Uanmeldt tilsyn 2014 Plejehjemmet Irlandsvej

Transkript

1 Uanmeldt tilsyn 2014 Plejehjemmet Irlandsvej

2 LÆSEVEJLEDNING... 3 UANMELDT TILSYN... 4 PLEJE, OMSORG OG SYGEPLEJE... 5 BESKÆFTIGELSE/AKTIVERING... 6 FORPLEJNING/MAD OG SERVERING... 7 VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING SOCIALE - OG KULTURELLE MILJØ... 9 ÆNDRINGER I PERSONALE OG BEBOER SAMMENSÆTNINGEN NYE TILTAG SIDEN FORRIGE TILSYNSBESØG VÆRDIGRUNDLAG INSTRUKSER OG RETNINGSLINIER OPLÆRING FORHOLD FOR GRUPPER MED SÆRLIGE BEHOV MAGTANVENDELSE DIALOG EFTERUDDANNELSE SYGEFRAVÆR OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE TILSYN KONKLUSION

3 Læsevejledning Denne rapport er opbygget således, at den starter med Tårnby Kommunes procedure for uanmeldte tilsyn. Dernæst er de områder der er lagt vægt på ved tilsynet beskrevet med beboernes, de pårørendes, plejehjemsledelsens samt medarbejdernes udsagn, samt tilsynets samlede konklusion. Under hvert punkt, er der anført en konklusion ud fra følgende kategorisering: Ingen bemærkninger Det observerede lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Mindre mangler Det observerede lever på visse områder ikke op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Større fejl og mangler Det observerede lever på flere områder ikke op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Procedure for tilsyn med plejehjem i Tårnby Kommune. Individuelle besøg/interview af plejehjemmets beboere, pårørende, medarbejdere og plejehjemslederne. Besøgene tilrettelægges således, at de fordeles forholdsmæssigt efter det enkelte plejehjems størrelse, således: at antal af interviews for beboerne i 2014 fastsættes til minimum 75, svarende til 25 %, af det samlede antal beboere på Tårnby Kommunes plejehjem, fordelt forholdsmæssigt i forhold til plejehjemmenes størrelse. at antal af interviews for pårørende forholdsmæssigt fastsættes til minimum 10, fordelt på plejehjemmene i forhold til størrelse. at antal af interviews, med ledelsen fastsættes til 6, svarende til hver plejehjemsleder. at antal af interviews, af medarbejderne fastsættes til 16, fordelt på plejehjemmene i forhold til størrelse Der foretages løbende uanmeldte besøg/opfølgning på tidligere besøg, på alle plejehjem. 3

4 Formål med uanmeldt fagligt tilsyn Tilsynsindsatsen bør på kort og lang sigt bidrage til, at fastholde og udvikle kvaliteten i plejen. Tilsynet tager imidlertid ikke kun sigte på at måle tilfredsheden hos den enkelte borger og dennes pårørende, men også på at følge om plejen i det daglige tilrettelægges i overensstemmelse med gældende regler og normer for god ældreomsorg altså en professionel vurdering af tilrettelæggelse og udførelse. Det er i denne ånd at reglerne om tilsyn skal anvendes og opfattes, og med ovenstående in mente, at rapporten skal læses. Uanmeldt tilsyn Der er aflagt uanmeldt tilsyn hos 23 af plejehjemmets 94 beboere, samt 2 pårørende. Besøgene har været ligeligt fordelt imellem plejehjemmets afdelinger og besøgene har været aflagt hos tilfældigt udvalgte beboere. Den anvendte metode ved de uanmeldte tilsyn har været anvendelse af en interviewguide svarende til en tilfredshedsundersøgelse. Denne metode har været anvendt i forhold til beboerne og deres pårørende. Intervieweguiderne har været enslydende, dog med enkelte justeringer i forhold til om den interviewede var en beboer eller pårørende. Generelt er interviewguiderne designet med det in mente, at kunne sammenstille beboere, pårørende, medarbejdere og ledelsens oplevelser af forholdene på plejehjemmet. Derudover er 2 medarbejdere, og plejehjemslederen interviewet. Interviewguiden for medarbejderne og ledelsen, er udarbejdet med det formål at synliggøre om plejen tilrettelægges i overensstemmelse med gældende regler og normer for god ældreomsorg. Fokus har været rettet mod følgende områder: Instrukser og retningslinier Tiltag for grupper med særlige behov Magtanvendelse Dialog/omgangstone Pleje og Omsorg efter 83 Vedligeholdelsestræning efter 86 Kompetenceudvikling/ efteruddannelse 4

5 Pleje, Omsorg og sygepleje Hjælpebehov i forhold til hjælp efter 83 Hvad syntes du generelt om den pleje du får? Beboere Meget tilfredsstillende = 1 Tilfredsstillende = 22 Ikke tilfredsstillende Ved ikke Beboerne gav udtryk for: At klare en del selv. At være glad for hjælpen. At det er et meget sødt personale, de er effektive, flinke og hjælpsomme, de er guld værd. Hvad syntes du generelt om den pleje din pårørende(beboeren) får? Pårørende Meget Tilfredsstillende Tilfredsstillende = 2 Ikke Tilfredsstillende Ved ikke/ikke relevant Pårørende gav udtryk for: At soigneringen stort set var tilfredsstillende, dog var det ikke tilfredsstillende, at beboer ikke dagligt kunne tilbydes hjælp til barbering. Ovenstående udsagn fra pårørende, er der fulgt op på og drøftet med den pågældende afdelingsleder. Konklusion: Det er tilsynets opfattelse at plejen, omsorgen, dokumentationen samt handle- og plejeplaner, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Handle - / plejeplan 5

6 Sygepleje/ sår, sonde, medicin, m. m. Hvordan vil du generelt beskrive den sygepleje du får? Beboere Meget tilfredsstillende = 1 Tilfredsstillende = 20 Ikke tilfredsstillende Ved ikke = 1 Ikke relevant = 1 Beboerne gav udtryk for: At personalet er meget dygtige til sårpleje. Hvordan vil du beskrive den sygepleje(beboeren) din pårørende får? Pårørende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 2 Ikke tilfredsstillende Ved ikke Ikke relevant Pårørende gav udtryk for: Konklusion Det er tilsynets opfattelse, at sygeplejen og e sygeplejefaglige dokumentation, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Sygepleje Beskæftigelse/Aktivering Hvordan vi du beskrive mulighederne for at deltage i beskæftigelse/aktiviteter? Beboere Meget tilfredsstillende = 1 Tilfredsstillende = 18 Ikke tilfredsstillende = 1 Ikke relevant = 3 Beboerne gav udtryk for: At spille billard. At spille brætspil. At anvende biblioteksordningen. At deltage i månedsmiddagene. At deltage i bankospil og grillfester. At læse avis og se tv, gætter kryds og tværs. At deltage i alt hvad der er muligt. At deltage når lysten er der. 6

7 At deltage i madgruppen og holder af foredrag At have fravalgt aktiviteterne. Hvordan vil du beskrive din pårørendes(beboeren) muligheder for at deltage i beskæftigelse/aktiviteter? Pårørende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 1 Ikke tilfredsstillende =1 Ved ikke Ikke relevant Pårørende gav udtryk for: At beboer burde motiveres til selv at støve af, det er god aktivering og god træning for blodomløbet. At det ikke var indtrykket, at personalet dagligt informerede beboer om hvilke aktiviteter det var muligt at deltage i. Det var heller ikke indtrykket at personalet var opmærksomme på, at beboer havde behov for hjælp til, at komme ud til de daglige aktiviteter. Det fandt pårørende utilfredsstillende. Ovenstående udsagn fra pårørende, er der fulgt op på og drøftet med den pågældende afdelingsleder. Konklusion: Det er tilsynets opfattelse at beskæftigelse og aktivering, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Beskæftigelse/aktivering Forplejning/Mad og servering Hvad synes du om den mængde af mad og drikkevarer du tilbydes? Beboere Meget tilfredsstillende = 1 Tilfredsstillende = 21 Ikke tilfredsstillende = 1 Ved ikke Beboerne gav udtryk for: Generelt at være tilfredse med forplejningen. At kødet til tider kunne være svært at tygge. 7

8 Hvad syntes du om den mængde mad og drikkevarer din pårørende (beboeren) tilbydes? Pårørende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 2 Ikke tilfredsstillende Ved ikke /Ikke relevant Hvad syntes du om den måde hvorpå din mad anrettes og serveres? Beboere Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 23 Ikke tilfredsstillende Ved ikke Ikke relevant Hvad synes du om den måde hvorpå din pårørendes, (beboeren), mad, anrettes og serveres på? Pårørende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Ved ikke = 2 ikke relevant Det er tilsynets opfattelse at maden og serveringen, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Mad og servering Vedligeholdelsestræning 86 Hvordan vil du beskrive dine muligheder for at deltage i vedligeholdende træning af dine fysiske og psykiske færdigheder? Beboere Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 15 Ikke tilfredsstillende Ved ikke Ikke relevant = 8 Beboerne gav udtryk for: At træne 2 gange om ugen. At deltage i kredsløbstræningen. At deltage i siddegymnastikken. At deltage i balancetræningen. At deltage i lungetræningen. 8

9 At gå til gymnastik og cykeltræning. Hvordan vil du beskrive din pårørendes(beboerens) muligheder for at deltage i vedligeholdende træning af sine fysiske og psykiske færdigheder? Pårørende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 1 Ikke tilfredsstillende = 1 Ved ikke Ikke relevant Pårørende gav udtryk for: Beboer både kan og bør deltage i træningen, beboer skal nødes til at træne. At beboers funktionsniveau er dalet jævnt siden indflytningen. Beboer træner kun en gang om ugen, og den ugentlige træning aflyses ofte. Ovenstående udsagn er der fulgt op på, og drøftet med den pågældende afdelingsleder. Konklusion: Det er tilsynets opfattelse, at den vedligeholdende træning, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Vedligeholdelsestræning Sociale - og kulturelle miljø Hvordan vil du beskrive den dialog du har med personalet, dine medbeboere m.m.? Beboeren Meget tilfredsstillende = 3 Tilfredsstillende = 20 Ikke tilfredsstillende Ved ikke Beboerne gav udtryk for: At dialogen er fin, alle er søde og rare. At der er en god dialog og et godt sammenhold. At alle er meget smilende, hjælpsomme og omsorgsfulde. At der en god ånd imellem beboere og personalet. Hvordan vil du beskrive den dialog din pårørende (beboeren) har med personalet, sine medbeboere m.m.? Pårørende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 2 Ikke tilfredsstillende = Ved ikke 9

10 Pårørende gav udtryk for: At beboer har et par gode veninder på plejehjemmet, de drikker kaffe sammen dagligt. Tonen er god og personalet formår, på en sober måde, at få sagt til og fra. At beboer er meget glad for at bo på plejehjemmet, beboer er altid glad og smilende. Social trivsel Hvordan vil du beskrive dine muligheder for at deltage i sociale aktiviteter? Beboeren Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 16 Ikke tilfredsstillende Ved ikke = 2 Ikke relevant = 5 Beboerne gav udtryk for: At blive tilbudt alle aktiviteterne, men vælger selv aktiviteterne til og fra. At mulighederne er fine, men lysten til at deltage er der ikke længere. At holde meget af aktiviteterne, men det skal være i mindre grupper, for eksempel billard og kortspil. Hvordan vil du beskrive din pårørendes (beboerens) muligheder for at deltage i sociale aktiviteter? Pårørende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende = 2 Ikke tilfredsstillende Ved ikke ikke relevant Pårørende gav udtryk for: At mulighederne er gode. At beboer gerne deltager i de sociale arrangementer. Konklusion: Det er tilsynets opfattelse at det sociale miljø, den sociale trivsel og de sociale aktiviteter lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Sociale, miljø, trivsel, aktiviteter 10

11 I det uanmeldte tilsyn indgik også interview af ledelse og medarbejdere. På plejehjemmet blev plejehjemslederen og 2 medarbejdere interviewet. Plejehjemslederen blev interviewet vedrørende nedenstående områder: Ændringer i personale og beboersammensætningen Nye tiltag siden forrige tilsyn Værdigrundlag Instrukser og retningslinier Oplæring Forhold for grupper med særlige behov Magtanvendelse Dialog/omgangstone Hjælp efter 83 Vedligeholdelsestræning efter 86 Kompetenceudvikling/ efteruddannelse Sygefravær Medarbejderne blev interviewet vedrørende nedenstående områder Instrukser og retningslinier Tiltag for grupper med særlige behov Magtanvendelse Dialog/omgangstone Hjælp efter 83 Vedligeholdelsestræning efter 86 Kompetenceudvikling/ efteruddannelse Ændringer i personale og beboer sammensætningen Er der sket væsentlige ændringer i beboersammensætningen siden sidste tilsyn? Beboerne er generelt mere plejekrævende, når de flytter ind. Er der sket væsentlige ændringer i personalesituationen siden sidste tilsyn? Personaleflowet er stabilt. I forbindelse med nyansættelser, er hensigten stadig, at der skal ansættes flere social og sundhedsassistenter. Nye tiltag siden forrige tilsynsbesøg Hvad har i iværksat af tiltag siden sidste tilsynsbesøg? I foråret blev afholdt temadage for personalet med følgende emner: KOL Diabetes Forflytninger Lokal undervisning og supervision i afdelingerne ved demensressourcepersonerne. Fortsat udvikling indenfor demensområdet. Caféeftermiddage for pårørende til demente beboere, hver anden måned. 11

12 Gennemførelse af praktikvejlederuddannelsen. Deltagelse i hygiejnekonference. Uddannelse af nye ressourcepersoner i forhold til inkontinenshjælpemidler. Fokus på og lokal undervisning på afdelingerne, i basal hygiejne og sår. Gymnastik to gange ugentligt samt trivselsdage for personalet. Samarbejde med VISO om udarbejdelse af handleplaner for aktuelle beboere. Videreudvikling af sanserummet. Videreudvikling af Lean vedrørende stillerummene og lyskrydsmodellen. Ibrugtagning af nyt VUS-system. Undervisning af alle medarbejdere i omsorgssystemet ift. Sundhedsstyrelsens tilsyn. Undervisning i Hjertestarter, hjerte-/lungeredning. Opfølgning på arbejdspladsvurdering. Fokus på aktiviteter i og udenfor huset. Deltagelse i flere arbejdsgrupper ift. Ældreplanen. Lederseminar. Huset har tværgående ressourcegrupper der mødes jævnligt i udviklingsøjemed indenfor følgende emner: Forflytning, Demens, KOL, Diabetes, Lean, Ernæring. Ældremilliarden: Regeringen bevilligede først på året 1 milliard kroner til ældreområdet i Kommunerne. På plejehjemmene har det udmøntet sig i køleproduceret mad, (der skal indfases i 2015), personaletimer til aktiviteter med demente samt midler til indkøb af inventar til brug til aktiviteter med demente. På Irlandsvej har vi valgt at lægge personaletimerne i demensressourcegruppen, således at udviklingen på området sikres. Vi valgte ret hurtigt, at midlerne skulle investeres i en sansehave. Sansehaven vil kunne stimulere de dementes sanser og dermed give ro og tryghed, samtidig med at beboere der ikke er demensramte vil kunne få glæde af haven. Sansehaven er beliggende ud mod Tejn Allé mellem afdeling S, afdeling B/T og R-fløj. Pengene har rakt til anlægning af sten, bede samt omkransning med hæk. I foråret er bedene blevet anlagt med buske og blomster, og vi forventer, at det vil blive en rigtig god oplevelse med sansestimuli for alle sanserne at gå gennem sansehaven til sommer. Kompetenceudvikling: Der er altid gang i en eller anden form for kompetenceudvikling. Personalet skal af sted på obligatorisk medicin- og praktikvejlederkursus, ressourcegrupperne arbejder med udvikling indenfor deres områder, der er daglig undervisning i afdelingerne alt efter behov, og der er til stadighed kompetenceudvikling i forhold til vores IT-systemer. I årets løb har vi især haft fokus på aktiviteter for beboerne såvel i som udenfor huset: Sanserum: Sanserummet er blevet endeligt indrettet, bl.a. med akvarium. Det er blevet et hyggeligt opholdsrum, som dagligt benyttes med stor glæde af beboerne. 12

13 Frivilligt arbejde: Der er mere og mere fokus på frivilligt arbejde, og Plejehjemmet Irlandsvej har også igangværende samarbejde med flere frivillige instanser. Ældresagen i kommunen tilbyder gåture med beboerne. Der kommer en gruppe frivillige skubbere, der går tur med en gruppe kørestolsbrugende beboere. De har kaffe og kage med til turen. Hvis det er dårligt vejr, erstattes gåturen med sang og hygge i spisestuen. Vi har endvidere indledt samarbejde med Røde Kors Vågetjeneste. Vågetjenesten kan tilbyde tilstedeværelse hos døende. De kan holde i hånd og skabe ro og tryghed. Vi glæder os over de frivilliges arbejde og deres lyst til at tilbyde vores beboere samvær. Årets højdepunkter: I sommer midt i den varmeste periode havde vi arrangeret isbod i Rosenhaven. Is, vafler og gufskum blev leveret af Ismageriet, og der blev spist rigtig mange isvafler den dag. Der blev igen i år samlet ind til Knæk Cancer. Ugen blev sluttet af med en hyggelig sammenkomst i Rosengangen. I november deltog vi i et projekt om kontakt mellem unge og ældre. Vi havde besøg af to hold gymnasieelever, der havde arrangeret aktiviteter med beboerne. Det blev nogle fantastiske hyggelige og givende dage for både unge og ældre. Vi har indledt et samarbejde med vuggestuen Tårnbyparken. 6 børn og 2 voksne kommer på besøg en gang om ugen og laver sanglege mm. med en gruppe af beboerne. Det er til stor glæde for både børn og voksne og skønt at se kontakten mellem generationerne. Hvis der var kritikpunkter ved sidste tilsyn, hvad har I så gjort for at forbedre disse? De områder embedslægetilsynet rejste kritik af, er der efterfølgende udarbejdet en handleplan for. Handleplanen er fulgt, og sundstyrelsens krav er således imødegået. Der var krav i forhold til: Instrukser og retningslinier. Handleplaner. Medicinhåndtering samt Sundhedsstyrelsens årstema 2014, som var, Behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler. Værdigrundlag Er der udarbejdet et skriftligt værdigrundlag for plejehjemmet, hvis ja er det implementeret? Plejehjemmet har et skriftligt, implementeret og synligt Værdigrundlag. Værdigrundlaget hænger på store plancher rundt om på plejehjemmet. Det overvejes at påbegynde en evaluering af værdigrundlaget. Værdigrundlaget har eksisteret i ca. fem år, og tiden er ved at være der, hvor vi skal evaluere det. 13

14 Instrukser og retningslinier : Er der udarbejdet skriftlige instrukser for ansvars- og kompetence- og opgavefordeling for personalet? Der er udarbejdet skriftlige instrukser og retningslinier for ovenstående. Er der(skriftlige) procedurer for, hvordan den løbende opdatering af instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling foretages? Plejehjemslederen indkalder afdelingslederne, til revision og opdatering af instrukser og retningslinier. Sammen læses alle instrukser og retningslinier igennem. Der læses med et kritisk blik og der læses korrektur. Det sikres at alle instruksmapper er ensrettet. Er der procedurer for, hvordan det sikres at plejepersonalet er bekendte med instrukserne for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling? Ovenstående ligger i introduktionsprogrammet. Nye instrukser oplyser afdelingslederne om på kl. 10 møderne. Information om nye instrukser lægges i infomapperne til fraværende personale. Er der procedurer for, hvorledes det sikres at plejepersonalet i praksis følger de skriftlige procedurer for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling? I forbindelse med plejepersonalets introduktionsprogram, får de viden om instruksmapperne. Der er en forventning om, at de læser instrukserne og spørger ind til det de er i tvivl om. Alle afdelingslederne står fagligt til rådighed. Medarbejderne Er du bekendt med om der findes skriftlige instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling blandt personalet? Hvis ja, hvor kan du få fat på de skriftlige instrukser? Har du når du er på arbejde adgang til de skriftlige instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling? Medarbejderne gav udtryk for: At de er bekendte med at der forefindes ovenstående. At instruksmapperne står frit tilgængelige på kontoret, at mapperne er opbygget nemt og overskueligt. 14

15 Konklusion: Det er tilsynets opfattelse, at tilgængelighed samt viden om instrukser og retningslinier, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Instrukser og retningslinier Oplæring Foretages der oplæring og instruktion (eks. vis ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, værdigrundlag, magtanvendelse m.v.) af nyt personale, der ansættes fast personale? Foretages der oplæring og instruktion (eks. vis ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, værdigrundlag, magtanvendelse m.v.) af afløsere og vikarer? At der er udarbejdet et introduktionsprogram til både afløsere og fastansat personale. At aften og nattevagter er på introduktion i dagvagten, og efterfølgende er de på følgevagt i den vagt de er ansat i. Al introduktion foregår som sidemandsoplæring og foregår stille og roligt, så den nyansatte får mulighed for at komme sikkert og trygt ind i arbejdsopgaverne. Medarbejderne Foretages der oplæring og instruktion (eks. vis ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, værdigrundlag, magtanvendelse m.v.) af nyt personale, der ansættes fast personale? Foretages der oplæring og instruktion (eks. vis ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, værdigrundlag, magtanvendelse m.v.) af afløsere og vikarer? Medarbejderne gav udtryk for: At 1.assistenten, introducerer alle nye medarbejdere og afløsere til ovenstående samt til huset funktion. At alle nye medarbejdere anvender et introduktionsskema, der skal sikre at ovenstående finder sted. 15

16 Konklusion: Det er tilsynets opfattelse, at oplæring og introduktion, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Oplæring og Introduktion Forhold for grupper med særlige behov Hvilke specielle tiltag er der iværksat for beboergrupper med særlige behov, herunde: beboere med demens, beboere med svære handicaps; andre særligt pleje krævende beboere? oplyser. At der på hver afdeling er en demensressourceperson. Demensressourcepersonerne deltager også i den tværgående demensressourcegruppe. Der arbejdes med reminiscens. Der er fokus på forebyggelse af ensomhed, eksempelvis for beboere der ingen pårørende har. Der er en madgruppe. Etablering af sansehaven. Indkøb af en kørestols cykel og en duocykel. Derudover har Tårnby Kommune doneret en Rickshaw cykel. Derudover tilpasses alle tiltag løbende i forhold til beboernes behov og ønsker. Aktiviteten reviderer ofte deres tiltag og programmer. Hvordan vil du generelt beskrive forholdene for beboergrupper med særlige behov, (kultur, miljø, social trivsel, omgangstonen m.m.) oplyser: At plejehjemmet er et stort hus med lange gange. Specielt for beboere med demens, er de fysiske rammer udfordrende. Der er en god medarbejderstab, og en god omgangstone. Medarbejderne Er der iværksat specielle tiltag for beboergrupper med særlige behov, herunder beboere med demens, beboere med svære handicaps; andre særligt pleje krævende beboere? Medarbejderne oplyser At der er Madam blå og Bowleren, fortrinsvis for beboere med demens. At der er individuelt tilrettelagte aktiviteter for beboerne. At der er fokus på at beboerne får en hverdag der er så lig deres tidligere livsførelse. At der er et tæt samarbejde med fysio - og ergoterapeuterne i forhold til at skabe en god hverdag, for beboerne. Der er mulighed for dagligt at deltage oppe i Aktiviteten. 16

17 Frivillige inddrages i aktiviteterne, for eksempel cykelture på Rickshaw cyklen. Der er sanserum. Der er etableret en sansehave. Der er opstillet en gammel bil. Der serveres eftermiddagskaffe i haven, hvor beboerne opfordres til at deltage i samværet. Der er sko og tøjsalg, hvor beboerne kan få ny inspiration til garderoben. Der bages pandekager over bål. Julen synges ind. Der spilles kegler, petanque og der bowles. Der vises film. Der er besøg af børnehaven. Der er sangeftermiddage. Der er bankospil. Der er drinks cafè. Der afholdes månedsmiddage og fabrikeres bordpynt. Her er beboerne med i hele processen lige fra indkøb til produktion. Menuplanen udarbejdes sammen med beboerne. Hvordan vil I generelt beskrive forholdene for beboergrupper med særlige behov? Kultur, miljø, social trivsel, omgangstonen m.m.) Medarbejderne oplyser: At forholdene generelt er gode. Der er en god omgangstone. Beboere og pårørende er gode til at rose os. Konklusion: Det er tilsynets opfattelse, at forhold for grupper med særlige behov, lever op tl Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Forhold for gruppe med særlige behov Magtanvendelse Hvordan sikres det, at reglerne for magtanvendelse implementeres, herunder registrering og indberetning (Eks. vis skriftlige arbejdsgange og procedurer)? At alle medarbejder introduceres til forebyggelse af magt i forbindelse med introduktionsprogrammet. At der er en høj grad af bevidsthed om forebyggelse i afdelingerne. At det er vigtigt at medarbejderne har en viden om, hvad magt er. At der generelt er fokus på forebyggelse af magt og fokus på at den enkelte medarbejder er vidende om hvorledes man forholder sig, hvis der er behov for at udfærdige en indberetning om magtanvendelse. 17

18 Medarbejderne Er du som medarbejder blevet instrueret i reglerne for anvendelse af magt? Er du som medarbejder bekendt med om der findes instrukser for anvendelse af magt? Medarbejderne oplyser: At ovenstående er en del af introduktionsprogrammet. At de orienteres ved ændringer i instruksen. Hvordan arbejder i med at undgå magtanvendelse i hverdagen? Medarbejderne oplyser: Generelt er anvendelse af magt sidste udvej. Vi er meget ydmyge i vores tilgang til beboeren, vi spørger altid ind til deres behov og sikrer os, at vi taler i øjenhøjde. Vi udviser respekt for det enkelte individ, og vi arbejder med pædagogiske tiltag. Vi er opmærksomme på at arbejde forebyggende. Vi er opmærksomme på, at ageren i forhold til beboeren kan være magtanvendelse. Eksempelvis at låse en kørestol når beboeren køres hen til et bord, beboeren skal altid have mulighed for at kunne bevæge sig frit rundt. Vi er opmærksomme på, at hvis der er anvendt magt, skal det indberettes. Overordnet er vi meget opmærksomme på, at det er beboerens hjem, og at personalet er der for beboerne. Konklusion: Det er tilsynets opfattelse, at viden om og ageren, i forhold til instrukser og retningslinier vedrørende magtanvendelse og forebyggelse af magt, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Magtanvendelse Dialog Hvordan oplever du dialogen med beboerne på plejehjemmet? Generelt er dialogen god. Hvordan vil du beskrive omgangstonen, plejepersonale og beboere imellem? At omgangstonen er nærværende og omsorgsfuld. Hvordan oplever du dialogen med plejepersonalet på plejehjemmet? At generelt er det oplevelsen, at medarbejderne føler sig hørt og set. At ledelsens dør altid står åben, det er oplevelsen at der er en gensidig tillid og respekt. 18

19 Hvordan vil du beskrive omgangstonen plejepersonale og ledelse imellem? Generelt er omgangstonen god. Det er vigtigt at medarbejderne føler sig hørt. Medarbejderne kommer til plejehjemsleder og afdelingsleder, med både ros og ris. Medarbejderne Hvordan oplever I dialogen med beboerne på plejehjemmet? Medarbejderne gav udtryk for: At dialogen er god. Fyldt med varme og omsorg. Hvordan vil I beskrive omgangstonen, plejepersonale og beboere imellem? Medarbejderne gav udtryk for: At omgangstonen er individuelt tilpasset den enkelte beboer. Vi anvender jargon og masser af humor. Der er plads til alle. Hvordan oplever I dialogen med ledelsen på plejehjemmet? Dialogen er fin og gensidigt respektfuld. Vi har følelsen af at blive hørt. er gode til at tage fat i medarbejderne, hvis dialogen bliver lidt for skarp. er gode til at give både ris og ros. Hvordan vil I beskrive omgangstonen plejepersonale og ledelse imellem? Medarbejderne gav udtryk for: At omgangstonen er fuld af humor og respekt. er gode til at sige til og fra, til at vise omsorg for medarbejderne. Medarbejderne kan gå til både afdelingsleder og 1. assistenten. Konklusion Det er tilsynets opfattelse at både dialogen og omgangstonen lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Dialog 19

20 83 Mener du at det plejefaglige niveau beboerne tilbydes er i overensstemmelse med værdigrundlaget At plejen er i overensstemmelse med værdigrundlaget. Vi overholder det vi skal i forhold til den kontakt, omsorg, pleje og behandling beboerne har behov for, men vi må ofte også prioritere. Hvordan sikres det, at værdigrundlaget afspejles i det plejefaglige niveau? Hvordan sikres det at værdigrundlaget implementeres i plejen? At ovenstående sikres igennem introduktionsprogrammet, så medarbejderne har værdigrundlaget med sig. At afdelingslederne er gode til at i talesætte værdigrundlaget, derudover hænger værdigrundlaget synligt rundt omkring i huset. 83 Medarbejderne Hvordan oplever I generelt det plejefaglige niveau (hermed menes den sygepleje, hjælp til personlig pleje og omsorg) beboerne tilbydes på afdelingen? Mener I, at den generelle pleje lever op til det værdigrundlag plejehjemmet har? Medarbejderne gav udtryk for: At det plejefaglige niveau er højt og lever op til plejehjemmets værdigrundlag. Vi lever op til det kvalitetsstandarderne foreskriver. Vi er gode til at sparre med hinanden og til at spørge ind. Det er legalt at søge råd og vejledning og det forventes at man søger svar hvis man er usikker eller ikke har de fornødne kompetencer til at løse en opgave. Konklusion Det er tilsynets opfattelse at omsorg og pleje efter Servicelovens 83, til lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Omsorg og pleje efter 83 20

21 86 Hvilke muligheder for vedligeholdelsestræning stilles der til rådighed for beboerne, herunder beboere med særlige behov? At der er mulighed for selvtræning et par gange om ugen i fysioterapien, der er altid en fysioterapeut til stede. Der er holdtræning, der tilpasses de fysiske og psykiske behov og udfordringer beboerne har. Lungetræning. Gangtræning. Plejepersonalet træner også med beboerne, eksempelvis i forbindelse med den personlige pleje og påklædning. Plejepersonalet er generelt meget motiverende i forhold til at opfordre beboerne til at udføre så mange opgaver som muligt selvstændigt. Plejepersonalet hjælper beboerne med at prioritere både de motoriske og kognitive ressourcer. Hvordan sikres information vedrørende vedligeholdelsestræning til beboerne? At beboerne informeres i forbindelse med indflytningssamtalen. Derudover informeres de en gang om ugen, når fysio- og ergoterapeut oplyser om den kommende uges holdtræning. Hvilke muligheder er der for, at beboerne selv kan præge vedligeholdelsestræningen? Der er mulighed for at beboerne kan vælge at selvtræne. Plejepersonalet minder beboerne om, at de skal træne og følger beboerne op i fysioterapien. Derudover opfordrer både fysioterapeut og plejepersonale beboerne til at træne, hvis beboerne tager opfordringerne til sig, præger de selv træningen. Men det er en balancegang for medarbejderne. Ved den kommende ombygning forventes det, at fysio - og ergoterapi placeres i stueetagen, hvilket forventes at give et større fokus på træningsenhedens muligheder samt nemmere adgang. Medarbejderne Hvordan oplever I de muligheder, der stilles til rådighed for beboerne i forhold til vedligeholdelsestræning? Medarbejderne gav udtryk for: At der er rigtig gode muligheder. Vi har et meget dygtigt team af fysio- og ergoterapeuter. Vi hjælper beboerne med at huske, at de skal til træning og med at komme op i fysioterapien. Der er forskellige muligheder for at træne på et hold. Der er eksempelvis lungehold, balancehold, ADL - hold. Der er mulighed for at træne på afdelingen, hvis beboeren af en eller anden årsag ikke kan komme op i fysioterapien, eksempelvis hvis beboeren er i isolation. 21

22 Hvordan vil I beskrive den information der stilles til rådighed for beboerne i forhold til deltagelse i vedligeholdelsestræning? Medarbejderne gav udtryk for: Der informeres om muligheden for vedligeholdende træning i forbindelse med indflytningen. Derudover kommer fysioterapeuten selv ned og hilser på den nye beboer og vurderer beboerens behov for træning. Der holdes en gang om ugen konference med fysioterapeuterne hvor social og sundhedsassistenterne deltager. Her drøftes beboernes behov og indsatsen omkring dem. En gang om måneden afholdes der en tværfaglig konference hvor alle medarbejderne deltager. Hvordan vil I beskrive mulighederne for at beboerne selv kan præge vedligeholdelsestræningen? Medarbejderne gav udtryk for: At der er rig mulighed for selv at præge træningen. Al træning ligger efter kl. 10 om formiddagen og beboerne bestemmer stort set selv tidspunktet for træning. Personalet er behjælpelige med at følge beboerne op til træning. Konklusion Det er tilsynets opfattelse at den vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Vedligeholdelsestræning efter 86 Efteruddannelse Hvordan vil du beskrive mulighederne for relevant efteruddannelse til medarbejdere? At medarbejderne selv skal være opsøgende. At det er afdelingslederne der skønner om kurset er relevant. At demens -, medicin - og praktikvejlederkurser prioriteres. At kurser på social - og sundhedsskolen i Herlev ofte anvendes. At der afholdes temadage med relevante emner, således at medarbejderne får opdateret ny viden. At der undervises i anvendelse af hjertestarter. At der undervises i brandinstrukser og korrekt ageren i forhold til brand. At kl. 10 møderne ofte anvendes til undervisning. Hvordan vil du beskrive ledelsens muligheder for relevant efteruddannelse? Reel efteruddannelse er ikke prioriteret, men opkvalificerende kurser er muligt i stedet for. 22

23 Efteruddannelse Medarbejderne Hvordan synes i at jeres muligheder er for at deltage i relevant efteruddannelse? Medarbejderne gav udtryk for: At der er rige muligheder, vi skal selv være opsøgende, og vi er selv ansvarlige for at søge relevante kurser. At der er fokus på medicinhåndteringskurser. Konklusion Det er tilsynets opfattelse, at mulighederne for efteruddannelse lever op til lovgivning, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Efteruddannelse Sygefravær Hvordan vil du beskrive omfanget af personalets sygefravær på plejehjemmet? At der er fokus på sygefravær. At fravær i almindelighed følges nøje. At der årsagsanalyseres på fravær. Er der udarbejdet en sygefraværspolitik for personalet på plejehjemmet? At plejehjemmet følger Tårnby Kommunes overordnede fraværspolitik. Er der faste procedurer for at tilkalde vikarer ved sygdom (eksempelvis skriftlige retningslinier), er retningslinierne kendt af de andre medarbejdere)? At der er udarbejdet en instruks for ovenstående. At det i dagvagten altid nøje overvejes om behovet for at indkalde en afløser er nødvendigt. At kompetencen til at beslutte og til at indkalde en afløser ligger hos afdelingslederen, eller hos den medarbejder der den pågældende dag er ansvarshavende. 23

24 Konklusion: Det er tilsynets opfattelse, at håndteringen af sygefravær, lever op til lovgivning, Arbejdsmarkedsog Sundhedsforvaltningens regler, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Sygefravær 24

25 Opfølgning på tidligere tilsyn Det kommunale tilsyn. Intet at bemærke. Konklusion Det var tilsynets opfattelse at plejehjemmet Irlandsvej fungerede tilfredsstillende, efter de af Tårnby Kommunes vedtagne kvalitetsstandarder, instrukser og retningslinier. Det var således tilsynets opfattelse: At sygeplejen samt den sygeplejefaglige dokumentation fungerer tilfredsstillende. At mulighederne for beskæftigelse og aktivering er tilfredsstillende. At forplejningen, maden og serveringen er tilfredsstillende. At mulighederne for vedligeholdende træning fungerer tilfredsstillende. At det sociale og kulturelle miljø fungerer tilfredsstillende. Det var tilsynets opfattelse, at der generelt var sammenfald mellem ledelsens og medarbejdernes udsagn, i forhold til de punkter der i henhold til ledelsens og medarbejdernes interviewguide var enslydende. Dette vurderes af tilsynet at være udtryk for en generel fælles holdning og tilgang til grundlæggende værdier i forhold til udførelse af plejen. 25