Udvikling i og afkast af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling i og afkast af"

Transkript

1 Udvikling i og afkast af udlandsformuer Paul Lassenius Kramp og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling, og Lasse Nørgård Vogelius, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Danskerne er i løbet af de sidste godt 2 år gået fra at have en udlandsgæld på knap 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i midten af 199 erne til at have en udlandsformue på knap 38 pct. ved udgangen af 212. Ændringen betyder, at danske husholdninger og virksomheder i dag modtager en betydelig nettoformueindkomst fra udlandet. I artiklen ses nærmere på, hvordan udlandsformuerne og formueafkastet har udviklet sig over tid og på tværs af lande, herunder hvilke afledte effekter der har været af finanskrisen og de ekstraordinært lave renter. Pris og valutakursændringer giver kapitalgevinster eller -tab på finansielle aktiver. I opgørelsen af et lands udlandsformue synes de dog at udligne sig over tid, men i perioder kan de påvirke udlandsformuerne ganske kraftigt. Udviklingen i både aktie-, valuta- og obligationskurser i perioden har trukket i retning af, at der har været kapitaltab på udlandsformuerne i højt kreditvurderede lande, men en række landespecifikke forhold har betydet, at det samlede billede bliver mere broget. I Danmark har bl.a. den store pensionsformue spillet en rolle, idet faldende renter har givet især pensionssektoren store kapitalgevinster. Danskerne havde således nettokapitalgevinster på over 3 mia. kr. fra ultimo 28 til ultimo 212 over for udlandet. Hvis renteniveauerne normaliseres, forventes det delvist at reversere de kapitalgevinster og -tab, landene har haft siden begyndelsen af finanskrisen herunder også dele af de kapitalgevinster, danske investorer har haft på deres udenlandske aktiver. Udlandsformuer giver en formueindkomst i form af rente- og udbyttebetalinger, og disse stiger derfor normalt med formuen. Derudover påvirkes formueindkomsten af sammensætningen af udlandsformuen på forskellige finansielle aktiver. Finanskrisen har medført, at afkastet fra alle aktivtyper er faldet, fordi både renter og aktieafkast er faldet. På trods af dette, så har påvirkningen af nettoformueafkastene været begrænset. Det afspejler bl.a., at både indtægter og udgifter er faldet. Det peger i retning af, at en normalisering af afkastene fra direkte investeringer, aktier, obligationer mv. kun vil have en relativt begrænset påvirkning på formueindkomsten i de fleste lande. Afkastet af danskernes udlandsformue har de seneste år været højere, end man isoleret set kunne forvente ud fra en international sammenligning. Det skyldes bl.a., at renteniveauet i Danmark er faldet lidt mere end det gennemsnitlige niveau i udlandet, så danskernes rentebetalinger til udlandet er faldet mere end udlandets rentebetalinger til danskerne. En normalisering af afkastet fra aktier og direkte investeringer, hvor danskerne har en positiv nettoformue, trækker dog i modsat retning. Samlet set er rente- og udbyttebetalingerne til udlandet dog faldet lidt mere end indtægterne. Det indikerer, at formueafkastet kunne falde ved en normalisering af rente- og udbytteniveauer, om end udviklingen er forbundet med usikkerhed. Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal,

2 Danskernes formueindkomst fra udlandet er dog især bestemt af størrelsen af udlandsformuen og kan derfor ses som resultatet af en fornuftig økonomisk politik der har afstedkommet betalingsbalanceoverskud igennem de sidste 3 år. Det betyder, at fortsatte overskud på betalingsbalancen og dermed en stigende udlandsformue vil sikre, at der fremadrettet kan forventes en betydelig formueindkomst, også selv om danskernes rentebetalinger til udlandet skulle stige lidt. udlandsformuer Danskerne forstået som de indenlandske sektorer under et, dvs. husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor og Nationalbanken ejede ultimo 212 aktiver i udlandet for 5.13 mia. kr., mens udlændinge ejede danske aktiver for 4.44 mia. kr., så danskerne havde en nettoformue i udlandet på 69 mia. kr., svarende til knap 38 pct. af BNP. I takt med at den globale økonomi og de finansielle markeder er blevet mere integrerede, er bruttostørrelserne dvs. både danskernes aktiver i udlandet og udlandets aktiver i Danmark vokset kraftigt. Det samme har gjort sig gældende i andre lande. Det er dog ikke kun bruttostørrelserne, der er vokset. I de sidste 1-15 år er udlandsformuerne opgjort netto generelt forøget i en række avancerede økonomier. 1 Lande, der i 1995 havde en udlandsgæld, havde typisk en større udlandsgæld i 212, mens lande, der i 1995 havde en udlandsformue, havde en større udlandsformue i 212, jf. figur 1. Kun i Danmark, Finland og Østrig er udlandsgæld vendt til en udlandsformue, mens udlandsgælden er reduceret i Sverige. Udlandsformuer består af forskellige typer af finansielle instrumenter, hvor hovedgrupperne er direkte investeringer (dvs. investor har en ejerskabsandel, der giver bestemmende indflydelse), porteføljeinvesteringer i aktier og obligationer samt derivater og andre investeringer Udlandsformuer, netto, i 1995 og 212 Figur 1 Pct. af BNP FI SE GR DK ES AT PT US IT FR GB DENONL BE CH Anm.: Irland og Luxembourg er udeladt af figuren, da deres balancer er meget store. Der mangler 1995-data for tre lande. For Grækenland og Norge er der i stedet brugt 1998-data, og for Portugal er der brugt 1996-data. (især lån og indskud samt centralbankernes valutareserve), jf. figur 2. 2 Sammensætningen af udlandsformuen i et givet land har stor betydning for både formueafkastet og størrelsen af kapitalgevinster og -tab. I lande hvor nettobeholdning af aktier er positiv, vil man alt andet lige opnå kapitalgevinster over tid, fordi aktiekurserne stiger. Danskerne har store positive nettobeholdninger af direkte investeringer og aktier, men en negativ nettobeholdning af obligationer. Den væsentligste forklaring på den langsigtede udvikling i landenes udlandsformuer er deres akkumulerede betalingsbalanceover- og -underskud. Når der i et land er overskud på betalingsbalancens løbende poster, dvs. der er et opsparingsoverskud, stiger udlandsformuen. Derudover kan der opstå kapitalgevinster eller -tab på udlandsformuerne. Over tid synes de dog at udligne sig, men i perioder kan de påvirke udlandsformuerne ganske kraftigt. 1 Udlandsformue vil i den resterende del af teksten dække over udlandsformuen opgjort netto, så udlandsgæld opgøres som en negativ udlandsformue. 2 Se Wederkinck (211) for en nærmere beskrivelse af de enkelte instrumenter. 74 Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal, 214

3 Udlandsformuer, netto, i 212 Figur 2 Pct. af BNP CH NO BE NL DE DK FI AT GB SE FR US IT ES PT Direkte investeringer Aktier Obligationer Andre investeringer Total Kapitalgevinster og -tab Kapitalgevinster (-tab) på et lands udlandsformue opstår, hvis prisen opgjort i lokal valuta på de udenlandske aktiver stiger (falder) i værdi, eller hvis prisen falder (stiger) på de indenlandske aktiver, som udlandet ejer. Globalt set bør summen af kapitalgevinster være nul, idet en gevinst i et land altid modsvares af et tilsvarende tab i andre lande. I praksis netter kapitalgevinster og -tab dog ikke altid ud som følge af fejl og mangler i opgørelserne. Det bør bemærkes, at hvis fx danske aktier ejet af udlændinge stiger i værdi, vil danskerne under et få et kapitaltab. Hvis fx en dansk virksomhed er halvt ejet af udenlandske investorer og halvt af danske husholdninger, så vil en stigende aktiekurs give både udlandet og de danske husholdninger en kapitalgevinst. I opgørelsen af Danmarks udlandsformue vil det medføre, at værdien af udlændingenes danske aktier (aktiver) er øget, hvilket isoleret set reducerer Danmarks nettoformue over for udlandet. Det skal forstås som, at det er blevet dyrere for danskerne at købe udlandets beholdning af danske aktier. Det kan derimod ikke fortolkes som et velfærdstab, idet virksomheden ikke reelt er blevet fattigere, dens aktiekapital (egenkapital) er blot blevet mere værd. Stigende aktiepriser i Danmark er tværtimod et udtryk for en forventning om højere fremtidig indkomst, dvs. at det går godt i Danmark. Siden 28 har residenterne i en række lande haft pæne kapitalgevinster på udlandsformuen, bl.a. i Danmark, Finland, Portugal og Grækenland, mens de i andre lande, i særdeleshed Sverige, har haft kapitaltab, jf. figur 3 (venstre). 3 Statsgældskrisen der for alvor blussede op i 211 betød, at der strømmede kapital ind i en række lande med høj kreditværdighed, bl.a. Danmark, Norge, Schweiz og Sverige. Hermed blev norske og svenske kroner samt schweizerfranc styrket, og fx den svenske nominelle effektive kronekurs var ca. 18 pct. stærkere i 212 end i 28. Den danske krone udviklede sig langt mere stabilt som følge af fastkurspolitikken. En styrkelse af valutaen vil reducere værdien af udenlandske aktiver opgjort i lokal valuta og medføre nettokapitaltab. Det var fx tilfældet i Sverige, hvor styrkelsen af den svenske krone reducerede værdien 3 Ud over kapitalgevinster/-tab kan forskellen mellem akkumulerede betalingsbalancer og ændringen i udlandsformuen skyldes fejl og mangler, dvs. forskellen mellem opgørelsen af betalingsbalancens løbende og finansielle poster. Fejl og mangler kan bl.a. opstå, fordi betalingen for en vare eller tjeneste ikke nødvendigvis sker på samme tidspunkt som den faktiske handel. Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal,

4 Ændringer i udlandsformue, netto, og akkumuleret betalingsbalance, procent af BNP, (venstre) og (højre) Figur 3 Akkumuleret betalingsbalance 1 Akkumuleret betalingsbalance 1 CH 5-5 SE IE FR PT GR NO CH DE NL DK AT FI US UK IT ES 5-5 GR ES GB IE NL FI SE DK DE AT FR IT US NO Ændring i udlandsformue PT Ændring i udlandsformue Anm.: I lande, der ligger over 45-graderslinjen, har man haft akkumulerede kapitaltab, mens i lande, der ligger under, har man haft akkumulerede kapitalgevinster. Akkumuleret betalingsbalance er beregnet som den akkumulerede nominelle betalingsbalance normaliseret med BNP i 212. Ændringer i udlandsformuen er nominel ændring over perioden normaliseret med BNP i 212. Højre figur: For Grækenland, Irland, Italien og Norge er data for , for Portugal er data for Kilde: Eurostat, IMF og egne beregninger. af svenskernes udenlandske aktiver opgjort i svenske kroner. Ud over valutakursen påvirkes kapitalgevinster/-tab af den relative prisudvikling på indenog udenlandske aktiver, især aktiekurser, men ved store renteændringer vil obligationskurserne også have betydning. Aktiekurserne i en række sydeuropæiske lande, bl.a. Grækenland, Italien og Portugal, har i de senere år udviklet sig meget svagt som følge af den alvorlige recession, landene har befundet sig i, mens aktiekurser i lande med højere kreditværdighed herunder Danmark har klaret sig relativt godt hen over krisen. Hermed har beboerne i lande med høj kreditværdighed haft et nettokapitaltab over for udlandet, idet værdien af deres udadgående investeringer kun er steget lidt eller måske endda faldet, mens værdien indadgående investeringer i lande med høj kreditværdighed er steget. Finland er dog en undtagelse, idet udenlandske investorer har haft store kapitaltab, idet aktieværdien af Nokia er faldet kraftigt, og dermed er Finlands udlandsformue øget. Bemærk, at dette ikke kan fortolkes som en velfærdsgevinst for finnerne, men blot at det er blevet billigere for finnerne at købe udlandets beholdning af Nokia-aktier. Priserne på statsobligationer har udviklet sig nogenlunde tilsvarende priserne på aktier, dvs. de er faldet i de sydeuropæiske lande, fordi renterne er steget, mens de er steget i lande med høj kreditværdighed, som følge af faldende renter. Umiddelbart giver det anledning til kapitalgevinster i lande med lavere kreditværdighed og kapitaltab i lande med højere kreditværdighed. Det har fx været tilfældet i Sverige. Danmark og til dels Holland adskiller sig dog fra andre lande med høj kreditværdighed, idet rentefaldet også har givet betydelige kapitalgevinster. For Danmarks vedkommende skyldes det især, at danske pensionskasser har opnået store kapitalgevinster på deres renteafdækning, som især er blevet indgået med udenlandske modparter, og noget tilsvarende gør sig gældende i Holland, der også har meget store pensionsformuer. 4 Afledte effekter af finanskrisen kan således i vid udstrækning forklare de observerede kapitalgevinster og -tab, der har været siden 28. For at vurdere, hvordan en mere normal situation ser ud, kan man sammenligne med perioden , dvs. perioden op til finanskrisen, jf. figur 3 (højre). Den adskiller sig mærkbart fra perioden efter 28, fordi alle de viste lande havde kapitaltab på nær USA. 4 Bemærk, at for de fleste danske pensionsselskaber modsvares disse kapitalgevinster af tilsvarende tab på deres pensionsforpligtelser (passiver), som dog hovedsageligt er indenlandske mellemværender og derfor ikke påvirker udlandsformuen. 76 Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal, 214

5 For USA er det velkendt, at der har været forskel på udviklingen i betalingsbalancen og udlandsgælden, så USA løbende har opnået kapitalgevinster. Der er flere mulige forklaringer, bl.a. at amerikanske virksomheder i højere grad end virksomheder i andre lande opnår kapitalgevinster på deres udenlandske dattervirksomheder. 5 En anden mulig forklaring er, at amerikanske investeringer i udlandet har en høj risikoprofil. Kapitaltabene i de andre lande kan bl.a. skyldes inflationsforskelle mellem ind- og udland. Højere inflation i fx Brasilien i forhold til euroområdet bør medføre, at den brasilianske valuta, reals, svækkes i forhold til euro over tid. En europæer, der investerer i brasilianske obligationer, vil derfor på hovedstolen få et kapitaltab, målt i euro, men til gengæld få et højt afkast (formueindkomst). Alle de viste lande har lav inflation i forhold til lande i bl.a. Sydamerika og Asien, og deres nominelle valutakurs er derfor generelt blevet styrket i perioden, hvilket giver kapitaltab. Sammenligningen af kapitalgevinster og -tab i perioderne og giver grund til at tro, at efterhånden som effekterne af finanskrisen på valutakurser, renteniveauer og aktiekurser aftager, vil man i nogle lande opleve kapitalgevinster og i andre lande mindre kapitaltab herunder i Danmark. Nettoeffekten i Danmark er dog forbundet med usikkerhed, idet der formentligt vil være tab på derivater og obligationer, men gevinster på aktier, hvilket beskrives nærmere nedenfor. De relative størrelser af kapitalgevinster og -tab på de forskellige instrumenter peger dog i retning af, at nettoeffekten for alle danske sektorer under et vil være et mindre kapitaltab. Kapitalgevinster i Danmark Danmark har i de senere år adskilt sig fra de andre lande med udlandsformue og betalingsbalanceoverskud ved at have haft betydelige nettokapitalgevinster over for udlandet. De samlede akkumulerede pris- og valutakursreguleringer har forøget danskernes nettoformue med omkring 35 mia. kr. fra ultimo 28 til ultimo 212. De største positive værdireguleringer kommer fra valutakursgevinster på direkte investeringer (bl.a. som følge af styrkelsen af den svenske krone), obligationer og derivater, men også fra valutareserven. 6 Kapitalgevinsterne på obligationer og derivater skyldes især, at det generelle renteniveau er faldet, hvilket bl.a. har givet forsikrings- og pensionssektoren store kapitalgevinster de seneste år, jf. boks 1. Værdien af danskernes porteføljeaktier i udlandet steg i perioden fra ultimo 28 til ultimo 212, men værdien af udlandets investeringer i danske aktier steg endnu mere. Nettoeffekten på kapitalbalancen har derfor været negativ. De udenlandske aktieinvesteringer er primært koncentreret i likvide danske aktier, herunder medicinalindustrien, som har klaret sig relativt godt hen over finanskrisen. Det skal bemærkes, at valget af periode har stor betydning for størrelsen af kapitalgevinster på udlandsformuen. Det skyldes, at bruttobeholdningerne er meget store, så selv mindre ændringer i renteniveau eller valutakurs kan medføre store kapitalgevinster eller -tab. Tager man eksempelvis perioden fra ultimo 25 til ultimo 28, havde danskerne samlet kapitaltab over for udlandet på næsten 2 mia. kr., og alene i perioden november 27 til marts 28 var det samlede nettokapitaltab ca. 9 mia. kr. 7 Betalingsbalancens løbende poster og sammensætning Overskud eller underskud på betalingsbalancens løbende poster er, som allerede nævnt, den vigtigste årsag til, at landes udlandsformuer ændrer sig. Betalingsbalancens løbende poster er summen af tre underkategorier: handelsbalancen for varer og tjenester, løn- og formueindkomst samt overførsler, fx bidrag til 5 Det kan fx skyldes, at amerikanske virksomheder har overført viden til deres udenlandske dattervirksomheder i fx Kina. Denne overførsel af viden er ikke en del af betalingsbalancens løbende poster, men øger værdien af de udenlandske dattervirksomheder, hvilket har givet de amerikanske virksomheder kapitalgevinster, se fx Bureau of Economic Analysis (26). 6 Hovedparten af de akkumulerede kapitalgevinster fra direkte investeringer skyldes valutakursreguleringer, men også prisændringer i forbindelse med køb og salg har netto været positive. 7 Kapitaltabet skyldes primært, at danskerne havde markant større tab på deres porteføljeinvesteringer i udenlandske aktier, end udlændinge tabte på danske aktier. Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal,

6 Danskernes kapitalgevinster over for udlandet Boks 1 Danskerne ejede ultimo 212 udenlandske obligationer for 1.16 mia. kr., og udlandet ejede danske obligationer for mia. kr. Danskerne har derfor en nettogæld over for udlandet på 353 mia. kr., når der alene ses på obligationer. Forsikringsog pensionssektorens, F&P, investeringer i udenlandske obligationer udgør mere end halvdelen af de samlede investeringer i udenlandske obligationer. 1 F&P investerer typisk i obligationer med en lang løbetid (over fem år) eller indgår derivatkontrakter, som øger varigheden af deres aktiver. Det gør de for at afdække renterisikoen på deres forpligtelser (passiver). 2 Udenlandske investorer holder derimod især korte danske obligationer (under fem år), hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at udbuddet af korte danske obligationer er vokset markant mere end udbuddet af lange obligationer. Forskellen i løbetiden (varigheden) mellem Danmarks aktiver og passiver i obligationer betyder, at faldende renter har givet Danmark store positive kapitalgevinster på både obligationer og derivater. De akkumulerede pris- og valutakursreguleringer har fra januar 25 til september 213 netto øget Danmarks udlandsformue med 66 mia. kr. fra obligationer og 184 mia. kr. fra derivater, jf. figur 4, hvoraf værdireguleringer fra F&P-sektorens derivater alene udgør 119 mia. kr. Akkumulerede pris- og valutakursreguleringer obligationer og derivater, netto Mia. kr Obligationer Derivater 1-årig tysk stat (højre akse) Pct. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: ECB og Danmarks Nationalbank. F&P har i 213 tabt på deres renteafdækning på grund af stigende renter. Fortsætter renterne med at stige, vil det alt andet lige medføre yderligere tab på både derivater og obligationer. Finanstilsynet opgør på baggrund af indberetninger fra F&P-sektoren det forventede tab/gevinst på sektorens beholdning af obligationer og derivater i et scenario med en ændring på,7 procentpoint i den lange rente. 3 I 212 var det forventede tab ved en sådan rentestigning ca. 75 mia. kr. Opgørelsen dækker hele F&P-sektorens mellemværende med både danske og udenlandske modparter og kan derfor ikke anvendes direkte til at vurdere kapitaltab på udlandsformuen. Størstedelen af derivatkontrakterne har dog udenlandske modparter, mens en stor del af obligationsbeholdningerne har danske. Stiger de lange udenlandske renter til niveauet fra 26, dvs. omkring 4 pct., må det forventes, at gevinsterne på derivaterne stort set vil blive reverseret, men kapitaltabet afhænger dog i høj grad af F&P-sektorens afdækningsstrategi. Såfremt renteniveauet forbliver lavere end før finanskrisen, fx fordi den strukturelle vækst i de avancerede økonomier er faldet, så vil kun en mindre del af kapitalgevinsterne på derivater blive reverseret. 1. Investeringsforeninger, der er over 9 pct. ejet af F&P-sektoren, regnes som F&P. 2. F&P-sektorens forpligtelser består af pensionshensættelser og garantier, som typisk strækker sig langt ud i fremtiden (lang varighed). Renteafdækningen foretages for at sikre, at de forventede fremtidige indtægter modsvarer de fremtidige pensionsforpligtelser, og at værdien af aktiverne følger forpligtelserne, hvis renteniveauet ændrer sig. Afdækningen foretages typisk ved, at F&P sikrer sig en fast rente på deres investeringer uanset udviklingen i det generelle renteniveau. Det kan de fx gøre ved at købe fastforrentede obligationer med meget lang løbetid og ved at indgå derivatkontrakter. Falder renteniveauet, vil markedsværdien af F&P s afdækningsporteføljer stige (kapitalgevinst), og modsat vil en rentestigning medføre, at værdien af afdækningsporteføljerne falder (kapitaltab). Da hovedparten af F&P s renteafdækningsderivater har udenlandske modparter, har faldet i det generelle renteniveau de seneste år betydet, at F&P har haft store kapitalgevinster over for udlandet. Se fx ATP (212). 3. Se Finanstilsynet (212) og (27).. 78 Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal, 214

7 Betalingsbalance, 212 Figur 4 Pct. af BNP GB US GR FR PT BE FI ES IT AT IE DK SE DE NL CH NO Varebalancen Tjenestebalancen Formueindkomst Overførsler Betalingsbalancen, samlet EU og udviklingsbistand. For langt de fleste lande har handel med varer og tjenester størst betydning, jf. figur 4. For enkelte lande er formueindkomsten dog vigtig. Schweiz har en stor formueindkomst som følge af en betydelig udlandsformue. Irland har modsat store udgifter som følge af udbyttebetalinger til udenlandske virksomhedsejere. Det må forventes, at formueindkomsten for en række lande vil få større betydning som følge af, at landene har fået en større udlandsformue eller -gæld. Formueindkomst Formueindkomsten i nationalregnskabet består af modtagne og betalte renter og udbytter og ændrer sig derfor med størrelsen af formuen. En positiv formueindkomst øger et lands indkomst, og dermed forbrugs- og investeringsmuligheder. I 212 udgjorde den over 3 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, for en række lande, herunder Danmark, jf. figur 5. Formueindkomsten bidrager således positivt til Danmarks samlede velstand. 8 Ud over størrelsen af udlandsformuen påvirkes formueindkomsten af udsving i afkast forstået som det procentvise afkast, og hvordan udlandsformuen er sammensat. Afkast er typisk større under højkonjunkturer, både fordi virksomhederne tjener mere og dermed udbetaler højere dividendeudbetalinger, og fordi renterne er højere. Derudover afhænger afkastet af risikoprofilen, fx er afkast fra direkte investeringer typisk større end afkast fra andre instrumenter. Det bidrager til, at størstedelen af formueindkomsten i de fleste lande, genereres af direkte investeringer. Forrentning af udlandsformue over tid og på tværs af investeringsklasser Både virksomhedernes indtjening og renterne faldt i kølvandet på finanskrisen, hvilket har sat et tydeligt aftryk på afkastene af udlandsformuerne. Afkastene på rentebærende aktiver er faldet; obligationsafkast har stort set udviklet sig parallelt med de lidt længere renter, mens 8 Bruttonationalindkomsten, BNI, inkluderer løn- og formueindkomst til og fra udlandet og giver derfor normalt et mere retvisende billede af et lands velstandsniveau. Til gengæld er sammenhængen mellem BNI og beskæftigelse svagere end mellem BNP og beskæftigelse. Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal,

8 Formueindkomst, netto, i 212 Figur 5 Pct. af BNP CH NL DK NO SE DE US FR GB AT FI BE GR IT ES PT Direkte investeringer Aktier Obligationer Andet Samlet -19 Anm.: Ingen oplysninger om indkomst fra aktier i Norge. Indkomst fra andet indeholder derfor både indkomst fra aktier og øvrige investeringer. afkast på andre investeringer, der primært består af lån, i vid udstrækning har fulgt pengemarkedsrenterne, jf. figur 6. Afkastet på direkte investeringer på tværs af lande faldt fra omkring 9 pct. i 27 til 6 pct. i 212, hvilket formentligt afspejler, at virksomhedernes indtjening faldt i perioden. Opgørelsen af formueafkastet på aktier i nationalregnskabet, dvs. dividendeafkastet, adskiller sig fra afkastet på direkte investeringer, idet opsparet overskud (reinvesteret indtjening) i virksomheder ikke inkluderes. Hermed bliver det afkast, der registreres i nationalregnskabet, lavt. Opsparet overskud vil i stedet øge aktiekursen og derved give ejerne en kursgevinst. Virksomhedsejerne kan altså vælge at lade overskud blive i virksomheden eller få overskuddet eller dele af det udbetalt ved at få dividendbetalinger, ved at virksomheden opkøber egne aktier eller ved en kombination af de to. Hvordan overskud eventuelt udbetales til ejerne, afhænger bl.a. af skatteforhold. Afkastet fra aktier har ligget relativt stabilt og lavt stabilt, fordi dividenderne har svinget i takt med markedsværdien af virksomhederne, og lavt fordi dele af virksomhedernes overskud ikke er udbetalt som dividende. For en investor er det mere relevant at se på et samlet afkast for aktier, der inkluderer kapitalgevinster. Det samlede aktieafkast er meget volatilt, men afkastet har gennemsnitligt været lidt højere end afkastet fra direkte investeringer. Afkastforskelle på tværs af lande En række lande har i de sidste ti år opnået et afkast, der er højere, end hvad deres udlandsformue isoleret set ville tilsige, især Frankrig, Sverige (der til gengæld har haft kapitaltab), Storbritannien og USA. Andre lande har derimod haft et mindre afkast, især Belgien og Norge, jf. figur 7 (venstre). Både Norge og Belgien er karakteriseret ved, at en stor del af deres nettoformuer er placeret i porteføljeaktier, hvor kun dividendeafkastet registreres som formueafkast, mens lande, der opnår et højt afkast, har relativt mange direkte investeringer, som generelt giver et højere formueafkast. Givet den svage konjunktursituation i 212 med heraf følgende meget lave renter og relativt lille indtjening i virksomhederne kunne man forvente, at afkastet af udlandsformuerne var lavere end normalt. Det synes dog ikke at have været tilfældet, jf. figur 7 (højre). Det gennemsnitlige afkast var omkring 4,5 pct. i 212, 8 Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal, 214

9 Gennemsnitligt årligt afkast af aktiver Figur 6 Pct Pct Direkte investeringer Aktier Obligationer Øvrige Aktier inkl. værdiregulering (højre akse) Anm.: Det årlige afkast er i amerikanske dollars og beregnet for alle landene under ét. Ingen data for aktieafkast i Norge. Ingen data for Irland før 21 og for Belgien før 22. Aktier inkl. værdireguleringer er 3 års glidende gennemsnit. hvilket kun var lidt under niveauet i perioden på 5,3 pct. Det peger i retning af, at en normalisering af afkastene fra direkte investeringer, aktier, obligationer mv. på tværs af landene kun vil have en relativt begrænset påvirkning på den samlede formueindkomst. Det afspejler bl.a., at både indtægter og udgifter er faldet. Det samlede afkast for et enkelt land er således summen af en række individuelle forhold. I Danmark er afkastet fra obligationer på passiverne faldet mere end på aktiverne siden 28. Det skyldes især, at renteniveauet i Danmark er faldet mere end det gennemsnitlige niveau i udlandet. Siden 21 har formueindkomsten fra obligationer faktisk været positiv, til trods for at danskerne har en nettogæld i obligationer. Overskuddet dækker bl.a. over, at udlændinges investeringer i danske obligationer for en stor Formueindkomst, netto, og udlandsformue, netto, gennemsnit for (venstre) og 212 (højre) Figur 7 Udlandsformue, pct. af BNP 15 Tendenslinje CH 1 NO 5 BE DE FI NL AT DK IT SE US GB -5 PT ES FR GR Formueindtægt, pct. af BNP Udlandsformue, pct. af BNP 2 Tendenslinje CH 15 1 NO BE DE 5 GB NL FI DK AT SE IT -5 FR US -1 PT ES GR Formueindtægt, pct. af BNP Anm.: Irland er udeladt, da både formuestilling og -afkast adskiller sig markant fra de viste lande. Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal,

10 Afkast af direkte investeringer, 212 (højre), og direkte investeringer i ikke-oecd-lande og afkast, 212 Figur 8 Pct NO US GB CH AT NL SE FI DK DE FR IT ES PT IE BE Aktiver Passiver Samlet afkast på direkte investeringer i udlandet, pct FI SE FR NL GB DK DE IT PT ES IE BE Andel af direkte investeringer i ikke-oecd-lande, pct. US CH NO AT Kilde: IMF og OECD (data for andelen af direkte investeringer i ikke-oecd-lande). del består af korte stats- og realkreditobligationer, hvor rentebetalingerne er lave, mens danskerne har investeret i udenlandske obligationer med længere løbetid. En rentestigning vil derfor isoleret set reducere formueindkomsten fra obligationer og lån, især hvis de danske renter stiger relativt mere end i udlandet, jf. Staghøj og Jensen (213). En normalisering af afkastet fra aktier og direkte investeringer kan derimod øge formueindkomsten, idet danskerne har en nettoformue i disse instrumenter. Den samlede nettoeffekt på afkastet af danskernes udlandsformue og dermed formueindkomsten af en normalisering af alle afkast er derfor usikker. Stigende renter vil reducere formueindkomsten, mens stigende afkast fra aktier og direkte investeringer formentlig vil øge indkomsten. Danskernes formueindkomst fra udlandet er dog især bestemt af størrelsen af udlandsformuen og kan derfor ses som resultatet af en fornuftig økonomisk politik der har afstedkommet betalingsbalanceoverskud igennem de sidste 3 år. Det betyder, at forsatte overskud på betalingsbalancen og dermed en stigende udlandsformue vil sikre, at der fremadrettet kan forventes en betydelig formueindkomst, også selv om danskernes rentebetalinger til udlandet skulle stige lidt. Afkastet fra direkte investeringer på tværs af lande Afkastet af direkte investeringer varierer meget på tværs af lande, jf. figur 8 (venstre). I langt de fleste af de betragtede lande har afkastet på aktiverne været større end på passiverne. Det kan skyldes, at risikoen på de udadgående direkte investeringer er større end på de indadgående, fx hvis dele af investeringerne er placeret i vækstøkonomier, hvor afkastet ofte er højere end i de avancerede lande. En del af forskellen i afkastet på tværs af lande afspejler netop omfanget af investeringer i vækstøkonomier. Der er således en vis tendens til, at afkastet af direkte investeringer er højere for lande, der har flere investeringer i lande uden for OECD, jf. figur 8 (højre). Derudover er der en række andre forhold, som kan påvirke afkastet af direkte investeringer, bl.a. forskelle i virksomhedernes alder (yngre virksomheder har typisk mindre overskud), udskudt skat, mv. 9 I Danmark har formueindkomsten fra direkte investeringer netto været positiv og stigende siden 23, primært som følge af øgede investeringer i udlandet. Afkastet på både aktiver og passiver varierer fra år til år, men i gennemsnit har den på aktiverne været højere end på passiverne over de seneste 13 år. Ser man bort fra danske medicinalvirksomheder, som har 9 Se fx Curcuru mfl. (213). 82 Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal, 214

11 modtaget store afkast fra deres udadgående direkte investeringer, har afkastet på aktiver og passiver dog været næsten ens de seneste år, jf. Andersen mfl. (213). Danmarks udadgående direkte investeringer er geografisk koncentreret i de lande, vi har størst samhandel med, dvs. USA og EU-landene, som tilsammen udgjorde 69 pct. af Danmarks udadgående direkte investeringer ultimo 212. I var det gennemsnitlige afkast 4,7 pct. på investeringer i EU-lande og USA. Til sammenligning har danske investeringer i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) i samme periode givet et gennemsnitligt afkast på 8,5 pct. Litteratur Andersen, Christian Helbo, Bjarke Madsen og Sanne Veje Klausen (213), Direkte investeringer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal, del 1. Finanstilsynet (27), Markedsudvikling, Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Mindested, Palle Bach, Martin Wagner Toftdahl og Lars Risbjerg (213), Lavere omsætning på det danske pengemarked, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal, del 1. Pedersen, Erik Haller (23), Betalingsbalancen fra langvarigt underskud til solidt overskud, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal. Staghøj, Jonas og Jesper Jensen (213), Danmark som kreditornation, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, del 1. Wederkinck, Robert (211), Formueindkomst fra udlandet, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal, del 1. ATP (212), Årsrapport, https://www.atp.dk/x5/ wps/wcm/connect/4c98a284e5c49e9b43db- 41d7934f652/Om_ATP_aarsrapport_212.pdf?- MOD=AJPERES&%C3%85rsrapport+212 Bureau of Economic Analysis (26), How does dark matter relate to BEA s international economic accounts?, Frequently Asked Questions, juni. Curcuru, Stephanie, Charles Thomas og Francis Warnock (213), On returns differentials, Federal Reserve Board of Governors, International Finance Discussion Paper, nr. 177, april. Damgaard, Jannick (27), Fra debitor- til kreditorland en analyse af formueindkomsten, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Finanstilsynet (212), Markedsudvikling, Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Danmarks nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal,

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Direkte investeringer

Direkte investeringer 99 Direkte investeringer Christian Helbo Andersen, Økonomisk Afdeling, og Bjarke Madsen og Sanne Veje Klausen, Statistisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Direkte investeringer udtrykker summen af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i 2006. Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser.

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i 2006. Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser. 6 Ledelsens beretning Regnskabsberetning Nettoomsætning (Mia. kr.) 46 43 4 37 34 31 +1% +1% -2% +9% Organisk Opkøb Valuta Forbedret omkostningsstruktur (%) 6 5 4 3 2 1 Dækningsgrad 1 Driftsomkostninger

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal En del kunder har spurgt os om, hvad det er, der er sket med den danske krone, og ikke mindst om man som investor skal være nervøs. På den baggrund har vi, efter

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere