Peter Tanev Den glade vejrmand...

Transkript

1 2 :2009 Peter Tanev Den glade vejrmand... Bagsiden - Kommer din ryg også bag på dig? Pilates - som kroppens "løftestang" Hjælp til slidgigtsramte - Hofteskole og kiropraktik før hofteoperation? Golf er godt - og det er fint for helbredet...

2 NR 2 :2009 Udgivet af Kiroinfo Munkehatten 1 C 5220 Odense SØ telefon Ansvarshavende redaktør Eva Eriksen Faglig redaktion: Anders Broegaard, privatpraktiserende kiropraktor Jan Hartvigsen, kiropraktor, Ph.D., professor i klinisk biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik Johan Borghäll, gymnastikdirektør, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik Per Brændgaard Mikkelsen, Cand.scient. i human ernæring, forfatter, foredragsholder. Billigt kør-selv-tilbud fra DTF travel Nordjylland for familien Grafisk tilrettelæggelse Folkmann Design A/S Annoncer Telefon Tryk KLS Oplag ISSN Foto: Henrik Stenberg fra1.799,- 6 dage på Fårup Skovhus i Saltum, nord for Blokhus 5 overnatninger med morgenbuffet 5 to-retters middage/buffet 2 km til fin badestrand 2 km fra Fårup Sommerland! Supergode børnerabatter ring og hør nærmere! Ankomst 2009: Juni: 7, 14, 21, 26. Juli: 1, 6, 11, 16, 21, 26. Aug.: 2, 9, 16, 23, 30. Sept.: 6, 13, 20. Ankomst pristillæg kr. 200,- pr. person. Kiroinfo repræsenterer mere end 200 kiropraktiske klinikker i Danmark. Vores formål er at hjælpe disse klinikker med at informere om sundhed og helbred specielt indenfor nakke- og rygområdet, og derved hjælpe så mange som muligt til at tage bedre vare på sig selv. Læs mere på Prisen gælder pr. person i dobbeltværelse. Transport er ikke med i prisen. Kan bestilles t.o.m Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Bestil online og spar kr. 10,- på gebyret. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Inkl. slutrengøring. Ekskl. miljøtillæg. Bestil din ferie hos DTF travel på Oplys eller indtast annoncekoden: NR Denne udgivelse er underlagt gældende lov om ophavsret. Artikler og billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra udgiver. Udgiver tager forbehold for trykfejl og ligeledes forbehold for fejl i og rettigheder til tekster fra eksterne skribenter.

3 Indhold 3 NR 2 : Den glade vejrmand På besøg hos Peter Tanev 8 Bagsiden Kommer din ryg også bag på dig? 11 Gode tilbud til læserne 12 Pilates - som kroppens "løftestang" 15 Hjælp til slidgigtsramte Hofteskole og kiropraktik før operation? 18 Golf er godt! Det er fint for helbredet at spille golf 20 Tid til eftertanke Gode råd til din hverdag 22 Lad os spise sammen - i hverdagen 24 Find din kiropraktor Oversigt over alle de klinikker som har valgt at samarbejde med KiroInfo

4 NR 2 : Peter Tanev: "Mit arbejde er stadig min hobby"

5 5 NR 2 :2009 Den glade vejrmand Tekst Eva Eriksen & Lotte Frits Zeeberg Foto Uffe Johansen Det nærmer sig vist en rekord, for i ikke mindre end 13 år har vi kunnet se og høre Peter Tanev fortælle om vejret på TV 2. Han er blevet kendt som den hyggelige, afslappede og ikke mindst vellidte fyr, der træder ind i folks hjerter og hjem med træsko på. Og det uanset om han melder om godt eller dårligt vejr! Peter Tanev beskriver det selv sådan: - For at gøre en lang historie kort, så startede TV 2-Vejret i 1994 og jeg blev ansat i 1996, så jeg er den, der har været på vejret længst. Men, tilføjer han med et smil på læben, min kollega Mikael Jarnvig har rent faktisk været længst tid i branchen. Han startede bare på Danmarks Radio. - Jeg har altid interesseret mig for vejret, og kan huske, at en af de første vejrudsigter jeg så med Mikael Jarnvig, var mens jeg stod og rodede med min knallert ude i haven hos mine forældre, så det er da nogle år siden. Ja, jeg husker også Voldborg fra dengang. - Det er meget skægt med Jarnvig, for da han kom til TV 2-Vejret, skulle jeg give ham kritik efter udsendelserne, fordi jeg jo er redaktionschef, det var sådan lidt underligt for mig pludselig at havne i den rolle overfor ham, der var i fjernsynet, da jeg selv var knægt. Det har vi grinet meget af! Vejrhusets spøg og skæmt nisse Bygningen, hvor TV 2-Vejret bliver sendt fra, er opført specielt til formålet i udkanten af Odense. Det ligner et ganske almindeligt familiehus, og de 7 vejrværter og øvrige ansatte arbejder på skift i huset. Peter Tanev er den, der altid griber chancen for at lave lidt sjov og ballade, han er et rigtigt legebarn, og da vi går en rundtur i vejrhaven viser han stolt græsslåmaskinen frem: den kører bare af sig selv fortæller Peter: - Hjemme er det ofte mig, der leger med børnene, for jeg er vild med at lege. En af Peters kolleger fortæller om en julegave fra arbejdspladsen, der bestod af nytårsfyrværkeri, og som straks skulle fyres af i vejrhaven. Det bærer den stadig præg af, der ligger nemlig endnu få stumper af en julenisse, men det må vi vist hellere gå let henover her! Vejret er altid spændende - Jeg har interesseret mig for vejret, siden jeg var helt lille, og der er hele tiden nye ting, som man fascineres af, og som er spændende i vejret. Når jeg kikker på vejrkort for i dag, så er det jo et nyt vejrkort. Det kan godt være, at det næsten er det samme som i går, men der er alligevel et eller andet, der er anderledes, noget som er på vej - Man kan sammenligne det med folk, der samler på frimærker og har gjort det i 50 år. Vi andre kan undre os lidt over, at sådan et stykke papir med nogle takker kan fascinere. Men jeg er sikker på, at folk der læser det her, som har en hobby eller noget, som de går rigtig, rigtig meget op i, sagtens kan sætte sig ind i det og forstå, hvordan man kan blive ved med at synes, at det er spændende og når det så samtidig er ens arbejde, så er det jo fantastisk! Skærmtække - Når vi skal ansætte nye studieværter, så kikker vi først og fremmest på, om personen har et godt tv-ansigt. Det kan være alt fra smuk til charmerende, køn og naturlig. - Derefter laver vi en lille casting, hvor ansøgerne bliver sat op foran vejrkortet, og så får vi hurtigt en fornemmelse af, om personen har en sund interesse for naturen og vejret, og om de måske helt fra starten kan finde ud af, at når vinden kommer fra vest, så er det fra den retning, Peter peger mod vest - Hvis man aldrig har stået foran et vejrkort, kan man ikke altid lige vide, hvor vind fra nord er, men vi fornemmer ret hurtigt, om personen føler sig godt tilpas. Udover at være god på skærmen, så er det vores erfaring, at de folk, der har en eller anden naturvidenskabelig baggrund har en bedre indgangsvinkel eller selvfølgelig allerhelst er meteorologer, hvilket flere af dem også er. Men ellers har værterne på TV 2-Vejret dog mange forskellige uddannelser bag sig. Peter Tanev har fx læst klimatologi, én er skolelærer og én anden biolog. - Man kan sige, at den optimale vejrvært er en knalddygtig meteorolog, der samtidig er dygtig til at formidle, men dem findes der altså ikke mange af, og så må de nøjes med sådan nogle som mig, griner Peter Tanev! Peter synes det er et helt unikt job at være vejrvært: - Vi har ikke et manuskript, der skal læses op. Der er rent faktisk noget videnskab, vi skal sætte os ind i hver gang, man får ikke noget serveret. - De vejrkort, som skal vises på TV, sidder værterne selv og laver. Man kan sige, at det bliver til ens manuskript! Men vi skriver ingen ord ned. - Når vi om aftenen stiller os op og fortæller om vejrudsigten, har vi set kortene før, fordi vi simpelthen selv har siddet og lavet dem. Derfor er det også meget let at huske vejrsituationen, fordi man har brugt meget tid på den. Afslappet fremtoning Peter Tanev tænker ikke særlig meget over, hvordan han ser ud, når han er på skærmen, og han slipper lidt nemmere om ved det, end de kvindelige studieværter.

6 NR 2 : Den glade vejrmand... - Hvis jeg skal karakterisere mig selv, så er jeg lidt doven, jeg springer gerne over, hvor gærdet er lavest. Det gælder også min påklædning, det her er jo fint, siger han og kigger ned af sig selv! Peter har cowboybukser, skjorte og en sweater på. Så behøver jeg ikke at stryge skjorten, Peter griner og fortsætter: - Det er den rolle jeg er røget ned i, jeg er den uformelle. Jeg har prøvet at tage jakke og slips på, men så spørger kollegerne, om jeg har været til konfirmation eller sådan noget lignende. Per Fløng derimod, han har tit jakke og slips på, det er mere blevet hans stil. - En meget vigtig ting for en studievært er at være ærlig, fortæller Peter. Det prøver jeg selv at leve efter og sige til andre. Man kan alligevel ikke skjule noget. Hvis man glemmer noget, eller der sker noget uventet, ja, så må man bare sige det, som det er, Nå, det var min mobiltelefon, der ringede - Jeg har været udsat for mange forskellige ting, fx kan der ske det om sommeren, når vi sender udenfor, at en natsværmer flyver op i ens korte bukseben, så må man lave lidt sjov og få det sagt. Hvis man er ny, så vil man måske stå i 4 minutter med en natsværmer oppe i buksebenet og lade som ingenting, men det er helt sikkert, at seerne kan mærke, at der er noget galt. En almindelig uge Ugerne på TV 2-Vejret er meget forskellige, og for Peter, der bor i København, kan det ind i mellem blive nogle lange dage.

7 7 NR 2 :2009 Hver uge holdes der redaktionsmøde, hvor så mange som muligt skal være til stede. På disse møder afholdes det, som de kalder morgensang. Det er en gennemgang af en af ugens sendte vejrudsigter. Den bliver valgt ud, fordi den var ekstra god, dårlig eller speciel, og så kikker de på udsendelsen sammen og diskuterer, hvad der er godt og skidt. På mødet snakkes der også om, hvad der kommer i næste uge af projekter. Et af forårets projekter var at følge en isbjørneunge, der blev født i Ålborg ZOO, og så blev vejret sendt direkte fra isbjørneburet i Ålborg ZOO! - En typisk uge er en uge, der ikke ligner nogen anden uge, fortæller Peter. Når jeg fx har aftenvagt, så møder jeg ved 12 tiden, og snakker lidt med den, der har haft vagten. Vi snakker om vejret, hvordan ser det ud i dag. Der er lovet solskin, men der er alligevel kommet nogle skyer, hvad er det, der kan være sket osv. Så sætter jeg mig ned og begynder at kikke på de vejrmodeller, som vi har til at lave vejrudsigten. Jeg snakker måske også med produceren, om vi skal lave noget udenfor. News. De skal sendes natten over. Kl sender vi den sidste vejrudsigt, og så forlader vi huset mellem , og så kører jeg til København. Familielivet Peter Tanev har kone og to børn, desuden er han en meget ivrig golfspiller, og løber også, når han kan få puttet det ind i kalenderen. Han synes, familiens hverdag fungerer fint, men tilføjer dog, at det jo burde være familien, der skulle spørges! Indimellem har han en lang formiddag fri og kan tage sig af børnene, og af og til også en lang weekend med mandagen fri, så der bliver lidt pusterum. Peter prøver at passe sporten ind, så den generer familien mindst muligt. - Når vi er i sommerhus står jeg op kl. 5 og spiller golf fra i Asserbo og Helsinge i Nordsjælland, bagefter tager jeg rundstykker med hjem til familien. - Jeg har verdens bedste job, jeg arbejder med min hobby. Selvfølgelig kan jeg godt nogen gange være irriteret, når jeg skal på arbejde, og skal sige farvel til min familie, men jeg har aldrig nogensinde været på arbejdet, og siddet og kikket på uret for at se, hvornår dagen er slut. Peter og hans familie lever rimelig sundt, og Peter er typen, der i periode kaster sig over et eller andet. Sådan er det i øjeblikket med broccoli, som han mener, er det sundeste, han overhovedet kan spise Peter Tanev er meget naturlig og afslappet, og selvom vores møde går i overtid, finder han alligevel tid til at vise et par billeder, hvor han spiller golf i Dubai! Men, det var nu alligevel de rigtige vejrkort han fandt frem den aften - Og ellers så bruger man tid på at analysere vejrsituationen og at lave de vejrkort, som man skal vise på TV om aftenen. Der er en hyggelig, munter stemning i huset, og der kommer af og til en rap bemærkning gennem luften. Aftenvagten Peter fortæller, at der er nok at lave på en aftenvagt. Vi sender en vejrudsigt kl det er den lange, som mange mennesker ser, og så igen ved nyhederne kl Derefter har vi tid til at spise aftensmad. Vi har en fantastisk madmor, som hver dag kommer op med masser af sund mad og salat. Det er vi rigtig glade for. Vi spiser og hygger os og lever livet heroppe i mellem vejrudsigterne. Kl sender vi 2 vejrudsigter ind til TV 2 News, og kl sender vi 4 vejrudsigter ind til TV 2

8 NR 2 :2009 8

9 9 NR 2 :2009 Bagsiden Tekst Johan Borghäll Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Foto Hans Søndergaard og Colourbox Kommer din ryg også bag på dig? What is your relationship to your backside? Jeg sidder og får mit hår klippet af en mesterfrisør i London, mens jeg stiller mit enkle spørgsmål. Måske kan han med sin ekspertise i nakkehår og hovedets bagside bidrage med nogle anekdoter til min artikel om bagsiden af kroppen, tænker jeg. What????? Saksen smuttede, som om han pludseligt er blevet skubbet til. Med et latterfyldt smil stopper han med at klippe, og spørger, hvad jeg mener med spørgsmålet. Jeg vil gerne vide, hvordan du har det med din ryg, forklarer jeg. Men mit spørgsmål til backside, var et spørgsmål til hans bagdel! Ryggen benævnes back! Jeg troede det omvendte. Ved fejltagelsen havde jeg altså spurgt min frisør, hvordan han har det med røven. Misforståelsen blev en oplivende komisk situation! Og så til svaret: Han går til fitness dagligt for at træne, dels for at forebygge rygsmerter, som er en meget almindelig arbejdsskade blandt frisører, dels fordi det er afstressende med workout. Mit spørgsmål til, hvordan personens forhold er til bagsiden af kroppen er præcist stillet. Og jeg har stillet det mange gange, med stort set samme slags svar. Bagsiden af kroppen er af mange negligeret og glemt. Det er som om den spejlede forside er vores krop - det vi kan se med øjet bliver vi mindet om, og det vi ikke kan se, er gået i glemme. Blikkets magt! Når jeg beder personer beskrive deres kropsbillede, den oplevelse de har af deres krop, får vi meget at vide om deres forside men næsten intet om bagsiden. Mit største fokus på kroppen er min mave og mit ansigt. Min selvtillid afhænger af, om jeg er tilfreds med de to punkter. Jeg vil gerne være tynd begge steder. Hvad er konsekvenserne af vores manglende opmærksomhed af bagsiden? Er rygproblemernes omfang i vores kultur et resultat af manglende omsorg og kontakt? Hvis vi i stedet for at være en kultur styret af synssansen kunne være en berøringskultur. Ville vi så leve mere i venskab med ryggen? Er det godt for ryggen at leve uforstyrret og forsømt på bagsiden? Ude af øje, ude af sind! Jeg sidder her i forårssolen og spekulerer over skyggesiden. Lad os læse tre fortællinger der beretter om tre personers forhold til bagsiden af deres krop og dens bagside. Min bagside A Bagsiden af min krop - tja, hvordan er mit forhold til den? Jeg har ikke tænkt på den med henblik på at have et forhold til den. Min ryg er bag mig. Jeg ser den ikke så meget. Den er dog alligevel min rygrad, og jeg forventer at den holder mig oprejst, rank og stærk. Når jeg ikke tænker på ryggen funktionelt, men mere som min bagside ser jeg den i en skygge, altid lidt mørkere. Ordet bagside er negativt ladet for mig. Jeg er egentlig ikke rimelig overfor den - jeg forventer mig meget af den uden at pleje den synderligt. Hvis jeg bliver tilnærmet eller berørt via bagsiden er det lettere for mig at modtage og være i det end hvis det sker fra min forside. Det bliver meget mere intimt for mig, hvis det sker forfra. Jeg har det, som om andre ville kunne hænge på min ryg, uden at jeg synes de ville kunne overtræde min personlige sfære, hvorimod hvis de stod ligeså tæt mod min forside, ville de komme alt for tæt på, og overskride min egen personlige sfære. Den form for nærhed og intimitet kan kun lade sig gøre for mig, hvis jeg giver lov. Men når en person får lov at komme tæt på, er det en dejlig følelse at kunne åbne op. Sker det samme fra bagsiden opnås ikke samme følelse af at åbne op, af følelsen af at modtage. Min bagside B Av det gør ondt, det var lige der. Hvor? Der! Hvor? Deromme bagved... Du har en lang ryg, en laaaang ryg, sådan hviskede min mor mens hun lod sine hænder glide ned ad ryggen på mig, før jeg skulle sove. Nu snart 20 år efter er hendes opmærksomhed på min ryg stadig den samme, men nu spørger hun i stedet om den igen i dag gør ondt, og venter med en bedrøvet mine på et svar.

10 NR 2 : Bagsiden... Smerten udspringer dybt inde. Jeg tvinger mine arme om bag mig. Uden at kunne se dem, presser jeg mine fingre ind mod rygsøjlen, men kan ikke tage fat om smerten, mærke den i fingrene. Jeg stavrer ud på badeværelset og betragter mine spejlvendte forsøg på at fange smerten. Jeg fastgør mine hænder på hofterne for at bore mine tommelfingre ind i ryggen i et forløsende modangreb på smerten. Mit kropsbillede C Min krop er et hylster En maskine der hjælper mig gennem dagen den kan være varm og kold den kan brokke sig den kan passe på mig den kan være min værste fjende og min bedste ven. Nogle gange fortæller den mig ting som jeg ikke vidste, måder jeg har det på, ting jeg har brug for som søvn, kærtegn, mad Hvad får vi fortalt? Noget om intimitet og grænser. Noget om smerte og om en relation til kroppen som udtrykkes som fjende eller ven. Som om at vi har en krop mere end er krop. Den måde vi fortæller om vores kroppe, beretter noget om vores kropsbillede, om hvordan vi ser os selv. Fortællingerne giver os som læsere et begyndende billede af personen. Ligesom den som skriver møder sig selv i sin egen tekst. Vi som læsere begynder måske at fortolke fortællingerne og danne os et billede om, hvad fortællingen siger om personen. Er det en mand eller kvinde, der skriver? Hvor gammel? Hvad beskæftiger personen sig med? Tænker du kun på bagsiden, hvis smerten minder dig om den? Er vores eneste kontakt med ryggen kun med negative fortegn? Hvad ville der ske, hvis du var mere venligt opmærksom på ryggen og fandt en måde at få den kærtegnet daglig? Eller du kan danse en sensuel slangedans hver morgen i fem minutter, hvor dansens udtryk kommer fra bagsiden, hvor du forestiller dig at musklerne i ryggen er stjernerne, og nakken, skuldrene og rygsøjlen får mulighed at vise sine kunster! Når kursister får til opgave at improvisere med bevægelse har de oftest fokus på udtrykket foran kroppen, som om det vi selv ser, er det vi tænker, at andre ser. Husker du nu efter denne nye indsigt at putte voks i dit bag- og nakkehår? Det har jeg jo ofte drillet dig med, at du glemmer eller ikke finder nødvendigt. Jeg vil jo også gerne se en lækker steg, når jeg ser på dig fra siden or from your backside! Det er forår der ude i solen. Hvad med lidt mere forår på bagsiden?!

11 11 NR 2 :2009 Gode tilbud til læserne Mangler du en gaveidé eller vil du forkæle dig selv, din ryg, din nakke eller din mave så kan du gennem Kiroinfo med fordel købe hoved-, nakke- og rygpuder samt en ny kogebog med sund mad. Ring til og bestil tilbudene eller mail til kiroinfo@mail.dk. Beløbet indsættes på giro (01) eller du kan sende en check på beløbet til: Kiroinfo, Munkehatten 1 C, 5220 Odense SØ5 1. DAN RYGPUDE Udarbejdet af kiropraktorer og ergonomer. Skåner ryggen, og er let at bruge. Er udført i de bedste materialer, leveres i fløjl. Læserpris 198,- + porto kr VIKING PUDEN Støtter rygsøjlen anatomisk korrekt, når du sidder. Læserpris kr. 235,- + porto kr CHIROFORM Hovedpuden, der giver dig den rette støtte i nakke og skulder. Lille de luxe: Læserpris kr. 440,- + porto kr. 75 Stor de luxe: Læserpriss kr. 440,- + porto kr MÆRK MADEN Else Marie Simonsen fortæller om sund mad og giver en række gode opskrifter herpå. 2. CARE PACK Et naturligt valg for afstresning og lindring ved fx hovedpine, myoser, rygsmerter, forstrækning eller blot mod kolde fødder. Kan opvarmes i mikrobølgeovn og alm. ovn eller nedkøles i fryser. Med aromatiske urter. Formet så den ligger blødt og behageligt ind til kroppen. Læserpris kr. 250,- + porto kr SKRÅPUDE Skråpuden sørger for at du sidder rigtigt. Puden måler 35 x35 cm., og er med fløjsbetræk. Læserpris kr. 178,- + porto kr. 75 Læserpris 179,- kr. porto er inkluderet. Ring eller elsemarie@livsappetit.dk 3. GYRST PUDEN Vaskbar pude, der støtter nakke og hoved optimalt. Betræk af 100% bomuldstwill og med fyld af gåsedun og fjer. Pudemål 60x 60 cm. Læserpris kr. 525,- + porto kr CHIROFORM Hovedpuden, der giver dig den rette støtte i nakke og skulder. Stor voksen: Læserpris kr. 295,- + porto kr. 75 Lille voksen: Læserpris kr. 295,- + porto kr. 75 Sådan bestiller du: Ring til KiroInfo på telefon eller send os en mail på info@kiroinfo.dk

12 NR 2 : Pilates som kroppens Det er både i hverdagen, i fritiden og på arbejdet, at Lene Quistgaard mærker, at hun har det meget bedre med ryggen. Efter hun er begyndt at dyrke Pilates er hun blevet stærkere har lært at håndtere sin rygs svagheder. Nu kan hun også løbe igen. Hos kiropraktoren Lene fortæller, at hun første gang fik brug for en kiropraktor til sin ene datter, pga. en skævhed i ryggen, da hun var nyfødt. Siden har hele familien af og til brugt kiropraktik, når de har haft brug for det. Lene selv har i perioder gået jævnligt til kiropraktor, fordi hun har haft store problemer med lænden, og i de senere år har hun også haft problemer med nakken. Pilates kom ind i billedet For 6 år siden begyndte Lene Quistgaards kiropraktor Karina Gyrst så at tilbyde Pilateskurser. - Det var jeg meget interesseret i, fordi jeg havde hørt, at det var godt at dyrke Pilates, hvis man havde en svag ryg. Jeg gik til Pilates et par sæsoner, derefter havde jeg en periode, hvor jeg lavede 40 minutters Pilates hver eneste dag hjemme hos os selv, men da min kiropraktor fik Pilates-maskiner, startede jeg på et kursus i klinikken, hvor en amerikansk underviser kom og underviste, og siden har jeg gået til det der. Jeg har virkelig knoklet for at få det bedre, og i dag kan jeg simpelthen ikke undvære Pilates. Den amerikanske underviser Carla Dunlap- Kaan, som er både pilates- og yogainstruktør og har titlen Miss Olympia i bodybuilding, var i Danmark i en periode, hvor alle ansatte i Kiropraktorhuset blev uddannet til at instruere klinikkens patienter. Klinikkens behandlere er selv vilde med at dyrke Pilates, og brænder for at instruere patienter, der gerne vil have Pilates som et redskab til at blive stærkere og få det bedre. Om Pilates udføres på måtter, i stativ eller i den store seng Reformeren kan det udføres på begynderniveau, på lidt øvet niveau, og på øvet niveau.

13 13 NR 2 :2009 løftestang Tekst Eva Eriksen & Lotte Frits Zeeberg Foto Uffe Johansen Lene fortæller videre: - Jeg købte 10 lektioner med Carla. Vi var kun to ad gangen, der fik instruktion, så det var meget effektivt. Regelmæssig træning - Lige siden har jeg trænet her i maskinerne ofte alene, men jeg køber af og til en instruktionstime for at få rettet fejl og få ny inspiration. Det er godt jeg mærker en kæmpe forskel lige fra jeg står op, til jeg går i seng: når jeg hænger vasketøj op, cykler, bukker mig ned og snører mine sko eller tager telefonen på min arbejdsplads. Telefonen har tidligere voldt mig problemer, det lyder skørt, for den vejer jo ikke noget i sig selv, men alligevel er det af og til netop i den forbindelse, at holdet i ryggen er kommet. Nu sidder jeg på en vippestol, og så kan jeg lige lave en øvelse, samtidig med, at jeg tager telefonen. - Tidligere har dine skader ikke haft mulighed for at hele op, det kan de nu, fordi der er sket en ændring, og der er længere imellem de uheldige påvirkninger, indskyder kiropraktor Karina Gyrst. Og hun fortsætter: - Kroppen gør en masse ting for at beskytte sig selv, så mange mennesker går med problemerne i årevis, ligesom Lene har gjort med sin lænd, før hun kom i behandling. Pilates som "løftestang" - Efter et kiropraktisk forløb bruger mange af vores patienter Pilates som en løftestang, en overgang til at komme videre med den sport, de egentligt brænder for. Det er ikke altid patienterne bare kan starte med deres fodbold, badminton osv., så er det en blid overgang med Pilates, men de behøver jo ikke dyrke det resten af deres liv.. Man skal vælge hvad man kan lide, ellers får man jo ikke lavet det. Gennem Pilates får patienten en aktiv rolle i deres eget helbred, siger Karina Gyrst. - Kiropraktikken virker 100 gange bedre nu, hvor Lene kombinerer det med Pilates, hun er blevet så stærk, at hun kan forebygge, supplerer kiropraktor Karina Gyrst. Helt afhængig - Jeg kan ikke undvære Pilates siger Lene Quistgaard, - nogle gange gider jeg ikke, når jeg skal af sted, og i efteråret sløsede jeg lidt, men det hævnede sig, så nu laver jeg fast ½ time i maskinerne og 1 time på måtte hver uge, og så har jeg det helt fint. Selvfølgelig er der også et økonomisk aspekt, men nu prioriterer jeg det meget højt. Der er virkelig en proces jeg har været igennem, siger Lene og forklarer: - Jeg mærker, at jeg bliver bedre og bedre, også i de øvelser, der kræver meget balance, og det bevirker fx, at når jeg går på trapper, så bruger jeg ikke længere gelænderet, nej, jeg suser ned af dem, for jeg er ikke længere nervøs så jeg bruger det helt bestemt meget i min hverdag. Lige inden Lene går i gang med sin træning tilføjer hun: - Det fantastiske med Pilates er, at hele kroppen trænes, så efterhånden er jeg ikke længere svag, og behøver heller ikke at kompensere det er den gode spiral der er sat i gang. Det føler jeg i hvert fald, så nu er jeg også begyndt at ride igen efter 20 års pause, og det har jeg det godt med. Pilates Pilates-metoden er en fysisk metode til udviklingen af kroppen gennem fysiske tiltag, som blev udviklet af amerikaneren Joseph Pilates, tidligt i det 20. århundrede. Pilates kaldte sin metode Contrology (kontrol), fordi han mente at programmet bruger hjernen til at kontrollere muskelmassen på udøveren. Programmet fokuserer på rygmusklerne, der holder legemet i balance og som er nødvendige for støtte af rygraden. Øvelserne i programmet omfatter vejrtrækningskontrol, stabilisering af rygraden, styrke af ryg- og brystmuskler o. a., hvilket blandt andet er effektivt over for rygsmerter og udvikler den fysiske formåen. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Lene Quistgaard får instruktion af en af fysioterapeuterne på klinikken.

14 NR 2 : Pilates som kroppens løftestang Flere muligheder Som ved et fitnesscenter står skiltet udenfor Kiropraktorhuset, og viser på ugeplanen hvornår der udbydes Pilates. Holdplanen er alsidig og holdene udbydes på forskellige niveauer og til forskellige målgrupper. Ca. halvdelen af klinikkens patienter får interesse for Pilates nogle får øvelser med hjem, andre bliver inspireret til at gå på hold, nogle kommer tilbage til klinikken, når de oplever, at de ikke får lavet øvelserne hjemme. - Fra at være symptomfikseret er klinikken nu et sted hvor mange flere raske mennesker kommer, og klinikken er blevet mere sundhedsorienteret og forebyggende, fortæller Christian Stamer, der også er kiropraktor i klinikken, og fortsætter: Når patienterne kommer og er dårlige, kan vi behandle dem i stueetagen, og når de så får det bedre og kan gå op af trapperne, kan de komme op og se mulighederne ved de forskellige former for Pilates. Det hele menneske - Vi brænder for at se på det hele menneske, og vi kan imødekomme de 3 stressere der er i livet, den kemiske stress gennem diætisten, den psykiske stress gennem psykolog og den fysiske stress gennem Pilates, fysioterapi eller kiropraktik, fortæller Karina. På klinikken er der 2 kiropraktorer, 3 fysioterapeuter, 1 diætist, 1 psykolog og 2 sekretærer. - Klinikken har en vision om, at få folk til at ændre nogle vaner de har, så de selv kan tage ansvar for deres helbred. Det tager lang tid at ændre vaner, og det er hårdt for mange, men vi ser jo resultaterne og det er vigtigt for det enkelte menneske, at det kan føle sig rask og sund. Sundhed - Huset her rummer meget af det jeg brænder for, fortæller kiropraktor Christian Stamer, nemlig at spise sundt, tænke sundt og bevæge sig sundt. Hvis man skal ha en chance for at være sund, handler det om at gøre nogle af de ting, der kan holde gang i kroppen og holde nervesystemet i god form, bevægelse stimulerer direkte hjernen, for leddenes bevægelse vil hele tiden sende besked til hjernen, så bevægelse er en stor del af sundheden. Et eneste minus ved Pilates Selv om hele personalet brænder for Pilates, må de dog gå til bekendelse, for der er én ting man skal huske på: Pilates er en elendig konditionstræning, så der skal man altså finde på noget andet ved siden af, om det skal være løb, cykling, roning eller.ja, det må man selv tage ansvaret for, og vælge noget man kan lide at lave!! Det, der er fascinerende med Pilates Reformeren er, at den kan hjælpe og beskytte patienten i starten, men også ende med at være den største udfordring for den veltrænede person, fordi maskinen kan indstilles, så den passer til den enkelte patients styrke og formåen.

15 15 NR 2 :2009 Hjælp til slidgigtsramte Hofteskole og kiropraktik før operation? Tekst Eva Eriksen & Lotte Frits Zeeberg Foto Uffe Johansen Et nyt projekt på Odense Universitetshospital (OUH) skal skabe viden om, hvordan folk med slidgigt i hoften får hjælp med deres smerter og nedsatte livskvalitet. Projektet er den første videnskabelige undersøgelse herhjemme, hvor man undersøger om det kan hjælpe patienter med slidgigt i hoften at komme på hofteskole eller få kiropraktisk behandling. Selv om slidgigt i hoften er udbredt blandt ældre danskere, så findes der nemlig ikke et egentligt videnskabeligt dokumenteret tilbud til patienterne - udover operation. Udenlandske undersøgelser har dog vist, at patienter med slidgigt i hoften muligvis kan få færre smerter, klarer deres daglige gøremål bedre og får forbedret livskvalitet efter et hofteskoleforløb eller kiropraktisk behandling. Derfor bliver det spændende at følge forskningsprojektet, der forhåbentligt kan munde ud i både viden, men især også behandling til mennesker med slidgigt i hoften. Baggrunden for projektet Det overordnede formål er at undersøge hvilken effekt det har at tilbyde patienter med slidgigt i hoften at gå på hofteskole og få kiropraktisk behandling. - Der er rigtig mange ældre mennesker, der får slidgigt i hoften fortæller Søren Overgaard, der er professor i ortopædkirurgi ved Syddansk Universitet og overlæge på OUH. Omkring 8000 personer i Danmark får årligt indopereret en ny hofte, mens omkring 20 % af befolkningen over 50 år har daglige hofterelaterede smerter. Det er netop disse individer, der er målgruppen i vores undersøgelse, dog kræver vi, at der er slidgigt i hofteleddet for at kunne deltage. - Egentligt er slidgigt ikke det rette ord at bruge da det sjældent er slid alene, der forårsager at leddet brydes ned, siger Søren Overgaard. Derfor anvender vi hellere ordet De 4 deltagere bliver vejledt i forskellige balanceøvelser af fysioterapeut Lisa Hargreaves. artrose. Som en parallel hertil kan nævnes diabetes, som efterhånden har erstattet ordet sukkersyge. - Ordet slidgigt signalerer, at man helst ikke må bruge sig fysisk, og det ved vi nu, er forkert, forklarer Søren Overgaard. Det har vist sig, at moderat træning er en fordel for knæ-patienter, mens vi ikke helt har den nødvendige viden på hofteområdet. Derfor er det igangværende studie kærkomment. HOFTEARTROSE Man har fundet ud af, at artrose er en sygdomsproces i leddet, og det kan godt opstå uden, at det nødvendigvis slides, så det er faktisk lidt en forkert betegnelse at kalde det slidgigt. Gode råd fra kiropraktoren: Hvis man er i aldersgruppen over 50, hvor man ved, at artrose kan komme og man får vedvarende symptomer, så skal man få det undersøgt. Når man har fået stillet en diagnose, kan man målrette, hvad man skal gøre ved det.

16 NR 2 : NIKKB Kiropraktorerne er repræsenteret gennem Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), hvor forskningsleder og kiropraktor Henrik Wulff Christensen er projektvejleder. Professor og kiropraktor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU og NIKKB er hovedvejleder, mens professor, overlæge Søren Overgaard er den klinisk ansvarlige for projektet på Afdeling O, fysioterapeut Bodil Pedersen undersøger og gennemgår de kliniske målinger på patienten og informerer yderligere om projektet, så deltagerne er fuldstændig klar over, hvad de går ind til. Gigtforeningen, Region Syddanmark og Kiropraktorfonden støtter projektet. Operation kan komme ind i billedet på et tidspunkt, hvor der er mange smerter, nedsat funktion og dårlig livskvalitet. Hvem kan deltage og hvad får man ud af det? - Læger og kiropraktorer på næsten hele Fyn har fået brev om projektet, og de kan henvise patienter til projektet, fortæller kiropraktor og ph.d.-studerende Erik Poulsen. Han står for den kiropraktiske behandling, der er et af tilbuddene i projektet. - Vi opfordrer naturligvis alle til at sende deres patienter, som har slidgigt i hoften, men der er en række krav, som skal være opfyldt for, at man kan deltage i projektet, siger Erik Poulsen. Perioden hvor patienterne går på hofteskolen og/eller får behandling spænder over 6 uger, og deltagerne fordeles ved lodtrækning i 3 grupper. Igennem et år vil der være løbende opfølgning. Hofteskolen er et svensk udviklet og dokumenteret koncept, hvori der bl.a. indgår undervisning i hoftens anatomi, hvordan man bevæger sig mest hensigtsmæssigt og specifikke hofteøvelser. I de 3 grupper bliver de tilbudt henholdsvis: Gruppe A - Hofteskole Gruppe B - Hofteskolen og kiropraktisk behandling. Gruppe C - Information og øvelserne fra hofteskolen uden at man går på skolen. Det er altså helt tilfældigt hvilken gruppe, man lander i og formålet med de tre grupper er at finde ud af hvilken gruppe, der klarer sig bedst. Gruppe A, der får tilbudt hofteskole, gruppe B, der får både hofteskole og kiropraktisk behandling eller gruppe C der får information og øvelser til hjemmebrug. Tværfagligheden er styrken Mange faggrupper samarbejder om projektet, det gælder både praktiserende læger, ortopædkirurger på sygehuset samt kiropraktorer og fysioterapeuter. Projektet er forankret i et ph.d.-projekt som Erik Poulsen arbejder på, og han fortæller: - Hofteskolen er ledet af fysioterapeut Lisa Hargreaves. Hun møder deltagerne 5 gange i løbet af de 6 uger, og jeg giver dem manuel behandling 2 gange om ugen i de 6 uger, fortæller Erik Poulsen. Lisa Hargreaves og jeg har været på kursus i Sverige hos fysioterapeut, ph.d. Maria Kläsbo, for at lære om baggrunden for hofteskolen. - Maria Kläsbo har brugt flere år til at udvikle de her øvelser og har forsket i det, så der er en grund til, at øvelserne er, som de er. Deltagerne skal lave øvelserne hver dag i hele perioden, men de tager ikke særlig lang tid at lave. I Sverige er hofteskolen udbredt til flere amter og i flere af dem kræves det, at de gennemgår et hofteskoleforløb inden de kan få lov til at se en ortopædkirurg. - Efter de 6 uger bliver deltagerne kaldt ind til undersøgelse igen, hvor fysioterapeut Bodil Pedersen laver de samme målinger som ved projektets start. Der udfyldes igen et spørgeskema, hvor deltageren oplyser, om de har haft smerter, om deres livskvalitet, daglige funktion og andre ting. Disse målinger bliver foretaget igen efter 3 måneder, og så igen efter 1 år. Herefter kan vi tage stilling til, om det gavner vores patienter at sende dem i skole, altså at blive uddannet omkring deres sygdom, og om der kan være glæde af kiropraktisk behandling Der optages fortsat patienter til forsøget Der skal bruges 120 patienter til projektet. Indtil nu er 50 personer inkluderet, og visiteringen fortsætter indtil foråret Forventninger til resultatet? - Vi skulle jo gerne som minimum kunne opnå de resultater, der er vist i Holland og Sverige nemlig, at patienterne får det bedre med hofteskole eller kiropraktisk behandling, siger Erik Poulsen. - Med min videnskabsmæssige hat på, er det klart, at jeg ikke kan have forudindtagede meninger, omkring resultatet, fortsætter han. Men når jeg har min kliniske hat på, så er det jo netop fordi, jeg har haft nogle oplevelser med patienter i klinikken, at det kunne være spændende at få undersøgt på ordentlig vis om det ikke bare er tilfældigheder der spiller ind. - Hvis det viser sig, at resultaterne er positive, så man kan sige til mennesker, der får diagnosticeret slidgigt i hoften, det her er godt, det skal du gøre, du skal ha de og de øvelser, og du skal have den og den type behandling. - Der er dog også andre overvejelser vi skal gøre os, indskyder Søren Overgaard, før vi

17 17 NR 2 :2009 Styrk din ryg, prøv en Swopper! Du sidder i bevægelse, stolen følger dig og dine bevægelser. Det er sjovt at Swoppe, humøret stiger når kroppen er i balance. Udstillet på Museum of Modern Art i New York. Din ryg retter sig automatisk op, skulder og nakkespændinger løsnes op. Med Swopper styrker og træner du ryg, lænd og mavemuskler, og slitage forebygges. kan sætte nye standarder for en given behandling, og det er de økonomiske aspekter. Det er vigtigt at vide hvorvidt de kroner vi investerer, kan komme patienten og samfundet til gode. - Den her forskning skal gerne komme patienter i andre lande til gode og forhåbentlig danne baggrund for endnu mere forskning på området, slutter Erik Poulsen, før han skynder sig ind til en af deltagerne i projektet, der venter på at få kiropraktisk behandling. TV: Lis, Jane, Else og Irma er på hofteskole hvor de bl.a. får undervisning i hoftens anatomi TH: Erik Poulsen giver Else kiropraktisk behandling HOFTESKOLEN Hofteskole udgøres af mindre hold, hvor der er rig mulighed for at spørge om alt det som man kan være i tvivl om, når man har en hofte, der driller eller gør frygtelig ondt. Der er 4 elever på den hofteskole som vises på billederne. Lis, der er 56 år, Jane der er 62, Else på 67 og Irma på 74. Fysioterapeut Lisa Hargreaves fortæller, at hun i løbet af de første 6 uger ser deltagerne i projektet 5 gange. Først til et personligt interview, så 3 gruppemøder og så et opfølgende interview. På gruppemøderne får deltagerne viden, og de 4 deltagere fortæller samstemmende, at det har hjulpet dem at vide mere, og vide hvordan de bedst kan håndtere problemerne. - Nu ved deltagerne fx, at det godt må gøre lidt ondt, når de laver deres daglige øvelser eller har været ude og gå, men at tilstanden smerterne, det der gør ondt ikke må blive værre den næste dag. At sidde fastlåstskader ryggen Det er sundt for ryggen at swoppe - Ja, og de ved også, at det ofte kan være rigtig godt at være sammen med nogle venner, og at det rent faktisk kan hjælpe mere end smertestillende tabletter, fortæller Lisa Hargreaves. Design din gratis*prøvesstol på Jørgen P. ApS Bjerringbrovej Rødovre

18 NR 2 : Golf er godt! Mange anser det for at være fint at spille golf - og det kan der være noget om. Golf er nemlig rigtig fint for helbredet... Flere videnskabelige undersøgelser viser, at golf er gavnligt for helbredet, og det kommer sikkert ikke som den store overraskelse for inkarnerede golfspillere. For ikke bare bliver der gået meget på en spilledag der bliver også brugt fysisk styrke og dermed energi, når der slås til bolden. Men nybegyndere udi golfspillet, der gerne vil have (endnu) et argument for at begynde, kunne måske godt tænke sig at vide lidt mere om de motionsmæssige fordele. Ifølge Karolinska Institutet i Sverige er golf så godt for helbredet, at det meget vel kan forlænge livet med op til flere år. Når man spiller en runde golf, er man nemlig ude i frisk luft i adskillige timer og går sammenlagt 6-7 kilometer eller mere, og hvis man spiller ofte, vil det naturligvis have en særdeles gavnlig effekt på helbredet. Undersøgelsen viser også, at dødeligheden er lavest hos de dygtigste spillere med de laveste handicap, og det er jo netop dem, der spiller mest. Golf er for alle aldre Mange spiller golf selv i en høj alder, og der er også mange positive psykologiske og sociale virkninger at tage i betragtning. En dag på golfbanen betyder hyggeligt samvær med andre mennesker, og da golf kan spilles af alle, kan det være en god lejlighed til at være sammen med familie og venner eller forretningsforbindelser - på en afslappet og uhøjtidelig måde.

19 19 NR 2 :2009 Tekst Mia Folkmann Foto Colourbox Der kan komme meget godt ud af at tage børnene med på golfbanen. Den professionelle golfspiller Tiger Woods var dårligt ude af vuggen, før han så sin far spille, og han begyndte selv at slå til golfbolden i en alder af 3 år. Inden længe var han grebet af spillet, og Tiger Woods vandt adskillige junior turneringer inden teenageårene. Glæden over at være i live... En nok så vigtig ting ved golf har noget med glæde at gøre, for mange føler livsglæde, når de spiller. Glæde over at være i live er ligefrem et begreb blandt engelske golfspillere. Glæden skyldes en kombination af mange ting, men den er blandt andet forbundet med naturoplevelser og smukke scenerier, for mange golfbaner ligger særdeles naturskønt. Dertil kommer, at man nemt glemmer hverdagens bekymringer, når man er ude i den friske luft med fuglesang og vind i håret. Karolinska Institutet påpeger i sin undersøgelse videre, at en aktiv livsstil med regelmæssig motion ikke bare mindsker risikoen for hjerte-karsygdomme, men også modvirker diabetes og visse kræftsygdomme. Få behandlingsmetoder påvirker helbredet så positivt som en aktiv livsstil gør, for den påvirker alle dele i kroppen og sætter gang i en kædereaktion, hvor både livskvalitet og velbefindende forøges. Motion og træning er i høj grad en investering, som kommer igen, men det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed. For helbredets skyld Det er vigtigt for helbredet, at man er aktiv mindst 30 minutter hver dag. Pulsen må gerne komme lidt i vejret, sådan som den gør, når man går en rask travetur. Det er altså ikke al bevægelse, der har betydning man skal helst blive lidt stakåndet og gerne have svært ved at snakke; i hvert fald i nogle minutter ad gangen. For mange passer det godt med en daglig gåtur, men nogle finder det kedeligt bare at gå, og hvis man er et konkurrencemenneske, foretrækker man måske en mere udfordrende form for motion. Uanset hvad vi vælger, så bliver motionen opgraderet på vores liste over daglige gøremål, hvis vi finder den underholdende, og her kommer golfsporten ind som en fin nummer ét. Selvom golf spilles i et roligt tempo, er det godt for hjertet. Man forbrænder en god portion kalorier, både når man svinger golfkøllen, når man slæber på golftasken, og når man vandrer de mange kilometer banen rundt. Af samme grund kan golfspillet være med til at styrke knoglerne og forhindre knogleskørhed, hvilket er godt nyt for mange i risikogruppen, men hvis man ønsker en positiv indvirkning på helbredet, nytter det altså ikke at bruge hjælpemidler som golfcar og scooter. En god slankekur Man kan altså fint bruge golf som slankekur, også selv om man ikke hører til de superenergiske, der når 36 huller på en dag. Gennemsnitligt bruger en golfspiller 4 timer på at nå 18 huller, og dermed har man regnet ud, at en runde golf svarer til cirka tre kvarter i fitnesslokalet. Men dermed holder sammenligningen også op, for fitnesslokalet kan næppe hamle op med den ekstra bonus, som golfbanens natur giver. På den anden side er der ingen tvivl om, at en sportstrænet person spiller bedre golf, for spillet kræver god balance og kropsholdning, stærke, fleksible muskler og vist mål af udholdenhed. Man får altså dobbelt gevinst, hvis man kombinerer spillet med en anden form for sport, som både helbredet og spilleglæden kan have gavn af. Selvom man ikke spiller professionelt, kan et veltilrettelagt træningsprogram være det, der udgør forskellen mellem den udmærkede golfspiller og den rigtigt gode golfspiller. Træning med vægte vil ikke bare mindske besværet ved at slæbe rundt på golfkøllerne, men også give bedre mulighed for at optimere slaget, og aerobiske øvelser som cykling og svømning giver mere energi og styrker samtidig hjerte og lunger. Opvarmning forebygger skader Sportsskader er ikke specielt hyppige, men de forekommer - især hos utrænede eller ældre golfspillere. Når man spiller golf, bruger man hele kroppen, og skader kan derfor opstå både i ryg, arme og ben, men meget kan forebygges med gode strækøvelser. Desuden kan ti minutters opvarmning før spillet og en god golfteknik forhindre megen overbelastning af muskler og led. En af golfspillets succeshistorier handler om Michael Flindt, der i dag spiller professionelt. I 1994 måtte han igennem hele 10 operationer efter et alvorligt motorcrossuheld, og efterfølgende begyndte han at spille golf som en form for genoptræning. Men tingene udviklede sig, som de jo ofte gør, og Michael Flindt blev bidt af sporten. En god kombination af kiropraktisk behandling og golftræning har betydet, at Michael Flindt i dag kan spille golf på et niveau, som mange kun drømmer om. Det blev til et europamesterskab i 2008 og ambitionerne ligger højt, så der er næppe grænser for, hvad fremtiden vil bringe...

20 NR 2 : Redigeret af Eva Eriksen & Lotte Frits Zeeberg Tid til eftertanke... Myter om kiropraktik Det hjælper på rygsmerter at tabe sig Jan Hartvigsen: FORKERT En omfattende gennemgang af forskningsprojekter fra de seneste 50 år viser, at slanke mennesker har lige så ondt i ryggen som fede. Ret ryggen det forebygger rygsmerter Jan Hartvigsen: Sandsynligvis forkert Skal vi gå en tur Denne sommer bliver der rig mulighed for at komme ud og gå i Region Sjælland. Regionen har nemlig skabt Danmarks største vandrefestival. Lørdag den 20. juni lyder startskuddet til vandrefestivalen, som er en perlerække af vandreture og kulturoplevelser spredt ud over Region Sjælland. Alle kan deltage - uanset alder, kondition og erfaring. Lørdag d. 8. august tages det sidste skridt på de mere end 100 guidede vandreture. Den storstilede vandrefestival henvender sig til et bredt publikum: Alle der kan gå. Både den helt uøvede vandrer, som ønsker at gå med på en guidet tur, og den meget erfarne, som orienterer sig ved hjælp af GPS. I vandrefestivalens første uge - den juni - kan man overalt i Region Sjælland deltage i lokale vandreaktiviteter. Man kan deltage i guidede vandringer, der kombinerer natur- og kulturoplevelser - nogle steder endda med kulinariske indslag. Fra den 28. juni til den 8. august følges op med en serie fortløbende, guidede vandringer på Sjællandsleden som er den store vandrerute, som forbinder hele Sjælland. Hvis man er meget entusiastisk kan man altså bruge sommeren på at gå gennem Sjælland og få gode historier om natur, kultur og historie med i købet. Her kan man vælge at deltage en enkelt dag, eller man kan benytte sig af teltpladserne mellem etaperne. De fleste aktiviteter i vandrefestivalen er gratis, blandt andet etapevandringerne på Sjællandsleden er gratis, mens andre ture kan koste op til 40 kroner pr. deltager. Vil du vide mere om mulighederne for at komme ud at gå i fællesskab med andre, kan du kikke ind på hjemmesiden hvor der fra 15. maj findes det samlede program for festivalen. Grib cyklen International forskning tyder ikke på, at kropsholdningen har den store betydning for ondt i ryggen. Sæt et stort kryds i kalenderen den 14. juni. Det er nemlig Store Cykledag cykelglædens årlige mærkedag. Der arrangeres cykelture rundt om i landet for at få danskerne op på cyklen og ud i naturen. Det er lige fra racerture på landevejen, over mountainbike-kørsel i skoven til familieudflugter med madkurv. Find en tur i dit område og del cykelglæden med familie og venner. Du kan se alle turene på Tøj til golf og til afslapning På hjemmesiden kan du købe lækkert golf- og fritidstøj til kvinder. Tøjet er dansk design og i en rigtig god kvalitet. Mændene er der også tænkt på med tøj til afslapning og træning i samme lækre danske design.

21 21 NR 2 :2009 The Go-Giver Læs den inspirerende fortælling om hvordan du kan få, hvis du giver. Tag rundsavene af albuerne, giv mere end du tager - så får du succes oven i købet med god samvittighed. Lyder det ikke godt? The Go-Giver er en sjov fortælling og samtidig en praktisk guide. Med et helt enkelt mantra. Bogen er bygget op over historien om den unge ambitiøse Joe, der higer efter succes i livet; han er det man kalder en typisk Go- Getter. I jagten på succes går det op for Joe, at jo mere han arbejder, jo længere væk er hans mål. Da Joe møder den legendariske konsulent Pindar, lærer han langsomt, at hemmeligheden bag succes, privat såvel som i arbejdslivet, er at gå fra at være en Go- Getter med rundsave på albuerne, der lever efter mantraet what s in it for me, til at blive en Go-Giver, der først giver og tænker på sit medmenneske hvad enten det er en kollega eller en konkurrent. Men er det ikke naivt? Til det svarer Joes mentor, Pindar: De fleste mennesker reagerer på den måde. Faktisk ler de bare, når de hører, at hemmeligheden bag succes er at give. Men når man tænker efter, så er de fleste mennesker langtfra så succesrige, som de gerne ville være. The Go-Giver, er lavet som en lille let læst lommebog. Du kan læse den på én time. Den er bygget op som en fabel i stil med Hvem har flyttet min ost, som har solgt mere end eksemplarer i Danmark. Om den også giver succes, er nok op til dig, men den er rørende skrevet og giver bestemt stof til eftertanke. Lidt som et bud fra biblen, vær mod andre som du vil, at de skal være mod dig giv og du vil modtage Forfatterne er Bob Burg og John David Mann og bogen er udgivet på Børsens Forlag og kan erhverves for kr. 149,95. Go sommerlæsning. Nakkestøtte Livskvalitet gennem uafhængighed Lændestøtte Rygstøtte Siddevinkel Sædedybde-højde En moderne klassiker Cantate er en ny ergonomisk hvilestol fra Farstrup. Polstringen er ekstra blød og gør at du lige med det samme føler dig dus med stolen. Hos farstrup er det dig der har frit valg sædehøjde, sædedybde, farvevalg og stoffer alt tilpasset dit behov. Cantate Ring efter stolebussen... Er du forhindret i at komme til os, kommer vi gerne til dig for en afprøvning i eget hjem. Vi har prøve stole og stofprøver med. Det er gratis og forpligter ikke. Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. Aalestrup Tlf Brenderup Tlf Gråsten Tlf Hesselager Tlf Hillerød Tlf Horsens Tlf Kvorning Tlf København K Tlf Lyngby Tlf Maribo Tlf Nimtofte Tlf Næstved Tlf Odense SØ Tlf Roskilde Tlf Slagelse Tlf Sønderborg Tlf Vejle Tlf Århus C Tlf