Der ventes i disse dage på en melding fra det kommissorium,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der ventes i disse dage på en melding fra det kommissorium,"

Transkript

1 Nyt fra Modersmål-Selskabet 26. årgang nr. 1 Marts 2008 Indhold: Formanden skriver 3 Modersmål-Dagen 4-5 Mange slags dansk 6-7 Ord og tal 8 Nye bøger 9-14 Vendsysselgilde 15 Generalforsamling 16 Bøger Der ventes i disse dage på en melding fra det kommissorium, der skal indvarsle den første etape i regeringens sprogpolitik. Det fejrer dette nummer med anmeldelser af bøger, der dokumenterer, at sprogdebatten er mere levende end nogensinde. Kommissionen skal ikke forvente, at dens udspil går stille af. Kompromiser vil blive dissekeret, ethvert låg af syltekrukke blive løftet. Det er en folkelig sag. Og de bøger, der omtales på de følgende sider, har alle folkelig appel, selv de rent faglige som fx Sætningen, der indgår i Syddansk Universitets medieserie til brug for journalister og andre professionelt skrivende. Det er en serie, som alle kan læse og lære af takket være dens righoldige eksempelrække og pædagogiske opsætning. Serien udmærker sig desuden ved at have holdninger. Den danske sprogdebat deler sig ofte mellem på den ene side jeronimusattituden, der vender ryggen til enhver udvikling, og på den anden side den tilbagelænede position, der lader normen være styrende. Medieserien er ikke bange for at pege på, hvad der er godt og skidt. Det er salt og pepper i debatten, og det er velkomment. Et par andre konstruktive bidrag er ordbogen til den danske salmebog, der på smukkeste vis bevarer de gamle ord og gør dem forståelige med dagens gloser, ligesom det nye testamente er udkommet med en provokerende modernisering. Læs bøgerne og giv kommissionen kamp til tankestregen. Billedet ovenover er fra Modersmål-Dagen, der indledte FNs sprogår til fordel for flersproget fællesforståelse. Stående ses Flemming Thøgersen, FNforbundets bestyrelse og vært for det arrangement, der refereres inde i bladet. M. B.

2 A D R E S S E R M O D E R S M Å L - S E L S K A B E T S B E S T Y R E L S E : er medlemsblad for Modersmål-Selskabet og udsendes i 4 numre årligt. Abonnement for ikke-medlemmer 90 kroner. Oplag: 1200 eksemplarer. B L A D U D V A L G : Henrik Munck (form.) Ingrid Carlsen Jørgen Christian Wind Nielsen A N S VA R S H AV E N D E R E D A K T Ø R : Michael Blædel Lyngfeldtsvej 17, 3300 Frederiksværk tlf L AY O U T : Martin Sand Päevatalu R E P R O O G T R Y K : Clausen Offset ISSN X Artikler, der offentliggøres i Sprog & Samfund, tegner ikke nødvendigvis Selskabets holdning. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Modersmål-Selskabet har til formål at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre. Dette tilstræbes ved: 1. At vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift med respekt for dialekterne 2. At formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrørende det danske sprog. Medlemskontingent er 225 kr. årligt, for uddannelsessøgende og pensionister 150 kr. (Portogebyr udlandet: 50 kr.) Giro CVR-nr Bank: reg.nr. 9570, kontonr Internet: 2 F O R M A N D : Mag.art. Bent Pedersbæk Hansen, Gadestævnet 35, 2650 Hvidovre, tlf , N Æ S T F O R M A N D : Cand.oecon. Henrik Munck, Farumgårds Allé 3, 3520 Farum, tlf , K A S S E R E R : Cand.jur. Rasmus Rune Axelsen Lindevej 9, 4180 Sorø, tlf , Ø V R I G E B E S T Y R E L S E : Stud.mag. Lasse Bruun, Marstalsgade 1, 1.tv., 2100 Kbh. Ø, tlf , Kontorassistent Ingrid Carlsen, Ammendrupvej 33, 3200 Helsinge, tlf , Cand.mag. Gerda Thastum Leffers, Skolebakken 81, 2830 Virum, tlf , Journalist, stud.mag. Jens Møller Nielsen, Oxford Have 181, 2300 S., tlf , Translatør, cand. interpret. Jørgen Christian Wind Nielsen Mylius Erichsens Allé 27, 2900 Hellerup, tlf , Seminarielektor Claus Tilling, Islevhusvej 36, st., 2700 Brønshøj, tlf , S U P P L E A N T E R T I L B E S T Y R E L S E N : Cand.mag. Helle Bønløkke Peter Holmsvej 6, 6. th., 2450 København SV, tlf , Katrine Bøgh Brixen Lærdalsgade 3, 1.tv., 2300 København S, tlf , M O D E R S M Å L - S E L S K A B E T S S E K R E TA R I AT: Birte Iversen, Engerødvej 34, 3200 Helsinge, tlf ,

3 F O R M A N D E N S K R I V E R Mens vi venter A F B E N T P E D E R S B Æ K H A N S E N I begyndelsen af marts skulle det blive åbenbaret, hvilken indstilling kulturministerens kommission for en evt. sproglov for dansk er kommet frem til. Utvivlsomt vil der blive tale om et kompromis mellem på den ene side de højere læreanstalters globalister med videnskabsminister Helge Sander i spidsen og på den anden side de mere modersmålsorienterede sprogfolk med Dansk Sprognævns repræsentanter i spidsen. I Modersmål-Selskabet mener vi, at det uanset kommissionens indstilling er vigtigt, at sagen kommer til afgørelse på højeste sted, nemlig i Folketinget. Spørgsmålet om engelsk eller dansk som forsknings- og undervisningssprog ved universiteterne er et fælles, nationalt anliggende, som ikke skal afgøres af de enkelte læreanstalter. Et indlæg i dagbladet Information i efteråret 2007 gjorde det klart, hvor videnskabsminister Sander står. Overskriften var Sprogdebat truer dansk forskning, og ministeren er bekymret for, om en evt. kommende sproglov vil pålægge universiteterne at forske og undervise på dansk, hvilket efter hans mening vil gøre det vanskeligt at tiltrække udenlandske forskere. Men hvorfor dog det? Lad da bare de udenlandske folk undervise på engelsk, hvis det er det, de er bedst til, og lad så den øvrige undervisning foregå på dansk, som danske forskere og studerende formodentlig er bedst til. Der er ikke nogen grund til, at hele det højere uddannelsesvæsen skal overgå til engelsk, fordi nogle få udenlandske forskere ikke kan dansk. Allerede ministerens overskrift er selvmodsigende: Hvis forskningen skal bero på engelsktalende og foregå på engelsk, hvori består da det danske, bortset fra at det er danske skatteydere, der betaler? Måske kan netop sprogdebatten redde dansk forskning. Sjovt nok fremkom Sanders indlæg samtidig med, at Information bragte en serie artikler om universiteternes daglejere, den store gruppe af løst tilknyttede undervisningsassistenter, der hyres semester for semester og med hatten i hånden må hutle sig fra job til job uden mulighed for at tilrettelægge deres undervisning over længere forløb og uden håb om at komme til at forske. Sammenholdt med disse mange mennesker virker Sanders tal ikke frygtindgydende. Universitetsverdenen skal, skriver han, frem til 2015 ansætte næsten 3500 nye forskere. Hvor herligt, endelig kan de unge komme til, hvis da ikke alle de 3500 skal være engelsktalende udlændinge. Med et årligt optag på universiteterne på omkring studerende skulle det vel være en realistisk mulighed over 8 år at rekruttere det fornødne antal talentfulde unge danske forskere, der også kan undervise på dansk; samtidig med at de på engelsk, tysk, fransk osv. holder sig orienteret om, hvad der sker i den internationale forskningsverden og kommunikerer med kolleger på disse forskellige sprog, som universitetsprofessorer har gjort det siden Holbergs dage. Her var virkelig noget nyttigt for videnskabsministeren at sætte sine kræfter ind på: at sørge for faste stillinger til det nødvendige antal unge forskere, så de ikke skal spilde deres tid med at rende fra Herodes til Pilatus med ansøgninger, bønskrifter og evalueringer. En væsentlig årsag til, at unge danske forskertalenter ikke kan komme frem, er også meriteringssystemet ved universiteterne, kravet om publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter. Hvad med lidt realisme? Vi er fem millioner her i landet. Hvad om vi forskede og publicerede på dansk i første omgang og så engang imellem, når en H.C. Ørsted eller en Niels Bohr dukkede op, lod deres skrifter publicere på engelsk? I øvrigt er det ikke tilfældigt, at både Ørsted og Bohr var elskere og dyrkere af deres modersmål, for det var på det mål, de fik deres ideer, som de så senere kommunikerede på andre sprog. På den måde er modersmålene stadig videnskabens sprog, mens engelsk er et nyttigt kommunikationsredskab. 3

4 M O D E R S M Å L - D A G E N Modersmål-Dagen A F J Ø R G E N C H R. W I N D N I E L S E N Den 21. februar blev Modersmål-Dagen markeret i Danmark for første gang. Det skete i et samarbejde mellem Modersmål-Selskabet, Esperantoforeningen for Danmark og FN-forbundet. Modersmål- Dagen er indstiftet af FN i 2000 og markeres hvert år. Formålet er at fejre de godt modersmål, der findes verden over, og at fremme sproglig diversitet og flersproglig uddannelse. Arrangementet i Danmark skal ses som starten på en tilbagevendende årlig tradition. FN s sprogår Som noget særligt i år markerer Modersmål-Dagen også starten på FN s sprogår. Sprog befinder sig i hjertet af det sociale, økonomiske og kulturelle liv. Sprog er ikke kun et anliggende for specialister. Det er indholdet i det internationale sprogårs motto: Sprog spiller en rolle! Det europæiske år for interkulturel dialog I Den Europæiske Union og i Europarådet - er 2008 Det europæiske år for interkulturel dialog, med mottoet Sammen og forskellig. Formålet er at bidrage til gensidig forståelse og bedre sameksistens. En gruppe intellektuelle, hvortil regnes den danske forfatter Jens Christian Grøndahl, har hjulpet Europa-Kommissionen med en rapport om flersprogetheds bidrag til interkulturel dialog. Gruppen kommer i rapporten med forslag til, hvordan sprog kan fremme den interkulturelle dialog og den gensidige forståelse, og fremhæver at der er en klar forbindelse mellem sproglig mangfoldighed og europæisk integration. En nyttig udfordring En nyttig udfordring Hvordan en mangfoldighed af sprog kan bidrage til at knytte Europa tættere sammen, som rapporten hedder, indeholder to hovedkonklusioner. For det første: I de bilaterale relationer mellem EU-landene bør kommunikationen foregå på de to landes sprog frem for på et 4 tredje sprog. I hvert land bør der være tilstrækkeligt mange, der taler de andre landes sprog. For det andet: EU bør fremme ideen om et personligt adoptivsprog, der skal betragtes som modersmål nr. to. Alle EU-borgere opfordres til at lære sig et sådant adoptivsprog. Det bør indgå helt naturligt i alles skoleundervisning og videreuddannelse og også følge den enkelte i arbejdslivet, snævert knyttet som det er til historie, kultur og litteratur. Adoptivsproget vil normalt ikke være det, der bruges i international kommunikation. Leonard Orban er kommissær med ansvar for flersprogethed i EU. En række praktiske overvejelser gør sig også gældende, bl.a.: De sprog, der tales af indvandrere fra lande uden for EU, bør være blandt dem, som EUborgerne opfordres til at lære, og For de europæere, hvis modersmål er et verdenssprog, vil det være særlig vigtigt at lære et personligt adoptivsprog, fordi de derved undgår at blive isoleret i ensprogethed. Leonard Orban EU s kommissær med ansvar for flersprogethed, Leonard Orban, sagde i forbindelse med afleveringen af rapporten: Gruppens ideer vil sætte gang i debatten i dette år for interkulturel dialog. Forslagene er helt på linje med det ønske, som EU-lederne gav udtryk for i Barcelona i 2002, nemlig at man i EU skal undervises i modersmålet plus to andre sprog. Et godt kendskab til andre sprog er med til at bygge bro mellem kulturerne og fremmer den gensidige forståelse.

5 M O D E R S M Å L - D A G E N Selv samme Leonard Orban var i København i begyndelsen af februar og sagde på konferencen Sprog og (uudnyttede) forretningsmuligheder, arrangeret af Dansk Industri og Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark, at en ny handlingsplan for flersprogethed er på vej efter sommerferien. Handlingsplanen vil også få input fra European Business Forum for Multilingualism, der tæller blandt sine medlemmer vores egen Henning Dyremose. Leonard Orban besøgte bl.a. Dansk Sprognævn og gav et interview til KOMmagasinet, der udgives af Forbundet Kommunikation og Sprog. Det første ministerrådsmøde nogensinde om flersprogethed fandt sted den 15. februar. Danmark Mens modersmålene og flersprogethed lovprises i de højtidelige erklæringer, er det ikke modersmålene og flersprogethed, der står øverst på den politiske ønskeseddel i Danmark. Her er det fortsat princippet om parallelsproglighed, en styrkelse af engelsk og dansk parallelt, der hersker. Et princip, der i sin konkrete udmøntning har, at engelsk trænger sig dybere og dybere ind i den danske folkesjæl og det danske sprog. På universiteterne foregår en stigende del af undervisningen og forskningen på engelsk, på lærerseminarierne er engelsk omfangsmæssigt større end dansk, og i gymnasiet fravælger eleverne systematisk andre sprog end engelsk. På Copenhagen Business School Handelshøjskolen i København, den tidligere fagsproglige forpost og hjemsted for translatøruddannelserne er oversætter- og translatøruddannelserne i alle andre sprog end engelsk nedlagt. CBS får ikke hjælp til at redde sprogfag I en pressemeddelelse udsendt lige inden jul den 21. december skriver videnskabsministeren: Handelshøjskolen i København (CBS) skal ikke forvente et ekstra økonomisk tilskud for at redde en række sprogfag, som CBS ellers planlægger at nedlægge. Når uddannelserne udbydes på andre universiteter, er det ikke et nationalt problem, der skal løses med min indblanding, siger videnskabsminister Helge Sander. De omhandlede fag er italiensk og russisk samt translatør- og tolke-uddannelsen for fransk, spansk, tysk, italiensk og russisk. Disse fag har CBS valgt at nedlægge på grund af et faldende optag og tilhørende dårlig økonomi. Det er universitetet i sin fulde ret til og perspektiverne er helt i tråd med, hvad regeringen generelt opfordrer til: At fagligt mindre miljøer bliver styrket ved, at man samler kræfterne i større enheder. Translatør- og tolkeuddannelser i fransk, spansk og tysk vil stadig blive udbudt på Aarhus Universitet. Og hvad angår italiensk og russisk, så vil disse fag stadig eksistere som kultursproguddannelser på henholdsvis to og tre universiteter. Vel er der forskelle på erhvervssproglige og kultursproglige uddannelser men uddannelsen i arabisk på Aarhus Universitet er et godt eksempel på, at disse forskelle kan overvindes. Konferencen Sprogpolitiske udfordringer for Danmark: hvordan kan forskningsresultater udmøntes? afsluttede 2007 med en opfordring til en national handlingsplan, og Dansk Industri har i samarbejde med forskningsadjunkt Lisbeth Verstraete Hansen analyseret Dansk Industris medlemsvirksomheders behov for fremmedsprog. Indlæggene fra konferencen om sprogpolitiske udfordringer kan ses på Handelshøjskolen i Københavns hjemmeside, resultaterne fra Dansk Industris medlemsrundspørge kan læses i rapporten Mere end sprog, der også ligger på internettet. Sprogpolitisk arbejdsgruppe I skrivende stund venter vi fortsat på kulturministerens sprogpolitiske arbejdsgruppe, der snart offentliggør sin rapport med sprogpolitiske anbefalinger skal der vedtages en egentlig sproglov i Danmark? Skal anvendelsen af engelsk i uddannelsessystemet og i forskningsverdenen begrænses? Sangens År er også sangens år. I betalingsavisen Politiken den 4. februar bringes et citat af sangeren m.m. Sebastian: Danske radiostationer skal spille mere dansksproget musik, det skal vi alle. Og det skal vi gøre, fordi vi er de eneste på kloden, der gør det. Vi skal værne om det sprog, som vi har tilfælles. 5

6 M A N G E S L A G S D A N S K Dansk i 1600 tallet A F G E O R G S Ø N D E R G A A R D Jo længere vi kommer op i tiden jo bedre kendskab får vi til det danske sprog. Fra 1600 tallet har vi bevaret uoverskuelige mængder af alle slags tekster, offentlige og private breve, aktstykker og diplomer, manuskripter, prædikener, utrykte og trykte tallet er en spændende tid i Danmark. Her skabes det praktiske grundlag for et moderne samfund med centraladministration, veje, postvæsen, retsvæsen, undervisning osv., alt det som er en forudsætning for at et samfund skal kunne fungere. Fra 1600-tallet har vi store mængder af kildemateriale (matrikler, folketællinger, markbøger, kirkebøger osv.) der omfatter hele Danmark. I 1660 indførtes Enevælde i Danmark, noget vi i dag nok vil kalde øget centralisering. Et konkret eksempel på enevælde er den ensretning af retsplejen som fremgår af Chr. V.s Danske Lov. Fra 1600-tallet har vi begyndelsen til litteratur i Danmark. Den beskæftiger sig mest med åndelige emner, så her finder vi religiøse og opbyggelige skrifter, prædikener, postiller, samlinger af salmer. Mange af salmerne i Thomas Kingos Aandeligt Siunge Kor lever stadig i dag. En form for litteratur som fik enorm betydning i eftertiden tog sin begyndelse her. Det var faglitteraturen, hvor videnskabelige resultater blev fastholdt, hvor tænkere og forskere fremlagde deres visdom og deres teorier. Ganske vist var det lærde sprog latin, men det banede vej for udviklingen, deriblandt udviklingen af det danske sprog. Skautrup nævner forarbejder til dansk-latinske 6 Første side af Leonora Christinas egenhændige manuskript til Jammers Minde, hendes dagbog fra fangenskabet først i Blåtårn siden i Maribo Kloster, fra 1663 til 1685, i alt 22 år. ordbøger af Lavrids Kok og Peder Syv hvis samlinger blev overtaget af henholdsvis Matthias Moth og Frederik Rostgaard. Ingen af disse store ordbogsarbejder er nogensinde trykt. Den første danske bog om det danske sprog er Peder Syvs Nogle Betenkninger om det cimbriske Sprog 1663,»vor første populære og på dansk skrevne fremstilling af sprogvidenskaben, naiv efter nutidsbegreber, men varm i sit forsvar for modersmålets ret og i øvrigt omhandlende almene spørgsmål«(skautrup II, 285). Der er stor interesse for historisk-selvbiografisk litteratur, men den er domineret af latin og således

7 M A N G E S L A G S D A N S K ganske ufolkelig. Ikke mindst derfor får Leonora Christinas Jammers Minde en helt ekstraordinær status i dansk prosas historie. Jammers Minde ( ) er»det betydeligste prosaværk som den danske litteratur kan opvise i 1600-tallet«(Politikens litteraturhistorie I (1964) s.203). Som kongens datter havde Leonora Christina jo helt ekstraordinære forudsætninger. Hun var belæst, beherskede flere sprog. Hun havde levet hele sit liv ved hoffet, hun var gift ind i de mest indflydelsesrige kredse i riget. Nu måtte hun undgælde for sin mands landsforræderi og blev arresteret og fængslet på Christiansø. Senere blev hun overført til Blåtårn og endelig efter 19 år til Maribo Kloster.»Foruden at vise os Leonora Christinas personlige litterære kunnen er Jammersmindet i særdeleshed interessant derved, at det giver fyldige eksempler på talesproget i høje og lave kredse (se ndf.) Man kan vel ikke med fuldstændig sikkerhed sige, at Leonora overalt gengiver udtalelserne ganske som de er blevet sagt, men vi ved bl.a. fra Malmøforhørene 1659, som hun kunne referere i det væsentlige korrrekt at hun havde en god hukommelse for replikker, og de fleste af disse i Jammersmindet kan også nok betragtes som næsten stenografisk rigtige.«( Skautrup II s.277 ) Leonora Christina kunde tale både højtysk (således i fængslet med den første slotsfoged) og plattysk (fx. med den anden slotsfoged). Hvis det drejede sig om religiøse emner, talte hun højtysk: efftersom ieg meest bibelen paa tydsk haffuer læst ; Når hun blev vred og skældte ud, gik det nok bedst paa plattysk! ( Sk.II. 303 ). Også fransk beherskede Leonora Christina, både i tale og skrift, noget ganske usædvanligt på en tid hvor fransk sprog og kultur var langt forud for dansk. Leonora Christina har tilmed skrevet sin selvbiografi på fransk. Det er ganske let og yderst interessant at gøre stilistiske iagttagelser i Leonora Christinas skrivemåde. Man finder let forskelle i stilniveau, noget der kan afspejle skiftende opmærksomhed over for teksten. Det fremgår af følgende eksempler fra Skautrup: Stift skriftsprog: Mit Sind haffuer lenge offuer denne Jammers Minde striidig werret (rettet til: werret striidig), ey kundende slutte, om ieg mig bemøde skulle (rettet til: skulle bemøde) mine Liidelser att forglemme end dennem att i huekomme... med Skiel skal I kunde sige, att Gud underlige Ting imod mig giort haffuer. Man bemærker den omhu for at finde det sprogligt korrekte udtryk som kommer til udtryk i Leonora Christinas mange rettelser og tilføjelser. Mest menneskelig er fremstillingen i de lange passager hvor sproget er neutral daglig prosa. Det er her Leonora Christina afslører sig som ypperlig fortæller og skribent med rod i europæisk litterær tradition. Man kan med rette betegne hende som litterært og åndeligt opvakt til trods for den grusomme skæbne der havde ramt hende. Skautrup har en række gode eksempler på neutral prosa: Wi leffte siiden i goed Roelighed (i margen tilføjes: ded Aar). Jeg (i margen tilføjes: skreff oc) war provideret med adskilligt til haand Arbeed, saa Kresten kiøbte intet for mig uden et Par Bøger, oc dem maatte ieg betale dob belt oc mere end dobbelt med Lys. Karen bleff hoes mig paa fiærde Aar; oc som hendes Daatter da skul de giftis, oc hun gierne wille were nærwærende paa Brylluppet, talte hun med mig derom, hworledis ded kunde lafwis, thi hun wille giærne haffwe tilsaffn att komme igien, naar den quinde, ieg fik igien, skulle bort. Alle Ting vare udi hans Magt; det var hannem let mig Taalmodighed at give, saa som han tilforne Styrke og Mod given havde saa haarde Pust og Stød at udstaa. Leonora Christinas Jammers Minde er det betydeligste prosaværk som den danske litteratur kan opvise i 1600-tallet. Det er præget af sin forfatters stærke personlighed. 7

8 O R D O G T A L Skal vi bare falde til p18? Eller når tal skal give mening som bogstaver A F C L A U S T I L L I N G Som så mange andre sproglige fænomener begyndte den store udbredelse i reklamesproget: Tal skulle læses som bogstaver for at give mening. Det store benzinselskab hed Q8, og det gav ingen sproglig mening at jeg læste det som Q otte. Det skulle jo tolkes som Q eight, og så var det et fint ordspil på engelsk for Kuwait, det land olien kommer fra. Inde i mit hoved siger det stadig Q otte henne på hjørnet af Frederikssundsvej. Jeg overvejer ikke om det nu skulle være åtte, acht, eight eller huit. Det er jo det der er det smarte ved at have et fælles talsystem. Den anden måde at læse på kender vi som en leg, som en rebuslæsning, der også er et begyndertrin i børns læseindlæring. Det er helt fint når der er et T eller et V og så et billede af en and hvorefter barnet skal få lydene til at smelte sammen til Tand eller Vand. 1 2 mat skal læses som en tomat. Allerede her er det blevet en spøg. På et utal af gadehjørner ligger der nu forretninger eller kiosker som benævnes 7-eleven seven-eleven. Jeg kender ingen der kalder dem syv-eleven eller syv-elleve. Den engelske udtale er rimet og mundret, så det er vel i orden. Lad os velvilligt kalde en forretning der har åbent fra syv til elleve for en døgnkiosk eller en døgner. Fænomenet yngler. Tallene 2 og 4 bliver brugt utallige steder. Vi kan vel umiddelbart på dansk forstå 2tal som total, men de fleste steder skal 2 forstås som et dansk total, der skal udtales som engelsk to, altså med betydningen til, fx kan man få en netadresse på get2net.dk. Det er noget rod. På samme måde er det en engelsk rebus når der reklameres med EC 2 GO (Easy to go). Begyndte du med dansk enfoldighed fra venstre mod højre med E C 2, så er det bare om igen, koden gjaldt ikke. 4 skal læses som four der har et bekvemt lydligt sammenfald med for. Det kombineres undertiden med you i den rent engelske rebus 4 U. 8 Og skal det siges på dansk bliver det så for dig eller til dig. Det gør ikke usikkerheden i brugen af danske forholdsord mindre. Jeg har for nylig læst i min avis at (som burde staves linjen nu) fra årsskiftet skifter navn til Udtalen er i orden, men hvordan er det lige med stavningen? Hvis det nye navn skaffer flere brugere, er det godt. Skal målgruppen have det lidt smart? Noget må man jo gøre når ens sprogfornemmelse bliver provokeret. Jeg gik mig en tur og begyndte at lege med sproget. Hvad kunne det ikke blive til? Skal vi skrive 5-inisme? Skal man sætte sit barn på P8? Vil det ikke bare 9vellere sproget? Er det bedre at 10e med det? Fortsæt selv! Det er altid godt at give sit B7 med. Jeg havde ikke gået fem minutter før jeg passerede en parkeret varebil. Fuge 4maet stod der malet på siden. Her var én der havde fået en lys idé, Fugefirmaet. Det navn kan man nok ikke indregistrere som varemærke fordi det ikke har tilstrækkeligt særpræg. Det har fuge 4maet. Indehaveren har det som jeg: 4 læses som fire eller her snarere fir- (som i fireværelseslejlighed). Her er jeg så ved min pointe: Det er et alvorligt angreb på sprogopfattelsen at man til daglig udsættes for at noget så tidligt indlært som talrækken skal udsættes for den lille tvivl: Skal det nu udtales på engelsk, det her? Jeg er ikke faldet til patten endnu når det gælder tallene. Nyhedsavisen havde et Tæt på -interview med krimiforfatteren Elsebeth Egholm den 8. december Et af standardspørgsmålene er Jeg hader mig selv når og svaret var: Det engelske ord kommer før det danske oppe i mit hoved. Det generer mig grænseløst, og jeg kan nogle gange bare ikke finde de danske ord. Der kan måske ligge et positivt afsæt i selvhadet.

9 Den Nye Aftale A F K R I S T I N E G A R D E N Y E B Ø G E R Lørdag aften så snart sabbatten var forbi, gik Maria Magdalena, Salome og Maria, Jakobs mor, ud for at købe duftende olier til at gøre liget i stand med. Tidligt søndag morgen, den første dag i ugen, skyndte de sig af sted til graven mens solen stod op. Hvem skal vi få til at hjælpe os med at rulle stenen fra indgangen til graven? spurgte de hinanden, for det var en meget stor sten. Men da de kom derud, så de at stenen allerede var rullet til side. (Mk. 16, 1-4). Med denne oversættelse af evangelisten Markus (indledende) beretning om Jesu opstandelse fra de døde, som er prædiketeksten til Påskedag efter I. tekstrække, har Den Nye Aftale præsteret en forbedring af den senest autoriserede oversættelse af Bibelen, Gammel og Ny Testamente, fra Også i den har man nemlig nøje fulgt grundteksten, hvor den lille sætning om den meget store sten korrekt, men noget meningsforstyrrende er anbragt efter bemærkningen om, at kvinderne opdagede, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Alligevel vil vi til påskegudstjenesten fremover blive ved med at høre den ægte udgave, da Den Nye Aftale som en oversættelse til almindelig læsebrug skal betragtes som et supplement til, ikke en erstatning for den autoriserede oversættelse. Af Efterordet fremgår, at målgruppen er mennesker med et spinkelt kendskab til kirke og bibel. Bibelselskabet har derfor indtaget den holdning, at sproget skal holdes i et enkelt og mundret dansk, så vidt muligt renset for fremmedgørende fagsprog, der i stedet er omformet til almindeligt kendte udtryk. Ambitionen har været en såkaldt meningsbaseret oversættelse, hvor den umiddelbare forståelighed bevidst er vægtet frem for hensynet til tekstens tolkningsmuligheder uden at give køb på kravet om en videnskabelig oversættelse. Til hjælp for målgruppelæseren er der til hvert skrift udarbejdet en indledning med et kort rids af dets indhold og formodede tilblivelsestidspunkt, ligesom Den Nye Aftale er forsynet med ordforklaringer primært på historiske personer, navne og byer. I det citerede uddrag af Markus beretning om Jesu opstandelse giver det pote at slå f.eks. Jakob og sabbat op. Ud fra de præmisser, der er lagt til grund for oversættelsen, er der tale om et fornemt resultat. Sprogniveauet nærmer sig langt fra forfladigelsens grænse, og den undertiden betydningsindsnævrende gengivelse ender ikke i egentlig fejlfortolkning. Holdet bag Den Nye Aftale nævnt i Efterordet har utvivlsomt knoklet for at åbne indgangen til det bibelske univers for den forudsætningsløse læser. Der er blevet flyttet mange tunge sten i den gode sags tjeneste, måske for mange. Efter min mening burde man ikke have ofret de særlige nytestamentlige ord og begreber (nåde, barmhjertighed, retfærdiggørelse) på forståelighedens alter. End ikke kerneordet evangelium er bevaret og dets forskellige betydninger sat ind i ordforklaringen. Det er muligt, at mit tidligere mangeårige virke som præst i folkekirken spiller mig et puds, men jeg finder det uheldigt, at der med den konsekvente omskrivning af alle fagord uundgåeligt lægges afstand til det sprog, som benyttes i gudstjenestens liturgi og salmer, og som netop spiller på væsentlige ord og begreber i Det Nye Testamente. De betænkelige omkostninger ved det høje krav om umiddelbar forståelighed skal dog ikke skygge for en varm opfordring til at give sig i kast med læsningen. Opfordringen gælder ikke alene den tiltænkte målgruppe, men også mennesker med et mere fortroligt forhold til en kirke, der har Bibelen som hellig bog på traditionsvilkår af, at den løbende oversættes og tolkes. Den Nye Aftale værner således imod en bibelfundamentalisme, hvor tekstens mening ligger urokkeligt fast. Det Nye Testamente på nudansk. Det Danske Bibelselskab sider. Pris kr. 169,00. 9

10 N Y E B Ø G E R Hvordan dansk-argentinerne har bevaret deres modersmål A F H E N R I K M U N C K De danske udvandrere til Argentina har gjort alt det, der i dagens Danmark betegnes som politisk ukorrekt for indvandreres integration, og de har selv betegnet Argentina som indvandrernes paradis. De bosatte sig i isolerede samfund, de byggede deres egne skoler og kirker, de hentede ægtefæller i Danmark, og de sendte deres børn på genopdragelsesophold i hjemlandet. Derfor kan man endnu i Argentina møde op til sjette-generations-indvandrere, som taler dansk uden at have boet i Danmark. Det var i et område på størrelse med Fyn i den såkaldte dansker-trekant på pampassletten mellem byerne Tandil, Tres Arroyos og Necochea knap 500 km syd for hovedstaden Buenos Aires, at flertallet af de danske udvandrere til Argentina i perioden slog sig ned. De udvandrede fra et Europa i krise og et Danmark med fattigdom. Fire ud af ti vendte hjem igen på grund af bristede drømme og hjemve. Men mange blev, og telefonbøgerne præges endnu af danskklingende for- og efternavne. Dansk-argentinerne skabte et stærkt kulturelt, religiøst og socialt fællesskab, hvor modersmålet vandrede videre gennem generationer, ofte med bevarelse af dialekter der afslører, fra hvilke danske egne de udvandrede. Deres forklaring var, at de ikke følte noget fællesskab med de spansktalende i et katolskpræget land, men at de med baggrund i danske landbrugs- og håndværkstraditioner kunne samarbejde indbyrdes om en fælles fremtid. Historien om dansk-argentinerne har i den aktuelle integrationsdebat påkaldt sig en mangesidet 10 interesse. Flere radio- og fjernsynsreportager har fortalt om fænomenet, som også har givet litterær inspiration til romaner om den lollandske udvandrerpioner Hans Fugl og en kommende roman af Jane Aamund. Forfatteren til denne anmeldelse har i efteråret 2007 selv besøgt danskertrekanten og kan på denne baggrund give bogen Indvandrernes paradis sin bedste anbefaling som en bog, der fortæller historien om de danske rødder i Argentina på en både koncentreret, varieret og spændende måde. Bogens forfatter er den tyrkisk fødte kurder Adil Erdem, der kom til Danmark i 1982 og siden har virket som forfatter og bl.a. har undervist i dansk på Høje Taastrup Sprogcenter. Blandt hans elever var her en pige, der præsenterede sig som fjerdegenerationsdansker fra Argentina. Hun var sendt et år til Danmark for at lære sproget og landet at kende, efter at hun i Argentina havde gået til dansk modersmålsundervisning en gang om ugen, siden hun var otte år. Men hun havde ikke lært nok dansk på aftenskolen, hvor halvdelen af tiden gik med at lære om kristendom og dansk kultur på spansk. Tidligere havde både hendes bedsteforældre og forældre været sendt på højskoleophold i Danmark. Adil Erdem var på det tidspunkt ved at skrive en debatbog om andengenerationsindvandrere i Danmark og var optaget af diskussionen om, hvorvidt modersmålsundervisning var en hindring eller ej for den videre integration af indvandrere i det danske samfund. Han blev så optaget af dansk-argentinernes integrationshistorie, at han i 2004 selv rejste til Argentina og mødte en række dansk-argentinere. I bogen lader han 13 af dem fortælle deres historie. De tegner et varieret billede af vilkårene gennem flere generationer for dansk-argentinernes levevilkår og for udviklingen af kendskabet til det danske sprog og den danske kultur.

11 N Y E B Ø G E R Blandt bidragyderne er Steen og Gullan Lerfeldt, som i mere end 35 år har været dansk præstepar ved Den Danske Kirke i Necochea. I stigende omfang holdes gudstjenesterne på spansk, og vielser og barnedåb sker stadigt hyppigere med deltagelse af både en protestantisk og katolsk præst. I bogen fortæller også Piet Heins barnebarn Juan Hein om sit møde med sin berømte danske bedstefar og hans dramatiske tilknytning til Argentina, der ikke skal afsløres her. Som indledning til bogen fortæller Sydamerikakorrespondent Rune Vitus Harritshøj udvandringshistorien om danskerne i Argentina ført frem til foråret Argentina oplevede i årene økonomisk krise, men efter den centrum-venstre-orienterede peronist Néstor Kirchners valgsejr ved præsidentvalget i 2003 har landet været på vej op. I efteråret 2007 vandt præsidentfruen præsidentvalget, idet Cristina Kirchner fik et overbevisende flertal, så ægteparret fortsat kan bo i præsidentpaladset. Bogen er udgivet af Geografforlaget og dermed tænkt anvendelig i undervisningssammenhæng. Sidst i bogen er en række nyttige links til hjemmesider med fakta om Argentina og om de danske udvandrere i Argentina. Bogen er illustreret med en række ofte helsides portrætfotografier taget af den argentinskfødte fotograf Alejandro Lipszyc, og de bidrager til at gøre den spændende bog både smuk og indbydende. PS: I en artikel om dansk-argentinerne af Jens Lenler i Politikens Magasinet den 25. november 2007 fortæller tredjegenerationsindvandreren Diana Knudsen: - Vi havde besøg af en pige fra Danmark, som boede hos os på et tidspunkt. Så skulle vi synge Der er et yndigt land. Hun kunne den ikke! Folk kom og spurgte mig: Hvordan kan det være, at vi kan og hun ikke kan den? Det er åbenbart ikke noget, man lærer ordentligt længere. Men det var nu flovt. Adil Erdem: Indvandrernes paradis danske rødder i Argentina. 140 sider. 160 kr. Geografforlaget. Årbogen Årbogen 2008 er under udarbejdelse, og titlen bliver Fra det ene sprog til det andet. Tolkning er en uhyre krævende disciplin, som mange dygtige oversættere viger tilbage for, men så alligevel ved afslutningen af et litterært eller almen sprogligt oversættearbejde må erkende at have begået. Ingen læser af H.C. Andersens eventyr på nutidsdansk kan undgå at føle sig enten skuffet eller glad overrasket (alt efter temperament), hvis originaludgaven hidtil lå godt forankret i bevidstheden. På samme måde kan oversættelser af Shakespeare begejstre eller give noget nær fysisk smerte. Det individuelle publikum kan være aldrig så stemt for en opdatering, men hvis sanselighed og Satans magt, og dén elskov, der kræver mord og blodig vold op og ned gennem generationer, bliver mindre mærkbar i en nyoversættelse, kan det ødelægge sanseoplevelsen. De to eksempler fra klassisk opfattelse af oversættelse/tolkning er til at tage og føle på. Temaet er langt mere forgrenet og kompliceret, og det skal bogens tekster forsøge at gøre klart. Er det gendigtning og ikke oversættelse? Er oversættelse fra arabisk til fransk og videre til dansk en genvej eller en overflødig omvej? Vil oversættelser fra engelsk til dansk snart være en saga blot? Det danske sprog skal være formidler af et særligt kulturelt nærvær i enhver oversættelse af litteratur og af fagligt stof, mundtligt og skriftligt, i kunsten som i dagligdagens gøren og laden. Nærvær er bare et af kodeordene Vi vil med bogen blandt andet skabe kendskab til de kvaler og de glæder, de tab og de store gevinster oversættearbejdet kan give sin udøver og sin bruger. Og vi tror bogens tekster vil give gode oplevelser til læseren! Rækken af forfatternavne omfatter i øjeblikket tolv meget kendte og anerkendte forfattere, kritikere og oversættere. Man kan glæde sig! På årbogsudvalgets vegne Gerda Leffers 11

12 N Y E B Ø G E R Når sætningen er god A F C L A U S T I L L I N G 12 Sætningen vil gerne i praksis vise hvordan en overskuelig bog på 89 sider kan bygges indbydende op så læseren straks gribes og føres ind til noget centralt og spændende ligesom indledende sætninger skal. Der er en appetitvækkende stribe fra Radiserne med Nuser ved skrivemaskinen, og der er en indholdsfortegnelse med 8 kapiteloverskrifter: Den gode helsætning, Forfeltet, Motoren, Bagfeltet, Sætningsrøntgen, Citatet, Sætningsemnet og Bedre tekster. Første stikord under Den gode helsætning er Supereksempler, og de er Forundring fryder og Mads, han har alt. De rummer sprogdyderne korthed eller økonomi rytme mundtlighed vokal- og konsonantrim samt væsentlighed og indholdskoncentration. Man skal helt hen til side 15 for at finde bogens plan, der traditionelt står i et forord, men så har man altså allerede noget at hænge planen op på. Velvalgt praksiseksempel. Grammatisk er det netop sætningen, helsætningen og ledsætningerne og deres syntaks, det drejer sig om. Som et særligt fænomen herunder er citatet og anførelsen af citater, (der er særlige ved som regel at være helsætninger der er led i en anførende helsætning). Endelig sætningsemnet som mangler enten subjekt eller sætningsdannende/tidsbøjet verbum. Det hele styres ud fra en minimodel af danske sætningers opbygning: Forfelt, Motor /tidsbøjet verbum og Bagfelt. Det er en stærk forenkling af Paul Diderichsens sætningsskema (F/vsa/VSA); bagfeltet er også noget andet end Diderichsens slutfelt, hvad der også gøres opmærksom på. Men hensigten er klart pædagogisk. I alle bogens mere end 160 eksempler er forfeltet understreget, og motoren er med fed skrift. Den systematiske gentagelse har utvivlsomt en pædagogisk virkning som mønsterdanner når læseren skal skrive selv. Der er 47 nummererede opgaver undervejs men klogeligt ingen facitliste. De første griber læseren der hvor enhver med blot rudimenter af skolegrammatik kan være med. Man tæller helsætninger, prøver om sætningerne kan stå alene og laver ikkeprøven for at se om man har en ledsætning. Men det er ikke skolegrammatikken der er bogens hovedærinde. Heller ikke om sætningerne er korrekte (hvad de selvfølgelig også efter forfatterens mening bør være). Det drejer sig om godt eller dårligt sprog, sætning efter sætning. Bogens målgruppe er journaliststuderende, og for dem og alle os andre læsere er det en rigtig god opgave at forsøge at placere 4-5 nogenlunde ensdannede sætninger efter kvalitet. Det skærper iagttagelsen og styrker det nødvendige sproglige beredskab. Samtidig viser det at sprogfornemmelse til en vis grad er individuel. Dog ikke mere end at bogen vrimler med velbegrundede råd om spændende ord, variation, sætningslængde og meget mere. Skyum-Nielsen har skrevet disputats om fyndord, og de har helt tydeligt hans bevågenhed. Under Motoren (det var verbet) finder vi Blegverberi og Kraftverber. De sidste får et katalog på et helt opslag med ideer fra studerende. Prøv om du ikke selv kan finde et par stykker mere. Der er også Bagbøvl, Dittofoni, Negativitis, Slattenhaleslaskeri og en hel ordpølse. For nylig, februar 08, kunne vi i radioen høre et andet fyndord fra forfatterens mund: stavelseskannibalisme, der har været provokerende nok til at udløse debat. Det er også et stærkt ord der er præget i Vellyden genudgivet 2007, der er første hæfte af i alt 7 i serien Mediedansk. Den centrale teknik i kapitlet Sætningsrøntgen (med trappediagrammer) holder jeg meget af. Den er beskrevet i Dansk sprog af Peder Skyum-Nielsen og Henrik Galberg Jacobsen (ny udgave 2007, tidligere anmeldt her i bladet). Jeg synes godt om

13 N Y E B Ø G E R betegnelsen trappediagrammer. De er ret nemme at tegne og forstå, og de illustrerer hvor en ledsætning er placeret i forhold til hovedsætningen, og hvor dybt ned i graderne ledsætning på ledsætning går. På denne måde bliver sætningerne altså gennemlyst. Man kan så gå op eller ned ad sætningstrappen, og for at forstå nytten af det kan man hæfte sig ved et af forfatterens gode billeder: Ligesom i virkeligheden kræver det nemlig mere at gå op ad en trappe end at gå ned ad den. Trappediagrammerne får betegnelser som gryde, hat, wok, lille galge og stor galge. Måske hjælper det nogen til at se det for sig, i hvert fald knyttes op- og nedgange til præcise anbefalinger til tv- og radiosprog hvor budskabet skal hjem i første forsøg. En god del af anbefalingerne er skrevet ud fra optællinger i løbende tekster i medierne. Det betyder at man ved simpel optælling kan finde ud af hvorfor mange teksteksempler ikke falder i forfatterens og de fleste læseres/lytteres smag. Naturligvis kan man ikke gå den anden vej rundt og slutte at bare man holder sig til gennemsnittet, har man en interessant tekst. Men man kan lære at undgå nogle dumheder. Det hele samles op i kapitel 8, Bedre tekster, hvor de gode råd koncentreres i en overskuelig fremstilling. Der uddeles ris og ros til skribenterne, og kilderne anføres, fx Radioavisen, DR s tekst-tv, Intro i TV-avisen eller navne på en bred vifte af de store dagblade. Forfatteren vover stærke udsagn, og det er der god pædagogisk mening i når til dels anonymiserede tekster bliver vurderet. Derfor bliver det nærmest pinligt når et eksempel på følgende morads af uforståelige og hurtig-smarte sætningsemner kun alt for let kan placeres. For mange mennesker er sætningsgrammatikken synonym med at sætte kryds og bolle for at kunne placere kommaer. Med et væld af eksempler, drøje hug, advarsler og anbefalinger løftes sætningsgrammatikken her medrivende op til en praktisk forståelse af hvorfor vi opfatter nogle sætninger som gode, bedre end andre, mere overbevisende. Betydningen heraf for den enkelte og for samfundet som helhed kan næppe overvurderes. Peder Skyum-Nielsen: Sætningen. I serien Mediedansk, der redigeres af forfatteren. Udgives af DR Multimedie og Syddansk Universitetsforlag, sider. 128 kr. Modersmål-Selskabet på nettet Mulighederne er mangfoldige på nettet det ønsker vi også i bestyrelsen at satse på fremover: Hurtige opdateringer, information om arrangementer, målrettet kommunikation til de yngre generationer. Har du tid, har du forstand på hjemmesider og CMS, har du lyst til at hjælpe bestyrelsen med at udvikle funktionaliteter og løbende opdateringer? Så send en mail til undertegnede, eller ring! Jørgen Christian Wind Nielsen Bestyrelsesmedlem

14 N Y E B Ø G E R Salmeordbogen A F L O R Á N D - L E V E N T E P Á L F I Alle ved vel, hvad en ordbog er for noget; ligesom de fleste godt ved, hvad et register er. Sidstnævnte benævnes ofte også indeks. Såvel ordbøger som registre findes i alle størrelser, til alskens forskellige brugergrupper (fagfolk, semifagfolk, lægfolk; voksne, børn; folkeskoleelever, gymnasieelever mfl.) og inden for utallige socialt, sprogligt eller fagligt afgrænsede miljøer. Førstnævnte, dvs. ordbøgerne, er genstand for særlig opmærksomhed inden for den videnskab, der kaldes leksikografi; sidstnævnte, dvs. registrene, er genstand for opmærksomhed inden for det, der kaldes BDI, dvs. biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab. Skal man forestille sig en mellemting mellem en ordbog og et register, må det være noget i retning af Eva Meile og Birgit Meisters Salmeordbogen. Dokumenttypologisk betragtet er Salmeordbogen derfor et aldeles interessant og ikke mindst sjældent tiltag. At leksikografi er tæt beslægtet med BDI turde være indlysende. Inden for begge fag arbejdes med at udvikle systemer til afhjælpning af vidensproblemer og kommunikationsproblemer; og inden for begge fag fokuseres primært på brugeren, der har et vidensproblem eller et kommunikationsproblem det være et problem vedr. dokumentation, behov for ny viden eller vedr. reception eller produktion af viden (fx i form af tekster) mm. Alligevel er dette tætte slægtskab et meget overset forhold inden for begge fag. Salmeordbogen er derfor ikke blot et nyttigt værktøj og rosværdigt på det praktiske plan; den er tilmed men sikkert uden at være klar over det nærmest banebrydende på det teoretiske plan. Værket er en registrant over såkaldt svære ord og udtryk i 791 salmer fra den danske salmeskat, og det giver hjælp til forståelse af såvel enkelt- som flerordsenheder af de forskelligste slags; fx af vove (op af havet), bold (dejlig), brynde (glødende længsel), did (derhen), hjordens får (den kristne menighed), hvo (hvem), i vang (på marken), id (gerning), ikkun (kun), kvide 14 (sorg), lyder (fejl, synd), miskundhed (barmhjertighed, overbærenhed), rast (hvile), sjælebad (dåben), såre (meget), tilje (jorddække, jordoverflade), trindt (rundtomkring), trolig (trofast), trøstig (tillidsfuld), tål (tålmodighed), yndelig (med ynde) mfl. Opslaget sker ikke på et givent ord, som i en traditionel ordbog eller i et traditionelt register, men på en given salme, som man i tvivlstilfælde, dvs. dersom man ikke kan huske titlen, kan søge via titelregistret bag i bogen eller mere omstændeligt via stikordsregistret sammesteds. Har man slået salmen op, finder man de ord, udtryk eller sætninger i den pågældende salme, som af den ene eller anden grund må forventes at volde forståelsesproblemer for dansktalende i dag; det være enten, fordi det pågældende ord hhv. udtryk er meget gammelt og ikke længere brugt, fordi det har en anden betydning i dag i forhold til gammel tid eller måske blot bliver brugt i en usædvanlig betydning i netop den pågældende salme. Naturligvis er en del af forklaringerne af kristologisk hhv. teologisk art, hvilket hænger sammen med salmernes indhold, men dette er kun en yderligere kvalitet ved værket, som derved også om end i nok så lille udstrækning fungerer som en slags bibelordbog eller i enkelte tilfælde endda som et religionsleksikon. Selv om man ved enkelte opslag må undre sig over udvalget af ord (man kender vel ord som brat, vid, bod og åg i dag?), ændrer det ikke ved, at Salmeordbogen er et flot tiltag, et brugbart værktøj og et godt initiativ til styrkelsen af modersmålet. Eva Meile & Birgit Meister: Salmeordbogen. Salmernes ord og udtryk forklaret i et nutidigt sprog. København: Borgen s. DKK 349,00.

15 V E N D S Y S S E L S G I L D E Livet i alvor og leg Et lille glimt fra Vendsyssel Gildet A F I N G R I D C A R L S E N. Torsdag den 14. februar blev der holdt vintermøde på Vrå Højskole i Vendsyssel. Aldrig har himmelen set så flot ud med alle sine røde farver i solnedgangen. Jo længere mod nordvest jo skønnere syn. Dette er ægte kunst af skaberens hånd, som et forspil til aftenens samvær med vendelboere, som deler glæden over sprog og kunst. Først en lille rundtur på maleriudstillingen i Kunstbygningen. Herefter blev salen indtaget af mennesker, som gerne ville være sammen og høre underholdning med sang og musik. Formand Kristian Jensen bød velkommen og her efter vi fik en orientering om Vrå Højskoles virke. De optrædende med temaet Livet i alvor og leg var : Annelise Vigsnæs; sang og fortælling. Marie Louise Clemmensen: Fløjte og klaver Per Kallesøe; klaver Og jeg skal lige love for, at vi kom rundt i alle livets hjørner i alvor og sjov lige fra bakkesangerinden til fine musikstykker for klaver og 3-4 forskellige fløjter - Hvilken skøn lyd og dejlig harmoni - og til betydningerne af det lille nå...og den med lommebogen, hvor de hvide sider var de vigtigste i den travle mands liv hvilket han erfarede for sent! Til Vendsyssel Gildets arrangementer er der altid dejlig mange sange. Denne aften fællessange af de vendsysselske bl.a. Glitrende hav af Inger Lauridsen. Sangen: Hvor mågerne skriger har nogle meget sigende strofer bl.a.: hvor sproget får liv af det lavmælte lune.. og Kun der kan jeg finde den fuldendte tværing jo, det er sprog og ord med associerende indhold for en udrejst vendelbo! Det morede jeg meget over. En ny sang vi lærte var Fuglene letter mod vinden Her er omkvædet: Lev dit liv mens du har det, lev i stilhed og storm. Se fuglene letter mod vinden. I modvind ta r livet sin form Den sang gav stof til eftertanke. Annelise er københavner, men har boet det meste af sit liv i Vendsyssel i modsætning til mig, som har det omvendt. Men alligevel siger hun hjem om Vendsyssel, når hun besøger familie i København. Efter kaffepausen fortsatte underholdningen og der kom flere sjove historier om vendelboere og københavnere. Et uudtømmeligt emne! Vi sluttede som vi plejer med sangen: Skuld gammel venskab rejn forgo. hvor vi inden sidste vers stiller os op i rundkreds og tager hinanden i hænderne og synger. En hyggelig tradition. Jo både vendelboerne og dialekten lever og har et varmt fællesskab. Næste arr. i Vendsyssel Gildet bliver generalforsamlingen den 10. april på Vendelbohus i Hjørring. Meddelelse fra kassereren Størstedelen af selskabets medlemmer har allerede indbetalt kontingent for Imidlertid er der stadig medlemmer, der endnu ikke har benyttet det tidligere udsendte giroindbetalingskort eller foretaget netbankindbetaling på selskabets konto i Danske Bank, - hvilket antageligvis beror på en forglemmelse. Selskabets kasserer erindrer derfor venligst om at foretage indbetaling via girokortet eller ved bankoverførsel til reg.nr kontonr snarest muligt." 15

16 A F S E N D E R M O D E R S M Å L - S E L S K A B E T Engerødvej Helsinge B Modersmål-Selskabet fejrer Sangens år 2008 Tirsdag den 27. maj kl i Kunstindustrimuseets festsal, Bredgade 68, København Studentersangerne synger, og der er fællessang fra Modersmål-Selskabets sanghæfte Syng-dansk-kanon Pause med forfriskninger i Kunstindustrimuseets Grønnegård Alle er velkomne, også selv om de ikke er medlemmer af Modersmål-Selskabet Efter pausen holdes Modersmål-Selskabets ordinære generalforsamling 2008 med følgende dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent, 2. Bestyrelsens beretning, 3. Aflæggelse af revideret årsregnskab, 4. Fastsættelse af kontingent for det flg. kalenderår, 5. Indkomne forslag, 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter og 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være kommet frem til formanden senest den 13. maj. På maj-gensyn i historiske rammer. En mørk novemberaften 2007 præsenterede Modersmål-Selskabet sin årbog i Kunstindustrimuseets festsal. Det smukke historiske sted fortjener at blive genset i majsol og er derfor valgt som ramme for studentersang og generalforsamling. Bygningerne blev under Frederik V opført i af arkitekterne 16 Eigtved og Thurah til Det kongelige Frederiks Hospital. I 1910 flyttede hospitalet til Blegdamsvej og fik navnet Rigshospitalet, mens bygningerne efter restaurering i blev overtaget af Det danske Kunstindustrimuseum. Bygningerne omkranser Grønnegården, som hver sommer giver plads for Grønnegårds Teatret.

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød Påskedag Salmevalg Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus Da

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer Forord Vi vil inspirere dig til at skabe relationer Vi er stolte over at kunne præsentere Juniorfrø 1, som er den første bog i en serie af tre grundbøger fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS).

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -1 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 745: Vågn op og slå på dine strenge Dåb: DDS

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

IBELCAMPING Bibeltimer 2012

IBELCAMPING Bibeltimer 2012 JUNIORHÆFTE IBELCAMPING Bibeltimer 2012 TEma jesus er ved Genesaret sø Dette hæfte tilhører: Jesus fra Kapernaum...hvem er du? 1 Spørgekasse: - Hvor bosatte Jesus sig? - Hvordan kan vi se, at Jesus var

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 1 Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 Åbningshilsen I dag er vi til juleafslutning. Julen sluttes af og bliver til Hellig tre

Læs mere