Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen)"

Transkript

1 Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2009

2 KAPITEL 1. UDDANNELSENS FORMÅL OG STRUKTUR... 2 KAPITEL 2. FAGLIG KOMPETENCE... 2 Faglig kompetence på stx og hf...2 Faglig kompetence på hhx og htx...3 KAPITEL 3. ANSÆTTELSE... 3 Ad 6, stk Ad KAPITEL 4. TEORETISK PÆDAGOGIKUM... 4 Prøven i teoretisk pædagogikum...4 Fravær i forbindelse med kurser...5 Bevis for deltagelse...5 KAPITEL 5. PRAKTISK PÆDAGOGIKUM DE(N) TILSYNSFØRENDE KURSUSLEDER UDDANNELSESPLANEN... 6 Portfolio...7 Særlige forhold for kandidater med mere end to fag...8 INTRODUKTIONSPERIODEN... 8 PRAKTIKPERIODERNE... 9 Sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum...10 Vejledningsprocessen...11 Intern evaluering...11 Undervisning i egne klasser...12 Særlige vejledningsopgaver...12 Observation af undervisning i andre skoleformer...12 IT I UNDERVISNINGEN DEN TILSYNSFØRENDES BESØG Første og andet besøg...13 Første besøg...14 Andet besøg...14 Tredje besøg...14 Evaluering af praktikforløbet på skolen...15 Om fravær på grund af barsel...15 Særligt for skoler med IB (International Baccalaurate)...15 KAPITEL 6. MERIT Ad KAPITEL 7. UNDERVISNINGSKOMPETENCE OG BEVIS UDENLANDSKE KANDIDATER PÆDAGOGIKUMUDTALELSEN FREMMEDSPROGEDE VERSIONER AF BEVIS FOR UNDERVISNINGSKOMPETENCE KAPITEL 8. DISPENSATION KAPITEL 9. OVERGANGSREGLER MED MERE Ad BILAG 1. OVERSIGT OVER TIMETALLET I PÆDAGOGIKUMFORLØBET BILAG 2. OVERSIGT OVER PÆDAGOGIKUMFORLØBET (PLANLÆGNING) BILAG 3. INSPIRATIONSSPØRGSMÅL TIL PÆDAGOGIKUMUDTALELSEN... 22

3 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til nogle af bekendtgørelsens punkter, idéer og forslag til den konkrete udmøntning samt en række bilag om praktiske forhold. Kapitel 1. Uddannelsens formål og struktur Pædagogikum er en fælles uddannelse for lærere, der ansættes til at varetage undervisning i stx, hf, hhx og htx. Uddannelsen er en vekseluddannelse, der består af en teoretisk del og en praktisk del inklusiv undervisning i egne klasser. Uddannelsen er 1-årig og gennemføres i ansættelsens første år. Kun i ganske særlige tilfælde, som er beskrevet i bekendtgørelsens 3, stk. 3, kan uddannelsen bredes ud over et længere forløb eller påbegyndes senere med nærmere fastsat start- og sluttidspunkt. Også i disse tilfælde påbegyndes udarbejdelsen af en uddannelsesplan umiddelbart efter ansættelsen, jf. 3, stk. 3, samt 20, med angivelse af forventet start- og sluttidspunkt for pædagogikum. Kapitel 2. Faglig kompetence Bekendtgørelsen tillægger den enkelte skoles leder kompetencen til at afgøre, om ansøgere til en stilling har faglig kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser. Ved at ansætte en ansøger i bestemte fag anerkender skolens leder, at den pågældende ansøger har faglig kompetence i dette/disse fag. Hvis skolens leder efter indhentning af fornøden dokumentation er i tvivl, om kravene til faglig kompetence er opfyldt, bør der ske henvendelse til fagkonsulenten for pædagogikum, som kan hjælpe med råd og vejledning. Ved vurderingen af en ansøgers faglige kompetence skal skolens leder, jf. 4, tage udgangspunkt i de Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav), som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udsendt. Disse retningslinjer er tilgængelige på Retsinformation se henvisning på pædagogikumsiderne på UVMs netsted. Det understreges, at faglig kompetence dækker undervisning på alle fagets niveauer i de gymnasiale uddannelser. Man kan for eksempel ikke have faglig kompetence til (kun) at undervise på et fags C- niveau. Faglig kompetence på stx og hf Skolens leder skal først og fremmest sikre sig, at en ansøger, der ansættes i pædagogikum, er kandidat i overensstemmelse med formuleringen i gymnasieloven ( 32, stk. 1) og hf-loven ( 28, stk. 1), hvor der enslydende står: "Faglig kompetence er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser." Bachelorer, teknikumingeniører og diplomingeniører er eksempelvis ikke kandidater. Kandidater, hvis uddannelse ikke sigter direkte mod undervisningskompetence i gymnasiet og på hf, f.eks. cand.polyt., cand.pæd., cand.ling.merc. og cand.pharm. og som derfor har fag uden for den gymnasiale fagrække, kan få tildelt faglig kompetence, hvis de har opnået kvalifikationer, der svarer til de faglige mindstekrav i et eller flere fag i den gymnasiale fagrække. Hvis kandidaten bedømmes til kun at have faglig kompetence i ét gymnasierelevant fag skal dette være på "centralfagsniveau", det vil sige inkl. speciale. Ansøgere skal fremvise dokumentation for gennemført uddannelse. 2

4 Faglig kompetence på hhx og htx Formuleringerne i pædagogikumbekendtgørelsens 4, stk. 3, indebærer, at lærere, der underviser i hhxeller htx-uddannelserne, skal have en kandidateksamen eller et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet. Det faglige niveau kan nås ad flere veje, jf. hhx- og htx-uddannelsernes særlige profiler. Visse typer af fag i hhx- og htx-uddannelserne omfatter i særlig grad et anvendelsesaspekt eller har et erhvervsrelateret indhold, som gør det naturligt at inddrage erhvervs- og virkelighedsnære forhold i undervisningen. I disse fag kan kravet om kandidatniveau opfyldes ved kombinationer af uddannelse på videregående niveau af mindst 3½ års varighed og efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse og/eller efteruddannelse, som samlet set skal svare til niveauet i en kandidateksamen, jf. 5, stk. 1. Inden for rammerne af bekendtgørelsen anbefales det, at muligheden for at erhverve faglig kompetence gennem en kombination af uddannelse og efterfølgende kvalificerende beskæftigelse og/eller videre- /efteruddannelse afgrænses til følgende fag: i hhx-uddannelsen virksomhedsøkonomi, afsætning og it samt valgfag inden for tilsvarende faglige områder; i htx-uddannelsen teknikfag, teknologi, informationsteknologi, matematik, fysik, kemi og biologi samt valgfag inden for tilsvarende fagområder. Kapitel 3. Ansættelse Ad 6, stk. 2 Skolens leder skal være specielt opmærksom på, at en pædagogikumkandidat skal gennemføre pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag, også selvom skolen eventuelt ikke selv gennemfører undervisning i alle kandidatens gymnasierelevante fag. Skolen har i så tilfælde mulighed for at samarbejde med andre skoler om pædagogikumforløbet og eventuelt forlænge pædagogikum, jf. 3, stk. 3. Skolens leder kan ikke selv senere tildele en lærer undervisningskompetence i et fag, som læreren havde erhvervet allerede ved ansættelsen. Ønsker skolens leder på et senere tidspunkt, at læreren skal tildeles undervisningskompetence i et sådant fag, skal Undervisningsministeriet søges herom. Ad 7 Skolen bør ved ansættelse i en tidsbegrænset stilling foretrække en lærer med faglig kompetence frem for en uden faglig kompetence. Skolens leder skal under alle omstændigheder sikre, at de, der er ansat til at undervise i eksperimentelle fag og idræt, er fortrolige med de sikkerhedskrav, der gælder for undervisningen i disse fag. Hvis det efter fornyet stillingsopslag fortsat ikke er lykkedes at ansætte en lærer med undervisningskompetence, kan skolen uden videre forlænge den tidsbegrænsede ansættelse for en kandidat med faglig kompetence. En sådan forlængelse kan kun ske for ét år ad gangen. Hvis den midlertidigt ansatte lærer derimod ikke har faglig kompetence, skal skolens leder før eventuel forlængelse af ansættelsen sikre sig, at den pågældende kan dokumentere studiemæssige fremskridt i ansættelsesperioden i form af beståede prøver eller lignende. 3

5 Kapitel 4. Teoretisk pædagogikum Undervisningen i teoretisk pædagogikum gennemføres alene ved det universitet, som i samarbejde med andre universiteter og eventuelt professionshøjskoler har fået opgaven tildelt af Undervisningsministeriet. For perioden ligger opgaven hos Syddansk Universitet i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet. Universitetet har udarbejdet studieordningen og dermed det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum, men studieordningen skal naturligvis sikre, at de mål for teoretisk pædagogikum, der er nævnt i bekendtgørelsen, opfyldes. Teoretisk pædagogikum har et omfang, der svarer til 485 arbejdstimer. Hertil kommer 37 timer til den afsluttende prøve. De almenpædagogiske kurser beskæftiger sig især med de didaktiske og pædagogiske forhold, der er af generel pædagogisk og didaktisk art og generelle for de gymnasiale skoleformer, samt med de forhold, der har grundlæggende betydning for udviklingen af de gymnasiale uddannelser: mål, organisation og funktion. De fagdidaktiske kurser beskæftiger sig især med de særlige pædagogiske og didaktiske forhold, der kendetegner faget, fagets discipliner og fagets funktion i de gymnasiale uddannelser. De fagdidaktiske kurser planlægges og afvikles i samarbejde med fagkonsulenterne, som blandt andet har ansvaret for, at pædagogikumkandidaterne får et grundigt kendskab til de enkelte fags regler og eksamensafvikling. Som hovedregel vil der blive udbudt fagdidaktiske kurser i alle større fag hvert skoleår. Mindre fag, som kan siges at være beslægtede, vil ofte blive bundtet for at sikre et tilstrækkeligt volumen. For de helt små fag kan de fagdidaktiske kurser blive afviklet som kortere særlige arrangementer. Prøven i teoretisk pædagogikum Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve, der afholdes én gang årligt ved slutningen af skoleåret med mulighed for syge- og omprøve i august det følgende skoleår. Der er til besvarelse af eksamensopgaven afsat 37 arbejdstimer, og skolen skal sørge for, at pædagogikumkandidaten friholdes for andre arbejdsopgaver i opgaveperioden. Det universitet, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, har ansvaret for afviklingen af prøven i teoretisk pædagogikum. Universitetet skal til udarbejdelse af eksamensopgaven nedsætte en opgavekommission. Prøven i teoretisk pædagogikum er udformet således, at den kombinerer teori og praksis og således, at den inddrager pædagogikumkandidatens erfaringer fra praktisk pædagogikum og sætter dem i spil i forhold til det almenpædagogiske og fagdidaktikken. De nærmere regler for prøven fremgår af den studieordning, der er udarbejdet af det universitet, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum. Opgavebesvarelsen bedømmes af to censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Ved beskikkelsen lægges vægt på, at mindst en af censorerne har kompetence i et af de fag, der indgår i pædagogikumkandidatens besvarelse. Ved bedømmelsen lægges helt overordnet vægt på pædagogikumkandidatens evne til at kombinere teori og praksis, ligesom der indgår en fagdidaktisk og almenpædagogisk vurdering. Sproglige, formelle og formidlingsmæssige aspekter indgår ligeledes i vurderingen. Besvarelsen vil blive bedømt med en karakter, og pædagogikumkandidaten skal som minimum opnå karakteren 02 for at bestå. Bestås prøven ikke, er der mulighed for at aflægge prøven på ny. Der vil 4

6 således være mulighed for omeksamen allerede i august måned. Pædagogikumkandidaten har tre prøveforsøg ved prøven i teoretisk pædagogikum. Hvis pædagogikumkandidaten ikke efter de tre forsøg har bestået teoretisk pædagogikum, ophører ansættelsen efter de almindelige ansættelses- og overenskomstmæssige regler herom. Såfremt pædagogikumkandidaten mener, at der har været uregelmæssigheder i forbindelse med afviklingen af prøven i teoretisk pædagogikum, eller at der er sket fejl ved bedømmelsen af besvarelsen, kan pædagogikumkandidaten klage til Undervisningsministeriet, jf. 15. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indsendes til Afdelingen for gymnasiale uddannelser senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fravær i forbindelse med kurser Alle kurser i forbindelse med teoretisk pædagogikum skal gennemføres. En kandidat kan kun være fraværende ved kurser, som skolens leder har meddelt merit for. En kandidat kan således ikke være fraværende fra kurser på grund af andre planlagte aktiviteter på ansættelsesskolen. Kurserne ved teoretisk pædagogikum fastlægges ved skoleårets start, hvilket gør det muligt for skolen at planlægge uden om kandidatens kursusdage. I tilfælde af sygdom eller andet lovligt fravær (borgerligt ombud og lignende) indsendes besked snarest muligt til Syddansk Universitet. Kurset skal så gennemføres på et senere tidspunkt, og det udbydende universitet anviser et alternativt kursustidspunkt. Bevis for deltagelse Efter kursernes afslutning modtager pædagogikumkandidaten et bevis for deltagelsen fra Syddansk Universitet. Kapitel 5. Praktisk pædagogikum Praktisk pædagogikum omfatter cirka 485 arbejdstimer, som fordeles så jævnt som praktisk muligt mellem kandidatens fag. Pædagogikumkandidaten tildeles en eller flere vejledere i hvert fag. Vejledningen bør fortrinsvis finde sted i vejledernes klasser. Dog gøres enkelte dele af undervisningen i pædagogikumkandidatens egne klasser til genstand for særlige supervisions- og vejledningsopgaver, jf. 16, stk. 4 samt 21, stk De(n) tilsynsførende Undervisningsministeriet udpeger én tilsynsførende pr. pædagogikumkandidat, jf. 17. Hvor ministeriet skønner det nødvendigt for bedre at dække pædagogikumkandidatens fagkombination, udpeges derudover en anden tilsynsførende den bi-tilsynsførende. Tilsynet med uddannelsesforløbet tilrettelægges på en sådan måde, at der føres tilsyn med hele forløbet. Deri ligger ikke, at begge tilsynsførende, i de tilfælde hvor Undervisningsministeriet udpeger to tilsynsførende, hver især skal føre tilsyn med alle enkeltdele af uddannelsesforløbet. Den tilsynsførende skal ved første besøg godkende en overordnet uddannelsesplan for pædagogikumkandidatens pædagogikumforløb. Planen skal indeholde alle kendte kurser i pædagogikumforløbet og de ekstra aktiviteter, som fra skolens side er planlagt som en del af forløbet. Dokumentation for pæda- 5

7 gogikumkandidatens uddannelse (eksamensbevis, subsidiært udskrift af eksamensprotokol og forhåndsgodkendelse af eventuelt speciale) skal foreligge ved første besøg. Den bi-tilsynsførendes opgave består normalt i at deltage i andet og tredje besøg. Den bi-tilsynsførende bistår kursuslederen og den tilsynsførende, når der træffes afgørelse om, hvorvidt pædagogikumkandidaten er bestået eller ej og ved udfærdigelsen af udtalelsen. Den tilsynsførende holder løbende den bi-tilsynsførende orienteret om pædagogikumforløbet, ligesom det vil være naturligt, at den bi-tilsynsførende deltager i den tilsynsførendes eventuelle elektroniske kommunikation med kursusleder, vejledere og pædagogikumkandidat. Hvorvidt der skal aflægges mere end tre tilsynsbesøg, afgøres af skolens leder efter indstilling fra den tilsynsførende. De(n) tilsynsførende forudsættes at have indsigt i pædagogikumuddannelsens teoretiske grundlag, som det er fastlagt i grundlaget for den teoretiske prøve i teoretisk pædagogikum, så de kan bidrage til vejledningen af pædagogikumkandidaten og rådgive om fagdidaktiske spørgsmål. Udgifterne i forbindelse med de tilsynsførendes besøg afholdes af pædagogikumkandidatens ansættelsesskole. Hvis samarbejdet med kursuslederen ikke fungerer hensigtsmæssigt, må de(n) tilsynsførende rette henvendelse til skolens leder. 19 Kursusleder Skolens leder har det overordnede ansvar for pædagogikumuddannelsen på skolen. Det kan dog være hensigtsmæssigt at udpege en eller flere kursusledere til at forestå det daglige arbejde med at varetage opgaven med at planlægge og koordinere de mange delelementer, uddannelsen består af. Det er således kursusleders opgave at sætte de praktiske rammer for uddannelsesforløbet og derigennem bidrage til, at forløbet bliver så sammenhængende som muligt, og at der sættes relevant fokus undervejs. Ud over at udforme uddannelsesplan og skrive udkast til udtalelse, jf. nedenfor, skal kursusleder med mellemrum følge pædagogikumkandidatens undervisning og deltage i vejledningssamtaler for at kunne følge pædagogikumkandidatens udvikling og for at medvirke til, at uddannelsesplanen følges. Endvidere overværer kursusleder naturligvis pædagogikumkandidatens undervisning i forbindelse med de tre besøg. 20 Uddannelsesplanen For at sikre overblik og kvalitet i uddannelsesforløbet er det nødvendigt, at der ved starten af pædagogikumforløbet udarbejdes en overordnet plan for forløbet, som kan medvirke til at koordinere og målrette vejledningsindsatsen. Dette gælder også for de pædagogikumkandidater, hvor pædagogikumforløbet påbegyndes senere eller strækkes over en længere periode end et år, jf. 3, stk 3. Denne overordnede uddannelsesplan udarbejdes af kursuslederen i samarbejde med pædagogikumkandidaten og godkendes - så tidligt i processen som muligt - af den tilsynsførende efter drøftelse med en eventuel bitilsynsførende. Planen er fremadrettet og justeres og forfines gennem forløbet, så den hele tiden afspejler det faktiske forløb, og den diskuteres i forbindelse med den tilsynsførendes besøg. Den skal hele 6

8 tiden være tilgængelig for de involverede parter, eksempelvis som et elektronisk dokument i en fælles konference. Den første udgave af uddannelsesplanen bør indeholde en oversigt over pædagogikumkandidatens aktiviteter gennem skoleåret. Uddannelsesplanen kan opbygges på mange forskellige måder, for eksempel med udgangspunkt i følgende hovedpunkter: observation undervisning fokuspunkter i vejledningen (gerne udfoldet i prosa) møder vedrørende praktikken andre aktiviteter på skolen kurser andre aktiviteter uden for skolen. Uddannelsesplanen kan med fordel suppleres med en oversigt i kalender- eller skemaform. Et eksempel på sidstnævnte er vist i bilag 2. Skolen bør i god tid før det første besøg sende det første udkast til uddannelsesplan til den tilsynsførende og eventuelle bi-tilsynsførende sammen med generelt introduktionsmateriale om skolen for eksempel årsskrift, årsplan og lignende. Man kan også vælge at give en henvisning til relevante sider på skolens netsted. Praktikforløbet er omdrejningspunktet for sammenhængen mellem de enkelte elementer i pædagogikum, herunder teoretisk pædagogikum, og for progressionen mellem dem. Det er derfor vigtigt, at aktiviteterne under praktisk pædagogikum er velbeskrevne. Det er en væsentlig del af kursuslederens arbejde at koordinere den samlede indsats og løbende at være med til at definere vejledningsmomenter sammen med pædagogikumkandidaten og vejlederne. Vejledningsmomenterne udspringer blandt andet af de emner og temaer, som behandles på kurserne i teoretisk pædagogikum. Uddannelsesplanen ajourføres løbende. Den tilsynsførende og eventuelle bi-tilsynsførende orienteres i god tid før hvert besøg om den aktuelle version af uddannelsesplanen. Den ajourførte og endelige uddannelsesplan kan med fordel vedlægges beviset for gennemført pædagogikum, jf. 30. Portfolio Det anbefales, at pædagogikumkandidaten som supplement til uddannelsesplanen opretter en elektronisk portfolio, der har til formål at give pædagogikumkandidaten mulighed for på et mere detaljeret niveau at demonstrere sin evne til iagttagelse i uddannelsesforløbet og konkretisere, hvordan disse refleksioner omsættes i det daglige, professionelle virke. I portfolioen kan indgå opgaver, der er stillet og løst i forbindelse med teoretisk pædagogikum, udvalgte undervisningsplaner for timer og forløb, iagttagelser og evaluerede overvejelser i forbindelse med realiseringen af disse planer, selvfremstillet materiale, udbytte af besøg i andre skoleformer og andre ting, som pædagogikumkandidaten synes er vigtige for at vise, hvor han/hun er i stand til at udvikle sig i forbindelse med lærerarbejdet. Endelig kan den indeholde dagsordener for konferencerne og konklusioner på de vigtigste diskussioner herfra. 7

9 En sådan portfolio supplerer billedet af pædagogikumkandidatens udvikling til professionel lærer og er herunder med til at bringe emner på banen til diskussioner ved møder og konferencer i uddannelsesforløbet. Den giver kursuslederen bedre muligheder for at konkretisere uddannelsesplanen, så den dels demonstrerer pædagogikumkandidatens professionelle udvikling, dels kan udgøre en dokumentation af karakteristikken i den endelige udtalelse. Portfolioen indgår med andre ord først og fremmest i kommunikationen mellem pædagogikumkandidat og kursusleder. Pædagogikumkandidaten sørger selv for at etablere den elektroniske portfolio, idet det forudsættes, at kursuslederen introducerer pædagogikumkandidaten til portfoliobegrebet, og at den fornødne tekniske assistance gives af en datavejleder eller en anden kollega. Om andre end kursuslederen har adgang til portfolioen, er pædagogikumkandidatens afgørelse, men det vil være naturligt at give også den tilsynsførende samt eventuelle bi-tilsynsførende adgang til hele eller dele af materialet. Særlige forhold for kandidater med mere end to fag Planlægningen af et pædagogikumforløb for en kandidat med mere end to fag kræver særlig opmærksomhed; for eksempel kan det være vanskeligt at sikre pædagogikumkandidaten egenundervisning i alle sine fag eller modsat, at dele af vejledningen kun kan ske med udgangspunkt i undervisningen i pædagogikumkandidatens egne klasser. Under alle omstændigheder må man ved planlægningen af forløbet sikre, at pædagogikumkandidaten underviser selvstændigt i hvert af sine fag i en kortere eller længere periode. Medmindre der i nogle af pædagogikumkandidatens fag afholdes fælles fagdidaktikkurser, skal pædagogikumkandidaten deltage i ekstra kursus i fagdidaktik, som der må afsættes tid til i uddannelsesplanen. Hvis et af kandidatens fag ikke indgår i skolens udbud af fag, eller hvis der ikke oprettes hold i faget, kan dele af pædagogikumforløbet foregå ved en naboinstitution. Introduktionsperioden Introduktionsperioden varer normalt cirka to uger. I de allerførste dage bør kursuslederen sørge for at præsentere skolen, dens personale og faciliteter for pædagogikumkandidaten. I introduktionsperioden bør pædagogikumkandidaten deltage i møder og lignende med henblik på at få et første indblik i de diskussioner, som er af betydning for samarbejde, for udvikling af undervisning og for skoleudvikling. Kursuslederen sørger for, at pædagogikumkandidaten får kendskab til det relevante regelgrundlag, læreplaner, organisationsplaner, skolens målsætninger mv. Selvom pædagogikumkandidaten er ansat på skolen, kan det ikke forventes, at pædagogikumkandidaten deltager i alle skolens aktiviteter i løbet af pædagogikumforløbet. Derfor må kursuslederen aftale med pædagogikumkandidaten, hvilke af periodens faglige og pædagogiske aktiviteter på skolen han/hun skal deltage i. Det kan for eksempel være: lærerteammøder faggruppemøder interne kurser pædagogiske arrangementer møder i skolens udvalg og råd introduktionsture og lignende. 8

10 Kursuslederen kan med fordel både i introduktionsperioden og senere arrangere møder om den specifikke skoleform for alle skolens pædagogikumkandidater, eventuelt i samarbejde med en naboskole. I møderne kan for eksempel skolens leder, inspektorer, formanden for pædagogisk råd, tillidsrepræsentanten, formanden for pædagogisk udvalg eller andre nøglepersoner deltage. En aktuel problemstilling eller et overordnet tema kan være udgangspunkt for et oplæg med efterfølgende diskussion, som introducerer pædagogikumkandidaterne til væsentlige aspekter af skoleformen. Mulige emner kan være: hvad karakteriserer netop vores skole? skolens målsætninger arbejdstidsaftalen evaluering, løbende og afsluttende (prøver) studieretningsprojektet, den større skriftlige opgave og tilsvarende prøveformer teamsamarbejde de flerfaglige forløb (almen studieforberedelse, DIO, studieområdet, faggrupper på hf og lignende) studievejledning. Hovedvægten i introduktionsperioden ligger på observation af undervisning i forskellige klasser og fag. Kursuslederen tilrettelægger et skema, som kan indeholde: enkelttimer hos forskellige lærere i pædagogikumkandidatens fag eller beslægtede fag (eventuelt på naboskole) dage, hvor pædagogikumkandidaten følger en bestemt lærer en dag, hvor pædagogikumkandidaten følger en bestemt klasse. I skemaet bør indgå, at der for nogle af timerne er afsat tid til en efterfølgende samtale om undervisningen. Det væsentlige er her, at pædagogikumkandidaten sættes i gang med at observere og reflektere over formidlingssituationen (forholdet mellem elev og lærer, forholdet mellem undervisning, læring og fag) og får lejlighed til at diskutere sine observationer og refleksioner med mere erfarne kolleger. Det er væsentligt, at både observationstimer og timer, hvor pædagogikumkandidaten selv prøver at undervise, forberedes og efterbehandles af pædagogikumkandidaten og de lærere, der vejleder i introduktionsforløbet. Det kan eksempelvis ske ved, at observationen målrettes gennem udvælgelse af fokuspunkter. Formålet er, at samtalerne er konkrete og tager udgangspunkt i situationer i klasserummet. Observationsark, skemaer og andet skriftligt materiale til for eksempel registrering af elevaktivitet, hvem der taler med hvem i timens forløb, sekvensering, arbejdsformer, brug af hjælpemidler etc. kan være en hjælp til fastholdelse og konkretisering i de efterfølgende samtaler. Observationsmetoderne, som der kan hentes inspiration til på for eksempel vejlederkurser eller i den pædagogiske litteratur, kan tages op igen senere i praktikforløbet. Mod slutningen af introduktionsperioden vil det være naturligt, at pædagogikumkandidaten prøver at undervise i enkelte timer. Det kan eksempelvis aftales, at han/hun gennemfører en bestemt aktivitet, som i forvejen indgår i lærerens plan. Praktikperioderne Pædagogikumkandidaten vil normalt have de samme praktikklasser og vejledere gennem det samlede praktikforløb, men forløbene i de forskellige klasser behøver ikke at starte på samme tidspunkt. Pæda- 9

11 gogikumkandidaten har begge/alle sine fag samtidigt. Ved udvælgelsen af holdene bør man tage hensyn til, at der skal være en vis spredning på niveauer, at igangværende projekter og aftaler i klasserne er forenelige med praktikken, og at pædagogikumkandidatens egne ønsker kan inddrages i planlægningen. Når vejlederne er udpeget, kan kursuslederen med fordel arrangere et introduktionsmøde med pædagogikumkandidaten og vejlederne. Kursuslederen gør rede for det forløb, som er beskrevet i uddannelsesplanen, og orienterer om de forskellige roller, som henholdsvis vejledere, kursusleder og tilsynsførende har i forløbet. På mødet afsættes der endvidere tid i pædagogikumkandidatens skema til vejledningssamtaler med hver enkelt vejleder. Omfanget af den skemalagte vejledning kan variere: Det kan eksempelvis være mindre i perioder, hvor pædagogikumkandidaten underviser på egen hånd, og det kan være større, når nye aktiviteter skal igangsættes. De enkelte vejledere og pædagogikumkandidaten begynder derefter planlægningen af arbejdet på de enkelte hold. Pædagogikumkandidaten informeres om, hvad holdet tidligere har arbejdet med, hvilke aftaler der allerede er truffet om det fremtidige forløb, og om hvordan holdet fungerer arbejdsmæssigt og socialt. I planlægningen indgår også pædagogikumkandidatens arbejde med evaluering af elevernes skriftlige arbejde. Pædagogikumkandidaten bør stifte bekendtskab med alle relevante former for skriftligt arbejde, men det vil ikke være hensigtsmæssigt, at pædagogikumkandidaten arbejder med alle elevers produkter. Eventuelle vikartimer, teamsamarbejde, timer i studieværksted, lektiecafé, vejledning af elever i forbindelse med større skriftlige opgaver, deltagelse i studieture, deltagelse i introduktionsundervisning, deltagelse i tolærerordninger og lignende er en del af egenundervisningen. Af hensyn til pædagogikumkandidatens egentlige egenundervisning bør hans/hendes deltagelse i eksempelvis studieture, vejledning i forbindelse med større skriftlige opgaver og vikartimer begrænses mest muligt. Det kan være hensigtsmæssigt at udpege enkelte lærere til veldefinerede, mindre vejledningsopgaver. Det kan eksempelvis være, når pædagogikumkandidaten har behov for at blive introduceret til bestemte sider af undervisningen, som aspekter af det skriftlige arbejde, laboratoriearbejde og lignende. I disse tilfælde er der måske i lærerkollegiet nogle lærere med særlige kvalifikationer eller erfaringer, som pædagogikumkandidaten kan have gavn af at blive vejledt af. Selv om disse lærere ikke har pædagogikumkandidatens fag eller af andre grunde ikke er oplagte gennemgående vejledere, bør kursuslederen efter aftale med skolens leder alligevel kunne trække på dem som vejledere ved at bede dem varetage en kort, veldefineret opgave. Sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum Det er af afgørende betydning, at kursusleder og vejledere medvirker til, at pædagogikumkandidaten får sammenhæng mellem undervisningspraksis og de teoretiske pædagogiske overvejelser. Det er derfor væsentligt, at vejlederne har indsigt i det stof, som gennemgås på pædagogikumkandidatens kurser i almenpædagogik og fagdidaktik. Vejlederne kan på denne baggrund kvalificere såvel pædagogikumkandidatens arbejde i praktikklasserne som vejledningssamtalerne ved, at begreber og temaer fra kurserne inddrages. Emner og temaer fra kurserne kan med fordel indarbejdes i uddannelsesplanen. Nogle uger før et kursus kan man gøre kursets emner til fokuspunkter i vejledningen. Efter kurset kan der afsættes tid til en egentlig drøftelse af kursets indhold, og man kan sætte yderligere fokus på hovedtemaerne i vejledningen. Den allerførste del af det praktiske pædagogikum kan indledes med en kortere observationsperiode, hvor pædagogikumkandidaten stifter bekendtskab med holdene, og hvor han/hun kan anvende sine observationsmetoder og -erfaringer fra introduktionsperioden. Pædagogikumkandidaten bør inden lek- 10

12 tionerne orienteres om de overvejelser, der ligger bag valg af arbejdsformer, materiale, niveau osv., og det aftales, hvilke fokuspunkter der skal diskuteres efter lektionerne. Efter observationsfasen begynder pædagogikumkandidaten selv at undervise, eventuelt først i enkelte lektioner og siden i kortere forløb. Der kan dog også siden med fordel indlægges observationslektioner. Vejledningsprocessen Praktikperioderne skal tilrettelægges med progression i vejledningen. Kursusleder aftaler sammen med vejlederne og pædagogikumkandidaten, hvordan vejledningen og vejledningssamtalerne skal foregå. Hvis pædagogikumkandidaten har undervisningserfaring, vil det være naturligt at tage udgangspunkt heri. I vejledningen indgår, at vejlederne ud over selve vejledningen også evaluerer pædagogikumkandidatens undervisning med meget korte mellemrum. Desuden er det vigtigt for kursuslederens og den tilsynsførendes mulighed for at foretage den endelige evaluering, at vejlederne deltager i konferencerne og her klart og entydigt giver udtryk for deres evaluering af pædagogikumkandidaten. For at skabe progression i vejledningsforløbet bør der benyttes forskellige vejledningsmodeller, der dog alle har det til fælles, at de skal fremme og udvikle pædagogikumkandidatens refleksioner over sin egen praksis. I begyndelsen vil således før- og eftervejledning som model oftest være at foretrække, mens der med pædagogikumkandidatens større erfaring og selvstændighed senere snarere vil være brug for modeller, der tager udgangspunkt i pædagogikumkandidatens egne behov. Uanset, hvilken model der benyttes, skal vejledningen af pædagogikumkandidaten være en selvrefleksionsproces for pædagogikumkandidaten og ikke et mesterlæreforløb. I forbindelse med både observationstimer og egne lektioner kan man benytte cases fra klasserummet. Her kan pædagogikumkandidaten for eksempel i skriftlig form fremlægge et problem eller dilemma fra klasserummet til diskussion med vejledere eller kursuslederen. I casen beskriver pædagogikumkandidaten den oplevede problemstilling og de overvejelser, han/hun har gjort sig, samt refleksioner over, hvordan problemet kunne løses. En case kan således danne udgangspunkt for erfaringsudveksling om et konkret problem og give anledning til diskussion af relevante pædagogiske eller fagdidaktiske problemstillinger. Pædagogikumkandidaten kan også fremlægge cases ved andre lejligheder, for eksempel ved fælles møder med vejledere og kursusleder og ved besøgene. Ligeledes kan materiale fra de almenpædagogiske og fagdidaktiske kurser inddrages aktivt i praktikvejledningen. Fokusområderne for både den almenpædagogiske og faglige/fagdidaktiske vejledning beskrives i kort form i uddannelsesplanen, jf. bilag 2. En del af vejledningen kan efter skolens bestemmelse ske gennem elektronisk kommunikation mellem pædagogikumkandidat, vejledere og kursusleder. Intern evaluering Pædagogikumkandidatens vejledere sikrer sammen med kursuslederen, at der foregår en løbende, intern evaluering af pædagogikumkandidaten. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at planlægge fælles møder mellem pædagogikumkandidat, vejledere og kursusleder, så pædagogikumkandidaten undervejs kan få samlede tilbagemeldinger på sin undervisning, og så der kan tilvejebringes et grundlag for den tilsynsførendes besøg. 11

13 Undervisning i egne klasser Kursuslederen introducerer eventuelt sammen med vejlederne pædagogikumkandidaten til det at have ansvar for egne klasser, herunder for eksempel årsplan, undervisningsbeskrivelse, forældresamarbejde, karaktergivning, forsømmelser, fagligt samarbejde, it m.m. Pædagogikumkandidaten skal som de øvrige lærere på skolen deltage i team-, udvalgs- og faggruppesamarbejde og kan for eksempel deltage i introduktionsarrangementer, lektiecafe mv. Undervejs i skoleåret skal kursuslederen overvære nogle af pædagogikumkandidatens egne timer. Pædagogikumkandidaten kommer med forslag til tidspunkter og kan foreslå emner til diskussion i den opfølgende samtale, som finder sted hver gang, kursuslederen har overværet timer. Særlige vejledningsopgaver Pædagogikumkandidaten kan som nævnt have glæde af at få vejledning på helt specifikke områder. Sammen med kursuslederen definerer pædagogikumkandidaten behovet for faglig eller pædagogisk udvikling og søger støtte til det blandt kolleger på skolen, på en anden skole eller for eksempel blandt lærerne fra de kurser, han/hun har deltaget i. Pædagogikumkandidaten kan selv give forslag til sådanne vejledere, der udpeges af kursuslederen efter aftale med skolens leder. Disse vejledere fungerer som konsulenter eller ressourcepersoner for pædagogikumkandidaten og har som deres vigtigste opgave at fremme pædagogikumkandidatens refleksion over sin egen praksis. Temaerne for denne særlige vejledning afhænger af de behov, der afdækkes ved besøgene, og kan være af meget forskellig karakter. Nogle eksempler: Almenpædagogiske emner: organisering af gruppearbejde evaluering af undervisning portfolioevaluering urolige klasser projektionsmekanismer mellem lærer og elever. Fagdidaktiske emner: klassediskussion i dansk minimal marking i engelsk den mundtlige dimension i matematik tilrettelæggelse og afvikling af laboratoriearbejde. lærerrollen læreprocesser - kommunikation i klasserummet. fag og formidling. lærersamarbejde. Observation af undervisning i andre skoleformer Det anbefales, at der i løbet af pædagogikum indlægges en kort observationspraktik i andre skoleformer. Det er ønskeligt, at pædagogikumkandidaten stifter bekendtskab med grundskolens ældste klassetrin, og derudover kan pædagogikumkandidaten med kursuslederen for eksempel aftale, hvilken anden gymnasial uddannelse det vil være mest relevant at besøge. 12

14 I grundskolen vil det være udbytterigt for pædagogikumkandidaten at overvære undervisning i sine egne eller beslægtede fag for at få indblik i det niveau og de arbejdsformer, som 1.års elever er vant til. Observationen på en anden ungdomsuddannelse kan både være rettet mod fagene og mod den særlige profil, som præger uddannelsen. It i undervisningen It indgår naturligt i alle dele af pædagogikumforløbet, idet skolernes administration er it-baseret, ligesom it anvendes i den daglige undervisning og i samarbejdet med elever og kolleger. Kandidaten skal således lære at beherske en række almene og fagspecifikke it- værktøjer i sine undervisningsforløb. Herudover anvendes it i vejledningsprocessen til kommunikation mellem pædagogikumkandidat og kursusleder og tilsynsførende og i forbindelse med teoretisk pædagogikum. Det anbefales, at uddannelsesplanen som led i den koordinerede og målrettede vejledningsindsats også rummer overvejelser og/ eller planer for, hvordan det sikres, at pædagogikumkandidaten behersker itanvendelse i et bredt pædagogisk perspektiv. Følgende elementer kunne indgå i sådanne overvejelser: almenpædagogiske overvejelser vedrørende brug af it i undervisning og læring læringsprincipper, organiseringsformer samt lærer- og elevroller. opbygning af it-støttede læringsforløb elektronisk opgaveretning virtuel undervisning it i lærer- og faggruppesamarbejdet, videndeling- og videndelingssystemer it i forbindelse med undervisningsevaluering interaktive tavler. Har skolen etableret interaktive elektroniske tavler, vil det være naturligt, at pædagogikumkandidaten får fortrolighed med anvendelse heraf Wiki, Blogs, Podcast, etwinning. Den tilsynsførendes besøg Første og andet besøg Forud for besøgene orienterer pædagogikumkandidaten den tilsynsførende om, hvad der forventes at foregå i undervisningen på besøgsdagen. Det kan ske gennem for eksempel et elektronisk brev eller i en fælles konference. Materialet til den tilsynsførende kan med fordel indeholde forløbsoversigter, der indeholder mål for forløbene og de bagvedliggende pædagogiske og fagdidaktiske overvejelser. Pædagogikumkandidaten kan ligeledes udtrykke ønsker om, hvilke pædagogiske og didaktiske problemstillinger han/hun ønsker drøftet ved konferencen. Kursusleder og vejledere orienteres på lige fod med den tilsynsførende. Tilrettelæggelsen af besøgene aftales mellem pædagogikumkandidat, tilsynsførende og kursusleder, som har det praktiske ansvar og udarbejder den endelige dagsorden. Der er ingen faste regler for den praktiske afvikling af besøget, dog skal eventuelle bi-tilsynsførende deltage i andet besøg. Et besøg kan således udmærket afsluttes gennem en samtale mellem for eksempel pædagogikumkandidat, kursusleder og den tilsynsførende. Det anbefales, at kursuslederen efter hvert besøg skriver et referat med en opsummering af de vigtigste diskussionspunkter. Referatet placeres normalt i den fælles elektroniske konference. 13

15 Pædagogikumkandidatens vejledere medvirker ved begge besøg og de dertil hørende konferencer, hvor de bidrager til vurderingen af pædagogikumkandidaten som underviser. Hvert af besøgene tilrettelægges normalt som et sammenhængende forløb på én dag. Undtagelsesvis kan det på institutioner med enkeltfagshold og aftenundervisning eller i tilfælde af, at pædagogikum gennemføres på to skoler, være nødvendigt i enkeltstående tilfælde at tilrettelægge besøget over to sammenhængende dage. Men det må indgå aktivt i planlægningen af pædagogikumforløbet, valg af hold m.m., at hvert af besøgene kan gennemføres på én dag. Hvis skolens leder har udpeget en kursusleder, jf. 19, deltager skolens leder ikke i konferencerne efter besøgene. Første besøg Ved konferencen mellem pædagogikumkandidat, vejledere, tilsynsførende og kursusleder ved første besøg drøftes pædagogikumkandidatens start som underviser. Drøftelsen tager udgangspunkt i den overværede undervisning og de fokuspunkter for vejledningen, som er formuleret i uddannelsesplanen. Som hovedregel indgår alle pædagogikumkandidatens fag i besøget. Kursusleder kan vurdere, at det af ekstraordinære grunde vil være hensigtsmæssigt også at lade den bitilsynsførende deltage i første besøg. I givet fald dækker pædagogikumkandidatens skole omkostningerne forbundet hermed. Andet besøg Her deltager den eventuelle bi-tilsynsførende. Vejlederne, kursusleder og den tilsynsførende samt eventuelle bi-tilsynsførende overværer undervisning i pædagogikumkandidatens fag, og dette danner udgangspunkt for den efterfølgende diskussion med deltagelse af pædagogikumkandidat, vejledere, tilsynsførende, eventuelle bi-tilsynsførende og kursusleder, der fungerer som mødeleder. Som afslutning på første og andet besøg diskuteres, hvorledes sidste del af pædagogikum kan tilrettelægges. Pædagogikumkandidatens stærke og svage sider som underviser opsummeres, og der skal peges på, hvilke behov for pædagogisk udvikling der skal dækkes, og om der er behov for særlige vejledningsopgaver. Tredje besøg I forbindelse med det afsluttende besøg udarbejdes en pædagogikumudtalelse. Eventuelle bitilsynsførende skal deltage i dette sidste besøg. Udkastet til pædagogikumudtalelsen udarbejdes af kursusleder og drøftes og tilrettes sammen med de(n) tilsynsførende forud for og under besøget. Udtalelsen skal være en samlet udtalelse for alle pædagogikumkandidatens fag og klart signalere, at pædagogikumkandidaten har bestået pædagogikum. Forud for besøget orienteres pædagogikumkandidaten i generelle vendinger om det foreløbige indhold af udtalelsen. Ved det sidste besøg overværes der undervisning lige som ved de tidligere besøg. Efter lektionerne vil det ofte være hensigtsmæssigt, at pædagogikumkandidaten får lejlighed til at redegøre for undervisningens forløb, herunder begrunde nogle af de didaktiske valg, han/hun har foretaget, samt eventuelt kort evaluere sin egen undervisning. I et sådant formøde kan også vejlederne deltage. Derefter afholdes der konference, hvor kun de(n) tilsynsførende og kursusleder deltager. Under denne konference færdiggør kursusleder og de(n) tilsynsførende alene udtalelsen, hvorefter den læses højt for pædagogikumkandidaten. Pædagogikumkandidaten får en kopi af udtalelsen. 14

16 Det er en forudsætning for udarbejdelse af den afsluttende udtalelse, at pædagogikumkandidaten har gennemført alle de krævede elementer af pædagogikum, dog eksklusiv prøven i teoretisk pædagogikum. Hvis pædagogikumkandidaten mangler at gennemføre et kursus eller lignende, vil det være naturligt, at kursusleder og tilsynsførende ved dette tredje besøg diskuterer hovedpunkterne i udtalelsen, men den må ikke færdiggøres og læses op for pædagogikumkandidaten, før forløbet er fuldt ud gennemført. Hvis pædagogikumkandidaten ikke består praktisk pædagogikum, meddeles dette straks til pædagogikumkandidaten med en kortfattet, mundtlig begrundelse. Det kan være hensigtsmæssigt også på forhånd at nedskrive begrundelsen. Umiddelbart herefter orienteres skolens leder. Pædagogikumkandidaten kan ikke påklage afgørelsen til ministeriet. Bemærk, at en pædagogikumkandidat, der ikke består praktisk pædagogikum, og som ønsker et nyt forsøg, kun kan opnå dette ved på ny at blive ansat, idet forudsætningen for den oprindelige ansættelse er bortfaldet. Herefter gælder de almindelige overenskomstretlige forhold. I forbindelse med den nye ansættelse vil der kunne gives merit for gennemførte kurser og lignende. Evaluering af praktikforløbet på skolen Når praktisk pædagogikum er ved at være afsluttet, bør pædagogikumkandidaten have mulighed for at evaluere sit forløb sammen med kursusleder og skolens ledelse. Om fravær på grund af barsel Barselsorlov i pædagogikum afholdes efter de regler, der gælder for alle andre ansatte, men det er en forudsætning for at få undervisningskompetence, at de kurser, den praktik, og den egenundervisning, der hører til pædagogikum, gennemføres. Derfor skal der udarbejdes en revideret uddannelsesplan, som sikrer dette. I mange tilfælde vil det medføre, at pædagogikumforløbet må forlænges eller genoptages, når barselsorloven er overstået. Den reviderede uddannelsesplan vil mest hensigtsmæssigt kunne bygges op om de kurser, pædagogikumkandidaten på grund af barselsorloven mangler at gennemføre. Praktik og egenundervisning kan så placeres i forhold til dette skelet. Hvis førbarselsorloven forventes påbegyndt meget sent i pædagogikumforløbet, kan den reviderede uddannelsesplan i enkelte tilfælde bestå i, at den sidste konference afholdes lidt tidligere, så forløbet kan afsluttes, inden orloven påbegyndes. Også mandlige pædagogikumkandidater har ret til orlov med løn efter de almindeligt gældende regler. Blandt andet har faderen ret til to ugers orlov med løn inden for de første 14 uger efter fødslen. De to uger skal tages i sammenhæng. Det er meget normalt, at faderen placerer disse to uger i umiddelbar forbindelse med fødslen. Hvis der i disse to uger, der jo ikke kan planlægges helt præcist, ligger nogle af de obligatoriske kurser, opgaveskrivning eller lignende bør man overveje at skubbe de to uger lidt, så hele forløbet ikke bliver forsinket på grund af et manglende kursus. Hvis faderen benytter sin ret til barselsorlov efter uge 14 efter fødslen, gælder de samme forhold som beskrevet ovenfor for kvinder. Hvis faderens barselsorlov lægges meget sent i forløbet, kan den reviderede uddannelsesplan også i dette tilfælde bestå i, at den sidste konference flyttes. Særligt for skoler med IB (International Baccalaurate) Undervisning på IB og andre udenlandske uddannelser kan ikke indgå i praktikforløbet, idet disse uddannelser ikke er omfattet af lovene for stx, hf, hhx og htx, som er det formelle grundlag for pædagogikumuddannelsen. 15

17 Kapitel 6. Merit Ad 23 Bestemmelsen om skolens leders mulighed for at tildele en kandidat merit for dele af forløbet i pædagogikum sigter primært på kandidater med en utraditionel faglig og pædagogisk uddannelsesbaggrund, herunder kandidater med langvarig beskæftigelse med undervisning i videregående uddannelser og med formel pædagogisk baggrund herfor. Der bør som hovedregel ikke gives merit for de aktiviteter, som er knyttet til den fagdidaktiske del af teoretisk pædagogikum, jf. bekendtgørelsens bilag 1, da disse kurser er meget snævert knyttet til den daglige, faglige undervisning på skolerne. Institutionens leder træffer i forbindelse med ansættelsen og efter dokumenteret ansøgning fra kandidaten afgørelse om eventuel tildeling af merit efter at have indhentet en vejledende udtalelse hos Syddansk Universitet, der udbyder teoretisk pædagogikum. Tildelt merit indberettes til det udbydende universitet, sammen med de øvrige oplysninger om den nyansatte kandidat. En kandidat, som har gennemført dele af pædagogikum, men ikke afsluttet forløbet, kan ved fornyet ansættelse tildeles merit for de allerede gennemførte kurser i teoretisk pædagogikum. Hvis skolens leder giver merit for dele af forløbet, øges omfanget af egenundervisningen med et arbejdstimetal svarende til omfanget af de aktiviteter, der er givet merit for. I det afsluttende pædagogikumbevis skal indgå en præcisering af den givne merit og grundlaget for den, jf. 23, stk. 2. Kapitel 7. Undervisningskompetence og bevis Skolens leder kan tildele en lærer, der har gennemført pædagogikum, undervisningskompetence i et efterfølgende erhvervet tilvalgsfag. I så fald sørger skolen for tilmelding til kurserne i fagdidaktik og betaling for deltagelsen. Når læreren har gennemført kurserne i fagdidaktik, kan skolens leder tildele vedkommende undervisningskompetence i det nye fag, såfremt betingelserne i 4 er opfyldt. Denne bestemmelse kan ikke benyttes som baggrund for at tildele en lærer undervisningskompetence i et eller flere af de fag, som læreren havde afsluttet allerede inden ansættelsen i pædagogikum, men som ved en fejl ikke indgik i pædagogikumforløbet. Ønsker skolens leder, at kandidaten skal tildeles undervisningskompetence i et sådant fag, skal der søges herom i Undervisningsministeriet. En lærer ved en gymnasial uddannelsesinstitution, der ønsker at opnå undervisningskompetence i yderligere et fag efter 26, men som ikke efter endt faglig uddannelse kan opnå institutionens økonomiske støtte til deltagelse i de fagdidaktiske kurser, må selv betale kursusafgifterne. Hvis institutionens leder anbefaler vedkommendes deltagelse i kurserne, indsender læreren selv tilmelding til kurserne i fagdidaktik til det udbydende universitet sammen med skolens leders anbefaling. Hvis der ikke foreligger en anbefaling fra institutionens leder, kan læreren søge Undervisningsministeriet (Pædagogikumadministrationen i Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser) om tilladelse til at deltage i kurserne, men må stadig selv betale for kurset. Efter gennemførelsen af kurserne i fagdidaktik kan læreren ansøge skolens leder om tildeling af undervisningskompetence. Ansøgningen vedlægges dokumentation for den faglige kompetence og de gennemførte kurser. Normalt kan man kun deltage i fagdidaktikkurserne, hvis man samtidigt underviser på en gymnasial uddannelse. 16

18 Skolens leder kan tildele undervisningskompetence til en kandidat med faglig kompetence, når vedkommende har betydelig undervisningserfaring i faget på gymnasialt eller højere niveau, jf. 27 og har gennemført kurserne i fagdidaktik, jf. pædagogikumbekendtgørelsen, bilag 1. Normalt fortolkes betydeligt omfang sådan, at kandidaten har haft undervisning i flere år og har gennemført fulde forløb i sine fag, herunder ført klasser/hold til eksamen, ligesom kandidaten skal have deltaget på normal vis i skolens øvrige aktiviteter. 28 Udenlandske kandidater Det er alene CIRIUS, der er Videnskabsministeriets enhed for internationalisering af uddannelser m.m., jf. som kan træffe afgørelser i sager om udenlandske gymnasielæreres undervisningskompetence. Dette gælder både for gymnasielærere fra EU/EØS-lande og fra tredjelande. CI- RIUS tildeler undervisningskompetence til gymnasielærere fra EU/EØS og andre udenlandske gymnasielærere, når de i 28 og 29 nævnte betingelser er opfyldt. I forbindelse med en prøveansættelse afholdes udgifterne til den sagkyndige af lærerens ansættelsesskole. Det er skolens leder og ikke CIRIUS, der ved ansættelsen skal sikre, at læreren har de fornødne danskkundskaber. 30 Pædagogikumudtalelsen Institutionens leder udsteder i henhold til bekendtgørelsens 30 et bevis for gennemført pædagogikum. Beviset skrives på institutionens brevpapir. På pædagogikumsiderne på UVMs netsted findes en skabelon, der viser, hvilke oplysninger forsiden af beviset skal indeholde. Beviset udstedes af institutionens leder og underskrives desuden af kursuslederen og ministeriets tilsynsførende. Med sin underskrift på beviset attesterer de(n) tilsynsførende på ministeriets vegne, at pædagogikumkandidatens praktiske pædagogikum er gennemført i overensstemmelse med de regler, som fremgår af bekendtgørelsen. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beviset ikke må underskrives af de(n) tilsynsførende og udleveres, hvis der er uafsluttede kurser, eller dele af pædagogikumkandidatens uddannelse mangler. Afslutningen af pædagogikumkandidatens egenundervisning og de tilhørende mundtlige prøver spiller ingen rolle i denne forbindelse. Hvis der i forbindelse med pædagogikum er givet merit for dele af uddannelsen, skal det klart fremgå af beviset, hvad der er giver merit for og på hvilket grundlag. Udtalelsen skal være en beskrivelse af pædagogikumkandidatens kompetencer ved afslutningen af forløbet, og i den sammenhæng er referaterne fra besøgene ikke at betragte som en foreløbig udtalelse, som forfines stykkevis gennem besøgene. Der kan dog i referaternes opsummeringer indgå momenter og vendinger, som med fordel kan benyttes i udtalelsen. Udtalelsen har et omfang af 1-2 sider. Det anbefales, at udtalelsen har en kort indledning, der overordnet set karakteriserer pædagogikumkandidaten og præciserer, hvilke fag udtalelsen angår. I udtalelsen kan der kun være referencer til pædagogikumkandidatens faglige niveau i den udstrækning, det har væsentlig betydning for pædagogikumkandidatens formidling og pædagogik. Hvis der er meget 17

19 stor forskel på pædagogikumkandidatens undervisning i de forskellige fag, må det udtrykkes gennem nuanceringer af karakteristikken. En egentlig beskrivelse af undervisningen i fagene hver for sig er ikke i tråd med udtalelsens sammenfattende form. Udtalelsen kan med fordel indledes med en kort beskrivelse af de generelle kompetencer, pædagogikumkandidaten har efter gennemført pædagogikum, for eksempel om pædagogikumkandidatens generelle evne til at forestå formidlingsopgaver for forskellige målgrupper, generelle samarbejdsevner eller evner til at analysere og vurdere forskellige kommunikationssituationer. I udtalelsen indgår herefter en beskrivelse af pædagogikumkandidatens evne til at: planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen forbinde undervisningspraksis og teoretisk pædagogiske overvejelser samarbejde om undervisningen og de øvrige opgaver på skolen. I bilag 3 er ovenstående uddybet med en række fokuspunkter, der eventuelt kan inddrages i udtalelsen. Fremmedsprogede versioner af bevis for undervisningskompetence En kandidat, som ønsker en fremmedsproget version af sit bevis for undervisningskompetence, må selv bekoste en oversættelse af materialet ved en statsautoriseret translatør. Den udstedende myndighed attesterer rigtigheden af det originale bevis, som ligger til grund for oversættelsen, gennem påtegning af oversættelsen. For beviser udstedt af en institution er det således institutionens leder, der foretager påtegningen. For ældre beviser indsendes materialet, herunder en kopi af det originale bevis, til Undervisningsministeriet, Afdelingen for gymnasiale uddannelser, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K. Kandidater, som ønsker en fremmedsproget dokumentation for de erhvervsmæssige rettigheder, som en dansk undervisningskompetence medfører, kan få hjælp hos CIRIUS, Videnskabsministeriets enhed for internationalisering af uddannelser m.m., jf. Kandidater med pædagogikum ved GU Kandidater, der har gennemført pædagogikum ved GU (Grønlands Gymnasiale Uddannelse), har undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser i de fag, som indgik i pædagogikumuddannelsen. Kapitel 8. Dispensation I de ganske særlige tilfælde, der ønskes dispensation fra denne bekendtgørelse, rettes henvendelse til pædagogikumadministrationen i Undervisningsministeriet. Kontaktpersoner findes på ministeriets hjemmeside. Kapitel 9. Overgangsregler med mere Ad 33 En lærer, der har undervisningskompetence fra hhx/htx efter tidligere ordninger vedrørende pædagogikum for lærere ved erhvervsskolerne, kan opnå undervisningskompetence i de almengymnasiale uddannelser, når fagene indgår i disse uddannelser. Skolens leder kan efter lærerens gennemførelse af kurserne i fag- 18

20 didaktik, jf. pædagogikumbekendtgørelsen bilag 1, meddele undervisningskompetence i de(t) af lærerens fag, der indgik i pædagogikum, og som findes i de almengymnasiale uddannelser. En lærer, der har undervisningskompetence fra stx/hf efter tidligere ordninger vedrørende gymnasiepædagogikum har undervisningskompetence i hhx og htx, når fagene indgår i disse uddannelser 19

Vejledning til Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale. (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 447 af 8. maj 2014

Vejledning til Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale. (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 447 af 8. maj 2014 Vejledning til Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 447 af 8. maj 2014 Undervisningsministeriet Kontor for Gymnasiale uddannelser August

Læs mere

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk)

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) Rollen som tilsynsførende (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) 1 Loven siger: Fra Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen): 18. Undervisningsministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser BEK nr 447 af 08/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 028.13R.391 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser 2007/2 LSV 143 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 052.017.021 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2008 Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i

Læs mere

Udkast af Bekendtgørelse om pædagogikumundervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen)

Udkast af Bekendtgørelse om pædagogikumundervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) Udkast af 260314 Bekendtgørelse om pædagogikumundervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) I medfør af 3, stk. 4, 5, stk. 2, 6, stk. 3 og 4, 7, stk. 2, 8, stk. 2, 9,

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

At være tilsynsførende

At være tilsynsførende Konference om pædagogikum på hhx og htx maj 2012 At være tilsynsførende v. tilsynsførende Mona Rask Langerhuus, Campus Vejle Tilsynsførendes opgaver Ministeriets repræsentant Fører tilsyn med pædagogikumforløbet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger

Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger Formål Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger At give inspiration til, hvordan man kan udfylde kursuslederrollen og skabe en god PG-kultur på gymnasiet. Disposition Præsentation Strukturen

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende

Kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende Kursuslederens opgaver UVM-kursus for tilsynsførende Kompetencer: Mål: At kandidaterne bliver så gode lærere som muligt Kommunikation med eleverne Indsigtsfuld parathed til handling Handlekompetence Refleksionskompetence.

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøveansatte lærere, vejledning og bedømmelsesskemaer. Dansk Teknisk Lærerforening og Teknisk Skoleforening har i 1987 - på baggrund af et udvalgsarbejde

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 10. november 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Vi kender endnu ikke det præcise indhold af den nye toårige EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den studieforberedende del (2.

Læs mere

Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen

Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen GL 2011 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Pædagogikum efter 2009-ordningen... 3 1.1.1 Uddannelsens indhold og omfang... 3 1.2

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Eksamensinformation skoleåret 12/13 Eksamensinformation skoleåret 12/13 Der er kommet ny eksamensbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. september 2012 og har virkning for eksamener efter denne dato. Dette skriv indeholder to dele; en del

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 14. april 2015 om merit og anden fritagelse for undervisningen i den gymnasiale uddannelse. I medfør af 40, stk. 5 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Pædagogikum. Kurser for vejledere og kursusledere. Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten?

Pædagogikum. Kurser for vejledere og kursusledere. Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten? Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten? Er du interesseret i at støtte kandidatens udvikling mod

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen Kultur og særkende På Niels Ebbesen Skolen prioriterer vi et godt samarbejde med de studerende, hvor vi forsøger at skabe de optimale forhold,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere