F O R M U E MAGASIN. er det guld på gaden? Nyt år, nye bekymringer eller...? F O R M U E P L E J E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O R M U E MAGASIN. er det guld på gaden? Nyt år, nye bekymringer eller...? F O R M U E P L E J E"

Transkript

1 F O R M U E MAGASIN OJ KA TN OU BA E R R Dummere end politiet tillader Hedgefonde Ti bud på 2005 Selskabsform giver double-up er det guld på gaden? Nyt år, nye bekymringer eller...? F O R M U E P L E J E

2 Indhold F O R M U E MAGASIN 20. ÅRGANG, JANUAR 2005 Redaktion og kursopdatering er afsluttet 31. december Peter Rahbek Elbrønd IR-konsulent Formuepleje A/S 3 10-års rekord 10 Hedgefonde Faktasider 18 Pareto Formuemagasinet Magasinet udgives af Formueplejeselskaberne og Formuepleje Adagio. Udkommer fi re gange årligt, 2. uge i kvartalet. Oplag: eksemplarer. 12 Set og sket 19 Safe 4 Ti bud på Epikur 6 Finanskalender 2005 Magasinets formål er: at orientere om udviklingen i Formueplejeselskaberne og Adagio at valuere fi nansmarkederne og fremlægge investeringsstrategier at informere om ny viden og lovgivning om formuepleje i Danmark at vurdere investeringsprodukter og faldgruber. Finanskalender 2005 Finanskalender Dummere end politiet tillader 21 Penta Redaktion 7 Valuta markedet Dato Selskab Aktivitet Kommentar Januar 1. Epikur, Penta Årsafslutning 3. Alle Månedsrapport 10. Alle Ekstraordinær generalforsamling Direktør Erik Møller (ansvarshavende) IR-konsulent Peter Rahbek Elbrønd Produktion 16 Grafi sk design: DeForm, Tilst Offsettryk: Delta Grafi sk A/S, Århus V Øger Penta investeringsrisikoen? 22 Merkur Bidragydere 8 Aktiemarkedet 17 Obligationsmarkedet Formueplejeselskaberne 14. Alle Formuemagasin Februar 7. Alle Formueplejedag i København Tilbageblik på 04, temaer og strategi for Alle Formueplejedag i Århus Tilbageblik på 04, temaer og strategi for 05 Marts 8. Safe, Epikur, Penta Bestyrelsesmøde 9. Pareto, Merkur Bestyrelsesmøde 9. Adagio Bestyrelsesmøde 15. Epikur Generalforsamling 17. Penta Generalforsamling April 12. Adagio Generalforsamling 15. Alle Formuemagasin 23 Adagio 30. Safe Årsafslutning Maj 2. Alle Månedsrapport Juni 30. Pareto Årsafslutning Juli 15. Alle Formuemagasin F O R M U E P L E J E S E L S K A B E R N E August September 28. Pareto Generalforsamling 30. Merkur Årsafslutning Oktober 3. Alle Månedsrapport 14. Alle Formuemagasin November 24. Merkur Generalforsamling Direktør Erik Møller Direktør Brian Leander Investeringschef Søren Astrup Seniorkapitalforvalter Nicolai Borcher Hansen Kapitalforvalter Peter Brink Madsen Formuerådgiver Jakob Madsen December 31. Epikur, Penta, Adagio Årsafslutning 2

3 10-års rekord It s time not timing that matters De seneste 10 år har aktionærerne i Formueplejeselskaberne fået et afkast på mellem 335 pct. og 570 pct. efter omkost ninger og selskabsskat. Det svarer til mellem 17 pct. og 23 pct. p.a. De globale aktiemarkeder repræsenteret ved gennemsnittet af aktieinvesteringsforeninger i Danmark har givet 7,6 pct. p.a. (både i USA og Europa), og Japan har givet minus 2,8 pct. p.a. If you re so smart how come it s me, that s so rich? Warren Buffetts svar til økonomerne, der argumenterer for, at ingen kan slå markedet. Man skal ikke tro på alt, hvad man læser Her ved starten af 2005 kan vi ikke finde porteføljeinvesteringer i Danmark, der har givet et bedre afkast end Formueplejeselskaberne de seneste 10 år. Ja, men kan den skeptiske læser spørge er det ikke blot et lucky punch, at alle tre Formueplejeselskaber, der har eksisteret i 10 år, har givet afkast på dette niveau? Svar: Det ældste selskab, Formuepleje Safe, har siden starten i maj 1988 givet et afkast på næsten 950 pct. efter skat og omkostninger. Ja, men så må risikoen også have været usædvanlig høj? Svar: Nej, risiko målt som kursudsving har været på niveau med andre aktieinvesteringer, og Formuepleje Safe har givet overskud i 15 af 17 regnskabsår. Det er noget usædvanligt i en periode, hvor investorerne har oplevet det største aktiekrak i 85 år. Ja, men kan I garantere, at en investering i Formueplejeselskaberne altid giver overskud, bare fordi det er gået godt, når vi ser 5, 10 eller 15 år tilbage. Svar: Vi laver ikke garantiinvesteringer, fordi investorerne ikke er tjent med det. Men vi har gennemført en snes aktieemissioner over 18 år heraf 12 de seneste 3 år og alle investorer har overskud på deres aktier. Ja, men kan I fortsætte med at give afkast på 15 pct. om året? Svar: Det bliver en udfordring. Vi budgetterer med 12 pct. I lavinflationssamfundet må vi forvente, at alle afkastprocenter i fremtiden bliver lavere. 12 pct. p.a. svarer til en egen kapitalfordobling hvert 6. år. Ja, men er et budgettal på 12 pct. så troværdigt? Svar: Da vi startede Formuepleje Safe i 1988 var det budgetterede afkast på 15 pct. p.a. Afkastet har svinget omkring dette tal og er her ved starten af 2005 netop 15,14 pct. p.a. målt siden starten. Vi finder 12 pct. p.a. i dagens marked ligeså troværdigt, som 15 pct. p.a. var det i Ja, men? Svar: 50 aflagte regnskabsår i Formueplejeselskaberne i modvind og medvind har givet os en erfaring, der forplanter sig direkte i porteføljerne. Det er måske den vigtigste enkeltfaktor for at opnå et godt resultat blandt dagens mange investeringstilbud også i Ja, men det lyder næsten for godt til at være sandt. Næsten 1000 pct. på 17 år det er jo mere end 50 pct. om året? Svar: Formuepleje Safe har givet et afkast på 15 pct. om året siden 1988, men på grund af rentes-rente-effekten er 15 pct. p.a. nok til at give et samlet afkast på næsten 1000 pct. (976 pct.) over 17 år. Så resultater i denne størrelsesorden er ikke urealistiske, men blot beviset på, hvor vigtigt det er at investere for the long run. Godt nytår. Erik Møller, Direktør Formueplejeselskaberne 3

4 Ti bud på 2005 Nyt år, nye bekymringer eller...? Søren Astrup Investeringschef Formuepleje A/S En frisk start Står vi på tærsklen til en ny tid? Bliver 2005 helt anderledes end 2004? Én ting vil helt sikkert være den samme: Dagsordenen på de finansielle markeder vil blive præget af historier, som kommer og går. Få af disse historier vil få afgørende betydning for, hvordan afkastet i Formueplejeselskaberne har udviklet sig om 12, 24 eller 36 måneder, og langt de fleste vil blot få spalteplads i avisernes markedskommentarer. De historier, forhold og begivenheder på finansmarkederne, som vi forventer får størst betydning for Formueplejeselskaberne, er gengivet her. Nogle måske mere overraskende for læseren end andre - døm selv! I Den globale vækst forbliver høj 2004 blev året, hvor den globale vækst var den højeste i 30 år vil ligeledes byde på høj vækst om end i en noget mere afdæmpet form. Igen vil USA og de asiatiske økonomier være vækstlokomotiverne, mens EU kører lidt på frihjul. Frygten for, at EU er efterladt på perronen og ikke får del i væksten, deler vi ikke. Væksten i Euroland bliver langt fra prangende, men den bliver højere end i 2004! II USD-kollaps er slut for en tid... Det står ringe til med påholdenhed i Guds eget land, og amerikanernes evne til at bruge en dollar, før den er tjent, vil heller ikke fejle noget i Derfor vil den gennemsnitlige amerikaner fortsat bruge en stor del af sin indkomst på billige og konkurrencedygtige varer fra Kina og det øvrige Asien og medvirke til, at handelsbalancen fortsat kører med solidt underskud. Dette, kombineret med, at de offentlige finanser i USA i den grad lider under de seneste års overforbrug og skattelettelser fik med genvalget af Bush-administrationen for alvor USD til at falde i Alting har en ende Faktum er dog, at væksten i USA er ganske høj, og at Den Amerikanske Centralbank vil fortsætte med at hæve den korte rente. Det er den højere rente i USA, som denne gang vil tiltrække kapital til USA og redde finansieringen af det gigantiske betalingsbalanceunderskud. Samtidig indeholder den høje vækst ikke kun problemer i form af en stadig forværring af handelsbalancen. Væksten indeholder også en fantastisk mulighed for at føre en strammere finanspolitik, uden at skade vækst og beskæftigelse. Derfor er buddet herfra, at George W. Bush får endnu en vækkelse, som udmønter sig i en stram finanspolitik. På kort sigt ikke det bedste valgflæsk, men på længere sigt den eneste mulighed, republikanerne har for at forblive ved magten om fire år. Fokus vil derfor flytte fra balanceproblemerne til en stærk (men ikke helt sund) amerikansk økonomi, og USD bør derfor styrkes betydeligt. Får amerikanerne i mellemtiden ikke forbedret deres handelsbalanceunderskud og det er ikke sandsynligt - vil fokus før eller siden igen rette sig mod ubalancerne, så USD igen kan falde. III George W. Bush USA s præsident siden 2000 Rentehop i Schweiz udgør ingen trussel! Argumentet for renteforhøjelserne i Schweiz i 2004 var, at alpeøkonomien nu var kommet pænt ud af recessionen i 2003 og tilbage på vækstsporet. Argumentet holder også i Schweizerne vil derfor fortsætte med at hæve renterne i 2005 fra et meget lavt niveau til et lavt niveau. Men forudsætningen for at hæve renten er, at økonomien har det godt, og den schweiziske økonomi har det kun godt, når eksporten har det godt. Eksporten har det kun godt, så længe CHF ikke er for stærk. Derfor har schweizerne stadig intet ønske om en stærk CHF, og de vil gøre meget for at svække CHF, hvis den bliver uventet stærk. Dette blandt flere argumenter betyder, at CHF vil være hjørnestenen i selskabernes finansiering i

5 Ti bud på 2005 IV Deja vu? renterne stiger! Var der lagt i kakkelovnen til rentestigninger for 12 måneder siden, så er der nu hældt tændvæske ovenpå! Rentestigningerne udeblev for de toneangivende, 10- årige renter i 2004, og buddet om højere renter i 2005 kan lyde hult. Faktum er dog, at realrenter på 1,5-2 pct.- point kombineret med pæn vækst, høje råvarepriser og pæne forventninger til fremtiden fra både forbrugere og industri ikke er gangbart i længden. Så selvom inflationen holdes i skak, vil de toneangivende renter derfor stige i år mest i USA og mindre i EU. V ECB overrasker markedet og sætter renten op! Obligationsmarkedet forventer ikke længere, at ECB hæver renten i 2005 flere håber derimod på og positionerer sig til en rentenedsættelse. En række nøgletal indikerer da også, at det går for langsomt for den europæiske økonomi. Fakta er, at netop derfor er den korte rente i EU fortsat den laveste i ca. 60 år, og pengepolitikken er i den grad ekspansiv. Begyndende tegn på inflation vil give ECB muligheden for at hæve de korte renter, og for første gang i sin levetid at vinde markedets troværdighed. Dette Jean-Claude Trichet President for European Central Bank gøres som bekendt ved at gøre det, man siger, man vil gøre. Og da Trichet & Co. gentagne gange retorisk har forsøgt at forberede markedet... VI Obligationsboblen brister! Eller mere præcist: Luften siver gradvist ud af den hårdt pumpede obligationsballon Efter endnu et år, der bød på kursfest for de fleste obligationer, vil 2005 forventeligt blive noget mere udfordrende. Eneste chance for, at festen fortsætter, er ny bundrekord for de europæiske renter. Dette er ikke sandsynligt, hvorimod investorer i lange obligationer om et år vil have genopdaget betydningen af begrebet renterisiko. Derfor skal obligationsinvestorer træde særdeles varsomt, hvis de vil opnå andet end afkastfri risiko. VII Aktier vil give højeste afkast i forhold til obligationer og andre aktivklasser såsom emerging markets-obligationer, ejendomme, hedgefonde etc. Buddet er, at aktier bør generere et afkast, der svarer til fremgangen i indtjeningen i virksomhederne, og derfor vil et afkast i underkanten af 10 pct. bestemt være inden for rækkevidde. VIII Appetit på europæiske aktier vender tilbage og forretten i form af et pænt, positivt afkast i 2004 skærper i sig selv investorappetitten til hovedretten i Buddet er, at også investorerne i den hårdt prøvede pensionsog forsikringsbranche for alvor igen vil få øje på det gunstige afkast-risiko-forhold i aktiemarkedet. Særligt mange europæiske aktier vil komme på indkøbssedlen, fordi de er billige, og den globale vækst gør det muligt, at der kan sættes nye indtjeningsrekorder. IX Små (danske) aktier bliver udfordret I næsten 5 år har små selskaber givet et bedre afkast end de store, og det kursefterslæb, som skulle indhentes, er mere end indhentet. Mange små selskaber herunder danske selskaber er blevet alt for dyre, og i 2005 vil de mellemstore og store selskaber løbe fra de små. Så farvel til Torm, Mols-Linien og provinsbankerne og goddag til ISS, TDC, A.P. Møller og Allianz. X Så høj en aktieandel som muligt ved indgangen til det nye år vil lægge kimen til et godt resultat i Det er svært at spå og hvad med olieprisen, den kinesiske valuta, geopolitikken, flodbølger etc.? Fakta er, at mange andre forhold end de første 9 kan få indflydelse på finansmarkederne i Et er dog sikkert. I Formueplejeselskaberne skaber hverken dommedagsprofetier eller filantropiske udsagn værdi i sig selv, og vores mission for 2005 er at skabe det bedste resultat for vores kunder. Her synes kun et udsagn sikkert for 2005: Risikoen både kan og vil vi styre og effektivt tage hånd om. 5

6 Obligationsmarkedet renten stiger i 2005 Peter Brink Madsen Kapitalforvalter Formuepleje A/S Resumé De ventede rentestigninger udeblev i En overflod af likviditet i den globale økonomi har været med til at holde renteniveauet historisk lavt. Udsigterne for 2005 ligner til forveksling udsigterne for et år siden den væsentligste forskel er, at argumenterne for rentestigninger er endnu mere udtalte i dag. Rentestigningerne forventes at komme tidligere og stærkere i USA, og derfor har Formueplejeselskaberne negativ renterisiko i amerikanske statsobligationer. Heller ikke vi ramte midten af skiven Det er nemmere at fejle i flok end at fejle alene. Denne holdning ligger til grund for investeringsbranchens mani med at følge et benchmark hvor kapitalforvalternes rolle er begrænset til at afvige sit mål på anden decimal. I Formuepleje mener vi, at vores mål om at skabe merværdi for kunderne ikke kan opnås ved at følge et benchmark. Efter omkostninger og skat kan dette på sigt udelukkende resultere i et afkast under markedets. For 2004 betyder det, at Formueplejeselskaberne har ligget med en lavere rentefølsomhed end det generelle marked. På trods af, at vi ikke investerer efter et benchmark, har vi fejlet sammen med størstedelen af markedet, idet mange investorer og analytikere havde forudsagt en markant rentestigning i Olien og de sædvanlige mistænkte Forklaringerne på rentefaldet i 2004 er mange, men de markante olieprisstigninger var en uforudset faktor. Efterfølgende har de vigende oliepriser dog ikke resulteret i stigende rente. Fokus er derimod sidst på året blevet rettet mod den svage USD og den vækstdæmpende effekt, den vil have på den europæiske økonomi. Vi vurderer, at de historisk lave renteniveauer skal forklares ved en fortsat overflod af likviditet i den globale økonomi. Argumenterne er blevet forstærkede Et væsentligt forhold, der adskiller sig fra situationen for et år siden, er, at mange analytikere ikke længere er så markante i deres udmeldinger. Flere forudser nu yderligere rentefald. Vi mener imidlertid, at vores argumenter for rentestigninger er intakte. Realrenterne er stadig historisk lave, væksten er svagt aftagende, men høj i USA og Asien. Europa med undtagelse af Tyskland oplever en moderat vækst. Samtidig er risikoen for en stigning i inflationen højere end risikoen for deflation, ikke mindst i USA. Rentestigningerne kommer først og stærkest i USA Den løbende reducering af renterisikoen målt ved varigheden i Formueplejeselskaberne, er foretaget ved at sælge 10-årige rentefutures på amerikanske statsobligationer. Dette er motiveret af to faktorer. For det første vil betalingsbalance- og budgetunderskuddene i USA sammen med den svage USD betyde, at investorerne vil kræve en højere kompensation i form af en højere rente for at fortsætte finansieringen af det amerikanske overforbrug. For det andet oplever USA stadig en væsentligt højere vækst end Europa, og inflationstendenser er synlige i dele af økonomien. Siden Formueplejeselskaberne solgte amerikanske futures for første gang, er rentespændet mellem Tyskland og USA udvidet fra 0 pct. til 0,60 pct., så strategien har givet en relativ profit. Vi forventer, at den amerikanske 10-årige rente vil være over 1 pct. højere, end den tilsvarende tyske rente i løbet af Ordsproget gælder stadig Do not fight the FED Den politiske vilje til at normalisere renteniveauet er stadig en faktor, som ikke skal negligeres. FED har igennem 2004 hævet den korte rente fra 1,00 pct. til 2,25 pct. uden dette har påvirket de lange renter. Direkte adspurgt, om markederne er forberedt på rentestigninger, var Alan Greenspans klare svar: Rising interest rates have been advertised for so long and in so many places that anyone who has not appropriately hedged this position by now obviously is desirous of losing money. 6

7 Valutamarkedet et storpolitisk spil Peter Brink Madsen Kapitalforvalter Formuepleje A/S Resumé En højst usædvanlig udtalelse fra Den Amerikanske Centralbank (FED) satte for alvor fart på svækkelsen af USD i Svækkelsen har forstærket det politiske magtspil med tomme europæiske trusler fra den ene side og en hul udmelding om en stærk USD-politik fra amerikansk side. Formueplejeselskaberne har samlet tjent på finansieringen i USD og CHF i 2004 valutastrategien er blevet justeret i fjerde kvartal. Gevinst på finansiering af Formueplejeselskaberne En kraftig svækkelse af USD på godt 10 pct. alene i fjerde kvartal har bevirket, at finansieringen af Formueplejeselskaberne for 2004 samlet set har givet en gevinst. CHF som primær finansieringsvaluta er styrket 0,80 pct. år til dato, men den lavere rente i Schweiz har sikret, at finansieringen i CHF har været billigere end en tilsvarende finansiering i danske kroner. Kritik styrer dagsordenen Normalt varetager FED den indenlandske pengepolitik og overlader valutakurspolitikken til Finansministeriet. I en tale udtrykte Alan Greenspan, formand for FED, imidlertid bekymring over de amerikanske ubalancer og tilføjede, at det er meget tvivlsomt, om udenlandske investorer og centralbanker vil fortsætte deres finansiering af underskuddene. Denne højst usædvanlige udmelding satte for alvor fart i dollarens deroute. Udmeldinger fra præsident Bush og finansminister Snow om, at USA stadig har en stærk USD-politik, men at markederne skal sætte kurserne, har ingen afbødende effekt haft på USD. Europa er politisk set det svageste led Udmeldinger fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om, at ekstreme valutabevægelser ikke vil blive tolereret, har kun ringe troværdighed i markedet. Af samme grund har euroen taget den største del af svækkelsen i USD og kan ikke længere betegnes som overvurderet over for EUR. Derfor har vi foretaget reduceringen i USD-finansieringen i Formueplejeselskaberne. USD er stadig overvurderet over for de asiatiske valutakryds, men den politiske vilje til at fastholde svage, nationale valutaer gennem intervention og fastkurspolitikker er meget stærk. USA s valuta, men Europas problem Det politiske spil om den igangværende USD-deroute og Europas svage, politiske standpunkt har en meget stærk sammenhæng med de udeblevne rentestigninger omtalt under kommentaren til obligationsmarkedet. Den stærke EUR lægger en dæmper på vækstpotentialet i Europa. Strategi tilpasset i fjerde kvartal af 2004 USD har været den sekundære finansieringsvaluta i Formueplejeselskaberne siden efteråret Strategien blev dengang ændret, så lån i japanske yen blev omlagt til den amerikanske valuta. Ændringen af strategien blev foretaget ud fra den vurdering, at USD var overvurderet, og at strukturelle problemer i den amerikanske økonomi, herunder betalingsbalanceunderskuddet, ville medføre en svækkelse af USD. Strategien har båret frugt. Den seneste svækkelse har imidlertid betydet, at Formuepleje har valgt at reducere andelen af lån i USD, så selskaberne i dag har en tredjedel af den oprindelige finansiering. CHF stadig primær finansieringsvaluta Den schweiziske valuta fastholdes som primær valuta for 2005, men finansieringen i USD vil blive reduceret yderligere, hvis svækkelsen fortsætter. 7

8 Aktiemarkedet Sagt og gjort Nicolai Borcher Hansen Seniorkapitalforvalter Formuepleje A/S Resumé 2004 var præget af en udbredt mistro til styrken af det økonomiske opsving. Alligevel sluttede aktiemarkedet med acceptable afkast. En rekordhøj oliepris betød, at energisektoren lagde sig i front, mens teknologisektoren gav negative afkast bliver overgangen til mere normale tider. En attraktiv prisfastsættelse og en fortsat økonomisk fremgang betyder, at aktiemarkedet også i 2005 vil byde på fornuftige afkast. For nøjagtigt et år siden skrev vi i denne aktieklumme: For 2004 er en ting sikkert. Det bliver ikke som 2003! 2003 var året, hvor økonomer og investorer atter vovede at tro på morgendagen var derimod præget af en udbredt mistro til, om økonomien vitterlig var i fremgang. Sagt og gjort i 2004 Mangt og meget har vi sagt og skrevet om aktiemarkedet i årets løb. Noget med større præcision end andet. Vi vover alligevel at følge op på fire hovedpostulater, som blev præsenteret i Formuemagasinerne i Postulat #3: Europa er død længe leve Europa! Europa er i bedring. Regnskaberne fra toneangivende europæiske selskaber melder om fortsat fremgang. (Formuemagasin, juli 2004) Sådan gik det: Europa er i bedring. På et overordnet niveau befinder Europa sig dog fortsat på vågeblus. Det indenlandske forbrug er svagt, og arbejdsløsheden i bl.a. Tyskland befinder sig på et uholdbart højt niveau. Postulat #1: Positive takter i 2004 Vi forventer overordnet set et positivt aktieår med moderate afkast i størrelsesordenen 9-15 pct. (Formuemagasin, januar 2004) Sådan gik det: Året var præget af store udsving på de globale aktiemarkeder. I flere perioder lå aktiemarkedet til at give et negativt afkast. Med undtagelse af det amerikanske marked sluttede alle indeksene dog med hæderlige afkast. Det danske KFXindeks markerede sig atter med imponerende afkast. I lokal valuta gav det amerikanske aktiemarked (S&P 500) 9 pct. Dollarens kraftige svækkelse ift. danske kroner (DKK) betød dog, at afkastet målt i DKK blev beskedne 2 pct. 1) Postulat #2: To kedelige frem for én spændende Som udgangspunkt er det vores vurdering, at teknologisektoren under ét ikke indeholder det store afkastpotentiale, og sammenholder man sektoren med resten af markedet, er den dyr. (Formuemagasin, april 2004) Sådan gik det: Årets store taber blev, som det ses af grafen øverst næste spalte, netop teknologisektoren. Oven på et godt år i 2003 var investorerne i 2004 mere forsigtige og foretrak at øge investeringerne i energi-, forsynings- og industriselskaber. Som det fremgår af figuren, ser udsigterne på virksomhedsniveau dog ikke dystre ud. Opsvinget i den amerikanske økonomi og et umætteligt kinesisk marked har betydet, at eksportdrevne europæiske virksomheder realiserer imponerende vækstrater. 1) Vi har i Formueplejeselskaberne afdækket valutarisikoen på vores investeringer i amerikanske aktier. 8

9 Aktiemarkedet Postulat #4: Vi fastholder, at aktier er billige Vores vurdering er, at aktiemarkedet målt på egne nøgletal er billigt Stemningen blandt aktieinvestorer er ganske enkelt for negativ. (Formuemagasin, oktober 2004) Sådan gik det: Kombinationen af et veloverstået præsidentvalg, hvor der ikke var tvivl om resultatet, stærke regnskaber og en faldende oliepris betød, at investorer atter vovede at købe aktier. Det, der frem til medio oktober lignede et dårligt år for aktier, sluttede dermed som et acceptabelt år. Fra holdning til konsekvens Vi har igennem 2004 været begrundede optimister. Det er dog ikke nok blot at kommunikere holdninger. Til forskel fra en analytiker skal en kapitalforvalters vurderinger udmønte sig i investeringsbeslutninger. Konkret har vores investeringer især været rettet mod: Industri: Fremgangen i de globale økonomier betyder, at virksomhederne atter er begyndt at investere i nyt kapitalapparat. Finanssektoren: Stigende præmieindtægter og fremgang på aktiemarkedet skaber gunstige forhold for forsikringssektoren. Cyklisk forbrug: Fremgangen i økonomien og især de asiatiske markeder har skabt en stigende efterspørgsel efter luksusgoder. Fire gode grunde til at købe aktier i 2005 Vores vurdering er, at 2005 bliver det første år i en årrække, hvor vi vender tilbage til en normal hverdag. 1) Fortsat indtjeningsfremgang Halvandet års rekordhøj indtjeningsvækst vil i 2005 blive afløst af en vækstafbøjning. Dette er dog ikke ensbetydende med tilbagegang i virksomhedernes indtjening. Vores vurdering er, at indtjeningen vil vokse i omegnen af 10 pct. 2) Attraktiv prisfastsættelse Indtjeningsfremgangen har været større end kursstigningerne. Prisen for en indtjeningskrone (P/E) er dermed lavere end ved årets begyndelse. Det europæiske aktiemarked prisfastsat til, at virksomhederne ikke realiserer indtjeningsfremgang de næste fem år. Det vurderer vi er for pessimistisk. 3) En fortsat for høj risikopræmie Til trods for, at 2004 var præget af væsentligt færre usikkerheder end tidligere år, steg risikopræmien i løbet af året. 2) 2) Risikopræmien er den kompensation, investorer kræver for at investere i aktier frem for obligationer. Baseret på den økonomiske udvikling samt virksomhedernes reduktion af gæld vurderer vi, at risikopræmien bør nærme sig det historiske gennemsnit. 4) Sunde balancer Virksomhedernes indtjening er i vid udstrækning blevet brugt til at nedbringe gældsposter. Det betyder, at virksomhederne under ét befinder sig i en fase, hvor der atter er luft til at deltage i større profitskabende aktiviteter atter hverdag Perioder med moderat økonomisk fremgang og en fornuftig indtjeningsvækst har historisk set vist sig som gode aktieår. Vores vurdering er, at 2005 kommer til at minde om et normalt år med aktieafkast i niveauet 10 pct. Til pessimisterne er der kun ét at sige: Jo, udfordringerne er stadig mangfoldige, men som vi ser verden, er der aktuelt ikke meget, der minder om begyndelsen på en recession. 9

10 Hedgefonde Peter Brink Madsen Kapitalforvalter er det guld på gaden? Formuepleje A/S Hedgefonde er blevet meget kritiseret det seneste år. Kritikken har blandt andet rettet sig mod faldende afkast som følge af skærpet konkurrence, ændrede markedsbetingelser, mangel på talentfulde hedgefondforvaltere og øget fokus på høje aflønninger. Hedgefondene gør deres indtog i Danmark netop nu, men er de en god investering? Hvad er en hedgefond? Hedgefonde er strukturerede som private investeringsselskaber, som foretager puljede investeringer. Begrebet hedgefond dækker imidlertid over en bred kam af vidt forskellige investeringsstrategier fra konservative, markedsneutrale investeringer til højtgearede, markedsafhængige investeringer. Mangfoldigheden blandt hedgefonde betyder, at den almindelige investor skal træde varsomt, når hedgefonde bliver indlemmet i et investeringsunivers, som hidtil har været udgjort af to aktiver aktier og obligationer. 1) Grundlæggende søger hedgefonde at lukrere på strukturelle skævheder i de finansielle markeder gennem gearede strategier. Følgende citat understreger kernen af tankegangen bag hedgefonde: Hvis venture-kapital er ligesom at spille poker, er hedgefonde som at spille skak. Alle kigger på det samme bræt. Hvis de andre spillere kan se mat i 4 træk, kan du se mat i 3? Joseph Grundfest, Professor ved Stanford Law School. Forvalterne aflønnes typisk med et fast gebyr på 1-2 pct. af den forvaltede kapital plus 20 pct. af afkastet. Én spændende og én kedelig Mangfoldigheden illustreres bedst ved at skitsere to af de strategier, som hedgefonde opererer med: Lange/korte aktier Køb af undervurderede aktier og lån af overvurderede, som sælges i markedet. Målet er at neutralisere markedsrisikoen, så der kan tjenes penge i et faldende marked. Der er ingen eller kun meget konservativ gearing i denne type strategi. Global makroøkonomi En gearet strategi, som investerer i aktier, valuta, renter, råvarer og andre afledte aktiver. Investor søger at profitere på afvigelser fra den langsigtede makroøkonomiske ligevægt. Disse strategier er risikomæssigt meget forskellige. Lange/ korte aktier indebærer mindre risiko end en investering i globale aktier, mens risikoen i en global, makroøkonomisk strategi vil variere fra fond til fond men enkelte fonde vil have en risiko, som er højere end en global aktieinvestering afhængig af gearing. Lukket land for den danske investor Hedgefonde er relativt nye produkter i Danmark, og indtil nu har den private investor kun haft begrænsede muligheder for at investere i dem. De tilgængelige fonde er oftest struktureret på en uhensigtsmæssig måde for at omgå de danske regler på området. Rene udenlandske fonde er lukket land for danske investorer af skatteårsager, og indekserede obligationer har været en metode til at omgå skatteproblemet, men den mulighed er lukket nu. En opløsning af begrænsningerne på området betyder, at regulære hedge-inv.foreninger nu er en realitet i Danmark. Kilde: Morgan Stanley Den internationale udvikling i antallet af hedgefonde og størrelsen af aktiver under forvaltning tegner et tydeligt billede af en industri i ekspansiv udvikling. Fra black-box Inden konkurrencen havde udvandet de lukrative strategier, var den enkelte hedgefond en ren black-box for investor en investering, hvor penge blev puttet ind i den ene ende, og 2-3 år senere kom der (måske) penge ud af den anden kun forvalteren af hedgefonden vidste, hvordan afkastet var skabt. Investor indgik tillige ofte en bindingsperiode på op til 3 år! Fondene var forbeholdt velhavende investorer for at sikre, at den almindeligt begavede investor ikke bevægede sig ud, hvor han eller hun investeringsmæssigt ikke kunne bunde. 1) Se Intelligent Hedge Fund Investing af Peter Brink Madsen m.fl., Risk Books

11 Hedgefonde til folkeeje I dag er hedgefonde i USA og Europa ikke længere forbeholdt velhavende investorer, og informationsniveauet omkring investeringsstrategierne er hævet væsentligt. Mere registrering og overvågning af de tidligere uregulerede fonde har gjort hedgefonde tilgængelige for flere. Høj variation i afkast I de senere år har afkastene ikke kunnet stå mål med afkastene i det meste af 90 erne og i starten af 2000, men hvad viser tallene på længere sigt? Kilde: Formuepleje og Hedgeindex Enkelte strategier giver et højt, risikojusteret afkast, mens andre ligger under det forventede afkast i forhold til risikoen. Mest bemærkelsesværdigt er det, at hedgefondindeksene har leveret et bedre afkast end verdensindekset, alle til en lavere risiko. Salg af katastrofeforsikring Hedgefondes attraktive egenskaber i en porteføljesammenhæng har været det centrale emne i markedsføringen. Det optimale i en portefølje af aktiver er, at de ikke bevæger sig ens dette reducerer den samlede risiko for porteføljen. Dog har historien vist, at hedgefonde som aktivklasse på højde med aktier, obligationer og valuta er af en helt anden kaliber, hvor de finansielle grundregler for et symmetrisk forhold mellem risiko og afkast ikke altid holder vand. Forholdet kan sidestilles med at sælge katastrofeforsikring. Pengene strømmer ind lige indtil den dag, stormen rammer. Problemerne forstærkes oftest af, at mange fonde er placeret i mindre likvide aktiver, hvor markedet ophører med at eksistere, når det virkeligt begynder at blæse. Én overlever ti bliver lagt i graven En anden faldgrube, når man analyserer indeksdata for hedgefondes performance, er de markante skævheder, der er i data. Kutymen i branchen er, at der jævnligt startes en række fonde, og heraf vil ofte kun én enkelt give afkast over markedet. Denne fond markedsføres, mens de resterende afvikles. Ligeledes inkluderer indeks ikke fonde, som er gået konkurs. Data vil derfor give et for positivt billede af afkast i forhold til risiko. Faldgruberne er mange men der er dygtige fonde Det afgørende for investor er, at man kender den konkrete strategi og derved kan kvantificere risici ved den enkelte hedgefond. Ikke en nem opgave for den almene investor. For den dygtige, professionelle investor kan hedgefonde eller separate hedgefondstrategier være med til at optimere det risikojusterede afkast som en ekstra aktivklasse i en diversificeret portefølje. Formuepleje Hedgefond et nyt produkt i 2005? Svaret er ligetil nej. En hedgefond kan være med til at optimere afkastet inden for risikorammerne, men Formuepleje har igennem mange år anvendt de bedste elementer af det, som hedgefonde kan tilbyde. Et separat selskab vil ikke tilføre merværdi for vores kunder. Cremen af hedgefonduniverset Formueplejeselskaberne har de seneste mange år aktivt anvendt strategier og værktøjer, som nu introduceres som investeringsprodukt for danske investorer. Det er derfor vigtigt at understrege én ting Formueplejeselskaberne er ikke hedgefonde. Vi tillader os blot at være kræsne og udvælge de bedste elementer fra en meget kompleks værktøjskasse. Blandt disse elementer kan nævnes: Konservativ gearing til optimering af den finansielle teori Udnyttelse af makroøkonomiske skævheder i finansieringen af selskaberne Anvendelse af finansielle instrumenter til risikostyring og optimering af afkast Resultatafhængig aflønning og fokus på merafkast ikke benchmark. I bestræbelserne på at skabe det højeste afkast inden for risikorammerne efter omkostninger og skat vil disse elementer fortsat være en del af konceptet bag Formueplejeselskaberne. 11

12 Set og sket Peter Rahbek Elbrønd IR-konsulent Formuepleje A/S Årets Jantelovsknuserkommentar Det si r han ikke! Det er helt uhørt, at en nationalbankdirektør forsøger at tale sit lands valuta ned, når valutaen i forvejen falder som en sten. Men som det er sket tidligere år går prisen for årets udtalelse på de finansielle markeder til Alan Greenspan, USA s næsten ufejlbarlige nationalbankdirektør. Sandheden er ilde hørt specielt efter skat Investeringsforeningsrådet offentliggjorde i 2004 efter flere års arbejde statistik for de fleste investeringsforeningers afkast efter skat på hjemmesiden havde ikke som spiller kvaliteterne til at kunne spille i en bundklub, og det tror jeg heller ikke, jeg har som træner,«michael Laudrup, Dagbladet Børsen Michael Laudrup har altid spillet i store klubber, hvor kravet var titler og mesterskaber. Kravet til Laudrup som træner er det samme. Artiklen blev den mest læste artikel i Børsen i hele december 2004 netop fordi udtalelsen får enhver dansker til at spidse øren. Hvad koster en krones overskud? En opgørelse over udlejningsejendomme til salg i Århus og København viser, at prisen per en indtjeningskrone (P/E) er dobbelt så høj ved køb af udlejningsejendomme, som ved køb af aktier. På et seminar i Frankfurt den 19. november gav Greenspan grønt lys for yderligere dollarfald med udtalelsen: Udenlandske investorer vil nå en grænse for deres lyst til at finansiere betalingsbalanceunderskuddet eller forlange højere renter for at gøre det. Det synes indlysende, når man kender størrelsen af det amerikanske betalingsbalanceunderskud, at appetitten for at købe dollaraktiver må mindskes på et tidspunkt. Man har i årtier opgjort afkast på obligationer efter skat, fordi det er indlysende, at skatten kan afgøre, om det er en klog disposition. Sjovt nok har man måttet vente længe på at få samme mulighed for investeringsforeninger. Humlen er, at de skattepligtige beløb styres af foreningen og de sælgende investorer, mens skattepligten er flyttet over hos investoren (transparensprincippet). Forskellene i afkast før og efter skat er mildest talt overraskende. Der er ikke mange aktieafdelinger blandt investeringsforeninger, der har givet overskud I Netto tæller kun de 29 % de seneste 5 år. Men tager vi Danmarks bedste afdeling (før skat!) for danske aktier på 5 år, Alfred Berg Danmark, er afkastet før skat 76 pct., men efter skat 29 pct. Men i alle statistikker og Morningstar-stjerner indgår altid de 76 pct. Som en københavnsk ejendomsudbyder siger det: Det er ikke, hvad du tjener det er, hvad der er tilbage. 12

13 Finanskalender 2005 Peter Rahbek Elbrønd IR-konsulent Formuepleje A/S Formueplejedag 7. og 9. februar Tema: Fup eller fakta i investeringsverdenen. På Formueplejedagene informerer vi om de strategier, vi anvender for at skabe størst mulig merværdi til vores investorer. Vi fortæller blandt flere emner om, hvordan vi styrer risikoen, minimerer skatten og fordeler selskabernes investeringer. Dagsaktuelle temaer bliver også behandlet. Temaet for forårets Formueplejedag er: Fup eller fakta i investeringsverdenen. Vi vil kigge frem og komme med vores bud på, hvad der vil præge investeringsverdenen i 2005 og vi vil kigge tilbage på hvad lykkedes og hvad lykkedes mindre godt? København 7. februar kl FUHU Fiolstræde 44 København K Århus 9. februar kl Scandinavian Congress Center Margrethepladsen Århus C De kan tilmelde Dem på telefon Der udsendes indbydelse senere i januar. Finanskalender 2005 F O R M U E P L E J E S E L S K A B E R N E Dato Selskab Aktivitet Januar 1. Epikur, Penta Årsafslutning 3. Alle Månedsrapport 10. Alle Ekstraordinær generalforsamling 14. Alle Formuemagasin Februar 7. Alle Formueplejedag i København 9. Alle Formueplejedag i Århus Marts 8. Safe, Epikur, Penta Bestyrelsesmøde 9. Pareto, Merkur Bestyrelsesmøde 9. Adagio Bestyrelsesmøde 15. Epikur Generalforsamling 17. Penta Generalforsamling April 12. Adagio Generalforsamling 15. Alle Formuemagasin 30. Safe Årsafslutning Maj 2. Alle Månedsrapport Juni 30. Pareto Årsafslutning Juli 15. Alle Formuemagasin August September 28. Pareto Generalforsamling 30. Merkur Årsafslutning Oktober 3. Alle Månedsrapport 14. Alle Formuemagasin November 24. Merkur Generalforsamling December 31. Epikur, Penta, Adagio Årsafslutning 13

14 skattevæsenet Dummere end politiet tillader Investering via selskab giver double-up Erik Møller Direktør Formueplejeselskaberne Indkomstskatten er det sværeste at forstå i denne verden. Albert Einstein, tysk nobelprismodtager, Næsten alle politikere taler om at fremme den private opsparing og aktiekulturen men man skal som investor tænke sig godt om, for ikke at blive snydt af skattesystemet. Den private investor, der placerer sine midler direkte i aktiemarkedet eller via aktieinvesteringsforeninger, dummer sig rent skattemæssigt. Private aktieinvesteringer en dyr fornøjelse Hvis man for private midler (personligt, ikke i selskab eller pension) investerer i aktier, vil man ved enhver porteføljeomlægning få inddraget en del af gevinsten som skattebetaling. Realiserer man inden 3 år, bliver det til 59 pct. beskatning og efter 3 år til ca. 40 pct. Det betyder, at porteføljestyring i privat regi er næsten umulig specielt, hvis man har fået betydelige kursstigninger kan det betyde en egentlig indlåsning af aktieporteføljen pga. den store potentielle skattebetaling. Udbytter = (høj) beskatning i utide 99 pct. af alle aktieinvesteringsforeninger er udbyttebetalende, dvs. at hovedparten af foreningens kursgevinster, udbytter og renter skal udloddes til beskatning med op til 59 pct. hos ejeren af investeringsforeningsbeviset. Udbytterne er hovedsageligt kapitalindkomst, fordi gevinster realiseres inden 3 år og beskattes på toppen af den personlige indkomst. Naboen styrer din selvangivelse Det skattetekniske set-up i aktieinvesteringsforeninger er så usmart indrettet, at hverken investeringsforeningen eller den investor, der har beholdt sine investeringsbeviser i flere år, har megen indflydelse på skattestyringen. Det er den investor, der forlanger sit bevis indløst, der tvinger foreningen til at realisere en del af den underliggende aktiebeholdning og dermed fremtvinger skattepligten for alle de tilbageblivende investorer. Billedligt talt er det din nabo, der styrer, hvad der står på din selvangivelse. Dødsstødet til akkumulerende foreninger De få akkumulerende investeringsforeninger bliver fra 1. januar 2005 lagerbeskattet, så investor skal medtage gevinster på sin selvangivelse, selvom hverken foreningen eller investor har realiseret gevinster. Det bliver dødsstødet for disse foreninger. En tretrinsraket Siden Formueplejeselskaberne startede i 1988 har vores investorer opnået over 15 pct. i afkast efter omkostninger og selskabsskat. Men det er kun den ene del af en tretrinsraket. Anden del er, at 15 pct. i afkast siden 1988 er blevet til mere end en 10-dobling af den oprindelige investering i selskabet, fordi beskatningen i selskabet kan styres konsekvent efter 3-årsreglen, og fordi den enkelte aktionærs salg ikke påvirker de andre aktionærers eller selskabets skat. Det 3. trin er, når aktionæren har behov for pengene og bevidst vælger at realisere en del af sin gevinst, efter at have har udskudt skatten i årevis. Alle 3 trin gør, at slutafkastet hos investoren bliver yderst attraktivt pga. skatteudskydelsen til realisationstidspunktet. 14

15 skattevæsenet Dummere end politiet tillader 15 pct. om året i 15 år Hvad betyder disse overvejelser i praksis? Her følger en række sammenligninger med andre investeringsmiljøer med udgangspunkt i de opnåede resultater i Formueplejeselskaberne populært sagt 15 pct. om året i 15 år. Valg af investeringsmiljø = gratis double-up Her er vist, hvad nettoafkastet har været efter omkostninger, selskabsskat og personskat over en 15-års periode. Afkastet i Formueplejeselskabet, som er akkumuleret i 15 år, og derefter realiseret en gang efter 15 år, har givet netto 428 pct. Til sammenligning har den investor, der har realiseret en 15% i afkast i 4 miljøer gevinst på 15 pct. hvert år, Selskab % kun opnået 145 pct. i alt Person hvert år % eller kun ca. 1/3. Personen, Person hvert 3 år % der har ventet og realiseret Investeringsforening % gevinster hvert 3. år, har opnået 290 pct. Og hvis der fandtes en investeringsforening, der kunne forrente kapitalen med 15 pct. p.a., ville nettoresultatet være ca. 217 pct. Formueplejeselskaber = perfekt til akkumulation Med en startinvestering på kr blev nettoresultatet kr. for den tålmodige investor i Formueplejeselskabet, men kun kr for den utålmodige aktieinvestor, der har realiseret Kr i 4 miljøer Selskab gevinster hvert år. Vi taler Person hvert år om den samme investering, Person hvert 3 år og alligevel er resultatet Inv.forening næsten 3 gange større. Formueplejeselskabet er det perfekte akkumuleringsinstrument, fordi skatten udskydes til præcist det tidspunkt, hvor man har brug for pengene, og fordi portefølje-, risiko- og skattestyringen sker i selskabet, uden at der kommer en krone til beskatning hos investor. Umuligt at konkurrere med selskab I tabellen ses, hvad andre investeringsmiljøer skal give i afkast for at kunne konkurrere med 15 pct. p.a. i Formueplejeselskabet. Break even-afkast p.a. For at matche 15% p.a. i selskab Selskab ,0% Person hvert år ,6% Person hvert 3 år ,4% Investeringsforening.. 23,4% Personen, der handler aktier hvert år, skal opnå over 28 pct. p.a. for at få samme afkast efter skat. Og afkastet fra en aktieinvesteringsforening skal op på ca. 23 pct. p.a. for at konkurrere. Det må betragtes som økonomisk urealistisk at opnå et afkast, der kan konkurrere med 15 pct. i Formueplejeselskabet. Er 7 pct. i selskab = 10 pct. i inv.forening? Det er ikke realistisk at forvente, at en investering i en aktieinvesteringsforening over en årrække kan give mere end 10 pct. i afkast, og tabellen viser, hvad andre investeringsmiljøer skal give i afkast for at kunne konkurrere med et sådant 10 pct.-afkast. Et afkast på 7,1 pct. p.a. akkumuleret i et Formueplejeselskab er nok til at matche et afkast på 10 pct. i investeringsforeningen. Personen, der selv investerer i aktier og kun realiserer aktier efter 3 år, kan nøjes med 8,1 pct. p.a., og personen, der realiserer hvert år, skal op på 12,2 pct., fordi hans adfærd betinger en højere skatteprocent. Karl Smart-dealer er til grin Denne tabel viser, hvad man skal have i afkast for at matche 10 pct. i afkast p.a. for en person, der handler aktier hvert år. Resultatet taler for sig selv. Det er ikke særligt eftertænksomt at handle aktier/realisere gevinster hvert år betale den højere skat og de større omkostninger og samtidig forvente, at man netto får et bedre afkast. Konklusion Selskabsformen er det absolut perfekte investeringsmiljø specielt for langsigtede aktieinvesteringer. Hvis man investerer personligt eller via investeringsforening, betales skatten tidligere og/eller med højere procenter. For en vellykket investering på blot kr. bliver det til over kr. i for meget betalt skat over en 10-årig periode. Det er da dummere end politiet tillader. Skatteprocenter: Aktieskat, person < 3 år: 59 pct., > 3 år: 40 pct. Break even-afkast p.a. For at matche 10% p.a. i inv.forening Selskab ,1% Person hvert år ,2% Person hvert 3 år ,1% Investeringsforening ,0% Break even-afkast p.a. For at matche 10% p.a. - person 1 år Selskab ,9% Person hvert år ,0% Person hvert 3 år ,7% Investeringsforening ,2% Aktieinv.forening: aktieudbytte og gev. >3 år: 40 pct., < 3 år: 59 pct. forudsat 1 2 til 40 pct. og 1 2 til 59 pct. Aktieskat, selskab: < 3 år: 28 pct., >3 år: 0 pct pct. ved aktionærens salg. 15

16 Formuepleje Penta Øger Penta investeringsrisikoen? Jakob Madsen Formuerådgiver Formuepleje A/S Nogle investorer tror, at der er en høj risiko forbundet med at investere i Formueplejeselskaberne. Virkeligheden tegner et andet billede. Investor kan opnå en lavere risiko i sin portefølje ved at investere op til 70 pct. af porteføljen i f.eks. Formuepleje Penta A/S. Resten kan bibeholdes i et verdensindeks eller andet, som har en ren aktiemarkedsrisiko. Hvordan måler man risiko? En udbredt metode til at måle investeringsrisiko er at måle de løbende udsving i afkastene. De kaldes også for standardafvigelser. En stor risiko medfører store udsving i værdien af investeringerne en lille risiko medfører små udsving i værdien. Verdensindekset målt som Financial Times verdensindeks i danske kroner har et udsving på ca. 18 pct. om året. Til sammenligning svinger KFX-indekset ca. 20 pct. om året. Formuepleje Penta A/S svinger ligeledes ca. 20 pct. om året. Hvad giver 18 pct pct. i risiko? Den dygtige investor vil svare ca. 16, fordi de enkelte investeringers risici ikke kan lægges sammen. To begavede investeringer medfører lavere risiko end kun én investering. Det skyldes det gamle princip om gyngerne og karrusellerne. Princippet går igen i flere investeringssammenhænge. Hvis man både har aktier og obligationer, vil aktierne normalt stige, når obligationerne falder og omvendt. Inden for aktieinvesteringer vil et flyselskab falde i kurs, når olien stiger i pris omvendt vil et olieselskab stige i kurs, når olien stiger. Når Formueplejeselskaberne både låner i CHF og i f.eks. USD, skyldes det, at når USD stiger, vil CHF normalt falde og omvendt. Hvorfor løbe en risiko? Man skal kun løbe en risiko, hvis risikoen modsvares af et fornuftigt afkast. Det gælder om at opnå det højeste risikojusterede afkast efter skat inden for den enkelte investors risikoprofil. Investorer er forskellige, og derfor er porteføljer ikke ens. Da Formueplejeselskaberne har et højt risikojusteret afkast, vil den enkelte investor med fordel kunne inkludere et eller flere Formueplejeselskaber i porteføljen. Køb Formuepleje Penta A/S og reducer risikoen Investor kan formindske sin investeringsrisiko ved at investere op til ca. 70 pct. af sin portefølje i Formuepleje Penta A/S. Det fremgår af grafen øverst, som viser risikoen i porteføljer med forskellige beholdninger af Formuepleje Penta A/S kombineret med verdensindekset i DKK. Som det ses bør investor købe op til 40 pct. af sin portefølje i Formuepleje Penta A/S. Det er her, investeringsrisikoen er mindst. Investor kan faktisk have op til 70 pct. af sine investeringer i Formuepleje Penta A/S uden at løbe større risiko end aktiemarkedsrisikoen, som for investor var udgangspunktet, før Penta-aktierne blev inkluderet i porteføljen. Afkastet de seneste 10 år Nedenfor er udviklingen af to investeringer på 100 kr. i 1995 indtegnet. Den ene investering er i verdensindekset den anden er i lavrisikoporteføljen (40 pct. Formuepleje Penta A/S og 60 pct. i verdensindekset). Investeringen, som kombinerer verdensindekset og Formuepleje Penta A/S, har de bedste resultater. Den er 150 pct.-point bedre end den rene investering i verdensindekset opnået til en lavere risiko og opgjort efter skat og omkostninger. Investor bør således have mellem 40 og 70 pct. af sin investering i ét eller flere Formueplejeselskaber, fordi afkastet er højere og investeringsrisikoen for porteføljen mindre eller på niveau med alternative aktieinvesteringer. Dette vil nok være nyt for nogle investorer i Danmark 16

17 Formueplejeselskaberne Søren Astrup Investeringschef 2004 blev et tilfredsstillende år Formuepleje A/S Med afkast fra ca. 2 til 8 pct. i Formueplejeselskaberne afsluttede 4. kvartal et nogenlunde tilfredsstillende Med undtagelse af Pareto sluttede året i all-time-highkurser, ligesom alle selskaber i årets løb har været i stand til at give et højere afkast end det globale aktiemarked dog til en væsentlig lavere risiko. Lange renter forblev lave Tvivlen om det globale opsvings styrke vedblev at præge de finansielle markeder, og fokus på manglende jobskabelse og ledig kapacitet i både USA og Europa betød, at de toneangivende 10-årige renter endte i lavere niveauer end ved årets start. Også den rekordhøje oliepris bidrog til en pessimistisk stemning, ligesom det markante USD-fald i løbet af 4. kvartal sendte de europæiske renter ned. Valutabevægelser Valuta Seneste Seneste kvartal 12 måneder CHF ,2% ,9% USD ,3% ,2% JPY ,7% ,1% Via finansieringen i USD nød alle Formueplejeselskaber godt af den faldende USD. USD påvirkede ikke selskabernes amerikanske aktieinvesteringer negativt, da valutarisikoen var afdækket. Et udfordrende 2005 Den seneste udvikling viser, at de europæiske rentemarkeder ikke tror på fremgang i 2005, mens aktiemarkederne er præget af pæn fremgang i indtjeningen også blandt europæiske virksomheder. Vores vurdering er, at aktiemarkederne i 2005 vil levere ganske fornuftige afkast og at risikoen for rentestigninger frem for rentefald er betydelig. Budgetforventninger pr. ultimo 2004 Pro anno-afkast Aktier % Obligationer % Valuta kursbevægelser og lånerenter % Strategi: Aktier maksimal udnyttelse af risikorammer Obligationer meget lav varighed Valuta CHF primær og USD sekundær lånevaluta 17

18 F O R M U E P L E J E P A R E T O December 2004 Target: 250% * dansk obligationsindeks + 0% * FT-World-indeks Indre værdi: 209,7 Budget december 2005: 234 Obligationsbeholdning Løbetidsfordeling Kort % Mellemlang % Lang % Varighedsfordeling Porteføljens varighed ,7 Futuresposition ,25 Samlet varighed ,45 Varighed obl.indeks ,65 Følsomhed Med baggrund i den aktuelle balance er selskabets følsomhed målt på egenkapitalen efter skat: Ændring +/ Effekt +/- 1% i obligationskurs ,5% 1%-point i lånerente ,8% 1% valutakursændring ,8% 18

19 F O R M U E P L E J E S A F E December 2004 Target: 150% * dansk obligationsindeks + 100% * FT-World-indeks Indre værdi: 104,1 Budget december 2005: 119 Største aktiepositioner Selskabets aktieportefølje består af 99 selskaber. Her er listet de 10 største. % af aktiebeh. 1 A.P. Møller Mærsk ,0% 2 Altria Group Inc ,0% 3 Aviva ,0% 4 Lloyds ,7% 5 GlaxoSmithKline PLC ,5% 6 Nestle ,4% 7 Allianz AG ,3% 8 ABB ,2% 9 SLM Corp ,1% 10 The Swatch Group AG ,1% Følsomhed Med baggrund i den aktuelle balance er selskabets følsomhed målt på egenkapitalen efter skat: Ændring +/ Effekt +/- 1% i aktiekurs ,7% 1% i obligationskurs ,4% 1%-point i lånerente ,2% 1% valutakursændring ,2% 19

20 F O R M U E P L E J E E P I K U R December 2004 Target: 125% * dansk obligationsindeks + 125% * FT-World-indeks Indre værdi: 457,1 Budget december 2005: 524 Største aktiepositioner Selskabets aktieportefølje består af 110 selskaber. Her er listet de 10 største. % af aktiebeh. 1 A.P. Møller Mærsk B ,3% 2 Electrolux ,8% 3 Conocophillips ,5% 4 ISS ,5% 5 GlaxoSmithKline PLC ,2% 6 Altria Group Inc ,1% 7 The Swatch Group AG ,0% 8 Allianz AG ,0% 9 Hewlett-Packard Co ,0% 10 Constellation Brands ,9% Følsomhed Med baggrund i den aktuelle balance er selskabets følsomhed målt på egenkapitalen efter skat: Ændring +/ Effekt +/- 1% i aktiekurs ,0% 1% i obligationskurs ,8% 1%-point i lånerente ,8% 1% valutakursændring ,8% 20

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Investeringsinstitutforeningen Fionia Invest. Halvårsrapport 2007

Investeringsinstitutforeningen Fionia Invest. Halvårsrapport 2007 Investeringsinstitutforeningen Fionia Invest Halvårsrapport 2007 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning - generel................................ 3 Anvendt regnskabspraksis..................................

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 MARKEDSKOMMENTAR AUGUST 2015 Positive afkast indenfor såvel aktier som obligationer i juli Juli var en positiv måned for afdelingerne understøttet af stigende kurser

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal 2005. 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen

Kvartalsrapport 4. kvartal 2005. 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen lokal puljepension Kvartalsrapport 4. kvartal 2005 2005 blev et rekordår for puljerne danske aktier, international og mixpuljen Aktiepuljerne og mixpuljen opnåede i fjerde kvartal igen meget fine afkast.

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2007 Værdi Værdi 29.12. 30.03.07 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 423,43 443,92 20,49 4,84% 4,84% OMX C20*

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JULI 2015 Juni præget af stor volatilitet på de finansielle markeder Aktiemarkederne blev i juni hårdt ramt af frygten for stigende renter og usikkerheden

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Udvikling i 4. kvartal 2008

Udvikling i 4. kvartal 2008 DANSK Kvartalsrapport for 4. kvartal 2008 Aktieindeks Værdi Udvikling i 4. kvartal 2008 Værdi 30.09.08 31.12.08 Ændring i 4.kvt. Afkast i 4.kvt. Afkast i 2008 OMX CPH* 324,48 227,98-96,50-29,74% -48,96%

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest. CVR-nr. 25 97 82 77

Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest. CVR-nr. 25 97 82 77 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest CVR-nr. 25 97 82 77 Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 1 Side Ledelsesberetning Foreningsforhold... 2 De økonomiske omgivelser

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

2015 Outlook: Renter i kort snor

2015 Outlook: Renter i kort snor 2015 Outlook: Renter i kort snor Mens november var lidt en dans på stedet for renterne, har 2014 været et år med næsten uafbrudte rentefald. Det var ikke just, hvad vi forventede i slutningen af 2013,

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA,

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA, Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 4. kvartal I årets sidste kvartal forstærkedes den tendens til normalisering af de finansielle markeder, som vi har set igennem det meste af 2013. Med

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Side 1 af 7 Nyt år med Japan, biotek og forbrug 9. januar 2015 - Af Jesper Lund, aktieanalytiker og direktør for Dansk Finansservice Trods et 2014 med mange usikkerhedsmomenter løber Jesper Lunds modelportefølje

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

INVESTERINGSSTRATEGI. Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale

INVESTERINGSSTRATEGI. Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale IVESTERIGSSTRATEGI Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale Aktivallokering: 3-6 måneders horisont 20. marts 2015 Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne Redaktør: Chefstrateg Christian Mose ielsen,

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JUNI 2015 USA kæmper for at genfinde kadencen De fleste amerikanske konjunkturindikatorer peger på moderat vækst i USA i andet kvartal, efter at reviderede

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 MARKEDSKOMMENTAR MAJ 2015 Pusterum I USA bekræftede BNP-tal for årets første kvartal, at væksten bremsede midlertidigt op efter et stærkt 2014. Sammen med svage nøgletal

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Investeringsforeningen Tema Kapital

Investeringsforeningen Tema Kapital Investeringsforeningen Tema Kapital CVR-nr. 25 70 96 75 Halvårsregnskab 2010 Investeringsforeningen Tema Kapital - Halvårsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 3 Ledelsesberetning

Læs mere