Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Aftale om senere tilbagetrækning sikrer mia. kr. Ugens analyse Relativt lav lønstigning i bygge- og anlæg i Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny aftale om senere tilbagetrækning Positiv vurdering af Danmarks økonomiske situation IMF opjusterer væksten i EU For. måned i træk er den danske inflation lavere end EUgennemsnittet Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Aftagende lønstigningstakt blandt offentligt ansatte Aftale om senere tilbagetrækning sikrer mia. kr. Fredag den. maj indgik Regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen indeholder bl.a. en fremrykning af Velfærdsaftalen. Aftalen vil tilvejebringe mia. kr. frem mod og bidrager dermed betydeligt til at sikre balance på de offentlige finanser frem mod. Aftalen om senere tilbagetrækning indeholder tre hovedelementer: Velfærdsaftalen fremrykkes, så efterløns- og folkepensionsalderen hæves tidligere Efterløns- og folkepensionsalderen hæves De forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, der blev vedtaget i Velfærdsaftalen i, bliver fremrykket med år. Efterlønsalderen hæves gradvist med et halvt år om året i perioden til. Efterlønsalderen vil dermed være på år i. Folkepensionsalderen hæves ligeledes med et halvt år om året i periode fra til. Herefter vil folkepensionsalderen være på år. Fremrykningen af Velfærdsaftalen betyder, at folkepensionsalderen alene ændres for personer, der ved udgangen af er mellem, og år. For personer, der ved udgangen af er under, år gælder tilbagetrækningsalderen i Velfærdsaftalen fortsat. Levetidsindekseringen fra Velfærdsaftalen bibeholdes, så efterløns- og folkepensionsalderen gradvist justeres efter danskernes levetid. Efterlønsperioden reduceres fra til år Efterlønsperioden forkortes til år Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år. Derudover indebærer ændringen i efterlønsordningen, at alle efterlønsmodtagere vil få den maksimale dagpengesats i hele perioden, mens modregningen af pensionsformue bliver skærpet. Personer med store pensionsformuer kommer hermed til at få en lavere sats end i dag. Det bliver som en del af aftalen muligt at få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit, hvis udmeldingen af ordningen sker indenfor en -månders periode i.

2 Ny seniorførtidspensionsordning skal gøre adgangen til førtidspension enklere for seniorer Mere enkel adgang til førtidspension for seniorer Der indføres en ny seniorførtidspensionsordning, der skal give en hurtigere og mere enkel adgang til førtidspension for personer, der har været tilknyttet arbejdsmarkedet, og som når folkepensionsalderen indenfor år. Ordningen inkluderer blandt andet, at de berørte personer ikke skal i arbejdsprøvning. Modsat efterlønsordningen er den nye seniorførtidspensionsordning ikke betinget af betaling til ordningen eller medlemskab af en a-kasse. Hele aftalen om senere tilbagetrækning kan læses på Ugens analyse: Relativt lav lønstigning i bygge- og anlæg i Relativt lav lønstigning indenfor bygge- og anlægsvirksomhed i Den årlige lønstigningstakt i bygge- og anlægsvirksomhed var på, pct. i. Dermed var lønstigningstakten lavere end i de to øvrige brancheområder på DA-området. Det tyder på, at den relativt høje ledighed og svage vækst indenfor bygge- og anlægsvirksomhed i har haft betydning for lønudviklingen i branchen. Se boks for forklaring af det anvendte lønbegreb. Boks. Lønbegreb anvendt af DA i opgørelsen over lønudviklingen DA s lønstatistik viser udviklingen i lønmodtagernes fortjeneste pr. præsteret time i den private sektor eksklusiv genetillæg. Denne opgørelsesmetode omfatter alle betalinger fra arbejdsgiver til lønmodtager som led i ansættelsesforholdet bortset fra genebetaling. Høj lønstigning i maskin- og elektronikfremstilling Hotel- og restaurationsvirksomhed havde en lav lønudvikling Ugens tendenser: Positive vurderinger af Danmarks økonomiske situation Stabil forbrugertillid For fremstillingsvirksomhed og virksomheder indenfor serviceprægede erhverv lå lønstigningstakten på hhv., og, pct. i. Inden for fremstillingsvirksomhed trak især maskin- og elektronikfremstilling op i den gennemsnitlige løn i, mens udviklingen indenfor grafisk industri og forlagsvirksomhed til gengæld var negativ. I de serviceprægede erhverv var det især lønstigningen i engroshandlen, der medvirkede til en relativt høj lønstigning, mens hotel- og restaurationsvirksomhederne oplevede en mere begrænset lønudvikling i, jf. tabel. Tabel. Relativt lav lønstigning i bygge- og anlægsvirksomhed i Fremstilling, Bygge- og anlæg, Nærings og nydelsesmiddel, Alt ekskl. bygningsinst., Tekstil og beklædning, Bygningsinstallation, Træ og papir, Service, Grafik og forlag -, Bilhandel og værksted, Kemi, gummi og plast, Engroshandel, Sten, ler og glas, Detailhandel, Jern og metal, Hotel og restauration, Maskin og elektronik, Transport, Transportmiddel, Forretningsservice, Andet, Andet, Anm.: Årlig lønstigningstakt på DA-området,. Den årlige lønudvikling er opgjort på baggrund af fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for voksne. Kilde: DA. Positiv vurdering af Danmarks økonomiske situation For første gang siden januar vurderer forbrugerne i større grad, at den økonomiske situation i Danmark er bedre end for et år siden. Det viser nye tal for Danmarks Statistik. Forbrugertilliden, som er den samlede indikator af forbrugernes forventninger, steg svagt fra april til maj, jf. boks. Forbrugertilliden er

3 dermed svagt positiv, og har været stabil de seneste seks måneder. Fremgangen i den samlede forbrugertillid den seneste måned skyldes bl.a., at forbrugerne nu i større grad vurderer, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Derudover forventer forbrugerne i større omfang, at både familiernes og Danmarks økonomiske situation vil være bedre om et år, end den er i dag. Den positive udvikling i den samlede forbrugertillid i maj begrænses af at forbrugerne i mindre grad vurderer, at familiens økonomiske situation er bedre end for et år siden. Samtidig finder forbrugerne det nu mindre fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder. Figur. Danmarks økonomiske situation vurderes at være bedre end for et år siden Forbrugerne forventer mindre ledighed om et år jan- apr- Forbrugertilliden jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden Anm.: Forbrugertillidsindikatoren og underindikator af Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden. Januar maj. Forbrugerne har siden marts forventet, at ledigheden vil være lavere om et år, jf. figur B bagerst i dette nyhedsbrev. Andelen af forbrugere, der forventer lavere ledighed om et år, er dog faldet en smule fra april til maj Boks. Forbrugertillidsindikatoren Forbrugertillidsindikatoren er en sammensat indikator baseret på en række spørgsmål vedrørende forbrugernes syn på den nuværende økonomiske situation sammenlignet med sidste år, deres forventningerne til den økonomiske situation om et år samt deres holdning Internationalt: IMF opjusterer væksten i Europa i IMF opjusterer væksten i EU I en ny vækstprognose fra den Internationale Valutafund (IMF) opjusteres væksten i Europa i. IMF vurderer dermed, at opsvinget i Europa er ved at bide sig fast. I Europa som helhed vurderes den økonomiske aktivitet at vokse med, og, procent i hhv. og, mens væksten i EU vurderes lidt svagere (hhv., procent og, procent), jf. tabel. Vækstskønnet for EU dækker over store forskelle mellem landene. I de nordiske lande skønnes den årlige økonomiske vækst generelt til procent eller mere. I en række af Danmarks vigtigste samhandelspartnere såsom Tyskland og Storbritannien skønnes også pæne vækstrater i og.

4 Tabel. Pæne vækstprognoser i - Realvækst BNP % * * Europa -,,,, EU -,,,, Danmark -,,,, Sverige -,,,, Norge -,,,, Finland -,,,, Tyskland -,,,, Storbritannien -,,,, Grækenland -, -, -,, Irland -, -,,, Portugal -,, -, -, Spanien -, -,,, USA -,,,, Anm.: BNP-vækst, -. Kilde: IMF, World Economic Outlook. Opsvinget er bl.a. drevet af fremgang i eksporten indenfor EU Væksttal for. kvt. understøtter opsving IMF vurderer, at opsvinget i Europa foruden en generel global vækst er drevet af fremgang i eksporten inden for EU. Eksempelvis har Tyskland formået at øge eksporten til nye markeder inden for EU. IMF vurderer i lyset heraf, at det fælles marked har bidraget positivt til den økonomiske vækst efter finanskrisen. Nye foreløbige tal fra Eurostat for BNP-væksten i. kvartal understøtter også de positive tendenser. I EU steg væksten således med, procent i. kvartal sammenlignet med. kvartal. Den økonomiske vækst i Grækenland, Irland, Spanien og Portugal vurderes til gengæld at trække kraftigt ned i den gennemsnitlige vækst i EU. I Portugal og Grækenland forventes tilmed negative vækstrater i. Fælles for denne gruppe af lande er, at de kæmper med finanspolitisk konsolidering for at rette op på store offentlige underskud. Europa som region står fortsat overfor en række udfordringer, der kan bremse et økonomisk opsving. IMF vurderer, at det er essentielt, at stabiliteten i den finansielle sektor sikres fremadrettet. Blandt andet gennem en bedre koordinering af reguleringen af den finansielle sektor på tværs af landene inden for EU. Ligeledes er det vigtigt, at økonomien i lande som Portugal og Grækenland stabiliseres.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst, pct.. kvt. Handelsbalance (mio. kr.). mar- Inflation, apr- Figur A. For. måned i træk er den danske inflation lavere end EU-gennemsnittet Årlig lønstigningstakt ),. kvt. Antal ledige. mar- Ledighedsprocent, mar- Beskæftigelse ).. kvt. * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri apr- - Bygge og anlæg - apr- - Servicesektoren apr- -- faktiske tal -- Varslede fyringer. apr- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige. mar- - Dagpengemodtagere. mar- - Kontanthjælpsmodtagere. mar- Aktiverede. mar- - Dagpengemodtagere. mar- - Kontanthjælpsmodtagere. mar- Bruttoledighed. mar- -- faktiske tal -- Starthjælp. apr- Introduktionsydelse. apr- Ikke arb.parate kth (brutto). mar- Revalidering. apr- Forrevalidering. apr- Sygedagpenge. mar- Ledighedsydelse. apr- Fleksjob. apr- Førtidspension. apr- Efterløn ). mar- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Irland Tjekkiet Sverige EU Slovenien Holland Frankrig Malta Tyskland Danmark Italien Belgien Bulgarien Finland Cypern Spanien Grækenland Østrig Slovakiet Portugal Luxembourg Polen Letland Litauen Ungarn Estland Rumænien Anm.: Den årlige inflationstakt for EU-landene målt ved det internationalt sammenlignelige harmoniserede forbrugerprisindeks, april. Det EU-harmoniserede indeks er ikke sammenligneligt med det officielle danske forbrugerprisindeks. Storbritannien er ikke medtaget, da oplysninger for april mangler. Kilde: Eurostat. Figur B. Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år - - jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- Anm.: Befolkningens forventning til ledigheden om et år, januar april. Et negativt nettotal betyder, at befolkningen forventer, at ledigheden er lavere om et år. Figur C. Aftagende lønstigningstakt blandt offentligt ansatte. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt Kommuner Regioner Staten. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt Anm.: Årlig ændring i timefortjenesten for offentligt ansatte,. kvartal til. kvartal. - -