Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen)"

Transkript

1 Vejledning til Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (Pædagogikumbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2009

2 KAPITEL 1. UDDANNELSENS FORMÅL OG STRUKTUR... 2 KAPITEL 2. FAGLIG KOMPETENCE... 2 Faglig kompetence på stx og hf...2 Faglig kompetence på hhx og htx...3 KAPITEL 3. ANSÆTTELSE... 3 Ad 6, stk Ad KAPITEL 4. TEORETISK PÆDAGOGIKUM... 4 Prøven i teoretisk pædagogikum...4 Fravær i forbindelse med kurser...5 Bevis for deltagelse...5 KAPITEL 5. PRAKTISK PÆDAGOGIKUM DE(N) TILSYNSFØRENDE KURSUSLEDER UDDANNELSESPLANEN... 6 Portfolio...7 Særlige forhold for kandidater med mere end to fag...8 INTRODUKTIONSPERIODEN... 8 PRAKTIKPERIODERNE... 9 Sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum...10 Vejledningsprocessen...11 Intern evaluering...11 Undervisning i egne klasser...12 Særlige vejledningsopgaver...12 Observation af undervisning i andre skoleformer...12 IT I UNDERVISNINGEN DEN TILSYNSFØRENDES BESØG Første og andet besøg...13 Første besøg...14 Andet besøg...14 Tredje besøg...14 Evaluering af praktikforløbet på skolen...15 Om fravær på grund af barsel...15 Særligt for skoler med IB (International Baccalaurate)...15 KAPITEL 6. MERIT Ad KAPITEL 7. UNDERVISNINGSKOMPETENCE OG BEVIS UDENLANDSKE KANDIDATER PÆDAGOGIKUMUDTALELSEN FREMMEDSPROGEDE VERSIONER AF BEVIS FOR UNDERVISNINGSKOMPETENCE KAPITEL 8. DISPENSATION KAPITEL 9. OVERGANGSREGLER MED MERE Ad BILAG 1. OVERSIGT OVER TIMETALLET I PÆDAGOGIKUMFORLØBET BILAG 2. OVERSIGT OVER PÆDAGOGIKUMFORLØBET (PLANLÆGNING) BILAG 3. INSPIRATIONSSPØRGSMÅL TIL PÆDAGOGIKUMUDTALELSEN... 22

3 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til nogle af bekendtgørelsens punkter, idéer og forslag til den konkrete udmøntning samt en række bilag om praktiske forhold. Kapitel 1. Uddannelsens formål og struktur Pædagogikum er en fælles uddannelse for lærere, der ansættes til at varetage undervisning i stx, hf, hhx og htx. Uddannelsen er en vekseluddannelse, der består af en teoretisk del og en praktisk del inklusiv undervisning i egne klasser. Uddannelsen er 1-årig og gennemføres i ansættelsens første år. Kun i ganske særlige tilfælde, som er beskrevet i bekendtgørelsens 3, stk. 3, kan uddannelsen bredes ud over et længere forløb eller påbegyndes senere med nærmere fastsat start- og sluttidspunkt. Også i disse tilfælde påbegyndes udarbejdelsen af en uddannelsesplan umiddelbart efter ansættelsen, jf. 3, stk. 3, samt 20, med angivelse af forventet start- og sluttidspunkt for pædagogikum. Kapitel 2. Faglig kompetence Bekendtgørelsen tillægger den enkelte skoles leder kompetencen til at afgøre, om ansøgere til en stilling har faglig kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser. Ved at ansætte en ansøger i bestemte fag anerkender skolens leder, at den pågældende ansøger har faglig kompetence i dette/disse fag. Hvis skolens leder efter indhentning af fornøden dokumentation er i tvivl, om kravene til faglig kompetence er opfyldt, bør der ske henvendelse til fagkonsulenten for pædagogikum, som kan hjælpe med råd og vejledning. Ved vurderingen af en ansøgers faglige kompetence skal skolens leder, jf. 4, tage udgangspunkt i de Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav), som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udsendt. Disse retningslinjer er tilgængelige på Retsinformation se henvisning på pædagogikumsiderne på UVMs netsted. Det understreges, at faglig kompetence dækker undervisning på alle fagets niveauer i de gymnasiale uddannelser. Man kan for eksempel ikke have faglig kompetence til (kun) at undervise på et fags C- niveau. Faglig kompetence på stx og hf Skolens leder skal først og fremmest sikre sig, at en ansøger, der ansættes i pædagogikum, er kandidat i overensstemmelse med formuleringen i gymnasieloven ( 32, stk. 1) og hf-loven ( 28, stk. 1), hvor der enslydende står: "Faglig kompetence er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser." Bachelorer, teknikumingeniører og diplomingeniører er eksempelvis ikke kandidater. Kandidater, hvis uddannelse ikke sigter direkte mod undervisningskompetence i gymnasiet og på hf, f.eks. cand.polyt., cand.pæd., cand.ling.merc. og cand.pharm. og som derfor har fag uden for den gymnasiale fagrække, kan få tildelt faglig kompetence, hvis de har opnået kvalifikationer, der svarer til de faglige mindstekrav i et eller flere fag i den gymnasiale fagrække. Hvis kandidaten bedømmes til kun at have faglig kompetence i ét gymnasierelevant fag skal dette være på "centralfagsniveau", det vil sige inkl. speciale. Ansøgere skal fremvise dokumentation for gennemført uddannelse. 2

4 Faglig kompetence på hhx og htx Formuleringerne i pædagogikumbekendtgørelsens 4, stk. 3, indebærer, at lærere, der underviser i hhxeller htx-uddannelserne, skal have en kandidateksamen eller et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet. Det faglige niveau kan nås ad flere veje, jf. hhx- og htx-uddannelsernes særlige profiler. Visse typer af fag i hhx- og htx-uddannelserne omfatter i særlig grad et anvendelsesaspekt eller har et erhvervsrelateret indhold, som gør det naturligt at inddrage erhvervs- og virkelighedsnære forhold i undervisningen. I disse fag kan kravet om kandidatniveau opfyldes ved kombinationer af uddannelse på videregående niveau af mindst 3½ års varighed og efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse og/eller efteruddannelse, som samlet set skal svare til niveauet i en kandidateksamen, jf. 5, stk. 1. Inden for rammerne af bekendtgørelsen anbefales det, at muligheden for at erhverve faglig kompetence gennem en kombination af uddannelse og efterfølgende kvalificerende beskæftigelse og/eller videre- /efteruddannelse afgrænses til følgende fag: i hhx-uddannelsen virksomhedsøkonomi, afsætning og it samt valgfag inden for tilsvarende faglige områder; i htx-uddannelsen teknikfag, teknologi, informationsteknologi, matematik, fysik, kemi og biologi samt valgfag inden for tilsvarende fagområder. Kapitel 3. Ansættelse Ad 6, stk. 2 Skolens leder skal være specielt opmærksom på, at en pædagogikumkandidat skal gennemføre pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag, også selvom skolen eventuelt ikke selv gennemfører undervisning i alle kandidatens gymnasierelevante fag. Skolen har i så tilfælde mulighed for at samarbejde med andre skoler om pædagogikumforløbet og eventuelt forlænge pædagogikum, jf. 3, stk. 3. Skolens leder kan ikke selv senere tildele en lærer undervisningskompetence i et fag, som læreren havde erhvervet allerede ved ansættelsen. Ønsker skolens leder på et senere tidspunkt, at læreren skal tildeles undervisningskompetence i et sådant fag, skal Undervisningsministeriet søges herom. Ad 7 Skolen bør ved ansættelse i en tidsbegrænset stilling foretrække en lærer med faglig kompetence frem for en uden faglig kompetence. Skolens leder skal under alle omstændigheder sikre, at de, der er ansat til at undervise i eksperimentelle fag og idræt, er fortrolige med de sikkerhedskrav, der gælder for undervisningen i disse fag. Hvis det efter fornyet stillingsopslag fortsat ikke er lykkedes at ansætte en lærer med undervisningskompetence, kan skolen uden videre forlænge den tidsbegrænsede ansættelse for en kandidat med faglig kompetence. En sådan forlængelse kan kun ske for ét år ad gangen. Hvis den midlertidigt ansatte lærer derimod ikke har faglig kompetence, skal skolens leder før eventuel forlængelse af ansættelsen sikre sig, at den pågældende kan dokumentere studiemæssige fremskridt i ansættelsesperioden i form af beståede prøver eller lignende. 3

5 Kapitel 4. Teoretisk pædagogikum Undervisningen i teoretisk pædagogikum gennemføres alene ved det universitet, som i samarbejde med andre universiteter og eventuelt professionshøjskoler har fået opgaven tildelt af Undervisningsministeriet. For perioden ligger opgaven hos Syddansk Universitet i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet. Universitetet har udarbejdet studieordningen og dermed det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum, men studieordningen skal naturligvis sikre, at de mål for teoretisk pædagogikum, der er nævnt i bekendtgørelsen, opfyldes. Teoretisk pædagogikum har et omfang, der svarer til 485 arbejdstimer. Hertil kommer 37 timer til den afsluttende prøve. De almenpædagogiske kurser beskæftiger sig især med de didaktiske og pædagogiske forhold, der er af generel pædagogisk og didaktisk art og generelle for de gymnasiale skoleformer, samt med de forhold, der har grundlæggende betydning for udviklingen af de gymnasiale uddannelser: mål, organisation og funktion. De fagdidaktiske kurser beskæftiger sig især med de særlige pædagogiske og didaktiske forhold, der kendetegner faget, fagets discipliner og fagets funktion i de gymnasiale uddannelser. De fagdidaktiske kurser planlægges og afvikles i samarbejde med fagkonsulenterne, som blandt andet har ansvaret for, at pædagogikumkandidaterne får et grundigt kendskab til de enkelte fags regler og eksamensafvikling. Som hovedregel vil der blive udbudt fagdidaktiske kurser i alle større fag hvert skoleår. Mindre fag, som kan siges at være beslægtede, vil ofte blive bundtet for at sikre et tilstrækkeligt volumen. For de helt små fag kan de fagdidaktiske kurser blive afviklet som kortere særlige arrangementer. Prøven i teoretisk pædagogikum Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve, der afholdes én gang årligt ved slutningen af skoleåret med mulighed for syge- og omprøve i august det følgende skoleår. Der er til besvarelse af eksamensopgaven afsat 37 arbejdstimer, og skolen skal sørge for, at pædagogikumkandidaten friholdes for andre arbejdsopgaver i opgaveperioden. Det universitet, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum, har ansvaret for afviklingen af prøven i teoretisk pædagogikum. Universitetet skal til udarbejdelse af eksamensopgaven nedsætte en opgavekommission. Prøven i teoretisk pædagogikum er udformet således, at den kombinerer teori og praksis og således, at den inddrager pædagogikumkandidatens erfaringer fra praktisk pædagogikum og sætter dem i spil i forhold til det almenpædagogiske og fagdidaktikken. De nærmere regler for prøven fremgår af den studieordning, der er udarbejdet af det universitet, der er godkendt til udbud af teoretisk pædagogikum. Opgavebesvarelsen bedømmes af to censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Ved beskikkelsen lægges vægt på, at mindst en af censorerne har kompetence i et af de fag, der indgår i pædagogikumkandidatens besvarelse. Ved bedømmelsen lægges helt overordnet vægt på pædagogikumkandidatens evne til at kombinere teori og praksis, ligesom der indgår en fagdidaktisk og almenpædagogisk vurdering. Sproglige, formelle og formidlingsmæssige aspekter indgår ligeledes i vurderingen. Besvarelsen vil blive bedømt med en karakter, og pædagogikumkandidaten skal som minimum opnå karakteren 02 for at bestå. Bestås prøven ikke, er der mulighed for at aflægge prøven på ny. Der vil 4

6 således være mulighed for omeksamen allerede i august måned. Pædagogikumkandidaten har tre prøveforsøg ved prøven i teoretisk pædagogikum. Hvis pædagogikumkandidaten ikke efter de tre forsøg har bestået teoretisk pædagogikum, ophører ansættelsen efter de almindelige ansættelses- og overenskomstmæssige regler herom. Såfremt pædagogikumkandidaten mener, at der har været uregelmæssigheder i forbindelse med afviklingen af prøven i teoretisk pædagogikum, eller at der er sket fejl ved bedømmelsen af besvarelsen, kan pædagogikumkandidaten klage til Undervisningsministeriet, jf. 15. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indsendes til Afdelingen for gymnasiale uddannelser senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fravær i forbindelse med kurser Alle kurser i forbindelse med teoretisk pædagogikum skal gennemføres. En kandidat kan kun være fraværende ved kurser, som skolens leder har meddelt merit for. En kandidat kan således ikke være fraværende fra kurser på grund af andre planlagte aktiviteter på ansættelsesskolen. Kurserne ved teoretisk pædagogikum fastlægges ved skoleårets start, hvilket gør det muligt for skolen at planlægge uden om kandidatens kursusdage. I tilfælde af sygdom eller andet lovligt fravær (borgerligt ombud og lignende) indsendes besked snarest muligt til Syddansk Universitet. Kurset skal så gennemføres på et senere tidspunkt, og det udbydende universitet anviser et alternativt kursustidspunkt. Bevis for deltagelse Efter kursernes afslutning modtager pædagogikumkandidaten et bevis for deltagelsen fra Syddansk Universitet. Kapitel 5. Praktisk pædagogikum Praktisk pædagogikum omfatter cirka 485 arbejdstimer, som fordeles så jævnt som praktisk muligt mellem kandidatens fag. Pædagogikumkandidaten tildeles en eller flere vejledere i hvert fag. Vejledningen bør fortrinsvis finde sted i vejledernes klasser. Dog gøres enkelte dele af undervisningen i pædagogikumkandidatens egne klasser til genstand for særlige supervisions- og vejledningsopgaver, jf. 16, stk. 4 samt 21, stk De(n) tilsynsførende Undervisningsministeriet udpeger én tilsynsførende pr. pædagogikumkandidat, jf. 17. Hvor ministeriet skønner det nødvendigt for bedre at dække pædagogikumkandidatens fagkombination, udpeges derudover en anden tilsynsførende den bi-tilsynsførende. Tilsynet med uddannelsesforløbet tilrettelægges på en sådan måde, at der føres tilsyn med hele forløbet. Deri ligger ikke, at begge tilsynsførende, i de tilfælde hvor Undervisningsministeriet udpeger to tilsynsførende, hver især skal føre tilsyn med alle enkeltdele af uddannelsesforløbet. Den tilsynsførende skal ved første besøg godkende en overordnet uddannelsesplan for pædagogikumkandidatens pædagogikumforløb. Planen skal indeholde alle kendte kurser i pædagogikumforløbet og de ekstra aktiviteter, som fra skolens side er planlagt som en del af forløbet. Dokumentation for pæda- 5

7 gogikumkandidatens uddannelse (eksamensbevis, subsidiært udskrift af eksamensprotokol og forhåndsgodkendelse af eventuelt speciale) skal foreligge ved første besøg. Den bi-tilsynsførendes opgave består normalt i at deltage i andet og tredje besøg. Den bi-tilsynsførende bistår kursuslederen og den tilsynsførende, når der træffes afgørelse om, hvorvidt pædagogikumkandidaten er bestået eller ej og ved udfærdigelsen af udtalelsen. Den tilsynsførende holder løbende den bi-tilsynsførende orienteret om pædagogikumforløbet, ligesom det vil være naturligt, at den bi-tilsynsførende deltager i den tilsynsførendes eventuelle elektroniske kommunikation med kursusleder, vejledere og pædagogikumkandidat. Hvorvidt der skal aflægges mere end tre tilsynsbesøg, afgøres af skolens leder efter indstilling fra den tilsynsførende. De(n) tilsynsførende forudsættes at have indsigt i pædagogikumuddannelsens teoretiske grundlag, som det er fastlagt i grundlaget for den teoretiske prøve i teoretisk pædagogikum, så de kan bidrage til vejledningen af pædagogikumkandidaten og rådgive om fagdidaktiske spørgsmål. Udgifterne i forbindelse med de tilsynsførendes besøg afholdes af pædagogikumkandidatens ansættelsesskole. Hvis samarbejdet med kursuslederen ikke fungerer hensigtsmæssigt, må de(n) tilsynsførende rette henvendelse til skolens leder. 19 Kursusleder Skolens leder har det overordnede ansvar for pædagogikumuddannelsen på skolen. Det kan dog være hensigtsmæssigt at udpege en eller flere kursusledere til at forestå det daglige arbejde med at varetage opgaven med at planlægge og koordinere de mange delelementer, uddannelsen består af. Det er således kursusleders opgave at sætte de praktiske rammer for uddannelsesforløbet og derigennem bidrage til, at forløbet bliver så sammenhængende som muligt, og at der sættes relevant fokus undervejs. Ud over at udforme uddannelsesplan og skrive udkast til udtalelse, jf. nedenfor, skal kursusleder med mellemrum følge pædagogikumkandidatens undervisning og deltage i vejledningssamtaler for at kunne følge pædagogikumkandidatens udvikling og for at medvirke til, at uddannelsesplanen følges. Endvidere overværer kursusleder naturligvis pædagogikumkandidatens undervisning i forbindelse med de tre besøg. 20 Uddannelsesplanen For at sikre overblik og kvalitet i uddannelsesforløbet er det nødvendigt, at der ved starten af pædagogikumforløbet udarbejdes en overordnet plan for forløbet, som kan medvirke til at koordinere og målrette vejledningsindsatsen. Dette gælder også for de pædagogikumkandidater, hvor pædagogikumforløbet påbegyndes senere eller strækkes over en længere periode end et år, jf. 3, stk 3. Denne overordnede uddannelsesplan udarbejdes af kursuslederen i samarbejde med pædagogikumkandidaten og godkendes - så tidligt i processen som muligt - af den tilsynsførende efter drøftelse med en eventuel bitilsynsførende. Planen er fremadrettet og justeres og forfines gennem forløbet, så den hele tiden afspejler det faktiske forløb, og den diskuteres i forbindelse med den tilsynsførendes besøg. Den skal hele 6

8 tiden være tilgængelig for de involverede parter, eksempelvis som et elektronisk dokument i en fælles konference. Den første udgave af uddannelsesplanen bør indeholde en oversigt over pædagogikumkandidatens aktiviteter gennem skoleåret. Uddannelsesplanen kan opbygges på mange forskellige måder, for eksempel med udgangspunkt i følgende hovedpunkter: observation undervisning fokuspunkter i vejledningen (gerne udfoldet i prosa) møder vedrørende praktikken andre aktiviteter på skolen kurser andre aktiviteter uden for skolen. Uddannelsesplanen kan med fordel suppleres med en oversigt i kalender- eller skemaform. Et eksempel på sidstnævnte er vist i bilag 2. Skolen bør i god tid før det første besøg sende det første udkast til uddannelsesplan til den tilsynsførende og eventuelle bi-tilsynsførende sammen med generelt introduktionsmateriale om skolen for eksempel årsskrift, årsplan og lignende. Man kan også vælge at give en henvisning til relevante sider på skolens netsted. Praktikforløbet er omdrejningspunktet for sammenhængen mellem de enkelte elementer i pædagogikum, herunder teoretisk pædagogikum, og for progressionen mellem dem. Det er derfor vigtigt, at aktiviteterne under praktisk pædagogikum er velbeskrevne. Det er en væsentlig del af kursuslederens arbejde at koordinere den samlede indsats og løbende at være med til at definere vejledningsmomenter sammen med pædagogikumkandidaten og vejlederne. Vejledningsmomenterne udspringer blandt andet af de emner og temaer, som behandles på kurserne i teoretisk pædagogikum. Uddannelsesplanen ajourføres løbende. Den tilsynsførende og eventuelle bi-tilsynsførende orienteres i god tid før hvert besøg om den aktuelle version af uddannelsesplanen. Den ajourførte og endelige uddannelsesplan kan med fordel vedlægges beviset for gennemført pædagogikum, jf. 30. Portfolio Det anbefales, at pædagogikumkandidaten som supplement til uddannelsesplanen opretter en elektronisk portfolio, der har til formål at give pædagogikumkandidaten mulighed for på et mere detaljeret niveau at demonstrere sin evne til iagttagelse i uddannelsesforløbet og konkretisere, hvordan disse refleksioner omsættes i det daglige, professionelle virke. I portfolioen kan indgå opgaver, der er stillet og løst i forbindelse med teoretisk pædagogikum, udvalgte undervisningsplaner for timer og forløb, iagttagelser og evaluerede overvejelser i forbindelse med realiseringen af disse planer, selvfremstillet materiale, udbytte af besøg i andre skoleformer og andre ting, som pædagogikumkandidaten synes er vigtige for at vise, hvor han/hun er i stand til at udvikle sig i forbindelse med lærerarbejdet. Endelig kan den indeholde dagsordener for konferencerne og konklusioner på de vigtigste diskussioner herfra. 7

9 En sådan portfolio supplerer billedet af pædagogikumkandidatens udvikling til professionel lærer og er herunder med til at bringe emner på banen til diskussioner ved møder og konferencer i uddannelsesforløbet. Den giver kursuslederen bedre muligheder for at konkretisere uddannelsesplanen, så den dels demonstrerer pædagogikumkandidatens professionelle udvikling, dels kan udgøre en dokumentation af karakteristikken i den endelige udtalelse. Portfolioen indgår med andre ord først og fremmest i kommunikationen mellem pædagogikumkandidat og kursusleder. Pædagogikumkandidaten sørger selv for at etablere den elektroniske portfolio, idet det forudsættes, at kursuslederen introducerer pædagogikumkandidaten til portfoliobegrebet, og at den fornødne tekniske assistance gives af en datavejleder eller en anden kollega. Om andre end kursuslederen har adgang til portfolioen, er pædagogikumkandidatens afgørelse, men det vil være naturligt at give også den tilsynsførende samt eventuelle bi-tilsynsførende adgang til hele eller dele af materialet. Særlige forhold for kandidater med mere end to fag Planlægningen af et pædagogikumforløb for en kandidat med mere end to fag kræver særlig opmærksomhed; for eksempel kan det være vanskeligt at sikre pædagogikumkandidaten egenundervisning i alle sine fag eller modsat, at dele af vejledningen kun kan ske med udgangspunkt i undervisningen i pædagogikumkandidatens egne klasser. Under alle omstændigheder må man ved planlægningen af forløbet sikre, at pædagogikumkandidaten underviser selvstændigt i hvert af sine fag i en kortere eller længere periode. Medmindre der i nogle af pædagogikumkandidatens fag afholdes fælles fagdidaktikkurser, skal pædagogikumkandidaten deltage i ekstra kursus i fagdidaktik, som der må afsættes tid til i uddannelsesplanen. Hvis et af kandidatens fag ikke indgår i skolens udbud af fag, eller hvis der ikke oprettes hold i faget, kan dele af pædagogikumforløbet foregå ved en naboinstitution. Introduktionsperioden Introduktionsperioden varer normalt cirka to uger. I de allerførste dage bør kursuslederen sørge for at præsentere skolen, dens personale og faciliteter for pædagogikumkandidaten. I introduktionsperioden bør pædagogikumkandidaten deltage i møder og lignende med henblik på at få et første indblik i de diskussioner, som er af betydning for samarbejde, for udvikling af undervisning og for skoleudvikling. Kursuslederen sørger for, at pædagogikumkandidaten får kendskab til det relevante regelgrundlag, læreplaner, organisationsplaner, skolens målsætninger mv. Selvom pædagogikumkandidaten er ansat på skolen, kan det ikke forventes, at pædagogikumkandidaten deltager i alle skolens aktiviteter i løbet af pædagogikumforløbet. Derfor må kursuslederen aftale med pædagogikumkandidaten, hvilke af periodens faglige og pædagogiske aktiviteter på skolen han/hun skal deltage i. Det kan for eksempel være: lærerteammøder faggruppemøder interne kurser pædagogiske arrangementer møder i skolens udvalg og råd introduktionsture og lignende. 8

10 Kursuslederen kan med fordel både i introduktionsperioden og senere arrangere møder om den specifikke skoleform for alle skolens pædagogikumkandidater, eventuelt i samarbejde med en naboskole. I møderne kan for eksempel skolens leder, inspektorer, formanden for pædagogisk råd, tillidsrepræsentanten, formanden for pædagogisk udvalg eller andre nøglepersoner deltage. En aktuel problemstilling eller et overordnet tema kan være udgangspunkt for et oplæg med efterfølgende diskussion, som introducerer pædagogikumkandidaterne til væsentlige aspekter af skoleformen. Mulige emner kan være: hvad karakteriserer netop vores skole? skolens målsætninger arbejdstidsaftalen evaluering, løbende og afsluttende (prøver) studieretningsprojektet, den større skriftlige opgave og tilsvarende prøveformer teamsamarbejde de flerfaglige forløb (almen studieforberedelse, DIO, studieområdet, faggrupper på hf og lignende) studievejledning. Hovedvægten i introduktionsperioden ligger på observation af undervisning i forskellige klasser og fag. Kursuslederen tilrettelægger et skema, som kan indeholde: enkelttimer hos forskellige lærere i pædagogikumkandidatens fag eller beslægtede fag (eventuelt på naboskole) dage, hvor pædagogikumkandidaten følger en bestemt lærer en dag, hvor pædagogikumkandidaten følger en bestemt klasse. I skemaet bør indgå, at der for nogle af timerne er afsat tid til en efterfølgende samtale om undervisningen. Det væsentlige er her, at pædagogikumkandidaten sættes i gang med at observere og reflektere over formidlingssituationen (forholdet mellem elev og lærer, forholdet mellem undervisning, læring og fag) og får lejlighed til at diskutere sine observationer og refleksioner med mere erfarne kolleger. Det er væsentligt, at både observationstimer og timer, hvor pædagogikumkandidaten selv prøver at undervise, forberedes og efterbehandles af pædagogikumkandidaten og de lærere, der vejleder i introduktionsforløbet. Det kan eksempelvis ske ved, at observationen målrettes gennem udvælgelse af fokuspunkter. Formålet er, at samtalerne er konkrete og tager udgangspunkt i situationer i klasserummet. Observationsark, skemaer og andet skriftligt materiale til for eksempel registrering af elevaktivitet, hvem der taler med hvem i timens forløb, sekvensering, arbejdsformer, brug af hjælpemidler etc. kan være en hjælp til fastholdelse og konkretisering i de efterfølgende samtaler. Observationsmetoderne, som der kan hentes inspiration til på for eksempel vejlederkurser eller i den pædagogiske litteratur, kan tages op igen senere i praktikforløbet. Mod slutningen af introduktionsperioden vil det være naturligt, at pædagogikumkandidaten prøver at undervise i enkelte timer. Det kan eksempelvis aftales, at han/hun gennemfører en bestemt aktivitet, som i forvejen indgår i lærerens plan. Praktikperioderne Pædagogikumkandidaten vil normalt have de samme praktikklasser og vejledere gennem det samlede praktikforløb, men forløbene i de forskellige klasser behøver ikke at starte på samme tidspunkt. Pæda- 9

11 gogikumkandidaten har begge/alle sine fag samtidigt. Ved udvælgelsen af holdene bør man tage hensyn til, at der skal være en vis spredning på niveauer, at igangværende projekter og aftaler i klasserne er forenelige med praktikken, og at pædagogikumkandidatens egne ønsker kan inddrages i planlægningen. Når vejlederne er udpeget, kan kursuslederen med fordel arrangere et introduktionsmøde med pædagogikumkandidaten og vejlederne. Kursuslederen gør rede for det forløb, som er beskrevet i uddannelsesplanen, og orienterer om de forskellige roller, som henholdsvis vejledere, kursusleder og tilsynsførende har i forløbet. På mødet afsættes der endvidere tid i pædagogikumkandidatens skema til vejledningssamtaler med hver enkelt vejleder. Omfanget af den skemalagte vejledning kan variere: Det kan eksempelvis være mindre i perioder, hvor pædagogikumkandidaten underviser på egen hånd, og det kan være større, når nye aktiviteter skal igangsættes. De enkelte vejledere og pædagogikumkandidaten begynder derefter planlægningen af arbejdet på de enkelte hold. Pædagogikumkandidaten informeres om, hvad holdet tidligere har arbejdet med, hvilke aftaler der allerede er truffet om det fremtidige forløb, og om hvordan holdet fungerer arbejdsmæssigt og socialt. I planlægningen indgår også pædagogikumkandidatens arbejde med evaluering af elevernes skriftlige arbejde. Pædagogikumkandidaten bør stifte bekendtskab med alle relevante former for skriftligt arbejde, men det vil ikke være hensigtsmæssigt, at pædagogikumkandidaten arbejder med alle elevers produkter. Eventuelle vikartimer, teamsamarbejde, timer i studieværksted, lektiecafé, vejledning af elever i forbindelse med større skriftlige opgaver, deltagelse i studieture, deltagelse i introduktionsundervisning, deltagelse i tolærerordninger og lignende er en del af egenundervisningen. Af hensyn til pædagogikumkandidatens egentlige egenundervisning bør hans/hendes deltagelse i eksempelvis studieture, vejledning i forbindelse med større skriftlige opgaver og vikartimer begrænses mest muligt. Det kan være hensigtsmæssigt at udpege enkelte lærere til veldefinerede, mindre vejledningsopgaver. Det kan eksempelvis være, når pædagogikumkandidaten har behov for at blive introduceret til bestemte sider af undervisningen, som aspekter af det skriftlige arbejde, laboratoriearbejde og lignende. I disse tilfælde er der måske i lærerkollegiet nogle lærere med særlige kvalifikationer eller erfaringer, som pædagogikumkandidaten kan have gavn af at blive vejledt af. Selv om disse lærere ikke har pædagogikumkandidatens fag eller af andre grunde ikke er oplagte gennemgående vejledere, bør kursuslederen efter aftale med skolens leder alligevel kunne trække på dem som vejledere ved at bede dem varetage en kort, veldefineret opgave. Sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum Det er af afgørende betydning, at kursusleder og vejledere medvirker til, at pædagogikumkandidaten får sammenhæng mellem undervisningspraksis og de teoretiske pædagogiske overvejelser. Det er derfor væsentligt, at vejlederne har indsigt i det stof, som gennemgås på pædagogikumkandidatens kurser i almenpædagogik og fagdidaktik. Vejlederne kan på denne baggrund kvalificere såvel pædagogikumkandidatens arbejde i praktikklasserne som vejledningssamtalerne ved, at begreber og temaer fra kurserne inddrages. Emner og temaer fra kurserne kan med fordel indarbejdes i uddannelsesplanen. Nogle uger før et kursus kan man gøre kursets emner til fokuspunkter i vejledningen. Efter kurset kan der afsættes tid til en egentlig drøftelse af kursets indhold, og man kan sætte yderligere fokus på hovedtemaerne i vejledningen. Den allerførste del af det praktiske pædagogikum kan indledes med en kortere observationsperiode, hvor pædagogikumkandidaten stifter bekendtskab med holdene, og hvor han/hun kan anvende sine observationsmetoder og -erfaringer fra introduktionsperioden. Pædagogikumkandidaten bør inden lek- 10

12 tionerne orienteres om de overvejelser, der ligger bag valg af arbejdsformer, materiale, niveau osv., og det aftales, hvilke fokuspunkter der skal diskuteres efter lektionerne. Efter observationsfasen begynder pædagogikumkandidaten selv at undervise, eventuelt først i enkelte lektioner og siden i kortere forløb. Der kan dog også siden med fordel indlægges observationslektioner. Vejledningsprocessen Praktikperioderne skal tilrettelægges med progression i vejledningen. Kursusleder aftaler sammen med vejlederne og pædagogikumkandidaten, hvordan vejledningen og vejledningssamtalerne skal foregå. Hvis pædagogikumkandidaten har undervisningserfaring, vil det være naturligt at tage udgangspunkt heri. I vejledningen indgår, at vejlederne ud over selve vejledningen også evaluerer pædagogikumkandidatens undervisning med meget korte mellemrum. Desuden er det vigtigt for kursuslederens og den tilsynsførendes mulighed for at foretage den endelige evaluering, at vejlederne deltager i konferencerne og her klart og entydigt giver udtryk for deres evaluering af pædagogikumkandidaten. For at skabe progression i vejledningsforløbet bør der benyttes forskellige vejledningsmodeller, der dog alle har det til fælles, at de skal fremme og udvikle pædagogikumkandidatens refleksioner over sin egen praksis. I begyndelsen vil således før- og eftervejledning som model oftest være at foretrække, mens der med pædagogikumkandidatens større erfaring og selvstændighed senere snarere vil være brug for modeller, der tager udgangspunkt i pædagogikumkandidatens egne behov. Uanset, hvilken model der benyttes, skal vejledningen af pædagogikumkandidaten være en selvrefleksionsproces for pædagogikumkandidaten og ikke et mesterlæreforløb. I forbindelse med både observationstimer og egne lektioner kan man benytte cases fra klasserummet. Her kan pædagogikumkandidaten for eksempel i skriftlig form fremlægge et problem eller dilemma fra klasserummet til diskussion med vejledere eller kursuslederen. I casen beskriver pædagogikumkandidaten den oplevede problemstilling og de overvejelser, han/hun har gjort sig, samt refleksioner over, hvordan problemet kunne løses. En case kan således danne udgangspunkt for erfaringsudveksling om et konkret problem og give anledning til diskussion af relevante pædagogiske eller fagdidaktiske problemstillinger. Pædagogikumkandidaten kan også fremlægge cases ved andre lejligheder, for eksempel ved fælles møder med vejledere og kursusleder og ved besøgene. Ligeledes kan materiale fra de almenpædagogiske og fagdidaktiske kurser inddrages aktivt i praktikvejledningen. Fokusområderne for både den almenpædagogiske og faglige/fagdidaktiske vejledning beskrives i kort form i uddannelsesplanen, jf. bilag 2. En del af vejledningen kan efter skolens bestemmelse ske gennem elektronisk kommunikation mellem pædagogikumkandidat, vejledere og kursusleder. Intern evaluering Pædagogikumkandidatens vejledere sikrer sammen med kursuslederen, at der foregår en løbende, intern evaluering af pædagogikumkandidaten. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at planlægge fælles møder mellem pædagogikumkandidat, vejledere og kursusleder, så pædagogikumkandidaten undervejs kan få samlede tilbagemeldinger på sin undervisning, og så der kan tilvejebringes et grundlag for den tilsynsførendes besøg. 11

13 Undervisning i egne klasser Kursuslederen introducerer eventuelt sammen med vejlederne pædagogikumkandidaten til det at have ansvar for egne klasser, herunder for eksempel årsplan, undervisningsbeskrivelse, forældresamarbejde, karaktergivning, forsømmelser, fagligt samarbejde, it m.m. Pædagogikumkandidaten skal som de øvrige lærere på skolen deltage i team-, udvalgs- og faggruppesamarbejde og kan for eksempel deltage i introduktionsarrangementer, lektiecafe mv. Undervejs i skoleåret skal kursuslederen overvære nogle af pædagogikumkandidatens egne timer. Pædagogikumkandidaten kommer med forslag til tidspunkter og kan foreslå emner til diskussion i den opfølgende samtale, som finder sted hver gang, kursuslederen har overværet timer. Særlige vejledningsopgaver Pædagogikumkandidaten kan som nævnt have glæde af at få vejledning på helt specifikke områder. Sammen med kursuslederen definerer pædagogikumkandidaten behovet for faglig eller pædagogisk udvikling og søger støtte til det blandt kolleger på skolen, på en anden skole eller for eksempel blandt lærerne fra de kurser, han/hun har deltaget i. Pædagogikumkandidaten kan selv give forslag til sådanne vejledere, der udpeges af kursuslederen efter aftale med skolens leder. Disse vejledere fungerer som konsulenter eller ressourcepersoner for pædagogikumkandidaten og har som deres vigtigste opgave at fremme pædagogikumkandidatens refleksion over sin egen praksis. Temaerne for denne særlige vejledning afhænger af de behov, der afdækkes ved besøgene, og kan være af meget forskellig karakter. Nogle eksempler: Almenpædagogiske emner: organisering af gruppearbejde evaluering af undervisning portfolioevaluering urolige klasser projektionsmekanismer mellem lærer og elever. Fagdidaktiske emner: klassediskussion i dansk minimal marking i engelsk den mundtlige dimension i matematik tilrettelæggelse og afvikling af laboratoriearbejde. lærerrollen læreprocesser - kommunikation i klasserummet. fag og formidling. lærersamarbejde. Observation af undervisning i andre skoleformer Det anbefales, at der i løbet af pædagogikum indlægges en kort observationspraktik i andre skoleformer. Det er ønskeligt, at pædagogikumkandidaten stifter bekendtskab med grundskolens ældste klassetrin, og derudover kan pædagogikumkandidaten med kursuslederen for eksempel aftale, hvilken anden gymnasial uddannelse det vil være mest relevant at besøge. 12

14 I grundskolen vil det være udbytterigt for pædagogikumkandidaten at overvære undervisning i sine egne eller beslægtede fag for at få indblik i det niveau og de arbejdsformer, som 1.års elever er vant til. Observationen på en anden ungdomsuddannelse kan både være rettet mod fagene og mod den særlige profil, som præger uddannelsen. It i undervisningen It indgår naturligt i alle dele af pædagogikumforløbet, idet skolernes administration er it-baseret, ligesom it anvendes i den daglige undervisning og i samarbejdet med elever og kolleger. Kandidaten skal således lære at beherske en række almene og fagspecifikke it- værktøjer i sine undervisningsforløb. Herudover anvendes it i vejledningsprocessen til kommunikation mellem pædagogikumkandidat og kursusleder og tilsynsførende og i forbindelse med teoretisk pædagogikum. Det anbefales, at uddannelsesplanen som led i den koordinerede og målrettede vejledningsindsats også rummer overvejelser og/ eller planer for, hvordan det sikres, at pædagogikumkandidaten behersker itanvendelse i et bredt pædagogisk perspektiv. Følgende elementer kunne indgå i sådanne overvejelser: almenpædagogiske overvejelser vedrørende brug af it i undervisning og læring læringsprincipper, organiseringsformer samt lærer- og elevroller. opbygning af it-støttede læringsforløb elektronisk opgaveretning virtuel undervisning it i lærer- og faggruppesamarbejdet, videndeling- og videndelingssystemer it i forbindelse med undervisningsevaluering interaktive tavler. Har skolen etableret interaktive elektroniske tavler, vil det være naturligt, at pædagogikumkandidaten får fortrolighed med anvendelse heraf Wiki, Blogs, Podcast, etwinning. Den tilsynsførendes besøg Første og andet besøg Forud for besøgene orienterer pædagogikumkandidaten den tilsynsførende om, hvad der forventes at foregå i undervisningen på besøgsdagen. Det kan ske gennem for eksempel et elektronisk brev eller i en fælles konference. Materialet til den tilsynsførende kan med fordel indeholde forløbsoversigter, der indeholder mål for forløbene og de bagvedliggende pædagogiske og fagdidaktiske overvejelser. Pædagogikumkandidaten kan ligeledes udtrykke ønsker om, hvilke pædagogiske og didaktiske problemstillinger han/hun ønsker drøftet ved konferencen. Kursusleder og vejledere orienteres på lige fod med den tilsynsførende. Tilrettelæggelsen af besøgene aftales mellem pædagogikumkandidat, tilsynsførende og kursusleder, som har det praktiske ansvar og udarbejder den endelige dagsorden. Der er ingen faste regler for den praktiske afvikling af besøget, dog skal eventuelle bi-tilsynsførende deltage i andet besøg. Et besøg kan således udmærket afsluttes gennem en samtale mellem for eksempel pædagogikumkandidat, kursusleder og den tilsynsførende. Det anbefales, at kursuslederen efter hvert besøg skriver et referat med en opsummering af de vigtigste diskussionspunkter. Referatet placeres normalt i den fælles elektroniske konference. 13

15 Pædagogikumkandidatens vejledere medvirker ved begge besøg og de dertil hørende konferencer, hvor de bidrager til vurderingen af pædagogikumkandidaten som underviser. Hvert af besøgene tilrettelægges normalt som et sammenhængende forløb på én dag. Undtagelsesvis kan det på institutioner med enkeltfagshold og aftenundervisning eller i tilfælde af, at pædagogikum gennemføres på to skoler, være nødvendigt i enkeltstående tilfælde at tilrettelægge besøget over to sammenhængende dage. Men det må indgå aktivt i planlægningen af pædagogikumforløbet, valg af hold m.m., at hvert af besøgene kan gennemføres på én dag. Hvis skolens leder har udpeget en kursusleder, jf. 19, deltager skolens leder ikke i konferencerne efter besøgene. Første besøg Ved konferencen mellem pædagogikumkandidat, vejledere, tilsynsførende og kursusleder ved første besøg drøftes pædagogikumkandidatens start som underviser. Drøftelsen tager udgangspunkt i den overværede undervisning og de fokuspunkter for vejledningen, som er formuleret i uddannelsesplanen. Som hovedregel indgår alle pædagogikumkandidatens fag i besøget. Kursusleder kan vurdere, at det af ekstraordinære grunde vil være hensigtsmæssigt også at lade den bitilsynsførende deltage i første besøg. I givet fald dækker pædagogikumkandidatens skole omkostningerne forbundet hermed. Andet besøg Her deltager den eventuelle bi-tilsynsførende. Vejlederne, kursusleder og den tilsynsførende samt eventuelle bi-tilsynsførende overværer undervisning i pædagogikumkandidatens fag, og dette danner udgangspunkt for den efterfølgende diskussion med deltagelse af pædagogikumkandidat, vejledere, tilsynsførende, eventuelle bi-tilsynsførende og kursusleder, der fungerer som mødeleder. Som afslutning på første og andet besøg diskuteres, hvorledes sidste del af pædagogikum kan tilrettelægges. Pædagogikumkandidatens stærke og svage sider som underviser opsummeres, og der skal peges på, hvilke behov for pædagogisk udvikling der skal dækkes, og om der er behov for særlige vejledningsopgaver. Tredje besøg I forbindelse med det afsluttende besøg udarbejdes en pædagogikumudtalelse. Eventuelle bitilsynsførende skal deltage i dette sidste besøg. Udkastet til pædagogikumudtalelsen udarbejdes af kursusleder og drøftes og tilrettes sammen med de(n) tilsynsførende forud for og under besøget. Udtalelsen skal være en samlet udtalelse for alle pædagogikumkandidatens fag og klart signalere, at pædagogikumkandidaten har bestået pædagogikum. Forud for besøget orienteres pædagogikumkandidaten i generelle vendinger om det foreløbige indhold af udtalelsen. Ved det sidste besøg overværes der undervisning lige som ved de tidligere besøg. Efter lektionerne vil det ofte være hensigtsmæssigt, at pædagogikumkandidaten får lejlighed til at redegøre for undervisningens forløb, herunder begrunde nogle af de didaktiske valg, han/hun har foretaget, samt eventuelt kort evaluere sin egen undervisning. I et sådant formøde kan også vejlederne deltage. Derefter afholdes der konference, hvor kun de(n) tilsynsførende og kursusleder deltager. Under denne konference færdiggør kursusleder og de(n) tilsynsførende alene udtalelsen, hvorefter den læses højt for pædagogikumkandidaten. Pædagogikumkandidaten får en kopi af udtalelsen. 14

16 Det er en forudsætning for udarbejdelse af den afsluttende udtalelse, at pædagogikumkandidaten har gennemført alle de krævede elementer af pædagogikum, dog eksklusiv prøven i teoretisk pædagogikum. Hvis pædagogikumkandidaten mangler at gennemføre et kursus eller lignende, vil det være naturligt, at kursusleder og tilsynsførende ved dette tredje besøg diskuterer hovedpunkterne i udtalelsen, men den må ikke færdiggøres og læses op for pædagogikumkandidaten, før forløbet er fuldt ud gennemført. Hvis pædagogikumkandidaten ikke består praktisk pædagogikum, meddeles dette straks til pædagogikumkandidaten med en kortfattet, mundtlig begrundelse. Det kan være hensigtsmæssigt også på forhånd at nedskrive begrundelsen. Umiddelbart herefter orienteres skolens leder. Pædagogikumkandidaten kan ikke påklage afgørelsen til ministeriet. Bemærk, at en pædagogikumkandidat, der ikke består praktisk pædagogikum, og som ønsker et nyt forsøg, kun kan opnå dette ved på ny at blive ansat, idet forudsætningen for den oprindelige ansættelse er bortfaldet. Herefter gælder de almindelige overenskomstretlige forhold. I forbindelse med den nye ansættelse vil der kunne gives merit for gennemførte kurser og lignende. Evaluering af praktikforløbet på skolen Når praktisk pædagogikum er ved at være afsluttet, bør pædagogikumkandidaten have mulighed for at evaluere sit forløb sammen med kursusleder og skolens ledelse. Om fravær på grund af barsel Barselsorlov i pædagogikum afholdes efter de regler, der gælder for alle andre ansatte, men det er en forudsætning for at få undervisningskompetence, at de kurser, den praktik, og den egenundervisning, der hører til pædagogikum, gennemføres. Derfor skal der udarbejdes en revideret uddannelsesplan, som sikrer dette. I mange tilfælde vil det medføre, at pædagogikumforløbet må forlænges eller genoptages, når barselsorloven er overstået. Den reviderede uddannelsesplan vil mest hensigtsmæssigt kunne bygges op om de kurser, pædagogikumkandidaten på grund af barselsorloven mangler at gennemføre. Praktik og egenundervisning kan så placeres i forhold til dette skelet. Hvis førbarselsorloven forventes påbegyndt meget sent i pædagogikumforløbet, kan den reviderede uddannelsesplan i enkelte tilfælde bestå i, at den sidste konference afholdes lidt tidligere, så forløbet kan afsluttes, inden orloven påbegyndes. Også mandlige pædagogikumkandidater har ret til orlov med løn efter de almindeligt gældende regler. Blandt andet har faderen ret til to ugers orlov med løn inden for de første 14 uger efter fødslen. De to uger skal tages i sammenhæng. Det er meget normalt, at faderen placerer disse to uger i umiddelbar forbindelse med fødslen. Hvis der i disse to uger, der jo ikke kan planlægges helt præcist, ligger nogle af de obligatoriske kurser, opgaveskrivning eller lignende bør man overveje at skubbe de to uger lidt, så hele forløbet ikke bliver forsinket på grund af et manglende kursus. Hvis faderen benytter sin ret til barselsorlov efter uge 14 efter fødslen, gælder de samme forhold som beskrevet ovenfor for kvinder. Hvis faderens barselsorlov lægges meget sent i forløbet, kan den reviderede uddannelsesplan også i dette tilfælde bestå i, at den sidste konference flyttes. Særligt for skoler med IB (International Baccalaurate) Undervisning på IB og andre udenlandske uddannelser kan ikke indgå i praktikforløbet, idet disse uddannelser ikke er omfattet af lovene for stx, hf, hhx og htx, som er det formelle grundlag for pædagogikumuddannelsen. 15

17 Kapitel 6. Merit Ad 23 Bestemmelsen om skolens leders mulighed for at tildele en kandidat merit for dele af forløbet i pædagogikum sigter primært på kandidater med en utraditionel faglig og pædagogisk uddannelsesbaggrund, herunder kandidater med langvarig beskæftigelse med undervisning i videregående uddannelser og med formel pædagogisk baggrund herfor. Der bør som hovedregel ikke gives merit for de aktiviteter, som er knyttet til den fagdidaktiske del af teoretisk pædagogikum, jf. bekendtgørelsens bilag 1, da disse kurser er meget snævert knyttet til den daglige, faglige undervisning på skolerne. Institutionens leder træffer i forbindelse med ansættelsen og efter dokumenteret ansøgning fra kandidaten afgørelse om eventuel tildeling af merit efter at have indhentet en vejledende udtalelse hos Syddansk Universitet, der udbyder teoretisk pædagogikum. Tildelt merit indberettes til det udbydende universitet, sammen med de øvrige oplysninger om den nyansatte kandidat. En kandidat, som har gennemført dele af pædagogikum, men ikke afsluttet forløbet, kan ved fornyet ansættelse tildeles merit for de allerede gennemførte kurser i teoretisk pædagogikum. Hvis skolens leder giver merit for dele af forløbet, øges omfanget af egenundervisningen med et arbejdstimetal svarende til omfanget af de aktiviteter, der er givet merit for. I det afsluttende pædagogikumbevis skal indgå en præcisering af den givne merit og grundlaget for den, jf. 23, stk. 2. Kapitel 7. Undervisningskompetence og bevis Skolens leder kan tildele en lærer, der har gennemført pædagogikum, undervisningskompetence i et efterfølgende erhvervet tilvalgsfag. I så fald sørger skolen for tilmelding til kurserne i fagdidaktik og betaling for deltagelsen. Når læreren har gennemført kurserne i fagdidaktik, kan skolens leder tildele vedkommende undervisningskompetence i det nye fag, såfremt betingelserne i 4 er opfyldt. Denne bestemmelse kan ikke benyttes som baggrund for at tildele en lærer undervisningskompetence i et eller flere af de fag, som læreren havde afsluttet allerede inden ansættelsen i pædagogikum, men som ved en fejl ikke indgik i pædagogikumforløbet. Ønsker skolens leder, at kandidaten skal tildeles undervisningskompetence i et sådant fag, skal der søges herom i Undervisningsministeriet. En lærer ved en gymnasial uddannelsesinstitution, der ønsker at opnå undervisningskompetence i yderligere et fag efter 26, men som ikke efter endt faglig uddannelse kan opnå institutionens økonomiske støtte til deltagelse i de fagdidaktiske kurser, må selv betale kursusafgifterne. Hvis institutionens leder anbefaler vedkommendes deltagelse i kurserne, indsender læreren selv tilmelding til kurserne i fagdidaktik til det udbydende universitet sammen med skolens leders anbefaling. Hvis der ikke foreligger en anbefaling fra institutionens leder, kan læreren søge Undervisningsministeriet (Pædagogikumadministrationen i Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser) om tilladelse til at deltage i kurserne, men må stadig selv betale for kurset. Efter gennemførelsen af kurserne i fagdidaktik kan læreren ansøge skolens leder om tildeling af undervisningskompetence. Ansøgningen vedlægges dokumentation for den faglige kompetence og de gennemførte kurser. Normalt kan man kun deltage i fagdidaktikkurserne, hvis man samtidigt underviser på en gymnasial uddannelse. 16

18 Skolens leder kan tildele undervisningskompetence til en kandidat med faglig kompetence, når vedkommende har betydelig undervisningserfaring i faget på gymnasialt eller højere niveau, jf. 27 og har gennemført kurserne i fagdidaktik, jf. pædagogikumbekendtgørelsen, bilag 1. Normalt fortolkes betydeligt omfang sådan, at kandidaten har haft undervisning i flere år og har gennemført fulde forløb i sine fag, herunder ført klasser/hold til eksamen, ligesom kandidaten skal have deltaget på normal vis i skolens øvrige aktiviteter. 28 Udenlandske kandidater Det er alene CIRIUS, der er Videnskabsministeriets enhed for internationalisering af uddannelser m.m., jf. som kan træffe afgørelser i sager om udenlandske gymnasielæreres undervisningskompetence. Dette gælder både for gymnasielærere fra EU/EØS-lande og fra tredjelande. CI- RIUS tildeler undervisningskompetence til gymnasielærere fra EU/EØS og andre udenlandske gymnasielærere, når de i 28 og 29 nævnte betingelser er opfyldt. I forbindelse med en prøveansættelse afholdes udgifterne til den sagkyndige af lærerens ansættelsesskole. Det er skolens leder og ikke CIRIUS, der ved ansættelsen skal sikre, at læreren har de fornødne danskkundskaber. 30 Pædagogikumudtalelsen Institutionens leder udsteder i henhold til bekendtgørelsens 30 et bevis for gennemført pædagogikum. Beviset skrives på institutionens brevpapir. På pædagogikumsiderne på UVMs netsted findes en skabelon, der viser, hvilke oplysninger forsiden af beviset skal indeholde. Beviset udstedes af institutionens leder og underskrives desuden af kursuslederen og ministeriets tilsynsførende. Med sin underskrift på beviset attesterer de(n) tilsynsførende på ministeriets vegne, at pædagogikumkandidatens praktiske pædagogikum er gennemført i overensstemmelse med de regler, som fremgår af bekendtgørelsen. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beviset ikke må underskrives af de(n) tilsynsførende og udleveres, hvis der er uafsluttede kurser, eller dele af pædagogikumkandidatens uddannelse mangler. Afslutningen af pædagogikumkandidatens egenundervisning og de tilhørende mundtlige prøver spiller ingen rolle i denne forbindelse. Hvis der i forbindelse med pædagogikum er givet merit for dele af uddannelsen, skal det klart fremgå af beviset, hvad der er giver merit for og på hvilket grundlag. Udtalelsen skal være en beskrivelse af pædagogikumkandidatens kompetencer ved afslutningen af forløbet, og i den sammenhæng er referaterne fra besøgene ikke at betragte som en foreløbig udtalelse, som forfines stykkevis gennem besøgene. Der kan dog i referaternes opsummeringer indgå momenter og vendinger, som med fordel kan benyttes i udtalelsen. Udtalelsen har et omfang af 1-2 sider. Det anbefales, at udtalelsen har en kort indledning, der overordnet set karakteriserer pædagogikumkandidaten og præciserer, hvilke fag udtalelsen angår. I udtalelsen kan der kun være referencer til pædagogikumkandidatens faglige niveau i den udstrækning, det har væsentlig betydning for pædagogikumkandidatens formidling og pædagogik. Hvis der er meget 17

19 stor forskel på pædagogikumkandidatens undervisning i de forskellige fag, må det udtrykkes gennem nuanceringer af karakteristikken. En egentlig beskrivelse af undervisningen i fagene hver for sig er ikke i tråd med udtalelsens sammenfattende form. Udtalelsen kan med fordel indledes med en kort beskrivelse af de generelle kompetencer, pædagogikumkandidaten har efter gennemført pædagogikum, for eksempel om pædagogikumkandidatens generelle evne til at forestå formidlingsopgaver for forskellige målgrupper, generelle samarbejdsevner eller evner til at analysere og vurdere forskellige kommunikationssituationer. I udtalelsen indgår herefter en beskrivelse af pædagogikumkandidatens evne til at: planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen forbinde undervisningspraksis og teoretisk pædagogiske overvejelser samarbejde om undervisningen og de øvrige opgaver på skolen. I bilag 3 er ovenstående uddybet med en række fokuspunkter, der eventuelt kan inddrages i udtalelsen. Fremmedsprogede versioner af bevis for undervisningskompetence En kandidat, som ønsker en fremmedsproget version af sit bevis for undervisningskompetence, må selv bekoste en oversættelse af materialet ved en statsautoriseret translatør. Den udstedende myndighed attesterer rigtigheden af det originale bevis, som ligger til grund for oversættelsen, gennem påtegning af oversættelsen. For beviser udstedt af en institution er det således institutionens leder, der foretager påtegningen. For ældre beviser indsendes materialet, herunder en kopi af det originale bevis, til Undervisningsministeriet, Afdelingen for gymnasiale uddannelser, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K. Kandidater, som ønsker en fremmedsproget dokumentation for de erhvervsmæssige rettigheder, som en dansk undervisningskompetence medfører, kan få hjælp hos CIRIUS, Videnskabsministeriets enhed for internationalisering af uddannelser m.m., jf. Kandidater med pædagogikum ved GU Kandidater, der har gennemført pædagogikum ved GU (Grønlands Gymnasiale Uddannelse), har undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser i de fag, som indgik i pædagogikumuddannelsen. Kapitel 8. Dispensation I de ganske særlige tilfælde, der ønskes dispensation fra denne bekendtgørelse, rettes henvendelse til pædagogikumadministrationen i Undervisningsministeriet. Kontaktpersoner findes på ministeriets hjemmeside. Kapitel 9. Overgangsregler med mere Ad 33 En lærer, der har undervisningskompetence fra hhx/htx efter tidligere ordninger vedrørende pædagogikum for lærere ved erhvervsskolerne, kan opnå undervisningskompetence i de almengymnasiale uddannelser, når fagene indgår i disse uddannelser. Skolens leder kan efter lærerens gennemførelse af kurserne i fag- 18

20 didaktik, jf. pædagogikumbekendtgørelsen bilag 1, meddele undervisningskompetence i de(t) af lærerens fag, der indgik i pædagogikum, og som findes i de almengymnasiale uddannelser. En lærer, der har undervisningskompetence fra stx/hf efter tidligere ordninger vedrørende gymnasiepædagogikum har undervisningskompetence i hhx og htx, når fagene indgår i disse uddannelser 19

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk)

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) Rollen som tilsynsførende (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) 1 Loven siger: Fra Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen): 18. Undervisningsministeriet

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger

Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger Formål Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger At give inspiration til, hvordan man kan udfylde kursuslederrollen og skabe en god PG-kultur på gymnasiet. Disposition Præsentation Strukturen

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøveansatte lærere, vejledning og bedømmelsesskemaer. Dansk Teknisk Lærerforening og Teknisk Skoleforening har i 1987 - på baggrund af et udvalgsarbejde

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015 Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015 Studentereksamen Studentereksamen er en samlet eksamen som omfatter mindst 8 prøver og et studieretningsprojekt. Fagene bestemmes ved udtrækning af Undervisningsministeriet

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Formål Denne procedure beskriver retningslinjerne for, hvordan Hotel- og Restaurantskolen håndterer: rekruttering af nye medarbejdere annoncering af ledige

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler for HHX og HTX på Erhvervsgymnasiet Grindsted Udarbejdet august 2014 på baggrund af BEK nr. 1222 af 4.12.2006 Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser

Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser Bestemmelse for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser Bestemmelser for afholdelse af eksamen på farligt gods chaufførkurser

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog Hjælp til at udfylde blanketten: Se vejledningen på side 6. Husk at skrive tydeligt og brug latinske bogstaver (ABCD

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere