Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk"

Transkript

1 2013/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk Af Margrethe Heidemann Andersen Det lille ord odør har haft en noget omtumlet tilværelse i dansk retskrivning. Stavemåden er gennem årene skiftet fra odør til odeur og tilbage igen til odør og er nu ved at vende tilbage til odeur igen. Samtidig er betydningen også skiftet fra duft el. dunst til stank - og er nu ved at skifte tilbage til duft eller dunst én gang til. Det fortjener alt sammen at få et ord med på vejen, og denne lille artikel handler derfor om odørs skæbne i dansk retskrivning. Odør i retskrivnings- og betydningsordbøgerne Dansk Retskrivningsordbog, 3. udg., 1929, er den første retskrivningsordbog der indeholder opslagsordet odør, som her altså bliver stavet med -ø-. I 1955 udkommer den første udgave af Sprognævnets Retskrivningsordbog, og her indføres den franske stavemåde odeur på bekostning af odør. I 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen vender billedet igen, og odør indføres, mens odeur glider ud. Politikens Nudansk Ordbog udkommer første gang i 1953, og her staves ordet odeur. I 1986-udgaven ændres stavemåden til odør (som i Retskrivningsordbogen), og denne stavemåde er siden bibeholdt. Fra 1999 indeholder ordbogen dog også opslagsordet odeur med en oplysning om at denne stavemåde ikke er autoriseret af Dansk Sprognævn. Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk) oplyser tilsvarende at odeur er en meget almindelig, men dog uofficiel stavemåde, mens Den Danske Netordbog på Ordbogen.com går et skridt videre. I denne ordbog kan man således under > opslagsordet odeur læse at Dansk Sprognævn ikke godtager denne stavemåde, hvilket

2 med ordbogens ord er besynderligt, for den bruges hyppigere end den tilladte variant: odør. En søgning i Infomedia, pressens samlede dataarkiv, i februar 2013 bekræfter ikke overraskende at ordbøgerne har ret: Odeur er en mere frekvent stavemåde (med 708 hits) end odør (med 372 hits). Amatør, favør og charmør fransk eller dansk stavemåde? Man kan undre sig over at stavemåden odør er bevaret som den eneste korrekte stavemåde i den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen fra Årsagen til det skal findes i de to hovedprincipper som Sprognævnet skal tage hensyn til ved fastlæggelsen af retskrivningen, nemlig traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Traditionsprincippet siger at stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt ligger fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om at fremmedord der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Odør er et eksempel på et fransk låneord som følger traditionsprincippets regler om fordanskning idet -eu- er blevet til -ø- i lighed med andre franske låneord som amatør, chauffør, direktør, frisør, honnør, ingeniør osv., der alle er ret gamle i dansk. Disse ord udtales alle med en endelse der minder om den vi har i substantivet klør, og kan aldrig udtales med en fransk endelse. I modsætning hertil står nyere franske låneord som voyeur og auteur, der har beholdt deres franske stavemåde og også deres franske udtale. Så langt, så godt, fristes man til at sige. For systemet brydes af ord som favør, charmør og odør, der skrives med en dansk endelse, men hvor der både findes en dansk og en fransk udtale. Alle ordene er ret gamle indlån i dansk, men opslag i Ordbog over det danske Sprog viser at der har været vaklen i stavemåden. Favør og odør skal således findes under den danske staveform, mens charmør skal findes under den franske staveform (altså charmeur). På den baggrund kan man sige at de i dag uautoriserede (men ret almindelige) stavemåder charmeur og odeur (der begge kan findes som opslagsord i Nudansk Ordbog, 2010, og i Ordbogen.com med henvisning til de korrekte stavemåder charmør og odør) er sympatiske og regelrette fordi de afspejler den franske udtale som disse ord kan have, og fordi den franske stavemåde formentlig altid i større eller mindre grad har eksisteret i dansk, i hvert fald uofficielt. Tilbage er så favør, der så også hvis systematikken skulle følges skulle kunne skrives faveur, hvilket dog er en ret usædvanlig stavemåde i dag. Men den findes ikke desto mindre som i følgende citat fra DR2 Deadline, : De fire grønlandske og færøske mandater står til at fordele sig tre til en i rødt faveur. Kreatør, createur eller kreateur Endelig er der ordet kreatør, som man også kan finde i varianterne createur og kreateur. Det fremgår af Den Store Danske Udtaleord- 2 Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september

3 bog, 1991, at kreatør udtales med en dansk endelse, men at der også findes en fransk udtale, der dog kun bruges spøgende. Hvis man går ud fra at den franske udtale afspejler stavemåder createur (hvilket virker rimeligt nok), er det ifølge en søgning i Infomedia i april 2013 rigtigt at createur kan bruges i humoristiske sammenhænge som i dette citat, der stammer fra en anmeldelse af et teaterstykke med Anne Marie Helger: Grand-danoisen var i øvrigt ikke bleg for at lufte en garderobe, som var hendes mosjø createur gået på rov i en dyrepark (Politiken ). Det fremgår dog også af søgningen at stavemåden createur kan bruges i seriøse sammenhænge som i dette citat fra Berlingske Tidende : som createur og kunstnerisk leder har Brian Laudrups navn præget rubrikkerne i den internationale presse.»brian Laudrup gjorde spillet til kunst«, som en kommentator skrev i Svenska Aftonbladet. Den franske stavemåde createur findes i en lidt mere fordansket udgave, nemlig kreateur, der anvendes på samme måde som createur. Createur er dog ifølge Infomedia en langt mere hyppig stavemåde. Under alle omstændigheder er der noget der kunne tyde på at kreatør er ved at ændre udtale og stavemåde, som det også er ved at ske for fx charmør. Mellem traditionsprincip og sprogbrugsprincip Problemet med fastlæggelsen af stavemåden af odør er at hvis traditionsprincippet skal følges, er odør den korrekte stavemåde. Skal sprogbrugsprincippet følges, bør der være plads til odeur. Odør bruges stadigvæk af mange gode og sikre sprogbrugere (hvilket da også oplyses i Den Danske Netordbog), og det ville derfor ikke være hensigtsmæssigt at fjerne stavemåden odør fra den officielle retskrivning. Løsningen kunne derfor være at tillade odeur ved siden af odør (og måske også charmeur ved siden af charmør og createur ved siden af kreatør). På denne måde holder retskrivningen fast i traditionsprincippet, mens der samtidig gives plads til en justering af skrivemåden på baggrund af sprogbrugsprincippet, sådan som sprognævnsbekendtgørelsen tilsiger det. Duft eller stank? I Ordbog over det danske Sprog, bind 15, 1934, defineres odør som (især: påfaldende eller ubehagelig) duft; dunst. Det første citat med ordet, der stammer fra Meyers Fremmedordbog, 1837, lyder Odeurs.. Vellugt, vellugtende Sager. Her bruges odør i betydningen vellugt (selvom ordbogen dog også angiver at odør næsten udelukkende bruges spøgende eller nedsættende). I senere ordbøger forsvinder vellugt -betydningen dog, mens ildelugt -betydningen bevares. I Politikens Nudansk Ordbog, 2010, defineres odør således med synonymet stank. I Den Danske Ordbog defineres ordet som (gennemtrængende og ubehagelig) lugt, mens Den Danske Netordbog anvender den næsten tilsvarende definition gennemtrængende og ofte ubehagelig lugt. Men noget kunne tyde på at også betydningen og ikke kun stavemåden af odør er ved at skifte. Et citat fra Ældre Sagen Nu, , lyder således Den brune sæbeduft blandes med en behagelig odeur af friskbrygget kaffe, hvilket jo entydigt er positivt. Men odeur kan også stadigvæk bruges om noget der lugter grimt som i det følgende citat fra Berlingske Tidende : > Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september 3

4 Eventuelt genbrug af mælkekartoner kræver uanset indsamlings-metode også en indsats fra borgerne.»forudsætningen for al indsamling er, at kartonerne skylles ganske let i de enkelte husholdninger. Ellers vil der opstå lugt-problemer. Og hvis der udsendes en kraftig odeur fra et indsamlingssted, kan vi lige så godt dødsdømme projektet på forhånd,«mener Tom Andersen. Muligvis bør ordbøgerne i fremtiden ikke blot oplyse at odør også kan skrives odeur, men også at odør (eller odeur) både kan betyde ildelugt og vellugt. Under alle om- Margrethe Heidemann Andersen er seniorforsker i Dansk Sprognævn stændigheder bliver det interessant at følge odørs skæbne i den faktiske sprogbrug og i ordbøgerne. g Sprogpolitik målt i millisekunder Af Laura Winther Balling Som flere artikler i Nyt fra Sprognævnet (2005/1, 2009/4, 2010/2, 2011/2) viser, er der forskellige måder at betragte og evaluere skriveråd og sprogpolitiske tiltag på. I denne artikel præsenterer jeg endnu en tilgang: En sammenligning af læseres øjenbevægelser når de læser hhv. frarådede og anbefalede konstruktioner i autentiske tekster. Skriveråd og deres årsag og virkning I en lang række firmaer og offentlige institutioner er der vedtaget sprogpolitikker, og medarbejderne tilbydes kurser i bedre (skrift)- sprogbrug. Blandt andre elementer fokuserer sprogpolitikker, kurser og forskellige håndbøger om godt sprog på nogle specifikke syntaktiske konstruktioner, herunder passive sætninger og nominaliseringer. For eksempel anbefales det at en passiv som præmien fastsættes af selskabet erstattes af den tilsvarende aktive form selskabet fastsætter præmien. Et andet skriveråd fraråder nominaliseringer (sætningsord) som f.eks. vurderingen i forestår vurderingen af til fordel for konstruktioner med verber, i dette eksempel slet og ret vurderer. Der kan være flere grunde til at anbefale specifikke konstruktioner, f.eks. aktive frem for passive verbalformer. Veirup (2002) anbefaler brug af aktive sætninger for at gøre sproget mere dynamisk og personligt; i Sprogpolitik for Danmarks Domstole (s. 11) begrundes 4 Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september

5 en lignende anbefaling med at udbredt brug af passiv giver et kedeligt og upersonligt sprog og kan skabe misforståelser. De forskellige begrundelser er med til, som Yngve Søndergaard (i Nyt fra Sprognævnet 2010/2) skriver, at gøre det vanskeligt at evaluere de sprogpolitiske tiltag kvantitativt. Heller ikke det studie jeg beskriver her, giver en udtømmende evaluering, men bidrager dog til billedet af skriverådenes effekt. Den undersøgelse jeg har foretaget, er baseret på den grundlæggende, men ikke altid udtalte antagelse, at hvis man følger diverse skriveråd, bliver ens tekst nemmere at forstå. Det siges ikke direkte, men hvis passiver kan skabe misforståelser, må aktive konstruktioner være nemmere at forstå (korrekt). Hvis nominaliseringer eller sætningsord gør sproget mere tungt og mindre konkret og entydigt (Sprogpolitik for Danmarks Domstole s. 11), må tilsvarende verbalkonstruktioner gøre sproget lettere at forstå og så fremdeles. Baseret på den logik giver det mening at se på hvor let eller svært det er for læsere at forstå de forskellige konstruktioner. Det kan gøres ved at undersøge om læserne faktisk forstår indholdet korrekt, men det kræver formentlig ganske vanskelige og ganske mange konstruktioner at se nogle effekter i en sådan undersøgelse. Desuden ville en sådan undersøgelse slet ikke tage højde for at det også er et vigtigt aspekt hvor lang tid læsning og forståelse tager. En mere oplagt mulighed er derfor at undersøge hvor lang tid det tager at læse de forskellige konstruktioner. Her må hypotesen være at passivkonstruktioner er vanskeligere at forstå og derfor tager længere tid at læse end parallelle aktive sætninger, og tilsvarende for sæt- ningsord, kancellisløjfer og andre frarådede ord og konstruktioner sammenlignet med de parallelle anbefalede former (se eksempler i tabellen på s. 6). Skriv aktivt og seks andre skriveråd I undersøgelsen 1 bad jeg 27 gymnasieelever og universitetsstuderende (mellem 17 og 23 år) om at læse og forstå et uddrag fra hver af de fire følgende tekster: Justitsministeriet vision, regler for arbejdsskadeforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring, en meddelelse om eksamensregler på Copenhagen Business School og en brochure om Nationalbankens opgaver. I teksterne havde jeg på forhånd identificeret en række problemkonstruktioner af syv forskellige typer, se tabellen. Typerne er baseret på Politikens Håndbog i Nudansk af Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen og Klart og enkelt Kort og godt af Hans Veirup. Hver konstruktion havde jeg omformuleret til den anbefalede konstruktion i en ny version af teksten. I nogle få tilfælde foretog jeg desuden ændringer fra anbefalet til frarådet, dvs. jeg ændrede f.eks. en aktiv sætning til en passiv for at få flest mulig konstruktioner med i de tekster deltagerne blev bedt om at læse. Alle deltagere læste enten den oprindelige eller en revideret udgave af hver tekst. Når de havde læst hver tekst, fik de et forståelsesspørgsmål der ikke havde noget med de specifikke konstruktioner at gøre, men skulle sikre at de ikke bare skimmede, men faktisk forstod teksterne. 1 Der er flere detaljer om undersøgelsens metode og resultater i Balling (2013). > Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september 5

6 Frarådet Anbefalet Eksempler Passivt verbum Aktivt verbum - fastsættes (af selskabet) + fastsætter selskabet Nominalisering (sætningsord) Unødigt lange og/ eller komplekse led og ord Kancellisløjfe før substantiv Genitiv med -s for tingsnavne Foranstillet adverbialled Adverbialled mellem subjekt og verbum eller mellem hjælpeog hovedverbum Sætning Flere kortere ord og sætninger Relativsætning efter substantiv Genitiv med præpositionsforbindelse Efterstillet adverbialled Efterstillet adverbialled - til bedømmelse af + til at bedømme - er i princippet gældende + gælder i princippet - de af forsikringstageren afgivne oplysninger + de oplysninger forsikringstageren har afgivet - Lovgivningens kvalitet + Kvaliteten af lovgivningen - Efter fradrag af omkostninger til produktion og distribution er der tale om en betydelig indtægtskilde. + Der er tale om en betydelig indtægtskilde efter fradrag af omkostninger til produktion og distribution. - som i den centrale statslige forvaltning forestår vurderingen af væsentlige eller principielle retsspørgsmål + som forestår vurderingen af væsentlige eller principielle retsspørgsmål i den centrale statslige forvaltning Læsetid Jeg målte læsetid på to måder: Den primære analyse benytter sig af eye-tracking, hvor deltagernes øjenbevægelser måles mens de læser. Her brugte jeg det antal millisekunder (ms) deltagerne fokuserede på de specifikke konstruktioner, f.eks. aktive sammenlignet med passive sætninger. Den anden tidsmåling målte hvor lang tid deltagerne var om at læse de sætninger hvor der kun var en enkelt anbefalet eller frarådet konstruktion (i mange tilfælde var der flere konstruktioner i hver sætning og læsetiden pr. sætning er i de tilfælde ikke entydig). Når man sammenligner de forskellige konstruktioner, er det nødvendigt at tage højde for en lang række andre variable, som f.eks. konstruktionernes længde og ordenes hyppighed. Det gjorde jeg ved at inddrage disse variable i den statistiske analyse. Bortset fra manipulationen af de specifikke konstruktioner, og hvad deraf fulgte af længdeforskelle og deslige, var teksterne ens. Forskel mellem anbefalet og frarådet? Analysen af læsetid viste ingen pålidelig effekt af forskellen mellem anbefalede og frarådede konstruktioner. I eye-tracking-analysen var der en lille forskel på de to typer, således at de anbefalede konstruktioner blev fokuseret på 17 ms mindre end de frarådede, men forskellen var meget usystematisk og ikke statistisk signifikant og kan derfor ikke antages at gælde generelt. I øvrigt er 17 ms en meget lille forskel i læsetid når konstruktionerne har en gennemsnitlig længde på 17 bogstaver og gennemsnitligt tager ca ms at læse. Når man kigger på læsetiden for hele sætninger, snarere end bare for de enkelte konstruktio- 6 Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september

7 ner, er forskellen endnu mindre, nemlig 13 ms, og heller ikke signifikant. Disse resultater gælder for den samlede analyse af alle typer, men heller ikke hvis man betragter de forskellige konstruktionstyper enkeltvis dvs. aktive sætninger sammenlignet med passive, nominaliseringer med sætninger og s-genitiv med præpositionsforbindelser er der nogen forskel. Undersøgelsen peger altså på at der ingen isoleret effekt er af om en konstruktion er en af dem håndbøgerne fraråder, eller en parallel anbefalet konstruktion. Konklusion og perspektiver Selvom der ikke er nogen isoleret effekt af skriverådene på læsetid, betyder det ikke at de er unyttige eller helt forkerte. Det peger dog på at de ikke kan reduceres til helt simple råd som Undgå passiv!. Det vil de fleste skrivekonsulenter nok være enige i, men som Anne Kjærgaard påpeger (i Nyt fra Sprognævnet 2010/2), kan det ikke desto mindre være den slags forsimplede budskaber skribenterne husker fra kurser og guides. En af grundene til at vi ikke ser en effekt af skriverådene, kan være at teksterne i undersøgelsen generelt var gennemarbejdede tekster af ganske høj kvalitet. Det betyder at selv frarådede konstruktioner er brugt professionelt, og derfor måske slet ikke bør frarådes. Det peger igen på at et nuanceret syn på anbefalede og frarådede konstruktioner giver mening, og at en varieret brug af forskellige konstruktioner er at foretrække. Der kan f.eks. være tilfælde hvor sætningens agens er irrelevant, og passivformen derfor mest effektiv, og tilfælde hvor en s-genitiv giver det bedste flow i teksten, for eksempel hvis brugen af den generelt anbefalede genitiv med præ- Laura Winther Balling er lektor ved CBS. positionsforbindelse fører til en ophobning af præpositionsforbindelser. Et eksempel på dette kunne være Justitsministeriets vision, hvor sætningen således at der bl.a. skabes dokumentation for lovgivningens effekt og for behov for nye lovgivningsinitiativer formentlig har et bedre flow end hvis man brugte den alternative formulering dokumentation for effekten af lovgivningen og for behov for nye lovgivningsinitiativer Undersøgelsen fokuserer på læsetid af tre grunde: For det første er det en let kvantificerbar størrelse som kan medvirke til en kvantitativ evaluering af skriveråd og sprogpolitikker. For det andet er læsetid en udmærket indikator for hvor let eller svær en tekst er at forstå. For det tredje og nok vigtigste er det også i sig selv et relevant parameter hvor lang tid modtageren bruger på at læse og forstå en tekst. Mit fokus på tid betyder imidlertid ikke at jeg underkender at der er en række andre faktorer der er vigtige i skriveråd og sprogpolitik. Her tænker jeg ikke mindst på at specifikke konstruktioner kan påvirke modtagerens opfattelse af afsenderen, et aspekt der også understreges i både håndbøger og sprogpolitikker. For at belyse det aspekt nærmere er der stadig behov for en undersøgelse af hvordan læserne oplever teksten, og hvordan det påvirker deres billede af afsenderen, dvs. en receptionsundersøgelse, som også > Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september 7

8 både Yngve Søndergaard og Anne Kjærgaard (i Nyt fra Sprognævnet 2010/2) efterlyser. Det den nærværende undersøgelse bidrager med, er en indikation af at skriverådene ikke har nogen isoleret effekt i tekster af rimelig kvalitet, men derimod skal tænkes ind i en større tekstlig sammenhæng. Det bidrager til at klargøre hvad skriveråd kan og ikke kan, men gør ikke sprogpolitikkens og skrivekonsulentens pædagogiske opgave mindre. Litteratur Balling, L.W. (2013): Does good writing mean good reading? An eye-tracking investigation of the effect of writing advice on the reading process. Fachsprache 35, s Jacobsen, H. G., & Jørgensen, P. S. (1992). Håndbog i Nudansk (2. udgave). København: Politikens forlag. Kjærgaard, A. (2010). Replik til Yngve Søndergaard. Nyt fra Sprognævnet, 2010/2, s Søndergaard, Y. (2010). Sprogpolitik, passiver og kancellisløjfer. Nyt fra Sprognævnet, 2010/2, s Veirup, H. (2002). Klart og enkelt Kort og godt. Sproglige råd til den fagmand der skriver til gud og hvermand. Aarhus: systime. g Dansk Sprognævns repræsentantskab Center for Læseforskning Center for Sprogteknologi Danmarks Lærerforening DR Dansk Forfatterforening Dansk Journalistforbund Dansk Skuespillerforbund Dansk Standard Danske Medier Danske Skønlitterære Forfattere Danske Universiteter Danske Universiteter Danske Universiteter Danske Universiteter Danske Universiteter Lektor Mads Poulsen Seniorforsker Bolette Sandford Pedersen Lærer Greta Jørgensen Sprogredaktør Martin Kristiansen Forfatter Ellen Boen Lotte Dahlmann Skuespiller Henrik Petersen Korrekturlæser Helen Købke Redaktør Jens Grund Forfatter Ida Jessen Lektor Dorthe Duncker Lektor Lise Lotte Weilgaard Christensen Professor Jørgen Lange Thomsen Lektor Hans Götzsche Prodekan Henrik Busch 8 Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september

9 Danske Universiteter Danske Universiteter Dansklærerforeningen indstillet for gymn. Dansklærerforeningen indstillet for læreruddannelsen DANTERMcentret Det Danske Akademi Det Danske Sprog- og Litteraturselskab EU s sprogtjenester Folketingets Administration Forbundet Kommunikation og Sprog Foreningen Norden Grænseforeningen Digitaliseringsstyrelsen Justitsministeriet Kulturministeriet Kulturministeriets institutioner Kulturministeriets Stednavneudvalg Lektoratsudvalget Uddannelsesforbundet Modersmål-Selskabet Professionshøjskolernes Rektorkollegium Statsministeriet Translatørforeningen TV2 Ministeriet for Børn og Undervisning Personligt medlem Personligt medlem Inger Schoonderbeek Hansen Professor Lars Heltoft Lektor Ivar Lærkesen Lektor (læreruddannere) Hanne Beermann Professor Bodil Nistrup Madsen Forfatter og oversætter Pia Juul Seniorredaktør Henrik Lorentzen Rie Kofoed Redaktionssekretær Anne Jensen Forbundsformand Per Lindegaard Hjorth Organist Bente Dahl Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen Redaktionschef Lisann Troelsen Kontorchef Lennart Houmann Journalist Birgit Meister Direktør Michael Wright Institutleder Bente Holmberg Lektor Nina Møller Andersen Formand Dan Sæderup Translatør Jørgen Christian Wind Nielsen Rektor Stefan Hermann Konsulent Anita Furu Translatør Michael T. Tettinek Sprog-, stemme- og værtscoach Lisbeth Eskelund Madsen Undervisningskonsulent Benedikte Kieler Professor Frans Gregersen Direktør Jørn Lund Man kan læse mere om de enkelte medlemmer af Dansk Sprognævns repræsentantskab på nævnets hjemmeside: dsn.dk/om-os/organisation/repraesentantskabet-1/repraesentantskabets-medlemmer g Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september 9

10 Auten(ti)citet Af Jørgen Schack Substantivet autenticitet var oprindelig et ret sjældent, akademisk ord, men det har for længst bevæget sig udenfor de lærde kredse. Autenticitet bruges i dag ofte som et plusord, nærmest som modsætningsord til overfladiskhed og forlorenhed. Det tilsvarende adjektiv, autentisk, bruges på samme måde som et modsætningsord til overfladisk og forloren: Nu søger vi i stedet essens. Mening. Eller med et andet ord vil vi nu autenticiteten. Det, der ikke kan købes, googles, sammensættes, styles, skabes. Vi vil det, som bare er. Som gule royale tænder bag formfuldente a er leveret med royal folkelig ophøjethed. En umulighed på papiret, men en realitet på Amalienborg Slotsplads. Det autentiske er det ægte, det uforfalskede, det uperfekte på den fuldendte måde. Det autentiske er slet og ret det gennemført menneskelige, der især levner plads til, at man kan være sig selv på godt og ondt, og til tider også kan rumme alle andre med deres fejl og mangler (Information ). Adjektivet er noget mere udbredt end substantivet, og sådan var det også tidligere. Det fremgår bl.a. af at autentisk er med i Ordbog over det danske Sprog (bind 1, 1919); ordbogen var ellers temmelig tilbageholdende med at optage fremmedord. Substantivet auten- ticitet er først kommet med i Supplement til Ordbog over det danske Sprog, som er udgivet i fem separate bind ( ). Af supplementet fremgår det at man tidligere har brugt formen autenticité, altså en form der svarer til den franske, authenticité. Supplementet anfører desuden den synonyme ordform autenti (af nylatin authentia ægthed ). Denne ordform har været brugt af så kendte personer som Paludan-Müller, Kierkegaard og Grundtvig, men i dag bruges den vist slet ikke mere. Endelig anføres formen autencitet, som udmærker sig ved at mangle en stavelse i forhold til udgangspunktet, autenticitet. Denne kortere form er langtfra en nyhed: Supplementet anfører et citat fra Berlingske Tidende : Hele hiint mærkelige Stykke bærer Authencitetens Præg. Den Store Danske Udtaleordbog (1991) oplyser under opslagsordet autenticitet at den almindeligste af de forskellige substantiveringer af autentisk vistnok [er] autensitet (kan også staves autencitet). Denne ordform er da også forholdsvis udbredt i skriftsproget: I den store mediedatabase Infomedia forekommer autencitet således 2998 gange (staveformen autensitet forekommer 316 gange), mens den autoriserede form, autenticitet, forekommer 9253 gange. (Søgningen omfatter Alle medier i perioden ). Det forekommer at Dansk Sprognævn siger 10 Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september

11 god for sådanne afkortede former. Det er bl.a. tilfældet med ordet spontanitet, som tidligere havde formen spontaneitet, svarende til den franske form, spontanéité. Den kortere form, spontanitet, var blevet den almindeligste i det talte sprog, og den var også udbredt i skriften. I Retskrivningsordbogen (1. udgave, 1986) udskiftede man derfor den længere form med den kortere. Derved opnåede man ikke bare en kortere form som er i overensstemmelse med en udbredt sprogbrug; man fik også et regelmæssigt forhold mellem adjektivet spontan og det tilsvarende substantiv: Vi har i sproget en række adjektiver som man kan lave om til substantiver ved at tilføje endelsen itet, fx absurd + itet = absurditet banal + itet = banalitet fertil + itet = fertilitet frivol + itet = frivolitet Og siden1986 således også spontan + itet = spontanitet. Hvorfor så ikke autorisere formen autencitet? Denne form er som nævnt forholdsvis udbredt og kan spores langt tilbage i tiden. Svaret er at hvis man indførte autencitet ved siden af eller i stedet for autenticitet, ville man få uorden i et ellers velordnet system. For også her er der et regelmæssigt forhold mellem adjektivet og det tilsvarende substantiv: En række adjektiver der ender på isk, har et tilsvarende substantiv som ender på icitet. Det gælder fx elektrisk : elektricitet historisk : historicitet Jørgen Schack er seniorforsker i Dansk Sprognævn. plastisk : plasticitet toksisk : toksicitet Lad os tage adjektivet plastisk. Fra det fjerner vi endelsen isk og tilføjer i stedet icitet, og dermed får vi substantivet plasticitet. Det samme forhold har vi mellem autentisk og autenticitet: autent isk + icitet = autenticitet. Denne regelmæssighed og gennemskuelighed ville gå tabt hvis vi indførte formen autencitet, og det er grunden til at man har været tilbageholdende med at indføre den, uanset at den er forholdsvis udbredt. Man kan diskutere om det er rimeligt at grunde afvisningen af en i øvrigt velfungerende ordform på et abstrakt regnestykke som den almindelige sprogbruger næppe laver, og autencitet bør måske tages op til overvejelse næste gang ordbogen skal revideres. Formen autencitet er sandsynligvis opstået fordi vi i autenticitet har to tryksvage nabostavelser som begge begynder med t. Dem kommer man let til at snuble over, og derfor kan man føle trang til at udelade den ene af dem. Fænomenet er velkendt og har endda en etableret faglig betegnelse, nemlig haplologi det fænomen at to stavelser som lyder ens, eller som ligner hinanden, reduceres til én, fx celluloid > celluid, filologi > filogi (og haplologi > haplogi). g Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september 11

12 Spørgsmål og svar Rivegilde Spørgsmål: Jeg hørte min moster bruge ordet rivegilde som om det betød nedrakning af en person som ikke er til stede, fx at holde rivegilde. Kan det passe? Jeg kender det selv kun i betydningen voldsomt skænderi, voldsomt opgør Svar: De to betydninger af ordet rivegilde er ikke helt så gamle som man skulle tro. Betydningen nedrakning af fraværende er den ældste og er sandsynligvis opstået som en slangdannelse i jysk bysprog. Den er med i Ordbog over det danske Sprog, og der finder man kun et enkelt citat fra 1930 erne, og ordbogen oplyser at ordet er lidet brugt i rigsmålet. Men det bliver dog mere almindeligt og kommer med i Nudansk Ordbog i udgaven fra 1969, men allerede i 1972-udgaven er også den anden betydning med, som der står: også om heftig debat. Denne anden betydning har Sprognævnets store sprogkorpus flere eksempler på, det ældste er fra Set i dagens perspektiv er der således ikke langt mellem alderen på de to betydninger, men den nye betydning heftig debat vækker meget anstød og diskuteres ivrigt i læserbreve og i avisernes sprogrubrikker i begyndelsen af 1970 erne. Så sent som i 1989 advarer professor Erik Hansen, formand for Dansk Sprognævn, journalisterne i DR mod at bruge ordet af hensyn til muligheden for misforståelser hos lytterne. Men allerede i 1990 erne dør debatten ud, rivegilde bruges herefter kun i betydningen heftig debat, og nedrakningsbetydningen bliver historisk. I 1996-udgaven af Nudansk Ordbog har rivegilde således kun en betydning, nemlig heftigt skænderi, og andre ordbøger følger trop. PJ 12 Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september

13 Tyske låneord af eksemplet i ordsamlingen at det er lånt fra britisk engelsk: Bevægelsen får påklistret Spørgsmål: Hvilke ord har dansk lånt fra tysk i de sidste ti år? den lettere nedsættende betegnelse krautrock af britisk presse. Kraut er ganske vist af tysk oprindelse, men det er i britisk slang en Svar: Det korte svar er: Ingen! I Sprognævnets ordsamling er der ganske vist registreret 55 forekomster af tyske eller tyskagtige indslag i danske tekster fra de sidste ti år. 20 af disse er sammensætninger med über som første led. Men denne brug af über er mere end ti år gammel, ifølge Nye ord i dansk (www.nyeordidansk.dk) fra omkring Og selv om über jo er af tysk oprindelse, så er denne særlige brug af det ikke lånt fra tysk, men fra amerikansk engelsk. Til gengæld er den ret produktiv selv om de fleste af de registrerede ord formodentlig er engangsdannelser. Og ingen af disse sammensætninger ser ud til at være lånt fra tysk: nedsættende betegnelse for tysker. På tysk betyder det urt, men i denne sammenhæng er det måske snarere relateret til Sauerkraut, som tyskere jo er berygtede for at spise. En del af de øvrige er enkeltstående anvendelser af tyske ord, ofte med henblik på tyske forhold, altså citatord snarere end låneord (Vergangenheitsbewältigung, overvindelse af fortiden, især med henvisning til nazistyret, men også generelt om overvindelse af perioder i et lands historie som det er svært at forholde sig til). Blandt de registrerede ord finder man også nebengesjæftig(hed). Det må være dannet på dansk grund ud fra tidligere lån fra tysk (nebengesjæft og gesjæftig), for det kan ikke slås op i den tyske ordbog. Men det er jo et godt 1. überblondine 11. übermorfar 2. überchef 12. übermusikstjerne ord, så måske kan det eksporteres? 3. überdesigner 13. übernasser Det mest interessante er vel de egentlige 4. überdynamisk 14. übernørdet kodeskift til tysk eller rettere sagt til tysk, 5. überekstrem 15. überplanlagt for mange af dem er udtryk som en tysker 6. überfed 16. überpolitisk 7. überklassisk 17. überrealistisk ikke ville bruge. Fantastich... Natürlich... Immer 8. überkorrekt 18. überseksuel geil er fx ikke et normalt tysk udtryk for 9. überlækker (mange belæg) begejstring, men sådan bruges det i den danske tekst det er hentet fra. Fantastich er også 10. übermateriale 19. übersentimental 20. überspinmeister stavet forkert det skal slutte på sch, men for det utrænede øje ser det nu nok alligevel Blandt de øvrige 35 ord af tysk oprindelse som er indgået i ordsamlingen i de sidste ti år (se listen nedenfor), er det kun krautrock (vist om en slags elektropunk) der kan regnes som et egentlig etableret lån, men opslag i ret tysk ud. Spitzen schwer skal formodentlig betyde smaddersvært, og Spitzen- bruges faktisk på tysk som forstærkende førsteled, men efter alt at dømme kun med substantiver som andetled: Spitzenklasse og lign. En KorpusDK (på ordnet.dk) viser at det stammer fra slutningen af 90 erne, og det fremgår ikke sjovt, men kein Spass, for Spass tysker siger ikke nicht spass når han mener > Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september 13

14 er et substantiv på tysk, ikke et adjektiv som det danske sjov er det i denne forbindelse. Og keine skidt oder overfladisk er jo til hvilken side hver anden gang. Disse kodeskift skal nok ikke ses som en påvirkning fra tysk, for de tyder ikke på indgående kendskab til eller omfattende færdigheder i tysk, men snarere som en sprogligt kreativ måde at profilere sig på ved at blande sprog. På samme måde blander varemærket Wunderwear tysk og engelsk, og i navnet på frisørsalonen Hairwerk, som ikke findes i ordsamlingen, men på Christianshavn, spiller dansk også med faktisk er ordet kun rigtig sjovt hvis man kan dansk, selvom ingen af de to sammensætningsled skrives på dansk. 1. amokläufer 2. buntmetal 3. damalig 4. doppelgänger 5. doppelgängerweek/uge 6. echt klasse 7. Fantastich... Natürlich... Immer geil. 8. ganz 9. gelassenheit (tidl. gelassenhed) 10. gemacht 11. glühwein 12. Hübsch (firmanavn) 13. jethosen 14. keine skidt oder overfladisk 15. kitschpop 16. krautrock 17. krydderbratwurst 18. mir nichts 19. nebengesjæftig 20. nebengesjæftighed 21. nicht spass 22. nur einmals 23. schnapszahl 24. schnapszahlshow 25. spass 26. spitzen schwer 27. tschüss 28. und 29. undergænger 30. verboten 31. Vergangenheitsbewältigung 32. verliebt 33. viel spass 34. webschmerz 35. Wunderwear (varemærke) OR 14 Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september

15 Spot on Spørgsmål: Jeg støder oftere og oftere på udtrykket spot on, men hvad betyder det egentlig, og hvordan skrives det korrekt? Svar: Udtrykket spot on har vi lånt fra engelsk, hvor det betyder noget i retning af helt korrekt, (meget) præcis og rammende, lige i øjet og lignende. Det udtales normalt med to hovedtryk i dansk og skal derfor skrives i to ord. Der er faktisk ikke tale om noget helt nyt udtryk. Det ældste belæg på udtrykket som jeg har kunnet finde, stammer fra Berlingske Tidende og lyder Snyd ikke dig selv for denne varme og glade film her i vinterkulden. Som de,»the Commitments«, ville have sagt det: Filmen er spot on - lige i øjet!. Et noget yngre citat, denne gang fra Information , lyder DR2 er politisk spot on med sketch-satiren Det Slører Stadig, hvor fire superkække danske tørklædepiger sigter så ligeligt på sig selv og deres blege medborgeres fordomme, at det føles public service ufarligt. Men også energisk forfriskende og helt på sin plads. Det er min opfattelse at udtrykket er blevet mere og mere populært i løbet af det seneste år; om denne udvikling fortsætter i 2013, må tiden vise. MHA Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2013/3 september 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2013/3 september Odør eller odeur? Om skrivemåden af odør og andre franske låneord i dansk 1 Sprogpolitik målt i millisekunder 4 Dansk Sprognævns repræsentantskab Auten(ti)citet 10 s p ø r g s m å l o g s v a r Rivegilde 12 Tyske låneord 13 Spot on 15 Næste nummer udkommer i december 2013 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Jannerup A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

1. Velkomst Jørn Lund bød velkommen til repræsentantskabet, og der var en kort præsentationsrunde.

1. Velkomst Jørn Lund bød velkommen til repræsentantskabet, og der var en kort præsentationsrunde. af repræsentantskabsmøde 15. april 2016 Dagsorden 1. Velkomst (Jørn Lund) 2. Beretning og regnskab for 2015 samt budget for 2016 (Sabine Kirchmeier) 3. Diskussion 4. Orientering om kommaundersøgelser (Jørn

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 7. oktober 2011

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 7. oktober 2011 Referat af 2. møde i s repræsentantskab 7. oktober 2011 Mødet fandt sted på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Deltagere Fra repræsentantskabet: Nina Møller Andersen (Lektoratsudvalget under

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde 4. april 2014

Referat af repræsentantskabsmøde 4. april 2014 af repræsentantskabsmøde 4. april 2014 Dagsorden 1. Årsberetning 2. Sprogsites på nettet 3. Tegnsprog 4. Minioplæg om aktuelle sproglige udfordringer Deltagere Fra repræsentantskabet: Nina Møller Andersen,

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde 2. oktober 2015

Referat af repræsentantskabsmøde 2. oktober 2015 af repræsentantskabsmøde 2. oktober 2015 Dagsorden 1. Velkomst - og overvejelser om hvad der bestemmer sprogudviklingen (JL) 2. Hvordan arbejder et sprognævn? Rådgivning og normering i Danmark og Norden

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde 24. april 2015

Referat af repræsentantskabsmøde 24. april 2015 af repræsentantskabsmøde 24. april 2015 Dagsorden 1. Velkomst v. Dorthe Duncker 2. Spørgsmål til årsberetning 3. Komma: Holdninger og praksis 4. Frokost 5. Diskussion 6. Sprognævnets formidlingsstrategi

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014

Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014 Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014 Dagsorden 11.00-11.05 Velkomst v. Jørn Lund 11.05-11.20 Præsentation af ROhist 11.20-11.50 Carl Østergaard: Talegenkendelse i Odense Kommune 11.50-12.20

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Sprognævn 5. oktober 2012

Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Sprognævn 5. oktober 2012 Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Sprognævn 5. oktober 2012 Deltagere Margrethe Heidemann Andersen, Nina Møller Andersen, Elisabeth Arnbak, Kirstine Baloti, Dorthe Duncker, Lisbeth Eskelund, Anita

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

kampen om sproget 3:5

kampen om sproget 3:5 kampen om sproget 3:5 det gode eksempel Før udsendelsen Uddrag af radio- og fjernsynsloven om DR s opgaver:»programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Exit poll eller valgstedsmåling?

Exit poll eller valgstedsmåling? 2010/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Håndbøger - bøger ved hånden

Håndbøger - bøger ved hånden "v O O G> yv> o Håndbøger - bøger ved hånden Bogvennen 1991-92 Håndbøger - bøger ved hånden Redaktion Knud H. Ditlevsen Christian Ejlers Hans Hertel Per Mollerup Forening for Boghaandværk Bogvennen 1991-92

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Dansk A Charlotte Degn Schubert

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010

Referat af 6. bestyrelsesmøde 27.09.2010 Bilag 1 Deltagere: Dorthe Duncker, Bente Holmberg, Pia Jarvad, Stefan Hermann, Torben Veith Schroeder Afbud: Johannes Nørregaard Frandsen Referat: Sabine Kirchmeier-Andersen Dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att. Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal København C. Att. Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. Juridisk Politisk Sekretariat Radio- og tv-nævnet 1. december 2010 Sagsnr. 2009-007339 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de?

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de? 2014/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Jagten på den gode og sikre sprogbruger

Jagten på den gode og sikre sprogbruger 2015/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Underskrive og signere

Underskrive og signere 2015/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Dagsorden 4. bestyrelsesmøde kl Sted: Sprognævnet, Worsaaesvej 19,4.sal, 1972 Frederiksberg C

Dagsorden 4. bestyrelsesmøde kl Sted: Sprognævnet, Worsaaesvej 19,4.sal, 1972 Frederiksberg C 4. bestyrelsesmøde 4.11.2016 kl. 10-12 Sted: Sprognævnet, Worsaaesvej 19,4.sal, 1972 Frederiksberg C : 1. Endelig godkendelse af referat fra 3. møde 2016 2. Godkendelse af referat fra 2. repræsentantskabsmøde

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

TV 2 Lorry Allégade 7-9 DK-2000 Frederiksberg. København den 2. maj Klage over skjult reklame for magasinet Vores Kæledyr på TV 2/Lorry

TV 2 Lorry Allégade 7-9 DK-2000 Frederiksberg. København den 2. maj Klage over skjult reklame for magasinet Vores Kæledyr på TV 2/Lorry RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Lorry Allégade 7-9 DK-2000 Frederiksberg København den 2. maj 2007 Klage over skjult reklame for magasinet Vores Kæledyr på TV 2/Lorry Pia Spuur Larsen har ved mail af 17. november

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

NOV. 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV. 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 10 NOV. 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU)

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

MODUL 7 MODULOPGAVE 3

MODUL 7 MODULOPGAVE 3 MODUL 7 MODULOPGAVE 3 Materialer Din oparbejdede viden fra argumentationsforløbet Stilesæt fra sommereksamen 2008: Jonathan Wichmann: Kunsten at tale godt. Uddrag af artikel i Weekendavisen 7. september

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Unges holdninger til stavefejl på Facebook

Unges holdninger til stavefejl på Facebook 2013/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk

BREAKING NEWS! Sproglig korrekthed på tv2.dk 2010/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere