STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING MASTERUDDANNELSEN
|
|
- Dorte Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN VED PÆDAGOGISK FORSKNING OG UDVIKLING, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING
2 Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier (Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning Processes and MultiMedia) Forsøgsordning
3
4 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier... 5 A. Mål og forudsætninger... 5 B.1. Forløbsmodel... 7 Grenvalg i Børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser... 7 Grenvalg i Børn, unge, medier og IT... 7 B.2. Oversigtsnøgle... 8 Grenvalg i Børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser... 8 Grenvalg i Børn, unge, medier og IT... 9 C. Definitioner og terminologi II. Fagbeskrivelser A. Beskrivelse af uddannelsens fællesmoduler Børne- og ungdomskultur Forskningsteori og metode Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis B. Beskrivelse af modulerne i grenvalg i Børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser Kulturel/æstetisk produktion/projekt Masterafhandling C. Beskrivelse af modulerne i grenvalg i Børn, unge, medier og IT Mediekultur, læreprocesser og pædagogik Medieproduktion/projekt Masterafhandling III. Ikrafttræden IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier
5
6 I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Børneog ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier A. Mål og forudsætninger Uddannelsen sigter mod at etablere og styrke en forskningsbaseret vidensudvikling og refleksion over børns og unges kultur, æstetiske læreprocesser og brug af multimedier i relation til pædagogisk praksis og til fremstilling af kulturelle produkter. Intentionen er, at uddannelsen giver baggrund for såvel varetagelsen af undervisning ved relevante grund-, efter- og videreuddannelser som for udførelsen af konsulent-, projekt-, planlægnings- og udviklingsopgaver i offentlig og privat regi. Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier henvender sig til ansatte ved lærer- og pædagogseminarierne og CVU erne, ansatte inden for det kulturelle og pædagogiske område (f.eks. kulturkonsulenter i kommuner eller lærere og pædagoger med diplomuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer) samt til ansatte i institutioner og i virksomheder, der producerer til børn og unge, og som ønsker at styrke deres kvalifikationer inden for uddannelsens område. Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier tilbyder studerende med mindst to års erhvervserfaring en videregående uddannelse i børne- og ungdomskultur, børns og unges æstetiske læreprocesser og multimedier i relation hertil. Uddannelsen, der varer 2 år, er normeret til 1 årsværk (60 ECTS). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Undervisningen tilrettelægges således, at heltidsbeskæftigede kan følge den over 2 år. Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på et år. Uddannelsens discipliner kan desuden tages som enkeltmoduler. Uddannelsen er opbygget således, at der ud over fællesfag er mulighed for grenvalg i to af modulerne i 2. og 3. semester mellem to faglige specialiseringer: 1. Børne- og ungdomskultur og æstetiske lærerprocesser og 2. Børn, unge, medier og IT. 5
7 Uddannelsen er tilrettelagt som en række weekendseminarer i hvert semester med en kombination af a) forelæsninger, workshops, gruppearbejde b) forskellige former for opgave- og projektarbejde c) vejledning enkeltvis, i grupper og IT-baseret Undervisningen finder sted på tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar i hvert af de første tre semestre. I det fjerde og sidste semester undervises der på tre til fire 1-dags seminarer. De første tre semestre modulerne 1-4 vægter sammenlagt 45 ECTS. Masterafhandlingen det 5. modul vægter 15 ECTS. Et årsværk udgør 60 ECTS. Adgang til Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier er betinget af, at ansøgeren har én af følgende kvalifikationer: a) En humanistisk eller samfundsvidenskabelig kandidat- eller bachelorgrad kombineret med to års relevant erhvervserfaring b) En professionsbachelorgrad inden for det pædagogiske område kombineret med to års relevant erhvervserfaring c) En kandidat- eller bachelorgrad i biblioteks- og informationsvidenskab kombineret med to års relevant erhvervserfaring d) Følgende diplomuddannelser: Almen Pædagogik, Billedkunst og Æstetik, Dansk, Drama, Flerkulturel Pædagogik, Historie, Idræt, Indskoling og Skolestart, Medier og Kommunikation, Læsning og Skrivning, Musik, Psykologi, Pædagogisk Arbejde, Ungdomspædagogik, Æstetik, kultur og håndværk kombineret med to års relevant erhvervserfaring e) Anden uddannelsesbaggrund (f.eks. designuddannelse eller andre uddannelser inden for det kunstneriske område) som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger og relevant erhvervserfaring, der kan sidestilles med ovenstående og som rummer relevante faglige og teoretiskmetodiske studieforudsætninger 6
8 B.1. Forløbsmodel Grenvalg i Børne- og Ungdomskultur og æstetiske læreprocesser 1. semester 2. semester 3. semester 4.semester Børne- og ungdomskultur Masterafhandling Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser Kulturel/æstetisk produktion/projekt Forskningsteori og -metode Forskningsteori og -metode Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis Grenvalg i Børn, unge, medier og IT 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Børne- og ungdomskultur Mediekultur, Medieproduktion Masterafhandling læreprocesser og /projekt pædagogik Forskningsteori og -metode Forskningsteori og metode Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis 7
9 B.2. Oversigtsnøgle Grenvalg i Børne- og Ungdomskultur og æstetiske læreprocesser Disciplin Børne- og ungdomskultur Forskningsteori og -metode Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser Kulturel/ æstetisk produktion/projekt Eks. sem. Prøveform Censur Bedømmelse ECTS Beskrivelse 1. Mundtlig Intern Efter gældende 9 1 prøve karakterskala 2. Hjemmeopgave Ekstern Efter gældende 12 2 karakterskala 3. Afløsning Ingen Bestået/ikke 6 3 censur bestået 2. Hjemmeopgave Intern Intern Bestået/ikke bestået Efter gældende karakterskala Hjemmeopgave/ produktrapport 4. Skriftlig opgave Masterafhandling Ekstern Efter gældende 15 6 karakterskala ECTS i alt 60 8
10 Grenvalg i Børn, unge, medier og IT Disciplin Børne- og ungdomskultur Forskningsteori og -metode Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis Mediekultur, læreprocesser og pædagogik Medieproduktion/projekt Eks. sem. Prøveform Censur Bedømmelse ECTS Beskrivelse 1. Mundtlig Intern Efter gældende 9 1 prøve karakterskala 2. Hjemme- Ekstern Efter gældende 12 2 opgave karakterskala 3. Afløsning Ingen Bestået/ikke 6 3 censur bestået 2. Hjemmeopgave 3. Hjemmeopgave/ produktrapport 4. Skriftlig opgave Intern Intern Bestået/ikke bestået Efter gældende karakterskala Masterafhandling Ekstern Efter gældende 15 9 karakterskala ECTS i alt 60 9
11 C. Definitioner og terminologi. ECTS. Se fællesbestemmelserne Normalside. Se fællesbestemmelserne. Typeenhed. Se fællesbestemmelserne. Webhenvisninger. Se fællesbestemmelserne. Tekster og værker. Ved en tekst forstås et skriftligt, mundtligt, billedligt eller visuelt materiale (eller en kombination af disse) af et mindre omfang, svarende i skriftlig form til mellem 10 og 25 normalsider. Ved et værk forstås et tilsvarende materiale af et større omfang, svarende til i skriftlig form til mindst 100 normalsider. Hjemmeopgave. En hjemmeopgave har normalt form af en afsluttet fremstilling over et bestemt emne. Hjemmeopgaven må være mellem 15 og 20 normalsider, inklusive eventuelle noter og biografi, men eksklusive eventuelle bilag i form af materialer, ved gruppeprøve maksimalt 20 normalsider + 8 normalsider for hver deltager ud over den første. Opgaven skal fremtræde i et klart og korrekt sprog, og den skal rumme biografi over den anvendte litteratur. I nogle og af læreren godkendte tilfælde kan afhandlingen helt eller delvist erstattes af andre opgaveformer fx et produkt, en produktskitse eller dokumentation af et projektforløb. I sidstnævnte tilfælde kræves en rapport på mellem 5 og 8 normalsider. Opgaverne kan udarbejdes af op til 3 studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Rapport. Mens der til en hjemmeopgave stilles krav om dybtgående behandling og afrundet fremstilling, så defineres en rapport som en beskrivende redegørelse for et konkret forløb, projekt eller lignende. Rapporten skal således fastholde relevante sagsforhold, arbejdsmetoder, iagttagelser, resultater og erfaringer. Den kan være affattet i skriftlig form og må da være på maksimalt 8 normalsider, ved gruppeprøve max normalsider for hver deltager ud over den første. 10
12 Mundtlig prøve med materialer. Prøven har karakter af en mundtlig fremstilling ved eksaminanden, efterfulgt af en diskussion med eksaminator. Prøver tager sit udgangspunkt i en synopsis, rapport eller anden form for materialesamling, som den studerende på forhånd har fået godkendt af den ansvarlige lærer. Der afsættes 30 minutter til eksamination og censur. Alle hjælpemidler må benyttes i forberedelsestiden. Masterafhandlingen har karakter af en normalsiders individuel opgave, ved grupper (max. 3 studerende) forøges antallet af sider med 20 normalsider pr. deltager. I masterafhandlingen skal den studerende på et forskningsmæssigt grundlag demonstrere evnen til dybtgående og selvstændigt behandling og fremstilling af et relevant emne, forløb, projekt o. lign. Masterafhandlingen kan udarbejdes af op til 3 studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal fremgå, således at der kan ske en individuel bedømmelse. 11
13
14 II. Fagbeskrivelser A. Beskrivelse af uddannelsens fælles moduler 1 Børne- og ungdomskultur (Child and Youth Cultures) a) Fagets omfang. Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer i 1. semester. Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Undervisningens mål og indhold. Modulet har som mål at give den studerende indblik i børne- og ungdomskulturens områder og historie samt indsigt i teorier om kultur og æstetiske læreprocesser. Modulet vil bibringe den studerende grundlæggende teoretisk kompetence til at identificere og analysere børne- og ungdomskulturelle fænomener. Modulet er sammensat af temaer, f.eks.: børne- og ungdomskulturens historiske og aktuelle udtryksformer; børne- og ungdomskulturens genrer og medier; æstetiske læreprocesser og æstetiske udtryksformer. c) Undervisningens form: a) Forelæsninger, workshops, gruppearbejde m.m. b) vejledning samt c) forskellige former for opgave- og projektarbejde. d) Eksamensfordringer: Ved prøven skal det godtgøres, at den studerende har indsigt i fagområdets, kulturhistoriske, mediemæssige samt æstetiske aspekter og på et stofligt, teoretisk og metodisk grundlag kan demonstrere analytiske færdigheder i behandlingen af dets fænomener. Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. e) Eksamensbestemmelser: Eksamen er en mundtlig prøve med materialer, som tager sit udgangspunkt i en rapport udarbejdet af den studerende (max. 8 normalsider). Den mundtlige prøve er uden forberedelse og varer 30 minutter. Prøven er med intern censur og bedømmes efter gældende karakterskala. 13
15 2 Forskningsteori og metode (Research Theory and Method) a) Fagets omfang. Modulet vægter 12 ECTS Undervisningen strækker sig over 2 semestre med i alt 15 konfrontationstimer i 1. semester i alt 15 konfrontationstimer i 2. semester Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar hvert semester. b) Undervisningens mål og indhold. Modulet har som mål at give den studerende indsigt i videnskabelig teori og metode. Modulet skal sætte den studerende i stand til arbejde med pædagogiske og kulturanalytiske emner og problemstillinger på et forskningsbaseret grundlag med henblik på at opnå færdigheder i at arbejde med videnskabsbaseret erfaringsopsamling og -bearbejdning, samt formidling. Modulet er bygget op af temaer f.eks.: Videnskabsteori- og metode; Sociologisk og antropologisk metode; Forskningsformidling og Forskningsetik. c) Undervisningens form. a) Forelæsninger, workshops, gruppearbejde m.m. b) vejledning samt c) forskellige former for opgave- og projektarbejde. d) Eksamensfordringer. Ved prøven skal det godtgøres, at den studerende har oparbejdet et teoretisk metodisk grundlag for at arbejde forskningsbaseret med kulturanalytiske, pædagogisk formidlingsmæssige emner og/eller erfaringsbearbejdning. Der opgives et pensum svarende til 800 normalsider. e) Eksamensbestemmelser. Prøven finder sted som en skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Der er ekstern censur og opgaven bedømmes efter gældende karakterskala. 3 Kulturformidling, æstetikfaglig teori og praksis (Cultural Communication, Aestetic Theory and Practice) a) Fagets omfang. Modulet vægter 6 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 15 konfrontationstimer på 3. semester. Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. 14
16 b) Undervisningens mål og indhold. Modulet har som mål at give den studerende indsigt i kulturformidlingens, æstetik- og mediefagenes teori, historie og praksisformer såvel i deres institutionelle og pædagogiske som i deres almene former. Modulet skal sætte den studerende i stand til at arbejde med, reflektere og analysere kulturelle forhold, kulturpolitik, projekter og produkter på et teoretisk grundlag og i et formidlingsperspektiv. Modulet er opbygget af temaer f.eks.: Kultur-, medie- og æstetikfaglige emner i historisk pædagogisk perspektiv, Kulturpolitik i forhold til børn og unge, Kulturprojekter og kulturværksteder med børn og unge, Børn og unge som kulturelle aktører. c) Undervisningens form. a) Forelæsninger, workshop, casestudier. b) Vejledning. d) Eksamensfordringer. Prøven skal godtgøre, at den studerende er i stand til at arbejde reflekteret og analytisk med kulturelle forhold, projekt, produktion og/eller æstetikfaglige problemstillinger på et teoretisk grundlag og i et formidlingsperspektiv. Der opgives et pensum svarende til 500 normalsider. e) Eksamensbestemmelser. Eksamen finder sted som afløsning, dvs. at godkendelse af eksamen finder sted med udgangspunkt i studiedeltagelse i form af udarbejdelse af et mindre oplæg og min. 60% deltagelse i undervisningen. Alternativt aflægges eksamen i form af en rapport (max 8. normalsider). Prøven bedømmes bestået/ikke bestået og er uden censur. 15
17 B. Beskrivelse af modulerne i grenvalg i Børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser (Child and Youth Cultures and Aesthetic Learning Processes) 4 Børns og unges kultur, æstetiske udtryksformer og læreprocesser (Children s and Young People s Cultures, Aesthetic Forms of Expression and Learning Processes) a) Fagets omfang. Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer på 2. semester Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med dette modul er at give den studerende indsigt i børns og unges æstetiske udtryksformer, sådan som disse kommer til udtryk i børns og unges hverdagsliv og kultur. Det er endvidere formålet at tematisere relationen til praksisfeltet metodisk og analytisk i et udøvelsesperspektiv og at bibringe den studerende viden om og færdigheder i at identificere læreprocesser, der knytter sig hertil. Modulet er opbygget af temaer, f.eks.: Børns og unges æstetiske udtryksformer; leg, legeteorier og legekultur i historisk og aktuel belysning; læring og kompetenceudvikling hos børn og unge. c) Undervisningens form: a) Forelæsninger, workshops, gruppearbejde m.m. b) IT-baseret vejledning samt c) forskellige former for opgave- og projektarbejde. d) Eksamensfordringer. Ved prøven skal den studerende demonstrere indsigt i børns og unges udtryksformer, legekultur og æstetiske processer samt færdighed i at undersøge og behandle disse emner i et analytisk teoretisk og praksisrelateret perspektiv. Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. e) Eksamensbestemmelser. Prøven har form af en rapport (max. 8 normalsider). Prøven bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. 16
18 5 Kulturel/æstetisk produktion/projekt (Cultural/Aesthetic Production/Project) a) Fagets omfang. Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer på 3. semester Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Undervisningens mål og indhold. Modulet har som mål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at planlægge, gennemføre og formidle et gerne praksisrelateret børne- og/eller ungdomskulturelt projekt, en produktion eller f.eks. et feltstudium) under inddragelse af videnskabelig viden, metode og refleksion. Modulet skal i tilknytning hertil give den studerende viden om æstetiske udtryksformers pædagogiske og kulturelle muligheder. Projekter kan vælges inden for alle børne- og ungdomskulturens felter, herunder f.eks. kulturprojekter med børn og unge, kulturprodukter til børn og unge, legekultur, kunstneriske eller musisk-æstetiske projekter. c) Undervisningens form. a) Modulet er projektorganiseret, idet projekterne kan være af såvel praktisk som teoretisk art, samt en kombination heraf. d) Eksamensfordringer. Prøven skal godtgøre, at den studerende er i stand til at gennemføre og formidle et evt. praksisrelateret børne- og ungdomskulturelt projekt, en æstetisk/pædagogisk produktion. Prøven skal demonstrere, at den studerende har færdigheder i at arbejde med kulturelle fænomener og i at analysere og reflektere brugen af dem. Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. e) Eksamensbestemmelser. Prøven kan enten have form af en skriftlig hjemmeopgave på normalsider eller have form af et produkt, en produktskitse eller en dokumentation af et projektforløb. I sidstnævnte tilfælde kræves tillige en skriftlig rapport på max. 8 normalsider. Prøven vurderes efter gældende karakterskala og bedømmes med intern censur. 6 Masterafhandling (Master s Thesis) Se 9. 17
19 C. Beskrivelse af modulerne i grenvalg i Børn, unge, medier og IT (Children, Young People, Media and IT) 7 Mediekultur, læreprocesser og pædagogik (Media Culture, Learning Processes and Educational Theory and Practice) a) Fagets omfang. Modulet vægter 9 ECTS. Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer på 2. semester Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Undervisningens mål og indhold. Formålet med dette modul er at give den studerende viden om børns og unges mediekultur og brug samt indsigt i væsentlige teorier om læring, leg og æstetiske læreprocesser i relation til medier, multimedier og IT. Det er endvidere formålet at bibringe den studerende redskaber til og færdigheder i at identificere og analysere læreprocesser, der knytter sig hertil. Modulet indeholder f.eks. følgende temaer: Børns og unges mediekultur; mediernes æstetiske udtryksformer; medier, IT og kompetenceudvikling; visuel kommunikation og æstetik; mediepædagogik i fysiske og virtuelle læringsrum. c) Undervisningens form. a) Forelæsninger, workshops, gruppearbejde m.m. b) IT-baseret vejledning samt c) forskellige former for opgave- og projektarbejde. d) Eksamensfordringer. Ved prøven skal den studerende demonstrere indsigt i børns og unges mediekultur og mediebrug samt i væsentlige teorier om læring, leg og æstetiske læreprocesser i relation til medier, multimedier og IT i et praksisrelateret perspektiv. Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. e) Eksamensbestemmelser. Prøven har form af en rapport (max. 8 normalsider). Prøven bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. 8 Medieproduktion/projekt (Media Production/Project) a) Fagets omfang. Modulet vægter 9 ECTS 18
20 Undervisningen strækker sig over 1 semester med i alt 35 konfrontationstimer på 3. semester. Der undervises over tre weekendseminarer og ét 1-dags seminar. b) Undervisningens mål og indhold. Modulet har som mål at give den studerende baggrund for selvstændigt at udvikle, designe og producere med medier, multimedier eller IT med børn eller unge som målgruppe. Den studerende skal bibringes færdigheder i at vurdere og anvende moderne værktøjer til medie-/multiproduktion samt færdigheder i at anvende værktøjer til bearbejdning af auditive og visuelle udtryk. c) Undervisningens form. Modulet bygges op af forelæsninger, workshops og vejledning samt forskellige former for opgave- og projektarbejde. d) Eksamensfordringer. Prøven skal godtgøre, at den studerende er i stand til at udvikle, gennemføre og formidle et medieprojekt, en undersøgelse eller en produktion med børn og unge som målgruppe. Prøven skal demonstrere, at den studerende har færdigheder i at anvende moderne medieværktøjer og i at analysere og reflektere brugen af dem. Der opgives et pensum svarende til 700 normalsider. e) Eksamensbestemmelser. Prøven kan enten have form af en skriftlig hjemmeopgave på normalsider eller have form af et produkt, en produktskitse eller en dokumentation af et projektforløb. I sidstnævnte tilfælde kræves tillige en skriftlig rapport på max. 8 normalsider. Prøven vurderes efter gældende karakterskala og bedømmes med intern censur. 9 Masterafhandling (Master s Thesis) a) Fagets omfang. Modulet vægter 15 ECTS. Masterafhandlingen kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelser. b) Undervisningens mål og indhold. Målet med dette modul er at den studerende demonstrerer en forskningsbaseret kompetence til selvstændigt at indkredse og afgrænse et studierelevant emne eller en studierelevant problemstilling ved at gennemføre en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse, samt kritisk analyse på baggrund heraf. Den afsluttende masterafhandling skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. 19
21 c) Undervisningsform. Tre til fire 1-dags seminarer med forelæsninger, projektfremlæggelse, gruppearbejde samt vejledning. d) Eksamensfordringer. Den studerende vælger selv emnet for sin afhandling inden for uddannelsens forskellige stofområder. Emnets afgrænsning, problemstilling og opgaveformuleringen aftales mellem den studerende og vejlederen. Afhandlingen skal demonstrere den studerendes evne til at gennemføre et større videnskabeligt funderet arbejde med inddragelse af relevant faglitteratur og med analytisk perspektiv, f.eks. i form af en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse, et feltarbejde eller en projektanalyse. Afhandlingen kan udarbejdes af flere studerende (max. 3 studerende) og skal da fremtræde sådan, at den enkelte deltagers bidrag kan bedømmes for sig. Der opgives et pensum svarende til ca normalsider. e) Eksamensbestemmelse. Eksamen er en skriftlig opgave på normalsider. Der er ekstern censur med vurdering efter gældende karakterskala. 20
22 III. Ikrafttræden Denne studieordning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002). Rettelser godkendt i studienævnet d. 15. marts Dekanen ved Det humanistiske Fakultet har d. 7. juni 2006 godkendt rettelser til studieordning for MA i Børne- og ungdomskultur. 21
23
24 IV. Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside, Hovedmenu/Dokumenter/Regler på følgende web-adresse: En trykt version kan fås ved henvendelse til sekretær for Undervisnings- og Uddannelsesudvalget: Else Jensen, tlf.nr.: , Revideret af Undervisnings og Uddannelsesudvalget den 8. april
STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET
Læs mereMasteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier (Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning Processes and
Masteruddannelse i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier (Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning Processes and Multimedia) 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for Masteruddannelse
Læs mereTilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs merebørne- og ungdomskultur
E f t e r u d d a n n e l s e Master i børne- og ungdomskultur medier og æstetiske læreprocesser for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse K o n ta k t Læs mere om uddannelsen på www.sdu.dk/redaktionel,
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereMasteruddannelse i Gymnasiepædagogik
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik Revideret 2005 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B.1 Forløbsmodel... 6 B.2 Oversigtsnøgle... 7 C. Definitioner
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereKandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK
OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret juni 2005 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs merePolsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret august 2007 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereSidefagssupplering i medievidenskab
Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret september 2001 Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier
Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG
Læs mereMasteruddannelse i Gymnasiepædagogik
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 Undervisningslinjen 4 Ledelseslinjen... 6 Adgangskrav. 8 Titel.. 8
Læs mereStudieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie
Læs mereInternational Virksomhedskommunikation
STUDIEORDNING 2005 International Virksomhedskommunikation MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereI. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle
Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle A. Mål og forudsætninger... 1 B. 1. Forløbsmodeller... 2 B. 2. Oversigtsnøgle... 3 C. Definitioner
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret februar 2003 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG
Læs mereFagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen
Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret marts 2007 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG
Læs mereRettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.
Rettelsesblad til Studieordning for Master i Gymnasiepædagogik 2009, revideret 2012 Gælder for studerende der har påbegyndt uddannelsen i efteråret 2012 og senere Didaktik-linjen vedr. Gruppeprøver Rettelser
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Masteruddannelsen i Retorik og
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst og design 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mere32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)
Rettelsesblad til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012, centralt fag og tilvalg samt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012 (for multimediedesignere) Gælder
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2006 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning
Læs mereStudieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi
Læs mere