16/12-13 Akkumulering af køleenergi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16/12-13 Akkumulering af køleenergi"

Transkript

1 16/12-13 Akkumulering af køleenergi Peter Christensen A /12-13

2 Titelblad: Forfatter: Studienummer: Maskinmesterstuderende på: Projekttype: Peter Christensen A10535 Aarhus Maskinmesterskole, klasse A Semester Bachelorprojekt Afleveringsdato: 16/ Fagområde: Vejleder: Køleteknik, Maskinlære Per Byskov Projektperiode: 18/10-13 til 16/12-13 Rapportens omfang: Anslag: Normal sider af 2400 anslag: Bilag: Praktik sted: Kontaktperson: 56 sider anslag 31,5 sider 23 stk., vedlagt på cd-rom. Aarhus Universitetshospital, Teknisk afdeling Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C Hans Bloch, Maskinmester, Teknisk afdeling Forside kilde: Bilag3 - Afholdelse af FAT test, Johnson Controls side 4. Underskrift: Peter Christensen - A10535 Side 2 af 56

3 Abstract: At the 6 th semester on Aarhus School of Marine and Technical Engineering, the semester is divided into two parts. 2 month internship at a company, and 2 month to write the bachelor project. The semester ends with a final examination of the bachelor project. The internship was waken at the university hospital in Aarhus. Aarhus is getting a new university hospital in Skejby. Now there are three main sections of Aarhus university hospital spread around the city. But with the new hospital, all the sections are combined to one big hospital, at one location. The construction has just begun and the new hospital is expected to be completed in year The first buildings are already finished in year The transfer of the sections will happen gradually as the building are completed over the next 6 years. My project issue is based on the internship at the hospital and how to accumulate cooling, and thereby saving money on operating costs. The technical department would like to investigate the possibility of a accumulating tank with cooling water. With such a tank the hospital could produce cooling when the power is less expensive at night, and save it in the tank. Then they could use is at day time when to power is more expensive. Because the new hospital has not been completed, a similar hospital cooling needs is analyzed and used to understand the refrigeration needs. In this report are different solutions of how to accumulate cooling included, such as accumulation tanks, earth cooling and external cooling. The best solution is attempted found by a economic point of view, and the payback time on the solution is calculated. Peter Christensen - A10535 Side 3 af 56

4 1 Indholdsfortegnelse 2 Forkortelser: Forord: Læsevejledning: Indledning: Problemstilling: Problemformulering: Afgrænsning: Metode: Beskrivelse af Projektet - DNU: Kølecentralen og distribution af energi: Køledistributionsanlæg: Køleunits: Anlægsbeskrivelse: FAT-Test: SAT-Test: Ammoniak som kølemiddel: Miljø: ODP: GWP: Forventet energiforbrug på DNU: Varmeforbrug: Køleforbrug: Analyse af driftsforhold i Skejby: Usikkerheder: Delkonklusion: Grundlast: Akkumuleringstanken Typer: Trykløs tank: Tryktank: Valg af type: Akkumuleringstanks princip: Peter Christensen - A10535 Side 4 af 56

5 16 Elpriser: Parametre til beregning: Beregning: Dimensionering af akkumuleringstanken: Dimensionering med driftstemperatur: Delkonklusion: Dimensionering med sænket temperatur: Usikkerheder: Delkonklusion: Dimensionering med glykol: Typer af glykol: Valg af Glykol: Parametre til beregning med glykol: Beregning med glykol: Usikkerheder: Delkonklusion: Økonomisk betragtning: m 3 tanken: m 3 tanken: m 3 tanken med glykol (70/30) Delkonklusion: Tilbagebetalingstid: Normal driftscyklus: Akkumuleringsdriftscyklus: Beregninger: Kalkulationsrente: Usikkerheder: Delkonklusion: Alternative løsninger: Isbank: Delkonklusion: Grundvandskøling: Københavns Lufthavn: Peter Christensen - A10535 Side 5 af 56

6 Delkonklusion: Fjernkøling: Delkonklusion: Konklusion: Efterskrift: Kildeliste: Bøger: Internet sider: Bilagsliste: Figurer: Forkortelser: COP - Coefficient Of Performance - Forholdet med optaget og afgivet effekt. FAT - Factory Acceptance Test SAT - Site Acceptance Test ATES - Aqulifer Thermal Energi System DNU - Det Nye Universitetshospital AVA - Affald Varme Aarhus ODP - Ozone Depletion Potential GWP - Global Warming Potential CTS - Central Tilstandskontrol og Styring. Peter Christensen - A10535 Side 6 af 56

7 3 Forord: Denne rapport er udarbejdet i samarbejde med Aarhus universitetshospitals teknisk afdeling, hvor jeg i min afsluttende praktik på sjette semester var i praktik som maskinmester. Her oplevede jeg en maskinmesters hverdag. I den forbindelse kunne jeg forsøge mig med forskellige typer arbejdsopgaver, som en maskinmester kan beskæftige sig med. Hospitalet har en del maskinmestre ansat i deres teknisk afdeling, som en del af hospitalets vedligehold og ledelse indenfor dette. Praktikperioden varede 50 arbejdsdage, og her fik jeg udstedt forskellige driftsmæssige opgaver som jeg skulle forsøge at løse. Rapportens problemstilling tager udgangspunkt i en opgave som hospitalet ønskede at jeg som maskinmesterpraktikant skulle beskæftige mig med. En særlig tak skal lyde til de nedenstående personer, der har været behjælpelige med data og materiale til udarbejdelsen af rapporten. Hans Hagelkvist block, Maskinmester - Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Har arbejdet som maskinmester på Aarhus universitetshospital i 26 år og kender hospitalets maskineri særdeles godt. Jonas Bredahl Gregersen, Energi- og Projektkoordinator - Teknisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Projektkoordinater på opsætningen af varmepumperne på DNU, Jonas har været behjælpelig med materiale omkring DNU's varmepumper, samt projekteringsmaterialet fra rådgivergruppen. Ole Bjerggaard, køleunderviser - Aarhus Maskinmesterskole Har været behjælpelig med køleteori generelt og anlægsdiagrammer. Karsten Tügel, Projekt Eng. Knowledgecenter - Aarhus Maskinmesterskole. Har været behjælpelig med akkumuleringsteori og metoder til akkumulering af energi. Morten Deding, Product Manager - Building Efficiency, Johnson Controls. Har udleveret materiale omkring varmepumperne samt været behjælpelig via. mail og telefon omkring akkumuleringstanke og køling generelt. Peter Christensen - A10535 Side 7 af 56

8 3.1 Læsevejledning: Projektet er udarbejdet til fagfolk på niveau med maskinmestre eller andre fagfolk indenfor området. Derfor forventes der en hvis form for grundviden omkring køleanlæg og fagets begreber. Rapporten bør læses som en sammenhængende rapport, da den er forsøgt udarbejdet efterhånden som ny viden kom frem, og på den måde giver et indblik i projektforløbet. De steder, hvor der er anvendt kilder, vil det være oplyst via fodnote, og alle kildens informationer vil være at finde bagerst i rapporten under afsnittet Kilder. Bilag vil være vedlagt på en cd-rom, og forekommer hovedsageligt i samme rækkefølge, som de optræder i rapporten, for at sikre en større overskuelighed af materialet. 4 Indledning: Aarhus universitetshospital er i gang med at bygge et nyt supersygehus i Skejby, hvorefter alle tre nuværende hovedmatrikler i Aarhus (Nørrebrogade, Tage Hansens gade og Skejby) skal samles til et universitetshospital også kaldet, Det nye universitets hospital (DNU). Byggeriet af DNU er netop gået i gang og i den forbindelse giver det anledning til en masse nye tanker og ideer omkring byggeriet af sådan et hospital. De nuværende tre matrikler har, hver deres teknisk afdeling som det ser ud i dag, men de skal også samles til én ny teknisk afdeling. DNU har bestilt et køleanlæg til komfortkøling af den nye del af det store sygehus på i alt ca m 2. Det eksisterende Skejby sygehus er på ca m 2, som integreres i de ca m 2 nybyggeri. Det anlæg jeg beskæftiger mig med, skal dog kun levere køleeffekt til den nye udvidelse på de m 2. Da det er varmepumper, hvor man udnytter spildvarmen fra køleproduktionen er det meningen at anlægget skal levere varme til hele det m 2 store hospital i de måneder om året hvor det kan lade sig gøre. Efter denne ordre var blevet bestilt hos Johnson Controls Denmark fik hospitalet en mulighed for at låne penge fra en større lånepulje af staten, til deres energiforsyningsdel. I den forbindelse ønskede hospitalet, at få undersøgt om der var mulighed for at spare nogle driftsomkostninger ved, at investere nogle af disse penge i køleanlægget. Denne rapport er udviklet som et ren teoretisk projekt, da selve sygehuset ikke er bygget endnu, dog blev de første "custom made" varmepumpeenheder færdige i starten af min praktikperiode. Derfor kunne jeg opleve en af disse enheder i drift ved Johnson Controls Denmark på deres testcenter på Christians X's vej 201 i Højbjerg. Her deltog jeg i en "Factory Acceptance Peter Christensen - A10535 Side 8 af 56

9 Test" af enheden, også kaldet en FAT. Her skulle Johnson Controls Denmark bevise at de værdier de havde oplyst ved købet af enheden også kunne leveres af den enhed de havde bygget. 5 Problemstilling: Teknisk afdeling havde selv en opgave de gerne ville have jeg skulle beskæftige mig med. De ønskede at få afklaret, om det var en mulighed at installere en buffertank til akkumulering af køleenergi. De havde tænk over, om deres anlæg kunne levere ekstra effekt om natten, hvor strømmen var billig, og på den måde oplagre en form for billig effekt, der kunne benyttes i de dyre dagtimer. Anlægget var allerede forsynet med en buffertank til oplagring af varmeeffekt da anlægget udnytter den varme den producere, for at gøre anlægget mere rentabelt og miljørigtigt. 6 Problemformulering: På baggrund af overstående problemstilling er der udarbejdet en problemformulering, som lyder som følgende: Er det muligt at akkumulere overskydende køleenergi, og i så fald hvordan? For at kunne besvare overstående punkt i problemformuleringen vil følgende forhold undersøges: Beskrivelse af den kølecentral der skal opsættes på DNU. Forventet kølebehov på DNU. Gennemgang af køleanlæggets projekteringsdel/forventede værdier. Metoder til at akkumulere energi. Rentabilitet af investering i et akkumuleringsanlæg. Da DNU først står færdigt i år 2020 vil de behandlede data være forventede værdier, f.eks. forventet køleeffekt og rørdimensioner. Disse data er oplyst af DNU's projektgruppe, hvor jeg har fået adgang til noget af projekteringsmaterialet. En analyse af et lignende hospitals køleforbrug vil blive foretaget, for at sikre oplysningers validitet. Peter Christensen - A10535 Side 9 af 56

10 6.1 Afgrænsning: Jeg vil i rapporten hovedsageligt beskæftige mig med energibesparelser/energilagring som er relevant for at nedbringe energiforbruget til køling på DNU. Ombygningen af anlægget samt implementering af ny styring vil ikke blive behandlet, dette overlades til DNU's projektgruppe, hvis de finder opgaveløsningen interessant. Da hospitalet ikke er færdigbygget, vil kølemønsteret på det eksisterende hospital i Skejby blive analyseret og brugt som reference. Isoleringsforskel og genvindingsanlægsforskel på de to hospitaler vil ikke blive behandlet og antages for at være ens i rapporten. 6.2 Metode: For at besvare spørgsmålene i problemformuleringen er viden fra diverse kilder behandlet og anvendt. Viden omkring teorien bag sådan en type køleanlæg er fundet i lærebøger, på internettet samt hos personale på Aarhus maskinmesterskole. Viden og data til selve projektet er tilegnet hos personale fra teknisk afdeling på Aarhus universitetshospital, samt fra rådgivergruppen på DNU. Alle disse informationskilder er benyttet i forskellig omfang for at kunne tilegne sig den nødvendige viden til projektet. Morten Deding, Projekt manager ved Johnson Controls Denmark har også været behjælpelig med at levere data på selve køleanlægget og dets opbygning. De steder, hvor en person er kilden, vil det være oplyst, og en beskrivelse af personerne er foretaget under overstående afsnit: Forord. Oplysninger og data omkring lovkrav er tilegnet via internettet, retsinformation.dk. Peter Christensen - A10535 Side 10 af 56

11 7 Beskrivelse af Projektet - DNU: 1 Figur 1 - Byggeriet af DNU. Bygninger: Nordlige spor - N1, N2, N3, N4, N5 Sydlige spor - S1, S2, S3, S4, S5 Forum Skurby To koblingsstationer - (Redundans) Blå cirkler C-gang med logistikbro Nationalt center for partikel radioterapi Gul VVS bygning Beskrivelse: Akutcenter, lægevagt, skadecenter og hovedneurocenter Kræft og inflammationscenter Forskning, auditorier, venteområde og butikker Entreprenører, kantine, mødelokaler og informationscenter Energiforsyning Parkeringspladser På 4 sal bliver der etableret logistik bro, der går igennem hele hospitalet. Her placeres heliport på taget af bygningen. Her placeres den nye teknikbygningen. 1 internetside: Rådgivergruppen DNU Peter Christensen - A10535 Side 11 af 56

12 Aarhus Amtsråd besluttede d. 1 februar 2005 at samle alle hospitalsfunktionerne i et hospital for at sikre bedre forhold for patienter og personale. Det er ikke optimalt at sprede hospitalsfunktionerne ud på forskellige matrikler i byen. Det nye universitetshospital (DNU) er Danmarks historiens største hospitalsopgave. Projektet er blevet tildelt en ramme 6,35 mia. kroner, hvor det eksisterende Skejby sygehus bygges sammen med to nye fløje, nord og syd. Det er desuden meningen, at der ved siden af, skal bygges et nyt psykiatriskhospital. Det forventes at hospitalet er færdigt og fuldt funktionsdygtigt i år Det er det meningen, at så snart de første bygninger begynder at stå klar i år 2014, vil man langsomt begynde at flytte personale derud. Dette er for at flytningen sker så skånsomt som muligt, både for patienter og personale. Når DNU står færdigt vil hospitalet være på størrelse med en mindre dansk provinsby. Det vil samtidigt betyde at det bliver den største arbejdsplads i Aarhus. Det udbyggede hospital vil have over 9000 ansatte og flere end 4000 patienter dagligt. Hospitalet skal både fungere som landscenter, basishospital og universitetshospital. Det vil strække sig på en grundareal på over 100 hektar, svarende til mere end 1200 parcelhusgrunde. DNU vil Derfor kunne rumme alle de tidligere afdelinger af Aarhus universitetshospital på et samlet sted. DNU vil blive fra 4 til 18 etager og indeholde ca rum. 2 2 internetside: Rådgivergruppen DNU Peter Christensen - A10535 Side 12 af 56

13 8 Kølecentralen og distribution af energi: Et hospital skal holdes korrekt tempereret både sommer og vinter for at sikre et behageligt indeklima, både for patienter og personale. Da forsyningssikkerhed er ekstremt vigtig på et hospital, er der gjort meget ud af dette. For at sikre denne sikkerhed på VVS delen er der etableret en forsyningsring omkring hospitalet med rørføringer til vand, varme og køl. Dette sikrer at der kan forsynes fra begge sider og ved et nedbrud på ringen kan den sektion lukkes af, og der kan stadig forsynes fra den anden side. Billedet forneden illustrerer forsyningsringen, og de 14 er forsyningspunkter der etableres på DNU. Figur 2 - Distributionsnettet på DNU. Peter Christensen - A10535 Side 13 af 56

14 Varmepumperne der leverer kølingen til hospitalets klima, leverer også varme hertil. Disse varmepumper kan om sommeren levere 100 % af den varmeeffekt hospitalet skal bruge, da kølebehovet også er stort her. I vinterperioden vil DNU være nødsaget til at tilkøbe varme hos AVA. Dimensioneringen af transmissionsledningen fra AVA til hospitalets VVS bygning, dimensioneres sådan, at AVA kan levere 100 % af den nødvendige effekt, hvis hospitalets eget system skulle få nedbrud. Hospitalet havde dog ikke penge til at bygge hele denne ring selv. Det betyder at den kolde ring er bygget og ejet af hospitalet, imens at den varme ring er bygget og ejet af AVA. Det er en rigtig dårlig ting, set ud fra et driftsøkonomisk synspunkt. Varmepumperne forsyner ved punkt 14 3 ringen med varme, og sælger det til AVA. Herefter køber de i princippet deres egen varme igen ved de forskellige forsyningspunkter. DNU sælger varmen til AVA for 383 kr/mwh 4, og køber den igen for 508 kr/mwh 5. Dette er en dyr løsning, men nødvendig, da hospitalet ikke havde råd til at bygge ringen selv. På den el-tekniske del er der etableret to 60/10 koblingsstationer i hver sin ende af hospitalet, en af disse stationer kan forsyne hospitalet 100 %, altså et redundant system. Disse stationer er samtidigt koblet på hver sit transmissionsnet. Dette giver endnu højere sikkerhed, hvis forsyningsselskabet skulle få problemer ude på nettet. Transmissionsnettet er også etableret redundant rundt langs forsyningsringen. Dette sikrer, at ved første nedbrud kan sektionen kobles ud, og der kan forsynes fra den anden side. Ved endnu et nedbrud kan hele den defekte transmissionsring kobles ud, og den ekstra transmissionsring kan benyttes. I begge koblingsstationer er der etableret nødgeneratorer. Disse nødgeneratorer kan forsyne hospitalet 100 % med strøm, hvis energiselskabet ikke kan levere strøm til nogle af de to koblingsstationer. 3 Se figur 2 - Distributionsnettet på DNU, side 13 4 Internetside: Varmeplan Aarhus 5 Internetside: Fjernvarme takster Peter Christensen - A10535 Side 14 af 56

15 9 Køledistributionsanlæg: Figur 3 - Ny teknikbygning, DNU På tegningen 6 over rørdiagrammet, vises køledistributionsanlægget i den nye teknikbygning. For en nemmere forståelse, opdeles varmepumpen i to sider, en varm og en kold side. Først beskrives den kolde side. Procesvandet, der kommer fra jordledninger, returnerer til teknikbygningen med en temperatur på cirka 18 grader. Det første vandet passerer er et vandbehandlingsanlæg, der sikrer at procesvandet har den korrekte kvalitet. Det er også her, at der efterfyldes med procesvand, hvis der skulle mangle procesvand i systemet pga. en lækage. Herefter passerer vandet de tre parallelkoblede pumper, der er styret af frekvensomformere, hvilket betyder, at de kan variere i hastigheden alt efter behov. Pumperne er parallelkoblet for at 6 Bilag2 - Anlægsopbygning Peter Christensen - A10535 Side 15 af 56

16 sikre redundans til anlægget, to pumper kan klare 100 % belastning. Herefter passerer vandet en veksler til frikølerdelen. Denne del vil kunne bruges om vinteren som en billig måde at afkøle procesvandet på, men på de fleste tidspunkter af året er udendørstemperaturen for høj til, at kunne køle procesvandet ret meget. Efter veksleren kommer vandet hen til den streng hvor de tre varmepumper er placeret. Da to varmepumper kan klare 100 % belastning, vil der aldrig køre mere end to pumper. Pumperne er placeret i en slags seriel drift. Ved hjælp af forsyningspumperne på hver enheds forsyningsstreng, kan de tvinge stort set alt vandet op igennem den første pumpe og dernæst ud på linjen igen. Herefter passerer vandet igennem den næste forsyningspumpe og på den måde køler de i trin (f.eks. fra 18 til 15 grader, og så fra 15 til 12 grader). Dette er for at forbedre den samlede COP ifølge Johnson Controls Denmark 7. Figur 4 - Uddrag af bilag2 - Anlægsopbygning Som det kan ses på billedet er der ingen afspærringsventil imellem pumperne. Det er ikke nødvendigt ifølge Johnson Controls Denmark 8, da man ved hjælp af forsyningspumperne kan præge vandets vej så meget, at det ikke er nødvendigt med disse ventiler. Denne opsætningsmetode er forholdsvis ny, og den skulle give den bedste COP på denne type anlæg. 7 Morten Deding, Projekt manager - Johnson Controls Denmark 8 Morten Deding, Projekt manager - Johnson Controls Denmark Peter Christensen - A10535 Side 16 af 56

17 Den varme side fungerer lidt anderledes. Når det afkølede vand på cirka 30 grader kommer retur, vil det blive suget ned i de to aktive varmepumper, som er parallelkoblet på ledningen. Når vandet igen er blevet opvarmet til den ønskede temperatur, cirka 70 grader, har vandet flere muligheder. Enten returnerer det direkte til forsyningen til hospitalet, ellers kan det akkumuleres i den trykløse varmeakkumulerings tank på 1500 m 3, som er opstillet udenfor teknikbygningen. Når denne tank er fyldt op med varmt procesvand, vil den kunne forsyne hospitalet med varme i op til to døgn. Dette giver en stor driftssikkerhed. Ved nedbryd sikrer det, at der stadig være er varme til rådighed. Varmeakkumuleringstanken er forsynet med et kvælstofanlæg, der sikre at vandet ikke rådner inde i tanken. Det sikres ved at der pumpes kvælstof ind i tanken, som vil fylde det eventuelle tomrum med kvælstof i stedet for ilt. Som en ekstra sikkerhed er fjernvarmenettet også koblet på forsyningringen. Dette giver den fordel, at ved havari kan fjernvarmenettet også forsyne hospitalet 100 % med varme. En anden fordel ved denne sammenkobling er at overskudsvarme kan sælges til fjernvarmenettet, når varmepumperne producere mere energi end der er behov for. Da varmepumpernes primære funktion er at producere køleeffekt til hospitalet, kan man komme i den uheldige situation, at der om sommeren produceres for meget varme. Der vil være en begrænset mængde for, hvor meget varmeeffekt fjernvarmenettet kan aftage. Når varmeakkumuleringstanken er fyldt, vil der kun være en mulighed tilbage. Det vil være at benytte de fire frikølere, der er placeret på taget af teknikbygningen. Disse fire frikølere på hver 500 kw, vil kunne bruges til at "brænde" effekten af, sådan at køleproduktionen kan fortsætte. Ud fra et energimæssigt synspunkt vil det være en dårlig metode, men det kan være en nødvendighed om sommeren. Frikølersystemet kan derfor benyttes til to formål. Enten til at afkøle procesvandet om vinteren, eller til at, "brænde" varmeeffekt af om sommeren. Frikølerene er monteret i et separat system, som er adskilt via en veksler, sådan at der kun behøves at bruges glykolholdigt vand i frikølerkredsen. Resten af systemet er rent vand, da man ikke ønsker glykol ind i hospitalets rør, hvis der skulle opstå en lækage. Peter Christensen - A10535 Side 17 af 56

18 10 Køleunits: Figur 5 - Varmepumpen 10.1 Anlægsbeskrivelse: Køleanlægget til DNU er et designproduceret anlæg, som er specielbygget efter hospitalets ønsker og behov. Selve anlægget består af tre varmepumpeunits der er parallelkoblet på forsyningsstrengen sådan at de kan kobles ind og ud efter behov. I VVS bygningen, hvor disse units er placeret, er der på forhånd lavet plads og tilkoblinger til to units mere. Det sikrer, at hvis hospitalet i fremtiden bliver udvidet, og får brug for større kølekapacitet, kan man nemt installere endnu en unit. Peter Christensen - A10535 Side 18 af 56

19 På bilag 4 9 kan man se varmepumpeenheden, der udnytter spildvarmen fra køleproduktionen til opvarmning af hospitalet. På den kolde side kommer de 18 grader opvarmet vand fra hospitalet, og køles ned til 12 grader. På den modsatte side har vi spildvarmen, som opvarmer returvandet fra omkring 30 o C til cirka 70 o C. For at kunne tilføre vandet så meget energi, skal det igennem en veksler 4 gange, altså opvarmes det i 4 trin. Anlægget er opbygget som et to-trins system med ammoniak som kølemiddel. For kort at beskrive vejen rundt i rørdiagrammet, deler jeg det op i en varm og kold side. Den kolde side hvor, energien fjernes fra procesvandet, består af en veksler. Denne veksler er placeret på lavtryksseparatoren, hvor ammoniakken pumpes rundt og fjerner energi fra procesvandet. Den energi ammoniakken har fjernet fra procesvandet skal tilføres et andet sted, nemlig på den varme side af varmepumpen. For at beskrive denne side starter jeg ved lavtrykskompressoren. Dette er en stempelkompressor, der hæver trykket i dets første trin, ned til den åbne mellemkøler. Den åbne mellemkøler modtager en blanding af væske og damp, da der sker en blanding af det væske der kommer retur fra Liquid subcooler. Væsken fra mellemkøleren kommer retur til lavtryksseparatoren, før lavtrykskompressoren. Gassen fra mellemkøleren suges op af højtryksskruekompressoren, som forøger trykket i trin to. Herefter kommer gassen igennem de fire vekslere for, at aflevere sin energi og opvarme vandet. Efter denne energiudveksling returnerer væsken/gas blandingen til mellemkøleren. Her blandes væsken i tanken, og ryger retur til lavtrykstrinnet. Det gas der nu måtte komme tilbage til mellemkøleren, blandes med gassen fra lavtrykstrinnet og bliver suget direkte op til højtrykstrinnet igen, og får en tur mere i højtrykstrinnet FAT-Test: 10 Disse køleunits er specieldesignede til formålet, og derved foreligger der ikke konkrete data over hvad anlægget leverer. I sådanne situationer bliver det afholdt det der kaldes en FAT-Test. FAT står for: "Factory Acceptance Test". Denne test er til for at dokumentere, at den enkelte unit overholder de aftale kravspecifikationer, og hermed er klar til levering. Denne test udføres hos leverandøren i deres testcenter, der kan simulere den forventede belastning. Målinger fra denne test vil benyttes som data for køleanlægget. 9 Bilag4 - Rørdiagram over anlægget 10 Bilag3 - Afholdelse af FAT test, Johnson Controls Peter Christensen - A10535 Side 19 af 56

20 10.3 SAT-Test: For igen at dokumentere at den enkelte unit også overholder alle de lovede kravspecifikationer på sitet, vil enheden igen blive testet ved overdragelse til kunden. SAT-Test står for: "Site Acceptance Test". Dette er for at sikre at de værdier der er bevist i testcenteret stemmer overens med virkeligheden. Denne test vil dog ikke finde sted før byggeriet er nået så langt at der opstår et normalt forbrug, altså om 2-3 år. 11 Ammoniak som kølemiddel: Ammoniak blev valgt fordi, at hospitalet ønskede et miljørigtigt kølemiddel på deres anlæg. Derfor stod valget imellem CO2 og ammoniak, hvor ammoniak blev valgt. Ammoniak er et prisbilligt produkt, da det giver en rigtig god varmefylde i forhold til mængden af kølemiddel. Derfor kan man have mindre rørdimensioner, mindre køleflader og mindre kompressorer, da der ikke skal transporteres en så stor mængde igennem systemet. Ammoniak er dog ikke helt ufarligt, det er en farveløs gas med en kraftig stinkende lugt. Gassen er en basisk gift af ætsende art, der er skadelig for både mennesker og dyr og planter. I værste tilfælde kan man dø, hvis man opholder sig i et rum med for meget ammoniak. Dette kan normalt kun lade sig gøre ved uheld, da personer normalt vil forlade et lokale allerede ved små mægter ammoniak pga. den stærke lugt. Desuden vil man føle irritation i øjne og luftveje, inden at koncentrationen bliver skadelig. For at sikre at man ikke kan befinde sig i et rum og pludselig blive udsat for store koncentrationer af ammoniak pga. en bristet sikkerhedsventil, skal alle sikkerhedsventilernes rørføringer, føres ud igennem bygningen sådan at ammoniakken sendes ud i det fri. Nogle af ulemperne ved ammoniak er at det ikke kan transportere smøreolie med rundt i systemet, derfor skal der laves ekstern smøring af kompresserne. Derudover nedbryder ammoniak kobber, så det skal sikres at der ikke anvendes kobberrør eller samlinger i systemet. 11 Eigil Nielsen - Noget om køleteknik, Bind1 - side Eigil Nielsen - Noget om køleteknisk, Bind2 - side Peter Christensen - A10535 Side 20 af 56

21 11.1 Miljø: ODP: Dette er en betegnelse der bruges til at bestemme, hvor miljørigtigt et kølemiddel er. Ammoniak er et godt miljørigtigt kølemiddel fordi, at det på ingen måde er skadeligt for miljøet. Det har en ODP (Ozone Depletion Potential) på nul. ODP-værdien for et stof, er en værdi, der betegner, hvor ødelæggende stoffet er for ozonlaget. OPD for stoffet "x" er forholdet imellem den totale mængde ozon der bliver ødelagt af 1 kg af stoffet "x", og mængden af ozon ødelagt af CFC - 11 (Trichlorofluoromethane, også kaldet freon-11) OPD angiver den ozonnedbrydende virkning af stoffet i hele stoffets levetid i atmosfæren GWP: 14 Derudover har ammoniak også en GWP (Global Warming Potential) på nul. Hvilket gør det miljøvenligt. GWP beskriver, hvor kraftigt en drivhusgas påvirker drivhuseffekten. GWP er svær at beregne korrekt, da den forholder sig til forholdet af koncentrationen over tid. Når GWP beregnes er det i forhold til CO2, som IPCC har sat til 1. (Intergovernmetal Panel on Climate Chance) 15 For eksempel har methan (CH 4 ), en GWP på 25 over en tidshorisont på 100 år. Det vil sige, hvis der udledes 1 ton methan, vil det have samme effekt på drivhuseffekten som 25 ton CO 2 vil have på 100 år. GWP tager altså forbehold for to ting. Det første er, hvor lang tid gassen befinder sig i atmosfæren, og det andet er den given mængde gas, og dens evne til at forskyde strålingsbalancen i forhold til CO 2. Altså vil en gas med samme RF (Den globale strålingseffekt) og levetid, havde en GWP på 1. Hvis en gas har længere levetid end CO 2 er GWP > 1, og hvis levetiden er kortere er GWP < 1. På samme måde opfører strålingseffekten sig, hvis den har en større strålingseffekt end CO 2 vil GWP > 1, og hvis den er mindre vil GWP < Internet side: IPCC, Climate Change Eigil Nielsen - Noget om køleteknik Bind1, side Internet side: IPCC, Climate Change 2007 Peter Christensen - A10535 Side 21 af 56

22 12 Forventet energiforbrug på DNU: 16 Ud fra udleveret materiale fra Jonas Bredahl Gregersen, som er energi- og projektkoordinater på DNU, er det muligt at beregne et forventet forbrug på varme og køl. Da DNU forventes at kunne sælge overskudsvarmen fra varmepumperne var det årlige varmeforbrug beregnet. Ud fra disse tal og oplysningerne om varmepumpernes COP, kan det forventede køleforbrug beregnes Varmeforbrug: Varme fra AVA (MWh) Varme fra DNU (MWh) Figur 6 - DNU varmebehov 12.2 Køleforbrug: 2500 Køleforbrug (MWh) Køleforbrug (MWh) Figur 7 - DNU kølebehov Bilag5 - Årsvarmebehov DNU 17 Bilag6 - Beregning af kølebehov Peter Christensen - A10535 Side 22 af 56

23 13 Analyse af driftsforhold i Skejby: 18 Skejby hospital har siden 2012 foretaget en log over deres elforbrug på kølegården. Ud fra dette kan jeg ved hjælp af en smule antagelser, omregne det til et køleforbrug. Når der opstår en antaget værdi, vil det være oplyst i beregningen. Der blev arrangeret et besøg på Skejby hospital for at indsamle materiale og værdier omkring hospitalets køleforbrug. Dette besøg foregik sammen med hospitalets køleteknikker, Jørgen Frederiksen som har været ansat på Skejby hospitalet i en lang årrække, og var med til vælge og opstille det eksisterende anlæg på Skejby hospital. Ud fra målinger og aflæste værdier fra hospitalet CTS system kunne de følgende beregninger foretages. Skejbys kølecentral har en kapacitet på 2500 kw, og består af to varmepumpe-enheder med en COP på minimum 3.6, samt 10 Chiller enheder med en COP på minimum 5. Ud fra disse tal er en samlet COP på 5 valgt for anlægget. Denne COP er benyttet i beregningerne. 19 For at kunne se forbruget over et helt kalender år, er tallene fra 2012 brugt. Figur 8 - Elforbrug kølegaard SKS 2012 Ud fra overstående kurve vises det hvorda n hospitalet har en grundlast til køl, på cirka kwh-el,(illustreret med en blå streg), hvor resten af lasten(over den blå streg) går til komfort køling som påvirkes af udetemperaturen. 18 Bilag7 - Elforbrug kølegaard SKS Bilag19 - Energieffektiv køling Peter Christensen - A10535 Side 23 af 56

24 Ud fra et interview med Jørgen Frederiksen, der er køleteknikker på Skejby Hospital, var det muligt, at indsamle materiale omkring hospitalets køleforbrug og kølerytme. På de indsamlede værdier ses der at et hospital har en nogenlunde jævn grundlast Usikkerheder: De forventede værdier til DNU's køleforbrug antages for at være korrekte, men det vides ikke med sikkerhed før hospitalet er bygget, og taget i brug. Disse tal er dog det tætteste man kan komme, det fremtidige forbrug. DNU's varmepumper er dimensioneret ud fra disse forventede tal og derfor bruges disse tal som aktuelt forbrug. DNU har dog sikret plads til udvidelse, hvis det viser sig at det forventede forbrug er for lavt. Skejby hospital har kun foretaget logning på deres kølegård siden Tallene ville være mere valide, hvis der var foretaget logning i flere år. Dette ville vise om hospitalets forbrug er fast eller stigende Delkonklusion: Efter den nye viden er indsamlet og behandlet vil der blive regnet med en grundlast på DNU på kwh-køl/måned (Se kurve under afsnittet, forventet køleforbrug på side 22). Dette vurderes at være korrekt efter besøget på Skejby, samt interview med Jonas Bredahl Gregersen, som er energi- og projektkoordinater på DNU. Peter Christensen - A10535 Side 24 af 56

25 14 Grundlast: Til senere beregning fastslås grundlasten således kwh-køl/måned 20 Herefter beregnes grundlasten pr. dag. Dette gøres ved at tage det årlige forbrug og dividere med årets 365 dage. Herefter kan forbruges pr. time beregnes ved at dividere med 24 timer. Dette tal bruges i resten af rapporten som DNU's grundlast, og bekræftes af Jonas Bredahl Gregersen, som er energi- og projektkoordinater på DNU. 15 Akkumuleringstanken 21 Da hospitalet ønsker en beskrivelse af en akkumuleringstank til akkumulering af køleenergi, vil denne løsning først blive belyst. Herefter vil eventuelle egne alternative ideer blive belyst. Akkumuleringstanke bliver brugt til flere formål, de fleste kender dem i ganske små størrelser placeret i hjemmet, hvor ens varme brugsvandvand oplagres i en tank. Dette princip bruges dog mest i sommerhuse og huse uden fjernevarme tilslutning. Fjernvarmeværker bruger også meget denne type tanke. Det skyldes at kedlernes virkningsgrader, emissioner og olieforbrug er bedst ved en høj belastning, også kaldet driftssetpunktet. Når belastningen så er lavere akkumuleres varmen i tankene til senere brug. Dette sikrer altså den bedste drift på kedlerne. Hospitalet er allerede forsynet med en akkumuleringstank til varme, da der forventes en overproduktion af varme, når de skal producere meget køleeffekt i sommermånederne. Ved opsætning af sådan en tank overdimensioneres den normalt for at sikre at størrelsen stadig passer ved en udvidelse af anlægget. Den samme tanke er der foretaget på hospitalets teknikbygning, hvor der både er lavet plads til udvidelse af varmepumperne samt plads til ekstra frikølere på taget. 20 Figur7 - DNU kølebehov 21 Internetside: F.W. Rørteknik Peter Christensen - A10535 Side 25 af 56

26 Når der tænkes akkumuleringstank til køl, er der fire ting en akkumuleringstank kan bruges til: Oplagre køleenergi til senere brug. 2. Da det tager denne type køleanlæg cirka 10 min at komme fra minimumsbelastning(opstart) til maksimumbelastning (Driftsklar) kan en akkumuleringstank benyttes i det tidsrum, indtil nummer to enhed er klar. 3. På et anlæg, som har mange start og stop vil en akkumuleringstank fjerne nogle af disse stop, da man vil akkumulere en mængde energi og så bruge den imens anlægget er stoppet. Derved vil der gå længere tid før det behøver at starte igen. 4. Hvis man skal bruge meget køleeffekt, men kort tid. Så kan det betale sig at have et mindre anlæg der oplagrer effekt, hvorefter den store mængde oplagret effekt kan bruges i den relative korte tid hvor det kræves. Dette system bruges ofre på mejerier og udformes som et isvandsanlæg. I dette tilfælde er det hovedsageligt punkt et der er opfyldt i et forsøg på at spare penge på køleproduktions i de dyre el timer. Dog vil sådan en tank også kunne benyttes imellem opstart af forskellige enheder, eller skift imellem enheder. 22 Morten Deding, Projekt manager - Johnson Controls Denmark Peter Christensen - A10535 Side 26 af 56

27 15.1 Typer: Der findes to typer akkumuleringstanke, enten en trykløs tank eller en tryktank Trykløs tank: En trykløs tank er en tank, der er placeret over forsyningsrørenes niveau. Dette medvirker til, at det statiske tryk i tanken, er med til at levere/presse procesvandet ud til forbrugerne. I denne type tank dannes der ilt i tanken når vandniveauet ændre sig i tanken, på grund af varme/kulde udvidelser. Derfor er det nødvendigt med et kvælstofanlæg, der sikre at toppen af tanken er fyld med kvælstof og ikke ilt. Dette er for at sikre mod korrosion i tanken, og at vandet ikke rådner Tryktank: En tryktank er en tank der placeres under forsyningsrørene, dette betyder at det statiske tryk vil tvinge vandet ned i tanken, og på den måde vil den altid være 100 % fyldt. Derfor kan man spare kvælstofanlægget på denne type. Det kræver dog nogle større pumper, da vandet skal pumpes op af tanken når det skal bruges, samt skal tanken konstrueres til at kunne holde til trykket Valg af type: Da det er en akkumuleringstank til køleenergi virkede en tryktank som en oplagt mulighed, da man kunne grave tanken ned og på den måde isolere tanken bedre. Denne mulighed vil dog kun være rentabel op til en hvis størrelse, da der er grænser for stor en tank det kan betale sig at grave ned. Tanken om en tryktank blev dog udelukket efter et nærmere kig på teknikbygningens placering. Denne bygning er placeret højere end hospitalet, altså forbrugeren. Derfor ville man skulle placere tanken nede ved hospitalet for at det kunne lade sig gøre, og det ønskes ikke. Derfor ville den optimale tank være en trykløs tank placeret ved teknikbygningen. Peter Christensen - A10535 Side 27 af 56

28 15.2 Akkumuleringstanks princip: 23 Formålet med en akkumuleringstank er, som navnet lyder at akkumulere energi i en tank. Da varme stiger op, vil tanken fyldes tanken i bunden og det "varme" vand tages ud i toppen som vist på billedet. Der vil opstå en skillefalde imellem det varme og det kolde på omkring 0,5-1 meter, alt efter tankens størrelse. Vandet ledes ind igennem en defuser, for at sænke hastigheden på vandet, sådan at den fyldes langsomt nedefra. Har vandet en for høj hastighed, vil der ske en form for omrøring af tanken via turbulente strømninger. Det vil betyde at hele tanken vil få den samme middeltemperatur. På tanken placeres der temperaturfølere op langs siden, samt en flowmåler på vandet. Ved hjælp af disse målinger kan SRO styringen beregne, hvor meget energi der er oplagret i tanken. Figur 9 - Akkumuleringstank På figur9 ses temperaturfølerne TT, samt niveauføleren LT og kvælstof forsyningen i toppen via en magnetventil M. Til forståelse af princippet er følgende skitse konstrueret. På figur10 ses det, hvordan det kolde medie fyldes nedefra, samtidigt med at det varmere medie "presses" ud ved hjælp af den naturlige forskel i varmfylden, på grund af temperaturforskellen. Når tanken er fyldt kan det gemmes til senere brug. Når energien skal benyttes vendes princippet, og Figur 10 - Akkumuleringsprincip det kolde medie pumpes ud i bunden imens det varme tilføres i toppen. 23 Internetside: Korttidslagring af varmt vand i tanke Peter Christensen - A10535 Side 28 af 56

29 16 Elpriser: 24 For at kunne beregne størrelsen på denne en tank, vil den første undersøgelse koncentrere sig om elpriserne, da tiden for denne akkumulering skal foregå i de billige timer om natten. Ud fra kurven forneden kan man se at det er fra 24:00 til 05:30 at denne akkumulering skal foregå. En analyse over elpriserne er foretaget via nordpoolspot og kurven viser en uges elpriser. Figur 11 - Elpriser 24 Internetside: Nordpoolspot Peter Christensen - A10535 Side 29 af 56

30 17 Parametre til beregning: Da varmepumperne allerede er bestilt og opførelsen er begyndt, vil størrelsen på akkumuleringstanken beregnes på følgende måde. Anlægget består af tre varmepumper der kan levere 1,5 MW køl pr. enhed 25, og to af disse enheder skal kunne levere 100 % belastningen. DVS. at den sidste enhed giver 50 % redundans til anlægget, men samtidigt vil den kunne bruges til at akkumulere energi. I nogle situationer vil én enhed kunne levere hele effekten, men da de to enheder køre i seriel drift, vil dette driftsscenarie ikke blive belyst. Anlæggets rørføringer ombygges sådan at ved hjælp af skifteventiler kan en enhed "kobles ud" af hospitalskredsen, og derved akkumulere energi, sådan at denne energi kan benyttes i det dyre timer. Denne adskillelse er nødvendig, hvis der skal akkumuleres temperaturer under 12 o C, da det er den ønskede fremløbstemperatur. Præcis hvordan denne rørføring skal konstrueres vil der ikke blive behandlet, men en princip tegning over anlægget ses forneden. Rørføringen skal laves således, at alle enheder kan kobles sammen, eller kobles ud, uafhængigt af hinanden. Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 18 grader Tank Forbrug 12 grader 12 grader Figur 12 - Principtegning(18-12) 25 Bilag3 - Afholdelse af FAT test, Johnson Controls, side 2 Peter Christensen - A10535 Side 30 af 56

31 De røde pile illustrere forsyningskredsen, de blå illustrere akkumuleringskredsen. Når det så ønskes at benytte det akkumulerede energi benyttes de sorte rør, og på den måde forbindes de to kredse. Til dimensioneringen af akkumuleringstanken er der foretaget følgende antagelser og faste parametre er fastlagt. Der vil ikke blive beregnet på varmetab fra tanken og rør. Altså vil virkningsgraderne i beregningerne blive sat til 100 %. For videre beregning bruges der følgende værdier: Specifik varmkapacitet for vand: 26 massefylde for vand: 27 I dette beregningseksempel sættes frem og retur temperaturerne til de samme som driftstemperaturerne. Fremløbstemperatur: 28 Returtemperatur: 29 Anlægget sættes til at køre i fem en halv time: Det er den energi en varmepumpe vil kunne akkumulere i de fem en halv billige nattetimer A. B. Lauritsen, S. Grundtoft og A. B. Eriksen - Termodynamik, side A. B. Lauritsen, S. Grundtoft og A. B. Eriksen - Termodynamik, side Bilag2 - Anlægsopbygning 29 Bilag2 - Anlægsopbygning 30 Se i foregående afsnit om Elpriser på side29 Peter Christensen - A10535 Side 31 af 56

32 18 Beregning: Til dimensioneringen af akkumuleringstanken bruges nedenstående formel, hvor en række parametre er fastlagt. Denne formel er brugt i teoriundervisningen, og bekræftes at være ideel efter dialog med køleunderviser på AAMS Karsten Tugel. 31 Da det er volumen af tanken der ønskes, skal udtrykket for massen korrigeres. 32 Delta temperatur, er forskellen mellem temperaturen på fremløb og retur ledningen. For at kunne beregne effekten per time skal formlen også korrigeres for tid. Formlen vil derefter se sådan ud: Derefter isoleres massen: For at fastslå den færdige formel korrigeres massen for densiteten, så volumen findes. Nu er den formlen færdig sådan, at enhederne passer. Energien indsættes i kwh. Se nedenstående enhedsanalyse. 31 Arly Nielsen - Mekanisk Fysik og varmelære side A. B. Lauritsen, S. Grundtoft og A. B. Eriksen - Termodynamik, side 15 Peter Christensen - A10535 Side 32 af 56

33 19 Dimensionering af akkumuleringstanken: Tankens dimension vil blive belyst ud fra tre forskellige idéer. 1. Akkumulere ved driftstemperaturen og køre med en delta temperatur på (18-12), Dette vil betyde at vi kan akkumulere energi uden den store opbygning, eller separation af enheder. 2. Adskille enhederne i to kredse via en veksler, og derved køre en enhed med lavere temperatur, imens den akkumulerer. Her vil der blive brugt en delta temperatur på (18-2) 3. Adskille akkumuleringstanken totalt via vekslere, dette vil betyde at der kan tilføres glykol i tanken, og køre endnu længere ned i temperatur. Denne temperatur kendes ikke endnu, og vil blive behandlet under afsnittet: Dimensionering med glykol Dimensionering med driftstemperatur: Peter Christensen - A10535 Side 33 af 56

34 Delkonklusion: Da en akkumuleringstank på denne størrelse vil være en betydelig stor investering, vil der undersøges alternative metoder til at oplagre samme mængde energi, med en mindre tank. Det vil kunne lade sig gøre ved at hæve delta temperaturen på vandet. Hvis vandet skal under 0 o C vil det kræve at vandet blandes med en form for frostvæske, for eksempel glykol. I praksis vil man ikke køre under 2 o C uden frostsikring Dimensionering med sænket temperatur: En alternativ mulighed kunne være, at opdele driftsanlæg og akkumuleringsanlæg 100 %, sådan at under akkumuleringsfasen, køre de ved forskellige temperaturer. Sådan at akkumuleringsanlægget kører med lavere setpunkt, for eksempel 2 o C. Det er dog vigtigt, at denne opdeling sker via skifteventiler sådan, at det kan skiftes tilbage igen ved nedbrud. Derved sikres de 50 % redundans, og ved nedbrud på et af de to driftsanlæg, kan ventilerne skifte om og akkumuleringen stoppes, og driften sikres. Samtidigt vil den mængde energi man har nået at akkumulere inden nedbruddet, kunne bruges under omskiftningen af anlæg. Ved hjælp af en veksler i akkumuleringstanken og en pumpe der styrer cirkulationsmængden, vil det sikre, at der ikke vil forekomme en fremløbstemperatur på under 12 grader. Ved et setpunkt på 2 o C vil beregningen se således ud. Jeg antager her at anlægget stadig leverer 1,5 MW. De 1,5 MW er kun påvist i FAT-testen ved temperaturerne o C. 33 Morten Deding, Projekt manager - Johnson Controls Denmark Peter Christensen - A10535 Side 34 af 56

35 Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 18 grader 18 grader Tank Forbrug 12 grader 12 grader 2 grader Figur 13 - Princip tegning (18-02) Usikkerheder: Når temperaturen sænkes betyder det, at anlægget skal arbejde mere og det vil koste mere energi. Derfor vil der opstå lidt usikkerhed om beregningen, når det antages at anlægget leverer samme effekt Delkonklusion: Ved at sænke temperaturen til 2 o C, halveres størrelsen på tanken. Denne metode vil dog kræve en lidt større ombygning af anlægget, samt styringen hertil, da anlægget skal køre med forskellige setpunkts Dimensionering med glykol: 34 Når der tilføres glykol i vandet er der nogle flere parametre der skal fastsættes, forud for en beregning. Glykolen vil ændre vandet egenskaber, men det kan beregnes ud fra glykolens datablad. Denne metode kræver også en 100 % adskillelse, af det vand der cirkulere på hospitalet og tankens glykolvand. Dette er for at sikre, at vi stadig har de korrekte fremløbstemperaturer til hospitalet, og samtidigt vil det være alt for dyrt at have glykol i hele kølekredsen. 34 Bilag8 - Miniguide glykol Peter Christensen - A10535 Side 35 af 56

36 Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 En veksler adskiller kredsen 18 grader 18 grader Tank Forbrug 12 grader 12 grader -10 grader Figur 14 - Principtegning(18-(-10)) Typer af glykol: 35 Da der findes flere forskellige typer af glykol, omhandler dette afsnit at fastlægge, hvilken type, der er optimal for denne type tank. De tre typer er: 1. High Protection Ethylenglykol: 36 Denne type glykol har de rigtige egenskaber omkring frostsikring og korrektionsbeskyttelse. Samtidigt er det den billigste. Ethylenglykolen har dog en væsentlig ulempe, den er klassificeret som sundhedsskadelig og anbefales ikke, hvor der ikke er sundhedsmæssig risiko ved udslip og spild. 2. High Protection Porpylenglykol: 37 Propylenglykol er ikke omfattet af miljøministeriets mærkningsregner og er velegnet til brug, hvor der ønskes et ikke giftigt produkt. Propylenglykol har de samme gode egenskaber indenfor frostsikring og korrektionsbeskyttelse som ethylenglykolen har, dog er det en smule dyrere. 35 Internet side: AquaTech 36 Bilag10 - High-Protection-Ethylen 37 Bilag11 - High-Protection-Propylen Peter Christensen - A10535 Side 36 af 56

37 3. Surpreme Protection Propylenglykol: 38 Dette produkt har nogle ekstra gode egenskaber, hvis der ønskes et ikke giftigt og fødevareaccepteret produkt. Det har de bedste egenskaber inden for korrosionsbeskyttelse og beskyttelse mod galvanisk tæring. Glykolen indeholder en stabilisator, der gør glykolen mindre påvirkelig over for ilt, og dermed forlænger levetiden væsentligt. Denne glykol er dog væsentligt dyrere end de foregående glykoler Valg af Glykol: Ud fra datablade, på de tre glykoler og deres egenskaber er High protection propylenglykolen valgt. Dette skyldes, at hospitalet igennem hele projektet har givet udtryk for, at de ikke ønsker miljøskadelige kølemidler i deres køleanlæg. Dog var der ikke grundlag for at vælge den dyreste surpreme, da anlægget ikke skal i kontakt med fødevarer. Valget er bekræftet efter samtale med Kim Toft Hansen fra Aquatech, som står for salg og Service af netop disse glykoler. Derfor betragtes dette valg som det optimale Parametre til beregning med glykol: Da glykol ændre vandet egenskaber er der her taget højde for dette. Både vandets c værdi, og ρ ændre sig. 41 Setpunktet er valgt til -10 o C, med en glykol blanding på 30/70. Den opblandede ρ og c værdi er beregnet med forholdsregning. Det antages at varmepumperne stadig leverer 1,5 MW ved dette setpunkt Beregning med glykol: 38 Bilag12 - SupremeProtectionGlycol 39 Bilag9 - Valg af glykol ( med Kim Toft Hansen, Salg og service - Aqua Tech) 40 Bilag13 - Prisliste-glykol Bilag11 - High-Protection-Propylen 42 Internet side: formel.dk Peter Christensen - A10535 Side 37 af 56

38 Usikkerheder: I overstående beregninger er nogle faktorer ikke medregnet. Virkningsgrader på diverse vekslerne samt energitab til omgivelserne. Energitab til omgivelserne vil være svingende alt efter udetemperaturen. En tank, der er placeret udenfor vil afgive energi om sommeren, hvor tanken er koldere end ude temperaturen, men om vinteren vil det være omvendt i de kolde måneder, hvor udentemperaturen er lavere end procesvandets. En temperaturdifferens af denne størrelse vil højst sandsynligt ikke være mulig på denne type anlæg uden en større ombygning. Det vil også kræve meget mere effekt af anlægget, at levere denne lave temperatur Delkonklusion: Efter de tre beregninger er foretaget, findes den mest optimale løsning. Det gøres ud fra en økonomisk betragtning. I nedenstående afsnit vil en cirka pris blive beregnet. 20 Økonomisk betragtning: Prisen på akkumuleringstanken er beregnet ved hjælp af tal udleveret af Jonas Bredahl Gregersen, som er energi- og projektkoordinater på DNU. De tal jeg ønskede er fundet ud fra priserne på den eksisterende tank. Denne prisliste indeholder fortroligt materiale i sin fulde udstrækning, og derfor bliver kilden til disse oplysninger Jonas Bredahl Gregersen, og ikke selve prislisten. Prisen på ombygning af rørføringer er ikke medtaget. Priser på eksisterende 1500 m 3 tank: 43 Varmelager komplet, ekskl. profilerede aluminiumsplader 1,620, Beklædning af varmelager 1,787, m3 vand 44 60, Pris tank: 3,467, Kvælstofanlæg, alt inkl. 214, Komplet pris: 3,681, For videre beregninger er det antaget at der er et lineært forhold imellem pris og størrelse. Kvælstofanlægget er dog sat som en fast værdi, i de tanke uden glykol. Posten, "beklædning af varmelager" er meget dyr, men det er besluttet af arkitekten, at tanken skal se sådan ud. Derfor medregnes denne pris også. 43 Jonas Bredahl Gregersen, Energi- og Projektkoordinator 44 Internet side: Aarhus Vand Peter Christensen - A10535 Side 38 af 56

39 m 3 tanken: 45 Varmelager komplet, ekskl. profilerede aluminiumsplader 1,296, Beklædning af varmelager 1,429, m3 vand 46 48, Pris tank: 2,773, Kvælstofanlæg, alt inkl. 214, Komplet pris: 2,987, m 3 tanken: 47 Varmelager komplet, ekskl. profilerede aluminiumsplader 486, Beklædning af varmelager 536, m3 vand 48 18, Pris tank: 1,040, Kvælstofanlæg, alt inkl. 214, Komplet pris: 1,254, m 3 tanken med glykol (70/30) 49 Varmelager komplet, ekskl. profilerede aluminiumsplader 324, Beklædning af varmelager 357, m3 glykol(30/70) 50 2,070, Pris tank: 2,751, Kvælstofanlæg, alt inkl. 214, Komplet pris: 2,965, Delkonklusion: Ud fra overstående beregninger ses det at tanken på 450 m 3 vil være klart billigst. Denne tank vil være den optimale løsning på problemstillingen om en akkumuleringstank til køleenergi. 45 Bilag14 - Priser på akkumuleringstanke 46 Internet side: Aarhus Vand 47 Bilag14 - Priser på akkumuleringstanke 48 Internet side: Aarhus Vand 49 Bilag14 - Priser på akkumuleringstanke 50 Bilag13 - Prisliste-glykol 2013 Peter Christensen - A10535 Side 39 af 56

40 21 Tilbagebetalingstid: 51 Dette er en løsning for at spare penge på driftsomkostninger, derfor vil tilbagebetalingstiden være en væsentlig faktor, der påvirker om ideen er fornuftig. Da elpriserne varierer en del, er gennemsnitsprisen på de billigste og dyreste timer, beregnet over en uge. Driftssituationerne er antaget således: 21.1 Normal driftscyklus: Forbruget og anlægget er designet således, at en varmepumpe vil kunne klare forbruget i de koldeste 6 måneder, imens at der skal benyttes to varmepumper i de varmeste 6 måneder Akkumuleringsdriftscyklus: I de 6 kolde måneder vil en varmepumpe kunne klare grundlasten imens at en varmepumpe akkumulerer. Når den akkumulerede energi skal benyttes kan begge varmepumper slukkes. I de 6 varme måneder vil to varmepumper klare grundlasten imens en varmepumpe akkumulere. Når den akkumulerede energi skal benyttes, bruges buffertanken som grundlast og en varmepumpe kan tage sig af det forhøjede sæson forbrug. 52 Det betyder, at forskellen på energiforbruget er én varmepumpes energi, hvis vi vælger at benytte denne akkumuleringsdriftscyklus Beregninger: De billigste timer er fra: 00:00 til 05:30, hvor der akkumuleres. For at beregne hvor mange timer det svare til bruges grundlastsforbruget på 1,37 MWh. 53 Den akkumulerede energi er i tanken er: 8,25 MW J. Waarst og K.E. Bang, Erhvervsøkonomi - Videregående Uddannelser side Se figur7 - DNU kølebehov 53 Se afsnittet: Grundlast på side Se afsnittet: Parametre til beregning på side 30 Peter Christensen - A10535 Side 40 af 56

41 Det er herefter antaget, at både tiden på akkumuleringen, og den tid den benyttes er 6 timer, da tallene er så tæt på hinanden. De dyreste 6 timer er fra: 15:00 til 21:00. I Bilag 15 - Hourly elpriser, ses er en differens på cirka 180 kr/mwh-el beregnet imellem de dyre timer og de billige. En varmpumpes forbrug er cirka 0,48 MW Kalkulationsrente: 56 Når man foretager en investering som denne, skal der fastlægges en kalkulationsrente. Den fastlægges ud fra, hvor stor risikoen er ved investeringen, inflationen og tidshorisonten. Finansministeren har i maj 2013 sænkes denne kalkulationsrente i Danmark til 4 % på projekter de første 35 år, for at fremme miljø og energirigtige projekter. 57 År (Besparelse) 4 % Netto betalingsstrøm: Faktor Nutidsværdi: Akkumuleret nutidsværdi: 1-1,254, ,254, ,254, , , ,072, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Bilag3 - Afholdelse af FAT test, Johnson Controls, side 2 56 Internet side: Regeringen sænker endelig kalkulationsrenten 57 Bilag16 - Tilbagebetalingstid - Akkumuleringstank Peter Christensen - A10535 Side 41 af 56

42 Usikkerheder: Prisen på opbygning af diverse rørsystemer er ikke medregnet, samt prisen på at omprogrammere styringen og indkøring af programmet. Beregningen af besparelsen er foretaget efter analyse af de nuværende elpriser, men da fremtidens elpriser er svære at forudse, er størrelse på den besparelse umulig at fastsætte. Placeringen af tanken er ikke endeligt vedtaget, her kan der foretages en stor besparelse på tanken. Arkitekten har besluttet at denne type tanke, som er placeret udenfor, skal beklædes med de meget dyre profilerede aluminiumsplader. Denne beklædning kan måske udelades, hvis arkitekten tillader det, og accepterer en anden form for beklædning. En anden løsning kunne være at nedgrave tanken, det vil dog også være en dyr løsning. I beregningen er der ikke taget højde varme salg til AVA, Det skyldes at hospitalet køber varmen igen til eget forbrug. Efter at denne temperaturdifferens blev valgt, blev et interview med Morten Deding fra Johnson Controls Denmark arrangeret. Han var behjælpelig med, at beregne faktuelle tal på denne type varmepumpe, hvis temperaturen ændres efter mit forslag. Her vises det at køleeffekten ville falde fra 1500 kw til 1200 kw. COP'en vil falde fra 3,1 til 2,3. 58 Det vil også resultere i, at anlægget bruger mere strøm, 0,51 MW. Det vil betyde, at akkumuleringstanken vil være en smule overdimensioneret, da anlægget leverer den mindre effekt Delkonklusion: Efter endt beregning påvises det at en akkumuleringstank af denne størrelse vil være tilbagebetalt på cirka 9 år. På grund af diverse usikkerheder, der ikke er medregnet, vil en tilbagebetaling tid på år være mere sandsynlig. Det forventes ikke at denne ombygning vil koste mere end de kr., som er besparelsen ved 12 år. Denne tidshorisont er acceptabel og påviser et godt grundlag, for etableringen af en akkumuleringstank. Nærmere beregninger omkring placering og ombygning bør dog foretages, inden ideen endeligt kan fastslås som værende ideel. Selve opbygningen og tilslutningen ville dog være nemmere at foretage inden hospitalet er færdigbygget, og anlægget tages i brug. Beregninger påviser en stor mulighed for at spare penge 58 Bilag23 - Relativ COP ændring Peter Christensen - A10535 Side 42 af 56

43 på driftsomkostningerne, og de giver et godt grundlag for en komplet udregning af løsningsforslaget. 22 Alternative løsninger: Der findes flere alternative muligheder for at akkumulere køleenergi. I det følgende afsnit vil nogle alternative løsninger blive behandlet til, at akkumulere køleenergi. På den måde sikres det, at den mest optimale løsning til problemstillingen findes Isbank: 59 Et isbankssanlæg skal dimensioneres, så det kan levere den kuldeydelse, der er nødvendig for at anlægget kan klare køleopgaven. Mange typer køleanlæg har spidsbelastningsperioder, hvor der kortvarigt er brug for en stor kuldeydelse, og i lange perioder er der ikke behov for denne store køleeffekt. Skal dette køleanlæg kunne levere den nødvendige effekt under spidsbelastninger, vil anlægget derfor blive alt for stort, hvis de dimensioneres ud fra disse kortvarige spidsbelastninger. Derfor kan man vælge et mindre anlæg, der passer bedre til de perioder, hvor der ikke er store belastninger, ved at anvende en isbank, også kaldet en kuldeakkumulator. Denne type anlæg består af et vandkar med kølerør dykket ned i vand. I de perioder, hvor der ikke er stor behov for køling, fryses der et lag is på ydersiden af rørene. Når der så er brug for køling, ledes det opvarmede procesvand ind i karret og en omrører anordning sørger for, at vandet cirkuleres omkring rørene (fordamperspiralerne) og vandet afkøles. Isen smelter og giver på den måde en ekstra akkumuleret kølekapacitet. Isbanke kan anvendes til at fryse is på i perioder, hvor strømmen til anlægget er billig, da nogle forsyningsselskaber tilbyder billigere strøm om natten, eller udenfor el-selskabernes spidsbelastningsperioder. Anlægget anvendes i både store og små udgaver. Det bliver fx brugt i landbrug, i levnedsmiddelindustrien, og i drikkevandsapparater osv., hvor der kortvarigt er brug for større kuldebehov end det kompressoren kan levere. Det resultere i at man kan spare på kompressorstørrelserne i anlæggene. Denne type anlæg er også meget anvendt hos mejerier, da 59 Eigil Nielsen - Noget om køleteknisk, Bind2 - side 170 Peter Christensen - A10535 Side 43 af 56

44 det også giver en stor forsyningssikkerhed. Mejerierne skal bruge meget køleeffekt, når de behandler mælken, da det skal køles hurtigt ned til den ønskede temperatur. Da mejeriet har oplagret effekten i en isbank, vil de stadig kunne køle i en periode, hvis køleanlægget skulle få driftsstop. Dette giver en stor sikkerhed for mejeriet da mælken skal kasseres, hvis denne afkølingsproces ikke sker med det samme Delkonklusion: Denne type køling opfylder de fleste krav til et hospitalsanlæg omkring forsyningssikkerhed, dog har hospitalet et meget jævn forbrug, da hospitalet kræver køling 24 timer i døgnet. Grundet dette er et isbanksanlæg ikke den optimale løsning til at sænke energiforbruget til hospitalets køling Grundvandskøling: 60 Som en alternativ løsning til at opfylde hospitalets kølebehov er grundvandskøling taget i betragtning. Denne form for køling er miljørigtig og meget energibesparende, i forhold til traditionelle køleanlæg. For at forklare, hvordan sådan et anlæg fungerer, er det beskrevet ud fra et netop nyetableret anlæg i Københavns Lufthavn Københavns Lufthavn: 61 Københavns Lufthavn har et kølebehov på cirka 8 MW, hvilket betyder at en energibesparelse her vil kunne betyde enorme økonomiske besparelser. Lufthavnen er i gang med at få etableret et Ates-anlæg (Aquifer Termal Energi Storage). Opsætningen begyndte i år 2010, men udvides stadig løbende efter behov. Ates-anlægget er modulopbygget og kan på den måde udvides løbende. Dette anlæg køler ved hjælp af vandbaseret termisk energilagring, der lagrer varme og kulde i undergrunden. Denne type anlæg har en COP på op imod 60, hvilket betyder en enorm energibesparelse, i forhold til hospitalets anlæg der har en COP på 3. Dette skyldes at et grundvandsystem kun bruger strøm til cirkulationspumperne af vandet, der er ingen kompressorer eller andre store strømforbrugere. Sådan et anlæg give energibesparelser på op imod 80 %, samtidigt med at det har et meget lavt CO 2 udslip. 60 Internet side: Ates-Anlæg 61 Internet side: Lufthavn tjener millioner ved at lagre varme og kulde Peter Christensen - A10535 Side 44 af 56

45 Figur 15 - Grundvandsakkumulering Køleanlægget består af et antal boringer der er parvis forbundet, 130 meter nede i undergrunden ved kalklaget. Det indeholder store mængder grundvand, som vandet kan pumpes op fra. I princippet udnyttes det store grundvandslager ligesom en kæmpe nedgravet akkumuleringstank. Om sommeren når der er behov for komfortkøling, anvendes temperaturen i undergrunden på de cirka 8 grader, men der forventes et tab i veksleren og rørledningen på cirka 2 grader. En fremløbstemperatur på omkring 10 grader er sandsynlig. Returvandet til undergrunden er 18 grader og på den måde varmes undergrunden op, altså der lagres energi imens lufthavnen køles. Når behovet for køling falder og varmebehovet stiger, kan den energi der er lagret i undergrunden anvendes. Man skifter ganske enkelt retning og suger fra den varme brønd i stedet for den kolde. Se overstående figur15 - Grundvandsakkumulering. Københavns Lufthavn forventer, at skal bruge 10 boringer for, at kunne opfylde kølebehovet. I dag er der etableret fire boringer, og de næste fire står klar inden sommeren Et anlæg i den størrelse løber op i 55 millioner kroner, men forventes at være tjent hjem inden år 2020 pga. den enorme energibesparelse. Da Københavns Lufthavn er placeret så tæt på havet er disse grundvangslagre meget saltholdige. Dette saltholdige vand er for aggressivt til at pumpe rundt i systemet, og derfor adskilles det af en veksler. Peter Christensen - A10535 Side 45 af 56

46 Det er en hel række lovkrav omkring denne type køling for, at sikre at undergrunden ikke forurenes eller beskadiges. En ting er at temperaturen der ledes retur i undergrunden ikke må overstige 25 o C, og gennemsnitlig maksimum 20 o C på en måned. 62 Bekendtgørelsen formål er at sikre grundvandslagrenes geologiske forhold samt, at kemien og de hydrotermiske egenskaber ikke ødelægges. Derfor stilles der en lang række kontrolkrav og krav om foregående undersøgelser af undergrunden, inden at sådan et projekt kan godkendes. Samtidigt skal der foretages løbende test umiddelbart efter anlæggets opsætning for, at sikre at det ikke skader undergrunden Delkonklusion: Denne type køling virker til at være den mest miljørigtige og rentable løsning. Denne løsning kræver dog en meget større investering, som forundersøgelse af undergrunden. I Skejby er der placeret et stort drikkevandslager, som forsyner Aarhus med drikkevand. 63 Alene af denne årsag vil denne type anlæg højst sandsynligt aldrig blive godkendt på den placeringen. Der kræves dog en hel del undersøgelser af undergrunden for at fastslå om anlægget kan etableres her. Ud over det er DNU's varmepumper allerede bestilt, hvilket påvirker at en ombygning på nuværende tidspunkt til grundvandskøling ikke vil være en optimal løsning. 62 Bilag17 - Lovkrav - Grundvandskøling 63 Bilag18 - Drikkevandsboringer Aarhus Peter Christensen - A10535 Side 46 af 56

47 23 Fjernkøling: Behovet for komfort og proceskøling stiger år for år, og ifølge EU's rapport "EU energi Trends 2030", vil forbruget stige med 50 % fra 2012 til Dette skyldes at der bygges flere shoppingcentre, kontorbygninger, hospitaler, lufthavne, biografer, serverrum og andre større bygninger, der kræver køling. På grund af et stigende behov, samt at elpriserne også stiger påvirker, at fjernkøling bliver en mere og mere attraktiv løsning. Ordet fjernkøling betyder kort sagt bare, at der bygges et stort anlæg som kan levere effekten til flere forbrugere, som kobler sig på et forsyningsnet af koldt vand. Systemet kan sammenlignes med fjernvarmesystemet, som er meget udbredt i Danmark. Der er tre hovedkoncepter indenfor fjernkøling, disse tre koncepter er: Store traditionelle eldrevne kølekompressorer. Absorptionskøling der udnytter overskudsvarmen fra varmeproduktion. Kølingen foregår direkte fra havet eller søer (Frikøling) Fordelen ved at lave et centralt anlæg er, at man kan bygge større og mere effektive anlæg. Forbrugerne kan have deres spidselastninger på forskellige tidspunkter, og derved kan den samlede anlægseffekt samt CO 2 udledningen reduceres. De store køleanlæg frigør samtidigt plads ved kunden, og de vil kunne levere køleeffekten til en konkurrencedygtig pris. Kunden slipper samtidigt for vedligeholdelse og støj fra et køleanlæg. 65 Aarhus er en havneby, hvilket medfører, at ideen om frikøling via havvandskøling vil være en billig og driftsikker måde, at forsyne Aarhus forbrugere med køling. Havvandskøling er allerede udbredt i flere lande som Finland og Frankrig. Havvandskøling fungerer, som navnet lyder ved at havvand pumpes ind i en i vekslerstation, og at havvandet køler det procesvand som pumpes rundt til forbrugerne. Det kræver dog, at denne ledning er placeret langt nok ude i havet til, at sikre mod frost om vinteren, og at temperaturen er lav nok om sommeren. Da havvand er saltholdigt og kan være beskidt, kræver denne kreds en del 64 Bilag20 - Baggrund fjernkøling 65 Bilag20 - Baggrund fjernkøling Peter Christensen - A10535 Side 47 af 56

48 vedligeholdelse samt regelmæssig rensning. Temperaturen på havvandet kan året rundt holdes konstant på cirka 6-8 grader. Se nedenstående illustration. 66 Figur 16 - Havvandskøling I København er sådan en fjernkølingscentral med havvandskøling allerede etableret. I juni 2010 blev det første anlæg indviet på det gamle Gothersgade el-værk, der skulle forsyne Konges Nytorv med fjernkøling. Kunderne her, er blandt andet, Danske bank og Magasin som før havde hver deres køleanlæg. Fjernkølingscentralen har en kapacitet på 20 MW, og sænkede det samlede elforbrug til køling med 80%, i forhold til før. CO 2 udledningen er samtidigt blevet sænket med op til 65 %, hvilket styrker den imageprofil København forsøger at skabe, som en CO 2 neutral by. 66 Bilag21 - Fremtidens køleløsning Peter Christensen - A10535 Side 48 af 56

49 En tegning over forsyningsnettet ses her: Figur 16 - Forsyningsnet Københavns kommune har identificeret 8 oplagte fjernkølingsområder, og i 2012 udvidede Københavns kommune allerede projektet med endnu et anlæg. Dette anlæg forsyner kunder omkring rådhuspladsen. Det forventes at der kan spares op imod 60 GWh-el om året, i forhold til de konventionelle anlæg, hvis alle 8 anlæg opføres Delkonklusion: Fjernkøling vil helt sikkert være en alternativ løsning i fremtiden, men da sådan et anlæg ikke er opført i Aarhus er det ikke en realistisk løsning til at sænke DNU's køleforbrug. Havkøling er endnu ikke udbredt i Aarhus, men det er en oplagt mulighed pga. de store byggerier på havnen. Havkøling skal også bruges til at levere køling til "Urban Mediespace Aarhus", som er ved at blive opført på havnen Bilag22 - Fakta om fjernkøling 68 Internetside: Fjernkøling KBH 69 Internet side: Urban Mediespace Aarhus Peter Christensen - A10535 Side 49 af 56

50 24 Konklusion: På grund af de stigende energipriser, forsøger DNU at minimere deres driftsomkostninger. En af de store poster er køling, og derfor var det en oplagt mulighed, at undersøge om der kunne spares penge her. Hospitalet havde selv tænk på ideen, men de havde aldrig undersøgt muligheden for, at spare penge ved at opsætte en akkumuleringstank. Ud fra analyser af kølebehovet, samt et andet hospitals køleforbrug, kunne det fastligges, at der var et stort potentiale i ideen. I rapporten undersøgtes forskellige metoder til, at akkumulere køleenergi. Ud fra et økonomisk synspunkt vil akkumulering i jordlagre være at foretrække, men på grund af drikkevandsboringer er denne løsning ikke mulig. Af de forskellige løsningsforslag beskrevet i rapporten, er etableringen af en trykløs akkumuleringstank på 450 m 3 valgt ud fra et økonomisk synspunkt. Denne størrelse tank med en temperatur på 18-2 o C, vil være den billigste måde at lagre den akkumulerede energi. Et sammenspil af, hvad varmepumperne kan levere og, hvor mange timer strømmen er billig, gjorde det muligt at fastsætte, hvor stor en mængde energi der kan akkumuleres, cirka 8,25 MW på fem en halv time. Det vil være en fordel at placere denne tank ved teknikbygningen, for at minimere opbygningen af rørnettet. Det vil også være pænest, hvis den placeres ved siden af varmeakkumuleringstanken. Denne placering er dog ikke godkendt af DNU. En formodet tilbagebetalingsperiode er på år, hvis man regner med en prisdifferens på strøm, på cirka 180 kr/mwh imellem de seks billigste timer og de seks dyreste timer. Denne prisdifferens vil give en årlig besparelse på ,50 kr. Den dynamiske tilbagebetalingstid er fastsat med den nuværende kalkulationsrente på 4%. Tidsperioden på år er acceptabel, dog lidt usikker, da strømpriserne kan variere meget. Det forventes dog at strøm altid vil være billigere om natten, derfor vil en form for besparelse altid forekomme. Denne rapport viser et godt grundlag for en komplet undersøgelse af muligheden for en akkumuleringstank med sænket temperatur. Peter Christensen - A10535 Side 50 af 56

51 25 Efterskrift: Efter udarbejdelsen af denne rapport er der opnået større forståelse inden for køleteknik, samt analyse af kølebehov. Ved hjælp af en række interviews og samtaler med driftschefer, køleteknikere og vedligeholdspersonale opnås der en større forståelse og sammenkobling, imellem teori og praksis. Det var overraskende at der ikke i større stil blev foretaget log over forbrug på timebasis. Det vill e give en meget mere præcis viden omkring hospitalets forbrug, og kølerytme. Skejby hospitalet havde kun foretaget log over månedligt elforbrug på deres kølegård siden 2012, selvom anlægget altid har haft denne mulighed. Styringen var bare ikke sat til at foretage denne log. Diverse tal fra Johnson Controls Denmark omkring energiforbrug ved ændre temperaturer, blev modtaget så sent i projektet at en ny komplet udregning ikke var mulig. Derfor måtte beregninger foretages med diverse antagelser. Selvom DNU er placeret langt fra havet, er hele området omkring Skejby blevet til et stort industrikvarter, hvor mange kontorer og firmaer har voksende kølebehov, til både komfort og proceskøling. Grundet dette voksende kølebehov er en fjernkølingscentral en oplagt mulighed i fremtiden. Når behovet bliver stort nok, vil det sagtens kunne betale sig, at fragte den stort set gratis køling fra havet til Skejby området. Sådan en havkølingscentral vil dog nok starte med at forsyne havnes bygninger for senere udvidelse til flere industriområder. Peter Christensen - A10535 Side 51 af 56

52 26 Kildeliste: 26.1 Bøger: Aage Birkkjær Lauritsen, Søren. Grundtoft og Aage Bredahl Eriksen - Termodynamik, Teoretisk grundlag, praktisk anvendelse - 2. udgave - 1 oplag 2007 Nyt teknisk forlag 2000, 2007 Arly Nielsen - Mekanisk fysik og varmelære Udgave - 1 oplag 2007 Erhvervsskolernes forlag 2007 Eigil Nielsen - Noget om køleteknik bind1-4. udgave - 1 oplag 2010 Forlaget Eigil.dk 2010 Eigil Nielsen - Noget om køleteknik bind2-4. udgave - 1 oplag 2010 Forlaget Eigil.dk 2010 Jørgen Waarst og Knud Erik Bang, Erhvervsøkonomi - Videregående Uddannelser - 3- Udgave - 1 oplag 2007 Forlaget Forfattere og Academica, Aarhus Internet sider: Aarhus Vand Tilgået: 11/ Aquatech Tilgået: 16/ Ates-anlæg Tilgået: 19/ Fjernkøling KBH Tilgået: 26/ Fjernvarmetakster Tilgået: 6/ Formel.dk Tilgået: 21/ Peter Christensen - A10535 Side 52 af 56

53 F.W. Rørteknik Tilgået: 4/ Global-warming_potential Tilgået: IPCC, Climate Change The Physical Science Basis, 2007 (kap. 2.10) port_the_physical_science_basis.htm kap Tilgået: Korttidslagring af varmt vand i tanke tilgået: 4/ Lufthavn tjener millioner ved at lagre varme og kulde Tilgået: 19/ Nordpoolspot Tilgået:30/ Regeringen sænker endelig kalkulationsrenten Tilgået: 18/11-13 Rådgivergruppen DNU Tilgået: Urban Mediespace Aarhus Tilgået: 26/ Varmeplan Aarhus Aarhus/Bibliotek/Takstarkiv/2014-Varme/2014-Varmeplan-Aarhus.aspx?sc_lang=da Tilgået: 6/ Peter Christensen - A10535 Side 53 af 56

54 27 Bilagsliste: Bilag1 -DNU rådgivergruppen - Teknisk nota Bilag2 - Anlægsopbygning Bilag3 - Afholdelse af FAT test, Johnson Controls Bilag4 - Rørdiagram over anlægget Bilag5 - Årsvarmebehov DNU Bilag6 - Beregning af kølebehov Bilag7 - Elforbrug kølegaard SKS 2012 Bilag8 - Miniguide glykol Bilag9 - Valg af glykol Bilag10 - High-Protection-Ethylen Bilag11 - High-Protection-Propylen Bilag12 - SupremeProtectionGlycol Bilag13 - Prisliste-glykol 2013 Bilag14 - Priser på akkumuleringstanke Bilag15 - Hourly elpriser Bilag16 - Tilbagebetalingstid - Akkumuleringstank Bilag17 - Lovkrav - Grundvandskøling Bilag18 - Drikkevandsboringer Aarhus Bilag19 - Energieffektiv køling Bilag20 - Baggrund fjernkøling Bilag21 - Fremtidens køleløsning Bilag22 - Fakta om fjernkøling Bilag23 - Relativ COP ændring Bilag24 - Elforbrug kølegaard SKS 2012, graf Samlet 24 bilag, vedlagt på CD. Peter Christensen - A10535 Side 54 af 56

55 28 Figurer: Figur1: Byggeriet af DNU Side 11 Kilde: Tilgået: Figur2: Distributionsnettet på DNU. Side 13 Kilde: Bilag1 -DNU rådgivergruppen - Teknisk nota Figur3: Ny teknikbygning, DNU. Side 15 Kilde: Eget arkiv Figur4: Uddrag af bilag2 - Anlægsopbygning Side 16 Kilde: Bilag2 Figur5: Varmepumpen Side 18 Kilde: Bilag3 - Afholdelse af FAT test, Johnson Controls side 4. Figur6: DNU varmebehov Side 22 Kilde: Bilag6 Figur7: DNU kølebehov Side 22 Kilde: Bilag6 Figur8: Elforbrug kølegaard SKS 2012, graf Side 23 Kilde: Bilag 24 Figur9: Akkumuleringstank Side 28 Kilde: Udklip fra bilag2 Figur10: Akkumuleringsprincip Side 28 Kilde: Eget Arkiv Figur11: Elpriser Side 29 Kilde: Tilgået: Figur12: Principtegning(18-12) Side 30 Kilde: Eget arkiv Figur13: Principtegning(18-02) Side 35 Kilde: Eget arkiv Figur14: Principtening(18-(-10)) Side 36 Kilde: Eget arkiv Peter Christensen - A10535 Side 55 af 56

56 Figur15: Grundvandsakkumulering Side 45 Kilde: Tilgået: Figur16: Havvandskøling: Side 48 Kilde: Bilag21 - Fremtidens køleløsning Figur17: Forsyningsnet Side 49 Kilde: Bilag21 - Fremtidens køleløsning Peter Christensen - A10535 Side 56 af 56

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Bachelorprojekt 2013. Analyse af kølebehov med henblik på udvidelse. Udarbejdet af Lars Mortensen Nissen Studie nr. A10017

Bachelorprojekt 2013. Analyse af kølebehov med henblik på udvidelse. Udarbejdet af Lars Mortensen Nissen Studie nr. A10017 Bachelorprojekt 2013 Analyse af kølebehov med henblik på udvidelse Udarbejdet af Lars Mortensen Nissen Studie nr. A10017 Titel: Projekt art: Forfatter: Studienummer: Placering i udd.: Fagområde: Uddannelse:

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder

Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder compsuper Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg GENEREL INFORMATION compsuper Med mere end 10 års udviklingsarbejde af køleanlæg, hvor der anvendes CO ² som kølemiddel,

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Air breeze. Sæson 2010. by KC Danmark. Admiral - Nordic - varmepumpen med 8 graders vedligeholdelsesfunktion - inverter model

Air breeze. Sæson 2010. by KC Danmark. Admiral - Nordic - varmepumpen med 8 graders vedligeholdelsesfunktion - inverter model Admiral - Nordic - varmepumpen med 8 graders vedligeholdelsesfunktion - inverter model Atlantic - Nordic - varmepumpe i enkelt design - inverter model - on / off model Wave - Nordic - varmepumpen i tidløs

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg.

VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg. Hjallerup Fjernvarme VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. Sal DK 8000

Læs mere

Electrolux Varmepumper 2012/2013

Electrolux Varmepumper 2012/2013 Electrolux Varmepumper 2012/2013 investering electrolux varmepumper 3 En god investering En Electrolux varmepumpe er først og fremmest en god økonomisk investering. Den pålidelige luft-til-luft varmepumpe

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi En varmepumpe helt tilpasset til dine behov Vores nye varmepumpe Kirigamine er udstyret med en række unikke funktioner

Læs mere

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg Jordvarme vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Mælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik

Mælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik Mælken sveder i varmen Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik KB Køleteknik ApS er ejet af Kaj og Bo som hver især har mere end 20 års erfaring i at servicere kvægbrug Vi har egen import

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

På forkant med indeklimaet

På forkant med indeklimaet På forkant med indeklimaet Strålevarme -Kølelofter - Kølebafler - Lay-Inn System - Akustiklofter Økonomisk, Hurtigtvirkende, Miljørigtigt og Installationsvenligt.. Vi leverer varme - behagelig varme -

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Johnson Controls Køleteknik, Danmark

Johnson Controls Køleteknik, Danmark Industrial Refrigeration Region Nord Køleteknik, Danmark 1 Mere end 170,000 medarbejdere servicerer kunder i mere end 150 lande 2 Køleteknik Adresser i Danmark Køleteknik, Støvring Industrimarken 2B, Sørup

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS. www.luft-til-luft.dk

VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS. www.luft-til-luft.dk VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS www.luft-til-luft.dk BILLIG VARME OG GODT INDEKLIMA En luft-til-luft varmepumpe er både en forbedring af dit fritidshus og en god investering. Pumpens enkle princip

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding Henrik Lorentsen Bøgeskov Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015 Erfa-træfom energibesparelser Fjernvarmens Hus, Kolding AGENDA Hvad er fjernkøling Hvordan er fjernkøling organiseret i HOFOR Hvilke faktorer

Læs mere

DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk

DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk Fejlfri ydelse er lig med penge i banken Vi introducerer DHP-AQ

Læs mere

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil 2 electrolux varmepumper electrolux varmepumper 3 Nyhed! Oxy 3 heatpump med vedligeholdelsesvarme Den nye Oxy 3 heatpump har

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

A1 Elektrisk Transport

A1 Elektrisk Transport A1 Elektrisk Transport ChoosEV forretningsmodel Our mission. No emission. Electric cars now at choosev.com Hvad handler det om i dag? ChoosEV s målsætninger er: Tage ansvar for den samfunds- og miljømæssige

Læs mere

R717 Høj Temperatur Varmepumper

R717 Høj Temperatur Varmepumper Cool Partners R717 Høj Temperatur Varmepumper p Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23 års erfaring fra Danfoss, Sb Sabroe, YORK og Stal Praktisk produkt kendskab og system design Thomas

Læs mere

Guide til dit fjernvarmeanlæg

Guide til dit fjernvarmeanlæg Guide til dit fjernvarmeanlæg Sådan får du fjernvarmen til at fungere optimalt Dit fjernvarmeanlæg er skabt til at fungere helt af sig selv 24 timer i døgnet året rundt. Ikke desto mindre er der nogle

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

Solvarme v. Montagevejledning

Solvarme v. Montagevejledning Solvarme v Montagevejledning Dit nye anlæg Tillykke med dit nye anlæg. Solvarme kun til brugsvand er det mest simple type anlæg. Men med vakuum solfangeren kan man med fordel supplere varmesystemet. Bevæger

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere