Fælles sikkerhed mod oversvømmelse i lyset af klima ændringer i Kreis Nordfriesland og Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles sikkerhed mod oversvømmelse i lyset af klima ændringer i Kreis Nordfriesland og Tønder Kommune"

Transkript

1 Fælles sikkerhed mod oversvømmelse i lyset af klima ændringer i Kreis Nordfriesland og Tønder Kommune Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel

2 Forord FORORD Klimaændringen og dens konsekvenser er et vigtigt emne, også for os i Kreis Nordfriesland og i Tønder Kommune. Panik og aktivisme er ufornuftige og hjælper ikke. Derimod bør vi i god tid og velovervejet forberede os på mulige ændringer. Via projektet Grænsevand har forskere, folk fra vandforvaltningerne og praktikere undersøgt, hvilke konsekvenser af klimaændringen vi i løbet af dette århundrede skal regne med i Vidåens opland, og hvordan de påvirker sikkerhed mod oversvømmelse i indlandet. Samtidig har de samlet en værktøjskasse til konstruktiv imødegåelse af disse konsekvenser. Værktøjskassen beskriver tiltag, som efter al sandsynlighed kan imødegå tiltagende risici for indlandshøjvande. Mange af disse foranstaltninger følger i den forbindelse en no regret-strategi ingen grund til at fortryde : Selv om de noget usikre prognoser ikke eller kun delvis indtræder, er foranstaltningerne nyttige i forhold til naturbeskyttelsen, landbruget og hele regionen. I, som ansvarlige for vandforvaltningen på begge sider af grænsen, får med denne værktøjskasse praksisorienterede instrumenter, der er skræddersyet til vores region. Det er op til jer at bruge værktøjerne og finde frem til den rigtige vifte af foranstaltninger, at planlægge, at kommunikere og at implementere dem således at marsken også lever om hundrede år. 2

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 PLANLÆGNING OG HANDLING MEN I FÆLLESSKAB... 4 Vidåen og dens opland... 4 At leve med vandet... 4 Oversvømmelsesområder... 5 GRÆNSEVAND-PROJEKTET... 6 Led i den europæiske udvikling... 6 Projektmål... 6 Grænsevand kort fortalt... 6 KLIMAÆNDRINGEN I VORES REGION... 7 Ændringer på grund af klimaet i Vidåens opland... 7 Konsekvenser for vores region... 7 SCENARIER FOR MULIGE TILPASNINGSFORANSTALTNINGER... 9 VÆRKTØJSKASSEN TIL TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGEN Arbejde med værktøjskassen Der kræves handling på tværs af grænser og sektorer Værktøjskassens opbygning TEKNISKE FORANSTALTNINGER PLANLÆGNINGSFORANSTALTNINGER KOMMUNIKATIONSFORANSTALTNINGER VURDERING AF FORANSTALTNINGER TILPASNING I PRAKSIS: DIGETILBAGETRÆKNING VED SØNDERÅDIE KOLOFON Leadpartner Kreis Nordfriesland Der Landrat Fachbereich IV Kreisentwicklung, Bau und Umwelt Marktstraße Husum Kreis Nordfriesland Udarbejdet af INFRASTRUKTUR & UMWELT Julius Reiber Str Darmstadt i samarbejde med HCU Hafen City Universität Hamburg Oversættelse Hans-Otto Rosenbohm Statsautoriseret translatør og tolk (tysk) Mågebakken Odense SV 3

4 Planlægning og handling men i fællesskab PLANLÆGNING OG HANDLING MEN I FÆLLESSKAB Lige så lidt som klimaændringer og deres konsekvenser, stopper vand ved landegrænser. Indgreb i et vandløb, som kan være fordelagtige på et sted, kan i det videre forløb medføre negative konsekvenser, som for eksempel oversvømmelser. Samarbejde på tværs af grænser er derfor vigtigt. I Vidåens opland har samarbejde længe været en tradition, som bliver videreført i projektet Grænsevand. Grænsevand er et fælles projekt mellem Kreis Nordfriesland, Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel og Tønder Kommune med det formål i god tid at konstatere klimaændringens sandsynlige konsekvenser og at afstemme egnede forholdsregler. Vidåen og dens opland Vidåen løber gennem tysk og for størstedelens vedkommende gennem dansk territorium. Med dens tilløb er den Danmarks tredjestørste vandsystem. Den munder ud i Nordsøen og er dermed underkastet tidevandets påvirkning. Vandstandene og afvandingsmulighederne i regionen bestemmes af tidelavvandets højde og varighed. Ved stormflod lukker slusen i havdiget og vandstanden i Vidåen og dens tilløb stiger væsentligt. Derfor har de større vandløb og kanaler ådiger. Hele regionen er præget af naturtyperne marsk og gest. Det område, som undersøges i projektet Grænsevand, ligger først og fremmest i marsken. Figur 1: Det undersøgte område: Allerede i middelalderen blev marsken kunstigt afvandet. Landsænkninger og havspejlstigninger har betydet, at den ligger under middelhøjvande i vadehavet. At leve med vandet Menneskene i Nordfriesland og i Tønder har altid levet med vandet. Allerede i middelalderen afvandede de marsken, således at de kunne udnytte den til, dyrkning af grøntsager og korn. Efter at Tøndermarsken, den danske del af marsken, i begyndelsen af det 20. århundrede blev komplet omlagt til kunstig afvanding, indtrådte der på tysk side flere oversvømmelser. Den daværende Grænsevandløbskommission aftalte en forhøjelse af digerne på begge sider af Vidåen og bygning af den stadig vigtige pumpestation Verlath, som blev færdiggjort i 1930 erne. Den stadige afvanding af landskabet gjorde det muligt at udvide landbrugsarealerne og at forøge bosættelserne. Dette medførte imidlertid flere indgreb i Vidåen og dens tilløb: Flere og flere strækninger blev rettet ud og lagt i snævre bånd. 4

5 Planlægning og handling men i fællesskab Oversvømmelsesområder Disse indgreb indvirker på opståelsen af højvande, fordi de påvirker strømhastigheden, afstrømningen af vandet og sedimenttransporten fra gestområderne. Sammenbrænding og jordsætninger på grund af afvandingen har ført til, at store dele af marsken i dag ligger under det gennemsnitlige daglige højvande. Lave områder, der ligger mindre end fem meter over havniveau, er i henhold til Generalplan Küstenschutz Integriertes Küstenschutzmanagement in Schleswig- Holstein truet af oversvømmelse. En stor del af Vidåens opland hører dertil. Det undersøgte område: Siden middelalderen har marsken været kunstigt afvandet. Jordsætninger og havspejlsstigninger har ført til, at store dele af marsken ligger under det gennemsnitlige daglige højvande. 5

6 Grænsevand projektet GRÆNSEVAND-PROJEKTET Led i den europæiske udvikling Projektet Grænsevand er et led i EU s INTERREG 4A-program Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. INTER- REG-programmerne sigter på i hele Europa og på tværs af grænserne at fremme en afbalanceret udvikling af staterne og regionerne og deres deltagelse i det europæiske indre marked. I området Nordfriesland/Tønder findes der på grund af den geografiske beliggenhed og gest- og marsklandskaber specielle udfordringer, som kun kan løses grænseoverskridende. Projektmål Grænsevand har som mål at kende den mulige udvikling af fremtidige højvandssituationer og at mindske de derved opstående risici. Til det formål er de sandsynlige regionale konsekvenser af klimaændringen frem til slutningen af århundredet blevet beregnet, der er udarbejdet egnede forholdsregler til tilpasning til denne udvikling, som er blevet afstemt med de ansvarlige for vandforvaltningen. Et udvalg af forholdsregler, som eksperterne og de ansvarlige på stedet vurderer som virkningsfulde og realistiske, er blevet sammensat til en værktøjskasse. Denne værktøjskasse hjælper vandforvaltningsmyndighederne og vand- og digelagene til at træffe de rigtige beslutninger for proaktivt og målrettet at minimere de fremtidige risici, som opstår ved stigning af vandstanden i havet, stormfloder og stærk regn. Grænsevand kort fortalt Figur 2: INTERREG-4A-SYDDANMARK-SCHLESWIG- K.E.R.N. området Projektledelse Kreis Nordfriesland Fachbereich Kreisentwicklung Bau und Umwelt Projektpartnere Tønder Kommune Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn- Bongsiel Øvrige netværkspartnere Aabenraa Kommune Aarhus Universitet Den Dansk-Tyske Grænsevandløbskommission Digelaget for Marsken Ved Tønder DMI Dansk Meteorologisk Institut Fachhochschule Lübeck, Fachbereich Bauwesen Kystdirektoratet Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein Landesbetrieb für Küstenschutz, Nationalpark und Meeresschutz Naturstyrelsen Ribe Projektets varighed Januar 2010 oktober 2012 Samlet budget euro, tilskud fra den Europæiske Union (INTERREG):

7 Klimaændringen i vores region KLIMAÆNDRINGEN I VORES REGION Ingen kan forudsige vejret for de næste 100 år. Men i lang tid har forskere arbejdet på at komme tættere på og modellere de ændringer, som klimaændringen forårsager. Efter hvad vi ved i dag vil gennemsnitstemperaturen frem til 2050 stige med 1-1,5 grader, i 2100 vil det endog være 2-2,5 grader varmere end i dag. vil nedbørsmængderne stige om vinteren og blive mindre om sommeren. Vil der være tiltagende udsving i vejrliget: Ekstreme vejrfænomener som stærk regn om sommeren vil i 2100 forekomme væsentligt hyppigere end i dag. Ændringer på grund af klimaet i Vidåens opland Denne udvikling vil medføre væsentlige ændringer i vores region: Stigning af vandstanden i havet: I 2050 vil vandstanden i havet, efter hvad vi ved i dag, være 15 til 39 centimeter højere end nu. For 2100 forventes endog en stigning på ca. 40 til 110 centimeter. Hyppigere og højere stormfloder: Mens en stormflod på 5 meter i dag statistisk optræder for hver 200 år, skal der i 2100 i gennemsnit regnes med den hvert 3. år. Stormfloder vil altså forekomme hyppigere og være højere, men ikke vare længere end i dag. Konsekvenser for vores region Havets vandstand er den afgørende referencestørrelse for afvandingen af oplandet: Det gennemsnitlige tidehøj- og lavvand samt dets varighed er afgørende for slusernes åbningstid og dermed den maksimale vandmængde, der kan bortledes. Oversvømmelser: Den højere vandstanden i havet fører til kortere åbningstider for sluserne samt begrænsninger ved driften af pumpestationerne. På den måde nedsættes vandmængden, som det maksimalt er muligt at aflede. Såfremt reservoirerne ikke er tilstrækkelige, kan det ved højvande medføre opstemning, som forårsager oversvømmelser, som især rammer de kystnære og lavtliggende områder. Indlandshøjvande: En mulig forhøjelse af stormfloderne kan medføre en længerevarende kæde af højvande, som i perioder umuliggør en uhindret afvanding af baglandet. Såfremt reservoirernes volumen ikke er tilstrækkelig, medfører det ligeledes opstemning af indlandsafstrømningen og en markant forhøjet højvandsrisiko i åerne. Oversvømmelser som følge af mere nedbør: Prognosen om tiltagende nedbør udløser især om vinteren en forhøjet risiko for oversvømmelser. Nedbøren strømmer oftest direkte til åerne, da en nedrosling gennem vegetation eller sne mangler. Også om sommeren kan kraftig regn forårsage oversvømmelser. Efter en længere tørkeperiode har vandet desuden vanskeligere ved at trænge ind i den udtørrede jordbund og afstrømmer i større grad på overfladen, hvilket igen forøger risikoen for oversvømmelser. 7

8 Klimaændringen i vores region Figur 3: Kortet viser de områder, hvor der i de senere år er opstået mindre og kortvarige oversvømmelser. Det er overvejende landbrugsarealer der er blevt ramt, men også bebyggelser og områder tæt på dem. På disse steder er vandløbssystemerne allerede i dag i mellemtiden på deres begrænsninger. Die Karte zeigt außerdem Möglichkeiten auf, wo das Grenzwasserprojekt rein rechnerisch zusätzliche Speicherräume analysiert hat. 8

9 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger SCENARIER FOR MULIGE TILPAS- NINGSFORANSTALTNINGER Forud for at der overhovedet startes en konkrete planlægning af foranstaltninger, opstår der spørgsmål, som skal besvares. For nogle mulige bygnings- og planlægningsprojekter er der i Grænsevand -projektet beregnet, hvilken indflydelse de har på højvandssituationer. Som Reference-højvandssituationen for scenarierne er der blevet anvendt en ekstremsituation fra oktober 1998: Beregningerne er gennemført for et højvande af tilsvarende størrelse. Man kan gå ud fra, at sådanne høje vandstande, som i dag opfattes som ekstreme, fremover vil forekomme hyppigere. Automatisk åbning af de ydre porte på Møllehus slusesystemet Højer sluses påvirkning af vandafstrømningen fra Sønderå Muligvis har den gamle Højer sluse en effekt på Sønderåens afstrømningsforhold. For at undersøge det blev det beregnet, hvordan vandafstrømningen forløber med og uden slusen. Resultat: Den største effekt af slusen blev konstateret ved Rudbøl Søs udløb med en opstemning af højvandsbølgen på 5 centimeter. Møllehusslusens klapslusesystem skal forhindre, at vand fra Magisterkog løber ind i Sønderåen. Slusen har tre åbninger. Den midterste er forsynet med selvlukkende klapper, de to yderste åbninger har porte, der styres manuelt. Hvis den mellemste sluse åbning ikke er tilstrækkelig til afløb af højvandet, er Digelaget ansvarlig for styring af de ydre porte. Indtil nu har den manuelle åbning af de ydre sluseporte kun været nødvendig ved afstrømning af ekstreme vandføringer for at reducere højvandet i Sønderå. Det er blever undersøgt, om den mellemste åbning er tilstrækkelig ved de forventede højere vandstande, og om afstrømningskapaciteten forøges, såfremt de ydre åbninger erstattes med automatisk styrede klapper. Resultat: Åbningen af de ydre sluseklapper reducerer højvandstanden med 2 til 3 centimeter. Effekten bliver mindre opstrøms i åen: Ved sammenløbet af Sønderå og Dreiharder Gotteskoogstrom blev der beregnet en reduktion på 1 til 2 centimer. 9

10 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger Tilbagetrækning af diget langs Sønderå Udnyttelse af reservoirkapaciteten på den østlige del af Margrethe Kog Udvidelsen af reservoir-volumenet kan minimere risikoen for oversvømmelser. For at kvantificere effekten blev tilbagetrækninger af digelinjerne på dansk og tysk side simuleret. Derudover blev en forøgelse af reservoirvolumenet ved Haasberger See identificeret og undersøgt som en muligvis effektiv foranstaltning til reducering af højvandsbølgen. Resultat: Reduktion af højvandsbølgen ligger under 5 centimeter. Den sydlige del af Margrethe Kog mellem Højer og den dansk-tyske grænse er på ca. 7 km². Den rummer mod vest et ferskvandsreservoir og en saltvandsø, der har forbindelse til Vidå. Mod øst ligget et ca. 5 km² stort område, som er beskyttet af et såkaldt reservoirdige. Det sikrer høje vandstande i Vidå mod at trænge ind. Området afvander cia en sluse til Vidå og en pumpestation. Den højeste vandstand i Vidå mellem Høyer Sluse og Vidåslusen blev målt den 29. oktober 1998 og var på 1,82 meter. Ved denne vandstand ville området beskyttet af reservoirdiget kunne rumme ca. 2,5 mio. Kubikmeter vand. Dette reservoir kunne udnyttes ved kritiskt høje vandstande og aflaste trykket på ådigerne langs Vidå. For at efterprøve effekten er der blevet regnet på den nuværende situation og en situation, hvor reservoirdiget sænkes over en 80 m lang strækning. Resultat: Digeåbningen reducerer højvandstanden lokalt med næsten 13 centimeter. Effekten formindskes opstrøms, i nærheden af Tønder er reduktionen stadig 6 centimeter. En forbedret udformning af indløbsstrukturerne og af vandets kontrollerede tilstrømning i den østlige del af Margrethe Kog kan muligvis medføre en yderligere reduktion. 10

11 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger VÆRKTØJSKASSEN TIL TILPAS- NING TIL KLIMAÆNDRINGEN Forudseenhed fører til handling. Dette udsagn fra matematikeren og filosoffen Auguste Comte rammer plet også m.h.t. tilpasning til klimaændringerne: Klimaforskere kan forudsige konsekvenserne, som klimaændringen kommer til at forårsage i vores region. Opgaven for de regionale beslutningstagere og vandforvaltningen er at være aktive og handle på grundlag af denne viden. Til dette formål har deltagerne i Grænsevand-projektet samlet en værktøjskasse, der indeholder informationer med henblik på planlægning og udvælgelse af fremtidige foranstaltninger for at tilpasse sig klimaændringen, og som henvender sig til de ansvarlige aktører på begge sider af grænsen: Den regionale vandforvaltning: Kreis Nordfriesland i Tyskland samt kommunerne Tønder og Aabenraa i Danmark Vand- og digelagene: Deich- und Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel og i Danmark Digelaget for Marsken Ved Tønder Lokale beslutningstagere i de områder på dansk og tysk side, der er ramt af højvandssituationer. Værktøjskassens indhold er omhyggeligt afstemt med de organisationer og mennesker, der skal arbejde med den. Værktøjskassen er derfor ikke en komplet samling af alle mulige instrumenter til tilpasning til stigende oversvømmelsesrisici, men et udvalg af de foranstaltninger, som eksperter og ansvarlige på stedet anser for at være virkningsfulde og mulige. VÆRKTØJSKASSEN Katalog over foranstaltninger til klimatilpasning i vandforvaltningen 11

12 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger Arbejdet med værktøjskassen Værktøjskassen opfinder ikke den dybe tallerken igen. Allerede planlagte foranstaltninger eller eksisterende strukturer kan tit tilpasses ved forholdsvis beskedne tiltag, således at der opstår en merværdi for regionens vandforvaltningssystem, som fx gennem åbning af reservoirdiget i Margrethe Kog ved ekstrem højvandsafstrømning. Prognoserne med hensyn til konsekvenserne af klimaændringen er stadig behæftet med usikkerhed. Ved udvælgelsen og implementeringen af foranstaltninger er det derfor vigtigt at satse på fleksible foranstaltninger og såkaldte low regret-foranstaltninger. Fleksible foranstaltninger kan justeres alt efter den faktiske udvikling af de klimatiske konsekvenser, hvis de indtræder. Low regret-foranstaltninger har under alle omstændigheder en positiv effekt uanset om de forudsete konsekvenser af klimaændringen indtræder eller ej. De udgør også, i tilfælde af at klimaprognoserne og udgangssituationen ændres, en merværdi, og investeringer beror ikke udelukkende på klimaforskernes antagelser. Der kræves handling på tværs af grænser og sektorer Sådanne foranstaltninger kræver i stigende grad samarbejde og handling på tværs af sektorer for at sammentænke forskellige udviklingsmål fx for vandadministration og naturbeskyttelse eller for landbruget og et intenst samarbejde mellem de ansvarlige på begge sider af grænsen samt inden for de enkelte forvaltninger. Værktøjskassens opbygning Værktøjskassen indeholder Tekniske foranstaltninger Planlægningsforanstaltninger Kommunikationsforanstaltninger Hver foranstaltning har et signalement, som giver informationer om konsekvenserne af implementeringen og muliggør en vurdering ved hjælp af fastlagte vurderingskriterier. 12

13 Scenarier for mulige tilpasningsforanstaltninger Generel beskrivelse af foranstaltningen Effekt: Hvordan bidrager foranstaltningen til tilpasning til klimaændringen? Synergier: Hvilke andre fordele har gennemførelsen af foranstaltningen (fx synergier med naturbeskyttelsesmål)? Tidsmæssig effekt: Hvis foranstaltningen gennemføres, virker tilpasningen til klimaændringen så på lang, mellemlang eller kort sigt? Geografisk effekt: Har foranstaltningen lokal, regional eller overregional effekt? Potentielle konflikter: Hvilke konflikter med andre foranstaltninger eller mål kan der opstå? Varighed: Hvor lang tid tager implementeringen af foranstaltningen? Kortsigtede omkostninger: Er bygge- og planlægningsomkostninger store eller små? (Mellem)/langsigtede omkostninger: Hvilke omkostninger skal der regnes med til driften (store eller små)? Støttemuligheder: Findes der specielle støttemuligheder til foranstaltningen? Ansvarlige: Hvem er inden for projektområdet ansvarlig for implementering af foranstaltningen? Involverede: Hvem bør ellers involveres i implementeringen af foranstaltningen, fx lokale beboere eller interessegrupper? Vurdering: For senere at kunne udlede prioriteringer er det nødvendigt med en vurdering af alle valgmuligheder efter forud fastlagte kriterier. Derfor er de enkelte foranstaltninger blevet underlagt en kvalitativ vurdering specielt for projektområdet med hensyn til kriterierne målopfyldelse, omkostninger, gennemførlighed og usikkerheder. Vurderingen er afledt af de p.t. eksisterende informationer og er blevet diskuteret med aktører og beslutningstagere i regionen. 13

14 Tekniske foranstaltninger TEKNISKE FORANSTALTNINGER Igennem århundreder har vandforvaltningen i Nordfriesland og Tønder været teknisk styret, da dyrkningen af og bosættelsen i marsken ikke vil være mulig uden kunstig afvanding. Et omfattende system af naturlige vandløb, men også kunstige kanaler og grøfter sikrer afstrømningen. Hvor faldet eller terrænhøjden i forhold til havoverfladen er for lav, skal afvandingen understøttes af pumpestationer. Hvis afvandingskapaciteten ikke er tilstrækkelig, forhindrer ådiger langs vandløbene oversvømmelse af dyrkede arealer. Ved valget og implementeringen af tekniske foranstaltninger til tilpasning til klimaændringen drejer det sig derfor om at gøre det eksisterende vandforvaltningssystem mere robust over for de forventede ændringer. Til dette formål beskriver værktøjskassen følgende foranstaltninger: PLANLÆGNINGS- FORANSTALTNINGER Arealanvendelse og -sammensætning påvirker klimafølgerne og påvirkes omvendt af dem. Således påvirkes bebyggelser i oversvømmelsesområder af en forøget risiko for oversvømmelser på grund af klimaændringen. Omvendt øger de også risikoen for oversvømmelser fx gennem flere befæstede arealer. Planlægning på de forskellige niveauer fra den overordnede fysiske planlægning, over byggeplanlægning hhv. lokalplanerne har til opgave at koordinere de forskellige krav og ønsker til et område og på lang sigt finde bæredygtige strukturelle løsninger. Figur 4: Risikokort Slesvig-Holsten Øget tilbageholdelse af vand gennem a) Digetilbagetrækning eller b) Etablering af reservoirer/koge Forstærkning og fornyelse af diger Udbygning af reservoirkapaciteten for sluser og pumpestationer Decentral forvaltning af nedbør a) minimering af forsegling b) nedsivning af regnvand c) tilbageholdelse og udnyttelse af regnvand d) grønne tage 14

15 Kommunikations foranstaltninger Værktøjskassen definerer planlægningsforanstaltninger, som bidrager til tilpasning til ændringer på grund af klimaændringen: Fare- og risikokort Landsplanlægning / regional planlægning Kommunal planlægning: Sikring mod oversvømmelser i lokalplaner Private tiltag: Beskyttelse af ejendomme, forebyggelse ved byggeprojekter Fagspecifikke planlægningsregler: Regler for dyrkningen af arealer KOMMUNIKATIONS- FORANSTALTNINGER En bæredygtig tilpasning til klimaændringen kræver mere end kun at tilpasse vandforvaltningen til de forventede ændringer. Borgere, landmænd, skovejere og virksomheder skal tages med og bidrage med deres del. Det er en forudsætning, at de forstår de forventede ændringer. Kommunikationsforanstaltninger giver informationer om konsekvenserne af klimaændringen og de mulige foranstaltninger og øger dermed borgernes parathed og evne til tilpasninger. Langsigtede samarbejder samt tilpassede grænseoverskridende strukturer sikrer det nødvendige samarbejde mellem de lokale aktører, og på den måde undgås misforståelser og en uønsket udvikling. De kommunikationsforanstaltninger, der beskrives i værktøjskassen, er ikke i sig selv en effektiv tilpasning til klimaændringen. Men hvis de målrettet supplerer de tekniske og planlægningsmæssige forholdsregler, kan de bidrage med en markant merværdi ved at øge accepten og motivere menneskene til at deltage i og støtte foranstaltningerne. Følgende kommunikationsforanstaltninger beskrives nærmere i værktøjskassen: Foranstaltninger til større problem- og risikobevidstheden hos befolkningen Samarbejde mellem opstrøms og nedstrøms interessenter Indsamling og udveksling af data og relevante informationer 15

16 Vurdering af foranstaltninger VURDERING AF FORANSTALTNINGER Alle foranstaltninger vurderes ud fra fire kriterier, som muliggør en første konklusion med hensyn til deres effekt, omkostninger, gennemførlighed og usikkerheder. 16

17 Tilpasning i praksis: Digetilbagetrækning ved Sønderå TILPASNING I PRAKSIS: DIGETIL- BAGETRÆKNING VED SØNDERÅ Åer har mange funktioner. De er levested for talrige dyr og planter, rekreative områder for mennesker og oversvømmelsesarealer ved højvande, som forhindrer, at vandet forårsager skader i bebyggelser eller på marker. Efter at det inden for rammerne af Grænsevand blev beregnet, at forøgelsen af reservoirvolumenet vil sænke vandstanden markant i tilfælde af en ekstrem oversvømmelse som den i oktober 1998, er tilbagetrækningen af digelinjen blevet planlagt og gennemført både på den danske og den tyske side som eksempleprojekt. En synergieffekt for naturbeskyttelsen fremkommer gennem udvidelsen af Haasberger See, som er del af EU-fuglereservatet Gotteskoog. Digetilbagetrækningen ved Sønderå viser, at naturbeskyttelse og sikkerhed mod oversvømmelser kan kombineres og er dermed et godt eksempel på en no regret-foranstaltning. Selv om der i overskuelig fremtid ikke skulle komme en ekstrem høj vandstand, har digetilbagetrækningen stor nytteværdi, fordi den yder et værdifuldt bidrag til bevarelsen af vores flora og fauna. Wernicke 17

18 GEMEINSAMER HOCHWASSERSCHUTZ IM ZEICHEN DES KLIMA- WANDELS IM KREIS NORDFRIESLAND UND TØNDER KOMMUNE Das Einzugsgebiet der Wiedau FÆLLES SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSE I LYSET AF KLIMA- Vidåens opland DAS EINZUGSGEBIET DER WIEDAU Abb. 5: Das Einzugsgebiet der Wiedau VIDÅENS OPLAND Figur 5: Vidåens opland 19

Projektvorstellung Ausschuss für Umwelt, Agrar und Energiewirtschaft 31.10.2012

Projektvorstellung Ausschuss für Umwelt, Agrar und Energiewirtschaft 31.10.2012 Projektvorstellung Ausschuss für Umwelt Agrar und Energiewirtschaft.. GRENZWASSER - Gemeinsamer Hochwasserschutz im Zeichen des Klimawandels - GRÆNSEVAND - Fælles sikkerhed mod oversvømmelse i lyset af

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Resultater fra et transnationalt projekt gennemført af offentlige myndigheder er www.comrisk.org Indledning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Kan vi forebygge igennem planlægning?

Kan vi forebygge igennem planlægning? Kan vi forebygge igennem planlægning? - Konsekvenser af skybrud og stormflod på Lolland! Kitty Sommer, Lolland Kommune 2 Mange konsekvenser af ekstremnedbøren i sommers for Lolland-Falster: Ødelæggelse

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Klimatilpasning på afløbsområdet

Klimatilpasning på afløbsområdet Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Sagsnr P-4-15

Sagsnr P-4-15 Jyllinge og Tangbjerg Digelag Dato xx. november 2016 Sagsnr. 01.16.00-P-4-15 TEKNIK, MILJØ OG ERHVERV VVM-tilladelse til etablering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere