Den åbne skole i Gentofte kommune

Transkript

1 Den åbne skole i Gentofte kommune Notat til Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, august 2015 Som et led i folkeskolereformen skal de danske folkeskoler, musikskoler og ungdomsskoler blive dygtigere til at interagere både med hinanden og indgå i samarbejder med andre aktører, så skolerne i højere grad åbner sig mod det omgivende samfund: Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner sig overfor det omgivende samfund. Kommunalbestyrelsen skal sætte mål og rammer for samarbejdet ud fra lokale muligheder, ønsker og behov. Samarbejdet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og fagenes mål og dermed styrke elevernes læring og trivsel. (Den åbne skole, side 52, Undervisningsministeriet) Den åbne skole skal understøtte de centrale mål, vi i Gentofte Kommune allerede har formuleret i visionen Læring uden grænser og i arbejdet med bl.a. Synlig læring og Fællesskaber. Herudover skal Den åbne skole bidrage til, at eleverne oplever at lære ad flere kanaler og under forskellige former, så deres nysgerrighed vækkes og indsigten i, og interessen for, forskellige fagligheder og kulturer øges. Gentofte Kommune står allerede på et godt fundament i forhold til samarbejdet mellem skoler og GFO er og klubber samt Ungdomsskolen. Rammerne, der i dette notat foreslås drøftet, er derfor primært orienteret mod at styrke og udvikle samarbejdet med kultur- og fritidsområdet samt erhverv. Gentofte har en ambitiøs vision, der sætter barren højt for hver enkelt elev, og som hænger godt sammen med folkeskolereformen og ikke mindst ambitionerne i arbejdet med Den åbne skole. Læring uden grænser har to overordnede mål: Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring Det er i et samspil mellem ovenstående mål, at vi i Gentofte Kommune skal sætte rammer for arbejdet med og udviklingen af begrebet Den åbne skole, så hvert enkelt barn og hver enkelt ung samlet set gives nye perspektiver samt udfordrings-, udfoldelses- og udviklingsmuligheder i forhold til egen læring og udvikling fagligt, personligt og socialt. I visionen Læring uden grænser fremhæves de tre udgangspunkter faglighed, fremsyn og fællesskab, hvilket dermed understøttes af Den åbne skole. Det faglige element vægtes højt, og indsatsen og arbejdet med Den åbne skole skal udfoldes med fokus på elevernes læringsmål. Samtidig giver det skoler og fritidstilbud en enestående chance for at udfolde punkt to i visionen. Ved at invitere den omgivende verden ind i skolen opstår nye dimensioner af den sammenhængende læringsdag gennem samarbejder og de mange tilbud i det omkringliggende lokalsamfund både nationalt og internationalt. 1

2 Udover at understøtte den overordnede vision for skoleområdet ser Børn og Skole også store muligheder i, at arbejdet med Den åbne skole understøtter de mål og spor, der allerede er lagt i indsatserne omkring Synlig læring og Fællesskaber. Der er en stor interesse i Gentofte Kommune fra især kultur- og fritidsområdet for at udvikle samarbejdet omkring en sammenhængende læringsdag under begrebet Den åbne skole. Derfor har der også allerede nu været afholdt to vellykkede dialogmøder med interessenter fra henholdsvis idræts- og foreningslivet samt kulturområdet. Det var Kultur- og Fritidsudvalget, der var initiativtager til begge dialogmøder, som blev planlagt og gennemført i samarbejde mellem Børn og Skole samt og Kultur, Unge og Fritid. På dialogmøderne er deltagerne blevet lovet en tilbagemelding i forhold til konkrete handlinger nu samt en overordnet politisk rammesætning indeholdende mål for Den åbne skole i Gentofte Kommune for det videre perspektiv I det følgende beskrives fem elementer, der skal afklares for det videre arbejde med Den åbne skole: 1. Gentofte Kommunes rammesætning og mål for arbejdet med Den åbne skole 2. Tre-årigt progressionsforløb for arbejdet med Den åbne skole 3. Forslag til konkrete initiativer i den nærmeste fremtid 4. Ressourcer 5. Kommunikation Ad 1) Gentofte Kommunes rammesætning og mål for arbejdet med Den åbne skole Gentofte Kommunes mål er, at alle skoler samarbejder med en eller flere samarbejdspartnere fra henholdsvis kulturområder, idræts- og foreningslivet samt forskellige erhverv. Den åbne skole er i Gentofte Kommune et samarbejde på flere niveauer. Det vil være muligt at indgå samarbejde med eksterne samarbejdspartnere på forskellige niveauer: Det fælles skolevæsen Flere skoler indgår en fælles samarbejdsaftale Den enkelte skole etablerer lokale relationer eller aftaler Der eksisterer naturligvis allerede en række eksempler på samarbejder, der kan inddeles i tre kategorier: Det fælles skolevæsen Flere skoler Den enkelte skole Valgfag MIT Campus Gentofte Masterclass Move-Eat-Learn, Kenyaprojekt (TJ, SH, HE) 5-årige gymnasieforløb Kompagnonordning (kultur og skoler) Innovationscamp (SG) Musikundervisning (SH) Kulturpakker Genreforløb (bibliotek / skoler) SFO-basket Rejseholdets særlige praktikordning 2

3 Gentofte Kommunes mål er, at samarbejdet i Den åbne skole først og fremmest: I. Understøtter visionen Læring uden grænser og de to mål, der indgår i visionen: o o Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring II. Kvalificerer, udvikler og udfordrer den enkelte elevs progression og derved synliggør og styrker den enkeltes læring på nye måder og fra andre perspektiver. Eleven skal ved hjælp af indsatser fra Den åbne skole udfolde sine potentialer i forskellige kontekster, der rækker ud over skolens matrikel og inviterer til udfordringer af den homogene uddannelse, vi kender i dag. Arbejdet med Den åbne skole skal bidrage til at gøre læringen virkelighedsnær og autentisk og understøtte, at Forenklede fælles mål kan nås ad nye veje. Se faktaboks herunder med eksempler på Forenklede fælles mål (kilde: ). III. Understøtter, at alle børn og unge til stadighed udvikler deres sociale og personlige kompetencer, så de skaber en identitet, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. De skal indgå i differentierede fællesskaber, hvor de lærer af og sammen med andre. Det understøttes i arbejdet med Den åbne skole af, at den enkelte udvikles og udfordres i nye kontekster og sammenhænge, der stimulerer den enkeltes, såvel som fællesskabets, egen forståelse. IV. Understøtter, at ethvert barn og enhver ung i Gentofte Kommune i deres skole- og fritidsliv oplever samarbejde mellem flere forskellige partnere, der er med til at udvikle den enkeltes kulturelle, musisk-kreative og udfoldelses- og bevægelsesmæssige forståelse. V. Bidrager til, at Gentofte Kommunes samarbejde med erhvervslivet og vidensinstitutioner er medvirkende til at kvalificere de unges valg af uddannelse og kvalificere deres kompetenceforståelse. 3

4 Om Forenklede fælles mål: For alle fag i folkeskolen er der formuleret Forenklede fælles mål. Målene omfatter et målsæt bestående af færdigheds- og vidensmål, der danner det nødvendige grundlag for en stribe kompetencemål i de enkelte fag. Som supplement hertil eksisterer fortsat mål for elevens alsidige udvikling Eksempel på mål fra faget Billedkunst (efter 5. klassetrin): Kompetencemål: Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kulturog fagområder Færdighedsmål: Eleven kan analysere synsvinklers betydning i billeder Vidensmål: Eleven har viden om fugle-, frø- og normalperspektiv Eksempel på relevant mulighed i Den åbne skole: Besøg på kunstmuseet Louisiana, hvor Den dialogbaserede undervisning foregår i udstillingen samt i Børnehusets værksted, som via aktive læringsprocesser kvalificerer børn og unges møde med den moderne kunst (citat fra Louisianas egen præsentation på Eksempel på mål fra faget Tysk (efter 9. klasse): Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Færdighedsmål: Eleven kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner Vidensmål: Eleven har viden om relationsbundne udtryk Eksempel på relevant mulighed i Den åbne skole: Etablering af online-fællesskab med skoleklasse fra et andet land end Tyskland, f.eks. Holland eller Sverige, igennem hvilket eleverne kan træne deres sproglige færdigheder med ligeværdige, ikke-dansktalende, samtalepartnere. 4

5 Ad 2) Tre-årigt progressionsforløb for arbejdet med Den åbne skole MIT Campus Gentofte åbner og faciliterer samarbejdet ml. skolevæsnet og erhverv. Der stilles uddannelsestilbud til rådighed for alle unge med samskabelse som et af målene Samarbejdet og gensidig sparring mellem skoler og samarbejdspartnere fra kulturområdet og idræts- og foreningslivet er en naturlig del af Gentofte kommunes skolevæsen Alle børn og unge oplever samarbejdet som en naturlig del af deres uddannelsesforløb ÅR /2018 Alle skoler har samarbejde med partnere, der sikrer Den åbne skole-tilbud i hver afdeling, således at alle børn understøttes med nye perspektiver i deres skoleforløb MIT Campus Gentofte igangsætter en række tilbud, der er prototyper på samarbejder mellem skoler og erhverv på skolevæsnets vegne Samarbejdsaftaler indgås med gensidig forpligtelse og partnerskabsaftaler afprøves i MIT CG-regi Valgfag udvider rækken af tilbud med eksterne samarbejdspartnere ÅR /2017 Alle skoler etablerer forpligtende samarbejde med kulturområdet og / eller idrætsområdet. Hvis dette allerede er etableret, udvides samarbejdet til at gælde flere partnere eller flere samarbejdsområder og aldersgrupper Alle skolebestyrelser formulerer i samarbejde med skoleledelsen principper for arbejdet omkring Den åbne skole, hvor ovenstående mål indgår. Principperne revideres årligt. Alle skoler og fritidscentre er forpligtet på at videndele i løbet af skoleåret gerne med samarbejdspartneren Valgfagene forpligtes til at dække samarbejde indenfor alle områder kultur, idræt og erhverv ÅR /2016 Progressive succeskriterier for de tre år bevæger sig fra: År 1: Alle forløb er tilrettelagt med afsæt i en målbeskrivelse og elevernes læringsmål År 2: Erhverv udgør en stadig stigende andel af tilbuddene. Alle skoler har øget mængden af samarbejder og aftaler således, at alle afdelinger (indskoling, mellemtrin, udskoling) etablerer åben skole-aktiviteter i løbet af skoleåret År 3: Alle elever oplever at indgå i åben skole-tilbud i løbet af et skoleår Ad 3) Forslag til konkrete initiativer i den nærmeste fremtid Fra flere deltagere på de gennemførte arrangementer for interessenter fra kultur- og fritidsområdet peges der på behovet for en fælles hjemmeside, der kan skabe overblik over 5

6 mulighederne samt lette kontakten mellem potentielle samarbejdspartnere. Som et skridt på vejen etableres der i første omgang et samarbejdsdokument, hvor idrætsforeninger tilkendegiver, hvilke områder, de ønsker at bidrage med, eller hvor de ser samarbejdsmuligheder. Sideløbende arbejdes der på at etablere en mere permanent løsning, der efter sommerferien kan samle alle interessenter og samarbejdspartnere og herved give et samlet overbliksbillede. I efteråret 2015 inviteres til det første af flere arrangementer, hvor skoler, kulturområder og idræts- og foreningslivet samt forskellige erhvervsområder både offentlige og private - inviteres til at deltage. Det er således tanken at invitere meget bredt, så alle aktører får muligheden for at tale sammen på tværs, danne netværk og etablere forpligtende samarbejde. Ønsket om sådanne arrangementer blev formuleret af flere deltagere på de to nævnte dialogmøder. Det faste udvalg for Den åbne skole udvides, således at der fremadrettet også deltager en repræsentant fra Kultur, Unge og Fritid. Ad 4) Ressourcer Undervisningsministeriet har i sin afdækning af kommunernes og skolernes hidtidige erfaringer med samarbejdsaftaler også belyst de økonomiske aspekter. Overordnet set falder udgifterne i tre kategorier: adgangsbetalinger, transport og aflønning af samarbejdsaktører. Herudover kommer udgifter til materialer eller udstyr, som skolerne ikke selv har i forvejen. Adgangsbetaling og transport afholdes typisk inden for skolernes egne budgetter, og i det omfang de eksterne samarbejdsaktører deltager uden aflønning, er der dermed ikke væsentlige økonomiske barrierer for indgåelse af samarbejdsaftaler. I Undervisningsministeriets undersøgelse fremhæver de adspurgte kommuner dog, at "når samarbejderne fremover i endnu højere grad skal udbredes og professionaliseres, vil spørgsmålet om finansiering af udgifterne blive meget aktuelt. Behovet for samarbejdsaktører vil stige, og det vil øge presset både på samarbejdsaktørernes ressourcer og på skolernes finansieringsbehov" (Den åbne skole, side Undervisningsministeriet). Den hidtidige praksis i kommunerne er forskellig. I nogle kommuner skal skolerne finansiere alle udgifter til samarbejderne, og i andre kommuner er der afsat centrale midler til samarbejder i form af øremærkede bevillinger eller puljer. I tillæg hertil har nogle kommuner afsat midler til styring og koordinering af samarbejder via ansættelse af en koordinator. Nedenfor beskrives to konkrete eksempler på finansieringsmodeller. 1 - Central finansieringsmodel i Københavns Kommune Skolerne i Københavns Kommune har mangfoldige muligheder for samarbejder med byens kultur- og naturtilbud. Kommunen har i en undersøgelse kortlagt, at skolernes økonomi kan være en væsentlig forhindring for at benytte tilbuddene. Kommunen har derfor valgt at afsætte 1,7 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. i 2015 til central indgåelse af aftaler med museer og kultur- og naturtilbud, så brugen af tilbuddene ikke er afhængig af den enkelte skoles økonomi. 2 - Decentral finansieringsmodel i Herning Kommune 6

7 Et samarbejde mellem en skole og musikskolen i Herning Kommune om violinklasser i indskolingen er finansieret helt decentralt. Skolen og musikskolen har aftalt at dele udgifter til musikskolelæreres undervisning på skolen med 50 procent til hver. I etableringsfasen af samarbejdet søgte skolen ekstern finansiering og fik bevilget penge til indkøb af violiner fra blandt andet en pulje i Kulturministeriet. (Den åbne skole side 53 - Undervisningsministeriet) Overordnet er det naturligvis relevant at afveje, om den valgte strategi for samarbejder, og det valgte ambitionsniveau, fordrer en supplerende finansiering. I første omgang foreslås det, at der ikke tilføres ekstra økonomiske ressourcer til at løfte opgaven, og at ressourcer til at løfte opgaverne i arbejdet med Den åbne skole findes i et samarbejde mellem Børn og Skole og Kultur, Unge og Fritid. En væsentlig del af opgaven vil også omfatte løbende evaluering af både kvantitativ og kvalitativ karakter med efterfølgende tilpasning af praksis. Arbejdet med Den åbne skole i det kommende skoleår vil omfatte en analyse af eventuelle økonomiske udfordringer, og et forslag til en eventuel central medfinansiering vil kunne fremlægges forud for næste budgetforhandling. AD 5) Hele kultur- og fritidsområdet har været involveret og er meget interesserede i dette samarbejde. Vi ønsker derfor at kommunikere de næste skridt til alle partere, efter at Den åbne skole har været politisk behandlet. Det betyder, at alle interessenter skal kende til det forestående arrangement, som arrangeres i efteråret 2015, overblikket med idrætsforeningernes blik for samarbejde samt planerne om en etablering af en fælles hjemmeside. 7