Har du et problem? En undersøgelse af universitetsstuderendes forståelse, anvendelse og kommunikation af problemorienterede vidensproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har du et problem? En undersøgelse af universitetsstuderendes forståelse, anvendelse og kommunikation af problemorienterede vidensproblemer"

Transkript

1 Har du et problem? En undersøgelse af universitetsstuderendes forståelse, anvendelse og kommunikation af problemorienterede vidensproblemer Sanne Knudsen, ph.d., lektor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitetscenter Sanne Knudsen er cand. mag. i dansk og engelsk, og ph.d. i akademisk tekst & kommunikation. Hun har primært arbejdet med specialisttekster inden for naturvidenskab, men undersøger pt. positioneringsstrategier dels i studentertekster og dels i specialisttekster inden for både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Reviewet artikel De fleste universitetsstuderende vil i større eller mindre grad opleve at skulle arbejde problemorienteret eller med andre former for selvstændig konstruktion af vidensproblemer, om ikke andet så når de skal skrive speciale. På trods af at den problemorienterede tilgang kan forstås og udspilles på mange forskellige måder, findes der ikke megen viden om, hvad der egentlig tæller som et sådant problemorienteret problem og vi ved endnu mindre om, hvordan de studerende forstår, hvad et problemorienteret problem er eller kan være. I denne artikel vil jeg derfor præsentere en undersøgelse af, hvordan universitetsstuderende giver liv til dette abstrakte problem i praksis, og hvordan disse forståelser udvikler sig. Anslag til universitetspædagogiske indsatsområder foreslås til slut. Indledning Problemorienterede og problembaserede tilgange til læring og videnskommunikation breder sig både internationalt og i det danske uddannelsessystem, selvom begreberne kan forstås og udleves på mange måder (se fx Maudsley, 1999; Savin-Baden & Major, 2004). Grundtanken bag både den problembaserede og den problemorienterede tilgang er, at studerende arbejder med såkaldte real-life problemer, at de tværfagligt og i grupper ud fra dette problem dels skal identificere, hvilken tværfaglig viden de mangler, og dels anvende denne viden til at analysere, diskutere og/eller løse denne problemstilling (se fx Barrows & Tamblyn (1980) som formidler for de tidligste forsøg i 1960 erne og Savin- Baden & Major (2004) for en diskussion af udviklingen herefter). Men hvor den studerende, der arbejder problembaseret, typisk (men ikke altid) får præsenteret det centrale problem af sin vejleder, skal den problemorienterede studerende selv finde eller konstruere og formulere et (tvær)fagligt relevant problem i relation til et emne eller en situation. For at kunne konstruere et problemorienteret problem, skal man først og fremmest forstå, hvad et sådant problem kan være. Og det kan der jo være forskellige bud på, selv hos iværksættere af problemorienteret undervisning. I denne artikel vil jeg derfor gerne diskutere, hvordan det således problemorienterede problem fortolkes og gives liv af danske universitetsstuderende. Den problematiske problemorientering Med den problemorienterede tilgang ønsker man at give de studerende rum for ikke bare at arbejde teoretisk, men også konkret, specifikt, anvendelsesorienteret og tværfagligt. Samtidig er ideen, at de studerendes motivation forstærkes ved at lade dem arbejde sammen med ligestillede og derved gøre arbejdsprocessen mindre isoleret, fremmedgjort og/eller angstpræget. Desuden skulle selve selvstændigheden i processen og inddragelsen af de studerendes egen verdenskendskab og erfaring også virke motiverende. Der findes et utal af undersøgelser primært af det problembaserede arbejdes resultater, men resultaterne er mangetydige (se fx Albanese & Mitchell, 1993; Boud, 1985; Colliver, 2000; Dolmans et al., 2005; Norman & Schmidt, 2000; 2001; Savin-Baden & Wilkie, 2004). Nogle undersøgelser viser, at det problembaserede arbejde medfører, at de studerende lærer og husker mere af stoffet, og desuden lærer dem noget ekstra, fx argumentation. Andre undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. Den problembaserede eller problemorien _dut 7_r1.indd 49 5/1/09 2:53 PM

2 Har du et problem?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 terede tilgang er altså ikke nødvendigvis god for alle eller i alle situationer. Mange af de føromtalte undersøgelser fokuserer meget på det målbare, på det der kan undersøges kvalitativt via test og eksaminer. Kvalitative undersøgelser af studenteroplevelser fortæller i stedet mere om, hvorfor det mon er, som det er. De viser fx, at en del studerende oplever det som meget svært at navigere i det problembaserede/problemorienterede univers (Savin-Baden, 2000). Det kan der være forskellige grunde til. Både de studerendes egen rolle, vejlederens rolle og den måde, man omgås viden på, er grundlæggende anderledes end det, de studerende er trænet i, og som har givet dem succes i deres hidtidige uddannelsesforløb. Godt nok er der efterhånden en del problemorienterede indslag i gymnasiet, men den grundlæggende pædagogiske strategi er stadigvæk meget katederorienteret. Det betyder, at det problemorienterede stadig opleves som et afbræk, som anderledes end den normale og rigtige form for undervisning og videnskommunikation (Savin-Baden, 2000). Problemorienteret læring kræver desuden langt større selvstændighed i og med at de studerende selv skal finde, selektere og diskutere viden. Selv om det inspirerer nogle, gør det studierne væsentligt sværere for andre, bla.a fordi de ikke har fået udviklet de rigtige arbejdsredskaber. Sådanne studerende føler sig derfor snarere magtesløse og usikre end fulde af ejerskab & motivation. Når det problemorienterede projekt opleves som frustrerende, kan det også skyldes, at de studerende ikke helt forstår, hvad der forventes af dem. Fra et kommunikationsfagligt perspektiv kan løsningen virke indlysende: Fortæl dem dog om det! Men som kommunikationsfaglig ved man også, at det ikke er så enkelt. Universiteterne har grundlæggende ingen tradition for at kommunikere egne kriterier til de studerende. Selvom det er ved at ændre sig, er problemet stadig, at netop metafaglige emner så som akademisk skrivning og læringsstrategier er noget af det sværeste at kommunikere og forstå. Der skal mere end viden eller et enkelt kursus til for i længden at ændre praksis. Et særligt problem er også, at disse metafaglige begreber og handlinger, der skal formidles, tit bliver sprogligt usynlige. Mange af disse metafaglige begreber, der beskriver, hvordan man handler med viden at analysere, at diskutere, at kritisere har en hverdagsbetydning ud over den akademiske. Som underviser kommer man nemt til at antage, at i og med, at alle kender ordene, kender de også de forskellige betydninger. Men den hverdagssproglige betydning er forskellig fra den akademiske, og desuden er de akademiske betydninger af begreberne forskellige fra fag til fag (se fx Hyland, 2000). Wellington og Osborne (2001) viser netop, at sådanne begreber giver væsentlig større problemer end de klassiske indholdsorienterede fagbegreber, blandt andet fordi de netop ikke behandles som lige så fagligt bestemte og flertydige. Det problemorienterede problem Det problemorienterede problem er netop sådan et flertydigt begreb, med både hverdagssproglige og akademiske betydningsmuligheder. Interessant nok er både den internationale og den danske litteratur vag på dette punkt. Det problemorienterede problem er todelt: dels består det af en real-life situation og dels af et vidensproblem eller et spørgsmål i relation til denne situation eller case. Det er dette vidensproblem, der skal diskuteres eller løses. Men langt størstedelen af den internationale litteratur diskuterer primært på dette reallife aspekt og ikke de spørgsmål, der kan stilles til det. Schmidt & Moust (2000; 2000a) arbejder dog med at formulere det problembaserede/problemorienterede problem som et vidensspørgsmål frem for bare et scenario eller en case. Et problem forstås derfor primært som en særlig måde at lære og reflektere over viden på om casen så er virkelig eller bare sandsynlig, er knap så relevant. Det betyder, at problemet først og fremmest bør relatere til eksisterende (tvær)faglig viden og diskussioner dvs. til særlige diskussioner eller vidensmæssige problematikker, dilemmaer eller paradokser. Dette problem eller fagligt fokuserede diskuterende spørgsmål skal så relateres til en form for praksis, til noget, der kan undersøges/diskuteres empirisk. Således kategoriseres de fire forskellige typer vidensproblemer: Explanation problems, fact-finding problems, strategy problems & moral dilemma resolution problems. Hver type problem åbner for anvendelse af forskellige former for viden til besvarelse eller diskussion af problemerne: Explanation problems lægger sig mest op ad det akademiske forskningsproblem med fokus på anvendelse af (tvær)faglig viden til fortolkning og forklaring af særligt komplekse problemstillinger. Factfinding problems og strategy problems lægger i stedet mere op til henholdsvis gennemgang af eksisterende viden og udvikling af handlingsforslag. I kontrast til disse fagligt orienterede videnstilgange lægger moral dilemma resolution problems op til subjektiv og normativ afklaring af komplekse situationer. Den danske problemorienterede model trækker på mange af de samme læringsteorier som de internationale, men lægger mere vægt på, at de studerende selv vælger både emne og det problem, de vil arbejde med. Hvor den internationale forskning fremhæver real-life problemer, fokuseres her oprindeligt på samfundsproblemer (fx Illeris, 1974), ud fra en antagelse om, at samfundsproblemer i sig selv havde de studerendes interesse. Den oprindelige forståelse af, hvad der kan siges at være et problemorienteret problem, knytter sig lige som den internationale littartur snarere til en særlig type af real-life situation/case frem for en særlig vidensinteresse i forhold til denne situation. I 1999 udvider Nielsen & Webb forståelsen af, hvad et problem kan være, og foreslår, at der nu på RUC eksisterer tre forskellige prototyper af projekter og derved også af typer af problemer. Denne inddeling _dut_7_.indd :19:15

3 minder en del om Schmidt & Mousts: Der findes: 1) Det samfundsmæssige projekt, der arbejder med problemer/konflikter i samfundet eller i organisationer (strategy problems), 2) Forskningsprojektet, der arbejder med akademiske vidensproblemer eller mangel på viden og derfor refererer på forskellig vis til eksisterende akademisk kendt viden (explanation problems/ strategy problems) og 3) Livsprojektet, der identificerer problemer på baggrund af et individs eller en bevægelses subjektive interesser (moral dilemma resolution problems/fact-finding problems). Olsen & Pedersen (1999) har skrevet en af de få nyere bøger direkte om problemorienteret projektarbejde, og her argumenteres primært for eksistensen af én legal problemtype, nemlig den, Nielsen & Webb kalder akademiske vidensproblem og som Schmidt & Moust primært kategoriserer som et explanation problem. Olsen & Pedersen siger direkte, at det ikke er nok, at man er subjektivt interesseret i en problemstilling eller at den situation, man arbejder med, er et samfundsproblem. Det må gerne også være både subjektivt interessant og/eller et samfundsproblem, men det skal under alle omstændigheder også være et (tvær)fagligt vidensproblem. Det vigtige er dels at selve problemformuleringen (og ikke alene løsningen på problemet) refererer til eksisterende tværfaglig viden, men at man kan stille en særlig type spørgsmål som del af problemet. Det betyder her, at for at have et problem skal man kunne formulere det som en anomali, et paradoks, et brud på normalia eller et behov for handleændringer. Hvis ikke man har et sådant problem, kan man ikke lave et problemorienteret projektarbejde, men ender i stedet med et emneorienteret projektarbejde. I den faglige forståelse af, hvad et problemorienteret problem egentlig er, er der altså primært uenighed om teoriens eller den (tvær)faglige videns rolle og om, hvorvidt problemet betegner en særlig type case eller emne eller en særlig type undersøgelse/spørgsmål til casen. Spørgsmålet er så, hvad de studerende mener. Problemtype Anomali Paradoks Kritik af normalia Planlægningsproblem Forskningshul Figur 1. Typer af vidensproblemer. Uddybning Datamateriale og analysestrategi Jeg har analyseret to sæt tekstmateriale. Det første sæt består af studenterrapporter skrevet af et hold studerende på den toårige humanistiske basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter. Det er de første rapporter, de studerende skriver, og de afleveres efter det første semester. Det andet sæt består af de rapporter, de samme studerende afleverede som afslutning på deres basisuddannelse 1½ år senere. Det er den fjerde rapport, de studerende skriver. I alt er her 30 rapporter (13 fra det første semester og 17 fra det fjerde). Rapporterne er i gennemsnit 54 & 60 normalsider og de repræsenterer henholdsvis 98 og 73 studerendes arbejde. De studerende kan få viden om, hvad et problemorienteret problem kan tænkes at være fra mange forskellige kilder. Først og fremmest kommer en del moderne studerende med en vis egen erfaring med problemorienteret projektarbejde fra gymnasier. Samtidig formidles og forhandles begrebet i samarbejde med gruppens vejleder og med andre studerende. Desuden findes der forskellige vejledende tekster på RUC s hjemmeside. Disse tekster er dog meget brede i deres beskrivelse af hvad det problemorienterede egentlig kan være. Det er signifikant, at teori eller litteratur er fraværende i fortællingen om det problemorienterede. I stedet fremhæves, at man på RUC selv vælger emner, og at man vælger dem efter interesse. Der står intet om, hvad et problem er, og hvordan et problem og et emne kan siges at adskille sig fra hinanden. De studerende henvises i studievejledningen også til en lærebog, nemlig Olsen & Pedersen Problemorienteret projektarbejde fra Som nævnt tidligere skelnes her skarpt mellem problemorienterede studier og emneorienterede studier, hvor det problemorienterede indeholder et problem et paradoks, anomali, kritik af normalia og planlægningsproblemer der skal diskuteres, mens det emneorienterede ikke har noget problem. De studerende har ikke nødvendigvis læst denne bog. Alligevel bruger jeg problemkategorierne som strukturel inspiration i analysen. Kategorierne er ikke så vigtige i sig selv (blandt andet fordi overgangen mellem typerne kan være flydende), men de fungerer som En afvigelse fra en norm. Identifikation af en situation, begivenhed, begreb m.m. som noget nyt. En anomali, der også problematiserer eksisterende opfattelser. (Tilsyneladende) modsætninger mellem forskellige forklaringsmodeller. Kritisk problematisering af noget eksisterende eller noget, der tages for givet Manglende viden om, hvad der skal gøres i en kompleks situation Manglende forskning om et givet område eller aspekt af et emne _dut_7_.indd :19:15

4 redskab til at undersøge, hvorvidt rapporterne faktisk konstruerer et problem og argumenterer for det, eller om de udelukkende præsenterer et emne. Undersøgelsen er inddelt efter følgende arbejdsspørgsmål: Hvilken vidensinteresse repræsenteres i teksterne en subjektiv eller faglig interesse (eller begge dele)? Formuleres der emner eller vidensproblemer i teksterne? Hvordan anvendes kilder, teori og dokumentation i formuleringen og argumentationen for relevansen af disse problemer? Analyse af førstesemesterrapporter Vidensbehov og interesse I disse førstesemesterrapporter er argumentet for valg af emne, at de studerende finder det interessant, og at de derfor personligt gerne vil vide mere om det. Det er udelukkende dem selv, der har brug for viden, og det er deres eget subjektive videnshul, der skal fyldes op. Der er kun få tekster, der bare meddeler deres emne, og i langt de fleste tekster fylder markering af egen subjektiv interesse i stedet en del. Hvis man skulle identificere et særligt karakteristisk træk ved disse tekster, er det faktisk denne meget synlige tekstlige positionering af de studerende som oprigtigt interesserede, begejstrede og entusiastiske. Teksterne benytter tre strategier for at konkretisere og begrunde denne interesses gyldighed: Et emne kan være interessant på grund af subjektiv interesse/personlig erfaring, fordi emnet er alment/aktuelt eller fordi det er konfliktfyldt. Ingen af teksterne henviser til (tvær) faglig interesse eller vidensbehov. Eksempler på de forskellige tekststrategier kan ses i figur 2. Stort set alle rapporter følger samme skabelon. Efter præsentation af emne og markering af den subjektive interesse er næste skridt at fokusere emnet; dvs. vælge et underemne og evt. at identificere et problem, valg af casetype og til sidst en konkret case. Som cases vælges typisk to former for repræsentationer, der så kan sammenlignes. Projekterne kommer så til at handle om at beskrive emnets fremtræden i forskellige cases i form af forskellige værker eller medier eller situationer. Omkring halvdelen af rapporterne begrunder deres valg af underemne og case, mens den anden halvdel bare meddeler det. Hvis valg af underemne og case begrundes, er begrundelsen vag og postuleret, idet der simpelthen henvises til at underemnet eller casen er et godt eksempel på emnet. En anden begrundelse for valg af Begrundelser for emnets relevans Eksempler (Mine understregninger) Har du et problem?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 Personlig erfaring Aktualitet & almen interesse Konflikter/en sag om liv & død Meddelelse af emne/ingen begrundelse Figur 2. Begrundelser for emnets relevans (1. semester). Gruppens interesse for pædagogik hænger i høj grad sammen med vores individuelle erfaringer som ufaglærte ansatte i daginstitutioner. At være en del af dette samfund, hvor vi oplever denne følelse af frihed, har vakt vores nysgerrighed efter at belyse og analysere frihedsbegrebet At beskæftige sig med menneskers frihed er ikke ligegyldigt tankespind, men tværtimod en bevidstgørelse af sig selv og sin omverden, der med lidt held bringer større indsigt og forståelse, og det bliver forhåbentlig aldrig uaktuelt. Trods det at vi alle er i berøring med det danske sprog, er det kun sjældent, at vi egentlig lægger mærke til sprogets udvikling og udformning Det stod fra starten klart for gruppen, at projektet skulle omhandle det kontroversielle tv program Big Brother. Vi finder den store aktuelle opmærksomhed for reality tv interessant 1600-tallet i England var en periode fyldt med filosofiske og politiske modsætninger, der kom til udtryk i borgerkrig, debat og tilbagevendende konflikter. Man skulle passe på, hvilke meninger man gav udtryk for. Det var en farlig affære at blive stemplet som ateist, papist og som deraf følgende potentiel landsforræder. Landflygtighed var tit det eneste alternativ til henrettelse. Vi tager vores udgangspunkt for dette projekt i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor Europa var præget af krigens ødelæggelser. De skader som denne ødelæggelse havde medført, var ikke kun på det ydre og et materielt plan, men også i høj grad på et indre og mentalt plan. Man følte sig hensat til et moralsk nulpunkt, hvor man gradvist måtte arbejde sig op Vores motivation og dermed også vores problemformulering er udsprunget af en række spørgsmål: Hvorfor er der nogle mennesker, der får PTSD og nogle der ikke gør? Vi vil belyse den romantiske dannelsesrejses formål og mål. For at kunne dette må vi først forstå tidens dannelsesbegreb. Til dette bruger vi de filosofiske tankestrømninger, der var fremherskende i tiden, fordi de på mange måder danner et fundament bag dannelsesbegrebet _dut_7_.indd :19:16

5 cases er simpelthen, at de repræsenterer to forskellige udformninger af det begreb eller fænomen, man gerne vil vide mere om. Sammenligning af forskellige cases er sådan set en sund måde at undersøge et fænomen på, men så længe casevalget ikke begrundes med andet end, at de er forskellige, og ikke fx hvilken forskellighed der er interessant at undersøge, bliver projektet snarere emneorienteret end problemorienteret. Konstruktion af vidensproblemer At man vælger emne på baggrund af egen interesse er en hjørnesten inden for POL, men det er knap så legitimt, hvis der ikke samtidig konstrueres et fagligt vidensproblem i forhold til emnet; altså en markering af fx en konflikt eller et paradoks og en reference til en form for faglig relevans (eksemplaritet). Omkring halvdelen af alle førstesemesterrapporterne får udelukkende meddelt deres emne og underemne og deres almene subjektive interesse, og er derved udelukkende emneorienterede. Den anden halvdel får til gengæld konstrueret vidensbehov og problemer, selvom disse problemer udelukkende forholder sig til de studerendes eget vidensbehov, hvilket gør teksterne postulerende. I eksemplerne i figur 3 kan man se, hvordan de studerende udfylder de forskellige problemtyper. Bemærk, at problemerne ikke altid udtrykkes markeret eller eksplicit. Det andet eksempel på et paradoks i figur 4 er fx implicit præsentation af to tilsyneladende modsatrettede vurderinger af et fænomen. Det er her primært valget af farvede ord som dommedagsprofeter og provokerende profeti, der fortæller, at der er to fortolkninger eller vurderinger af et fænomen på spil: Den ene vurdering udtrykkes direkte (det danske sprog går under) og eksistensen af en alternativ vurdering (det, der tilhører dem, der kalder den første vurdering for en provokerende dommedagsprofeti) ses ud fra det distancerende ordvalg. Samme tekststrategi med markering af en position via farvede ord ses også fx i kritikker af normalia, der samtidig også repræsenterer de studerendes eget postulat om fx eksistensen af en normaltilstand. Dokumentation og anvendelse af faglig viden. Dokumentationskravet har to formål inden for POL: Man skal dokumentere, for at teksterne ikke skal blive postulerende og fx ende med at undersøge en situation, der slet ikke eksisterer i den form, man antager. I Olsen & Pedersens bog beskrives den klassiske regel:»dokumenter alt hvad der kan være tvivl om«ved henvisning til»empirisk dokumentation for faktisk påståede forhold«(s. 292). Desuden skal man dokumentere ved henvisning til (tvær) faglig viden. Man skal rimeliggøre, at denne viden mangler (eller at der er konflikt mellem forskellige former for viden) og at ens faglige problem og case er eksemplariske, dvs. er eksempler på et overordnet fagligt problem og ikke bare tilfældige eller idiosynkratiske. Man skal ifølge Olsen & Pedersen»fremlægge den teori/viden der problematiseres«(s. 292). Ingen af disse dokumenta tionskrav er de studerende enige med Olsen & Pedersen i skal være centrale for deres tekst. I gennemsnit (af de tekster der angiver kilder) refereres to kilder pr. tekst, og tre rapporter refererer ikke til nogen kilder eller ekstern viden overhovedet. Hvis man ser alene på dokumentation af faktiske påståede forhold, finder det i førstesemesterrapporterne kun sted i to tilfælde. Det første eksempel repræsenter dokumentation af en faktuel begivenhed (hvornår Vietnamkrigen fandt sted). I det andet tilfælde dokumenteres en faglig vurdering en enkelt gang ved reference til en tekst, mens andre lignende faglige vurderinger ikke dokumenteres. I resten af teksterne er det udelukkende de studerende selv, der fungerer som sandhedsvidner ved enten ikke at forholde sig til, hvor deres viden kommer fra eller ved vage henvisninger til almen viden om hvad der fx er almindelig opfattelse. Problemtype Eksempler Identifikation af hul i den faglige viden Paradoks: Forskellige forklaringer på eller fortolkninger af det samme begreb eller fænomen Kritik af normalia Figur 3. Typer af vidensproblemer (1. semester). Hidtil har medieforskningen være meget fokuseret på hvad seerne gerne vil se, og hvad de bruger programmerne til. Endnu har meget lidt forskning været rettet mod deltagerne i disse programmer. Vi har diskuteret om eksistentialismens tanker er universelle eller historisk betingede Dommedagsprofeter har spået, at det danske sprog gradvist ville forsvinde helt og erstattes af engelsk. Denne provokerende profeti har sat kog i debatten omkring modersmålet og medført både rationelle og mere følelsesladede indlæg. det er en almindelig opfattelse at mennesket har frihed til selv at tage disse valg og dermed frihed til at skabe sit eget liv. Men er det rigtigt at se friheden på denne måde? Hvis nu det var dig, der havde fået fysiske men af at være i krig, ville du så ikke forvente at få hjælp til at bearbejde dine oplevelser? Hvorfor er det sådan at mennesker med fysiske men tilsyneladende kan få al den hjælp, de har brug for, mens mennesker med psykiske men ofte lades i stikken? _dut_7_.indd :19:16

6 Har du et problem?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 Faglig viden i form af identificerbare faglige begreber eller vidensfelter i forbindelse med konstruktion af problem eller argumentation for problemets relevans har heller ingen plads i disse indledninger. Når der refereres til kilder, er det enten i forbindelse med metodevalg eller som meddelelse af hvilke bøger, de vil læse om dette emne senere uden dog at argumentere for, præcis hvilken viden de mangler, og på hvilken måde netop disse bøger vil kunne give dem denne viden. Kilder, teori og ekstern viden får i disse tekster den rolle at skulle bruges til at beskrive emnet senere i teksten. Det kunne se ud til, at grupperne simpelthen ikke mener, at ekstern faglig viden har nogen legitim plads i sådan en indledning. Begrebsafklaringer ses måske som en del af svaret men ikke af spørgsmålet. Teori hører til i selve rapportteksten, og det bruges til at sætte noget i perspektiv og til at forklare et fænomen ikke at diskutere forskellige udlægninger, manglende viden eller teoretiske perspektiver. Hvis de præsenterer kilder, de vil læse senere, meddeles de bare som nærmest selvfølgelige. Når kildevalget begrundes, er det enten fordi kilderne simpelthen er»centrale«eller fordi de dækker emnet. Generelt er det altså sådan, at alle teksterne er mere emneorienterede end problemorienterede. Emnerne vælges efter egen almene interesse og kun halvdelen af teksterne får formuleret noget, der kan minde om et problem. Situationer og påstande dokumenteres ikke, og der refereres ikke til ekstern viden eller andre vidensbehov end de personlige. I betragtning af, at disse tekster repræsenterer de studerendes første forsøg, er det vel forventeligt, og det passer meget fint i sammenhæng med undersøgelser af PBL i praksis og med andre undersøgelser om nye studerendes tekstproduktion på universitetet. Problemorienteret læring er altså ikke så nemt at gå ind i i første forsøg, og man må forvente en gradvis progression i udvikling af problemorienterede kompetencer. Derfor bliver det nok mere interessant at se, hvordan teksterne udleverer det problemorienterede, når de studerende afslutter deres basisuddannelse 1½ år og tre rapporter senere. Analyse af fjerdesemesterrapporter Vidensbehov og vidensinteresse Ligesom i første semester konstruerer langt de fleste af indledningerne en subjektiv interesse og et subjektivt vidensbehov. Det er stadig dem selv, der primært har behov for viden. Det kan igen være almen interesse, der sættes ind som begrundelse for emnevalg, men for en dels vedkommende er begrundelsen for dette behov og derved også den type viden, der produceres, lidt anderledes end i første semester. I stedet for at argumentere for at noget er alment interessant, er det nu mere pragmatisk interessant for dem, fordi de selv skal bruge det til noget i deres videre studium. Nogle vil blive bedre til noget, de har prøvet før, hvorimod andre ønsker at afprøve en ny metode eller tilgang og træne bestemte kompetencer fx analyse- eller skrivekompetencer. Igen andre vil arbejde med et emne, som peger direkte hen imod deres kommende overbygningsuddannelse. Denne tilgang er ikke i sig selv problematisk, da emnevalg jo er frit. Men for at blive problemorienteret skal der stadig helst konstrueres et fagligt vidensproblem. Størstedelen af teksten får kun identificeret et subjektivt vidensbehov, men omkring en fjerdedel (4 styk) af teksterne får faktisk også lagt et mere fagligt vidensbehov frem. Det betyder, at de også lader vidensproblemet opstå i en begrebsdiskussion eller med en anden form for faglig reference. I og med at den humanistiske basisuddannelse er tværfaglig, er det ikke et bestemt fags viden, som der tages udgangspunkt i. I stedet får de typisk identificeret to fagtraditioners forståelse og anvendelse af et begreb eller de får identificeret en enkelt forståelse af begrebet og spørger så selv til denne. På den måde bliver der skabt et rum for diskussion af de to betydningsmuligheder. Jeg vil beskrive dette lidt nærmere i de efterfølgende afsnit. Konstruktion af vidensproblemer Der er ikke sket nogen ændringer mht. hvor mange tekster der faktisk får konstrueret problemer i forhold til førstesemesterrapporterne. Omkring halvdelen af teksterne konstruerer et problem, mens den resterende halvdel stadig kun meddeler emne, underemne og case. De forskellige problemtyper smelter indimellem en smule sammen, især på den måde, at en del af de problemer, jeg karakteriserer som paradokser, i virkeligheden er anomalier, selvom de formuleres som to modsatrettede forståelser af et fænomen eller en situation. I virkeligheden undersøger rapporterne ikke forskellighederne, men kun en af dem, typisk den mere alternative. Hvor førstesemesterrapporterne fokuserede meget på sammenligninger af forskellige repræsentationer af deres emne, er tendensen i fjerde semester at gå mere i dybden. De sammenligner stadig to cases, men disse cases er snarere udvalgt efter lighed og går derefter efter finere nuancer. Dokumentation og anvendelse af faglig viden Tilgangen til dokumentation af problemstillingernes form og aktualitet har heller ikke ændret sig mellem første og fjerde semester: Det er stadig ikke noget, man gør meget i. Når der er ansatser til dokumentation, er tilgangen stadig vag, sløret, upræcis og tilfældig. Det gælder både dokumentation af faktiske forhold og mere generel reference til og inklusion af eksisterende (tvær) faglig viden. Af de tekster, der faktisk får konstrueret problem, får halvdelen (så nu er vi altså på halvdelen af halvdelen) dog knyttet problemet sammen med en faglig viden, og casen bliver herved et eksempel på en vidensdis _dut_7_.indd :19:16

7 Begrundelser for emnets relevans Studierelaterede vidensbehov skabt i arbejdet med tidligere projekter Studierelaterede vidensbehov med henblik på at træne færdigheder eller forberede sig på det valgte overbygningsfag Eksempler (Mine understregninger) Vi har før arbejdet indgående med Sartre, og i den forbindelse manglede vi en metode til at læse et fiktivt værk med henblik på at undersøge, om det indeholder eksistentialistiske træk. Dette har ansporet os til selv at udarbejde et udkast til en sådan metode På baggrund af samtidens store fokus på det enkelte menneskes livshistorie, eksempelvis Søndagsmagasinets (DR1) ugentlige indslag om det almindelige menneskes livsverden, og på baggrund af vores sidste fælles projekt, der tog udgangspunkt i det narrative kvalitative interview, ønsker vi at arbejde videre med denne empiriske arbejdsmetode. (4/10 Vores motivation for dette projekt bunder i en interesse for den journalistiske metode. Vi ønsker alle at blive bedre til at gå i kødet på problemstillinger, at tænke struktureret og fagligt over skriveprocessen, samt at lære at formidle et specifikt emneområde til en bestemt målgruppe selve emnet skulle ikke være det primære Fra begyndelsen var der bred enighed i gruppen om, at vores 4.-semesterprojekt skulle være et formidlingsprojekt. Vi havde alle lyst til at prøve at fremstille noget materiale som helt konkret kunne bruges af andre. Motivationen for dette projekt udspringer af en fælles interesse for litteratur. Muligheden for at gå i dybden med et skønlitterært værk, hvor vi kunne foretage en tematisk analyse af aktuelle samfundsrelationer, var det bærende element. Undersøgelse af egne holdninger eller hypoteser om fænomener i verden (egen analyse af et problem) Vi ønskede at finde ud af, om hvorvidt prøverne var for svære at bestå, og forhindrede kursisterne i at komme videre ud på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Højrefløjen havde under valgkampen foreslået en samfundsprøve, med spørgsmål om»ting man bør vide når man bor i Danmark«, fx hvem Grundtvig er og navnene på de fem største byer i Danmark, hvilket vi i gruppen fandt dybt urimeligt og nationalistisk. Vi var allerede af den overbevisning, at de eksisterende prøver var urimeligt svære, og at samfundsprøven bare var endnu et tiltag i rækken af uretfærdigheder, flygtninge og indvandrere er underlagt Gør skolen noget for at give alle elever de samme muligheder for uddannelse trods deres forskellige baggrunde? Der er tegn på, at systemet skaber uligheder De uligheder, ovenstående citat vidner om, i forbindelse med det grønlandske skolesystem, har blandt andet været afsæt for vores undersøgelse. (4/14) Min undren over disse artikler startede allerede for et par år tilbage Men det undrede mig, hvad disse artikler om VERDENS KVINDER gjorde midt imellem alt dette. De irriterede mig, ikke fordi artiklerne bragte mig bort fra min drømmeverden, men fordi de med deres dramatiske overskrifter uge for uge udstillede kvinder fra andre dele af verden Nu har jeg så fået mulighed for at kritisere artiklerne på et mere sagligt grundlag. (4/21) Vidensbehov med reference til faglighed & teori (fagets analyse af et problem/begreb) Figur 4. Begrundelse for emnets relevans (4. semester). kussion. Det gør de studerende som sagt primært ved at postulere, at en forskningsvinkel mangler, eller ved at sætte to begrebsforståelser op mod hinanden. Fx diskuteres begrebet livslang læring dels ud fra en public administration-vinkel og dels fra en hverdagslivsvinkel. I tekster der også med faglige kildehenvisninger, selvom det kan virke lidt tilfældigt. I de tilfælde, hvor de studerende har valgt at analysere et begreb fra to vinkler, har de dog valgt sig én bog, hvis diskussion af det relevante begreb de stort set bare refererer. Deres Senmiddelalderen er en periode der har givet anledning til mange fordomme og myter I Johan Huizingas værk får man på en videnskabelig måde repeteret det syn, der i hundrerer af år har stået som en dom over perioden Det er med dette udgangspunkt vi søger at revurdere senmiddelalderens religiøsitet. Skal Huizingas fremstilling nuanceres eller er den så mangelfuld, at man må formulere et helt nyt syn på periodens religiøsitet? Men livslang læring er i stigende grad også blevet et politisk middel til at føre subjektet mod arbejdsmarkedsintegration og kvalificering. Begrebet livslang læring indeholder altså en dobbelthed. På den ene side ses et humanistisk perspektiv, hvor der lægges vægt på uddannelse og livslang læring som middel til selvrealisering til gavn for den enkeltes identitet og liv Derudover eksisterer også mere økonomisk motiverede betragtninger analyse bygger altså ikke på egen læsning eller fortolkning af forskellige versioner eller anvendelser af begrebet, men på en andens analyse og udlægning af det. Denne anden tekst krediteres kun i forbindelse med konkrete påstande eller fakta og ikke for selve analysen som sådan. Disse tekster refererer til den valgte bog 23 gange i forbindelse med konkrete påstande, men det kan indimellem virke lidt tilfældigt, hvilke fakta der bør støttes, og hvilke man bare kan lade stå udokumenteret _dut_7_.indd :19:16

8 Problemtype Identifikation af hul i den faglige viden Eksempler Rollespil er en forholdsvis ny genre, der i løbet af sin korte levetid har formået at finde adskillige anvendelsesmuligheder og således bliver brugt både til læring, terapeutiske og underholdningsmæssige formål Da den historiefortællende del af rollespil er en akademisk forholdsvist uudforsket genre, har en del af motivationen bag projektet været at få muligheden for at lave et stykke pionerarbejde derfor ønsker vi at undersøge de narrative elementer der findes i rollespil. Det var især de hemmelige såvel som de officielle efterretningsorganisationer og modstandsgrupper diskussionerne kredsede om. Dette er relativt uudforsket område, hvor de fleste kilder stadig er strengt fortrolige, hvilket jo ikke gjorde det mindre spændende. Vi har før arbejdet indgående med Sartre og i den forbindelse manglede vi en metode til at læse et fiktivt værk med henblik på at undersøge, om det indeholder eksistentialistiske træk Paradoks: Konstruktion af (indimellem uidentificerbare) modsætningsforhold i form af forskellige forklaringer på eller fortolkninger af det samme begreb eller fænomen Kritik af normalia Idealet om livslang læring som eksisterer i nutidens samfund har været en motivation for at undersøge problematikker I forbindelse med moderniseringen af den offentlige sektor, finder vi det interessant at undersøge, hvordan de ansatte, som har deltaget i efteruddannelse, forholder sig til dette, og om deres valg af efteruddannelse skyldes subjektive motivationer eller er resultatet af udefrakommende pres. Da konflikterne i casen foregår på mikroplan, fremstår interpersonelle konflikter på en arbejdsplads, er det naturligt at søge konflikterne løst ved hjælp af arbejdspsykologien [Men] da arbejdspsykologien ikke har samfundet som genstandsfelt, vil den ikke kunne give svar på hvorvidt de konflikter den prøver at løse i vores case er et udtryk for/produkt af en dybereliggende problematik. Senmiddelalderen er en periode der har givet anledning til mange fordomme og myter I Johan Huizingas værk får man på en videnskabelig måde repeteret det syn, der i hundreder af år har stået som en dom over perioden Det er med dette udgangspunkt vi søger at revurdere senmiddelalderens religiøsitet. Skal Huizingas fremstilling nuanceres eller er den så mangelfuld, at man må formulere et helt nyt syn på periodens religiøsitet? Har du et problem?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009 Anomali Figur 5. Typer af vidensproblemer (4. semester). Konklusion og diskussion To ting springer i øjnene i denne analyse: dels, at langt de fleste beskriver emneorienterede og ikke problemorienterede problemer primært med subjektiv eller samfundsmæssig relevans og dels, at dette forhold ikke ændres væsentligt fra de første til de sidste rapporter. Rapporterne anvender primært et problemorienteret problem bredt som et emne eller en case eller et emne man kan vide mere om og denne man er de studerende selv. Teksterne sætter sig primært for at afklare, hvad noget grundlæggende er. Denne dominerende forståelse af problemets karakter kan kategoriseres som det, Nielsen & Webb beskriver som et livsprojekt eller som en blanding af Schmidt & Mousts fact-finding problem og moral dilemma problem. Projektrapporterne fortæller om studerende, der sætter sig for at læse om og referere viden om et særligt emne eller situation, som har subjektiv interesse for til en vis grad afslutningsvist enten at opsummere denne viden og/eller at drage subjektivt-normative konklusioner. Det, vi ikke finder meget af, er forskningsprojekter eller explanation projects. Vi har følt os ramt af kampagnens måde at gå ind under huden på os danskere med budskabet om at udvise større tolerance overfor flygtninge. Denne utraditionelle udformning og henvendelse har forbavset os, fordi vi normalt forventer et mere stereotypt billede af flygtninge formidlet i kampagner med humanitære budskaber. Gør de studerende det så forkert? Man kan tværtimod sige, at de netop er kompetente studerende, idet de faktisk udlever den brede og subjektivt fokuserende forståelse af det problemorienterede problem og projektarbejde, der præsenteres i de tidlige tekster om det problemorienterede og i RUC s forskellige vejledninger. Hvis vi vil have, de gør noget andet, er det vigtigt at det problemorienterede ekspliciteres og kommunikeres meget tydeligt både for studerende og vejledere. Det ser ud til, at det er i vejledningen slaget skal slås, for de læser og anvender tydeligvis ikke lærebogen. Schmidt & Moust (2000a) foreslår en progression i arbejdet med de forskellige former for problemer. Man kunne måske starte med moral-dilemma vidensproblemer med fokus på subjektiv viden og arbejde sig videre i taksonomien. Et alternativ kunne være at lade de rapporter, der skrives gennem uddannelsesforløbet, hver især fokusere på forskellige dele af forskningsprocessen. På den måde kunne man starte med subjektivt interessante problemer, men ved næste projekt fokusere særligt på noget andet, fx kritisk læsning som redskab til faglig konstruktion af problemer. Man kunne lade de studerende konstruere flere problemer i stedet for _dut_7_.indd :19:16

9 misk heden ter or de il at æk at r, nelse, er e en kt vi ler er skabet tninge bare et, alt sammen for at hjælpe de studerende udvikle og forfine deres problemorienterde arbejdsredskaber samtidig med at den fagligt kritiske sans trænes. Man kunne også med fordel tage tråden op fra den moderne skriveforskning (se fx Ivanic, 1998; Jones et al., 1999; Hyland, 2000; Barton et al., 2000; Lea & Stierer, 2000; Lillis, 2001; Creme & Lea, 2003). Ved fx at lade de studerende skrive i forskellige og måske også ikke-akademiske genrer kunne man måske øge de studerendes kritiske sans ved på den måde at vise, hvordan skriftlighed påvirker faglig viden. Der er ingen tvivl om, at der er store motivationsog læringsmæssige gevinster at hente ved at lade de studerende vælge egne emner. Men jeg mener klart, at det er problematisk, at så mange studerende bliver ved med at iscenesætte så emneorienterede projekter. Det kan de nemlig ikke blive ved med i resten af deres studieforløb. Når de skal til at skrive speciale, er det jo en langt mere faglig problemstilling, de skal kunne konstruere og diskutere. Ved ikke at uddanne de studerende i det problemorienteredes muligheder og forskelligheder svigtes de studerende, der ikke intuitivt forstår, at subjektiv interesse i et emne ikke altid er nok. Og det kan da ikke være motiverende for nogen Referencer Albanese, M., & Mitchell, S. (1993). Problem-based learning: A review of the literature on its outcomes and implementation issues. Academic Medicine, 68(8), 615 Barrows, H., & Tamblyn, R. (1980). Problem-based learning. An approach to medical education. New York: Springer. Barton, D., Hamilton, M., & Ivanic, R. (2000). Situated literacies. Reading and writing in context. London: Routledge Boud, D. (ed.) (1985). Problem-based learning in education for the professions. Sydney: Higher Education Research and Development Society of Australasia Colliver, J. (2000). Effectiveness and problem-based learning curricula: research and theory. Academic Medicine, 75, Creme, P., & Lea, M. (2003). Writing at university. A guide for students. 2nd ed. Maidenhead, UK: Open University Press Dolmans, D., De Grave, W., Wolfhagen, I., & van der Vleuten, C. (2005). Problem-based learning: future challenges for educational practice and research. Medical Education, 39(7), Hyland, K. (2000). Disciplinary discourses. Social interactions in academic writing. Harlow, UK: Pearson Education Limited Illeris, K. (1974). Problemorientering og deltagerstyring. København: Unge Pædagoger Ivanic, R. (1998). Writing and identity. The discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam: John Benjamins Publishing Jones, C., Turner, J., & Street, B. (eds.) (1999). Student writing in the university. Cultural and epistemological issues. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company Lea, M.R., & Stierer, B. (eds.) (2000). Student writing in higher education: New contexts. Buckingham: Open University Press Lillis, T. M. (2001). Student writing. Access, regulation, desire. London: Routledge Maudsley, G. (1999). Do we all mean the same thing by»problembased learning«? A review of the concepts and a formulation of new ground rules. Academic Medicine, 74(2), Nielsen, J. L., & Webb, T. W. (1999). Project work at the new reform university of Roskilde different interpretations. I: J. Højgaard Jensen & H. Salling Olesen. Project studies A late modern university reform? (pp ). Frederiksberg: Roskilde University Press. Norman, G. R., & Schmidt, H.G. (2000). Effectiveness of problembased learning curricula: Theory, practice and paper darts. Medical Education, 34, 721 Norman, G. R., & Schmidt, H. G. (2001). The psychological basis of problem-based learning: A review of the evidence. Academic Medicine, 76(3), 215. Savin-Baden, M. (2000). Problem-based learning in higher education: Untold stories. Buckingham, UK: Open University Press Savin-Baden, M., & Major, C. H. (2004). Foundations of problem-based learning. Maidenhead, UK: Open University Press Savin-Baden, M., & Wilkie, K. (eds.) (2004). Challenging research in problem-based learning. Maidenhead, UK: Open University Press Schmidt, H., & Moust, J. H. (2000). Factors affecting small group tutorial learning: A review of research. I: D. H. Evensen & C. E. Hmelo (eds.). Problem-based learning: A research perspective (p. 1852). Mahwah: Lawrence Erlbaum. Schmidt, H.G., & Moust, J. H. (2000a). Towards a taxonomy of problems used in problem-based learning curricula. Journal of Excellence in College Teaching, 11(2/3), Vernon, D. T., & Blake, R. L. (1993). Does problem-based learning work? A meta-analysis of evaluative research. Academic Medicine, 68(7), Wellington, J., & Osborne, J. (2001). Language and literacy in science education. Buckingham, UK: Open University Press _dut_7_.indd :19:16

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere