Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Transkript

1 Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed er stigningstakten 0,4 pct. point lavere end forrige kvartal, jf. tabel 1. Tabel 1. Oversigt over ændring i timefortjenesten, udvalgte områder 2010Q3 2010Q4 2011Q1 2011Q2 2011Q3 2011Q4 2012Q1 DA området Årlig ændring i pct Arbejdere 2,5 2,2 1,9 1,7 1,5 1,8 1,4 Funktionærer 2,6 2,8 2,1 2,3 2,4 2,4 2,1 I alt 2,5 2,5 2,0 2,0 2,0 2,1 1,7 Det offentlige Kommuner og regioner 2,5 1,5 1,7 0,2 0,3 0,6 1,9 Staten 3,1 2,5 2,0 0,7 0,7 1,0 0,3 International lønudvikling 2,2 2,2 2,1 2,4 2,4 2,6 2,6 Anm.: Opgjort efter DB07. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret på vægtene i Det Økonomiske Råds rapport for dansk økonomi forår Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s International Lønstatistik, Nationalbanken samt egne beregninger. Funktionærernes timefortjeneste steg på årsbasis med 2,1 pct. i 1. kvartal Arbejderne oplevede et fald i deres lønudvikling på 0,4 pct. point til 1,4 pct. Lønstigningstakten blandt de statsansatte var 0,3 pct. i 1. kvartal 2012, hvilket er lavere end de forrige kvartalers lønstigningstakst. De faktiske lønstigninger for statsansatte lå lavere end det overenskomstbaserede referenceforløb. Det vægtede gennemsnit af den senest offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,6 pct., hvilket er 1,3 pct. point højere end den danske lønstigningstakt for arbejdere i fremstillingssektoren. Indregnes produktivitet og valutakurs, er der sket en tydelig forbedring i den danske lønkonkurrenceevne de senere år frem til I forhold til år 2000 er de danske enhedslønomkostninger dog forsat vokset mere end i udlandet. Den negative reallønsudvikling forsatte i både den offentlige og den private sektor. På DA-området faldt reallønnen med 1,1 pct. i 1. kvartal. Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området I 1. kvartal 2012 lå lønudviklingen på hele DA-området 0,3 pct. point under omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb. Funktionærernes lønstigning lå 0,1 pct. point højere end de prognosemæssige omkostningsstigninger opgjort efter LO/DA-metoden, mens arbejdernes lønstigninger lå 0,6 pct. point under. I forhold til 4. kvartal 2011 er lønstigningstakten for funktionærer faldet med 0,3 pct. point., mens arbejdernes faldt med 0,4 pct. point til 1,4 pct.

2 Figur 1. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, dvs. inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Bidraget til årsstigningstakten som følge af genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder samt pensionsindbetalinger udgjorde 0,5 pct. point i 1. kvartal 2012, hvilket var en stigning på 0,1 pct. point sammenlignet med 4. kvartal 2011, jf. tabel 2. 2

3 Tabel 2. Årsstigningstakternes sammensætning i hovedbrancherne og DA i alt 4. kvartal kvartal 2012 Årlig ændring i timefortje Pct nesten Arbejdere 1,7 0,9 2,3 1,8 1,3 0,6 1,7 1,4 Funktionæ rer 2,5 2,3 2,4 2,4 2,3 1,8 2,0 2,1 Alle 2,1 1,3 2,4 2,1 1,8 0,9 1,9 1,7 Heraf: Bygge- og anlæg Genetillæg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1-0,1-0,2 Fritvalgsor dninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Personaleg oder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0 Pension 0,4 0,2 0,4 0,4 0,2 0,1 0,4 0,3 Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Fremstilling Serviceprægede fag Hele DA Bygge- og anlæg Fremstilling Serviceprægede fag Hele DA Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed var 1,8 pct. i 1. kvartal 2012, og er dermed faldet med 0,3 pct. point. i forhold til sidste kvartal, jf. figur 2. Bidraget fra pensionsindbetalinger til lønstigningerne var i 1. kvartal ,2 pct. point. Det betød, at pensionsindbetalingernes bidrag til lønstigningerne faldt 0,2 pct. point i forhold 4. kvartal Genetillæg, fritvalgsordninger og personalegoder bidrog ikke til lønstigningerne. Figur 2. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, dvs. inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. 3

4 Lønstigningstakten for arbejdere i fremstillingssektoren er faldet med 0,4 pct. point til 1,3 pct. Funktionærernes lønstigninger faldt med 0,2 pct. point fra 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2012 og ligger nu på 2,3 pct. De faktiske lønstigninger i fremstillingsvirksomhed lå ca. 0,1 pct. point lavere end omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb i 1. kvartal 2012, jf. figur 2. De største lønstigninger i 1. kvartal 2012 inden for fremstillingsvirksomhed var at finde i tekstil og læderindustrien samt medicinalindustrien, på hhv. 3,7 pct. og 3,4 pct. De mindste lønstigninger var at finde inden for grupperne metalindustri samt maskinindustri hvor de årlige lønstigningstakster var på hhv. 0,1 pct. og 1,4 pct. I 1. kvartal 2012 havde bygge- og anlægsvirksomhed en årlig lønstigningstakt på 0,9 pct., den er dermed faldet med 0,4 pct. point i forhold til forrige kvartal, jf. figur 3. Det samlede niveau på 0,9 pct. lå 0,9 pct. point under omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb. For arbejdere i bygge- og anlægsvirksomhed faldt lønstigningstakten med 0,3 pct. point, til et niveau på 0,6 pct. Funktionærernes lønstigninger faldt med 0,5 pct. point til et niveau på 1,8 pct. i 1. kvartal I 1. kvartal 2012 bidrog ændringer i pension og genetillæg med hver 0,1 pct. point til årsstigningstaksten, mens ændringer i personalegoder trak 0,1 pct. ud af lønstigningstakten. Figur 3. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, dvs. inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Årsstigningstakten i de serviceprægede erhverv var i 1. kvartal 2012 på 1,9 pct., og er dermed faldet med 0,4 procent point i forhold til forrige kvartal. De faktiske lønstigninger i 1. kvartal 2012 lå 0,3 pct. point under væksten i de overenskomstbaserede referenceforløb, jf. Figur 4. Pensionsindbetalinger bidrog til at trække lønstigningstakten op med 0,4 pct. point. 4

5 For både arbejdere og funktionærer i de serviceprægede erhverv faldt lønstigningstakten med henholdsvis 0,6 og 0,4 pct. point til et niveau på henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. Den største lønstigning i 1. kvartal 2012 inden for de serviceprægede erhverv var at finde i hoteller og restauranter (2,6 pct.) Den mindste lønstigninger var at finde inden for andre serviceydelser (-1,3 pct.) og kultur, fritid og anden service (-0,8 pct.). Figur 4. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, dvs. inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen i den offentlige sektor Ansatte i staten havde en lønstigningstakst på 0,3 pct. i 1. kvartal Det er 0,7 pct.point lavere end årsstigningen i 4. kvartal 2011 jf. figur 5. Lønstigningstakten for de statsansatte lå således under den private sektors lønstigningstakst i 1. kvartal 2012, der var 1,7 pct. Ansatte i kommunerne havde en lønstigningstakt på 1,9 pct. i 1. kvartal Det er 1,3 pct. point højere end årsstigningen i 4. kvartal Lønstigningstakten for den kommunalt ansatte lå således 0,2 pct. point over den private sektors lønstigningstakst i 1. kvartal

6 Figur 5. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i 4. kvartal 2011 var på 3,5 pct. inden for kultur og fritid. Statslig administration samt undervisning stod for de mindste stigningermed 0,1 og 0,3 pct, jf. tabel 3. Tabel 3. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten 2011Q1 2011Q2 2011Q3 2011Q4 2012Q1 Transportvirksomhed 5,5 3,7 4,5 3,5 0,4 Forskning og udvikling 2,4 1,6 1,0 1,2 0,5 Statslig administration 1,7 0,5 0,3 0,8 0,1 Kultur og fritid 2,0 1,5 1,7 1,8 1,2 Undervisning 1,8 0,7 0,7 0,8 0,3 I alt 2,0 0,7 0,7 1,0 0,3 Kilde: Danmarks Statistik. Den mindste stigning i 1. kvartal 2012 i kommunerne var at finde inden for sociale institutioner med en stigning på 1,5 pct. Den højeste lønstigning var inden for rengøring og anden operationel service hvor stigningen androg 2,8 pct., jf. tabel 4. 6

7 Tabel 4. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i kommunerne 2011Q1 2011Q2 2011Q3 2011Q4 2012Q1 Undervisning 1,6 0,5 0,5 0,5 2,4 Sundhedsvæsen 1,7 0,5-0,2 0,2 1,6 Sociale institutioner 1,6-0,5-0,2 0,2 1,5 Vandforsyning og renovation 2-0,4 1,1 2,6 2,4 Kultur og fritid 2,2 0,5 0,4 0,3 1,6 Rengøring og anden operationel service 4,4 1 0,3 0,2 2,8 I alt 1,7 0,2 0,3 0,6 1,9 Kilde: Danmarks Statistik. Årsstigningstaksten lå for de statsansatte over det overenskomstbaserede referenceforløb, de aftalte lønstigninger for 1. kvartal 2012 var således 0,0 pct. De faktiske lønstigninger for de statsansatte i 4. kvartal 2011 lå 0,3 pct. point over. Årsstigningstakten for de kommunalt ansatte, lå 0,1 pct. point under det overenskomstbaserede referenceforløb. Figur 6a og 6b. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten og kommunerne Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget Overenskomst 2011 og udmøntningen fra reguleringsordningerne Den offentlige reguleringsordning skal sikre en mere ligelig lønudvikling for privatansatte og offentligt ansatte. Kort sagt betyder reguleringsordningen, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Reguleringsordningen yder en dækning på 80 pct. af forskellen. Hvis lønnen på det private område eksempelvis stiger med 1 pct. point mere end de kommunale og regionale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct. point og omvendt, hvis den private lønstigning er 1 pct. point lavere. De offentlige overenskomstforhandlinger i 2011 bar præg af, at den økonomiske nedtur de sidste par år har betydet, at de offentlige lønninger voksede kraftigere end de private lønninger. Dermed startede forhandlingerne med, at de offentligt ansatte skyldte til reguleringsordningen. 7

8 Tabel 5. Rammerne for de generelle lønstigninger Kommunerne 1. apr jan okt OK2011 i alt pct Generelle lønstigninger 1,84 1,10 0,20 3,14 - Puljer til organisationsforhandlinger 0,30 0,3 - Videreførelse af seniordage 0,08 0,08 - Skønnet tilgodehavende fra reguleringsordning -1,23 0,10 0,64-0,49 - Tilgodehavende fra reguleringsordning ,61 0,61 0,00 I alt 0,00 2,19 0,84 3,03 Regionerne 1. apr jan okt OK2011 i alt pct Generelle lønstigninger 1,82 1,07 0,21 3,10 - Puljer til organisationsforhandlinger 0,30 0,30 - Videreførelse af seniordage 0,12 0,12 - Skønnet tilgodehavende fra reguleringsordning -1,22 0,09 0,64-0,49 - Tilgodehavende fra reguleringsordning ,60 0,60 0,00 I alt 0,00 2,18 0,85 3,03 Staten 1. apr apr OK2011 i alt pct Generelle lønstigninger 1,48 1,67 3,15 - Reguleringsordning, mv. -1,48 0,03-1,45 I alt 0,00 1,70 1,70 Kilde: Finansministeriet, Økonomisk redegørelse, maj På det kommunale område skyldte de ansatte 1,23 pct. point, hvilket modsvares af en generel lønstigning på 1,84 pct. Derudover er der en midlertidig negativ lønændring på 0,61 pct. point i form af tilgodehavender fra reguleringsordningen Der er aftalt en samlet lønstigning i 2012 på 3,03 pct. udmøntet over to gange, hhv. 1. januar og 1. oktober En nogenlunde tilsvarende aftale er kommet i hus på det regionale område de ansatte skyldte 1,22 pct. point, hvilket er blevet modsvaret af en generel lønstigning på 1,82 pct. i Derudover er der en midlertidig negativ lønændring på 0,60 pct. point i form af tilgodehavender fra reguleringsordningen Dermed får de regionalt ansatte samlet set en uændret løn i I 2012 er der aftalt en samlet lønstigning på 3,03 pct., udmøntet over to gange på samme tidspunkter som i kommunerne. På det statslige område er der ligeledes aftalt uændret lønniveau for 2011, da de ansatte inden forhandlingerne skyldte 1,48 pct. point, hvilket svarer til de generelle lønstigninger i For 2012 er der aftalt lønstigninger på 1,7 pct. På det statslige område sker en større del af løndannelsen lokalt på arbejdspladserne, og parterne i overenskomstforhandlingerne skønner at det vil andrage til 0,9 pct. om året i overenskomstperioden. Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget den faktiske lønstigning overstiger inflationen, og er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønstigningerne. 8

9 Inflationen lå i 1. kvartal 2012 på 2,8 pct. og er steget fra et niveau på ca. 2,6 pct. i 4. kvartal Prisudviklingen er blevet betydeligt mere afdæmpet i 2. kvartal I maj steg priserne således kun 2,1 pct. Figur 7. Udviklingen i forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. De højere stigninger i forbrugerpriserne i 1. kvartal 2012 er med til at trække reallønsudviklingen en smule ned, jf. figur 8, kombineret med de lave nominelle lønstigninger, resulterer det i en fortsat negativ reallønsudvikling for både den offentlige og den private sektor. Figur 8. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner og på DA-området Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. 9

10 De statsansattes realløn faldt med 0,9 pct.point til -2,5 pct., mens DA-områdets reallønsstigninger faldt med 0,6 pct.point til -1,1 pct. Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,6 pct., jf. tabel 6. Dermed var den vægtede udenlandske lønudvikling større end den danske, som var 1,7 pct. i fremstillingssektoren. I forhold til offentliggørelsen af seneste kvartals lønudvikling er udlandets lønudvikling uændret. Norges lønstigningstakter lå i 1. kvartal 2012 på 4,6 pct., hvilket var højere end alle andre offentliggjorte lønstigningstakter. Alle lande, med undtagelse af Storbritannien, oplevede højere lønstigningstakter end Danmark. De lande, der har haft lavest lønstigningstakter, udover Danmark, var Storbritannien og Belgien, med årlige lønstigningstakter på 0,6 pct. og 1,7 pct. Enkelte lande f.eks. Sverige opgør kun tal for arbejdernes lønudvikling, mens andre angiver udviklingen for alle ansatte. Tabel 6. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Seneste observation Pct. Norge 1. kvartal ,6 Holland 4. kvartal ,4 Finland 1. kvartal ,4 Tyskland 4. kvartal ,7 Frankrig 4. kvartal ,7 Udland (KE-vægte) Seneste 2,6 Sverige 1. kvartal ,6 Italien 1. kvartal ,4 Japan 1. kvartal ,0 USA 1. kvartal ,8 Belgien 1. kvartal ,8 Danmark 1. kvartal ,8 Danmark (arbejdere) 1. kvartal ,3 UK 1. kvartal ,6 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Derfor er lønstigningstakterne i tabellen baseret på den seneste observation. Vægtene er baseret på vægtene i DØRS seneste rapport Dansk Økonomi. Kilde: DA s International Lønstatistik og DØRS Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Konkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger og sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønudviklingen. Samtidig er de korrigeret for kronekursen. Fra 2008 og frem er dansk konkurrenceevne blevet forbedret. Det er sket gennem lavere kronekurs og højere produktivitet sammenlignet med udlandet. 10

11 Figur 9. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Kilde: Økonomisk Redegørelse (maj 12), DA s lønstatistik samt egne beregninger Anm: DA s internationale lønstatistik viser en noget højere lønstigningstakt i udlandet, sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, hvilket tyder på at lønudviklingens negative bidrag til lønkonkurrenceevnen ikke er så højt som i ovenstående figur. 11