Grenå Forbrændingsanlæg

Transkript

1 Grenå Forbrændingsanlæg Fremtidigt ejerskab og drift Skolebakken 7, 1. tv Århus C Telefon: Fax: CVR:

2 1. Indledning Politiske aftaler og valg af organisationsform Udskillelse af Grenå Forbrændingsanlæg Lovlig overdragelse Lovlig selskabsdannelse Myndighedsgodkendelser Konsekvenser for Norddjurs Kommune Konsekvenser for Grenå Varmeværk Amba Konsekvenser for Reno Djurs I/S Konsekvenser for medarbejderne Praktisk gennemførelse Anbefaling /12

3 1. Indledning Norddjurs Kommune er eneejer af Grenå Forbrændingsanlæg, der i dag drives som en del af den kommunale forvaltning. Grenå Forbrændingsanlæg brænder affald af for Reno Djurs I/S og leverer varme til Grenå Varmeværk Amba. Der er ingen elproduktion på anlægget. Advokatfirmaet Energi og Miljø har i august 2007 udarbejde en redegørelse vedrørende de muligheder og konsekvenser, der er forbundet med forskellige fremtidige modeller for drift af Grenå Forbrændingsanlæg. Følgende modeller blev behandlet: Vederlagsfri overdragelse til Grenå Varmeværk Amba Indskud i Reno Djurs I/S Udskillelse til et kommunalt ejet aktieselskab og eventuelt placeret i et holdingselskab med et kommunalt vand- og spildevandsaktieselskab Salg til højstbydende Redegørelsen opregner konsekvenserne af de forskellige organisationsmodeller i forhold til den fremtidige drift af affaldsbehandlingsanlægget. Påvirkningen af Norddjurs Kommunes økonomi, herunder potentiel modregning i bloktilskud, skattemæssige konsekvenser m.m. belyses ligeledes. Der henvises til redegørelsen i dens helhed for detaljerede beskrivelser. Efter redegørelsens behandling på et temamøde i kommunalbestyrelsen, Norddjurs Kommune den 2. oktober 2007, har Norddjurs Kommunes forvaltning besluttet at arbejde videre mod et løsningsforslag, der muliggør, at den fremtidige drift af forbrændingsanlægget kan udøves under indflydelse af Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S og eventuelt med disse to selskaber som ejer af Grenå Forbrændingsanlæg. En sådan model vil tilgodese, at Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S, som hidtidige væsentlige aktører, tildeles afgørende indflydelse på anlæggets fremtidige drift. Norddjurs Kommune har sammen med Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S udarbejdet denne redegørelse, der beskriver en udskillelse af Grenå Forbrændingsanlæg til enten et selvstændigt aktieselskab, hvor aktierne ejes af henholdsvis Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S med 50 % til hver part eller til et interessentskab med henholdsvis Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S som interessenter. 3/12

4 2. Politiske aftaler og valg af organisationsform Aktuelt foreligger der ikke lovkrav om, at kommuner skal udskille kommunale forbrændingsanlæg til aktieselskaber eller kommunale fællesskaber. Kommende EU lovgivning og den aktuelle omorganisering af andre forsyningsområder medfører imidlertid, at affaldssektoren har politisk bevågenhed. Ifølge politisk aftale for affaldssektoren af 21. juni 2007 vil der i økonomisk henseende blive stillet en række krav til affaldsforbrændingsanlæggene. Endvidere vil der efter 2010, hvor EU s nye affaldsrammedirektiv forligger i endelig udgave, eventuelt blive stillet yderligere krav til affaldsforbrændingsanlæggene, herunder om selskabsmæssig udskillelse. De politiske aftaler om affaldssektoren indeholder ikke noget krav om, at kommunerne skal afstå affaldsforbrændingsanlæg. Kommuner må således fortsat og forventelig også i fremtiden eje forbrændingsanlæg direkte eller indirekte via et selskab. Ifølge regeringens lovprogram vil der allerede i indeværende folketingsår slutningen af marts - blive stillet forslag om, at affaldsforbrændingsanlæg i økonomisk henseende skal behandles, som om de var udskilt i selvstændige aktieselskaber. Det indebærer, at regnskabsmæssigt skal driften af forbrændingsanlæg adskilles fra øvrige aktiviteter, der skal udarbejdes åbningsbalance og aflægges regnskab efter årsregnskabsloven for affaldsforbrændingsanlæggene. Endvidere skal ydelser, der udveksles mellem de regnskabsopdelte enheder, ske på markedsvilkår, hvilket skal bekræftes ved en revisorattest. 3. Udskillelse af Grenå Forbrændingsanlæg Udskillelse af Grenå Forbrændingsanlæg til Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba kan gennemføres ved, at Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba etablerer en selvstændig juridisk enhed, for eksempel et interessentskab eller aktieselskab. Selskabet køber herefter Grenå Forbrændingsanlæg af Norddjurs Kommune til en værdi, der modsvares af restgælden i anlægget. Udskillelse af Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab ejet af RenoDjurs I/S og Grenå Varmevæk Amba vil være en fremtidssikret løsning i forhold til de lovgivningsinitiativer, der forventes på affaldsområdet. En udskillelse vil blandt andet betyde, at der udarbejdes åbningsbalance for anlægget, samt at årsregnskabslovens regnskabsprincipper fremover vil finde anvendelse. Hvis udskillelsen sker til et aktieselskab vil udskillelsen forudskikke eventuelle fremtidige selskabskrav. 4/12

5 Udskillelsen af Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab, der ejes af henholdsvis Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba indebærer, at Norddjurs Kommune overdrager ejendomsretten til forbrændingsanlægget til de tilknyttede brugere. Varmeforbrugerne er ejer af Grenå Varmeværk Amba. Affaldsproducenterne dvs. borgerne i henholdsvis Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune er ikke direkte ejer af Reno Djurs I/S. Imidlertid antages det, at fælleskommunale affaldsselskaber som Reno Djurs I/S må betragtes som en specialkommune, hvor der ikke kan overføres midler fra det takstfinansierede affaldsområde til det skattefinansierede område. Hermed bliver forbrugerne indirekte ejer af Reno Djurs I/S. Det skal dog nævnes, at der inden for andre forsyningsområder såsom el, varme og vand er blevet fastsat særlige lovbestemmelser, der forudsætter at kommuner også inden for det skattefinansierede område kan disponere over værdier skabt inden for det takstfiansierede område. Som eksempel kan nævnes lov om kommunernes salg af vand- og spildevandforsyninger, populær betegnet stoploven. Bestemmelserne foreskriver samtidig, at hvis en kommune inden for det skattefinansierede område disponerer over midler fra det takstfiansierede område, beskattes kommunen i form af modregning i bloktilskuddet med 40 eller 60 %. Fordelen ved at lade de tilknyttede brugere overtage ejendomsretten til forbrændingsanlægget er, at forbrændingsanlæggets drift og eventuelle videre udbygning kan ske ud fra brugernes ønske. I det følgende undersøges: Hvorvidt Norddjurs Kommune lovligt kan overdrage Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab, uden andet vederlag end restgælden i anlægget og med henholdsvis Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S som ejer af selskabet. Hvorvidt overdragelsen kræver myndighedsgodkendelser ud over godkendelse i Norddjurs Kommunes byråd. Hvilke konsekvenser overdragelsen har for Norddjurs Kommune, herunder kommunalbestyrelsens fremtidige indflydelse på anlæggets drift og Norddjurs Kommunes økonomi. Hvilke konsekvenser overdragelsen har for Grenå Varmeværk Amba henholdsvis Reno Djurs I/S både for selskabernes økonomi, løbende aftaler og vedtægtsmæssige forhold. Hvilke konsekvenser overdragelsen har for medarbejderne på Grenå Forbrændingsanlæg. 5/12

6 3.1 Lovlig overdragelse Lovgivningen indeholder, i modsætning til hvad der gælder for deponeringsanlæg, ikke noget krav om, at forbrændingsanlæg skal være offentligt ejet. Private, herunder Grenå Varmeværk Amba kan således godt såvel drive som eje offentlige forbrændingsanlæg. Inden for kommunalretten findes en grundsætning om, at kommuner skal handle økonomisk forsvarligt. Norddjurs Kommunes overdragelse af Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab ejet af Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S til en værdi, der modsvarer restgælden i anlægget, kan, hvis anlægget har en højere markedsmæssig værdi, anses som økonomisk uforsvarligt. Norddjurs Kommune har ikke, ved henvendelse til Dong Energy A/S eller andre, afprøvet markedsværdien på Grenå Forbrændingsanlæg, herunder om markedsværdien er højere end restgælden på anlægget. Imidlertid er driften af Grenå Forbrændingsanlæg baseret på et hvile i sig selv princip, hvorfor en køber af anlægget ikke vil have mulighed for at kunne få forrentet en eventuel investering ud over restgælden via et overskud på driften. Samlet må det antages, at restgælden på Grenå Forbrændingsanlæg rimeligvis modsvarer markedsværdien. Selvom markedsværdien på Grenå Forbrændingsanlæg måtte anses som højere end restgælden i Grenå Forbrændingsanlæg, foreligger der dels en administrativ praksis dels en lovpraksis der anerkender, at kommuner kan overdrage forsyningsaktiver til de tilknyttede brugere. I praksis har kommuner uden indgreb fra statsforvaltningen (tidligere statsamterne) vederlagsfrit overdraget aktiver til de tilknyttede forbrugere. Baggrunden for, at kommunernes vederlagsfri overdragelse af forsyningsvirksomhed har været accepteret af de kommunale tilsynsmyndigheder er formentlig, at den kommunale forsyningsvirksomhed som følge af hvile i sig selv princippet ikke bidrager til den kommunale økonomi. Det er endvidere forudsat i lovgivningen, at kommuner lovligt kan overdrage aktiver opbygget via forbrugernes betalinger efter hvile i sig selv princippet vederlagsfrit til de tilknyttede forbrugere. Varmeforsyningslovens 23 l, stk. 4 fastslår, at en kommunes vederlagsfrie overdragelse til selvejende institutioner udløser modregning i kommunens bloktilskud svarende til markedsværdien af de overdragne aktiver, men bestemmelsen indeholder ingen regler om modregning i bloktilskud ved vederlagsfri overdragelse til forbrugerne. Lov om kommuners salg af vand- og spildevandforsyninger populært betegnet stoploven - indeholder en 6/12

7 angivelse af, at kommuner vederlagsfrit kan overdrage kommunal vandforsyning til de tilknyttede forbrugere: Vederlagsfri overdragelse af en forsyning til forbrugerne udløser som udgangspunkt ikke modregning. Dette skyldes, at en overdragelse til forbrugerne må forudsætte at forbrugerne faktisk bliver ejere typisk gennem et andelsselskab (a.m.b.a.). Etablerer forbrugerne en fond eller selvejende institution, vil forbrugerne reelt ikke være ejere og overdragelsen vil derfor være omfattet af bestemmelsen. Grenå Varmeværk Amba aftager i dag varmen fra Grenå Forbrændingsanlæg. Grenå Varmeværk Amba har ved betaling af en omkostningsbestemt varmepris i vidt omfang betalt omkostningerne ved såvel etablering som drift af Grenå Forbrændingsanlæg. Reno Djurs I/S varetager aktuelt affaldsordninger for alle private husstande, sommerhuse og virksomheder på Djursland, driver genbrugsstationer samt behandlingsanlægget i Glatved, der modtager de fleste typer affald. Kompetencen og ansvaret for varetagelsen af disse opgaver er med Statsamtets (nu Statsforvaltningens) godkendelse overladt til bestyrelsen for det fælleskommunale selskab. Norddjurs og Syddjurs Kommuner er interessenter i selskabet. Reno Djurs I/S har indgået aftale, der løber til 2013, med Grenå Forbrændingsanlæg om levering af forbrændingsegnet affald til behandling på anlægget. Reno Djurs I/S udgør ud fra specialkommune betragtningen de tilknyttede affaldsforbrugere. Imidlertid har der som nævnt i de senere år været en tendens i forsyningslovgivningen til at ophæve specialkommunen. Ophævelsen udformes som en forudsat ret for kommunerne til at disponere over takstfinansierede aktiver inden for den skattefinansierede del af kommunens økonomi, når blot kommunen betale en skat i form af modregning i kommunens bloktilskud. Hvis specialkommunen ophæves udgør Reno Djurs I/S ikke længere de tilknyttede forbrugere men derimod henholdsvis Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune. Ved overdragelse af Grenå Forbrændingsanlæg til Reno Djurs I/S overdrager Norddjurs Kommune hermed reelt delvis et aktiv til Syddjurs Kommune. Aktuelt foreligger der ikke forslag om at ophæve specialkommunemodellen for affaldsområdet, således at en kommune inden for det skattefinansierede område kan disponere over aktiver finansieret over affaldstaksterne. 7/12

8 Samlet er det således min vurdering, at Norddjurs Kommune lovligt kan overdrage Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab ejet af Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba til en værdi, der modsvarer restgælden i anlægget. Det gælder også selvom Grenå Forbrændingsanlæg måtte have en markedsværdi, der overstiger restgælden i anlægget. 3.2 Lovlig selskabsdannelse Driften af Grenå Forbrændingsanlæg i et selskab med henholdsvis Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba som ejer, skal ske inden for de rammer, der gælder i henholdsvis varmeforsyningslov og kommunalretten. Endvidere skal der i henholdsvis vedtægterne for Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba være grundlag for, at de to selskaber kan deltage i et selskab, der driver Grenå Forbrændingsanlæg. Spørgsmålet om den vedtægtsmæssige hjemmel behandles nedenfor i afsnit 3.5 og 3.6. Grenå Varmeværk Amba er en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed underlagt varmeforsyningslovens regler. Varmeforsyningsloven indeholder bestemmelser om selskabsmæssig adskillelse i visse situationer. Ingen af disse bestemmelser er til hinder for at Grenå Varmeværk Amba, der driver varmedistribution og varmetransmission, ejer andel i et forbrændingsanlæg, der producerer varme. Varmeforsyningsloven indeholder heller ikke krav om, at selskabet skal organiseres i en bestemt form. Loven udelukker således ikke, at selskabet, der driver Grenå Forbrændingsanlæg, organiseres som et interessentskab frem for et aktieselskab. Det er i den forbindelse dog en forudsætning, at varmetransmissionsledningen, der er placeret på Grenå Forbrændingsanlæg, overdrages til Grenå Varmeværk Amba. Et interessentskab vil således ikke kunne eje en varmetransmissionsledning, jf. varmeforsyningslovens 23 f. Reno Djurs I/S er som et kommunalt fællesskab underlagt kommunalrettens begrænsninger både hvad angår de opgaver interessentskabet kan deltage i, og de organisationsformer selskabet kan anvende. Affaldsforbrænding er en lovlig kommunal aktivitet som Reno Djurs I/S efter kommunalfuldmagten kan deltage i. Affaldsbortskaffelse er såvel i praksis som lov en lovlig kommunal opgave. Deltagelse i et selskab med en privat part om løsning af en lovlig kommunal aktivitet er endvidere lovligt efter kommunalfuldmagten. I lov om kommunale erhvervsvirksomheder er der en række særlige regler om kommunal deltagelse i selskaber. Loven fastslår, at en kommune ikke indirekte via et kommunalt fællesskab kan deltage i et aktie- 8/12

9 selskab. Loven gælder imidlertid alene, hvor kommuner deltager i aktiviteter, der efter kommunalfuldmagten ikke er lovlige aktiviteter, men som lov om kommunal erhvervsvirksomhed giver kommunen lov til at deltage i. Det er først og fremmest salg af tjenesteydelser og produkter baseret på kommunal viden eller forarbejdning af kommunal viden. Lov om kommunal erhvervsvirksomhed er således en udvidelse af kommunalfuldmagten, men ophæver ikke kommunalfuldmagten. Det vil sige, at Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune efter kommunalfuldmagten lovligt kan deltage indirekte i et aktieselskab samme med en privat, der udøver en lovlig kommunal opgave. Samlet er det min vurdering, at Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba lovligt efter varmeforsyningslov og kommunalfuldmagt kan deltage i såvel et interessentskab som aktieselskab der ejer og driver Grenå Forbrændingsanlæg. 3.3 Myndighedsgodkendelser Udskillelsen af Grenå Forbrændingsanlæg kræver ingen generel myndighedsgodkendelse. Kommunestyrelsesloven indeholder ikke krav om, at kommuners overdragelse af aktiver skal godkendes af statsforvaltningen. Ligesom miljøbeskyttelsesloven ikke indeholder krav om, at overdragelse af forbrændingsanlæg kræver myndighedsgodkendelse. Reno Djurs I/S er som et kommunalt fællesskab underlagt kommunestyrelsesloven. Kommunestyrelseslovens 60 fastslår, at statsforvaltningen skal godkende forpligtende samarbejder mellem kommuner og ændringer i samarbejder mellem kommune. Reno Djurs I/S deltagelse i et selskab sammen med andre end kommuner og kommunale fællesskaber vil på baggrund af en udtalelse fra Indenrigsministeriet ikke udløse krav om Statsforvaltningens godkendelse: Et fælleskommunalt affaldsselskab ønskede at deltage som andelshaver i et andelsselskab, der havde til formål at etablere fælles løsningsmodeller omkring transport, deponering, genanvendelse og udvikling af rensningsprocesser vedrørende restprodukter fra røggasrensning. Samarbejdet var etableret efter henstilling fra Miljøstyrelsen om at etablere frivillige løsningsmodeller. Af samarbejdsaftale og vedtægter fremgik, at andelshaverne udover det indbetalte indskud var forpligtet til at indbetale yderligere indskud, hvis der viste sig behov for supplerende kapital, ligesom andelshaverne under visse betingelser hæftede for betalingskrav udover indskuddet. Andelsselskabet bestod udover af kommuner og fælleskommunale selskaber af to elselskaber. Indenrigsministeriet udtalte, at styrelseslovens 60 ikke fandt anvendelse, da andelsselskabet havde andre deltagere end kommuner og kommunale fællesskaber. Derimod var en godkendelse efter lånebekendtgørelsen påkrævet som følge af 9/12

10 pligten til eventuel indbetaling af yderligere indskud. Tilsynsrådet godkendte herefter det fælleskommunale selskabs indtræden i andelsselskabet på nærmere fastsatte vilkår. Selvom Statsforvaltningen ikke efter kommunestyrelseslovens 60 skal godkende Reno Djurs I/S deltagelse i et selskab med Grenå Varmeværk Amba, indebærer lånebekendtgørelsens 10, at en godkendelse vil kunne være påkrævet efter disse regler, hvis Reno Djurs I/S skal indbetale yderligere indskud i selskabet herunder påtage sig en hæftelse. Da selskabet skal overtage restgælden på værket må det antages, at Reno Djurs I/S vil skulle påtage sig en hæftelse i forhold til selskabet. I så fald vil Statsforvaltningens godkendelse være påkrævet efter lånebekendtgørelsens 10. Samlet er det min vurdering, at der alene skal indhentes Statsforvaltningens godkendelse, hvis Reno Djurs I/S skal foretage indskud i selskabet eller påtage sig en hæftelse, jf. lånebekendtgørelsen 10. Uanset om Statsforvaltningens godkendelse er påkrævet, er det min anbefaling, at Statsforvaltningens forudgående udtalelse indhentes forud for Norddjurs Kommunes overdragelse af Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab ejet af Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba. 3.4 Konsekvenser for Norddjurs Kommune Udskillelsen af Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab ejet af Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S indebærer, at kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune mister indflydelsen på driften af anlægget. Fremover vil det være bestyrelsen i det selskab, der ejer forbrændingsanlægget, der har ansvaret og indflydelsen på driften af anlægget. Hvis Norddjurs Kommune forsat ønsker en vis indflydelse på driften af forbrændingsanlægget, ud over den indflydelse kommunen har via deltagelse i Reno Djurs I/S, er det muligt at udforme vedtægterne således, at Norddjurs Kommune fortsat udpeger et eller flere bestyrelsesmedlemmer til selskabet. Udskillelsen af Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab ejet af Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S har nogle konsekvenser for kommunens økonomi. For det første medfører udskillelsen, at kommunen ikke længere vil være direkte ejer af anlægget. Kommunen vil dog fortsat, via interessentskabsandelen i Reno Djurs I/S, have andel i anlægget. For det andet medfører udskillelsen, at mellemregningskontoen på 17,1 mio. kr. vil skulle indfries, idet Norddjurs Kommune ikke længere driver virksomhed med affaldsforbrænding. Selskabet, der overtager forbræn- 10/12

11 dingsanlægget, må således optage et lån for at indfri mellemregningskontoen. Det beløb Norddjurs Kommune modtager skal kommunen enten bruge til ekstraordinært afdrag på de bagvedliggende kommunale lån eller deponere. Det skal i tilknytning til omtalen af de økonomiske konsekvenser af udskillelsen nævnes, at udskillelsen ikke har konsekvenser for Norddjurs Kommunes bloktilskud. De særlige regler i varmeforsyningslovens 23 l og elforsyningslovens 37 om modregning i bloktilskud omfatter ikke varmeproduktionsanlæg. Det skal endvidere nævnes, at udskillelsen heller ikke har skattemæssige konsekvenser forudsat, at det i selskabets vedtægter bestemmes, at indtægterne bortset fra forrentning af en eventuel indskudskapital alene anvendes til værkets formål. 3.5 Konsekvenser for Grenå Varmeværk Amba AFSNITTET UDARBEJDES AF GRENÅ VARMEVÆRK AMBA OG OMTALER FØLGENDE: Vedtægter Varmeaftale Prisloft Forkøbsret til varmetransmissionsledning Driftsaftale om drift af forbrændingsanlægget 3.6 Konsekvenser for Reno Djurs I/S AFSNITTET UDARBEJDES AF RENO DJURS I/S OG OMTALER FØLGENDE: Vedtægter Aftale EU-udbud Økonomi 3.7 Konsekvenser for medarbejderne Konsekvensen for medarbejderne på Grenå Forbrændingsanlæg at anlægget udskilles til et selskab ejet af Reno Djurs I/S og Grenå Varmeværk Amba er, at medarbejderne får ny arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan enten være selskabet eller alternativt placeres medarbejderne enten hos Grenå Varmeværk Amba eller Reno Djurs I/S, der herefter varetager driften af anlægget. Medarbejderne har som følge af virksomhedsoverdragelsesloven pligt til at tage ansættelse i det nye selskab eller i den enhed, hvori de overflyttes. Modsvarende hertil har medarbejderne efter bestemmelserne i virksomhedsoverdragelsesloven en beskyttelse mod afskedigelse og ret til ansættelse på uændrede vilkår. 11/12

12 Hvis der er tjenestemandsansatte blandt medarbejderne på Grenå Forbrændingsanlæg vil disse fortsat skulle være ansat i kommunen, medmindre den pågældende medarbejder opgiver sin tjenestemandstatus. Tjenestemændene kan udlånes af kommunen til selskabet. Medarbejderne vil have ret til at bevare den gældende kommunale overenskomst i resten af overenskomstens løbetid. Når gældende overenskomst er udløbet vil en ny overenskomst kunne være såvel en privat overenskomst som en offentlig overenskomst. 3.8 Praktisk gennemførelse Udskillelsen af Grenå Forbrændingsanlæg til et selskab ejet af Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S vil rent praktisk skulle gennemføres på følgende vis: Vedtagelse i Norddjurs Kommunes byråd om at kommunen ønsker at overdrage anlægget til et selskab ejet af Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S Vedtagelse i bestyrelserne for Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S om at selskaberne ønsker at deltage i et selskab, der ejer og driver Grenå Forbrændingsanlæg Eventuelle ændringer i vedtægterne for Grenå Varmeværk Amba og Reno Djurs I/S Valg af selskabsform for den fremtidige drift Værdiansættelse af forbrændingsanlægget Åbningsbalance for forbrændingsanlægget Norddjurs Kommunes salg af grund og Grenå Forbrændingsanlæg til selskabet til Grenå Forbrændingsanlæg, alternativt indgåelse af lejeaftale Vedtægter for selskabet Valg af medlemmer til selskabets bestyrelse og stiftelse af selskabet Eventuel driftsaftale 4. Anbefaling UDFORMES I SAMRÅD MED RENO DJURS I/S OG GRENÅ VARMEVÆRK AMBA 12/12