NYHEDSBREV fra LYLE. ALLERFØRST ET RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE. Siden sidst: Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi FEBRUAR 2011
|
|
- Claus Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi FEBRUAR 2011 ALLERFØRST ET RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE. Siden sidst: Har bestyrelsen haft meget travlt på flere fronter. Forberedelse af arrangement på Schæffergården den 2. april 2011, med efterfølgende generalforsamling Færdiggørelse af den nye flotte og overskuelige hjemmeside Forberedelse af årsmøde med tovholderne i vores erfaringsudvekslingsgrupper Forberedelse og deltagelse i Nordisk møde med patientforeninger fra Norge og Sverige, afholdt i København sidst i januar Og møder med LYLE samarbejdspartnere som nogle fra bestyrelsen bare altid klarer Så kære medlemmer vi har brug for flere, som rigtig gerne vil gøre et stykke arbejde i bestyrelsen Du kan i dette nummer læse om: Siden sidst Brian Kornblit - nyheds log fra Seattle Scannere i region Sjælland Yoga hjælper på kræftpatienters træthed efter behandling Stamcelletransplantationer bliver mere sikre Kemi tager livet af mange mennesker på verdensplan Kræft bliver en kronisk sygdom Kommende arrangementer Nordisk møde (patientforeninger) i København Indkaldelse til generalforsamling i LYLE Invitation til arrangement på Schæffergården i Gentofte 1
2 Seattle Januar 2011 Dette nyhedsbrev vil beskrive nogle af de undersøgelser, vi laver for at få viden om, hvordan det går med transplantationen. Helt grundlæggende bliver forsøgsdyrene undersøgt på samme måde som patienter. To gange dagligt gennemgår de en regelret klinisk undersøgelse, hvor de bliver vurderet med henblik på almentilstand og tegn på bivirkninger til transplantationen. Udover denne udvendige undersøgelse bliver der i den første periode efter transplantationen også taget blodprøver dagligt. Et af de spørgsmål, vi er interesseret i, er om transplantatet har slået an, det vil sige, om de hvide og røde blodlegemer og blodplader forsøgsdyrene producerer, er af donoroprindelse. Figur 1. Typiske forløb af variation i hvide blodlegemer, blodplader og blodprocent efter en eksperimentel transplantation. Antallet af hvide blodlegemer og blodplader aflæses på den venstre Y-akse, mens blodprocenten aflæses på den højre Figur 1 viser et eksempel på, hvordan niveauet af blodets celler typisk varierer under et eksperimentelt transplantationsforløb. Allerede få dage efter forbehandlingen og infusionen af transplantatet, begynder antallet af hvide blodlegemer og blodplader at falde, mens blodprocenten holder sig rimeligt stabil. Antallet af hvide blodlegemer og blodplader vil være lavest omkring dag 7-10 og normaliseres i løbet af de efterfølgende uger. I perioden, hvor blodværdierne er lavest, er forsøgsdyrene sårbare overfor infektioner, blodmangel og blødning, og de vil (på samme måde som patienter) blive behandlet med blod- og blodplade-transfusioner samt antibiotika for at forbygge infektioner. På figur 1 ses, at blodprocenten stiger, når blodpladerne er lave. Dette skyldes, at de blodpladetransfusioner, der bliver givet, består af fuldblod, og derfor vil en transfusion mod for lave blodplader automatisk medføre, at blodprocenten stiger. Dette er også en del af grunden til, at vi ikke observerer fald i blodprocenten efter transplantationen. (forts. s 3) 2
3 En vigtig parameter, der bruges til at vurdere en transplantation, er, hvor stor en del af blodets celler, der kommer fra transplantatet. Forholdet mellem donor og recipient (forsøgsdyr/patient) udtrykkes ved, hvor stor en procentdel af recipientens (forsøgsdyrets/patientens) celler, der kommer fra donoren, og benævnes donorkimærisme. Er antallet af celler 100 % donorderiverede, er recipienten (forsøgsdyret/patienten) fuldt donorkimær. Er procenten under 5, har recipienten (forsøgsdyret/patienten) afstødt transplantatet. Inden transplantation har vi for recipient og donor fundet et sæt unikke genetiske markører, en slags fingeraftryk, der gør os i stand til at skelne, hvilke celler der kommer fra hvem efter transplantationen. I figur 2 er resultatet af en genetisk markørundersøgelse vist. De to øverste paneler i figuren viser de unikke markørtoppe for recipient og donor. I analysen fra dag 7 efter transplantationen fremgår det, at recipient-toppen er meget lille mens donor toppen dominerer. Ved at beregne arealerne af disse toppe kan man sige noget om, hvor stor en procentdel af patientens celler i blodet kommer fra donoren. I dette tilfælde er recipienten 87 % donorkimær. Figur 2. Resultatet af kimærisme analyser fra før transplantationen og på dag 7 og 35 efter transplantationen. Figur 3 viser en kurve over, hvordan donorkimærismen kan udvikle sig en efter transplantation. Målet for transplantationen er, at patienten bliver 100 % donorkimær, da det er et tegn på, at alle patientens egne blodceller er erstattet af donorens, og at der derfor er en sandsynlighed for, at der ikke flere kræftceller tilbage. I mit næste nyhedsbrev vil jeg beskrive, hvordan vi tester recipientens immunfunktion efter transplantationen. Hilsen Brian Kornblit Recipienten: forsøgsdyr eller patienten Kimærisme: når en person har celler fra en anden person i kroppen, f.eks. efter en transplantation Deriverede: afledte Scannere i region Sjælland Figur 3. Procentdel af celler som kommer fra recipent og donor transplantat i de første 50 dage efter transplantationen. Den undergruppe af celler der undersøgt indeholder bl.a. T- lymfocytter og NK-celler 3
4 Scannere til millioner samler støv var overskriften på en artikel i Dagens Medicin på deres hjemmeside: Artiklen er af Niels-Bjørn Albinus indledes med ordene: Region Sjællands nyindkøbte mr- og ct-scannere til ca mio. kr. pr. stk. udnyttes ikke fuldt ud. Der er nemlig ikke sat penge af til driften. Den besparelse koster en formue, for den manglende kapacitet betyder, at regionen må betale overpris for at få udført scanninger på privathospitaler. I 2009 betalte regionen 23 mio. kr. til privatscanninger. Læs selv hele artiklen på dette link. Artiklen fik LYLE til at skrive følgende indlæg, som blev sendt til direktøren for region Sjælland, Sundhedsstyrelsen, en sundhedspolitiker med flere. Gælder initiativerne for kræftbehandling ikke i region Sjælland? Det er skræmmende, at være patient og patientforening i region Sjælland, når man i Dagens Medicin kan læse: Scannere til millioner samler støv og det så omhandler den region man bor i. Der er indkøbt MR- og CT-scannere i region Sjælland for adskillige millioner. Dejligt tænker man, som patient og patientforening så bliver det hurtigere at få diagnosticeret kræften og vurdere behandlingseffekten. Men, der er ikke afsat penge til driften! Skandaløst. Regionen henviste patienter til private klinikker. Scanningerne på privatklinikker kostede regionen 23. millioner kr. i Der må kunne købes megen drift og uddannelse af scanningspersonale i region for 23 millioner kroner. I november 2010 holdt Dagens Medicin en spændende konference: Vejen til den bedste Kræftbehandling. Liselotte Højgaard var en af oplægsholderne og havde et meget interessant og tankevækkende indlæg om billeddiagnostik. Den rigtige diagnose er grundlaget for den rigtige behandling, sagde Liselotte Højgaard og en af vejene var brugen af billeddiagnostik gennem CT- MR- og PET-scannere. (Forts. s. 5) 4
5 Liselotte Højgaard pegede på, at Danmark havde et lavt forbrug af billeddiagnostik i forhold til andre lande, og at det kunne være en af grundene til, at Danmark havde så dårlige resultater med kræftbehandlingen. Liselotte Højgård fortalte også, at personer med kræft i Danmark først begynder deres behandling, når kræften er på et mere fremskredent niveau end den er i de lande, der klarer sig godt. Jeg kan anbefale, at de ansvarlige i ledelsen af region Sjælland, hører Liselottes Højgårds spændende foredrag. Liselotte Højgård er ansat på Rigshospitalet, DTU og Københavns Universitet. Yderlig kan jeg anbefale region Sjælland at bruge midler, så scannerne kommer i brug på fuld tid, så kræftbehandlingen optimeres i regionen. Det må kunne betale sig at uddanne personalet og drive scannerne, frem for at sende patienter til private klinikker. Region Sjælland skal være en god region at bo i og blive syg i. Vi skal være en region, der sørger godt for hinanden hjælp os med det. Jytte Gamby Formand LYLE Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi LYLE fik svar fra region Sjælland: 10. februar 2011 Kære Jytte Gamby. Mange tak for din henvendelse til koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen om regionens skannerkapacitet. Jeg kan godt forstå din bekymring efter artiklen i Dagens Medicin. Skanninger er en meget vigtig del af kræftpatienters behandlingsforløb, og derfor indkøbte Region Sjælland i 2008 nye skannere for at supplere de allerede eksisterende. Baggrund for indkøbet var at have kapacitet til at nå to primære mål opfyldelse af kravene i kræftpakkerne og høj kvalitet på området. For at sikre hurtige forløb for patienterne valgte Region Sjælland i forbindelse med indkøbet af nye skannere at lade de gamle stå med henblik på ekstra kapacitet ved nedbrud, men også for at give mulighed for at afvikle ventelister. Region Sjælland har opgjort, at den nuværende skannerkapacitet udnyttes fuldt ud. Skanninger indgår som en del af rigtig mange patienters forløb, hvilket betyder, at der er behov for både planlagte og akutte skanninger af patienter. Akutte patienter og patienter i kræftpakkeforløb stiller særlige krav til ledige skannertider. (Forts, s 6) 5
6 Undersøgelse og behandling af akutte patienter forudsætter adgang til mulighed for akut CT-skanning i alle døgnet 24 timer. Dette kræver stor fysisk skannerkapacitet og reservekapacitet til at modgå eventuelle nedbrud på regionens seks sygehuse med større akut aktivitet. Herudover er der i forbindelse med kræftpakker indført et krav om, at alle patienter sikres skanning i løbet af 48 timer, og at der ved telefonisk henvisning kan meddeles patienten en tid til skanning inden for dette tidsrum. Region Sjælland prioriterer kræftpatienter meget højt og derfor reserveres en del af skannerkapaciteten til dette formål, også selvom der ikke altid er sikkerhed for at den ledige kapacitet kan udnyttes til denne patientgruppen. En del patienter i Region Sjælland oplever at blive skannet på private sygehuse eller klinikker. Dette foregår for langt de fleste patienter som en del af et behandlingsforløb som f.eks. knæ, hofte eller rygoperation. Region Sjælland har aftaler med private leverandører om en række operationstyper, og skanninger indgår som en del af disse. De skanninger som foregår i privat regi får Regionen meget billigt, og giver mulighed for at skabe plads til kræftpatienter. Det er opgjort at hhv. 99,7 % og 86, 6% af regionens samlede behov for CT- og MR skanninger produceres på vores egne sygehus. Patienter i regionens sygehusvæsen sendes som udgangspunkt ikke til skanning på private sygehuse, hvis det ikke er som en del af et i forvejen aftalt forløb. Jeg håber med dette at have besvaret dine spørgsmål. Hvis ikke, er du meget velkommen til at kontakte mig. Venlig hilsen Karen Lise Østergaard Jensen Chefkonsulent Yoga hjælper på kræftpatienters 'fatigue' (træthed) Den ekstreme træthedsfornemmelse, som kræftpatienter ofte oplever, kaldes 'fatique' kan afhjælpes med yoga. Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor forskere har fulgt 17 kvinder, der var opereret for brystkræft i en periode på 12 uger, hvor de dyrkede yoga. Selv om undersøgelsen blot var et polioprojekt, var resultatet så godt, at vi kontaktede forskerne, da vi hørte om det. Nu inddrager vi selv yoga i vores tilbud til brystkræftpatienter, siger projektleder Christine Paludan-Müller fra Kræftens Bekæmpelse. (Jyllands-Posten ) 6
7 Stamcelletransplantationer er blevet mere sikre I løbet af et årti er teknikken med at udføre stamcelletransplantation på patienter med f.eks. leukæmi eller lymfekræft blevet væsentligt forbedret. Stamcelletransplantation bruges som en del af behandlingen af nogle patienter med blandt andet leukæmi, lymfekræft og kræft i knoglemarven. På Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle i USA har forskere undersøgt, hvordan det er gået for patienter, der er blevet transplanteret enten mellem 1993 og 1997 og patienter, der blev behandlet mellem 2003 og Det viste sig, at der var sket en stor udvikling i løbet af de ti år. Risikoen for at dø efter transplantationen var hele 41 procent mindre i den sidste periode. Og risikoen for at dø i løbet af de første måneder efter transplantationen var faldet endnu mere. Resultaterne er offentliggjort i New England Journal of Medicine. Ifølge forfatterne er der taget med i beregningerne, at de patienter, der blev behandlet i mellem 2003 og 2007 gennemsnitligt var både ældre og mere syge end dem, der blev transplanteret i midten af 1990 erne. Bedre overlevelse og færre komplikationer Ud over bedre overlevelse, viste det sig også, at færre fik komplikationer så som infektioner på grund af virus, bakterier og svamp samt skader på lunger, nyre og lever. Ændret praksis og bredt samarbejde Han og de andre forfattere vurderer, at resultaterne er nået på grund af en række ændringer, som er sket på baggrund af solid forskning. Det drejer sig om mere grundig farmakologisk overvågning af doserne for bl.a. kemoterapi og ændret brug af anden medicin som f.eks. medicin, der skal forebygge leverkomplikationer. Der er også indført nye metoder til at forebygge virus- og svampeinfektioner og til at spore dem på et tidligt tidspunkt. Desuden er der i den sene periode brugt blod i stedet for knoglemarv fra donor til at udvinde stamcellerne, og man er blevet bedre til at matche patienten med den bedst egnede donor. - Denne forskning og de forbedrede resultater er resultatet af en fælles tværfaglig tilgang til en af de mest komplicerede procedurer i lægeverden, siger George McDonald. (Forts, s. 8) 7
8 På Hutchinson Center arbejder kræftlæger og transplantationsbiologer sammen med specialister indenfor infektionssygdomme, lungesygdomme, nyresygdomme, mave-, tarm- og leversygdomme samt højtuddannede sygeplejersker og plejepersonale. Kilde: NEJM 2010;363: Uddrag fra Dagens Medicin Af journalist Helle Falborg Kemikalier tager livet af mindst 4,9 millioner mennesker om året Arrangementer i 2011 Farlig røg indendørs, luftforurening udendørs, passiv rygning, partikelforurening på arbejdspladsen. Det er de fire største årsager til dødsfald på grund af kemiske stoffer på verdensplan. De tegner sig for godt 4 millioner af de 4,9 millioner årlige dødsfald, som kan tilskrives kemikalier. Tallet stammer fra en opgørelse foretaget af fire medarbejdere ved Verdenssundhedsorganisationen WHO og bringes i en artikel i det anerkendte internationale tidsskrift Environmental Health. Forskerne understreger, at tallet er lavt sat, fordi der mangler ordentlige data for nogle stoffer. Indendørs røg fra ildsteder tegner sig for 2 millioner. Udendørs luftforurening 1,2 millioner. Passiv rygning Akutte kemikalieforgiftninger Pesticider anvendt til selvmord Bly (Politiken, ) Kræft bliver en kronisk sygdom Det kan godt være, at flere og flere af os får kræft. Til gengæld er der færre af os, der vil dø af det i fremtiden. Det forudser én af Storbritanniens førende kræftforskere. Han mener, at kræft om få år vil være en kronisk lidelse på linje med eksempelvis diabetes. Altså noget, som folk lever med, men som de ikke behøver at dø af. 2. april Sted: Schæffergården, 2820 Gentofte EMNER: Ny behandling, biobank, navlestrengstransplantation og patienterfaringer ved Søs Egelind. Se program i dette Nyhedsbrev 2.april kl. 17 Sted: Schæffergården, 2820 Gentofte Generalforsamling 27. og 28. maj Sted: Vejle eller Fredericia Kursusmøde for tovholdere og kontaktpersoner. Underviser Ulla Skern Planlagte arrangementer Efterår: Ny behandling: Nord eller Midtjylland Informationsmøde: Holstebro Haderslev Hold øje med hjemmesiden: wwwlyle.dk For opdateringer af planlagte møder Professor Karol Sikora siger til den britiske avis Daily Express, at nye medicinske opdagelser vil sætte en stopper for dødsfald inden for de fleste kræftformer. I dag er kræft en af de mest frygtede sygdomme, men ifølge Sikora, som er tidligere kræftrådgiver i Verdenssundheds-organisationen, vil det være sjældent, at vi dør af kræft, når vi når frem til (BT ) Uddrag 8
9 Nordisk møde den 28/29. januar 2011 På en kold blæsende dag med sol, kom vores nordiske patientforeninger MARGEN og Lymfekreft Norge og Blodcancerförbundet fra Sverige til møde i Ørestad. Det var et dejligt gensyn blandt venner som forstod hinanden og hinandens synspunkter og strategier. Vi havde et fantastisk møde i gode omgivelser. Vi kunne godt have brugt mere tid. Der var så mange ting at tale om. Vi er jo lidt misundelige over vores nordiske kollegaer, der har en ansat til alt det praktiske. Patientforeningerne i Sverige og Norge modtaget et pænt beløb i statsstøtte Det giver mange fordele i arbejdet. Samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse i de tre lande er også meget forskellig. De har nogle rigtig gode lokalgrupper i begge lande. Dette er selvfølgelig også på grund af landenes geografi, der gør at man er nød til at give selvstyre og egen økonomi til lokalgrupperne. Alle landene arbejder meget med at støtte patienter med samtale eller erfaringsudveksling. I Sverige kalder de personerne for stödpersoner, i Norge Ligemandspersoner og i Danmark kontaktpersoner. Det er som om, at de mennesker vi holdt møde med, er en slags hovedbestyrelse for hele landet indenfor hæmatologiske sygdomme. Vi så en rigtig god film fra MARGEN om 4 transplanterede medlemmer, hvor man fulgte disse mennesker under og efter forløbet. Det var virkelig oplysende og interessant. Vi får måske mulighed for at vise denne film til et af vores informationsmøder. Næste møde bliver i Stockholm den 30. september og 1. oktober Vi regner med 3 deltagere fra LYLE til dette møde. Anne Krogh Jensen 9
10 Indkaldelse til GENERALFORSAMLING Fredag, den 2. april 2011, kl Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. (Formand, næstformand, hjemmesideredaktør og redaktør af NYHEDSBREVET). 3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år. 4. Forelæggelse af budget og kontingent for næste regnskabsår. 5. Vedtægtsændringer. Revision af flere paragraffer. Ændringsforslagene vil blive udsendt på mail inden generalforsamlingen og vil ligge på hjemmesiden senest 14 dage før generalforsamlingen. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg til bestyrelsen i henhold til 6. Formand: På valg er Jytte Gamby Bestyrelsesmedlem: På valg er Anne Krogh Jensen Bestyrelsesmedlem: Ubesat Bestyrelsesmedlem: Ubesat. Suppleant: Kennet Christensen Suppleant: Ubesat Revisor: Søren Hernvig 8. Eventuelt. Følgende opstiller på nuværende tidspunkt til bestyrelsen: Bestyrelsesmedlem: Bestyrelsesmedlem: Bestyrelsesmedlem: Punkter til dagsorden sendes senest 14 dage før generalforsamlingen til Jytte Gamby jytte@lyle.dk Generalforsamlingen er kun for medlemmer. Med venlig hilsen Bestyrelsen i LYLE Jytte Gamby LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi 10
11 Redaktør Anne Krogh Jensen 11
LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi
Antal personer LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi Generalforsamling i LYLE: 26. marts 2009 BESTYRELSENS BERETNING Formandens beretning: Jytte Gamby Det er 1½ år siden foreningen blev stiftet.
Læs mereLYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI
Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereNYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi
NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi MARTS 2010 Vi har brug for dig i bestyrelsen! Jo flere vi er i bestyrelsen - jo mere kan vi gøre. Vi arbejder efter LYLEs formål (vedtægterne
Læs mereLYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi
Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereLYLENYHEDER MAJ 2009. Generalforsamlingen 26.3. 2009. Dagsorden: Ad 1; Valg af dirigent
LYLENYHEDER MAJ 2009 Generalforsamlingen 26.3. 2009 Sted: Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i Odense, Vesterbro 46 5000 Odense C. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. (Formand, næstformand,
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereLymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014
Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Agenda 10:00 Morgenmadsbuffet. 10:20 Velkomst v/ formand Rita O. Christensen 10:30 Oplæg ved Francesco d Amore, klinisk professor ved Hæmatologisk afdeling
Læs mereKommentarsamling. Ambulante patienter. Klinik for Lungesygdomme. Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM
LUP Somatik 2017 Kommentarsamling Ambulante patienter Klinik for Lungesygdomme Diagnostisk Center Hospitalsenhed Midt DEFACTUM Social, sundhed & arbejdsmarked LUP Somatik 2017 Landsdækkende Undersøgelse
Læs merePatientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi
Side 1 af 15 Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi Beslutningsreferat GENERALFORSAMLING: Tirsdag 17. april 2012 kl.18 Århus Sygehus, Tage Hansens Gade 2, indgang 4 A, auditorium 1v. kantinen Fra
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Aarhus Universitetshospital Stamcelledonorer redder
Læs mereLYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet.
LYLENYHEDER SEPTEMBER 2009 Skab opmærksomhed på Lymfekræft og Leukæmi September måned er opmærksomhedsmåned for leukæmi og 15. september er den internationale opmærksomhedsdag for lymfekræft. Vi har valgt
Læs mereEr vi kommet godt i gennem en delvis sne fattig vinter bortset fra på Bornholm men sikke en kulde vi har haft
Marts 2012 Kære medlem Siden sidst Er vi kommet godt i gennem en delvis sne fattig vinter bortset fra på Bornholm men sikke en kulde vi har haft Der er nu både vintergækker og erantis i min have Det går
Læs mereVedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende.
Vedtægter 1 Foreningens navn og adresse Foreningens navn er: Patientforeningen Netværk for Kræftbehandling i Udlandet NETKU. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er
Læs mereMaj 2013. Kære medlem. LyLe har overstået generalforsamlingen 2013. LyLe har fået ny formand Liane Staal.
Kære medlem Maj 2013 LyLe har overstået generalforsamlingen 2013. LyLe har fået ny formand Liane Staal. Se billedet til højre Farvel fra Jytte Gamby og Goddag fra Liane Staal. Se mere om dette på de næste
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereArrangement på Schæffergården den 2. april. April 2011. Siden sidst: har LyLe fået nyt LOGO. Er det ikke flot?
1 April 2011 Siden sidst: har LyLe fået nyt LOGO. Er det ikke flot? har vi haft et stort arrangement på Schæffergården i Gentofte ca. 120 deltagere har der været afholdt generalforsamling i tilknytning
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX
PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereKommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status
Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereReferat - Minutes of Meeting
Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereBestyrelsens ændringsforslag til Fredensborg Ny Kunstforenings vedtægter
Bestyrelsens ændringsforslag til s vedtægter Begrundelse: Foreningens formål. Sidste linie slettes. Foreningen indkøber som udgangspunkt ikke kunst til udlodning. Stk. 3 Er et et nyt tillæg til paragraffen.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereguide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få
Læs mereGENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger
GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger Tid: Lørdag 14. april 2018 kl. 17.00 Da det forudgående temamøde grundet sygemeldinger fra flere indlægsholdere
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet
Region Midtjylland Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 14 Regionshuset Viborg
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015
Dato: 18. maj 2015 Brevid: Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Som opfølgning på de nationale krav til maksimale forløbstider for kræft- og hjertepatienter samt patienternes
Læs merePATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. 18. S E P T E M B E R 2010
PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. 18. S E P T E M B E R 2010 Indholdsfortegnelse Vedtægter:... 3 1 Navn:... 3 Hjemsted:...
Læs mereVedr.: 1. Referat af generalforsamlingen, den 28.marts 2007. 2. Fremtidig kommunikation til Selskabets medlemmer via e-mail, -
DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK MAGNETISK RESONANS Nyhedsbrev Dato: August 2007 Vedr.: 1. Referat af generalforsamlingen, den 28.marts 2007. 2. Fremtidig kommunikation til Selskabets medlemmer via e-mail,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereVedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere
Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og
Læs mereVedtægter for HjernetumorForeningen
Vedtægter for HjernetumorForeningen 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningen er stiftet den 24. april 2012 under navnet HjernetumorForeningen. HjernetumorForeningens hjemsted er formandens adresse. Vi
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereBørnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn
i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet
Læs mereReferat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia
Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia DAGSORDEN: Pkt. 1: Pkt. 2: Pkt. 3: Pkt. 4: Pkt. 5: Pkt. 6: Pkt.
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Læs mereVedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Stk Formål. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6 Stk.
Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Patientforeningen Modermærkekræft. Stk. 2. Foreningens hjemsted er formandens adresse. 2 Formål. Stk. 1. At
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mereLYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI
Nyhedsbrev maj 2008 Nyheder fra LYLE Opsummering af indlæg fra Patientforeningsmøde d. 27. februar 2008 med fokus på viden på Internettet Komplementær og alternativ behandling på Internettet Af Christine
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereNotat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Læs mereEUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME
EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger
Læs mereEUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME
EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereHIV, liv & behandling. Behandlingsstart
HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereNyhedsbrev november 2008
Nyhedsbrev november 2008 Europæisk forskningsprojekt om CLL. Tak til de medlemmer der deltog. LYLE fik sidst på sommeren en henvendelse gennem Kræftens Bekæmpelse fra Susanne Durhuus, cand. Mag., konsulent
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereVedtægter for foreningen Single Rock Cafe Vejle.
Vedtægter for foreningen Single Rock Cafe Vejle. 1 - Foreningens navn Foreningens navn er Single Rock Cafe. Foreningen er hjemmehørende i Vejle Kommune. Foreningen er en selvstændig forening under Single
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs mereSpecifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter.
Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter. Tekst markeret med rødt i NUVÆRENDE TEKST bliver enten ændret eller udgår i den
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereGrundejerforeningen i Lodshaven
Dato 8. april 2007 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamling 28. marts 2007 Mødested KAD i Karrebæksminde Referent: Per Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Overtagelse af fællesarealer
Læs mere