Undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og arbejdsbetingelser i den almene sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og arbejdsbetingelser i den almene sektor"

Transkript

1 Undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og arbejdsbetingelser i den almene sektor Indhold 1. Formålet med undersøgelsen 2. Undersøgelsesmetoden 3. Konklusion på undersøgelsen 4. Resultater 4.1 Ledelsesansvar målt på antal medarbejdere og antal boliger 4.2 Brugen af ressourcer (tid) på ledelse 4.3 Forudsætninger for ledelse 4.4 Holdninger til ledelse 4.5 Lederens arbejde med effektiv drift 4.6 Lederens opfattelse af barriere for ledelse 4.7 Forskelle på ledelse i forhold til administrations størrelse og organisering 5. Afslutning Om undersøgelsen Formål Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at kvantificere en række problemstillinger, som er blevet belyst igennem kvalitative interviews med driftschefer og ejendomsfunktionærer. Desuden er formålet at komme med anbefalinger til, hvordan man som boligorganisation kan optimere og fokusere ledelsen af den daglige drift med henblik på effektivisering og fremtidssikring. Interviewene med ejendomsfunktionærer og driftschefer, som blev gennemført i 2013, indikerede, at ledelse i vidt omfang er fraværende som en aktiv og tilstedeværende faktor i forbindelse med den daglige drift af almene boligafdelinger. Ejendomsfunktionærerne passer i vid udstrækning deres egen afdeling med alt, hvad det indebærer, og planlægning og løsning af opgaver varetages af ejendomsfunktionæren selv på baggrund af indarbejdede rutiner og mange års erfaring. Driftscheferne/inspektørerne fremhævede ofte, at ejendomsfunktionærerne havde frihed under ansvar, eller at de var selvledende i forhold til deres løsning af arbejdsopgaverne. Det blev på et tidligt tidspunkt klart, at den nok væsentligste forudsætning for at arbejde målrettet på en effektivisering af driften af boligafdelingerne var at øge ressourcer og fokus på ledelse. Ledelse forstået både som personaleledelse af driftspersonalet, ledelse ift. planlægningen og styring af den daglige drift og ledelse forstået som arbejdet med strategi, udvikling og målsætning. I de gennemførte interviews med driftschefer/inspektører var der generel enighed om, at ledelse var vigtigt og nødvendigt, men at de daglige administrative opgaver stjal tid, så der kun var få ressourcer til ledelse. Således tydede det på, at ledelsesopgaven nedprioriteres. I forbindelse med projektet (En innovativ vej til effektiv drift) blev det derfor besluttet at undersøge, hvordan ledelse af driften bliver praktise-

2 ret, hvilke betingelser og barrierer der er for at praktisere ledelse og hvordan ledelse i det hele taget opfattes af lederne af driften af almene boliger. Undersøgelsens spørgsmål kredser på denne baggrund om følgende temaer: Lederens ressourcer brugt på ledelse af ejendomsfunktionærerne Lederens forudsætninger for at praktisere sit ledelsesarbejde Lederens holdning til personaleledelse Lederens holdning til styring og organisering af driften Lederens holdning til strategisk ledelse Lederens oplevelse af barrierer for gode ledelse? Metode Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med mulighed for at tilføje individuelle kommentarer undervejs. Undersøgelsen er landsdækkende og målet har været at nå den gruppe medarbejdere, der har ansvaret for ledelsen af ejendomsfunktionærerne i den almene sektor. Undersøgelsen skulle gennemføres elektronisk via , hvorfor det var nødvendigt at få adgang til deltagernes adresser. Udgangspunktet for at indhente adresser var en liste fra Boligselskabernes Landsforening med de almene boligadministrationer. Helt små boligadministrationer blev sorteret fra, da man i disse organisationer ikke har en specifik leder af driften. Undersøgelsens målgruppe omfattede herefter 79 boligadministrationer med ca almene boliger i administration. Via søgning på de boligadministrationernes hjemmesider og ved direkte telefonopkald blev der i første omgang indhentet adressen på forretningsførere/direktører fra de 79 administrationer. Der blev herefter sendt en mail til disse med en opfordring til at deltage i undersøgelsen, og der blev anmodet om adresser på de medarbejder, der havde ledelsen af ejendomsfunktionærer. Der er ikke nogen entydig stillingsbetegnelse for denne medarbejdergruppe. Det kan være inspektører, driftschefer, ejendomsmestre, driftsledere eller lignende betegnelser. For at præcisere hvilke medarbejdere der skulle deltage i undersøgelsen, blev det afgrænset til de medarbejdere, der gennemfører MUS samtale med ejendomsfunktionærerne. Ud af de 79 adspurgte boligadministrationer vendte 59 positivt tilbage, hvilket resulterede i en deltagelsesprocent på 75 %. De deltagende administrationer repræsenterede i øvrigt 89 % af boligerne i de adspurgte administrationer. De 17 boligadministrationer, der ikke svarede på vores henvendelse efter et antal rykkere, var fortrinsvis fra mindre og mellemstore administrationer spredt over hele landet. Alle de store boligadministrationer på over boliger deltog i undersøgelsen. De tre administrationer, der tilkendegav, at de ikke ønskede at deltage, var alle mindre administrationer. Tabel 1. Antal administrationer der har deltaget i undersøgelsen Antal Antal boliger administrationer Procent 2/19

3 Administrationer der blev opfordret til deltagelse % Administrationer der ønskede at deltage % Administrationer der ikke svarede på henvendelse % Administrationer der ikke ønskede at deltage % Vi konkluderede på baggrund af ovenstående, at de deltagende administrationer var repræsentative for sektoren og at de dermed kunne give et retvisende billede af ledelsesproblematikken i driften. Spørgeskemaet er udsendt til 503 ledere af driftspersonalet (ejendomsfunktionærerne). Af disse har 336 besvaret spørgeskemaet, og 30 har svaret delvis. Det giver en svarprocent på 67 % og med de delvise besvarelser en svarprocent på 73 %. Tabel 2. Antal deltager i undersøgelsen Antal udsendte spørgeskemaer % Antal besvarelser % Antal delvise besvarelser 30 6 % Vores vurdering er, at besvarelserne fra deltagerne i undersøgelsen kan bruges til en generel vurdering samt en analyse af ledelsesproblematikken i driften af almene boliger i Danmark. I undersøgelsen blev deltagerne spurgt om deres titel og sammenholdt med antallet af medarbejdere og boliger, som lederen har ansvar for, kan respondenterne opdeles i 3 hovedgrupper. Tabel 3. Titler og ansvar for antal medarbejdere og boliger Titel % af alle Antal medarbejdere i gennemsnit Antal boliger i gennemsnit Driftschef/inspektør 63 % (+ ejendomsleder og områdeleder) Ejendomsmester 24 % (+ driftsleder, ejendomsinspektør, ledende ejendomsfunktionær) Lokal inspektør 8 % Andet (boliginspektør, kundekonsulent, souschef, teknisk chef m.v.) 5 % Tabellen viser, at der kan refereres til den mere eller mindre traditionelle brug af titler. Titlen inspektør er blevet suppleret med titlerne driftschef, ejendomsleder og områdeleder. De har ansvaret for et større antal boliger (1.455 i gennemsnit) og boligafdelinger og for et større antal medarbejdere (14 i gennemsnit). Tilsvarende er titlen ejendomsmester suppleret med driftsleder, ejendomsinspektør og ledende ejendomsfunktionær. Denne gruppe har ansvaret for 390 boliger og 5 medarbejdere. Problemstillinger og anbefalinger På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater og analysen af disse er følgende problemstillinger og anbefalinger identificeret: 3/19

4 Problemstilling: Undersøgelsens resultater viser, at alderen på lederne af driften generelt er høj i den almene sektor. Det betyder, at der indenfor en årrække vil være stor udskiftning i denne medarbejdergruppe. Anbefaling: Problemstilling: Problemstillinger og anbefalinger på baggrund af undersøgelsen Lederens ressourcer brugt på ledelse af ejendomsfunktionærerne o Ejendomsfunktionærrollen (problemstilling) Lederens forudsætninger for at praktisere sit ledelsesarbejde o Aldersproblemet (problemstilling) Lederens holdning til personaleledelse o Holdningen og forståelsen hos driftscheferne til ledelse (problemstilling) o Manglende personaleledelse (problemstilling) Lederens holdning til styring og organisering af driften o Holdningen og forståelsen hos driftscheferne til ledelse (problemstilling) o Manglende personaleledelse (problemstilling) Lederens holdning til strategisk ledelse o Tilgangen til effektiv drift (den er mangelfuld) (problemstilling) Lederens oplevelse af barrierer for gode ledelse? o Vægten af de administrative opgaver (problemstilling) Resultater 4.1 Ledelsesansvar målt på antallet af medarbejdere Tabel 4 viser den procentvise fordeling over, hvor mange medarbejdere deltagerne i undersøgelsen har ledelsesansvar for. Tabel 4. Antal medarbejdere lederen har ansvar for: 34 % 29 % 1-5 medarbejdere 6-10 medarbejdere medarbejdere 18 % 19 % 16 medarbejdere ellere flere Tabelen viser, at der er en overvægt af ledere, der har ansvaret for 1-5 medarbejder, og ledere der har ansvar for mere end 16 medarbejdere. 4/19

5 Når man krydser antallet af medarbejdere med de adspurgtes titel viser det, at hovedparten af de medarbejdere der har ledelsesansvaret for 1-5 medarbejdere har titlen ejendomsmester, mens de der har ledelsesansvaret for mere end 16 medarbejdere hovedsageligt har titlen driftschef/inspektør. Midtergrupperne med 6-10 og medarbejdere er på henholdsvis 18 % og 19 %, så der er i det hele taget stor spredning. Besvarelserne afspejler den virkelighed, som vi i forbindelse med projektet er stødt på ude i boligselskaberne. Ejendomsmestrene sidder ofte ude i boligområderne og er tæt knyttet til opgaverne i den daglige drift, hvorimod driftscheferne/inspektørerne oftere er placeret decentralt og har ved siden af ledelsesansvaret en række administrative opgaver af mere byggeteknisk art. 4.2 Brugen af ressourcer (tid) på ledelse Driftschefen/inspektøren og ejendomsmesterende adspurgte ledere arbejder i gennemsnit 42 timer om ugen ifølge deres eget udsagn. Tiden, der anvendes til ledelsesopgaver (personaleledelse og opgavestyring ift. medarbejdernes opgaver), fremgår af følgende tabel:. Tabel 5. Hvor mange timer bruges i gennemsnit om ugen på ledelse af driftspersonalet/ejendomsfunktionærerne? Antal timer Procent 0-2 timer 12 % 3-5 timer 33 % 6-10 timer 34 % timer 18 % 21 eller derover 3 % I alt 100 % Sættes antallet af brugte timer på ledelse i forhold til den gennemsnitlige arbejdstid på 42 timer om ugen, får vi følgende relative brug af tid på ledelse: Tabel 6. Ledelse opgjort som en procentdel af arbejdstiden Ledere opdelt i procent i forhold til anvendt tid på Tid anvendt på ledelse Procent af arbejdsdagen anvendt på ledelse ledelsesopgaver 45% 0-5 timer 6% 34% 6-10 timer 19% 21% 11 timer og derover 36% 100% Det er således kun lige godt en 1/5 af lederne, der bruger en væsentlig del af deres arbejdsdag på ledelsesopgaver (36%), mens ca. halvdelen af lederne bruger omring 6% af arbejdsdagen på ledelse. Det vil sige, at en inspektør/driftschef, der bruger 6% af sin tid på ledelsesopgaver og har ledelsesansvaret for 14 medarbejdere i gennemsnit vil bruge 5 minutter om måneden pr. medarbejder til at motivere, sparre, følge op, udvikle og planlægge for den pågældende medarbejder. 5/19

6 Tabel 6. Tid brugt på ledelse som en procentdel af den samlede arbejdstid: Ledere opdelt i procent i forhold til anvendt tid på Tid anvendt på ledelse Procent af arbejdsdagen anvendt på ledelse ledelsesopgaver 9,5 % 0-2 timer 2,3 % 34,5 % 3-5 timer 9,5 % 35 % 6-10 timer 19 % 17,5 % timer 36 % 3,5 % 21 timer eller derover + 50 % 100 % Tabellen viser således, at ca. 1/5 af lederne (21 %) bruger en væsentlig del af deres arbejdstid på ledelsesopgaver (36 % eller mere), mens knap halvdelen af lederne (45 %) bruger mellem 2,3 % og 9,5 % af arbejdstiden på ledelse. Samlet set bruger 79 % af lederne under 11 timer om ugen på ledelse. Af de 79 % har 24,5 % 16 medarbejdere eller derover. Det vil sige, at en inspektør/driftschef, der bruger 13 % af sin tid på ledelsesopgaver (5,5 timer per uge) og har ledelsesansvaret for 16 medarbejdere i gennemsnit vil bruge 1,5 time om måneden per medarbejder til at motivere, sparre, følge op, udvikle og planlægge for den pågældende medarbejder. I undersøgelsen spørger vi også til ledernes konkrete prioritering af deres arbejdstid på fire forskellige funktioner, og hvordan de ville prioritere, hvis de selv kunne bestemme fordelingen. De fire funktioner er: Faglig ledelse sparring om konkrete opgaver eller faglige problemstillinger Personaleledelse medarbejderudvikling, motivation mv. Administrative opgaver budget, regnskab, fakturakontrol og ad hoc sager Strategisk ledelse tilretning af drift og arbejdsopgaver ift. behov og forventninger fra omgivelserne Tabel 7. Hvordan prioriteres fordelingen af tid på opgaver, og hvordan ville prioriteringen være i den ideelle verden? 6/19

7 50% 45% 44% 40% 35% 30% 30% % af dagen 25% 20% 20% 22% 16% 23% 20% 25% Konkret prioritering Ønsket prioritering 15% 10% 5% 0% Faglig ledelse Personaleledelse Strategisk ledelse Administrative opgaver Arbejdsfunktion Det fremgår af tabel 7, at lederne gerne vil bruge mere tid på ledelse. Der er et ønske om at reducere tiden, der anvendes på rene administrative opgaver med 1/3 (fra 44 % til 30 %) og tilsvarende forøge tiden anvendt på personaleledelse og strategisk ledelse. I undersøgelsen spørger vi lederen, om han mener, at den tid han anvender på ledelse er optimal. Der er 34 % der mener, at tiden brugt på ledelse ikke er optimal. Noget tyder således på, at lederen ønsker at prioritere sin tid anderledes. Dette dilemma bliver kommenteret i de åbne besvarelser, hvor rigtig mange skriver, at de gerne vil bruge mere tid på ledelse, fordi de finder det nødvendigt. Følgende kommentar indfanger flertallet af fritekstbesvarelserne: Der er for travlt i hverdagen til at få tid til at være en god leder. De daglige opgaver er for mange, og det er selvfølgelig en prioritering, hvor man vil komme bagud - med opgaver eller personaleledelse. Baggrunden for at lederen prioriterer, som han gør udtrykkes rammende i følgende kommentar: Der er ikke tid nok. Det optimale vil være, at bruge ca. det dobbelte af den tid jeg bruger i dag. Det er desværre tiden, der bruges til ledelsesarbejde, der bliver nedprioriteret, når man har travlt, da dette arbejde ikke umiddelbart er målbart. De to udsagn beskriver ganske godt det dilemma, som lederen står i, når han skal prioritere sin tid. Lederen vil gerne udføre personaleledelse og strategisk ledelse, men har tendens til at vælge disse opgaver fra, fordi de ikke, ligesom de administrative opgaver, umiddelbart er målbare. En anden årsag til den reelle prioritering kan også være, at personaleledelse og strategisk ledelse er komplekse størrelser, som fravælges fordi de administrative opgaver er lettere tilgængelige og mere strukturerede. 7/19

8 Der er dog et bemærkelsesværdigt flertal på 65 %, der mener, at de bruger tilstrækkelig tid på personaleledelse. I fritekstbesvarelserne forklares dette med følgende udsagn: at det ikke er nødvendigt at bruge mere tid på personaleledelse, da jeg har dygtige medarbejdere at mine medarbejdere er loyale at mine medarbejdere kan selvledelse at ejendomsfunktionærende er selvkørende. Der er utvivlsomt mange af de ledere, der mener, at de bruger tilstrækkelig tid til personaleledelse, der rent faktisk udfylder deres lederrolle godt, og at de bruger tilstrækkelig tid på ledelse. Det er dog lige så sikkert, at dygtige og loyale medarbejdere også skal ledes. Forklaringen omkring selvledende og selvkørende ejendomsfunktionærer kunne skyldes, at lederen ikke opfatter sig selv som leder, eller at lederen ikke mener, at ledelse har betydning for en god og effektiv drift. Endelig bliver lederne spurgt om, hvor ofte de afholder personalemøder. Tabel 8. Hvor ofte holder du personalemøde med driftspersonalet/ejendomsfunktionærerne? Driftschef/ inspektør Ejendomsmester /driftsleder Lokal inspektør Andet I alt 1 gang om ugen 12 % 26 % 20 % 7 % 16 % Hver 14. dag 11 % 10 % 8 % 7 % 11 % En gang om måneden 38 % 15 % 28 % 36 % 31 % En gang i kvartalet 26 % 12 % 20 % 29 % 22 % Personalemøder afholdes ikke Andet, i så fald hvor ofte 0 % 4 % 0 % 0 % 1 % 13 % 33 % 24 % 21 % 19 % I alt Tabellen viser, at 23 % af driftscheferne/inspektørerne holder personalemøde mindst hver 14. dag. De 13 %, der svarer andet, siger alle, at de holder møder sjældnere en hver 14 dag. Ejendomsmestrene holder langt oftere møder med deres medarbejdere - 36 % svarer, at de enten holder møde en gang om ugen eller hver fjortende dag. Langt de fleste af de 33 % der svarer andet skriver desuden, at de holder møder mere end én gang om ugen. Det vil sige, at omkring 50 % af ejendomsmestrene holder møder mindst hver 14. dag og typisk oftere. Man må dog formode, at de møder der afholdes flere gange ugentligt, er hurtige møder uden formel dagsorden, hvor man kort orienterer hinanden om dagens arbejde, og der bliver indgået aftaler om opgaveløsningen. 4.3 Forudsætninger for ledelse Jobancienniteten blandt lederne er høj. Hele 59 % har været ansat i over 5 år og heraf har 32 % været ansat i mere end 10 år. Der er derfor en 8/19

9 væsentlig erfaring og jobhistorik blandt lederne af driften i de almene boligorganisationer. Den høje anciennitet afspejler sig også i aldersfordelingen i det hele 79 % er over 46 år og heraf er 32 % over 56 år. Kun 5 % er under 35 år. Det fremgår af tabel 9 og 10, at ejendomsmestrenes alder er højere og deres anciennitet er større end driftschefernes/inspektørernes. Tabel 9. Hvor længe har du været ansat i din nuværende stilling? Driftschef/ inspektør mv. Ejendomsmester/ driftsleder mv. Lokal inspektør Andet I alt 0-2 år 24 % 17 % 32 % 7 % 23 % 3-4 år 19 % 16 % 20 % 43 % 19 % 5-9 år 29 % 24 % 24 % 14 % 27 % 10 år eller mere 28 % 42 % 24 % 36 % 32 % Tabel 10. Hvad er din alder? Driftschef/ inspektør mv. Ejendomsmester/ driftsleder mv. Lokal inspektør Andet I alt Under 35 år 5 % 4 % 8 % 7 % 5 % år 17 % 12 % 28 % 36 % 18 % år 45 % 49 % 36 % 29 % 45 % år 30 % 33 % 28 % 21 % 30 % 66 år eller derover 3 % 1 % 0 % 7 % 2 % De fleste af lederne har en håndværksuddannelse (57 %) eventuelt suppleret med en byggeteknisk uddannelse (24 %). Meget få har en lang videregående uddannelse (5 %) og det er også et mindretal, der har en kontoruddannelse (10 %) eller en kort/mellemlang videregående uddannelse (27 %). Den typiske leder er således (stadig) en håndværker, der har fået sin erhvervsuddannelse for en del år siden. Der er 35 % der svarer, at de har gennemgået et eller flere ledelseskurser og 13 % svarer, at de har en intern lederuddannelse. Der er 19 % af lederne, der ingen lederuddannelse har - hverken ledelseskurser, interne lederuddannelser eller anden lederuddannelse. Tabel 11. Hvilken baggrund har du som leder? Driftschef/ inspektør mv. Ejendomsmester/ driftsleder mv. Lokal inspektør Andet I alt Ledelseskursus(er) 40 % 13 % 56 % 43 % 35 % Intern lederuddannelse 11 % 15 % 24 % 14 % 13 % 9/19

10 Driftschef/ inspektør mv. Ejendomsmester/ driftsleder mv. Lokal inspektør Andet I alt Anden lederuddannelse Ingen formel lederuddannelse 24 % 16 % 4 % 21 % 20 % 13 % 41 % 0 % 15 % 19 % Andet, hvilken 13 % 15 % 16 % 7 % 14 % Tabel 11 viser, at der er stor forskel på, hvor meget lederuddannelse driftscheferne/inspektørerne og ejendomsmestrene har. Det er værd at bemærke, at hele 41 % af ejendomsmestrene ingen lederuddannelse har. Undersøgelsen viser, at så godt som alle lederne får sparring til deres funktion og opgaver som leder. Der er kun 6 %, der ikke søger denne sparring og vejledning til deres lederopgaver. Langt de fleste søger denne støtte hos egen leder eller hos lederkollegaer (64 % og 73 %). Kun 6 % bruger coach, mens hele 26 % søger støtte i andre professionelle netværk. Det er ikke overraskende, at ledelsesnetværket hos ejendomsmestrene er svagere end hos driftscheferne/inspektørerne. Hvor 80 % af driftscheferne/inspektørerne søger sparring hos en kollega er det kun 56 % blandt ejendomsmestrene, der benytter denne mulighed, og 15 % har slet ikke sparring i forhold til deres ledelsesopgaver (det gælder kun for 7 % af driftscheferne/inspektørerne). Der er en ret klar opfattelse (64 %) hos både driftscheferne/inspektørerne og ejendomsmestrene om, at mangel på efteruddannelse og sparring slet ikke er en barriere for deres ledelsesfunktion (se afsnittet Barriere for ledelse ). Under 5 % mener, at det i høj grad eller i meget høj grad, er en barrierer, at de mangler efteruddannelse i ledelse og sparring i forhold til deres ledelsesfunktion. Svarene indikerer, at lederne selv mener, at de er klædt godt på til deres ledelsesfunktion. Det er svært at give en entydig vurdering af denne selvforståelse. På den ene side viser undersøgelsen, at lederne ikke bruger meget tid på ledelse, og at lederne ikke generelt mener, at deres medarbejdere behøver ledelse (se også afsnitte om Holdninger til ledelse ), hvilket understøtter selvopfattelsen. På den anden side finder et flertal af lederne, at de gerne vil bruge flere ressourcer på ledelse, men at de komplicerede ledelsesopgaver bliver fortrængt af de mere rutinemæssige administrative opgaver. 4.4 Holdninger til ledelse I undersøgelsen spurgte vi til ledernes opfattelse af deres identitet som leder. Vi spurgte om de tekniske faglige opgaver (bygningsdrift mm.) er vigtigst eller om personaleledelse og planlægning er vigtigst. Tabel 12. Hvordan vil du vurdere din identitet som leder ift. din faglige identitet? Synes du, at dine teknisk faglige opgaver (bygningsdrift mm.) er vigtigst eller synes du personaleledelse og planlægning er vigtigst? Procent Min faglige identitet er vigtigst 8 % 10/19

11 Procent Min identitet som personaleleder er vigtigst 18 % Min identitet som personaleleder og min faglige identitet er lige vigtige 74 % I alt 100 % Et meget stort flertal på 74 % mener, at begge roller er lige vigtige. Det vil sige, at de er ledere samtidig med, at de også har en funktion som sagsbehandlere og løser konkrete opgaver (byggetekniske- eller driftsopgaver). Et mindretal på 18 % opfatter sig først og fremmest som ledere, mens kun 8 % svarer, at de først og fremmest synes, at deres teknisk faglige rolle er den væsentligste. Der er ingen tvivl om, at de ledere, der selv har været eller er i maskinrummet, har nogle særlige forudsætninger, når de skal vejlede deres medarbejdere og sparer omkring deres arbejde. Omvendt kan der dog også være en fare for, at fokus kommer på løsning af konkrete faglige opgaver i stedet for mere overordnede problemstillinger. For at få nuanceret ledernes selvopfattelse blev de spurgt om, hvilke opgaver der var de mest væsentlige i deres arbejde som ledere. Tabel 13. Hvilke ledelsesopgaver finder du mest væsentlige? (Der kunne sættes op til tre krydser). Det fremgår af tabellen, at de ledelsesopgaver, der vurderes lavest, er kvalitetssikring og opfølgning på medarbejdernes opgaveløsning (19 %), sætte mål for arbejdet (26 %) og planlægning (30 %). De opgaver som vurderes højst er motivation og anerkendelse (70 %) og at medarbejderne har frihed under ansvar (65 %). At opgaverne vurderes, som de gør, bekræfter de udfordringer, som vi observerede i projektets indledende undersøgelser. Vi oplevede, at der manglede styring og planlægning af opgaverne i driften, ligesom vi fornemmede at opfølgning, kvalitetssikring og målsætning manglede ift. det strategiske ledelsesarbejde. Hvis man ønsker at levere en effektiv drift af boligafdelinger og - selskaber med et mål om højere service og mindre omkostninger, må de lavest vurderede værdier sættes mere i fokus. 4.5 Lederens arbejde med effektiv drift 11/19

12 Det er urealistisk at forvente, at den forandringsproces, som en omlægning af driften er, alene skal kunne udvikles nede fra i organisationen. Driftschefen/inspektøren har hverken ledelsesmæssige beføjelser eller ressourcer til at skabe de nødvendige ændringer og retninger i organisationen for at gennemføre omlægningen til en mere effektiv drift. Helt banalt vil enhver, der arbejder for at gennemføre ændringer og stiller krav om indførelse af en mere effektiv drift, samtidig rette en kritik af den eksisterende måde at organisere driften på, og det vil møde modstand. De fleste driftsmedarbejdere vil sige, at vi gør det effektivt i dag. Det er derfor nødvendigt med både opbakning, engagement og gennemslagskraft fra topledelsen, hvis forandringsprocessen skal lykkes. Det er topledelsen, der skal sikre, at forandringsprocessen gennemføres i det rigtige tempo og med det rette indhold. På den anden side gælder det, at har den enkelte medarbejder ikke forstået og accepteret den nye strategi, og frem for alt lægger sig i selen for at få den nye måde at arbejde på realiseret, vil der ikke ske den ønskede ændring af driften. Det har derfor været interessant at undersøge lederens holdning til og arbejde med effektiv drift. Tabel 14. Har du foretaget ændringer på organiseringen af den daglige drift i de sidste tre år med henblik på en mere optimal drift? Procent Antal Ja 78 % 268 Nej 17 % 58 Ved ikke 5 % 17 I alt 100 % 343 Tabel 14 afspejler en stor parathed til ændringer hos lederne, og rigtig mange af dem, der har foretaget ændringer, uddyber deres svar (144). Tabel 15 er en kategorisering af disse svar. I tabellen er kun medtaget de svar, hvor forandringsprocessen bliver beskrevet og ikke de svar, hvor kommentaren alene er vi er i gang med en mere effektiv drift eller vi plejer at tænke ud af boksen. Tabel 15. Ændringer foretaget i driften. Sammenskrivning af svarene i det åbne spørgsmål: Beskriv hvilke ændringer du har foretaget. Aktivitet Antal % Driftscentre og samdrift af flere afdelinger. Udnyttelse af maskiner % Ledelse mere ledelse, prioritering af ledelse % Bedre udnyttelse af IT. Digitalisering % Uddannelse af driftspersonalet 11 9 % Udnyttelse af kompetencer i forhold til reduktion af % Beboerdemokratiet nævnes (både som et aktiv og som en barriere) 10 8 % Mere ansvar til medarbejderne % Specialisering af driftschefen (mindre administrativt arbejde) 4 3 % Tidsregistrering og opgavestyring 4 3 % 12/19

13 Udbud og indkøbsaftaler 4 3 % Personalemøder 3 2 % Udlicitering 2 2 % Teams på tværs af afdelingerne 2 2 % Benchmark som et redskab 1 1 % % De tre topscorer er fællesdrift/samdrift, mere ledelse og udnyttelse af it. Der er ingen tvivl om, at disse initiativer vil give en både bedre og billigere drift. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der kun er ganske få, der omtaler følgende initiativer: indkøbsordninger udbud af håndværkerydelser tidsregistrering og opgavestyring udarbejdelse af nøgletal/benchmarking En umiddelbar og meget let gevinst, hvis man vil effektivisere økonomisk, er at benytte de håndværksmæssige kompetencer medarbejderne har. Det kræver ikke meget mere end en frigørelse af noget tid hos de ejendomsfunktionærer, som har en håndværksmæssig uddannelse. Vi spurgte derfor om, i hvilken udstrækning egne medarbejder havde overtaget konto 115 og 116 arbejde. Tabel 16. Brugen af medarbejdernes erhvervsfaglige kompetence i den daglige drift? Procent Ja, de udfører reparationsopgaver i boligerne, hvis de har tid (blandingsbatteri, elafbrydere, toiletter mm.) Ja, de udfører alle reparationsopgaver i boligerne (blandingsbatteri, elafbrydere, toiletter mm.) Nej, de udfører ingen reparationsopgaver i boligerne 77 % 18 % 5 % I alt 100 % Umiddelbart ser resultatet lovende ud, selv om man ikke af tabellen kan se (pga. spørgsmålets udformning), i hvilken udstrækning driftspersonalet rent faktisk har tid til at udføre disse opgaver. Endelig har deltagerne skulle tage stilling til, hvordan de bruger IT i forbindelse med løsning af opgaverne i driften. Tabel 17. Bruger du eller dine medarbejdere IT i forbindelse med løsningen af følgende opgaver? (Sæt gerne flere krydser) Procent Ind- og fraflytningssyn (e-syn) 50 % 13/19

14 Procent Tidsregistrering/time-sagsstyring hos driftspersonalet af opgaver på PDA (smart phone el. lign) Registrering og ressourcestyring ifm. beboernes henvendelser om serviceopgaver i boligerne Vi bruger ikke IT-løsninger ifm. den daglige drift 25 % 41 % 16 % Andet 22 % Formuleringen af spørgsmålet har ikke været tilstrækkelig præcis. Det er uomtvisteligt forkert, at der er 25 %, der benytter PDA til tidsregistrering/time-sagsstyring. Tilsvarende med organisering af beboerhenvendelser, hvor 41 % siger, at de bruger IT til at håndtere sådanne henvendelser. Det er endvidere en overraskelse, at hele 50 % har implementeret elektronisk syn. 4.6 Lederens opfattelse af barrierer for ledelse Undersøgelser viser, at der blandt mange ledere er et ønske om at kunne udøve mere og bedre ledelse i den daglige drift. Tabel 18. I hvilket omfang oplever du, at du må nedprioritere ledelsesopgaver til fordel for at løse konkrete opgaver? Driftschef/ inspektør mv. Ejendomsmeste r/driftsleder mv. Lokal inspektør Andet I alt Slet ikke 9 % 34 % 21 % 43 % 17 % I nogen grad 45 % 43 % 38 % 43 % 43 % I høj grad 33 % 16 % 38 % 7 % 28 % I meget høj grad 14 % 6 % 4 % 7 % 11 % Ved ikke 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % I alt % af driftschefer/inspektører oplever, at arbejdet med at løse konkrete opgaver i høj grad eller i meget høj grad er en barriere for fokus på ledelse. Det er i overensstemmelse med andre resultater i undersøgelsen omkring tid og prioritering. Blandt ejendomsmestre/driftsledere oplever 22 % at løsningen af konkrete opgaver kommer i vejen for fokus på ledelse. Den noget mindre andel kan hænge sammen med, at ejendomsmestrenes arbejde i langt større udstrækning forudsætter, at de skal løse konkrete opgaver. Som vi så tidligere, er der et ønske blandt lederne om at reducere brugen af tid på de administrative opgaver, så der kan sættes mere fokus på ledelsesopgaven. Når et sådant ønske om at bruge mere tid på ledelse ikke omsættes til handlig, kan det skyldes flere forhold. I undersøgelse har vi ikke haft fokus på ledernes formelle ansvars- og kompetencebeskrivelser (funktionsbeskrivelser), men vi tager det for 14/19

15 givet, at der i disse beskrivelser er indskrevet et betydeligt ledelsesansvar alene af den grund, at de personer, der deltager i denne undersøgelse, har ansvaret for ejendomsfunktionærernes MUS-samtaler. Vi må derfor formode, at det manglende fokus på ledelse, som undersøgelsen indikerer, således ikke skyldes en formel begrænsning fra organisationens side. Når både de ansatte driftschefer/inspektører og ejendomsmestre og organisationen ønsker mere og bedre ledelse bliver det interessant at få afdækket, hvad der skal til for at opnå dette øgede fokus. Vi har derfor spurgt deltagerne om, hvor de ser barriererne for bedre ledelse og derefter bedt deltager om at give konkrete forslag til, hvordan man kan skabe bedre rammer for at udvikle driften. Figur 1. Barrierer for at udførelse af arbejdet som leder: Det fremgår af Figur 1, at langt den væsentligste barriere for at udføre ledelsesfunktionen er et for stort arbejdspres, og her er det først og fremmest driftschefer/inspektører, der nævner dette. For driftschefer/inspektører udgør for mange forandringer, f.eks. nye forretningsgange, nye it-systemer, nye medarbejdere eller ny organisering i mindre, men dog markant, udstrækning en barriere. Til gengæld viser figuren, at mangel på efteruddannelse og sparring ikke opfattes som hindring for at skabe fokus på ledelse (under 5 % mener, at det er en barriere). Og det gælder både for inspektører/driftschefer og ejendomsmestre. Når lederne bliver bedt om at komme med forslag til, hvordan man kan få skabt bedre vilkår og rammer for udvikling af driften svarer et meget stor flertal, at det handler om tid. Der skal være tid til udvikling og ledelse og tiden skal komme ved, at lederen bliver frigjort fra administrative opgaver, og i mindre udstrækning ved at indføre IT til flere funktioner. 15/19

16 Meget få skriver, at det handler om at give inspektøren/driftschefen større kompetence til at træffe beslutninger og i højere grad involvering og deltagelse i topledelsens strategiske overvejelser. 16/19

17 Analyse/antagelse på baggrund af afsnit 4.6: Den barriere lederne (og her især driftscheferne/inspektørerne) peger på i forhold til at få mere fokus på ledelsesopgaven er først og fremmest manglende tid. Arbejdspres og administrative opgaver er helt entydigt den faktor, der betyder mest, når årsagen til for lidt fokus på ledelsesopgaver skal findes. Meget få under 5 % - mener, at svaret skal findes i manglende efteruddannelse og for lidt brug af sparring med kollegaer. Det vil sige, når driftscheferne/inspektørerne (og ejendomsmestrene) skal opstille forklaringer på, hvorfor de mangler fokus på ledelsesfunktionen, så griber de til eksterne faktorer (manglende tid, forkerte opgaver) og de peger ikke på problemstillinger, der har udspring hos dem selv (manglende uddannelse, manglende brug af netværk). Det betyder, at hvis ledelsen i organisationen vælger at imødekomme driftschefens/inspektørens ønske om mere tid til ledelse, så skal det følges op med yderligere initiativer. Mere tid giver ikke i sig selv bedre ledere. Først når driftschefen/inspektøren begynder at arbejde med ledelse i form af netværk og efteruddannelse, vil der ske en udvikling af ledelsesfunktionen. Analyse/antagelse på baggrund af tabel 14 og 15 afsnit 4.5: Det er vanskeligt præcist, at konkludere på disse iagttagelser, men både tabel 14 og 15 indikerer, at der er vilje og fokus til at arbejde med effektiv drift. Men det viser også, at der mangler erfaringsformidling, viden og samarbejde, da der netop ikke er arbejdet med nogle af de omlægninger, der hurtigt givet en meget stor gevinst i forhold til effektivisering, dvs. indkøbsordninger og udbud. På samme måde bliver arbejdet med nøgletal, tidsregistrering og opgavestyring kun nævnt af ganske få. Det er centrale redskaber ved omlægning til mere effektiv drift, men også vanskeligt at komme i gang med. Det kræver i høj grad erfaringsformidling og samarbejde på tværs af organisationerne, og burde være et område, som i fremtiden bliver prioriteret af BL Analyse/antagelse på baggrund af afsnit 4.4: Denne selvvurdering rejser problemstillingen: Er der ledelse nok i driften af boligafdelingerne? Det er klart, at de 18%, der først og fremmest opfatter sig som ledere, vil håndtere driften mere strategisk og sætte planlægning, udnyttelse af ressourcerne, håndtering af udviklingen i forventningerne og motivation af medarbejderne i fokus. Men en del af de 75%, der vurderer ledelse og teknisk faglig identitet lige højt vil nok være de ledere, som i en presset hverdag prioriterer konkret opgaveløsning højere end ledelse. Denne tolkning understøttes af, at hele 65% vurderer, at medarbejderne har frihed under ansvar. At medarbejderne har frihed under ansvar kan kun være et udtryk for ingen ledelse de kan selv, jeg behøver ikke være leder. Analyse/antagelse på baggrund af afsnit 4.3: 17/19

18 Samlet viser undersøgelsen, at de ledelsesmæssige ressourcer nok skal findes i de individuelle erfaringer og det lange arbejdsliv. Det er ofte en styrke, når lederen har livserfaring at trække på, men det kan også blive en hindring for at kaste sig ud i forandringsprocesser, som unægtelig er en forudsætning for at indføre en mere effektiv drift. Aldersfordelingen og ancienniteten blandt lederne er høj, og den er specielt høj for så vidt angår ejendomsmestrene. Sektoren har dermed et aldersproblem. For det første fordi der om få år vil ske en massiv afgang af ledere, og for det andet fordi en bred alderssammensætningen er en fordel i forhold til sparring, fornyelse og forandringsledelse, som igen er en betingelse for de nødvendige ændringer, hvis der skal ske en effektivisering af driften. Det er dog værd notere, at den aldersmæssige spredning er større for driftscheferne/inspektørerne. Analyse/antagelse på baggrund af afsnit 4.2: Det fremgår af undersøgelsen, at lederen bruger en del mindre tid på ledelse end han mener, at han burde. Både i forhold til den konkrete tidsanvendelse på ledelse og brugen af personalemøder. Der er samtidig et ønske om at bruge mere tid på personaleledelse og strategisk ledelse. Når dette ønske ikke omsættes til en konkret prioritering handler det både om et tidspres fra meget konkrete administrative opgaver, men også en manglende forståelse for værdien af ledelse. Det er en holdning, der nærmere bliver beskrevet i afsnittet Holdninger til ledelse. En ligefrem løsning kunne være at flytte en del af de mange ofte rutinemæssige administrative opgaver, og placere disse opgaver hos medarbejdere, der i højere grad har kompetence til at bruge de effektive administrative it-systemer. Driftschefer/inspektører skal så kvalificeres yderligere til ledelsesopgaven (se afsnittet om forudsætninger for ledelse ) og andre kunne have fokus på bygningsvedligeholdelse. Det giver hver af de to grupper mulighed for at bruge flere ressourcer og større fokus på opgaven. Analyse/Antagelse på baggrund af antal medarbejdere og titel (FIGUR 4): Ejendomsmesteren, der har få medarbejdere (1-5), må nødvendigvis også have mange praktiske driftsopgaver. Fokus hos disse ledere har derfor nok en tendens til at være rette mod løsning af driftsopgaver og mindre på ledelsesopgaver. Driftscheferne/inspektørerne, der har ansvar for over 16 medarbejder, har på samme måde fået en ledelsesopgave, som kan synes meget vanskeligt at løse. Det er kun de færreste ledere, der kan overkomme og strukturere en god personaleledelse for så mange medarbejdere. Der vil være fare for, at ledelsesindsatsen bliver overfladisk og uden tilstrækkelig overblik og dybde til at kunne udnytte medarbejders eksisterende kompetencer og interesser. Det har vist sig, at der i flere af forsøgene i undersøgelsen er gode erfaringer med en anden organisering af ledelsen. Der er udnævnt driftsledere, der har ledelsesansvaret for ca. 10 medarbejdere. Det giver et langt større fokus på ledelse, og disse driftsledere har derfor et potentiale for bedre personaleledelse, mere planlægning og koordinering, og bedre udnyttelse af kapacitet og kompetence i organisationen. 18/19

19 Tilsvarende skal driftschefernes/inspektørernes ledelsesopgaver i højere grad koncentreres om strategiske problemstillinger i stedet for personaleledelse. Driftscheferne/inspektørerne skal endvidere være støtte og give sparring til driftslederne både i forhold til personaleledelse og planlægning af driften. 19/19

En undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og. arbejdsbetingelser i den almene sektor

En undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og. arbejdsbetingelser i den almene sektor En undersøgelse af driftschefer/inspektørers ledelsesrolle og arbejdsbetingelser i den almene sektor En undersøgelse af driftschefers/inspektørers ledelsesrolle og arbejdsbetingelser i den almene sektor

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT KONFERENCE 28. SEPTEMBER 2015 BOLIGKONTORET DANMARK KLAUS KRAMSHØJ, SENIORKONSULENT IDA RAVNHOLDT POULSEN, PROJEKTLEDER En innovativ vej til effektiv drift Udlændinge-,

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015 EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015 Effektiv drift betaler sig PROGRAM Hvad er vores udgangspunkt? Hvordan kan man effektivisere? Hvad med nærværet? Case gruppearbejde og

Læs mere

Kapitel 2. Ledelse. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift

Kapitel 2. Ledelse. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift Kapitel 2 Ledelse En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift AlmenVejledning i En innovativ vej til effektiv drift Udgave: Udgivelsesår: Udgiver: Udarbejdet for AlmenNet: Følgegruppe:

Læs mere

Boligselskabet Strandparken Effektiv drift

Boligselskabet Strandparken Effektiv drift Boligselskabet Strandparken Effektiv drift Kære bestyrelsesmedlemmer, Følgende er en kort gennemgang af driftsprojektet i Strandparken. Der evalueres på processen og på de fastsatte målsætninger og handlinger,

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

AlmenHæfte. Anbefalinger til. God Almen Drift

AlmenHæfte. Anbefalinger til. God Almen Drift AlmenHæfte Anbefalinger til God Almen Drift 1 Udgivelsesår: 2015 Udarbejdet for AlmenNet: Boligkontoret Danmark, Ida Ravnholdt Poulsen, Projektleder, Klaus Kramshøj, Seniorkonsulent Fotos: Leveret af Boligkontoret

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Effektiv drift AlmenNet har fornøjelsen at invitere til konference

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Kollegerne giver hjælp og støtte. 78 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad får hjælp og støtte fra deres nærmeste kolleger.

Kollegerne giver hjælp og støtte. 78 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad får hjælp og støtte fra deres nærmeste kolleger. 29. november 2016 Kollegaskab FOA har i perioden 4.-12. oktober 2016 gennemført en undersøgelse af kollegaskab på arbejdspladsen via FOAs medlemspanel. Medlemmerne er blevet spurgt til deres opfattelse

Læs mere

Boligorganisationerne

Boligorganisationerne Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Ledelse i det almene gymnasium. Tabelrapport

Ledelse i det almene gymnasium. Tabelrapport Ledelse i det almene gymnasium Tabelrapport 1 Hvor længe har du været ansat i din nuværende stilling som rektor? 0-5 år 24 23 6-10 år 26 25 11-15 år 14 14 Mere end 15 år 23 22 Ikke oplyst 17 16 Total 104

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Dansk IT Publiceret 2. november 2015 Indholdsfortegnelse 3 Om denne undersøgelse 4 Konklusion

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

For dig der søger et job i boligområderne

For dig der søger et job i boligområderne For dig der søger et job i boligområderne 2 Introduktion Målet med denne pjece er at give dig en fornemmelse af, hvilken type virksomhed du er ved at søge arbejde i. Når du søger en stilling i en af de

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september hos Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september hos Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september hos Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Konferenceprogram 10.00: 10.05: 10.10: 10.20: Velkomst v.

Læs mere

Præstationsvurdering værktøj

Præstationsvurdering værktøj Den vanskeligste del af udviklingssamtalen er formentlig lederens vurdering og tilbagemelding på medarbejderens indsats og udvikling. Medarbejderens forventninger til denne del af samtalen, vil altid være

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Click to edit Master title style

Click to edit Master title style Coaching Analysen 2003 The Coaching Company Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin Handelshøjskolen i København Datagrundlaget Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin Civiløkonomerne Ledernes Hovedorganisation HumanConsult

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere