Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, der er tilrettelagt som en overbygningsuddannelse på den juridiske bacheloruddannelse BA (jur). Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. Stk. 2. Studieordningen for den juridiske kandidatuddannelse, er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med seneste ændring med bekendtgørelse. nr. 674 af 16. juni 2014, samt bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 om adgang til kandidatuddannelserne ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen). Stk. 3. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universiteterne (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterskalabekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 26. november 2012 om pligtmæssig elektronisk kommunikation, bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 om lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Uddannelsens titel 2. Uddannelsens betegnelse er på dansk: Kandidatuddannelsen i jura, cand.jur. og på engelsk: Master of Laws., LL.M. Adgangskrav 1

2 3. Optagelse på den juridiske kandidatuddannelse forudsætter en juridisk bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, hvor samme uddannelsesmæssige forudsætninger kan anses for erhvervet. Følgende uddannelser giver således adgang til kandidatuddannelsen cand.jur. ved Aalborg Universitet: en bestået BA (jur.) ved Aalborg Universitet en bestået BA (jur.) fra Syddansk Universitet en bestået BA (jur.) fra Aarhus Universitet en bestået BA (jur.) fra Københavns Universitet Stk. 2. Optagelse kan ske efter ansøgning i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, med de begrænsninger der følger af Kandidatadgangsbekendtgørelsens 15 for studerende, der i forvejen har en kandidatuddannelse. Stk. 3. Universitetet kan ikke optage studerende på kandidatuddannelsen, før bacheloruddannelsen er gennemført og bestået. Dog kan universitetet fravige bestemmelsen i stk. 1 for studerende, som ikke har afsluttet bacheloruddannelse BA (jur.), men forsat er optaget og indskrevet på denne, hvis der foreligger særlige omstændigheder. En sådan fravigelse forudsætter, at universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag/fagelementer på kandidatuddannelsen. Universitetet kan dog højst tilmelde studerende til fag/fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen. Stk. 4. Universitetet kan endvidere optage ansøgere på en kandidatuddannelse på et andet grundlag end de fastsatte krav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Uddannelsen hører under Det Juridiske Studienævn og Den Juridiske Skole ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen er tilknyttet Det Juridiske Censorkorps. Stk. 2. Der er indført pligtmæssig elektronisk kommunikation på uddannelsen, således at al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsen kun kan foregå via universitetets mailsystem (id-mail og student-mail). Den studerende er forpligtet til at holde sig orienteret om studienævnets afgørelser og andre meddelelser, der sendes til den pågældendes studentermail. 2

3 Uddannelsens faglige profil og formål 5. Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på den juridiske bacheloruddannelse. Uddannelsen skal konstituere kendskabet til grundsætninger og regler indenfor de centrale dele af det danske og andre retssystemer og for opøvelse af færdigheder i anvendelse af juridisk teori og metode. Stk. 2. Kandidatuddannelsen har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner. Stk. 3. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.- graden (Ph.d.-bekendtgørelsen). 5. Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på den juridiske bacheloruddannelse. Uddannelsen skal konstituere kendskabet til grundsætninger og regler indenfor de centrale dele af det danske og andre retssystemer og for opøvelse af færdigheder i anvendelse af juridisk teori og metode. Stk. 2. Kandidatuddannelsen har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner. Stk. 3. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.- graden (Ph.d.-bekendtgørelsen). 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk indhold i såvel private som offentlige virksomheder, institutioner og organisationer. 3

4 En kandidat i jura skal således mestre fagområdernes videnskabelige metoder og opnå de generelle færdigheder og kompetencer, der gør vedkommende i stand til: Viden Færdigheder Kompetencer Skal inden for et eller flere juridiske fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde selvstændigt at identificere og formulere videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske fagelementer, der er knyttet til danske, EU-retlige eller internationale retsområder Skal mestre juridisk metode, herunder videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne på et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger og begrunde valget kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og finde løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Uddannelsens fagelementer, 120 ECTS 7. Den juridiske kandidatuddannelse består af i alt 120 ECTS, hvoraf 30 ECTS omfatter obligatoriske fagelementer, 60 ECTS omfatter konstituerende valgfag og 30 ECTS omfatter kandidatspecialet. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk. 2. Alle obligatoriske fagelementer og valgfag, der udbydes ved Den Juridiske Skole, udgør konstituerende fag. Stk. 3. De obligatoriske fagelementer udgør fag inden for centrale juridiske fagområder. Disse fagelementer bygger videre på fagene på grunduddannelsen (BA (jur.)). 4

5 Stk. 4. Valgfagene udgør hver 10 ECTS og omfatter fagelementer indenfor centrale juridiske fagområder, således at den studerende opnår mulighed for at sammensætte sin uddannelse rettet sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi og inden for offentlig og privat virksomhed og administration samt internationale organisationer. Stk. 5. Et valgfag kan erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end jurauddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfaget eller valgfagene skal godkendes af studienævnsformanden. Stk. 6. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fagelementer offentliggøres på Den Juridiske Skoles hjemmeside under fagbeskrivelser. De omfattede fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: KANDIDATUDDANNELSEN/ KONSTITUERENDE ECTS EKSAMEN MODULER FAGELEMENTER 1. semester (7. semester) obligatoriske fagelementer Formueretsmodul Fast ejendom 10 Mundtlig eksamen Skatteretligt modul Grundlæggende skatteret 10 Skriftlig 3-timers eksamen Procesretligt modul Civilproces 10 Skriftlig 3-timers eksamen 2. semester - (8. semester) konstituerende valgfrie fagelementer Valgfagsmodul: Fag udbudt af Den Juridiske Skole er knyttet til et eller flere af følgende moduler: formueretsmodul, offentligretligt modul, skatteretligt modul, procesretligt modul eller internationalt modul 3. semester (9. semester) konstituerende valgfrie fagelementer Valgfagsmodul: Fag udbudt af Den Juridiske Skole er knyttet til et eller flere af følgende moduler: formueretsmodul, offentligretligt modul, skatteretligt modul eller procesretligt modul Valgfag jf. valgfagskatalog for forårssemester/lige semester Valgfag jf. valgfagskatalog for efterårssemester/ulige semester 30 Fremgår af fagbeskrivelser (i almindelighed mundtlig eksamen) 30 Fremgår af fagbeskrivelser (i almindelighed mundtlig eksamen) 5

6 Eksamination af de obligatoriske og valgfrie fagelementer 8. Hvert fagelement eksamineres ved udgangen af et semester. Eksaminationsform og indhold af de valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte fag. Stk. 2. Der medvirker en ekstern censor ved samtlige eksaminer, med mindre Det Juridiske Studienævn bestemmer, at en prøve skal være intern. Eksamen i projektorienteret forløb afvikles som intern prøve. Stk. 3. Projektprøver (gruppeeksamen) afvikles i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for projektprøver ved Aalborg Universitet/Den Juridiske Skole. Stk. 4. Eksamenssproget er dansk medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte fag. Projektorienteret forløb og udlandsophold 9. Ophold på internationale universiteter, hvor den studerende afslutter forløbet med en eksamen i fag, kan erstatte fag i henhold til denne studieordning, såfremt faget/fagene opfylder læringsmål for et eller flere fag ved denne uddannelse og Det Juridiske Studienævn kan bevillige merit, jf. 18. Stk. 2. Et valgbart fagelement (10 ECTS) kan erstattes af projektorienterede forløb, eksempelvis tilrettelagt som praktikforløb, trainee, udlandsophold o.l., hvor den studerende på anden vis end via undervisning opøver relevante færdigheder, på 3-6 måneders varighed. Forløbet skal godkendes af studielederen, og den studerende skal efterfølgende aflevere en opgave, der dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig prøve, der skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Kandidatspeciale 10. På 4. semester (10. semester) udarbejder den studerende et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Stk. 2. Specialet skal påbegyndes og afleveres indenfor en periode svarende til et semester på 30 ECTS. Stk. 3. Specialet afslutter uddannelsen. 11. Den studerendes specialeemne og opgaveformulering skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter den endelige afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledningen, herunder udpegning af specialevejleder. 6

7 Stk. 2. Kandidatspecialet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Den studerende bliver ved godkendelse af opgaveformulering automatisk tilmeldt eksamen, hvilket medfører, at der anvendes eksamensforsøg, såfremt den studerende ikke afleverer kandidatspecialet indenfor den fastsatte tidsramme. Stk. 4. Den tildelte vejleder kan efter den studerendes ønske godkende, at kandidatspecialet udarbejdes på engelsk. Stk. 5 Formalia vedrørende udarbejdelse af kandidatspeciale, herunder sidetal, anslag mv. fastlægges af Det Juridiske Studienævn og fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspeciale. Stk. 6. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk (dog på dansk, hvis kandidatspecialet er udarbejdet på engelsk, jf. stk. 4). Resuméet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. KANDIDATSPECIALE FAG ECTS SEM. EKSAMEN Kandidatspeciale Den juridiske uddannelses obligatoriske og valgfrie fagelementer (10. semester) Projektprøve Eksamination af kandidatspecialet 12. Kandidatspecialet afsluttes med en projektprøve. Eksamenssproget er dansk, men for kandidatspecialer, der er udarbejdet på engelsk, er eksamenssproget engelsk jf. 11, stk. 4. Stk. 2. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Stk. 3. I bedømmelsen lægges der ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan projektet ikke vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 4. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske (danske) resume. 7

8 Sygeeksamen 13. Fravær fra en eksamen på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt eksamensforsøg, når den studerende ved lægeerklæring kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse på grund af sygdom. Den studerende kan herefter deltage i en sygeeksamen. Stk. 2. Den studerende kan deltage i sygeeksamen, der er knyttet til ikke bestået projektprøve med udgangspunkt i det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt. Stk. 3. Sygeeksamen afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf. 15. Reeksamen 14. Den studerende kan deltage i en reeksamen, når vedkommende ikke har bestået den ordinære eksamen, en sygeeksamen eller en reeksamen i forbindelse med en eksamination af et obligatorisk fagelement eller et valgfrit fagelement. Stk. 2. Den studerende kan deltage i en reeksamen ved manglende aflevering af kandidatspeciale indenfor den fastsatte tidsramme. I så fald skal der udarbejdes en modificeret opgaveformulering indenfor samme emneområde, som skal godkendes af studielederen med samtidig fastsættelse af ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden den nye frist, kan et andet reeksamensforsøg gennemføres efter samme regler, som gælder for det første reeksamensforsøg, jf. Eksamensbekendtgørelsen 18. Stk. 3. Den studerende kan deltage i en reeksamen, der er knyttet til ikke bestået projektprøve, med udgangspunkt i det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt med mindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det pågældende fag.. Stk. 4. Den studerende kan indstille sig til en reeksamen to gange, idet der samlet gives ret til højst tre eksamensforsøg. Stk. 5. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 15. Reeksamen og sygeeksamen afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære eksamen. Dog kan studielederen, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og sygeeksamen tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, senest i februar måned, mens første reeksamensforsøg for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges senest i august måned. 8

9 Stk. 3. For fagelementer, der indeholder projektorienteret forløb/praktikforløb, tilrettelægges reeksamen snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Stk. 4. Studienævnsformanden kan, når dette er særligt begrundet, placere en reeksamen eller sygeeksamen uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter, når baggrunden herfor skyldes hensyn til den studerende, og denne i øvrigt har haft mulighed for at gå til reeksamen som foreskrevet i Eksamensbekendtgørelsen. Afslutning af kandidatuddannelsen 16. Kandidatuddannelsen i jura skal være afsluttet senest 4 år efter, den er påbegyndt. Dispensation 17. Studienævnet kan inden for rammerne af Uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med at andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Merit 18. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stk. 2. Studienævnet kan også træffe beslutning om forhåndsmerit. Eksamen og udstedelse af kandidatbevis 19. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder Eksamensbekendtgørelsen og Karakterskalabekendtgørelsen. Stk. 2. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt, som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS. 9

10 Klage Klage over eksamen 20. Den studerende kan klage over eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), prøveforløbet og bedømmelsen, jf. Eksamensbekendtgørelsens kapitel 7. Stk. 2. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamenen, indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort, eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 4. Universitets afgørelse kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i klagen. Går afgørelsen ud på et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, kan ombedømmelse eller omprøve resultere i såvel en højere som en lavere karakter. Stk. 5. En klager, som ikke har fået medhold i en klage, jf. stk. 1, kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren, indbringe universitets afgørelse af faglige spørgsmål for et at universitetet nedsat klagenævn, jf. Eksamensbekendtgørelsens 36. Klage over retlige spørgsmål 21. Den studerende kan klage over afgørelser truffet i medfør af 20, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Stk. 4. Klager over afgørelser i henhold til stk. 1 kan indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. Eksamensbekendtgørelsens 46. Klage over meritafgørelser 22. Den studerende kan klage over afslag eller delvist afslag på merit og forhåndsmerit, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 8. Stk. 2. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske og udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). 10

11 Stk. 3. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Ikrafttræden 23. Denne studieordning er vedtaget af Det Juridiske Studienævn den 1. juli 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester af kandidatuddannelsen (7. semester) den 1. september 2013 eller senere. Stk. 2. Som overgangsordning besluttes, at studerende, der indskrives på kandidatuddannelsen pr. 1. september 2013 på baggrund af BA (jur.) fra Aalborg Universitet skal følge faget selskabsret på 2. semester af kandidatuddannelsen (8. semester) i stedet for ét 10-ECTS valgfag. Faget afsluttes med en mundtlig eksamen. Denne overgangsordning gælder for alle studerende, der har fulgt BA (jur.)- uddannelsen på baggrund af STO BA-jur eller STO BA-jur med 2010, 2011, 2012 og 2012, dog ikke studerende på sidstnævnte ordning, der har fulgt selskabsret på 6. semester. 24. Stk. 1. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 3. februar 2014 at ændre eksamensformen i civilproces på 7. semester fra mundtlig eksamen til en 3-timers skriftlig eksamen, da faget civilproces som led i overgangsordning samlæses mellem 3. og 7. semester. Stk.2. Det Juridiske Studienævn besluttede på ekstraordinært møde den 9. april 2014, at mundlig eksamen i selskabsret på 8. semester, samt 8. semester. valgfag afvikles med intern censur i F2014. Stk. 3. Studielederen har november 2014 opdateret studieordningens henvisninger til gældende lovgivning. Stk. 4 Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015 at uddybe 6 vedrørende formål i overensstemmelse med den nationale kvalifikationsramme for kandidatuddannelser. 11

12 Illustration over fagelementernes tidsmæssige placering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Fast ejendom Konstituerende Valgfag (Selskabsret) Konstituerende Valgfag Kandidatspeciale Grundlæggende skatteret Konstituerende Valgfag Konstituerende Valgfag Civilproces Konstituerende Valgfag Konstituerende Valgfag 12