Klimaforsker Stefan Rahmstorf forudser havstigninger på mere end en meter i 2100 Kloden har fået våde fødder

Transkript

1 NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. JUNI 2009 NR. 23 Klimaforsker Stefan Rahmstorf forudser havstigninger på mere end en meter i 2100 Kloden har fået våde fødder

2 NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. JUNI 2009 NR. 23 Klimavenlig varme Fjernvarme er på vej til at få et gennembrud godt hjulpet på vej af klimadebatten 26 Rettelse I sidste nummer af Feature skrev vi i forbindelse med artiklen Sæler sex og rock'n'roll, at der blev fanget sæler i 2006 i Finland. Det er ikke korrekt. Den seneste opgørelse viser, at der blev fanget 514 sæler i Vi beklager. Redaktionen 4 MERE VAND Havene stiger hurtigere end de værste varsler, forudser den tyske klimaforsker Stefan Rahmstorf. Klimaforsker Stefan Rahmstorf forudser havstigninger på mere end en meter i FLERE MARGUERITTER Byerne skal planlægges, så der stadig er naturstrækninger langs motorvejen. 16 HOT SPOTS Varmefråds bliver kortlagt fra luften. Kloden har fået våde fødder Stefan Rahmstorf har vakt opsigt med sine klimaprognoser. Læs interviewet med den tyske klimaforsker. Foto: Ulrik Jantzen Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra COWI. Feature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Redaktion John Jørgensen ansv.h., jhjcowi.dk Christina Tækker, chtcowi.dk Henrik Larsen, hklncowi.dk Uzi Frank, Uzifcowi.dk Design og layout Josina W. Bergsøe, jwbcowi.dk Marianne Rom, mromcowi.dk Helle Martini, hmarcowi.dk Hanne Bjørn Nielsen, hbncowi.dk Mette Schou, msuxcowi.dk Redaktionen sluttet den Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag , tryk Schultz Grafisk ISSN Udgiver: COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres. Grisens paradis På landets første fremtidsgård er der masser af lys, luft og fokus på dyrevelfærd FIRE DIMENSIONER Lavt energiforbrug går hånd i hånd med god arkitektur og pris i Ørestad. 18 UNDERJORDISKE UDFORDRINGER Udfordrende grundvandsforhold, benhård København Kalk og dale med sand og grus venter under hovedstaden, når arbejdet til Cityringen går i gang. 24 NU STÅR BROEN STILLE Nye undersøgelser har ført til bedre måder at konstruere hænge- og skråstagsbroer på. Hun tænker STORT Kunsten er en af ingeniørernes inspirationskilder, når de skal arbejde kreativt 12

3 Stefan Rahmstorf forudser en havstigning på over en meter i år Her viser han forskellen på tørskoet og oversvømmet. Foto: Ulrik Jantzen Om 100 år står vi i VANDtil livet Havene stiger meget hurtigere end forventet og vil mindst stige en meter i 2100, hvis ikke vi stopper den globale opvarmning, siger den tyske klimaforsker Stefan Rahmstorf Af Kathrine Schmeichel Selv hvis det skulle lykkes de industrialiserede lande at reducere deres CO 2-udslip med 80 procent i 2050 er sandsynligheden for at holde den globale opvarmning på 2 C ved århundredskiftet dårligere end oddsene ved russisk roulette hvor revolveren går af en ud af seks gange. Det siger Stefan Rahmstorf, professor ved Potsdam Institute for Climate Impact Research og en af hovedbidragsyderne til IPCC, FN s klimapanel. Da han gav udtryk for denne holdning på den internationale klimaforskerkonference i København i marts 2009, fik han Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til lettere frustreret at anmode om konkret information nu med hensyn til, om EU's mål om at begrænse opvarmningen til 2 C ved århundredskiftet var forsvarligt hvilket ifølge IPCC indebærer en nedsættelse af den globale CO2-udledning på procent i 2050: Nu kommer Stefan Rahmstorf og siger, at 2 C ikke er sikkert nok. Jeg skal vide det i dag, for det har Blå bog været en sej kamp i EU at blive enige om det mål, og vi har kun ni måneder tilbage, før vi har et vigtigt møde i dette rum (klimatopmødet COP15 i december, red.). Stefan Rahmstorf kunne dog ikke svare statsministeren mere konkret, end at der er 50 procent sandsynlighed for, at opvarmningen forbliver på 2 C, hvis vi globalt reducerer CO 2-udslippet med 50 procent i 2050, sådan som EUlandene er blevet enige om. Jeg vil råde politikerne til at gå efter et mere ambitiøst mål, hvis det overhovedet er muligt, så vi har en sikkerhedsmargin, var Stefan Rahmstorfs råd til statsministeren. To dage forinden havde Stefan Rahmstorf gjort sig bemærket på konferencen ved at fremlægge den seneste forskning, der viser, at havene stiger hurtigere end forventet. Således konkluderede han over for de deltagende forskere, eksperter og pressefolk, at de værste forudsigelser fra IPCC er alt for positive. Ifølge DMI er IPCC's mest pessimistiske scenearier en global havstigning på 59 centimeter i år 2100 og en temperaturstigning på Jo varmere det bliver, jo hurtigere stiger havet op til 6,4 C. Ifølge Stefan Rahmstorf skal man dertil lægge en ukendt havstigning på grund af polarisens pludselige afsmeltning. Stefan Rahmstorf mener, at vi kan forvente en havstigning på mellem 0,75 og 1,90 meter i Han forklarer: Selvom ingen med sikkerhed kan sige, hvor meget havene vil stige, er der vægtige argumenter for at konkludere, at tallene i IPCC-rapporten fra 2007 er for lavt sat selv i de værste scenarier, da forudsigelserne er baseret på klimamodelsimuleringer, der viser alt for små værdier på allerede observerede ændringer. Således finder IPCC, at havniveauet i perioden er steget 50 procent hurtigere end modellernes bedste estimat. Men hvis man sammenligner dette med satellitmålinger, som man startede på i 1993, og som viser, at havene er steget med 3,4 millimeter årligt mod IPCC's forudsigelser på 1,9 millimeter finder man, at havene siden 1961 faktisk er steget 80 procent hurtigere end forventet. Visse lande og kystbyer i fare En havstigning på over en meter vil i første omgang true byer ved kyster og floder, koraløer og lavtliggende lande som Holland og Bangladesh. Ifølge landinspektør i cowi, Claes Bergholt Hviid, vil en havstigning cowi 5

4 Stigningerne vil fortsætte også selvom det lykkes os at begrænse opvarmningen til 2 C på en meter ikke have den store betydning for dagligdagen i Danmark heller ikke for lavtliggende områder som Amager og Lolland, da digerne stadig vil kunne beskytte disse områder. Men hvis en stormflod af samme type, som den, der ramte Danmark i 2006, indtraf, ville motorvejen og jernbanen på Nyborgsiden af Storebæltsbroen blive oversvømmet, hvilket både ville koste store reparationsudgifter og lamme landets trafik på tværs i hele reparationsperioden. Kongefamilien på Amalienborg ville nok heller ikke kunne gå tørskoet rundt alle steder i bygningen ved en kraftig stormflod i 2100, anslår Claes Bergholt Hviid. Temperatur og havstigning følges Ifølge Stefan Rahmstorf viser målinger gennem de sidste 120 år, at der er en sammenhæng mellem lufttemperatur og havstigninger. Jo varmere det bliver, jo hurtigere stiger havet, hvorfor vi må antage, at den nuværende gennemsnitlige stigning på 3,4 millimeter om året vil blive større. Alene på den baggrund kan vi sige, at havet vil stige mindst 34 centimeter de næste 100 år. Men uanset hvad, stopper havet jo ikke med at stige i år Stigningerne vil fortsætte også selvom det lykkes os at begrænse opvarmningen til 2 C. Nogle forskere mener endda, at vi kan risikere havstigninger på 1,5-3,5 meter i 2200 og Klimaforskerkongres i København Omkring forskere og eksperter fra mere end 80 lande deltog i kongressen Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions, som fandt sted i Bella Center i København marts 2009 og var arrangeret af Københavns Universitet i samarbejde med ni udenlandske universiteter og otte sponsorer fra det danske erhvervsliv heriblandt cowi. En rapport på 30 sider, der sammenskriver de vigtigste resultater og anbefalinger fra kongressen, udkommer i juni mere end fem meter i år 2300, hvis ikke vi får sat en stopper for den globale opvarmning. Selv frygter han, at havet vil stige mere end en meter i det næste århundrede ved en stigning på 2 C. Det springende punkt er, at havstigningerne starter langsomt, men fortsætter, også efter at temperaturerne er stabiliseret. Derfor er det tvingende nødvendigt at stoppe den globale opvarmning hurtigst muligt og allerhelst pænt under de 2 C. Stefan Rahmstorfs råd til politikerne ved FN s klimatopmøde i København i december, COP15, er først og fremmest, at de skal forstå hvor alvorlig situationen er. Vi har kun denne ene chance for at få styr på situationen. Man kan redde banker, når de går fallit, men man kan ikke få havet til at falde igen, når det først er steget. Derfor skal beslutningstagerne ikke acceptere en svag klimaaftale. For Stefan Rahmstorf er en stærk klimaaftale, at verdens lande kan blive enige om at begrænse drivhusgasserne med 80 procent i 2050 i forhold til 1990-niveuat. Han mener, at industrilandene skal tage teten. Eftersom industrilandene har en meget højere udledning af drivhusgas og ydermere er ansvarlige for trefjerdedele af den ekstra udledning, skal vi selvfølgelig bære det største læs, hvilket understøttes af, at vi også besidder ressourcer og teknologi til at føre løsningerne ud i livet. Men udviklingslandene skal også tage så meget ansvar, de overhovedet kan med hjælp fra industrilandene. For vi er alle i samme båd og kan kun komme ud af klimakrisen sammen. Ifølge Stefan Rahmstorf viser målinger, at der er en sammenhæng mellem lufttemperatur og havstigninger. Foto: Ulrik Jantzen Vi forbereder bygninger til fremtidige grønne Af Kathrine Schmeichel Reglerne for klimainitiativer i bygninger bør strammes op, mener udviklingschef Michael Nielsen Indtil nu har udviklingschef Michael Nielsen og hans medarbejdere i cowis byggedivision rådgivet deres kunder ud fra et af de mere pessimistiske scenarier fra FNs klimapanel, som forudsiger en havstigning på 59 centimeter og en temperaturstigning på mellem 2,4 og 6,4 C om 100 år. De nyeste bud fra førende videnskabsfolk om, at havet mindst vil stige en meter, gør indtryk på udviklingschefen: Jeg er faktisk blevet ret overrumplet over de seneste forudsigelser, fordi vi i forvejen arbejder med scenarier, vi opfatter som ekstreme. Men problemet er, at det netop er scenarier, vi rådgiver om, og de er hverken forankret i lovgivningen eller i bygningsreglementet. Derfor kan det nogle gange tage og solceller være svært at overbevise vores kunder om, at de skal gøre mere, end bygningsreglementet foreskriver. For det er jo dem, der skal betale. Så jeg kunne godt savne en strammere lovgivning. Ifølge Michael Nielsen behøver klimainitiativer i bygninger ikke nødvendigvis at fordyre byggeriet, hvis blot man tænker dem ind fra start. cowi har da også i flere af sine projekter indtænkt faseopdelte, fremtidige løsninger med f.eks. solceller og grønne tage som både tager hensyn til arkitektur og økonomi : Det nye, bæredygtige rådhus i Viborg som står færdigt 2011 er forberedt til, at man kan etablere grønne tage, der kan være med til at afbøde ekstrem regn. Og for andre bygninger gør vi plads til, at man kan installere solceller, når disse er blevet billigere og mere rentable. Michael Nielsen, udviklingschef, msncowi.dk Fotos: Ulrik Jantzen 6 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 7

5 FOREBYG og spar penge øger risikoen for oversvømmelse i mange kommuner Store anlæg skal kunne klare et EKSTREMT KLIMA cowis store anlæg som broer, tunneller og vandbygning Af Kathrine Schmeichel Selvom forudsigelser om jordens klima 100 år frem i tiden er baseret på mange antagelser og dermed stor usikkerhed, er ekspert i klimatilpasning Arne Bernt Hasling, COWI, ikke i tvivl om, at det går den gale vej. "Scenarier er jo en trossag, men hvad klimaet angår, har ændringerne vist sig at gå hurtigere, end vi havde regnet med. For Danmarks vedkommende giver det sig blandt andet udslag i hyppigere tilfælde af ekstreme regnskyl, hvilket betyder, at kloakkerne løber over oftere end forventet." Arne Bernt Hasling, der har været med til at udarbejde klimaplaner for flere kommuner, blandt andre Københavns Kommune, tager de seneste forudsigelser om en havstigning på over en meter i 2100 meget alvorligt. "De nye forskningsresultater vil i allerhøjeste grad få betydning for vores rådgivning, da vi kan se, at vi for bare få år siden har været lidt for optimistiske i nogle af vores vurderinger. Derfor siger vi nu til vores kunder, at de bør bygge højere oppe eller længere inde i landet, ligesom vi anbefaler at dimensionere kloakkerne for 30 procent mere nedbør." At kloakkerne i fremtiden belastes mere, behøver ikke at betyde, at kommunerne skal lægge nye kloakrør. "Der er mange ting, man kan gøre, før man vælger at lægge rør, som er en dyr løsning. Man kan f.eks. lede regnvandet væk lokalt, etablere grønne områder, der opsuger vandet, og forsinke vandet i bassiner." Ved ekstrem regn og højvande kan man ved god planlægning føre vandet hen, hvor det gør mindst skade blandt andet ved at sænke kantsten, lave vejbump og grøfter. Man kan også have et mobilt beredskab, der ved ekstraordinære hændelser lægger sandsække ud. Arne Bernt Hasling, ekspert i klimatilpasning, abhcowi.dk Af Kathrine Schmeichel En meter fra eller til i havniveau vil ikke betyde det store for COWIs normale rådgivning med hensyn til projektering af broer, tunneller, havneanlæg og vindmøller. Det siger direktør for Vandbygning og Kyster i cowi, Ole Juul Jensen, som uddyber: Vi opererer altid med et design, der omfatter ekstreme situationer, når vi dimensionerer en konstruktion, som skal kunne klare den forventede vandstandsstigning. Men det er hændelser, som indtræffer meget sjældent afhængig af konstruktionstype og konsekvenser helt op til måske hvert år." Desuden arbejder vi på de store projekter som f.eks. broforbindelsen mellem Qatar og Bahrain i Mellemøsten typisk ud fra et middelscenarium om, at havene vil stige centimeter de næste 100 år, hvilket er højere end FN's klimapanels nuværende worst case-scenarium, men mindre end Stefan Rahmstorfs helt nye forudsigelser på over en meter. Da det er alvor for vores projekter og klienter, forsøger vi altid at holde os opdateret med den seneste viden, så vi kan give de bedste anbefalinger. For Ole Juul Jensen er det ikke primært de nye anlæg, der bekymrer ved en havstigning på en meter, men derimod byer ved kysterne. For kystbyer, der ligger lavt, både i Danmark og udlandet, kan en havstigning på en meter få store konsekvenser. Allerede nu ses problemer under storme med oversvømmelse mange steder i Danmark. En måde at løse det på langs nogle kyststrækninger er ved at bygge nye diger eller forhøje eksisterende. Ole Juul Jensen, direktør for Vandbygning og Kyster, ojjcowi.dk 8 cowi cowi 9

6 Fremtidens Margueritrute sammen med Randers til en Vi må planlægge byerne, så der stadig er naturstrækninger langs motorvejen, mener lektor Henrik Harder. Foto: Tao Lytzen Af Annette Haugaard cowi Forhindrer kollektiv trafik Fokus på naturen Henrik Harder, lektor på Aalborg Universitet, hharaod.aau.dk Se videoen på Foto: Scanpix Storbyer vil have dansk pedalkraft cowi ancowi.dk Troels Andersen, projektleder og trafikplanlægger, trancowi.dk 10 cowi cowi 11

7 Frihed til at tænke Mere komplekse byggerier kræver et større samspil mellem ingeniører og arkitekter. Et nyt uddannelsesforløb i cowi lærer ingeniører at være mere kreative Af Christina Tækker Nogle gange er vi bange for at gøre de vilde ting Susanne Bay Alexandersen, VVS-ingeniør Den kæmpestore skulptur Boy på ARoS Aarhus Kunstmuseum ligner en forvokset dreng. Det tog kunstneren Ron Mueck otte måneder at nå fra en ca. 40 centimeter høj lermodel til den nuværende næsten fem meter høje skulptur støbt i glasfiber. Tanken om at kreere værker i størrelse XXL har sikkert strejfet mange kunstnere, men de færreste har levet ideen ud. Det kræver nemlig mod. Det er samme mod, ingeniørerne skal lære at finde for at blive bedre til at kommunikere og arbejde kreativt. Målet er, at ingeniørerne bliver arkitekternes foretrukne legekammerater og sætter deres fingeraftryk på flere banebrydende projekter. Gennem et nyt internt uddannelsesforløb i cowi, Conceptual Engineering, har de således lært at slippe lineal og CAD-programmer for at blive mere spontane og bedre sparringspartnere for arkitekterne. I stedet er deres kreative og kommunikative evner styrket, så de kan præge byggerierne sammen med arkitekterne i de indledende faser af byggeprocessen. Det skal skabe bedre og mere helhedsorienterede projekter. Nogle gange er vi bange for at gøre de vilde ting det, som vi ikke umiddelbart kender løsninger på. Vi er skolet til at tænke i målrettede og lineære processer og befinder os bedst med et sikkerhedsnet i rygsækken. Jeg har opdaget, at det kreative rum er skægt at arbejde i. Det inspirerer mig i mit arbejde, siger VVS-ingeniør Susanne Bay Alexandersen fra cowi. Markedet har ændret sig Gennem de seneste fem til ti år er der sket en markant ændring i markedet for ingeniørydelser. Allerede i 2003 efterspurgte markedet brandydelser i de tidlige projektfaser for at realisere arkitektens vision. Siden er der kommet nye krav til energi og akustik, og interessen for lysdesign er vokset. Senest har der været stort fokus på bæredygtigt byggeri som Green Lighthouse ny bygning til Københavns Universitet og 4D-byggeri i Ørestad. Samtidig vinder det amerikanske certificeringssystem LEED (Leadership in Energy and Environment Design) større indpas i Danmark. Her får bygninger karakterer efter, hvor bæredygtige de er. Det har ført til et større behov for at inddrage ingeniørydelser i de tidlige projektfaser og indtænke bæredygtige løsninger på et tidligt tidspunkt. Hvor arkitekten tidligere arbejdede sammen med tre-fire ingeniører, har han nu kontakt med syv-otte stykker. Vi mærkede, at arkitekterne efterspurgte kreative, tværfaglige, åbensindede og innovative ingeniører, der kunne samle den fagspecifikke viden. De har nok ofte syntes, at vi ingeniører har været ufleksible, ensrettede og altid har gjort tingene, som vi plejer. Og noget af det er måske rigtigt. Vi bryder os ikke om, at noget går galt, og der så skal foretages nye beregninger, siger konstruktionsingeniør i cowi Jakob Tonsgaard. Men hvad er det nye i forhold til det hidtidige samarbejde med arkitekterne? Vi kan se, at de udenlandske ingeniørfirmaer, som arkitekterne vælger at samarbejde med på de store spektakulære innovationsprojekter, har en anden måde at arbejde sammen med arkitekterne på end den traditionelle. Derfor er der behov for nye redskaber til at samar- VVS-ingeniør Susanne Bay Alexandersen og konstruktionsingeniør Jakob Tonsgaard bliver inspireret af den næsten fem meter høje skulptur Boy på ARoS Aarhus Kunstmuseum. Foto: Niels Åge Skovbo Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

8 Det behøver ikke at tage længere tid at være kreativ Susanne Bay Alexandersen, VVS-ingeniør Arkitekter skal være mere åbne over for ingeniører Af Christina Tækker Arkitekt og direktør i Christensen & Co Arkitekter (CCO), Michael Christensen, er ikke i tvivl: Initiativet med det nye uddannelsesforløb i COWI, der klæder ingeniørerne på til at blive bedre til at kommunikere og tænke kreativt, vil blive modtaget positivt i branchen. Integrerede processer er nemlig nødvendige og vil blive et krav fra klienter og bygherrer. Fremtidens krav til både vores processer og til byggeriet bliver jo skærpet, og det kræver, at vi ser alting meget mere integreret og holistisk. Det gælder ikke mindst i et bæredygtighedsperspektiv, hvor vi netop nu har en særlig mulighed for at komme til at arbejde tættere sammen i de tidlige faser. Det kan blive en ny chance for at få genudviklet vores samarbejdsrelationer og procesforløb, siger Michael Christensen. bejde. Conceptual Engineering handler om at sige ja, og... frem for nej, fordi. Det handler om at få en større forståelse for de kreative faser og forstå arkitektsproget bedre. I virkeligheden er arbejdet en videreudvikling af det, vi traditionelt er uddannet til, siger Jakob Tonsgaard. Aha-oplevelse Han fik selv en aha-oplevelse, da han sammen med de andre deltagere på uddannelsesforløbet var i Beijing for at møde arkitekter fra britiske Arup, der på ingeniørsiden har deltaget i banebrydende byggerier i forbindelse med OL i 2008 såsom Kinas statslige tv-stations nye hovedbygning, CCTV-bygningen, hvor de øvre etager er forskudt ud over de underliggende med meter og forankret i en syv meter tyk bundplade. Et andet iøjnefaldende bygningskompleks, som Arup har været involveret i, er Vandkuben, det olympiske svømmestadion, hvor det konstruktionsmæssige system er inspireret af strukturen for sammenhængende sæbebobler. Sådanne projekter giver mod til at tro på, at man kan tænke stort, mener de to ingeniører. Men uddannelsesforløbet har også givet dem en viden om, hvordan arkitekterne egentlig tænker og arbejder. Tidligere har jeg nok ikke kunnet forstå arkitekternes arbejdsproces og har ladet mig irritere over, at beslutninger og grundlaget for projekterne hele tiden blev ændret. Jeg fokuserede på tid og økonomi. Men det behøver ikke at tage længere tid at være kreativ. I realiteten flytter man ressourcerne fra de senere faser til de tidligere, siger Susanne Bay Alexandersen. Mod til at dumme sig Ingeniørerne skal nu til at bruge deres nye viden. Et af de første projekter er Vestas nye hovedsæde i Skejby. Et byggeri, der skal opføres som lavenergiklasse 1 og LEED-certificeres. Fremover venter flere projekter, som Susanne Bay Alexandersen og Jakob Tonsgaard er klar til at kaste sig over. Personligt har jeg fundet mod til at dumme mig at gribe nuet og tegne eller skrive det, jeg tænker. Den kreative tilgang til arbejdet gør, at jeg kan bevare gnisten i mit arbejde. Her kan jeg bruge fagligheden i det kreative rum, siger Jakob Tonsgaard. Læs mere på Personligt har jeg fundet 14 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi mod til at dumme mig og gribe nuet, siger Jakob Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15 Tonsgaard. Susanne Jakob Bay Alexandersen, VVS-ingeniør, sbalcowi.dk Tonsgaard, konstruktionsingeniør, jatocowi.dk Stivnede opfattelser Han peger på, at det handler om at arbejde med usikre processer i de indledende faser af byggeriet, hvor man ikke helt ved, hvor man skal hen med projektet. Og her har ingeniører traditionelt haft svært ved at arbejde med åbne processer. Oftest har de blot afventet, at arkitekterne skulle blive 'færdige', så de selv kunne komme i gang. Der bliver sikkert mange udfordringer. Men stivnede opfattelser på begge sider kan være en barriere. Ligesom det kan være en udfordring for arkitekterne at åbne sig for ingeniørerne i de tidlige processer, inden vi har tænkt færdig, siger Michael Christensen. Michael Christensen, arkitekt i CCO, michaelcco.as

9 Fra luksus til bæredygtighed Et vinderforslag om bæredygtigt byggeri i fire dimensioner viser ny tendens Sådan ser det bæredygtige byggeri ud indefra: kontorer til venstre, fællesområde forneden og lejligheder til højre. Modelbillede: Cubo Arkitekter A/S Foto: COWI Af Annette Haugaard Jeg tror, vi vil se en ændring, så bæredygtighed er en kvalitet ved et hus, ligesom spabade var det tidligere. Projektleder Jens Eg Rahbek tror på visionen, fordi cowi sammen med Cubo Arkitekter A/S og Passivhus.dk har vundet en konkurrence om bæredygtigt byggeri i Ørestad, hvor både miljø, arkitektur, pris og funktion spiller sammen. Konkurrencen var udskrevet af Nordkranen A/S og By & Havn I/S med Lading arkitekter + konsulenter A/S som faglig rådgiver. Udnytter solen optimalt kvadratmeter boliger og kontorer er formet som to store U'er, der fletter sig sammen og danner et rum i midten. Bygningerne er designet, så de udnytter solens stråler optimalt og sparer på energien. Boliger vender mod syd og fungerer som solafskærmning for kontorerne, der primært orienteres mod skyggesiderne. Derudover trækker særlige multifunktionsvinduer luften ind og varmer den op i ruderne, før luften fordeles i lokalerne. Så har man kun behov for opvarmning to-tre måneder om året, og energiforbruget bliver ca. 30 procent mindre end i lavenergiklasse 1, siger Jens Eg Rahbek. Et konkurrenceparameter Trods det lave energiforbrug koster det miljøvenlige byggeri ikke mere end andre huse i området. Bæredygtighed vil blive et konkurrenceparameter på fremtidens ejendomsmarked. Det er vigtigt, at bygningerne er designet, så de er energieffektive, og teknikken ikke skal kompensere for en energimæssigt dårlig konstruktion. 4D-projektet er nok noget nær det optimale i forhold til energieffektivitet, men koster ikke mere og så er det samtidig et arkitektonisk markant projekt, siger bygherrerådgiver arkitekt Tove Lading. Jens Eg Rahbek, projektleder, jgrcowi.dk Læs mere på Hot spots Varmefråds bliver nu kortlagt fra luften. Med et særligt temperaturfølsomt kamera under cowis Cessna-fly har piloter overfløjet Århus på en testflyvning og kortlagt kommunens energiudslip. Billederne bliver lagt oven på flyfotos og giver et godt overblik over, hvor der slipper varme ud eller kulde ind i husene. Projektet viser, at det største varmetab især kommer fra facader som blandt andet utætte vindue og døre. Der, hvor overfladen er koldest, bliver farven blå og grøn, mens den bliver rød eller gul, hvor den er varmest. Rasmus Lindeneg Johansen, projektleder, rljcowi.dk Bygningen er designet, så den skygger for sig selv, hvor det er optimalt. Modelbillede: Cubo Arkitekter A/S Læs mere på 16 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17

10 Underjordiske udfordringer Udfordrende grundvandsforhold, benhård København Kalk, tykke lag af flint, dale med sand og grus. Den københavnske undergrund byder på masser af udfordringer, når arbejdet med byens anden metrolinje, Cityringen, går i gang. Det viser resultaterne af den kortlægning af undergrunden, som COWI sammen med en række partnere arbejder med København Kalk Det meste af linjeføringen skal gå igennem København Kalk, hvis overflade under en stor del af København ligger 6 til 15 meter under terræn. Kalken kan være meget hård i sig selv, men indeholder også flintlag, der er op til en meter tykke og virkelig kan sætte boremaskinerne på arbejde. Mange steder har kalklaget større eller mindre sprækker fulde af vand. I den nordvestlige del af linjeføringen skal dele af tunnellen ikke kun anlægges i kalken, men også delvist i ler, sand og grus. v/poul Henningsens Plads v/rådmandsmarken v/vibenshus Runddel ler geofoner sand Nørrebro v/nørrebros Runddel v/trianglen Østerport sand/grus kalk Underjordisk dal Ca. 15 meter under Rådhuspladsen anlægges en station gennem en underjordisk dal, Rådhusdalen, som er en fordybning i kalklagene fra istiden. Bunden består af sand og grus, som indeholder meget vand, og der bliver derfor støbt tætte afskærmende vægge ned i den dybereliggende tættere kalk for at sikre, at vandet ikke siver ukontrolleret ind i de underjordiske konstruktioner. ler v/landsarkivet kalk v/aksel Møllers Have Nørreport v/frederiks Kirke Lydbølger gennem jorden Før boremaskinerne går i gang, foretages en seismisk undersøgelse, der består af serier af bittesmå rystelser, der udsendes fra en seismisk vibrator. Rystelserne bliver reflekteret af jordlagene og opfanges af en stribe sensorer (geofoner) placeret oven på jorden. Via avancerede analyseprogrammer giver dette et billede af, hvorledes undergrunden er opbygget; en slags røntgenbillede ned i jorden. Undersøgelsen går ud på at skabe et detaljeret billede af de kalkaflejringer, som tunnellen til Cityringen for det meste skal bores i, samt overgangen fra kalken til de øvre jordlag. Anlægsarbejdet går i gang i Fasanvej Frederiksberg EKSISTERENDE METRO v/platanvej Forum v/rådhuspladsen v/christiansborg København H Kongens Nytorv Christianshavn vandspejl træpæle sand kalk grundvand betonvæg Kontrol af grundvand For at sikre at vandet i anlægsfasen ikke skal sive ukontrolleret ind i de underjordiske konstruktioner, bliver noget af grundvandet inden for byggegruberne pumpet op. Vandet bliver ført tilbage til grundvandsmagasinerne uden for byggegruberne, så grundvandet ikke sænkes, og så husenes gamle træfundamenter til stadighed holdes våde. Vandmængderne begrænses ved at støbe tætte afskærmende betonvægge dybt ned i undergrunden under og omkring udgravningen. Vandspejlet kontrolleres og styres ved hjælp af pejlerørene. CITYRINGEN 18 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Illustrationer: Mediafarm Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19 v/enghave Plads Islands Brygge Amagerbro ler

11 Forum ler v/rådhuspladsen sand kalk Nørreport v/christiansborg København H EKSISTERENDE METRO CITYRINGEN sand Metro-kryds Cityringen og den eksisterende metro vil få fælles stationer og krydse hinanden på Kongens Nytorv og Frederiksberg. På Kongens Nytorv vil de to metrolinjer passere forholdsvis tæt forbi hinanden, og stationerne vil få platforme i forskellige niveauer. Den nye del af stationen på Kongens Nytorv bliver en af de relativt højtbeliggende, således at passagererne ikke skal bevæge sig særligt langt ned i jorden. Forberedt på klimaforandringer Designet af alle stationer og tunneller skal tage højde for mulige effekter af klimaforandringer i form af stormflod, stigende grundvand og ekstremregn. Blandt sikkerhedsforanstaltningerne er hævede indgangspartier til stationerne, så man eksempelvis går let op ad bakke før trappenedgangene. Indgangspartierne i den indre by skal ligge mindst 2,5 meter over daglig vande i havnen. v/frederiks Kirke Kongens Nytorv eksisterende metro ler Cityringen Af Eva Isager I de næste mange år vil København ikke helt ligne sig selv. Byggepladser og trafikomlægninger bliver en del af hverdagen, når et af byens hidtil største anlægsarbejder for alvor går under jorden. 17 underjordiske stationer, fire skakte og to borede tunnelrør på hver 15,5 kilometer er hovedingredienserne i den nye metro. Fra 2018 skal Cityringen hver dag fragte tusindvis af københavnere rundt, og de færreste vil spekulere over det forudgående yderst komplicerede arbejde, som følger af at bygge en tunnelbane lige under en millionby fuld af gamle huse og med sårbare grundvandsressourcer. Anlægsprojektet strækker sig tilsammen over 10 år, inklusive forarbejder og projektering. Metroselskabet og samarbejdspartnerne, herunder COWI i joint venture med engelske Arup og franske Systra, er langt fremme med en detaljeret kortlægning af undergrunden. Op mod 500 geotekniske boringer i 30 til 50 meters dybde langs hele linjeføringen er sammen med omfattende pumpeforsøg og seismiske målinger bittesmå rystelser fremkaldt af lydbølger med til at give det hidtil bedste billede af Københavns undergrund. Kortlægningen skal være klar, før de store boremaskiner begynder at æde sig gennem jordlagene i 2013, for overraskelser er ikke velkomne. Arbejdet skal foregå i fire forskellige jordlag fyld, sand, ler og kalk hver med deres særlige egenskaber, som vi skal tage hensyn til. Ud fra de mange undersøgelser kan vi beregne den optimale linjeføring og udarbejde en samlet stra- tegi for, hvordan vi håndterer jord og grundvand i god tid, før entreprenørerne begynder at bore og bygge stationer og skakte. Vi har valgt at udføre særligt detaljerede kortlægninger i denne fase af projektet, for det giver klare miljømæssige, tekniske og økonomiske fordele at være godt forberedt, siger projektleder i Metroselskabet Jens Gravgaard. En af de store udfordringer bliver kontrol af grundvandet. Tunneller, stationer og skakte bores under grundvandsspejlet, og vandet skal hverken kunne sive ukontrolleret ind i de underjordiske konstruktioner eller tørlægge fundamenterne under Københavns historiske huse. En stor del af husene i middelalderbyen står på træpæle, som bliver nedbrudt, hvis de kommer i kontakt med luften i længere tid. Dette forebygges ved at holde grundvandet oppe. Alt grundvand skal beskyttes cowi har sammen med Arup og Systra ansvar for rådgivning i forbindelse med alle bygge- og anlægsarbejder på Cityringens tunneller og dybe konstruktioner. Joint venturet beskriver krav, metoder og mulige strategier til projektet, og anvisningerne indgår i udbudsmaterialet til entreprenørerne for at give dem et så godt grundlag for arbejdet som muligt. Mantraet er, at alt grundvand skal styres og beskyttes, siger cowis projektleder inden for hydrogeologi Jan Stæhr. Vi går med livrem og seler og ekstra bukser, for det handler om at forebygge sætningsskader og passe på Københavns og Frederiksbergs drikkevand både i dag og i fremtiden. Visse steder er der generelt forbud mod at sænke grundvandet, og derfor overvåger vi løbende vandstanden og udfører en stram styring af grundvandet. For at sikre byggepladserne under jorden i anlægsfasen bliver noget af grundvandet inden for byggegruberne pumpet op. Vandet bliver ført tilbage til grundvandsmagasinerne uden for byggegruberne, blandt andet af hensyn til huse med skrøbelige fundamenter og af hensyn til grundvandsressourcen som helhed. I begrænset omfang bliver vandet ledt bort. Stationer hæves cowi var også rådgiver ved anlægget af den eksisterende metro og videreudvikler meget viden herfra. Byggeriet af Cityringen er dog nogle steder mere kompliceret, fordi linjeføringen går igennem stærkt varierende og meget vandførende jordlag. Den eksisterende metro er næsten udelukkende anlagt i den dybtliggende København Kalk med noget mindre vand. Tretten af de nye stationer skal anlægges i kalken, som er stabil at arbejde i, men kan sætte boremaskinerne på arbejde, fordi der visse steder er op til en meter tykke flintlag. I blandt andet Cityringens nordvestlige del ligger kalken dog så dybt, at det vil give passagererne problemer med at komme op og ned til stationerne, hvis tunnellerne udelukkende placeres i kalken. Det medfører, at byggeriet delvist skal foregå i ler, sand og grus. Grundvandet strømmer friere i sand- og gruslagene. I de tilfælde kan vi ikke i samme grad læne os op ad erfaringerne fra den eksisterende metro, men arbejder ud fra den detaljerede kortlægning af jordbunden og grundvandet. Entreprenørerne er nødt til at bruge særlige metoder, og avancerede mudderboremaskiner skal muligvis på arbejde i disse lag, forklarer Jan Stæhr. En af de særlige udfordringer ligger under Rådhuspladsen i form af en op til 100 meter bred fordybning i kalklagene kaldet Rådhusdalen. I bunden af dalen skal der bygges en station i en blanding af sand og grus. For at begrænse indstrømningen af vand til byggegruben bliver der støbt ekstra lange afskærmende betonvægge helt ned i kalken. Værn mod klimaforandringer Klimaforandringerne er et vigtigt tema i forbindelse med bygning og sikring af Cityringen, fordi tunneller og stationer ligger dybt under grundvandsspejlet. cowi og Metroselskabet har vurderet, hvordan stigende grundvand, eventuelle stormfloder i Københavns Havn og ekstreme regnhændelser kan påvirke stationerne de kommende 100 år. Sikkerhedsforanstaltninger er derefter indbygget i projekteringen af konstruktionerne. For eksempel skal trappenedgangene i den indre by være mindst 2,5 meter over daglig vande i havnen, og vandtætte porte på enkelte stationer kan i særlige tilfælde smækkes i og holde vandet ude. Som værn mod stigende grundvandstryk får vægge og bund i konstruktionerne blandt andet ekstra tykkelse og vægt, og stationerne kan udstyres med jordankre, der holder dem ekstra godt fast i undergrunden. Vi vil ikke risikere noget. Det gælder for hele vores engagement i Cityringen, at vi sammen med Metroselskabet udvikler forebyggende strategier, som skal forhindre, at der dukker noget op undervejs, vi ikke kan tackle, siger projektleder Jan Stæhr. Jan Stæhr, projektleder inden for hydrogeologi, sthcowi.dk Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 21

12 Den tunge seismiske vibrator er i uvante omgivelser. Normalt arbejder den i naturen, hvor den kortlægger grundvandsressourcer. Fotos: Stig Stasig Geofoner er som mikrofoner, der opfanger lydbølger fra den seismiske vibrator. og geofoner, en slags mikrofoner, for hver fem meter. Nogle er sat fast i jorden med små spyd mellem fliserne på fortovet, andre er klæbet fast til asfalten. En kommandocentral i form af en skurvogn holder i en sidegade, hvor der er parkeret en syv ton tung lastbil med en kæmpevibrator. Lastbilen starter, og en rund plade på et halvt ton bliver presset mod jorden og udsender 350 små rystelser i sekundet. Der lyder en brummen som en sur hanelefant, og jorden vibrerer let. Efter ti brummende lydbølger kører lastbilen fem meter frem og fortsætter arbejdet. Det er midnat, og nattens seismiske undersøgelser af Københavns undergrund til den kommende Cityringen er i gang. Undersøgelserne er de første af sin art, der i større omfang bliver udført i København, og skal være med til at give et detaljeret billede af geologien. Nørrebro vibrerer En syv ton tung lastvogn med kæmpevibrator kortlægger Københavns undergrund, hvor Cityringen skal ligge. Det giver et detaljeret billede af jordbundsforholdene Af Christina Tækker Mørket har sænket sig over Nørrebro. I netcaféen AK47 sidder kun få lokale og spiller computer. Det trafikerede kryds ved Tagensvej og Haraldsgade er spærret og lader kun få biler passere i to smalle spor ad gangen. Hvad foregår der er det et terrorangreb?, spørger en forbipasserende. På en næsten meter lang strækning fra Mimersgade til Vermundsgade ligger lange ledninger Revner i kalken Det er kun naturligt, at beboerne gerne vil vide, hvad der sker i lokalområdet. Derfor gør vi meget ud af at informere om projektet. Vi hænger plakater op på steder, hvor der kommer mange mennesker, informerer med husstandsomdelte informationsfoldere og giver os tid til at besvare alle spørgsmål, fortæller projektleder og geolog i cowi Kerim Martinez. Sammen med geofysiker i cowi Søren Wedel Nielsen og studerende fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet har han tjansen i nat. Mens den seismiske vibrator langsomt kører gennem byen, sender den lydbølger gennem jorden. Lydbølgerne bliver reflekteret af jordlagene og opfanget af geofonerne. Data bliver registreret i kommandocentralen og samles senere til et grafisk kort på cowis kontor i Lyngby. Her er man især interesseret i at undersøge revner og strukturer i kalken ned til ca. 50 meters dybde samt dybden til kalkens overflade og større variationer i den. Hvis kalken har forskudt sig, kan det nemlig betyde mere kraftige grundvandsstrømninger. Det er vigtigt at vide, inden man går i gang med at planlægge udgravningerne til tunneller, skakte og stationer. Kompliceret opsætning Normalt arbejder den seismiske vibrator i naturen, hvor den kortlægger grundvandsressourcer på Fyn og i Jylland med en teknik, der kaldes slæbeseismik, hvor man trækker kabler efter lastbilen. Men i byen må man benytte en alternativ fremgangsmåde. Her følger geofonerne gadeforløbet langs husmure, fortove og veje. For at genere beboerne mindst muligt og undgå støj foregår undersøgelserne om natten, hvor der ikke er så meget trafik. Men logistikken er noget af en udfordring. Vi skal indhente tilladelser fra myndighederne til at afspærre veje og foretage undersøgelserne samt koordinere tilbagemeldinger fra dagholdet til natholdet. Om dagen bliver der ryddet op og opsat nye geofoner på næste strækning, mens nattens hold foretager målingerne, fortæller Kerim Martinez. Den komplicerede opsætning af geofoner langs byens trafikerede veje betyder, at projektet er sårbart over for ændringer. Nogle gange går strømmen, andre gange går en geofon i stykker. Men selv om der sker uforudsete hændelser, skrider arbejdet frem som planlagt, og oplysningerne om den københavnske undergrund kommer i kassen. Ud på natten sænker freden sig igen over Nørrebro. Kerim Martinez, projektleder, kemrcowi.dk Projektleder og geolog Kerim Martinez 22 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi er på natarbejde på Nørrebro. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 23

13 Svingninger Vind Nu står broen stille Nye undersøgelser har medført et mindre gennembrud i konstruktionen af hænge- og skråstagsbroer. Resultaterne kan være med til at skabe sikrere broer til færre penge Svingninger opstår ofte, når hængebroer er udsat for vind. Modelfoto: Dissing+Weitling Af Uzi Frank Hvis bundpladen og de skrå sidepaneler på brodragere møder hinanden i den helt rigtige vinkel, kan svingninger på helt op til én meter på hænge- og skråstagsbroer forhindres. Det viser et studie, som er foretaget på National Research Council Canada i Ottawa. Ifølge Allan Larsen, der er brodesigner i cowi, og som står bag studierne, viser resultaterne, at en bygherre kan spare 11 millioner kroner på en 1 kilometer lang hængebro ved at udfase såkaldte guide vanes de krumme stålplader, som ingeniører var nødt til at montere på broer som Storebæltsbroen for at forhindre svingninger. Guide vanes tager de værste af bevægelserne, men det er en slags lappeløsning, forklarer Allan Larsen. Inspiration fra Øresund Inspirationen til at løse problemet med brosvingningerne fik Allan Larsen, mens han sejlede på Øresund. Her lagde han mærke til, hvordan hvirveldannelsen bag sejlet blev mindsket, hvis vinklen på det blafrende sejl blev trimmet. Måske kunne vinklen på bunden af en bro også justeres og dermed mindske den hvirveldannelse, der plager broerne? For at afprøve sin hypotese rejste Allan Larsen til National Research Council Canada godt hjulpet af kroner, som han modtog fra cowifonden til at dække en del af sine omkostninger. Allan Larsen og hans hold byggede fem identiske bromodeller, hvis bundvinkler varierede fra 12 til 26 Sådan reduceres turbulensen 1 2 Mange broer er bygget oven på en brodrager, hvor den nederste vinkel overstiger grader. Målinger af bromodellernes bevægelser i en vindtunnel viste, at broen med en vinkel på omkring 15 grader var stort set fri for svingninger. Allan Larsen siger, at det var sjovt at få lov til at lege i laboratoriet, og han er også meget tilfreds med resultaterne. Undersøgelsens resultater vil få konsekvenser allerede i cowis næste store broprojekt: projekteringen af en mulig bro over Femern Bælt. Når en jævn vind blæser, opstår der ofte turbulens, som sætter gang i voldsomme svingninger, der slider på broen. 4 Allan Larsen, brodesigner, alncowi.dk Foto: Morten Larsen Beton, du kan se igennem Den kan være gennemlyst med gult lys eller skrevet med røde bogstaver. Beton plejer at være grå og kedelig, men nu kan man få gennemsigtig beton i alle nuancer. Gennemsigtigheden skyldes indstøbte fibre, der leder lys gennem betonen. Fibrene sidder så tæt, at billeder kan ses igennem. Betonen kan bruges til at pifte husfacader op eller i trafikken til at oplyse fliser ved et gadekryds. Desuden kan indstøbte fiberoptiske kabler bruges til at holde øje med temperaturændringer eller bevægelser på broer og i bygninger. Birit Buhr Jensen, leder af COWIs beton- og korrosionsnetværk, bbucowi.dk COWI-brodesigner Allan Larsen fik ideen til, at en mindre vinkel kunne reducere turbulensen. Et vindtunnelforsøg bekræftede hypotesen: Der var mindre turbulens og begrænsede svingninger. Vind 24 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Svingninger Illustration: COWI Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 25

14 Da fjernvarmen blev ramt af ketchupeffekten Fjernvarme kan give store CO2-besparelser og er ved at få et gennembrud på grund af klimadebatten. Kommunerne har en nøgleposition i udbredelsen Af Eva Isager Fjernvarme har næsten alt, hvad man kan forlange af et varmesystem: Det kan være med til at redde verdens skrøbelige klima og give Danmark en fleksibel energiforsyning. cowi har vurderet, at det vil spare op mod halvdelen af CO 2-udledningen til opvarmning i Danmark, hvis man øger fjernvarmens dækning af det totale opvarmningsbehov med procent. I mange år har problemet med fjernvarme bare været, at det ligger nede i jorden uden at gøre noget væsen af sin klimavenlighed. Fjernvarme har med andre ord et gedigent imageproblem. Det ved direktøren for Dansk Fjernvarme, Jørgen G. Jørgensen, alt om: De fleste mennesker er revnende ligeglade med, hvad der varmer deres lejlighed eller hus op, eller om fjernvarme er godt eller skidt. Og hverken politikere eller medier beskæftiger sig med noget, som ikke optager folk, siger han. Fjernvarmetvang? Men Jørgen G. Jørgensen vejrer morgenluft. Klimadebatten har sammen med udsigterne til slunkne gasledninger fra Nordsøen fået forståelsen for fjernvarmens fordele til at vokse kraftigt i hvert fald blandt politikere. Fjernvarme oplever for tiden en ketchupeffekt. Pludselig brager fjernvarmens fordele igennem, siger Jørgen G. Jørgensen, som mener, at det vigtigste for fjernvarmens udbredelse er at gøre kommunerne interesserede. Det er kommunerne, der udarbejder de lokale varmeplaner. Heldigvis har de fået øjnene op for fjernvarmens fordele, og deres forståelse er steget. Vi kunne bare godt tænke os, at processen blev speedet op. Vi må også have en debat om tilslutningspligten til fjernvarme. Nogle borgere forstår ikke tilslutningspligten, men er den egentlig anderledes end den, der gælder for kloak, vand og affald?, spørger Jørgen G. Jørgensen. Brug for overordnede regler En nok så væsentlig grund til, at fjernvarme optager de fleste kommunalpolitikere, er et brev, som klima- og energiminister Connie Hedegaard sendte til alle landets kommuner i januar. Ministeren opfordrer dem til at skifte naturgassen ud med fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk og miljømæssigt rentabelt. Fjernvarme kan således bedst betale sig i tæt bebyggede områder, Mest varme for mindst CO2 61 procent af Danmarks boliger eller 1,6 millioner danske husstande er opvarmet med fjernvarme. Fjernvarmen er et transmissionssystem, der kan kobles sammen med alle former for varmeproduktion. Fjernvarme laves blandt andet på basis af affald, flis, halm, solvarme, geotermi, naturgas, overskudsvarme fra industri, olie og kul. Omkring halvdelen bliver til på baggrund af vedvarende energi. Kilde: fordi det ellers bliver for kostbart at anlægge ledningsnettet. Nogle kommuner har faktisk allerede konverteret til fjernvarme, mens andre er gået i gang, men de fleste afventer en overordnet national målsætning, der udstikker rammerne for, hvordan konverteringen skal foregå. De fleste mennesker er revnende ligeglade med, hvad der varmer deres lejlighed eller hus op Jørgen G. Jørgensen, direktør for Dansk Fjernvarme Jeg fornemmer ingen modvilje i kommunerne mod en konvertering, men de råber på overordnede retningslinjer. De ønsker f.eks. at vide, hvor hurtigt konverteringen skal foregå, og om det skal være i alle kommuner, siger formanden for miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Jens Stenbæk. Jens Stenbæk mener også, der må laves beregninger af, i hvilken grad fjernvarme kan betale sig i områder med nye boliger. De er omfattet af strenge energikrav og er i de fleste tilfælde bygget som lavenergihuse. En eventuel tilslutningspligt til fjernvarme kan vise sig ikke at være noget værd i de områder, siger han. Et stærkt våben En ny vurdering fra cowi sætter tal på, hvor stærkt et våben fjernvarme er i indsatsen for et bedre klima. Når man øger fjernvarmens dækning af det samlede danske opvarmningsbehov med procent og det, venter cowi, vil ske inden for få år spares op mod halvdelen af CO 2-udledningen til opvarmning i Danmark. Vores vurdering bekræfter, at fjernvarme er et af de væsentligste elementer i bæredygtighed. Det udnytter energien optimalt, f.eks. ved at bruge overskudsvarme fra kraftværker og affaldsforbrænding. Desuden er fjernvarme forudsætningen for en hurtig udbygning med vedvarende energi, fordi nettet også kan hente energi fra vedvarende energi, f.eks. biomasse, sol og varmepumper, siger afdelingschef Jens Ole Hansen fra cowi. Jens Ole Hansen spår fjernvarmen en stor fremtid. Efterhånden bliver det også muligt at rulle fjernvarme ud i områder, hvor folk ikke bor så tæt, og selv i de fleste lavenergihuse kan fjernvarme betale sig. Det, der i første omgang batter for at udbrede fjernvarme, er, at vi får brandet den: At vi dokumenterer dens betydning for klimaet og for dansk økonomi, når vi gør os fri af importeret brændsel. Jens Ole Hansen, afdelingschef, jhacowi.dk Læs mere på under tema om fjernvarme 26 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 27

15 Vejrudsigten er med til at spare CO2 Computer-værktøj forudsiger varmebehovet i fjernvarmenettet så præcist, at der spares både energi og CO 2. Metoden breder sig til hele landet Af Eva Isager Det er koldt derude om vinteren, men fjernvarmekunderne i Brønshøj kan være sikre på at holde varmen. Et avanceret computerværktøj, som er koblet på deres fjernvarmecentral, vil i fremtiden være med til at styre fremløbstemperaturen i forhold til vind og vejr og sørge for den ideelle temperatur til rumopvarmning og vandet i hanerne. Computerværktøjet vil mindske varmetabet i fjernvarmenettet. Opvarmning tegner sig for en stor del af CO 2-udslippet, og lavere energiforbrug betyder sparet CO 2-udslip og dermed sparede omkostninger. Med tiden vil værktøjet helt overtage styringen af fremløbstemperaturen og blive udbredt til hele det københavnske net, formentlig til hele landet. Computeren husker forbruget Metoden hedder temperaturoptimering, og Københavns Energi har sammen med cowi prøvet metoden af med overbevisende resultat i Brønshøj. cowi har rådgivet om driftsoptimeringen og integreringen af systemet. Computerprogrammmet indeholder en hydraulisk model af ledningsnettet i et område. Modellen fodres løbende med prognoserne for udetemperatur og vindhastighed i de kommende syv dage. Disse vejrdata sammenholder computeren med en realtidsmodel, det vil sige med aktuelle målinger af tryk, temperatur og vandflow overalt i nettet på virksomheder, plejehjem, skoler, i boligblokke, parcelhuse osv. og med de seneste syv dages nøjagtige forbrug. Ved hjælp af alle data forudsiger computeren varmebehovet syv dage frem. Fremløbstemperaturen bliver sat præcist så lavt, at forbrugerne stadig har den nødvendige temperatur. Ambitiøs klimaplan I Brønshøj er temperaturen foreløbig sænket 2 C, men målet inden for et par år er 5-10 C, oplyser planchef Magnus Foged, Københavns Energi. CO 2-besparelsen afhænger af, hvilken slags brændsel der bliver brugt på det værk, som fjernvarmen kommer fra. Men der spares cirka halvanden procent af varmetabet i ledningerne, for hver grad temperaturen sænkes. I Københavns Kommune er temperaturoptimering led i en ambitiøs klimaplan, som skal mindske CO 2- udslippet med 20 procent i 2015 i forhold til Der er utroligt mange muligheder med temperaturoptimering Søren K. Christensen, projektleder i COWI cowi har også rådgivet flere andre danske byer samt Tallinn i Estland om temperaturoptimering. Der er utroligt mange muligheder med temperaturoptimering. Værktøjet kan også opstille sikre prognoser for varmebehovet i nybyggeri, så nu behøver man ikke mere bygge ekstra store forsyningsanlæg for at være på den sikre side, siger projektleder fra cowi, Søren K. Christensen. Søren K. Christensen, projektleder, skccowi.dk 28 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 29

16 Bæredygtig køling af kontoret Fjernkøling skåner miljøet, når temperaturen skal sænkes. Danmarks hidtil største kølecentral skal stå klar midt i København til klimatopmødet i december Af Eva Isager Tænk på et tag i det indre København. Som hovedregel er det plastret til med firkantede, støjende airconditionanlæg, som holder hovederne kolde på kontorfolk, kunder i stormagasiner og hotelgæster, men den slags tagdekoration er på vej ud. Til klimatopmødet i december i København skal en miljøvenlig Klimaforandringer og den moderne byggestil med glasfacader og velisolerede bygninger gør os mere afhængige af køling Jan Don Høgh, projektchef i Københavns Energi form for køling stå klar i værtsbyen og være med til at markedsføre Danmark som en grøn nation. Den nye form for køling kaldes fjernkøling, og princippet er det samme som ved fjernvarme: Et centralt anlæg producerer koldt vand og leder det via et rørnet ud til kunderne. Den centrale køleproduktion giver stordriftsfordele og en bæredygtig køleforsyning. Køleproduktionen, som skal foregå i Københavns Energis anlæg i Adelgade tæt ved Kongens Nytorv, er det første større danske fjernkølingsprojekt. Når kølecentralen får fuld kapacitet på MW, spares omkring 65 procent strøm eller ton CO2 om året. Adskillige store erhvervskunder bliver koblet på fjernkølingssystemet, herunder Magasin, Sydbank, Amagerbanken, Berlingske Tidende, Danske Bank, Egmont og Nationalbanken. Ud over miljøfordele kan kunderne se frem til en driftssikker køleforsyning, som de ikke selv skal vedligeholde. Samtidig får de frigivet plads i teknikrum og på tage og slipper for støj. Vand fra Nyhavn Den store CO 2-reduktion er en følge af, at der bruges fjernvarme til at producere en del af kølingen, og at havvand fjerner overskudsvarmen fra kølemaskinerne. Havvandet bruges også direkte til køling. Havvandet ledes fra Nyhavn til kølecentralen via 100 år gamle rørledninger fra et nedlagt elværk. Når havvandstemperaturen er under ca. 5 C, kan det helt erstatte kølemaskinerne og reducere energiforbruget til en brøkdel. Op til ca. 12 C kan kølingen delvis ske med havvand. Københavns Energi står bag fjernkølingsprojektet, og cowi har projekteret kølecentralen og ydet rådgivning. Københavns Energis projektchef Jan Don Høgh ser et stigende behov for fjernkøling: Klimaforandringer og den moderne byggestil med glasfacader og velisolerede bygninger gør os mere afhængige af køling. Fjernkøling skåner miljøet og giver økonomiske fordele både til os og vores kunder. Når vi udnytter overskudsenergien i fjernvarmeproduktionen mere effektivt, falder køleprisen, siger Høgh. Fjernkøling breder sig Fjernkøling er vidt udbredt i mange andre europæiske lande, og tilsyneladende er det lige før, at teknikken eksploderer herhjemme: Der er knap en by, som ikke tænker i fjernkøling, og vi er involveret i forundersøgelser en række steder. Fjernkøling er oplagt i områder med aftagere, der ligger tæt, og som har nem adgang til havvand, siger seniorfagleder Claus Skyth Larsen fra cowi. Claus Skyth Larsen, seniorfagleder, cslcowi.dk 30 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 31

17 Grisens HIMMEL ligger i Hjørring Landets første forsøgsprojekt i Realdanias idekonkurrence om fremtidens landbrugsbyggeri er netop indviet i Hjørring. Her er masser af lys, luft og fokus på dyrevelfærd Gange mellem søernes stier Mellem søernes stier er der blevet plads til smalle inspektionsgange på hver sin side af hovedgangen. På den måde kan man nemt komme ind til grisene. Løsgående grise Grisene sælges til Storbritannien, hvor der er stort fokus på dyrevelfærd og lovkrav om, at søerne skal gå løse. Svineproducent Palle Joest Andersen har dog haft løsgående grise siden Af Christina Tækker Bilister på den trafikerede vej mellem Hjørring og Frederikshavn ved Sønderskov kigger en ekstra gang, når de kører forbi Sønderskovgård. To kileformede bygninger af lyse og lette materialer med store vinduer giver udsyn til marker og himmel. Nogle stopper op og drejer ind på gårdspladsen for at se nærmere på byggeriet, der er bygget sammen med den gamle gård. De fleste synes, at byggeriet er stort og flot, men de færreste drømmer om, at der bag murene går løsgående grise med ni meter til loftet. Der er langt til den traditionelle firlængede gård. Jeg tror på, at grisene befinder sig bedst ved at mærke, at lyset skifter. En høj dyrevelfærd munder ud i en højere produktion. Min ambition er at ligge i top med omkring svin om året, siger svineproducent Palle Joest Andersen. Vindue til svineproduktion Byggeriet er det første ud af seks forsøgsprojekter med fremtidsgårde, som er klar til brug. Bag projektet står Realdania, der gennem en landsdækkende idekonkurrence i 2007 ønskede at give inspiration til landets landmænd og lukke op for en verden, der ellers er hermetisk lukket. På Sønderskovgård kan interesserede således få et indblik i en moderne svineproduktion gennem et integreret besøgscenter. Fra webkameraer og store vinduer til nyfødte grise kan man opleve et optimalt arbejdsmiljø for dyr og mennesker, høj dyrevelfærd med innovative løsninger samt minimale udledninger af ammoniak og lugt i forhold til traditionelle stalde, siger Palle Joest Andersen. Udvikling mod større landbrug Byggeriet er kransekagen for projektleder Per Nielsen fra entreprenørfirmaet Arne Andersen Vrå A/S. Han har været med til at opføre landbrugsbyggerier i 30 år og oplever, at der oftest bliver spurgt efter den traditionelle model. Barrieren er som regel økonomien. Men ifølge Palle Joest Andersen er pengene givet godt ud: Du kan enten vælge at gå den ene eller den anden vej. Hvis ikke man fornyer sig, kan det ikke hænge sammen. For 30 år siden var der 38 familier om at drive den samme jord, som jeg og min familie lever af i dag. Den udvikling fortsætter. Tendensen er, at staldene bliver større, og at der bliver længere mellem vinduerne. Mit håb er, at kollegerne får øje på, at lys og rum er optimalt for både dyr og mennesker. Karsten Leopold Willeberg- Nielsen, projektleder, klwcowi.dk Et tryk med trynen giver mad Efter kun få timer i den nye stald har grisene endnu ikke lært, at de selv skal gå ind i boksene, der automatisk bliver lukket efter dem. Foder bliver automatisk doseret gennem beholdere, og boksene åbnes igen, når grisene trykker trynen mod gitteret. Entreprenør og projektleder Per Nielsen (th) og driftsleder Martin Thomsen hjælper grisene på vej. Fremtidens landbrugsbyggeri Syv konsortier ud af i alt tretten blev den 13. juni 2007 udpeget som vindere af Realdanias idekonkurrence, hvilket betyder, at deres forslag efter en vis tilpasning især med hensyn til økonomi - vil blive søgt realiseret. To af konsortierne måtte dele en førsteplads til samme projekt opførelse af et nyt svinebrug på en bar mark. Realdania støtter projekterne med i alt 110 millioner kroner. cowi er tilknyttet som procesrådgiver og sekretariat herunder også kommunikation. Fotos: Niels Åge Skovbo

18 Betongulv med varme og kulde I naturen finder grise vej til et mudderhul for at blive afkølet, da de ikke selv kan komme af med deres varme. I stalden er søerne fikseret i bokse, når smågrisene dier for ikke at skade smågrisene. Som et forsøg har man indstøbt slanger i betongulvet under søerne for at nedkøle dem. De nyfødte grise skal dog have andre betingelser. I en lille hule bliver de varmet med lys fra oven, mens nedstøbte slanger i betonen opvarmer gulvet til 28 C. En slapper i høet I høet kan dyrene lægge sig og sove, tage et brusebad eller æde. For enden af stalden står to orner i hver deres sti. Søerne går jævnligt forbi, og blot lugten af hannerne hjælper dem med at komme i brunst. Herefter bliver søerne insemineret og flyttet til en anden del af stalden, når de er drægtige. Elektronik erstatter papirarbejde Svineproducent Palle Joest Andersen holder en gris, der netop er født. Med de nye stalde øges besætningen fra 500 til søer. Når grisen er fire-fem uger gammel bliver den taget fra sin mor. Herefter får den en chip i øret. Ved hjælp af en håndholdt PDA (Personlig Digital Assistent) kan man blandt andet se, om grisen er drægtig, og hvornår den skal føde. Dermed undgår man en masse overflødigt papirarbejde. Masser af lys i staldene Mens arkitekt Rebeca Burgos Vara Kristensen fra Bygningskontoret NORD A/S har tegnet udformningen af byggeriet, har svineproducenten Palle Joest Andersen, Per Nielsen fra entreprenørfirmaet Arne Andersen Vrå A/S samt LandboNord og Bygningskontoret NORD A/S tilpasset indretningen af de nye stalde. Byggeriet omfatter kvadratmeter. Den samlede investering beløber sig til godt 28 millioner kroner. 34 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

19 Foto: Niels Åge Skovbo Fornemmelse for fedt ler Tungt, brunt og klægt ler lyder som noget, der kunne stå på hylden i en hobbyforretning. Men det er til undersøgelse af dette ler, at cowis geotekniker Helle Trankjær har fået kroner af cowi-kampsax Personalefond. Pengene skyder et udviklingsprojekt i gang, hvor Helle Trankjær blandt andet vil kortlægge, hvorfor fedt ler giver færre sætningsskader i Nordjylland end i Østjylland. Ifølge Helle Trankjær er det besværligt at bygge på fedt ler, men der er ikke forsket så meget i det herhjemme. Derfor vil hun etablere en database. Helle Trankjær, geotekniker, hltcowi.dk