Interviewer - David Emne - Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion. Hvorledes ser genstandsfeltet, det aquaponiske system i osramhuset, ud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviewer - David Emne - Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion. Hvorledes ser genstandsfeltet, det aquaponiske system i osramhuset, ud."

Transkript

1 Bilag 1: Interview Lasse Interviewer - David Emne - Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion. Hvorledes ser genstandsfeltet, det aquaponiske system i osramhuset, ud. Forskningsspørgsmål: Hvilke barrierer står i vejen for udviklingen af aquaponic som en bæredygtig fødevareproduktion? I. David: Hvad mener du er essentielt for en bæredygtig fødevareproduktion og hvordan hænger det sammen med aquaponic? A. Lasse: Ja, altså.. det meste fødevareproduktion er en industri. De fleste andre industrier, de har forskellige regulationer for hvad de må smide ud i deres omkringlæggende omgivelser. Men ikke så meget for landbrug og ikke så meget for fødevareproduktionen. Det er noget som foregår i de åbne stofkredsløbe. Hvor man bare bruger de ressourcer der er, og ikke tænker så meget over, hvad der kommer ud i den anden ende. Økologi er jo en måde at prøve begrænse det udslip der kommer ud i den omkringlæggende natur. Spørg man mig, skal man gå videre af noget som er bæredygtighed, som er, at vi prøver at skåne vores omgivelser eller hen imod at vi gavner vores omgivelser og ikke laver utilsigtede konsekvenser. Så for mig at se, så er aquaponics et glimrende eksempel på en måde at lave noget i en lukket produktion. Hvor man laver mad og har den her holistiske tilgang, hvor man laver naturlige næringsstoffer og bruger dem i produktionen. Meningskondensering: Kontrollen med det eksisterende fødevareregime er ikke stor nok. Når man tænker bæredygtighed i forhold til fødevareproduktion, skal man medregne alle elementer i produktionen, fra dyrkningen til køleskabet. 1

2 David: Så man har kontrol med, hvad der kommer ud i sidste ende? Outputtet fra den. Lasse: Hvad kan man sige, det er ikke noget, der bliver lagt ude i naturområder og laver de naturområder om til et industriområde. Aquaponics er et godt eksempel på hvordan man kan lave en lukket produktion. Som egentlig kan være helt kapslet ind fra sine omgivelser. Så egner det sig godt til bylandbrug, som jeg synes er en spændende ting at begynde og arbejde med, fordi at byerne bliver større og større og vi bliver flere og flere mennesker. De landområder man har, nu kommer jeg selv fra landet, jeg kommer fra Bornholm. Og hele landet bag mig, selvom der er super smuk natur og sådan noget, så er langt det meste af områderne, det er industrizoner. Det er svinebønder, som bor et andet sted end på Bornholm, som har et par ansatte der ikke bor i området hvor de går og arbejder på sådan et 9-16 job. De har smækket nogle grimme lader op, som forpester hele foråret og efteråret med, at der lugter af lort. Man laver et produkt som der bare skal laves rigtig meget af, som ikke er et særlig godt produkt og der bliver sendt ud af Danmark i sidste ende. Over en tredjedel af Danmarks landareal er faktisk landbrug nu. Størstedelen af det går til at fodre svin. Vi laver faktisk mad nok til 15 mio. mennesker, men det er kun en lille procentdel af det vi producerer, som vi spiser selv. Det som vi lever af, bliver importeret fra fattigere lande end Danmark, fordi der er ikke nogle af os der gider gå rundt ude i marken og plukke roer og sådan noget. Det får vi folk med en lavere bruttonationalindkomst af en eller andet art til at fikse. Når vi kan købe varerne af dem i store kvantiteter, så har de ikke selv råd til at købe deres produkter, som man ser det i Ungarn, Ukraine og sådan nogle steder. De bliver så nødt til at købe af fattigere lande, og selvom de er lande som stort set kun har landbrugserhverv, så har de nærmest ikke nogle grønsager de kan spise selv. Det er altsammen noget på konserves og sådan. 2

3 Meningskondensering: Den danske fødevareproduktion mangler lokal forankring. Stor skala produktioner udvander kvaliteten og skaber ubalance i forholdet mellem land og by. David: Lad mig lige forstå den rigtigt. Så det bæredygtige ved aquaponic er lokalmiljøet? Lasse: Jeg tænker, der er en stor udvikling i det i USA, Australien og Asien. Mange af de steder, f.eks. Texas og nogle områder i Australien, der er folk reelt fattige. Den økonomiske krise har ramt dem hårdt. De bliver nødt til at lave et supplement til hvad de kan få, så det giver bare sådan god mening, at lave det der hvor man bor. På samme måde så kender jeg nogle indere. Efter jeg har kendt dem længe, så pludselig finder jeg ud af, at de kender sagtens aquaponics. Det laver folk der hvor de kommer fra, hvis de ikke har så meget jord. Det er bare ikke noget vi snakker om. Men det giver mening. Det giver mening fordi det er så lokal en fødevarekilde. Danmark er ligesom toppen af kransekagen. Hvis vi kan finde ud af at blive selvforsynende i en eller anden grad, og finde ud af, hvad det egentlig er vi lever af og have en relation til de ting, så vil det have en stor værdi fordi, at når folk tænker på det gode liv, så kigger de på os. Så ser de hvad der skal til for at vi har nået målet. Og hvis målet er at købe en hel masse forbrugsgoder fra nogen der kan producere det billigere, så kommer vi nok selv til at stå i den situation på et tidspunkt. Meningskondensering: Det at produktionen kan pågå i et lokalmiljø og dette lokale miljøs principper, gør aquaponic bæredygtigt. David: Altså det som er det lokale aspekt, er at man kan producere sine råvarer tæt på sig selv, det har stor betydning? Du skaber en kontekst i Osramhuset for at det ligesom skal være lokalt her? Lasse: Jo det er et aspekt, at tænke på de andre områder, der skal produceres end dem vi producerer her. Så er der et andet perspektiv, som er der hvor mine tanker for alvor begynder at gå igang. Bylandbrug og 3

4 drypvandinger, planter og dyr og sådan noget. Det var da jeg boede ude i Nordvest og i det hele taget havde boet ude i byen i nogle år, fordi det bare er en betonjungle. Æstetikken er fuldstændig fraværende. Vi har bare bilforhandlere der ligger over det hele og man har intet tilhørsforhold til der hvor man bor. Jeg fandt bare en kæmpe glæde ved at gå og holde mine stueplanter og mine planter ude på altanen. Det synes jeg bare var fedt. Der er noget man har en relation til. Man har en relation til stedet på en eller anden måde og andre levende organismer. Og når jeg f.eks. går ned forbi Sortedams Dosseringen, der har de lavet sådan en cykelbro. Så der kan man komme ud midt på søerne, og der kan man lige pludselig se fisk, om sådan står op af broen. Det kan godt være jeg er nørd, men jeg kan se at der er andre som virkelig også er glade for at se andre former for liv end mennesker. Så er det noget andet at der er super ubehageligt at være inde i byen om sommeren. Her er virkelig dårligt klima, der burde være mere grønt. Folk de samler sig som fluer om grønne parker når bliver sommer. Meningskondensering: Den tætte kontakt med produktionen, dyrkningen af grøntsager, fodringen af fiskene osv. betyder en højere livskvalitet. II. David: Det svarer lidt på vores næste spørgsmål, for der har vi spurgt sådan - hvorfor aquaponic? A. Lasse: Må jeg gerne svare på det? For det kan jo godt virke sådan lidt besværligt. Min første interesse var egentlig hydroponics fordi, at jeg tænkte fedt: Intensiv produktion og det kan klistres op inde i byen. Men aquaponics peakede virkelig min interesse fordi at det bruger organisk gødning, som er produceret lokalt og er totalt cirkulær i sin opbygning. Så laver det både kød og grønsager. Det er også sjovt hvordan at husdyrsproduktionen er blevet smidt fuldstændig ud af byen siden engang i 1700-tallet, hvor en hofmester ikke gad, at der løb svin rundt i gaderne længere. Så blev det ulovligt at have klovdyr, og noget der er sjovt ved at holde fisk er, at det må man faktisk gerne. Det er et smuthul. Det kan 4

5 passe ind på en eller anden måde. Så er det sjovt, at det er helt lukket - at vi kan kontrollere alle næringsstofferne, fordi de er opløst i vand. Meningskondensering: De gældende regler på området gør det muligt for aquaponic, som produktion, at foregå i byen. Aquaponic har et højt output i forhold til input. David: Dermed får man jo en eller anden fornemmelse af hvordan det hele fungerer ikke? Altså på den måde kan man skabe sig viden om lige præcis næring til fiskene, næring til grønsagerne. Man har lidt mere kontrol på det hele. Er det ikke rigtigt? Lasse: Ja. Og så også bare, at jeg altid har været fascineret af systemer og lukkede systemer og de der balloner de har i folkeskolen hvor der er en prop i og planter nede i. Det sætter tingene i perspektiv og så kan man se hvad der skal til, for at opretholde liv. David: Det så aquaponic her, men det setup i har her, altså nu har har placeret aquaponic her, med de mennesker omkring dig osv. Men det setup i har her i Osramhuset med lokaler, kontakt til lokalmiljø, mennesker der henvender sig fra mjølnerparken. Vil det ikke også sagtens have kunne håndteret en anden urban bæredygtig teknologi? Lasse: Jo, det ville det nok kunne. Vi startede jo hernede i en gård der ligger sådan et stenkast herfra. Hvor vi var sådan lidt mere glade i vores tilgang. Først var vi ude og se på hvad for nogle teknikker folk brugte rundt omkring i byhaverne, som allerede eksisterer. Det er mest højbede, hvor der er mange bier. Det med bierne, det kører rigtig godt i forhold til, at det også kører rundt økonomisk. Det er bybierne jeg tænker på her. Det er en god opbygning der er på det. Jeg læste at byhaverne de er også fine, men målet med dem er at skabe socialt sammenhold og lave social interaktion. De bruges som kriminalpræventiv, men produktionen er der ikke rigtig, i og med fokus ikke ligger der. Det er ikke det, der skal komme ud af det. Derfor bruger de også nogle teknikker, der ikke er så høj effektivitet ved, som aquaponic eller hydroponic. Så det vi gjorde nede i den gård, efter at 5

6 have været ude og kigge på hvad der var, var at skabe kontakt til aquaponisk selskab. Så tænkte vi, at det virkede som en spændende teknologi. Vi tog til Holland for at se et sted hvor de rent faktisk havde nogle større anlæg, som vi bare kunne kigge på. Vi var med i nogle workshops der, og kom tilbage derfra med noget knowhow i hvordan man bygger sådan et system. Så startede vi en fælleshave, hvor vi derfra kunne kommunikere ind, at ja vi ville lave noget med planter. Så vi hev børnene ned i gården, så såede vi planter med dem. Vi lavede sådan nogle små lukkede drivhuse med dem, som de kunne få med op i vindueskarmene. Hvor idéen om planter kunne stå og spire for dem, da det stadig var skide koldt. I maj begyndte vi at bygge højbede med nogle af de voksne. Det var super fedt, og der havde de let ved at sætte sig ind i. Det var så vejen til at kunne få det lidt over i aquaponics, fordi at vores projekt handlede om, hvordan man kunne integrere aquaponics andre steder. Det er det projekt vi kalder Biosfære 58. Meningskondensering: Det er vigtigt at opsøge know how og erfaring fra lign. projekter. Vidensdeling har stort fokus. David: Du svarede ikke helt på spørsmålet, altså hvorfor aquaponics? Altså hvorfor den teknologi? Du ville jo også have gjort det med hydroponics. Det vi vil have dig til at besvare, det var lige præcis setupet. Altså setupet i har omkring det, ikke har noget at gøre med den deciderede teknologi? Lasse: Altså jeg tror godt jeg ved hvor du vil hen af. Altså grunden til at vi ikke laver hydroponics synes jeg, er fordi at vi fokuserer på hvordan man vil bruge de ressourcestrømme, som er tilgængelige og at lave en cirkulær produktion. Det kunne også lade sig gøre med hydroponics, men der skal nogle bindeled på. I forbindelse med den have vi har stiftet med AAB og det projekt vi har her, er det kun aquaponics. Der arbejder vi også kun med varmekompostering, kompostering, ormekompostering og larveproduktion. Det gør vi fordi at vi gerne vil bruge nogle af de ressourcestrømme, som er tilgængelige her hvor vi er og få dem ind i 6

7 produktionen. Aquaponics er i forvejen lukket, så der har man det meste af næringen tilgængelig fra fiskene og har en primær produktion af fisk, som så giver en produktion af planter. Meningskondensering: Komplementære levende teknologier, skal kobles på produktionen. Lokal forankring er vigtigt. David: Så det er simpelthen fordi forsyningskæderne i aquaponic næsten ikke er eksisterende, fordi i producerer det i skal bruge på stedet, eller tæt på? Lasse: Altså ved traditionel hydroponic, så er det for det første meget udbredt. Det er noget man bruger konventionelt. Så at få det ind i byen har selvfølgelig perspektiver, men at arbejde med aquaponics betyder også at der er brug for en total holistisk tænkning over, hvordan man laver ting. Og så bare som et sådan eksemplarisk eksempel på stof genanvendelse og eliminering af affaldsbegrebet er det super godt. Det fungerer som formidlingseksempel på økosystemer. Ikke nok med at vi går og bliver klogere mens vi laver det, sætter det også fokus på hvad der sker uden for byen. Da jeg begyndte at interessere mig for bylandbrug, så var en af de ting som jeg virkelig tænkte på, det var potentialerne for, at hvis man nu byggede så meget som man overhovedet kunne, der hvor folk bor i byen, som er totalt syntetiske omgivelser lige nu. Så ville man begynde at kunne genbeplante nogle af de landområder, som er industrizoner lige nu og få mere natur. Det kunne jeg godt lide. Meningskondensering: Aquaponic som levende teknologi, har stor formidlingsevne i forhold til forståelse af økosystemer. III. David: Hvilke udfordringer har du oplevet, rent teknisk, ved udviklingen af aquaponic i en dansk kontekst? Lasse: Der har selvfølgelig været tekniske udfordringer, men der har også i høj grad været sociale udfordringer i forhold til da vi satte det ned i gården dernede. Så havde vi en idé om, at hvis vi bare formidlede os hen imod, at folk forstod sådan nogenlunde hvad aquaponics var, så ville det 7

8 fungere. Men altså at lave noget som er brugervenligt og som er stabilt og som er umiddelbart til at forstå og som har den der affordance som man snakker meget om når man går på HUM-TEK. Det tager længere tid og vi fandt også ud af, at vi har været alt for glade i låget da vi havde sat det derned. Fordi da vi havde sat det derned, så fandt vi ud af, at vi faktisk ikke havde den tekniske viden og det praktiske knowhow der skal for at drive det. Selvom vi har siddet og læst en hel masse om det, og brugt rigtig mange timer på både at se videoer, læse, tegne og skrive til folk. Da vi endelig stod dernede, så kom der lige pludselig alle mulige usete udfordringer. Altså både med folk der var omkring det, og så havde vi en idé om, at hvis nogen så at der var et eller andet i vejen, så ville de gøre noget ved det. Men det kunne de ikke lige umiddelbart få øje på, hvis det var. Også sådan noget som utilsigtede dårlige handlinger. Folk med gode intensioner der lavede dårlige ting. F.eks. børnene der legede rigtig meget med anlæggene og smed græs og slush ice i og sådan noget. Og det gjorde, at da vi kørte det dernede, begyndte det at køre dårligt. Vi brugte hele vores sommerferie på at løbe rundt og passe det, der var meget få mennesker, og vi kunne egentlig ikke overdrage det. Meningskondensering: De beskyttende fysiske rammer i forhold til udviklingen af en niche teknologi, nichen skal være beskyttet. David: Men tekniske udfordringer? Altså hvis det er sådan at hvis vi decideret kigger på teknologien. Hvis vi ser bort fra at folk måske ikke er vant til at interagere med sådan nogle ting, uden at kigge på de sociale aspekter, kun det tekniske. Er der så noget i blev nødt til at gøre anderledes? Lasse: Det er jo en lang iterationsprocess at finde ud af at lave noget der er stabilt. Vi har prøvet en hel masse forskellige vandingsteknikker. Vi har ligesom den mængde fisk vi har, og dernede havde vi et problem med, at der ikke helt var fisk nok. Måden vi fik fisk på, ville vi også lave som en inddragelsesproces. Det gjorde at vi fik fisk ind fra forskellige steder. Det var ikke-domistiserede fisk vi fik ind. Nogle havde levet i opdræt før, og det 8

9 havde de problemer med. De fisk der kom introducerede også nogle bakterier de andre var ubekendt med. Vi havde også noget sygdom og sådan. At finde ud af at få fisk der var vant til at spise konventionelt foder, som var vant til at gå i opdræt og den slags. Eller finde et reelt opdræt et eller andet sted, hvor vi kunne få fisk fra, var en udfordring. Det var for dyrt at købe dem i akvarieforretninger, og de fleste akvarieforretninger har heller ikke noget der er spiseligt. Det var jo ligesom det vi sigtede efter. Så det var et stort gennembrud, da vi fandt Ringsted Produktionsskole, som har et opdræt. Der kunne vi få fisk fra. Noget af det sværeste i forhold til at arbejde med det her indtil nu, er at finde ud af at holde aquakulturen. Da det både er det mest komplekse og det har en enormt stor stressfaktor at holde dyr. Især når man har det eksponeret for offentligheden, fordi det er hovedattraktionen at vi har nogle dyr som folk kan komme og kigge på. Det skal ligesom bare fungere, og det har der gået og går der stadig rigtig meget tid med. Det er ved at være stabilt nu, men at finde ud af at lave et ordentligt design til det. Hvis vi kunne starte forfra nu, ville al den viden vi har nu, kunne skabe et helt stabilt system. Det vi har dernede nu, har vi påklistret alle de ting vi har lært i Amsterdam på det grunddesign der var. En af de ting man skal have for øje med de ting er at designe de ting rigtigt til at starte med, for at lave et stabilt system. Det er fint nok vi har de her udfordringer hernede fordi vi lærer noget af det. Og så en af de tekniske principper vi har haft mange problemer med, er de der syfonbelts der laver flood and drain i bedene, bare for at sige noget som er meget teknisk, når nu du er ude efter det. Der har været problemer med det, da vi har fundet ud af, at det nok giver meget bedre mening at lave det som drypvandingsanlæg, hvor vandet kun skal løbe nedad, så man ikke behøver alle de der rørføringer og alle de der ting. Ja, og så finde ud af at der er nok ilt til stede i anlægget. Finde ud af at næringen bliver omsat som den skal. Finde ud af at få det driftet. Finde ud af hvilke arbejdsopgaver der egentlig er med at få det driftet. Planlægning. Der ligger rigtig meget planlægning i at skulle køre det. Tingene er begyndt at 9

10 køre dernede nu, men det er også at finde ud af planter, fisk, hvornår sætter vi hvilke planter, hvordan passer planteforhold med fiskeforhold. Meningskondensering: Den erfaring der bliver skabt ved konstruktionen af det aquaponiske system er vigtig at forstå og bruge i forløbet. Dette bliver muliggjort af den nære kontakt sin nichen og produktionen. IV. David: Hvis du skulle nævne nogle primære barrierer ved udviklingen af aquaponic, som urban bæredygtig teknologi i dansk kontekst. Hvilke ville det så være? Lasse: Hvis vi snakker europæisk kontekst, så er det, at folk er afhængige af, at de laver projekterne 100% gør det selv. Det gør, at man ligesom også ender op med en masse problemer, fordi det er jo også umuligt at planlægge sig ud af alle de forskellige komponenter der skal ud i verden. Folk de går heldigvis igang med at bygge pumper, men altså jeg har lidt samme idé, at hvis man skal kunne omfavne det hele, så bliver det for svært. Vi er nødt til at have noget man kan regne med. Man bliver nødt til at vide at ens aquakultur er i orden, eller ens bede - hvor meget rensekapacitet har de ved høst. Hvis et af de komponenter var et færdigt produkt med et produktions- og ydelsesestimat på, så ville der være et gennembrud. Så ville der være det at læne sig opad og så ville man kunne bygge op omkring det med de andre ting. Det er en eller anden form for standarder. Nogle rigtige innovationer. Altså der hvor man går fra forskning til faktura. Der er en del snak lige nu, i aquaponics feltet om, at der er en hel masse som er ude og sige, at nu har de altså haft en produktion kørende i to år. De har ikke nogen indtjening på det. De har kæmpestore udgifter på at udvikle indtil nu. Systemerne er ikke ordentlig stabile endnu. Det tror jeg hænger rigtig meget sammen med at de har designet det hele selv. Hvis man kigger på landmænd ude på landet f.eks. traditionelt, så tager det for det meste nogle generationer for en familie at få en produktion op på et plan, hvor det rent faktisk fungerer. Det har for det 10

11 meste også rigtig meget at gøre med, at man kan læne sig op af nogle teknologier og distributionskæder og sådan, som kan favne det. Meningskondensering: Fælles standarder, fælles reguleringer osv. mangler og det forhindrer aquaponic i at tage skridtet videre. David: Det med distributionskæder, er det også noget du peger på eller hvad? Lasse: Det er også sådan noget vi arbejder med. Jeg har opnået rettighederne til at producere amerikansk patent på at udvikle sådan nogle vertikale væksttårne, som har et produktionsestimat og som sammen med produktet har udviklerne lavet noget af det bedste formidlingsmateriale der er om aquaponic. Så når man har deres produkt, har man også en kæmpe vidensbase at kunne gå hen til, som er rigtig god. Man har et produkt som er udviklet præcist til det her og som ikke er nogle vvs rør eller noget leka man har fundet et eller andet sted. Silikone og sådan. Så det er ligesom at få gjort noget af det færdigt og også ved at der kommer nogle innovationer på markedet. Sådan mindre aquakulturanlæg. Altså en balje på størrelse med det her bord, sådan 1,5 gange 1,5 meter i diameter. Rund balje. Så har man lige akkurat filterkapaciteten ude på den anden side, og så kan man samle det selv. Altså hvis forholdene passer sammen til at starte med, og tingene ligesom bare er der og der er en brugermanual. Så ville alle de projekter kunne rykke meget. Fordi at for det meste, altså det vi kan se rundt omkring nu, det er at der er nogle få antropannante typer rundt omkring i nogle forskellige lande, som tænker det er fedt, jeg har modet til at gå igang med det her fuldt ud og lave min egen version. Men der mangler de nok noget som er tilfredsstillende for at kunne lave alt det der er rundt om, fordi der er det jo ikke nok bare at bygge systemerne, det skal også integreres i den sammenhæng det skal sættes ind i. Der er også en masse klimatiske betingelser og der er også hele det her med at få en landbrugspraksis op, med afgrødeskifte og produktionsintervaller og så er det næste også at finde ud af hvilken distributionsform der skal til. Altså vi har stået hernede og lavet en del produkt som bare går til spilde. Vi har 11

12 faktisk næsten ikke engang fået det med hjem, fordi vi ikke har planlagt produktionen så godt at vi står med en ordentlig høst af gangen. Vi har bare sådan lidt hele tiden, altså hvis jeg tager 10 salatblade med hjem idag, så når de bare at blive slatne før jeg kommer hjem. Det skal være bedre indtænkt. Så er vi også begyndt at kigge på nogle former med, inspireret også med hvordan amerikanerne har gjort det, sådan en typisk måde man udvikler landbrug i udviklingslande, som er en model der hedder CSA. Det står for Community Shared Agriculture, som Attra har udviklet en model til også. Det er en model som kan hjælpe fordi, nu har jeg lige haft en væksthusgartnerelev gående i en uge, og typisk, så er det sådan at for landmænd og folk der producerer fødevarer, især i Danmark, at hvis man skal være landmand, og ung landmand, så har man egentlig kun den ene mulighed at overtage familiens gård, eller at tage et kæmpe lån. Der er ikke nogen unge mennesker, der har credability i banken til at tage et kæmpe lån. Så den form vi har fundet ud af indtil videre, var at efter vi havde været ude og lave vores fællesstudie, så sagde vi okay, haver kan lave en hel masse sociale kvaliteter og så tænkte vi fedt. Hvis vi nu siger til nogle fonde, at vi kan favne de her ting og kan sørge for at fokusere på at producere noget, så kan vi få noget startkapital til at gå igang med det. Det har fungeret godt. Altså alt hvad vi har, det er noget der er betalt af kulturelle midler, og vi har ikke et problem hvis vores produktionsanlæg ikke producerer eller er state of the art rent teknisk, fordi vi sørger for at imødekomme vores sådan bløde mål. Meningskondensering: En bred formålserklæring, kan være med til at skabe rum omkring nichen. Bl.a. i forhold til fondsmidler og anden støtte. V. David: Hvilke modifikationer af det aquaponiske system i Osramhuset mener du, der skal foretages for at overkomme disse barrierer? Lasse: Altså nu er Plantelaboratoriet ikke et sted som er lavet til egentlig at producere grønt. Det er ikke en produktion på den måde. Det er et sted til eksperimenter og videns dannelse. Opbygning af knowhow og den 12

13 slags. Men vi er f.eks. igang med at fonde til et projekt herude i gården, som formanden for Nørrebro kulturafdeling har sat os igang med og givet os de fleste penge til. Det er at lave et fællesgartneri ude ved containeren der er herude. Det vil så være bygget op sådan så distributionen er indtænkt, og den daglige drift er indtænkt og systemet er stabilt til at starte med. Det går så efter denne her CSA model, og det smarte ved denne her CSA model er, at man har nogle faste kunder. Typisk så kan folk melde sig ind på et halvt år. Det kan enten være sådan, det er sådan vores projekt er startet og det er også sådan projekter starter, man kan gå ind og have nogle forskellige grupper eller enkeltpersoner til at give en andel til at starte en produktion op. Derfra er man så lovet en andel. Når det er oppe at køre, kan man gøre så folk betaler månedligt i en sæson. Et fast beløb. Så er de med til at hæfte for de udsving der kan være i produktionen, sådan så landmanden ikke går ned, hvis det er at man f.eks. har en græshoppeplage eller hvad det kan være. Altså produktionen ikke går ned af den grund. Det ville i sidste ende også gå ud over forbrugeren, men at alle forbrugerne så er med til at dække det tab landmanden i sidste ende så ville have. Så kan man melde sig på i sæsoner, og så kan man altid melde sig fra igen. Meningskondensering: Vinterhaven er ikke til produktion men til eksperimentering og vidensdannelse. Aktørerne omkring vinterhaven har oprettet mindre risikofyldt efterspørgsel i forbindelse med opskaleringen og bruger interessen i produkterne til fundraising. David: Du sagde at det aquaponic i har hernede, det er netop for at skabe knowhow og ikke som sådan med fokus på produktionen. Det er mere for at få viden og knowhow, samt netværksdannelse. Lasse: Ja, fordi der er alt for komplekst et felt, til at kunne sætte sig og blive ekspert på det hele. Det bedste at skabe viden om, er nok det med fiskene. Men det er en super force at kunne hive folk med forskellige kompetencer indenfor de forskellige ting ind. 13

14 Meningskondensering: skaber netværk med forskellige kompetencer og interesser. David: Det store system i så skal have nu, med støtte fra andre. Hvorfor er det interessant at opskalere det? Er det fordi det skal skabe mere knowhow? Lasse: Det kan skabe en anden form for knowhow. Fordi nu har vi jo udviklet noget knowhow omkring teknikken og hvad for en arbejdsgang der er og sådan. Men når vi får det op i et produktionsleje, så vil vi begynde at vide noget om hvordan det fungerer. Altså fordi lige nu, der kigger vi sådan lukket på tingene, fordi ligeså snart vi kommer ud i en produktionsform, så bliver vi også nødt til at tænke distribution i vores produktion og sådan noget. Så håber vi i sidste ende også, at det er det næste skridt på vejen, til at lave et bedre projekt. Lige nu er det her bare et to års projekt, hvor vi evaluerer efter hvordan det går med denne her opsætning. Hvis det ikke skal være her længere, eller måske en anden form, så har vi allerede den viden og materialer der skal til, for at udvikle det til næste skridt. Stadigvæk er vi glade for at lave det på så lille et budget som muligt, så vi ikke brænder nallerne på det. Det er vigtigt der ikke bliver lavet nogle sådan store skuffelser. At man slår et alt for stort brød op, til at man kan bage det. Meningskondensering: Det er vigtigt med realistiske målsætninger. VI. David: Om du vil pege på nogle specifikke barrierer, som der besværliggjorde projektet Biosfære 58? Der nævnte du måske noget med denne her nærkontakt som gjorde at brugerne med gode intentioner, måske kom til at ødelægge lidt. Lasse: Det var en total undervurdering fra vores side, hvor meget praktisk viden der skal til. Man kan ikke læse sig til det. Man bliver nødt til at have stået med det. David: Og det vil sige, at det er nogle af de erfaringer i har taget med derfra og så hertil? Fra Biosfære 58 til Osramhuset. Det er bl.a. det her med praktisk erfaring. 14

15 Lasse: Det er også rigtig meget omgivelserne. Altså vi fandt ud af at det ikke fungerede i den driftsform vi havde lavet dernede. De erfaringer tog vi i høj grad med os, da vi kom herned. Da vi lavede aftalen dernede, så var det lidt diffust det hele. Da jeg henvendte mig hertil, så sagde jeg hej, jeg vil gerne have så og så meget af det i kalder vinterhaven, til at sætte det her op. Det synes de lød spændende, og så kom vi og holdt møder og fandt ud af det, Da vi så skrev kontrakt, så var det første jeg gjorde, det var at finde Kim, som er pedellen. Så sagde jeg hej Kim, jeg hedder Lasse og vi kommer til at gå her op og ned af hinanden, jeg glæder mig rigtig meget til det. Der blev også mange problemer med driften dernede, fordi vi gik i vejen for dem osv. Det har givet kæmpe stor pote, at Kim har følt sig med i det er blevet en af de ting, som han virkelig godt kan lide at lave hernede. Når han lige har et frit øjeblik, så går han lige ned og hygger og kigger til det, og giver fiskene noget mad. Det kan jeg mærke fungerer rigtig godt for ham, og han har også følt sig inviteret til at starte med. Så har vi også trukket erfaringer dernede fra, fra at vi skulle være mere systematiske og tænke mere på de tekniske ting, vide hvad for nogle stoffer der er i vores system, hvordan stofomsætningen er i vores system. Sørge for at have en kvantitativ log, hvor vi skriver så mange tal på så meget som muligt ned. Og vi prøver også at udvide med det nu, altså vi vil gerne vide hvor mange timer folk har været dernede. Vi vil gerne vide hvordan stofomsætningen er. Vi vil gerne vide hvordan temperaturen har skiftet i løbet af den sidste uge og i løbet af det sidste år. Vi vil gerne vide hvor meget grønt vi producerer i gram. Meningskondensering: Målinger og kontrol med systemer, forståelsen af de tekniske faktorer som spiller ind overfor systemet er vigtigt. Lokal forankring forbedrer processen. Sara: Tror du det ville kunne fungerer i sådan en gårdhavesystem på et tidspunkt? Lasse: Ja. Jeg tror der er en taksonomi i det. En læringstaksonomi. Hvor at Plantelaboratoriet er det første spæde skridt på vejen og Aquaponisk 15

16 selskabs arbejde i det hele taget. Altså Aquaponisk selskab har sørget for at lave noget netværksdannelse og samlet en base af folk som synes det er interessant med mange forskellige ekspertiser. Vi synes det er interessant at gå hernede og det trækker så folk til. Vi er sådan nogle af de første til at have en sådan indgående viden. Men det første der kommer til os, det er at man kommer ind og lærer mere om det. Når vi så er i stand til at gå ud og kunne lave et system, som altid bare skal driftes på den samme måde over alt og der ikke er så meget justering, så ville vi hurtigt kunne lære nogen op i at tage sig af den daglige drift. Fordi der kan de bare kigge på et skema og se hvad de skal gøre. Og i den første periode, vil nogen af os fra kernegruppen jo nok også være hotline. Sådan fungerer det i den virksomhed jeg har lavet nu, hvor vi tilbyder en lang række service fra jordbede og kompostering og senere bliver det så hydroponics og aquaponics. Vi etablerer, men vi laver også service. Jeg kan se det fungerer på den måde med alle de komposter der er kommet op. Det er også spændende, i det hele taget synes jeg alle levende maskiner er spændende. Men en måde der fungerer rigtig godt med det, det er især en kerneperson der hedder Jan Kuisari. Han har taget kontakt til Miljøpunkt Nørrebro og igennem det, har han fået opbygget noget der hedder De Grønne Gårdmænd. Det er et lav, hvor de er tre anlægsgartnere, som er koblet på alle de kompostordninger der er. En gård kan så betale en fast lille potion penge til det lav, og så har de en serviceaftale. På samme måde kunne man forestille sig, at hvis der er flere aquaponiske anlæg, så kunne det fungerer på samme måde. Flere anlæg har den samme entraprice. Så ville man kunne betale en forholdsvis lille andel til nogen som kommer og laver service eftersyn. Jo længere tid projektet har været der, jo mere stabilt vil det være. Det er også noget med at tage nogle skridt derop imod. Måske er det første skridt, at få noget hydroponics ud til folk. Have måske bare et minimum af fisk, som giver det der skal til for at lave noget. Vi har også fundet ud af, at dernede i gården, der havde vi en idé om, at det kunne godt være lidt 16

17 anarkistisk. Det er noget fælleseje og sådan noget. Så kan folk bare tage lidt, hvad de lige føler og plante nogle ting selv. Det fungerer rigtig godt, at folk har et konkret ejerskab. Det jeg interesserer mig for, til forskel fra de andre byhaver, det er et koncept som hedder kontrolleret miljø produktion. Der kunne man forestille sig, at der blev sat et drivhus ned i en gård. Der kunne være de her vækstmoduler jeg skal til at lave indeni. Så kan man som beboer i gården købe sig ind på fire tårne måske, til en lejlighed. Som man så kan passe, og så er der en i gården, som er den der går, eller måske en lille gruppe/forening der går og klarer sådan den daglige drift. Så er der serviceeftersyn engang imellem. Meningskondensering: En overordnet paraply organisation som Aquaponisk selskab, hjælper med at definere et klarere formål og skaber plads omkring nichen. Forskningsspørgsmål: Hvilke succeskriterier arbejder nøglepersoner inden for genstandsfeltet med og hvordan? I. David: Du nævnte en ramme på to år, hvor du så vil evaluere på det her. Er det så den færdige tidsramme? Jeg synes jeg læste noget omkring fem år? Har den ændret sig, eller hvordan? Lasse: I forhold til BSTE eller hvad? David: Ja. Lasse: To år, det er bare fordi vi vil evaluere der. Vi forestiller os at der vil være rivende udvikling i feltet og selvfølgelig at det bliver godt derude, men indtil videre så sørger vi for at holde os i en betaversion, sådan så vi ikke slår noget op, som er alt for fast. Selvfølgelig laver vi det, så det ville kunne stå i fem år hvis det skulle være. Men vi ville gerne ind og lave en evaluering. Det er mere om interessen er der for det. Der er også teknikken. Fungerer tingene som de skal? Eller skal vi lave en justering. Og så er det også sådan organisatorisk. Fungerer det? Eller skal det sættes op i en anden opstilling. 17

18 Meningskondensering: Tidsplan med indlagt mulighed for evaluering af projektet. David: Hvornår kan det stå på egne ben? Altså hvornår vil i kunne trække jer tilbage? Når du har den der bredere kendskab efter to år. Lasse: Det kræver også en velvillighed hos dem der skal have det. Det kræver nogle pilotprojekter. Når vi kigger på den der kurve diffusion of innovations af Rogers, så er dem der er early adapters. Der skal først være nogen som synes fedt, vi lægger noget energi i at kunne rumme jer. Det er også det som Osramhuset gør med os ikke? De siger jo, vi giver den lige lidt ekstra til jer. Normalt så må vores foreninger ikke bruge rummet længere end en fast tidsramme, og så skal de rykke det ud, men i må gerne sådan gå og lave det, der er alligevel ikke så mange og sådan. Det er et vigtigt trin af vejen. Men i forhold til det med at drifte det. Altså ligeså snart at vi ved at vi har et gangbart system som producerer som vi vil have det. Altså jeg er ved at starte social virksomhed op, og det er helt klart formen at starte det ud på. Dem der stifter det ikke skal ud og investere rigtig store summer for at få det op at køre. Fordi at det er stadig en udviklingsfase og selv når det bevæger sig op af den der kurve vil det være det til et vist plan. Hvis vi kan have en del folk som vi ikke selv betaler lønnen til, der er aktiveret igennem vores projekt, så kunne vi hurtigt få dem til at gå rundt og være en del af denne her taksonomi. Hvis de har mere viden, end dem der har anlægget, og vi ved mere end dem, så er det måske dem, der ringer til os om et eller andet de ikke ved hvordan de skal håndtere. Det tror jeg kan få det til at gå stærkere. Jeg tror rigtig meget på, at det her med at have nogle produkter som man ved fungerer, og sådan nogle enheder. Det ville kunne få tingene op og køre. Jeg ved fra mit eget virke, sådan at der er en del potentielle kunder som de skal have. Det er et budget, for selvfølgelig, hvad er etableringsprisen? Er det færdigt? Der skal ikke være udvikling på det efter det. Og så efter det, hvor meget kan det producere? og hvornår har jeg indtjent min 18

19 investering? Det kan man hvis der ligger et produktionsestimat. Vi kan ikke lave et produktionsestimat på noget som endnu ikke er bygget. Så bliver der nødt til at være noget der er standardiseret. Meningskondensering: Etableringen af virksomheden med et mere social virke, vil forsætte med at beskytte den egentlige teknologiske udvikling. En opskalering er nødvendig for at kunne forstå potentialet, i den nuværende form kan der ikke laves et produktionsestimat. David: Så det er måske også en af de ting i håber på at opnå med den udendørsproduktion du talte om tidligere? Altså den opskalering og kunne få nogle tal på til at gå videre med eller hvad? Lasse: Altså vi vil bruge det til at lave vores eget produktionsestimat. Det kan godt være der ligger nogle produktionsestimater ude omkring, men vi skal ligesom have det selv. Også så man kan opbygge tillid til kunder og den slags. Meningskondensering: Et produktionsestimat fra en eventuelt større produktion ville være nemmere at formidle til potentielle kunder. II. David: Vi vil også gerne vide lidt om de aktive aktører i og omkring Plantelaboratoriet og det aquaponiske system. I spørgsmålet har vi fået det formuleret som, at du skal pege på essentielle aktører omkring det aquaponiske system, men vi skal ikke have dig til pege på dine medarbejdere. Eller for at sige hvem der er vigtige og hvem der ikke er vigtige. Har i talt om, at der er specifik viden i mangler eller noget i den dur? Er der måske aktører som i ikke har fået hevet med ind i projektet eller hvad? Lasse: Ja altså man kunne godt sige, at det har virkelig givet en skalle, at vi har haft en væksthusgartner gående i en uge. Vi mangler folk med grønne fingre og sådan. Som er sådan rigtig produktionsmindede i forhold til det grønne. I forhold til planterne. Der kommer også nogle gange nogle mikrobiologer forbi. Meget spændende. Men det kunne være fedt hvis det kom igen når det var helt på plads med alle næringsstoffer osv. Men altså 19

20 kernepersoner, der har Erik fra Aquaponisk Selskab, ham der har stiftet Aquaponisk selvskab, har været vigtigt organisatorisk led, og sådan samlingspunkt for folk der har interesse for det. Han havde det der hed Plantelaboratoriet ude på Bryggen og vi var så med i den forening. Og siden vi kunne være i en forening, som var udover det nede i gården, ved også at rykke herop og åbne Plantelaboratoriet igen, fordi det jo blev lukket derude. Så det betyder rigtig meget. Så har det betyder rigtig meget at vi har haft Kim, fordi der er noget drift og noget opsyn, som der bare skal være. Det opsyn er så også blevet nemmere fordi vi har en gruppe fra medialogi, som har kodet noget hardware og sat en hel masse sensorer op i vores anlæg. Så nu behøver jeg ikke ligge stresset derhjemme i sengen længere men nu kan jeg sidde på sofaen og kigge på min app. Se hvordan temperaturen er, hvilken PH værdi og hvor meget stof der er i systemet. Så det hjælper rigtig meget på det. Det var virkelig en god kompetence og få ind. Så har det hjulpet rigtig meget at få både Ringsted Produktionsskole og forskellige akvarieentusiaster ind, og har hjulpet rigtig meget på vej med at finde ud af, at få aquakulturen op og køre. Meningskondensering: Netværksdannelse imellem relevante aktører har et stort fokus. David: Det er vel egentlig specialister der er interessante på en eller anden måde ikke? Lasse: Både fagmennesker man har kunnet ringe til, og så folk der forsker, men også folk med hobby interesser. Så formen med at folk de dedikerer et semesterprojekt har virkelig fungeret rigtig godt. De er ude og lave noget praktisk arbejde der både har en positiv effekt på det fysiske projekt og som gør projektet meget større både fysisk og også tankemæssigt. Få teoretiseret det. Stiller nogle irriterende spørgsmål. David: Det kognitive fællesskabe på en eller anden måde ikke? 20

21 Lasse: Hov for fanden. Rigtig vigtigt. Kommunen og fondene. Og så gruppen som har siddet og lavet de her fondsansøgninger osv. Og så lave fortællingen. Fortællingen er rigtig vigtig i forhold til at kunne rykke ud. Så kunne lave nogle fremtidsscenarier for hvordan ser det her ud om et halvt år hele tiden. Meningskondensering: Klart formulerede visioner gør processen nemmere. David: Der havde i også nogle fra dansk journalisthøjskole eller hvad? Lasse: Ja, og vi har også sådan forskellige mediefolk inde over engang imellem. Det hjælper også rigtig meget på det, altså det visuelle betyder virkelig meget og få opbygget en historie om det. Også lige nu, der sidder vi og laver en kickstarter video. Det betyder bare alting med det PRmateriale. Og Osramhuset f.eks. ret glade for os og Osramshusets kontor er også ret glade for os. De har virkelig også præget os meget til at lave en masse af de arrangementer vi har haft hernede. De har givet os nogle midler til det og har hjulpet med at få en målgruppe ind, som de godt kunne tænke sig. Meningskondensering: Den narrative fortælling omkring teknologien skal formidles. David: Er det også nogle forpligtelser som i har til Osramhuset? Lasse: Ja det kan man godt sige på en eller anden måde. Ikke så meget en forpligtelse. Bare være åbne. Vi behøver ikke at lave arrangementer, men i og med de hjælper os igang med at lave nogle af dem så får vi mere at rykke rundt med. III. David: Hvilken måde har du arbejdet med udbredelsen af viden for det her aquaponiske system? Både teoretisk og praktisk viden. Som bl.a. ved at afholde arrangementer, men har du nogle andre eksempler på det? Lasse: Vi har skrevet om det i to år. Alt hvad jeg har skrevet handler om det. Så har vi også brugt rigtig meget tid på PR en og udse forskellige aktørgrupper og interessefællesskaber, som har en delviden som kunne 21

22 kobles på. Så har jeg prøvet at engagere dem, altså det er også på sociale medier. Sådan noget med at se på folk som synes byhaver er sjove og akvariefællesskaber og folk der er interesserede i hacker-spaces. Ligesom at se på alle de forskellige kvaliteter der er og få samlet nogle nye folk. Meningskondensering: Bred søgning efter interesserede fælleskaber skaber opmærksomhed omkring projektet. IV. David: Altså det hænger lidt sammen med jeres problemformulering i det sidste projekt. Hvordan skabes et netværk der udvikler og udbrede teoretisk og praktisk viden omkring teknologien? Lasse: Jeg mener, at i forhold til det forrige spørgsmål, så det at jeg laver Plantelaboratoriet, har været en led i den udvikling. Fordi vi kunne godt have sat os ud på RUC i et eller andet lukket rum og arbejdet med aquaponics. Men idéen bag Plantelaboratoriet er selvfølgelig at imødekomme Aquaponisk Selskabs formålsbeskrivelse som er, at udvikle og udbrede praktisk og teoretisk viden indenfor teknologien. Så i og med det ligger total eksponeret for gadebilledet her og en del er åbent kulturhus og står på deres hjemmeside. Så er det ligesom åbent for den offentlige befolkning. Så bygger vi på sådan nogle open-source principper med at vi gerne bare vil have så mange folk ind over som muligt. Jo mere, jo bedre. Jeg kan nærmest ikke komme i tanke om nogle fagfelter som ikke ville kunne bringe projektet et eller andet på et eller anden niveau. Så det er noget med at holde det åbent og gøre det interessant for forskellige aktørgrupper. David: Men det er helt klart også noget af det mest fascinerende omkring det ikke? Altså at der er så mange elementer i det. Som du siger at der er så mange mennesker som kan have et eller andet de kan bidrage med. Lasse: Sådan har man det nok med de fleste ting man nørder med. 22

23 Forskningsspørgsmål: Hvilken rolle skal aquaponic spille i fremtidens fødevareproduktion? I. David: I jeres rapport, den rapport hvis problemformulering vi lige havde før. Der skriver i at aquaponic skal være en alternativ fødevareproduktion til den almene københavnske borger. På hvilket niveau forestiller du dig det ske? Forestiller du dig at vi kan producere alle vores grønsager på aquaponic eller hvad? Lasse: Altså nu ved jeg ikke med alle de formuleringer der er i opgaven, men potentialet ved aquaponics er, at det kan sættes op alle steder. Det kan sættes op ude i ørkenen og det er f.eks. brugt som udviklingsværktøj i Gaza lige nu, hvor at FN har sat aquaponics op på taghaver sådan så palæstinenserne får en reel mulighed for at producere fødevarer som er deres egne. Man snakker også om bare at dyrke en af de salater man spiser om måneden. Hvis man selv prøver at lave regnskabet, med at man kunne lade vær med at støtte den ene lastbil som har kørt hele vejen fra Holland og alt den plast som der er blevet produceret til og det 4 salathoveder der er blevet smidt i skraldespanden for at lave et ene salathovede. Det kunstige næringsstoffer der er blevet minet og kemisk fremstillet og som har et stort affaldsprodukt. Hvor man hiver næringsstoffer ud det ene sted og smider stof ud i et system og bruger en hel masse varme som står et andet sted og fiser ud. Alt det her med kunstlys og fossile brædsler. Hvis man kan lave noget af det selv, så er man en del af vejen. Potentielt så kunne der da være aquaponics mange steder. Men det kunne også gøres nemmere. Der kunne både være aquaponics og hydroponics og jordbede og jeg ved ikke hvad altså. Indendøre, der hvor folk bor, der kan man imødekomme mange af de klimatiske betingelser der skal til for at lave det meste liv. Altså det er også en anden force der er ved at lave teknikken inde i byen. Der er en hel masse spildprodukt, udover det organiske affald, så er der også den varme der skal til. Der er så meget el, og alle tingene er der ligesom i forvejen. Så jeg tror da helt klart at det kan være en del af vejen. Altså hvis 23

24 man nu åbnede hovedboulevarden?? (53.39), og så lavede en intensiv fiskeproduktion hele vejen, så ville der begynde at ske noget. Men det er også noget at snakke om skalering. Hvis vi kunne lave nogle fisketanke på størrelse med den der kæmpe store container og gøre det til en smuk installation på samme tid, så ville der være fisk til mange mennesker. Det handler om at tænke skala i det. Jeg synes også det handler om at gentænke byrummet på en eller anden måde og gentænke forholdet mellem æstetik og funktionalitet. Meningskondensering:Aquaponic er grundet opstillingen nemt at tilpasse en specifik kontekst. II. David: Men så uden at du har haft noget at gøre med de her storskalaproduktioner i aquaponic, kan du pege på nogle udfordringer du forestiller dig der ville være ved en opskalering? Lasse: Jeg taler faktisk ikke om at lave en eller anden kæmpe produktionsenhed. Selvfølgelig skal det skaleres op i en eller anden størrelse hvor det giver mening. Men idéen er også at decentralisere. På den anden side, så den seneste FN trade commision den siger, at nu handler det ikke om bæredygtighed længere, nu handler det om at lave fødevaresikkerhed i de forskellige lande, fordi vi er sikre på at der ikke er nok på den måde produktionen ser ud nu. Den eneste måde vi kan gøre det på, er at basere vores fødevareproduktion på få økologiske landbrug rundt omkring. En del af vejen på det kunne være at bruge en del af de grå arealer der hele tiden er til stede i byen. Og lave fødevareproduktion der. Det kunne jo dels være aquaponics, fordi det giver mening, at hvis man har kunstvandede ting at man så kunne lave næring der. Det kommer an på hvad for en vilje der er til det. Altså jeg har set nogle helt vilde ting. Altså folk der har en baggård der er på størrelse med vores gang dernede, hvor de bare hele vejen ned har høns og fisk og planteproduktion, så har du jo nok til din familie. I hvert fald en del af det. Friske ting. Jeg synes også der er en snak om kvalitet som er vigtig i forhold til det. Hvis man kan 24

25 gå ned og få et super spændstigt salathoved man kan plukke derfra hvor det er groet, så kan supermarkederne slet ikke konkurrere. Meningskondensering: En decideret stor skala produktion på et aquaponisk system er ikke efterstræbelsesværdigt, da det er mere bæredygtigt med flere mindre anlæg med større spredning dermed sagt at decentralisering af fødevareproduktionen også er en faktor. Kvalitet i produktet skal skabe efterspørgslen. David: Og det giver vel en eller anden socialkapital hvis du selv har været med til at gro det osv. Lasse: Og jeg tror også sådan en større ernæringsværdi. Så at man tænker mere over hvor det er ens ting kommer fra. Så man gør sig selv mere disponeret til at optage de ting som man spiser. Og at man har en større glæde ved det og får flere endofiner. Når man har gået og passet en plante er der en helt masse fokus på at kunne få udbytte af ens arbejde. Meningskondensering: Bedre kvalitet i fødevare som er produceret lokalt, og som kunden får en fornemmelse for. IV. David: Jeres ønskesituation for det aquaponiske system herhjemme og i Osramhuset. Har du en eller anden utopisk situation? Lasse: Altså det eneste som var aftalen og tanken med Osramhuset var at vi skulle være her til april. Men vi har så spurgt om vi kan udvide det lidt fordi nu har vi ikke lige et andet sted hvor vi kan sætte fiskene og sådan noget. Men faktisk, så har jeg gået og tænkt over det, og jeg kan ret godt lide konceptet med Plantelaboratoriet. Det kan jeg se der også er andre der kan og der er allerede kommet folk som skal skrive om det til næste semesterprojekt efter sommerferien, som har spurgt om det stadig kører der. Jeg kunne godt tænke mig at måske søge nogle penge hos de forskellige universiteter der har studerende gående til at få det sedimenteret til en lille grøn legeplads. Hvor de forskellige universiteter kunne have en lille andel og have et laboratorie til den slags. Og så bare 25

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015.

Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Interviewer: Sådan. Okay. Interviewer: Så skal jeg lige starte med at fortælle dig at vi skriver om Containerbyen, og vil gerne undersøge hvordan

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

5. Hvordan spørger du? Ved at undersøge trenden som den er nu og lave analyser af markedet og den målgruppe der skal rammes af min løsning.

5. Hvordan spørger du? Ved at undersøge trenden som den er nu og lave analyser af markedet og den målgruppe der skal rammes af min løsning. BILAG 4.1 Opgavepentagonen 5. Hvordan spørger du? Ved at undersøge trenden som den er nu og lave analyser af markedet og den målgruppe der skal rammes af min løsning. 4. Hvad spørger du med? Med teorier

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

Øhm, jeg vil gerne starte med at spørge om dit navn og alder, profession og uddannelse?

Øhm, jeg vil gerne starte med at spørge om dit navn og alder, profession og uddannelse? Interview med Maia. Øhm, jeg vil gerne starte med at spørge om dit navn og alder, profession og uddannelse? Jeg hedder Maja (efternavn fjernet), jeg er 31 år gammel. Ehm, jeg er, jeg arbejder som fundraiser

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i?

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i? 9.1 Bilag 1: Transkription af interview d. 19.04.2012 kl. Ca. 1200-1225 + kodning i margin Interviewer: Marius Supplerende spørgsmål: Maja & Mathias Adspurgte: Informant A og Informant B Marius (M): Til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for den brede Københavnske befolkning. Vi har hidtil haft

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

International driftsleder

International driftsleder International driftsleder med traineeforløb i Østeuropa VEJLBY LANDBRUGSSKOLE - centret for moderne landbrugsuddannelse I Slovakiet bliver ideerne til virkelighed Jonas Juhl Kristensen blev i foråret spurgt,

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Bilag 2 Opsummering Lars: Tak for at være med i din aktivitet. Det gav en god følelse i kroppen. Hvornår startede du som frivillig?

Bilag 2 Opsummering Lars: Tak for at være med i din aktivitet. Det gav en god følelse i kroppen. Hvornår startede du som frivillig? Bilag 2 Opsummering Interview med Boliana Thomsen 8/12 2014. Varighed: 30 minutter. Frivillig på aktiviteten Bevægelse med Boliana og næstforkvinde i Aktivitetsforeningen Lars: Tak for at være med i din

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Specialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6

Specialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRO 3 STARTEN AF SPECIALISERINGEN 3 ANKOMST TIL SKOTLAND 4 DATABASER 5 NETVÆRK 5 INTERAKTION 5 AFSLUTNING AF SPECIALISERINGEN 5 KONKLUSION 6 Side

Læs mere

Interviews i forbindelse med observationer:

Interviews i forbindelse med observationer: Interviews i forbindelse med observationer: Lørdag d. 10. maj 2014 Alle interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Viktoriagade og er foretaget af én interviewer, Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere