Department of Economics

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Department of Economics"

Transkript

1 Department of Economics Copenhagen Business School Working paper SAMFUNDSØKONOMI OG LUFTHAVNSINVESTERINGER Lars Lund Department of Economics - Solbjerg Plads 3, C5 - DK-2000 Frederiksberg

2 Lars Lund Samfundsøkonomi og lufthavnsinvesteringer Abstract: The focus is effects of investments in airports and runways on the market for air travel and more in general for the production possibilities of the economy. In the case of Greenland two types of impacts can be sorted out. One is more efficient production of air transport due to increased density in the utilization of the net because of no use or less use of the airport in Kangerlussuaq. The other effect, connected to the first, is that resources are set free by avoidance of double work receiving the same passengers (and goods) in Kangerlussuaq and especially in Nuuk. Transformation curves are used to illustrate both effects and the first is dealt with also in an ordinary price quantity diagram. Using previous calculations and estimates done by the author two specific scenarios are treated in the theoretical framework presented: one is a lengthening of the runway in Nuuk to 1799 m and less intensive use of Kangerlussuaq, the other is the building of an airport south of Nuuk with a 3000 m runway in combination with abandoning Kangerlussuaq. Profitability and amortisation of the investments are reviewed in transformation curve diagrams. On the assumptions of the calculations both scenarios are profitable, but by far the most profitable is the big investment south of Nuuk. Concluding remarks stress the preliminary character of my calculations, but they also point out that decision makers choice of scenarios to be discussed and compared is unstable. 1

3 1. Indledning Transport til Grønland er dyr, men det udelukker ikke at den kan blive billigere, og de mange planer fra landsstyre, kommuner og andre interessenter tager udgangspunkt i at det kan blive billigere at rejse. Det er naturligt at alle parter søger at gøre deres interesser gældende. Nuuk ønsker at fastslå sin position som det dynamiske centrum, Ilulissat har drømme om turisme i stor målestok, Sisimiut ser en region udfolde sig omkring en vejforbindelse til Kangerlussuaq og Sydgrønland ønsker at bryde den mere langsigtede trend med relativ tilbagegang. Selvom ingen af disse ønsker i sig selv er urimelige, er Grønland så lille et land når det gælder befolkning og økonomi at en ændring af infrastrukturen næppe kan gennemføres med rentabilitet og velfærdsgevinst medmindre den planlægges ud fra hele landets behov. Det vil sige at de enkelte planer skal vurderes efter deres påvirkning af den samlede trafiksituation for Grønland, og derfor skal beslutningerne i sidste instans tages i landsstyret. I et arbejdspapir Forskellige scenarier for den luftbårne trafik til og i Grønland, Lund (2005), har jeg gennemført en indledende analyse af fire forskellige ændringer i forhold til den aktuelle situation. To af disse ændringer eller scenarier vil senere blive inddraget i denne fremstilling: en forlængelse af den nuværende landingsbane i Nuuk fra 950 m til 1799 m kaldet Nuuk forlænget og den såkaldte Sydløsning med en lufthavn og landingsbane på 3000 m på øen Angisunnguaq, se nærmere om disse projekter i afsnit 3. Trods mange detaljer i beregningerne er principperne meget enkle. Der er to slags indtægter, nemlig en besparelse i produktionen af flytransporten og en frigørelse af ressourcer på jorden. Et eksempel på det første kan være færre landinger, og et eksempel på det andet kan være mindre personale i lufthavnene. Heroverfor står udgiften ved investeringens gennemførelse. Hovedformålet med denne artikel er at give en dybere belysning af de besparelser eller indtægter der kan opnås ved at investere i en ny struktur. Det gøres ved anvendelse af generelle økonomiske modeller og ved at bruge tal fra det nævnte arbejdspapir. I afsnit 2 opstilles begrebsapparatet vedrørende produktion og efterspørgsel. Det følgende afsnit 3 handler om produktionsforholdene med hensyn til skala på hele trafiknettet og intensitet på enkelte ruter, og i afsnit 4 ses der på principperne bag tilbagebetalingen af investeringen. Tal vedrørende de nævnte scenarier indsættes i afsnit 5 i den teoretiske model som er formuleret i de foregående afsnit, og dermed kommer afsnittet til at indeholde artiklens konklusioner. Der er afsluttende bemærkninger i afsnit 6. 2

4 2. Modellerne En figur med efterspørgsel som en funktion af prisen kan belyse gevinsten ved at producere flytransport til lavere omkostninger. I figur 1 antages det at grænseomkostningerne, dvs. det det koster at producere en rejse mere, er konstante hvorfor kurven MC 1 er vandret. Der er ikke fuldkommen konkurrence på markedet, så prisen er højere end grænseomkostningerne alene fordi der er faste omkostninger som skal dækkes. Med figuren er det ikke antaget at udbyderen, og her kan der tænkes på Air Greenland, kan maksimere en monopolgevinst. Selvom Air Greenland er eneudbyder på den del af markedet jeg har set på, kan andre selskaber byde på ruterne som i øvrigt kaldes konkurrenceruterne. Markedet er det økonomer kalder contestable; det kan udfordres af potentielle konkurrenter hvis indtrykket er at der er gode muligheder for profit. På markedet i figur 1 er der et forbrugeroverskud og et producentoverskud. I udgangssituationen med prisen P 1 og et antal solgte rejser R 1 udgøres forbrugeroverskuddet af arealet a som er hele området under efterspørgselskurven D (som tænkes ført videre mod venstre indtil den skærer pris-aksen) og over prisen. Et punkt på efterspørgselskurven viser hvad forbrugerne er villige til at betale pr. rejse ved et givet antal købte rejser medens omkostningskurven viser ressourceforbruget. Der er således for alle rejser indtil den marginale rejse nr. R 1 tale om at betalingsvilligheden overstiger ressourceforbruget, altså om et overskud. Producentoverskuddet er b idet definitionen er omsætningen omkostningerne R1 MC 1 R1 P 1 minus. Det samlede bidrag til det samfundsmæssige overskud er dermed a+b. Efter at der er gennemført investeringer i en ny lufthavn fås et nyt sæt af grænseomkostninger og pris som i figuren er vist med MC 2 og P 2. Antag først, hvilket jeg faktisk har gjort i mine beregninger, at der sælges et uændret antal rejser, altså R 1. I så fald øges forbrugeroverskuddet med c+b. Producentoverskuddet falder med b og øges med d. Det giver en nettogevinst på c+b-b+d=c+d. Dermed ses at med uændret produktion, udgøres gevinsten af faldet i omkostningerne. For nettoresultatet er fordelingen på forbrugeroverskud og producentoverskud uden betydning. Eksempelvis ville de lavere omkostninger, men en uændret pris betyde at hele gevinsten blev taget ud som producentoverskud. Da markedet er contestable, er det realistisk at regne med et prisfald, og i så fald stiger efterspørgslen som det er vist i figuren. Med R 2 solgte rejser øges det samfundsmæssige overskud yderligere med e+f+g hvor e+f tilfalder forbrugerne og g producenten. Figur 1 er vigtig til støtte for den intuitive opfattelse at lavere omkostninger indenfor flyvningen kan komme forbrugerne til gode gennem lavere priser. Det mere teoretiske begreb forbrugeroverskuddet stiger med b+c+e+f. Imidlertid er analysen partiel hvormed menes at den 3

5 ikke tager hensyn til samspillet med andre markeder i økonomien. Det kan ikke ses hvordan forbrugerne ændrer sammensætningen af deres totale forbrug eller hvordan produktionsmulighederne påvirkes andre steder i økonomien af at der produceres flere rejser til lavere grænseomkostninger. Med transformationskurven i figur 2 kommer illustrationen op på det generelle niveau som vedrører hele økonomien. I udgangssituationen, det vil sige før der er investeret i en ny infrastruktur, kan der produceres kombinationer af rejser og af andre varer som ligger på transformationskurven T 1. Udnyttes ressourcerne mindre end fuldt ud, fx ved arbejdsløshed, produceres der en kombination inden for kurven. Kurvens hældning, det såkaldte transformationsforhold, viser hvor mange enheder af andre varer der skal opgives for at producere en rejse mere. Kurvens krumning betyder at det er billigt at producere rejser ved A og dyrest ved R. Det er antaget at produktionen i starten er R 1 rejser og A 1 andre varer. Derefter bruger samfundet nogle ressourcer på en investering i landingsbaner og lufthavne. Dette offer som bringes i investeringsperioden, er ikke vist i figuren. Derimod er det vist at efter investeringen er produktionen af rejser blevet mere effektiv. Et eksempel kan være at en længere landingsbane ved en by gør det muligt at indsætte fly som bringer omkostningen pr. produceret rejse ned. 1) Fastholdes produktionen af rejser på R 1, kan produktionen af andre varer udvides med A A 1 2. En ændret infrastruktur kan give en anden type besparelser end den som er vist med figur 2. Såfremt den nuværende struktur medfører et dobbeltarbejde i forhold til hvad der ville gælde ved en ny struktur, vil der gennem investeringerne blive frisat ressourcer der i princippet kan indsættes ved produktionen af alle slags varer og tjenester. Et eksempel kan være at der ved rejser til Nuuk flyves direkte over Atlanten så de samme passagerer ikke skal modtages både i Kangerlussuaq og i Nuuk. Denne effekt illustreres i figur 3, og bruges det igen som illustration at der produceres et uændret antal rejser, vil fordelen være linjestykket A A 1 3. Om man kalder denne gevinst for en ressourceforøgelse eller en besparelse er for så vidt underordnet. Ved at afskaffe dobbeltarbejdet falder forbruget af råvarer og mellemprodukter så produktionsmulighederne over en bred front forøges, og transformationskurven skifter ud til. De to besparelser, mere effektiv produktion og frigørelse af ressourcer, kan gøre sig gældende samtidig, og den totale fordel fås som en simpel addition. T 2 Figurerne med transformationskurver vedrører økonomiens produktionsside. For at få efterspørgselssiden ind i den samme modelramme kunne der introduceres endnu et redskab fra økonomiens værktøjskasse, den såkaldte indifferenskurve. Fordelen ville være at det også i en generel ramme vises at gevinsten ved større produktionsmuligheder udnyttes til i et vist omfang at 4

6 øge forbruget af rejser sådan som det er vist med figur 1. Da mine beregninger forudsætter uændret produktion af rejser skal der imidlertid her kun præsenteres et sund fornuft argument for dette resultat. Ses der på såvel figur 2 som figur 3, er det klart at der i begge tilfælde er kombinationer af rejser og andre varer på T 2 hvor der er sket en forøgelse af produktionen og dermed af det mulige forbrug af begge varer. Såvel intuition som empiri støtter at der ved en almindelig stigning i velstanden vil ske en udvidelse af forbruget over en bred front. I sådanne tilfælde er det kun såkaldte inferiøre varer, det vil sige varer der efterspørges på grund af lav indkomst, som ikke kan følge med. Føj hertil at figur 2 handler om at rejser bliver relativt billigere (se nærmere i næste afsnit) hvilket i sig selv trækker mod et større forbrug af denne vare. Samme argumentation gælder når billigere produktion af rejser (figur 2) og frigørelse af ressourcer (figur 3) optræder på samme tid. 3. Produktionsforholdene Når størrelse og sammensætning af produktionen ændres i en virksomhed eller en branche, er det afgørende for prisdannelsen i hvilken takt omkostningerne ændrer sig. Ved stordriftsfordele hvilket vil sige at produktionen stiger med mere end en procent når indsatsen af ressourcer generelt forøges med en procent, falder omkostningerne pr. enhed ved øget produktion. Inden for flytrafikken er der empiriske undersøgelser af disse forhold, og de starter med at præcisere hvad der skal forstås ved stordrift. En klassisk artikel på området af Caves, Christensen and Tretheway (1984) definerer en forøgelse af produktionens skala som en proportional forøgelse af både det antal punkter der betjenes og af trafikken målt fx i tons kilometer, den indtægtsgivende transportvægt af passagerer og gods. Er der derimod tale om en øget produktion på en given rute eller et givet net tales der om større intensitet (density). Det er et interessant resultat som også andre når til at der ikke er faldende omkostninger ved større skala. Øges derimod produktionen og altså intensiteten på et givet net kan det ske til lavere omkostninger pr. enhed. I artiklen Lund (2005) holdes produktionen konstant. Ved Sydløsningen reduceres antallet af punkter idet Kangerlussuaq ifølge forslaget i Tegnestuen Nuuk (2004) helt afløses af en stor lufthavn syd for Nuuk på øen Angisunnguaq. Ganske vist kan det siges at antal punkter er det samme idet man hverken rejser til eller fra Kangerlussuaq, men skal fx fra Sisimiut til København eller fra Narsarsuaq (byerne i syd) til Ilulissat. Ikke desto mindre optræder Kangerlussuaq klart i fartplanerne, og der sker egentlige omstigninger, så i produktionsteknisk forstand er det korrekt at tale om et mindre antal punkter. Om antal punkter er ens og produktionen stiger eller produktionen er konstant og antal punkter falder, må principielt komme ud på det 5

7 samme. Sydløsningen giver en større intensitet i produktionen, og der skulle kunne opnås lavere omkostninger. I figur 2 svarer det til at transformationskurven T 2 er fladere end T 1. Når MC 2 i figur 1 ligger lavere end MC 1 svarer det til forskellen i hældning på transformationskurverne i figur 2 når antal rejser er i nærheden af R 1. 2) Til ethvert punkt på nettet er der knyttet en support i form af personale ved lufthavnen med forskellige funktioner. Hvis et punkt forlades, frigøres disse personer til andet arbejde. Nettoeffekten på arbejdsudbudet vil naturligvis afhænge af i hvilket omfang der automatisk kræves indsættelse af yderligere arbejdskraft i de punkter på nettet som opretholdes. Antages der under et at være tale om en besparelse fås den virkning som figur 3 viser hvor transformationskurven løftes, og det konkrete eksempel er at Kangerlussuaq nedlægges ved Sydløsningen. Såvel de lavere omkostninger ved en større intensitet af produktionen som frigørelsen af arbejdskraft ved nedlæggelse af en lufthavn vil blive opnået ved Sydløsningen. Det andet scenarie, Nuuk forlænget, er mere uklart i forhold til de teoretiske begreber. Kangerlussuaq forlades ikke, men vil blive mindre benyttet idet især den store trafik fra København til Nuuk bliver direkte. Flyvningen kan ske med mindre atlantfly som Boeing 757 eller Airbus 321. Der sker en omfordeling af trafikmængden imod en større intensitet på en del af nettet hvilket kan give lavere omkostninger. Selvom Kangerlussuaq vil blive benyttet mindre ved Nuuk forlænget, er det uklart om der vil blive frigjort arbejdskraft i denne lufthavn. Antagelsen i Lund (2005) er at bemandingen i Kangerlussuaq er en minimumssupport som ikke kan reduceres, og i så fald fås der ikke noget løft af transformationskurven som i figur Investeringskalkulen Begge de alternative scenarier til en fortsat anvendelse af Kangerlussuaq som knudepunkt forudsætter investeringer i landingsbaner, tilhørende anlæg og bygninger. De anvendte figurer er ikke egnede til at vise dette forbrug af ressourcer. Derimod kan modelrammen bruges til at belyse investeringernes tilbagebetaling og projekternes rentabilitet. I figur 4 er der som tidligere en udgangssituation med en produktion ( 1 R, A 1 ). Efter projektets gennemførelse rykkes der op på transformationskurven T2, og ved en uændret produktion af rejser fås en varig forøgelse af produktionen af andre varer på b + b, et beløb der kan betales som afdrag og forrentning til dem som har stillet ressourcerne til rådighed for investeringen. Naturligvis kan figuren ikke direkte vise om investeringen er rentabel eller ej, men antag at den er det. Tankegangen er at ved det anvendte rentekrav tilfalder beløbet b den kapital der er stillet til rådighed. I figuren er der for så vidt tale om 6

8 at beløbet kan betales ud i al fremtid så hvis selve investeringen har kostet I, vil det gælde at b = r I idet r betegner realrenten (nominel rente minus inflationstakt). 3) Fra transformationskurven og ned til udgangspunktet er der yderligere plads til, og det betyder at investeringen har en positiv nutidsværdi, eller udtrykt på en anden måde at der er en intern rente i projektet som overstiger r med ville en pil med længden r I r idet b + b slutte under udgangspunktet. = ( r + r ) I. Hvis investeringen ikke var rentabel Som omtalt i afsnit 2 er det realistisk at regne med at forbrugerne vil udnytte den højere beliggende transformationskurve T 2 til at vælge et forbrug med et R 2 > R 1. Det vælges naturligvis fordi det har en større værdi. Hvis et projekt er rentabelt ved en uændret produktion af rejser, vil der blive tale om en endnu større intern forrentning når forbruget udvides både af rejser og af andre varer. Ved hele den foregående fremstilling er der set bort fra udenrigshandel og international långivning. Det første er ikke interessant i forhold til emnet, men det sidste kan være det. Da der ikke findes en statistisk belysning af de løbende poster på Grønlands betalingsbalance, vides det ikke om der igennem de sidste mange år netto er taget lån i udlandet, men sandsynligvis er der tale om det modsatte: Grønland er nettokreditor, Lund (2003). Såfremt Grønland i nogle år bliver nettolåntager i forbindelse med store investeringer i infrastruktur vil en del af de rentebeløb der er vist i figur 4 gå til udenlandske kreditorer. Det ændrer ikke de omtalte principper vedrørende forrentning og tilbagebetaling. Forbruget i Grønland vil imidlertid komme til at ligge under transformationskurven og altså ikke helt oppe på T 2. 4) Sagt på den måde er der ikke taget hensyn til bloktilskuddet der indebærer at Grønland har store muligheder for at have en samlet efterspørgsel som overstiger produktionen uden af den grund at pådrage sig forpligtelser i form af renter og afdrag til udlandet. Bruges en del af bloktilskuddet fra Danmark til investering udgør denne forøgelse af kapitalapparatet noget af den reale transferering af bloktilskuddet til Grønland. Var forbrug og investering derimod, som et tænkt eksempel, lig med landets egen produktion så bloktilskuddet kom til at stå som en finansiel fordring (jf. Norges oliefond), ville der være tale om en udskydelse af den reale transferering eller hjemtagelse. b 5. Konklusioner om projekternes værdi. I Lund (2005) opstilles en trafikmodel vedrørende det meste af flytrafikken på konkurrenceruterne mellem Ilulissat og Narsarsuaq på Grønlands vestkyst samt København. Baseret på antal rejser i 2003 laves der et skøn over hvor mange passagerer der er på hver enkelt strækning hvor strækning 7

9 vil sige fra start til landing og altså ikke fra rejsestart til slutdestination. Derefter indsættes der antal afgange med bestemte fly på den enkelte strækning med udgangspunkt i Air Greenlands vejledende trafikplan. Kapacitetsudnyttelsen øges ved stor intensitet på en given strækning. Endelig tages der hensyn til samme dags princippet som indebærer at der er afgang fra København og ankomst til en destination i Vestgrønland samme dag. Der bruges tre fly: Airbus med 245 sæder, Boeing ER med 180 sæder og Dash-7 med 44 sæder. Flyene tillægges nogle timepriser på basisruter, og derefter modificeres de med en elasticitet således at timeprisen falder med flyvetiden på en strækning. Med de valgte forudsætninger falder omkostningerne for udbyderen med 7 pct. ved Nuuk forlænget og med 12 pct. ved Sydløsningen. Disse relative besparelser er ganget med et skøn over Air Greenlands omsætning på konkurrenceruterne, og beløbene er direkte brugt som årlige besparelser hvilket vil sige at der er set helt bort fra sondringen mellem variable omkostninger og totale omkostninger. Sydløsningen indebærer en frigørelse af ressourcer da der som nævnt er mulighed for at undgå dobbeltarbejde ved at opretholde et helt lokalsamfund i Kangerlussuaq. Den økonomiske vurdering af de frigjorte ressourcer er som et groft skøn sat til det gennemsnitlige nationalprodukt gange befolkningstallet for bygden. De to første linjer i tabel 1 viser de omtalte besparelser, og i forspalten er det anført hvordan beløbene direkte kan henføres til figurerne 1 til 3. Næste linje i tabellen viser investeringsbeløbene. Der er to poster ved en fortsat anvendelse af Kangerlussuaq: asfalteringen skal fornyes, landingsbanens bæreevne skal forbedres, og bygningernes stabilitet skal sikres. Medens det første beløb vedrører en rutinemæssig fornyelse af landingsbanens overflade der er påkrævet ca. hvert tyvende år, er der betydelig usikkerhed knyttet til det andet beløb som hænger sammen med at optøningen om sommeren af de øverste jordlag forventes gradvis at ville gå dybere i de kommende år. For Nuuk forlænget er der kun anført et enkelt beløb mens der for Sydløsningen som er et sammensat investeringsprojekt er foretaget en vis specifikation. Dels er bruttoinvesteringen delt op på lufthavn og vejføring, og dels bortfalder investeringerne i Kangerlussuaq. Alle tal i tabellen er nutidsværdier i 2006 forudsat en horisont på 50 år og en årlig realrente på 4 pct. Beregningerne er statiske da antal rejser holdes konstant, og dermed impliceres der ikke nogen antagelse om en realvækst i den grønlandske økonomi. Disse antagelser må anses for at være forsigtige. En lavere realrente, en forudsætning om vækst og for den sags skyld en antagelse om en længere horisont vil få investeringerne til at tage sig mere fordelagtige ud. 8

10 Tabellens sidste linje viser forskellen i kapitalværdi mellem status quo på den ene side og de to scenarier på den anden side. Det drejer sig om 322 mill kr. for Nuuk forlænget og 1924 mill kr. for Sydløsningen. En investering der præcis tilfredsstiler rentekravet har et på 0. Alt andet lige er anbefalingen at gennemføre sådanne investeringer. De to nye scenarier for infrastrukturen er altså bedre end sådanne marginale projekter (dette sagt uden problematisering med usikkerhed og følsomhedsberegninger). Figur 5 giver en fortolkning af rentabiliteten ved Nuuk forlænget. Først følger det af tabel 1 at dette projekt kan forrente sig ved en investering på op til 913 mill kr. Den lodrette afstand mellem de to transformationskurver ved antal rejser R 1 svarer derfor til en forrentning af dette beløb. I figuren er dette linjestykke delt op i en del svarende til den krævede forrentning af investeringsbeløbet 581 mill kr. og en del svarende til den overnormale forrentning. Det sidste stykke er markeret med r 332. Ved Nuuk forlænget forventes der uændret at skulle investeres 360 mill kr. i Kangerlussuaq. Tages denne investering med kan det siges at den bruger den ekstraordinære forrentning af Nuuk forlænget og lidt til. Sagt med andre ord vil en forlængelse af banen i Nuuk stort set tilvejebringe forrentningen af de nødvendige investeringer til vedligeholdelse af lufthavnen i Kangerlussuaq. Tilsvarende illustreres forrentningen ved Sydløsningen med figur 6. Her kan indtægterne på 1503 mill kr. og 1836 mill kr. i tabel 1 forrente en investering på i alt 3339 mill kr., og som i den foregående figur svarer afstanden mellem de to transformationskurver til en normal forrentning af dette beløb. Selve investeringen er på 1775 mill kr., og projektets kapitalværdi, brutto, er på 1564 mill kr., se opdelingen af linjestykket. Netto bliver kapitalværdien i dette scenarie imidlertid 360 mill kr. større da denne investering ved Kangerlussuaq uændret ikke længere er nødvendig, og derved nås nettoværdien på 1924 mill kr. I figuren er pilen for renten af de 360 mill kr. vendt om da der er tale om et krav til produktionen som falder bort, som spares. b 6. Afsluttende bemærkninger Sydløsningen er beskrevet i Tegnestuen Nuuk (2004), og her omfatter lufthavnsprojektet anlæg af en containerhavn syd for Nuuk i direkte tilknytning til lufthavnen. Imidlertid eksisterer der også planer om en udvidelse på Admiralitetsøerne tættere ved den eksisterende havn. Generelt synes der at være enighed om at håndteringen af stigende godsmængder i Nuuk kræver mere havnekapacitet. For så vidt kunne containerhavnen været taget med under Sydløsningen i fremstillingen ovenfor uden at det på overfladen ville ændre meget da anlægget syd for Nuuk og den planlagte udbygning 9

11 af den eksisterende havn koster omtrent det samme. Der foreligger imidlertid ikke skøn over hvor effektive de to havneprojekter hver især vil være, eller anderledes udtrykt mangler der overvejelser om omkostningerne ved en given produktion på havnen af den type som er illustreret med figurerne 1 og 2. Tilkendegivelserne er at en havn mod syd blandt andet på grund af det direkte naboskab med lufthavnen vil fungere bedst, men som sagt er der ingen talmæssig analyse bag denne formodning, og derfor er det valgt at holde spørgsmålet om havneudvidelse udenfor præsentationen af scenarierne. Det pointeres i Lund (2005) at trafikmodellen burde inkludere fragt og ikke kun passagertrafik, og det er min mening at udbygge beregningerne i den retning. Her skal det blot nævnes at forskellige fly er mere eller mindre egnede til at kombinere transport af fragt og passagerer, og samtidig er der en sammenhæng mellem flytype og lufthavnens egenskaber, især længden af landingsbanen. Fx er Boeing ER som vil være det fly Air Greenland umiddelbart kunne indsætte hvis den eksisterende bane i Nuuk var forlænget til 1799 m, meget lidt egnet til kombination af transportopgaver. Hvis trafikken til Grønland var stor, kunne den slags problemer måske løses ved at flyve fragt og passagerer med forskellige maskiner, men problemet med omkostninger ved flyvning til Grønland er netop at alle markeder, både for passagerer og for fragt, er tynde. I tabel 1 angives ikke noget om usikkerhed på investeringsbeløb og omkostningsreduktioner. Det er ikke noget problem i det omfang sigtet med fremstillingen især er at belyse de foretagne beregninger i relation til modellen med transformationskurver. Men naturligvis er der usikkerhed, og Sørensen (2005) peger især på mine antagelser om frigørelsen af ressourcer ved at forlade Kangerlussuaq. Denne nedlæggelse der er en del af Sydløsningen, vil være en stor flytning i Grønlandsk sammenhæng, og blandt andet bør tidsdimensionen for tilpasningen belyses nærmere så der tages hensyn til de friktionsomkostninger der vil være undervejs. Lund (2005) behandler yderligere to scenarier som er udeladt i denne fremstilling. Det ene vedrører etablering af landingsbaner på 1199 m i Nuuk og Ilulissat hvilket ville det gøre det muligt at afløse Dash-7 flyene med turbopropfly som er mere brændstoføkonomiske og som har lavere vedligeholdelsesomkostninger. Inden for de senere år har netop disse investeringer været meget fremme i debatten. Efterhånden er det blevet opfattelsen at afløsningen af Dash-7 ikke trænger sig på inden for en horisont på år og at der ikke er nogen økonomi i en forceret udskiftning idet de nævnte fordele ved turbopropfly ville blive opvejet af øgede kapitalomkostninger. Det andet scenarie er at bruge Keflavik i Island som knudepunkt. Så at sige den eneste fordel ved den løsning 10

12 viser sig at være muligheden for at forlade Kangerlussuaq, og på grund af en aftale med USA er den måske kun til stede i begrænset omfang, se nedenfor. Ellers er det oplagt at alle positive effekter på økonomien fra aktiviteten ved en stor lufthavn vil blive flyttet ud af landet, jf. Sørensen (2005). Aktuelt (foråret 2005) er der en del som tyder på at scenariet Nuuk forlænget, altså en bane på 1799 m med udgangspunkt i den nuværende placering, er ved at glide ud af interessefeltet så at den relevante sammenligning snarere anses for at være en forlængelse i Nuuk til 2200 m (så at sige bristepunktet i længde af den fjeldryg landingsbanen ligger på) og Sydløsningen. Mig bekendt er der ikke noget skøn over investeringsudgiften, men i det alpine terræn er der grund til at forvente en meget kraftig forøgelse i forhold til de 581 mill kr. i tabel 1. Hertil kommer at opretholdelsen og anvendelsen af Kangerlussuaq bliver mere uklar end ved forlængelsen til 1799 m idet behovet for at bruge Kangerlussuaq som alternativ landingsmulighed bliver mindre, men samtidig er en landingsbane i Nuuk på 2200 m næppe nok til at afløse forpligtelsen over for USA ifølge Udenrigsministeriet (1991), jf. Atuagagdliutit (2005). Ifølge denne skal amerikanerne kunne anvende lufthavnen og landingsbanebanen på 2815 m i Søndre Strømfjord efter nærmere fastsatte regler. Dette afsluttende afsnit skulle gerne vise at debatten om infrastrukturen er labil og at der i høj grad er tale om at føle sig frem. Nye projekter dukker op for så måske at glide ud igen når der sker en mere fuldstændig belysning. Dette er dog ingen garanti mod fejlinvesteringer, så det er absolut vigtigt fra faglig side at prøve at fastholde at alternativer skal præsenteres så de kan sammenlignes og at de grønlandske trafikforhold bør ses under et. 11

13 Figur 1 Efterspørgselsfunktion P 1 P 2 Pris a b c d f g e MC 1 MC 2 D R 1 R 2 Rejser Figur 2 Større intensitet Andre varer A A 2 A 1 T 2 T 1 R 1 R Rejse 12

14 Figur 3 Flere ressourcer Andre varer A 3 A 1 T 2 T 1 R 1 Rejser Figur 4 Investeringens rentabilitet Andre varer b A b* T 2 R 1 Rejser 13

15 14

16 Tabel 1 Nutidsværdier af besparelser og investeringer, Mill kr. Kangerlussuaq uændret Nuuk forlænget Sydløsningen Lavere omkostninger: Fig. 1: c+d Fig. 2: 1 2 Frigørelse af ressourcer: Fig. 3: 0 0 Forlade Kangerlussuaq A 3 Investeringer Værdi: Fig. 6: Nutidsværdi af Asfaltering Sikring af standard m bane m bane og lufthavn Vejføring til Angisunnguaq Sparet asfaltering Sparet sikring af standard b Alternativ ikke defineret

17 16

18

19 Figur 5 Forrentning ved Nuuk forlænget Andre varer r. 581 T 2 r. 332 T 1 R 1 Rejser Figur 6 Forrentning ved sydløsningen Andre varer r r r. 360 T 2 T 1 Rejser 18

20 Litteratur: Atuagagdliutit, 2005, Fakta, 22. marts Caves, Douglas W., Laurits R. Christensen and Michael W. Tretheway, 1984, Economies of density versus economies of scale: why trunk and local airline service airline costs differ, Rand Journal of Economics, vol. 15 No. 4, Winter 1984, pp Trykt i Forsyth; Peter, Kenneth Button and Peter Nijkamp (eds.), 2002, Air Transport. Lund, Lars, 2003, Problemer vedrørende den talmæssige belysning af betalingsbalancen for Grønland. Responsum til Arbejdsgruppen Vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen (nedsat i 2000). Lund, Lars, 2005, Forskellige scenarier for den luftbårne traffik til og i Grønland, Woring Paper Department of Economics, Copenhagen Business School, Sørensen, Christen, 2005, Lad os lave et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, Sermitsiaq NR. 20, 20. maj Tegnestuen Nuuk A/S (Peter Barfoed) m. fl., 2004, Forslag til udbygning af Nuuk mod syd Udenrigsministeriet, 1991, Aftalememorandum af 13. marts 1991 med Amerikas Forenede Stater vedrørende brug af Søndre Strømfjord Luftfartsanlæg, Kulusuk Flyveplads og andre forhold i forbindelse med De Forenede Staters militære aktiviteter i Grønland 19

21 Noter 1) Det er en forenkling kun at tale om rejser da indtægterne i flytrafikken også kommer fra fragt af gods. 2) Ved den partielle analyse i figur 1 kunne der argumenteres for at lade de to MC kurver være faldende. Det vil dog ikke give ny indsigt. I det hele taget er sammenhængen mellem MC kurvens udseende og transformationskurvens krumning en komplikation der holdes ude af fremstillingen. 3) I Lund (2005) er der regnet med en horisont på 50 år; denne uoverensstemmelse mellem beregning og figur er det ikke nødvendigt at gå dybere ned i. 4) Udsagnet forudsætter at nettostillingen er nul over for udlandet i udgangssituationen. 20

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Department of Economics Copenhagen Business School

Department of Economics Copenhagen Business School Department of Economics Copenhagen Business School Working paper 1-2005 FORSKELLIGE SCENARIER FOR DEN LUFTBÅRNE FORSKELLIGE TRAFIK SCENARIER TIL OG I GRØNLAND FOR DEN LUFTBÅRNE TRAFIK TIL OG I GRØNLAND

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI AEU 1 december 2010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 46 + 3546 = 2. 354 214 = 3. 32 18 = Afrund til 1 decimal 14. 2,38 15. 1 6 4 4. 215 : 5 = Løs ligningen 5. x + 9 = 18 x = 6. 7 x = 35 x = 16. 17.

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Opgivelse af Kangerlussuaq

Opgivelse af Kangerlussuaq Opgivelse af Kangerlussuaq af Lars Lund * Abstract: The Greenland infrastructure for the airborne traffic uses Kangerlussuaq, Søndre Strømfjord, as hub. New scenarios may change that, and one possibility

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319.

En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319. NOTAT Job Notat om flytyper og banekrav Notat nr. 02 Date 25/08/2015 From To Checked by Frantz Buch Knudsen Tina Jensen ABK 1. Indledning Nærværende notatet beskriver hvilke flytyper, der kan beflyve forlængede

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Nuuk, Fremtidig lufthavn

Nuuk, Fremtidig lufthavn BILAG 6 Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen Nuuk, Fremtidig lufthavn Banelængder og flytyper 24.02.2006 INUPLAN A/S Sag: 76016.94 NIRAS Greenland A/S Sag: 76016.94 Banelængder og flytyper Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 254 + 568 = 13. 29,85 2. 756 239 = 14. 88,16 3. 3 515 =

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 254 + 568 = 13. 29,85 2. 756 239 = 14. 88,16 3. 3 515 = AEU december 010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Afrund til nærmeste hele tal 1. 54 + 568 = 13. 9,85. 756 39 = 14. 88,16 3. 3 515 = 4. 390 : 5 = Løs ligningen 5. x + 8 = 6 x = 6. 6x = 16 x = 7. 35 %

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur

Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur Oktober 2001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Analyseresultater...4 3. Flytrafikstrukturens historiske baggrund...8 4. Politiske mål og tiltag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Air Greenland A/S - ejerkredsen

Air Greenland A/S - ejerkredsen Air Greenland A/S - ejerkredsen 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 2014 resultat før skat Air Greenland styrker lokalt En ansvarlig grønlandsk arbejdsplads, som er engageret i

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

6 Placering af central atlantlufthavn

6 Placering af central atlantlufthavn 80 6 Placering af central atlantlufthavn 6 Placering af central atlantlufthavn Den centrale atlantlufthavn for flytrafik til og fra Grønland er i dag placeret i Kangerlussuaq. Der er ingen oprindelig befolkning

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

242 9 Øvrige lufthavne

242 9 Øvrige lufthavne 242 9 Øvrige lufthavne 9 Øvrige lufthavne Organiseringen af lufttransporten, lufthavnenes placering og kapacitet rummer en række udfordringer og problemstillinger. En problemstilling knytter sig til, hvor

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af: Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard, Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

SIKKERHEDSZONER REDUCERET VED NUUK FORLÆNGET

SIKKERHEDSZONER REDUCERET VED NUUK FORLÆNGET Tegnestuen Nuuk a/s SIKKERHEDSZONER REDUCERET VED NUUK FORLÆNGET Det aktuelle projekt til den eksisterende landingsbane ved Nuuk lufthavn fra 950m til 1799m/2200m opfylder ikke ICAO s krav til sikkerhedsafstande

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 3. maj 02 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavns-løsninger for Nuuk og Ilulissat

En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavns-løsninger for Nuuk og Ilulissat En teknisk, fysisk og økonomisk vurdering af fremtidige lufthavns-løsninger for Nuuk og Ilulissat ILULISSAT NUUK Af Arbejdsgruppen om udvidelse af Ilulissat og Nuuk Lufthavn og Havn nedsat af Nuup Kommunea,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Beskatning af jord og fast ejendom?

Beskatning af jord og fast ejendom? En artikel fra KRITISK DEBAT Beskatning af jord og fast ejendom? Skrevet af: Bent Greve Offentliggjort: 15. april 2011 "You may sit down and smoke your pipe; you may lie around like the lazzaroni of Naples

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

CPH: 1 million flere rejsende i Københavns Lufthavn i 2015

CPH: 1 million flere rejsende i Københavns Lufthavn i 2015 KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S - København CPH: 1 million flere rejsende i Københavns Lufthavn i 2015 I 2015 rejste flere end 26,6 millioner gennem Københavns Lufthavn. Det er en stigning på en million sammenlignet

Læs mere

Tuapannguit 4 Postbox 420 DK-3900 Nuuk tlf.: +299 32 28 44 fax: +299 32 27 53 e-post: tenu@tegnestuen.gl

Tuapannguit 4 Postbox 420 DK-3900 Nuuk tlf.: +299 32 28 44 fax: +299 32 27 53 e-post: tenu@tegnestuen.gl tegnestuen nuuk A/S Tuapannguit 4 Postbox 420 DK-3900 Nuuk tlf.: +299 32 28 44 fax: +299 32 27 53 e-post: tenu@tegnestuen.gl Den 07. December 2009 Sag nr. Akk. 500 TRANSPORTKOMMISSION GRØNLAND Tilføjelse

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere