Angreb på DR: Tarveligt ikke at betale for fotos

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 1. A U G U S T 2008 U G E 3 1 Angreb på DR: Tarveligt ikke at betale for fotos Vi vil undgå juristeri Når dr.dk/nyheder, som tilfældet var i forbindelse med Barrack Obamas besøg i Berlin, opfordrer sine brugere til at indsende eventuelle fotos fra begivenheden, sker det på unfair vilkår, mener formanden for pressefotograferne i Dansk Journalistforbund, Peter Thornvig. Det er tarveligt, at man opfordrer helt almindelige folk til at sende billeder ind, samtidig med at de skal fraskrive sig enhver form for ophavsret til materialet, siger han til DRåben. Nogle vil helt sikkert mene, at der er tale om brødnid - og det må de så mene. Som professionel ved jeg, at et billede, der er taget i én sammenhæng, på et senere tidspunkt kan blive brugt i helt andre og være rigtig mange penge værd. Men hvis man stiller sig tilfreds med de betingelser, der forklares på DRs hjemmeside, så har man afskrevet sine rettigheder til DR, som så kan tjene pengene på det. Peter Thornvig erkender, at DR ikke er alene om at bringe billeder, som man ikke betaler for. Blandt andre TV 2 har en tilsvarende praksis, ligesom flere aviser gerne modtager billeder, men intet nævner om, hvilke vilkår der gør sig gældende i den sammenhæng. Men han mener, at DR som licensfinansieret virksomhed har en særlig forpligtelse til at opføre sig etisk i forhold til dem, der bidrager til udsendelser og andre produkter. DR Nyheders divisionschef Ulrik Haagerup afviser, at der skulle være et problem i, at DR bringer fotos fra brugerne uden at betale for dem. Det er en generel udvikling i nyhedsformidlingen, at brugerne deltager aktivt, blandt andet ved at sende aktuelle billeder ind. Det ser jeg som en styrkelse af den demokratiske proces. Fotograferne må ikke bilde sig ind, at de kan beskytte et tidligere monopol med argumenter, der ligner dem, typograferne i sin tid forsøgte sig med for at beskytte deres fag, siger divisionschefen. 1

2 Men hvorfor skal folk ikke have penge for deres ulejlighed? Folk sender billederne ind til dr.dk og andre medier, fordi de gerne vil dele dem med andre - ikke for at tjene penge på dem. Hvis nogen har et godt billede, de ønsker at sælge, står det dem jo frit for at gøre det. Brugere, der sender et billede ind til DR, skal acceptere, at billedet kan indgå i programmer, som sælges til tredjemand. Det er vel næppe det, man har i tankerne, når man sender et billede ind til dr.dk? Det er for at undgå juristeri. Vores historier udkommer ikke kun på vores egne platforme - de optræder også på skærme i taxaer og S-tog og mange andre steder. Hvis vi skulle ringe til indsenderne og spørge om lov for hver enkelt ny platform, ville det være alt for besværligt, siger Ulrik Haagerup. I øvrigt ligner DRs regler for brug af læsernes og seernes billeder som nævnt i høj grad de regler, der gælder på TV 2: TV 2 har ret til at anvende det tilsendte materiale tidsubegrænset på alle måder og i alle nuværende som kommende medier, herunder også i forbindelse med markedsføringen og demonstrationen af vores produkter, fremgår det af TV 2 s hjemmeside. kit/bnc OL-vold: Nyt kamera smadret Det var et helt nyt kamera, der blev smadret, da kinesisk politi i Beijing sidste fredag gik løs på de udenlandske pressefolk, der var i gang med at rapportere fra salget af de sidste billetter til næste måneds OL-begivenheder i Kina. Jeg havde netop haft det med fra København her til i søndags, så det er rigtig ærgerligt, og jeg håber virkelig, at det kan repareres, siger DRs korrespondent Jan Larsen. Vi har et ældre kamera, men det fungerer ikke perfekt, så det er rigtig, rigtig ærgerligt, at det skulle gå sådan. Selv om den lokale kameramand blev slået omkuld, skete der dog ikke større skade på DRs hold. Jeg tror, at det gik betydeligt værre for nogle af de andre pressefolk, der fik en endnu voldsommere behandling, siger Jan Larsen. Der har været talt meget om, at OL ville medføre lempelser i den måde, pressen kan arbejde i Kina. Men politiets opførsel viser, at disse intentioner ikke er nået helt ud til dem, der tager sig af det praktiske arbejde. I Beijing har vi gennem længere tid kunnet arbejde nogenlunde frit. Hvis vi tidligere skulle ud i provinserne, måtte vi derimod på forhånd ansøge hos de lokale myndigheder, og det var meget besværligt. Nu er der sket lempelser her. 2

3 Men det ér en meget lang proces, som landet er inde i. Den kommer til at tage tid, siger Jan Larsen. kit Minderne fra Radiohuset står i kø Chokoladekage i rå mængder DR afhænder officielt Radiohuset i dag, men koncerterne i husets koncertsal fortsætter året ud. En trofast Radiohusmedarbejder har en drøm - og en plan. Hva fa en, sidder du der, Grethe? Sådan har det mere end én gang lydt fra en måbende musiker, der via Radiohusets berømte svingdør gjorde sin entre i foyeren. Og så Grethe Düring, tidligere dansktopsanger fra duoen Grethe og Peter sidde dér bag receptionsskranken. Og jo, hun har siddet der rigtig meget. Gennem 18 år har Grethe Stilborg Düring haft sin daglige gang i det Radiohus, som DR i dag officielt overdrager til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I de første år passede hun receptionen, men den seneste halve snes år har hun også som teamleder i TES Publikum Service haft ansvaret for, at publikum til DRs koncerter blev taget godt imod og vist til rette. Og selv om dagen i dag er en milepæl, får Kleenex erne lov til at blive i skuffen hos Grethe Düring. De kommer først frem 20. december efter den uigenkaldeligt sidste DR-koncert i Radiohusets Koncertsal. Når den koncert er slut, ved jeg præcis, hvad jeg vil gøre, siger Grethe Düring. Det vender vi tilbage til. For Grethe Düring står minderne i kø, når hun tænker tilbage på årene i Radiohuset. Det var stort at komme på fornavn med koryfæer som Jørn Hjorting, Georg Julin og Det roterende blinklys (alias Lars E. Christiansen). Det var dejligt, når duften af gløgg og brune kager hang i luften i foyeren i hele december, mens Morgennisserne huserede i Studie 4. Det var spændende at blive trukket ind i et radiostudie, når nogen lige skulle bruge en stemme. Og det har været skønt at være værtinde for de mange pensionister, der bydes indenfor til åbne generalprøver i Radiohusets Koncertsal. De bliver blandt andet trakteret med chokoladekage, som Grethe Düring selv står derhjemme og bager: Seks store bradepandefulde pr. koncert. Det bliver til over 100 bradepandekager pr. sæson. Det slutter, når vi flytter i DR Byen. Der er det jo ISS, der står for forplejningen, siger Grethe Düring. Blandt de episoder fra de 18 år i Radiohuset, som hun husker med særlig glæde, er også dengang, hun viste Mærsk 3

4 Mc-Kinney Møller rundt. Det var på det tidspunkt, da Operaen var på tegnebrættet, og skibsrederen rejste rundt til alverdens koncertsale for at hente inspiration. Han havde sin datter og en hjælper med målebånd med, og hjælperen blev staks sat til at måle publikums læderstole op. Dem kunne hr. Møller godt lide. Magen til gentleman har jeg sjældent truffet. Dagen efter rundvisningen modtog jeg en håndskrevet takkeskrivelse - den har jeg gemt og rammet ind, fortæller Grethe Düring. Da de højhæede røg Dyre dimser og pillearbejde Og så var der dengang, Tæskeholdet indtog Radiohuset og Jan Gintberg holdt sin Tale til nationen ud af vinduet fra Studie 44 på 4. sal. Der var vel mødt 500 mennesker op, og der var virkelig stemning. Folk var vilde efter at komme op i studiet, men det måtte jeg venligt forklare dem, at de ikke kunne. Alligevel var der flere, der forsøgte at smutte forbi i et ubemærket øjeblik. Så måtte jeg sparke de højhælede sko af og løbe efter dem! Grethe Düring savner allerede stemningen omkring svingdøren, og efter koncerten den 20. december er hele Radiohuset kun et minde. Og nu er vi så tilbage til, hvad det er, den tidligere dansktopsanger og keyboardspiller har besluttet sig for at gøre dén aften. Når den sidste tilskuer og den sidste musiker har forladt salen - så går jeg op og spiller på orglet! Det har jeg altid drømt om, men jeg har holdt mig i skindet. Men denne ene gang skal det altså være! bnc Jens Poulsen Kragh sidder og kigger ned på sit skrivebord. Foran ham ligger et kameraobjektiv. I dele. Jens Poulsen Kragh har lige skilt det ad. "Her ligger vel for mellem og kroner," siger han. Hvor finder man et puslespil i det prisleje? Hos Optisk Support, der holder til i DR Byens Segment 1, 1. sal - helt ude i den vestlige ende. Her sidder to mand beskæftiget med et pillearbejde af dimensioner: De reparerer og justerer kameraers ædleste dele, optikken. Kun det. Skal et kamerahus eller et stativ repareres, foregår det andre steder i huset. Kim Allentoft og Jens Poulsen Kragh er blandt de mest specialiserede mennesker i DR Byen. Ja, måske i landet. I hvert fald er der ingen andre i hele Danmark, der laver det, de laver, og det er ikke kun DR-fotografer, der sætter kurs 4

5 mod det lille værksted, når kameraet ikke længere kan stille skarpt: Optisk Support har en stribe tvproduktionsselskaber og sågar arvefjenden TV 2 på kundelisten. Havareret optik fra Sverige og Grønland er ikke noget særsyn - og helt fra Hong Kong har der været ordrer i bogen. Og hvad er det så for situationer, der udløser et besøg hos Optisk Support? "Det kan fx være, hvis en fotograf er gået ind i en dør med kameraet. Eller mere alvorligt, blevet overfaldet, som det er sket flere gange på Nørrebro, hvor kameraer har været smidt på jorden," siger Kim Allentoft, der også har pillet ørkensand ud af kameraer, der har været en tur i Irak, og renset klisterstads ud af sportsfotografers linser, når de har været oversprøjtet med vinder-champagne. Ramt af en racerbil Motion i baghaven Det er dog ikke alle problemer, der kan klares i værkstedet hos Optisk Support: "TV 2 kontaktede os engang vedrørende en optik, der var blevet ramt af en racerbil under et løb. Den var FOR smadret. Og vi kunne heller ikke stille meget op, da en anden kunde to gange samme dag tabte kameraer ned i en sø," siger Kim Allentoft. Det er ikke kun beskadigede optikker, der kommer en tur i optik-eksperternes måleapparater. Helt nye objektiver bliver målt igennem og justeret, inden DRs fotografer tager dem i brug, og hvis de ikke lever op til kvalitetskravene, bliver de sendt retur. "Det sker nu ikke så tit mere. Standarden er blevet højere - måske blandt andet fordi fabrikanten ved, at vi tjekker. Det bilder vi os da i hvert fald ind, siger Jens Poulsen Kragh med et smil... bnc Man kan ikke se det fra DR Byens vinduer, for det gemmer sig bag søjlen af blå containere, der er stablet op på byggepladsen bag Koncerthuset. Og man skal da også ud af en sti i forlængelse af Kaj Munks Vej for at komme hen til det nye udendørs motionsrum, der i sommerens løb er flyttet ind i DR Byens "baghave." Da DRåbens udsendte ville undersøge denne installation med særlig appel for "homo ludens" nærmere, viste det sig, at formanden for DRI Fitness, Stefan Bruun Rasmussen, var ude i samme ærinde. 5

6 "Det er slet ikke noget, der kan sammenlignes med, hvad vi kan tilbyde i DR Byens interne motionscenter. Men jeg kan godt forestille mig, at det er fint for dem, der tager en løbetur på Fælleden - at der er sådan et udendørs sted at strække ud og få pulsen ned," siger han. Iøvrigt kan det anbefales interesserede at tage et par lukkede sko på, hvis man vil afprøve mulighederne under det foldede parasoltag. Under instrumenterne er der spredt et tykt lag af småsten, som det ikke er spor rart at få ind i sandalerne. kit Ugens debat Jubilæer Parkeringsdebatten vil ikke dø. Efter en meget stille sommerferieperiode blev den genoplivet med et indlæg, der handlede om, at der ikke tages hensyn til de vagtskemaer, som en stor del af medarbejderne arbejder efter: Om aftenen kan det tage op til en halv time ekstra at komme hjem, fordi DSB tager tog ud, når der skal repareres skinner. Togene kører med større mellemrum osv. Og hvem tager med i overvejelserne, at det måske ikke er det sjoveste at sidde alene i et tog sent om aftenen og bruge en times tid på at komme hjem, når man har været på arbejde i timer? Hvorfor bliver det ikke taget højde for, at vi er mange i DR der - udover at møde tidligt og få sent fri - har så lange arbejdsdage, at vi ikke fylder op på parkeringspladsen hver dag? En anden medarbejder kunne berette at hun på sin allerførste arbejdsdag i DR Byen var blevet frastjålet sin pung. 8. august kan produktionskoordinator Jette Schrøder, Arkiv & Research, fejre 25 års jubilæum. I den anledning skriver områdechef Per Gad-Hansen: Jette kom til Arkiv og Research - nærmere bestemt projektet Rettighedsdokumentation - i år Der var brug for en ny, dygtig medarbejder i projektet, og det blev anset for noget af et scoop at få Jette ind i folden. Hun havde et vældig godt ry, og det er ikke så sært. For i hendes person forenes dygtighed, solid erfaring fra produktionsmiljøet, virkelyst og strålende personlighed på smukkeste vis. Den brede erfaring i DR er stykket sammen af adskillige forløb: fra virket som sekretær i Kultur- og Samfundsafdelingen, til funktionen som planlægger på Gladsaxe Møllevej. Over uddannelsen til regissør i Fiktion, til jobbet som regissør og planlægger i TV-Fakta, forbi funktionen som produk- 6

7 tionsleder i Aktuelt og Videnskab, til jobbet som postproduktionsplanlægger i TV Drama. Og før årene i DR, ansættelse i Skattevæsenet og diverse private firmaer. Hvis du vil vide noget om forandringsparathed, så kom til Jette! De mange forskellige jobs har ført til en fornem og meget bredt sammensat buket af indsigt og erfaring, som nu kommer rettighedsdokumentationen til gode - såvel som der flittigt deles ud af kundskaberne til kolleger, der har brug for et råd eller konkret viden. For Jette nyder at blive inddraget og brugt. Og hun stiller altid gladelig op, hvad enten det gælder de daglige opgaver, eller der skal tænkes principielt i forbindelse med arkivområdets strategiarbejde, hvor Jettes store overblik og evne til at tænke ud over sin egen funktion kommer til sin ret. I det daglige arbejde - hvor tv produktionsmapper gennemgås, oplysninger vurderes, sorteres og forankres på behørig vis - er det produktionskendskabet, som kommer i spil. Jette er meget hurtigt og med stor selvfølgelighed kommet ind i arbejdet med at dokumentere rettighedsoplysninger. På de indre linjer som en entusiastisk, flittig og særdeles vellidt kollega - altid med overskud og en særlig følsomhed for hvad der kan være brug for at bidrage med i forhold til de nærmeste. På de ydre linjer - i forhold til andre afdelinger i DR - udviser Jette fin sans for at udbrede kendskabet til rettighedsprojektet i hele huset. Vel kan rettighedsområdet synes lidt tørt, men det glemmer man rent, når Jette tropper op med stort hår, glitter og leopardprikker - om det så er mandag morgen. Ingen tvivl om at enheden, udover sagligheden, nyder godt af Jettes synlighed og udprægede charme. DR fællesskabet dyrkes langt udover arbejdsopgavernes rammer, og igen viser alsidigheden sig: Jette slår sine folder i både Idrætsforeningen, Kunstforeningen og Vinklubben - og har sågar taget en tørn som tillidsmand for MDR medlemmerne i Drama. Uden for DR suppleres med både sport og kultur: sejlads, golf, musik, teater og kunst indgår altsammen i den energiske dames repertoire. Med sin dygtighed og naturlige imødekommenhed er Jette en fornøjelse at arbejde sammen med for de daglige kollegaer. Og med sin udadvendthed og det store netværk i DR, er Jette en fin ambassadør og en stor gevinst for hele arkivog rettighedsområdet. 7

8 Tillykke med jubilæet til en dynamisk og stærk pige, der aldrig er bleg for at tage fat på nye udfordringer. I anledning af driftskoordinator Ivan Kristoffersens 40 års jubilæum 12. august, skriver teknikchef Poul Kaas Sørensen, DR Jylland: Ivan kom i 1976 til DR fra en stilling i flyvevåbnets informationsafdeling, hvor han var beskæftiget i deres tv produktionsafdeling. Ivan har fået sin uddannelse som radartekniker i flyvevåbnet og fortæller gerne om sin tid der, hvor opholdet på Færøerne har gjort specielt indtryk. I DR arbejdede du med installation af nyt udstyr, og det førte dig til Århus, da det dengang nye radio- og tv-hus på Olof Palmes Allé skulle fyldes med teknisk udstyr. Århus må på en eller anden måde have gjort indtryk på dig, for da der bliver opslået en stilling som kameramand ved OB/ST gruppen i Århus, valgte du at søge stillingen. Her kunne du få afløb for din store interesse for billeder og teknik. Du har været med i udviklingen af OB-produktionen gennem de sidste mange år, fra de store produktioner, hvor der ikke blev sparet på ret meget, til de lette og hurtige produktioner - og du var fx fra starten med til at producere Hammerslag. De mange programmer, du har medvirket på, har nydt godt af din tekniske og programmæssige indsigt og perfektionisme, for du vil levere det perfekte og lidt mere til. Dit arbejde i DR gennem de mange år har betydet, at du har deltaget i næsten alle de store begivenheder, der har været dækket i Danmark. Men det har også ført dig til store begivenheder i udlandet som fx olympiske lege i forskellige verdensdele. Uanset om produktionen har været lille eller stor, er du gået efter, at der skulle komme det bedste resultat ud af det. Du har altid holdt dig orienteret om, hvilke tekniske muligheder og nytiltag der er på vej indenfor branchen til glæde for dine kolleger og for DR. Du var den første i DR, der begyndte at lege med steadycam, og selv om du ikke er udøvende operatør længere, interesserer du dig levende for det og holder vores steadycams kørende. Interessen for teknikken kommer dine kollegaer til gode gennem arbejdet på DR Udstyr og Biler i Århus, hvor du altid kan bidrage med et råd om, hvordan man kan få løst en opgave på den bedst mulige måde. Du er ikke altid tilfreds med den måde, DR køber nyt udstyr og løsninger ind, for tit 8

9 er du på forkant med udviklingen og ved, at der er noget, der er smartere eller bedre, end det vi lige har købt i DR. Du går også meget op i, hvordan programmerne ser ud, når de rammer skærmen. Så kollegaer kan ofte blive afkrævet en forklaring, hvis du ikke er tilfreds med måden eller udtrykket af programmet. Det viser noget om din store interesse for DRs ve og vel, og man kan altid få en god diskussion med dig, om måden DR producerer programmer på. Efter 40 år er det godt gået, at du stadig har engagementet, så hvad kan det ikke nå at blive til? Ledige stillinger Ansættelser og fratrædelser VVS tekniker til DR-Byen Vil du være en del af en dynamisk højteknologisk medievirksomhed? Vil du have ansvaret for den fremadrettede udvikling samt drift og vedligehold for de samlede VVS installationer i DR Byen fra hovedforsyning til slutbruger i Danmarks største medievirksomhed? Så har vi jobbet til dig. Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte drifts- og vedligeholdelseschef Henrik Johannesson på eller Skriv 184/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: senest 8. september kl. 12. Se opslag: Fastansatte Hui Jiang, øko.medarb., ØC PD Økonomi Nyheder, 1. juli Pia Regel Rasmussen, øko.medarb., ØC PD Økonomi, 1. juli Lone Lassen, it-supporter, DR TES, 1. juli Maria Hollænder, journalist, DR Sjælland, 1. juli Jørn Damgård Madsen, projektleder, DR TES, 1. juli Anders Hald, key account manager, DR TES, 15. juli TBA-ansatte Elisabeth Nystad, musikmedarb., DR Musik & Medier, 1. juli Sune Paul L. Christiansen, graf. des., DR Vis. Udtryk, 1. juli Eskil Hougaard Jefsen, journalist, Indland, 1. juli Mads Milter, it-konsulent, DR TES, 1. juli Ole Jakobsen, programmedarbejder, DR Live, 1. juli Laila Alice Jensen, overassistent, ØC PD Økonomi, 1. juli Niels Bak Henriksen, journalist, Udland, 1. juli Karin Thulemark, sangpædagog, DR RSO og Kor, 1. juli Marie Eich Høy, journalist, Indland, 1. juli Tore Storstein, arkivar, Arkivering og Registrering, 14. juli Marie-Louise Damm Brammer, tv-tekniker, DR Jyl., 28. juli Jesper Jakobsen, tv-tekniker, DR Jylland Teknik, 28. juli 9

10 Fratrådte Christian Høy-Nielsen, journalist, TVA Update, 17. juli Merete Hundebøl Schmidt, sekretær, DR TES, 31. juli Anne Skovgaard, journalist, Indland, 31. juli Kristoffer Ødorf, prog.medarb., DR Jylland Red.5, 31. juli Jytte de Mylius, grafisk tegner, Nyheder Ledelse, 31. juli Thomas Pallesen, journalist, DR Jylland Redaktion4, 31. juli Louise Rasmussen, speaker, DR Medier, 31. juli Babette Holme Andersen, overassistent, DR TES, 31. juli Marianne Koch, øko.medarb., ØC PD Jylland, 31. juli Jacob Topsøe Johansen, prog.medarb., DR Sjælland, 31. juli Frode Muldkjær, journalist, DR Nordjylland, 31. juli Kristian Bengt Henriksen, prog.medarb., DR Medier, 31. juli Marianne Petersen, analysechef, Øko.dir. Sekr., 31. juli Jeanette Bach Hansen, controller, DR Medier, 31. juli Gurli Hansen, økonomimedarbejder, ØC PD Fiktion, 31. juli Anne Palmer, kontorfuldmægtig, DR Jylland - Århus, 31. juli Kaspar Lindhardt, advokat, Juridisk & Politisk Sekre., 31. juli Tasja Parize, journalist, DR Perspektiv, 31. juli Claus Pilehave, journalist, DR Perspektiv, 31. juli Marlene Weybøll, tilrettelægger, DR Perspektiv, 4. juli Torsten Raagaard, journalist, DR Bornholm, 6. juli Camilla Nobusawa, violinist, Musik RSO, 17. juli Morten Kramp, koncertsanger, Musik Radiokoret, 31. juli Lars Rex Christensen, driftsassistent, Musik Support, 31. juli Martin Lütken Frahm Olesen, assistent, DR Medier, 31. juli Lene Lang, grafisk tegner, ND Teknik afvikling, 31. juli Oline Møller-Thomsen, ass., Licens & Prog.service, 31. juli Anna Brinch, assistent, DR Licens & Programservice, 31. juli Eskil Hougaard Jefsen, journalist, Indland, 31. juli Kåre Gade, programmedarbejder, DR Jylland Red.3, 31. juli Rikke Andersen, bibliotekar, DR TES Byg. Kbh., 31. juli Casper Overgaard Hansen, ass., Licens & Prog.serv., 31. juli Kristian Leth, programmedarbejder, Fiktion M1, 31. juli Asger Bolvig, medhjælper, DR Medier, 31. juli DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , 10

11 Journalist Mia Jørgensen , Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 11