Værktøjskasse til UEA i undervisningen

Transkript

1 Erfaringer fra projektet: UEA på heldagskolerne i København Værktøjskasse til UEA i undervisningen

2 UU København 2010 Dette hæfte er skrevet af Karina Meinecke (UU København). Det grafiske design er lavet af Camilla Breum (UU København). Forløbene er udviklet og afprøvet af: Hillerødgades Skole: Pernille Oppfeldt-Hansen (Lærer). Søren Bruun (Lærer). Marie B. Nielsen (Pædagog). Klostervængets Heldagsskole: Ditte Ostermann (Pædagog). Mille Senniksen (Lærer). Karen Margrethe Grønlund (Skoleleder). Jeannett Skov (UU-vejleder). Tingbjerg Heldagsskole: Carin Hagelund (Lærer). Erling Løser Nielsen (Pædagog). Projektgruppen har bestået af: Fakhra Mohammad (Projektleder), Henrik Bov Pedersen, Karina Meinecke, Ditte Ostermann, Carin Hagelund, Marie B. Nielsen og Søren Bruun. Hæftet kan downloades på:

3 Forord Dette hæfte er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem UU København og tre heldagsskoler i Københavns Kommune (Tingbjerg Heldagsskole, Klostervængets Heldagsskole og Hillerødgades Skole). Hæftet er et godt bud på, hvordan UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkdesorientering) i grundskolen kan udvikles og integreres i skolens undervisning og vejledningsindsatsen. Da UEA er et vigtigt element i forhold til at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse håber vi, at mange andre vil benytte sig af de gode erfaringer som her bliver formidlet videre. God læselyst! Leif Erik Pedersen Centerchef, UU København

4 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering...8 Job på skolen...14 Håndværk...20 Byen...26 Kopiark: Byen Jobsøgning Hvem er jeg - og hvad vil jeg?...38 Kopiark: Indhold i visualiseringsøvelse Udsagn Visualiseringsøvelse Virksomhedsbesøg...74 Besøg i lokalområdet...78 Kopiark: Ansættelse i Politiet Ansættelse i Brandvæsenet Ansættelse ved Biblioteket Skovskolen...86 Bonbonland...90 Forumteater...94 Dilemma- og dialogspil Kopiark: Dilemma- og dialogspil Trinmål...120

5 Indledning I skoleåret 2009/10 har Københavns Kommunes tre heldagsskoler (Tingbjerg Heldagsskole, Klostervængets Heldagsskole og Hillerødgades Skole) haft ekstra fokus på UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) i klasse. Projektet har fået støtte af Integrationsministeriets pulje for særlig indsats for børn og unge. En projektgruppe bestående af pædagoger, lærere og UU-vejledere har løbende holdt møder og udvekslet erfaringer og udviklet ideer. Derudover er der også sket en masse på skolerne. Projektets formål har været at udvikle og afprøve UEA forløb, som med fordel kan bruges på skoler med en overvægt af elever med anden etnisk herkomst end dansk. Dog ser vi ingen hindring i, at de forløb, vi har lavet, kan bruges af alle klasser. Et andet formål har været at inddrage forældrene. Dette er forsøgt gjort ved arrangementer i forbindelse med de enkelte forløb, men også til særlige forældrearrangementer i form af f.eks. forumteater. Vi håber, at vi med dette hæfte kan inspirere andre til at starte med en tidlig indsats omkring uddannelses- og erhvervsvejledning. Vi har oplevet, at elever i klasse er meget åbne og nysgerrige på job og uddannelse. De kaster sig over opgaverne med krum hals og får meget ud af det. Som en af lærerne i projektet udtaler: Viden er lig med valgmuligheder! 5

6

7 Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

8 Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et emne, der skal tænkes ind i skolens øvrige fag fra klasse. UEA er skolens ansvar, og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bistår med inspiration til undervisningen. Undervisningen skal give eleverne færdigheder, så de er i stand til at lave en uddannelsesplan. Konsekvensen af mangelfuld selvindsigt i egne kompetencer og viden om uddannelses- og arbejdsmarkedet kan være unge, der ikke er i stand til at træffe valg. Dette kan både give sig udslag i unge, der ikke ved, hvad de vil og unge med et urealistisk billede af egne evner. Dette kan få stor betydning for de unge i deres uddannelsesvalg og fastholdelse i uddannelsessystemet. citat Formålet er at udvide elevernes begrebsdannelse, således at de løbende i deres naturlige løbende udvikling opøves i at bearbejde indtryk, og give dem mulighed for at diskutere med andre, hvad de ser og hører. De skal opleve arbejds- og uddannelsesmuligheder, som en naturlig del i opvæksten. Derfor er det vigtigt, gennem hele skoleforløbet, at der skabes forståelse, indblik og viden på feltet UEA, så eleverne kan danne egne holdninger i den alm. dannelse. VIDEN = VALGMULIGHEDER. Lærer Tidlig indsats Forældre har stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Deres holdninger til det at tage en uddannelse og have et arbejde præger deres børns holdning. Denne prægning starter allerede i en tidlig alder, og derfor er UEA vigtig helt ned i indskolingen. Det er vigtigt at udvikle elevernes viden om uddannelser og erhverv, så de senere kan tage en selvstændig beslutning om, hvad der er bedst for dem. Uddannelsesvalg For at kunne træffe et realistisk uddannelsesvalg kræves det bl.a., at man er bevidst om valgprocessen, erkender egen formåen, har en viden om uddannelsesmuligheder og har en erkendelse af egne interesser i forhold til uddannelse. Med de emner, der behandles i UEA, er UEA en vigtig faktor i forhold til, at de unge bliver parate til at vælge og gennemføre en uddannelse. Gennem arbejdet med personlige styrker, uddannelser, erhverv og arbejdsmarkedet er der mulighed for en læring, der er med til at udvikle evnen til at træffe et uddannelsesvalg. Forældreinddragelse kan være en god idé på mange planer. Forældrene skal gøres bevidste om deres rolle i børnenes uddannelsesvalg. Dette kan gøres ved forældremøder, virksomhedsbesøg på forældrenes arbejdspladser, forældrearrangementer, hvor klassen viser, hvad de har lavet i UEA mm. Elevernes baggrund Hoveddelen af eleverne på de københavnske heldagsskoler er af anden etnisk herkomst end dansk. Dette betyder ikke i sig selv, at de kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Men, kombineret med 8

9 det sociale miljø, som skolernes nærområde er præget af, oplever vi, at der er nogle forældre, der ikke er i arbejde. Dette kan betyde, at eleverne ikke nødvendigvis får en viden om det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked hjemmefra. Vi mener alle børn og unge har godt af at modtage UEA-undervisning og få udvidet deres horisont på dette område. Men, disse børn har et særligt behov. Det er det, projektet har forsøgt at tage højde for. citat Emnet skal fortolkes bredt og i et holistisk perspektiv. Tidligere kunne man regne med, at eleverne havde en basis af fortællinger om arbejdslivet med hjemmefra, men ændringer i familiemønstret, uddannelses- og arbejdslivet, nye medievaner mv. har bevirket, at dette ikke mere er givet. Derfor er det vigtigt, at det hele liv inddrages i undervisningen og i uddannelses- og erhvervsvejledningen, herunder uddannelsesplanlægningen. Faghæfte 22 Tværfaglighed UEA er oplagt at undervise i i forbindelse med andre fag. Dette kan både gøres i forbindelse med enkelte skolefag eller som emner, fx i forbindelse med fordybelsesuger. Eleverne har behov for at have en forståelse af, hvorfor de skal have de fag, de har. Hvad skal det bruges til? Her kan UEA være med til at give et indblik i, hvordan fx tømreren bruger matematik, journalisten dansk etc. Virksomhedsbesøg For at give eleverne et indblik i det arbejdsmarked, der omgiver dem, og som de en dag skal være en del af, valgte vi at virksomhedsbesøg og indsigt i jobfunktioner skulle være det primære i vores projekter. Vi mener at ved at give eleverne en viden om mange forskellige erhverv, giver vi dem også mulighed for at danne sig et billede af, hvilke erhverv de synes virker interessante og måske kunne være en mulighed en dag. Der var en del fokus på erhverv, man kan finde i elevernes nærmiljø. Det gør det selvfølgelig lettere at gennemføre, da det ikke behøver at være heldagsarrangementer, men det giver også eleverne mulighed for at reflektere over de job, de møder i hverdagen. Ved at åbne deres øjne kan vi kun håbe, at de fortsat får øje på job, når de bevæger sig rundt i livet. Eleven skal på den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og på den anden side opnå forståelse for, at uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål. Derfor må erhvervsaspektet og indblikket i de praktiske arbejdsfunktioner have en central placering i undervisningen. Faghæfte 22 citat For at sikre at trinmålene opfyldes, er det en god idé at have trinmålene i tankerne, når årsplanerne laves. Derudover bør det også drøftes på et teammøde, hvem der tager sig af hvad. 9

10 Formål og trinmål Emnet har (som andre fag) et formål og trinmål. Derudover er der en læseplan og en undervisningsvejledning, som er samlet i faghæfte 22. Hæftet kan downloades på Emnets formål er det overordnede mål for undervisningen i klasse. Her er beskrevet, hvad eleven skal have ud af undervisningen, og at undervisningen danner grundlag for den proces, eleven skal igennem i forhold til karrierevalg. Derudover skal eleven forstå samfundets behov og have en viden om arbejdsmarkedet. På det personlige plan skal eleven opnå erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer. Trinmålene er delt op i følgende: Trinmål efter 3. klasse Trinmål efter 6. klasse Trinmål efter 9. klasse Slutmål efter 9. klasse Der er en progression i gennem hele skoleforløbet, der følger elevernes aldersmæssige niveau. Forløbet går: Fra det konkrete til det abstrakte Fra det nære til det fjerne Fra det enkle til det komplekse De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det personlige valg Uddannelse og erhverv Arbejdsmarkedet I vores projekt har vi arbejdet med trinmålene for klasse og klasse. Blot fordi der arbejdes med emner, der berører trinmålene en gang, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at eleverne har opnået kompetencer inden for det. For at sikre at alle elever har opnået den viden, de skal have, er det således nødvendigt, at der arbejdes med de enkelte trinmål flere gange. 10

11 Trinmål for UEA klasse Det personlige valg Udtrykke egne drømme og forventninger Give eksempler på forskellige menneskers hverdag Gengive enkle informationer Kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag Træffe enkle valg. Uddannelse og erhverv Give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø Give eksempler på ideer Give eksempler på forskellige kommunikationsformer. Arbejdsmarkedet Give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde Fortælle om enkle produktionsforløb Deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø Samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker Samtale om forskellige familiemønstre og netværk. Trinmål for UEA klasse Det personlige valg Formulere egne styrkesider og interesser Give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb Anvende forskellige former for informationssøgning Gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten Samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning Træffe personlige valg og begrunde dem Uddannelse og erhverv Beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv Beskrive typiske erhverv i lokalområdet Give eksempler på job med tilknytning til udlandet Omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb Anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på Arbejdsmarkedet Give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher Beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund Give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet Kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø Diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle Diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv 11

12

13 Job på skolen

14 Job på skolen Kort fortalt klasse på Tingbjerg Heldagsskole arbejdede med job på skolen. Eleverne interviewede medarbejdere på skolen og forberedte en forældreaften, hvor de viste forældrene rundt på skolen. Tidsforbrug Forberedelse: ca. 8 timer Elevtimer: ca. 30 timer Formål Formålet med denne aktivitet var at give eleverne et indblik i en virksomheds opbygning og forskellige jobfunktioner. På en skole er der mange forskellige faggrupper, og det er derfor oplagt at bruge skolen som virksomhed, da alle eleverne kender den. Derudover var det et ønske at lære eleverne sammenhængen mellem at gå i skole og så at gå på arbejde. Ydermere skulle eleverne få en forståelse af, at de forskellige faggrupper har et ansvar for at løse forskellige opgaver. Forberedelse De tre klassers lærere og pædagoger holdt forberedelsesmøder. Her blev indholdet af projektet aftalt. De havde bl.a. følgende overvejelser: Det tværfaglige arbejde skulle være i højsæde. Det var vigtigt at eleverne respekterede og havde forståelse for hinandens produkter, idet tre forskellige klassetrin arbejdede sammen. Det blev vægtet højt, at eleverne skulle opøve færdighed i interview, såvel skriftligt som mundtligt. Eleverne skulle kunne arbejde i makkerpar og have forståelse for hinandens stærke og svage sider. Arbejdet i små grupper skulle sikre at de blev ansvarlige for at arbejde selvstændigt. Der blev sendt et brev hjem til forældrene med en beskrivelse af forløbet. Derudover blev de inviteret til en forældreaften. Lærerne og pædagogerne aftalte med de forskellige faggrupper, at det var i orden, at eleverne besøgte dem, lavede interview og kom i praktik hos dem. Forløbet Samtale om den enkelte elevs jobdrømme. Hvilke job kender I? Hvilket job kunne I godt tænke jer? Hvad ved I om netop jeres ønskejob? Hvad skal der til for at få drømmejobbet? Skole/undervisning i Danmark. Hvorfor går vi i skole? Hænger det sammen med det at tage en uddannelse? Eleverne talte om hvad en virksomhed er. Kender I nogen virksomheder? Hvordan kan en virksomhed være bygget op? Hvorfor er der forskel på hvordan en virksomhed er 14

15 bygget op? osv. Hvilke uddannelser kender I? I hvilke virksomheder ansætter man folk med disse uddannelser (faggrupper)? Hvordan er Tingbjerg Heldagsskole bygget op? Er Tingbjerg Heldagsskole bygget op som en virksomhed? Hvilke job findes på skolen? Herefter en opdeling af jobs på skolen. Eleverne arbejdede med følgende faggrupper: Ledelse Administration Undervisning Service Andre tandlæge, sundhedsplejerske, skolesocialrådgiver etc. Fritid (Herunder SFO) Eleverne blev introduceret til det at lave interview. Eleverne arbejdede parvis med en faggruppe. De fandt ud af hvilken uddannelse deres fagpersoner har, samt hvad deres arbejde består i. De lavede spørgsmål til deres fagpersoner. De lavede aftaler med deres fagpersoner om, hvornår de kan lave interview med dem. Eleverne fandt et billede af deres fagperson enten på computer eller på nettet. Dette billede printede de ud. Eleverne overførte billederne til overhead og tegnede billedet op på én stor plakat. Der var også mulighed for at tegne billedet op i fri hånd, hvis de hellere ville det. Eleverne fandt oplysninger om deres fagpersoner i bøger eller på nettet. De lavede aftaler med deres fagpersoner og forberedte spørgsmål inden interviewet. Eleverne interviewede deres fagpersoner og skrev deres interview ind på computer. Interviewet blev skrevet om til en historie og overført på en stor plakat. Eleverne lærte, hvordan man skriver en dagbog. Eleverne var i praktik hos deres faggruppe. Eleverne skrev dagbog om deres praktik sammen med deres makker. Derefter blev det skrevet på et stykke karton. Alle produkterne blev stillet op til fernisering. Eleverne fra de tre klasser fremlagde for hinanden. På trods af aldersspredningen havde de stor respekt for hinanden. Der blev afholdt en fælles forældreaften, hvor der var stort fremmøde. 15

16 Eleverne lavede små boder, hvor forældrene kunne bestille tid. Så gav børnene de voksne en rundvisning på skolen, imens de fortalte om, hvordan deres fagpersoner færdes/arbejder på skolen, samt hvilke arbejdsopgaver de har. citat Forældrene synes, det var sjovt at se, at skolen ruster børnene til at løse selvstændige og sociale opgaver Klassepædagog Eftertanker Aktiviteten var en stor succes. Eleverne var glade og synes, det var spændende at snakke om arbejde. Der var stor tilslutning til forældreaftenen. Der kom 76 forældre. Vi tror at en af faktorerne til dette er, at eleverne havde et produkt, som de skulle vise frem. Dette er en erfaring man kan tage med sig til senere arrangementer. Flere forældre tilkendegav vigtigheden af den tidlige erhvervsorientering og er villige til at modtage elever på deres arbejdsplads. Ovenstående fremgangmåde kan bruges til mange forskellige former for virksomhed. Man kunne evt. besøge en virksomhed 2 gange. Første gang kunne man få en almindelig rundtur, og eleverne kan få et indblik i virksomheden. Hjemme på skolen tales der så om virksomheden; hvem arbejder der, hvilke opgaver er der? Etc. Eleverne deles op i faggrupper og forbereder interviews af forskellige faggrupper. Klassen besøger virksomheden igen. Denne gang er eleverne sammen med den faggruppe, de arbejder med. De laver et interview, tager evt. billeder og oplever, hvilke opgaver den enkelte faggruppe har. Hjemme på skolen arbejder grupperne med at lave en præsentation af deres faggruppe og ender med at fremlægge for de andre. Videre arbejde 3. klasse valgte at fortsætte med at se på skolen som virksomhed. Formål Eleverne skal se, at folkeskolen ser forskellig ud og har forskellige pædagogiske udspring og læringsvinkler til undervisningen. De skal lære, at folkeskolen har de samme mål. Derudover skal de lære, at der næsten er de samme faggrupper i københavnske folkeskoler: pædagoger, lærere, ledere, sekretærer, rengøringsassistenter, pedeller, tandlæger, sundhedsplejersker mm. Eleverne skal også lære at det er vigtigt, at man kan tage ansvar og løse de arbejdsopgaver, man får uddelegeret, lige meget hvilken stilling man har. Forløb Tur til Grøndalsvængets Skole: Børnene skal besøge en 5. klasse og deltage i 3 lektioner, så kan de se, om der er forskel på undervisningen samt lokaler. De kan også se, at skolen er opbygget anderledes. Børnene skal se, hvilke faggrupper der er på Grøndalsvængets skole. Tur til Husum skole samt Korsager skole (de skal se, hvordan skolen er opbygget, samt hvilke faggrupper, der er på skolen) Turen slutter hos en pensionist (pædagog), som fortæller lidt om, hvad det vil sige at være pensionist, og hvordan man kan optjene sin pension. 16

17 Eftertanker Eleverne i 3.a er blevet meget bevidste omkring det at tage ansvar for egen handling. De har også lært, at det er vigtigt at tage ansvar, når man skal løse sine opgaver. Det er de samme regler, som gælder i samfundet. Skolen er med til at lære børn, at de opgaver man bliver stillet, skal man prøve på at løse bedst muligt. 17

18

19 Håndværk

20 Håndværk Kort fortalt Eleverne på Hillerødgades Skole taler med en håndværker, der arbejder med renoveringen på skolen. De vises rundt på deres egen skole, men med renoveringsøjne, og slutter med at få lov til at komme med op under loftet for at se, hvordan de arbejder der. Efterfølgende besøger eleverne den lokale tekniske skole, for at få en indsigt i koblingen mellem uddannelse og erhverv. 20 Tidsforbrug Forberedelse: 1 time Elevtid: 7 timer Formål Håndværk og byggeri er en branche med mange uddannelser, men oftest ikke særligt populært blandt tosprogede elever. En del elever synes ikke, det er godt nok at blive håndværker og ønsker en gymnasial uddannelse. Deres forældre har måske ikke viden nok om det danske uddannelsessystem til at forklare deres børn, at det måske vil være en god vej for dem at gå med de interesser, de har. Dette var årsagen til at Hillerødgades Skole valgte at lave et kort forløb om håndværk. Det overordnede formål var at introducere eleverne til en branche, de møder hver dag, men måske ikke har så meget kendskab til. Skolen er gennem en stor renovering, og der har været håndværkere på skolen i snart et år. Ved at lade eleverne høre og se om det arbejde, de laver på skolen, vil eleverne få en forståelse af den arbejdsproces det er at renovere en skole og blive opmærksomme på det produkt, der kommer ud af det udførte arbejde. Ved at besøge København Tekniske Skole på Rebslagervej, som ligger lige i nærheden af skolen, får eleverne en indsigt i koblingen mellem uddannelse og erhverv. Forberedelse Klassepædagogen lavede en aftale med håndværkeren om, at han skulle besøge klassen, hvor han skulle fortælle om de forskellige typer job, der er i forbindelse med en renovering af en skole. Derefter skulle han vise dem noget af det arbejde, de har. UU-vejlederen lavede en aftale med en af vejlederne på den lokale tekniske skole om en rundvisning. Forløbet Første del af aktiviteten foregik på skolen. Først talte klassen om, hvilke håndværk de kendte, og bagefter fandt de dem, de ikke kendte. De talte om, hvad det krævede at tage uddannelserne, og det kom bag på eleverne, at der var så mange uddannelser, samt at det tog så lang tid at uddanne sig til det. Derefter arbejdede eleverne med dk, hvor de bl.a. fandt ud af, hvordan man uddannede sig til de forskellige job, og hvor de arbejder. Derefter kom håndværkeren ind i klassen og fortalte kort om hans egen indgang til håndværksfaget, uddannelse og bevæggrunde for valg af uddannelse. Klassen blev delt op i to hold, der skiftedes til at gå med håndværkeren ud på loftet for at se konkrete håndværksmæssige opgaver, værktøj osv.

21 citat Anden del af aktiviteten foregik på Københavns Tekniske Skole på Rebslagervej. Uddannelsesinstitutionen ligger i børnenes nærmiljø, og det var derfor naturligt at vælge denne skole. Skolen har bl.a. grundforløb indenfor bygge og anlæg, som hænger godt sammen med de håndværksfag, som eleverne har oplevet på skolen. Vejlederen, der viste rundt, var god til at fange børnenes interesse. De kom rundt på alle de forskellige uddannelser, og fik lov til at kigge de studerende over skuldrene, hvilket gjorde det meget interessant og pirrede elevernes nysgerrighed. Mange af eleverne fik besvaret spørgsmål af de studerende. Der var også mange ting, eleverne kunne røre ved, og dette var også med til at fastholde deres opmærksomhed og interesse. Efter hjemkomst til skolen udarbejdede eleverne en portfolie, mens de stadig havde besøget friskt i hukommelsen. Eleverne skulle forstille sig hvilken af oplevede uddannelser,de selv kunne tænke sig at tage. De skulle tegne en tegning af fx en elektriker samt lave en kort skriftlig fremstilling, hvor de fortæller, hvorfor de har valgt dette fag. Tegningerne og beskrivelserne bliver gemt og brugt i forbindelse med senere forløb omkring uddannelsesvalg. citat Kan en pige også være håndværker? Elev, 4. klasse Besøget indeholder mulighed for at børnene kan se og røre og appellerer derfor til, at de bruger og får stimuleret deres sanser Klassepædagog Eftertanker Der er en del skoler, der bliver renoveret lige for tiden og hvorfor ikke udnytte dette i undervisningen Lærer Aktiviteten på skolen forløb rigtig godt. Første del, hvor håndværkeren fortalte, var for en del af eleverne lidt for abstrakt. Derfor var turen rundt på skolen, hvor de så, hvordan de forskellige håndværkere arbejdede, rigtig god. Håndværkeren, som vi havde fået fat på, var uddannelsesansvarlig i forhold til lærlingene og havde derfor en naturlig tilgang til det at formidle, hvilket var rigtig godt. Besøget på teknisk skole var også en succes. Københavns Tekniske Skole på Rebslagervej har primært mandefag. Det vil være en god idé at følge op på aktiviteten ved at besøge fx CPH West på Glentevej. Dette er en teknisk skole, der også ligger i skolens nærmiljø og bl.a. har frisøruddannelsen. På den måde får eleverne også et indblik i, at tekniske skoler er meget forskellige, alt efter hvilke uddannelser de har. Man kunne også De følgende ideer kan bruges som supplement til ovenstående tema om håndværk. Pluk det ud, der passer til dine elever. Brainstorm: Hvad betyder ordet håndværk egentligt? Lav en brainstorm over alle de håndværk, I kender. citat Som lærer kan du få inspiration på eller på Alle skoler i København er tilmeldt Brug evt. smartsøgnings-funktionen. 21

22 Lav evt. kategorier for håndværkene. Fx byggeplads, kunstneriske fag Tal gerne om, hvad eleverne tror det kræver at bestride de forskellige håndværk. Skal man være stærk, tålmodig, have overblik, være kreativ etc. Dit livs chauffør: Bogen Dit livs chauffør har et kapitel om håndværk og håndværker. Det kan være en god start på emnet. Hvad er en håndværker egentlig? Vaks i Jobland: Hvis skolen har abonnement på Vaks i Jobland fra Studie og Erhverv, er der her mulighed for at gå på jagt efter håndværksfag. Eleverne kan se billedserier og høre om, hvad de enkelte job går ud på. Materialet er beregnet på elever i klasse. Vær opmærksom på, at der er mange gode forslag og arbejdskort under Information til læreren. Arbejdstrup: LO har lavet spillet Arbejdstrup. Her kan eleverne bevæge sig rundt i en by og høre om job på de forskellige arbejdspladser. Bed eleverne om at gå på jagt efter håndværk. De vil bl.a. finde en murer, en tømrer og en VVS montør. Spillet findes på eller kan fås som cd-rom gennem LO, Spillet er produceret til klasse. Matematik: Det kan være en god idé at tale om, hvad man skal bruge af skolefag i forbindelse med det at være håndværker. Her kan matematik være en god indgangsvinkel. Hos Dansk Byggeri kan man gratis rekvirere et klassesæt af materialet Regn med bygge og anlæg. Det er godt nok beregnet på klasse, men kan give inspiration til hvilken matematik, der er relevant for bygge og anlægs-fagene. Nedenstående er ideer til matematikopgaver i klassen. Tilpas selv opgaverne, så de passer til klassens niveau. En god idé kan være at snakke om, hvordan opgaven kan løses. Maler: En maler skal male væggene og loftet i jeres klasselokale. Hvor meget maling skal maleren bruge? En liter dækker ca. 10 m 2. Der skal males to gange. I vil egentlig gerne have tapet på den ene væg. Hvor mange meter tapet skal maleren have med? En tapetrulle er 60 cm bred. En rulle indeholder 10 m tapet. Hvor mange ruller er det? Hvad koster det i materialer? Lad evt. eleverne gå på Nettet for at undersøge, hvad maling og tapet koster. Eller sig at maling koster 125 kroner for en liter og tapetet 425 kroner for en rulle. Er eleverne gode til det her, kan man evt. i grupper lade dem bestemme, hvilket tapet det skal være, finde det på Nettet og beregne ud fra de oplysninger, de kan finde. Tømrer: En tømrer skal sætte et træplankeværk op rundt om skolen. Hvor meget skal tømreren købe ind? Hvor brede er træbrædderne? Hvor højt skal plankeværket være? Hvor langt er plankeværket? Tag et bræt med i klassen eller besøg evt. en Silvan eller en trælast og tag målene. Er hele klassen med, så spørg i forvejen, om I må komme, så der ikke bliver sure miner. Hvad kommer det til at koste? Det kommer jo an på kvaliteten af træet. Find tre priseksempler. 22

23 Murer: Find en mursten og tag den med ind i klassen. Se på en muret væg og tal om, hvordan man murer. Man ligger fx ikke bare murstenene oven på hinanden, men kommer mørtel imellem. En mur skal helst være lige osv. En murer skal bygge en mur nede på legepladsen. Den skal være 3 meter lang og 1 meter høj. Hvor dyb den skal være, er op til klassen. Hvor mange mursten skal mureren bruge? Mureren kan ikke køre sin vogn ind på legepladsen. Hvor mange kilo skal han bære i alt? 23

24

25 Byen

26 Byen Kort fortalt Hillerødgades Skole blev i en uge forvandlet til Lundsite, en by med butikker, skønhedssalon, bager, slikbutik, legeland, politi, bank og meget andet. Hele skolen var involveret i planlægningen og på den måde kom der meget god læring om demokrati, løn, skat og arbejdsliv ud af det. Tidsforbrug Forberedelse: 80 timer fordelt på 3 lærere Elevtid: ca. 50 lektioner fordelt over 1½ måned Formål Formålet med fokusugen og arbejdet omkring den var, at eleverne skulle få et indblik i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Derudover skulle eleverne også have et indblik i demokratiske processer, da de selv var med til at skabe byen. Dette skulle også skabe medejerskab og interesse for ugen. Forberedelse af ugen Tre lærere (byrådet) meldte sig til at planlægge ugen, fordi de syntes det var et spændende projekt. De fik hver 10 timer til det, hvilket viste sig at være i underkanten. gennemgik oversigten og valgte det, de syntes var bedst. Ud fra tilbagemeldingerne blev det besluttet, hvordan byen skulle være. Gennem absolut medbestemmelse og valgmuligheder motiveres eleverne til at tage aktiv del og ansvar i forløbet Lærer citat Lundsite Byens navn blev Lundsite, og valutaen para. Derudover skulle der være et politi, der skulle sørge for god ro og orden og tage sig af dem, der ikke kan finde ud af det. Lønnen er 30 para i timen, som er på 60 minutter og ikke 45 minutter, som en lektion normalt er på. Der er vagtskemaer, som man skriver sig på, og man får kun løn for den tid, man arbejder. Alle elever skal hver dag have perioder, hvor de ikke arbejder, da der skal være nogen til at bruge byen. Er man særlig flittig og arbejdsom er der mulighed for bonus. Demokratisk proces Rammen om at det skulle være en by blev sat, og derfra var eleverne med til at beslutte, hvad der skulle ske. Halvanden måned inden ugen blev der sendt et spørgeark ud i alle klasser, som skulle udfyldes i fællesskab. (Se kopiarket: Byen) En masse gode ideer kom ind og blev samlet i en oversigt. Oversigten bestod bl.a. af 21 forslag til bynavn, 28 forslag til valutanavn, 28 forslag til værksteder/forretninger og 17 love for opførsel i bysamfundet. Klassen Man bliver fyret hvis man er doven, driller eller på anden måde ikke passer sit arbejde Valget faldt på følgende værksteder/erhverv: Skønhedssalonen Slikfabrikken Restaurant/ grønthandler Bager Biograf Avisen citat 26

27 Kunstmaler Træværkstedet Musik, dans og teater Politi/ dommer Drinksbar Diskotek Syværkstedet Guldsmed Banken Legeland Lærerne og pædagogerne bød ind med hvilke værksteder/erhverv, de gerne ville være tilknyttet. I personalerummet blev den ene væg lavet om til informationsvæg. Her kunne man inspirere hinanden, komme med forslag og tilbyde hjælp i form af udstyr, man havde derhjemme. Derudover blev lærerintra flittigt brugt. Ligesom eleverne selv valgte værksteder/erhverv, var det også en vigtig del af processen, at lærerne og pædagogerne selv valgte deres værksteder, så der blev en større ejerskabsfølelse. De blev fordelt på værkstederne/erhvervene ud fra ønsker og timetal, så alle havde lige mange lærer/pædagogtimer til rådighed. Jeg søger hermed job som bager. Jeg elsker at bage og bager med kærlighed Pige, 5. klasse Jeg søger hermed job i banken, fordi man bruger matematik, og jeg er god og har lyst Dreng, 6. klasse Jeg søger hermed job som dommer, fordi jeg er retfærdig og god til at tage beslutninger Dreng, 8. klasse ønskejob og en begrundelse for valg af erhverv. Se kopiarket: Jobansøgning. Eleverne i 0. klasse blev interviewet af pædagogerne, som skrev deres ansøgning, mens alle andre elever udfyldte ansøgningen selv. Nogle værksteder/erhverv var mere populære end andre. De lærere, der stod for de ikke så populære værksteder/erhverv, var på charmeoffensiv i klasserne, for at få eleverne til at vælge om. Byrådet fordelte eleverne på værkstederne/erhvervene ud fra deres ønsker. Forberedelsesdag Tirsdagen inden fokusugen mødtes værkstederne/ erhvervene i 4 lektioner. Her kunne man planlægge ugen og lære hinanden at kende. For at sikre den demokratiske proces, var det vigtigt at lærerne og pædagogerne var tilbageholdende med egne ideer og lod eleverne komme med deres forslag og ideer. Indholdet på dagen var bl.a.: Hvordan skal vores værksted se ud? Organisering lærerne og pædagogerne lavede deres arbejdsplan Materialer hvilke materialer skal vi bruge, og hvem køber det ind Hvad skal vi lave? Hvad skal det koste? Skal vi have uniform? Er der nogen, der kan have noget med hjemmefra? Hvilke lokaler ønsker vi at være i? Flere af værkstederne/erhvervene startede på at producere skilte. Derudover gik bankfolkene i gang med at designe pengesedlerne. citat Jeg søger hermed job i skønhedssalonen. Jeg vil gerne lære noget nyt og er god til at ordne hår Pige, 4. klasse Jobansøgning Alle eleverne skulle skrive en ansøgning med 6 27

28 Fokusugen Mandag var første dag, og her var der gang i den fra morgenstunden. I banken skulle pengesedlerne trykkes, på avisen skulle pressekortene laves og de første historier i hus, politiet var på besøg hos Bellahøj Politi for at få et par tips, de sælgende værksteder skulle have produceret noget, så salget kunne starte tirsdag morgen, og restauranten skulle have de første retter klar til frokosttid. Derudover blev værkstederne/butikkerne indrettet, så de så så autentiske ud som muligt - noget eleverne gik meget op i. citat Tirsdag til torsdag, fungerede byen, som den skulle. Butikkerne var åbne, forlystelserne i gang, og banken havde travlt. De elever, der skulle skifte job, skulle forbi arbejdsformidlingen på biblioteket. Her var den ene væg inddraget til jobbank. De værksteder/erhverv, der manglede arbejdskraft, kunne slå deres job op her. Alle arbejdssøgende elever skulle skrive en ansøgning på computer. Ca. 10 % af eleverne skiftede job. De fleste, fordi de blev fyret. Fyringsgrunden kunne være, at de kom for sent til deres vagt, ikke lavede noget eller lignende. citat Jeg arbejdede i politiet. Vi besøgte Bellahøj Politistation. Det var meget spændende at se alle de ting, de viste os Pige, 6. klasse Første dag da jeg tog hen til mit arbejde, var jeg rigtig glad for det. Anden dag var jeg også glad, og den tredje dag var jeg også glad. Men den fjerde dag havde jeg ikke meget lyst til at arbejde, jeg var meget træt, og jeg orkede ikke noget. Det var den dag, jeg blev fyret, fordi en kunde ikke var tilfreds med hans massage, men lidt senere på dagen blev jeg ansat igen Pige, 5. klasse Penge, løn og skat Pengene betød meget i Lundsite. Værkstederne skulle tjene penge ved at producere og sælge. Det kostede således penge at komme i biografen, på diskotek og lignende. Politiet tjente ikke penge ind, da de var en offentlig instans, og deres løn blev betalt via skatter fra de sælgende erhverv. Banken fik penge via renter. De penge, værkstedet/erhvervet fik hjem, skulle bruges til følgende: skat, moms, rente, husleje og løn. De blev afleveret i banken. Alle elever og voksne startede med at få en bankbog om mandagen. Her kunne lønnen sættes ind. Sidst på dagen blev der talt op, hvor meget man havde arbejdet, og lønnen blev sat ind på bankbogen. Fra tirsdag kunne man hæve penge i banken og bruge pengene ude i byen. Da en del elever i forvejen betaler for mad, fik de ekstra para sat ind på kontoen, som skulle bruges i restauranten. Det med penge er jo altid interessant, og i alle samfund er der folk, der har svært ved at lade andres ting være. Det er jo lidt sjovt at lege røver og politi. Men man skulle også knokle for at tjene gode penge Pige, 6. klasse På arbejde citat Et af formålene med ugen var at vise eleverne, hvad det vil sige at gå på arbejde. Man skal passe sine ting, man er afhængig af hinanden, og man får kun løn, hvis man laver noget. I evalueringerne kan man se, at det at arbejde kan være hårdt. Men det er samtidigt sjovt. 28

29 citat Det var meget sjovt og stressende, fordi vi fik mange kunder, og de bestilte alle sammen på samme tid. Nogle gange var der virkelig mange mennesker i baren Pige, 6. klasse Alle kunder i restauranten var vildt begejstrede både for mad og betjening. De ansatte elever var dybt overraskede over hvor hårdt arbejde det egentligt var, og hvor ondt de havde i benene, når de havde fri Lærer Åbent hus Torsdag aften blev byen åbnet for forældre, søskende og venner. Alle værksteder var klar til at få besøg. Det var blevet besluttet at para ikke længere var gældende mønt ved aftenarrangementet og de besøgende skulle betale med kroner. Alle varer kostede mellem 3 og 10 kroner. Der var en god stemning, og eleverne var meget stolte af at vise deres by frem med alt det, de selv havde været med til at skabe. Eftertanker Det er et stort arbejde at stable en sådan uge på benene. Det kræver et stort engagement fra lærernes og pædagogernes side. 10 timer til planlægning er for lidt, da der er mange led i processen. Nogle lærere var bekymrede for, at forarbejdet i klasserne omkring skabelsen af byen ville kræve for meget tid. Oplevelsen blev dog, at det gav nogle gode snakke i klasserne, som er vigtige i forhold til at forberede eleverne på at leve og deltage i et demokratisk samfund. Forløbet bød på megen læring. Det var et tværfagligt forløb, og eleverne anvendte en del af den viden, de har fra mange forskellige fag. Matematikken blev brugt til økonomi, planlægning og beregning, dansk til skilte, artikler og evaluering, de kreative fag blev brugt på alle værksteder, og UEA gennemsyrede det hele. Der var stort fremmøde - ca. 80 % af elevernes forældre var der. Denne erfaring viser måske, at forældre godt vil deltage i aftenarrangementer i forbindelse med, at deres egne børn er aktive aktører. Oprydning og evaluering Fredag blev byen lukket ned. Værkstederne ryddede op og sørgede for, at skolen var klar til en normal uge ugen efter. Derudover blev der evalueret, både mundtligt og skriftligt. Generelt synes eleverne, at det var en fantastisk uge, som de gerne ser gentaget. 29

30 Byen Klasse: Lærer: Besvarelsen skal være skriftlig, og alle spørgsmål skal besvares 1. Hvad skal vores by hedde? (Gerne flere forslag) 2. Hvad skal vores valuta hedde? (Gerne flere forslag) 3. Hvilke forretninger/værksteder skal der være i byen? 4. Hvilke regler og love skal der gælde i byen? Hvad skal der ske, hvis man ikke overholder regler og love i byen?

31 5. Skal alle have samme løn? Hvorfor/hvorfor ikke? 6. Skal der være særlige lederstillinger og skal disse have mere i løn? 7. Skal der evt. være bonusordninger for dem, der deltager aktivt og positivt? Hvis ja, hvordan skal det fungere? 8. Kan man blive fyret? Hvis ja, hvad gør man så? Kan man søge nyt job, og hvordan gør man det? 9. Har I andre ideer eller forslag til Byen?

32 Jobansøgning Jeg søger hermed job i: (Nr. 1 er det du helst vil) 1. Fordi jeg er god til og har lyst til at: 2. Fordi jeg er god til og har lyst til at: 3. Fordi jeg er god til og har lyst til at: 4. Fordi jeg er god til og har lyst til at: 5. Fordi jeg er god til og har lyst til at: Navn: Klasse:

33 Jobansøgning Du skal skrive ansøgning til det job du ønsker. Nedenunder kan du se hvordan du kan bygge din ansøgning op. Til Xxxxxxxx Xxxxxxx Dato Jeg søger hermed stillingen som.. Indledning hvorfor søger jeg denne stilling? Hvad kan jeg tilbyde? / Hvad vil jeg gerne arbejde med? Hvem er jeg? Hvad laver jeg i min fritid? Hvad er jeg god til? Afslutning f.eks. jeg ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen

34 34

35 Hvem er jeg - og hvad vil jeg? 35

36 Hvem er jeg og hvad vil jeg? Kort fortalt 5.U på Klostervængets Heldagsskole arbejdede med visualisering og refleksion. Derudover arbejdede de i grupper med job, de synes lyder spændende. Grupperne besøgte lokale virksomheder og interviewede dem om deres job. Tidsforbrug Forberedelse: 10 timer Elevtid: 30 lektioner Formål Eleverne skulle arbejde med visualisering og refleksion over hvem, de selv er. Derudover skulle de have en indsigt i erhverv i lokale virksomheder. Det var vigtigt, at de selv var med til at bestemme hvilke erhverv, de ville undersøge, da det vil skabe en større motivation. Ydermere skulle eleverne trænes i selv at tage kontakt til en virksomhed, lære at lave et interview og fremlægge det for resten af klassen. Forberedelse Læreren og klassepædagogen holdt møde, hvor formål og indhold blev planlagt. De inddragede skolens UU-vejleder og brugte hende som sparringspartner. Derudover var der en praktisk forberedelse i form at bestilling af computere etc. Forløb Visualiseringsøvelse UU-vejlederen startede forløbet med at lave en visualiseringsøvelse med eleverne. 100 ting blev lagt ud på gulvet, hvor eleverne kunne stå rundt om. Eleverne måtte ikke være i klassen, mens der blev gjort klar, og de stod spændt udenfor og ventede. Har man ikke mulighed for at lave spænding ved at lukke eleverne ind samlet, kan man evt. ligge en dug over tingene, som fjernes, når eleverne er samlet. Se arket: Indhold i visualiseringsøvelse for inspiration. Alle eleverne skal se godt på tingene. UU-vejlederen siger: Vælg en ting der siger noget om dig selv. Eleverne må ikke tage tingene op, da der måske er flere der ønsker at vælge den samme ting. Når eleverne har valgt, tager man en runde, hvor alle eleverne fortæller hvilken ting, de har valgt, og begrunder det. Derefter tager man lignende runder med: Vælg en ting der siger noget om, hvad der er vigtigt i dit liv Vælg en ting der siger noget om, hvad du drømmer om Vælg en ting der siger noget om, hvad du er god til Vælg en ting der siger noget om, hvad der er vigtigt for dig i skolen Vælg en ting der siger noget om et arbejde, du kunne tænke dig 36

37 Alle elever fik en uddannelsesmappe, som skal følge dem resten af deres skoletid. De fik udleveret arkene: Visualiseringsøvelse og blev bedt om at udfylde dem. At skrive det ned, man lige har sagt, giver en ekstra mulighed for refleksion. Arkene blev sat ind i mappen ligesom resten af de papirer, eleverne udfyldte og skrev i løbet af projektet. Hvem er hvem? UU-vejlederen hængte 20 plancher op med billeder af job rundt omkring i klassen. Listen over de job, som billederne viste, hængte hun også op. Se kopiarkene. Kopier dem op i A3 format og klip arkene med billederne over, så der er et job på hver side. Eleverne fik udleveret arket: Hvem er hvem? og gik rundt og skrev jobbene ned. Vidste de ikke, hvem der var hvem, måtte de gætte. UU-vejlederen fik sedlerne og konstaterede, at der var en del fejl. Hun lovede eleverne at komme tilbage efter et par uger, og så skulle de lave øvelsen igen. Havde de færre fejl, fik de en slikkepind. Billederne blev hængende, så eleverne kunne snakke om dem. Da UU-vejlederen kom igen, havde eleverne mange rigtige i forhold til forrige gang. Eleverne ringede selv til virksomhederne og lavede aftale om et tidspunkt for interview. Inden de besøgte virksomhederne lavede grupperne spørgsmål om uddannelse, jobmuligheder, løn, arbejdstider og glæden ved arbejdet. Der skal godt nok meget til for at blive designer Elev, 5. klasse Besøgene gik godt. Alle steder blev eleverne modtaget pænt, og de interviewede var meget seriøse i deres tilgang til eleverne. På restauranten var det en af fædrene i klassen, de besøgte, og han var også meget imødekommende. Da eleverne kom hjem, skrev de interviewene ind på computer. Det var meningen at der skulle have været en forældreaften, hvor eleverne skulle fremlægge deres besøg, men pga. for få tilmeldinger blev det aflyst. Eleverne blev meget overrasket over, hvor meget der skal til for at arbejde i fx Sportsmaster Klassepædagog citat citat Virksomhedsbesøg Klassen blev delt op i grupper af 4. Her skulle de tale om hvilke erhverv og uddannelser, de selv synes var spændende og ville have mere at vide om. Efter gruppen var blevet enige om et erhverv, googlede de og fandt en virksomhed i København, som havde det, de ønskede at udforske. Eftertanker Det var en god idé at tage eleverne med i grupper af 4. Det betød, at alle elever blev involveret i processen og i det at stille spørgsmål. Valget faldt på: Sportsmaster Frisør Restaurant Designer Apotek 37

38 Indhold i visualiseringsøvelse Armbånd Babusjka Bamse el.a. Bog Bordtennisbat Briller Blomst Bold Cuba-biler CD Due Dyr, hund, hest el.a. Dameblad El-pære Frugt Fodboldstøvler Fjernbetjening Fotografiapparat Flag Garnnøgle + strikkepinde Globus Grydeskeer Hatte Håndklæde Kniv/dolk Konkylie Kuffert Kikkert Kamel Kjole Lommeregner Lygte Mundharmonika Målebånd Mus Mikrofon Modetøj, katalog el.a. Mobil Neger-dukke Nålepude Penge Pas Plaster Piller Plastichandsker + spatel + stetoskop Pensler Palæstinatørklæde Reklame Skakbræt + skakbrikker Stearinlys Sminke Saks, farver, blyanter Spillekort Smykker Slik Søstjerne Træbil + træfugl Teaterkikkert Tørklæde Værktøj Videofilm Vækkeur Ægtepar mand/dame

39 Vælg en ting der siger noget om dig selv

40 Vælg en ting der siger noget om, hvad der er vigtigt i dit liv

41 Vælg en ting der siger noget om, hvad du drømmer om

42 Vælg en ting der siger noget om, hvad du er god til

43 Vælg en ting der siger noget om, hvad der er vigtigt for dig i skolen

44 Vælg en ting der siger noget om et arbejde, du kunne tænke dig

45 Visualiseringsøvelse På disse sider skal du skrive, hvilken ting du valgte ved hvert spørgsmål, og dernæst skal du skrive, hvorfor du valgte netop den. 1. Vælg en ting, der siger noget om dig selv Hvilken ting valgte du? Hvorfor valgte du netop den? 2. Vælg en ting, der siger noget om, hvad der er vigtigt i dit liv Hvilken ting valgte du? Hvorfor valgte du netop den? 3. Vælg en ting, der siger noget om, hvad du drømmer om Hvilken ting valgte du? Hvorfor valgte du netop den?

46 4. Vælg en ting, der siger noget om, hvad du er god til Hvilken ting valgte du? Hvorfor valgte du netop den? 5. Vælg en ting, der siger noget om, hvad der er vigtigt for dig i skolen Hvilken ting valgte du? Hvorfor valgte du netop den? 6. Vælg en ting, der siger noget om et arbejde, du kunne tænke dig Hvilken ting valgte du? Hvorfor valgte du netop den?

47 1

48 2

49 3

50 4

51 5

52 6

53 7

54 8

55 9

56 10

57 11

58 12

59 13

60 14

61 15

62 16

63 17

64 18

65 19

66 20

67 VVS-BLIKKENSLAGER ELEKTRIKER KOK BRANDMAND LÆRER MALER JORD OG BETON ARBEJDER BAGER LÆGE TØMRER

68 SKORSTENSFEJER SKRÆDDER RENOVATIONSARBEJDER FISKER GARTNER FRISØR MURER LANDMAND BIBLIOTEKAR OPTIKER

69 Hvem er hvem? Gæt navnet på et job sæt det rigtige navn ud for det rigtige nummer!

70

71 Virksomhedsbesøg

72 Virksomhedsbesøg Det, at være på virksomhedsbesøg, kan være meget lærerigt for eleverne. Det er dog vigtigt at forberede sig godt inden. Aftale med virksomhed Det er vigtigt at finde en god virksomhed at besøge. Her kan man tage udgangspunkt i følgende: Virksomheden har et produkt/en ydelse, eleverne kan forholde sig til Virksomheden er placeret i nærområdet, så eleverne kender den af navn Virksomheden producerer noget, der har relation til et emne eleverne arbejder med i skolen En af forældrene arbejder i virksomheden, så de evt. kan vise rundt Når man aftaler besøget med virksomheden, er det vigtigt at få klarhed om følgende: Hvad er formålet med besøget Hvor mange elever og voksne kommer Er der noget særligt, I ønsker (fx at eleverne har forberedt spørgsmål, de skal have mulighed for at stille, at I vil gerne høre om de forskellige jobfunktioner etc) Er der noget særligt, de ønsker, I skal gøre Hvis I ønsker at tage billeder, så spørg om det er okay Er aftalen lavet god tid i forvejen, kan det være en god idé at ringe eller maile til kontaktpersonen et par dage i forvejen og minde dem om, at I kommer, og at I ser frem til besøget. Forberedelse Det er vigtigt at forberede besøget godt. Som lærer kan du se på virksomhedens hjemmeside. Er eleverne gamle nok, kan de evt. også besøge hjemmesiden. Ellers kan du som lærer, fortælle eleverne om virksomheden. Kom også ind på produktet. Er det en fysisk ting, eller er det en ydelse? Ved de, hvad det er? Hvor kender de produktet fra? Udarbejdelse af spørgsmål Det er vigtigt at forberede nogle spørgsmål inden besøget. Dette kan gøres på mange måder, men her er en idé til, hvordan så mange som muligt, får ejerskab til det at stille spørgsmål. Sæt eleverne i grupper på max fire Hver elev får udleveret et stykke papir eller et hæfte til det videre arbejde Lad dem skrive så mange spørgsmål ned som muligt ud fra de oplysninger, du har givet dem om virksomheden: Hvad vil de gerne vide? Skriv et spørgsmål fra gruppe 1 på tavlen, et fra gruppe 2 osv. Når tavlen er fyldt, opdeles spørgsmålene efter emne (f.eks. om de ansatte, om produktionen, om råvarer, om arbejdsmiljø, osv.) Hver gruppe får ansvaret for at stille spørgsmål til virksomheden indenfor hvert område (Gruppe 1 72

73 stiller spørgsmålene om de ansatte, gruppe 2 stiller spørgsmål om arbejdsmiljø etc.) Hver elev i gruppen skriver gruppens spørgsmål ned Besøgsadfærd ved virksomhedsbesøg Det er vigtigt at tage en snak med eleverne inden, om hvordan man opfører sig, når man besøger en arbejdsplads. Kom bl.a. ind på følgende: Kom pænt og roligt ind i virksomheden Præsenter jer selv Når I stiller spørgsmål, afvent svar Kig på den person, I stiller spørgsmålet til Lad være med at blande dig i et spørgsmål en anden stiller ti stille!! Husk at takke virksomheden for, at I måtte komme Besøget Efter besøget Det er vigtigt at skabe mulighed for at eleverne kan reflektere over besøget, når I kommer hjem. Dette kan selvfølgelig gøres på mange måder. Her er et forslag: Gennemgå de spørgsmål eleverne havde og svaret på dem. På den måde bliver indholdet repeteret, men det giver også mulighed for at sikre, at eleverne har forstået svarene. Hvis I mødte flere jobfunktioner på jeres besøg, så del eleverne op i passende grupper, og giv dem en jobfunktion hver. Lad eleverne beskrive, hvad jobbet gik ud på, hvilke funktioner havde personen, hvilket produkt producerede han/hun, var der særlige ting, man skulle kunne etc. Lad dem evt. tegne personen på et papir i fuld personstørrelse, og lad dem skrive tingene inden i figuren. Hvis I har taget billeder, kan I illustrere med dem. Alternativt kan eleverne skrive små historier om en typisk arbejdsdag. Har I kun set få jobfunktioner, kan der godt være flere grupper, der arbejder med samme job. Eleverne fremlægger deres job for resten af klassen. Et virksomhedsbesøg kan være meget forskelligt, alt efter størrelse, produkt, rundviser og klassens størrelse og engagement. Det er vigtigt at minde eleverne om god opførsel og deres opgaver, lige inden man træder ind i virksomheden. Sørg for, at alle har deres papirer og blyanter med, og når der er mulighed for spørgsmål, så bed eleverne om at gøre klar. Det kan være en god idé at forklare rundviseren elevernes opgave med at stille spørgsmål inden, så han/hun er forberedt. Husk altid at spørge om lov, inden I tager billeder. 73