Tillæg 3. Til kommuneplan Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

Transkript

1 Tillæg 3 Til kommuneplan Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

2 Kommuneplantillægget er udarbejdet af Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Plan & Byg. Rettighederne til anvendte kort tilhører Herlev Kommune. INDHOLD Redegørelse 1. Baggrunden for tillægget s Planændringens hovedindhold s Vurdering efter planloven s Forhold til anden planlægning s VVM-screening s Rapport om miljøvurdering s Retsvirkninger s. 13 Tillæg 3 1. Områdebestemmelser s. 14 Kortbilag 1. Områdeafgrænsning

3 Redegørelse til Tillæg 3 til Kommuneplan Baggrunden for tillægget Med Kommuneplanstrategi 2004 vil Kommunalbestyrelsen opnå en styrkelse af det lokale handelsliv for at give flere borgere mulighed for at handle alle typer varer i kommunen Baggrunden for dette kommuneplantillæg er en række konkrete forespørgsler vedrørende ejendomme omkring Lyskær om en udnyttelse til pladskrævende udvalgsvarer. Heriblandt også et ønske om etablering af et byggemarked samt en butik, der alene forhandler møbler. Folketingets ændringer af planloven i 2007 indfører nye regler vedrørende detailhandelsbestemmelserne, herunder også regler for pladskrævende udvalgsvarer. Nye udlæg til pladskrævende udvalgsvarer kræver, at der er tilføjet bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen, og at planændringen iøvrigt er i overensstemmelse med de regionplansretningslinier, der var gældende den 1. jan Nærværende tillæg er et led i arbejdet med at styrke det lokale handelsliv, og et skridt i retning af modernisering af mulighederne for at bruge Herlev som erhvervsramme og som boligområde. 2. Planændringens hovedindhold Tillægget indeholder: Tilføjelse af 2 nye enkeltområder E12 og E13 med fastsættelse af arealrammer til butiksformål i forbindelse med særligt pladskrævende udvalgsvarer samt fastsættelse af yderligere anvendelsesmuligheder i områderne. Enkeltområdet er vist på kortbilag 1. Arealrammen for særligt pladskrævende varegrupper i Herlev Kommune udvides med m2. 3

4 3. Vurdering efter planloven Planændringen er i overensstemmelse med planlovens 5c og 5d, som angiver de hensyn, planlægning til butiksformål skal indeholde bl.a. variation og god tilgængelighed. 3.1 Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne Der er vedtaget nye detailhandelsbestemmelser i juni Loven, der trådte i kraft den 1. juli 2007, er relevant i forhold til kommuneplantillægget. Uden for den centrale del af en by eller bydel kan der udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper (hvorved forstås biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler) der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller bydel. I henhold til lovændringen kan kommunalbestyrelsen selv fastsætte butiksstørrelsen for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer med undtagelse af særlige afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer, hvor loven fastsætter et max bruttoetageareal på 2000 m2. Før der uden for bymidten, kan planlægges for butikker, der alene forhandler møbler, skal der ske en vurdering af mulighederne for at placere butikken i bymidten, herunder ved en eventuel udvidelse af bymidten. Er en placering i bymidten ikke mulig, skal placeringer i bydelscentre og dernæst i aflastningsområder undersøges, før butikken kan placeres i et område udlagt til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. 3.2 Det eksisterende butiksareal til pladskrævende udvalgsvarer Der er i dag udlagt et område langs Herlev Hovedgade til pladskrævende udvalgsvarer i lokalplan 53 for et erhvervsområde ved Marielundvej, delområde E11 i kommuneplanen. Til særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker, der ikke kan indpasses i bymidtens tætte bebyggelsesstruktur, er dette det eneste udlagte område i kommunen med denne anvendelse. Det samlede butiksareal til særligt pladskrævende varer må i dette område ikke

5 overstige m2 bruttoetageareal. For området gælder desuden at butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer max må være på m2. Dog må der inden for området etableres én større butik på ialt m2. Delområdet er iøvrigt karakteriseret ved en struktur af forholdsvis mindre matrikler, der vil have svært ved at muliggøre større butiksenheder. De aktuelle henvendelser kan således ikke realiseres inden for den foreliggende lokalplan for området. Af den udlagte kvote i delområde E11 er der for nuværende brugt ca m2, hvilket giver m2 til rådighed. Kvoten for en større butik på m2 er opbrugt. 3.3 Behov for nybyggeri og omdannelse Der har på det seneste været flere henvendelser med ønsker om mulighed for pladskrævende udvalgsvarebutikker i området omkring Lyskær, her i blandt også en henvendelse om etablering af et byggemarked i tilknytning til en eksisterende trælasthandel. Der er således tale om både eksisterende virksomheder, der ønsker at omdanne /udbygge samt ønsker om nybyggeri. 3.4 Målene i den kommunale hovedstruktur Målene fra kommuneplanstrategien er på handelsområdet at styrke det lokale handelsliv og give borgerne mulighed for at handle alle typer varer i kommunen. Herlev centerstruktur består af bycenteret, et bydelscenter og 2 lokalcentre samt et område i erhvervsområdet, der er udpeget til særligt pladskrævende varer. Den samlede ramme til butikker inklusiv nybyggeri og omdannelse til butiksformål til dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varer i kommunen er på m2 bruttoetageareal. Med muliggørelsen af yderligere handel med særligt pladskrævende varer og dermed en forøgelse af den samlede ramme til butikker på m2 fremmes et varieret butiksudbud. Samtidig skabes der en bedre sammenhæng i nord-sydgående retning mellem Bymidten, Bangs Torv og erhvervsområdet ved Marielundvej.

6 3.5 Trafik og tilgængelighed Det nye delområde vejbetjenes fra Herlev Ringvej, Marielundvej, Lyskær samt Mileparken. Vejnettet er bundet godt op med kommunens overordnede vejnet, der er karakteriseret ved Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade, som gennemskærer den centrale bykerne. Flere busforbindelser kører langs Herlev Ringvej. Delområdet er således godt placeret i forhold til det overordnede vejnet og ligger endvidere hensigtsmæssigt i forhold til kollektiv trafik. Tilgængeligheden for handicappede kan beskrives som et i det store og hele passende antal handicapparkeringspladser. Nye butikker skal indrettes efter reglerne for adgangsforhold i byggelovgivningen. 3.6 Vurdering af mulighederne for placering af møbelbutik I henhold til fornyelse af detailhandelsbestemmelserne, der træder i kraft den 1. juli 2007, skal der ved placering af møbelbutikker uden for bymidten, ske en vurdering af mulighederne for at placere butikken i bymidten, herunder ved en eventuel udvidelse af bymidten. Er en placering i bymidten ikke mulig, skal placeringer i bydelscentre og dernæst i aflastningsområder undersøges, før butikken kan placeres i et område udlagt til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse og udformning og ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen af de alternative placeringsmuligheder skal indgå overvejelser om konsekvenser for bymiljøet og tilgængeligheden for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder. Herlev Kommune har ikke udpegede aflastningsområder, så der vil i det følgende alene ske en vurdering af mulighed for placering i kommunens bydelscenter Hjortespring, samt placering i bymidten, herunder udvidelse af bymidten. Bydelscenter Hjortespring Hjortespringcenteret fungerer som dagligvarecenter for de nordlige boligområder. Det er hensigten at styrke centret og udvikle det i sammenhæng med Gammel Klausdalsbrovej samt tilføre det for-

7 skellige funktioner, fx boliger. Inden for området må højest m2 bruttoetageareal anvendes til butikker, hvor bruttoetagearealet for den enkelte butik højest må omfatte m2 for dagligevarebutikker og 200 m2 for udvalgsvarebutikker. Området er således først og fremmest udlagt til butiksformål af mindre enheder. Det er derfor ikke umiddelbart hensigtsmæssigt at placere en møbelbutik, der må forventes at betjene et større opland end blot Herlev Kommune, i et bydelscenter, der betjener et lokalt behov og tilmed ligger langt fra bymidten og øvrige større detailhandelsbutikker. Bymidten/bycenter Herlevs bycenter er et større centralt beliggende byområde med regional betydning. Det afgrænses omkring Herlev Bymidte, Herlev Station samt et område syd for S-banen. Bymidten ligger omkring Herlev Torv og Bangs Torv, hvor den store koncentration af butikker findes. Det maksimale bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker er for delområde C m2, for delområderne C4, C5, C6, C10 og C m2 og for delområderne C7 og C m2. Bycenteret er for nuværende fuldt udbygget, og der er derfor ikke mulighed for placering af en større møbelbutik i området. Udvidelse af Bycenter Bycenteret er i dag udstrakt langs det overordnede vejnet med bymidten beliggende omkring Herlev Torv og Bangs Torv. Området er fuldt udbygget. Tilgrænsende områder egner sig ikke umiddelbart til inddragelse i bycenteret. Vest for Herlev Ringvej strækker bycenteret sig langs vej og bane. Her omfatter de tilstødende områder etagebebyggelser samt erhvervsbygninger. Øst for Herlev Ringvej afgrænses bycentret af to større villakvarterer og motorringvejen. De tilgrænsende områder fungerer som en naturlig afgrænsning af bycentret. En udvidelse langs Herlev Ringvej eller banelegemet vil desuden gøre bycentret endnu mere langstrakt og dermed mindske tilgængeligheden for især den gående og cyklende trafik. Vurdering Det vurderes, at et placering af en møbelbutik i bydelscentret Hjortespring, bycentret eller en udvidelse af denne ikke er mulig med begrundelse i ovenstående.

8 Området ved Lyskær rummer derimod mulighed for placering af større udvalgsvarebutikker, herunder en møbelbutik, med kunder fra det regionale opland. Området har karakter af central placering i byen med god tilgængelighed til særligt pladskrævende varer. Området ligger inden for det stationsnære område og har en højklasset tilgængelighed med umiddelbar nærhed til Ring Forhold til anden planlægning 4.1 Regionplan 2005 Planlægningen af detailhandel skal ske i henhold til Regionplan 2005s retningslinier for detailhandel. Regionplan 2005 har pr. 1. januar 2007 samme retsvirkning som et landsplandirektiv. Regionplanen omfatter følgende retninglinie: Butikker bør placeres i den centrale del af en by eller bydel, hvor der er god tilgængelighed især for borgere uden bil, samt placeres, så afstanden til indkøbsmuligheder begrænses. Butikker over m2, der alene forhandler særligt pladskrævende varer, skal placeres i de centrale byområder, i aflastningsområder eller i særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv trafik, således at de kan betjene et regionalt opland. Planændringen er i overensstemmelse med regionplanens retningslinier eftersom der udpeges et område med karakter af central placering i byen med god tilgængelighed til særligt pladskrævende varer. Området ligger inden for det stationsnære område og har en højklasset tilgængelighed med umiddelbar nærhed til Ring Kommuneplanstrategi Den planlagte ændring af lokalplanrammen i kommuneplanen er en større planændring af hovedstrukturen i kommuneplanen. Større ændringer kan ske efter, at der er truffet beslutning herom i en planstrategi i henhold til planlovens 23 a. Den påtænkte planændring er der truffet beslutning om i planstrategien, idet det her fastlægges, at udlægge butikker med pladskrævende varer i erhvervsområdet.

9 Ændringen af lokalplanrammen i kommuneplanen forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg. 5. VVM-screening Kommunen vurderer, at bestemmelserne vedr. pladskrævende udvalgsvarer og det nye rammeområde ikke giver anledning til at vurdere indvirkningen på miljøet efter VVM-reglerne. 6. Rapport om miljøvurdering Efter 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004, skal en række planer og programmer miljøvurderes. Til planer og programmer hører myndighedsområdet fysisk planlægning og arealanvendelse, herunder kommuneplaner. Miljøvurderingen omfatter planernes sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. For forhold, der ikke er reguleret af kommuneplanen, gælder mere konkrete planer og lokalplanlægning, samt de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Rammen i kommuneplantillægget kan kun udnyttes efter lokalplanlægning for det enkelte delområde. Byggelovgivningens krav om byggetilladelse og anmeldelse samt krav til konstruktioner og brandforhold gælder uanset lokalplan. Miljørapporten er indføjet nedenfor i plantillæggets redegørelse. Rapporten fremlægges i 8 uger sammen med plantillægget. 6.1 Rapport om miljøvurdering af planændringen Herlev Kommune har foretaget en screening af planens mulige miljøkonsekvenser, og har på den baggrund udpeget 4 områder, som skal indgå i miljørapporten. De 4 områder er: 1. Vurdering af planens betydning i relation til jordforurening 2. Vurdering af planens betydning i relation til grundvandsforhold 3. Vurdering af planens betydning i relation til støj som følge af nye anvendelser i området 4. Vurdering af planens trafikale og støjmæssige konsekvenser

10 10 Områderne er undersøgt ud fra emnerne miljøpåvirkninger, begrænsninger og overvågning af miljøpåvirkningerne samt alternative løsninger, såfremt det er relevant. Jordforurening i planområdet Miljøpåvirkninger Der er i kommunen erfaring for, at i de gamle erhvervskvarterer må jorden som udgangspunkt forventes at være forurenet. Begrænsninger og overvågning af miljøpåvirkningerne Fremtidige aktiviteter i området forventes ikke at medføre yderligere jordforurening af området. Evt. opgravning og håndtering af forurenet jord vil ske efter gældende lovgivning. Grundvandsforhold i planområdet Miljøpåvirkninger Området er beliggende i et område med drikkevandsinteresser. En del af arealet er beliggende i kildepladszone. Kildepladszoner er områderne tæt omkring vandværkernes boringer og har til formål, at beskytte vandindvindinger mod forurening fra de nærmeste omgivelser. Kildepladszonerne er de højest prioriterede områder i beskyttelsen af grundvandet og indenfor zonen må den nuværende arealanvendelse ikke ændres, medmindre det kan godtgøres, at den nye aktivitet ikke er mere grundvandstruende end den hidtidige anvendelse. Begrænsninger og overvågning af miljøpåvirkningerne En balanceret udbygning/ anvendelse af arealerne forventes ikke at true grundvandet mere end den risiko, der ligger i den eksisterende anvendelse. I forbindelse med lokalplanlægningen bør det tilstræbes, at de dele af arealerne, der er udlagt som kildepladszone ikke anvendes på en måde, der skaber risiko for forurening af grundvandet. Støj som følge af nye anvendelser i planområdet Miljøpåvirkninger For at begrænse miljømæssige gener og konflikter internt i området reguleres der i lokalplanlægningen med en zonering. Zoneringen betyder, at området inddeles i delområder med forskellige miljøklasser afhængig af type af virksomheder og deres miljøkonsekvenser. Zoneringen skal sikre, at belastede virksomheder placeres i en passende afstand fra forureningsfølsom anvendelse. Pladskrævende udvalgsvarer svarer til klasse 4 i hen-

11 hold til Miljøministeriets Håndbog for Miljø og Planlægning. Afstanden til boliganvendelse er sat til m for klasse 3-4. En planlægning, der muliggør de ønskede anvendelser, vil i forhold til gældende plangrundlag betyde en opklassificering af området nord for Lyskær fra klasse 2 til 4, og området syd for Lyskær nedklassificeres fra klasse 4 til 3 grundet nærheden til kolonihaverne. Begrænsninger og overvågning af miljøpåvirkningerne I forbindelse med lokalplanlægningen skal det nævnes, at erhvervsvirksomhedernes drift skal overholde Miljøstyrelsens gældende grænseværdier, og at nye anvendelser skal dokumentere, at minimumsafstandskrav overholdes i forhold til fx boliger. Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den vejledende, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Alternativer Der sker både en opklassificering og en nedklassificering af virksomheder i området. Hvis planen ikke realiseres, vil støjniveauet som følge af nye anvendelser ikke stige. Det må dog forventes, at der er behov for udlæg til pladskrævende detailhandel et andet sted i kommunen, da nuværende områder til pladskrævende detailhandel næsten er fuldt udnyttet. Erhvervsområdet er placeret godt i forhold til trafik og tilgængelighed og rummer store matrikler, der stemmer fint overens med en udnyttelse til pladskrævende varegrupper. Samlet set vurderes planændringen, at styrke det lokale og regionale handelsliv samt give flere borgere mulighed for at handle alle typer varer i kommunen. 11

12 12 Trafikale konsekvenser i planområdet Miljøpåvirkninger Mulighed for handel med pladskrævende udvalgsvarer vil medføre en øget trafik af især personbiler i området. Trafikstøjen forventes således også at stige. Planændringen vil betyde, at vejene i området, herunder Lyskær, bliver belastet med trafik fra biler, der ønsker at handle i området. Dertil kommer, at der i myldretiden i dag er en tendens til sammenstuvning i krydset ved Mileparken - Ring 3, som kan blive yderligere forværret ved anvendelsesændringen i planområdet. Begrænsninger og overvågning af miljøpåvirkningerne Det bør på sigt overvejes at etablere en ny vejbetjening af området i form af en ekstra forbindelse til Ring 3. En sådan vil afhjælpe de eksisterende og fremtidige problemer med trafikafviklingen i området. En spredning af trafikken vil desuden afhjælpe eventuelle gener fra trafikstøj. Et nyt vejudlæg vil være omfattet af VVM-reglerne. Alternativer Hvis man ikke udlagde områderne i erhvervsområdet til pladskrævende detailhandel, ville man undgå de dertil øgede trafikale miljøpåvirkninger. På sigt ville det dog ikke være en ønskværdig situation for området og dets udviklingsmuligheder. Set for kommunen som helhed vurderes den nye anvendelsesmulighed at være hensigtsmæssigt placeret set ud fra en miljøøkonomisk betragtning. Ikke teknisk resumé Planområdet er beliggende i den sydlige del af Herlev Kommune i et område med drikkevandsinteresser. En del af området ligger tillige i kildepladszone. Det vurderes, at en balanceret udbygning/anvendelse af arealerne ikke vil true grundvandet mere end den risiko, der ligger i den eksisterende anvendelse. Endvidere vurderes det, at fremtidige aktiviteter i området heller ikke vil medføre yderligere jordforurening af området. Hvis planen realiseres vil støjniveauet stige som følge af øget trafik i området. Det må dog forventes, at der er behov for udlæg til pladskrævende varer et eller andet sted i kommunen. Med baggrund i dette er området placeret godt i forhold til trafik og tilgængelighed og rummer store matrikler, der stemmer fint overens med en udnyttelse til pladskrævende varer. På sigt bør det overvejes at etablere en ny vejforbindelse af området i form af en ekstra forbindelse til Ring 3. En sådan vil afhjælpe de eksisterende og fremtidige

13 problemer med trafikafviklingen i området. En spredning af trafikken vil desuden afhjælpe eventuelle gener fra trafikstøj. Set for kommunen som helhed vurderes den nye anvendelsesmulighed at være hensigtsmæssigt placeret set ud fra en miljøøkonomisk betragtning. 7. Retsvirkninger Efter planlovens 12 skal kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved at udøve sine beføjelser i medfør af lovgivningen. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. 13

14 Tillæg 3 I henhold til Lov om planlægning - jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august og senere ændringer - foretages følgende ændring af Kommuneplan for Herlev Kommune: Nye enkeltområder Der udlægges et særligt udpeget erhvervsområder indeholdende to rammeområder E12 og E13. Afgrænsningen af områderne fremgår af kortbilag 1 Hvad er pladskrævende varer? Uddrag af planlovens 5n, stk. 3: Ved særligt pladskrævende varer forstås biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. 14 Den nordlige del af området er del af rammeområde E1 mens den sydlige del er del af rammeområde E2, som begge fastlægger anvendelsen til erhvervsformål. De nye enkeltområder muliggør tillige detailhandel med pladskrævende varer. Nyt enkeltområde E12 Der udlægges to nye enkeltområde som angivet på kortbilag 1. For enkeltområde E12 og E13 fastsættes følgende rammer for lokalplanlægningen: 1. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål med virksomheder og anlæg i kategori 1-4 (kategori 4 på udvalgte matrikler). Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-, lager-, service, og forretningsvirksomhed og undervisningsformål. Hertil kommer mulighed for detailhandel med pladskrævende varer og engrossalg på udvalgte matrikler. I tilknytning til butikker, der alene forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. 2. Inden for området må højst m2 bruttoetageareal anvendes til butikker. For butiker der alene forhandler pladskrævende varer kan der reserveres en ramme på max 3000 m2, tildeling af større butiksenheder kan opnås ved fremvisning af konkrete projekter. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit, stk. 1, må ikke fastsættes til mere end m2. 3. Der gives endvidere mulighed for bymæssige funktioner til restaurant, café, hotel, kiosk og forlystelsesetablissementer efter særlig udpegning i lokalplanlægningen af arealer langs de centrale veje. 4. Enkelte grunde kan udnyttes til offentlige formål med tilknytning til området eller som vanskeligt kan placeres i andre områder. 5. Der må ikke etableres grundvandstruende virksomheder og anlæg. 6. Haller, lagerbygninger og lignende, med en etagehøjde på over 3,0, m, må højst være 3 m3 pr.

15 Tillæg 3 m2 grundareal. Kælder med loftet beliggende over 125 cm over terræn medregnes som etage. Særligt for E12 Bebyggelsesprocenten er på max 100, og det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af grunden. Der må bygges max 6 etager og i en højde på højst 24 m fra omgivende terræn. Særligt for E13 Bebyggelsesprocenten er på max 140 og det bebyggede areal på ikke overstige halvdelen af grunden. Der må bygges i en højde på højst 24 m fra omgivende terræn. Bygninger der ligger ud mod Herlev Ringvej må dog kun opføres med en højde på 18 m over terræn. Vedtagelsespåtegning Tillæg 3 til kommuneplanen er i henhold til planlovens 27 endeligt vedtaget af Herlev Kommunalbestyrelse den 11. marts Herlev Rådhus den 12. marts 2008 På vegne af Herlev Kommunalbestyrelse Kjeld Hansen Borgmester Helle Søeberg Teknisk direktør 15

16

17 Tegnforklaring Enkeltområde E13 Enkeltområde E12 Herlev Kommune Sag: Tillæg 3 til Kommuneplan Emne: Nye enkeltområder E12 og E13 Dato: Mål:1:30000 Initialer:av

18