For få kommuner satser på private arbejdspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For få kommuner satser på private arbejdspladser"

Transkript

1 # februar 2013 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV De sundeste af de sundeste side 03 Prøv opall > Kysten er klar til turisterne er handelsagenten ansat? > > 10 > tror ikke på små forandringer For få kommuner satser på private arbejdspladser I alt for mange kommuner udbetales flere offentlige lønkroner end løn båret af private virksomheder. Det er uheldig skævvridning, at private jobs trækkes i baggrunden i dele af landet, mener Dansk Erhverv. Af Dorthe Pihl der på at fastholde og skabe gode rammevilkår for virksomhederne, så drager vi fordel af en visionær erhvervsstrategi fra slutningen af 60 erne, hvor politikerne besluttede at benytte nogle arealer i kommunen til fremtidens erhverv frem for boligområder, fortæller han. Et dansk Silicon Valley Når Ballerup kommune i dag kan prale af at huse store erhvervsklynger af IT- og medico-virksomheder, skyldes det altså i høj grad en visionær erhvervsstrategi, der blev grundlagt for 30 år siden. Her valgte en gruppe fremsynede lokalpolitikere at satse på videnvirksomheder frem for produktionsvirksomheder, hvor arbejdspladserne gradvist ville forsvinde til lavtlønslande. Hvis man ikke satser højt, så når man aldrig himlen. Det var da også op ad bakke i starten, men da først Top Danmark rykkede herud, kom der stille og roligt flere til. I dag er vi vel nærmest et dansk Silicon Valley Nr. Kommune Andel af indbyggernes samlede lønsum udbetalt af private virksomheder 1 Ballerup 80,0% 2 Billund 77,9% 3 Ikast-Brande 77,9% 4 Albertslund 76,3% 5 Høje-Taastrup 76,1% 6 Brøndby 76,0% 7 Kerteminde 74,6% 8 Rudersdal 74,4% 9 Gladsaxe 73,2% Her er de kommuner, der ligger øverst på listen over, hvor stor en andel af indbyggernes samlede lønsum, der bliver udbetalt af private virksomheder. (Kilde: Dansk Erhverv, med flere). eller Medicon Valley, forklarer Ballerups borgmester. Vi er godt hjulpet af, at vi ligger centralt og har en god infrastruktur med fem S-togsstationer og er tæt på motorvejen. Men vi vil gerne bevare vores position som en af landets bedste erhvervskommuner. Derfor er vi hele tiden nødt til at udvikle vores erhvervspolitik, så vi dels kan fastholde de store gamle virksomheder og dels kan understøtte de små og mellemstore virksomheder, som vi også har mange af. Det gør vi blandt andet ved at gå i dialog med erhvervslivet. Vi har blandt andet et rådgivende erhvervspanel med repræsentanter for de forskellige segmenter af virksomheder. Derudover Ballerup kommune - en erhvervskommune - sådan står der på den storkøbenhavnske kommunes hjemmeside - og den lever i den grad op til sloganet. En undersøgelse fra Dansk Erhverv placerer Ballerup kommune helt i toppen over kommuner, hvor andelen af indbyggernes samlede lønsum er udbetalt af private virksomheder. Hele 80 procent af lønnen i Ballerup er udbetalt til folk ansat i private virksomheder. Det betyder, at for hver gang, der betales 1 krone i løn fra det offentlige, udbetales der 4 kroner i løn fra private virksomheder. I bunden af listen ligger Dragør kommune, hvor kun 39 procent af den udbetalte løn kommer fra private virksomheder. Borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune, er glad for placeringen på listen: At vi ligger nummer 1 på listen vidner om, at vores erhvervsstrategi virker. Ud over at vi løbende arbejhar vi en række netværk for vores erhvervsliv, hvor særligt de mindre og mellemstore virksomheder er glade for at mødes, påpeger Jesper Würtzen og fortsætter: Samtidig er vi blandt de af landets kommuner, der har flest uddannelsespladser. Det forsøger vi at udnytte ved at etablere et innovatorium, hvor erhvervslivet og studerende på for eksempel IT-højskolen og DTU, der nu er lagt sammen, kan mødes. Så kan ingeniørerne være med til at understøtte de små virksomheder i deres arbejde med at føre deres gode idéer ud i livet. Fortsættes på side 5.

2 DANSK ERHVERV leder februar 2013 S 2 Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Ja tak til en ambitiøs konkurrenceevnepakke Statsminister Helle Thorning-Schmidt lancerede for et par uger siden idéen om en jobpakke, som skal skabe tusindvis af arbejdspladser. Venstrefløjen greb straks muligheden og forlangte yderligere offentlige investeringer oven i det i forvejen historisk høje investeringsniveau. Den seneste uge har der heldigvis været mere eller mindre ro fra den front, og fokus har i stedet været på job-skabelse i det private gennem styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne. Med tab af cirka private arbejdspladser over de seneste fem år taler udfordringerne for erhvervslivet sit eget sprog. Konkurrencen er benhård, og både i forhold til landene omkring os og i forhold til fjernere egne har vi mistet konkurrenceevne gennem mange år. Det er derfor prisværdigt, at statsministeren stiller sig i spidsen for at få vendt udviklingen, så danske virksomheder igen kan få fokus på vækst og beskæftigelse i stedet for besparelser og fyringer. At dømme på de udmeldinger, som er kommet på det seneste, vil den kommende pakke både indeholde initiativer, som skal bidrage til jobskabelse på kort sigt, og initiativer, som skal forbedre de mere strukturelle forhold. I den nuværende situation er det fornuftigt både at have et kort og et langt fokus, og mulighederne for både at forbedre konkurrenceevnen og skabe job på den korte bane er mange. På den strukturelle front er en sænkelse af selskabsskatten umuligt at komme udenom, ligesom den planlagte kørselsafgift på 2,7 milliarder kr. er direkte skadelig for konkurrenceevnen. På den korte bane er en hjemmeserviceordning efter svensk model formentlig det mest effektive forslag, da det vil gøre en masse sort arbejde hvidt. Også turismeområdet, hvor alt for mange fravælger Danmark på grund af ulige konkurrencevilkår, og den voksende grænsehandel med høje afgifter på blandt andet øl og sodavand bør indeholdes i en kommende pakke. Det er med andre ord ikke muligheder, der mangler. Forhåbentlig mangler modet til en ambitiøs konkurrencepakke heller ikke, når statsministeren cirka den 1. marts præsenterer regeringens udspil. UDGIVES AF Børsen 1217 København K T F Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2013 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Mød blandt andre Stine Bosse på Den Store Danske Bestyrelseskonference Nye tider - også i bestyrelserne Board Network, Berlingske Business og Dansk Erhverv indbyder for andet år i træk til Den Store Danske Bestyrelseskonference. Tirsdag den 5. marts 2013, kl Sted: Sølyst, Emiliekildevej 2, Klampenborg. Af Anne Køster og Eva Berneke. konference Temaet for årets konference er Board Spring - nye tider og en ny generation i bestyrelserne ændrer bestyrelsesarbejdet i disse år. Programmet er foreløbigt, og deltagerne vil blandt andet blive præsenteret for følgende emner: Top 10 tendenser i dansk bestyrelsesarbejde v/jakob Stengel, Board Network. v/ditte Kirstein Brammer, Board Network. Direktion og bestyrelse - kompetencer, rollefordeling og rammevilkår. v/jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. Desuden kommer der indlæg fra: Stine Bosse, bestyrelsesformand i Flügger og Det Kongelige Teater samt bestyrelsesmedlem i Allianz, Aker, Nordea og TDC. Torben Ballegaard Sørensen, bestyrelsesformand i CAT Seed, AS3 samt bestyrelsesmedlem i Lego, Pandora, Electrolux og Egmont. Roger Barker, head of Corporate Governance, Institute of Directors - IoD, London. Ole G. Andersen, bestyrelsesformand i Danske Bank, Chr. Hansen, ISS og B&O. Eva Berneke, koncerndirektør i TDC samt bestyrelsesmedlem i Lego, Schibsted og CBS. Michael Reyner, managing partner og head of Global Board Consulting Practice, MWM Consulting, London. Programmet byder også på lette anretninger og networking. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. 25 procent rabat for medlemmer af bestyrelser i Dansk Erhvervmedlemsvirksomheder. Yderligere oplysninger + tilmelding Ditte Kirstein Brammer og Jakob Stengel, begge fra Board Network, deltager også i år på Den Store Danske Bestyrelseskonference. Billedet er fra den tilsvarende konference i Foto: Kaj Bonne. Foto: Uffe Weng.

3 DANSK ERHVERV sundhedsbørsen februar 2013 S 3 Her er Danmarks 10 sundeste virksomheder Kapløbet om titlen som Danmarks Sundeste Virksomhed 2013 er godt i gang - og 10 virksomheder ligger nu forrest i feltet om at vinde titlen på SundhedsBørsen tirsdag den 23. april sundhedsbørsen Af Kristian Kongensgaard Årets konkurrence viser, at mange virksomheder har et højt niveau, når det gælder sundhedsfremme på arbejdspladsen. Der er dog stadig udfordringer, som selv de sundeste virksomheder skal overvinde. 60 procent af de sundhedsansvarlige hos de deltagende virksomheder i årets konkurrence peger på, at manglende motivation og medarbejderengagement i virksomhedernes sundhedsinitiativer er en stor udfordring. Temaet for årets SundhedsBørs er motivation og lyst, hvor deltagerne får mulighed for at diskutere spørgsmål som: Top 10 af Danmarks Sundeste Virksomheder 120 virksomheder har deltaget i konkurrencen Danmarks Sundeste Virksomhed 2013, og her er top ti blandt deltagerne: 2pm Management ApS, København. Autismecenter Nord-Bo, Aabybro. AXA Power, Odense. Bornholms Hospital, Rønne. Codan Forsikring A/S, København. Novo Nordisk, Bagsværd. Parker Hannifin Danmark ApS, Ballerup. Seritronic I/S, Støvring. Skodsborg Kurhotel & Spa A/S, Skodsborg. TRE-FOR A/S, Kolding. Hvordan får man virksomhedens medarbejdere motiveret til at være en del af sundhedsprojektet i virksomheden? Er det muligt at gøre virksomhe- dens sundhedsordninger til et fælles projekt for hele virksomheden, hvor alle tager del i arbejdet? Hvordan sikrer man, at de mange sundhedstilbud bliver benyttet? Vi glæder os til endnu engang at åbne Børsbygningen i København til årets Sundhedsbørs. Igen i år giver vi deltagerne mulighed for at diskutere sundhedsfremme og trivsel på arbejdspladsen, og hvor deltagerne kan blive inspireret af de 10 sundeste virksomheder i Danmark, siger sundhedspolitisk chef Martin Koch Pedersen, Dansk Erhverv, der sammen med Dansk Firmaidrætsforbund, SundhedsDoktor og Nordea Liv & Pension står bag konkurrencen. Vinderen bliver afsløret tirsdag den 23. april Uddrag af programmet Sådan holder man motivationen og gejsten oppe. v/søren Holmgren, top-motivator og mentaltræner. Dos and don ts - Få gode tips til, hvordan man kommer godt i gang/ videre med sundhedsarbejdet, og hvilke faldgruber man skal passe på. v/repræsentanter for Dansk Firmaidrætsforbund og Sundheds- Doktor. Idéer, inspiration, sundhedstiltag, resultater, erfaringer og oplevelser. v/top 10 virksomhederne i konkurrencen. overrækkelse og oplæg om regeringens sundhedsarbejde. v/astrid Krag, sundhedsminister. Et særligt indsatsområde med stor succes. v/repræsentanter for Danmarks Sundeste Virksomhed Økonomiske fordele for både arbejdspladsen og individet ved et sundt liv. v/karsten Engmann, økonomisk ekspert, DR Nyhederne. Motivation og trivsel på arbejdspladsen. v/thomas Milsted, foredragsholder og forfatter. Lodtrækning om præmier til deltagerne. Læs mere om Danmarks Sundeste Virksomhed og SundhedsBørsen på: Henrik skal have et Vækstlån. Skal du? henrik har en god virksomhed, som han vil udvikle og investere i. Banken synes godt om hans planer, men har behov for mere sikkerhed. henrik har brug for et vækstlån. vækstfonden yder vækstlån til små og mellemstore virksomheder i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte. et vækstlån giver ekstra sikkerhed, så banken kan være med på planerne. står du og din virksomhed i samme situation? kontakt os, og hør nærmere om, hvordan du får råd til vækst. læs mere om vækstlån på vf.dk eller ring statens finansieringsfond

4 DANSK ERHVERV offentlige-private alliancer februar 2013 S 4 2 kulturer med forskellige bundlinjer mødes Hvad kan virksomheder og kommuner bruge hinanden til - udover at sælge og købe? Temmelig meget og specielt hvis de mødes om at færdigudvikle virksomhedernes nye velfærdsløsninger til kommunerne, inden disse produkter og services sendes på markedet. Det viser Væksthus Hovedstadsregionens projekt OPALL, der står for Offentlige-Private Alliancer. Af Kristian Kongensgaard Det ligger dybt i produkt- og salgsorienterede personer, at produktet helst skal være fiks og færdig, inden kunderne bliver præsenteret for det i udstillingsvinduet eller på hylden. Men i Væksthus Hovedstadsregionen går projektet OPALL - Offentlige-Private Alliancer - ud på at inddrage potentielle kunder en station før og få deres input til produktet eller servicen. OPALL skaber samarbejder mellem kommuner og virksomheder, så de sammen kan udvikle innovative velfærdsløsninger. Projektet giver virksomheder adgang til at forstå det kommunale marked og matcher den enkelte virksomhed med en kommune, som efterspørger konkrete produkter eller services. En af de virksomheder, der har deltaget i OPALL, er Zealand Care A/S i Vallensbæk. Virksomheden tilbyder både den offentlige og den private sektor køb og leje af hjælpemidler, servicekoncepter og IT-løsninger for hjælpemidler. Frigøre varme hænder Zealand Care og virksomhedens offentlige-private alliancer Marie Louise Løvengreen Rasmussen, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv. samarbejdspartner, e-mergency, har i processen fået sparring fra Ballerup Kommunes hjælpemiddelafdeling omkring udvikling af et nyt produkt. Det er i form af de såkaldte QR-koder, der med en mobilscanner kan returnere noget tekst eller lede videre til et website, og som i det aktuelle tilfælde kan gøre arbejdet med hjælpemidler lettere: Hovedformålet er at udvikle velfærdsteknologi, der kan optimere både brugen af hjælpemidler og den service, de kræver. Dermed kan man i et vist omfang frigøre medarbejdere og deres varme hænder til andre velfærdsopgaver, fortæller Zealand Cares administrerende direktør, Birgitte Dam Kræmmergaard. Kort fortalt kan brugeren eller SOSUassistenten ved at scanne QR-koden på et hjælpemiddel få en lille film frem på mobilen med blandt andet tricks og tips til, hvordan hjælpemidlet skal indstilles, hvordan man pakker det i bilen, passerer en kantsten, eller hvordan hjælpemidlet skal vedligeholdes. Filmen understøttes af en speak på henholdsvis dansk, engelsk og arabisk. Nu ved vi, at det kan lade sig gøre Birgitte Dam Kræmmergaard har kun lovord til overs om både OPALLprojektet og sparringen med Ballerup Kommunes hjælpemiddelafdeling: Kommunen er meget åben for dialog og innovation, og det var et meget kompetent hold, vi præsenterede for vores idé. Kommunens medarbejdere spillede ind med nogle yderligere ønsker til at forbedre produktet. Blandt andet drejede det sig om en chip, der kan fortælle, hvor hjælpemidlerne befinder sig på depotet. Det sparer tid og reducerer nyindkøb. Kommunen kunne også give os nogle vigtige nøgletal, så vi kunne danne os et indtryk af markedets struktur og potentielle omfang. Zealand Cares administrerende direktør erkender, at uden dialogen med Ballerup Kommune og inddragelsen i OPALL-projektet i det hele taget, samt andre forudgående match-projekter, blandt andet i Væksthus Syddanmark, hvor Zealand Cares samarbejdspartner på projektet, e-mergency, blev matchet, ville processen med at udvikle QRkoderne være forløbet noget anderledes: Vi vidste ikke, at det overhovedet var muligt at komme helt ud i det kommunale led og få sparring. Men kommunerne vil gerne, vi har bare skullet vente på, at andre har taget initiativet. Nu ved vi imidlertid, at det kan lade sig gøre. Derfor har vi i Zealand Care også allerede kastet os ud i selv at tage fat i andre kommuner og hospitaler. Eksempelvis har vi i samarbejde med Hvidovre Hospital udviklet et koncept med fleksibel leje af hjælpemidler til patienter i eget hjem. Ta imod OPALL Birgitte Dam Kræmmergaard ser Er du interesseret, så søger OPALL nye virksomheder til offentligeprivate alliancer OPALL, der er støttet af EU s socialfond, skaber samarbejder mellem kommuner og virksomheder i Hovedstadsregionen, så de sammen kan udvikle innovative velfærdsløsninger. Projektet giver virksomheder adgang til at forstå det kommunale marked, og matcher den enkelte virksomhed med en kommune, som efterspørger konkrete produkter eller services. Dansk Erhverv er blandt OPALL s partnere, som også tæller professionshøjskolen Metropol, Væksthus Hovedstadsregionen, DTU, Dansk Industri og KORA. OPALL søger nye virksomheder, i princippet inden for alle brancher, som enten allerede har udviklet produkter eller har idéer til nye produkter til de kommunale velfærdsområder, og som gerne vil have sparring til deres idéer og testet den nye teknologi eller service hos en relevant kommune i Hovedstadsregionen. Læs mere om mulighederne på: eller kontakt velfærdspolitisk chef Marie Louise Løvengreen Rasmussen, Dansk Erhverv, på: Telefon: ikke noget problem i at skulle afsløre et nyt produkt for potentielle kunder, inden det er færdigudviklet: Det perfekte bliver jo aldrig færdig, og derfor bør der i den faglige stolthed indgå en åbenhed over for dialog og en mere søgende tilgang til at finde den optimale løsning. Derfor kan jeg kun anbefale andre virksomheder at tage imod OPALL og Væksthus Hovedstadsregionens tilbud om input og sparring til innovationsprocessen. Den er guld værd. Mit råd er, at man ikke skal være bange for dialogen, og at andre skal få samme idé. For gør de det, så er idéen jo rigtig. Zealand Cares innovation af QRkoderne indgår nu i et bredere produkt, og virksomheden er i gang med en markedsmodningsansøgning. Samarbejdet sker ikke af sig selv Ifølge projektleder Sara Øllgaard, der arbejder med OPALL-projektet i Væksthus Hovedstadsregionen, er Birgitte Dam Kræmmergaard: Man skal ikke være bange for dialogen. Den er guld værd. Sara Øllgaard: Når de to verdener mødes, sker der noget nyt.

5 DANSK ERHVERV POLITIK februar 2013 S 5 Virksomheden Zealand Care er via OPALLprojektet med offentlige-private alliancer ved at udvikle et nyt produkt med blandt andet såkaldte QR-koder. De kan med en mobilscanner returnere noget tekst eller lede videre til et website, og som i det aktuelle tilfælde kan gøre arbejdet med hjælpemidler lettere. der et generelt behov for at fremme samarbejdet mellem virksomheder og kommuner. Herved får de nedbrudt nogle af de barrierer, der ligger i at samarbejde omkring udvikling. Det vil også efter hendes opfattelse være muligt at udvikle slutprodukter, der lever endnu bedre op til brugernes behov: Samarbejdet sker ikke af sig selv, og det er der flere årsager til. For eksempel er nogle private virksomheder af den overbevisning, at de kender markedet og derfor ikke behøver at konsultere brugerne i forhold til udvikling og formning af løsningen. Det er kommunerne ærgerlige over, da de ofte oplever, at de slutprodukter, de køber, ikke lever op til forventningerne, som et bedre kendskab til brugernes behov eller produktets anvendelse ville have rådet bod på. Mange virksomheder ved heller ikke, hvordan de kommer i kontakt med de rigtige personer i kommunen, da de kun er vant til at tale sammen omkring salg og ikke udvikling. Sidst skal nævnes, at begge parter også kan være bange for at overtræde reglerne for offentligt udbud, hvis de taler for meget sammen, påpeger hun. Meget lidt der skal til Sara Øllgaard kalder OPALL-projektet for mødet mellem 2 kulturer med forskellige bundlinjer : De private virksomheder har et overordnet mål om at tjene penge, og de kommunale institutioner har en opgave, der hedder mere og bedre service for færre penge. Men det er i virkeligheden ofte meget lidt, der skal til for at opnå gensidig forståelse og interesse. Når parterne bliver sat sammen for at udvikle, oplever kommunens personale, at de bliver benyttet som eksperter, og at virksomhederne tager imod deres viden og idéer med kyshånd, siger hun og peger på, at parterne også har forskellige perspektiver på begrebet innovation: Hvor den private virksomhed arbejder med innovationsprocesser i en struktureret proces, som involverer farvede post-its og brainstormingøvelser, er innovation i kommunerne kendetegnet ved hverdagsinnovation. Her foregår processerne som en mere eller mindre ubevidst del af deres arbejde som en måde at agere på de konstante forandringer, de er underlagt, hvor de tilpasser brugen eller tiden til rammerne. Når de to verdener mødes, sker der noget nyt. OPALL-projektet fungerer som fødselshjælper for den proces. Det er et håb, at når parterne har prøvet at samarbejde, og set den værdi der kan komme ud af det, at de vil gøre det som en fast del af deres udviklingsarbejde for at skaffe sig mere viden og dermed bedre produkter til slutbrugeren - produkter der også har større salgspotentiale for virksomheden, konkluderer Sara Øllgaard. Plads til mange idéer Dansk Erhverv er en af partnerne bag OPALL. Velfærdspolitisk chef Marie Louise Løvengreen Rasmussen er organisationens repræsentant i OPALL-teamet og har særlig erfaring med de udfordringer, Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder oplever i mødet med det offentlige. Hun siger: I OPALL-projektet handler det om at skabe nye økonomiske bæredygtige velfærdsløsninger i praksis - ikke ved lange udviklings- og innovationsforløb, der alt for ofte dør ud, når projektmidlerne ophører, men ved at matche virksomheder og kommuner med fælles interesser. Vi har ikke på forhånd lagt os fast på veldefinerede store projekter. Der er plads til mange idéer til bedre velfærdsløsninger fra både virksomhederne og kommunerne. De idéer, der viser sig at have et bæredygtigt vækstpotentiale med reelle afsætningsmuligheder hos det offentlige, kan vi herefter understøtte yderligere. Dermed undgår vi at poste en masse midler i udviklingsprojekter, hvor der reelt ikke er købsvillighed i det offentlige. For få kommuner satser på private arbejdspladser Fortsat fra forsiden Af Dorthe Pihl Erhvervspolitik er også beskæftigelsespolitik Men er der slet ikke virksomheder, der ikke er velkomne i Ballerup kommune? Vi er ikke interesserede i eksempelvis store lagerhaller, der tager relativt meget plads uden at skabe særligt mange arbejdspladser. Det er ikke attraktivt for os, men til gengæld vil vi gerne have nogle flere handels- og servicevirksomheder, så vi har job til de relativt mange borgere i kommunen, som har korte eller mellemlange uddannelser. På den måde forsøger vi at tænke erhvervs- og beskæftigelsespolitikken sammen, understreger borgmester Jesper Würtzen. Hvad kan kommunerne gøre for erhvervslivet? Hos Dansk Erhverv arbejder underdirektør Niels Milling regionalt for at skabe dialog og større forståelse for vigtigheden af, at flere kommuner gør mere for at skabe og tiltrække flere private arbejdspladser: Velfærd koster, og de offentlige ydelser skal betales med private penge - derfor bør alle kommuner arbejde systematisk og struktureret med en ambition om at skabe gode rammevilkår for private virksomheder. Kommunen skal have en klar erhvervsstrategi, så en virksomhed kan vurdere, hvad den kan forvente sig af kommunen: Hvad kan den tilbyde erhvervslivet? Er den åben over for dialog, og har den en effektiv og løsningsorienteret myndighedsbehandling? Det er helt afgørende for, om man er en attraktiv erhvervskommune, understreger han. Underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv. Den gode erhvervskommune ifølge Dansk Erhverv Underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv, har følgende bud på fem afgørende punkter for den attraktive erhvervskommune: Kommunen bør have en klar strategi for, hvad den vil med erhvervslivet. Kommunen skal levere en god, enkel og markedsorienteret myndighedsbehandling. Kommunen skal sikre en nem og enkel indgang til kommunen og korte sagsbehandlingstider på godkendelser af forskellig art - med mulighed for løsningsorienteret dialog. Kommunerne skal skabe attraktive byrum og kulturelle miljøer. Kommunen skal etablere et forum for erhvervslivet - eksempelvis et erhvervsråd. Til en god erhvervskommune hører en god infrastruktur. Borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune: Vi vil gerne have nogle flere handelsog servicevirksomheder. Foto: Colourbox.

6 DANSK ERHVERV medlemsrabatter februar 2013 S 6 Tjen penge på dit medlemskab Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. DONG ENERGY Få en attraktiv aftale med rabat på naturgas og naturgasservice. TED Alert Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt. Dansk Erhverv Pension Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet. Telenor Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og almindelige abonnementer. Udbudsvagten Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud og licitationer. Økonomisk Ugebrev CFO Få et tidsskrift med tendenser og brancheanalyser. Comet Consular Services Visum, legaliseringer og oversættelser. Jobzonen Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter. Dansk Erhverv Forsikring Få forsikring med lave præmier og bred dækning. NODECO Inkasso Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året. Læs mere om medlemsfordelene på: Kontakt Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon: Den danske fællesstand på Mobile World Congress vil i år komme til at rumme 11 virksomheder. Den mobile verdens slaraffenland 11 virksomheder deltager i år på den danske fællesstand på verdens største mobilmesse, Mobile World Congress i Barcelona. Af Kristian Kongensgaard Den spanske by Barcelona vil en tid endnu blive husket som den by, hvor det danske håndboldlandshold led et stort knæk i en VM-finale. Men efter dagene mandag den torsdag den 28. februar 2013 vil den i mobilverdenen - også i Danmark - igen blive husket som hjemsted for årets højdepunkt, Mobile World Congress, verdens største og førende messe for mobilteknologier og løsninger. 11 danske virksomheder, heraf 4 tilbagevendende og 7 nye, er tilmeldt IT-Branchens fællesstand på messen. Det er branchens vigtigste messe overhovedet. Producenter, serviceudbydere af mobiltelefoner og beslutningstagere fra hele verden besøger messen. Fællesstanden giver de deltagende virksomheder en global platform og synlighed, som det vil være vanskeligt at opnå, hvis de skulle udstille individuelt, siger eksportkonsulent Mimi Ipsen, Dansk Erhverv, og tilføjer: Det giver også en god synergieffekt at udstille sammen med andre. Både større synlighed over for de besøgende, business netværk samt videndeling omkring teknologi. Babak Djarahi, der er direktør for IT-Branchens forretningsnetværk, peger på, at det er et ekstremt stærkt dansk hold, der tager med til Barcelona i år: De 11 virksomheder har alle potentiale til at slå igennem og skabe international vækst. Virksomhederne på standen får en helt unik mulighed for at vise sig frem og komme i direkte kontakt med nye kunder og samarbejdsparter. Takket være et godt samarbejde med Eksportrådet og den danske ambassade i Spanien kan vi stille med den største stand nogensinde og vise, at Danmark er med helt fremme inden for mobilteknologi. Danske virksomheder på fællesstanden på MWC Telebilling. Simservice. 2Operate. Am3D. Netfors. Leikr. NorthQ. The Eye Tribe. Hippih. BridgeIT. Voicebird. Mobile World Congress 2013 Er verdens største messe for produkter, løsninger og teknologier inden for den mobile verden. Gør deltagerne klog på den nyeste udvikling i branchen og de seneste teknologier inden for det eksplosivt voksende apps community. Giver mulighed for international matchmaking med nye, potentielle samarbejdspartnere fra hele Europa. Har flere end af branchens førende udbydere af mobile produkter, services og teknologier som udstillere. Er ramme om årets App Planet, der ventes at samle flere end appudviklere. Rummer verdens største forbrugerbrands, der giver mobile markedsføringstips.

7 DANSK ERHVERV turisme februar 2013 S 7 Sådan får kystturismen medvind - igen Dansk Erhverv vil revitalisere turismen langs de danske kyster med følgende tiltag: Styrket konkurrenceevne til virksomhederne Der er store barrierer for at give erhvervet konkurrencedygtige vilkår. Vi har meget høje energiafgifter og Europarekord i moms og punktafgifter. Det bliver vi nødt til at se på og få udarbejdet holdbare løsninger for at styrke erhvervets fremtidsmuligheder i en heftig international konkurrence. Styrket markedsføring og større synlighed Øgede midler til markedsføring af Danmark er en investering - ikke en udgift. Vi skal kunne matche det hårde markedsføringstryk på de relevante markeder - og det kræver flere midler. Udvikling af attraktive og unikke oplevelser Vi skal ikke kun sælge en overnatning. Vi skal sælge en unik, attraktiv totaloplevelse af Vesterhavet, den lokale mad, aktiv ferie, kulturoplevelser og meget mere. Det kræver innovation og udvikling - ikke midt på tværs af værdikæden. Under paneldebatten om kystturisme ses fra venstre: Direktør Carlos Villaro Lassen - Feriehusudlejernes Brancheforening, professor Lise Lyck - Copenhagen Business School, direktør Poul Fejer Christiansen - Campingrådet, direktør Christian T. Ingemann - Dansk Erhverv, samt turismeordførerne Hans Christian Thoning - Venstre, og Julie Skovsby - Socialdemokraterne. Yderst til højre ordstyrer Ole Krohn - finansredaktør på TV2. Foto: Kaj Bonne. fakta om Dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse I forbindelse med konferencen udgav VisitDenmark, Videncenter for Kystturisme og Dansk Erhverv denne pjece på 20 sider. Den kan downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside: Markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv, præsenterede organisationerne bag konferencen, der blev holdt i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København. Foto: Kaj Bonne. Læs reportagen fra konferencen om kystturisme på de følgende sider

8 DANSK ERHVERV turisme februar 2013 S 8 Kysten er klar til flere turister Kystturismen er en central del af dansk turisme, der bidrager betydeligt til at skabe vækst og beskæftigelse. Desværre har krisen betydet tabte overnatninger de seneste år. Derfor satte 8 organisationer på en konference hos Dansk Erhverv fokus på, hvordan kystturismen kan blive en endnu stærkere vækstskaber. turisme Af Kristian Kongensgaard Turismens kinderæg kaldte markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv, de 3 vigtigste begrundelser for at øge kystturismen i Danmark, da hun bød velkommen til de over 200 deltagere i konferencen Kystturismen som vækstskaber : Det ene er øget omsætning i et eksporterhverv. Det andet er nye arbejdspladser, der ikke kan outsources, og især til lavt- og kortuddannede. Det tredje er vækst i landets yderområder. Det kan være forskellen på liv og død for de lokale butikker, om turistsæsonen er god eller dårlig, sagde hun og påpegede, at kystturister måske ikke bruger så mange penge som andre turister. Men der er mange af dem, og de bliver længere. For Mette Feifer var målet med konferencen at finde holdbare og fremadrettede løsninger for kystturisme: For eksempel at udvikle oplevelsespakker i stedet for enkeltprodukter. Turismeprofessoren Terry Stevens fra Storbritannien lovede både at provokere og udfordre konferencedeltagerne med sit indlæg The Opportunity for Denmark to be Innovative : I skal skille jer ud. I skal ikke nødvendigvis være den bedste - men den eneste. Vær dansk og lad være med at kopiere andre. Fortæl mig jeres historie, for verden vil vide noget om jer. I har globale brands som Borgen, Carlsberg og Lego - og angrib alle sanser! Terry Stevens manede også til mere samarbejde: Jeres konkurrent er ikke ham ved siden af, men udenlandske destinationer. Opråb fra vandkanten Sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig talte om Nye rejsemønstre i turistbranchen : Fra at ferie er lig med afslapning gælder det nu om at få opfyldt helt specifikke behov. Det giver mulighed for at tiltrække en global nichegruppe. For der er mindst et par millioner andre derude, der har den samme specielle interesse. Det skal være gennemførte koncepter, hvor vi også tør vælge det fra, som, vi synes, ikke er god kvalitet. Men generelt vil turister det samme som de lokale, og man skal blande dagligdagen med turisme og markedsføre det. Administrerende direktør Jan Haapanen, feriehusudlejningsvirksomheden Novasol, kom med et opråb fra vandkanten : Det er så lidt, der skal til for at fremme udlejningen af feriehuse: Hvorfor må man ikke eje mere end 2 huse til udlejning, og hvorfor kan udlejerne ikke slippe for elafgift som andre erhverv? Skattereglerne kunne også ændres til fordel for udlejning af huse på landet. Bygningsrestriktioner ved kysten bør lempes, så vi kan udvikle en strandkultur, som vi for eksempel ser på øen Sild og andre tyske strande. Tyskerne fylder bilen hjemmefra Turismechef Claus Rex, Cyklistforbundet, var naturligt nok en varm fortaler for at gøre dansk cykelkultur til en større og bredere turistoplevelse. Hvordan det kan udmøntes, fremgik af en artikel med ham her i bladet i den forudgående udgave, nr Købmand Kim Poulsen, Spar i Nr. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen drøfter turismepolitik med direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. De 3 Cases fra kysten blev leveret af, fra venstre, købmand Kim Poulsen - Spar i Nr. Vorupør i Thy, turismechef Claus Rex - Cyklistforbundet, og administrerende direktør Jan Haapanen - Novasol. Vorupør i Thy, lagde ikke skjul på detailhandlens udfordringer: Udover vind og vejr gør priser og omkostninger det svært. Tyskerne fylder bilen hjemmefra - også med pejsebrænde. Vi mangler at få koordineret de forskellige interesser, og det er nok, fordi krybben er tom. Ganske vist har vi stadig en konkurrencefordel, selv om åbningstiderne nu er blevet yderligere liberaliseret, fordi vi kan arbejde timer om dagen i turistsæsonen og mindre om vinteren. Discountkæderne satser på en jævnere omsætning hele året. Grøn omstilling til blå kystturisme Ifølge direktør Lars H. Olsen, Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande, er Fakta om kystturisme - ikke kun tørre tal : Vi har over 1 million gæster og ikke mindst en loyal base af turister. Men deres behov ændrer sig, og vi skal hele tiden være opmærksom på i hvilken retning, det sker. Desuden skal vi ikke være bange for at satse på destinationer. Selv om vi har turister overalt, skal vi prioritere steder, hvor vi gerne vil have flere. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen understregede, at branchen skal udvikle sig via grøn omstilling til blå kystturisme : For det første skal det ske med fokus på målgrupper og markeder. For det andet skal det være nemt at være turist i Danmark. For det tredje skal tilbuddene til turisterne have en høj kvalitet. Hun lovede smidigere regler for indrejse: Hvad nytter en smuk solnedgang ved Skagen, hvis man ikke kan komme igennem paskontrollen i Kastrup, spurgte hun lakonisk, og lovede også at sætte et kritisk blik på administrativt bøvl. Tyskerne holder ikke på pengene Lars Ramme Nielsen, VisitDenmarks markedschef for Tyskland, skulle svare på spørgsmålet Hvad vil tyskerne i Danmark? : Det er en fordom, at tyske turister

9 DANSK ERHVERV turisme februar 2013 S 9 Sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig. Lars Ramme Nielsen, VisitDenmarks markedschef for Tyskland. Direktør Lars H. Olsen, Videncenter for Kystturisme. Terry Stevens, professor i turisme, Storbritannien. ikke bruger ret mange penge. De opholder sig i gennemsnit 11 døgn i Danmark og bruger kr. Der er 3,8 millioner tyskere, der overvejer at tage på ferie i Danmark, så potentialet er der. Tyskerne vil cykle, fiske, sejle i lystbåd, have deres hund med og sætter pris på sundhed. Desuden vil de gerne vandre, som er meget populært i Tyskland. Direktør Steen Sleikjær, Hvidbjerg Feriecenter ved Blåvand, havde både dårlige og gode nyheder med til konferencen: Vi har de seneste år tabt tyske turister, og det er cirka en tredjedel. Til gengæld har vi fået flere danske turister til at opveje de tyske tab. Han efterlyste lempeligere rammevilkår for kystturismen, blandt andet flere tilladelser til at bygge med havudsigt. Eksempelvis kunne feriecentret ikke få lov til at opføre hytter ud mod havet og har i stedet med stor succes gjort det på pæle i en sø. Vil oprette 150 nye arbejdspladser om året Udviklingschef Peter Donslund, Ringkøbing-Skjern Kommune, skulle på konferencen gøre sig nogle tanker om Kommunens rolle som medspiller : I kommunen er der feriehuse, og vi arbejder tæt sammen med turismeorganisationerne. Der er i øjeblikket arbejdspladser i kommunens turismeerhverv, og målet er 150 nye arbejdspladser om året. De skal tilvejebringes ved at udvikle vejruafhængige oplevelser året rundt. Til diskussionen om skatter og afgifter sagde han: I Tyskland har man en kurskat, der går til investeringer i turisme. Det ville være fantastisk, hvis vi havde noget tilsvarende. vi kystturismen? lagde Venstres turismeordfører, Hans Christian Thoning, for: Det må ikke blive dyrere og skal helst blive billigere at være turist. Eksempelvis med lavere energiafgifter, som vi foreslog at bruge 50 millioner kr. på i finansloven for Vi vil gerne bruge flere penge på at få flere turister, for vi udnytter kun 60 procent af potentialet. Han pegede dog på, at der er gjort flere tiltag de senere år. Blandt andet er det skattefrie bundfradrag for feriehusudlejning hævet fra kr. årligt. Turismeordfører Julie Skovsby, Socialdemokraterne, spurgte retorisk, hvorfor vi skal genstarte kystturismen: Hvorfor ikke bare satse på storbyog erhvervsturisme? Vi skal satse på kystturismen, fordi den kan skabe efterspørgsel og give mange flere forskellige job end på alle andre områder. Desværre har der også været en negativ produktivitetsudvikling i turismen, og erhvervets vilkår er ikke kun et spørgsmål om afgifternes størrelse. Men skal der lempes på afgifterne, skal det være fuldt finansieret. Viden kommer ikke frem Professor Lise Lyck, Copenhagen Business School, understregede behovet for samarbejde: Det nytter ikke, at turismeerhvervets udøvere befinder sig i hver sin osteklokke. Samme glatte lag fik markedsføringen - eller mangel på samme: De kulturelle seværdigheder er meget vigtige. Men der står aldrig noget om, hvordan man kommer derhen. Det er også vigtigt, at der foregår en sammenhængende produktudvikling. Turisterne vil have noget, der er klar på beslutningsbrættet. Professoren kritiserede også manglen på blandt andet cost benefitanalyser og løbende beretninger om udviklingen: Viden kommer ikke frem til beslutningstagerne, pointerede hun. Direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, pegede på, at opgaven er at skabe vækst i det samlede erhvervsliv: Der er desværre en tendens til at pleje sin egen Hassan. Men det særlige ved turismen er, at den kan tilbyde beskæftigelse i hele fødekæden, uanset uddannelses- og kompetenceniveau. Han argumenterede også for ens rammevilkår uanset erhverv: Både tomatproducenten og klejnsmeden betaler mindre i energiafgifter end turismeerhvervene, og det er ikke rimeligt. Vi kan også bare lukke og slukke Direktør Poul Fejer Christiansen, Campingrådet, argumenterede også for bedre rammevilkår for kystturismen, fordi den har en særlig positiv beskæftigelsesmæssig effekt i de egne af landet, hvor arbejdsløsheden er høj, og hvor der er forholdsvis mange ufaglærte og kortuddannede. Han følte sig også nødsaget til at lange ud efter dele af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens indlæg: Det harmonerer ikke, at vi både skal være grønne og have mange flere nye flyruter, der tilmed ikke betaler energiafgift. Direktør Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening, beklagede sig over, at mange politiske tiltag trækker den modsatte vej af vækst i kystturismen: For eksempel har politikerne fjernet tilskuddet til solceller. Men vi kan selvfølgelig også bare lukke og slukke for turismen, som vi har gjort med tekstilindustrien og skibsværfterne. Der er imidlertid job i kystturismen, og erhvervet er i gode hænder. Bare se på Ringkøbing-Skjern kommune, hvor man satser på 150 nye job om året. Det er flere, end den nuværende regering har skaffet af akutjob. Foto: Kaj Bonne Udnytter kun 60 % af potentialet I paneldebatten Hvordan genstarter Direktør Steen Sleikjær, Hvidbjerg Feriecenter ved Blåvand, med udviklingschef Peter Donslund, Ringkøbing-Skjern Kommune, i baggrunden.

10 DANSK ERHVERV erhvervsjura februar 2013 S 10 Ligebehandlingsnævnet i frontalt angreb mod den selvstændige handelsagent Det er af afgørende betydning for dansk erhvervsliv, at virksomheder kan gøre brug af selvstændige handelsagenter, når der skal formidles varer til danske eller udenlandske kunder. Men Ligebehandlingsnævnet kaster grus i maskineriet ved at betragte handelsagenten som lønmodtager og dermed være omfattet af ligebehandlingsloven. erhvervsjura Af Sven Petersen Erhvervsjuridisk fagchef Dansk Erhverv For mange virksomheder er brugen af handelsagenter en billig og effektiv måde at sætte skub i salget på. I modsætning til ansatte sælgere skal en handelsagent typisk først aflønnes i det øjeblik, der bliver solgt noget, idet handelsagenten normalt udelukkende aflønnes ved provision. I slutningen af 2012 afsagde Ligebehandlingsnævnet dog en kendelse, der kaster grus i maskineriet. Nævnet betragtede en ganske almindelig handelsagent som værende en lønmodtager i ligebehandlingslovens Søg rådgivning hos Dansk Erhverv Vi er altid klar til at hjælpe vores medlemmer med at løse erhvervsjuridiske problemstillinger. Så kontakt os endelig - og gerne i god tid, opfordrer Sven Petersen. forstand. Agenten var derfor beskyttet af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn. I den konkrete sag modtog den kvindelige danske agent, der arbejdede på det norske marked, en erstatning på kr. efter ligebehandlingsloven, hvilket naturligvis faldt i god jord. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at agenturgiver havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af agentaftalen ikke var begrundet i agentens graviditet. Der var på ingen måde et lønmodtager forhold Dansk Erhverv er rystet over afgørelsen. Der var nemlig tale om et ganske almindeligt handelsagentforhold, hvor agenturgiveren på ganske sædvanlig vis bad om markedsrapporter og om agentens deltagelse på messer. Men herudover blandede agenturgiveren sig ikke i agentens arbejdstid, salgsruter mv. Der er helt klart ikke tale om et over-/underordnelsesforhold, hvilket normalt karakteriserer lønmodtagerforhold. Agenten afholdt samtlige egne omkostninger til transport og overnatning uden for hjemmet og modtog provision på baggrund af en fremsendt faktura. Agenten var momsregistreret, og agenturgiveren indeholdt ikke A-skat. For Dansk Erhverv at se forelå der på ingen måde et lønmodtager forhold. Handelsagenten er ikke på vej ud Mange mener, at handelsagenter er på vej ud af distributionskæden. Det er ikke tilfældet. Mange virksomheder i tekstil- og smykkebranchen gør brug af agenter i salgsøjemed. Det er vigtigt, at disse virksomheder kan indrette sig efter handelsagentlovens regler og ikke andet. Agenturgiverne skal ikke kunne rammes af krav, der Foto: Colourbox. Dansk Erhverv er rystet over, at Ligebehandlingsnævnet har tilkendt en kvindelig dansk handelsagent, der arbejdede på det norske marked, en erstatning på kr. Hendes agenturgiver havde opsagt agentaftalen med hende, mens hun var gravid. Men som handelsagent er hun slet ikke lønmodtager men selvstændig og dermed ikke omfattet af ligebehandlingsloven, mener Dansk Erhverv. udspringer af love, der vedrører lønmodtagerforhold. Det samme gælder handelsagenten. Også han - eller hun - har brug for at blive accepteret som selvstændig erhvervsdrivende. Stilles der spørgsmålstegn ved dette, giver det en masse problemer - ikke mindst i forhold til skattevæsenet. Her har vi i forvejen en del afgørelser, der er lige lovligt langt fremme i skoene med hensyn til at statuere lønmodtagerforhold. Herudover mister man sin ret til godtgørelse efter handelsagentloven, hvis man lige pludselig ikke er agent i lovens forstand, men ansat handelsrejsende. Hvad kan man gøre? Men kan man gøre noget for at mindske risikoen for at blive stemplet som lønmodtager? Handelsagenten kan naturligvis drive sin agenturvirksomhed i selskabsform. Dette giver såvel skattevæsenet som Ligebehandlingsnævnet - alt andet lige - lidt færre strenge at spille på, når de vil argumentere for lønmodtagerforhold. Men selv i den situation kan man ikke føle sig helt sikker. Er man som agent samtidig eneanpartshaver i eget anpartsselskab, er der en nærliggende risiko for, at myndighederne vil sige, at der er tale om at omgå reglerne for lønmodtagere. Dansk Erhverv vil nu overveje, om Ligebehandlingsnævnets afgørelse må give anledning til at arbejde for at få revideret handelsagentlovens definition af, hvornår der er tale om en handelsagent - eller hvad man ellers kan gøre for at rette op på denne uheldige udvikling. Erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv, belyser aktuelle erhvervsretlige emner set fra medlemsvirksomhedernes synsvinkel.

11 DANSK ERHVERV børsen februar 2013 S 11 VELKOMMEN PÅ BØRSEN Lad Børsens smukke lokaler være rammen om dit næste arrangement Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontaktoplysninger: Søren Elley Calundann Lars Skriver Telefon: Børsbroen Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Børsgade Børsen Indgang Børsgade Chr. IV s Bro Slotholmsgade Knippelsbro 02

12 DANSK ERHVERV innovation februar 2013 S 12 Vi tror ikke på små forandringer Google Danmarks administrerende direktør, Peter Friis, og direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, er enige om, at Danmark er en af de ledende internetnationer i verden, men at potentialet langt fra er udnyttet. Politikere og virksomheder mangler risikovillighed til at satse yderligere. Af Kristian Kongensgaard I Googles danske hovedsæde må der efter det amerikanske moderselskabs retningslinjer ikke være længere end 15 meter mellem medarbejdernes arbejdspladser og kantinen med salatbuffet, køleskabet med vand i talrige varianter og hylden med slik. Det svarer også nogenlunde til afstanden fra tanke til handling i den internationale koncern, der har skabt sin succes på at forfølge sine kunders interesser: Nemlig at foretage de tunge digitale løft for virksomhederne, der så kan koncentrere sig om at udvikle og lægge deres egne produkter og services ovenpå. De mest succesfulde opfinder meget lidt Samme dag kort før jul, hvor den danske regering skulle præsentere sin nye innovationsstrategi, satte administrerende direktør Peter Friis, Google Danmark, og direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, innovation sig sammen for at drøfte, hvad der kan og bør gøres for at udvikle digitaliseringen af Danmark. Udfordringen er ikke flere og større innovationspuljer eller mere infrastruktur. Succes kommer ikke nødvendigvis af nye opfindelser, for de mest succesfulde virksomheder opfinder meget lidt. I stedet drejer det sig om at få budskabet ud om at udnytte alle de muligheder, vi allerede har. Det er ikke muligheder, der mangler - det er risikovillighed. Tænk, hvis vi nu for eksempel udrullede gratis bredbånd i hele Danmark og dermed kunne sætte agendaen for fremtidens investeringer, handlen og ageren på nettet, påpeger Peter Friis. Hans påstand er, at virksomheder, der udnytter nettets muligheder, er 4-8 gange mere succesfulde end de virksomheder, der ikke gør: Det er især de små og mellemstore danske virksomheder, der halter grueligt bagefter. Selvom 9 ud af 10 virksomheder har en hjemmeside, består den i mange tilfælde ikke af meget mere end et billede, simple informationer og et telefonnummer - en slags digitalt visitkort, der sjældent opdateres og derfor drukner blandt milliarder af andre sider. Alt for få virksomheder innoverer løbende Ifølge Peter Friis benytter kun cirka en fjerdedel af danske virksomheder deres hjemmeside som aktiv kanal for eksempelvis kontakt til virksomheden, bestilling eller køb af varer og tjenester. Selv blandt detailhandlen har kun cirka 40 procent en webshop. Vi bliver nødt til at adoptere nye teknologier hurtigere og være langt mere innovative i forretningsmodellerne, hvis vi skal stå os i den internationale konkurrence. De andre kommer ikke til at vente på, at vi får sat stikket ordentligt i. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv Christian T. Ingemann er enig i, at der er behov for at give disse virksomheder et venskabeligt skub til at udnytte nettets muligheder endnu mere og bedre. Men der skal også konstant nye varer på hylderne: Der er stadig alt for få virksomheder, der løbende innoverer inden for markedsføring, organisation, processer og udvikler nye produkter, services eller ydelser. Det vidner om, at der er et klart forbedringspotentiale, også når vi diskuterer de samfundsmæssige rammer for innovation. Risikovilligheden skal starte hos politikerne - og det kniber desværre. Der er ikke længere forskel på politikere og de altid for forsigtige embedsmænd. Virksomhederne skal sættes i centrum af det offentlige innovationssystem - frem for systemet selv. Vi har ikke været i stand til at indrette de politiske rammevilkår optimalt i forhold til den danske erhvervsstruktur. Det nuværende offentlige innovationssystem hænger til dels fortsat fast i gamle normer og bør i stedet tage udgangspunkt i virksomhedstyper, som udgør Danmarks vækstpotentiale - servicesektoren, påpeger han. Skal tænke i jobskabelse Christian T. Ingemann ser for sig en ambition for Danmark om at gøre landet til ét stort hot spot for digitalisering: Men skal vi kunne påvirke regering og folketing i den retning, skal vi tænke i jobskabelse, for det er stort set det eneste, de tænker på. Den er Peter Friis helt med på: I Google bidrager vi gerne til at udvikle de digitale muligheder, og vi kan også gøre det uden, at vi i første omgang behøver at tjene penge på det, for det gør vi på så meget andet. Vores måde er at gå konsekvent og helhjertet til værks. Vi tror ikke på små forandringer. Dansk Erhverv kan bidrage med de modige beregninger på, hvad initiativerne kan generere af større salg og flere arbejdspladser og klæde medlemsvirksomhederne på til at udnytte mulighederne. Mærkbare forandringer er heller ikke fremmed for Christian T. Ingemann. Han ser gerne Danmark kickstarte som videnservicenation: Danskerne skal på tæerne, hvis vi skal være i høj kurs på et globalt arbejdsmarked og imødegå provinsmentalitet og national selvtilstrække- Foto: Kaj Bonne. Direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, til venstre, og administrerende direktør Peter Friis, Google Danmark, satte sig sammen for at drøfte, hvad der kan og bør gøres for at udvikle digitaliseringen af Danmark.

13 DANSK ERHVERV innovation februar 2013 S 13 Internettet Halvdelen af salget i detailhandlen vil i 2020 ske online. Internettet bidrager ifølge BCG - Boston Consulting Group til den danske samfundsøkonomi med cirka 95 milliarder kr. hvert år. Det svarer til 5,8 procent af det danske bruttonationalprodukt. Omkring mennesker er i dag beskæftiget i internetbranchen. Det vil sige i virksomheder, hvor internettet udgør grundstenen. Danmark er nr. 1 målt på adgang til, anvendelse af og forbrug på internettet - også ifølge BCG. Den danske befolkning handler og researcher hver dag varer og tjenester på både computere og mobiler i en grad, der gør os blandt de mest online-parate befolkninger i verden. 77 procent af den danske befolkning mellem har handlet online - til forskel fra det europæiske gennemsnit på 37 procent. (Kilde: FDIH - Foreningen for Dansk Internet Handel). I 2012 handlede danskerne online for 51 milliarder kr., 11 procent mere end i (FDIH). 7 ud af 10 oplyser, at de har undersøgt et produkt eller en tjeneste fra deres mobil. (FDIH). lighed. Det gælder kulturforståelse, sprogkundskaber, markedskendskab, forretningsindsigt, åbenhed og nysgerrighed - kort sagt global parathed. Vi ønsker konkret, at alle danske studerende på de videregående uddannelser får et kørekort i interkulturel forretningsforståelse, og at det bliver obligatorisk at opholde sig et semester i udlandet. Det er ikke muligheder, der mangler - det er risikovillighed. Tænk, hvis vi udrullede gratis bredbånd i hele Danmark og dermed kunne sætte agendaen for fremtidens investeringer, handlen og ageren på nettet. Peter Friis, administrerende direktør, Google Danmark Internettet er den stærkeste vækstmotor Peter Friis er også meget opmærksom på den internationale konkurrence. Set fra hans stol står Danmark midt i en hård international kamp - også på hjemmebane: Vi har alle redskaberne, og det er også de andre, der skal lære af os. Internettet er den stærkeste vækstmotor i Danmark, og Danmark er en af de ledende internetnationer i verden. Vores IT-infrastruktur er blandt verdens bedste, og vores offentlige myndigheder er blandt de mest digitaliserede. Men vi taber terræn til udlandet, fordi mange virksomheder som nævnt før ikke udnytter deres muligheder, og internettet kender ingen landegrænser. Den største barriere er manglende viden og tidsmæssige ressourcer lokalt i virksomhederne. Det betyder tabt fortjeneste for SMV erne og et kæmpe uudnyttet vækstpotentiale for Danmark. Ny teknologi skal adopteres hurtigere Derfor er Dansk Erhverv også godt tilfreds med, at det nu er lykkedes at påvirke regeringen til at nedsætte et særligt vækstteam for IKT. Organisationen står på spring for at give konkrete indspark til såvel bedre rammevilkår for selve IKT-branchen som stærkere incitamenter til, at det brede private erhvervsliv i højere grad udnytter teknologiens muligheder til at skabe vækst: Vi bliver nødt til at adoptere nye teknologier hurtigere og være langt mere innovative i forretningsmodellerne, hvis vi skal stå os i den internationale konkurrence. De andre kommer ikke til at vente på, at vi får sat stikket ordentligt i, konstaterer Christian T. Ingemann. De tunge digitale løft Google har et begreb, der hedder win the moments that matter. Det vil sige, at med internettet har virksomhederne fået en unik mulighed for at være til stede nøjagtig på det tidspunkt, hvor en potentiel kunde efterspørger et produkt eller en service: I dag er det muligt at måle og veje næsten alting på nettet, og det handler om at benytte den viden aktivt. Der er ingen grund til at gøre alting selv - uanset om du er en stor eller lille virksomhed. Man skal benytte alt det, der er skabt til at tage de tunge digitale løft i virksomheden og bygge sin intelligens og sine produkter og services ovenpå. Det er det, der skaber nyt, lyder det fra Peter Friis. Vi tager et stort spring og ser hvad der sker Et bogstaveligt talt visuelt eksempel på, hvad han mener med at benytte eksisterende viden, kompetencer og teknologi fra et tungt løft, er Google Street View, hvor gader bliver fotograferet og er tilgængelige på nettet. Nu behøver man ikke nøjes med at kigge på et foto af en bolig, der er til salg eller til leje. Nu kan man se nabohusene og hele kvarteret. Ejendomsmægleren har fået helt nye Google. Google havde ikke på forhånd fantasi til at forestille sig alle de muligheder, Street View giver. Men mange erhverv har glæde af den innovative billedteknologi, der gør det muligt for brugerne at tage en virtuel slentretur som her ved Københavns Rådhus. muligheder, ligesom transport- og logistikvirksomheder på forhånd kan forberede sig på, hvor de skal hente eller bringe varer. Vinduespudseren kan sidde hjemme og udregne tilbud sammen med andre håndværkere. Google havde naturligvis ikke på forhånd fantasi til at forestille sig alle de muligheder, Street View giver. Det er netop kernen i innovationen: Vi tager et stort spring, som nok skal flytte noget. Vi ved bare ikke helt, hvad det er: Vi har ingen speciel innovationsafdeling i Google. Det beskæftiger vi os alle sammen med. 70 procent af vores ressourcer anvender vi på Googles kerneområder og cirka 20 procent på perifere aktiviteter. Vi er forpligtet til at anvende de sidste 10 procent på noget, der skal ligge helt uden for Googles forretningsområder. Dette har blandt andet resulteret i udviklingen af de førerløse biler, der nu kører rundt i USA. Det kan vi gøre, fordi vi tjener en masse penge, slutter Peter Friis. Invitation til Årsdag 2013 Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved tirsdag den 14. maj 2013, hvor Dansk Erhverv i Bella Center i København endnu engang på sin Årsdag vil sætte dagsordenen for fremtidens servicesamfund. Mød blandt andre talere som statsminister Helle Thorning-Schmidt, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og CEO Jimmy Maymann, The Huffington Post. Tilmelding under Arrangementer. Foto fra Dansk Erhvervs Årsdag Fotograf: Kaj Bonne.

14 DANSK ERHVERV kurser februar 2013 S 14 Kurser Sådan undgår du at havne i Forbrugerklagenævnet København Onsdag den 20. februar 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 13. februar Aarhus Onsdag den 20. marts 2013, kl Sted: Restaurant16/Sechzehn (Mad med Smag), Europa Plads 16, Århus C. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 13. marts På kurset behandles følgende emner: Hvilke informationer om produktet skal forbrugeren som minimum have i forbindelse med salget? Hvilke rettigheder har forbrugeren, både ved handel i fysiske og netbutikker? Hvordan behandles sagerne ved Forbrugerklagenævnet, og hvad koster det at tabe en sag? Tips til god reklamationsbehandling. Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hjemmesiden: under Arrangementer og kurser, og dér kan man også tilmelde sig on-line. TILMELDING E-handel: Få styr på reglerne for markedsføring og salg Torsdag den 7. marts 2013, kl Sted: Restaurant16/Sechzehn (Mad med Smag), Europa Plads 16, Århus C. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 28. februar På kurset vil blandt andet nedenstående emner blive gennemgået med udgangspunkt i seneste praksis: Ansvaret for hjemmesiden. Beskyttelse af dit domænenavn og varemærker. Markedsføring. Aftaleindgåelse. E-handelslovens regler. Betaling. Hvem kan deltage? Alle, der ønsker at etablere e-handel, eller allerede er i gang. Underviser Sonny Kristoffersen, advokat og ekstern universitetslektor. Martin Jørgensen, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 995,- + moms for ikke-medlemmer. Undervisere Sonny Kristoffersen, advokat og ekstern universitetslektor. Martin Jørgensen, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Gå hjem-møde - virksomheder med alsidige sprogkundskaber klarer sig bedre Aarhus Onsdag den 20. februar 2013, kl Sted: Restaurant16/Sechzehn (Mad med Smag), Europa Plads 16, Århus C. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 13. februar København Torsdag den 21. februar 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. februar Virksomheder med alsidige sprogkundskaber klarer sig bedre er titlen på en EU-rapport. Den er blot ét af mange eksempler på en øget bevidsthed om kommunikationens betydning for eksporterende virksomheder. Hvem kan især have nytte af at deltage? Ansatte, som har kontakt med udlandet og/eller arbejder med sprog, kommunikation, reklame eller markedsføring, HR-medarbejdere og/eller medlemmer af direktionen. Underviser Asta Høy, statsautoriseret translatør, ph.d. Kr. 200,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. Temadag om sygdom og sygedagpenge Gå hjem-møde om de nye konkurrenceregler Mandag den 4. marts 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 27. februar Den 1. marts 2013 træder skærpede sanktionsregler i kraft på konkurrenceretsområdet. Kartelsyndere kan fremover straffes med fængsel, mens almindelige konkurrenceretsovertrædelser bliver sanktioneret med væsentligt højere bøder. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 300,- + moms for ikke-medlemmer. Århus Torsdag den 7. marts 2013, kl Sted: Restaurant16/Sechzehn (Mad med Smag), Europa Plads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 28. februar København Mandag den 11. marts 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 5. marts Underviser Charlotte Vester, underdirektør, ansættelsesretschef, Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer.

15 DANSK ERHVERV kurser februar 2013 S 15 Kursus i kontor- og lageroverenskomsten og IT-Landsoverenskomsten Torsdag den 21. februar 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. februar Bliv opdateret på kontor- og lageroverenskomsten og IT-Landsoverenskomsten - med særligt fokus på arbejdstid og lønaftaler, herunder adgangen til at aftale funktionsløn. I gennemgangen af overenskomsterne vil de seneste afgørelser fra faglige voldgifter og arbejdsretten blive inddraget. Hvem kan deltage? Virksomhedsindehavere, personaleansvarlige, direktionssekretærer, HR-konsulenter og andre, som ønsker at blive indført i overenskomsternes regler. Underviser Peter Vibe, overenskomstchef, advokat, Dansk Erhverv. Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Opsigelse og bortvisning Aarhus Tirsdag den 26. februar 2013, kl Sted: Restaurant16/Sechzehn (Mad med Smag), Europa Plads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 19. februar København Tirsdag den 12. marts 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 5. marts Disse og mange flere spørgsmål får du svar på under kurset: Vi skal opsige 15 medarbejdere - må vi opsige den gravide? Er det ok at sende opsigelsen pr. sms kl lørdag aften den 31.? Hvordan indgår vi en bindende fratrædelsesaftale? Hvad gælder, hvis vi fritstiller en opsagt medarbejder? Kan vi pålægge medarbejderen at holde ferie i opsigelsesperioden? Hvem kan deltage? Kurset henvender sig til virksomhedsledere, personalechefer og andre HR-medarbejdere. Undervisere Thomas Meyer Stage, advokat. Malene Næsby Bendixen, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Når medarbejderen vil på orlov KORT OM Orlov - og andet særligt fravær 2. udgave, december sider Af Kristian Kongensgaard Når medarbejderen vil på orlov, er det begrundelsen for orloven, der afgør, om arbejdsgiveren blot må acceptere ønsket, eller selv kan beslutte, om tommelfingeren skal vendes opad eller nedad. En arbejdsgiver kan løbende blive stillet over for en medarbejders behov eller ønske om at holde orlov eller på anden måde være fraværende fra arbejdet. Bogen Orlov - og andet særligt fravær gennemgår på en kort og overskuelig måde de forskellige regelsæt på området. Den er et praktisk redskab for alle, der arbejder med personaleforhold og for den mindre arbejdsgiver, der mere sjældent kommer ud for at skulle forholde sig til spørgsmål om orlov, herunder til om der er ret til fravær i helt særlige tilfælde. Bogen, der er udgivet af DA Forlag i serien KORT OM, er opdelt i to dele. Første del vedrører det fravær, der mest præcist kan betegnes som orlov lige fra barselsorlov til orlov til at passe nærtstående døende, handicappede børn eller værnepligtsorlov. Især værnepligtsorlovsloven er siden 1. udgave af denne bog blevet ændret radikalt. Baggrunden er den forsvars- og sikkerhedspolitiske udvikling, hvor dansk forsvar i stadig stigende omfang deltager i at løse internationale opgaver. Bogens anden del ser på andre særlige fraværssituationer af familiemæssig karakter, herunder også barns sygdom og første sygedag. Orlov og andet særligt fravær Lise E. Bardenfleth Linda Rudolph Greisen December 2012 Nyhed fra DA Forlag K O R T O M Reglerne for domsmænd, nævninge, vidner m.v. er også inkluderet. Foruden at forklare de mange regelsæt giver bogen svar på hyppigt forekommende spørgsmål som for eksempel ferie, anciennitetsoptjening og aflønning under fravær. Det fremgår klart, hvilke orlovs- og fraværssituationer man som arbejdsgiver må acceptere, og hvilke der kun kan etableres gennem en aftale. Bogen indeholder også en tjekliste af punkter, der bør indgå i en eventuel orlovsaftale med en medarbejder. KORT OM Orlov - og andet særligt fravær er forfattet af chefkonsulent Lise E. Bardenfleth og advokat Linda Rudolph Greisen, begge Dansk Arbejdsgiverforening. Kr. 90,00 + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 120,00 + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Ovenstående bog kan bestilles på: Marketing for ikke-marketingmedarbejdere Kurset, der arrangeres af Teknologisk Institut, varer 2 dage: Mandag den 4. + tirsdag den 5. marts 2013, kl Sted: Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, Taastrup. Tilmeldingsfrist: Mandag den 25. februar Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. LØNSUMSINDBERETNING 2013 Medlemmer af Dansk Erhverv skal nu indberette antal ansatte og lønsummen for Brugernavn og password er sendt med post. Har du mod forventning ikke modtaget brevet, eller har du spørgsmål til indberetningen, kan du ringe til os på: Den digitale indberetning sker via forsiden af Dansk Erhvervs hjemmeside: Flere oplysninger og tilmelding

16 DANSK ERHVERV modeuge februar 2013 Billetterne til Illums modeshow på Børsen blev revet væk Magasinpost MMP ID-nr Illums strategi om at sætte billetterne til deres modeshow til salg på nettet, så de modsat den forgangne modeuges andre shows var tilgængelige for alle, var en succes. De tusind billetter var revet væk på under en time. modeuge Af Kathrine Engberg Stormagasinet Illum åbnede modeugen i Børssalen i Dansk Erhvervs hovedsæde med et levende udstillingsvindue, som Mai-Britt Tornhøj, der er chief commercial officer i Illum, kalder det. Vi valgte i år at åbne modeugen for forbrugerne, så vi kunne give dem en god modeoplevelse. I vores show kunne de se trends og tendenser fra spring/summer kollektionen for På den måde gjorde vi catwalken til en præsentation af vores nuværende varekatalog og dermed meget brugbar for publikum, forklarer hun. Foto: Pernille Ringsing. Stormagasinet Illum åbnede modeugen i den forgangne uge i Børssalen i Dansk Erhvervs hovedsæde. Rützou forventer et godt modemessesalg Alle gæster fik en goodie bag, som udover lækre items indeholdt en look book for showet, så man praktisk talt kunne krydse af, hvilke af de pastelfarvede og kridhvide kreationer man gerne ville gå ned og købe i det estimerede stormagasin bagefter. For Mai-Britt Tornhøj spillede Børsen som location også en vigtig rolle: Modeugen har en stor værdi i forhold til at brande København som kunst- og kulturby, og vi er som stormagasin meget glade for at kunne være med, siger hun og fortsætter: Vi har eksisteret i hjertet af København siden 1891, så for os er Børsen en velvalgt venue, som med sine historiske rammer får både tradition, kultur, eksport og handel til at gå op i en højere enhed. De to årlige modeuger er afgørende for det danske brand Rützou, som forventer ordrefremgang efter dette års modemesse. modeuge Af Kathrine Engberg Det handler om at få fyldt ordrebøgerne. Det er den korte version af, hvad modemessen Gallery Fashion Fair betyder for modebrandet Rützou, som er kendt for sine skandinaviske linjer. Direktør Nikolai Klausen uddyber: Den danske messe er ekstremt vig- tig for det internationale salg i den kommende sæson. Vi satser især på Vesteuropa - også selvom økonomien er dårlig. Men vi tror på, at vi endnu ikke har nået loftet på de vesteuropæiske markeder. Vi har stadig lang vej, og vores force er, at vi med det internationale design kan være et nyt og spændende alternativ til de lokale brands. De asiatiske markeder trækker naturligvis også i Nikolai Klausen, men de skal approaches korrekt for at få succes. Derfor tænker han i mere langsigtede baner: Udfordringen består i høj grad i at finde den rigtige partner. Det kinesiske marked er typisk bygget op i enten kædebutikker eller egne butikker, og vi har bare ikke fundet den rette partner i Kina endnu. I Japan har vi allerede fem kunder, og vi tror også på, at det nok skal komme i Kina, siger Nikolai Klausen og fortsætter: Vi er i Danmark kendt for vores forfatterskaber, vores mad og vores industrielle design, og vi ved, at der er et stort potentiale for at sælge dansk tøjdesign. Men vi vil ikke forhaste os. Vi har taget det første skridt og er trade mark registreret i både Kina, Taiwan, Japan og Hong Kong. Vi har en hjemmeside på kinesisk, og vi er til stede på Weibo, som er Kinas form for Facebook. Vi ved, at guldminen ligger derude, og vi vil også gå efter den. dansk erhverv. Børsen København K.

Sæt din kommune på landkortet

Sæt din kommune på landkortet Sæt din kommune på landkortet Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K Tel: +45 33 22 02 22 www.copcap.com Projekt SPI er et samarbejde mellem kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity.

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Invitation til Turisthus Nords udviklingsforum TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Tirsdag den 22. september 2015 kl. 17.00 kl. 21.15 Aalbæk Gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk Turismestrategi

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen

Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode

Læs mere

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne Glem janteloven og nej- sigerne Frugtbare partnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder kan skabe innovative forandringer og nye produkter, som kan eksporteres, påstår ny spændende

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm.dk 30. november 2015 Kære Lars Chr. Lilleholt, Vi ønsker at gøre

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Industri & Design Forum 2015

Industri & Design Forum 2015 Velkommen Agenda for dagen Mød eksperterne The Future of Making Things Udstillere Industri & Design Forum 2015 Den 22. september 2015 i Roskilde Den 23. september 2015 i Horsens Tilmelding Industri & Design

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

STÆRKE MEDLEMSFORDELE, DER GAVNER FORRETNINGEN

STÆRKE MEDLEMSFORDELE, DER GAVNER FORRETNINGEN KEMI & LIFE SCIENCE + DANSK ERHVERV STÆRKE MEDLEMSFORDELE, DER GAVNER FORRETNINGEN en del af løsningen! INDHOLD ET VÆRDIFULDT PARTNERSKAB 3 MEDLEMSFORDELE MED FOKUS PÅ FORRETNINGEN 4 UNIKT BRANCHEFÆLLESSKAB

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Service-, viden- og oplevelsessamfundet KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 Tjen en formue på din Pension sider Se 4 pensionsselskabers gennemsnitlige afkast Pension og penge: Scor kassen med et par klik

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Program for dagen 2015.05.07. 13.00-13.10 Velkomst v/ Borgmester i Frederikssund John Schmidt Andersen

Program for dagen 2015.05.07. 13.00-13.10 Velkomst v/ Borgmester i Frederikssund John Schmidt Andersen Program for dagen 13.00-13.10 Velkomst v/ Borgmester i Frederikssund John Schmidt Andersen 13.10-13.20 Direktør i REG LAB Bjarne Jensen sætter scenen og præsenterer den industrielle stjerne 13.20-14.30

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Living Labs. og hvordan får kommunen mere velfærd. ud af at arbejde med teknologi? Living Lab Strandvejen D. 27. jan. 2015

Living Labs. og hvordan får kommunen mere velfærd. ud af at arbejde med teknologi? Living Lab Strandvejen D. 27. jan. 2015 Living Labs og hvordan får kommunen mere velfærd ud af at arbejde med teknologi? Living Lab Strandvejen D. 27. jan. 2015 Baggrund: Gennem de sidste 3 år, har vi oplevet at: Flere og flere kommuner udtrykker

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Hvordan gør vi fremtidens udbud mere smarte? Konkurrence- og forbrugerstyrelsen d. 10. dec. kl. 9-12

Hvordan gør vi fremtidens udbud mere smarte? Konkurrence- og forbrugerstyrelsen d. 10. dec. kl. 9-12 Hvordan gør vi fremtidens udbud mere smarte? Konkurrence- og forbrugerstyrelsen d. 10. dec. kl. 9-12 Hvad er Innovative Offentlige Indkøb? Der er mange måder at regne på 2 Innovative indkøb er et højaktuelt

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION Kompetencer og kreativitet i de danske golfklubber Udviklingskonference 17. november 2012 PROGRAM FOREDRAGSHOLDER PANELDEBAT WORKSHOPS Kompetencer og kreativitet i de danske golfklubber

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

MØDEINDUSTRIENS DAG 2016

MØDEINDUSTRIENS DAG 2016 MØDEINDUSTRIENS DAG 2016 BLIV KLOGERE PÅ UDFORDRINGER OG TRUSLER HØR OM LØSNINGER OG MULIGHEDER FIND VEJEN VIDERE IGENNEM FAGFÆLLESSKABER MØD BÅDE BRANCHEN OG REBELLERNE Munkebjerg Hotel i Vejle mandag

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

MØDEINDUSTRIENS DAG 2016

MØDEINDUSTRIENS DAG 2016 MØDEINDUSTRIENS DAG 2016 BLIV KLOGERE PÅ UDFORDRINGER OG TRUSLER HØR OM LØSNINGER OG MULIGHEDER FIND VEJEN VIDERE IGENNEM FAGFÆLLESSKABER MØD BÅDE BRANCHEN OG REBELLERNE Munkebjerg Hotel i Vejle mandag

Læs mere

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren t a Har du først fundet de helt rigtige medarbejdere, melder der sig et nyt spørgsmål: hvordan får du dem til at blive? Det er ikke nogen let opgave og det er dyrt, når dygtige medarbejdere forlader butikken.

Læs mere

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Tirsdag 24. november 2015, Tivoli Congress Center, København På Børsen Mergers & Acquisitionskonference

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Danish Design Association

Danish Design Association Danish Design Association Side 2 Velkommen Program 16.30 Velkommen til Designit v. Martin Delfer 16.40 Gitte Just, Danish Design Association 17.00 Line Rix, 1508 17.20 Søren Overgaard Skafte, e-types 17.40

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder

Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder v/ Christian Brix, projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen 05-10-2016 2 Et Væksthus i hver region 5 væksthuse

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V)

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V) Investeringsforvaltning som eksporterhverv udfordringer og muligheder Konference 31. oktober 2013 klokken 10.00 16.00 på Christiansborg Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V) Investeringsforvaltning

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT

VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT DECEMBER 2014 VELKOMMEN DECEMBER NYHEDSBREV FRA CONNECTSPORT Velkommen til det inspirerende ConnectSport Netværk. Opgaven for mange ledere i dag er at være inspirerende. Men hvor skal man lade sig inspirere

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere