ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. isbn Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. isbn 978.87.993590.5.9. Anvendt Teologi 2014 NyTeologi."

Transkript

1 1 ALT OG INTET Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Poul B. Nielsen isbn Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.dk

2 2 EN NY SLAGS TEOLOGI Kristendom som verdensbillede og menneskesyn udvikling af kristendom for det 21.århundrede opdateret, opgraderet og præsenteret som menneskets spørgen efter meningen med det hele. Kristendommen har igennem sin 2000-årige historie været forbundet med et kristent verdensbillede og menneskesyn, så forskelligt dette har måttet tage sig ud i vekslende kultursammenhænge, så hvorfor ikke også i dag! Mennesket af det 21.århundrede er i så henseende på Herrens mark efter at have overladt synet på verden og sig selv til videnskaberne eller hvad man nu synes for godt. Følgen er et alvorligt svækket åndeligt immunforsvar, hvor mennesket kastes hid og did uden sammenhæng med universet, med Gud og Fanden. Kirken skylder selv at udvikle et nutidigt kristent verdensbillede med samhørende menneskesyn. Op til 500-års-jubilæet for reformationsåret 1517 tager bogen denne udfordring op og forsøger selv at udfordre med en kristendom som total-anskuelse gennem et opdateret og opgraderet verdensbillede og menneskesyn. Den danske folkekirke trænger til produktudvikling, og ikke bare til mere af det samme! Som kristendom for det 21.århundrede lægger bogen kabalen på en ny og anderledes måde end den traditionelle. Bogen adresserer en folkekirke af i dag, som foretrækker det velkendte frem for udfordringer ; og ikke mindst adresseres samfundets almindelige uvidenhed og mangel på begreber om kristendom og religion. Bogen tager udgangspunkt i en klassisk kristendom, som anskues i lys af vor tids fysisk-biologiske-kulturelle univers, og omvendt hvor kosmos, mennesket og religioner skrives ind i en tidssvarende kristendoms- opfattelse udviklet til formålet. Begge veje med overraskende udfordringer til nutidens kirke og menneske. Bogen lader Guds-kærligheden være årsag til skabelsen af ALT OG INTET med de betydelige konsekvenser denne dobbelte skabelse måtte få for teologien og for kristendommen som verdensbillede og menneskesyn. Kristendom handler herefter ikke om Guds frelse af mennesket, men om Guds frelse af sin kærlighed! Meningen er Guds-kærligheden resten er detaljer! Kærligheden er en trossag resten er denne bogs emne. Bogens genre forstås som Anvendt Teologi, som i feltet kirkebænk / prædikestol / lærestol udvikler kirke teologiske modeller, gennem udtryksformer og analogier hentet fra fagområder også fjernt fra teologi og kirke. Formen er dels katekismus med korte læresætninger, dels dogmatik med et sammenhængende overblik. Bogen henvender sig til den, som efterspørger en nutidig forestillingsbar sammenhæng mellem kristendom, religion og videnskaberne; eller som spørger efter en mening med det hele, eller blot meningen med en selv. Bogen er praktisk anlagt til inspiration for aktører i folkekirken, idet modellerne er udviklet til brug på prædikestol og i kirkeskole. Sigtet retter sig efter medlemsgrupper i kirken, som rækker langt ud over søndagsmenigheden. Til undervisningsbrug kan bogens Power-Point-Version/2014 downloades frit på Bogen er fra forfatterens side, som tidl. sognepræst en status over Programmet NyTeologi, som nu har løbet igennem en halv snes år. Undervejs har været udsendt mere omfattende forstudier, hvorpå nærværende nye og lettere tilgængelige anvendte teologi bygger. Bogen fremlægges til debat, videreudvikling og fri afbenyttelse. Tak til hvem som måtte have bidraget med opmuntring og råd og hvem som måtte have lagt øre og øje til. Bogen tilegnes det tidligere Forum Teologi Naturvidenskab v/aarhus Universitet med tak for inspiration.

3 3 Indhold FORORD KRISTENDOM FOR DET 21.ÅRHUNDREDE..! Side 2 Model-0 INTRODUKTION 5 Historien om kærligheden og virkeligheden 5 Kristendommens historiske rødder 7 Kristus-troen og Det Nye Testamente 8 Bogen kort 40 udfordringer 10 FØRSTE DEL KRISTENDOM SOM VERDENSBILLEDE OG MENNESKESYN 11 Model-1 KÆRLIGHED OG KOSMOS 12 Kristendommens og kosmos grundfortælling / totale univers Model-2 DEN TRE-ENIGE-GUD 15 Kristendommens standardmodel Model-3 ALT OG INTET 17 Rå-skabelse / Stof / Tid / Guds almagt / det Onde / Kærlighed Model-4 KOSMOS 19 Universelle skabelsesmodel / 6-dages-skabelsen / Rum&Tid Model-5 MENNESKET 21 Evolution / Ånds-skabelse / Rum-tid / (Rum&(Rum-tid)) Model-6 GUD, NATUR OG OVER-NATUR 25 Treenigheds-rummet / Kristendommens mytologi Model-7 TRO 26 Tro / Barnetro / Gudstro / Vantro / Lidettro / Ikke-tro / Ateisme Model-8 FRIHED OG ANGST 28 Frie vilje / Angst / Frygt / Grund-synden Model-9 SYND 29 Verden / Dobbelte illusion / Arvesynd Model-10 FORSONING 30 Religioner / Bibelen / Modernitet / Tanken / Logik / Kristendom Model-11 7.DAGS-SKABELSEN 32 Virkeligheden udvides / Opstandelse / Tomme grav / Nyt råstof Model-12 JESUS KRISTUS RIGE 34 Virtual Reality / Verdensbillede og menneskesyn / Kristen Model-13 KÆRLIGHEDENS PERSPEKTIV 36 Håb / Tid-Evighed / Opstandelse / Dom / Fortabelse / Evidens Model-14 KRISTENDOM SOM TOTAL-ANSKUELSE 42 Fornuften stiller spørgsmål Troen skaber indsigt

4 4 ANDEN DEL KRISTENDOM SOM RELIGIOn, KIRKE OG LIV 43 Model-15 KRISTENDOM SOM RELIGION 44 Religiøsitet / Religion / -kritik / -udøvelse / Samme Gud? Model-16 KRISTENDOM SOM KIRKE 46 Menighed / Tros- & lære-modeller / Kirke / Gudstjeneste Model-17 KRISTEN GUDSDYRKELSE 50 Dåb / Nadver / Bøn / salighed / Korrektiv / Forsyn / Trosmodel Model-18 KRISTEN LIVSUDFOLDELSE 56 Synsvinkler / Videnskaber / Samfund / Det Onde / Etik Model-19 KRISTENDOM SOM KIRKE-ORDNING 60 Kirkesamfund / Kirkesyn / Religionsfrihed / Folkekirken TREDIE DEL CHRISTUS VICTOR 62 DEN NYE PRÆDIKEN : KIRKEÅRETS DRAMA Model-20 KIRKEÅRETS PRÆDIKEN 63 Kirkens 1500 år gamle prædiketekster i ny opsætning Model-21 KRISTENDOMMENS UNIVERS SKABES 65 1.kirkehalvår: Jesus Kristus som menneske, Guds Søn, Gud Model-22 KRISTENDOMMENS UNIVERS UDFOLDES 73 2.kirkehalvår: Tro på, Kærlighed i, Håb til Jesus kristus Christus Victor som prædike-, drama- og undervisningsmodel82 REGISTRE Emne/person/stikord Bibelen Alterbogen Grafik-Indeks 83 REDAKTIONELT ALT OG INTET Kristendom som Verdensbillede og Menneskesyn. Poul B. Nielsen. 92 s. Forlaget NyTeologi.dk, Tryk Middelfart udgave. Isbn Net-version/2014, Middelfart. 92 s. isbn (PDF) Power-Point-version/2014: Download (jf. Grafik-Indeks, s.92). Detaljeret udkast/draft-2012/13, 140 s. (Summary and Guide): Download Bogen Alt og Intet benævnes nedenfor som Modeller. Modeller bruger ordet Gud som synonym for Kærlighedens og Skabelsens Gud / Tre-enig Gud. Jesus Kristus / Jesus / Kristus / Guds Søn anvendes normalt som synonyme navne/betegnelser. Bibeltekst er, hvor intet andet er angivet (ao), fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 eller fra Den Nye Aftale, 2007, og den gengives efter tilladelse fra Det Danske Bibelselskab. Det Danske Bibelselskab 1992 og Det Gamle Testamente ( GT ); Det Nye Testamente ( NT ). Bøgerne kan frit downloades / kopieres (s/h, farve) / anvendes også uden angivelse af kilde. Bøgerne må dog ikke udnyttes kommercielt uden forlagets/forfatterens tilladelse. Non-profit Forlaget NyTeologi.dk, Mølleløkken 38, DK 5500 Middelfart, BOG-TITEL: ALT OG INTET udtrykker bogens teologiske plot og gennemgående drama, jf. s.12. OMSLAG: Kosmos big-bang, 13,8 mia. år siden (foto); i bogen benævnt 6-dages-skabelsen. kristendommens big-bang for 2000 år siden (grafik); benævnt 7.dags-skabelsen. Bagside: Intet-heden (skyggen) med Kristus tomme grav midt i det historiske kosmos.

5 5 Introduktion Model-0 Historien om kærligheden og virkeligheden dén kærlighed der driver solen og de andre stjerner. (Slutreplik i Dantes Guddommelige Komedie ) 0.1 Meningen med livet..? kristent set Bogen åbner med et spørgsmål om tilværelsens uselvfølgelighed: Hvad er i grunden meningen med livet? meningen med det hele! Eller spurgt på en anden måde: Hvorfor er der noget og ikke bare ingenting? Hvorfor er det, der er, så mangfoldigt og forskelligt? Hvorfor er der så megen hårdhed og lidelse til? Hvorfor ikke bare menneskelig godhed men også ondskab? Hvorledes forholde sig til leve og dø med disse spørgsmål? Spørgsmålene og bogens svar spænder over virkeligheden og rækker fra det fysiske kosmos, over den biologiske evolution og videre til det ondes og det etiskes problemer, for at lande på det eksistentielle plan. Modellers kristne svar på det almenmenneskeligt-religiøse spørgsmål om meningen : MENINGEN, som er udfoldelsen af Guds kærlighed! DET HELE, virkeligheden, som er stedet, tiden og genstanden for Guds-kærlighedens udfoldelse..! Men at der til Guds-kærlighedens udfoldelse historisk måtte skabes MERE END det hele..! Menneskets arts-karakteristiske forhold til virkeligheden kaldes GUD, en relation som etableres i TRO som kristendom gennem Kristus-tro. Om Gud i sig selv kan man intet sige på forhånd kun Gud selv har Ordet til at åbenbare sig. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os og vi så hans herlighed (Joh.evg. 1,14). Det levende Ord, Jesus Kristus, åbenbarer menneskets forhold til virkeligheden som KÆRLIGHED. Spørgsmål og svar fortsætter ind i kosmos og tilværelsens dybeste lag, det værendes grund Kærlighedens Gud, som vil kærligheden og som Skabelsens Gud skaber kærligheden en scene og et fristed, skaberværket, virkeligheden, og som midt i evolutionens tilfældigheder og mangfoldigheder finder en genstand at kaste sin Kærlighedens Ånd på: det naturligt formede menneske skabes som Guds elskede menneske. Igennem et kosmisk splitsekund følger bogen Guds-kærlighedens og virkelighedens historie i mødet med mennesket og dets selvkærlighed og angst og hvor parterne konfronteres i Jesus Kristus (jf. logo, -12.2). Kristendommens univers den totale virkelighed er stedet for dette drama, som det ikke er muligt at unddrage sig, da det handler om dén kærlighed der driver solen og de andre stjerner. (Dante, o.år 1300) 0.2 Mennesket søger det meningsfulde Mennesket tilstræber mening i hvad det måtte foretage sig og afslører derved sin tro på det meningsfulde! Da mennesket samtidig erfarer meningsløshed, står det i en absurd situation, som det da også forsøger at (for)klare sig igennem, hvad enten det sker som religion, videnskab, nihilisme,... eller som kristendom. Således den moderne kosmologis fader, Albert Einstein ( ): Jeg ønsker at vide, hvordan Gud skabte denne verden.... Jeg ønsker at kende hans tanker; resten er detaljer! (Tillagt Einstein, 1930-erne) Også naturvidenskabsfolk drives af metafysisk-religiøse spørgsmål om livets uselvfølgelighed og mening. Og dertil naturligvis af almindelig nysgerrighed

6 6 0.3 Naturvidenskabens svar på en mening med det hele Naturvidenskabeligt kunne spørgsmålet om meningen med det hele også lyde: Hvorfor er der noget og ikke bare ingenting? Eksistens i sig selv måtte dog kræve en forklaring; svaret er i hvert fald ikke selvindlysende. Einsteins arvtager Stephen Hawking (1942 ): Hvorfor er der noget og ikke bare intet? Kan vi finde svaret på dette, ville det være den ultimative triumf for menneskets fornuft for da ville vi kende Guds inderste ( the mind of God )! (Hawking, 1988) Kan noget komme af intet? og hvad betyder intet, når der nu faktisk er noget til? Spørgsmålene er stillet siden de gamle grækere men svar lader stadig vente på sig. Naturvidenskaben søger hen imod en teori om alting eller en endelig teori, som skal forklare og forbinde alle kendte fysiske fænomener. Tanken er nærliggende, men står over for en række fundamentale vanskeligheder. Men fysisk teori vil næppe tilfredsstille menneskets spørgsmål om hvorfor? Jf. Modellers kristne svar: Bibelens svar på en mening med det hele BIBELEN Det Gamle Testamentes 3 skabelses-beretninger udtrykker Guds vilje til at skabe eller Guds lyst til at skabe, men angiver egentlig ikke nogen dybere mening med skabelsen, med meningen med det hele... 1 Mosebog 1,1-2,4a: Gud skabte mennesket i sit billede... velsignede dem og sagde: Bliv frugtbare... opfyld jorden og underlæg jer den.!!!!!! (v.27-28) 1 Mos 2,4b-2,25:...for at (mennesket) skulle dyrke og vogte (haven) (v.15) Ordsprogenes Bog, 8,22-36: Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig (Visdommen).... Jeg var... hans fortrolige; jeg var til glæde for ham.!!!!!! (v ) Det Nye Testamente derimod åbenbarer Guds væsen og tanker: Kærligheden som meningen med det hele..! Tro det eller ej. Umiddelbart lyder det forjættende, men erfaringsmæssigt uvirkeligt og utroværdigt. I begyndelsen var Ordet... og Ordet var Gud.... (Joh 1,1) Men størst... er kærligheden. (1 Kor 13,13) Den, der ikke elsker, kender ikke Gud for Gud er kærlighed..!!!!! (1 Joh 4,8) På grund af Guds-kærligheden er der noget til...! Kærlighedens og virkelighedens historie kan herefter begynde og med den Kristendommens historie. Det Gamle Testamente forstås herefter I lys af Det Nye Testamentes svar på meningen: Gud vil kærligheden. Modellers kristendom svarer entydigt om Guds inderste, at meningen med det hele er GUDS-KÆRLIGHEDEN. I forlængelse af kristendommens svar er Guds-kærligheden årsag til det hele : såvel tll ALT som til INTET..! Heri ligger kristendommens selvforståelse som total-opfattelse af virkeligheden incl. videnskabernes billeder jf. [Til Kristus] blev alting skabt / i himlene og på jorden / det synlige og det usynlige. (Kol 1,16 ao) Modellers Kristendommens rationale hvormed bogens modeller 1 til 22 udvikles nedenfor: Kristus-troen: at Gud vil kærligheden med hvad heraf følger..!

7 Kristendommens historiske rødder 0.5 Udfoldelsen af bogens verdensbillede og menneskesyn tager på den ene side udgangspunkt i det menneskelige grundspørgsmål: Hvad et meningen med livet..? Hvad er meningen med det hele..?, som vi i dag nok ville udtrykke os, et spørgsmål alverdens religioner, filosofier og livstydninger søger at besvare. På den andens side tages et historisk udgangspunkt i den bibelske tradition, som på udmærket måde stiller og tematiserer spørgsmålet, og med kristendommen giver et fuldt dækkende svar til tro eller afvisning. 0.6 Kristendommens centrum Kristendommens historiske centrum er Kristus-begivenheden : Guds-kærlighedens åbenbaring i Jesus Kristus et kendt sted på jorden for nu 2000 år siden 0.7 Kristendommens billedverden 7 Kristus-begivenheden : Jesus Kristus liv, død og opstandelse med den tomme grav. Kristendommens billedverden frem til i dag har rødder tilbage i bl.a. den mellemøstlige kulturs religionshistorie: ENUMA ELISH / Dengang oventil Babylonisk myte om kosmos og menneskets oprindelse ved guderne fra før noget blev til. Fra indledningen om begyndelsen akkadisk kileskrift o.1500 f.kr. DET GAMLE TESTAMENTE ( GT ) I begyndelsen skabte... Tidlig jødedoms skabelsesmyte om kosmos og menneskets oprindelse. Hebraiske bibels indledning, 1 Mos 1,1 inspiration fra Babylon 5.årh. f.kr DET NYE TESTAMENTE ( NT ) I begyndelsen var Ordet... Myte-fortælling om selve kristendommens skabelse. Johannes-evangeliets græske indledning, Joh 1,1, o. år 100 e.kr. K I R K E N M O D E L L E R Den ældste kristendom og dermed NT måtte ty til kendte ord og billeder fra først og fremmest GT med de babyloniske ur-myter som ligger til grund for 1 Mos Herfra udfolder også GT-religionen sig. Hertil føjer kristendommen nu en ny skabelse som en nødvendig ekstra dimension i kosmos og menneskets historie. GT løste ikke problemet med menneskets selvkærlighed og dermed forfejlelse af livets mening. NT efterlader GT som en ruin-hob, hvoraf Der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned (Mark 13,2) for at genbruges men som en ny bygning med Kristus selv som hovedhjørnesten (Ef 2,20). Senere kristendom, også Modellers, bygger primært på Bibelen, sekundært på kirke-traditionen, jf Kristendom og religioner Kristendom bygger på ånd og åbenbaring, men ikke på religiøsitet som er et evolutions-biologisk fænomen. Kristendommens svar på meningen med livet: at Gud vil kærligheden, lægger op til opstilling af en rationelt begrundet Tre-enigheds-monoteisme, som bliver de mange kristne kirkers fælles standard-model. KÆRLIGHEDENS GUD SKABELSENS GUD TRE-ENIGHEDS MONOTEISME KRISTENDOM ABRAHAMITISK MONOTEISME JØDEDOM ISLAM ALVERDENS GUDSTRO DIV. RELIGIONER ALVERDENS VANTRO/ATEISME DIV. LIVSSYN Alle har vi kristendommens Kærlighedens og Skabelsens Gud fælles, men menneskene tror på forskellige guder. Menneskets tros-forhold til virkeligheden, udtrykker sig således som forskellige virkelighedsopfattelser. Standardmodellen Tre-enigheds-monoteisme og følgeslutninger heraf udgør bogens systematiske tema og kreative grundlag.

8 Kristus-troen og Det Nye Testamente Kristus-troen opstod blandt mennesker, som havde oplevet selve Guds-kærligheden gå rundt iblandt dem i skikkelse af Jesus fra Nazareth, en oplevelse de absolut måtte fortælle andre om. Traditioner omkring Jesus modelleredes til Kristus-modellen i kærligheds-troens lys og formes i forhold til GT og sider af antikkens forestillinger. Kristus-modellen i dens varianter med kommentarer, ofte i brevform, udgør skriftsamlingen Det Nye Testamente (NT), hvor manuskript-udvælgelser strakte sig frem til 4.årh., Og således er kærlighedens og virkelighedens historie fortalt videre af Kristus-troende fra generation til generation, af tro til tro (Rom 1,17), fortalt ind i forståelses-rammer for alverdens kulturer gennem nu 2000 år Den jordisk-historiske Jesus... Kan noget godt komme fra Nazareth? (Joh 1,46) Om Jesus fra Nazareth, eller den jordisk-historiske Jesus, antages de eneste sikre data at være Jesus korsfæstelse og død o. år 30. Jesus offentlige virke må efter evangelierne anses for kortvarigt, 1 3 år. Uden for kristne skrifter findes kun enkelte (neutrale) omtaler af en Jesus fra Nazareth eller en Krestus. Så godt som al historie i NT fortoner sig uhjælpeligt bag evangeliernes mytologiske og forkyndende fortællinger og NTs øvrige litteratur, som til gengæld er historiske kilder til tidlige opfattelser og virkninger (år 50 til 150 e.kr.) af Jesus fremtræden: den kristne menigheds møde med Gud selv som omvandrende kærlighed..! Autentiske Jesus-ord knyttet til autentiske situationer må alt i alt anses for usikre om de overhovedet findes i evangelierne. Paulus breve som de ældste kilder gengiver (endda på græsk) kun ét Jesus-ord, Nadverordene (1 Kor 11,24-25; år 54). Jesus lignelser i sig selv kan have noget på sig; men selv den markante samaritaner-lignelse (Luk 10,30-35) kan være en senere kristen konstruktion over et GT-tema (2 Krøn 28,15). Kors-ordene (Mark 15,34; Matt 27,46; Joh 19,30; Luk 23,46) kan næppe være udtalt af en kvælningsdøende. En sikker historisk viden om Jesus er i øvrigt ikke nødvendig, og ville under ingen omstændigheder være tilstrækkelig for den kristne forkyndelse. Den jordiske Jesus historiske eksistens lader sig dog ikke afvise Den tidligste kristne forkyndelse Den tidligste forkyndelse samledes om en lodret akse: Kærlighedens og virkelighedens historie, NTs forkyndelsesakse. Det ældste eksempel er en af de tidlige menigheders hymne eller bekendelse fra kristendommens første par årtier, som Paulus o. år 54 citerer i Brevet til Filipperne, og som tillige indeholder den vel allertidligste menigheds korte Kristus-bekendelse : Jesus Kristus er Herre!. TIDLIGSTE FORKYNDELSE Før-paulinske og paulinske menigheder før år 55. Kærlighedens og virkelighedens historie forløber vertikalt:... i himlen og på jorden og under jorden... (Fil 2,10) NTs FORKYNDELSES-AKSE I HIMMELEN PÅ JORD UNDER JORDEN Den tidligste forkyndelse og Paulus breve fokuserer på Jesus død og tomme grav og på konsekvenserne heraf. Den tidlige forkyndelse synes nærmest u-interesseret i Jesus egne forhold og familie // Kristus Jesus / som havde Guds skikkelse / regnede det ikke for et rov / at være lige med Gud / men gav afkald på det / tog en tjeners skikkelse på / og blev mennesker lig / og da han var trådt frem som et menneske / ydmygede han sig / og blev lydig indtil døden. // [ ja, døden på et kors.] // Derfor har Gud højt ophøjet ham / og skænket ham navnet over alle navne / for at i Jesus navn / hvert knæ skal bøje sig, / i himlen og på jorden og under jorden / og hver tunge bekende: / Jesus Kristus er Herre! / til Gud Faders ære. // Filipper-hymnen [med en tilføjelse af Paulus], (Filipperbrevet 2,6-11 ao; jf )

9 Evangeliernes forkyndelse Det nye Testamentes 4 evangelie-fortællinger er de gamle kristne menigheders forkyndelse på hånd. Evangelierne konstrueres og nedskrives på grundlag af Jesus-overleveringer og GT-fortællinger m.fl. som nye fortællinger til at fastholde forkyndelsen af Jesus Kristus for de næste generationer af kristne menigheder. EVANGELIERNES FORKYNDELSE De 4 evangelier år 70 til 120. Kærlighedens og virkelighedens historie forløber her horisontalt: Vertikale forkyndelse projiceres som horisontale fortællinger henlagt til Galilæa og Jerusalem NTs FORKYNDELSES-AKSE PROJEKTION TIL NTs FORTÆLLE-PLAN De 4 evangelier skaber selv Jesus-overleveringen omkring forkyndelses-aksen. Evangelierne fokuserer på forløbet op til Jesus død og opstandelse, set bagfra i lyset af den tomme grav. De 4 Evangelier opbygges omkring Kristus-bekendelser som forkyndelsens omdrejningspunkt: Du er Kristus. (Mark 8,29); Du er Kristus, den levende Guds Søn. (Matt 16.16); Jeg og Faderen er ét. (Joh 10,30); Guds Salvede (Luk 9,20). Modeller bekender sig til Jesus som Menneske / Guds Søn / Gud, jf. 3.del. Forløbet Dåb - Bekendelse - Opstandelse er fælles hoveddel for de 4 evangelier og følger Markus som det ældste, men med forskellige omfang og indhold for indledning og efterskrift. Bekendelsen er placeret midtvejs. Evangelium INDLEDNING DÅB BEKENDELSE OPSTANDELSE EFTERSKRIFT omkr. år Markus -- 1,9 8,29 16,8 (ingen) 70 Matthæus ,13 16,16 28, Johannes ,32 10,30 20, Lukas (+ApG) ,21 9,20 24, (130) Den angivne rækkefølge og tidsfastsættelse er af nyere dato og diskuteres fortsat. NTs mange skrifter affattes på græsk o e.kr. og udvælges/samles i løbet af de næste par århundreder. NT citerer primært fra græske udgaver af GT (LXX). En latinsk oversættelse af GT+NT, Vulgata, o. 400 e.kr Jesus Kristus og kirkens forkyndelse / anvendt teologi Evangeliet det glædelige budskab om Guds evige kærligheds åbenbarelse i verden som Jesus Kristus Rige begynder sin vandring frem mod verdens ende formet og båret af menigheden, kirken, et synderes fællesskab af mennesker i Kristus-tro, frisat til at leve livet på godt og ondt, endda på Guds ansvar..! (jf ) KIRKENS KRISTNE FORKYNDELSE KIRKENS FORKYNDELSES-AKSE Kirken har nu gennem 2000 år forkyndt i prædiken og oplysning at Jesus Kristus er Herre. Forkyndelsen tager afsæt i vekslende tiders og steders tankeverden og spørgsmålet om KRISTENDOMMENS UNIVERS meningen med det hele. Forkyndelses-modellen er emne for bogens 3.del, Christus Victor, som rejser et kirkeårs prædiken-tekster fra horisontale fortælling til vertikale prædiken. ANVENDT TEOLOGI Bogens genre anvendt teologi (den krumme dobbelt-vektor) bevæger sig i feltet mellem analyse og syntese, mellem lærestol og prædikestol. Kirkens forkyndelse (f.eks. over søndagens prædiketekst) består i at TILBAGEFØRE evangeliernes fortælling til den lodrette kærlighedens og virkelighedens historie gennem aksen Himmel Jord Under Jorden (-0.11; -12.3). Selve forkyndelsens sprog og form må udvikles inden for rammerne af enhver tids og steds forståelse.

10 Bogen kort 40 udfordringer FØRSTE DEL (Systematiske del) Før begyndelsen var Gud og intet andet, heller ikke ingenting.... I begyndelsen skabte Gud Alt og Intet Gud vil Kærligheden! hvorfor Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud modelleres som Den tre-enige Gud Kærlighed kræver frihed - også til et nej ; derfor det til-intet-gørende. Det onde følger kærligheden som en skygge! Med skaberværket formes en scene som fristed for kærligheden. -4. Med mennesket skabes kærlighedens genstand. -5 Intet er skabt som det sted, hvor Gud ikke er Ren natur findes ikke Skaberen er altid medlevende Menneskets arts-karakteristiske forhold til virkeligheden kaldes Gud, en relation som etableres i Tro. -7 Tro er at dele sin ånd med Guds Ånd. Vantro er at nægte at dele. Ikke-tro gives ikke. A-teisme er en illusion. -7 Mennesket har frihed mht. troen, som det eneste forhold hvor mennesket har en fri vilje Synd er et menneskeligt arts-karakteristikum, knyttet til ånden og ikke til generne En senere jødedom lever stadig i forventningen om en lykkelig udgang på Det gamle Testamentes ulykkeshistorie Menneskehedens forsoningshistorie er en endeløs føljeton, hvori mennesket forgæves investerer alle sine kræfter Kristendom er ikke en videreførelse af GTs og menneskets frelses-historie, men er en kærlighedens frelses-historie dags-skabelsen : Det vigtigste i menneskehedens historie siden Gud kastede sin kærlighed på mennesket Jesus Kristus opstandelse er en gentagelse af det oprindelige under med skabelsen af Alt og Intet dags skaberværket indlejres I 6-dages-skaberværket som to sammenfaldende rum : (rum&(rum-tid)) Den Tre-enige-Gud er nu til stede overalt: i Himlen, i Kosmos, i Intet-heden ; Gud (Fader) er (foreløbig) død..! I Kristendommens Univers udfolder livet i tid og livet i evighed sig i et gensidigt perspektiv. -13 Thi kendes for ret: Intet menneske slipper for at blive optaget i Kærlighedens og virkelighedens historie..! Såvel Satan som Judas er for Gud nødvendige og aktive figurer i kærlighedshistoriens (lykkelige!) forløb Menneskets indsigt i virkeligheden sker gennem en dobbelt-bevægelse, hvor troen skaber indsigt. -14 ANDEN DEL (Historiske del) Religiøsitet er et evolutions-biologisk produkt; alle mennesker må forholde sig kritisk til deres religiøsitet Alle har vi den samme Kærlighedens og Skabelsens Gud men vi tror på forskellige guder Kærlighedens og Skabelsens Gud er den Gud, som kommer mennesket i møde i Jesus Kristus Kristendom som verdensbillede og menneskesyn formes og udfoldes af den kristne menighed den hellige, almindelige kirke,... omfatter alle folk på denne jord som den latente kristne menighed Kristendommens univers omfatter den samlede virkelighed i dennes reelle og virtuelle dimensioner Dåbens vand er Urdybet/Intetheden/døden/ råstoffet, hvoraf Gud lader Jesus Kristus Rige opstå Jesus indstifter nadveren skærtorsdag aften men nadveren aktiveres først påskedag efter Jesus opstandelse At tage sit kors op er at være kaldet til at deltage i kampen mod menneskets fordærv af kærlighedens fristed Fadervor forbinder det timelige og evige gennem et allerede endnu ikke / præsentisk eskatologisk Saligprisningerne udtrykker den kristnes virkelighed med Kristus 1.komme som fuldendes med Kristus 2.komme Modellen Lov-Evangelium opgraderes til Det kristne korrektiv, hvor Loven opgraderes til Den rå virkelighed Mennesket kan ikke skelne mellem forsynets styrelse og tilfældighed kun bekymre sig unødigt! Kristendommens univers kan til fulde rumme videnskabernes, filosofiens og religionernes verdensbilleder, hvorimod videnskabernes, filosofiens og religionernes verdensbilleder ikke kan rumme kristendommens univers Religion udtrykker menneskets tanker om Gud og det Onde Kristendom Guds tanke om mennesket og det Onde Kirkegangen i Danmark har de seneste 500 år ligget konstant på et par % kun i to perioder oppe på godt 10% TREDIE DEL (Forkyndende del) Kærlighedens og virkelighedens drama løber som en rød tråd gennem prædiketeksterne i løbet af et (1.-)kirkeår. -20 Gud i menneskets verden skaber Jesus Kristus Rige mellem advent og pinse og Gud Fader efterlades i Intet-heden. -21 Mennesket i Jesus Kristus Rige udfolder gennem trinitatistiden kristendommens univers i tro, kærlighed og håb. -22

11 11 Første del Kristendom som totalanskuelse verdensbillede menneskesyn Bogen udfolder sig overvejende som (ny)konstruktion af modeller: Anvendt Teologi, med henblik på en opdateret og opgraderet fremstilling af et kristent verdensbillede og menneskesyn. De enkelte modeller omfatter centrale aspekter af et forhold og udelader andre. Modellerne belyser og styrker hinanden gennem logiske sammenhænge og netværk af henvisninger. Brugen af analogier sker med fastholdelse af forskelle; bogen rummer hverken kreationisme eller intelligent design. Principielt omfatter brug af modeller og analogier alle former for forestillinger og teorier lige fra naturvidenskab til teologi. Også Bibelen og Salme-bogen består af samlinger af modeller og analogier; Dantes Komedie er en kristendoms-model-år 1300.

12 12 Kærlighed og kosmos Model KRISTENDOMMENS GRUNDFORTÆLLING Om kærlighedens rolle i kosmos historie. Før begyndelsen var Gud og intet andet heller ikke ingenting. Men Gud vil kærligheden. Gud vil elske og vil elskes og må følgelig skabe kærligheden et fristed, en scene at kunne udfolde kærligheden på, og dér søge kærligheden en genstand. Hertil skabes først Alt og Intet. Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud, Den Treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Det grundlæggende skabelses-under er, at Alt og Intet overhovedet opstår og opretholdes, så det der bliver til, ikke straks bliver til intet i skabelsens dobbelthed: tilblivelse og tilintetgørelse. Intet som det sted Gud ikke er. Kun kærligheden skabes ikke: den er til stede i og med, at Gud vil kærligheden. I begyndelsen ud af denne uselvfølgelige skabelse af Alt og Intet udvikles skaberværket som kærlighedens scene med rum og tid og alt hvad der rører sig i virkeligheden. Også mennesket ser dagens lys, endda som den genstand ene blandt alle Skaberen kaster sin kærlighed på, lader fylde med kærlighedens Ånd, den Ånd som sætter sit spor som menneskets (tilførte) kærlighedens ånd. Derfor er der noget, og ikke bare ingenting: Kærligheden skal udfoldes! I frihed, nødvendigvis, med den skabte Intethed, det negerende, som forudsætning for friheden til også at kunne afvise Guds kærlighed. På skaberværkets vilkår er denne tilførte, uselvfølgelige kærlighed et tilstrækkeligt svar på menneskets frihed til at undre sig over meningen med det hele, at der overhovedet er noget til, alt og ikke bare ingenting, at der overhovedet er en mening med ens liv. Hvad andet end Kærligheden måtte man undre sig over! Men mennesket benytter friheden til at gøre kærligheden selvfølgelig for i stedet at udfylde det skabte intet med egne svar på meningen, hvorefter kærlighedens fristed, skaberværket, forvanskes og fordærves. Kærlighedens Ånd afvises. Skaberens kærligheds-projekt mislykkedes totalt. Guds kærligheds-projekt støder her sammen med menneskets selvoptagethed og eget livs-projekt som i hvert fald ikke er udfoldelse af Guds-kærligheden. Menneskets frihed bliver til ufrihed, som vokser til angst for kærlighedens alternativ: Intetheden, at Intet alligevel skulle være det første og det sidste, at menneskelivet skulle henleves i meningsløshed og fortabe sig i håbløshed. Menneskets ånd skriger på sit oprindelige indhold, kærlighedens ånd. Men så, midt i det hele, midt i historien og skaberværket og den afviste kærlighed, griber Skaberen ind ved i Jesus Kristus fysisk og åndeligt at skabe nyt og mere, give kærligheden en chance med skabelsen af et jordisk kærlighedsrige, et Guds Rige som en ny platform for kærlighedens og virkelighedens udfoldelse i verden. Først med den korsfæstede, døde og opstandne Jesus Kristus bliver selve kristendommens univers til, hvori Skaberen lægger sit svar åbent frem på spørgsmålet om meningen med det hele, om hvem Gud er. Kristendommens univers danner nu ikke alene et fristed for kærligheden, men også som det nye og anderledes et fristed for mennesket midt i al dettes forvanskning og fordærv af kærligheden og virkeligheden, en frisættelse, hvortil mennesket gives indgang i Kristus-tro, og hvor Guds kærlighed udfolder sig som Guds virkelighed, fastholdt i håbets perspektiv, til trods for at mennesket korsfæstede selveste kærligheden! Med slutningen hvor skaberværket og Alt og Intet ikke længere er til samler Gud alle sine elskede (intet menneske glemmes) om sig i håbets perspektivpunkt: Guds evige kærlighedsrige, om hvilket vi kun ved, at det er af en kvalitet som det Jesus Kristus Rige, Guds-kærlighedens rige, vi allerede kender i verden.

13 Kosmos skabelse / 6-dages-skabelsen / Intet Om kosmos rolle i kærlighedens historie Eftersom Kærligheden... ikke søger sit eget! (1 Kor 13,5) uden at fordærves som selvkærlighed må den Gud som vil kærligheden (nødvendigvis) blive Skaber. Gud må skabe en scene hvor kærligheden kan udfolde sig (kosmos), og skabe en genstand som kærligheden kan rette sig imod (mennesket). Kærlighedens Gud må derefter blot håbe på at Guds-kærligheden ikke afvises af mennesket som dettes (øvrigt eneste!) frie valg. Hvilket mennesket stik imod forventning vælger! Mennesket benytter sin Gud-givne frihed til at afvise Guds kærlighed. Således må Gud for at redde sin kærlighed skabe mere end det hele for at give plads også til den ikke-gengældte kærlighed. Kosmos opstår som Guds-Kærlighedens scene historisk, virtuelt og materielt med Big-Bang-begivenheden. Guds-Kærligheden DET SKABTE KOSMOS OG INTET Computer-genererede fotos af Big-Bangs efterglød som kosmos yderste grænse, Big-Bangs verdens ende, 13,8 mia år efter Big-Bang og 2012 år efter Kristus fødsel. efterglød Fra et tidspunkt undervejs (-5.5) kaster Gud sin kærlighed (-5.2) på det da udviklede menneske (-5.1). Men kærligheden følges af en skygge..! Kristendommens skabelse / 7.dags-skabelsen / Tomme grav Guds nye kærlighedsrige i kosmos opstår som historisk, virtuel og materiel virkelighed gennem Kristus-begivenheden. Gud insisterer på kærligheden og skaber denne en ny scene, Jesus Kristus Rige i kosmos, hvori Guds kærlighed fastholdes uanset menneskets afvisning. En virtuel scene, virksom uden at være fysisk til stede. KRISTENDOMMENS UNIVERS Guds evige kærlighedsrige med det skabte kosmos som kærlighedens scene og mennesket som kærlighedens genstand Kristus - indlejres som Guds jordiske kærlighedsrige. Det virtuelle rige skabes med sammenstødet i Jesus Kristus mellem Guds kærlighed og begivenheden menneskets korsfæstelse af kærligheden. Men skyggen følger også med her..! Det materielle kosmos og det virtuelle Guds Rige i kosmos er begge historisk virkelighed, i dag 13,8 mia år efter det kosmiske Big-Bang, henholdsvis o år efter kristendommens skabelse gennem et nyt Big-Bang. Også virtuelt ligner de to Big-Bangs hinanden i selve deres skabelses-øjeblik som singulariteter, dvs. uden udstrækning og med uendeligt potentiale og derfor udelukket fra enhver forestilling og beskrivelse (jf ). Kosmos forhold før rum og tid samt Jesus Kristus opstandelse fra de døde er som skabelsesbegiven- heder i sig selv uforståelige og uanskuelige og kan ikke beskrives fysisk-biologisk; kun i mytologiske vendinger. Singulariteterne er begge virtuelle som netop det, der er virksomt uden at være fysisk til stede. Men også det materielle har de to Big-Bangs tilfælles: Kosmos skabes med masse og opretholdes i rum&tid. Guds Rige i verden skabes og opretholdes i rum-tid gennem den opstandnes nadver-legeme (-11.2; -17.1). Kristendommens univers omfatter herefter den hele og samlede virkelighed alt menneskeligt inklusive. AnvendtTeologi.dk Alt og Intet 1.3

14 KRISTENDOMMENS UNIVERS Om den totale virkelighed Kristendommens univers som verdensbillede og menneskesyn omfatter den samlede virkelighed (-0.1), reel og virtuel og med et kig ind i Guds evige kærlighedsrige, alt set under Kristus-troens synsvinkel. Under Kristus-troens synsvinkel afsløres virkelighedens indre og ydre betingelser for mennesket som indsigt gennem tro. Jeg tror for at forstå (Credo ut Intelligam, Anselm af Canterbury, o. år 1100), jf GUDS EVIGE KÆRLIGHEDSRIGE / PERSPEKTIVET KOSMOS / GUDS-SKABT set indefra VERDEN / MENNESKE-SKABT JESUS KRISTUS KÆRLIGHEDSRIGE I VERDEN KRISTUS - TROEN TOTAL- ANSKUELSE set udefra Kristendommens univers forskellige planer med INTETs skygger, set som total-anskuelse under Kristus-troens synsvinkel. Statisk plan-model, jf. dynamisk-model (-14); 3-dim. model (-16.8). Kristendommens Kristus / Guds Søn forstås som den, i hvem Gud sammenfatter kærligheden og virkeligheden, Alt og Intet i en total-anskuelse, jf. (Guds plan)... at sammenfatte alt i Kristus.. (Ef 1,10) Som kristendommens grundlæggende påstand flytter Gud udefra og ind i kosmos som menneske, Jesus Kristus, for at Gud indefra kunne afsløre sin mening med det hele: Kærligheden, og forholdet til mennesket. Kristendommens univers rummer således en totalanskuelse af virkeligheden set udefra som Guds kærligheds-historie i kosmos, set indefra som menneskets kærligheds-perspektiv ud over kosmos grænser. Jeg kunne være afgrænset i en nøddeskal og regne mig selv for konge af det uendelige rum. Shakespeare Hamlet, Akt 2, Scene 2 Hamlets ord giver god mening for det kristne menneske som placeret og afgrænset i kosmos, med udsigt til den uendelige Guds-kærlighed. Mennesket er, som placeret i kosmos indre, selv afskåret fra en ydre opfattelse af dette, hvorfor en almindelig eller videnskabelig tale om meningen med det hele strengt taget er meningsløs! En mening med et hele må forholde sig til noget uden for det hele. Jf. religionernes forestillinger om formidlingen mellem himmel og jord. Nutidens naturvidenskab opfatter det totale univers det hele som liggende inden for nøddeskallen, som i sig selv også hører til universet. Med naturvidenskaben er det således meningsløst at tale om mening (eller blot noget ) uden for skallen. Således Stephen Hawking (-0.3): Universet i en nøddeskal, 2001, med samme citat. Med kristendommen er det omvendt meningsløst at tillægge kosmos i sig selv mening. En alene materiel-fysisk-biologisk (indre) opfattelse af virkeligheden udelukker således en totalanskuelse. Hertil kræves at det ydre åbenbarer sig i det indre : Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (Joh 1,14).

15 Den Tre-enige-Gud Model-2 Det, som kan forstås, bør forstås, så det, der ikke kan forstås, fremstår klart! ( Anvendt Teologi ) 15 Kristendommens standardmodel KRISTUS-BEGIVENHEDEN ÅBENBARER FOR TROEN DEFINITIVT GUDS KÆRLIGHED SOM ALTINGS GRUND. 2.1 Gud er kærlighed af grundløs vilje, hvormed meningen/årsagen/hensigten med det hele sættes. Som kærlighed udtrykker Gud hverken en ting eller en teori, men det højst tænkelige personlige forhold, et gensidigt tiltale- og betroelsesforhold, et jeg-du-forhold; heraf Gud som person : Fader-vor.... Fordi mennesket véd noget om kærlighed og véd noget om at skabe, kan model-konstruktionen begynde. Kirkefædrene åbnede og forestod i de første århundreder e.kr. den teologiske konstruktion og diskussion. Kærligheds-modellen kan beskrives som et forhold mellem to parter, hvor selve forholdet er kærligheden som tredie part. FADER Guds vilje initierer et grundløst vil selve kærligheden. KÆRLIGHED Forholdet mellem Fader og Søn er et gensidigt indre kærlighedsforhold: Kærlighedens Ånd eller Helligånden. SØN HELLIGÅND De 3 indre identiteter er ligestillede og udgør en enhed. Skabelses-modellen kan beskrives som en almindelig teknologisk bygge- eller fremstillings-proces, som et ydre RÅSTOF begivenhedsforløb hvortil kræves samtidig tilstede- værelse af tre faktorer: råstof, energi og information. Råstof alene skaber ikke noget af sig selv. Dertil kræves energi, dvs. evnen til at arbejde, samt information om, hvad der skal bygges eller fremstilles. SKABELSES- PROCES De 3 ydre attributter er ligestillede og udgør en enhed. (Skabelsen af TID er en anden proces, -4.2) INFORMATION ENERGI DEN TRE-ENIGE-GUDS-MODEL opbygges af kærligheds-processen indadtil og skabelses-processen udadtil. RÅSTOF RÅSTOF FADER F KÆRLIGHED SØN HELLIGÅND Kærlighedens og Skabelsens S Gud H-Å SKABELSES- PROCES INFORMATION ENERGI INFORMATION ENERGI Guds-modellen knytter de tre indre identiteter og de tre ydre attributter sammen til en helhed. Råstof, Information og Energi hører til Treenigheden, dvs. er hverken skabte eller tilførte egenskaber. KÆRLIGHEDENS GUD BLIVER SKABELSENS GUD SOM BLIVER DEN TREENIGE GUD i den rækkefølge (-0.8;-1.2). Den samlede Guds-model Tre-enigheden ( Triniteten ) er kristendommens tros-symbol og lære-bekendelse, jf. at vi døbes i Faderen og Sønnens og Helligåndens navn (-17.1), og Tros-bekendelsernes tre led (-16.1). De 3 sæt toppunkter er ligestillede og repræsenterer hver enheden som TRE-ENIGHEDS-MONOTEISME (jf. -0.8)

16 Treenigheden er kristendommens forklaringsmodel af kosmos og af menneskets særlige forhold til kærlighedens og skabelsens Gud, til kosmos, Intet, natur, medmennesket, liv, død og til sig selv alt set i lys af Kristus-begivenheden. Guds-kærligheden er konstituerende for kristendommen udtrykt gennem skabelse som grundlæggende, opretholdende, fornyende og afsluttende former for virkelighed ; i rækkefølgen: kærlighed skabelse. I kristendommens univers introduceres Guds Søn i Det Nye Testamente som information og deltager i altings skabelse : I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han [Ordet=Guds Søn/Informationen/Kristus] var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. (Joh 1,1-3) I lyset af Det Nye Testamentes skabelsesberetning tegner sig en kristen forståelse af Det Gamle Testamentes skabelsesberetning : I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være..! (1 Mos 1,1-3) I kristendommens univers introduceres Den treenige Gud allerede med begyndelsen i Bibelens første vers: RÅSTOF F GUD Fader med himlen og jorden / mørke urdyb = Råstof. Søn med skaber-ordet: Der skal være..! = Information. Helligånd svæver med potentiel arbejdsevne = Energi. Det indre og ydre er to sider af samme sag, hvor de tre vinkel-par agerer både samhørende og selvstændigt på enhedens vegne. S INFORMATION H-Å ENERGI I GTs egen forståelse handler begyndelse ikke om Treenigheden, men stadig om råstof, information, energi som skabelsesproces. Treenigheds-kristendom som begivenheds-forløb hvor Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. (Hebr 13,8) Treenigheden som kristenhedens almindelige og fælles Guds-model er udviklet i oldkirken som fortolkning af Kristus-begivenheden. Treenigheds-læren følger 2 oprindelser: dels de latinske kirkefædre (udvikler ydre side, 3.årh.), dels de græske kirkefædre (udvikler indre relation, 4.årh.). Basilios 300-tallet Guds-modellen er dels en statisk model med et indre og ydre ( trekanten ), dels en dynamisk model: Gud er et begivenheds-forløb, kærlighedens historie. Gud er Ånd (Joh 4,24) energi og ikke en ting. Gud er Kærlighedens Ånd/Helligånden, der som forløb i det indre udspiller sig mellem Fader og Søn, og i det ydre skaber kærligheden et fristed: skaberværket, og dér finder en genstand at kaste kærligheden på: mennesket. Fader/Råstof er udtryk for dette dynamiske begivenhedsforløbs uudtømmelighed. Fader: Uudtømmelige kærlighed / Råstof: Uudtømmelig ressource. Treenigheden som statisk symbol. Altertavle, Lemvig Søn/Information er udtryk for det in-destruktive i begivenhedsforløbet (Hebr 13,8). Søn: Samme kærlighed overalt / Information: Samme indhold til enhver tid. Helligånd/Energi er udtryk for den varige evne til at opretholde begivenhedsforløbet. Ånd: Kærligheden for tid og evighed / Energi: Varig udvindingskapacitet. Begivenhedsforløbet kommer fortløbende til udtryk som naturligt skaberværk, som ånds-skabelsen af mennesket, som historisk tildragelse i Kristus-begivenheden, som kærlighedens gerninger i verden, og som endetids-forløb. Begivenhedsforløbet foregår i skabelses-planet i den virtuelle rum-tid (-5.5). Gud er før det første og efter det sidste, da kærlighedens historie er et uendeligt begivenhedsforløb, som rækker ud over grænserne før og efter, uden at Gud bliver tidsløs eller uforanderlig (-5.3; -17.7; jf. dds 7,2). Information som det, som adskiller noget fra noget andet udvikler begivenhedsforløbet (-12.2).

17 17 Alt og Intet model-3 Rå-SKABELSEN 3.1 Guds skabelse af ALT og INTET og dermed også af TIDEN Begyndelsen, Bibelens første vers (1 Mos 1,1-3) (-2.2) forstås som en selvstændig skabelseshandling og som det egentligt værensmæssige skabelses-under: Af Fader/Råstof af begivenhedsforløbets uudtømmelighed skabes ALT og INTET. Skabelsen af alt og intet er en éngangsbegivenhed, indtil den første kristne påske! Skabelsen af INTET, det til-intet-gørende, det benægtende er en konsekvens af, at der med kærligheden må følge FRIHED for den elskede til også at kunne afvise Gud(s kærlighed); Guds-kærligheden er ikke et instinkt. Gud selv skaber herefter INTET som det sted, hvor Gud ikke er, hvor Gud kan vendes ryggen. Med det Guds-skabte INTET ( Slangen i Paradiset ) opstiller Gud således det ægte alternativ : fravalg af Gud (-7.5; -17.9). Slangen var det snedigste af alle vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte...: Har Gud virkelig sagt..? (1 Mos 3,1) Før begyndelsen var Gud og intet andet - heller ikke Intet..! GRUND-SPÆNDING TID INTET ALT RÅSTOF I begyndelsen skabte Gud Fader RÅSTOFFET (jf. 1 Mos /-2.2): ALT ( himlen og jorden ), som derpå henligger uordnet, hulter til bulter ( tomhed og øde ) af godt og ondt, og skabte samtidig INTET ( mørke over urdybet ). F INTET over for ALT skaber en grundlæggende og fortløbende spænding: TIDEN, idet INTET truer ALT med til-intet-gørelse! GUD Endnu har ALT hverken fået tilført ENERGI: Guds ånd svævede S H-Å over vandene eller INFORMATION: Gud sagde:..., for tilsammen at bringe orden i ALT. INFORMATION ENERGI Rum og tid (-4) og mennesket (-5) foreligger endnu ikke. TIDEN opstår som spændingen mellem ALT og INTET. I skaberværket (-4.2) afspejler spændingen sig som en fortløbende tids-proces, hvor alt stof bevæger sig mod til-intet-gørelse, med bevarelse af information og energi. TIDEN formes med menneskets skabte ånd som en virtual-reality-model i 3 dimensioner: rum-tid (-5.4). 3.2 Guds ALMAGT og DET ONDE Guds ALMAGT knytter sig til skabelsen af ALT og INTET, hvorover kun Gud den Almægtige råder. Med Guds-kærligheden følger frihed og med friheden følger INTET-heden og med det til-intetgørende, det negerende, følger det ONDE..! Det Onde følger (Guds-)kærligheden som en skygge..! Det ONDE er således et skabt kærligheds(!)vilkår som mennesket nødvendigvis må leve med. Gud er nærværende i sit skaberværk i godt og ondt men er ikke manifest som almægtig i alting. Skabelsens Gud er dog ikke til stede i menneskets eneste frie viljeshandling: Fravalget af Gud, valget af INTET (-8.1; -8.2). Gud selv falder uden for kategorierne god og ond, som knytter sig til det skabte ALT. Den gode Gud er således menneskets opfindelse brugt til at afvise Gud i en verden, som jo ikke mindst er ond (-18.6). Med kristendommen, dvs. med Gud den Almægtiges Søn, Jesus Kristus, som død, nedfaret til INTET og opstanden fra INTET, ændrer INTET karakter fra at være det sted, hvor Gud ikke er, til at blive et sted, hvor Gud også er nærværende!, uden at fratage mennesket muligheden for at vende Gud ryggen..! (-3.1;-12.3;-18.6). Med Guds almagt over ALT og INTET banes tillige vejen for kosmos afslutning, hvor ALT og INTET (og dermed Tiden og det Onde ) forsvinder igen, annihileres af Skaberen (-13.7).

18 ALT OG INTET eller ALT UD AF INTET..? Skabelse af alt OG intet er væsensforskellig fra skabelse af alt UD AF intet : Creatio ex nihilo, som det hedder med et udtryk fra o. år 400 efter Kr. i en latinsk oversættelse af et perifert græsk GTskrift fra 2.årh. før Kr. (2 Makkabæerbog 7,28). Ud fra 1 Mos kap.1-2 formede kirkefædrene (2.- 4.årh.) i et opgør med græsk filosofi modellen om en absolut/første skabelse som netop en skabelse ud af intet. Skabelse ud af intet, ex nihilo, blev dog først ophøjet som kirkeligt dogme i år Modellen optræder nu som en selvfølgelighed i kristne kirker. Græsk filosofi og naturvidenskab i århundrederne før Kristus diskuterede livligt, om noget kunne komme af intet. Men som Modeller at lade både ALT og INTET være SKABTE Hvis ja, kunne en første skabelse har omfattende konsekvenser for kristendommens verdensbillede og være mulig; hvis nej måtte kosmos altid menneskesyn, med en opgradering af kirkens tros-lære til følge..! have været til uden en første skabelse. Skabelse eller ej? har fortsat været diskuteret op i 1900-tallet. Fysikeren og præsten Georges Lemâitre udviklede en slags Big-Bang -model (o.1930), inspireret af skabelses-tanken. Omvendt har fysikeren og ateisten Fred Hoyle bekæmpet BigBang-modellen, og har for netop at komme uden om skabelsestanken opstillet en steady state -model (o.1950), hvorefter kosmos i store træk altid skulle have set ens ud. Georges Lemâitre Fred Hoyle Naturvidenskaben antager i dag en Big-Bang-skabelsesmodel. 3.4 Kærlighed som skaberkraft Guds-kærligheden (græsk: agape ) er en tilført egenskab: Gud kaster sin kærlighed på mennesket. Guds-kærligheden ligger således ikke i menneskets natur (-5.1) og kan som kærlighed ikke påtvinges mennesket (-5.2). Med Guds-kærligheden som udefra også kommer mennesket historisk i møde i Jesus Kristus tales ikke om kærlighed som forkærlighed ( philia ), eller som forelskelse og drift ( eros ); philia og eros knyttes til menneskets gener dvs. legeme&sjæl ( kødet ). Guds-kærligheden derimod knyttes til ånden og retter sig mod det hele menneske. Guds agape-kærlighed kan fravælges modsat drift /formeringen og forkærlighed / yngelplejen, som jo kræver sit (jf ). Næste-kærlighed ( agape, jf. etik/-18.7) er i kristen forstand ikke det samme som medfølelse og ubegrundet spontan eller tillært medmenneskelighed, disse er knyttet til kødet. Næstekærlighed har derimod sin begrundelse : Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. (1 Joh 4,11). Om den kærlighed som følger af Guds Ånd, kristen næstekærlighed, kan bydes et Du skal..! som også kan besvares med et nej..! Også budene Du skal elske Herren, din Gud... Du skal elske din næste som dig selv. (Mark 12,30f) begrundes i Guds agape. Derefter kommer Guds-kærligheden til udtryk i kærligheden mennesker imellem, som venner, uvenner, fremmede, fjender; også fjender skal elskes, omend som fjender. Agape-kærlighed er kontra-evolutionistisk. 3.5 Tre-enigheden driver værket Overførsel af Tre-enighedens skaberkraft Kærligheden har som tre-enig skaberkraft dynamiske STOF v/fader egenskaber og virker gennem operatorer/vektorer ved overførsel af stof, energi og information. Eksempelvis hvor Guds Rige på jord skabes gennem 3 overførsler: AnvendtTeologi.dk ENERGI v/søn INFORMATION v/helligånd Nadver Dåb Forkyndelse Alt og Intet 1.3

19 19 Kosmos Model-4 DEN UNIVERSELLE SKABELSESMODEL 6-dages-skabelsen Skabelsens næste trin udspiller sig i bibelsk mytologi hen over 6 dage, i Modeller kaldt: 6-dages-skabelsen. Der skal være lys! Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt (...) og det blev morgen, første dag. (...) Så blev det morgen, den sjette dag. (1 Mos 1,3-31) 4.1 Skabelse af rummet og det materielle kosmos ALT DET RUMLIGT-MATERIELLE KOSMOS F GUD S H-Å INFORMATION ENERGI Det rumligt-materielle kosmos skabes ved at INFORMATION bringer orden på ALT under tilførsel af ENERGI. I skabelsesprocessen virker Sønnen og Helligånden som Faderens hænder. Dine hænder, sang de ældste, er din Søn og Helligånd (Grundtvig 1853, dds 675,5) KOSMOS RUMLIGHED Analogien er inspireret af kirkefædrenes tidlige treenigheds-model (Irenæus,o.180). 4.2 Skabelse af tiden og det tidslige kosmos SPÆNDING INTET DET TIDSLIGE KOSMOS ALT TIDEN, og dermed det tidslige kosmos, skabes gennem den u-stabile spænding mellem ALT og det til-intet-gørende. F S GUD H-Å Spændingsforholdet flytter med til kosmos, hvor INTET truer KOSMOS tidsmæssigt gennem til-intet-gørelse. INFORMATION ENERGI Til-intet-gørelsen kunne være indtrådt spontant i selve skabelses-øjeblikket, men det skabte kosmos opretholdes af Gud. KOSMOS TIDSLIGHED Den opretholdende-gud stiller sig (-4.1) stabiliserende mellem INTET og KOSMOS for at beskytte sit kærligheds-projekt.

20 Skabelses-elementerne Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. (1 Mos 1,31) Det materielle kosmos med rum og tid er godt fra Skaberens side, dvs. at Kærlighedens Gud påtager sig ansvaret til og med 6. dag, også ansvaret for det onde i medfør af skabelsen af det negerende INTET (-3.2). INTET DE 4 SKABELSES-ELEMENTER hvortil mennesket må forholde sig (-5) Skaberværket/Kosmos er som kærlighedens scene og fristed truet fra to positioner: ALT TIDSLIGT F GUD S H-Å INFORMATION ENERGI RUMLIGT SPÆNDINGEN SKABERVÆRKET Rum og tid KÆRLIGHEDEN fra INTET, hvori skaberværket kunne tilintetgøres. fra ALT, hvori skaberværket kunne falde tilbage i en uorden, som skaberværket ikke selv kan ordne. Skaberværkets opretholdelse beror kun på Skaberen. Skaberen stiller sig mellem INTET og SKABERVÆRKET for at opretholde dette, som ellers ville falde tilbage i tilintetgørelse fortabelse - i INTET (jf. 1 Mos 1,31). Det skabte kan ikke selv stille noget op her. Skaberværkets u-fordærvethed beror nu på det skabte. Det skabte kunne forgribe sig på ALT uden at kunne styre dette og derved fordærve det gode SKABERVÆRK. ALT og INTET bliver menneskets modspillere (-9.2). Men også Guds-kærligheden flytter med til skaberværket..! Kærlighed er lysets kilde,.. (Grundtvig 1853; dds 696) 4.4 Kosmos rum og tid: rum&tid Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst... (1 Mos 2,8) HØJDE TID LÆNGDE Kosmos reelle rum&tid De 3 intuitive, materielle rumlige-dimensioner skabes ud af ALT. Tids-dimensionen skabes af spændingen mellem ALT og INTET. De 3 rum-dimensioner udspænder 3 planer, som igen udspænder et rum, hvori tidens dimension udstrækker sig. Kosmos tilsammen 4 dimensioner benævnes herefter rum&tid. BREDDE Rum&tid-modellen er reel, hvor rummet er til at føle på og tiden måles som bevægelse/forfald gennem fortid, nutid og mod fremtid. 4.5 Kosmos og livets udvikling Kærligheden [Mennesket, -5] er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. [jf. Grundtvig, 1832] Kærlighedens og skabelsens Gud skabte og opretholdt og opretholder stadig en scene og fristed for kærligheden under sin søgen efter en passende genstand at elske, at kaste sin Kærlighedens Ånd på. Gud lod kosmos udvikle sig gennem mangfoldighed og forskellighed, selvorganiseret fysisk-biologisk som evolution med liv og bevidsthed som i et stort eksperiment på godt og ondt, som et begivenhedsforløb ( 2.2). Efter naturens orden forløber dette også som tilværelsens hårdhed gennem en survival of the fittest. Det fysisk onde og lidelsen har således (paradoxalt) sin rod i det for kærligheden nødvendige til-intet-gørende. Med det Guds-skabte INTET falder Gud selv uden for kategorierne god og ond (knyttet til ALT). Yderligere forundring over selve 6-dages skaberværket/kosmos henvises til æstetikken og videnskaberne.

UNIVERS MENNESKE. en teologi om alt og intet POUL B. NIELSEN. isbn 978.87.993590.7.3. Anvendt Teologi 2015 NyTeologi.dk

UNIVERS MENNESKE. en teologi om alt og intet POUL B. NIELSEN. isbn 978.87.993590.7.3. Anvendt Teologi 2015 NyTeologi.dk 1 & UNIVERS MENNESKE en teologi om alt og intet POUL B. NIELSEN isbn 978.87.993590.7.3 Anvendt Teologi 2015 NyTeologi.dk 2 undertiden tænker jeg, at vi er med i et drama... (Paulus i 1 Kor 4,9 ao.) UNIVERS

Læs mere

ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. power-point, 106 slides. register: slide 106

ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. power-point, 106 slides. register: slide 106 ALT OG INTET Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Poul B. Nielsen netbog, version 1.3 isbn 978.993590.5.9 Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.dk power-point, 106 slides. register: slide 106 1 INTRODUKTION

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

kristendom som verdensbillede og menneskesyn

kristendom som verdensbillede og menneskesyn Detaljeret Udkast/Draft 2012/2013 1 Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Genudgivet / republished 2014 (Web-Ed) kristendom som verdensbillede og menneskesyn kærlighedens og virkelighedens historie

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Palmesøndag. Salmevalg

Palmesøndag. Salmevalg Palmesøndag Salmevalg 15: Op al den ting 176: Se, hvor nu Jesus træder 36: Befal du dine veje 241: Tag det sorte kors fra graven 754: Se, nu stiger solen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere