FARUM-KOMMISSIONEN Bind 4. Borgmesteren og administrationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FARUM-KOMMISSIONEN Bind 4. Borgmesteren og administrationen"

Transkript

1 FARUM-KOMMISSIONEN Bind 4 Borgmesteren og administrationen

2 Bind 4 Borgmesteren og administrationen Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) eller hos Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: ISBN: ISBN: (e-udgave) Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S

3 BIND 4 Kapitel 5 Borgmesterens funktioner og habilitet Kapitel 6 Strukturændringer og normeringer Indholdsfortegnelse 5. Borgmesterens funktioner og habilitet Indledning Den retlige ramme Regelsæt Borgmesterfunktionen Borgmesterafgørelse af hastende eller utvivlsomme sager Borgmesterafgørelser efter delegation Delegationsforbud Krav om enstemmighed Andre begrænsninger Annulation og omgørelse Særligt om økonomiudvalget Borgmesterens rettigheder som øverste daglige leder mv Borgmesterens underskrift Lovændringer Information og uddannelse Kommunalt Folkestyre Borgmesterens ledelsesrolle - råd og erfaringer Formandsafgørelser, bemyndigelse og delegation Oversigt over byrådets bemyndigelser til borgmesteren Pasningstilbud (1990)

4 Edb til biblioteker (1991) Brandberedskab (1991) Køb af Farum Hovedgade 5 A (1991) Udlicitering af driftsafdeling (1991) Offentligt tilgængelige postlister (1993) Fordeling og boligplacering af flygtninge (1993) Salg af grund Gammelgårdsvej (1993) Ændring af rådhusets administrative organisation (1994) Ansættelse af forvaltningschefer (1994) Tilpasning af pladskapacitet på fritidsområdet (1995) Ansættelse af forvaltningschef (1995) Ændret administrativ struktur (1996) Færdiggørelse af udbygningen af Stavnsholt Rensningsanlæg (1996) Fredtofteparken (1996) Telefoni (1998) Rammeleasingaftale (1998) Aftale med Columbus IT Partner m.fl. (1998) Skolers vedligeholdelse mv. (1998) Aftale med Farum Boldklub om institutionsdrift (1998) Hjemme pc til medarbejdere (1998) Køb af Furesøgård (1998) Aftale med ISS Juniorservice om institutionsdrift (1998) Skolelandbrug (1998) Sprogskole mv. (1998) Nye møbler og inventar (1998) Lejeaftale med Deloitte & Touche (1999) Nyt stadion (1999) Salg af Fritidsklubben Regnbuen samt byggeret (1999) Salg af Furesø Fritidsgård (1999) Betalingsformidlingsudbud (1999) Køb af Havremarken 14 (Savværksgrunden) (1999) Køb af Rugmarken 37 og Farum Gydevej 62 (1999) Køb af Farum Kaserne (1) (1999)

5 Drift af Farum Park (1999) Pc'er til skolebørn (1999) Ny fritidsklub - Farum Vest (1999) Allonge til aftale med JRS Senior-Service om Lillevang (1999) Salg af Havremarken 14 m.fl. (1999) Farum Hovedgade 80 B (1999) Etablering af Valmuen (1999) Varmtvandsbassin i svømmehallen (1999) Farum Stadion - 2. tribune (1999) Farum Hovedgade 74 (1999) Lejeaftale med FIH om Farum Hallen (2000) Legeplads ved Stavnsholtskolen (2000) Furesøbad (1) (2000) Køb af Farum Kaserne (2) (2000) Aftale med Deloitte & Touche Business Services A/S (2000) Legeplads - Birkhøjmarken (2000) Køb af Fredensborgvej 2 (2000) Overtagelse af Furesøbad (2) (2000) Køb af Akacietorvet (2000) Salg af Gammelgårdsvej 93 og Frederiksborgvej 2 (2000) Køb af Rørmosegård (1) (2001) Farum Kaserne og øvelsesareal (3) (2001) Kollegiebyggeri ved Marie Kruses skole (1) (2001) Køb af Gammelgårdsvej 102 (2001) Salg af Rugmarken 37 (2001) Salg af Farum Gydevej 62 (2001) Leje af Gammelgårdsvej 88 (2001) Mageskifte ved Marie Kruses Skole (2) (2001) Køb af Farum Kaserne - tjenesteboliger (4) (2001) Opførelse af ungdomsboliger - Rugmarken 37 (2001) Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (1) (2001) Samarbejdsaftale med Team Danmark (2001) Køb af Farum Hovedgade 42 (Farum Kro) (1) (2001)

6 Aftale med Falck Securitas om vagttjeneste (2001) Køb af Slangerupvej 2 (2001) Salg af Farum Kaserne (5) (2001) Salg af Rørmosegård (2) (2001) Hensigtserklæring om sundhedsforsikring (2001) Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (2) (2001) Køb af Hjortefarmen (Korsbjerghave) (1) (2001) Salg af Rørmosegård (3) og Hjortefarmen (2) (2002) Svar i tilsynssag (2002) Aftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem (2002) Afvikling af samarbejde med ISS (2002) Tværkommunalt skattesamarbejde (1) (2002) Farum Marina - Forpagtning (1) (2002) Tværkommunalt skattesamarbejde (2) (2002) Farum Marina - Forpagtning (2) Ansættelse af kommunaldirektør (2002) Konsulentbistand fra KL (2002) Optagelse af lån på 750 mio. kr. (2003) Optagelse af lån på 200 mio. kr. (2003) Tilsynssag om rejse- og repræsentationsudgifter i 1998 (2003) Omtale af formandsafgørelser/bemyndigelser Stationsområdet (1991) Udlicitering af driftsafdelingen (1991) Høringssvar til Socialministeriet (1992) Team Danmark byggerier (2001) Kassekredit hos FIH og lån hos BG-Bank (2001) FIH-kassekredit på 250 mio. kr Den foreløbige afgørelse om suspension BG-Bank lån på 200 mio. kr Tilsynsrådets påtalebegæring Straffesagen Garantiforpligtelse (ungdomsboliger) (2001) Ungdomsboliger - undladelse af at benytte 31, stk. 1 (2001)

7 Krav om tilbagebetaling og erstatning (2003) Erstatningskrav fra Kay Wilhelmsen A/S (2004) Forklaringer Sammenfatning og vurdering Borgmesterens rolle i forhold til udvalgene Konkrete sager Sager om hønsehus, støjgener og nedrivning Sag om møbelsalg Sag om plejeboliger Metax-sagen Forklaringer Embedsmænd Byrådsmedlemmer Sammenfatning og vurdering Øverste daglige leder af administrationen Konkrete sager Byrådets ansvar for borgmesterens handlinger (Ulla Andersen-sagen) Borgmesteren som klagemulighed (Sagsbehandlingstid) Begrænsninger i byrådsmedlemmers adgang til embedsværket Underskrift og indgrebsret (sag om lysmaster) Sagsbehandling vedrørende byplanvedtægt og ungdomsboliger Retningslinjer for Farum Kommunes administration Forklaringer Sammenfatning og vurdering Borgmesterens habilitet Den retlige ramme Speciel inhabilitet Generel inhabilitet Farum Boldklub A/S og Foreningen Farum & Erhverv Borgmesterens redegørelse til Farum Byråd om habilitetsspørgsmål Tilsynssager om habilitet i relation til Farum Boldklub A/S Udbud af stadionbyggeri samt salg og udleje af stadion

8 Byggetilladelse til opførelse af lysmaster ved Farum Park Tilladelse til byggeri af en Metax tankstation i Farum Aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i Farum Boldklub A/S mv Tilsynsrådets udtalelse af 20. juni Indenrigsministeriets udtalelse af 11. juli Farum Byråds suspension af borgmester Peter Brixtofte Forklaringer Sammenfatning og vurdering Viceborgmesterens rolle Den retlige ramme Formand for byrådet Bemyndigelser Forklaringer Sammenfatning og vurdering Strukturændringer og personalenormeringer Indledning Den retlige ramme Det faktiske forløb Før Farum-sagens opkomst Rådhusreform 1 (1989) Direktionsmodel og enhedsforvaltning (1990) Rådhusreform 2 (1991) Ny administrativ struktur (1992) Justering af kommunens administrative organisation (1992) Organisationsgennemgang (1993) Farum mod år 2004 (1994) Ordførende direktør (1994) Organisationsændring efter ny udvalgsstruktur (1996) Organisationsændring - økonomi og teknik (1997) Administrerende direktør (1998)

9 Kvalitetsdirektør (2000) Efter Farum-sagens opkomst Efterforløbet Forklaringer Embedsmænd Byrådsmedlemmer Sammenfatning og vurdering

10 Kapitel 5 5. Borgmesterens funktioner og habilitet 5.1. Indledning Kommissionen har inden for de i kommissoriet anførte rammer bl.a. til opgave at undersøge og redegøre for borgmesterens varetagelse af funktionerne som øverste daglige leder af administrationen, formand for økonomiudvalget og formand for kommunalbestyrelsen. Rammen udgøres af de angiveligt kritisable forhold, som er nævnt i medieomtale og offentlig debat samt opregnet som eksempler i kommissoriet. Kommissionen kan også inddrage andre forhold, som er af en sådan karakter, at de må anses for at høre med. Kommissionen har herunder navnlig medtaget tilsynssager og oplysninger fremkommet under gennemgang af kommunens sagsakter, der kan belyse kritikpunkter. 1 Kommissionen er endvidere anmodet om - såfremt det findes hensigtsmæssigt med henblik på at opnå en samlet beskrivelse af alle væsentlige forhold vedrørende Farum Kommune - i beretningen at medtage en gengivelse af, hvad der er blevet afdækket under domstolenes behandling af straffesagerne. Domstolene har herunder taget stilling til en række af borgmesterens dispositioner i Medieomtalen af borgmesterens gøren og laden i undersøgelsesperioden har været omfattende, jf. beskrivelsen i bind 2, kapitel 3. På dette sted er medtaget uddrag af Steen Rønsholdts artikel Om kommunal retskultur i Farumsagens skær, der udover kritik tillige indeholder en retlig tilgang: 3 1 Tilsynsmyndighedernes rolle er et selvstændig emne for undersøgelsen, jf. bind 16, kapitel Det bemærkes, at kommissionen ikke skal tage stilling til Peter Brixtoftes rolle i det omfang, den har været omfattet af anklageskrift mod ham i straffesagerne. Derimod er andres rolle vedrørende de samme forhold omfattet af kommissoriet, jf. kommissoriets punkt Fra Festskrift til Hans Gammeltoft-Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Steen Rønsholdt er professor, dr. jur

11 En mindre dansk kommune med ca indbyggere har igennem en længere årrække været styret af en borgmester med, hvad man kan kalde sognekongeprofil. Borgmesterens partigruppe har absolut flertal i kommunalbestyrelsen, og ved hjælp af dette flertal gennemfører borgmesteren/kommunalbestyrelsen en række visioner for, hvad de opfatter som den fuldkomne mønsterkommune. På en og samme tid forenes relativt lav skatteprocent med et meget højt og i visse henseender utraditionelt serviceniveau. Således pasningsgaranti, personlig computer til alle skolesøgende, årlige udlandsrejser til alle pensionister. En af kommunens særlige satsninger sigter mod at blive center for eliteidræt på absolut højeste internationale niveau. Disse ambitioner omfatter flere idrætsgrene, herunder især fodbold, håndbold og svømning. Særligt fodboldsatsningen tiltrækker sig opmærksomhed. Målet er således at få den private, lokale Farum Boldklub A/S i championsleague. Idrætsindsatsen understøttes af et yderst omfattende og ambitiøst byggeri af fodboldstadion - med plads til tilskuere - svømmehal, indendørs sportsarena etc. Herudover ansættes en række landskendte idrætsfolk til - mod høje lønninger - at profilere kommunen over for offentligheden. Der har i Farumsagen - af forståelige grunde - været klar tendens til at fokusere på borgmesterens rolle. Dette forhold har naturligvis primært grundlag i borgmesterens unikke position og handlingsmønster, men vel også i en opfattelse af kommunalbestyrelsens og de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmers begrænsede muligheder. Imidlertid må man være opmærksom på, at kommunalbestyrelsen faktisk er kommunens ubestridt øverste myndighed, og at der faktisk tilkommer de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer betydelige formelle retlige midler til hævdelse af kommunalbestyrelsens og deres individuelle ansvar og beføjelser. Det skal således pointeres, at borgmesteren ikke i sin egenskab af øverste daglige leder af administrationen har nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren er ikke tillagt instruktionsbeføjelser over for de ansatte i henseende til, hvordan sagerne skal afgøres, eller i henseende til konkrete sagsbehandlingsskridt. I sin egenskab af den kommunale administrations øverste daglige leder skal borgmesteren meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og borgmesteren er - med de begrænsninger, der er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende underlagt kommunalbestyrelsens beslutninger. Når det tilsyneladende i vidt omfang har været muligt for borgmesteren at svække eller neutralisere kommunalbestyrelsen og de enkelte medlemmers retlige positioner, har det formentlig sammenhæng med, at borgmesteren har kunnet støtte sig til en flertalsgruppe i kommunalbestyrelsen, som ikke har stillet store krav til kontrollen med borgmesterens embedsførelse. Borgmesterens faktiske magtpositioner skal formentlig søges i en kombination af en række midler såsom formløs sagsbehandling/beslutningsproces, beskæring af sagernes oplysningsgrundlag, få kommunalbestyrelsesmøder, trænering eller manglende efterkommelse af begæringer om aktindsigt etc. etc. Borgmesterens faktiske magtposition synes at have ført til etablering af en række lukkede kredsløb. Et bestående af borgmesteren og få udvalgte embedsfolk. Et andet bestående af borgmesteren med flertalsgruppe. Et tredje bestående af kommunalbestyrelsen som sådan i forhold til det omgivende samfund med hertil - 9 -

12 hørende kontrolinstanser. Førstnævnte kredsløb omfattende borgmester og embedsfolk kan have været funderet i borgmesterens faktiske indflydelse på de kommunalt ansattes ansættelsesforhold. Det andet kredsløb omfattende borgmester og flertalsgruppe kan være funderet i flertalsgruppens tillid til borgmesteren kombineret med dennes undertrykkelse af og/eller manipulation med oplysninger. Det tredje kredsløb omfattende kommunalbestyrelsen som sådan kan været funderet på en hårdt optrukken blokpolitik i forholdet mellem kommunalbestyrelsens grupperinger kombineret med borgmesterens/administrationens beskæring og/eller trænering af informationsstrømme til kommunalbestyrelsen og især dennes mindretalsgruppe. Endelig synes relationen til det kommunale tilsyn og det omgivende samfund funderet i ovennævnte forhold kombineret med en omverdensrespekt for Farum-modellen, borgmesterens landspolitiske gennemslag 1 samt måske almindelig institutionel ineffektivitet, svaghed og frygt i tilsynssystemet. Tilsynet har således været konfronteret med en landspolitisk kendt og populær profil, som ikke har tøvet med i medierne at udtrykke sin ringeagt for (tilsyns)systemet. Det er i en sådan sammenhæng af afgørende betydning, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem eller mindretal heraf kender og hævder deres retlige position. Om ikke andet vil en sådan vedholdenhed i sidste instans kunne tjene som grundlag for placering af såvel politisk som retligt ansvar. I fortsættelse af bind 3, kapitel 4, om byrådet og borgmesterens opgaver som formand for byrådet behandles i dette kapitel borgmesterens dispositioner efter bemyndigelse fra byrådet, herunder adgang til på byrådets vegne endeligt at afgøre sager (delegation) (afsnit 5.3), snitfladen mellem borgmesterens beføjelser og udvalgenes beføjelser (afsnit 5.4), borgmesterens funktion som øverste daglige leder af den kommunale administration (afsnit 5.5), spørgsmål vedrørende borgmesterens habilitet (afsnit 5.6.) og viceborgmesterens rolle (afsnit 5.7.). Det bemærkes, at Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. januar 1990 til 6. august 2003 har haft fire borgmestre: Peter Brixtofte: Til 20. november 1992 og fra 10. marts 1993 til 13. maj 2002, 1 Smh. vidnet Thorkild Simonsens forklaring i protokol nr. 189, side 2, jf. beretningens bilag

13 Flemming Oppfeldt: Fra 20. november 1992 til 10. marts 1993, 1 Henrik Jerger: Fra 8. februar til 17. februar og Lars Carpens: Fra 13. maj Den retlige ramme Regelsæt Byrådet træffer principielt alle kommunale beslutninger. I praksis ville det dog være en umulighed. Visse beslutninger kan være henlagt til udvalgene efter lovgivningen, og i øvrigt vil beslutninger i meget betydeligt omfang være delegeret til udvalgene og den kommunale forvaltning. Borgmesteren er i almindelighed undergivet byrådets beslutninger, jf. 11, stk. 1, og udvalgsformanden udvalgets beslutninger, jf. 22, stk. 3. Borgmesterens opgaver kan opdeles i opgaverne som formand for byrådet (kommunalbestyrelsen), formand for økonomiudvalget og som administrationens øverste daglige leder. Borgmesteren skal koordinere den kommunale virksomhed og sikre, at forvaltningen fungerer som en enhed. Borgmesterens opgaver er beskrevet i den kommunale styrelseslovs kapitel IV, Kommunalbestyrelsens formand, ( 30-33). Rollen som formand for økonomiudvalget er beskrevet i kapitel III, Udvalg mv., ( 17-18). Styrelseslovens kapitel II, Kommunalbestyrelsen, ( 8, 9 og 11) indeholder også bestemmelser, der vedrører borgmesterens rolle. Der henvises herom til gengivelsen i bind 3, kapitel Styrelsesvedtægten indeholder bestemmelser i kapitel 2, Borgmesteren, ( 3-5) med henvisning til forretningsordenen for så vidt angår byrådsmøder ( 3), jf. gengivelsen i bind 3 kapitel I strukturkommissionens betænkning nr.1434/2004 hedder det i bind 1, side : 1 Peter Brixtofte var skatteminister 19. november januar Fungerende borgmester under Peter Brixtoftes sygeorlov, jf. styrelseslovens 15, stk

14 Som i staten udspringer amters og kommuners legitimitet ved de direkte valg til amtsråd og kommunalbestyrelser samt ved, at den øverste daglige ledelse af den kommunale administration udgår af en politisk ledelse. Kompetencefordeling Det fremgår af styrelsesloven, at en kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen - det vil sige, at ledelsen af og ansvaret for hele den kommunale organisation ligger hos kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan med enkelte undtagelser kræve en hvilken som helst sag forelagt til behandling og afgørelse. Dette afspejler, at de formelle spilleregler for arbejdsdelingen mellem politikere og embedsmænd er præget af den historiske tradition for lægmandsforvaltning. Kompetencen er således samlet hos kommunalbestyrelsen, og det er helt op til kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune at lægge niveauet for de beslutninger, som de selv skal inddrages i. Dog indeholder lovgivningen i visse tilfælde udtrykkeligt delegationsforbud. Borgmesteren er den øverste leder af kommunens administration, og skal i den forbindelse sørge for, at kommunalbestyrelsens beslutninger udføres. Borgmesteren har ikke i sin egenskab af øverste administrative leder nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren har således ikke instruktionsbeføjelse over for ansatte, med hensyn til hvordan sagerne skal afgøres mv. 1 Den kommunale styrelseslovs mest udbredte styreform er et udvalgsstyre, hvor den umiddelbare forvaltning varetages af et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. Borgmesteren er formand for økonomiudvalget, der blandt andet har ansvaret for kommunens økonomi og koordination af kommunens planlægning. I praksis træffer et stående udvalg eller de ansatte i den kommunale eller amtslige administration afgørelse i langt de fleste sager Borgmesterfunktionen Borgmesterfunktionen er beskrevet således i Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af borgmester Peter Brixtofte, jf. beretningens bilag 6: Borgmesteren varetager en række centrale funktioner i kommunestyret og er i den forbindelse i den kommunale styrelseslov tillagt en række stærke beføjelser og kompetencer. 1 Note i det citerede: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommuner og Amtskommuner, maj

15 Borgmesteren forbereder, indkalder og leder således kommunalbestyrelsens møder, jf. den kommunale styrelseslovs 30. Borgmesteren sørger i den forbindelse for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne mindst 3 hverdage inden mødet, jf. den kommunale styrelseslovs 8, stk. 4. Endvidere kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller sager, som ikke giver anledning til tvivl, jf. den kommunale styrelseslovs 31, stk. 2. Borgmesteren er den øverste daglige leder af den kommunale administration. Borgmesteren fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer, ligesom borgmesteren påser sagernes ekspedition og om fornødent udfærdiger forskrifter herfor, jf. i det hele den kommunale styrelseslovs 31, stk. 2. Borgmesteren er endvidere formand for økonomiudvalget, jf. den kommunale styrelseslovs 18, stk. 1. Borgmesteren har desuden en række koordinerende funktioner i kommunestyret, herunder i forhold til udvalgenes virksomhed, jf. den kommunale styrelseslovs 22, stk. 2, og 31 a, stk. 1 og 2, ligesom borgmesteren i medfør af den kommunale styrelseslovs 31 a, stk. 3, kan standse behandlingen af en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag ved skriftligt at pålægge udvalget at indbringe sagen for kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold. Derudover er det borgmesterens pligt at sørge for at sikre ekspeditionen og udførelsen af alle kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger. Borgmesteren er - med de begrænsninger, der følger af lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. den kommunale styrelseslovs 11, stk. 1. Disse stærke kompetencer og beføjelser må sammenholdes med reglerne om borgmesterens vederlæggelse, der giver mulighed for en arbejdsindsats som fuldtidsjob. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at borgmesterens rolle i det kommunale styrelsessystem har en sådan karakter, at den enkelte kommunalbestyrelses muligheder for at varetage sine funktioner er afhængig af borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv. Borgmesterens medvirken er således bl.a. en nødvendig forudsætning for forelæggelsen af sager for kommunalbestyrelsen, herunder de sager, der kræver en beslutning fra kommunalbestyrelsen, og for udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger. Tilsvarende er det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems muligheder for at udøve de rettigheder, det enkelte medlem er tillagt efter den kommunale styrelseslov, afhængig af borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv

16 Det gælder bl.a. retten til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration (retten til sagsindsigt), jf. den kommunale styrelseslovs 9, og retten til at indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender for kommunalbestyrelsen og fremsætte forslag til beslutninger herom (initiativretten), jf. den kommunale styrelseslovs 11, stk. 1. Det er således ministeriets opfattelse, at borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv er en afgørende forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan fungere som øverste ansvarlige for hele den kommunale virksomhed og dermed som demokratisk repræsentativt organ for borgerne i kommunen. Det er i den forbindelse en afgørende forudsætning, at borgmesteren afgiver de oplysninger til kommunalbestyrelsen, kommunalbestyrelsen måtte forlange, og at de oplysninger, borgmesteren afgiver til kommunalbestyrelsen, er korrekte og ikke er vildledende Borgmesterafgørelse af hastende eller utvivlsomme sager Borgmesteren har efter styrelseslovens 31, stk. 1, ret til at træffe afgørelse på byrådets vegne i sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. 1 Sådanne afgørelser betegnes også som (almindelige) formandsafgørelser. Bestemmelsen antages i praksis kun at have et begrænset anvendelsesområde. Erik Harder skriver i Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 132, at lovgiver ikke vedrørende byrådssager, som ikke tåler opsættelse, kan have tænkt på nødsituationer eller katastrofer, hvor der skal handles: For at en sag, og vel at mærke en sag af den størrelse, at den giver anledning til behandling i kommunalbestyrelsen, skal kunne opfylde betingelsen om ikke at tåle opsættelse, må man snarest have for øje, at overskridelsen af en tidsfrist af retlige grunde kan få væsentlige konsekvenser for kommunen, således hvor svarfristen på opsigelsen af en overenskomst er så kort, at indkaldelse af et ekstraordinærtmøde ikke er muligt (Skr ). Om byrådsafgørelser, der ikke giver anledning til tvivl hedder det side : Det er ikke lettere at anvise praktiske eksempler på, at borgmesteren kan afgøre sager på kommunalbestyrelsens vegne med den begrundelse, at de ikke giver anledning til tvivl. Der er tale om en legal bemyndigelse for borgmesteren, og den 1 Udvalgsformanden kan også inden for sit udvalgsområde afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, dog skal borgmesteren forudgående underrettes om afgørelsen af sager, der ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivning er henlagt til udvalget, jf. 22, stk

17 tvivl, der tales om, kan derfor ikke være en politisk usikkerhed med hensyn til, om der vil kunne blive flertal eller ej i kommunalbestyrelsen. I så fald skulle en borgmester med et fasttømret flertal bag sig blot ved at spørge dette kunne afgøre alle sager uden om kommunalbestyrelsen, da tanken om en afstemning i denne ikke kan give ham anledning til tvivl om udfaldet. Bestemmelsens område må snarere søges blandt sager, der på den ene side er utvivlsomme, fordi realiteten er sikret af det kommunale beslutningssystem, men som på den anden side ifølge det formelle system skal afgøres af kommunalbestyrelsen og altså ikke kan delegeres til et udvalg. Eksempler på sager af denne art vil være bevillingssager eller sager, der skal fremsendes til højere myndighed. Om disse sager må man sige, at det sjældent ud fra en retlig betragtning af systemet vil være en ren formalitet, at de skal behandles i kommunalbestyrelsen. Selvom der i en bevillingssag foreligger en indstilling fra vedkommende udvalg og en erklæring fra økonomiudvalget, og selvom disse udvalg har truffet enstemmige beslutninger, kan man ikke sige, at en behandling i kommunalbestyrelsen uden videre er en formalitet, medmindre den er af så underordnet betydning i størrelsesmæssig henseende, at der ikke fra anden side i kommunalbestyrelsen kan tænkes at komme indvendinger mod den prioritering i anvendelsen i midler, som bevillingen er udtryk for. Heller ikke bevillingsansøgninger, der skal dække allerede trufne foranstaltninger, kan uden videre være en formalitet, idet ansvarsspørgsmålet altid vil være tilstede. Det må også erindres, at styrelsesloven indeholder en særlig bestemmelse om bevillinger, der er påbudt ved lov eller anden retsforskrift, og udgifter, der er affødt af sådanne foranstaltninger, er ikke omfattet af borgmesterens beslutningsret (Stl. 40, stk. 2). Det må også bemærkes, at en bevillingsansøgning fra et udvalg, der ikke er indstillet som enstemmig, eller hvor et medlem har taget forbehold om sin stilling ved sagens behandling i kommunalbestyrelsen, ikke er utvivlsom, medmindre det medlem, der er uenig i indstillingen, udtrykkelig frafalder sin ret til at få sagen behandlet i et møde. Konklusionen på det anførte er, at bevillingssager ikke i praksis vil være dækket af borgmesterens bemyndigelse, og det samme vil gælde sager, der skal fremsendes til højere myndighed, idet ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening ført til protokols og protokoludskrift medsendt ved fremsendelsen. Dermed er nemlig den legale mulighed for at hævde, at en sag ikke kan give anledning til tvivl, afskåret. I praksis sker det formentlig, at sager fremsendes efter vedtagelse i økonomiudvalget; men i så fald må borgmesteren fremlægge sagen til efterretning i kommunalbestyrelsen, således at et medlem, der vil ledsage sagens fremsendelse til anden myndighed med en erklæring om sin afvigende mening, får mulighed derfor, og fremsendelsen må derfor ske ved skrivelse, der indeholder oplysning om, at sagen ikke har været behandlet i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministeriet har i en skrivelse af 28. april 1998 udtalt: 1 I medfør af styrelseslovens 31, stk. 1, kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Derimod er der ikke tillagt borgmesteren en ret til at afgøre sager på udvalgenes vegne. Bestemmelsen vedrører således særligt sager, der ikke skal til 1 Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1998 under

18 udvalgsbehandling, eller sager, der har været til udvalgsbehandling, og hvori der foreligger en indstilling til kommunalbestyrelsen. I tilfælde, hvor en sags hastende karakter ikke muliggør en forelæggelse for kommunalbestyrelsen eller vedkommende udvalg, kan borgmesteren dog træffe afgørelse i sagen efter at have indhentet en erklæring fra udvalgets formand, jf. styrelseslovens 22, stk. 2. Endvidere antages det, i tilfælde af at det ikke er muligt at få kontakt til udvalgsformanden, at borgmesteren, såfremt han skønner, at sagen ikke tåler yderligere opsættelse, kan være berettiget til alene at afgøre sagen. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i amtsrådet for en bestemt beslutning, kan derimod ikke danne grundlag for, at amtsborgmesteren træffer beslutning på egen hånd. 1 For sager, der ikke tåler opsættelse, må borgmesteren træffe sin afgørelse efter, hvordan byrådets flertal mest sandsynligt ville have afgjort sagen. 2 Om utvivlsomme sager hedder det i lovkommentaren 2010 side 256: 3 Den betingelse, at en sag ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i kommunalbestyrelsen for en bestemt løsning, er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for, at borgmesteren kan afgøre sagen på egen hånd. Sml. 22, stk. 2, 1. pkt. om tilsvarende adgang for en udvalgsformand til at afgøre sager på udvalgets vegne. Byrådet kan ikke generelt indskrænke borgmesterens lovbestemte kompetence, men kan formentlig generelt foreskrive at enkelte sager eller sagstyper altid skal forelægges for byrådet til afgørelse. 1 I tilsynsrådets udtalelse af 17. november 2003 vedrørende Farum Kommunes bevilling til køb af skilte hedder det: Han må i forbindelse hermed overveje, hvordan kommunalbestyrelsens flertal mest sandsynligt ville have afgjort sagen, og træffe sin afgørelse i overensstemmelse hermed. (Skr. af 16. maj 1986). Den betingelse, at en sag ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i kommunalbestyrelsen for en bestemt løsning, er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for, at borgmesteren kan afgøre sagen på egen hånd. Det er i første omgang borgmesteren, som må afgøre, om lovens betingelser er opfyldt. (176-33,f22,b69). 2 Eksempelvis UfR H: Borgmesteren fandtes at have haft kompetence til at træffe beslutningerne om henholdsvis suspension og afskedigelse [af en skatterevisor] på byrådets vegne, idet han under de foreliggende omstændigheder havde føje til at antage, at sagen ikke gav anledning til tvivl, jf. lov om kommunernes styrelse 31, stk Smh. lovkommentaren 2000, side 143ff

19 Efter gældende styrelseslov i undersøgelsesperioden havde borgmesteren ikke en lovbestemt pligt til efterfølgende at orientere byrådet om afgørelser truffet på byrådets vegne efter 31. I lyset af Farum-sagen tilføjedes ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 et nyt stk. 2, hvorefter formanden senest på førstkommende ordinære møde skal orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet efter denne bestemmelse. 1 I Indenrigs- og Sundhedsministeriets Orientering om ændring af lov om kommunernes styrelse (L 381) af 5. december 2003 hedder det bl.a.: 2 Borgmesteren er efter bestemmelsen forpligtet til at orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet i medfør af styrelseslovens 31, stk. 1. Bestemmelsen medfører ikke en forpligtelse til at forelægge sådanne afgørelser for kommunalbestyrelsen til drøftelse eller med henblik på eventuel beslutning. Ønsker et medlem af kommunalbestyrelsen en drøftelse af afgørelsen på baggrund af den orientering, borgmesteren har givet kommunalbestyrelsen, kan den pågældende i medfør af sin initiativret indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens 11, stk. 1. Ved lovændringen skete der endvidere ved styrelseslovens 50a, stk. 2, 2. og 3. punktum, en præcisering af det kommunale tilsyns mulighed for at sætte en lovstridig beslutning truffet af en borgmester efter styrelseslovens 31, stk. 1, eller som formand for økonomiudvalget efter 22, stk. 2, ud af kraft og i øvrigt træffe bestemmelse om suspension under behandlingen af sagen. 3 Det hedder herom i de almindelige bemærkninger til lovforslaget: For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt sanktioner kan rettes mod borgmesteren,, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilslutte sig Ekspertudvalgets henstilling om, at det præciseres i selve loven, at borgmesterens afgørelse på kommunalbestyrelsens vegne efter 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse af sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, i overensstemmelse med gældende ret kan annulleres eller suspenderes. 1 Se betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, side , hvor det bl.a. hedder: såfremt betingelserne i styrelseslovens 31, stk. 1, er opfyldt, kan borgmesteren træffe meget vidtrækkende beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne i medfør af bestemmelsen. På denne baggrund finder Ekspert- gruppen det mest hensigtsmæssigt, at der indføres pligt for borgmesteren til at orientere kommunalbestyrelsen, når borgmesteren har anvendt sin kompetence i medfør af 31, stk. 1, til at afgøre sager på kommunalbestyrelsens vegne. Ekspertgruppen finder det endvidere ønskeligt, at der indføres en pligt for borgmesteren til at orientere den øvrige kommunalbestyrelse senest på det førstkommende ordinære møde Se herom betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, side

20 I tilfælde, hvor udvalgenes beslutning i en sag efter lovgivningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen, foreslås en tilsvarende adgang til annullation og suspension at gælde for beslutninger truffet på udvalgets vegne af formanden for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse i sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, Borgmesterafgørelser efter delegation I det følgende sondres mellem tilfælde, hvor en borgmester (eller viceborgmester) på byrådets vegne bemyndiges til at undersøge forhold og gennemføre forhandlinger med henblik på senere forelæggelse for byrådet til endelig stillingtagen, herunder f.eks. til en underskrevet kontrakt indgået med forbehold af byrådets godkendelse, og tilfælde, hvor der i form af delegation gives borgmesteren bemyndigelse til at træffe endelig beslutning, dvs. uden senere forelæggelse for byrådet til godkendelse, men evt. til orientering. Situationer hvor borgmesteren uden forelæggelse for byrådet, men evt. efter drøftelse i økonomiudvalget med henblik på sikring af politisk opbakning, iværksætter undersøgelser og forhandlinger, der fører frem til et beslutningsgrundlag, der herefter forelægges økonomiudvalg og byråd for endelig stillingtagen, falder uden for emnet. Der kan således udover de lovbestemte beføjelser efter styrelseslovens 31 i almindelighed ved delegation tillægges borgmesteren og udvalgsformanden kompetence til at træffe beslutninger på henholdsvis byrådets og udvalget vegne. I forhold til forvaltningen er delegation allerede af praktiske grunde en nødvendighed. Delegation fra byrådet til borgmesteren kan i praksis forekomme i forbindelse med enkeltstående bemyndigelser til indenfor nærmere afgrænsede rammer at indgå aftaler med andre offentlige myndigheder eller private. Byrådet kan endvidere bemyndige borgmesteren til at afslutte en sag, som byrådet ikke har fået færdigbehandlet i sit møde. 1 Der er i lovgivningen forbud mod delegation af visse afgørelser ligesom der i øvrigt i teori og praksis er opstillet nogle begrænsninger. 1 Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 83, og betænkning nr. 894/1980, Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv., side

21 Delegationsforbud En række beslutninger efter styrelseslovens 40, 41 og 45 om budget og regnskab, bevillinger, låneoptagelse og garantiforpligtelser samt visse takstfastsættelser er henlagt til byrådet og forudsættes truffet før foranstaltningerne iværksættes. 1 For så vidt angår 40, stk. 2, bemærkes undtagelsen i 3. punktum: 40, stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt.... Af lovkommentaren 2010, side 265, fremgår følgende: 2 Hvis borgmesteren konstaterer, at en udgift er afholdt uden den fornødne bevillingsmæssige hjemmel, påhviler det ham at forelægge bevillingsspørgsmålet for kommunalbestyrelsen. Dette gælder også dispositioner, som om fornødent kan foretages uden bevilling, fordi de er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift. Mogens Heide-Jørgensen anfører i Den kommunale interesse, 1993, side 322, under kritisk omtale: 3 Bevillingsmagt kan efter tilsynspraksis ikke delegeres. End ikke en enig kommunalbestyrelse kan overlade selv bevilling af små beløb til økonomiudvalget. Mogens Heide-Jørgensen anfører videre side : 4 God orden taler for at bevillingsbeslutning tages før og ikke efter den aktivitet, udgiften angår. Men det beror på en konstruktion, at det skulle være kommunalbestyrelsen forbudt efterfølgende at lade kommunen dække regningen. Finder 1 Se Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 2002 under , hvor det bl.a. hedder: Af den kommunale styrelseslovs 40, stk. 2, 1. pkt., fremgår det endvidere, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Hertil udtalt, at bestemmelsen indeholder et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Alle sager om meddelelse af bevillinger skal således behandles i kommunalbestyrelsen. (Skrivelse af 5. juli 2002). Se også om bevilling sagerne (skrivelse af 30. juni 2000) og og (skrivelser af 7. februar 2005). Se endvidere om betalinger efter styrelseslovens 41 a sag (skrivelse af 1. februar 1995) og om socialudvalgets kompetence sag (skrivelse af 24. november 1987). 2 Ordlyden svarer til lovkommentaren 2000, side Se også side Se også side 368f

22 kommunalbestyrelsen, at en advokatundersøgelse har været nyttig for kommunen eller at kunstneriske arrangementer har gavnet den ved at tiltrække turister, vil et tilsynsindgreb enten få karakter af en værgemålsmæssig ressourcebeskyttelse eller af et interessetilsyn, som det ikke har hjemmel til at påtage sig. Der er ingen grund til, at kommunalbestyrelsen går i den terminologiske fælde, hvorefter kommunal interesse = forudgående sikring af interessen. Kommunalbestyrelsen må når som helst kunne vurdere en aktivitets nytte for lokalsamfundet under politisk ansvar for vælgerne Der henvises i øvrigt til bind 13, kapitel , om byrådets adgang til at give bemyndigelse til økonomiudvalget og de stående udvalg og om udvalgenes mulighed for at delegere dispositionskompetence og -ansvar videre til den kommunale forvaltning, institutionsledere mv. Efter Farum-sagen blev der i 41, stk. 2, indføjet hjemmel til i lånebekendtgørelsen at fastsætte bestemmelse om, at beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af byrådet, jf. nærmere herom i bind 13, kapitel I Indenrigs- og Sundhedsministeriets Orientering om ændring af lov om kommunernes styrelse (L 381) af 5. december 2003 hedder det herom: Kommunalbestyrelsens godkendelse af særlige grupper af leje- og leasingaftaler ( 41, stk. 2) Gældende ret Efter styrelseslovens 41 træffes beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser, med mindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet, af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan således som udgangspunkt ikke delegere sin kompetence til at træffe disse beslutninger til et udvalg eller den kommunale administration. Bestemmelsen forudsætter, at spørgsmålet om optagelse af et lån og påtagelse af en garantiforpligtelse forelægges kommunalbestyrelsen forud for optagelsen af lånet eller påtagelsen af garantiforpligtelsen. Der gælder derimod efter de gældende regler ikke noget delegationsforbud for beslutninger om andre dispositioner end låntagning, uanset om disse i deres konsekvenser kan minde om låntagning. Efter 1. januar 2004 Med den nye bestemmelse i styrelseslovens 41, stk. 2, bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om Lov nr. 381 af 28. maj

23 indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen er vedtaget under hensyn til, at leje- og leasingaftaler kan være et alternativ til lån og indebære de samme forpligtelser som lånoptagelse. Der er i øvrigt som udgangspunkt fri adgang til delegation inden for kommunestyret Krav om enstemmighed I betænkning nr. 894/1980, Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv., hedder det side 130: Konklusionen må herefter være, at sædvanlige formandsbemyndigelser i overensstemmelse med almindeligt gældende regler for kollegiale organer kan besluttes med sædvanligt flertal, hvorimod videregående delegationer til formanden formentlig kun er tilladelige, hvis der ikke fremkommer protester herimod. Det hedder i Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 61, med henvisning hertil, at det formentlig må antages, at delegation til kommunalbestyrelsens formand eller et udvalgs formand forudsætter enighed herom i henholdsvis kommunalbestyrelsen og udvalget. Det hedder side 71 som begrundelse bl.a.: Når henlæggelse af videregående beføjelser til formanden mod et mindretals protest formentlig må anses for udelukket, skyldes det den uligevægt, der herved ville opstå i den politiske repræsentation. Formanden ville hermed få en politisk indflydelse af en anden og stærkere karakter, end ved en delegation til administrationen Formanden ville nemlig få ret til at træffe afgørelser, hvilket han ikke får ved en delegation til administrationen. Det hedder i lovkommentaren 2010, side, 257: Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver borgmesteren videregående bemyndigelse til at afgøre sager, end der følger af [ 31,] stk. 1, forudsat at det ikke er i strid med lovgivningen, og at der i kommunalbestyrelsen er enighed herom, jf. Espersen, Delegation, side Om delegation henvises i øvrigt til betænkning 890/1984 side 128ff, herunder side 135 om Delegation til borgmesteren

24 Det hedder videre i lovkommentaren, side 261, med henvisning til ovennævnte og ministeriel skrivelse af 7. august 1997: 1 overladelse af afgørelseskompetencen til administrationen fra kommunalbestyrelse eller økonomiudvalg kan ske ved almindelig flertalsbeslutning, mens delegation af kompetence til borgmesteren antages at kræve enighed I overensstemmelse hermed hedder det i Martin Basse og Oluf Jørgensen: Kommunal Forvaltning 2003, side 152f, efter omtale af formandsafgørelser (sager af hastende eller utvivlsomme sager): 2 Derudover kan kommunalbestyrelsen bestemme, at borgmesteren kan afgøre andre sager på kommunens vegne (delegation). Borgmesteren kan få en bemyndigelse, f.eks. til at føre og afslutte nogle forhandlinger inden for rammer sat af kommunalbestyrelsen. Hensynet til offentligheden og mindretal gør, at der kræves enighed i kommunalbestyrelsen for at delegere afgørelser til borgmesteren, der går ud over de almindelige formandsbeføjelser. Med samme begrænsninger kan økonomiudvalget delegere sine sager til borgmesterens afgørelse. Hvis en bemyndigelse til afslutning af en sag alene vedrører rent udfyldende detailbeslutninger vil det begrebsmæssigt ikke være en delegation. Indenrigsministeriet udtalte sig herom i skrivelse af 18. marts Det hedder i referatet: Om bemyndigelse til at udforme en udtalelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at hvis der i forbindelse med amtsrådets behandling af et udkast til besvarelse af en høring fra Indenrigsministeriet fremkommer sådanne ændringsforslag eller bemærkninger til udkastet, at det ikke er muligt på mødet at nå frem til en affattelse af besvarelsen, må nyt udkast til besvarelse forelægges amtsrådet i et kommende møde. Er der imidlertid alene tale om enkelte, konkrete ændringer, der ikke kan foretages på mødet på grund af manglende oplysninger eller lignende, kan amtsrådet efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke være afskåret fra at bemyndige amtsborgmesteren eller vedkommende udvalg til at foretage sådanne nærmere angivne ændringer, medmindre disse må anses for at være af væsentlig betydning for besvarelsen. 1 Skrivelsen af 7. august 1997 er refereret i Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1997 under : delegation af afgørelseskompetence fra økonomiudvalget til administrationen antages alene at kræve almindeligt flertal i udvalget, mens delegation fra økonomiudvalget til udvalgets formand antages at kræve enighed blandt udvalgets medlemmer. På samme måde antages det, at delegation af afgørelseskompetence fra kommunalbestyrelsen til administrationen alene kræver almindeligt flertal, mens delegation fra kommunalbestyrelsen til formanden for kommunalbestyrelsen kræver enighed. 2 Jf. i øvrigt afsnit med citat af samme forfatteres fremstilling fra Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1992 under Se også Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 152f

25 I denne forbindelse henvist til Preben Espersen, Delegation i kommunestyret (1985), side 40, hvor det er anført, at det, selv hvor der må antages at gælde et delegationsforbud, næppe kan være ganske udelukket, at rent udfyldende detailbeslutninger overlades til andre. Endvidere henvist til betænkning nr. 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., side 125 f., hvor det er anført, at sådanne situationer ikke bør beskrives som en delegation, men som en bemyndigelse til afslutning af en sag, idet beslutningsretten er konkretiseret og har sammenhæng med noget mere (praktisk) udførende. På denne baggrund fandt Indenrigsministeriet ikke, at amtsrådet havde handlet ulovligt ved på et møde at have overladt det til økonomiudvalget at foretage en nærmere angiven ændring i det i øvrigt af amtsrådet vedtagne forslag til besvarelse. Da der var tale om amtsrådets afgivelse af en udtalelse over for en anden myndighed, har det dog påhvilet amtsborgmesteren at sikre, dels at medlemmerne på amtsrådets møde havde mulighed for at få tilført beslutningsprotokollen en afvigende mening med henblik på medsendelse til Indenrigsministeriet, dels at medlemmerne efterfølgende blev orienteret om den endelige affattelse af amtsrådets besvarelse i sagen. Der var derfor ikke behov for at afholde nyt møde om sagen ligesom der - i hvert fald i den situation - næppe kan opstilles krav om enstemmighed. Der henvises endvidere til Indenrigsministeriets udtalelse i skrivelse af 30. juni Det hedder i referatet bl.a.: 1 Udtalt, at der som udgangspunkt er fri adgang til delegation inden for kommunestyret. Det forhold, at kommunalbestyrelsen er angivet som det kompetente organ i lovgivningen, indebærer således ikke, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at overlade udøvelsen af kompetencen til et kommunalt udvalg eller til kommunens administration, medmindre andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen. Når kommunalbestyrelsen i den kommunale styrelseslov er angivet som det kompetente organ indebærer dette imidlertid et delegationsforbud. Dette skal ses i sammenhæng med, at reglerne i styrelsesloven - til forskel fra anden lovgivning, der beskriver kommunalbestyrelsens kompetence - vedrører indretningen af det kommunale styrelsessystem, herunder fastlæggelsen af de indbyrdes kompetenceforhold mellem de kommunalpolitiske organer. Endvidere udtalt, at det - uanset at det ikke er fastsat eller forudsat i den pågældende lovgivning - i visse tilfælde kan følge af en sags beskaffenhed, at behandlingen af sagen skal ske i kommunalbestyrelsen i et møde og således ikke kan overlades til et udvalg eller til kommunens administration. Det kan bl.a. være tilfældet for så vidt angår sager, der vedrører den samlede kommunalbestyrelse 1 Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 2000 under Sagen vedrørte folkeoplysningslovens 24, stk

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere

FARUM-KOMMISSIONEN Bind 3. Byrådet

FARUM-KOMMISSIONEN Bind 3. Byrådet FARUM-KOMMISSIONEN Bind 3 Byrådet Bind 3 Byrådet Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) eller hos Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Styrelsesvedtægt Favrskov Kommune

Styrelsesvedtægt Favrskov Kommune Styrelsesvedtægt Favrskov Kommune Kapitel I Byrådet 1. Favrskov Byråd består af 25 medlemmer. Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og en anden viceborgmester, jf. 6 i lov om kommunernes styrelse.

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

FARUM-KOMMISSIONEN Bind 16. Tilsyn, politi og domstole

FARUM-KOMMISSIONEN Bind 16. Tilsyn, politi og domstole FARUM-KOMMISSIONEN Bind 16 Tilsyn, politi og domstole Bind 16 Tilsyn, politi og domstole Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk) eller hos Rosendahls - Schultz Grafisk

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=124591

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=124591 Side 1 af 19 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel I Almindelige bestemmelser Kapitel II Kommunalbestyrelsen Kapitel III Udvalg m.v. LBK nr 581 af 24/06/2009 Gældende (Kommunestyrelsesloven) Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt

Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt Kapitel I Byrådet 1 Aalborg Byråd består af 31 medlemmer. Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester efter reglerne i Styrelseslovens 65,

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Kapitel I. Kapitel II

Kapitel I. Kapitel II Styrelsesvedtægt INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I... 1 Kommunalbestyrelsen... 1 KAPITEL II... 1 Borgmesteren... 1 KAPITEL III... 2 Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed m.v... 2

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Uafhængigheden fremgår blandt andet af styrelsesvedtægtens 24:

Uafhængigheden fremgår blandt andet af styrelsesvedtægtens 24: Borgerrådgiveren NOTAT Dato 18-02-2011 Journalnr. 2011-4842 Notat om Borgerrådgiverens uafhængighed Generelt - formål og hensyn Borgerrådgiverens uafhængighed er en grundsten i Borgerrådgiverens virke

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. 2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. Resumé: Udtalt, at et byrådsmedlem var berettiget til at fremsætte og få behandlet ændringsforslag ved 2. behandlingen af budgettet.

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 TORSDAG DEN 5. JANUAR 2006, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, RÅDSSALEN Sammenlægningsudvalget 5. januar 2006 Side: 8 Fraværende: Tessa Gjødesen,

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening Hillerød Kapitel 1 Navn, hjemsted, formål 1. Boligorganisationens navn er Frederiksborg Almene Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted er Hillerød

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune 03-03- 2011 Statsforvaltningen Syddanmark udtalte den 27. november 2009, at Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE 1 Indholdsfortegnelse Ungdomsskolens styrelsesvedtægt Kapitel I Kommunalbestyrelsen side 3 Kapitel II Ungdomsskolebestyrelsen side 3 Kapitel III Ungdomsskolebestyrelsens

Læs mere

R ØDOVRE K OMMUNE. Side 2 af 8

R ØDOVRE K OMMUNE. Side 2 af 8 Side 2 af 8 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Det fælleskommunale samarbejdes navn er Vestbad. Vestbads faste ejendom er beliggende Nykær 26, 2605 Brøndby, på matr. Nr. 6 k Brøndbyøster by, Brøndbyøster og 8

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 11. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 11. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 11. december 2007 til en borger: 11-12- 2007 TILSYNET Ved udtalelse af 28. Juli 2006 har det tidligere Statsamtet Vestsjælland behandlet Deres klager med hensyn til forskellige

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006.

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. VEDTÆGTER For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ 2. Foreningens

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne.

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne. Vedtægter Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er "", og dens hjemsted er Albertslund kommune. Foreningens vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen for Albertslund kommune, ligesom senere

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud VEDTÆGTER Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. stk. 2. Organisationen har hjemsted i Århus Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde - 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Stk. 1. Den almene boligorganisations navn er: Arbejdernes Andels-Boligforening. Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og kursuslignende arrangementer 3

Byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og kursuslignende arrangementer 3 Byrådssekretariatet Regulativ for kurser og udlandsrejser Gældende for byrådsmedlemmers deltagelse i kurser og for byrådsmedlemmers og medarbejders deltagelse i udlandsrejser Indholdsfortegnelse Byrådsmedlemmers

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Århus, den 24. august 2010 Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1..... 4 2..... 4 3..... 4 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 4..... 4 5..... 4 Kapitel

Læs mere