Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Kistrup, Preben Dahl) 3. april 2013

Transkript

1 Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Kistrup, Preben Dahl) 3. april 2013 K E N D E L S E 1. Schneider Electric Danmark A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København, og advokat Christian Nielsen, Aarhus) og 2. Dansk Industri (advokat Peter Stig Jakobsen, København, og advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Gladsaxe Kommune (advokat Majse Jarlov og cand.merc.jur Peter Dann Jørgensen, København) Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2010/S af 11. november 2010 udbød indklagede, Gladsaxe Kommune, som begrænset udbud efter direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) færdigprojektering og opførelse af en ny 3 sporet folkeskole i Bagsværd. Entreprisen omfattede bl.a. nedrivning af eksisterende skolebygning og opførelse af ny skolebygning på ca m2. Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 13. december 2010 havde følgende virksomheder anmodet om prækvalifikation: 1. Jönsson A/S 2. B. Nygaard Sørensen A/S 3. MT Højgaard A/S 4. G. V. L. Entreprise A/S 5. Pihl & Søn A/S og 6. Hoffmann A/S.

2 2. Udbudsbetingelserne blev udsendt den 26. januar 2011, og ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 8. marts 2011 havde 5 af de prækvalificerede virksomheder afgivet tilbud. Den 14. marts 2011 besluttede indklagede at indgå kontrakt med Jönsson A/S. Den 19. marts 2011 indgav Schneider Electric Danmark A/S, klager 1, klage til Klagenævnet for Udbud over indklagede. Klager 1 oplyste derpå den 20. april 2011, at klageren ikke havde til hensigt at indgive klage i standstill-perioden, og at klagen derfor blev tilbagekaldt med henblik på at indgive klage på ny. Klager 1 og Dansk Industri, klager 2 indgav herefter klage over indklagede den 14. juli Klagen har været behandlet på et møde den 4. december Klagerne har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved i udbudsbetingelserne at have opstillet krav om, at»bygningen skal bestykkes med materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande«samtidig med kravene om, at»stikkontakter for 230V generelt udføres som to-polet stikkontakt med»dansk«jord og afbryder«, og at»stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå ben og»dansk«jord«, idet kravene var usaglige og disproportionale og i realiteten medførte, at kun én bestemt producent kunne levere det pågældende el-materiel. Påstand 2 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 23, stk. 2, ved i udbudsbetingelserne at have opstillet krav om, at»bygningen skal bestykkes med materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande«samtidig med kravene om, at»stikkontakter for 230V generelt udføres som to-polet stikkontakt med»dansk«jord og afbryder«, og at»stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå ben og»dansk«jord«, idet kravene var usaglige og disproportionale og havde den effekt, at der blev skabt ubegrundede hindringer for konkurrencen.

3 3. Påstand 3 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, ved i udbudsbetingelserne at have opstillet krav om, at»bygningen skal bestykkes med materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande«samtidig med kravene om, at»stikkontakter for 230V generelt udføres som topolet stikkontakt med»dansk«jord og afbryder«, og at»stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå ben og»dansk«jord«, idet kravene ikke overholdt bestemmelsens krav om, at tekniske specifikationer enten skal udformes med henvisning til standarder eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav. Påstand 4 (subsidiær i forhold til påstand 3) Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, ved i udbudsbetingelserne at have opstillet krav om, at»bygningen skal bestykkes med materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande«samtidig med kravene om, at»stikkontakter for 230V generelt udføres som to-polet stikkontakt med»dansk«jord og afbryder«, og at»stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå ben og»dansk«jord«, idet indklagede ikke efterfulgte kravene af udtrykket»eller tilsvarende«. Påstand 5 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 23, stk. 8, ved i udbudsbetingelserne at have opstillet krav om, at»bygningen skal bestykkes med materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande«samtidig med kravene om, at»stikkontakter for 230V generelt udføres som to-polet stikkontakt med»dansk«jord og afbryder«, og at»stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå ben og»dansk«jord«, idet kravene bevirkede, at visse virksomheder eller produkter blev favoriseret, mens klagers virksomhed og produkter blev elimineret fra konkurrencen. Påstand 6 (subsidiær i forhold til påstand 5) Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 23, stk. 8, ved i udbudsbetingelserne at have opstillet krav om, at»bygningen skal bestykkes med materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande«samtidig med kravene om, at»stikkontakter for 230V generelt udfø-

4 4. res som to-polet stikkontakt med»dansk«jord og afbryder«, og at»stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå ben og»dansk«jord«, idet indklagede ikke efterfulgte kravene af udtrykket»eller tilsvarende«. Påstand 7 Klagenævnet for Udbud skal annullere indklagedes beslutning af 14. marts 2011 om at tildele den udbudte totalentreprisekontakt til virksomheden Jönsson A/S. Indklagede har nedlagt påstand om, at klagen afvises for så vidt angår klager 1. Klager 1 har heroverfor nedlagt påstand om, at klagen realitetsbehandles. Indklagede har for så vidst angår klager 2 og som en subsidiær påstand i forhold til klager 1 nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge. Sagens nærmere omstændigheder Udbudsbekendtgørelsen af 11. november 2010 indeholder følgende:»ii.1.5) Kort beskrivelse af kontrakten eller indkøbet/indkøbene Opgaven udbydes på grundlag af et projektforslag. Alternative tilbud modtages ikke. Tildelingskriteriet er laveste pris. Budgetrammen er ,00 DKK, ekskl. moms. «I byggeprogrammet er under punkt 13.1 om el-anlæg bl.a. anført, at bygningen»skal forsynes med Europadåser i vægge, så det er fremtidssikret med hensyn til elmateriel.«i projektforslaget, bygningsdelsbeskrivelsen EL, er bl.a. anført følgende:»1.1 Normer og standarder El-arbejdet udføres i henhold til de nedenstående normer og standarder. 4.5 Installationskanaler I kanaler placeres stikkontakter samt udtag for kommunikation. Stikkontakter og udtag skal placeres i dåser, som er fremstillet med henblik

5 5. på montage i de pågældende kanalsystemer. Der henvises i øvrigt til afsnit om monteringsmateriel i nærværende beskrivelse. 6.2 Monteringsmateriel Bygningen (inkl. udendørs anlæg) skal bestykkes med montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande, så bygningen er fremtidssikret med hensyn til udskiftning af el-materiel. Materialer og komponenter ønskes i så få og ensartede typer som muligt. Generelt skal montagemateriel være hvidt, primært kvadratisk og eventuelle rammer skal være afrundede. Installationsmateriel skal være modulopbygget og serieproduceret materiel, der kan anvendes til KNXstyringer. Stikkontakter for 230V udføres som to-polet stikkontakt med»dansk«jord. Stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå ben og»dansk«jord. Alt øvrigt afbrydermateriel end ovennævnte samt svagstrømsanlægsdele til montering på dåser skal monteres på samme dåse som herover nævnt. 6.4 Lysinstallationer og lysstyring for belysningsanlæg Generelt Lysstyring i de enkelte rum skal køre selvstændig efter en KNXprotokol Monteringsmateriel Omfang og lokalisering Der leveres, monteres og tilsluttes komplet monteringsmateriel i henhold til nærværende beskrivelse. Bygningen (inkl. udendørs anlæg) skal bestykkes med materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande, så bygningen er fremtidssikret med hensyn til udskiftning af el-materiel. Monteringsmateriel opsættes i henhold til angivelser af el-materiel i rumskemaer samt nærværende beskrivelse. Tilstødende bygningsdele Alle el-installationer med særlig opmærksomhed på afsnit om elindstøbninger.

6 6. Projektering Synligt monteringsmateriel skal vælges ud fra, at der hver dag opholder sig et stort antal elever på skolen. Materiellet skal derfor være robust, driftssikkert og rengøringsvenligt og derudover generelt forsøgt placeret udenfor»sparkehøjde«. Materialer og produkter Materialer og komponenter, der naturligt hører med for at udføre arbejdet fuldt færdigt til drift, skal medregnes, uanset om de er vist på tegningerne eller beskrevet i nærværende beskrivelse. Materialer og komponenter ønskes i så få og ensartede typer som muligt. Generelt skal afbryder-, data- og stikkontaktemateriel være i samme farve som installationskanaler, primært kvadratisk og eventuelle rammer skal være afrundede. Installationsmateriel skal være modulopbygget og serieproduceret materiel, der kan anvendes til KNX-styringer. Den valgte materielserie skal både kunne anvendes planforsænket og til påbygning og der må kun anvendes ét fabrikat i hele byggeriet. Der skal dog vælges et fabrikat, der kan leveres i flere forskellige RAL farver, således, at enkelte udvalgte rum kan bestykkes med materiel i specialfarve iht. bygherres farveplan. Stikkontakter for 230V udføres som to-polet stikkontakt med»dansk«jord og afbryder. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, eller hvor kapslingsklassen medfører, at stikkontakter med afbryder fylder mere end stikdåser må der efter aftale med bygherres tilsyn anvendes stikkontakter uden afbryder. Stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå ben og»dansk«jord. Alt øvrigt afbrydermateriel end ovennævnte samt svagstrømsanlægsdele til montering på dåser skal monteres på samme dåse som herover nævnt. 400V stikkontakter udføres som CEE-stik. Afbrydermateriel, der monteres i indmuringsdåser skal generelt fastgøres med skruer; ikke med hager eller gribere. «I rettelsesblad nr. 1 af 14. februar 2011 til udbudsbetingelserne er bl.a. anført følgende:

7 7.»Side 50, afsnit Materialer og produkter - Ændring: Teksten:»Installationsmateriel skal være modulopbygget og serieproduceret materiel, der kan anvendes til KNX-styringer.«ændres til:»installationsmateriel skal være modulopbygget og serieproduceret materiel, der kan anvendes til styring via Bacnet, KNX eller LON.«I rettelsesblad nr. 4 af 1. marts 2011 til udbudsbetingelserne er bl.a. anført følgende:»8.0 EL-ARBEJDET: Side 16, afsnit 6.2 og side 50, afsnit præcisering: Med følgende formulering:»materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande«menes der europadåser.«tildelingskriteriet var fastsat til»laveste pris«. Det er oplyst, at klager 1, der ikke selv er tilbudsgiver på entreprisen, blev opmærksom på udbudsbetingelser vedrørende byggeriet af Bagsværd Skole efter henvendelser fra mulige tilbudsgivere på entreprisen. Klager 1 skrev den 4. marts 2011 til indklagede og gjorde opmærksom på, at udbuddet efter klager 1 s opfattelse var i strid med udbudsdirektivets artikel 2 og 23, stk. 8. Indklagede besvarede henvendelse ved et brev af 16. marts 2011, hvori det bl.a. anføres:» Vi må oplyse, at vi fastholder vores udbud i sin nuværende form, idet Gladsaxe Kommune er af den opfattelse, at det vil fremtidssikre skolens el-installation samt give en konkurrencemæssig fordel ved at flere produkter kan anvendes i den udbudte el-dåse. Vi er endvidere uenige i, at der kun skulle være en leverandør der kan levere det udbudte - vores rådgiver oplyser at 3-4 leverandører på det danske marked forhandler den udbudte løsning. Vi mener således ikke udbuddet er i strid med udbudsdirektivet. «Baggrunden for, at indklagede stillede krav om de såkaldte»europadåser«, er beskrevet i et notat af 30. marts 2011 fra indklagedes bygherrerådgiver, Bascon A/S, der ligeledes besvarer nogle provokationer fra klagerne. I notat er bl.a. anført følgende:

8 8.»1 Indledning Byggesagen er gennemført med Bascon A/S som bygherrerådgiver, Nøhr & Sigsgaard som totalrådgiver og Dominia som deres underrådgiver. Bascon A/S udbød i 2009 totalrådgivningen og i udbudsmaterialets byggeprogrammet blev der skrevet følgende i afsnit 13.1:»Bygningen skal forsynes med Europadåser i vægge, så det er fremtidssikret med hensyn til el-materiel«nedenstående Bascons argumentation for dette krav: 1. Dette er gjort muligt efter 1. juli 2008 hvor Sikkerhedsstyrelsen har tilladt det fransk/belgisk stikkontaktsystem. 2. Europadåsen anvendes i det meste af Europa og er også begyndt at blive anvendt i Danmark. 3. Baggrund for, at der ønskes Europadåser er at have mulighed for større valgfrihed mellem flere leverandører og producenter. Der er på nuværende tidspunkt mere end 300 producenter der fremstiller produkter til Europadåsen. 4. Energipriserne er stigende og der er allerede nu stor fokus, på at der skal spares på energiforbruget i bygninger, og udviklingen går mere og mere mod anvendelsen af f.eks. KNX 1 som får flere og flere producenter. 5. De fleste producenter af KNX materiel passer til Europadåsen, derfor er der et større udvalg af KNX produkter ved brug af Europadåsen. For ikke at skulle foretage konstruktive ændringer af bygningen, og større økonomisk udgift, ved udskiftningen af alle dåserne på et senere tidspunkt hvis bygherre ønskes implementering af f.eks. KNX. Derfor er det en fremtidssikring at byggeriet hvis Europadåsen monteres i opførelsesfasen i stedet for den traditionelle danske dåse som er mindre en Europadåsen. 1 KNX er en verdensstandard inden for bolig og bygningsautomation. KNX Association udvikler, producerer og markedsfører komponenter baseret på en fælles teknologi til bygningsautomation. 2.5 Provokation 5 Indklagede opfordres til at oplyse, hvilke producenter, der efter Indklagedes oplysninger, kan opfylde de opstillede krav i bygningsdelsbeskrivelsen EL. Svar på provokation 5

9 9. Indklagede har umiddelbart kendskab til følgende producenter, som kan opfylde de udbudte krav til montagemateriel og montagedåser: Montagemateriel Montagematerielserie Fabrikant Dansk agenturholder ClickSystem Duelco Duelco Mosaic Legrand Cablofil Ukendt (klar primo Ukendt (klar primo Wexøe 2012) 2012) E55 / E22 Gira Hjalholt AURA PEHA Enotech Montagedåse Europadåseserie Fabrikant Dansk agenturholder Kaiser Kaiser Wexøe Penvast Attema Hjalholt U71 / Hohlwand Spelsberg Spelsberg I øvrigt kan henvises til Dominia's notat af , produkter nævnt i vedlagte artikel fra»automatik««. Den omtalte artikel er offentliggjort i Automatik marts/april 2007 og er forfattet af Kåre Meyer Nilsson, COWI A/S. I artiklen omtales den såkaldte»europadåse«og dens anvendelsesmuligheder. Det anføres endvidere, at størrelse og mål på dåsen ikke er i henhold til en international standard, men er en»de facto standard«. Til brug for sagens behandling har Mark Bitsch, Ivan Koch og Christophe Gamelin afgivet skriftlige erklæringer. Mark Bitsch har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har Mikkel Felland Gunnløgsson afgivet forklaring. I erklæring af 27. november 2012 fra Mark Bitsch er anført følgende:»højere Handels Eksamen (HH). Læst Akademiøkonomi med detail som speciale. Indkøbs- og Produktchef i Magasin Du Nord. 3 års erfaring i Spot Installation som elektriker. 4 års erfaring i Brødrene A&O Johansen som Produktchef for installations materiel (inkl. Installationsdåser). 3 års erfaring som Produktchef i Schneider Electric (afbrydermateriel og dåser). Jeg afgiver denne erklæring for at fastslå og præcisere en række faktiske og tekniske forhold som under sagen er fremsat og som enten er forkerte, mangelfulde eller upræcise. De forhold jeg vil afgive en forklaring

10 10. omkring er i) forholdet mellem jordingssystemer og dåser, ii) dåser beskrevet som»europadåser«, iii) forsyningssikkerhed og iv) udbudsmaterialets kombination af krav. i) Forholdet mellem jordingssystemer og dåser I udbudsmaterialet har man i bilag B [notat af 30. marts 2011 fra Bascon A/S] forsøgt at lave en sammenkobling mellem jordingssystemer og de dåser som skal anvendes i det byggeri som udbuddet vedrører. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at der er tale om forskellige produkter der skal opfylde forskellige standarder, og der er ingen sammenhæng imellem de to. I Danmark er tre typer af jordingssystem tilladt: Det danske jordingssystem, fransk/belgisk pindjord, og sidejord (også kaldet Schuko) - alle med pillesikring. Jording mellem stikkontakt og den genstand der er sat hertil sikrer, at eksempelvis et HFI relæ slår fra og dermed sikrer mod stød. Dåserne har intet med jording at gøre, og der er ingen indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte jordingssystemer og valget af dåse. Dåserne skal opfylde standarden EN60670, som jeg har forklaret nærmere om nedenfor, men denne standard er irrelevant for jording. ii) Dåser beskrevet som»europadåser«i modsætning til hvad der har været påstået i sagen findes der ingen standard som betegnes»europadåse«- hverken en»ægte«standard eller en»de-facto«standard. Begrebet bruges alene af visse danske teknikere til at definere dåser der adskiller sig fra den dåse der er den mest solgte på det danske marked og som markedsføres af bl.a. Lauritz Knudsen, Kennig, Thorkild Larsen og Elworks. Min opfattelse er, at der er tale om et begreb der kan defineres som:»alle andre montagedåser end nogle med de dimensioner som er oftest anvendt i Danmark«. Den eneste standard der findes for dåser er standarden EN Standarden vedrører dog alene selve kapslingen af elektrisk materiel, herunder elektriske og termiske krav, og indeholder ingen dimensionsmæssige krav, retningslinjer eller anbefalinger. Den dåse der leveres af Lauritz Knudsen lever op til standarden, ligesom de fleste andre velrenommerede producenter gør. I udbudsmaterialet er henvist til, at tilbudsgiver skal levere en dåse der er den mest anvendte i minimum 5 europæiske lande. En sådan findes efter min opfattelse ikke. Der er en række dåser der minder om hinan-

11 11. den i dimensioner, men ingen der anvendes i minimum 5 europæiske lande. iii) Forsyningssikkerhed Gladsaxe Kommune henviser i udbudsmaterialet til forsyningssikkerhed som en begrundelse for de opstillede krav til el-materiel. Det er mig magtpåliggende at pointere, at Lauritz Knudsen (der nu er en del Schneider Electric Danmark A/S) igennem mere end 100 år uden ophold har leveret el-materiel til det danske marked, og ikke har nogen form for hensigt om at stoppe hermed. Jeg vil vove den påstand at sige, at det er betydeligt mere sandsynligt at Lauritz Knudsen fortsat vil blive ved med at levere el-materiel på det danske marked end de udenlandske aktører der er nævnt i sagens skriftlige materiale. iv) udbudsmaterialets kombination af krav. I bilag B er oplistet de krav der er stillet til det el-materiel og dåser som fremgår af udbudsmaterialet. Som det fremgår heraf vil ingen af de producenter Gladsaxe Kommune har henvist til være i stand til at opfylde samtlige krav. Imidlertid kan der afviges fra ét krav efter aftale, nemlig kravet om at have en»2-pol afbryder med dansk jord«. Såfremt man afviger fra lige netop dette krav vil den tyske producent Gira (og alene denne) være i stand til at opfylde de rejste krav. Hverken Legrand og Lauritz Knudsen kan opfylde kravene, da Legrand ikke har en KNX-løsning (og ikke kan levere en 2-pol afbryder med dansk jord), mens Lauritz Knudsen alene ikke kan opfylde dåsekravet.«i erklæring af 22. november 2012 fra Ivan Koch er anført følgende:»jeg er uddannet elektriker og har beskæftiget mig med elektriske installationer, systemer, komponenter og løsninger siden Siden ansat som overmontør hos Vejborg EL fra Fra var jeg produktchef hos Thorsman, før jeg i 1988 fik ansættelse hos Lauritz Knudsen, der i dag er en del af Schneider Electric Danmark. Hos Lauritz Knudsen har jeg haft en række forskellige stillinger, herunder produktchef, projektsalgschef og senest salgsingeniør, hvor jeg er ansvarlig for salg af el-materiel og løsninger til den professionelle sektor, herunder byggebranchen. Jeg har gennem mine mangeårige beskæftigelse i branchen oparbejdet et stort og indgående kendskab til løsning og valg af el-materiel, herunder hvilke løsninger de forskellige distributører på markedet er i stand til at tilbyde. Jeg har derfor stor indsigt i og viden om hvordan elmateriel i praksis udvælges og leveres i store projekter.

12 12. Jeg er bekendt med, at de betonelementer, der er blevet leveret til byggeriet på Bagsværd Skole af leverandøren Betonelement A/S, er leveret med indstøbte vægdåser af fabrikatet»attema«. Attema produceres i Holland og markedsføres efter min bedste overbevisning i Danmark udelukkende af Hjalholt, der er et dansk firma, som udbyder totalløsninger i el-materiel til det professionelle marked. Attema vægdåser er kompatibel med og passer til el-materiel fra Gira, der ligeledes markedsføres af Hjalholt. Gennem mine mange år i branchen, er det min erfaring, at der i byggebranchen ofte vælges totalløsninger hvorved én el-grossist leverer såvel dåser, udtag og andet materiel, idet der ofte kan opnås en»projekt rabat«fra grossist. Da Hjalholt således markedsfører både Attema og Gira, er det nærliggende at antage, at det var hensigten, at Hjalholt skulle levere Giramateriel. Denne antagelse støttes yderligere på, at kombinationen af kravene til el-materiel i Bygningsdelsbeskrivelse EL og Bilag B, udarbejdet af Bascon, som begge de facto foreskrev producenten GIRA.«I erklæring af 19. november 2012 fra Christophe Gamelin er anført følgende:»jeg har en kandidatgrad i Science og Business fra University of the Mediterranean, Aix-Marseille II, og en Executive MBA fra HEC Paris. Jeg har beskæftiget mig med elektriske systemer, komponenter og løsninger til byggebranchen siden i størstedel af tiden hos den franske virksomhed Legrand, hvor jeg nåede at besidde en række stillinger, herunder Export Sales Area Manager, General Manager og sidst Group Regional Manager, DIY Market. Efter at have arbejdet i 21 år hos Legrand skiftede jeg i år 2011 til Schneider Electric for at søge nye udfordringer. Siden 1. september 2011 har således jeg været ansat hos Schneider Electric Danmark som Vice President i LifeSpace Business Unit. Jeg har på baggrund af mine mange år i branchen oparbejdet et stort og indgående kendskab til markedet for elektriske systemer og komponenter, herunder hvilke intelligente løsninger de forskellige operatører på markedet er i stand til at tilbyde. Jeg har derfor stor indsigt i og viden om hvilke producenter, der er i stand til at levere el-materiel i overensstemmelse med specifikationerne i udbudsmaterialet, sagens bilag 2.

13 13. Da jeg forlod Legrand i år 2011 havde jeg qua mine mange års ansættelse et indgående kendskab til Legrands produktsortiment. På daværende tidspunkt havde Legrand ingen intelligente systemer til KNX, LON eller BACnet i deres portefølje - hverken til det franske hjemmemarked eller til eksportmarkedet. Legrand har tidligere forsøgt sig med intelligente systemer til det franske hjemmemarked, men da løsningerne ikke fungerede tilfredsstillende, blev dette opgivet. Da der kan være kommet nye produkter til siden jeg forlod Legrand, har jeg i forbindelse med nærværende sag gennemgået Legrands kataloger til både hjemmemarkedet og eksportmarkedet. Jeg har i den forbindelse kunne konstatere, at Legrand fortsat ikke fører intelligente systemer til KNX, LON eller BACnet. Mig bekendt består det eneste intelligente system i Legrands sortiment i dag af en række mere eller mindre tilfældige komponenter i Tyskland baseret på udateret EIB-teknologi. EIB-teknologien var forgængeren til KNX og kan således kommunikere med KNX-enheder, men ér ikke KNX og i øvrigt KNX teknisk underlegen. EIB eksisterer da heller ikke længere som standard, og Legrands tyske EIB-enheder er komponenter af ældre dato, der ikke opfylder udbudsmaterialets betingelser. Det er på denne baggrund min samlede vurdering, at Legrand ikke kan opfylde de udbudsmaterialet opstillede krav til el-materiel.«mark Bitsch har supplerende forklaret bl.a., at klager 1 er den største leverandør til det danske el-marked. Klager 1 har ikke har et produkt, der opfylder alle kravene i udbudsbetingelserne. Klager 1 har gennem flere år undersøgt markedet, og der er intet, der tyder på, at der er et ønske om større dåser end dem, klager 1 producerer. Det vil være dyrt at udvikle og markedsføre en ny dåse. Klager 1 benytter ikke begrebet»europadåse«, og begrebet er ikke entydigt. Der er ingen forskel på montagetiden af direkte sammenlignelige dåser. Mikkel Felland Gunnløgsson har bl.a. forklaret, at han er uddannet elektriker og været ansat som el-ingeniør i Dominia A/S. Han er nu bygherrerådgiver i Gladsaxe Kommune. El-montagemateriellet udgør nok omkring 1 mio. kr. af den samlede entreprisesum. Entreprenøren har valgt materiel fra Legrand til skolebyggeriet. Ham bekendt er europadåsen anvendt ved byggeri af Kolding Sygehus, Panum Instituttet og Sundby Vang. Han ved ikke, hvorfor indklagede ændrede kravene til dåser fra»standard i mere end 5 europæiske lande«til»europadåsen«. Han har ikke nærmere overvejet forhol-

14 14. det til udbudsdirektivets artikel 23. Han går ud fra, at Jönsson A/S, der fik tildelt entreprisen, opfylder udbudsbetingelserne. Parternes anbringender Ad spørgsmålet om klager 1 s klageadgang Klager 1 har gjort gældende, at klager 1 har en retlig interesse i at klage, jf. lov nr. 492 af 12. maj 2010 (håndhævelsesloven) 6, stk. 1, nr. 1. Klageren er leverandør til tilbudsgivere, der kan afgive tilbud på den udbudte entreprise. Udbudsbetingelserne udelukker klageren som leverandør til den tilbudsgiver, der tildeles kontrakten. Klageren har derfor en konkret økonomisk interesse i at kunne klage som sket. Indklagede har gjort gældende, at klager 1 alene optræder som leverandør til byggebranchen, og at klagerens interesse i sagen således er begrænset til mulighederne for at kunne levere til den tilbudsgiver, der tildeles kontrakten på entreprisen. Denne interesse er ikke tilstrækkelig til, at klager 1 har en retlig interesse i udbuddet, jf. håndhævelseslovens 6, stk. 1, nr. 1, da klagenævnspraksis viser, at klageadgang forudsætter, at klageren er en aktuel eller potentiel tilbudsgiver, jf. klagenævnets kendelse af 15. januar 1998 (Miljøforeningen for bevarelse af miljøet omkring Københavns Lufthavn mod Københavns Lufthavne A/S). Ad påstand 1 Klagerne har gjort gældende, at indklagedes krav til det anvendte elmateriel indebar, at kun en producent GIRA kunne levere de ønskede produkter. Hertil kommer, at kravene til el-materiellet var usaglige i forhold til det angivne formål om at fremtidssikre byggeriet med hensyn til udskiftning af el-materiel, fordi kravene gik langt ud over indklagedes behov, som alene omfattede montagedåser af en type, der kunne anvendes i Danmark. Et hensyn til at opnå leveringssikkerhed i fremtiden kan ikke varetages med et krav om, at montagedåser skal kunne anvendes som standard i mere end fem europæiske lande, særligt i en situation hvor der ikke er overvejelser fra de danske myndigheder om at bevæge sig væk fra den for tiden anvendte montagedåse, der i dag anvendes i så godt som alle bygninger i Danmark. Indklagede kunne derfor ikke med nogen rimelighed frygte for leverings-

15 15. problemer af el-materiel, da der hverken i dag eller fremadrettet er knaphed på markedet for denne type el-materiel. Indklagede har gjort gældende, at indklagede af tekniske og økonomiske grunde ønskede sin opgave løst ved anvendelse af»europadåsen«. Indklagede sikrede sig større valgfrihed mellem flere producenter og leverandører og øget konkurrence. Indklagede har ikke henvist til forsyningssikkerheden som baggrund for sit krav. Indklagede har opnået større konkurrence på el-entreprisen, end hvis indklagede havde stillet krav om levering af en sædvanlig dansk dåse. Opsætning af en»europadåse«vil fremtidssikre byggeriet på grund af de mange europæiske producenter, der kan levere til denne dåse. Fremtidssikringen af byggeriet ved anvendelsen af»europadåsen«indebærer, at kravet har været proportionelt. Ad påstand 2 Klagerne har henvist til det ad påstand 1 anførte og yderligere gjort gældende, at det af udbudsdirektivets artikel 23, stk. 2, modsætningsvist følger, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for at opstille specifikationer, der hindrer konkurrencen, blot disse er tilstrækkeligt begrundede. Hensyn til forsyningssikkerhed og fremtidssikring er generelt set hensyn, der kan anses for at være en saglig begrundelse efter artikel 23, stk. 2, forudsat at de øvrige bestemmelser i artikel 23 er overholdt. I den konkrete sag har hensynene til forsyningssikkerhed og fremtidssikring imidlertid været disproportionale og dermed ikke saglige. Indklagede har henvist til det ad påstand 1 anførte. Ad påstand 3 Klagerne har gjort gældende, at udbudsdirektivet stiller krav om, at tekniske specifikationer affattes enten med henvisning til standarder eller ved angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav eller en kombination heraf.

16 16. Det er ubestridt, at den såkaldte»europadåse«ikke udgør en standard, uanset at indklagede har gjort gældende, at den udgør en»de facto standard«, hvorved bemærkes, at klagerne bestrider, at»europadåse«udgør en de facto standard. Det forhold, at indklagede argumenterer for, at man valgte dette krav for at sikre sig for fremtiden, synes under alle omstændigheder i sig selv at bekræfte, at der ikke på nuværende tidspunkt er tale om en de facto standard og bestyrkes samtidig af klagers betydelige markedsandel på det danske marked. De facto standarder er ikke omtalt i artikel 23, stk. 3, hvorfor bestemmelsens mulighed for henvisning til standarder ikke kan opfyldes ved henvisning til en de facto standard. En ordregiver kan kun angive en de facto standard i en kravspecifikation som et supplement til angivelser af funktionsdygtighed eller funktionelle krav. Indklagede har gjort gældende, at udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, giver stor valgfrihed for ordregivere ved valget af metode til beskrivelse af de tekniske specifikationer. Dette kan således ske både ved henvisninger til standarder, funktionsdygtighed eller funktionelle krav - og ved en kombination af disse. Indklagede har ikke bestridt, at der ikke er en egentlig europæisk eller international standard for»europadåsen«, men det er heller ikke et krav. Afgørende er derimod, at det for de bydende er klart, hvilke funktionelle krav det tilbudte produkt skal leve op til.»europadåsen«er en de facto standard, der har været anvendt i mere end 60 år, og som enhver fagkyndig inden for el-området også i andre europæiske lande kender de tekniske specifikationer for. Det afgørende er, at monteringsmateriellet overholder»europadåsens«indvendige standardmål (60 mm mellem hullerne til fastgørelsesskruerne), hvorved dåsen bliver kompatibel med stor set samtlige EU-landes elmateriel og således på dette afgørende punkt adskiller sig fra en traditionel dansk montagedåse. Det er disse mål, der er kendetegnende for»europadåsen«, og som udgør de reelle funktionelle krav til det materiel, der skal indkøbes til indklagedes byggeri. Da indklagede således ved angivelsen af de tekniske specifikationer dels har henvist til en de facto standard, der dækker over de funktionelle krav til

17 17. materiellet, dels bl.a. herved angivet de funktionelle krav til produktet, har indklagede overholdt udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, hvorfor påstand 3 ikke skal tages til følge. Ad påstand 4 (subsidiær i forhold til påstand 3) Klagerne har henvist til det under påstand 3 anførte og yderligere gjort gældende, at hvor en ordregiver ikke kan specificere et produkt med henvisning til en standard, er ordregiveren forpligtet til at specificere produktet på baggrund af de ønskede funktioner. Det følger under alle omstændigheder af artikel 23, stk. 3, litra a, at hvor denne specifikationsmetode anvendes, skal der altid tilføjes»eller tilsvarende«. Idet dette ikke er sket, vil der under alle omstændigheder være tale om en overtrædelse af denne del af bestemmelsen. Indklagede har gjort gældende, at indklagede ikke har angivet de tekniske specifikationer ved henvisning til en standard i den forstand som udtrykket anvendes i udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, litra a, og at indklagede heller ikke har henvist til et bestemt fabrikat eller patent mv., jf. artikel 23, stk. 8. Udbudsdirektivet opstiller i denne situation ikke krav om, at indklagede skal lade den tekniske specifikation efterfølge af udtrykket»eller tilsvarende«påstanden skal derfor ikke tages til følge. Ad påstand 5 (og påstand 6, subsidiær til påstand 5) Klagerne har gjort gældende, at indklagede ved at fastsætte kravet om anvendelse af den såkaldte»europadåse«kombineret med kravene til elmateriellet her henvist til»en bestemt type«produkt som angivet i artikel 23, stk. 8. Indklagede opstillede i udbudsmaterialet krav til det anvendte elmateriel, der bevirkede, at visse virksomheder eller produkter blev favoriseret, imens klager 1 s virksomhed og produkter blev udelukket fra konkurrencen. Overtrædelsen bestyrkes af, at indklagede ikke anvendte betegnelsen»eller tilsvarende«, og under alle omstændigheder udgør fraværet af benævnelsen»eller tilsvarende«i sig selv en overtrædelse af udbudsdirektivets artikel 23, stk. 8.

18 18. Indklagede har gjort gældende, at indklagede i bygningsdelbeskrivelse EL, pkt , hverken har henvist til et bestemt fabrikat eller mærke eller i øvrigt forsøgt at begrænse konkurrencen ved at indsnævre kredsen af mulige leverandører eller favorisere visse leverandører, men tværtimod forsøgt at udvide kredsen af mulige leverandører. Indklagede har ikke bestridt, at der ikke findes en europæisk standard for»europadåsen«, men har anført, at betegnelsen»europadåse«er udtryk for en de facto standard. Der er tale om en dansk betegnelse for en dåsetype, der kan rumme størstedelen af de forskellige europæiske afbryderserier, og som dermed er tilpasset et bredt udsnit af producenter på det europæiske marked.»europadåsen«er ikke patenteret, og enhver producent af stikkontakter og afbrydermateriel har derfor principielt mulighed for at lade et produkt, der er tilpasset europadåsen, indgå i sit sortiment, hvilket langt de fleste større europæiske producenter således også har valgt at gøre. Indklagede har ikke bestridt, at klager 1 med sit nuværende produktsortiment ikke i Danmark markedsfører et produkt, der lever op til bygningsdelbeskrivelse EL, pkt (bilag 2), men har derimod bestridt, at klager 1 ikke havde mulighed for at levere et produkt, der lever op hertil og dermed, at udbudsmaterialet udelukkede klager 1 fra markedet. Den internationale koncern Schneider Electric, som klager 1 er det danske datterselskab af, producerer således allerede en europadåse til andre markeder end det danske. For så vidt angår påstand 6 har indklagede henvist til det ad påstand 4 anførte. Ad påstand 7 Klagerne har gjort gældende, at indklagede har overtrådt nogle meget betydelige bestemmelser i udbudsdirektivet, og at disse overtrædelser har været den direkte årsag til, at klagers virksomhed blev afskåret fra at tilbyde sine produkter sammen med en entreprenør. Tildelingsbeslutningen bør annulleres, blot klager får medhold i en af de nedlagte påstande. Subsidiært har klagerne gjort gældende, at summen af overtrædelserne bør medføre annullation.

19 19. Indklagede har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at annullere indklagedes tildelingsbeslutning. Klagenævnet udtaler: Ad spørgsmålet om klager 1 s klageadgang Håndhævelsesloven anfører i 6, stk. 1, nr. 1, at klage til Klagenævnet for Udbud kan indgives af»enhver, der har en retlig interesse heri.«bestemmelsen viderefører den nu ophævede 4, stk. 1, i lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud, som videreførte 4, stk. 1, i lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber) I motiverne til håndhævelsesloven (lfs. nr. 110 af 27. januar 2010, specielle bemærkninger til 6) er bl.a. anført:»stk. 1 er i sit indhold en videreførelse af klagenævnslovens 4, stk. 1, og omhandler, hvem der er berettiget til at indgive klage til Klagenævnet. Efter kontroldirektiverne skal medlemsstaterne sikre, at i det mindste personer, der har eller har haft interesse i at opnå en bestemt kontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse, skal have klageadgang. «Klagenævnet for udbud har taget stilling til spørgsmål om en klagers retlige interesse i at kunne klage i klagenævnets kendelse af 15. januar 1998 (Miljøforeningen for bevarelse af miljøet omkring Københavns Lufthavn mod Københavns Lufthavne A/S). I kendelsen anføres om spørgsmålet bl.a.:»i direktiv 89/665 af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge - og anlægskontrakter artikel 1, stk. 3, er det fastlagt, at klageadgang vedrørende disse udbud i det mindste skal tilkomme»personer, der har eller har haft interesse i at opnå en offentlig indkøbs-, bygge- eller anlægskontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse«. I Rådets fælles holdning til direktivforslaget er det præciseret, at der med denne formulering er tænkt på, at»enhver berørt person«kan indlede klageprocedure.

20 20. Ved lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud (nu lovbekendtgørelse nr af 20. december 1995) er det i 4, stk. 1, bestemt, at»enhver, der har retlig interesse heri«, kan klage. Den danske regel i 4, stk. 1, er udformet på baggrund af den anførte bestemmelse i direktivet og den fælles holdning i Rådet. Ved det senere kontroldirektiv 92/13 af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation indeholdes en til det almindelige kontroldirektiv svarende bestemmelse i artikel 1, stk. 3, idet der ifølge direktiv 92/13 skal gives klageadgang»i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at få tildelt en bestemt ordre, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse«. Efter lovens 4, stk. 1, nr. 2, kan klage tillige indgives af de organisationer og offentlige myndigheder, som erhvervsministeren tillægger klageadgang. Ved bekendtgørelse nr. 26 af 23. januar 1996 om Klagenævnet for Udbud er der tillagt en række organisationer og myndigheder klageadgang, jf. 14, stk. 1, nr. 2, og bilaget til bekendtgørelsen. Det fremgår af motiverne til lov om Klagenævnet for Udbud, at baggrunden for denne bestemmelse var, at der ikke er nogen offentlig myndighed, der fører tilsyn med direktivernes overholdelse, og at der derfor var behov for, at visse offentlige myndigheder fik klageadgang, jf. Folketingstidende , Tillæg A spalte Ved bekendtgørelse nr. 26 af 23. januar 1996 er der bl.a. tillagt Boligministeriet, De Kommunale Tilsynsmyndigheder, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarets Bygningstjeneste og Konkurrencesekretariatet (nu Konkurrencestyrelsen) klageadgang. Det er herved sikret, at der fra offentlige myndigheders side gennemføres et tilsyn med, at de offentlige udbydere overholder udbudsreglerne. På denne baggrund finder Klagenævnet, at klageadgang efter 4, stk. 1, nr. 1, alene tilkommer virksomheder, der som potentielle tilbudsgivere har en direkte økonomisk interesse i at få Klagenævnets stillingtagen til, om et arbejde skal udbydes eller skulle have været udbudt efter EU-udbudsreglerne, og i forbindelse hermed Klagenævnets reaktion på et eventuelt manglende udbud, og virksomheder, der som aktuelle eller potentielle tilbudsgivere i forbindelse med et udbud har en direkte økonomisk interesse i at få Klagenævnets stillingtagen til, om der i forbindelse med gennemførelsen af et udbud er sket tilsidesættelse af EU-udbudsreglerne, og i forbindelse hermed Klagenævnets reaktion på en eventuel tilsidesættelse af reglerne. «Klager 1 har ikke afgivet tilbud på den udbudte entreprise, og der foreligger ikke oplysninger om, at klageren kunne være en potentiel tilbudsgiver. Derimod er det oplyst, at klageren er den største leverandør af el-materiel til

21 21. byggebranchen i Danmark, og at det er sandsynligt, at klageren kunne have været leverandør til tilbudsgivere til entreprisen, hvis ikke udbudsbetingelserne var til hinder herfor. Klager 1 s interesse i at klage er begrundet i en mere generel interesse i at kunne levere el-artikler til entreprenører i byggeriet. Når herefter henses til det i motiverne til håndhævelseslovens 6, stk. 1, nr. 1, anførte, til klagenævnets bemærkninger i den ovenfor refererede kendelse om, at klageadgang alene tilkommer virksomheder, der som potentielle tilbudsgivere har en direkte økonomisk interesse i at få klagenævnets stillingtagen, og til at klager 2 ved bekendtgørelse nr. 87 af 11. august 2011 om Klagenævnet for Udbud er tillagt klagebeføjelse og herigennem kan varetage sine medlemsvirksomheders mere overordnede interesser i udbudsreglernes overholdelse, findes klager 1 ikke at havde den fornødne retlige interesse i klagen. Klager 1 s klage afvises derfor. Ad påstand 1 Der er efter oplysningerne om, hvilke producenter som ville kunne opfylde de stillede krav til montagemateriel og montagedåser, og oplysningen om, at Jönsson A/S, der den 14. marts 2011 blev tildelt kontrakten vedrørende entreprisen, har valgt materiel fra Legrand ikke grundlag for at antage, at de i udbudsbetingelserne opstillede krav til montagemateriel og montagedåser er i strid med ligebehandlingsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2. Påstanden tages ikke til følge. Ad påstand 2 Af de ad påstand 1 anførte grunde er der ikke grundlag for at antage, at de i udbudsbetingelserne stillede krav til montagemateriel og montagedåser var usaglige og disproportionale og skabte ubegrundede hindringer for konkurrencen. Påstanden tages ikke til følge. Ad påstand 3

22 22. Udbudsdirektivet bestemmer i artikel 23, stk. 3, at de tekniske specifikationer skal affattes som angivet i litra a-d, for så vidt andet ikke er fastsat i de retligt bindende nationale tekniske forskrifter, og forudsat at de er forenelige med fællesskabsretten. Artikel 23, litra a-d, er sålydende:»a) enten ved henvisning til tekniske specifikationer som angivet i bilag VI og, i nævnte rækkefølge, ved henvisning til nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer eller - når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne. Hver henvisning skal efterfølges af udtrykket»eller tilsvarende«b) eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav: sådanne angivelser kan omfatte miljøegenskaber. De skal imidlertid være så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand og de ordregivende myndigheder tildele kontrakten c) eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra b), idet der som et middel til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvises til specifikationerne i litra a) d) eller ved henvisning til specifikationerne i litra a) for så vidt angår visse karakteristika og til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra b) for så vidt angår andre karakteristika.«indklagede har som beskrivelse af specifikationerne for montagedåserne henvist til, at de skal anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande. Denne henvisning blev i rettelsesblad nr. 4 af 1. marts 2011 til udbudsbetingelserne præciseret således, at der med henvisningen mentes»europadåser«. Det er ubestridt, at»europadåser«ikke er udtryk for en anerkendt standard, og indklagede har da også alene gjort gældende, at der er tale om en de facto-standard. Selv om det måtte antages, at»europadåse«kan være udtryk for en de facto-standard, er en sådan ikke omfattet af det i artikel 23, stk. 3, litra d, anførte.

23 23. Herefter, og da klagenævnet kan konstatere, at de tekniske specifikationer ikke i øvrigt er angivet som krævet i artikel 23, tages påstanden til følge. Ad påstand 5 Når henses til det ad påstand 1 anførte er der ikke grundlag for at antage, at de i udbudsbetingelserne stillede krav har indebåret, at visse virksomheder eller produkter er blevet favoriseret eller elimineres. Det bemærkes herved, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at virksomheder, der ikke producerer den af ordregiveren ønskede ydelse, ikke kan komme i betragtning ved tildeling af kontrakten. Påstanden tages ikke til følge. Ad påstand 6 Indklagede har ikke angivet de tekniske specifikationer for montagedåserne på en sådan måde, at angivelsen skal følges af udtrykket»eller lignende«. Påstanden tages ikke til følge. Ad påstand 7 Efter karakteren af den konstaterede overtrædelse af udbudsdirektivet er der ikke grundlag for at annullere tildelingsbeslutningen. Påstanden tages ikke til følge. Herefter bestemmes: Klagen fra Schneider Electric Danmark A/S afvises. Ad påstand 3 Indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 23, stk. 3, ved i udbudsbetingelserne at have opstillet krav om, at»bygningen skal bestykkes med materiel tilpasset montagedåser af en type, der anvendes som standard i mere end 5 europæiske lande«samtidig med kravene om, at»stikkontakter for 230V generelt udføres som to-polet stikkontakt med»dansk«jord og afbryder«, og at»stikkontakter for EDB-udstyr udføres med skrå

24 24. ben og»dansk«jord«, idet kravene ikke overholdt bestemmelsens krav om, at tekniske specifikationer enten skal udformes med henvisning til standarder eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1-2 og påstand 4-7. Indklagede, Gladsaxe Kommune, skal i sagsomkostninger til klager 2, Dansk Industri, betale kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse. Klagegebyret tilbagebetales. Michael Kistrup Genpartens rigtighed bekræftes. Kristian Aagaard Bach Mortensen fuldmægtig