Interviewer - David Emne - Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion. Hvorledes ser genstandsfeltet, det aquaponiske system i osramhuset, ud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviewer - David Emne - Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion. Hvorledes ser genstandsfeltet, det aquaponiske system i osramhuset, ud."

Transkript

1 Bilag 1: Interview Lasse Interviewer - David Emne - Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion. Hvorledes ser genstandsfeltet, det aquaponiske system i osramhuset, ud. Forskningsspørgsmål: Hvilke barrierer står i vejen for udviklingen af aquaponic som en bæredygtig fødevareproduktion? I. David: Hvad mener du er essentielt for en bæredygtig fødevareproduktion og hvordan hænger det sammen med aquaponic? A. Lasse: Ja, altså.. det meste fødevareproduktion er en industri. De fleste andre industrier, de har forskellige regulationer for hvad de må smide ud i deres omkringlæggende omgivelser. Men ikke så meget for landbrug og ikke så meget for fødevareproduktionen. Det er noget som foregår i de åbne stofkredsløbe. Hvor man bare bruger de ressourcer der er, og ikke tænker så meget over, hvad der kommer ud i den anden ende. Økologi er jo en måde at prøve begrænse det udslip der kommer ud i den omkringlæggende natur. Spørg man mig, skal man gå videre af noget som er bæredygtighed, som er, at vi prøver at skåne vores omgivelser eller hen imod at vi gavner vores omgivelser og ikke laver utilsigtede konsekvenser. Så for mig at se, så er aquaponics et glimrende eksempel på en måde at lave noget i en lukket produktion. Hvor man laver mad og har den her holistiske tilgang, hvor man laver naturlige næringsstoffer og bruger dem i produktionen. Meningskondensering: Kontrollen med det eksisterende fødevareregime er ikke stor nok. Når man tænker bæredygtighed i forhold til fødevareproduktion, skal man medregne alle elementer i produktionen, fra dyrkningen til køleskabet. 1

2 David: Så man har kontrol med, hvad der kommer ud i sidste ende? Outputtet fra den. Lasse: Hvad kan man sige, det er ikke noget, der bliver lagt ude i naturområder og laver de naturområder om til et industriområde. Aquaponics er et godt eksempel på hvordan man kan lave en lukket produktion. Som egentlig kan være helt kapslet ind fra sine omgivelser. Så egner det sig godt til bylandbrug, som jeg synes er en spændende ting at begynde og arbejde med, fordi at byerne bliver større og større og vi bliver flere og flere mennesker. De landområder man har, nu kommer jeg selv fra landet, jeg kommer fra Bornholm. Og hele landet bag mig, selvom der er super smuk natur og sådan noget, så er langt det meste af områderne, det er industrizoner. Det er svinebønder, som bor et andet sted end på Bornholm, som har et par ansatte der ikke bor i området hvor de går og arbejder på sådan et 9-16 job. De har smækket nogle grimme lader op, som forpester hele foråret og efteråret med, at der lugter af lort. Man laver et produkt som der bare skal laves rigtig meget af, som ikke er et særlig godt produkt og der bliver sendt ud af Danmark i sidste ende. Over en tredjedel af Danmarks landareal er faktisk landbrug nu. Størstedelen af det går til at fodre svin. Vi laver faktisk mad nok til 15 mio. mennesker, men det er kun en lille procentdel af det vi producerer, som vi spiser selv. Det som vi lever af, bliver importeret fra fattigere lande end Danmark, fordi der er ikke nogle af os der gider gå rundt ude i marken og plukke roer og sådan noget. Det får vi folk med en lavere bruttonationalindkomst af en eller andet art til at fikse. Når vi kan købe varerne af dem i store kvantiteter, så har de ikke selv råd til at købe deres produkter, som man ser det i Ungarn, Ukraine og sådan nogle steder. De bliver så nødt til at købe af fattigere lande, og selvom de er lande som stort set kun har landbrugserhverv, så har de nærmest ikke nogle grønsager de kan spise selv. Det er altsammen noget på konserves og sådan. 2

3 Meningskondensering: Den danske fødevareproduktion mangler lokal forankring. Stor skala produktioner udvander kvaliteten og skaber ubalance i forholdet mellem land og by. David: Lad mig lige forstå den rigtigt. Så det bæredygtige ved aquaponic er lokalmiljøet? Lasse: Jeg tænker, der er en stor udvikling i det i USA, Australien og Asien. Mange af de steder, f.eks. Texas og nogle områder i Australien, der er folk reelt fattige. Den økonomiske krise har ramt dem hårdt. De bliver nødt til at lave et supplement til hvad de kan få, så det giver bare sådan god mening, at lave det der hvor man bor. På samme måde så kender jeg nogle indere. Efter jeg har kendt dem længe, så pludselig finder jeg ud af, at de kender sagtens aquaponics. Det laver folk der hvor de kommer fra, hvis de ikke har så meget jord. Det er bare ikke noget vi snakker om. Men det giver mening. Det giver mening fordi det er så lokal en fødevarekilde. Danmark er ligesom toppen af kransekagen. Hvis vi kan finde ud af at blive selvforsynende i en eller anden grad, og finde ud af, hvad det egentlig er vi lever af og have en relation til de ting, så vil det have en stor værdi fordi, at når folk tænker på det gode liv, så kigger de på os. Så ser de hvad der skal til for at vi har nået målet. Og hvis målet er at købe en hel masse forbrugsgoder fra nogen der kan producere det billigere, så kommer vi nok selv til at stå i den situation på et tidspunkt. Meningskondensering: Det at produktionen kan pågå i et lokalmiljø og dette lokale miljøs principper, gør aquaponic bæredygtigt. David: Altså det som er det lokale aspekt, er at man kan producere sine råvarer tæt på sig selv, det har stor betydning? Du skaber en kontekst i Osramhuset for at det ligesom skal være lokalt her? Lasse: Jo det er et aspekt, at tænke på de andre områder, der skal produceres end dem vi producerer her. Så er der et andet perspektiv, som er der hvor mine tanker for alvor begynder at gå igang. Bylandbrug og 3

4 drypvandinger, planter og dyr og sådan noget. Det var da jeg boede ude i Nordvest og i det hele taget havde boet ude i byen i nogle år, fordi det bare er en betonjungle. Æstetikken er fuldstændig fraværende. Vi har bare bilforhandlere der ligger over det hele og man har intet tilhørsforhold til der hvor man bor. Jeg fandt bare en kæmpe glæde ved at gå og holde mine stueplanter og mine planter ude på altanen. Det synes jeg bare var fedt. Der er noget man har en relation til. Man har en relation til stedet på en eller anden måde og andre levende organismer. Og når jeg f.eks. går ned forbi Sortedams Dosseringen, der har de lavet sådan en cykelbro. Så der kan man komme ud midt på søerne, og der kan man lige pludselig se fisk, om sådan står op af broen. Det kan godt være jeg er nørd, men jeg kan se at der er andre som virkelig også er glade for at se andre former for liv end mennesker. Så er det noget andet at der er super ubehageligt at være inde i byen om sommeren. Her er virkelig dårligt klima, der burde være mere grønt. Folk de samler sig som fluer om grønne parker når bliver sommer. Meningskondensering: Den tætte kontakt med produktionen, dyrkningen af grøntsager, fodringen af fiskene osv. betyder en højere livskvalitet. II. David: Det svarer lidt på vores næste spørgsmål, for der har vi spurgt sådan - hvorfor aquaponic? A. Lasse: Må jeg gerne svare på det? For det kan jo godt virke sådan lidt besværligt. Min første interesse var egentlig hydroponics fordi, at jeg tænkte fedt: Intensiv produktion og det kan klistres op inde i byen. Men aquaponics peakede virkelig min interesse fordi at det bruger organisk gødning, som er produceret lokalt og er totalt cirkulær i sin opbygning. Så laver det både kød og grønsager. Det er også sjovt hvordan at husdyrsproduktionen er blevet smidt fuldstændig ud af byen siden engang i 1700-tallet, hvor en hofmester ikke gad, at der løb svin rundt i gaderne længere. Så blev det ulovligt at have klovdyr, og noget der er sjovt ved at holde fisk er, at det må man faktisk gerne. Det er et smuthul. Det kan 4

5 passe ind på en eller anden måde. Så er det sjovt, at det er helt lukket - at vi kan kontrollere alle næringsstofferne, fordi de er opløst i vand. Meningskondensering: De gældende regler på området gør det muligt for aquaponic, som produktion, at foregå i byen. Aquaponic har et højt output i forhold til input. David: Dermed får man jo en eller anden fornemmelse af hvordan det hele fungerer ikke? Altså på den måde kan man skabe sig viden om lige præcis næring til fiskene, næring til grønsagerne. Man har lidt mere kontrol på det hele. Er det ikke rigtigt? Lasse: Ja. Og så også bare, at jeg altid har været fascineret af systemer og lukkede systemer og de der balloner de har i folkeskolen hvor der er en prop i og planter nede i. Det sætter tingene i perspektiv og så kan man se hvad der skal til, for at opretholde liv. David: Det så aquaponic her, men det setup i har her, altså nu har har placeret aquaponic her, med de mennesker omkring dig osv. Men det setup i har her i Osramhuset med lokaler, kontakt til lokalmiljø, mennesker der henvender sig fra mjølnerparken. Vil det ikke også sagtens have kunne håndteret en anden urban bæredygtig teknologi? Lasse: Jo, det ville det nok kunne. Vi startede jo hernede i en gård der ligger sådan et stenkast herfra. Hvor vi var sådan lidt mere glade i vores tilgang. Først var vi ude og se på hvad for nogle teknikker folk brugte rundt omkring i byhaverne, som allerede eksisterer. Det er mest højbede, hvor der er mange bier. Det med bierne, det kører rigtig godt i forhold til, at det også kører rundt økonomisk. Det er bybierne jeg tænker på her. Det er en god opbygning der er på det. Jeg læste at byhaverne de er også fine, men målet med dem er at skabe socialt sammenhold og lave social interaktion. De bruges som kriminalpræventiv, men produktionen er der ikke rigtig, i og med fokus ikke ligger der. Det er ikke det, der skal komme ud af det. Derfor bruger de også nogle teknikker, der ikke er så høj effektivitet ved, som aquaponic eller hydroponic. Så det vi gjorde nede i den gård, efter at 5

6 have været ude og kigge på hvad der var, var at skabe kontakt til aquaponisk selskab. Så tænkte vi, at det virkede som en spændende teknologi. Vi tog til Holland for at se et sted hvor de rent faktisk havde nogle større anlæg, som vi bare kunne kigge på. Vi var med i nogle workshops der, og kom tilbage derfra med noget knowhow i hvordan man bygger sådan et system. Så startede vi en fælleshave, hvor vi derfra kunne kommunikere ind, at ja vi ville lave noget med planter. Så vi hev børnene ned i gården, så såede vi planter med dem. Vi lavede sådan nogle små lukkede drivhuse med dem, som de kunne få med op i vindueskarmene. Hvor idéen om planter kunne stå og spire for dem, da det stadig var skide koldt. I maj begyndte vi at bygge højbede med nogle af de voksne. Det var super fedt, og der havde de let ved at sætte sig ind i. Det var så vejen til at kunne få det lidt over i aquaponics, fordi at vores projekt handlede om, hvordan man kunne integrere aquaponics andre steder. Det er det projekt vi kalder Biosfære 58. Meningskondensering: Det er vigtigt at opsøge know how og erfaring fra lign. projekter. Vidensdeling har stort fokus. David: Du svarede ikke helt på spørsmålet, altså hvorfor aquaponics? Altså hvorfor den teknologi? Du ville jo også have gjort det med hydroponics. Det vi vil have dig til at besvare, det var lige præcis setupet. Altså setupet i har omkring det, ikke har noget at gøre med den deciderede teknologi? Lasse: Altså jeg tror godt jeg ved hvor du vil hen af. Altså grunden til at vi ikke laver hydroponics synes jeg, er fordi at vi fokuserer på hvordan man vil bruge de ressourcestrømme, som er tilgængelige og at lave en cirkulær produktion. Det kunne også lade sig gøre med hydroponics, men der skal nogle bindeled på. I forbindelse med den have vi har stiftet med AAB og det projekt vi har her, er det kun aquaponics. Der arbejder vi også kun med varmekompostering, kompostering, ormekompostering og larveproduktion. Det gør vi fordi at vi gerne vil bruge nogle af de ressourcestrømme, som er tilgængelige her hvor vi er og få dem ind i 6

7 produktionen. Aquaponics er i forvejen lukket, så der har man det meste af næringen tilgængelig fra fiskene og har en primær produktion af fisk, som så giver en produktion af planter. Meningskondensering: Komplementære levende teknologier, skal kobles på produktionen. Lokal forankring er vigtigt. David: Så det er simpelthen fordi forsyningskæderne i aquaponic næsten ikke er eksisterende, fordi i producerer det i skal bruge på stedet, eller tæt på? Lasse: Altså ved traditionel hydroponic, så er det for det første meget udbredt. Det er noget man bruger konventionelt. Så at få det ind i byen har selvfølgelig perspektiver, men at arbejde med aquaponics betyder også at der er brug for en total holistisk tænkning over, hvordan man laver ting. Og så bare som et sådan eksemplarisk eksempel på stof genanvendelse og eliminering af affaldsbegrebet er det super godt. Det fungerer som formidlingseksempel på økosystemer. Ikke nok med at vi går og bliver klogere mens vi laver det, sætter det også fokus på hvad der sker uden for byen. Da jeg begyndte at interessere mig for bylandbrug, så var en af de ting som jeg virkelig tænkte på, det var potentialerne for, at hvis man nu byggede så meget som man overhovedet kunne, der hvor folk bor i byen, som er totalt syntetiske omgivelser lige nu. Så ville man begynde at kunne genbeplante nogle af de landområder, som er industrizoner lige nu og få mere natur. Det kunne jeg godt lide. Meningskondensering: Aquaponic som levende teknologi, har stor formidlingsevne i forhold til forståelse af økosystemer. III. David: Hvilke udfordringer har du oplevet, rent teknisk, ved udviklingen af aquaponic i en dansk kontekst? Lasse: Der har selvfølgelig været tekniske udfordringer, men der har også i høj grad været sociale udfordringer i forhold til da vi satte det ned i gården dernede. Så havde vi en idé om, at hvis vi bare formidlede os hen imod, at folk forstod sådan nogenlunde hvad aquaponics var, så ville det 7

8 fungere. Men altså at lave noget som er brugervenligt og som er stabilt og som er umiddelbart til at forstå og som har den der affordance som man snakker meget om når man går på HUM-TEK. Det tager længere tid og vi fandt også ud af, at vi har været alt for glade i låget da vi havde sat det derned. Fordi da vi havde sat det derned, så fandt vi ud af, at vi faktisk ikke havde den tekniske viden og det praktiske knowhow der skal for at drive det. Selvom vi har siddet og læst en hel masse om det, og brugt rigtig mange timer på både at se videoer, læse, tegne og skrive til folk. Da vi endelig stod dernede, så kom der lige pludselig alle mulige usete udfordringer. Altså både med folk der var omkring det, og så havde vi en idé om, at hvis nogen så at der var et eller andet i vejen, så ville de gøre noget ved det. Men det kunne de ikke lige umiddelbart få øje på, hvis det var. Også sådan noget som utilsigtede dårlige handlinger. Folk med gode intensioner der lavede dårlige ting. F.eks. børnene der legede rigtig meget med anlæggene og smed græs og slush ice i og sådan noget. Og det gjorde, at da vi kørte det dernede, begyndte det at køre dårligt. Vi brugte hele vores sommerferie på at løbe rundt og passe det, der var meget få mennesker, og vi kunne egentlig ikke overdrage det. Meningskondensering: De beskyttende fysiske rammer i forhold til udviklingen af en niche teknologi, nichen skal være beskyttet. David: Men tekniske udfordringer? Altså hvis det er sådan at hvis vi decideret kigger på teknologien. Hvis vi ser bort fra at folk måske ikke er vant til at interagere med sådan nogle ting, uden at kigge på de sociale aspekter, kun det tekniske. Er der så noget i blev nødt til at gøre anderledes? Lasse: Det er jo en lang iterationsprocess at finde ud af at lave noget der er stabilt. Vi har prøvet en hel masse forskellige vandingsteknikker. Vi har ligesom den mængde fisk vi har, og dernede havde vi et problem med, at der ikke helt var fisk nok. Måden vi fik fisk på, ville vi også lave som en inddragelsesproces. Det gjorde at vi fik fisk ind fra forskellige steder. Det var ikke-domistiserede fisk vi fik ind. Nogle havde levet i opdræt før, og det 8

9 havde de problemer med. De fisk der kom introducerede også nogle bakterier de andre var ubekendt med. Vi havde også noget sygdom og sådan. At finde ud af at få fisk der var vant til at spise konventionelt foder, som var vant til at gå i opdræt og den slags. Eller finde et reelt opdræt et eller andet sted, hvor vi kunne få fisk fra, var en udfordring. Det var for dyrt at købe dem i akvarieforretninger, og de fleste akvarieforretninger har heller ikke noget der er spiseligt. Det var jo ligesom det vi sigtede efter. Så det var et stort gennembrud, da vi fandt Ringsted Produktionsskole, som har et opdræt. Der kunne vi få fisk fra. Noget af det sværeste i forhold til at arbejde med det her indtil nu, er at finde ud af at holde aquakulturen. Da det både er det mest komplekse og det har en enormt stor stressfaktor at holde dyr. Især når man har det eksponeret for offentligheden, fordi det er hovedattraktionen at vi har nogle dyr som folk kan komme og kigge på. Det skal ligesom bare fungere, og det har der gået og går der stadig rigtig meget tid med. Det er ved at være stabilt nu, men at finde ud af at lave et ordentligt design til det. Hvis vi kunne starte forfra nu, ville al den viden vi har nu, kunne skabe et helt stabilt system. Det vi har dernede nu, har vi påklistret alle de ting vi har lært i Amsterdam på det grunddesign der var. En af de ting man skal have for øje med de ting er at designe de ting rigtigt til at starte med, for at lave et stabilt system. Det er fint nok vi har de her udfordringer hernede fordi vi lærer noget af det. Og så en af de tekniske principper vi har haft mange problemer med, er de der syfonbelts der laver flood and drain i bedene, bare for at sige noget som er meget teknisk, når nu du er ude efter det. Der har været problemer med det, da vi har fundet ud af, at det nok giver meget bedre mening at lave det som drypvandingsanlæg, hvor vandet kun skal løbe nedad, så man ikke behøver alle de der rørføringer og alle de der ting. Ja, og så finde ud af at der er nok ilt til stede i anlægget. Finde ud af at næringen bliver omsat som den skal. Finde ud af at få det driftet. Finde ud af hvilke arbejdsopgaver der egentlig er med at få det driftet. Planlægning. Der ligger rigtig meget planlægning i at skulle køre det. Tingene er begyndt at 9

10 køre dernede nu, men det er også at finde ud af planter, fisk, hvornår sætter vi hvilke planter, hvordan passer planteforhold med fiskeforhold. Meningskondensering: Den erfaring der bliver skabt ved konstruktionen af det aquaponiske system er vigtig at forstå og bruge i forløbet. Dette bliver muliggjort af den nære kontakt sin nichen og produktionen. IV. David: Hvis du skulle nævne nogle primære barrierer ved udviklingen af aquaponic, som urban bæredygtig teknologi i dansk kontekst. Hvilke ville det så være? Lasse: Hvis vi snakker europæisk kontekst, så er det, at folk er afhængige af, at de laver projekterne 100% gør det selv. Det gør, at man ligesom også ender op med en masse problemer, fordi det er jo også umuligt at planlægge sig ud af alle de forskellige komponenter der skal ud i verden. Folk de går heldigvis igang med at bygge pumper, men altså jeg har lidt samme idé, at hvis man skal kunne omfavne det hele, så bliver det for svært. Vi er nødt til at have noget man kan regne med. Man bliver nødt til at vide at ens aquakultur er i orden, eller ens bede - hvor meget rensekapacitet har de ved høst. Hvis et af de komponenter var et færdigt produkt med et produktions- og ydelsesestimat på, så ville der være et gennembrud. Så ville der være det at læne sig opad og så ville man kunne bygge op omkring det med de andre ting. Det er en eller anden form for standarder. Nogle rigtige innovationer. Altså der hvor man går fra forskning til faktura. Der er en del snak lige nu, i aquaponics feltet om, at der er en hel masse som er ude og sige, at nu har de altså haft en produktion kørende i to år. De har ikke nogen indtjening på det. De har kæmpestore udgifter på at udvikle indtil nu. Systemerne er ikke ordentlig stabile endnu. Det tror jeg hænger rigtig meget sammen med at de har designet det hele selv. Hvis man kigger på landmænd ude på landet f.eks. traditionelt, så tager det for det meste nogle generationer for en familie at få en produktion op på et plan, hvor det rent faktisk fungerer. Det har for det 10

11 meste også rigtig meget at gøre med, at man kan læne sig op af nogle teknologier og distributionskæder og sådan, som kan favne det. Meningskondensering: Fælles standarder, fælles reguleringer osv. mangler og det forhindrer aquaponic i at tage skridtet videre. David: Det med distributionskæder, er det også noget du peger på eller hvad? Lasse: Det er også sådan noget vi arbejder med. Jeg har opnået rettighederne til at producere amerikansk patent på at udvikle sådan nogle vertikale væksttårne, som har et produktionsestimat og som sammen med produktet har udviklerne lavet noget af det bedste formidlingsmateriale der er om aquaponic. Så når man har deres produkt, har man også en kæmpe vidensbase at kunne gå hen til, som er rigtig god. Man har et produkt som er udviklet præcist til det her og som ikke er nogle vvs rør eller noget leka man har fundet et eller andet sted. Silikone og sådan. Så det er ligesom at få gjort noget af det færdigt og også ved at der kommer nogle innovationer på markedet. Sådan mindre aquakulturanlæg. Altså en balje på størrelse med det her bord, sådan 1,5 gange 1,5 meter i diameter. Rund balje. Så har man lige akkurat filterkapaciteten ude på den anden side, og så kan man samle det selv. Altså hvis forholdene passer sammen til at starte med, og tingene ligesom bare er der og der er en brugermanual. Så ville alle de projekter kunne rykke meget. Fordi at for det meste, altså det vi kan se rundt omkring nu, det er at der er nogle få antropannante typer rundt omkring i nogle forskellige lande, som tænker det er fedt, jeg har modet til at gå igang med det her fuldt ud og lave min egen version. Men der mangler de nok noget som er tilfredsstillende for at kunne lave alt det der er rundt om, fordi der er det jo ikke nok bare at bygge systemerne, det skal også integreres i den sammenhæng det skal sættes ind i. Der er også en masse klimatiske betingelser og der er også hele det her med at få en landbrugspraksis op, med afgrødeskifte og produktionsintervaller og så er det næste også at finde ud af hvilken distributionsform der skal til. Altså vi har stået hernede og lavet en del produkt som bare går til spilde. Vi har 11

12 faktisk næsten ikke engang fået det med hjem, fordi vi ikke har planlagt produktionen så godt at vi står med en ordentlig høst af gangen. Vi har bare sådan lidt hele tiden, altså hvis jeg tager 10 salatblade med hjem idag, så når de bare at blive slatne før jeg kommer hjem. Det skal være bedre indtænkt. Så er vi også begyndt at kigge på nogle former med, inspireret også med hvordan amerikanerne har gjort det, sådan en typisk måde man udvikler landbrug i udviklingslande, som er en model der hedder CSA. Det står for Community Shared Agriculture, som Attra har udviklet en model til også. Det er en model som kan hjælpe fordi, nu har jeg lige haft en væksthusgartnerelev gående i en uge, og typisk, så er det sådan at for landmænd og folk der producerer fødevarer, især i Danmark, at hvis man skal være landmand, og ung landmand, så har man egentlig kun den ene mulighed at overtage familiens gård, eller at tage et kæmpe lån. Der er ikke nogen unge mennesker, der har credability i banken til at tage et kæmpe lån. Så den form vi har fundet ud af indtil videre, var at efter vi havde været ude og lave vores fællesstudie, så sagde vi okay, haver kan lave en hel masse sociale kvaliteter og så tænkte vi fedt. Hvis vi nu siger til nogle fonde, at vi kan favne de her ting og kan sørge for at fokusere på at producere noget, så kan vi få noget startkapital til at gå igang med det. Det har fungeret godt. Altså alt hvad vi har, det er noget der er betalt af kulturelle midler, og vi har ikke et problem hvis vores produktionsanlæg ikke producerer eller er state of the art rent teknisk, fordi vi sørger for at imødekomme vores sådan bløde mål. Meningskondensering: En bred formålserklæring, kan være med til at skabe rum omkring nichen. Bl.a. i forhold til fondsmidler og anden støtte. V. David: Hvilke modifikationer af det aquaponiske system i Osramhuset mener du, der skal foretages for at overkomme disse barrierer? Lasse: Altså nu er Plantelaboratoriet ikke et sted som er lavet til egentlig at producere grønt. Det er ikke en produktion på den måde. Det er et sted til eksperimenter og videns dannelse. Opbygning af knowhow og den 12

13 slags. Men vi er f.eks. igang med at fonde til et projekt herude i gården, som formanden for Nørrebro kulturafdeling har sat os igang med og givet os de fleste penge til. Det er at lave et fællesgartneri ude ved containeren der er herude. Det vil så være bygget op sådan så distributionen er indtænkt, og den daglige drift er indtænkt og systemet er stabilt til at starte med. Det går så efter denne her CSA model, og det smarte ved denne her CSA model er, at man har nogle faste kunder. Typisk så kan folk melde sig ind på et halvt år. Det kan enten være sådan, det er sådan vores projekt er startet og det er også sådan projekter starter, man kan gå ind og have nogle forskellige grupper eller enkeltpersoner til at give en andel til at starte en produktion op. Derfra er man så lovet en andel. Når det er oppe at køre, kan man gøre så folk betaler månedligt i en sæson. Et fast beløb. Så er de med til at hæfte for de udsving der kan være i produktionen, sådan så landmanden ikke går ned, hvis det er at man f.eks. har en græshoppeplage eller hvad det kan være. Altså produktionen ikke går ned af den grund. Det ville i sidste ende også gå ud over forbrugeren, men at alle forbrugerne så er med til at dække det tab landmanden i sidste ende så ville have. Så kan man melde sig på i sæsoner, og så kan man altid melde sig fra igen. Meningskondensering: Vinterhaven er ikke til produktion men til eksperimentering og vidensdannelse. Aktørerne omkring vinterhaven har oprettet mindre risikofyldt efterspørgsel i forbindelse med opskaleringen og bruger interessen i produkterne til fundraising. David: Du sagde at det aquaponic i har hernede, det er netop for at skabe knowhow og ikke som sådan med fokus på produktionen. Det er mere for at få viden og knowhow, samt netværksdannelse. Lasse: Ja, fordi der er alt for komplekst et felt, til at kunne sætte sig og blive ekspert på det hele. Det bedste at skabe viden om, er nok det med fiskene. Men det er en super force at kunne hive folk med forskellige kompetencer indenfor de forskellige ting ind. 13

14 Meningskondensering: skaber netværk med forskellige kompetencer og interesser. David: Det store system i så skal have nu, med støtte fra andre. Hvorfor er det interessant at opskalere det? Er det fordi det skal skabe mere knowhow? Lasse: Det kan skabe en anden form for knowhow. Fordi nu har vi jo udviklet noget knowhow omkring teknikken og hvad for en arbejdsgang der er og sådan. Men når vi får det op i et produktionsleje, så vil vi begynde at vide noget om hvordan det fungerer. Altså fordi lige nu, der kigger vi sådan lukket på tingene, fordi ligeså snart vi kommer ud i en produktionsform, så bliver vi også nødt til at tænke distribution i vores produktion og sådan noget. Så håber vi i sidste ende også, at det er det næste skridt på vejen, til at lave et bedre projekt. Lige nu er det her bare et to års projekt, hvor vi evaluerer efter hvordan det går med denne her opsætning. Hvis det ikke skal være her længere, eller måske en anden form, så har vi allerede den viden og materialer der skal til, for at udvikle det til næste skridt. Stadigvæk er vi glade for at lave det på så lille et budget som muligt, så vi ikke brænder nallerne på det. Det er vigtigt der ikke bliver lavet nogle sådan store skuffelser. At man slår et alt for stort brød op, til at man kan bage det. Meningskondensering: Det er vigtigt med realistiske målsætninger. VI. David: Om du vil pege på nogle specifikke barrierer, som der besværliggjorde projektet Biosfære 58? Der nævnte du måske noget med denne her nærkontakt som gjorde at brugerne med gode intentioner, måske kom til at ødelægge lidt. Lasse: Det var en total undervurdering fra vores side, hvor meget praktisk viden der skal til. Man kan ikke læse sig til det. Man bliver nødt til at have stået med det. David: Og det vil sige, at det er nogle af de erfaringer i har taget med derfra og så hertil? Fra Biosfære 58 til Osramhuset. Det er bl.a. det her med praktisk erfaring. 14

15 Lasse: Det er også rigtig meget omgivelserne. Altså vi fandt ud af at det ikke fungerede i den driftsform vi havde lavet dernede. De erfaringer tog vi i høj grad med os, da vi kom herned. Da vi lavede aftalen dernede, så var det lidt diffust det hele. Da jeg henvendte mig hertil, så sagde jeg hej, jeg vil gerne have så og så meget af det i kalder vinterhaven, til at sætte det her op. Det synes de lød spændende, og så kom vi og holdt møder og fandt ud af det, Da vi så skrev kontrakt, så var det første jeg gjorde, det var at finde Kim, som er pedellen. Så sagde jeg hej Kim, jeg hedder Lasse og vi kommer til at gå her op og ned af hinanden, jeg glæder mig rigtig meget til det. Der blev også mange problemer med driften dernede, fordi vi gik i vejen for dem osv. Det har givet kæmpe stor pote, at Kim har følt sig med i det er blevet en af de ting, som han virkelig godt kan lide at lave hernede. Når han lige har et frit øjeblik, så går han lige ned og hygger og kigger til det, og giver fiskene noget mad. Det kan jeg mærke fungerer rigtig godt for ham, og han har også følt sig inviteret til at starte med. Så har vi også trukket erfaringer dernede fra, fra at vi skulle være mere systematiske og tænke mere på de tekniske ting, vide hvad for nogle stoffer der er i vores system, hvordan stofomsætningen er i vores system. Sørge for at have en kvantitativ log, hvor vi skriver så mange tal på så meget som muligt ned. Og vi prøver også at udvide med det nu, altså vi vil gerne vide hvor mange timer folk har været dernede. Vi vil gerne vide hvordan stofomsætningen er. Vi vil gerne vide hvordan temperaturen har skiftet i løbet af den sidste uge og i løbet af det sidste år. Vi vil gerne vide hvor meget grønt vi producerer i gram. Meningskondensering: Målinger og kontrol med systemer, forståelsen af de tekniske faktorer som spiller ind overfor systemet er vigtigt. Lokal forankring forbedrer processen. Sara: Tror du det ville kunne fungerer i sådan en gårdhavesystem på et tidspunkt? Lasse: Ja. Jeg tror der er en taksonomi i det. En læringstaksonomi. Hvor at Plantelaboratoriet er det første spæde skridt på vejen og Aquaponisk 15

16 selskabs arbejde i det hele taget. Altså Aquaponisk selskab har sørget for at lave noget netværksdannelse og samlet en base af folk som synes det er interessant med mange forskellige ekspertiser. Vi synes det er interessant at gå hernede og det trækker så folk til. Vi er sådan nogle af de første til at have en sådan indgående viden. Men det første der kommer til os, det er at man kommer ind og lærer mere om det. Når vi så er i stand til at gå ud og kunne lave et system, som altid bare skal driftes på den samme måde over alt og der ikke er så meget justering, så ville vi hurtigt kunne lære nogen op i at tage sig af den daglige drift. Fordi der kan de bare kigge på et skema og se hvad de skal gøre. Og i den første periode, vil nogen af os fra kernegruppen jo nok også være hotline. Sådan fungerer det i den virksomhed jeg har lavet nu, hvor vi tilbyder en lang række service fra jordbede og kompostering og senere bliver det så hydroponics og aquaponics. Vi etablerer, men vi laver også service. Jeg kan se det fungerer på den måde med alle de komposter der er kommet op. Det er også spændende, i det hele taget synes jeg alle levende maskiner er spændende. Men en måde der fungerer rigtig godt med det, det er især en kerneperson der hedder Jan Kuisari. Han har taget kontakt til Miljøpunkt Nørrebro og igennem det, har han fået opbygget noget der hedder De Grønne Gårdmænd. Det er et lav, hvor de er tre anlægsgartnere, som er koblet på alle de kompostordninger der er. En gård kan så betale en fast lille potion penge til det lav, og så har de en serviceaftale. På samme måde kunne man forestille sig, at hvis der er flere aquaponiske anlæg, så kunne det fungerer på samme måde. Flere anlæg har den samme entraprice. Så ville man kunne betale en forholdsvis lille andel til nogen som kommer og laver service eftersyn. Jo længere tid projektet har været der, jo mere stabilt vil det være. Det er også noget med at tage nogle skridt derop imod. Måske er det første skridt, at få noget hydroponics ud til folk. Have måske bare et minimum af fisk, som giver det der skal til for at lave noget. Vi har også fundet ud af, at dernede i gården, der havde vi en idé om, at det kunne godt være lidt 16

17 anarkistisk. Det er noget fælleseje og sådan noget. Så kan folk bare tage lidt, hvad de lige føler og plante nogle ting selv. Det fungerer rigtig godt, at folk har et konkret ejerskab. Det jeg interesserer mig for, til forskel fra de andre byhaver, det er et koncept som hedder kontrolleret miljø produktion. Der kunne man forestille sig, at der blev sat et drivhus ned i en gård. Der kunne være de her vækstmoduler jeg skal til at lave indeni. Så kan man som beboer i gården købe sig ind på fire tårne måske, til en lejlighed. Som man så kan passe, og så er der en i gården, som er den der går, eller måske en lille gruppe/forening der går og klarer sådan den daglige drift. Så er der serviceeftersyn engang imellem. Meningskondensering: En overordnet paraply organisation som Aquaponisk selskab, hjælper med at definere et klarere formål og skaber plads omkring nichen. Forskningsspørgsmål: Hvilke succeskriterier arbejder nøglepersoner inden for genstandsfeltet med og hvordan? I. David: Du nævnte en ramme på to år, hvor du så vil evaluere på det her. Er det så den færdige tidsramme? Jeg synes jeg læste noget omkring fem år? Har den ændret sig, eller hvordan? Lasse: I forhold til BSTE eller hvad? David: Ja. Lasse: To år, det er bare fordi vi vil evaluere der. Vi forestiller os at der vil være rivende udvikling i feltet og selvfølgelig at det bliver godt derude, men indtil videre så sørger vi for at holde os i en betaversion, sådan så vi ikke slår noget op, som er alt for fast. Selvfølgelig laver vi det, så det ville kunne stå i fem år hvis det skulle være. Men vi ville gerne ind og lave en evaluering. Det er mere om interessen er der for det. Der er også teknikken. Fungerer tingene som de skal? Eller skal vi lave en justering. Og så er det også sådan organisatorisk. Fungerer det? Eller skal det sættes op i en anden opstilling. 17

18 Meningskondensering: Tidsplan med indlagt mulighed for evaluering af projektet. David: Hvornår kan det stå på egne ben? Altså hvornår vil i kunne trække jer tilbage? Når du har den der bredere kendskab efter to år. Lasse: Det kræver også en velvillighed hos dem der skal have det. Det kræver nogle pilotprojekter. Når vi kigger på den der kurve diffusion of innovations af Rogers, så er dem der er early adapters. Der skal først være nogen som synes fedt, vi lægger noget energi i at kunne rumme jer. Det er også det som Osramhuset gør med os ikke? De siger jo, vi giver den lige lidt ekstra til jer. Normalt så må vores foreninger ikke bruge rummet længere end en fast tidsramme, og så skal de rykke det ud, men i må gerne sådan gå og lave det, der er alligevel ikke så mange og sådan. Det er et vigtigt trin af vejen. Men i forhold til det med at drifte det. Altså ligeså snart at vi ved at vi har et gangbart system som producerer som vi vil have det. Altså jeg er ved at starte social virksomhed op, og det er helt klart formen at starte det ud på. Dem der stifter det ikke skal ud og investere rigtig store summer for at få det op at køre. Fordi at det er stadig en udviklingsfase og selv når det bevæger sig op af den der kurve vil det være det til et vist plan. Hvis vi kan have en del folk som vi ikke selv betaler lønnen til, der er aktiveret igennem vores projekt, så kunne vi hurtigt få dem til at gå rundt og være en del af denne her taksonomi. Hvis de har mere viden, end dem der har anlægget, og vi ved mere end dem, så er det måske dem, der ringer til os om et eller andet de ikke ved hvordan de skal håndtere. Det tror jeg kan få det til at gå stærkere. Jeg tror rigtig meget på, at det her med at have nogle produkter som man ved fungerer, og sådan nogle enheder. Det ville kunne få tingene op og køre. Jeg ved fra mit eget virke, sådan at der er en del potentielle kunder som de skal have. Det er et budget, for selvfølgelig, hvad er etableringsprisen? Er det færdigt? Der skal ikke være udvikling på det efter det. Og så efter det, hvor meget kan det producere? og hvornår har jeg indtjent min 18

19 investering? Det kan man hvis der ligger et produktionsestimat. Vi kan ikke lave et produktionsestimat på noget som endnu ikke er bygget. Så bliver der nødt til at være noget der er standardiseret. Meningskondensering: Etableringen af virksomheden med et mere social virke, vil forsætte med at beskytte den egentlige teknologiske udvikling. En opskalering er nødvendig for at kunne forstå potentialet, i den nuværende form kan der ikke laves et produktionsestimat. David: Så det er måske også en af de ting i håber på at opnå med den udendørsproduktion du talte om tidligere? Altså den opskalering og kunne få nogle tal på til at gå videre med eller hvad? Lasse: Altså vi vil bruge det til at lave vores eget produktionsestimat. Det kan godt være der ligger nogle produktionsestimater ude omkring, men vi skal ligesom have det selv. Også så man kan opbygge tillid til kunder og den slags. Meningskondensering: Et produktionsestimat fra en eventuelt større produktion ville være nemmere at formidle til potentielle kunder. II. David: Vi vil også gerne vide lidt om de aktive aktører i og omkring Plantelaboratoriet og det aquaponiske system. I spørgsmålet har vi fået det formuleret som, at du skal pege på essentielle aktører omkring det aquaponiske system, men vi skal ikke have dig til pege på dine medarbejdere. Eller for at sige hvem der er vigtige og hvem der ikke er vigtige. Har i talt om, at der er specifik viden i mangler eller noget i den dur? Er der måske aktører som i ikke har fået hevet med ind i projektet eller hvad? Lasse: Ja altså man kunne godt sige, at det har virkelig givet en skalle, at vi har haft en væksthusgartner gående i en uge. Vi mangler folk med grønne fingre og sådan. Som er sådan rigtig produktionsmindede i forhold til det grønne. I forhold til planterne. Der kommer også nogle gange nogle mikrobiologer forbi. Meget spændende. Men det kunne være fedt hvis det kom igen når det var helt på plads med alle næringsstoffer osv. Men altså 19

20 kernepersoner, der har Erik fra Aquaponisk Selskab, ham der har stiftet Aquaponisk selvskab, har været vigtigt organisatorisk led, og sådan samlingspunkt for folk der har interesse for det. Han havde det der hed Plantelaboratoriet ude på Bryggen og vi var så med i den forening. Og siden vi kunne være i en forening, som var udover det nede i gården, ved også at rykke herop og åbne Plantelaboratoriet igen, fordi det jo blev lukket derude. Så det betyder rigtig meget. Så har det betyder rigtig meget at vi har haft Kim, fordi der er noget drift og noget opsyn, som der bare skal være. Det opsyn er så også blevet nemmere fordi vi har en gruppe fra medialogi, som har kodet noget hardware og sat en hel masse sensorer op i vores anlæg. Så nu behøver jeg ikke ligge stresset derhjemme i sengen længere men nu kan jeg sidde på sofaen og kigge på min app. Se hvordan temperaturen er, hvilken PH værdi og hvor meget stof der er i systemet. Så det hjælper rigtig meget på det. Det var virkelig en god kompetence og få ind. Så har det hjulpet rigtig meget at få både Ringsted Produktionsskole og forskellige akvarieentusiaster ind, og har hjulpet rigtig meget på vej med at finde ud af, at få aquakulturen op og køre. Meningskondensering: Netværksdannelse imellem relevante aktører har et stort fokus. David: Det er vel egentlig specialister der er interessante på en eller anden måde ikke? Lasse: Både fagmennesker man har kunnet ringe til, og så folk der forsker, men også folk med hobby interesser. Så formen med at folk de dedikerer et semesterprojekt har virkelig fungeret rigtig godt. De er ude og lave noget praktisk arbejde der både har en positiv effekt på det fysiske projekt og som gør projektet meget større både fysisk og også tankemæssigt. Få teoretiseret det. Stiller nogle irriterende spørgsmål. David: Det kognitive fællesskabe på en eller anden måde ikke? 20

21 Lasse: Hov for fanden. Rigtig vigtigt. Kommunen og fondene. Og så gruppen som har siddet og lavet de her fondsansøgninger osv. Og så lave fortællingen. Fortællingen er rigtig vigtig i forhold til at kunne rykke ud. Så kunne lave nogle fremtidsscenarier for hvordan ser det her ud om et halvt år hele tiden. Meningskondensering: Klart formulerede visioner gør processen nemmere. David: Der havde i også nogle fra dansk journalisthøjskole eller hvad? Lasse: Ja, og vi har også sådan forskellige mediefolk inde over engang imellem. Det hjælper også rigtig meget på det, altså det visuelle betyder virkelig meget og få opbygget en historie om det. Også lige nu, der sidder vi og laver en kickstarter video. Det betyder bare alting med det PRmateriale. Og Osramhuset f.eks. ret glade for os og Osramshusets kontor er også ret glade for os. De har virkelig også præget os meget til at lave en masse af de arrangementer vi har haft hernede. De har givet os nogle midler til det og har hjulpet med at få en målgruppe ind, som de godt kunne tænke sig. Meningskondensering: Den narrative fortælling omkring teknologien skal formidles. David: Er det også nogle forpligtelser som i har til Osramhuset? Lasse: Ja det kan man godt sige på en eller anden måde. Ikke så meget en forpligtelse. Bare være åbne. Vi behøver ikke at lave arrangementer, men i og med de hjælper os igang med at lave nogle af dem så får vi mere at rykke rundt med. III. David: Hvilken måde har du arbejdet med udbredelsen af viden for det her aquaponiske system? Både teoretisk og praktisk viden. Som bl.a. ved at afholde arrangementer, men har du nogle andre eksempler på det? Lasse: Vi har skrevet om det i to år. Alt hvad jeg har skrevet handler om det. Så har vi også brugt rigtig meget tid på PR en og udse forskellige aktørgrupper og interessefællesskaber, som har en delviden som kunne 21

22 kobles på. Så har jeg prøvet at engagere dem, altså det er også på sociale medier. Sådan noget med at se på folk som synes byhaver er sjove og akvariefællesskaber og folk der er interesserede i hacker-spaces. Ligesom at se på alle de forskellige kvaliteter der er og få samlet nogle nye folk. Meningskondensering: Bred søgning efter interesserede fælleskaber skaber opmærksomhed omkring projektet. IV. David: Altså det hænger lidt sammen med jeres problemformulering i det sidste projekt. Hvordan skabes et netværk der udvikler og udbrede teoretisk og praktisk viden omkring teknologien? Lasse: Jeg mener, at i forhold til det forrige spørgsmål, så det at jeg laver Plantelaboratoriet, har været en led i den udvikling. Fordi vi kunne godt have sat os ud på RUC i et eller andet lukket rum og arbejdet med aquaponics. Men idéen bag Plantelaboratoriet er selvfølgelig at imødekomme Aquaponisk Selskabs formålsbeskrivelse som er, at udvikle og udbrede praktisk og teoretisk viden indenfor teknologien. Så i og med det ligger total eksponeret for gadebilledet her og en del er åbent kulturhus og står på deres hjemmeside. Så er det ligesom åbent for den offentlige befolkning. Så bygger vi på sådan nogle open-source principper med at vi gerne bare vil have så mange folk ind over som muligt. Jo mere, jo bedre. Jeg kan nærmest ikke komme i tanke om nogle fagfelter som ikke ville kunne bringe projektet et eller andet på et eller anden niveau. Så det er noget med at holde det åbent og gøre det interessant for forskellige aktørgrupper. David: Men det er helt klart også noget af det mest fascinerende omkring det ikke? Altså at der er så mange elementer i det. Som du siger at der er så mange mennesker som kan have et eller andet de kan bidrage med. Lasse: Sådan har man det nok med de fleste ting man nørder med. 22

23 Forskningsspørgsmål: Hvilken rolle skal aquaponic spille i fremtidens fødevareproduktion? I. David: I jeres rapport, den rapport hvis problemformulering vi lige havde før. Der skriver i at aquaponic skal være en alternativ fødevareproduktion til den almene københavnske borger. På hvilket niveau forestiller du dig det ske? Forestiller du dig at vi kan producere alle vores grønsager på aquaponic eller hvad? Lasse: Altså nu ved jeg ikke med alle de formuleringer der er i opgaven, men potentialet ved aquaponics er, at det kan sættes op alle steder. Det kan sættes op ude i ørkenen og det er f.eks. brugt som udviklingsværktøj i Gaza lige nu, hvor at FN har sat aquaponics op på taghaver sådan så palæstinenserne får en reel mulighed for at producere fødevarer som er deres egne. Man snakker også om bare at dyrke en af de salater man spiser om måneden. Hvis man selv prøver at lave regnskabet, med at man kunne lade vær med at støtte den ene lastbil som har kørt hele vejen fra Holland og alt den plast som der er blevet produceret til og det 4 salathoveder der er blevet smidt i skraldespanden for at lave et ene salathovede. Det kunstige næringsstoffer der er blevet minet og kemisk fremstillet og som har et stort affaldsprodukt. Hvor man hiver næringsstoffer ud det ene sted og smider stof ud i et system og bruger en hel masse varme som står et andet sted og fiser ud. Alt det her med kunstlys og fossile brædsler. Hvis man kan lave noget af det selv, så er man en del af vejen. Potentielt så kunne der da være aquaponics mange steder. Men det kunne også gøres nemmere. Der kunne både være aquaponics og hydroponics og jordbede og jeg ved ikke hvad altså. Indendøre, der hvor folk bor, der kan man imødekomme mange af de klimatiske betingelser der skal til for at lave det meste liv. Altså det er også en anden force der er ved at lave teknikken inde i byen. Der er en hel masse spildprodukt, udover det organiske affald, så er der også den varme der skal til. Der er så meget el, og alle tingene er der ligesom i forvejen. Så jeg tror da helt klart at det kan være en del af vejen. Altså hvis 23

24 man nu åbnede hovedboulevarden?? (53.39), og så lavede en intensiv fiskeproduktion hele vejen, så ville der begynde at ske noget. Men det er også noget at snakke om skalering. Hvis vi kunne lave nogle fisketanke på størrelse med den der kæmpe store container og gøre det til en smuk installation på samme tid, så ville der være fisk til mange mennesker. Det handler om at tænke skala i det. Jeg synes også det handler om at gentænke byrummet på en eller anden måde og gentænke forholdet mellem æstetik og funktionalitet. Meningskondensering:Aquaponic er grundet opstillingen nemt at tilpasse en specifik kontekst. II. David: Men så uden at du har haft noget at gøre med de her storskalaproduktioner i aquaponic, kan du pege på nogle udfordringer du forestiller dig der ville være ved en opskalering? Lasse: Jeg taler faktisk ikke om at lave en eller anden kæmpe produktionsenhed. Selvfølgelig skal det skaleres op i en eller anden størrelse hvor det giver mening. Men idéen er også at decentralisere. På den anden side, så den seneste FN trade commision den siger, at nu handler det ikke om bæredygtighed længere, nu handler det om at lave fødevaresikkerhed i de forskellige lande, fordi vi er sikre på at der ikke er nok på den måde produktionen ser ud nu. Den eneste måde vi kan gøre det på, er at basere vores fødevareproduktion på få økologiske landbrug rundt omkring. En del af vejen på det kunne være at bruge en del af de grå arealer der hele tiden er til stede i byen. Og lave fødevareproduktion der. Det kunne jo dels være aquaponics, fordi det giver mening, at hvis man har kunstvandede ting at man så kunne lave næring der. Det kommer an på hvad for en vilje der er til det. Altså jeg har set nogle helt vilde ting. Altså folk der har en baggård der er på størrelse med vores gang dernede, hvor de bare hele vejen ned har høns og fisk og planteproduktion, så har du jo nok til din familie. I hvert fald en del af det. Friske ting. Jeg synes også der er en snak om kvalitet som er vigtig i forhold til det. Hvis man kan 24

25 gå ned og få et super spændstigt salathoved man kan plukke derfra hvor det er groet, så kan supermarkederne slet ikke konkurrere. Meningskondensering: En decideret stor skala produktion på et aquaponisk system er ikke efterstræbelsesværdigt, da det er mere bæredygtigt med flere mindre anlæg med større spredning dermed sagt at decentralisering af fødevareproduktionen også er en faktor. Kvalitet i produktet skal skabe efterspørgslen. David: Og det giver vel en eller anden socialkapital hvis du selv har været med til at gro det osv. Lasse: Og jeg tror også sådan en større ernæringsværdi. Så at man tænker mere over hvor det er ens ting kommer fra. Så man gør sig selv mere disponeret til at optage de ting som man spiser. Og at man har en større glæde ved det og får flere endofiner. Når man har gået og passet en plante er der en helt masse fokus på at kunne få udbytte af ens arbejde. Meningskondensering: Bedre kvalitet i fødevare som er produceret lokalt, og som kunden får en fornemmelse for. IV. David: Jeres ønskesituation for det aquaponiske system herhjemme og i Osramhuset. Har du en eller anden utopisk situation? Lasse: Altså det eneste som var aftalen og tanken med Osramhuset var at vi skulle være her til april. Men vi har så spurgt om vi kan udvide det lidt fordi nu har vi ikke lige et andet sted hvor vi kan sætte fiskene og sådan noget. Men faktisk, så har jeg gået og tænkt over det, og jeg kan ret godt lide konceptet med Plantelaboratoriet. Det kan jeg se der også er andre der kan og der er allerede kommet folk som skal skrive om det til næste semesterprojekt efter sommerferien, som har spurgt om det stadig kører der. Jeg kunne godt tænke mig at måske søge nogle penge hos de forskellige universiteter der har studerende gående til at få det sedimenteret til en lille grøn legeplads. Hvor de forskellige universiteter kunne have en lille andel og have et laboratorie til den slags. Og så bare 25

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by

Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Afholdt den 11. oktober 2013 Kolofon Afsender: Miljøpunkt Amager Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen Arrangementet

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN Af: Ditte Rasmussen Brøgger Urbane havepionerer indtager byrummet. Men hvorfor egentligt bruge kræfter på at dyrke grøntsager i byen? To grønne ildsjæle

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

INSPIRATION TIL INVITATION

INSPIRATION TIL INVITATION INSPIRATION TIL INVITATION Når vi inviterer andre til at se på produkter / forretningsmulighed, er det afgørende, at de mærker du blot ønsker at VISE dem, hvad du personligt brænder for. Vores opgave er

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik?

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik? Interview nr. 3 Bilag 10: Transskription af interview ung mand, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung mand, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Socialt Konkrette tiltag: Ikke direkte rollespilsorienteret: Web og Struktur

Socialt Konkrette tiltag: Ikke direkte rollespilsorienteret: Web og Struktur Vision Overordnet strukturel vision: En veletableret forening med et aktivt medlemsmiljø, som tilbyder en bred række tilbud, og en øget kvalitet af aktiviteter for vores medlemmer. Socialt Medlemmerne

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Plant nu - Høst senere

Plant nu - Høst senere 1 Plant nu - Høst senere Af Mohammed & Hussein 2014 Mohammed & Hussein. Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret kopiering eller distribution af dette materiale i enhver form er strengt forbudt. Lovovertrædere

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T

Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T Formål At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: A)

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere