FARUM-KOMMISSIONEN Bind 4. Borgmesteren og administrationen
|
|
- Joachim Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FARUM-KOMMISSIONEN Bind 4 Borgmesteren og administrationen
2 Bind 4 Borgmesteren og administrationen Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside ( eller hos Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk ISBN: ISBN: (e-udgave) Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
3 BIND 4 Kapitel 5 Borgmesterens funktioner og habilitet Kapitel 6 Strukturændringer og normeringer Indholdsfortegnelse 5. Borgmesterens funktioner og habilitet Indledning Den retlige ramme Regelsæt Borgmesterfunktionen Borgmesterafgørelse af hastende eller utvivlsomme sager Borgmesterafgørelser efter delegation Delegationsforbud Krav om enstemmighed Andre begrænsninger Annulation og omgørelse Særligt om økonomiudvalget Borgmesterens rettigheder som øverste daglige leder mv Borgmesterens underskrift Lovændringer Information og uddannelse Kommunalt Folkestyre Borgmesterens ledelsesrolle - råd og erfaringer Formandsafgørelser, bemyndigelse og delegation Oversigt over byrådets bemyndigelser til borgmesteren Pasningstilbud (1990)
4 Edb til biblioteker (1991) Brandberedskab (1991) Køb af Farum Hovedgade 5 A (1991) Udlicitering af driftsafdeling (1991) Offentligt tilgængelige postlister (1993) Fordeling og boligplacering af flygtninge (1993) Salg af grund Gammelgårdsvej (1993) Ændring af rådhusets administrative organisation (1994) Ansættelse af forvaltningschefer (1994) Tilpasning af pladskapacitet på fritidsområdet (1995) Ansættelse af forvaltningschef (1995) Ændret administrativ struktur (1996) Færdiggørelse af udbygningen af Stavnsholt Rensningsanlæg (1996) Fredtofteparken (1996) Telefoni (1998) Rammeleasingaftale (1998) Aftale med Columbus IT Partner m.fl. (1998) Skolers vedligeholdelse mv. (1998) Aftale med Farum Boldklub om institutionsdrift (1998) Hjemme pc til medarbejdere (1998) Køb af Furesøgård (1998) Aftale med ISS Juniorservice om institutionsdrift (1998) Skolelandbrug (1998) Sprogskole mv. (1998) Nye møbler og inventar (1998) Lejeaftale med Deloitte & Touche (1999) Nyt stadion (1999) Salg af Fritidsklubben Regnbuen samt byggeret (1999) Salg af Furesø Fritidsgård (1999) Betalingsformidlingsudbud (1999) Køb af Havremarken 14 (Savværksgrunden) (1999) Køb af Rugmarken 37 og Farum Gydevej 62 (1999) Køb af Farum Kaserne (1) (1999)
5 Drift af Farum Park (1999) Pc'er til skolebørn (1999) Ny fritidsklub - Farum Vest (1999) Allonge til aftale med JRS Senior-Service om Lillevang (1999) Salg af Havremarken 14 m.fl. (1999) Farum Hovedgade 80 B (1999) Etablering af Valmuen (1999) Varmtvandsbassin i svømmehallen (1999) Farum Stadion - 2. tribune (1999) Farum Hovedgade 74 (1999) Lejeaftale med FIH om Farum Hallen (2000) Legeplads ved Stavnsholtskolen (2000) Furesøbad (1) (2000) Køb af Farum Kaserne (2) (2000) Aftale med Deloitte & Touche Business Services A/S (2000) Legeplads - Birkhøjmarken (2000) Køb af Fredensborgvej 2 (2000) Overtagelse af Furesøbad (2) (2000) Køb af Akacietorvet (2000) Salg af Gammelgårdsvej 93 og Frederiksborgvej 2 (2000) Køb af Rørmosegård (1) (2001) Farum Kaserne og øvelsesareal (3) (2001) Kollegiebyggeri ved Marie Kruses skole (1) (2001) Køb af Gammelgårdsvej 102 (2001) Salg af Rugmarken 37 (2001) Salg af Farum Gydevej 62 (2001) Leje af Gammelgårdsvej 88 (2001) Mageskifte ved Marie Kruses Skole (2) (2001) Køb af Farum Kaserne - tjenesteboliger (4) (2001) Opførelse af ungdomsboliger - Rugmarken 37 (2001) Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (1) (2001) Samarbejdsaftale med Team Danmark (2001) Køb af Farum Hovedgade 42 (Farum Kro) (1) (2001)
6 Aftale med Falck Securitas om vagttjeneste (2001) Køb af Slangerupvej 2 (2001) Salg af Farum Kaserne (5) (2001) Salg af Rørmosegård (2) (2001) Hensigtserklæring om sundhedsforsikring (2001) Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (2) (2001) Køb af Hjortefarmen (Korsbjerghave) (1) (2001) Salg af Rørmosegård (3) og Hjortefarmen (2) (2002) Svar i tilsynssag (2002) Aftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem (2002) Afvikling af samarbejde med ISS (2002) Tværkommunalt skattesamarbejde (1) (2002) Farum Marina - Forpagtning (1) (2002) Tværkommunalt skattesamarbejde (2) (2002) Farum Marina - Forpagtning (2) Ansættelse af kommunaldirektør (2002) Konsulentbistand fra KL (2002) Optagelse af lån på 750 mio. kr. (2003) Optagelse af lån på 200 mio. kr. (2003) Tilsynssag om rejse- og repræsentationsudgifter i 1998 (2003) Omtale af formandsafgørelser/bemyndigelser Stationsområdet (1991) Udlicitering af driftsafdelingen (1991) Høringssvar til Socialministeriet (1992) Team Danmark byggerier (2001) Kassekredit hos FIH og lån hos BG-Bank (2001) FIH-kassekredit på 250 mio. kr Den foreløbige afgørelse om suspension BG-Bank lån på 200 mio. kr Tilsynsrådets påtalebegæring Straffesagen Garantiforpligtelse (ungdomsboliger) (2001) Ungdomsboliger - undladelse af at benytte 31, stk. 1 (2001)
7 Krav om tilbagebetaling og erstatning (2003) Erstatningskrav fra Kay Wilhelmsen A/S (2004) Forklaringer Sammenfatning og vurdering Borgmesterens rolle i forhold til udvalgene Konkrete sager Sager om hønsehus, støjgener og nedrivning Sag om møbelsalg Sag om plejeboliger Metax-sagen Forklaringer Embedsmænd Byrådsmedlemmer Sammenfatning og vurdering Øverste daglige leder af administrationen Konkrete sager Byrådets ansvar for borgmesterens handlinger (Ulla Andersen-sagen) Borgmesteren som klagemulighed (Sagsbehandlingstid) Begrænsninger i byrådsmedlemmers adgang til embedsværket Underskrift og indgrebsret (sag om lysmaster) Sagsbehandling vedrørende byplanvedtægt og ungdomsboliger Retningslinjer for Farum Kommunes administration Forklaringer Sammenfatning og vurdering Borgmesterens habilitet Den retlige ramme Speciel inhabilitet Generel inhabilitet Farum Boldklub A/S og Foreningen Farum & Erhverv Borgmesterens redegørelse til Farum Byråd om habilitetsspørgsmål Tilsynssager om habilitet i relation til Farum Boldklub A/S Udbud af stadionbyggeri samt salg og udleje af stadion
8 Byggetilladelse til opførelse af lysmaster ved Farum Park Tilladelse til byggeri af en Metax tankstation i Farum Aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i Farum Boldklub A/S mv Tilsynsrådets udtalelse af 20. juni Indenrigsministeriets udtalelse af 11. juli Farum Byråds suspension af borgmester Peter Brixtofte Forklaringer Sammenfatning og vurdering Viceborgmesterens rolle Den retlige ramme Formand for byrådet Bemyndigelser Forklaringer Sammenfatning og vurdering Strukturændringer og personalenormeringer Indledning Den retlige ramme Det faktiske forløb Før Farum-sagens opkomst Rådhusreform 1 (1989) Direktionsmodel og enhedsforvaltning (1990) Rådhusreform 2 (1991) Ny administrativ struktur (1992) Justering af kommunens administrative organisation (1992) Organisationsgennemgang (1993) Farum mod år 2004 (1994) Ordførende direktør (1994) Organisationsændring efter ny udvalgsstruktur (1996) Organisationsændring - økonomi og teknik (1997) Administrerende direktør (1998)
9 Kvalitetsdirektør (2000) Efter Farum-sagens opkomst Efterforløbet Forklaringer Embedsmænd Byrådsmedlemmer Sammenfatning og vurdering
10 Kapitel 5 5. Borgmesterens funktioner og habilitet 5.1. Indledning Kommissionen har inden for de i kommissoriet anførte rammer bl.a. til opgave at undersøge og redegøre for borgmesterens varetagelse af funktionerne som øverste daglige leder af administrationen, formand for økonomiudvalget og formand for kommunalbestyrelsen. Rammen udgøres af de angiveligt kritisable forhold, som er nævnt i medieomtale og offentlig debat samt opregnet som eksempler i kommissoriet. Kommissionen kan også inddrage andre forhold, som er af en sådan karakter, at de må anses for at høre med. Kommissionen har herunder navnlig medtaget tilsynssager og oplysninger fremkommet under gennemgang af kommunens sagsakter, der kan belyse kritikpunkter. 1 Kommissionen er endvidere anmodet om - såfremt det findes hensigtsmæssigt med henblik på at opnå en samlet beskrivelse af alle væsentlige forhold vedrørende Farum Kommune - i beretningen at medtage en gengivelse af, hvad der er blevet afdækket under domstolenes behandling af straffesagerne. Domstolene har herunder taget stilling til en række af borgmesterens dispositioner i Medieomtalen af borgmesterens gøren og laden i undersøgelsesperioden har været omfattende, jf. beskrivelsen i bind 2, kapitel 3. På dette sted er medtaget uddrag af Steen Rønsholdts artikel Om kommunal retskultur i Farumsagens skær, der udover kritik tillige indeholder en retlig tilgang: 3 1 Tilsynsmyndighedernes rolle er et selvstændig emne for undersøgelsen, jf. bind 16, kapitel Det bemærkes, at kommissionen ikke skal tage stilling til Peter Brixtoftes rolle i det omfang, den har været omfattet af anklageskrift mod ham i straffesagerne. Derimod er andres rolle vedrørende de samme forhold omfattet af kommissoriet, jf. kommissoriets punkt Fra Festskrift til Hans Gammeltoft-Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Steen Rønsholdt er professor, dr. jur
11 En mindre dansk kommune med ca indbyggere har igennem en længere årrække været styret af en borgmester med, hvad man kan kalde sognekongeprofil. Borgmesterens partigruppe har absolut flertal i kommunalbestyrelsen, og ved hjælp af dette flertal gennemfører borgmesteren/kommunalbestyrelsen en række visioner for, hvad de opfatter som den fuldkomne mønsterkommune. På en og samme tid forenes relativt lav skatteprocent med et meget højt og i visse henseender utraditionelt serviceniveau. Således pasningsgaranti, personlig computer til alle skolesøgende, årlige udlandsrejser til alle pensionister. En af kommunens særlige satsninger sigter mod at blive center for eliteidræt på absolut højeste internationale niveau. Disse ambitioner omfatter flere idrætsgrene, herunder især fodbold, håndbold og svømning. Særligt fodboldsatsningen tiltrækker sig opmærksomhed. Målet er således at få den private, lokale Farum Boldklub A/S i championsleague. Idrætsindsatsen understøttes af et yderst omfattende og ambitiøst byggeri af fodboldstadion - med plads til tilskuere - svømmehal, indendørs sportsarena etc. Herudover ansættes en række landskendte idrætsfolk til - mod høje lønninger - at profilere kommunen over for offentligheden. Der har i Farumsagen - af forståelige grunde - været klar tendens til at fokusere på borgmesterens rolle. Dette forhold har naturligvis primært grundlag i borgmesterens unikke position og handlingsmønster, men vel også i en opfattelse af kommunalbestyrelsens og de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmers begrænsede muligheder. Imidlertid må man være opmærksom på, at kommunalbestyrelsen faktisk er kommunens ubestridt øverste myndighed, og at der faktisk tilkommer de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer betydelige formelle retlige midler til hævdelse af kommunalbestyrelsens og deres individuelle ansvar og beføjelser. Det skal således pointeres, at borgmesteren ikke i sin egenskab af øverste daglige leder af administrationen har nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren er ikke tillagt instruktionsbeføjelser over for de ansatte i henseende til, hvordan sagerne skal afgøres, eller i henseende til konkrete sagsbehandlingsskridt. I sin egenskab af den kommunale administrations øverste daglige leder skal borgmesteren meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og borgmesteren er - med de begrænsninger, der er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende underlagt kommunalbestyrelsens beslutninger. Når det tilsyneladende i vidt omfang har været muligt for borgmesteren at svække eller neutralisere kommunalbestyrelsen og de enkelte medlemmers retlige positioner, har det formentlig sammenhæng med, at borgmesteren har kunnet støtte sig til en flertalsgruppe i kommunalbestyrelsen, som ikke har stillet store krav til kontrollen med borgmesterens embedsførelse. Borgmesterens faktiske magtpositioner skal formentlig søges i en kombination af en række midler såsom formløs sagsbehandling/beslutningsproces, beskæring af sagernes oplysningsgrundlag, få kommunalbestyrelsesmøder, trænering eller manglende efterkommelse af begæringer om aktindsigt etc. etc. Borgmesterens faktiske magtposition synes at have ført til etablering af en række lukkede kredsløb. Et bestående af borgmesteren og få udvalgte embedsfolk. Et andet bestående af borgmesteren med flertalsgruppe. Et tredje bestående af kommunalbestyrelsen som sådan i forhold til det omgivende samfund med hertil - 9 -
12 hørende kontrolinstanser. Førstnævnte kredsløb omfattende borgmester og embedsfolk kan have været funderet i borgmesterens faktiske indflydelse på de kommunalt ansattes ansættelsesforhold. Det andet kredsløb omfattende borgmester og flertalsgruppe kan være funderet i flertalsgruppens tillid til borgmesteren kombineret med dennes undertrykkelse af og/eller manipulation med oplysninger. Det tredje kredsløb omfattende kommunalbestyrelsen som sådan kan været funderet på en hårdt optrukken blokpolitik i forholdet mellem kommunalbestyrelsens grupperinger kombineret med borgmesterens/administrationens beskæring og/eller trænering af informationsstrømme til kommunalbestyrelsen og især dennes mindretalsgruppe. Endelig synes relationen til det kommunale tilsyn og det omgivende samfund funderet i ovennævnte forhold kombineret med en omverdensrespekt for Farum-modellen, borgmesterens landspolitiske gennemslag 1 samt måske almindelig institutionel ineffektivitet, svaghed og frygt i tilsynssystemet. Tilsynet har således været konfronteret med en landspolitisk kendt og populær profil, som ikke har tøvet med i medierne at udtrykke sin ringeagt for (tilsyns)systemet. Det er i en sådan sammenhæng af afgørende betydning, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem eller mindretal heraf kender og hævder deres retlige position. Om ikke andet vil en sådan vedholdenhed i sidste instans kunne tjene som grundlag for placering af såvel politisk som retligt ansvar. I fortsættelse af bind 3, kapitel 4, om byrådet og borgmesterens opgaver som formand for byrådet behandles i dette kapitel borgmesterens dispositioner efter bemyndigelse fra byrådet, herunder adgang til på byrådets vegne endeligt at afgøre sager (delegation) (afsnit 5.3), snitfladen mellem borgmesterens beføjelser og udvalgenes beføjelser (afsnit 5.4), borgmesterens funktion som øverste daglige leder af den kommunale administration (afsnit 5.5), spørgsmål vedrørende borgmesterens habilitet (afsnit 5.6.) og viceborgmesterens rolle (afsnit 5.7.). Det bemærkes, at Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. januar 1990 til 6. august 2003 har haft fire borgmestre: Peter Brixtofte: Til 20. november 1992 og fra 10. marts 1993 til 13. maj 2002, 1 Smh. vidnet Thorkild Simonsens forklaring i protokol nr. 189, side 2, jf. beretningens bilag
13 Flemming Oppfeldt: Fra 20. november 1992 til 10. marts 1993, 1 Henrik Jerger: Fra 8. februar til 17. februar og Lars Carpens: Fra 13. maj Den retlige ramme Regelsæt Byrådet træffer principielt alle kommunale beslutninger. I praksis ville det dog være en umulighed. Visse beslutninger kan være henlagt til udvalgene efter lovgivningen, og i øvrigt vil beslutninger i meget betydeligt omfang være delegeret til udvalgene og den kommunale forvaltning. Borgmesteren er i almindelighed undergivet byrådets beslutninger, jf. 11, stk. 1, og udvalgsformanden udvalgets beslutninger, jf. 22, stk. 3. Borgmesterens opgaver kan opdeles i opgaverne som formand for byrådet (kommunalbestyrelsen), formand for økonomiudvalget og som administrationens øverste daglige leder. Borgmesteren skal koordinere den kommunale virksomhed og sikre, at forvaltningen fungerer som en enhed. Borgmesterens opgaver er beskrevet i den kommunale styrelseslovs kapitel IV, Kommunalbestyrelsens formand, ( 30-33). Rollen som formand for økonomiudvalget er beskrevet i kapitel III, Udvalg mv., ( 17-18). Styrelseslovens kapitel II, Kommunalbestyrelsen, ( 8, 9 og 11) indeholder også bestemmelser, der vedrører borgmesterens rolle. Der henvises herom til gengivelsen i bind 3, kapitel Styrelsesvedtægten indeholder bestemmelser i kapitel 2, Borgmesteren, ( 3-5) med henvisning til forretningsordenen for så vidt angår byrådsmøder ( 3), jf. gengivelsen i bind 3 kapitel I strukturkommissionens betænkning nr.1434/2004 hedder det i bind 1, side : 1 Peter Brixtofte var skatteminister 19. november januar Fungerende borgmester under Peter Brixtoftes sygeorlov, jf. styrelseslovens 15, stk
14 Som i staten udspringer amters og kommuners legitimitet ved de direkte valg til amtsråd og kommunalbestyrelser samt ved, at den øverste daglige ledelse af den kommunale administration udgår af en politisk ledelse. Kompetencefordeling Det fremgår af styrelsesloven, at en kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen - det vil sige, at ledelsen af og ansvaret for hele den kommunale organisation ligger hos kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan med enkelte undtagelser kræve en hvilken som helst sag forelagt til behandling og afgørelse. Dette afspejler, at de formelle spilleregler for arbejdsdelingen mellem politikere og embedsmænd er præget af den historiske tradition for lægmandsforvaltning. Kompetencen er således samlet hos kommunalbestyrelsen, og det er helt op til kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune at lægge niveauet for de beslutninger, som de selv skal inddrages i. Dog indeholder lovgivningen i visse tilfælde udtrykkeligt delegationsforbud. Borgmesteren er den øverste leder af kommunens administration, og skal i den forbindelse sørge for, at kommunalbestyrelsens beslutninger udføres. Borgmesteren har ikke i sin egenskab af øverste administrative leder nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren har således ikke instruktionsbeføjelse over for ansatte, med hensyn til hvordan sagerne skal afgøres mv. 1 Den kommunale styrelseslovs mest udbredte styreform er et udvalgsstyre, hvor den umiddelbare forvaltning varetages af et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. Borgmesteren er formand for økonomiudvalget, der blandt andet har ansvaret for kommunens økonomi og koordination af kommunens planlægning. I praksis træffer et stående udvalg eller de ansatte i den kommunale eller amtslige administration afgørelse i langt de fleste sager Borgmesterfunktionen Borgmesterfunktionen er beskrevet således i Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af borgmester Peter Brixtofte, jf. beretningens bilag 6: Borgmesteren varetager en række centrale funktioner i kommunestyret og er i den forbindelse i den kommunale styrelseslov tillagt en række stærke beføjelser og kompetencer. 1 Note i det citerede: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommuner og Amtskommuner, maj
15 Borgmesteren forbereder, indkalder og leder således kommunalbestyrelsens møder, jf. den kommunale styrelseslovs 30. Borgmesteren sørger i den forbindelse for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne mindst 3 hverdage inden mødet, jf. den kommunale styrelseslovs 8, stk. 4. Endvidere kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller sager, som ikke giver anledning til tvivl, jf. den kommunale styrelseslovs 31, stk. 2. Borgmesteren er den øverste daglige leder af den kommunale administration. Borgmesteren fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer, ligesom borgmesteren påser sagernes ekspedition og om fornødent udfærdiger forskrifter herfor, jf. i det hele den kommunale styrelseslovs 31, stk. 2. Borgmesteren er endvidere formand for økonomiudvalget, jf. den kommunale styrelseslovs 18, stk. 1. Borgmesteren har desuden en række koordinerende funktioner i kommunestyret, herunder i forhold til udvalgenes virksomhed, jf. den kommunale styrelseslovs 22, stk. 2, og 31 a, stk. 1 og 2, ligesom borgmesteren i medfør af den kommunale styrelseslovs 31 a, stk. 3, kan standse behandlingen af en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag ved skriftligt at pålægge udvalget at indbringe sagen for kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold. Derudover er det borgmesterens pligt at sørge for at sikre ekspeditionen og udførelsen af alle kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger. Borgmesteren er - med de begrænsninger, der følger af lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. den kommunale styrelseslovs 11, stk. 1. Disse stærke kompetencer og beføjelser må sammenholdes med reglerne om borgmesterens vederlæggelse, der giver mulighed for en arbejdsindsats som fuldtidsjob. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at borgmesterens rolle i det kommunale styrelsessystem har en sådan karakter, at den enkelte kommunalbestyrelses muligheder for at varetage sine funktioner er afhængig af borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv. Borgmesterens medvirken er således bl.a. en nødvendig forudsætning for forelæggelsen af sager for kommunalbestyrelsen, herunder de sager, der kræver en beslutning fra kommunalbestyrelsen, og for udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger. Tilsvarende er det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems muligheder for at udøve de rettigheder, det enkelte medlem er tillagt efter den kommunale styrelseslov, afhængig af borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv
16 Det gælder bl.a. retten til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration (retten til sagsindsigt), jf. den kommunale styrelseslovs 9, og retten til at indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender for kommunalbestyrelsen og fremsætte forslag til beslutninger herom (initiativretten), jf. den kommunale styrelseslovs 11, stk. 1. Det er således ministeriets opfattelse, at borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv er en afgørende forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan fungere som øverste ansvarlige for hele den kommunale virksomhed og dermed som demokratisk repræsentativt organ for borgerne i kommunen. Det er i den forbindelse en afgørende forudsætning, at borgmesteren afgiver de oplysninger til kommunalbestyrelsen, kommunalbestyrelsen måtte forlange, og at de oplysninger, borgmesteren afgiver til kommunalbestyrelsen, er korrekte og ikke er vildledende Borgmesterafgørelse af hastende eller utvivlsomme sager Borgmesteren har efter styrelseslovens 31, stk. 1, ret til at træffe afgørelse på byrådets vegne i sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. 1 Sådanne afgørelser betegnes også som (almindelige) formandsafgørelser. Bestemmelsen antages i praksis kun at have et begrænset anvendelsesområde. Erik Harder skriver i Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 132, at lovgiver ikke vedrørende byrådssager, som ikke tåler opsættelse, kan have tænkt på nødsituationer eller katastrofer, hvor der skal handles: For at en sag, og vel at mærke en sag af den størrelse, at den giver anledning til behandling i kommunalbestyrelsen, skal kunne opfylde betingelsen om ikke at tåle opsættelse, må man snarest have for øje, at overskridelsen af en tidsfrist af retlige grunde kan få væsentlige konsekvenser for kommunen, således hvor svarfristen på opsigelsen af en overenskomst er så kort, at indkaldelse af et ekstraordinærtmøde ikke er muligt (Skr ). Om byrådsafgørelser, der ikke giver anledning til tvivl hedder det side : Det er ikke lettere at anvise praktiske eksempler på, at borgmesteren kan afgøre sager på kommunalbestyrelsens vegne med den begrundelse, at de ikke giver anledning til tvivl. Der er tale om en legal bemyndigelse for borgmesteren, og den 1 Udvalgsformanden kan også inden for sit udvalgsområde afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, dog skal borgmesteren forudgående underrettes om afgørelsen af sager, der ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivning er henlagt til udvalget, jf. 22, stk
17 tvivl, der tales om, kan derfor ikke være en politisk usikkerhed med hensyn til, om der vil kunne blive flertal eller ej i kommunalbestyrelsen. I så fald skulle en borgmester med et fasttømret flertal bag sig blot ved at spørge dette kunne afgøre alle sager uden om kommunalbestyrelsen, da tanken om en afstemning i denne ikke kan give ham anledning til tvivl om udfaldet. Bestemmelsens område må snarere søges blandt sager, der på den ene side er utvivlsomme, fordi realiteten er sikret af det kommunale beslutningssystem, men som på den anden side ifølge det formelle system skal afgøres af kommunalbestyrelsen og altså ikke kan delegeres til et udvalg. Eksempler på sager af denne art vil være bevillingssager eller sager, der skal fremsendes til højere myndighed. Om disse sager må man sige, at det sjældent ud fra en retlig betragtning af systemet vil være en ren formalitet, at de skal behandles i kommunalbestyrelsen. Selvom der i en bevillingssag foreligger en indstilling fra vedkommende udvalg og en erklæring fra økonomiudvalget, og selvom disse udvalg har truffet enstemmige beslutninger, kan man ikke sige, at en behandling i kommunalbestyrelsen uden videre er en formalitet, medmindre den er af så underordnet betydning i størrelsesmæssig henseende, at der ikke fra anden side i kommunalbestyrelsen kan tænkes at komme indvendinger mod den prioritering i anvendelsen i midler, som bevillingen er udtryk for. Heller ikke bevillingsansøgninger, der skal dække allerede trufne foranstaltninger, kan uden videre være en formalitet, idet ansvarsspørgsmålet altid vil være tilstede. Det må også erindres, at styrelsesloven indeholder en særlig bestemmelse om bevillinger, der er påbudt ved lov eller anden retsforskrift, og udgifter, der er affødt af sådanne foranstaltninger, er ikke omfattet af borgmesterens beslutningsret (Stl. 40, stk. 2). Det må også bemærkes, at en bevillingsansøgning fra et udvalg, der ikke er indstillet som enstemmig, eller hvor et medlem har taget forbehold om sin stilling ved sagens behandling i kommunalbestyrelsen, ikke er utvivlsom, medmindre det medlem, der er uenig i indstillingen, udtrykkelig frafalder sin ret til at få sagen behandlet i et møde. Konklusionen på det anførte er, at bevillingssager ikke i praksis vil være dækket af borgmesterens bemyndigelse, og det samme vil gælde sager, der skal fremsendes til højere myndighed, idet ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening ført til protokols og protokoludskrift medsendt ved fremsendelsen. Dermed er nemlig den legale mulighed for at hævde, at en sag ikke kan give anledning til tvivl, afskåret. I praksis sker det formentlig, at sager fremsendes efter vedtagelse i økonomiudvalget; men i så fald må borgmesteren fremlægge sagen til efterretning i kommunalbestyrelsen, således at et medlem, der vil ledsage sagens fremsendelse til anden myndighed med en erklæring om sin afvigende mening, får mulighed derfor, og fremsendelsen må derfor ske ved skrivelse, der indeholder oplysning om, at sagen ikke har været behandlet i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministeriet har i en skrivelse af 28. april 1998 udtalt: 1 I medfør af styrelseslovens 31, stk. 1, kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Derimod er der ikke tillagt borgmesteren en ret til at afgøre sager på udvalgenes vegne. Bestemmelsen vedrører således særligt sager, der ikke skal til 1 Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1998 under
18 udvalgsbehandling, eller sager, der har været til udvalgsbehandling, og hvori der foreligger en indstilling til kommunalbestyrelsen. I tilfælde, hvor en sags hastende karakter ikke muliggør en forelæggelse for kommunalbestyrelsen eller vedkommende udvalg, kan borgmesteren dog træffe afgørelse i sagen efter at have indhentet en erklæring fra udvalgets formand, jf. styrelseslovens 22, stk. 2. Endvidere antages det, i tilfælde af at det ikke er muligt at få kontakt til udvalgsformanden, at borgmesteren, såfremt han skønner, at sagen ikke tåler yderligere opsættelse, kan være berettiget til alene at afgøre sagen. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i amtsrådet for en bestemt beslutning, kan derimod ikke danne grundlag for, at amtsborgmesteren træffer beslutning på egen hånd. 1 For sager, der ikke tåler opsættelse, må borgmesteren træffe sin afgørelse efter, hvordan byrådets flertal mest sandsynligt ville have afgjort sagen. 2 Om utvivlsomme sager hedder det i lovkommentaren 2010 side 256: 3 Den betingelse, at en sag ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i kommunalbestyrelsen for en bestemt løsning, er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for, at borgmesteren kan afgøre sagen på egen hånd. Sml. 22, stk. 2, 1. pkt. om tilsvarende adgang for en udvalgsformand til at afgøre sager på udvalgets vegne. Byrådet kan ikke generelt indskrænke borgmesterens lovbestemte kompetence, men kan formentlig generelt foreskrive at enkelte sager eller sagstyper altid skal forelægges for byrådet til afgørelse. 1 I tilsynsrådets udtalelse af 17. november 2003 vedrørende Farum Kommunes bevilling til køb af skilte hedder det: Han må i forbindelse hermed overveje, hvordan kommunalbestyrelsens flertal mest sandsynligt ville have afgjort sagen, og træffe sin afgørelse i overensstemmelse hermed. (Skr. af 16. maj 1986). Den betingelse, at en sag ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i kommunalbestyrelsen for en bestemt løsning, er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for, at borgmesteren kan afgøre sagen på egen hånd. Det er i første omgang borgmesteren, som må afgøre, om lovens betingelser er opfyldt. (176-33,f22,b69). 2 Eksempelvis UfR H: Borgmesteren fandtes at have haft kompetence til at træffe beslutningerne om henholdsvis suspension og afskedigelse [af en skatterevisor] på byrådets vegne, idet han under de foreliggende omstændigheder havde føje til at antage, at sagen ikke gav anledning til tvivl, jf. lov om kommunernes styrelse 31, stk Smh. lovkommentaren 2000, side 143ff
19 Efter gældende styrelseslov i undersøgelsesperioden havde borgmesteren ikke en lovbestemt pligt til efterfølgende at orientere byrådet om afgørelser truffet på byrådets vegne efter 31. I lyset af Farum-sagen tilføjedes ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 et nyt stk. 2, hvorefter formanden senest på førstkommende ordinære møde skal orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet efter denne bestemmelse. 1 I Indenrigs- og Sundhedsministeriets Orientering om ændring af lov om kommunernes styrelse (L 381) af 5. december 2003 hedder det bl.a.: 2 Borgmesteren er efter bestemmelsen forpligtet til at orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet i medfør af styrelseslovens 31, stk. 1. Bestemmelsen medfører ikke en forpligtelse til at forelægge sådanne afgørelser for kommunalbestyrelsen til drøftelse eller med henblik på eventuel beslutning. Ønsker et medlem af kommunalbestyrelsen en drøftelse af afgørelsen på baggrund af den orientering, borgmesteren har givet kommunalbestyrelsen, kan den pågældende i medfør af sin initiativret indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens 11, stk. 1. Ved lovændringen skete der endvidere ved styrelseslovens 50a, stk. 2, 2. og 3. punktum, en præcisering af det kommunale tilsyns mulighed for at sætte en lovstridig beslutning truffet af en borgmester efter styrelseslovens 31, stk. 1, eller som formand for økonomiudvalget efter 22, stk. 2, ud af kraft og i øvrigt træffe bestemmelse om suspension under behandlingen af sagen. 3 Det hedder herom i de almindelige bemærkninger til lovforslaget: For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt sanktioner kan rettes mod borgmesteren,, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilslutte sig Ekspertudvalgets henstilling om, at det præciseres i selve loven, at borgmesterens afgørelse på kommunalbestyrelsens vegne efter 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse af sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, i overensstemmelse med gældende ret kan annulleres eller suspenderes. 1 Se betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, side , hvor det bl.a. hedder: såfremt betingelserne i styrelseslovens 31, stk. 1, er opfyldt, kan borgmesteren træffe meget vidtrækkende beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne i medfør af bestemmelsen. På denne baggrund finder Ekspert- gruppen det mest hensigtsmæssigt, at der indføres pligt for borgmesteren til at orientere kommunalbestyrelsen, når borgmesteren har anvendt sin kompetence i medfør af 31, stk. 1, til at afgøre sager på kommunalbestyrelsens vegne. Ekspertgruppen finder det endvidere ønskeligt, at der indføres en pligt for borgmesteren til at orientere den øvrige kommunalbestyrelse senest på det førstkommende ordinære møde Se herom betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, side
20 I tilfælde, hvor udvalgenes beslutning i en sag efter lovgivningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen, foreslås en tilsvarende adgang til annullation og suspension at gælde for beslutninger truffet på udvalgets vegne af formanden for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse i sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, Borgmesterafgørelser efter delegation I det følgende sondres mellem tilfælde, hvor en borgmester (eller viceborgmester) på byrådets vegne bemyndiges til at undersøge forhold og gennemføre forhandlinger med henblik på senere forelæggelse for byrådet til endelig stillingtagen, herunder f.eks. til en underskrevet kontrakt indgået med forbehold af byrådets godkendelse, og tilfælde, hvor der i form af delegation gives borgmesteren bemyndigelse til at træffe endelig beslutning, dvs. uden senere forelæggelse for byrådet til godkendelse, men evt. til orientering. Situationer hvor borgmesteren uden forelæggelse for byrådet, men evt. efter drøftelse i økonomiudvalget med henblik på sikring af politisk opbakning, iværksætter undersøgelser og forhandlinger, der fører frem til et beslutningsgrundlag, der herefter forelægges økonomiudvalg og byråd for endelig stillingtagen, falder uden for emnet. Der kan således udover de lovbestemte beføjelser efter styrelseslovens 31 i almindelighed ved delegation tillægges borgmesteren og udvalgsformanden kompetence til at træffe beslutninger på henholdsvis byrådets og udvalget vegne. I forhold til forvaltningen er delegation allerede af praktiske grunde en nødvendighed. Delegation fra byrådet til borgmesteren kan i praksis forekomme i forbindelse med enkeltstående bemyndigelser til indenfor nærmere afgrænsede rammer at indgå aftaler med andre offentlige myndigheder eller private. Byrådet kan endvidere bemyndige borgmesteren til at afslutte en sag, som byrådet ikke har fået færdigbehandlet i sit møde. 1 Der er i lovgivningen forbud mod delegation af visse afgørelser ligesom der i øvrigt i teori og praksis er opstillet nogle begrænsninger. 1 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 83, og betænkning nr. 894/1980, Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv., side
21 Delegationsforbud En række beslutninger efter styrelseslovens 40, 41 og 45 om budget og regnskab, bevillinger, låneoptagelse og garantiforpligtelser samt visse takstfastsættelser er henlagt til byrådet og forudsættes truffet før foranstaltningerne iværksættes. 1 For så vidt angår 40, stk. 2, bemærkes undtagelsen i 3. punktum: 40, stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt.... Af lovkommentaren 2010, side 265, fremgår følgende: 2 Hvis borgmesteren konstaterer, at en udgift er afholdt uden den fornødne bevillingsmæssige hjemmel, påhviler det ham at forelægge bevillingsspørgsmålet for kommunalbestyrelsen. Dette gælder også dispositioner, som om fornødent kan foretages uden bevilling, fordi de er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift. Mogens Heide-Jørgensen anfører i Den kommunale interesse, 1993, side 322, under kritisk omtale: 3 Bevillingsmagt kan efter tilsynspraksis ikke delegeres. End ikke en enig kommunalbestyrelse kan overlade selv bevilling af små beløb til økonomiudvalget. Mogens Heide-Jørgensen anfører videre side : 4 God orden taler for at bevillingsbeslutning tages før og ikke efter den aktivitet, udgiften angår. Men det beror på en konstruktion, at det skulle være kommunalbestyrelsen forbudt efterfølgende at lade kommunen dække regningen. Finder 1 Se Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 2002 under , hvor det bl.a. hedder: Af den kommunale styrelseslovs 40, stk. 2, 1. pkt., fremgår det endvidere, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Hertil udtalt, at bestemmelsen indeholder et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Alle sager om meddelelse af bevillinger skal således behandles i kommunalbestyrelsen. (Skrivelse af 5. juli 2002). Se også om bevilling sagerne (skrivelse af 30. juni 2000) og og (skrivelser af 7. februar 2005). Se endvidere om betalinger efter styrelseslovens 41 a sag (skrivelse af 1. februar 1995) og om socialudvalgets kompetence sag (skrivelse af 24. november 1987). 2 Ordlyden svarer til lovkommentaren 2000, side Se også side Se også side 368f
22 kommunalbestyrelsen, at en advokatundersøgelse har været nyttig for kommunen eller at kunstneriske arrangementer har gavnet den ved at tiltrække turister, vil et tilsynsindgreb enten få karakter af en værgemålsmæssig ressourcebeskyttelse eller af et interessetilsyn, som det ikke har hjemmel til at påtage sig. Der er ingen grund til, at kommunalbestyrelsen går i den terminologiske fælde, hvorefter kommunal interesse = forudgående sikring af interessen. Kommunalbestyrelsen må når som helst kunne vurdere en aktivitets nytte for lokalsamfundet under politisk ansvar for vælgerne Der henvises i øvrigt til bind 13, kapitel , om byrådets adgang til at give bemyndigelse til økonomiudvalget og de stående udvalg og om udvalgenes mulighed for at delegere dispositionskompetence og -ansvar videre til den kommunale forvaltning, institutionsledere mv. Efter Farum-sagen blev der i 41, stk. 2, indføjet hjemmel til i lånebekendtgørelsen at fastsætte bestemmelse om, at beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af byrådet, jf. nærmere herom i bind 13, kapitel I Indenrigs- og Sundhedsministeriets Orientering om ændring af lov om kommunernes styrelse (L 381) af 5. december 2003 hedder det herom: Kommunalbestyrelsens godkendelse af særlige grupper af leje- og leasingaftaler ( 41, stk. 2) Gældende ret Efter styrelseslovens 41 træffes beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser, med mindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet, af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan således som udgangspunkt ikke delegere sin kompetence til at træffe disse beslutninger til et udvalg eller den kommunale administration. Bestemmelsen forudsætter, at spørgsmålet om optagelse af et lån og påtagelse af en garantiforpligtelse forelægges kommunalbestyrelsen forud for optagelsen af lånet eller påtagelsen af garantiforpligtelsen. Der gælder derimod efter de gældende regler ikke noget delegationsforbud for beslutninger om andre dispositioner end låntagning, uanset om disse i deres konsekvenser kan minde om låntagning. Efter 1. januar 2004 Med den nye bestemmelse i styrelseslovens 41, stk. 2, bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om Lov nr. 381 af 28. maj
23 indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen er vedtaget under hensyn til, at leje- og leasingaftaler kan være et alternativ til lån og indebære de samme forpligtelser som lånoptagelse. Der er i øvrigt som udgangspunkt fri adgang til delegation inden for kommunestyret Krav om enstemmighed I betænkning nr. 894/1980, Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv., hedder det side 130: Konklusionen må herefter være, at sædvanlige formandsbemyndigelser i overensstemmelse med almindeligt gældende regler for kollegiale organer kan besluttes med sædvanligt flertal, hvorimod videregående delegationer til formanden formentlig kun er tilladelige, hvis der ikke fremkommer protester herimod. Det hedder i Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 61, med henvisning hertil, at det formentlig må antages, at delegation til kommunalbestyrelsens formand eller et udvalgs formand forudsætter enighed herom i henholdsvis kommunalbestyrelsen og udvalget. Det hedder side 71 som begrundelse bl.a.: Når henlæggelse af videregående beføjelser til formanden mod et mindretals protest formentlig må anses for udelukket, skyldes det den uligevægt, der herved ville opstå i den politiske repræsentation. Formanden ville hermed få en politisk indflydelse af en anden og stærkere karakter, end ved en delegation til administrationen Formanden ville nemlig få ret til at træffe afgørelser, hvilket han ikke får ved en delegation til administrationen. Det hedder i lovkommentaren 2010, side, 257: Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver borgmesteren videregående bemyndigelse til at afgøre sager, end der følger af [ 31,] stk. 1, forudsat at det ikke er i strid med lovgivningen, og at der i kommunalbestyrelsen er enighed herom, jf. Espersen, Delegation, side Om delegation henvises i øvrigt til betænkning 890/1984 side 128ff, herunder side 135 om Delegation til borgmesteren
24 Det hedder videre i lovkommentaren, side 261, med henvisning til ovennævnte og ministeriel skrivelse af 7. august 1997: 1 overladelse af afgørelseskompetencen til administrationen fra kommunalbestyrelse eller økonomiudvalg kan ske ved almindelig flertalsbeslutning, mens delegation af kompetence til borgmesteren antages at kræve enighed I overensstemmelse hermed hedder det i Martin Basse og Oluf Jørgensen: Kommunal Forvaltning 2003, side 152f, efter omtale af formandsafgørelser (sager af hastende eller utvivlsomme sager): 2 Derudover kan kommunalbestyrelsen bestemme, at borgmesteren kan afgøre andre sager på kommunens vegne (delegation). Borgmesteren kan få en bemyndigelse, f.eks. til at føre og afslutte nogle forhandlinger inden for rammer sat af kommunalbestyrelsen. Hensynet til offentligheden og mindretal gør, at der kræves enighed i kommunalbestyrelsen for at delegere afgørelser til borgmesteren, der går ud over de almindelige formandsbeføjelser. Med samme begrænsninger kan økonomiudvalget delegere sine sager til borgmesterens afgørelse. Hvis en bemyndigelse til afslutning af en sag alene vedrører rent udfyldende detailbeslutninger vil det begrebsmæssigt ikke være en delegation. Indenrigsministeriet udtalte sig herom i skrivelse af 18. marts Det hedder i referatet: Om bemyndigelse til at udforme en udtalelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at hvis der i forbindelse med amtsrådets behandling af et udkast til besvarelse af en høring fra Indenrigsministeriet fremkommer sådanne ændringsforslag eller bemærkninger til udkastet, at det ikke er muligt på mødet at nå frem til en affattelse af besvarelsen, må nyt udkast til besvarelse forelægges amtsrådet i et kommende møde. Er der imidlertid alene tale om enkelte, konkrete ændringer, der ikke kan foretages på mødet på grund af manglende oplysninger eller lignende, kan amtsrådet efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke være afskåret fra at bemyndige amtsborgmesteren eller vedkommende udvalg til at foretage sådanne nærmere angivne ændringer, medmindre disse må anses for at være af væsentlig betydning for besvarelsen. 1 Skrivelsen af 7. august 1997 er refereret i Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1997 under : delegation af afgørelseskompetence fra økonomiudvalget til administrationen antages alene at kræve almindeligt flertal i udvalget, mens delegation fra økonomiudvalget til udvalgets formand antages at kræve enighed blandt udvalgets medlemmer. På samme måde antages det, at delegation af afgørelseskompetence fra kommunalbestyrelsen til administrationen alene kræver almindeligt flertal, mens delegation fra kommunalbestyrelsen til formanden for kommunalbestyrelsen kræver enighed. 2 Jf. i øvrigt afsnit med citat af samme forfatteres fremstilling fra Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1992 under Se også Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 152f
25 I denne forbindelse henvist til Preben Espersen, Delegation i kommunestyret (1985), side 40, hvor det er anført, at det, selv hvor der må antages at gælde et delegationsforbud, næppe kan være ganske udelukket, at rent udfyldende detailbeslutninger overlades til andre. Endvidere henvist til betænkning nr. 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., side 125 f., hvor det er anført, at sådanne situationer ikke bør beskrives som en delegation, men som en bemyndigelse til afslutning af en sag, idet beslutningsretten er konkretiseret og har sammenhæng med noget mere (praktisk) udførende. På denne baggrund fandt Indenrigsministeriet ikke, at amtsrådet havde handlet ulovligt ved på et møde at have overladt det til økonomiudvalget at foretage en nærmere angiven ændring i det i øvrigt af amtsrådet vedtagne forslag til besvarelse. Da der var tale om amtsrådets afgivelse af en udtalelse over for en anden myndighed, har det dog påhvilet amtsborgmesteren at sikre, dels at medlemmerne på amtsrådets møde havde mulighed for at få tilført beslutningsprotokollen en afvigende mening med henblik på medsendelse til Indenrigsministeriet, dels at medlemmerne efterfølgende blev orienteret om den endelige affattelse af amtsrådets besvarelse i sagen. Der var derfor ikke behov for at afholde nyt møde om sagen ligesom der - i hvert fald i den situation - næppe kan opstilles krav om enstemmighed. Der henvises endvidere til Indenrigsministeriets udtalelse i skrivelse af 30. juni Det hedder i referatet bl.a.: 1 Udtalt, at der som udgangspunkt er fri adgang til delegation inden for kommunestyret. Det forhold, at kommunalbestyrelsen er angivet som det kompetente organ i lovgivningen, indebærer således ikke, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at overlade udøvelsen af kompetencen til et kommunalt udvalg eller til kommunens administration, medmindre andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen. Når kommunalbestyrelsen i den kommunale styrelseslov er angivet som det kompetente organ indebærer dette imidlertid et delegationsforbud. Dette skal ses i sammenhæng med, at reglerne i styrelsesloven - til forskel fra anden lovgivning, der beskriver kommunalbestyrelsens kompetence - vedrører indretningen af det kommunale styrelsessystem, herunder fastlæggelsen af de indbyrdes kompetenceforhold mellem de kommunalpolitiske organer. Endvidere udtalt, at det - uanset at det ikke er fastsat eller forudsat i den pågældende lovgivning - i visse tilfælde kan følge af en sags beskaffenhed, at behandlingen af sagen skal ske i kommunalbestyrelsen i et møde og således ikke kan overlades til et udvalg eller til kommunens administration. Det kan bl.a. være tilfældet for så vidt angår sager, der vedrører den samlede kommunalbestyrelse 1 Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 2000 under Sagen vedrørte folkeoplysningslovens 24, stk
Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen.
NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Parlamentariske aspekter ved arbejdet som borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence
Læs mereREBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN
REBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Udvalget For Kultur og Fritid Forretningsorden for fagudvalgene i Rebild Kommune 1. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Konstituering...3 Udvalgets møder...3 Dagsorden, fremlæggelse...3
Læs mereForretningsorden for xxx udvalget i Gladsaxe med virkning fra xx.xx.xxxx
Forretningsorden for xxx udvalget i Gladsaxe med virkning fra xx.xx.xxxx J. nr. 00.22.02A30 Sags nr. 2017/08143 009 Side 1 af 7 Valg af formand og næstformand 1 stk. 1. Det første møde i udvalgets funktionsperiode
Læs mereForretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse
Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse Politiske udvalgs møder... 2 Forespørgelser... 2 Pressekontakt og formidling af beslutninger... 3 Dagsorden... 3 Udsendelse
Læs mereRanders Byråd Laksetorvet 8900 Randers C
Randers Byråd Laksetorvet 8900 Randers C 06-12- 2010 TILSYNET Statsforvaltningen modtog den 5. oktober 2009 en henvendelse fra byrådsmedlem Mogens Nyholm, der er formand for Randers Byråds udvalg for miljø
Læs mereREBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN
REBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN FOR ØKONOMIUDVALGET INDHOLDSFORTEGNELSE Konstituering... 3 Udvalgets møder... 3 Dagsorden, fremlæggelse... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...
Læs mereSAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION
SAMSPILLET I EN POLITISK LEDET ORGANISATION Egedal Byråds seminar fredag den 15. april 2016 Eftermiddagens emner Arbejdsdelingen i den politiske organisation Borgmesterens og udvalgsformændenes roller
Læs mereUDKAST. til. Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Valgperioden
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ledelsessekretariatet FORRETNINGSORDEN UDKAST til Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Valgperioden 2018-2021 Formand og næstformand 1.
Læs mereByrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december Forslag til forretningsorden for Køge Byråd
Byrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 Forslag til forretningsorden for Køge Byråd 2018-2021 Forretningsorden for Køge Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog
Læs mereSagsnr Forretningsorden for Børne- og Ungdomsudvalget. Dokumentnr Konstituering
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 15-12-2017 Forretningsorden for Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr. 2017-0389176 Dokumentnr. 2017-0389176-1 Konstituering 1.
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. bestyrelsen. for I/S NORDFORBRÆNDING. 6. december 2001
FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen for I/S NORDFORBRÆNDING 6. december 2001 Side 1 Indhold Bestyrelsens konstituering... 3 Bestyrelsens møder... 3 Udsendelse af dagsorden... 4 Beslutningsdygtighed, mødeledelse
Læs mereTil Økonomiudvalget 19. november Notat om ansvarsfordelingen mellem Økonomiudvalget og borgmestrene.
Økonomiforvaltningen NOTAT Til Økonomiudvalget 19. november 2015 Notat om ansvarsfordelingen mellem Økonomiudvalget og borgmestrene. Baggrund Økonomiudvalget har på mødet den 17. november 2015 anmodet
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ØKONOMIUDVALGET SAMT DE STÅENDE UDVALG
FORRETNINGSORDEN FOR ØKONOMIUDVALGET SAMT DE STÅENDE UDVALG Indhold Formand og næstformand...3 Udvalgets møder...3 Udsendelse af dagsorden...4 Beslutningsdygtighed, godkendelse af dagsorden og mødeledelse...5
Læs mereTil gruppeformandskredsen. Sagsnr Dokumentnr Gennemgang af ØIM udtalelse
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til gruppeformandskredsen Gennemgang af ØIM udtalelse I det følgende gennemgås konklusionerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets generelle udtalelse af 30. juni 2017 om den kommunale
Læs mere1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10.
Forslag til ny Forretningsorden Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007
FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....
Læs mereForretningsorden for Social- og Sundhedsudvalget
Forretningsorden for Social- og Sundhedsudvalget I henhold til lov om kommunernes styrelse 20, stk. 3 fastsættes følgende forretningsorden for Social- og Sundhedsudvalget. 1 Social- og Sundhedsudvalget
Læs mereForretningsorden for Faxe Byråd
Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager skal medmindre
Læs mereÆldre- og Handicapudvalgets forretningsorden
11. december 2013 Init.: lkj Ældre- og Handicapudvalgets forretningsorden Kap. 1 Konstituering Udvalget afholder konstituerende møde efter byrådets konstituerende møde. På det konstituerende møde vælger
Læs mereNormalforretningsorden for kommunalbestyrelser
Normalforretningsorden for kommunalbestyrelser Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre
Læs mereForretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune
Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede
Læs mereForretningsorden for Haderslev Byråd
Forretningsorden for Haderslev Byråd (Gældende fra den 1. januar 2018) Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 2 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og
Læs mereGuldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F. Kommunens sagsnr. 15/34881
Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F 2015-33822 Dato: 27-11-2017 Kommunens sagsnr. 15/34881 Ankestyrelsen Henvendelse vedrørende Guldborgsund Kommunes fastsættelse af vederlag til stedfortrædere
Læs mereForretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.
Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.
Læs mereForretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse
Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.
Læs mereForretningsorden for Næstved Byråd
Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereForretningsorden for Børne- og Uddannelsesudvalget
Forretningsorden for Børne- og Uddannelsesudvalget I henhold til lov om kommunernes styrelse, 20, stk. 3, fastsættes følgende forretningsorden for Børne- og Uddannelsesudvalget. 1 Børne- og Uddannelsesudvalget
Læs mereHolbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes
Læs mereForretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd
Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles
Læs mere2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.
2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Resumé: udtalt, at det forhold, at et på mødet omdelt afstemningstema ikke har været tilgængeligt
Læs mereF O R R E T N I N G S O R D E N F O R. Forretningsudvalget. I Region Nordjylland
F O R R E T N I N G S O R D E N F O R Forretningsudvalget I Region Nordjylland I N D H O L D Udvalgets møder 1 Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Undtagelsesvis kan enkeltsager dog afgøres på grundlag
Læs mereBeskæftigelsesudvalget FORRETNINGSORDEN
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesudvalget Indledning FORRETNINGSORDEN Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er én ud af syv forvaltninger i Aalborg Kommune. Som følge af ny lovgivning
Læs mereMarts Forretningsorden. for Svendborg Byråd
Marts 2007 Forretningsorden for Svendborg Byråd Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 2 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...
Læs mereForretningsorden for Børne- og Uddannelsesudvalget
Forretningsorden for Børne- og Uddannelsesudvalget 2018-2021 I henhold til lov om kommunernes styrelse, 20, stk. 3, fastsættes følgende forretningsorden for Børne- og Uddannelsesudvalget. 1 Børne- og Uddannelsesudvalget
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3
INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD
BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede
Læs mereStk. 3. Udvalgets næstformand forbereder, indkalder og leder udvalgets møder ved overborgmesterens kortvarige forfald.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat Forretningsorden for Økonomiudvalget (Valgperioden 2018-2021) Udvalgets formand og næstformand 1. Overborgmesteren er født formand
Læs mereForretningsorden for Ringsted Byråd
Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.
Læs mereForretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.
Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereVejledning om delegation
UDKAST af 27. november 2013 Vejledning om delegation 1 / 8 1. Kommunalbestyrelsens beslutningskompetence og muligheder for delegation til udvalg og forvaltning i henhold til planloven 1.1 Baggrund for
Læs mereFoto: Colin Seymour. Forretningsorden Udvalget for Økonomi og Erhverv
Forretningsorden Udvalget for Økonomi og Erhverv Foto: Colin Seymour Udvalget for Økonomi og Erhverv 1. Udvalget består af borgmesteren og otte af byrådets øvrige medlemmer jf. Styrelsesvedtægten for Varde
Læs mereSORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN
Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for
Læs mereForretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse
Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan
Læs mereForretningsorden for Aabenraa Byråd
Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...
Læs mereForretningsorden for Børn- og Ungeudvalget
Forretningsorden for Børn- og Ungeudvalget Januar 2006 1 Udvalgets møder Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Dog kan udvalget i særlige tilfælde beslutte, at en sag kan afgøres ved skriftlig cirkulation,
Læs mereForretningsorden for Børn- og Ungeudvalget
Forretningsorden for Børn- og Ungeudvalget Januar 2018 1 Udvalgets møder Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Dog kan udvalget i særlige tilfælde beslutte, at en sag kan afgøres ved skriftlig cirkulation,
Læs mereForretningsorden for Kulturudvalget. I henhold til Lov om kommunernes styrelse 20, stk. 3 fastsættes følgende forretningsorden for Kulturudvalget.
Forretningsorden for Kulturudvalget I henhold til Lov om kommunernes styrelse 20, stk. 3 fastsættes følgende forretningsorden for Kulturudvalget. 1 Kulturudvalget består i henhold til Styrelsesvedtægtens
Læs mereForretningsorden for Kommunalbestyrelsen Langeland Kommune. (Gældende pr. 1. april 2018)
Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen Langeland Kommune (Gældende pr. 1. april 2018) Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse
FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af
Læs mereDirektionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR RINGSTED BYRÅD.
FORRETNINGSORDEN FOR RINGSTED BYRÅD. Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.
Læs mereAssens Byråds Forretningsorden
Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles
Læs mereForretningsorden for Hørsholm Kommune
Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR THISTED KOMMUNALBESTYRELSE [Forside tilføjes efter forretningsordens godkendelse i rette digitalt format]
FORRETNINGSORDEN FOR THISTED KOMMUNALBESTYRELSE [Forside tilføjes efter forretningsordens godkendelse i rette digitalt format] 1 Januar 2018 Sagsnummer 00.01.00-A10-15-00 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens
Læs mereForslag til forretningsorden for Sundheds- og Kulturudvalget.
Punkt 1. Forslag til forretningsorden for Sundheds- og Kulturudvalget. 2013-46831. Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender forslag til Forretningsorden for Sundheds- og Kulturudvalget.
Læs mereForretningsorden for Kolding Byråd.
Forretningsorden for Kolding Byråd. Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereForretningsorden VEJEN BYRÅD
Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,
Læs mereForretningsorden for Byrådet
Initialer: ANE Sag: 306-2014-4887 Dok.: 306-2014-63165 Oprettet: 18. marts 2014 Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles
Læs mereForretningsorden for Faxe Byråd
Tekst der tilføjes i forretningsordenen er markeret med blåt Tekst der slettes i forretningsordenen er markeret med rødt Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog
Læs mereLEDELSESSEKRETARIATET vordingborg.dk FORRETNINGSORDEN KOMMUNALBESTYRELSEN FOR
LEDELSESSEKRETARIATET vordingborg.dk FORRETNINGSORDEN KOMMUNALBESTYRELSEN FOR 2018-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Forretningsorden Udgivet af Vordingborg Kommune 2018-2021 Udarbejdet
Læs mereVejle Kommune Skolegade Vejle
Vejle Kommune Skolegade 1 7100 Vejle Kommunens j.nr. 00.27.02-K03-20-16 Forretningsorden for Vejle Byråd Ankestyrelsen har den 19. december 2017 anmodet byrådet i Vejle Kommune om en udtalelse vedrørende
Læs mereVEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER
VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.
Læs mereForretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune
Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Vordingborg Kommune
FORRETNINGSORDEN for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Vordingborg Kommune Godkendt på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den.. 2 Valg til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1 Udvalgets
Læs mere1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.
Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune
FORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: Byrådets møder 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 4 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse 4 Udvalg
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD
FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes
Læs mereTelefonnotat Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med formøder med deltagelse af borgmester og gruppeformænd
Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-11230 Doknr. 187075 Dato 06-01-2014 Telefonnotat Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med formøder med
Læs mereForretningsorden for Thisted Byråd
Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Randers Byråd
FORRETNINGSORDEN for Randers Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereByrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse, 10.
Forretningsorden for Helsingør Byråd Byrådets møder 1 Byrådets ordinære møder afholdes sædvanligvis på Rådhuset i Helsingør. Tidspunktet for disse møders afholdelse fastsættes af Byrådet og offentliggøres
Læs mereBILAG 5. Forretningsorden. Side 1
BILAG 5 Forretningsorden Side 1 14. oktober2019 FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSE INDSAMLING PÅ TVÆRS I/S Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konstituering...3 2. Mødeafholdelse...3 3. Dagsorden...3 4. Afvikling
Læs mereForretningsorden for forretningsudvalget i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Forretningsorden for forretningsudvalget i Region Midtjylland Forretningsudvalget
Læs mereRegulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune
Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune Opgaver til selvstændig opgavevaretagelse 1. I henhold til 65d, stk. 2, nr. 10, i lov om kommunernes styrelse henlægger Københavns Borgerrepræsentation følgende
Læs mereForretningsorden for Hjørring Byråd
Forretningsorden for Hjørring Byråd 1 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereForretningsorden for Økonomiudvalget
Forretningsorden for Økonomiudvalget 1 Udvalgets møder Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Dog kan udvalget i særlige tilfælde beslutte, at en sag kan afgøres ved skriftlig cirkulation, såfremt der
Læs mereMarianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.
Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE
FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,
Læs mereForretningsorden for Aabenraa Byråd
Forretningsorden for Aabenraa Byråd Godkendt den 28. februar 2018 Byrådets møder 1. Byrådet træffer beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen
Læs mereForretningsorden for Folkeoplysningsudvalget
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Forretningsorden for Folkeoplysningsudvalget Regler for Folkeoplysningsudvalgets virke i Københavns Kommune er fastlagt i folkeoplysningslovens 34-39
Læs mereSyddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.
Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs
Læs mereForretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune
Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i
Læs mereForretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark
Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende
Læs mereForretningsorden for Allerød Byråd
Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsordenen er udarbejdet i henhold til lov om kommunernes styrelse 2, stk. 4. Byrådets møder Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte
Læs mereForretningsorden. for. Fredensborg Byråd
Forretningsorden for Fredensborg Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog beslutte at behandle enkelte sager for lukkede døre. Stk. 2. Byrådet behandler følgende sager for lukkede døre, medmindre
Læs mereForretningsorden. Godkendt af Byrådet den 22. april 2014 og den 20. maj Tlf Telefax Ved Fjorden Ringkøbing
Forretningsorden Godkendt af Byrådet den 22. april 2014 og den 20. maj 2014 Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Tlf. 9974 2424 Telefax 9975 9909 E-mail: videnogstrategi@rksk.dk Hjemmeside: www.rksk.dk 1 Byrådets
Læs mereDokument. nr Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune
Dokument. nr. 710-2018-220650 Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR BY- OG KULTURUDVALGET
FORRETNINGSORDEN FOR BY- OG KULTURUDVALGET Januar 2018 Sagsnr.: 00.22.00-P24-1-17 1/5 1 Udvalgets møder Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Dog kan udvalget i særlige tilfælde beslutte, at en sag kan
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET
FORRETNINGSORDEN FOR ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET Januar 2016 1/5 1 Udvalgets møder Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Dog kan udvalget i særlige tilfælde beslutte, at en sag kan afgøres ved skriftlig
Læs mereStatsforvaltningens brev af 18. november 2008 til en borger
Statsforvaltningens brev af 18. november 2008 til en borger Denne sag vedrører spørgsmålet om lovligheden af en indkaldelse til et ekstraordinært møde i et stående udvalg. Det er statsforvaltningens opfattelse,
Læs mereHerlev. Kommune. Forretningsorden for Sundheds- og. Voksenudvalget. Februar Side 1 af 5
Herlev Kommune Forretningsorden for Sundheds- og Voksenudvalget Februar 2019 Side 1 af 5 Sundheds- og Voksenudvalget Sundheds- og Voksenudvalget træffer afgørelse i personsager i henhold til den sociale
Læs mereAnkestyrelsens brev til et kommunalbestyrelsesmedlem. Henvendelse vedrørende Gentofte Kommune om ændring af mødeplaner
Ankestyrelsens brev til et kommunalbestyrelsesmedlem 2015-41041 Dato: 07-11-2017 Henvendelse vedrørende Gentofte Kommune om ændring af mødeplaner Du har den 23. juni 2015 rettet henvendelse til Statsforvaltningen.
Læs mereIndstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,
Pkt.nr. 15 Pensionsnævn fremtidig sammensætning 369804 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at det nuværende kommunale pensionsnævn formelt nedlægges
Læs mereBYRÅDETS MØDER UDSENDELSE AF DAGSORDEN OG SAGERNES FREMLÆGGELSE
BYRÅDETS MØDER Offentlige møder og møder for lukkede døre 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Følgende
Læs mereÅben. Byrådsmedlemmers mulighed for at tilføje bemærkninger til beslutninger i beslutningsprotokollen
Beslutningsdokument Magistraten Mødet den 14.03.2016 Åben Punkt 8. Byrådsmedlemmers mulighed for at tilføje bemærkninger til beslutninger i beslutningsprotokollen 2016-007516 Borgmesterens Forvaltning
Læs mereForretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark
Forretningsorden Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,
Læs mereForretningsorden. for. Nærdemokratiudvalget
Forretningsorden for Nærdemokratiudvalget Nærdemokratiudvalget er nedsat under Økonomi- og Erhvervsudvalget i henhold til 10, stk. 10, nr. 3 i Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommune, jfr. Styrelseslovens
Læs mereForretningsorden for Kommunalbestyrelsen
Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsens møder 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov
Læs mereForretningsorden Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Forretningsorden 2014-2017 Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet april/maj 2014 INDHOLD Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes
Læs mereSocialudvalgets forretningsorden
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialudvalget FORRETNINGSORDEN Socialudvalgets forretningsorden Udvalgets formand og næstformand 1. Socialborgmesteren er formand for udvalget. På udvalgets konstituerende møde vælges
Læs mere