Risiko for at blive snydt Side 11. Industrien er med på opsvinget Side 3 Nærvær giver mindre fravær Side 4-5 TDC en ulige kamp Side 14-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risiko for at blive snydt Side 11. Industrien er med på opsvinget Side 3 Nærvær giver mindre fravær Side 4-5 TDC en ulige kamp Side 14-15"

Transkript

1 nr. 2 februar 2008 Risiko for at blive snydt Side 11 Industrien er med på opsvinget Side 3 Nærvær giver mindre fravær Side 4-5 TDC en ulige kamp Side 14-15

2 Både godt og skidt nyt for industriens ansatte Leder Egentlig går det meget godt. For beskæftigelsen i industrien stiger. Og det har den gjort siden tredje kvartal Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) om opsvingets tabere og vindere. Analysen er nærmere beskrevet på side tre i dette blad. På den anden side bliver flere og flere virksomheder overtaget af kapitalfonde og tendensen gælder også på industriområdet. Det betyder ikke altid ringere vilkår for de ansatte, men nogen gange gør det. Et desværre alt for godt eksempel på, hvor galt det kan gå, omtales på siderne Og virksomheden er en gammel kending, nemlig TDC. Koncernen blev i 2005 opkøbt af selskabet Nordic Telephone Company, der består af fem udenlandske kapitalfonde. Lige siden er det gået ned ad bakke med arbejdsmiljøet. Tillidsrepræsentanter i TDC har tidligere i CO-Magasinet beskrevet de stærkt forringede arbejdsforhold på kundecentrene, og i dette blad fortæller fire tillidsrepræsentanter om, hvordan TDC generelt bliver en dårligere og dårligere arbejdsplads. - Der er tillidsrepræsentanter, der bliver sygemeldt på grund af stress. De reagerer følelsesmæssigt på, at de har så svært ved at hjælpe deres kolleger i forbindelse med lukninger. De ser, at kollegerne er kede af det, og de kan ikke gøre noget for at hjælpe dem. De kan ikke engang håbe på, at det nogensinde bliver bedre. Det er en ulige kamp, siger Hanne Majbritt Hansen, der blandt andet er tillidsrepræsentant for de ansatte i TDC s hotline i Ålborg. Vikarer Som sagt er stigningen i industriens beskæftigelse i udgangspunktet en god ting. Samtidig viser det sig, at flere og flere industriansatte arbejder som vikarer. Det viser en analyse der også i dette tilfælde er lavet af AE-Rådet, denne gang i samarbejde med HK/Danmark. Og det er selvfølgelig en god ting, så længe valget med at arbejde som vikar er den industriansattes eget. Men AE-Rådet løfter en advarende pegefinger, for med det stigende antal vikaransættelser følger et stigende antal vikarbureauer. Og ikke alle har lige godt styr på indholdet af lønsedlerne. Økonom Martin Windelin fra AE-Rådet uddyber i artiklen på side 10: - Problemet med de mange nye bureauer er, at de ikke har nogen særlig erfaring i at styre løn- og arbejdsvilkår, pension m.m. En del af bureauerne udlejer østarbejdere, og for de udenlandske arbejdere betyder det, at de ofte har dårligere løn- og arbejdsforhold end deres danske kolleger, siger han. Rollemodeller I et helt andet hjørne i forhold til beskæftigelse i industrien befinder indholdet i artiklen på siderne 6-7 sig. Her handler det om, at trods en dårlig start på livet, så kan virksomheder og tillidsrepræsentanter være med til at sikre, at der er plads til de mennesker, der er kommet lidt skævt ind på arbejdsmarkedet. På Micro Matic i Odense er der nemlig plads til alle også tidligere kriminelle, der får en chance for at komme på højkant og blive rollemodeller. Adnan Chini på 22 år er en af de tidligere kriminelle, der fik chancen for at bytte et liv med hærværk, overfald og røverier ud med et job med faste mødetider og kolleger uden påtegninger på straffeattesten. - Før var det natteliv, kriminalitet og penge. Og jeg kan da godt savne at have mange penge og være helt fri for at tænke på noget. Men når du først får et barn, så har du et ansvar. Jeg vil gerne have, at min søn ser mig som en almindelig arbejder. For man er jo rollemodel, siger han. i ndhold Industrien med på opsvinget 3 Nærvær giver mindre fravær 4-5 Fra kriminel til rollemodel 6-7 Terma vinder 8-9 Gang i vikarforretningen 10 Risiko for at blive snydt 11 Langt fra bund til top TDC en ulige kamp Nye satser International fagbevægelse Faglig orientering Fyraftensmøder 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Tillidsrepræsentant Inge-Lise Holm Hansen på Kwintet Kansas ved Odense. Foto: Alex Tran

3 Af Linda Hansen Industrien er kommet med på opsvinget Først i løbet af det seneste halvandet år er der samlet kommet flere hænder i arbejde i industrien fuldtidspersoner Det tog lidt tid, men til sidst kom industrien med i det generelle opsving i beskæftigelsen, som har præget Danmark siden Helt frem til tredje kvartal 2006 faldt den samlede beskæftigelse i industrien, men derfra er der generelt sket en stigning til omkring personer i direkte beskæftigelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet), der tegner et billede af opsvingets vindere og tabere målt ved den branchemæssige beskæftigelse. Økonom i CO-industri Mikael Bay Hansen forklarer det således: - Et økonomisk opsving i Danmark mærkes først og fremmest i de brancher, der leverer til hjemmemarkedet. Og da industriens virksomheder i høj grad producerer til eksportmarkederne, så kan det først mærkes på beskæftigelsen i industrien herhjemme, hvis opsvinget rammer eksportmarkederne, siger Mikael Bay Hansen. Beskæftigelsen i industrien er i høj grad afhængig af de internationale konjunkturer i forhold til eksempelvis valutakurser, oliepriser og vækst. Og særlig Tyskland, der aftager en stor del af de danske varer, spiller en stor rolle. - Det gik rigtig skidt for Tyskland i en lang periode frem til 2005, men så begyndte det at gå fremad, og tyskerne fik sat rigtig fart på eksporten. Og det er det, der kan aflæses i den danske industribeskæftigelse fra 2006, siger Mikael Bay Hansen. Industrien i bund På landsplan er beskæftigelsen buldret i vejret siden I front på AE-Rådets top tiliste over opsvingets vindere frem til sidste kvartal 2007 ligger områder som forretningsservice, it-service, entreprenørvirksomhed og tømrervirksomhed, mens industrien helt glimrer ved sit fravær. Det er først, når der kigges på bundplaceringer, at industrien gør sig bemærket. Industrien topper nemlig listen over de brancher, der har haft størst beskæftigelsesfald under det nuværende opsving i perioden andet kvartal 2003 til tredje kvartal På de første fem pladser med mest beskæftigelsestilbagegang ligger områderne slagterier, fremstilling af ovne og køleanlæg, trykkerier, fremstilling af telemateriel samt gummi- og plastindustri. Et lille lyspunkt er der dog, hvis man alene ser på beskæftigelsen i perioden fra vinterhalvåret 2006 til sommerhalvåret Her er der hele to industribrancher med i top ti over brancher, der har oplevet den største 1999K1 1999K2 1999K3 1999K4 2000K1 2000K2 2000K3 2000K4 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 stigning i beskæftigelsen: fremstilling af itudstyr og el-motorer samt fremstilling af industrimaskiner. Gode tider lige nu Hos økonom Mikael Bay Hansen er der tilfredshed med de gode tider for beskæftigelsen lige nu, men ikke den store optimisme i forhold til, om den bliver ved at stige. - Inden for det næste halve år vil det stadig gå fremad med beskæftigelsen i industrien, men den kommer ikke til at buldre derudad. Tendensen er, at industrivirksomhederne hele tiden får det sværere, og sådan vil det også blive fremover, siger Mikael Bay Hansen. Det skyldes særlig to ting: Udflytning af arbejdspladser samt at flere og flere funktioner såsom it-support, servicering af maskiner og kantinedrift forsvinder fra industrien og over i andre brancher, særlig servicebranchen. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne hele tiden formår at omstille sig for at holde på de job, der stadig er, understreger Mikael Bay Hansen: - De mange medarbejdere i industrien særlig de nye skal løbende opkvalificeres, og så skal der investeres i ny teknologi, så man fortsat bevarer den flotte produktivitet, som industrien har tradition for. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 CO-Magasinet side 2-3

4 Af Tine Bjerre Larsen Foto Johnny Anthon Wichmann Nærvær giver mindre fravær I stedet for at fokusere på sygefravær taler man på Rynkeby Foods A/S om dialog og trivsel i hverdagen - og med gode resultater Sygefravær og fraværsstatistikker er kedelige emner på enhver arbejdsplads. I stedet hjælper det at vende tingene på hovedet og sige, hvad det er, man gerne vil have i stedet nemlig nærvær i hverdagen. Det mener man i hvert fald på Rynkeby Foods A/S på Fyn, som er en af de syv virksomheder, der deltager i DI og CO-industris store samarbejdsprojekt om sygefravær. Og med et markant lavere sygefravær ser det ud til, at den mere positive indgang til emnet er en succes. - Det handler om, at alle på arbejdspladsen har omsorg for hinanden og bliver bedre til at spotte, når andre har det dårligt. Man skal turde tage fat i den kollega, der hænger med hovedet eller er meget irritabel. Det er ikke let, men vi håber med tiden at få skabt en kultur, hvor det er helt naturligt, siger Dorte Schmeltz, der er daglig sikkerhedsleder og ressourceperson, når det gælder sundhed og trivsel. Da de syv virksomheder i sygefraværsprojektet første gang mødtes for at få information og udveksle erfaringer, viste det sig, at de alle sammen havde taget gode initiativer for at få nedbragt sygefraværet, men uden at det havde givet resultater. - Trods motionsrum, sund kantinemad, gode sundhedsordninger og andre forsøg på at forkæle medarbejderne, så var det ikke lykkedes for nogen af os at få nedbragt sygefraværet for alvor. Så da vi gik hjem, besluttede vi os for efter inspiration fra nogle af foredragsholderne på mødet at angribe problemet fra en helt anden vinkel, siger Dorte Schmeltz. Nærvær i stedet for fravær Mangler hver 10. mand er det ikke sjovt at gå på arbejde, fordi man skal løbe hurtigere og lære nye folk op. Og med et sygefravær, der i nogle afdelinger var over 10 procent på Rynkeby Foods, var man enige om, at der skulle sættes radikalt ind. Fraværet skulle ned på tre-fire procent eller sagt på Rynkebysk: fremmødet skulle ligge på en procent. Som en konsekvens af beslutningen bliver en medarbejder i dag indkaldt til omsorgs- og fremmødesamtale efter bare få sygedage. - Det er vigtigt, at medarbejderen føler samtalen som en omsorg og er med til at finde ud af, om der kan gøres noget for, at han eller hun kan komme på arbejdet hver dag, siger Dorte Schmeltz. Hun understreger, at virksomheden som udgangspunkt selvfølgelig tror på, at folk er syge. - Men vi vil gerne hjælpe dem, hvis det for eksempel drejer sig om, at de har ondt i skulderen og måske skal have tilbudt et træningsprogram eller tit bliver forkølede, måske fordi de er meget trætte eller udkørte. Det kan være, at de som natarbejdere har svært ved at sove om dagen og måske slet ikke skulle have natarbejde. Vi ved, at natarbejderne har haft et ønske om mere fri, og derfor får de nu en 4-dages uge i stedet for som tidligere en 5-dages uge hver 3. uge, siger Dorte Schmeltz. Det var tillidsrepræsentanten, der foreslog, at virksomheden deltog i DI og CO-industris projekt, men sikkerhedsudvalget, som kom til at stå for det, fordi de i forvejen har med trivsel og sundhed på arbejdspladsen at gøre. Som daglig sikkerhedsleder og ressourceperson i forhold til trivsel og sundhed har Dorte Schmeltz været ansvarlig for mange af virksomhedens tiltag. - Alle medarbejdere er blevet tilbudt en sundhedsprofil og har fået målt kolesterol, vægt, fedtprocent samt lavet en personlig handlingsplan. De fleste har sagt, at motion for dem er det vigtigste, og der er blevet talt rigtig meget kondital på det seneste. Vi har eget motionscenter og har for nylig haft en fysioterapeut, som har lavet træningsprogram, blandt andet for folk med skavanker, siger Dorte Schmeltz. Rigtig mange holdt op med at ryge efter at have været på rygestopkurser, og for nylig tog man fat på at diskutere mobning, fordi en landsdækkende undersøgelse havde peget på, at der var begyndende tendenser på arbejdspladsen. - En erhvervspsykolog kom og fortalte om mobning og fik gjort det legalt at tale om. Det viste sig, at folk har forskellige grænser, og det som nogle opfatter som sjove bemærkninger kan risikere at såre andre. Derudover gør vi meget for det sociale. Vi tager ud og bowler og kombinerer uddannelse med hyggelige arrangementer, siger hun. Flot fra start Rynkeby Food Fra fravær til nærvær-projekt blev skudt i gang sidst i 2006, og det viste sig hurtigt, at tiltagene nyttede noget. Det totale fravær faldt fra 8,61 procent i før- Rynkebys sygefravær i tal Korttidsfravær 2007: 1. kvartal: 3,21 pct. 2. kvartal: 1,29 pct. 3. kvartal: 1,38 pct. Langtidsfravær 2007: 1. kvartal: 4,87 pct. 2. kvartal: 3,0 pct. 3. kvartal: 1,77 pct. Andet (lægebesøg, 1. kvartal: 0,53 pct. 2. kvartal: 0,25 pct. 3. kvartal: 0,18 pct. barns første sygedag m.m.) Totalt fravær 2007: 1. kvartal: 8,61 pct. 2. kvartal: 4,53 pct. 3. kvartal: 3,33 pct. Kilde: Rynkeby Foods A/S

5 Sikkerhedsleder og ressourceperson Dorte Schmeltz: - Vi besluttede at angribe problemerne med sygefravær fra en helt ny vinkel. Så i stedet for fravær taler vi om nærvær. ste kvartal 2007 til 3,33 i det tredje kvartal. - Vores mål var at fortsætte den fine udvikling i korttidssygefraværet og at få langtidssygefraværet reduceret kraftigt. Det så ud til at lykkes. Tallene for de tre første kvartaler var rigtig fine, men det fjerde kvartal har vi desværre oplevet en stigning. Det er måske naturligt, at der i vinterperioden på alle virksomheder er mere sygdom, men det drejer sig også om fire medarbejdere med dårlig ryg, som ikke er direkte arbejdsrelateret, siger Dorte Schmeltz. Administrerende direktør Jørgen Dirksen mener ikke, at der er tale om grimme tal og regner med, at de gode resultater kan fastholdes i Vi har alle forudsætningerne for at gøre det bedre i forhold til sygefravær, end vi tidligere har gjort. Det handler for eksempel om at tilbyde fysioterapi og sørge for, at folk med rygproblemer ikke har tungt og ensidigt arbejde. Men også de kurser, vi har kørt om mobning, er med til at påvirke sygefraværet i den rigtige retning, siger Jørgen Dirksen. Hvad der konkret skal ske af nye initiativer, skal sikkerhedsudvalget snart holde møde om. Helt sikkert er det, at man skal blive ved med at bekymre sig om medarbejdernes trivsel. - Det er gavnligt, at man motionerer, men vigtigst er, at man har respekt for hinanden og har en god dialog. Det er ikke nogen videnskab, men i virkeligheden meget simpelt. Men når man er stresset, kommer man til at køre op og sige noget, som modtageren opfatter forkert, og det kan ende i sygefravær, siger tillidsrepræsentant Willy Christiansen. Før i tiden blev fraværet bare registreret, men i dag går man bag om statistikker og procenter. - I SU var fraværet også bare et tal, indtil vi med projektet begyndte at se på, hvilke sygdomme det drejede sig om. Samtidig er det godt, at vi er begyndt at tage hånd om det psykiske, siger Willy Christiansen. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Tine Bjerre Larsen Foto Alex Tran Fra kriminel til rollemodel På Micro Matic i Odense er der plads til alle også tidligere kriminelle, der får en chance for at komme på højkant og blive rollemodeller Der er larm og rysten fra den orange gryde, hvor de små ventiltoppe til fadølsanlæg pudses fine af små hvide sten. Adnan Chini, 22, som står og passer stenafbrænderen, har været på virksomheden Micro Matic i Sanderum uden for Odense i et års tid og ligner en, der aldrig har bestilt andet. I virkeligheden er hans baggrund lidt anderledes end de flestes. Han gik ud af 9. klasse og var en del af en bande fra Vollsmose, og han røg ind og ud af fængslet, indtil han sammen med fire andre via Kriminalforsorgen kom i arbejdsprøvning på Micro Matic. - Vi lavede hærværk, overfald og røverier. Ikke fordi vi kedede os, men det var en livsstil og den eneste måde, vi kunne finde ud af at få penge på, siger Adnan Chini, der har det rigtigt godt med at være langt væk fra den verden. - Der er aldrig en her på virksomheden, der har spurgt til, hvad jeg har lavet. Det var jeg lidt nervøs for i starten, men der er ingen fordomme, og folk er meget åbne. Hvis jeg ikke var kommet her, så var jeg stadig i min kriminelle omgangskreds. Det var en 100 procent chance, som man kun får en gang i livet, siger Adnan Chini. Og han har ikke tænkt sig at ødelægge den, men indrømmer, at skiftet fra fængselslivet til en hverdag som lagerarbejder var stort. - Det var lidt hårdt. Jeg havde aldrig haft arbejde før, og pludselig skulle jeg op klokken syv og på arbejde i otte timer. Min kæreste sparkede mig nogle gange af sted om morgenen, men jeg havde også selv viljen til det. Det er det, det handler om. Jeg har en lille søn, og jeg kunne ikke forestille mig, at han skulle besøge mig i fængslet, siger Adnan Chini. 21 forskellige nationaliteter Fællestillidsmand Mogens Madsen er tydeligt glad for Adnan, som han kalder en sød fyr og en rigtig god arbejdskraft. Han er glad for, at Micro Matic for nylig blev kåret til årets arbejdsplads af 3F. Også selv om det langtfra er første gang, at virksomheden får en pris for at tage et socialt ansvar. - De unge har betalt deres gæld til samfundet, og hvis vi ikke tager imod dem, ryger de

7 22-årige Adnan Chini har arbejdet på Micro Matic uden for Odense i omkring et år. Han fik en ny chance med arbejdet, for tidligere bestod hans hverdag af hærværk, overfald og røverier. tilbage i kriminalitet. Det koster en million kroner om året, som jeg og andre skal betale. Vi er en global virksomhed, og jeg synes, at det er vores ansvar som virksomhed at sørge for, at vi ikke får grupper i samfundet, der er marginaliserede. - Vi har en jobbank, hvor der står 50 danskere og 400 med anden etnisk baggrund end dansk. Mange har en uddannelse fra deres hjemland, men kan ikke komme i arbejde, fordi de har et forkert efternavn, siger Mogens Madsen. På Micro Matic findes medarbejdere med 21 forskellige nationaliteter. Det er en berigelse og en del af personalepolitikken, forklarer fællestillidsmanden. - Vi har haft ansatte fra mange kulturer, lige siden de første gæstearbejdere kom til Danmark i 70 erne. Og da Karen Jespersen i slutningen af 90 erne talte om det rummelige arbejdsmarked, lavede vi en personalepolitik, hvor vi ville have procent medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, så vi lignede det øvrige samfund, siger Mogens Madsen. Derudover har virksomheden de sidste 7-8 år taget imod særlige grupper som for eksempel tidligere kriminelle og indvandrerkvinder, som aldrig har været på arbejdsmarkedet før. det sociale. På at have kontakt til Abir og Adnan og på medarbejdere, der er nedslidte, har sygefravær eller brug for en samtale. Abir Khair har læst historie på universitetet i Syrien og skal tilbage til sommer for at tage sin sidste eksamen, fortæller en lidt stolt Mogens Madsen. Og Abir Khair har en plan for fremtiden. - Min drøm er at bruge min uddannelse og måske blive lærer i folkeskolen. Men det er svært. Jeg håber, at jeg kommer til at tale perfekt dansk. Nogle gange er det lidt surt, for jeg skal arbejde så meget og læse og passe mine børn, siger hun. Mogens Madsen synes, at hun kæmper godt, og vil gerne hjælpe hende, så hun på længere sigt kan læse og supplere SU en med timer på Micro Matic. Han glæder sig, hver gang arbejdspladsen kan gøre en forskel i forhold til de mange unge, som har svært ved at komme videre i livet. Og metoden er forholdsvis enkel. maskinerne, der producerer og renser dele til fadølsanlæggene. Han regner med at arbejde to år mere og har så fået lovning på at komme i voksenlære på virksomheden og blive uddannet maskinarbejder. - Jeg tager et skridt ad gangen. Men jeg har en plan for min fremtid og bare én vej at gå, og det er vigtigt. Der er mange af mine venner, som gerne vil have et arbejde og spørger, om jeg kan hjælpe dem, men de har ikke viljen til at sige farvel til det søde liv, siger han. Og selv om Adnan Chini godt kan savne dele af sit tidligere liv, ønsker han sig ikke tilbage. - Før var det natteliv, kriminalitet og penge. Og jeg kan da godt savne at have mange penge og være helt fri for at tænke på noget. Men når du først får et barn, så har du et ansvar. Jeg vil gerne have, at min søn ser mig som en almindelig arbejder. For man er jo rollemodel, siger Adnan Chini. Mogens hjælper meget Abir Khair, 31, står og retter ventiler til på en maskine i stanseriet. Hun flyttede til Danmark fra Syrien for 11 år siden og er i dag alene med sine to børn. Hun kom til Micro Matic via et EU-projekt for indvandrerkvinder i kommunen. - Jeg har arbejdet i Bilka, Super Best og Kvickly, men ingen af stederne har jeg fået forlænget min arbejdsprøvning. Så jeg blev meget glad, da jeg blev ansat her. På de andre arbejdspladser står man bare alene og skal finde ud af alting, men her hjælper man hinanden. Mogens hjælper mig meget, siger Abir Khair og smiler over til fællestillidsmanden. Det er ham, som har været tovholder på alle integrationsprojekterne i mange år på Micro Matic, som producerer fadølsanlæg. Her har man integreret tidligere kriminelle både gennem Kriminalforsorgen og det landsdækkende projekt High:five, som er startet af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere for at styrke virksomhedernes sociale ansvar. I dag bruger Mogens Madsen al sin tid på De får en mentor, som er en af de andre medarbejdere, og efter en måneds indslusning skal både de og produktionsledelsen beslutte, om de skal ansættes. Der var en som skulle ud at ringe og aldrig kom tilbage, men langt de fleste bliver her. Vi har haft integration i mange år, og det er en fornøjelse, fordi de alle sammen er så søde og motiverede, siger Mogens Madsen. God rollemodel for min søn Adnan Chini begyndte på lageret, men har arbejdet sig selv op og står i dag og styrer Abir Khair flyttede til Danmark fra Syrien for 11 år siden. Hun kom til Micro Matic fra et indvandrerprojekt i kommunen. Fællestillidsrepræsentant Mogens Madsen er glad for, at virksomheden tager et socialt ansvar. Vi er en global virksomhed, og jeg synes, det er vores ansvar at sørge for, at vi ikke får grupper i samfundet, som er marginaliserede. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Ingrid Pedersen Foto Niels Aage Skovbo Terma vinder Uanset hvor Danmarks kommende kampfly leveres fra, skal de ansatte på Terma være med til at producere dele til det Hvad enten svenske Saab eller amerikanske Lockheed Martin vinder ordren på nye kampfly, der skal afløse de danske F-16 fly, så vinder Terma, der har hovedkontor i Århus. For begge kandidater har indgået samarbejdsaftaler på omkring 10 milliarder kroner med den jyske virksomhed. Det er derfor ikke mangel på ordrer, der får tillidsrepræsentanterne Normann Nielsen, Benny Laursen og Poul Erik Knudsen til at frygte for fremtiden. Den eneste gråmelerede sky, de kan se på himlen, er, at det er svært at skaffe dygtige lærlinge og kolleger. Når først de unge er kommet indenfor hos Terma, bliver de gerne hængende og for tre år siden blev Terma udnævnt som årets læreplads. Men de kræsne unge i dag vil noget andet. - For at komme i lære her skal man være dygtig med hænderne, men man skal også have noget mellem ørerne. Nogle af dem, vi ønsker at tiltrække, har andre muligheder i dag eksempelvis at læse til ingeniør, og så vælger de det, konstaterer tillidsrepræsentant Benny Laursen, 3F. Andre unge på egnen vælger en karriere inden for noget mere jordnært som eksempelvis automekaniker eller VVS. - Der er nok nogle af dem, der synes, det er sjovere at vælge en branche, hvor der også er mulighed for at tjene lidt sorte penge, griner de tre tillidsrepræsentanter. Til gengæld er de overbeviste om, at det ikke spiller nogen rolle for de unge, at Terma leverer til militærindustrien. - Og vi laver ikke noget her, der kan slå folk ihjel. Vi er ikke en våbenfabrik, understreger de. Men de synes, det er lidt uretfærdigt, at Beder Gartnerskole vader i lærlinge, fordi haveprogrammer i fjernsynet har gjort det til et modefag at være gartner, mens en virksomhed, der teknologisk er med helt fremme, ikke tiltrækker de unge. Ringbind til alt På fabrikken i Grenå laver de 230 ansatte heraf 60 medlemmer af Dansk Metal og 65 medlemmer af 3F blandt andet komponenter til forskellige flytyper. Det er eksempelvis den yderste del af vingen til Gulfstream Jet, tagsektionen til helikoptere, robotarm til en rumstation, antenne til Ørsted-satellitten og ophæng til flyvinger på Airbus. - Værkstederne ligner sådan set alle mulige andre metalværksteder, siger Benny Laursen, der er tillidsrepræsentant for 3F erne. Forskellen er bare, at der enkelte steder er sat skærme op, fordi man vil sikre sig mod industrispionage. Og så ligger der et ringbind ved siden af hvert eneste emne, der produceres. Her bliver alt skrevet op. Kontrol, kvalitet og sporbarhed indgår i hele produktionen. - Hvis der er en fejl, kan man finde frem til præcis den plade, der er brugt, eller hvem der har produceret de enkelte bolte, forklarer Benny Laursen. Samtidig ved de straks, hvilke 50 andre fly der har bolte fra den samme produktion. Vi ser jo sjældent resultatet af vores arbejde i brug. Men det kunne da være sjovt, hvis vi engang kunne få en redningshelikopter til at lande her, så vi kunne få en tur i den altså uden at der er tale om en redningsaktion, siger de tre tillidsrepræsentanter. Fra venstre Normann Nielsen, Poul Erik Knudsen og Benny Laursen.

9 - Når der er fejl i et fly, som Terma har leveret dele til, kigger de aldrig først på Terma, når de skal finde årsagen, understreger kommunikationschef Kasper Rasmussen. De ansatte er meget bevidste om, at kvaliteten er i orden. - Vi ved godt, at det er fyringsgrund at sende et emne videre i produktionen, hvis vi er klar over, der er fejl i det, siger Poul Erik Knudsen, tillidsrepræsentant, Dansk Metal. De ansatte er også alle sikkerhedsgodkendt. - I gamle dage skulle vi meddele, hvis vi holdt ferie i bestemte lande. Den slags er der vist ikke så meget af mere, siger Normann Nielsen, der er tillidsrepræsentant for medlemmerne af Dansk Metal i afdelingen sheetmetal og tools. De kan kun huske en enkelt gang, at de har måttet sige farvel til en kollega på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse. Han var begyndt, inden godkendelsen var gennemført. - Det var trist, at han ikke kunne blive her, men vi ved ikke, hvad grunden var, siger Normann Nielsen. Alle er organiserede De tre tillidsrepræsentanter betegner Terma som en god og fri arbejdsplads, hvor de har meget lidt fagligt bøvl, en god dialog med ledelsen og aldrig problemer med organiseringen af folk. Inden for deres områder er alle organiseret. Tidligere har det været en arbejdsplads med konstante konflikter og mangel på dialog med ledelsen. For år tilbage var de prøvesag i Arbejdsretten for at få boden for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser hævet. - Det var ikke noget problem, griner Normann Nielsen, der også var tillidsrepræsentant dengang. - Vi lærte bare at lave faglige møder på 20 minutter ad gangen. Når det blev gjort i den rigtige rækkefølge, lammede det virksomheden lige så effektivt og kostede ikke bod. Men han understreger, at den slags ikke har været nødvendigt i mange år, og produktionen er i dag tilrettelagt, så de har stor frihed og ansvar. Eksempelvis har de et flekssystem, der betyder, at man næsten kan komme og gå som det passer én. Det eneste krav er, at man er på arbejde mellem 8.30 og Men man kan altid få fri, når man har brug for det, siger Poul Erik Knudsen. De arbejder i selvstyrende grupper, planlægger selv ferie og tilrettelægger selv produktionen med respekt for, at tingene skal være færdige til tiden, og det betyder, at der tit er meget overarbejde, fordi det tager lang tid at uddanne nye kolleger. - For nogen tid siden søgte vi 3-4 maskinarbejdere. Der var én ansøger, og han blev ansat. En kollega fra en anden afdeling blev overflyttet, og en nyudlært er blevet her efter læretiden, siger Poul Erik Knudsen. Vikarer henter de tit i England, hvor der findes en særlig flymontøruddannelse. Lønnen er ikke noget at prale af, understreger de. Grundlønnen er på 124 kroner i timen. Anciennitet, uddannelse og funktionstillæg kan bringe den op på 170 kroner. Som nævnt betyder købet af nye kampfly masser af arbejde til de ansatte på Terma uanset om valget bliver svensk eller amerikansk. De tre tillidsrepræsentanter er dog enige om, at de foretrækker, hvis Folketinget vælger det amerikanske Joint Strike Fighter. - Det er det mest spændende og der er vi mest involveret i udviklingen af flyene. Jeg tror også, at flyet på længere sigt har et større potentiale, fordi flere landes flyvevåben køber det, vurderer Normann Nielsen. Hver eneste lille del, der produceres på Terma, har sin egen dagbog. I et ringbind, der ledsager alle emnerne, står beskrevet, hvem der har lavet hvad, hvilke aluminiums- eller titaniumplader der er brugt, og hvem der har kontrolleret de enkelte operationer. Alt står beskrevet, så hvis der opstår en revne i en flyvinge, kan Terma hurtigt kontrollere, hvilke andre fly der har dele, som er produceret af samme råvare. Terma Terma har afdelinger i Lystrup, Grenå og Herlev. Der er i alt 1100 ansatte. Afdelingen i Grenå har cirka 230 ansatte F-16 s afløser Danmark skal i løbet af de kommende år købe nye kampfly som afløsning for F-16. Foruden flyet Gripen fra Saab og Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin har et fælleseuropæisk konsortium været på banen med flyet Eurofighter. Det har senere trukket sig ud. Det vides endnu ikke, hvornår Folketinget beslutter, hvilken flytype der skal erstatte de gamle F-16 kampfly. Prisen på flyene er ikke offentliggjort og det er heller ikke besluttet, hvor mange fly der skal købes. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Bodil Rohde Gang i vikarforretningen Antallet af vikarer og vikarbureauer boomer, men mange nye bureauer mangler erfaring med at lave lønsedler I løbet af 2007 er der sket en voldsom stigning i antallet af vikarbureauer og lønmodtagere, der arbejder som vikarer. Det betyder, at vikarbeskæftigelsen i tredje kvartal sidste år rundede mere end én procent af den samlede beskæftigelse her i landet. Heraf arbejdede hver tredje vikar inden for produktion samt bygge/anlæg. Og kurven over det samlede forbrug fortsætter i opadgående retning. - Fremover vil virksomhederne i stigende grad ansætte vikarer i stedet for at have faste folk ansat. Sådan lyder vurderingen fra økonom Martin Windelin fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-Rådet. Sammen med HK/- Danmark har AE-Rådet analyseret udviklingen i vikarbeskæftigelsen. Analysen viser, at der nu er næsten lønmodtagere svarende til fuldtidsansatte i vikarbranchen. Det er en fordobling på bare et par år, og alene sidste år steg antallet af fuldtidsansatte vikarer med mere end 28 procent. - Det er ikke kun den økonomiske vækst og konjunkturerne, der er årsag til boomet i vikarbranchen, siger Martin Windelin. - Der er også en klar tendens til, at der er ved at ske en ændring af arbejdsmarkedet, som betyder, at stadig flere bliver ansat i kortvarige og løsere arbejdsforhold. Det gælder både dansk og udenlandsk arbejdskraft. 560 vikarbureauer At der er gang i forretningen fremgår også tydeligt af antallet af vikarbureauer. Alene sidste år kom der 104 nye til, og i øjeblikket er der omkring 560 bureauer. Og det går ikke lige godt alle vegne. - Udover de store er der en hastigt voksende underskov af små bureauer. Problemet med de mange nye små bureauer er, at de ikke har nogen særlig erfaring i at styre løn- og arbejdsvilkår, pension m. m. En del af ureauerne udlejer østarbejdere, og for de udenlandske arbejdere betyder det, at de ofte har dårligere løn- og arbejdsforhold end deres danske kolleger, siger Martin Windelin. Overordnet set er vikararbejdet dog forbundet med noget positivt. - Hovedparten af den arbejdskraft, der tilbydes, er dansk. Det kan være folk, som gerne vil have et fleksibelt eller periodisk arbejde eller selv bestemme over deres tid. Tidligere har vikarbureauerne også fungeret som indslusning for mange arbejdsløse, og det er en af de positive sider ved vikararbejdet, siger Martin Windelin. Globaliserede løsarbejdere Vikarbureauerne bliver samtidig brugt af virksomheder med særlige behov. - Det er vore dages formidling af løsarbejdere, og den er også en konsekvens af globaliseringen. Et eksempel herpå kan være den måde, nogle udenlandske virksomheder opererer på i Danmark. De må have et vist antal fastansatte, eller har periodevise ansættelsesstop. Men der er opgaver, der skal løses, og så køber man vikarer, siger Martin Windelin, der fortsætter: - Et andet eksempel på globaliseringens virkninger er danske virksomheder, som for at klare sig skal kunne omstille sig meget hurtigt for at øge produktionen og så lukke den ned igen. Det gør det attraktivt at have en arbejdskraft, som kan hyres og fyres efter behov. En strukturel ændring af arbejdsmarkedet over mod flere korttidsansatte stiller både samfundet og fagbevægelsen over for store udfordringer. - Der skal skabes social sikring for vikarerne. De skal sikres ordentlige løn- og arbejdsforhold og vedligeholdelse af deres kvalifikationer, så de ikke bare bliver en køb og smid væk-arbejdskraft, siger Martin Windelin. 25 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, december fuldtidspersoner K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3

11 Af Bodil Rohde Foto Alex Tran Risiko for at blive snydt Vikarer skal være meget opmærksomme på, hvad der står på lønsedlen I industrien skal vikarerne arbejde efter de vilkår, der gælder i overenskomsterne. Men det kan nogle af vikarbureauerne tilsyneladende ikke finde ud af, og som vikar er der risiko for at blive snydt, hvis man ikke er meget opmærksom på, hvad der står på lønsedlen. Det understreger tillidsrepræsentant på Kwintet Kansas og medlem af bestyrelsen for 3F Odense Industri Inge-Lise Holm Hansen. - Hvis man bliver udsendt gennem et vikarbureau, er det vigtigt at holde godt øje med lønnen og at spørge tillidsrepræsentanten, hvad de andre på virksomheden får i løn. Her i afdelingen har vi eksempler på vikarer, som ikke har fået den løn og de tillæg, de skulle have. Vi ser kun de tilfælde, hvor det bliver opdaget, og der er bestemt en risiko for, at mange flere bliver snydt, siger hun. Inge-Lise Holm Hansen har blandt andet set eksempler på vikarer, der har fået for lav timeløn, fået for lidt i søn- og helligdagsbetaling, fået for lav betaling for forgæves fremmøde og er blevet snydt for pensionsindbetaling. Og der er ingen tvivl om, hvor problemet opstår, for vikarbureauet er den ansættende virksomhed og er dermed ansvarlig for alt omkring vikarens løn inklusive diverse tillæg, sygedagpenge og pensionsbidrag. Snydt for pensionsindbetaling At alt ikke altid går rigtig til, viser et eksempel fra Kwintet Kansas. Her viste det sig, at en vikar, som blev fastansat efter at have haft et barselsvikariat, var blevet snydt for pensionsbidraget. - Det havde hun ikke selv hæftet sig ved ved underskrivelsen af vikaraftalen, fortæller Inge-Lise Holm Hansen. Men da der i forbindelse med fastansættelsen på Kansas blev lavet en ny ansættelsesaftale, så tillidsfolkene, at der manglede et kryds i rubrikken med pensionsindbetaling. Det blev der rettet op på. Men i samme forbindelse kunne vi så konstatere, at der slet ikke var indbetalt pension fra vikarbureauet under barselsvikariatet, som varede fem måneder, og at der i alt manglede næsten et års indbetaling, siger hun. Kansas efterbetalte for den tid, den nye fastansatte medarbejder havde været vikar i virksomheden. Men resten af det manglende pensionsbidrag fra vikarbureauet får hun ikke, og Inge-Lise Holm Hansen og hendes tillidsmandskollega på Kansas har uden held forsøgt at få en forklaring på, hvorfor bidraget ikke er indbetalt. - Vores nye kollega har stået i en anden organisation og er blevet overflyttet til 3F Industri. Hvis hun var blevet i en gul fagforening, havde vi slet ikke kunnet hjælpe hende. Sagen viser også, hvor vigtigt det er, at vikarerne kan bruge tillidsfolkene på de arbejdspladser, de bliver sendt ud på. Både for at tjekke løn og tillæg og for at få hjælp, hvis der sker noget. Omvendt er det vigtigt, at tillidsfolkene tjekker, om forholdene for vikarerne er i orden, siger Inge-Lise Holm Hansen. Hun har sin egen forklaring på, hvad der sker, når vikarerne bliver snydt. - Det virker nærmest, som om vikarbureauet har tre kasser. En kasse til indbetaling til firmaet, en til udbetaling til vikarerne og en til de reguleringer, tillæg, pensionsbidrag og så videre, som vikarerne ikke er lige opmærksomme på, siger hun. Tillidsrepræsentant Inge-Lise Holm Hansen siger, at det er vigtigt, at vikarerne spørger tillidsrepræsentanterne, hvad de andre på virksomheden får i løn. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Lars Horn Langt fra bund t Den personlige kontakt forsvinder, når ejeren er en kapitalfond Ib Johansen blev valgt som ny fællestillidsrepræsentant i 2000 efter afsløring af Løgstør Rør som aktør i et ulovligt kartel, hvor producenter af fjernvarmerør holdt hemmelige møder og aftalte priser på fjernvarmerør. Det afgørende bevis på det ulovlige kartelsamarbejde blev fundet under en razzia ved Løgstør Rør, idet den daværende salgschef havde nedfældet de hemmelige aftaler på et stykke papir, som han opbevarede i administrationen. Løgstør Rør blev idømt en rekordhøj bøde på 67 millioner kroner, som virksomheden forgæves ankede, idet EU-Kommissionen fastholdt bøden. Det gamle selskab, der ejede Løgstør Rør, blev opløst, og alle driftsaktiviteter i virksomheden blev overført til et nyt selskab. Samtidig blev der indskudt ny kapital fra Polaris Private Equity, en danskbaseret kapitalfond. Mens Ib Johansen har været fællestillidsrepræsentant har virksomheden flere gange skiftet ejere, fået ny ledelse, nye produktionsdirektører og nyt navn. Efter opkøb af Alstom Power FlowSystems, Fredericia, er Logstor i dag verdens største rørproducent inden for fjernvarme og fjernkøling. Ifølge Ib Johansen har det været nogle vanskelige og turbulente år, men det har ikke gjort tillidshvervet mindre spændende. Efter salget til den engelske kapitalfond Montagu Private Equity i maj 2006 er der blevet tilført ny kapital til investeringer i produktionsapparatet. Tidligere har der været afskedigelser i lavsæsonen om vinteren, men i denne vinter har der ingen fyringer været. - Det er første år, vi ikke oplever sæsonfyringer, så der har virkelig været turbo på produktionen, siger Ib Johansen. - Årsagen til den stabile beskæftigelse er også, at vi har indført varierende ugentlig arbejdstid. Det blev indført som et nyt element i en lokal lønaftale, hvor vi opnåede en lønstigning på omkring 16 kroner per time over to år. Det er den største lønstigning i min tid som tillidsvalgt, og den aftale jeg er mest stolt af at have medvirket til, siger han. Savner personlig kontakt Tidligere har Ib Johansen været tillidsrepræsentant i en lille virksomhed Løgstør Slagteri. Nu er han fællestillidsrepræsentant i en koncern, Logstor, der er ejet af en stor engelsk kapitalfond. - Mit forhold til ledelsen er godt, men der er lang vej fra top til bund. Det giver mere træghed i systemet med risiko for flere hængepartier, der ikke bliver taget i opløbet. Produktionsdirektøren er ikke på arbejdspladsen i Løgstør til daglig, men opholder sig hovedsagelig på virksomheden i Fredericia. Kontakten foregår ofte per telefon, siger fællestillidsrepræsentanten. Ib Johansen savner den personlige kontakt, hvor han kan banke på døren til produktionsdirektøren. Eller komme i audiens i løbet af kort tid.

13 Navn: Ib Nøhr Johansen Alder: 57 år Fødested: Løgstør Bopæl: Løgstør Arbejdsplads: Logstor, tidligere Løgstør Rør Uddannelse: Pølsemager il top Fagforbund: Fagligt Fælles Forbund/3F Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant Logstor, næstformand i samarbejdsudvalget, kommunalbestyrelsesmedlem i Vesthimmerland Kommune, tidligere Løgstør Byråd Familie: Gift med Inge Merete. To børn. Michael på 38 år og Karina på 36 år samt fire børnebørn i alderen fra to til ni år Fritidsinteresser: Fritidshavnefoged Løgstør Havn Fællestillidsrepræsentant Ib Johansen har været med fra før Logstor blev overtaget af en kapitalfond. Forskellen er blandt andet, at der nu er lang vej mellem ledelsen og de ansatte. - Det er ikke fordi vi har konflikter det foregår i mindelighed men den personlige kontakt er unik og uundværlig, siger fællestillidsrepræsentant Ib Johansen. Oprindelig er Ib Johansen uddannet som pølsemager. Han blev valgt som tillidsrepræsentant på Løgstør Slagteri for over 30 år siden, og titlen som tillidsrepræsentant på Logstor opnåede han, to år før han blev valgt til fællestillidsrepræsentant. Han har i 18 år været socialdemokratisk medlem af først Løgstør Byråd, nu Vesthimmerland Kommune. Han forklarer sit faglige og politiske engagement med sin opvækst, hvor hans mor var politisk engageret i SF og lærte sine børn, at de skulle gøre deres indflydelse gældende. - Måske skyldes mit politiske og faglige engagement mine gener, siger han. Ifølge Ib Johansen er det ikke blot afstanden mellem top og bund, der er blevet større, efter at kapitalfonde i stigende grad er blevet ejere af store danske virksomheder. - Det er blevet mere koldt i dag, der er længere til toppen, og der tages ikke mange sociale hensyn, vurderer fællestillidsrepræsentanten. Min erfaring med kapitalfonde er, at det er koldt, kynisk og effektivt, siger han. Sammenhold På Logstor i Løgstør er der i alt fire tillidsrepræsentanter tre fra 3F og en fra Metal og der er et godt sammenhold, hvor alle respekterer hinanden. Omtrent hver 14. dag eller efter behov indkaldes til møde. - Det er mig, der har den daglige kontakt til ledelsen, oplyser Ib Johansen. Men er der økonomi eller løn indblandet, går jeg ikke solo. Så stiller vi altid med mindst to mand. Alle tillidsfolk deltager i lønforhandlinger. Det er ligeledes et princip, at vi ikke skriver under, før kollegerne efter orientering har godkendt lønaftalen ved skriftlig afstemning. Ifølge Ib Johansen er det fair nok, hvis kollegerne vælger at underkende den aftale, han har forhandlet med ledelsen. To gange i foråret 2007 måtte han tilbage til forhandlingsbordet, fordi kollegerne sagde nej til det opnåede resultat. Tredje gang lykkedes det at sælge aftalen, der indebar varierende ugentlig arbejdstid til gengæld for en klækkelig lønforhøjelse. Men det holdt hårdt. Fællestillidsrepræsentant Ib Johansen fra Løgstør har et fortrinligt samarbejde med fællestillidsrepræsentant Knud Guldborg fra Fredericia. Løgstør og Fredericia udgør to produktionssteder, hvor tillidsfolk har indgået forskellige lokal- og lønaftaler. Men de har samme produktionsdirektør og indgår i samme koncern. I Fredericia er der omkring 200 ansatte og på hovedfabrikken i Løgstør er der omkring 330 timelønnede medarbejdere. To gange om året forår og efterår holdes fælles samarbejdsudvalgsmøder, hvor medarbejdere og ledelse fra Løgstør og Fredericia mødes. Logstor har produktion på otte fabrikker i Finland, Sverige, Polen og Danmark. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Ingrid Pedersen Tillidsrepræsentanter: En ulige kamp TDC bliver en dårligere og dårligere arbejdsplads, hvor mange af virksomhedens gode politikker langsomt undergraves Annette Brejnholt var stolt, da TDC i 2004 fik den første MIA-pris. Det var en nyindstiftet pris, som Det Danske Institut for Menneskerettigheder uddeler til virksomheder, der gør noget aktivt for Mangfoldighed i Arbejdslivet. Hun er tillidsrepræsentant i TDC og faglig sekretær i Tele Afdeling 12 i Metal. - Jeg syntes virkelig, min arbejdsplads havde fortjent at blive blandt de første, der blev hædret, og jeg glædede mig over det, da jeg stod sammen med daværende direktør Henning Dyremose i DI s lokaler og modtog prisen, fortæller hun. Blandt andet fordi TDC i en årrække havde arbejdet målrettet med ligebehandling og mangfoldighed og ansat medarbejdere med kompetencer på området. I dag synes hun og de øvrige tillidsrepræsentanter ikke, der er meget tilbage af den arbejdsplads. - I sin spareiver har TDC afskediget de personer, som havde kompetencerne til at løfte ligebehandlingsopgaverne. Omorganiseringer og andre tiltag har betydet, at de chefer, som var med til at bære forandringerne igennem, ikke længere er ansat. Arbejdspladskulturen er blevet anderledes, siger hun og tilføjer: - Virksomheden efterlyser konstant fleksibilitet. Vel at mærke en fleksibilitet, der kun går den ene vej. Det betyder, at medarbejderne ikke kan få sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Udfordringen er særlig stor for de medarbejdere, som går i vagtskema. Tidligere har det været muligt at bytte vagter, så det eksempelvis er muligt at gå til svømning med børnene eller andre aktiviteter på faste ugedage. - Det er rigtig ærgerligt, at TDC s politikker, der blev skabt for at medarbejderne kunne få sammenhæng mellem arbejds- og privatliv, langsomt er ved at gå i den store kollektive glemmebog, alt imens ledelsen forsøger at bilde os ind, at der ikke er ændret i dem, konstaterer hun. Sælg, sælg, sælg Hanne Majbritt Madsen er tillidsrepræsentant for de ansatte i TDC s hotline i Ålborg og fællestillidsrepræsentant for de ansatte i kundeservice i hele Jylland. Hun erklærer, at et af de største problemer i øjeblikket er, at den fordelagtige ordning med distancearbejdspladser bliver afskaffet, selv om der nu er mere brug for den end nogensinde før. Næsten to tredjedele af arbejdsstederne i kundeservice bliver nedlagt, og mange af de ansatte får meget længere på arbejde. 185 har haft en distancearbejdsplads, så de kunne arbejde hjemme nogle dage om ugen. De skal alle revurderes, og kun kolleger får lov at beholde deres distancearbejde og der er kun tale om medarbejdere, der er så syge, dårligt gående eller andet, at de ikke kan komme frem til deres arbejdsplads. Der har aldrig været noget særligt skånehensyn ved at arbejde hjemmefra. Man skal præstere det samme og får ikke flere pauser eller mindre arbejde. Den eneste forskel er, at telefonerne stilles hjem i stedet for til et call-center. Hanne Majbritt Madsen frygter, at det betyder mere sygdom hos kollegerne, for en dag man er lidt halvsløj, kan man måske godt passe sit arbejde hjemmefra men man kan ikke køre 110 kilometer i bil for at nå frem til Ålborg. Argumentet fra TDC s side er, at det er lettere at lave vidensdeling, når alle er samlet i nogle store centre, og det er meningen, at der hver dag skal gives en 15 minutters samlet briefing. - At vi skal samles handler om holdningsbearbejdelse, siger hun, for der er et pres for, at kollegerne hele tiden skal sælge mere og mere. - De kolleger, der ikke sælger nok af de nye tilbud, bliver kaldt til samtale, og det er et meget stort pres hele tiden at skulle sælge, siger hun. Forringede forhold for familier TDC har tidligere været en familievenlig arbejdsplads, der blandt andet opfordrer fædre til at tage barselsorlov. Det gør de stadig. Men hverdagen ser anderledes ud, når man har skiftende arbejdstider mellem klokken 8 og 21 og ikke længere har indflydelse på, hvordan arbejdstiden placeres. - Hvis du pludselig skal køre kilometer på arbejde, er der altså ikke så meget familievenlig arbejdsplads tilbage, siger Hanne Majbritt Madsen. Hun tilføjer, at der er områder, hvor TDC endnu ikke er blevet forringet. Der er stadig

15 tilbud om rygestopkurser, man vil gerne have kvindelige ledere, og virksomheden, har stadig en fastholdelsespolitik for folk, der bliver syge eller kommer til skade. - Og TDC støttede da også Danmarksindsamlingen til fordel for børn i Afrika, nævner hun. - Men den enkelte medarbejder mærker ingen forbedringer. De oplever kun, at de bliver mere og mere pressede og stressede. Det samme gælder tillidsrepræsentanterne. Hanne Majbritt Madsen skynder sig at erklære, at det ikke er så slemt for hende, for hendes arbejdsplads skal ikke lukke. - Men der er tillidsrepræsentanter, der bliver sygemeldt på grund af stress. De reagerer følelsesmæssigt på, at de har så svært ved at hjælpe deres kolleger i forbindelse med lukninger. De ser, at kollegerne er kede af det, og de kan ikke gøre noget for at hjælpe dem. De kan ikke engang håbe på, at det nogensinde bliver bedre. Det er en ulige kamp, siger hun. Det har været hårdt Ingen drømmer om, hvor hårdt det har været, siger Kiss Vognsvend, der var tillidsrepræsentant i kundecentret, der lukkede i Nykøbing Falster 14. januar, og desuden fællestillidsrepræsentant for nogle afdelinger på Sjælland. Mange af hendes kolleger havde været i TDC i over 25 år og var meget chokerede over, at deres arbejdsplads skulle lukke. Næsten hver tredje af dem måtte have psykologhjælp. Hun er den eneste, der sammen med en chef flytter med til København. De øvrige 25 har sagt op og 8-9 stykker af dem har endnu ikke fundet andet arbejde. Kiss Vognsvend valgte at følge med til København, selv om det betyder 4-4 timers ekstra transport om dagen. En af grundene til at kollegerne sagde nej var, at vagtplanen kunne være sådan, at de skulle arbejde den ene dag til klokken 20 og skulle møde næste morgen klokken 8. Steen Jacobsen, næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget og medarbejdervalgt i TDC s bestyrelse, understreger, at han har tavshedspligt om arbejdet i bestyrelsen. - Men både som tillidsmand og bestyrelsesmedlem kan jeg bekræfte, at det påvirker arbejdet, at vi har én stor aktionær, der er meget fokuseret på at tjene penge. Der er ikke længere fokus på de bløde værdier, som der var før i tiden, og der bliver ikke taget nye initiativer på det område, siger han. - Og når der ikke er fokus på det, dør det efterhånden ud, siger han. Han oplever også, at det belaster kollegerne og arbejdsglæden, at TDC har fået et dårlige image i befolkningen. - Det skyldes Dyremoses fratrædelsesordning og fondenes dårlige image, og selv om kollegerne knokler mere end før, føler de tit, at alle er imod dem, fordi kunderne oplever, at serviceniveauet er faldet, siger han. TDC blev i 2005 opkøbt af fem kapitalfonde, der havde dannet selskabet Nordic Telephone Company Aps. Året efter udloddede selskabet 44,3 milliarder kroner til aktionærerne. Ifølge Poul Nyrup Rasmussens bog I Grådighedens Tid blev denne udlodning finansieret af lån til en særlig høj rente, og det er med til at belaste TDC s økonomi i dag. TDC har omkring medarbejdere, men i forbindelse med lukningen af kundecentre i yderområderne er kun 70 af 282 ansatte fulgt med til de nye arbejdssteder. Resten har fundet nyt arbejde eller er ledige. CO-Magasinet side 14-15

16 Betalingssatser per 1. marts 2008 Industriens Overenskomst Almindelig del 13 Overarbejde Stk. 5 Samtlige satser for overarbejde forhøjes med 3 procent. 14 Forskudt tid Stk Tillægget for forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, forhøjes med 0,75 kr. Øvrige satser for forskudt tid forhøjes med 0,95 kr. 15 Skiftehold Stk. 8 Tillægget for arbejde på skiftehold hverdage (undtagen lørdage) kl forhøjes med 1,50 kr. pr. time. Øvrige satser for skiftehold forhøjes med 0,95 kr. 22 Almindelige timelønsbestemmelser Stk. 1 Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør for voksne arbejdere kr. 100,65 for arbejdere under 18 år kr. 57,95 Industriens Funktionærove 3 Lønbestemmelse Stk. 7 A Elever under erhvervsuddannelse Minimalløn for elever inden for handel og kontor kr. pr. måned: 1. år kr. 2. år kr. 3. år kr. 4. år kr. Til elever, der inden uddannelsesforholdets påbegyndelse har bestået højere handelseksamen, ydes et tillæg til de ovennævnte lønninger på kr. 840,00 pr. måned Teknisk designer Minimalløn for elever inden for teknisk designer udgør kr pr. måned.

17 Speciel del Betalingssatser Samtlige betalingssatser i "Speciel del" forhøjes med 3 procent. Lærlingebestemmelser 8 Mindstebetaling Stk.1 Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør: år 55, år 62, år 67, år 79,20 5. over 4 år 101,20 Alle beløb er i kroner pr. time. Bilag II Særlige bestemmelser for skibstømrerlærlinge Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes der lærlingen i værktøjspenge 59 øre per time i hele læretiden. Disse penge henstår hos læremesteren, der foretager de nødvendige indkøb. Bilag IV Befordringsgodtgørelse for lærlinge 2 Stk. 6 Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse på 89 øre pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. renskomst Stk. 7 B Korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser praktikanter) Korte videregående uddannelser (det tekniske område) pr. måned kr Korte videregående uddannelser (det merkantile område) pr. måned kr Stk. 7 C Erhvervsgrunduddannelser Elever ansat efter Lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) aflønnes med kr pr. måned. Bilag 3 Befordringsgodtgørelse for elever Stk. 6. Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse på 89 øre pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Metalarbejdere får godt kroner ekstra Efter mere end syv måneders forhandlinger, en 48 timers strejke og demonstrationer er det lykkedes de tre italienske metalarbejderforbund FIM, FIOM og UILM at få forhandlet et udkast til en ny landsomfattende overenskomst på plads med arbejdsgiverne. Aftalen skal behandles i fagforbundenes ledelser, inden den sendes til afstemning blandt medlemmerne. Ifølge aftalen bliver der en samlet lønstigning på godt kroner. 300 euro eller kroner udbetales som et engangsbeløb til alle i marts 2008, og der gives desuden en månedlig lønforhøjelse på mellem 109 og 127 euro (812/946 kroner). OK-udkastet indeholder desuden højere sundheds- og sikkerhedsbidrag, bedre beskyttelse af midlertidigt ansatte, øget ligestilling mellem timelønnede og funktionærer samt nye rettigheder for kvinder og gæstearbejdere. Arbejdsgivernes krav om øget fleksibilitet, længere arbejdstid og krav om begrænsning af arbejdernes og tillidsrepræsentanternes rolle blev afvist minearbejdere i strejke i Mexico medlemmer af Mexicos mine- og metalarbejderforbund SNTMMSRM deltog i en landsomfattende arbejdsnedlæggelse i januar i protest mod politiets og militærets angreb på strejkende minearbejdere i Mexicos største kobbermine Cananea. Siden slutningen af juli 2007 har minearbejdere strejket i protest mod lave lønninger og rystende sundheds- og sikkerhedsforhold i minen, der ejes af Grupo Mexico. Selskabet har nægtet at udbedre livsfarlige forhold, selv om det er dokumenteret, at de elendige sikkerhedsforhold er skyld i hele 70 dødsfald og farlige forhold for de ansatte. I begyndelsen af januar fastslog den mexicanske arbejdsret, at Cananea-strejken var ulovlig og krævede, at arbejderne skulle vende tilbage til arbejdet inden 24 timer. Inden fristens udløb blev 700 mand fra landets sikkerhedsstyrker sendt til minen for at fjerne strejkende fra minens indgange. Politi og soldater affyrede tåregas og gummikugler mod arbejderne minearbejdere blev såret og endnu flere blev tilbageholdt. Dagen efter fastslog en domstol, at arbejderne lovligt kunne fortsætte strejken, mens en appeldomstol skulle tage stilling til sagen. I oktober 2007 sendte IMF en undersøgelseskommission til Cananea for at undersøge forholdene. Minearbejderne berettede om dårlig ventilation, blokerede nødudgange og ødelagt redningsudstyr. Fagforbundet har opfordret Mexicos regering til at fjerne de 600 personer fra politi og hæren, der fortsat bevogter minen. Samtidig har selskabet tilbudt en bonus på pesos (knap kroner) til arbejdere, der afbryder strejken og vender tilbage til minen. Generalsekretær Marcello Malentacchi, IMF, siger, at regeringens brug af politi og militær til at bryde strejken er i klar strid med de mexicanske arbejderes forfatningsmæssige ret og i strid med internationale rettigheder. Masseprotester mod Nokia-lukning Mere end demonstrerede foran Nokias mobiltelefonfabrik i Bochum i Tyskland i slutningen af januar i protest mod en bebudet lukning af fabrikken. De ansatte, fagforeningerne, det europæiske samarbejdsudvalg og tillidsfolk er både chokerede og vrede over Nokia-ledelsens beslutning om, at fabrikken skal lukke ved udgangen af juni 2008 og produktionen flyttes til Ungarn og Rumænien. Det vil ramme omkring arbejdere, fastsansatte og midlertidigt ansatte samt en række lokale underleverandører. IG Metalls formand Berthold Huber opfordrer Nokia til at opgive lukningen og advarer mod, at lukningen kan skade Nokia. Han siger, at den finske koncern håner de ansatte og lyver for offentligheden. - Konceptet med at producere til de laveste Klip fra fagbladene Psykologisk nervekrig Det var en psykologisk nervekrig, hvor den engelske direktør prøvede, om han kunne spille os ud mod hinanden. Blandt andet truede koncernen med øjeblikkelig at lukke virksomheden. Men da mange af mine kolleger har mellem 20 og 40 års anciennitet og et opsigelsesvarsel på 70, 90 og 120 dage, lod vi os ikke true. Vi sagde, at hvis de ville lukke, kunne de lukke. Mens der blev forhandlet, rejste den engelske direktør pludselig til Tyrkiet og blev der en uges tid. Det provokerede og frustrerede mange medarbejdere på Baxi, der i forvejen i fem måneder havde levet i uvished. Elektriker Ole Zink i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Sammen med andre tillidsrepræsentanter var han med til at forhandle en bonus på kroner til alle ansatte, når kedelfabrikken Baxi flytter produktionen fra Tarm til Tyrkiet. Diætpenge til lærlinge Det er vi naturligvis rigtig glade for, for det er noget, der virkelig kan mærkes. Men på den anden side er der da heller ikke til at finde nogen som helst fornuftig forklaring på, at der skal være forskel på det område. Når vi er ude på en serviceopgave, og der ikke er ordentlige forhold at spise under, så får svendene diætpenge, så de kan tage på kaffebar. Og det er lige så dyrt for os lærlinge som for svendene. Vi får jo ikke rabat, fordi vi er lærlinge. VVS-lærling Mads Wiuf, formand for Blik og RørUngdom i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). Han er ansat i VVS-firmaet Erik Hansen, Roskilde, hvor lærlingene ved lokalforhandling fik fem kroner mere på alle timer som kompensation for manglende diætpenge. Noget for andre Jeg kunne sagtens forestille mig, at der går andre højtkvalificerede, efterlønsberettigede medarbejdere rundt indenfor andre brancher, som enten er blevet afskediget eller som har fortrudt, at de er gået på pension. Samtidig skriger industrien på arbejdskraft. Jeg tror, at mange i min alder kunne finde et arbejde, hvis rammerne for ansættelse var løse, så virksomhederne ikke havde nogen forpligtelser og bindinger ud over naturligvis at betale en ordentlig timeløn for det arbejde, der er udført. Fleksibilitet gør det ufarligt for en virksomhed at tage medarbejdere som mig ind. Maskintekniker Bent Jensen i Teknikeren (Teknisk Landsforbund), der som 63-årig fik arbejde som fleksibel efterlønner efter fyring fra sit gamle job.

19 l fagbevægelse lønninger og laveste skat i Østeuropa samt sælge til de højeste priser og høj profit i Vesten går ikke i længden, siger han. De ansatte og fagforbundet raser især over, at Nokia har fået ikke mindre end 100 millioner euro (745 millioner kroner) i støtte fra delstaten Nordrhein Westfalen, den tyske regering og EU. Nokia var til gengæld forpligtet til at opretholde arbejdspladserne indtil 31. december Og kun 14 dage efter denne dato bebudede Nokia lukningen. Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund, IMF, støtter IG Metall og den europæiske metalsammenslutning EMF i deres protest mod lukningen og opfordrer medlemsforbundene til at sende støtteerklæringer. Offentligt ansatte kræver otte procent 1,3 millioner offentligt ansatte i Tyskland kræver en lønforhøjelse på otte procent ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Ligesom offentligt ansatte i Danmark og en række andre europæiske lande kræver de statsansatte og ansatte i kommuner i Tyskland at få del i det økonomiske opsving. Fagforbundene Ver.di og tjenestemændenes forbund DBB er klar til at strejke, hvis de ikke får den krævede lønstigning på otte procent. Ved seneste forhandlingsrunde tilbød arbejdsgiverne en lønstigning på fem procent, men reelt er det langt mindre, da de samtidig krævede arbejdstiden sat op til 40 timer ugentligt. Ver.di-formand Frank Bsirske betegner tilbuddet som en provokation. Ver.di kræver otte procent lønforhøjelse eller mindst 200 euro (1.490 kroner) ekstra pr. måned for de statsansatte og de omkring 1,1 million ansatte i de tyske kommuner. IG Metall stabiliserer medlemstallet Det tyske metalarbejderforbund IG Metall havde ved udgangen af medlemmer mod året før. Dermed har medlemsudviklingen for alvor stabiliseret sig, mener forbundet. Tilbagegangen er på omkring 1,1 procent og den laveste tilbagegang i seks år. Antallet af unge medlemmer steg samtidig med tre procent til over Et yderligere tegn på, at en årelang massiv medlemstilbagegang er vendt, er antallet af helt nye medlemmer. Det var i 2007 på Det er det højeste antal nye medlemmer i mange år, oplyser IG Metall. Nyt mord på fagforeningsleder Frie faglige Internationale ITUC har protesteret til Colombias præsident Alvaro Urime over mordet på lederen af fængselsfunktionærernes fagforening Yebrain Suarez. Den 32-årige Suarez blev skudt i døren ved sit hus af morderne, der ventede på ham, da han vendte hjem fra arbejde. ITUC har sammen med fagforeningerne i Colombia krævet, at regeringen øjeblikkeligt tager skridt til at undersøge forbrydelsen og bringe morderne for retten. - Colombia har en lang og rædselsfuld rekord som det farligste land i verden for fagforeningsmedlemmer med omkring et dusin mord hvert eneste år. Kun en ubetydelig del af dem er blevet ordentligt efterforsket. Regeringen må leve op til sit ansvar og beskytte fagforeningsmedlemmer, siger ITUC-generalsekretær Guy Ryder børnearbejdere i kakao-plantager Der er mere end børnearbejdere i kakaoplantagerne i Vestafrika. Det er livsfarligt arbejde, hvor børnene er udsat for meget farlige pesticider. FN s arbejdsorganisation ILO har i årevis bekæmpet børnearbejdet. Det britiske tv-selskab BBC World TV sendte i slutningen af januar et indslag fra et ILO-projekt i Cameroun, hvor ILO har arbejdet for, at børnearbejdere i kakao-plantagerne bliver hjulpet tilbage i skole. Filmen kan ses på ILO s hjemmeside hvor også ILO s nyeste rapport om børnearbejde kan ses. Fyringer og øget arbejdspres Vi oplever en virkelig hård styring af økonomien, og selv om vi tror, at det er umuligt, bliver afkastet hele tiden skruet op. Der bliver konstant kigget på flowet i produktionen, og cirka hvert andet år sker der reduktioner i medarbejderstaben. Det er frustrerende og giver højt stressniveau vi har aldrig ro. Tillidsrepræsentant for laboranterne i produktionen på Nycomed og formand for Branchesektionen Produktion Wivi Nielsen, i HK Privatbladet (HK/- Privat). Nycomed har i snart ti år været ejet af kapitalfonde. Robotter klarer det hårde Det fysisk hårde arbejde er overladt til robotterne. Min opgave er at programmere dem, så de med stor nøjagtighed udfører de processer, der er bestilt. Det er Grundfos egne værktøjsmagere, der udvikler værktøjerne på den enkelte robot. Robotter tager ikke arbejde fra nogen. De fylder ud og overtager det hårde arbejde, men vi er stadig det samme antal medarbejdere som før. Robotter er en god idé, som sikrer vores konkurrencekraft. Automatikmekaniker Jan Rasmussen, Grundfos, i Metal (Dansk Metal). Han har været med til at skabe Grundfos nye ALPHA2 cirkulationspumpe, der bremser udledningen af CO 2 effektivt. Alle mulige spørgsmål Kollegerne kommer med alle mulige spørgsmål. Det kan være faglige spørgsmål om fravær, overenskomst eller ferie. Eller det kan være de rent personlige ting, for eksempel hvis de er usikre på, om de bliver fyret på grund af sygdom. Heldigvis har vi en ledelse, der accepterer også langvarig sygdom, blot medarbejderne er åbne, ærlige og overholder aftaler. Fællestillidsrepræsentant Bent Poulsen, Velfac Vinduer i Ringkøbing, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Bent Poulsen har været tillidsrepræsentant i mere end 20 år af sit liv i vidt forskellige brancher. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Risiko for kvinder Kvinder på skiftehold har større risiko for at måtte forlade arbejdsmarkedet før tid end kvinder med dagarbejde. Det viser nye forskningsresultater, som er offentliggjort i tidsskriftet Occupational and Environmental Medicine i januar. Resultaterne er baseret på interviews af kvinder og mænd og sammenholdt med oplysninger fra det nationale register over udbetalinger af overførselsindkomst (DREAM). Af de godt personer blev i alt 253 kvinder og 173 mænd førtidspensionister i perioden fra 1990 til juni Efter at have korrigeret oplysningerne for faktorer som kunne påvirke resultatet, som eksempelvis alder, generelt helbred og belastninger i arbejdet, viste det sig, at kvinder med skifteholdsarbejde havde 34 procent større risiko for at blive førtidspensionister end kvinder med dagarbejde. Der var ingen forskel på risikoen for mænd på henholdsvis skifteholds- eller dagarbejde. - Det er første gang, at forskere har vist en sammenhæng, mellem skifteholdsarbejde og førtidspension, og vi kender ikke årsagen til denne forskel. Vi kan bare anbefale, at der bliver igangsat undersøgelser, som kan belyse eventuelle årsager, siger seniorforsker Finn Tüchsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han har skrevet artiklen sammen med kollegerne Karl Bang Christensen, Thomas Lund og Helene Feveile. Garantifond taber feriepengesag Det var forkert, da Lønmodtagernes Garantifond (LG) i 2005 stoppede udbetalingen af feriepenge til ansatte i konkursramte virksomheder. Det fastslog Højesteret i januar. Garantifonden kan nu risikere at skulle af med et millionbeløb, fordi man ændrede praksis. I den aktuelle højesteretssag har et ingeniør-medlem og en HK'er fået medhold. LG har tidligere tabt sagen ved landsretten, og Højesteret erklærer sig altså enig i den afgørelse. I årevis har LG udbetalt feriepenge ud over løn til medarbejdere i konkursramte virksomheder, men ændrede praksis i 2005 efter at have spurgt Arbejdsdirektoratet til råds. Garantifonden har tidligere vurderet, at det kan komme til at koste dem 68 millioner kroner at tabe sagen om feriegodtgørelse. S-plan: Job med omtanke Socialdemokraterne vil med en ny jobplan øge arbejdsstyrken med personer over de næste fem til syv år. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, sagde i forbindelse med lanceringen af jobplanen i januar, at ledigheden i Danmark er historisk lav, og at der både i den offentlige og i den private sektor mangler arbejdskraft. Så derfor er det nu, der må sættes ind, hvis ikke den stigende arbejdskraftmangel skal få alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien. I den socialdemokratiske plan sættes der fokus på de mere end personer, der ikke er en del af det ordinære arbejdsmarked på grund af sygdom, ledighed, førtidspension eller arbejde på særlige vilkår. Hele S-planen kan findes via adressen Ledigheden faldt til 2,7 procent Fra november til december faldt ledigheden med 3.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at køen af ledige nu er nede på fuldtidspersoner, og det svarer til 2,7 procent af arbejdsstyrken. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ser man på udviklingen over de seneste tre måneder, er ledigheden faldet med personer, svarende til et gennemsnitligt fald på personer per måned siden september. Ledigheden har været faldende siden december Fra december 2003 til december 2007 er ledigheden i alt faldet med eller 60 procent. Det betyder, at hver gang man havde 10 fuldtidsledige ved udgangen af 2003, så er der nu kun 4 tilbage. Siden september 2007 er ledigheden for de forsikrede faldet med personer, svarende til et fald på 14 procent. I samme periode er ledigheden for de ikke-forsikrede faldet med 800 fuldtidspersoner eller fire procent. Siden september 2007 er ledigheden faldet i alle landsdele, men mest i København By, hvor det sæsonkorrigerede antal ledige faldt med fuldtidspersoner. Siden december 2006 er den samlede faktiske ledighed faldet med til eller 2,4 procent af arbejdsstyrken. Flere er på sygedagpenge Antallet af danskere på sygedagpenge steg med knap personer i 2007, svarende til en stigning på 11,7 procent. I gennemsnit var der godt personer på sygedagpenge, hvilket pt. er højere end ledighedstallet. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det ekstra antal danskere på sygedagpenge betød, at kommunerne samlet fik en merudgift til sygedagpenge på en milliard kroner sidste år. Og tilsammen havde kommunerne og staten udgifter på godt 14 milliarder kroner til sygedagpenge. De mange på sygedagpenge afleder dermed stigende offentlige udgifter, som kunne være brugt på offentlig velfærdsservice (ældre, skoler, sundhed, børnepasning og så videre), skriver Rådet. DI og HTS fusionerer 1. maj Hvis alt går som planlagt i februar og marts, kan Danmarks største arbejdsgiverorganisation se dagens lys den 1. maj. På det tidspunkt er det nemlig afklaret, om medlemmerne i henholdsvis Dansk Industri (DI) og HTS (Handel, Transport og Service) siger ja til en sammenlægning. I DI bliver spørgsmålet afgjort på et møde i hovedbestyrelsen i februar, mens HTS tager stilling til sagen på en generalforsamling i starten af marts. Et ja fra begge sider betyder, at landets største arbejdsgiverorganisation med medlemsvirksomheder og godt ansatte ser dagens lys på den første dag i maj. Hver tredje NNF er tager medicin En ud af tre NNF er tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen,

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND OG FLYTTEMÆND 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst 3F n ndler din rha ov fo mst sko en er nsportgru Tra pp e CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG TA / ATV Stem om din nye overenskomst TAXICHAUFFØRER OG TURISTCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3 1/2017 Lillebælt-Fyn SIDE 2 OG 3 Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 4 OG 5 HK er og bager i fælles fodslag for bedre arbejdsmiljø Pauls leder Trygheden på arbejdsmarkedet er

Læs mere

DET ER EN HELT NY VERDEN Det kan have sine omkostninger at få nyt arbejde. Det kan tre slagteriarbejdere på Danish Crown i Herning snakke med om

DET ER EN HELT NY VERDEN Det kan have sine omkostninger at få nyt arbejde. Det kan tre slagteriarbejdere på Danish Crown i Herning snakke med om LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF MIDT- VESTJYLLAND Midt- Vestjylland Det er en helt ny verden, vi er kommet ind i, siger Flemming Busk Knudsen, Allan Sørensen og Dan Poulsen. FRA DIN LOKALAFDELING

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

God morgen og velkommen

God morgen og velkommen HVILKE CENTRALE UDFORDRINGER OG HANDLEMULIGHEDER HAR VIRKSOMHEDEN I ARBEJDET MED AT SÆTTE FOKUS PÅ SYGEFRAVÆR? AM 2009 God morgen og velkommen Stil jer i en rundkreds Kryds nu rundkredsen så hurtigt som

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere