ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. isbn Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. isbn 978.87.993590.5.9. Anvendt Teologi 2014 NyTeologi."

Transkript

1 1 ALT OG INTET Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Poul B. Nielsen isbn Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.dk

2 2 EN NY SLAGS TEOLOGI Kristendom som verdensbillede og menneskesyn udvikling af kristendom for det 21.århundrede opdateret, opgraderet og præsenteret som menneskets spørgen efter meningen med det hele. Kristendommen har igennem sin 2000-årige historie været forbundet med et kristent verdensbillede og menneskesyn, så forskelligt dette har måttet tage sig ud i vekslende kultursammenhænge, så hvorfor ikke også i dag! Mennesket af det 21.århundrede er i så henseende på Herrens mark efter at have overladt synet på verden og sig selv til videnskaberne eller hvad man nu synes for godt. Følgen er et alvorligt svækket åndeligt immunforsvar, hvor mennesket kastes hid og did uden sammenhæng med universet, med Gud og Fanden. Kirken skylder selv at udvikle et nutidigt kristent verdensbillede med samhørende menneskesyn. Op til 500-års-jubilæet for reformationsåret 1517 tager bogen denne udfordring op og forsøger selv at udfordre med en kristendom som total-anskuelse gennem et opdateret og opgraderet verdensbillede og menneskesyn. Den danske folkekirke trænger til produktudvikling, og ikke bare til mere af det samme! Som kristendom for det 21.århundrede lægger bogen kabalen på en ny og anderledes måde end den traditionelle. Bogen adresserer en folkekirke af i dag, som foretrækker det velkendte frem for udfordringer ; og ikke mindst adresseres samfundets almindelige uvidenhed og mangel på begreber om kristendom og religion. Bogen tager udgangspunkt i en klassisk kristendom, som anskues i lys af vor tids fysisk-biologiske-kulturelle univers, og omvendt hvor kosmos, mennesket og religioner skrives ind i en tidssvarende kristendoms- opfattelse udviklet til formålet. Begge veje med overraskende udfordringer til nutidens kirke og menneske. Bogen lader Guds-kærligheden være årsag til skabelsen af ALT OG INTET med de betydelige konsekvenser denne dobbelte skabelse måtte få for teologien og for kristendommen som verdensbillede og menneskesyn. Kristendom handler herefter ikke om Guds frelse af mennesket, men om Guds frelse af sin kærlighed! Meningen er Guds-kærligheden resten er detaljer! Kærligheden er en trossag resten er denne bogs emne. Bogens genre forstås som Anvendt Teologi, som i feltet kirkebænk / prædikestol / lærestol udvikler kirke teologiske modeller, gennem udtryksformer og analogier hentet fra fagområder også fjernt fra teologi og kirke. Formen er dels katekismus med korte læresætninger, dels dogmatik med et sammenhængende overblik. Bogen henvender sig til den, som efterspørger en nutidig forestillingsbar sammenhæng mellem kristendom, religion og videnskaberne; eller som spørger efter en mening med det hele, eller blot meningen med en selv. Bogen er praktisk anlagt til inspiration for aktører i folkekirken, idet modellerne er udviklet til brug på prædikestol og i kirkeskole. Sigtet retter sig efter medlemsgrupper i kirken, som rækker langt ud over søndagsmenigheden. Til undervisningsbrug kan bogens Power-Point-Version/2014 downloades frit på Bogen er fra forfatterens side, som tidl. sognepræst en status over Programmet NyTeologi, som nu har løbet igennem en halv snes år. Undervejs har været udsendt mere omfattende forstudier, hvorpå nærværende nye og lettere tilgængelige anvendte teologi bygger. Bogen fremlægges til debat, videreudvikling og fri afbenyttelse. Tak til hvem som måtte have bidraget med opmuntring og råd og hvem som måtte have lagt øre og øje til. Bogen tilegnes det tidligere Forum Teologi Naturvidenskab v/aarhus Universitet med tak for inspiration.

3 3 Indhold FORORD KRISTENDOM FOR DET 21.ÅRHUNDREDE..! Side 2 Model-0 INTRODUKTION 5 Historien om kærligheden og virkeligheden 5 Kristendommens historiske rødder 7 Kristus-troen og Det Nye Testamente 8 Bogen kort 40 udfordringer 10 FØRSTE DEL KRISTENDOM SOM VERDENSBILLEDE OG MENNESKESYN 11 Model-1 KÆRLIGHED OG KOSMOS 12 Kristendommens og kosmos grundfortælling / totale univers Model-2 DEN TRE-ENIGE-GUD 15 Kristendommens standardmodel Model-3 ALT OG INTET 17 Rå-skabelse / Stof / Tid / Guds almagt / det Onde / Kærlighed Model-4 KOSMOS 19 Universelle skabelsesmodel / 6-dages-skabelsen / Rum&Tid Model-5 MENNESKET 21 Evolution / Ånds-skabelse / Rum-tid / (Rum&(Rum-tid)) Model-6 GUD, NATUR OG OVER-NATUR 25 Treenigheds-rummet / Kristendommens mytologi Model-7 TRO 26 Tro / Barnetro / Gudstro / Vantro / Lidettro / Ikke-tro / Ateisme Model-8 FRIHED OG ANGST 28 Frie vilje / Angst / Frygt / Grund-synden Model-9 SYND 29 Verden / Dobbelte illusion / Arvesynd Model-10 FORSONING 30 Religioner / Bibelen / Modernitet / Tanken / Logik / Kristendom Model-11 7.DAGS-SKABELSEN 32 Virkeligheden udvides / Opstandelse / Tomme grav / Nyt råstof Model-12 JESUS KRISTUS RIGE 34 Virtual Reality / Verdensbillede og menneskesyn / Kristen Model-13 KÆRLIGHEDENS PERSPEKTIV 36 Håb / Tid-Evighed / Opstandelse / Dom / Fortabelse / Evidens Model-14 KRISTENDOM SOM TOTAL-ANSKUELSE 42 Fornuften stiller spørgsmål Troen skaber indsigt

4 4 ANDEN DEL KRISTENDOM SOM RELIGIOn, KIRKE OG LIV 43 Model-15 KRISTENDOM SOM RELIGION 44 Religiøsitet / Religion / -kritik / -udøvelse / Samme Gud? Model-16 KRISTENDOM SOM KIRKE 46 Menighed / Tros- & lære-modeller / Kirke / Gudstjeneste Model-17 KRISTEN GUDSDYRKELSE 50 Dåb / Nadver / Bøn / salighed / Korrektiv / Forsyn / Trosmodel Model-18 KRISTEN LIVSUDFOLDELSE 56 Synsvinkler / Videnskaber / Samfund / Det Onde / Etik Model-19 KRISTENDOM SOM KIRKE-ORDNING 60 Kirkesamfund / Kirkesyn / Religionsfrihed / Folkekirken TREDIE DEL CHRISTUS VICTOR 62 DEN NYE PRÆDIKEN : KIRKEÅRETS DRAMA Model-20 KIRKEÅRETS PRÆDIKEN 63 Kirkens 1500 år gamle prædiketekster i ny opsætning Model-21 KRISTENDOMMENS UNIVERS SKABES 65 1.kirkehalvår: Jesus Kristus som menneske, Guds Søn, Gud Model-22 KRISTENDOMMENS UNIVERS UDFOLDES 73 2.kirkehalvår: Tro på, Kærlighed i, Håb til Jesus kristus Christus Victor som prædike-, drama- og undervisningsmodel82 REGISTRE Emne/person/stikord Bibelen Alterbogen Grafik-Indeks 83 REDAKTIONELT ALT OG INTET Kristendom som Verdensbillede og Menneskesyn. Poul B. Nielsen. 92 s. Forlaget NyTeologi.dk, Tryk Middelfart udgave. Isbn Net-version/2014, Middelfart. 92 s. isbn (PDF) Power-Point-version/2014: Download (jf. Grafik-Indeks, s.92). Detaljeret udkast/draft-2012/13, 140 s. (Summary and Guide): Download Bogen Alt og Intet benævnes nedenfor som Modeller. Modeller bruger ordet Gud som synonym for Kærlighedens og Skabelsens Gud / Tre-enig Gud. Jesus Kristus / Jesus / Kristus / Guds Søn anvendes normalt som synonyme navne/betegnelser. Bibeltekst er, hvor intet andet er angivet (ao), fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 eller fra Den Nye Aftale, 2007, og den gengives efter tilladelse fra Det Danske Bibelselskab. Det Danske Bibelselskab 1992 og Det Gamle Testamente ( GT ); Det Nye Testamente ( NT ). Bøgerne kan frit downloades / kopieres (s/h, farve) / anvendes også uden angivelse af kilde. Bøgerne må dog ikke udnyttes kommercielt uden forlagets/forfatterens tilladelse. Non-profit Forlaget NyTeologi.dk, Mølleløkken 38, DK 5500 Middelfart, BOG-TITEL: ALT OG INTET udtrykker bogens teologiske plot og gennemgående drama, jf. s.12. OMSLAG: Kosmos big-bang, 13,8 mia. år siden (foto); i bogen benævnt 6-dages-skabelsen. kristendommens big-bang for 2000 år siden (grafik); benævnt 7.dags-skabelsen. Bagside: Intet-heden (skyggen) med Kristus tomme grav midt i det historiske kosmos.

5 5 Introduktion Model-0 Historien om kærligheden og virkeligheden dén kærlighed der driver solen og de andre stjerner. (Slutreplik i Dantes Guddommelige Komedie ) 0.1 Meningen med livet..? kristent set Bogen åbner med et spørgsmål om tilværelsens uselvfølgelighed: Hvad er i grunden meningen med livet? meningen med det hele! Eller spurgt på en anden måde: Hvorfor er der noget og ikke bare ingenting? Hvorfor er det, der er, så mangfoldigt og forskelligt? Hvorfor er der så megen hårdhed og lidelse til? Hvorfor ikke bare menneskelig godhed men også ondskab? Hvorledes forholde sig til leve og dø med disse spørgsmål? Spørgsmålene og bogens svar spænder over virkeligheden og rækker fra det fysiske kosmos, over den biologiske evolution og videre til det ondes og det etiskes problemer, for at lande på det eksistentielle plan. Modellers kristne svar på det almenmenneskeligt-religiøse spørgsmål om meningen : MENINGEN, som er udfoldelsen af Guds kærlighed! DET HELE, virkeligheden, som er stedet, tiden og genstanden for Guds-kærlighedens udfoldelse..! Men at der til Guds-kærlighedens udfoldelse historisk måtte skabes MERE END det hele..! Menneskets arts-karakteristiske forhold til virkeligheden kaldes GUD, en relation som etableres i TRO som kristendom gennem Kristus-tro. Om Gud i sig selv kan man intet sige på forhånd kun Gud selv har Ordet til at åbenbare sig. Ordet blev kød og tog bolig iblandt os og vi så hans herlighed (Joh.evg. 1,14). Det levende Ord, Jesus Kristus, åbenbarer menneskets forhold til virkeligheden som KÆRLIGHED. Spørgsmål og svar fortsætter ind i kosmos og tilværelsens dybeste lag, det værendes grund Kærlighedens Gud, som vil kærligheden og som Skabelsens Gud skaber kærligheden en scene og et fristed, skaberværket, virkeligheden, og som midt i evolutionens tilfældigheder og mangfoldigheder finder en genstand at kaste sin Kærlighedens Ånd på: det naturligt formede menneske skabes som Guds elskede menneske. Igennem et kosmisk splitsekund følger bogen Guds-kærlighedens og virkelighedens historie i mødet med mennesket og dets selvkærlighed og angst og hvor parterne konfronteres i Jesus Kristus (jf. logo, -12.2). Kristendommens univers den totale virkelighed er stedet for dette drama, som det ikke er muligt at unddrage sig, da det handler om dén kærlighed der driver solen og de andre stjerner. (Dante, o.år 1300) 0.2 Mennesket søger det meningsfulde Mennesket tilstræber mening i hvad det måtte foretage sig og afslører derved sin tro på det meningsfulde! Da mennesket samtidig erfarer meningsløshed, står det i en absurd situation, som det da også forsøger at (for)klare sig igennem, hvad enten det sker som religion, videnskab, nihilisme,... eller som kristendom. Således den moderne kosmologis fader, Albert Einstein ( ): Jeg ønsker at vide, hvordan Gud skabte denne verden.... Jeg ønsker at kende hans tanker; resten er detaljer! (Tillagt Einstein, 1930-erne) Også naturvidenskabsfolk drives af metafysisk-religiøse spørgsmål om livets uselvfølgelighed og mening. Og dertil naturligvis af almindelig nysgerrighed

6 6 0.3 Naturvidenskabens svar på en mening med det hele Naturvidenskabeligt kunne spørgsmålet om meningen med det hele også lyde: Hvorfor er der noget og ikke bare ingenting? Eksistens i sig selv måtte dog kræve en forklaring; svaret er i hvert fald ikke selvindlysende. Einsteins arvtager Stephen Hawking (1942 ): Hvorfor er der noget og ikke bare intet? Kan vi finde svaret på dette, ville det være den ultimative triumf for menneskets fornuft for da ville vi kende Guds inderste ( the mind of God )! (Hawking, 1988) Kan noget komme af intet? og hvad betyder intet, når der nu faktisk er noget til? Spørgsmålene er stillet siden de gamle grækere men svar lader stadig vente på sig. Naturvidenskaben søger hen imod en teori om alting eller en endelig teori, som skal forklare og forbinde alle kendte fysiske fænomener. Tanken er nærliggende, men står over for en række fundamentale vanskeligheder. Men fysisk teori vil næppe tilfredsstille menneskets spørgsmål om hvorfor? Jf. Modellers kristne svar: Bibelens svar på en mening med det hele BIBELEN Det Gamle Testamentes 3 skabelses-beretninger udtrykker Guds vilje til at skabe eller Guds lyst til at skabe, men angiver egentlig ikke nogen dybere mening med skabelsen, med meningen med det hele... 1 Mosebog 1,1-2,4a: Gud skabte mennesket i sit billede... velsignede dem og sagde: Bliv frugtbare... opfyld jorden og underlæg jer den.!!!!!! (v.27-28) 1 Mos 2,4b-2,25:...for at (mennesket) skulle dyrke og vogte (haven) (v.15) Ordsprogenes Bog, 8,22-36: Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig (Visdommen).... Jeg var... hans fortrolige; jeg var til glæde for ham.!!!!!! (v ) Det Nye Testamente derimod åbenbarer Guds væsen og tanker: Kærligheden som meningen med det hele..! Tro det eller ej. Umiddelbart lyder det forjættende, men erfaringsmæssigt uvirkeligt og utroværdigt. I begyndelsen var Ordet... og Ordet var Gud.... (Joh 1,1) Men størst... er kærligheden. (1 Kor 13,13) Den, der ikke elsker, kender ikke Gud for Gud er kærlighed..!!!!! (1 Joh 4,8) På grund af Guds-kærligheden er der noget til...! Kærlighedens og virkelighedens historie kan herefter begynde og med den Kristendommens historie. Det Gamle Testamente forstås herefter I lys af Det Nye Testamentes svar på meningen: Gud vil kærligheden. Modellers kristendom svarer entydigt om Guds inderste, at meningen med det hele er GUDS-KÆRLIGHEDEN. I forlængelse af kristendommens svar er Guds-kærligheden årsag til det hele : såvel tll ALT som til INTET..! Heri ligger kristendommens selvforståelse som total-opfattelse af virkeligheden incl. videnskabernes billeder jf. [Til Kristus] blev alting skabt / i himlene og på jorden / det synlige og det usynlige. (Kol 1,16 ao) Modellers Kristendommens rationale hvormed bogens modeller 1 til 22 udvikles nedenfor: Kristus-troen: at Gud vil kærligheden med hvad heraf følger..!

7 Kristendommens historiske rødder 0.5 Udfoldelsen af bogens verdensbillede og menneskesyn tager på den ene side udgangspunkt i det menneskelige grundspørgsmål: Hvad et meningen med livet..? Hvad er meningen med det hele..?, som vi i dag nok ville udtrykke os, et spørgsmål alverdens religioner, filosofier og livstydninger søger at besvare. På den andens side tages et historisk udgangspunkt i den bibelske tradition, som på udmærket måde stiller og tematiserer spørgsmålet, og med kristendommen giver et fuldt dækkende svar til tro eller afvisning. 0.6 Kristendommens centrum Kristendommens historiske centrum er Kristus-begivenheden : Guds-kærlighedens åbenbaring i Jesus Kristus et kendt sted på jorden for nu 2000 år siden 0.7 Kristendommens billedverden 7 Kristus-begivenheden : Jesus Kristus liv, død og opstandelse med den tomme grav. Kristendommens billedverden frem til i dag har rødder tilbage i bl.a. den mellemøstlige kulturs religionshistorie: ENUMA ELISH / Dengang oventil Babylonisk myte om kosmos og menneskets oprindelse ved guderne fra før noget blev til. Fra indledningen om begyndelsen akkadisk kileskrift o.1500 f.kr. DET GAMLE TESTAMENTE ( GT ) I begyndelsen skabte... Tidlig jødedoms skabelsesmyte om kosmos og menneskets oprindelse. Hebraiske bibels indledning, 1 Mos 1,1 inspiration fra Babylon 5.årh. f.kr DET NYE TESTAMENTE ( NT ) I begyndelsen var Ordet... Myte-fortælling om selve kristendommens skabelse. Johannes-evangeliets græske indledning, Joh 1,1, o. år 100 e.kr. K I R K E N M O D E L L E R Den ældste kristendom og dermed NT måtte ty til kendte ord og billeder fra først og fremmest GT med de babyloniske ur-myter som ligger til grund for 1 Mos Herfra udfolder også GT-religionen sig. Hertil føjer kristendommen nu en ny skabelse som en nødvendig ekstra dimension i kosmos og menneskets historie. GT løste ikke problemet med menneskets selvkærlighed og dermed forfejlelse af livets mening. NT efterlader GT som en ruin-hob, hvoraf Der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned (Mark 13,2) for at genbruges men som en ny bygning med Kristus selv som hovedhjørnesten (Ef 2,20). Senere kristendom, også Modellers, bygger primært på Bibelen, sekundært på kirke-traditionen, jf Kristendom og religioner Kristendom bygger på ånd og åbenbaring, men ikke på religiøsitet som er et evolutions-biologisk fænomen. Kristendommens svar på meningen med livet: at Gud vil kærligheden, lægger op til opstilling af en rationelt begrundet Tre-enigheds-monoteisme, som bliver de mange kristne kirkers fælles standard-model. KÆRLIGHEDENS GUD SKABELSENS GUD TRE-ENIGHEDS MONOTEISME KRISTENDOM ABRAHAMITISK MONOTEISME JØDEDOM ISLAM ALVERDENS GUDSTRO DIV. RELIGIONER ALVERDENS VANTRO/ATEISME DIV. LIVSSYN Alle har vi kristendommens Kærlighedens og Skabelsens Gud fælles, men menneskene tror på forskellige guder. Menneskets tros-forhold til virkeligheden, udtrykker sig således som forskellige virkelighedsopfattelser. Standardmodellen Tre-enigheds-monoteisme og følgeslutninger heraf udgør bogens systematiske tema og kreative grundlag.

8 Kristus-troen og Det Nye Testamente Kristus-troen opstod blandt mennesker, som havde oplevet selve Guds-kærligheden gå rundt iblandt dem i skikkelse af Jesus fra Nazareth, en oplevelse de absolut måtte fortælle andre om. Traditioner omkring Jesus modelleredes til Kristus-modellen i kærligheds-troens lys og formes i forhold til GT og sider af antikkens forestillinger. Kristus-modellen i dens varianter med kommentarer, ofte i brevform, udgør skriftsamlingen Det Nye Testamente (NT), hvor manuskript-udvælgelser strakte sig frem til 4.årh., Og således er kærlighedens og virkelighedens historie fortalt videre af Kristus-troende fra generation til generation, af tro til tro (Rom 1,17), fortalt ind i forståelses-rammer for alverdens kulturer gennem nu 2000 år Den jordisk-historiske Jesus... Kan noget godt komme fra Nazareth? (Joh 1,46) Om Jesus fra Nazareth, eller den jordisk-historiske Jesus, antages de eneste sikre data at være Jesus korsfæstelse og død o. år 30. Jesus offentlige virke må efter evangelierne anses for kortvarigt, 1 3 år. Uden for kristne skrifter findes kun enkelte (neutrale) omtaler af en Jesus fra Nazareth eller en Krestus. Så godt som al historie i NT fortoner sig uhjælpeligt bag evangeliernes mytologiske og forkyndende fortællinger og NTs øvrige litteratur, som til gengæld er historiske kilder til tidlige opfattelser og virkninger (år 50 til 150 e.kr.) af Jesus fremtræden: den kristne menigheds møde med Gud selv som omvandrende kærlighed..! Autentiske Jesus-ord knyttet til autentiske situationer må alt i alt anses for usikre om de overhovedet findes i evangelierne. Paulus breve som de ældste kilder gengiver (endda på græsk) kun ét Jesus-ord, Nadverordene (1 Kor 11,24-25; år 54). Jesus lignelser i sig selv kan have noget på sig; men selv den markante samaritaner-lignelse (Luk 10,30-35) kan være en senere kristen konstruktion over et GT-tema (2 Krøn 28,15). Kors-ordene (Mark 15,34; Matt 27,46; Joh 19,30; Luk 23,46) kan næppe være udtalt af en kvælningsdøende. En sikker historisk viden om Jesus er i øvrigt ikke nødvendig, og ville under ingen omstændigheder være tilstrækkelig for den kristne forkyndelse. Den jordiske Jesus historiske eksistens lader sig dog ikke afvise Den tidligste kristne forkyndelse Den tidligste forkyndelse samledes om en lodret akse: Kærlighedens og virkelighedens historie, NTs forkyndelsesakse. Det ældste eksempel er en af de tidlige menigheders hymne eller bekendelse fra kristendommens første par årtier, som Paulus o. år 54 citerer i Brevet til Filipperne, og som tillige indeholder den vel allertidligste menigheds korte Kristus-bekendelse : Jesus Kristus er Herre!. TIDLIGSTE FORKYNDELSE Før-paulinske og paulinske menigheder før år 55. Kærlighedens og virkelighedens historie forløber vertikalt:... i himlen og på jorden og under jorden... (Fil 2,10) NTs FORKYNDELSES-AKSE I HIMMELEN PÅ JORD UNDER JORDEN Den tidligste forkyndelse og Paulus breve fokuserer på Jesus død og tomme grav og på konsekvenserne heraf. Den tidlige forkyndelse synes nærmest u-interesseret i Jesus egne forhold og familie // Kristus Jesus / som havde Guds skikkelse / regnede det ikke for et rov / at være lige med Gud / men gav afkald på det / tog en tjeners skikkelse på / og blev mennesker lig / og da han var trådt frem som et menneske / ydmygede han sig / og blev lydig indtil døden. // [ ja, døden på et kors.] // Derfor har Gud højt ophøjet ham / og skænket ham navnet over alle navne / for at i Jesus navn / hvert knæ skal bøje sig, / i himlen og på jorden og under jorden / og hver tunge bekende: / Jesus Kristus er Herre! / til Gud Faders ære. // Filipper-hymnen [med en tilføjelse af Paulus], (Filipperbrevet 2,6-11 ao; jf )

9 Evangeliernes forkyndelse Det nye Testamentes 4 evangelie-fortællinger er de gamle kristne menigheders forkyndelse på hånd. Evangelierne konstrueres og nedskrives på grundlag af Jesus-overleveringer og GT-fortællinger m.fl. som nye fortællinger til at fastholde forkyndelsen af Jesus Kristus for de næste generationer af kristne menigheder. EVANGELIERNES FORKYNDELSE De 4 evangelier år 70 til 120. Kærlighedens og virkelighedens historie forløber her horisontalt: Vertikale forkyndelse projiceres som horisontale fortællinger henlagt til Galilæa og Jerusalem NTs FORKYNDELSES-AKSE PROJEKTION TIL NTs FORTÆLLE-PLAN De 4 evangelier skaber selv Jesus-overleveringen omkring forkyndelses-aksen. Evangelierne fokuserer på forløbet op til Jesus død og opstandelse, set bagfra i lyset af den tomme grav. De 4 Evangelier opbygges omkring Kristus-bekendelser som forkyndelsens omdrejningspunkt: Du er Kristus. (Mark 8,29); Du er Kristus, den levende Guds Søn. (Matt 16.16); Jeg og Faderen er ét. (Joh 10,30); Guds Salvede (Luk 9,20). Modeller bekender sig til Jesus som Menneske / Guds Søn / Gud, jf. 3.del. Forløbet Dåb - Bekendelse - Opstandelse er fælles hoveddel for de 4 evangelier og følger Markus som det ældste, men med forskellige omfang og indhold for indledning og efterskrift. Bekendelsen er placeret midtvejs. Evangelium INDLEDNING DÅB BEKENDELSE OPSTANDELSE EFTERSKRIFT omkr. år Markus -- 1,9 8,29 16,8 (ingen) 70 Matthæus ,13 16,16 28, Johannes ,32 10,30 20, Lukas (+ApG) ,21 9,20 24, (130) Den angivne rækkefølge og tidsfastsættelse er af nyere dato og diskuteres fortsat. NTs mange skrifter affattes på græsk o e.kr. og udvælges/samles i løbet af de næste par århundreder. NT citerer primært fra græske udgaver af GT (LXX). En latinsk oversættelse af GT+NT, Vulgata, o. 400 e.kr Jesus Kristus og kirkens forkyndelse / anvendt teologi Evangeliet det glædelige budskab om Guds evige kærligheds åbenbarelse i verden som Jesus Kristus Rige begynder sin vandring frem mod verdens ende formet og båret af menigheden, kirken, et synderes fællesskab af mennesker i Kristus-tro, frisat til at leve livet på godt og ondt, endda på Guds ansvar..! (jf ) KIRKENS KRISTNE FORKYNDELSE KIRKENS FORKYNDELSES-AKSE Kirken har nu gennem 2000 år forkyndt i prædiken og oplysning at Jesus Kristus er Herre. Forkyndelsen tager afsæt i vekslende tiders og steders tankeverden og spørgsmålet om KRISTENDOMMENS UNIVERS meningen med det hele. Forkyndelses-modellen er emne for bogens 3.del, Christus Victor, som rejser et kirkeårs prædiken-tekster fra horisontale fortælling til vertikale prædiken. ANVENDT TEOLOGI Bogens genre anvendt teologi (den krumme dobbelt-vektor) bevæger sig i feltet mellem analyse og syntese, mellem lærestol og prædikestol. Kirkens forkyndelse (f.eks. over søndagens prædiketekst) består i at TILBAGEFØRE evangeliernes fortælling til den lodrette kærlighedens og virkelighedens historie gennem aksen Himmel Jord Under Jorden (-0.11; -12.3). Selve forkyndelsens sprog og form må udvikles inden for rammerne af enhver tids og steds forståelse.

10 Bogen kort 40 udfordringer FØRSTE DEL (Systematiske del) Før begyndelsen var Gud og intet andet, heller ikke ingenting.... I begyndelsen skabte Gud Alt og Intet Gud vil Kærligheden! hvorfor Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud modelleres som Den tre-enige Gud Kærlighed kræver frihed - også til et nej ; derfor det til-intet-gørende. Det onde følger kærligheden som en skygge! Med skaberværket formes en scene som fristed for kærligheden. -4. Med mennesket skabes kærlighedens genstand. -5 Intet er skabt som det sted, hvor Gud ikke er Ren natur findes ikke Skaberen er altid medlevende Menneskets arts-karakteristiske forhold til virkeligheden kaldes Gud, en relation som etableres i Tro. -7 Tro er at dele sin ånd med Guds Ånd. Vantro er at nægte at dele. Ikke-tro gives ikke. A-teisme er en illusion. -7 Mennesket har frihed mht. troen, som det eneste forhold hvor mennesket har en fri vilje Synd er et menneskeligt arts-karakteristikum, knyttet til ånden og ikke til generne En senere jødedom lever stadig i forventningen om en lykkelig udgang på Det gamle Testamentes ulykkeshistorie Menneskehedens forsoningshistorie er en endeløs føljeton, hvori mennesket forgæves investerer alle sine kræfter Kristendom er ikke en videreførelse af GTs og menneskets frelses-historie, men er en kærlighedens frelses-historie dags-skabelsen : Det vigtigste i menneskehedens historie siden Gud kastede sin kærlighed på mennesket Jesus Kristus opstandelse er en gentagelse af det oprindelige under med skabelsen af Alt og Intet dags skaberværket indlejres I 6-dages-skaberværket som to sammenfaldende rum : (rum&(rum-tid)) Den Tre-enige-Gud er nu til stede overalt: i Himlen, i Kosmos, i Intet-heden ; Gud (Fader) er (foreløbig) død..! I Kristendommens Univers udfolder livet i tid og livet i evighed sig i et gensidigt perspektiv. -13 Thi kendes for ret: Intet menneske slipper for at blive optaget i Kærlighedens og virkelighedens historie..! Såvel Satan som Judas er for Gud nødvendige og aktive figurer i kærlighedshistoriens (lykkelige!) forløb Menneskets indsigt i virkeligheden sker gennem en dobbelt-bevægelse, hvor troen skaber indsigt. -14 ANDEN DEL (Historiske del) Religiøsitet er et evolutions-biologisk produkt; alle mennesker må forholde sig kritisk til deres religiøsitet Alle har vi den samme Kærlighedens og Skabelsens Gud men vi tror på forskellige guder Kærlighedens og Skabelsens Gud er den Gud, som kommer mennesket i møde i Jesus Kristus Kristendom som verdensbillede og menneskesyn formes og udfoldes af den kristne menighed den hellige, almindelige kirke,... omfatter alle folk på denne jord som den latente kristne menighed Kristendommens univers omfatter den samlede virkelighed i dennes reelle og virtuelle dimensioner Dåbens vand er Urdybet/Intetheden/døden/ råstoffet, hvoraf Gud lader Jesus Kristus Rige opstå Jesus indstifter nadveren skærtorsdag aften men nadveren aktiveres først påskedag efter Jesus opstandelse At tage sit kors op er at være kaldet til at deltage i kampen mod menneskets fordærv af kærlighedens fristed Fadervor forbinder det timelige og evige gennem et allerede endnu ikke / præsentisk eskatologisk Saligprisningerne udtrykker den kristnes virkelighed med Kristus 1.komme som fuldendes med Kristus 2.komme Modellen Lov-Evangelium opgraderes til Det kristne korrektiv, hvor Loven opgraderes til Den rå virkelighed Mennesket kan ikke skelne mellem forsynets styrelse og tilfældighed kun bekymre sig unødigt! Kristendommens univers kan til fulde rumme videnskabernes, filosofiens og religionernes verdensbilleder, hvorimod videnskabernes, filosofiens og religionernes verdensbilleder ikke kan rumme kristendommens univers Religion udtrykker menneskets tanker om Gud og det Onde Kristendom Guds tanke om mennesket og det Onde Kirkegangen i Danmark har de seneste 500 år ligget konstant på et par % kun i to perioder oppe på godt 10% TREDIE DEL (Forkyndende del) Kærlighedens og virkelighedens drama løber som en rød tråd gennem prædiketeksterne i løbet af et (1.-)kirkeår. -20 Gud i menneskets verden skaber Jesus Kristus Rige mellem advent og pinse og Gud Fader efterlades i Intet-heden. -21 Mennesket i Jesus Kristus Rige udfolder gennem trinitatistiden kristendommens univers i tro, kærlighed og håb. -22

11 11 Første del Kristendom som totalanskuelse verdensbillede menneskesyn Bogen udfolder sig overvejende som (ny)konstruktion af modeller: Anvendt Teologi, med henblik på en opdateret og opgraderet fremstilling af et kristent verdensbillede og menneskesyn. De enkelte modeller omfatter centrale aspekter af et forhold og udelader andre. Modellerne belyser og styrker hinanden gennem logiske sammenhænge og netværk af henvisninger. Brugen af analogier sker med fastholdelse af forskelle; bogen rummer hverken kreationisme eller intelligent design. Principielt omfatter brug af modeller og analogier alle former for forestillinger og teorier lige fra naturvidenskab til teologi. Også Bibelen og Salme-bogen består af samlinger af modeller og analogier; Dantes Komedie er en kristendoms-model-år 1300.

12 12 Kærlighed og kosmos Model KRISTENDOMMENS GRUNDFORTÆLLING Om kærlighedens rolle i kosmos historie. Før begyndelsen var Gud og intet andet heller ikke ingenting. Men Gud vil kærligheden. Gud vil elske og vil elskes og må følgelig skabe kærligheden et fristed, en scene at kunne udfolde kærligheden på, og dér søge kærligheden en genstand. Hertil skabes først Alt og Intet. Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud, Den Treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Det grundlæggende skabelses-under er, at Alt og Intet overhovedet opstår og opretholdes, så det der bliver til, ikke straks bliver til intet i skabelsens dobbelthed: tilblivelse og tilintetgørelse. Intet som det sted Gud ikke er. Kun kærligheden skabes ikke: den er til stede i og med, at Gud vil kærligheden. I begyndelsen ud af denne uselvfølgelige skabelse af Alt og Intet udvikles skaberværket som kærlighedens scene med rum og tid og alt hvad der rører sig i virkeligheden. Også mennesket ser dagens lys, endda som den genstand ene blandt alle Skaberen kaster sin kærlighed på, lader fylde med kærlighedens Ånd, den Ånd som sætter sit spor som menneskets (tilførte) kærlighedens ånd. Derfor er der noget, og ikke bare ingenting: Kærligheden skal udfoldes! I frihed, nødvendigvis, med den skabte Intethed, det negerende, som forudsætning for friheden til også at kunne afvise Guds kærlighed. På skaberværkets vilkår er denne tilførte, uselvfølgelige kærlighed et tilstrækkeligt svar på menneskets frihed til at undre sig over meningen med det hele, at der overhovedet er noget til, alt og ikke bare ingenting, at der overhovedet er en mening med ens liv. Hvad andet end Kærligheden måtte man undre sig over! Men mennesket benytter friheden til at gøre kærligheden selvfølgelig for i stedet at udfylde det skabte intet med egne svar på meningen, hvorefter kærlighedens fristed, skaberværket, forvanskes og fordærves. Kærlighedens Ånd afvises. Skaberens kærligheds-projekt mislykkedes totalt. Guds kærligheds-projekt støder her sammen med menneskets selvoptagethed og eget livs-projekt som i hvert fald ikke er udfoldelse af Guds-kærligheden. Menneskets frihed bliver til ufrihed, som vokser til angst for kærlighedens alternativ: Intetheden, at Intet alligevel skulle være det første og det sidste, at menneskelivet skulle henleves i meningsløshed og fortabe sig i håbløshed. Menneskets ånd skriger på sit oprindelige indhold, kærlighedens ånd. Men så, midt i det hele, midt i historien og skaberværket og den afviste kærlighed, griber Skaberen ind ved i Jesus Kristus fysisk og åndeligt at skabe nyt og mere, give kærligheden en chance med skabelsen af et jordisk kærlighedsrige, et Guds Rige som en ny platform for kærlighedens og virkelighedens udfoldelse i verden. Først med den korsfæstede, døde og opstandne Jesus Kristus bliver selve kristendommens univers til, hvori Skaberen lægger sit svar åbent frem på spørgsmålet om meningen med det hele, om hvem Gud er. Kristendommens univers danner nu ikke alene et fristed for kærligheden, men også som det nye og anderledes et fristed for mennesket midt i al dettes forvanskning og fordærv af kærligheden og virkeligheden, en frisættelse, hvortil mennesket gives indgang i Kristus-tro, og hvor Guds kærlighed udfolder sig som Guds virkelighed, fastholdt i håbets perspektiv, til trods for at mennesket korsfæstede selveste kærligheden! Med slutningen hvor skaberværket og Alt og Intet ikke længere er til samler Gud alle sine elskede (intet menneske glemmes) om sig i håbets perspektivpunkt: Guds evige kærlighedsrige, om hvilket vi kun ved, at det er af en kvalitet som det Jesus Kristus Rige, Guds-kærlighedens rige, vi allerede kender i verden.

13 Kosmos skabelse / 6-dages-skabelsen / Intet Om kosmos rolle i kærlighedens historie Eftersom Kærligheden... ikke søger sit eget! (1 Kor 13,5) uden at fordærves som selvkærlighed må den Gud som vil kærligheden (nødvendigvis) blive Skaber. Gud må skabe en scene hvor kærligheden kan udfolde sig (kosmos), og skabe en genstand som kærligheden kan rette sig imod (mennesket). Kærlighedens Gud må derefter blot håbe på at Guds-kærligheden ikke afvises af mennesket som dettes (øvrigt eneste!) frie valg. Hvilket mennesket stik imod forventning vælger! Mennesket benytter sin Gud-givne frihed til at afvise Guds kærlighed. Således må Gud for at redde sin kærlighed skabe mere end det hele for at give plads også til den ikke-gengældte kærlighed. Kosmos opstår som Guds-Kærlighedens scene historisk, virtuelt og materielt med Big-Bang-begivenheden. Guds-Kærligheden DET SKABTE KOSMOS OG INTET Computer-genererede fotos af Big-Bangs efterglød som kosmos yderste grænse, Big-Bangs verdens ende, 13,8 mia år efter Big-Bang og 2012 år efter Kristus fødsel. efterglød Fra et tidspunkt undervejs (-5.5) kaster Gud sin kærlighed (-5.2) på det da udviklede menneske (-5.1). Men kærligheden følges af en skygge..! Kristendommens skabelse / 7.dags-skabelsen / Tomme grav Guds nye kærlighedsrige i kosmos opstår som historisk, virtuel og materiel virkelighed gennem Kristus-begivenheden. Gud insisterer på kærligheden og skaber denne en ny scene, Jesus Kristus Rige i kosmos, hvori Guds kærlighed fastholdes uanset menneskets afvisning. En virtuel scene, virksom uden at være fysisk til stede. KRISTENDOMMENS UNIVERS Guds evige kærlighedsrige med det skabte kosmos som kærlighedens scene og mennesket som kærlighedens genstand Kristus - indlejres som Guds jordiske kærlighedsrige. Det virtuelle rige skabes med sammenstødet i Jesus Kristus mellem Guds kærlighed og begivenheden menneskets korsfæstelse af kærligheden. Men skyggen følger også med her..! Det materielle kosmos og det virtuelle Guds Rige i kosmos er begge historisk virkelighed, i dag 13,8 mia år efter det kosmiske Big-Bang, henholdsvis o år efter kristendommens skabelse gennem et nyt Big-Bang. Også virtuelt ligner de to Big-Bangs hinanden i selve deres skabelses-øjeblik som singulariteter, dvs. uden udstrækning og med uendeligt potentiale og derfor udelukket fra enhver forestilling og beskrivelse (jf ). Kosmos forhold før rum og tid samt Jesus Kristus opstandelse fra de døde er som skabelsesbegiven- heder i sig selv uforståelige og uanskuelige og kan ikke beskrives fysisk-biologisk; kun i mytologiske vendinger. Singulariteterne er begge virtuelle som netop det, der er virksomt uden at være fysisk til stede. Men også det materielle har de to Big-Bangs tilfælles: Kosmos skabes med masse og opretholdes i rum&tid. Guds Rige i verden skabes og opretholdes i rum-tid gennem den opstandnes nadver-legeme (-11.2; -17.1). Kristendommens univers omfatter herefter den hele og samlede virkelighed alt menneskeligt inklusive. AnvendtTeologi.dk Alt og Intet 1.3

14 KRISTENDOMMENS UNIVERS Om den totale virkelighed Kristendommens univers som verdensbillede og menneskesyn omfatter den samlede virkelighed (-0.1), reel og virtuel og med et kig ind i Guds evige kærlighedsrige, alt set under Kristus-troens synsvinkel. Under Kristus-troens synsvinkel afsløres virkelighedens indre og ydre betingelser for mennesket som indsigt gennem tro. Jeg tror for at forstå (Credo ut Intelligam, Anselm af Canterbury, o. år 1100), jf GUDS EVIGE KÆRLIGHEDSRIGE / PERSPEKTIVET KOSMOS / GUDS-SKABT set indefra VERDEN / MENNESKE-SKABT JESUS KRISTUS KÆRLIGHEDSRIGE I VERDEN KRISTUS - TROEN TOTAL- ANSKUELSE set udefra Kristendommens univers forskellige planer med INTETs skygger, set som total-anskuelse under Kristus-troens synsvinkel. Statisk plan-model, jf. dynamisk-model (-14); 3-dim. model (-16.8). Kristendommens Kristus / Guds Søn forstås som den, i hvem Gud sammenfatter kærligheden og virkeligheden, Alt og Intet i en total-anskuelse, jf. (Guds plan)... at sammenfatte alt i Kristus.. (Ef 1,10) Som kristendommens grundlæggende påstand flytter Gud udefra og ind i kosmos som menneske, Jesus Kristus, for at Gud indefra kunne afsløre sin mening med det hele: Kærligheden, og forholdet til mennesket. Kristendommens univers rummer således en totalanskuelse af virkeligheden set udefra som Guds kærligheds-historie i kosmos, set indefra som menneskets kærligheds-perspektiv ud over kosmos grænser. Jeg kunne være afgrænset i en nøddeskal og regne mig selv for konge af det uendelige rum. Shakespeare Hamlet, Akt 2, Scene 2 Hamlets ord giver god mening for det kristne menneske som placeret og afgrænset i kosmos, med udsigt til den uendelige Guds-kærlighed. Mennesket er, som placeret i kosmos indre, selv afskåret fra en ydre opfattelse af dette, hvorfor en almindelig eller videnskabelig tale om meningen med det hele strengt taget er meningsløs! En mening med et hele må forholde sig til noget uden for det hele. Jf. religionernes forestillinger om formidlingen mellem himmel og jord. Nutidens naturvidenskab opfatter det totale univers det hele som liggende inden for nøddeskallen, som i sig selv også hører til universet. Med naturvidenskaben er det således meningsløst at tale om mening (eller blot noget ) uden for skallen. Således Stephen Hawking (-0.3): Universet i en nøddeskal, 2001, med samme citat. Med kristendommen er det omvendt meningsløst at tillægge kosmos i sig selv mening. En alene materiel-fysisk-biologisk (indre) opfattelse af virkeligheden udelukker således en totalanskuelse. Hertil kræves at det ydre åbenbarer sig i det indre : Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (Joh 1,14).

15 Den Tre-enige-Gud Model-2 Det, som kan forstås, bør forstås, så det, der ikke kan forstås, fremstår klart! ( Anvendt Teologi ) 15 Kristendommens standardmodel KRISTUS-BEGIVENHEDEN ÅBENBARER FOR TROEN DEFINITIVT GUDS KÆRLIGHED SOM ALTINGS GRUND. 2.1 Gud er kærlighed af grundløs vilje, hvormed meningen/årsagen/hensigten med det hele sættes. Som kærlighed udtrykker Gud hverken en ting eller en teori, men det højst tænkelige personlige forhold, et gensidigt tiltale- og betroelsesforhold, et jeg-du-forhold; heraf Gud som person : Fader-vor.... Fordi mennesket véd noget om kærlighed og véd noget om at skabe, kan model-konstruktionen begynde. Kirkefædrene åbnede og forestod i de første århundreder e.kr. den teologiske konstruktion og diskussion. Kærligheds-modellen kan beskrives som et forhold mellem to parter, hvor selve forholdet er kærligheden som tredie part. FADER Guds vilje initierer et grundløst vil selve kærligheden. KÆRLIGHED Forholdet mellem Fader og Søn er et gensidigt indre kærlighedsforhold: Kærlighedens Ånd eller Helligånden. SØN HELLIGÅND De 3 indre identiteter er ligestillede og udgør en enhed. Skabelses-modellen kan beskrives som en almindelig teknologisk bygge- eller fremstillings-proces, som et ydre RÅSTOF begivenhedsforløb hvortil kræves samtidig tilstede- værelse af tre faktorer: råstof, energi og information. Råstof alene skaber ikke noget af sig selv. Dertil kræves energi, dvs. evnen til at arbejde, samt information om, hvad der skal bygges eller fremstilles. SKABELSES- PROCES De 3 ydre attributter er ligestillede og udgør en enhed. (Skabelsen af TID er en anden proces, -4.2) INFORMATION ENERGI DEN TRE-ENIGE-GUDS-MODEL opbygges af kærligheds-processen indadtil og skabelses-processen udadtil. RÅSTOF RÅSTOF FADER F KÆRLIGHED SØN HELLIGÅND Kærlighedens og Skabelsens S Gud H-Å SKABELSES- PROCES INFORMATION ENERGI INFORMATION ENERGI Guds-modellen knytter de tre indre identiteter og de tre ydre attributter sammen til en helhed. Råstof, Information og Energi hører til Treenigheden, dvs. er hverken skabte eller tilførte egenskaber. KÆRLIGHEDENS GUD BLIVER SKABELSENS GUD SOM BLIVER DEN TREENIGE GUD i den rækkefølge (-0.8;-1.2). Den samlede Guds-model Tre-enigheden ( Triniteten ) er kristendommens tros-symbol og lære-bekendelse, jf. at vi døbes i Faderen og Sønnens og Helligåndens navn (-17.1), og Tros-bekendelsernes tre led (-16.1). De 3 sæt toppunkter er ligestillede og repræsenterer hver enheden som TRE-ENIGHEDS-MONOTEISME (jf. -0.8)

16 Treenigheden er kristendommens forklaringsmodel af kosmos og af menneskets særlige forhold til kærlighedens og skabelsens Gud, til kosmos, Intet, natur, medmennesket, liv, død og til sig selv alt set i lys af Kristus-begivenheden. Guds-kærligheden er konstituerende for kristendommen udtrykt gennem skabelse som grundlæggende, opretholdende, fornyende og afsluttende former for virkelighed ; i rækkefølgen: kærlighed skabelse. I kristendommens univers introduceres Guds Søn i Det Nye Testamente som information og deltager i altings skabelse : I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han [Ordet=Guds Søn/Informationen/Kristus] var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. (Joh 1,1-3) I lyset af Det Nye Testamentes skabelsesberetning tegner sig en kristen forståelse af Det Gamle Testamentes skabelsesberetning : I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være..! (1 Mos 1,1-3) I kristendommens univers introduceres Den treenige Gud allerede med begyndelsen i Bibelens første vers: RÅSTOF F GUD Fader med himlen og jorden / mørke urdyb = Råstof. Søn med skaber-ordet: Der skal være..! = Information. Helligånd svæver med potentiel arbejdsevne = Energi. Det indre og ydre er to sider af samme sag, hvor de tre vinkel-par agerer både samhørende og selvstændigt på enhedens vegne. S INFORMATION H-Å ENERGI I GTs egen forståelse handler begyndelse ikke om Treenigheden, men stadig om råstof, information, energi som skabelsesproces. Treenigheds-kristendom som begivenheds-forløb hvor Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. (Hebr 13,8) Treenigheden som kristenhedens almindelige og fælles Guds-model er udviklet i oldkirken som fortolkning af Kristus-begivenheden. Treenigheds-læren følger 2 oprindelser: dels de latinske kirkefædre (udvikler ydre side, 3.årh.), dels de græske kirkefædre (udvikler indre relation, 4.årh.). Basilios 300-tallet Guds-modellen er dels en statisk model med et indre og ydre ( trekanten ), dels en dynamisk model: Gud er et begivenheds-forløb, kærlighedens historie. Gud er Ånd (Joh 4,24) energi og ikke en ting. Gud er Kærlighedens Ånd/Helligånden, der som forløb i det indre udspiller sig mellem Fader og Søn, og i det ydre skaber kærligheden et fristed: skaberværket, og dér finder en genstand at kaste kærligheden på: mennesket. Fader/Råstof er udtryk for dette dynamiske begivenhedsforløbs uudtømmelighed. Fader: Uudtømmelige kærlighed / Råstof: Uudtømmelig ressource. Treenigheden som statisk symbol. Altertavle, Lemvig Søn/Information er udtryk for det in-destruktive i begivenhedsforløbet (Hebr 13,8). Søn: Samme kærlighed overalt / Information: Samme indhold til enhver tid. Helligånd/Energi er udtryk for den varige evne til at opretholde begivenhedsforløbet. Ånd: Kærligheden for tid og evighed / Energi: Varig udvindingskapacitet. Begivenhedsforløbet kommer fortløbende til udtryk som naturligt skaberværk, som ånds-skabelsen af mennesket, som historisk tildragelse i Kristus-begivenheden, som kærlighedens gerninger i verden, og som endetids-forløb. Begivenhedsforløbet foregår i skabelses-planet i den virtuelle rum-tid (-5.5). Gud er før det første og efter det sidste, da kærlighedens historie er et uendeligt begivenhedsforløb, som rækker ud over grænserne før og efter, uden at Gud bliver tidsløs eller uforanderlig (-5.3; -17.7; jf. dds 7,2). Information som det, som adskiller noget fra noget andet udvikler begivenhedsforløbet (-12.2).

17 17 Alt og Intet model-3 Rå-SKABELSEN 3.1 Guds skabelse af ALT og INTET og dermed også af TIDEN Begyndelsen, Bibelens første vers (1 Mos 1,1-3) (-2.2) forstås som en selvstændig skabelseshandling og som det egentligt værensmæssige skabelses-under: Af Fader/Råstof af begivenhedsforløbets uudtømmelighed skabes ALT og INTET. Skabelsen af alt og intet er en éngangsbegivenhed, indtil den første kristne påske! Skabelsen af INTET, det til-intet-gørende, det benægtende er en konsekvens af, at der med kærligheden må følge FRIHED for den elskede til også at kunne afvise Gud(s kærlighed); Guds-kærligheden er ikke et instinkt. Gud selv skaber herefter INTET som det sted, hvor Gud ikke er, hvor Gud kan vendes ryggen. Med det Guds-skabte INTET ( Slangen i Paradiset ) opstiller Gud således det ægte alternativ : fravalg af Gud (-7.5; -17.9). Slangen var det snedigste af alle vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte...: Har Gud virkelig sagt..? (1 Mos 3,1) Før begyndelsen var Gud og intet andet - heller ikke Intet..! GRUND-SPÆNDING TID INTET ALT RÅSTOF I begyndelsen skabte Gud Fader RÅSTOFFET (jf. 1 Mos /-2.2): ALT ( himlen og jorden ), som derpå henligger uordnet, hulter til bulter ( tomhed og øde ) af godt og ondt, og skabte samtidig INTET ( mørke over urdybet ). F INTET over for ALT skaber en grundlæggende og fortløbende spænding: TIDEN, idet INTET truer ALT med til-intet-gørelse! GUD Endnu har ALT hverken fået tilført ENERGI: Guds ånd svævede S H-Å over vandene eller INFORMATION: Gud sagde:..., for tilsammen at bringe orden i ALT. INFORMATION ENERGI Rum og tid (-4) og mennesket (-5) foreligger endnu ikke. TIDEN opstår som spændingen mellem ALT og INTET. I skaberværket (-4.2) afspejler spændingen sig som en fortløbende tids-proces, hvor alt stof bevæger sig mod til-intet-gørelse, med bevarelse af information og energi. TIDEN formes med menneskets skabte ånd som en virtual-reality-model i 3 dimensioner: rum-tid (-5.4). 3.2 Guds ALMAGT og DET ONDE Guds ALMAGT knytter sig til skabelsen af ALT og INTET, hvorover kun Gud den Almægtige råder. Med Guds-kærligheden følger frihed og med friheden følger INTET-heden og med det til-intetgørende, det negerende, følger det ONDE..! Det Onde følger (Guds-)kærligheden som en skygge..! Det ONDE er således et skabt kærligheds(!)vilkår som mennesket nødvendigvis må leve med. Gud er nærværende i sit skaberværk i godt og ondt men er ikke manifest som almægtig i alting. Skabelsens Gud er dog ikke til stede i menneskets eneste frie viljeshandling: Fravalget af Gud, valget af INTET (-8.1; -8.2). Gud selv falder uden for kategorierne god og ond, som knytter sig til det skabte ALT. Den gode Gud er således menneskets opfindelse brugt til at afvise Gud i en verden, som jo ikke mindst er ond (-18.6). Med kristendommen, dvs. med Gud den Almægtiges Søn, Jesus Kristus, som død, nedfaret til INTET og opstanden fra INTET, ændrer INTET karakter fra at være det sted, hvor Gud ikke er, til at blive et sted, hvor Gud også er nærværende!, uden at fratage mennesket muligheden for at vende Gud ryggen..! (-3.1;-12.3;-18.6). Med Guds almagt over ALT og INTET banes tillige vejen for kosmos afslutning, hvor ALT og INTET (og dermed Tiden og det Onde ) forsvinder igen, annihileres af Skaberen (-13.7).

18 ALT OG INTET eller ALT UD AF INTET..? Skabelse af alt OG intet er væsensforskellig fra skabelse af alt UD AF intet : Creatio ex nihilo, som det hedder med et udtryk fra o. år 400 efter Kr. i en latinsk oversættelse af et perifert græsk GTskrift fra 2.årh. før Kr. (2 Makkabæerbog 7,28). Ud fra 1 Mos kap.1-2 formede kirkefædrene (2.- 4.årh.) i et opgør med græsk filosofi modellen om en absolut/første skabelse som netop en skabelse ud af intet. Skabelse ud af intet, ex nihilo, blev dog først ophøjet som kirkeligt dogme i år Modellen optræder nu som en selvfølgelighed i kristne kirker. Græsk filosofi og naturvidenskab i århundrederne før Kristus diskuterede livligt, om noget kunne komme af intet. Men som Modeller at lade både ALT og INTET være SKABTE Hvis ja, kunne en første skabelse har omfattende konsekvenser for kristendommens verdensbillede og være mulig; hvis nej måtte kosmos altid menneskesyn, med en opgradering af kirkens tros-lære til følge..! have været til uden en første skabelse. Skabelse eller ej? har fortsat været diskuteret op i 1900-tallet. Fysikeren og præsten Georges Lemâitre udviklede en slags Big-Bang -model (o.1930), inspireret af skabelses-tanken. Omvendt har fysikeren og ateisten Fred Hoyle bekæmpet BigBang-modellen, og har for netop at komme uden om skabelsestanken opstillet en steady state -model (o.1950), hvorefter kosmos i store træk altid skulle have set ens ud. Georges Lemâitre Fred Hoyle Naturvidenskaben antager i dag en Big-Bang-skabelsesmodel. 3.4 Kærlighed som skaberkraft Guds-kærligheden (græsk: agape ) er en tilført egenskab: Gud kaster sin kærlighed på mennesket. Guds-kærligheden ligger således ikke i menneskets natur (-5.1) og kan som kærlighed ikke påtvinges mennesket (-5.2). Med Guds-kærligheden som udefra også kommer mennesket historisk i møde i Jesus Kristus tales ikke om kærlighed som forkærlighed ( philia ), eller som forelskelse og drift ( eros ); philia og eros knyttes til menneskets gener dvs. legeme&sjæl ( kødet ). Guds-kærligheden derimod knyttes til ånden og retter sig mod det hele menneske. Guds agape-kærlighed kan fravælges modsat drift /formeringen og forkærlighed / yngelplejen, som jo kræver sit (jf ). Næste-kærlighed ( agape, jf. etik/-18.7) er i kristen forstand ikke det samme som medfølelse og ubegrundet spontan eller tillært medmenneskelighed, disse er knyttet til kødet. Næstekærlighed har derimod sin begrundelse : Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. (1 Joh 4,11). Om den kærlighed som følger af Guds Ånd, kristen næstekærlighed, kan bydes et Du skal..! som også kan besvares med et nej..! Også budene Du skal elske Herren, din Gud... Du skal elske din næste som dig selv. (Mark 12,30f) begrundes i Guds agape. Derefter kommer Guds-kærligheden til udtryk i kærligheden mennesker imellem, som venner, uvenner, fremmede, fjender; også fjender skal elskes, omend som fjender. Agape-kærlighed er kontra-evolutionistisk. 3.5 Tre-enigheden driver værket Overførsel af Tre-enighedens skaberkraft Kærligheden har som tre-enig skaberkraft dynamiske STOF v/fader egenskaber og virker gennem operatorer/vektorer ved overførsel af stof, energi og information. Eksempelvis hvor Guds Rige på jord skabes gennem 3 overførsler: AnvendtTeologi.dk ENERGI v/søn INFORMATION v/helligånd Nadver Dåb Forkyndelse Alt og Intet 1.3

19 19 Kosmos Model-4 DEN UNIVERSELLE SKABELSESMODEL 6-dages-skabelsen Skabelsens næste trin udspiller sig i bibelsk mytologi hen over 6 dage, i Modeller kaldt: 6-dages-skabelsen. Der skal være lys! Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt (...) og det blev morgen, første dag. (...) Så blev det morgen, den sjette dag. (1 Mos 1,3-31) 4.1 Skabelse af rummet og det materielle kosmos ALT DET RUMLIGT-MATERIELLE KOSMOS F GUD S H-Å INFORMATION ENERGI Det rumligt-materielle kosmos skabes ved at INFORMATION bringer orden på ALT under tilførsel af ENERGI. I skabelsesprocessen virker Sønnen og Helligånden som Faderens hænder. Dine hænder, sang de ældste, er din Søn og Helligånd (Grundtvig 1853, dds 675,5) KOSMOS RUMLIGHED Analogien er inspireret af kirkefædrenes tidlige treenigheds-model (Irenæus,o.180). 4.2 Skabelse af tiden og det tidslige kosmos SPÆNDING INTET DET TIDSLIGE KOSMOS ALT TIDEN, og dermed det tidslige kosmos, skabes gennem den u-stabile spænding mellem ALT og det til-intet-gørende. F S GUD H-Å Spændingsforholdet flytter med til kosmos, hvor INTET truer KOSMOS tidsmæssigt gennem til-intet-gørelse. INFORMATION ENERGI Til-intet-gørelsen kunne være indtrådt spontant i selve skabelses-øjeblikket, men det skabte kosmos opretholdes af Gud. KOSMOS TIDSLIGHED Den opretholdende-gud stiller sig (-4.1) stabiliserende mellem INTET og KOSMOS for at beskytte sit kærligheds-projekt.

20 Skabelses-elementerne Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. (1 Mos 1,31) Det materielle kosmos med rum og tid er godt fra Skaberens side, dvs. at Kærlighedens Gud påtager sig ansvaret til og med 6. dag, også ansvaret for det onde i medfør af skabelsen af det negerende INTET (-3.2). INTET DE 4 SKABELSES-ELEMENTER hvortil mennesket må forholde sig (-5) Skaberværket/Kosmos er som kærlighedens scene og fristed truet fra to positioner: ALT TIDSLIGT F GUD S H-Å INFORMATION ENERGI RUMLIGT SPÆNDINGEN SKABERVÆRKET Rum og tid KÆRLIGHEDEN fra INTET, hvori skaberværket kunne tilintetgøres. fra ALT, hvori skaberværket kunne falde tilbage i en uorden, som skaberværket ikke selv kan ordne. Skaberværkets opretholdelse beror kun på Skaberen. Skaberen stiller sig mellem INTET og SKABERVÆRKET for at opretholde dette, som ellers ville falde tilbage i tilintetgørelse fortabelse - i INTET (jf. 1 Mos 1,31). Det skabte kan ikke selv stille noget op her. Skaberværkets u-fordærvethed beror nu på det skabte. Det skabte kunne forgribe sig på ALT uden at kunne styre dette og derved fordærve det gode SKABERVÆRK. ALT og INTET bliver menneskets modspillere (-9.2). Men også Guds-kærligheden flytter med til skaberværket..! Kærlighed er lysets kilde,.. (Grundtvig 1853; dds 696) 4.4 Kosmos rum og tid: rum&tid Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst... (1 Mos 2,8) HØJDE TID LÆNGDE Kosmos reelle rum&tid De 3 intuitive, materielle rumlige-dimensioner skabes ud af ALT. Tids-dimensionen skabes af spændingen mellem ALT og INTET. De 3 rum-dimensioner udspænder 3 planer, som igen udspænder et rum, hvori tidens dimension udstrækker sig. Kosmos tilsammen 4 dimensioner benævnes herefter rum&tid. BREDDE Rum&tid-modellen er reel, hvor rummet er til at føle på og tiden måles som bevægelse/forfald gennem fortid, nutid og mod fremtid. 4.5 Kosmos og livets udvikling Kærligheden [Mennesket, -5] er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. [jf. Grundtvig, 1832] Kærlighedens og skabelsens Gud skabte og opretholdt og opretholder stadig en scene og fristed for kærligheden under sin søgen efter en passende genstand at elske, at kaste sin Kærlighedens Ånd på. Gud lod kosmos udvikle sig gennem mangfoldighed og forskellighed, selvorganiseret fysisk-biologisk som evolution med liv og bevidsthed som i et stort eksperiment på godt og ondt, som et begivenhedsforløb ( 2.2). Efter naturens orden forløber dette også som tilværelsens hårdhed gennem en survival of the fittest. Det fysisk onde og lidelsen har således (paradoxalt) sin rod i det for kærligheden nødvendige til-intet-gørende. Med det Guds-skabte INTET falder Gud selv uden for kategorierne god og ond (knyttet til ALT). Yderligere forundring over selve 6-dages skaberværket/kosmos henvises til æstetikken og videnskaberne.

kristendom som verdensbillede og menneskesyn

kristendom som verdensbillede og menneskesyn Detaljeret Udkast/Draft 2012/2013 1 Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Genudgivet / republished 2014 (Web-Ed) kristendom som verdensbillede og menneskesyn kærlighedens og virkelighedens historie

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere