Fælles sikkerhed mod oversvømmelse i lyset af klima ændringer i Kreis Nordfriesland og Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles sikkerhed mod oversvømmelse i lyset af klima ændringer i Kreis Nordfriesland og Tønder Kommune"

Transkript

1 Fælles sikkerhed mod oversvømmelse i lyset af klima ændringer i Kreis Nordfriesland og Tønder Kommune Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel

2 Forord FORORD Klimaændringen og dens konsekvenser er et vigtigt emne, også for os i Kreis Nordfriesland og i Tønder Kommune. Panik og aktivisme er ufornuftige og hjælper ikke. Derimod bør vi i god tid og velovervejet forberede os på mulige ændringer. Via projektet Grænsevand har forskere, folk fra vandforvaltningerne og praktikere undersøgt, hvilke konsekvenser af klimaændringen vi i løbet af dette århundrede skal regne med i Vidåens opland, og hvordan de påvirker sikkerhed mod oversvømmelse i indlandet. Samtidig har de samlet en værktøjskasse til konstruktiv imødegåelse af disse konsekvenser. Værktøjskassen beskriver tiltag, som efter al sandsynlighed kan imødegå tiltagende risici for indlandshøjvande. Mange af disse foranstaltninger følger i den forbindelse en no regret-strategi ingen grund til at fortryde : Selv om de noget usikre prognoser ikke eller kun delvis indtræder, er foranstaltningerne nyttige i forhold til naturbeskyttelsen, landbruget og hele regionen. I, som ansvarlige for vandforvaltningen på begge sider af grænsen, får med denne værktøjskasse praksisorienterede instrumenter, der er skræddersyet til vores region. Det er op til jer at bruge værktøjerne og finde frem til den rigtige vifte af foranstaltninger, at planlægge, at kommunikere og at implementere dem således at marsken også lever om hundrede år. 2

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 PLANLÆGNING OG HANDLING MEN I FÆLLESSKAB... 4 Vidåen og dens opland... 4 At leve med vandet... 4 Oversvømmelsesområder... 5 GRÆNSEVAND-PROJEKTET... 6 Led i den europæiske udvikling... 6 Projektmål... 6 Grænsevand kort fortalt... 6 KLIMAÆNDRINGEN I VORES REGION... 7 Ændringer på grund af klimaet i Vidåens opland... 7 Konsekvenser for vores region... 7 SCENARIER FOR MULIGE TILPASNINGSFORANSTALTNINGER... 9 VÆRKTØJSKASSEN TIL TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGEN Arbejde med værktøjskassen Der kræves handling på tværs af grænser og sektorer Værktøjskassens opbygning TEKNISKE FORANSTALTNINGER PLANLÆGNINGSFORANSTALTNINGER KOMMUNIKATIONSFORANSTALTNINGER VURDERING AF FORANSTALTNINGER TILPASNING I PRAKSIS: DIGETILBAGETRÆKNING VED SØNDERÅDIE KOLOFON Leadpartner Kreis Nordfriesland Der Landrat Fachbereich IV Kreisentwicklung, Bau und Umwelt Marktstraße Husum Kreis Nordfriesland Udarbejdet af INFRASTRUKTUR & UMWELT Julius Reiber Str Darmstadt i samarbejde med HCU Hafen City Universität Hamburg Oversættelse Hans-Otto Rosenbohm Statsautoriseret translatør og tolk (tysk) Mågebakken Odense SV 3

4 Planlægning og handling men i fællesskab PLANLÆGNING OG HANDLING MEN I FÆLLESSKAB Lige så lidt som klimaændringer og deres konsekvenser, stopper vand ved landegrænser. Indgreb i et vandløb, som kan være fordelagtige på et sted, kan i det videre forløb medføre negative konsekvenser, som for eksempel oversvømmelser. Samarbejde på tværs af grænser er derfor vigtigt. I Vidåens opland har samarbejde længe været en tradition, som bliver videreført i projektet Grænsevand. Grænsevand er et fælles projekt mellem Kreis Nordfriesland, Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel og Tønder Kommune med det formål i god tid at konstatere klimaændringens sandsynlige konsekvenser og at afstemme egnede forholdsregler. Vidåen og dens opland Vidåen løber gennem tysk og for størstedelens vedkommende gennem dansk territorium. Med dens tilløb er den Danmarks tredjestørste vandsystem. Den munder ud i Nordsøen og er dermed underkastet tidevandets påvirkning. Vandstandene og afvandingsmulighederne i regionen bestemmes af tidelavvandets højde og varighed. Ved stormflod lukker slusen i havdiget og vandstanden i Vidåen og dens tilløb stiger væsentligt. Derfor har de større vandløb og kanaler ådiger. Hele regionen er præget af naturtyperne marsk og gest. Det område, som undersøges i projektet Grænsevand, ligger først og fremmest i marsken. Figur 1: Det undersøgte område: Allerede i middelalderen blev marsken kunstigt afvandet. Landsænkninger og havspejlstigninger har betydet, at den ligger under middelhøjvande i vadehavet. At leve med vandet Menneskene i Nordfriesland og i Tønder har altid levet med vandet. Allerede i middelalderen afvandede de marsken, således at de kunne udnytte den til, dyrkning af grøntsager og korn. Efter at Tøndermarsken, den danske del af marsken, i begyndelsen af det 20. århundrede blev komplet omlagt til kunstig afvanding, indtrådte der på tysk side flere oversvømmelser. Den daværende Grænsevandløbskommission aftalte en forhøjelse af digerne på begge sider af Vidåen og bygning af den stadig vigtige pumpestation Verlath, som blev færdiggjort i 1930 erne. Den stadige afvanding af landskabet gjorde det muligt at udvide landbrugsarealerne og at forøge bosættelserne. Dette medførte imidlertid flere indgreb i Vidåen og dens tilløb: Flere og flere strækninger blev rettet ud og lagt i snævre bånd. 4

5 Planlægning og handling men i fællesskab Oversvømmelsesområder Disse indgreb indvirker på opståelsen af højvande, fordi de påvirker strømhastigheden, afstrømningen af vandet og sedimenttransporten fra gestområderne. Sammenbrænding og jordsætninger på grund af afvandingen har ført til, at store dele af marsken i dag ligger under det gennemsnitlige daglige højvande. Lave områder, der ligger mindre end fem meter over havniveau, er i henhold til Generalplan Küstenschutz Integriertes Küstenschutzmanagement in Schleswig- Holstein truet af oversvømmelse. En stor del af Vidåens opland hører dertil. Det undersøgte område: Siden middelalderen har marsken været kunstigt afvandet. Jordsætninger og havspejlsstigninger har ført til, at store dele af marsken ligger under det gennemsnitlige daglige højvande. 5

6 Grænsevand projektet GRÆNSEVAND-PROJEKTET Led i den europæiske udvikling Projektet Grænsevand er et led i EU s INTERREG 4A-program Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. INTER- REG-programmerne sigter på i hele Europa og på tværs af grænserne at fremme en afbalanceret udvikling af staterne og regionerne og deres deltagelse i det europæiske indre marked. I området Nordfriesland/Tønder findes der på grund af den geografiske beliggenhed og gest- og marsklandskaber specielle udfordringer, som kun kan løses grænseoverskridende. Projektmål Grænsevand har som mål at kende den mulige udvikling af fremtidige højvandssituationer og at mindske de derved opstående risici. Til det formål er de sandsynlige regionale konsekvenser af klimaændringen frem til slutningen af århundredet blevet beregnet, der er udarbejdet egnede forholdsregler til tilpasning til denne udvikling, som er blevet afstemt med de ansvarlige for vandforvaltningen. Et udvalg af forholdsregler, som eksperterne og de ansvarlige på stedet vurderer som virkningsfulde og realistiske, er blevet sammensat til en værktøjskasse. Denne værktøjskasse hjælper vandforvaltningsmyndighederne og vand- og digelagene til at træffe de rigtige beslutninger for proaktivt og målrettet at minimere de fremtidige risici, som opstår ved stigning af vandstanden i havet, stormfloder og stærk regn. Grænsevand kort fortalt Figur 2: INTERREG-4A-SYDDANMARK-SCHLESWIG- K.E.R.N. området Projektledelse Kreis Nordfriesland Fachbereich Kreisentwicklung Bau und Umwelt Projektpartnere Tønder Kommune Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn- Bongsiel Øvrige netværkspartnere Aabenraa Kommune Aarhus Universitet Den Dansk-Tyske Grænsevandløbskommission Digelaget for Marsken Ved Tønder DMI Dansk Meteorologisk Institut Fachhochschule Lübeck, Fachbereich Bauwesen Kystdirektoratet Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein Landesbetrieb für Küstenschutz, Nationalpark und Meeresschutz Naturstyrelsen Ribe Projektets varighed Januar 2010 oktober 2012 Samlet budget euro, tilskud fra den Europæiske Union (INTERREG):

7 Klimaændringen i vores region KLIMAÆNDRINGEN I VORES REGION Ingen kan forudsige vejret for de næste 100 år. Men i lang tid har forskere arbejdet på at komme tættere på og modellere de ændringer, som klimaændringen forårsager. Efter hvad vi ved i dag vil gennemsnitstemperaturen frem til 2050 stige med 1-1,5 grader, i 2100 vil det endog være 2-2,5 grader varmere end i dag. vil nedbørsmængderne stige om vinteren og blive mindre om sommeren. Vil der være tiltagende udsving i vejrliget: Ekstreme vejrfænomener som stærk regn om sommeren vil i 2100 forekomme væsentligt hyppigere end i dag. Ændringer på grund af klimaet i Vidåens opland Denne udvikling vil medføre væsentlige ændringer i vores region: Stigning af vandstanden i havet: I 2050 vil vandstanden i havet, efter hvad vi ved i dag, være 15 til 39 centimeter højere end nu. For 2100 forventes endog en stigning på ca. 40 til 110 centimeter. Hyppigere og højere stormfloder: Mens en stormflod på 5 meter i dag statistisk optræder for hver 200 år, skal der i 2100 i gennemsnit regnes med den hvert 3. år. Stormfloder vil altså forekomme hyppigere og være højere, men ikke vare længere end i dag. Konsekvenser for vores region Havets vandstand er den afgørende referencestørrelse for afvandingen af oplandet: Det gennemsnitlige tidehøj- og lavvand samt dets varighed er afgørende for slusernes åbningstid og dermed den maksimale vandmængde, der kan bortledes. Oversvømmelser: Den højere vandstanden i havet fører til kortere åbningstider for sluserne samt begrænsninger ved driften af pumpestationerne. På den måde nedsættes vandmængden, som det maksimalt er muligt at aflede. Såfremt reservoirerne ikke er tilstrækkelige, kan det ved højvande medføre opstemning, som forårsager oversvømmelser, som især rammer de kystnære og lavtliggende områder. Indlandshøjvande: En mulig forhøjelse af stormfloderne kan medføre en længerevarende kæde af højvande, som i perioder umuliggør en uhindret afvanding af baglandet. Såfremt reservoirernes volumen ikke er tilstrækkelig, medfører det ligeledes opstemning af indlandsafstrømningen og en markant forhøjet højvandsrisiko i åerne. Oversvømmelser som følge af mere nedbør: Prognosen om tiltagende nedbør udløser især om vinteren en forhøjet risiko for oversvømmelser. Nedbøren strømmer oftest direkte til åerne, da en nedrosling gennem vegetation eller sne mangler. Også om sommeren kan kraftig regn forårsage oversvømmelser. Efter en længere tørkeperiode har vandet desuden vanskeligere ved at trænge ind i den udtørrede jordbund og afstrømmer i større grad på overfladen, hvilket igen forøger risikoen for oversvømmelser. 7

8 Klimaændringen i vores region Figur 3: Kortet viser de områder, hvor der i de senere år er opstået mindre og kortvarige oversvømmelser. Det er overvejende landbrugsarealer der er blevt ramt, men også bebyggelser og områder tæt på dem. På disse steder er vandløbssystemerne allerede i dag i mellemtiden på deres begrænsninger. Die Karte zeigt außerdem Möglichkeiten auf, wo das Grenzwasserprojekt rein rechnerisch zusätzliche Speicherräume analysiert hat. 8

9 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger SCENARIER FOR MULIGE TILPAS- NINGSFORANSTALTNINGER Forud for at der overhovedet startes en konkrete planlægning af foranstaltninger, opstår der spørgsmål, som skal besvares. For nogle mulige bygnings- og planlægningsprojekter er der i Grænsevand -projektet beregnet, hvilken indflydelse de har på højvandssituationer. Som Reference-højvandssituationen for scenarierne er der blevet anvendt en ekstremsituation fra oktober 1998: Beregningerne er gennemført for et højvande af tilsvarende størrelse. Man kan gå ud fra, at sådanne høje vandstande, som i dag opfattes som ekstreme, fremover vil forekomme hyppigere. Automatisk åbning af de ydre porte på Møllehus slusesystemet Højer sluses påvirkning af vandafstrømningen fra Sønderå Muligvis har den gamle Højer sluse en effekt på Sønderåens afstrømningsforhold. For at undersøge det blev det beregnet, hvordan vandafstrømningen forløber med og uden slusen. Resultat: Den største effekt af slusen blev konstateret ved Rudbøl Søs udløb med en opstemning af højvandsbølgen på 5 centimeter. Møllehusslusens klapslusesystem skal forhindre, at vand fra Magisterkog løber ind i Sønderåen. Slusen har tre åbninger. Den midterste er forsynet med selvlukkende klapper, de to yderste åbninger har porte, der styres manuelt. Hvis den mellemste sluse åbning ikke er tilstrækkelig til afløb af højvandet, er Digelaget ansvarlig for styring af de ydre porte. Indtil nu har den manuelle åbning af de ydre sluseporte kun været nødvendig ved afstrømning af ekstreme vandføringer for at reducere højvandet i Sønderå. Det er blever undersøgt, om den mellemste åbning er tilstrækkelig ved de forventede højere vandstande, og om afstrømningskapaciteten forøges, såfremt de ydre åbninger erstattes med automatisk styrede klapper. Resultat: Åbningen af de ydre sluseklapper reducerer højvandstanden med 2 til 3 centimeter. Effekten bliver mindre opstrøms i åen: Ved sammenløbet af Sønderå og Dreiharder Gotteskoogstrom blev der beregnet en reduktion på 1 til 2 centimer. 9

10 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger Tilbagetrækning af diget langs Sønderå Udnyttelse af reservoirkapaciteten på den østlige del af Margrethe Kog Udvidelsen af reservoir-volumenet kan minimere risikoen for oversvømmelser. For at kvantificere effekten blev tilbagetrækninger af digelinjerne på dansk og tysk side simuleret. Derudover blev en forøgelse af reservoirvolumenet ved Haasberger See identificeret og undersøgt som en muligvis effektiv foranstaltning til reducering af højvandsbølgen. Resultat: Reduktion af højvandsbølgen ligger under 5 centimeter. Den sydlige del af Margrethe Kog mellem Højer og den dansk-tyske grænse er på ca. 7 km². Den rummer mod vest et ferskvandsreservoir og en saltvandsø, der har forbindelse til Vidå. Mod øst ligget et ca. 5 km² stort område, som er beskyttet af et såkaldt reservoirdige. Det sikrer høje vandstande i Vidå mod at trænge ind. Området afvander cia en sluse til Vidå og en pumpestation. Den højeste vandstand i Vidå mellem Høyer Sluse og Vidåslusen blev målt den 29. oktober 1998 og var på 1,82 meter. Ved denne vandstand ville området beskyttet af reservoirdiget kunne rumme ca. 2,5 mio. Kubikmeter vand. Dette reservoir kunne udnyttes ved kritiskt høje vandstande og aflaste trykket på ådigerne langs Vidå. For at efterprøve effekten er der blevet regnet på den nuværende situation og en situation, hvor reservoirdiget sænkes over en 80 m lang strækning. Resultat: Digeåbningen reducerer højvandstanden lokalt med næsten 13 centimeter. Effekten formindskes opstrøms, i nærheden af Tønder er reduktionen stadig 6 centimeter. En forbedret udformning af indløbsstrukturerne og af vandets kontrollerede tilstrømning i den østlige del af Margrethe Kog kan muligvis medføre en yderligere reduktion. 10

11 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger VÆRKTØJSKASSEN TIL TILPAS- NING TIL KLIMAÆNDRINGEN Forudseenhed fører til handling. Dette udsagn fra matematikeren og filosoffen Auguste Comte rammer plet også m.h.t. tilpasning til klimaændringerne: Klimaforskere kan forudsige konsekvenserne, som klimaændringen kommer til at forårsage i vores region. Opgaven for de regionale beslutningstagere og vandforvaltningen er at være aktive og handle på grundlag af denne viden. Til dette formål har deltagerne i Grænsevand-projektet samlet en værktøjskasse, der indeholder informationer med henblik på planlægning og udvælgelse af fremtidige foranstaltninger for at tilpasse sig klimaændringen, og som henvender sig til de ansvarlige aktører på begge sider af grænsen: Den regionale vandforvaltning: Kreis Nordfriesland i Tyskland samt kommunerne Tønder og Aabenraa i Danmark Vand- og digelagene: Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel og i Danmark Digelaget for Marsken Ved Tønder Lokale beslutningstagere i de områder på dansk og tysk side, der er ramt af højvandssituationer. Værktøjskassens indhold er omhyggeligt afstemt med de organisationer og mennesker, der skal arbejde med den. Værktøjskassen er derfor ikke en komplet samling af alle mulige instrumenter til tilpasning til stigende oversvømmelsesrisici, men et udvalg af de foranstaltninger, som eksperter og ansvarlige på stedet anser for at være virkningsfulde og mulige. VÆRKTØJSKASSEN Katalog over foranstaltninger til klimatilpasning i vandforvaltningen 11

12 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger Arbejdet med værktøjskassen Værktøjskassen opfinder ikke den dybe tallerken igen. Allerede planlagte foranstaltninger eller eksisterende strukturer kan tit tilpasses ved forholdsvis beskedne tiltag, således at der opstår en merværdi for regionens vandforvaltningssystem, som fx gennem åbning af reservoirdiget i Margrethe Kog ved ekstrem højvandsafstrømning. Prognoserne med hensyn til konsekvenserne af klimaændringen er stadig behæftet med usikkerhed. Ved udvælgelsen og implementeringen af foranstaltninger er det derfor vigtigt at satse på fleksible foranstaltninger og såkaldte low regret-foranstaltninger. Fleksible foranstaltninger kan justeres alt efter den faktiske udvikling af de klimatiske konsekvenser, hvis de indtræder. Low regret-foranstaltninger har under alle omstændigheder en positiv effekt uanset om de forudsete konsekvenser af klimaændringen indtræder eller ej. De udgør også, i tilfælde af at klimaprognoserne og udgangssituationen ændres, en merværdi, og investeringer beror ikke udelukkende på klimaforskernes antagelser. Der kræves handling på tværs af grænser og sektorer Sådanne foranstaltninger kræver i stigende grad samarbejde og handling på tværs af sektorer for at sammentænke forskellige udviklingsmål fx for vandadministration og naturbeskyttelse eller for landbruget og et intenst samarbejde mellem de ansvarlige på begge sider af grænsen samt inden for de enkelte forvaltninger. Værktøjskassens opbygning Værktøjskassen indeholder Tekniske foranstaltninger Planlægningsforanstaltninger Kommunikationsforanstaltninger Hver foranstaltning har et signalement, som giver informationer om konsekvenserne af implementeringen og muliggør en vurdering ved hjælp af fastlagte vurderingskriterier. 12

13 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger Generel beskrivelse af foranstaltningen Effekt: Hvordan bidrager foranstaltningen til tilpasning til klimaændringen? Synergier: Hvilke andre fordele har gennemførelsen af foranstaltningen (fx synergier med naturbeskyttelsesmål)? Tidsmæssig effekt: Hvis foranstaltningen gennemføres, virker tilpasningen til klimaændringen så på lang, mellemlang eller kort sigt? Geografisk effekt: Har foranstaltningen lokal, regional eller overregional effekt? Potentielle konflikter: Hvilke konflikter med andre foranstaltninger eller mål kan der opstå? Varighed: Hvor lang tid tager implementeringen af foranstaltningen? Kortsigtede omkostninger: Er bygge- og planlægningsomkostninger store eller små? (Mellem)/langsigtede omkostninger: Hvilke omkostninger skal der regnes med til driften (store eller små)? Støttemuligheder: Findes der specielle støttemuligheder til foranstaltningen? Ansvarlige: Hvem er inden for projektområdet ansvarlig for implementering af foranstaltningen? Involverede: Hvem bør ellers involveres i implementeringen af foranstaltningen, fx lokale beboere eller interessegrupper? Vurdering: For senere at kunne udlede prioriteringer er det nødvendigt med en vurdering af alle valgmuligheder efter forud fastlagte kriterier. Derfor er de enkelte foranstaltninger blevet underlagt en kvalitativ vurdering specielt for projektområdet med hensyn til kriterierne målopfyldelse, omkostninger, gennemførlighed og usikkerheder. Vurderingen er afledt af de p.t. eksisterende informationer og er blevet diskuteret med aktører og beslutningstagere i regionen. 13

14 Tekniske foranstaltninger TEKNISKE FORANSTALTNINGER Igennem århundreder har vandforvaltningen i Nordfriesland og Tønder været teknisk styret, da dyrkningen af og bosættelsen i marsken ikke vil være mulig uden kunstig afvanding. Et omfattende system af naturlige vandløb, men også kunstige kanaler og grøfter sikrer afstrømningen. Hvor faldet eller terrænhøjden i forhold til havoverfladen er for lav, skal afvandingen understøttes af pumpestationer. Hvis afvandingskapaciteten ikke er tilstrækkelig, forhindrer ådiger langs vandløbene oversvømmelse af dyrkede arealer. Ved valget og implementeringen af tekniske foranstaltninger til tilpasning til klimaændringen drejer det sig derfor om at gøre det eksisterende vandforvaltningssystem mere robust over for de forventede ændringer. Til dette formål beskriver værktøjskassen følgende foranstaltninger: PLANLÆGNINGS- FORANSTALTNINGER Arealanvendelse og -sammensætning påvirker klimafølgerne og påvirkes omvendt af dem. Således påvirkes bebyggelser i oversvømmelsesområder af en forøget risiko for oversvømmelser på grund af klimaændringen. Omvendt øger de også risikoen for oversvømmelser fx gennem flere befæstede arealer. Planlægning på de forskellige niveauer fra den overordnede fysiske planlægning, over byggeplanlægning hhv. lokalplanerne har til opgave at koordinere de forskellige krav og ønsker til et område og på lang sigt finde bæredygtige strukturelle løsninger. Figur 4: Risikokort Slesvig-Holsten Øget tilbageholdelse af vand gennem a) Digetilbagetrækning eller b) Etablering af reservoirer/koge Forstærkning og fornyelse af diger Udbygning af reservoirkapaciteten for sluser og pumpestationer Decentral forvaltning af nedbør a) minimering af forsegling b) nedsivning af regnvand c) tilbageholdelse og udnyttelse af regnvand d) grønne tage 14

15 Kommunikations foranstaltninger Værktøjskassen definerer planlægningsforanstaltninger, som bidrager til tilpasning til ændringer på grund af klimaændringen: Fare- og risikokort Landsplanlægning / regional planlægning Kommunal planlægning: Sikring mod oversvømmelser i lokalplaner Private tiltag: Beskyttelse af ejendomme, forebyggelse ved byggeprojekter Fagspecifikke planlægningsregler: Regler for dyrkningen af arealer KOMMUNIKATIONS- FORANSTALTNINGER En bæredygtig tilpasning til klimaændringen kræver mere end kun at tilpasse vandforvaltningen til de forventede ændringer. Borgere, landmænd, skovejere og virksomheder skal tages med og bidrage med deres del. Det er en forudsætning, at de forstår de forventede ændringer. Kommunikationsforanstaltninger giver informationer om konsekvenserne af klimaændringen og de mulige foranstaltninger og øger dermed borgernes parathed og evne til tilpasninger. Langsigtede samarbejder samt tilpassede grænseoverskridende strukturer sikrer det nødvendige samarbejde mellem de lokale aktører, og på den måde undgås misforståelser og en uønsket udvikling. De kommunikationsforanstaltninger, der beskrives i værktøjskassen, er ikke i sig selv en effektiv tilpasning til klimaændringen. Men hvis de målrettet supplerer de tekniske og planlægningsmæssige forholdsregler, kan de bidrage med en markant merværdi ved at øge accepten og motivere menneskene til at deltage i og støtte foranstaltningerne. Følgende kommunikationsforanstaltninger beskrives nærmere i værktøjskassen: Foranstaltninger til større problem- og risikobevidstheden hos befolkningen Samarbejde mellem opstrøms og nedstrøms interessenter Indsamling og udveksling af data og relevante informationer 15

16 Vurdering af foranstaltninger VURDERING AF FORANSTALTNINGER Alle foranstaltninger vurderes ud fra fire kriterier, som muliggør en første konklusion med hensyn til deres effekt, omkostninger, gennemførlighed og usikkerheder. 16

17 Tilpasning i praksis: Digetilbagetrækning ved Sønderå TILPASNING I PRAKSIS: DIGETIL- BAGETRÆKNING VED SØNDERÅ Åer har mange funktioner. De er levested for talrige dyr og planter, rekreative områder for mennesker og oversvømmelsesarealer ved højvande, som forhindrer, at vandet forårsager skader i bebyggelser eller på marker. Efter at det inden for rammerne af Grænsevand blev beregnet, at forøgelsen af reservoirvolumenet vil sænke vandstanden markant i tilfælde af en ekstrem oversvømmelse som den i oktober 1998, er tilbagetrækningen af digelinjen blevet planlagt og gennemført både på den danske og den tyske side som eksempleprojekt. En synergieffekt for naturbeskyttelsen fremkommer gennem udvidelsen af Haasberger See, som er del af EU-fuglereservatet Gotteskoog. Digetilbagetrækningen ved Sønderå viser, at naturbeskyttelse og sikkerhed mod oversvømmelser kan kombineres og er dermed et godt eksempel på en no regret-foranstaltning. Selv om der i overskuelig fremtid ikke skulle komme en ekstrem høj vandstand, har digetilbagetrækningen stor nytteværdi, fordi den yder et værdifuldt bidrag til bevarelsen af vores flora og fauna. Wernicke 17

18 GEMEINSAMER HOCHWASSERSCHUTZ IM ZEICHEN DES KLIMA- WANDELS IM KREIS NORDFRIESLAND UND TØNDER KOMMUNE Das Einzugsgebiet der Wiedau FÆLLES SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSE I LYSET AF KLIMA- Vidåens opland DAS EINZUGSGEBIET DER WIEDAU Abb. 5: Das Einzugsgebiet der Wiedau VIDÅENS OPLAND Figur 5: Vidåens opland 19

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Resultater fra et transnationalt projekt gennemført af offentlige myndigheder er www.comrisk.org Indledning

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 15.02.11 I kolonihaverne stod vandet så højt at man kunne sejle i kajak på vejene og i haverne. Oversvømmelsen i januar 2011 I

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere