Sammen. Hvorfor egentlig diakoni? ikke en klagecentral. Diakonipris: De nye danskere er gave for menigheden. Forsiden: Kirken med på Roskildefestival

Transkript

1 Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Hvorfor egentlig diakoni? Venne-pårørendeforeninger er støtte, ikke en klagecentral Diakonipris: De nye danskere er gave for menigheden Forsiden: Kirken med på Roskildefestival 4SEPTEMBER

2 Valby Tingsted 7, 2500 Valby Fælles telefonnummer: Telefax: Formand for Fællesudvalget Arkitekt m.a.a. Jørgen Kreiner-Møller Direkte tlf.: Generalsekretær Ole Skou Administrationschef Gorm Skat Petersen Sekretariatsleder Anne Olesen Reception Merethe Jægergaard Aflastningstjeneste Ellen Dalgaard Jensen Besøgstjeneste/Omsorgsgruppe Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Thordsen Træffetid : Tirsdag kl Udviklingskonsulenter Nord- og Midtjylland Lise-Lotte Nielsen Hovedstadsområdet og Bornholm Anne Mette Johannsen Diakonisekretær Elinor Rasmussen Administration/Regnskab Kirsten Bilfeldt Rita Bjerregaard Eva Godtfredsen Anne Marie Jensen Søren EgemarKnudsen Ole Sørensen Information/Forskning Palle Højland Liselotte Malmgart Fælleskontorets åbningstid Mandag-torsdag kl. 9-16; fredag kl Fonden De Stille Stuer Fælleskontorets åbningstid Forsidebilledet: Ved årets Roskildefestival var SMPs Børnog Unge udvalg med. Man deltog i Kirkefondets store teltkirke, der kaldes Stilhedens Katedral. Her var bl. a. fremlagt ark med forklaring på gudstjeneste og nadver. Fot. Rune Hansen. 2 Vi kan lære af hinanden Måske er det misforstået stolthed - og somme tider ganske enkelt dovenskab, når vi ikke får set os om for at lære af hinanden. Der er en forbløffende mængde gode idéer og fine initiativer rundt i danske sogne og menighedsplejer. Men vi ved for lidt om, hvad andre har fundet på. Dette nummer af Sammen giver en hel række muligheder for inspiration: Om en Venne-pårørendeforening, til hjælp og ikke til klager. Om de nye danskere, der er en gave for den lokale menighed. Om julehjælp på flere måder. Om en hel pose penge bl. a. til lokal menighedspleje i Servicelovens 115. Prøv noget af det! Indhold Hvorfor diakoni? side 3 En pårørende-forening har mange muligheder side 4 Hvad siger ledelserne om frivilligt arbejde? side 6 Omsorgslovens 115 er en pose penge side 8 Nye danskere er en gave til menigheden - og en opgave side 10 Interview med en rumænsk besøgsven side 14 Inspiration til arbejdet til jul: a Gellerup - julefest side 18 b Avedøre - Julehjælp side 20 c Albertslund - Idéer side 22 Tre tilbud med kursus om Liv og Vækst side 24 Nyheder fra menighedsplejen: a Fællesudvalgets møde side 25 b Socialrågiver-praktikanter side 26 c Frivilligheds karavane side 28 d Noter og nyt side 31

3 Aktuel kommentar Redaktionen har bedt en række ledere og teologer om at give et ganske kort svar på spørgsmålet: Hvorfor skal vi egentlig have diakoni? Det første svar kommer fra lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen, Københavns Universitet. Han skriver: Skal det være kort og godt, kunne det være sådan: Hvorfor diakoni? Fordi Gud blev menneske. Havde han blot sendt os sit budskab i en bog eller et TV-program, kunne vi vel have klaret os med at lytte og sende budskabet videre. Men Han kom selv. Han virkede blandt mennesker med hjerte, mund og hænder. Er det Gud, som vi møder Ham i Jesus af Nazareth, vi vil holde os til, må vi som Jesus gøre Guds budskab gældende med hjerte, mund og hænder. Hans Raun Iversen KØBENHAVNS UNIVERSITET Institut for Systematisk Teologi Afdeling for Praktisk Teologi 3

4 En pårørende-forening har mange muligheder Ny personale-nedskæring! De pårørende kommer ikke! Omsorg er på vej væk! Vi kender de negative overskrifter. Tit rører de ved vor dårlige samvittighed. Derfor er det en fornøjelse at høre noget positivt. Her er beretningen om Venne-Pårørendeforeningen på Øselsgården på Amager, fortalt af formanden Forstander Aase Mathiasen og formanden for Venne- Pårørendeforeningen Henning Buhl Jørgensen er enige om, at foreningens opgave ikke er at være klagecentral, men et positivt element i hverdagen. ØSELSGÅRDENS VENNE-PÅRØRENDEFORENING Plejecentret Øselsgården på Amager har nu igennem 16 år haft en Venne Pårørendeforening. Foreningen blev stiftet i juni 1985 og har haft samme formand i alle årene, med en meget lille udskiftning af bestyrelsesmedlemmer. Ingen i bestyrelsen har pårørende på plejehjemmet. Plejecentret består af 72 plejehjemspladser, 16 beskyttede boliger og 8 aflastningspladser. Foreningen ligger stabilt på 115 medlemmer. Kontingentet er 100 kr. om året Det gælder 12 måneder fra indmeldelsesdagen. I blandt vore medlemmer er der også spisegæster, som også tit er enlige og ensomme, og som herigennem får nogle kontakter og samvær med andre. 4 Foreningens formål er udelukkende at lave nogle arrangementer, hvor beboere, pårørende og personale er sammen og under hyggelige former lærer hinanden at kende. Her kan man få en god snak. Mange småproblemer løses ad den vej. Vores arrangementer, der alle er aftenarrangementer, består af bankospil, underholdningsaftener med kunstnere udefra, sangaftener, hvor undertegnede sidder ved klaveret, julehyggeaften og en nytårsfest med spisning på alle afdelinger med efterfølgende underholdning i kantinen. Alle arrangementer er gratis for beboerne. Vi afholder ét arrangement om måneden i perioden fra september til maj, og vi kan glæde os over, at der altid er fuldt hus.

5 Øselsgården på Amager juli 2001 Fotos side 4 og 5: Palle Højland 5 Ud over vore egne sammenkomster deltager vi aktivt i alle husets og afdelingernes arrangementer med de praktiske gøremål. Mere end nogen sinde før føler vi et meget stort behov for netop det arbejde, vi udfører på Øselsgården. Igennem de 16 år, vi har haft vort virke i huset, er det tydeligt, at vore beboere er meget dårligere, inden de bliver visiteret til plejecentret, samtidig med, at der til stadighed sker personalereduktion på grund af de urimelige nedskæringer i budgettet. Der er efterhånden ikke tid til anden omsorg end den nødvendige pleje, selvom om det entusiastiske personale gør deres bedste, for at alle skal have det godt og føle sig hjemme. Vores forening er en integreret del af Øselsgården, og vi har med jævne mellemrum møde med husets forstander, hvor vi bliver orienteret om ændringer, tiltag, økonomi m.m. Såvel husets daglige ledelse, bestyrelse samt personale bakker 100% op omkring vort arbejde. Foreningens bestyrelse fik og modtog ligeledes tilbudet om at deltage i demens-undervisning, da vi jo har en hel del at gøre med beboerne. Dele af foreningens bestyrelse står ligeledes for udgivelse af HUS- AVISEN. Vi glæder os til hvert et arrangement, for er der noget bedre end at se beboerne hygge sig med hinanden, deres pårørende og personalet? Med venlig hilsen Henning Buhl Jørgensen formand

6 Hvad siger ledelserne? Før sagde man Hattedamernes hobbyklub Nu gives tilskud til de frivilliges medarbejde For at få et indtryk af, hvad hjemmenes ledelse mere generelt synes om frivilliges indsats, f. eks. i en Venne-Pårørendeforening, har redaktionen bedt formanden for Danske Diakonhjem Poul Bech om en udtalelse. Her er svaret: Danske Diakonhjem er en selvejende institution og det, der kendetegner selvejende institutioner er, at de ejer sig selv og ikke skal tjene penge på deres arbejde. De er opstået af og blandt folket, de er folkeligt forankret og er en følge af et folkeligt engagement. Hvordan arbejder organisationerne sammen med de frivillige? Den folkelige forankring tager udgangspunkt i, at en eller flere personer har fået en idé. De har måske set et problem og har påtaget sig en opgave, en opgave som ellers ofte ikke ville være blevet løst. Hvordan opgaven bliver organiseret, afhænger i nogen grad af opgavens omfang og indhold. Den beskrivelse er kendetegnende for mange af de opgaver, der inden for det sociale område fra ca. år 1900 til erne blev løst ud fra et folkeligt engagement via kirkelige og folkelige organisationer. I sidste halvdel af århundredet ændredes holdningen, og velfærdsstaten skulle nu varetage disse områder. Frivillighedsbegrebet blev nedladende kaldt Hattedamernes hobbyklub. Hvordan det gik, vender jeg tilbage til. 6 Opgaveløsningen tager sit udgangspunkt i idealisme, altruisme, i social indstilling, kristen næstekærlighed eller anden årsag, som netop ikke har til formål at tjene penge på opgaven. Det drejer sig ofte om ressourcestærke personer, der, selv om de er aktive og travle,også kan afse tid til at varetage opgaver for deres ressourcesvage medmennesker. Et folkeligt socialt engagement. På trods af, at Danmark befinder sig blandt de rigeste lande i verden, trods velfærd, rigdom og fremgang i samfundet, er der masser af opgaver, der trænger sig på, og som samfundet ikke magter at løse. Det kan være såvel store som små opgaver: Det måtte tidligere socialminister Karen Jespersen og hendes efterfølgere i stolen da også sande. Det har medført, at det tidligere frivillighedssyn har ændret sig fra hattedamer til en nødvendighed i vort samfund, og at der stilles økonomiske midler til rådighed for det frivillige sociale arbejde. Hvilke opgaver taler vi om i plejecentrenes arbejde? Mange steder er frivillig-arbejdet inden

7 for plejeområdet etableret som vennekredse, støtteforeninger og lignende. De typiske opgaver er opgaver, som de efterhånden begrænsede ressourcer ikke giver mulighed for at udføre, eller opgaver, som familiestrukturen i vort samfund sætter begrænsninger for. Blandt opgaverne kan nævnes: at skabe oplevelser, gåture, teaterture m.v. at skabe økonomisk grundlag for indkøb af større anskaffelser, der ikke kan indeholdes i driften, at skabe good-will om plejehjemmet, at være ambassadører for plejehjemmet i lokalsamfundet, at lave lobbyisme over for lokalpolitikere, at skabe aktiviteter, at bringe samfundets puls med i plejehjemmet, at være familiens stedfortrædere, når geografisk afstand spiller ind, at passe plejehjemmet ved personalekurser, møder m.v., at være nyhedsformidlere, både med aviser og mundtligt lokalnyt, og meget, meget mere. Hospice er et særligt område Et helt specielt område, hvor frivillige er en vigtig støtte og ressource, er på et hospice. Her er udvælgelse, supervision og undervisning afgørende for at få frivillige til at indgå i samarbejdet. Man vil få mulighed for at være aktiv i forskellige roller. Her vil ønsker, ressourcer og faglig kompetence naturligt spille en rolle for, hvilke opgaver man vil få. Det kan være opgaver, der strækker sig fra dialog, omsorg og støtte til pårørende eller praktiske opgaver som blomstervanding, til at være besøgsven for døende og pårørende i eget hjem osv. Hvordan får vi succes i samarbejdet med frivillige? Afgørende for succes vil være, at alle medarbejdere opfatter frivillige som en ressource, der kan og skal have plads og 7 Foto: Rune Hansen rum, og samtidig som en samarbejdspartner, der besidder særlige kvaliteter, som vi har brug for og ikke kan undvære. Samtidig skal de frivillige respektere medarbejdernes faglige kompetence og arbejdsindsats. Kort sagt: Vi skal se hinanden som ganske almindelige mennesker, der er afhængige af hinanden, for at opgaven skal lykkes. Der er brug for jer, I er en værdifuid ressource. Uden jer bliver tilværelsen fattig og indholdsløs for mange medmennesker. Tak for jeres indsats. Poul Bech

8 115 er en pose penge På de foregående sider er der fortalt om værdien af frivilligt arbejde i omsorgen. Her er opskriften på at få støtte til dette arbejde 115 i Lov om social service, som trådte i kraft 1. juli 1998, lyder: Stk. 1. Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune. Stk. 4. Socialministeriet fastlægger retningslinier for kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinier for den centrale opfølgning. En lov om samarbejde med frivillige Lov om social service 115 handler om, at kommunerne er forpligtede til at samarbejde med de frivillige sociale organisationer og foreninger, og at der kan ydes økonomisk støtte til disses arbejde. Staten har afsat ca. 100 mill. om året til dette arbejde. Pengene fordeles mellem landets kommuner og amtskommuner efter indbyggerantal. 100 mill. kr. er afsat til formålet Nogle kommuner har med det samme forstået budskabet og har indkaldt de frivillige organisationer og foreninger til orienteringsmøde. Her har man redegjort for intensionerne bag paragraffen og for, 8 hvordan man har tænkt sig at fordele pengene. Nogle kommuner har af administrative hensyn delt pengene ud en eller to gange pr. år. Andre har haft løbende uddeling efter ansøgning. Det første år havde nogle kommuner slet ingen uddeling, hvilket medførte advarsler og påtale fra socialministeriet. Menighedsplejer kan søge om penge Når vi skriver om 115 her, skyldes det, at menighedsplejerne kan søge om penge til deres menighedsplejearbejde. Væresteder og besøgstjenester under menighedsplejen bliver som regel drevet hovedsagelig ved frivilliges hjælp og det er netop den slags frivilligt socialt arbejde, der er tænkt på med lovbestemmelsen. Støtten kan ydes til frivillige sociale organisationer og foreninger, som er kendetegnet ved: Egen økonomi Uafhængighed af lokal kommune

9 Frivillig indsats som en væsentlig del af organisationens grundlag Organisationen skal kunne nedlægge sig selv Må ikke være lovbestemt. Søg kontakt til kommunen Så derfor kontakt kommunen og hør, hvordan de administrerer 115 og se så på det frivillige arbejde, der laves i menighedsplejen, og overvej, om der kan søges økonomisk støtte til dette. De frivillige skal også plejes både ved sammenkomster, inspirationsmøder og kurser. Dette kan der også søges til. Er nogen i tvivl, eller har man spørgsmål vedrørende ovennævnte, er man velkommen til at kontakte en af Samvirkende Menighedsplejers konsulenter. Anne Mette Johannsen udviklingskonsulent Den gør ikke meget væsen af sig - Men Fonden De Stille Stuer - den virker! De Stille Stuer er en hjælpefond med en særlig arbejdsmåde. Der gøres ikke meget væsen af det, men man hjælper i skjult nød - der hvor mennesker er oversete eller afmægtige. Det er en mulighed for at give en gave med dobbelt glæde. Fonden De Stille Stuer har modtaget en række gaver, der er givet i livets forskellige situationer: dødsfald, fødselsdage, jubilæer, bryllupper og sølv- eller guldbryllupper. Ved dødsfald foretrækker mange at hædre afdødes minde eller udtrykke deres deltagelse med en gave til fonden i stedet for at sende blomster. Ofte har de pårørende eller afdøde selv udtrykt ønsket om dette. Ikke sjældent har de efterladte givet udtryk for deres glæde over den smukke måde at mindes den afdøde på, og de har udtalt, at det netop var i den afdødes ånd. En gang om året udkommer et lille flyveblad, hvor der er gavelister med navne på afdøde, som er blevet mindet, og gavelister i forbindelse med fødselsdage, jubilæer og andre festlige anledninger samt almindelige gaver. 9 Her er fremgangsmåden: 1 Man indbetaler et beløb f.eks. pr. giro eller check og oplyser i den forbindelse, i hvilken anledning: minde, fødselsdag eller jubilæum m.v., man ønsker at give en gave. 2 Navn og adresse på den eller dem, man ønsker skal få tilsendt en tilkendegivelse, - med oplysningen om gavens formål. 3 Afsenderens navn og adresse, flere navne kan anføres. Hvis man ønsker at give en gave uden anledning, kan man blot undlade at påføre oplysningerne i punkt 2. Indkomne beløb deles ligeligt mellem Kjøbenhavns Understøttelsesforening og Samvirkende Menighedsplejer. Det bliver til en gave en gang til: til mennesker, der lever i skjult nød. Fonden De Stille Stuer Valby Tingsted 7, 2500 Valby Tlf GIRO

10 Nye danskere er en gave for menigheden - og en opgave Diakonforbundet under Kolonien Filadelfia uddelte en diakonipris på kr. til Kvaglund sogn for indsatsen for integration af mennesker uden dansk kulturbaggrund. De nye danskere er en gave til - og en opgave for menigheden, siger sognepræst Jens Fischer-Nielsen, der her beretter om arbejdet i kirken. Kvaglund Sogn er et sogn med ca indbyggere i udkanten af Esbjerg med en koncentration af indvandrere og flygtninge. Kun 78 % er medlemmer af folkekirken. Kirken ligger på butikscentertorvet med bodega, Fakta, bibliotek, kiosk, pizzaria og Kirkens Genbrugs-butik. Nærmeste beboelse er en skyskraber med 120 små lejligheder. Foran kirken yderligere en masse boligblokke og bag ved kirken en del parcelhuse. Indvandrerne en gave til kirken Når aktivitetsniveauet og kirkegangen er steget betragteligt de sidste par år, er det i høj grad på grund af de fremmede. Vi har bestræbt os på at række ud til de kristne blandt indvandrerne - og nu opstår der også igennem dem kontakt til muslimerne. Men vi har også direkte inviteret ikke kristne - f.eks. kinesiske handelsstudenter. De kristne indvandrere tager børnene med, især irakere. Derfor kan vi nu være sikre på, at der kommer børn til gudstjenesten. Dermed er vores børneprogram blevet stabilt. Vores teen-klub består også af en basisgruppe af irakiske teenagere. Spiseaftener er også klart en succes, fordi vi altid kan regne med en del irakere. 10 De nye danskere er en opgave, men i høj grad også en gave. Jeg vil her kort beskrive konkret, hvad vi beskæftiger os med blandt indvandrere og flygtninge: Mange arbejdsformer 1) Spiseaftener for børn og voksne, nye danskere og gamle danskere den sidste fredag i måneden. (50-70 deltagere, halvdelen nye danskere). Kl. 18 spiser alle fra et fælles bord, som er tilvejebragt ved, at alle er kommet med lidt mad. Vi har i forvejen sørget for brød, smør og saft. Kl. 19 er der fælles sang og forkyndelse for børn og voksne på børnenes præmisser. Kl er der et voksenprogram med et emne eller en gæstetaler. I andre lokaler er der særskilt børneprogram i 3 grupper. Kl fælles afslutning i kirken med sange, bøn og lysglobus. 2) Mødestedet og lektiehjæip, nogle få børn af nydanske forældre kommer. Mødestedet har åbent i kirkens våbenhus og tilstødende lokale med Internet, kaffe/te, spil og lektiehjælp 9 timer om ugen. De nye danskere benytter lektiehjælpstilbuddet og Internettet. Der er pt.

11 Kvaglund kirke ved Esbjerg Foto: Erik Lund ca. 10 lektiehjælps-hold med en dansker og en nydansker. De sidder i forskellige af kirkens lokaler og holder kaffepause i Mødestedet; her kan deres børn også blive passet. 3) Højmessen Når der er mere end en familie i kirke, som bedre forstår arabisk end dansk, læses evangeliet pa arabisk af en af dem. (Dette punkt har mistet sin betydning, da vores oplæser ikke har været så stabil på det sidste, og da irakerne lærer dansk hurtigt. Men det kan måske få betydning for andre grupper senere.) Der er altid nogle nydanskere ved gudstjenesterne; det kan ligge mellem 5 og 15. Vi har anskaffet et oversættelsesanlæg (pt. benyttes oversættelsen af 3-4 personer fra Kina og Afrika). Det har indtil nu kun været brugt til engelsk oversættelse, som er aktuelt for et par kinesere og et par afrikanere. 11 Kirken har ingen indvandrerpolitik. Evangeliet er for alle. Kirken må tage sig af alle. Hos os har det vist sig, at det i mange tilfælde er lettere at knytte kontakter til de fremmede end til danskerne...

12 4) Pinsegudstjeneste Ved pinsegudstjenesten læses der på alle de sprog, som findes repræsenteret i menigheden (8-10 sprog inklusiv grønlandsk og færøsk). 5) Assyrisk Gudstjeneste Albert Panimeen kommer 4 gange om året og holder assyrisk gudstjeneste. Sidst var der 50 personer, det er vist det, vi kan regne med ud af de ca. 20 assyriske familier i Esbjerg og omegn. 6) International gudstjeneste Der holdes engelsksproget fri gudstjeneste hver anden måned. (Ca. 50 personer 40 % nye danskere). 7) International bibelkreds Der er ugentlig bibelkreds på engelsk. Den bruges af et par afrikanere og nogle få kinesere, hvoraf et par nu ønsker dåb, (2-5 personer). 12 8) Et kristent mødested: International Christian Meeting Point (5-10 personer, halvdelen nye danskere). Hver fredag er der åbent fra kl. 18. Arrangementet udgår til fordel for Fælles spiseaften den sidste fredag i måneden. En gruppe af danskere og udlændinge står for dette kristne mødested. Programmet er frit med følgende elementer: spisning, kristne film, lovsangstime (1/2 time), spil, Internet. Formålet er at imødekomme et ensomhedsproblem hos de fremmede unge og at give dem mulighed for at dyrke menneskeligt fællesskab med hinanden og danske kristne unge. 9) Udflugt (Ca. 50 i alt 10 biler; vi har kun prøvet en gang. Ca. halvdelen nye danskere). En udflugt i private biler efter gudstjenesten viste sig at være et godt arrangement både for nye og gamle danskere. Efterhån-

13 den er der også nogle af de nye danskere, som har biler og som glæder sig over at kunne medvirke aktivt ved at lægge bil til. 10) Integrering i bestående fællesskaber. Det søges at integrere de nye danskere i de bestående traditionelt danske aktiviteter. Det sker i tirsdagscaféen, teen-gruppen (pt. 9 teenagere, 6 er irakere), børneklubben (lille klub med bl.a. et par irakere), fælles juleaften, (sidste jul 2 afrikanere, en kineser, en familie fra Sri Lanka, de sidstnævnte er medarbejdere), gudstjenesterne og genbrugsbutikken, hvor der er et par nydanske medarbejdere. I Genbrugsbutikken er nydanskerne med til at skabe god kontakt til andre nydanskere i samfundet. 11) Ghaneser i Menighedsrådet Ved opstillingsmødet til den fælles kirkelige liste, som var eneste liste, fik ghaneseren, Gladys Bruun, som nu er dansk statsborger, flest stemmer. Hun ledede derfor det første møde i det nye råd, indtil formandsvalget. Den gamle formand, Karin Blok Kristensen blev genvalgt. Som en naturlig ting indledte Gladys Bruun mødet med en fri bøn. Det blev senere i mødet vedtaget, at de fremtidige menighedsrådsmøder ikke blot skal indledes med en salme, som traditionen hidtil har været, men også med bibelvers og bøn på Foto på side 12:. Sogneudflugt Øverst side 13: Børneprogram Begge er stillet til rådighed af Kvaglund kirke. 13 skift mellem rådets medlemmer efter en frivillig liste. En mand fra Chile er suppleant til Menighedsrådet. 12) Internationalt Udvalg (3 nydanskere) For at holde øje med alle tænkelige muligheder for at række ud på nye måder til de fremmede og integrere dem i det bestående, er der nedsat et Internationalt Udvalg med 3 danske par, et irakisk par og en afrikaner. I dette udvalg evalueres og tales der om muligheder og udfordringer. Kirken har ingen indvandrerpolitik. Evangeliet er for alle. Kirken må tage sig af alle. Hos os har det vist sig, at det i mange tilfælde er lettere at knytte kontakter til de fremmede end til danskerne. De fremmede er blevet en ressource i forsøget på at bygge menighed og gøre kirken synlig. Jens Fischer-Nielsen Granlunden Esbjerg Ø TIf Jensfn esenet.dk

14 Elleve dejlige år - et interview med en rumænsk besøgsven ved udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen Maria Glüssings internationale besøgstjeneste, kaldte sognemedhjælperen i Ansgar kirke i Ålborg selv sit sogns besøgstjeneste, - fordi der blandt besøgsvennerne var både en tysk og en rumænsk kvinde. Ved et møde fik jeg en god snak med den rumænske besøgsven, og det gjorde et stort indtryk på mig at høre denne nye danskers glæde ved at være besøgsven for en ældre dansk kvinde. Hun havde glimt i øjet og fortalte ivrigt om det fællesskab og venskab, der var opstået imellem hende og hendes besøgsveninde. Den unge rumænske kvinde og den ældre dansker havde opdaget deres fælles værdier i deres kristne tro. Og kulturen, som den rumænske kvinde havde forladt, havde mange lighedspunkter med den kultur, den ældre danske kvinde var opvokset i. Nogle uger senere besøgte jeg Agnes Peter, som den unge rumænske kvinde hedder. Hun havde været henne for at hente sin besøgsveninde Zita, men denne var desværre blevet syg. Inde i lejligheden duftede det herligt af nybagt æblekage, og Agnes serverede gavmildt, mens hun fortalte sin historie på et meget smukt og nuanceret dansk. 11 dejlige år, svarede hun, da jeg spurgte, hvor længe hun havde boet i Danmark; men snart afsløredes det, at det ikke havde været lige morsomt alt sammen. Megen smerte havde hun været igennem, men hver gang havde bønnen til Gud givet hende håb og frimodighed. 14 En barndom med to ansigter Agnes familie tilhørte det ungarske mindretal i Rumænien, og de var evangelisk kristne. Hendes familie var fattige, men flittige og havde ikke udsigt til velfærd, da hendes far ikke ville være medlem af kommunistpartiet. Kirken var kun lige akkurat tålt, men det ungarske mindretal fik lov til at have deres kirke. Agnes barndom var præget af et samfund, der fyldte folk med løgn og korruption. Hjemme var det meget trygt; men det var meget vanskeligt hele tiden at gå med to ansigter. Agnes gemte sig i bøgernes verden og musikkens. Agnes nød de år at spille cello. Efter endt skolegang kom Agnes på fabrik; en stor porcelænsfabrik. Men bøgerne trak i Agnes. På tre år sled hun sig til en studentereksamen med topkarakterer samtidig med, at hun passede sit job på fabrikken. Allerede som teenagere havde Agnes og præstens søn haft et godt øje til hinanden, uden at det dog var blevet til andet end lidt holden i hånd. Pludselig fortæller han hende, at han vil flygte, bl.a. fordi han ikke vil ind til militæret. Vil du vente på mig og gifte dig med mig, når jeg har fundet et sikkert sted? spurgte han. Agnes sagde straks ja. Agnes kæreste flygtede først til Ungarn, og et år efter fik han indrejsetilladelse og asyl i Danmark. Tre år gik med brevskrivning, så kom der brev, at hun skulle komme til Danmark. Agnes var lykkelig. Hun fik lov at

15 rejse til Ungarn for at besøge noget familie, og der fik hun visum til Danmark, hvortil hun rejste sammen med sin kommende svigerfar, som skulle vie det unge par, inden han tog tilbage til Rumænien. Agnes mindes endnu ankomsten til Gedser en majdag med smukke blomstrende haver uden hegn omkring! Dagen efter blev de gift på rådhuset i Ålborg og nogle dage efter viet i Hasseris kirke. Agnes mand blev syg og fik diagnosen skizofreni og blev i perioder indlagt på psykiatrisk hospital. Agnes bad og kæmpede; men da han til sidst blev voldelig, tog hun sit gode tøj og flygtede fra ham. Væk fra kirken - og tilbage igen Efter en periode fandt Agnes en dansk kæreste, og forbindelsen til kirken ebbede ud. Den nye kæreste syntes ikke, hun skulle bruge tid på at gå i kirke. Efter en tid faldt kæresten for en anden, og Agnes måtte igen kæmpe for at få styr på sit liv. Pinsedag ringede kirkeklokkerne, og Agnes dryssede ind i Ansgarskirken. Hun fortæller: Den fyldte kirke, orglets brusen, Guds ord pludselig faldt der en sten fra mit hjerte. Agnes kan ikke beskrive, hvor vidunderligt det var igen at have fundet sit ståsted i tilværelsen. I dag føler hun sig rig og lykkelig. Hun føler sig omgivet af kærlighed fra Gud og venner. Hun har en hyggelig lejlighed og en god uddannelse som laborant. Nu ønsker hun sig bare et job. Foto: Lise-Lotte Nielsen Agnes har lært at være taknemmelig for de små ting her i livet. Hun føler Guds kærlighed hver dag. Det giver hende overskud til andre. Agnes meldte sig til kirkens besøgstjeneste, og hun vil gerne opfordre andre nye danskere til at tilbyde sig som besøgsvenner. Agnes slutter interviewet med denne bemærkning: De største værdier findes ikke i alverdens rigdom eller velfærd, men i kærligheden og glæden ved at være sammen med andre mennesker; og det er vi ret enige om. Jeg får et stort farvelknus og drager videre på min færd, gladere og rigere ved på min livsvej at have fået lov til at møde Agnes. Lise-Lotte Nielsen 15

16 Kirkefaglig Uddannelse er en videreudvikling af det tidligere Sogne Diakonien. Studiet er nu SU-anerkendt og sluttes med eksamen. Mange med denne uddannnelse ansættes i kirkelig sammenhæng, nogle af dem som sognemedhjælpere. Sammen om KIRKEFAGLIG UDDANNELSE Kirkefaglig Videreuddannelse pa Diakonissestiftelsen vil gerne udbygge sit samarbejde med sognene! Vil jeres sogn være med til en eller flere af følgende opgaver: at modtage studerende fra Kirkefaglig videreuddannelse i praktik i 8 uger (februar og marts 2002) at modtage større eller mindre studiegrupper, hvor I fortæller om det, I arbejder med. Det kan være flygtningearbejde, besøgstjeneste, minikonfirmander eller andet diakonalt eller pædagogisk arbejde, at være gæstelærer. Vi vil gerne have besøg af kirkelige medarbejdere, der har erfaring med kirkefaglige projekter. Det kan f.eks. være musisk-kreative formidlingsformer, sorggruppeledelse eller undervisning af frivillige. Du får løn for det, at være med i skolens repræsentantskab. Et inspirerende bagland er vigtigt, så vi vil gerne se mange til vort årlige repræsentantskabsmøde, hvor der vil være debat om diakoni og uddannelse. Kirkefaglig Videreuddannelse er blevet SU-godkendt og afsluttes nu med en eksternt bedømt eksamen. De studerende har i forvejen uddannelse og arbejdserfaring samt kendskab til kirkeligt arbejde. De videreuddannes i teologi, diakoni og religionspædagogik. Uddannelsen, som Samvirkende Menighedsplejer, Diakonissestiftelsen og andre organisationer står bag, er under stadig udvikling. Metodisk ønsker lærerteamet en stadig tættere sammenknytning af teori og praksis, og det er netop den studerendes evne til at reflektere praksis, der måles ved den afsluttende eksamen. Skal det blive rigtig godt, er det nødvendigt, at uddannelsen har mange og forskellige samarbejdspartnere i sogne og organisationer. Derfor håber Kirkefaglig Videreuddannelse på din/jeres medvirken. Henvendelse til: Kirkefaglig Videreuddannelse, Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 1, 2000 Frederiksberg. Ruth Bjerrum Christel Eyermannn Ingrid Mielke Underviser og sekretær Praktiksekretær Studieforstander exam. pæd. cand. teol. cand. pæd. 16

17 En studiedag for frivillige og ansatte i sognene - samt for medarbejdere og frivillige ved berørte institutioner o.l. Kl Kl Kl ENSOMHED I STORBYEN Lørdag 3. nov kl Sundkirken, Lodivej 9 på Amager Kl Kl Kl Kl Kl Kl Gudstjeneste med altergang Velkomst v. sognepræst og korshærschef Bjarne Lenau Henriksen Herefter kaffe. Indvandrernes ensomhed v. sognepræst Lorna Andersen, Sundkirken Børns ensomhed v. sognepræst Agnethe Zimono, Korsvejens Kirke Ældres ensomhed i hjemmene v. Hedevig Bang, Kastrup Kirke Ensomhed på plejehjemmene v. Alice Hemmingsen, Højdevangskirken og Jytte Thomsen, Røde Kors Plejehjemmet Frokost Pris 30 kr., øl og vand kan købes Gruppearbejde Opsamling Tilmelding til kordegn Karen Poulsen, Sundkirken, tlf Man-fre 10-13, tirs. till 16-18, lør Tilmelding senest 31. oktober 2001 Arrangør: Københavns Stiftudvalg for diakoni Multi-etnisk inspirationskonference ence i København 17 I dagene november 2001 holdes en flersproget konference med det fælles tema TRO - KØN - OG KULTUR. At være mand eller kvinde er en vigtig del af vor selvforståelse, både for nydanskere og etniske danskere. Men det er også et minefelt, hvor tro, tradition og forventning skaber stærke følelser. Kristen tro kan være en vigtig del af identiteten, også i denne sammenhæng. Nærmere oplysninger hos Tværkulturelt Center, Ryesgade 68 C, 2100 Kbh. Ø. Tlf

18 Inden længe er det jul! Det er ikke ment som en utidig vittighed, men der er nu kun nogle få måneder til jul. Det er på tide, at man i sognene og i de lokale menighedsplejer overvejer, hvilken indsats, der skal tages op i år. Derfor bringes på de følgende sider nogle idéer, forslag og erfaringer. Til julefest i Gellerup I mange år havde jeg tænkt på at være hjælper en juleaften. Til et arrangement i Gellerup kirke lå der et stykke papir, hvor der blev søgt medhjælpere til juleaften. Det kom til mig det skai jeg. Jeg glædede mig allerede til aftenen. Den 24. december startede med, at vi hjælpere var til gudstjeneste kl. 15. Efter denne gik vi i gang med at gøre maden klar. Allerede dér fik jeg følelsen, at dette bliver en rigtig god aften. Efter den anden gudstjeneste begyndte gæsterne at komme. Jeg kunne mærke en kombination af spænding og glæde inde i mig. Klokken ca. 18 var maden klar, og der blev budt velkommen. Der var en summen ved bordene. Flere blandt dem ved det bord, hvor jeg sad, havde holdt juleaften i kirken i flere år; de skulle jo lige høre, hvem jeg var, og hvorfor jeg holdt jul på denne måde. Det var dejligt at møde denne åbenhed. Igen kom der en tanke op i 18 mig du er det rette sted i aften. Efter and og flæskesteg kom turen til ris a la mande. Dér var alle børn igen, hvem fik mandlen? Der blev gravet godt i skålen, hakket i tallerkenerne, - er mandlen nu her? Til sidst blev de store vindere fundet, til stor glæde for dem. Efter maden blev der taget af bordet og vasket op, alle var meget hjælpsomme. Vi hjælpere blev på ingen måde ladt i stikken, det var som en selvfølge, at der skulle hjælpes til. I køkkenet havde vi et fremragende samarbejde. Det hele klappede, vi havde det rigtigt sjovt med hinanden, og der blev grinet, så tårerne trillede. Så skulle træet tændes. Juletræet stod i et andet Iokale, end hvor vi havde spist. Da det var klar, blev lyset slukket, og døren skubbet til side, så alle kunne se træet. Det var som i Peters Jul: Juletræet var hemmeligt, indtil det blev tændt og vist frem.

19 Gellerup kirke ved Århus Foto stillet til rådighed af kirken Vi gik rundt om træet, sang salmer og sluttede af med, at jeg læste juleevangeliet. Jeg følte det som en ære at skulle læse dette evangelium. Sâ var der gaver, alle ventede spændt. Michael, som var den yngste, delte gaverne ud, en ad gangen og de blev åbnet, så alle kunne se, hvad vi fik. Gaverne var personlige, flere udbrød: Det er lige, hvad jeg har brug for. Det var, som om det var ens mor, der lige vidste, hvad der manglede. Herefter var der kaffe og godter. Det var igen utrolig dejligt at snakke med gæsterne. De var alle utroligt åbne og havde nogle fantastiske historier og oplevelser at fortælle om. Efter kaffen og godterne begyndte de fleste at gå hjem. Der blev rettet en stor 19 tak og ros til aile hjælperne for arbejdet med denne aften. Det varmede om hjertet med al denne tak. Jeg følte, at denne aften var tingene gået op i en højere enhed. Vi fik ryddet det sidste op og sad bagefter og talte om aftenens forløb; vi var alle enige om, at det var forløbet rigtig godt. Denne juleaften var virkelig noget stort at opleve for mig. Det var en af de allerbedste juleaftener, jeg har oplevet i mit voksne liv. Dette vil jeg gerne gøre igen i år. Tak Gud, fordi det har kunnet lade sig gøre for mig at være med til denne juleaften. Lars Jakobsen Brabrand

20 Hjælp! det er jul Indsamling, girokort, koncerter, bankospil... altsammen er aktiviteter i Avedøre sogn for at kunne hjælpe med mere end penge, for man ønsker også at give nærhed og fællesskab. En beretning fra sognepræst Flemming Jensen, Avedøre kirke Hjælp os med at hjælpe Kære erhvervsdrivende! sådan indledes brevet, som menighedsplejen ved Avedøre kirke sender ud til samtlige virksomheder og erhvervsdrivende i sognet i begyndelsen af november måned. Det er samtidig tidspunktet, hvor det er synligt for enhver, at julen nærmer sig. Brevet fortsætter således: Rundt omkring i storbyen er julepyntningen allerede begyndt til glæde for nogle, men også til stor ængstelse for andre, som er bange for de mange krav, der stilles til julen. Sådan er det nu engang, at jul og forventning hører sammen. Hjerterne stemmes til fest, og man gør lidt ekstra ud af mad og traditioner. Hvis man altså kan for økonomien, der mange steder kan være ret anstrengt. Kirkens menighedspleje eller dens sociale arbejde søger at hjælpe så godt som muligt. Men menighedsplejens hjælp har også sin grænse, der svarer til det beløb, man har til rådighed. Julehjælpen er kort sagt lig med størrelsen af det beløb, der samles ind. Og så er der endda kun tale om et supplement, når man søger at kunne hjælpe pensionister og børnefamilier med et beløb på mellem 200 kr. og 400 kr. Menighedsplejen får et dejligt kontant svar på sin henvendelse, idet vi modtager checks på i alt ca kr. 20 Alt er ikke gratis Som optakt til julen arrangerer vores organist, Niels Erichsen, flere kirkekoncerter, der tit er præget af lokale folk som f.eks. børn fra Hvidovre Musikskole. Det koster ikke noget at høre på. Men når koncerten er slut, gør Niels Erichsen stilfærdigt og indtrængende opmærksom på, at julen trods alt koster for mange andre. Opfordringen følges gerne af et pænt beløb til juleindsamlingen. Åben kasse Menighedsplejens kasse er altid åben. Ikke åben regnskabsteknisk, men åben for indsamlinger. Vi har en indmuret boks i våbenhuset med en sprække, hvori der snildt kan komme en mønt og en seddel, hvis den er foldet. Og det gør der heldigvis julemåneden igennem. En sulten kasse Kassen er forslugen. Den kan aldrig få nok. Det ved vores bestyrelse, som derfor i årets løb er klar med pung og byttepenge, når lejlighed byder sig. Julemarkedet 1. søndag i advent er én af dem. Her har nogle aktive forarbejdet dekorationer, mens andre har dyrket hjemmearbejde året igennem, så vi har nok kort og pynteting til salg. Det giver også et pænt beløb. Bankospillet, som menighedsplejen holder de otte måneder af året, er en anden

21 Avedøre kirke ved København Foto stillet til rådighed af kirken aktivitet, der giver et pænt overskud i december måned til julehjælpen. Mere end penge Julehjælpen sendes ud til ansøgerne, når vi går ind i juleugen. Sidste jul kunne vi hjælpe 76 familier, hvoraf en stor del var med enlige forsørgere. Vi delte ud for i alt kr. Men dette store beløb var vi aldrig nået op på, hvis ikke Samvirkende 21 Menighedsplejer havde ydet en betragtelig sum. Tak for den! Avedøre kirkes hjælp til jul er nu ikke blot penge. Vi giver også samvær, idet en gruppe frivillige medarbejdere holder en åben juleaften i kirken for dem, der ellers må sidde alene hjemme. Denne gang var der et rekordstort deltagerantal på 80.

22 Tak for julehjælpen - her er idéer og inspiration Et kig i Opstandelseskirkens blad giver både inspiration og orientering om muligheder og udfordringer, når talen er om julehjælp. Der står: Tak til alle, der gjorde det muligt! Også i år har Opstandelseskirkens sogns Menighedspleje uddelt julehjælp til vanskeligt stillede enlige forsørgere og pensionister. 65 ansøgere modtog hver en købmandspose med julevarer og et gavekort til slagteren. Familier med børn modtog desuden et eller to gavekort til BR legetøj. Den samlede værdi af hjælpen udgjorde for hver modtager mellem 500 og 700 kroner afhængig af antallet af børn. I år var antallet af ansøgere større end nogen sinde, så derfor var vi nødt til at foretage en forholdsvis hård sortering for at sikre, at i hvert fald de mest trængende blev tilgodeset, men enkelte trængende er uden tvivl blevet forbigået, hvilket vi beklager. Vi har gjort det så godt, vi kunne. Den store uddeling har naturligvis kun kunnet lade sig gøre, fordi en masse mennesker i årets løb har gjort et stort arbejde Det er en grundtanke bag Samvirkende Menighedsplejer, at man virker sammen, men ikke er ens. De enkelte sogne og menighedsplejer kan gøre dét, som lokalt er bedst og som passer netop i dette sogn. Derfor er disse jule-artikler ikke opskrift på, hvad man skal gøre. Betragt det som en idésamling og byg selv videre. 22 for at skaffe penge ved forskellige aktiviteter i og omkring kirken. Alle disse mennesker ønsker menighedsplejens bestyrelse herved at takke varmt. Forhåbentlig vil I også i år være med! Tak for al hjælp til Sogne-lotto 2000 Sidste efterår tog menighedsplejen initiativ til at arrangere et sogne-lotto. Resultatet af salget af lodsedler har givet et betydeligt bidrag til hjælpearbejdet i sognet. Vi takker alle de mennesker, der tog godt imod vores lodseddelsælgere. Vi takker KirkebækkeKanalen Supermarked, Albertslund VVS og Centerslagteren Karl Johan for sponsorering af lotteriet ved tilsammen at dække udgifterne til trykningen af lodsedler. Vi takker alle dem, der var med til at sælge lodderne, ikke mindst konfirmanderne. Der vil blive sogne-lotto igen i år, for der er altid behov for en hjælpende hånd. Vi takker alle, som har ydet en indsats ved kirkecaféer ved årets familiegudstjenester og dem, som har lavet håndarbejde til basaren. Vi takker de kirkegængere, som i årets løb har puttet penge i menighedsplejens indsamlingsbøsse. Vi takker alle forretningsdrivende og håndværkere, der har støttet menighedsplejens hjælpearbejde med bidrag. Optandelseskirken i Albertslund ved København. Foto: Palle Højland

23 23

24 Liv og vækst-kursus lørdag den 29. sept kl i Brændkær Kirke i Kolding - især for deltagere fra Fyn og Syd- og Sønderjylland. Indledningsoplæg ved biskop Niels Henrik Arendt om menighedens ansvar for liv og vækst. Arbejdsgrupper om Besøgstjeneste / Den gode samtale Menighedens ansvar for gudstjenesten Sognet og den store verden Børn og unge i kirken Kirkens kommunikation Ny kunst i kirken Ledere af arbejdsgrupperne er bl. a. Lise-Lotte Nielsen, Anne-Mette Gravgaard, Helle Christiansen, Lars Seeberg (forventeligt) og Kamalesh Biswas (forventeligt). Kursus er for frivillige, ansatte og menighedsrådsmedlemmer - med inspirationsoplæg og værkstedsgrupper om lægfolks rolle, målsætning, besøgstjeneste, menighedsrådets ansvar for gudstjenesten, sognets børne- og ungdomsarbejde, kirkens rolle i integration af asylsøgere og flygtninge m.m. Kurset arrangeres i samarbejde mellem Kirkefondet og Samvirkende Menighedsplejer. Prisen er kr. 300,- Menighedsrådet kan dække omkostningerne efter ansøgning. Nærmere oplysninger og endeligt program kan fås ved henvendelse til udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen, Samvirkende Menighedsplejer, Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg; tlf eller lln@menighedsplejer.dk. Tilmelding samme sted. NB. Lørdag den 15. sept holdes et tilsvarende kursus i Skovlunde kirkecenter, især for deltagere fra Helsingør stift og Københavns stift. Nærmere oplysninger og tilmeldinger til Kirkefondet, tlf eller Samvirkende Menighedsplejer, tlf NB. Lørdag den 3. nov holdes et tilsvarende kursus i Aalborg (sted meddeles senere), især for deltagere fra det nordlige Jylland. Nærmere oplysninger gives gerne fra Kirkefondet, tlf eller Samvirkende Menighedsplejer, tlf

25 Fællesudvalgets juni-møde For bedre at give et indtryk af Fællesudvalgets arbejde blev det besluttet, at der fremover skal skrives et kort indlæg i SAMMEN - og jeg har hermed fornøjelsen af at skrive disse indlæg. Det er vores ønske at sikre en bedre intern kommunikation i Samvirkende Menighedsplejer og at orientere om aktuelle drøftelser fra Fællesudvalgets mødebord, jeg håber, at det lykkes. Det siger sig selv, at indlægget kan kun have en kort form, og at det er kun punkter af generel interesse, der vil blive omtalt. Juni mødets dagsorden var præget af, at det var første ordinære møde efter årsmødet. Dette betød, at der blev truffet beslutninger om nedsættelse af udvalg og bemanding af udvalgs- og bestyrelsesposter. Her skal nævnes, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et oplæg til Samvirkende Menighedsplejers Handlingsplan for perioden Arbejdet vil resultere i et forslag, der skal fremlægges til behandling og vedtagelse på vores næste årsmøde. Fællesudvalget drøftede også landsdelsudvalg for Sjælland og Lolland-Falster samt Sønderjylland og Fyn. Disse udvalg begynder at arbejde efter sommerferien og vil deltage i processen med vores generelle projekt menighedsplejeudvikling og med ansættelse af konsulenter for disse to områder. 25 Fællesudvalget havde en vigtig principiel drøftelse af regeringens Charter for samspil mellem det frivillige og det offentlige Danmark. Vi hilser dette initiativ velkommen, som en hjælp for de frivillige organisationer i disse år, hvor samspillet med kommunerne skal udbygges. Det er vigtigt at have et charter, der medvirker til at fastholde organisationernes integritet og handlefrihed. Samvirkende Menighedsplejer vil skriftligt kommentere oplægget. Endvidere blev betænkningen fra biskoppernes arbejdsudvalg om diakonalt arbejde behandlet. Vi kan tilslutte os forslaget, der blandt andet anbefaler, at diakonalt arbejde fremover gøres til en lovomfattet del af sognemenighedernes opgaver, at der oprettes en særlig pulje i Kirkeministeriet med henblik på støtte til diakonale aktiviteter i folkekirken, og at der hver søndag er faste indsamlinger i kirkerne til sognets menighedspleje. Vi glæder os til at deltage i den planlagte konference til november, og vi opfordrer alle til at deltage i debatten, hvor det måtte være muligt. Ombygningen af vores fælleskontor - ejendommen på Valby Tingsted - blev endelig besluttet. Der er indhentet tilbud, og efter sommerferien går bygningsarbejderne i gang. Projektet er af økonomiske grunde blevet reduceret. Projektet er en helt nødvendig renovering af bygningens elektriske installationer, indlæggelse af fjernvarme, samt en ombygning af underetagen for at give bedre møde- og kursuslokaler for frivillige og for personalet. Underetagen bliver ombygget, således at der er adgangsmulighed for handicappede og dårligt gående. Jørgen Kreiner-Møller formand for Fællesudvalget

26 Praktikanter i sammenhæng med menighedspleje Udviklingskonsulent Anne Mette Johannsen, der selv er uddannet socialrådgiver, har haft to vordende socialrådgivere i praktik. Resultatet indbyder til gentagelse. Her er en rapport. Som led i vores uddannelse til socialrådgivere har vi fra februar og til slutningen af juni været i praktik hos Samvirkende Menighedsplejer. Socialrådgiveruddannelsen tager 3 år opdelt i 6 semestre. Praktikken er placeret i 3. semester og har en varighed på 5 måneder. Vi startede med en grundig introduktion til Samvirkende Menighedsplejer, før vi blev udstationeret på værestedet Prinsessen i Simeons Sogn på Nørrebro. Prinsessen er et samarbejde mellem Simeons Kirke og Jagtvejsprojektet, et lokalt kvarterløftsprojekt, der udføres i samarbejde med boligselskabet AKB og Københavns Kommune. Prinsessen benyttes primært af mennesker fra Simeons Sogn. En vigtig målsætning for stedet er, at alle skal være velkomne og accepteres præcis, som de er. Prinsessen er derfor et rummeligt sted på Nørrebro, både for rødder og gamle damer, som en bruger udtalte en dag. Om stedet udtrykker brugerne også, at det udskiller sig ved at være meget roligt og fredeligt og derved et fristed fra dagligdagens problemer. Dette skyldes bl.a. kirkens holdning til, at værestedet skal være alkoholfrit område. Som praktikanter stod vi for organise- 26 Michael Meyer og Margith Schmidt Foto: Palle Højland ring af det praktiske arbejde samtidig med, at vi havde en rådgivningsfunktion på stedet. Det var bl.a. spørgsmål omkring den sociale lovgivning, vi kunne assistere med. Også ved den daglige snak kunne vi inspirere til nye måder at anskue problemer og handlemåder. Så vi deltog i de daglige diskussioner, hvilket nogle gange førte til enighed, andre gange ikke. Samtalerne var omdrejningspunktet, og i forhold til brugerne var dét, at vi var der, en mulighed for at blive set, hørt og netop få et kvalificeret modspil. Vi arrangerede også ture for brugerne, hvor samværet og de fælles oplevelser

27 gav et godt grundlag for sammenhold og netværksdannelse. I slutningen af vores praktik stillede vi os selv tre spørgsmål: Hvad fik brugerne ud af det? Hvad har Simeons kirke opnået? Hvad har vi selv lært? Simeons Kirke har, i kraft af modtagelsen af praktikanter, fået udført et konkret stykke socialt arbejde. Fra skolen kommer vi med en ballast af metoder til afklaring og løsning af sociale problemer. Brugerne har derfor forhåbentlig fået noget ud af denne faglige indgangsvinkel til de sociale problemstillinger, vi har mødt. Rent personligt har vi fået større indsigt i det folkekirkelige landskab og dets muligheder for at yde socialt arbejde. Praktikken har desuden givet os et bedre billede af, hvordan konsekvenserne af sociale problemer viser sig i menneskers liv, og vi har derved udviklet en større kompetence og tolerance som kommende socialrådgivere. Vi mener, at vores praktikperiode har været til gensidig gavn for både brugere, kirke og os praktikanter. Derfor ser vi en god platform for fremtidigt samarbejde mellem kirke og de socialfaglige uddannelser - til glæde for alle parter. Michael Meyer og Margith Schmidt Frivillige besøgsvenner søges Vi efterlyser frivillige til at besøge et ældre medmenneske i København eller Frederiksberg kommune. Arbejdet er ulønnet, men det kan til gengæld give mange personlige glæder. Vi forestiller os, at du - kan afse et par timer hver eller hveranden uge, - kan lide ældre mennesker, - har et personligt overskud, - er medlem af folkekirken. Vi kan tilbyde - et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job, - et fællesskab med andre besøgsvenner - fællesmøder, undervisning og inspirationsdage. Vi søger besøgsvenner til at gå på besøg i sogne, som ikke selv har en besøgstjeneste. Konkret har vi ældre på venteliste, som ønsker støtte ved gåture, en at tale med og til at hjælpe med små praktiske ting. Vore besøgsvenner gennemgår et optagelsesinterview før første besøg. Du kan ringe og tale nærmere med besøgsleder Irma Tonnesen, Samvirkende Menighedsplejer, direkte telefon

28 FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE VISER ANSIGT År 2001 er udnævnt til internationalt frivillighedsår for at vise anerkendelse af den store indsats, frivillige gør for at forbedre den sociale velfærd over hele verden. Arrangementer og buskaravane Frivillighedsåret fejres naturligvis også her i Danmark. Regeringen har givet økonomisk støtte til synliggørelsen af den frivillige indsats herhjemme. Over hele landet sætter et utal af arrangementer fokus på frivilligheden. I løbet af sommeren har buskaravanen kørt rundt i Danmark og gjort holdt i mange forskellige byer, hvor de frivillige organisationer her har haft mulighed for at vise deres arbejde. Stop i Viborg og i Valby Lørdag den 1. september fejrer vi frivillighedsåret ved et arrangement på Trappetorvet i Viborg kl og tirsdag den 11. september fejrer vi frivillighedsåret på Valby Tingsted kl , hvor der vil være en lang række spændende aktiviteter. Hatten af, her kommer de frivillige Arrangementerne er et led i den landsdækkende buskaravane Hatten af, her kommer de frivillige. I den forbindelse vil en stor og festlig blå dobbeltdækkerbus på 10 meter være synlig i bybilledet. Udenfor bussen opstilles borde og stole, hvor der udskænkes kaffe, te m.m. Så der skulle være rig lejlighed til at skabe opmærksomhed og 28 give oplysninger om arbejdsområder. Forhåbentlig vil arrangementet tiltrække mange forbipasserende og handlendes opmærksomhed. Samvirkende Menighedsplejer er med I Viborg vil der bl.a. blive mulighed for at træffe udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen. På Valby Tingsted vil der blive mulighed for at træffe konsulenterne Anne Mette Johannsen, Irma Tonnesen og Ellen Dalgaard Jensen samt generalsekretær Ole Skou, alle fra Samvirkende Menighedsplejer. På Rådhuspladsen i København Den officielle afslutning på buskaravanens tur gennem landet bliver i dagene september på Københavns Rådhus og Rådhuspladsen. I den forbindelse planlægges også flere arrangementer her, - bl.a. et frivillighedsmarked i Rådhushallen. Her vil de frivillige sociale organisationer i København have mulighed for at præsentere sig og udstille deres arbejde på måder, hvor kun fantasien sætter grænser. Vandreudstilling gennem landet Men der sker meget mere: En vandreudstilling med titlen Hvorfor pokker skulle jeg være frivillig er på tur rundt i landet. Udstillingen fortæller i ord og billeder om det frivillige sociale arbejde og viser betydningen af den frivillige indsats. I løbet af sommeren kan udstillingen ses på flere københavnske biblioteker.