Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige"

Transkript

1 Kronik Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede? Betina Højgaard Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige såvel som private arbejdspladser forsøger i dag at påvirke deres medarbejdere i retning af en mere sund livsstil. Virksomhederne føler således i større grad end tidligere, at de har et medansvar for de ansattes sundhedsvaner (Sundhedsstyrelsen 2006). Dette lader sig blandt andet afspejle i det voksende marked af aktører på området, som tilbyder deres bistand til virksomhederne, i form af fx tilbud om afholdelse af livsstilskurser, rygestoptilbud, diætistvejledning mm. På DR kunne man i efteråret følge med i programmet Chris på chokoladefabrikken, der viste hvordan Toms chokoladefabrik ved hjælp fra en sundhedscoach forsøger at inspirere deres medarbejdere til en sund og aktiv hverdag. Det er således ikke længere kun den enkeltes ansvar at leve sundt, men arbejdsgiveren får også et an svar for, at medarbejderne lever sundt. Sundhed er blevet et strategisk indsatsområde for virksomhederne. Den generelle opfattelse er, at sunde medarbejdere giver en sund økonomi, og at investeringer i medarbejdernes sundhed på bundlinien fal der positivt ud. Dårlig livsstil koster da også årligt virksomhederne mange millioner kroner, hvorved sundhedsfremmepotentialet er stort. Ifølge en tværsnitsanalyse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er fysisk inaktivitet således årligt skyld i 3,1 mio. ekstra fraværsdage, mens rygning, overvægt og alkohol henholdsvis er skyld i 2,8 mio., 1,8 mio. og ekstra fraværsdage årligt (Juel m.fl. 2006). Foruden den direkte sundhedseffekt hos medarbejderne kan investeringer i medarbejdernes sundhed være med til at give et positivt image af virksomheden. Arbejdspladsen fremhæves ofte som værende en velegnet arena for sundhedsfremme aktiviteter. Begrundelsen herfor er dels det store omfang af tid flertallet af den voksne befolkning tilbringer på arbejdspladsen, dels er arbejdspladsen et socialt kollektiv, hvor kollegaerne kan fungere som støtte for hinanden (Sund By Netværket 2004). Li geledes har sundhedsfremmeindsatser på ar bejdspladsen potentiale for at få fat i befolkningsgrupper, som ellers svært lader sig inkludere i sundhedsfremmende indsatser ved andre arenaer. Denne generelle opfattelse i samfundet tyder således på at være, at sundhedsfremme på arbejdspladsen kan betale sig. Men Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

2 kender vi egentlig effekten af det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen? Og er denne viden nødvendig? På nationalt plan har der tidligere i forskellige fora været taget initiativ til erfaringsudvikling, både i form af beskrivelse af specifikke indsatser, inspirationskataloger samt dokumentation af effekten inden for området sundhedsfremme på arbejdspladsen, fx KL, Sund By Netværket og Nationalt Center for Sundhedsfremme på arbejdspladsen (Sund By Netværket 2004; Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen 2005a; 2005b; 2005c; 2005d; Kommunernes Landsforening 2007). En samlet systematisk opgørelse af effekten af forskellige sundhedsfremmeindsatser er dog manglende. I en nylig publiceret rapport fra Dansk Sundhedsinstitut initieret og finansieret af Sund By Netværket har vi imidlertid forsøgt at tage første skridt til en sådan opgørelse (Højgaard 2008). Rapporten viste, at litteraturen omhandlende effekten af sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen over for risikofaktorerne usund kost, rygning, alkohol, manglende motion og stress generel er sparsom. Endvidere hviler flertallet af studierne på et skrøbeligt metodisk grundlag, og inden for alle fem risikofaktorer mangler der dokumentation for, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter der virker, og hvilke der ikke gør. Den mangelfulde evidens for effekten af de undersøgte sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen kan have flere forklaringer. Dels har der i det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen traditionelt været fokus på arbejdsmiljøet, og det er først i de senere år, at der her er kommet fokus på livsstilen og dermed etablering af indsatser over for denne. Dels har der ikke tidligere inden for det sundhedsfremmende arbejde været stillet de samme krav til effektevalueringer af indsatserne, som der i dag stilles. Effektevalueringer tager udgangspunkt i en forestilling om, at der er en logisk sammenhæng mellem de effektmål, som forsøges kvantificeret, og de aktiviteter, der igangsættes. Der er således tale om, at man forventer, at der er en direkte kausalitet (årsags- og virkningssammenhæng) mellem aktiviteterne og de målte effekter. I forhold til dokumentation af effekten af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen og sund hedsfremmeindsatser i almindelighed er der imidlertid en række problemer forbundet med forestillingen om, at der er en direkte kobling mellem de igangsatte sundhedsaktiviteter og opnåelsen af en effekt, som let lader sig måle. Problemet består i at få isoleret indsatsen således, at effekten kan tilbageføres til indsatsen, idet der er mange andre faktorer end blot den pågældende indsats på arbejdspladsen, der spiller ind på medarbejdernes sundhed. Hvor det kliniske forsøg typisk virker via biologiske mekanismer, kræver sundhedsfremmeindsatser ofte adfærdsændringer og virker derved primært via sociale og psykologiske mekanismer. Tidsperspektivet fra indsatsen gives, og til en eventuel effekt kan observeres, vil derfor ofte være længere ved adfærdsændringer end ved kliniske forsøg (Thompson m.fl. 2003; Victora m.fl. 2004). Disse særlige karakteristika ved sundhedsfremmeindsatser bevirker, at det ofte vil være mere ressourcekrævende at evaluere effekten af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen end fx kliniske forsøg. Effektevaluering af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen er foruden at være ressourcekrævende også tidskrævende. Udfordringen ved livsstilsændringer er at opretholde ændringen over tid. Adfærdslitteraturen viser således konsistent, at det er forholdsvis let at opnå kortvarige livsstilsændringer, mens det er svært at opretholde ændringen over tid (Reilly & McDowell 2003). Hvilket stiller yderligere krav til, at effekten måles over længere tid fx år. I fravær af langtids- 94 Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede?

3 studier vil det være svært at vurdere den sande sundhedseffekt af interventionen. Publicering af resultater fra interventionsstudier i peer-reviewede tidsskrifter kræver yderligere ressourcer, og kravene til de anvendte studiedesigns m.m. er som regel også forholdsvis skrappe i denne type tidsskrifter. Arbejdspladserne vil derfor ofte ikke bruge ressourcer på at få publiceret effekten af deres sundhedsfremme indsatser i peerreviewede tidsskrifter, men i stedet sammenfatte resultaterne i en rapport eller et lokalt notat. Inden for sundhedsfremmeområdet hersker der således en tro på, at denne ikke indekserede litteratur (også kaldet grå litteratur) rummer en del viden om effekten af sundhedsfremmeinterventioner. Vores rapport understøtter imidlertid ikke teorien om, at der ligger en masse brugbar information om effekten af sundhedsfremmeinterventioner gemt ude i den grå litteratur. At arbejde evidensbaseret er i de senere år blevet et plusord og ikke længere en term, der kun anvendes inden for forskningens verden, hvilket også afspejler sig på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Hvor arbejdet tidligere i sig selv havde sin berettigelse, fordi det var politisk og moralsk rigtigt, stilles der i dag, i større grad end tidligere, krav om dokumentation for effekten af interventionerne på området. Evidenstankegangen er på det medicinske område baseret på en forestilling om, at forskningsdesigns kan rangordnes i et evidenshierarki. Nogle undersøgelsesdesigns vil således, hvis de gennemføres optimalt, give mere troværdige resultater end andre designs. Styrken af evidensen for effekten af en given type sundhedsfremmeindsats afhænger dermed af den mængde og kvalitet af evidens, som foreligger for sundhedsfremmeindsatsen. At dømme ud fra vores rapport tyder det ikke på, at der er særlig meget dokumentation for effekten af sundhedsfremmearbejdet. Dette er ikke ensbetydende med, at det sundhedsfremmende arbejde ikke har en effekt, men er blot et udtryk for, at vi på nuværende tidspunkt mangler studier, der har dokumenteret effekten af denne type indsatser. Et relevant spørgsmål i denne sammenhæng er, om det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen overhovedet skal være evidensbaseret? Som nævnt tidligere udspiller sundhedsfremmeinterventionerne sig typisk i komplekse samspil mellem mennesker og samfund, hvor effekten let lader sig påvirke af, fx hvilken social og samfundsmæssig kontekst der danner baggrund for analysen, samt hvem der intervenerer. Indsatserne er der med fra naturens hånd mere komplekse end simple kliniske analyser af fx en pilles effekt, idet årsagssammenhængskæden ofte er længere. Der er således et tydeligt sammenstød mellem forskellige paradigmer inden for dette felt en medicinsk/epidemiologisk og en samfundsfaglig-kvalitativ/ organisatorisk tankegang og hvor evidenstankegangen udspringer af den medicinske tankegang om stringente årsags- og virkningssammenhænge. Hvis sundhedsfremmearbejdet på arbejdspladsen er genereret af et ønske om at forbedre det enkelte medarbejders sundhedstilstand, må svaret umiddelbart være ja til, at det sundhedsfremmende arbejde skal være evidensbaseret i den udstrækning, det er muligt. Manglende kendskab til de sundhedsmæssige effekter af indsatserne kan resultere i, at arbejdspladsen misbruger ressourcer på interventioner, som ingen effekt har eller som måske i værst tilfælde har en decideret skadelig virkning frem for at benytte ressourcerne på effektive indsatser. Det sundhedsfremmende arbejde på den enkelte arbejdsplads kan imidlertid være motiveret af flere og andre faktorer end blot arbejdsgiverens sociale ansvar for medarbejderens sundhed. Det kan fx være motive ret af økonomiske incitamenter i form Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

4 af reduceret sygefravær og øget produktivitet, eller det kan indgå som et element i virksomhedernes rekrutterings- og fastholdelsespolitik ved blandt andet at signalere omsorg for medarbejderne. Disse faktorer er kun i mindre grad initieret af et ønske om at forbedre sundhedseffekten hos den enkelte medarbejder. For den enkelte arbejdsplads handler det således ofte ikke blot om at opnå en direkte sundhedseffekt af det sundhedsfremmende arbejde, men også om at opnå en positiv økonomisk nettoeffekt af indsatsen. Nogen vil måske mene, at sundhedseffekten og fx et reduceret sygefravær går hånd i hånd, men det behøver de nødvendigvis ikke at gøre. Sygefravær kan ikke sidestilles med sygdom, og afhænger af andet end sygdom man kan gå på arbejde, selv om man er syg, og man kan have fravær, selvom man er rask (Iversen m.fl. 2002). En række forhold udenfor arbejdspladsen influerer endvidere også på omfanget af sygefravær, fx alder og sygdom hos ens børn. En sundhedsfremme indsats kan dermed godt have en sundhedseffekt uden at medføre reduceret sygefravær og den omvendte situation kan også gøre sig gældende. At sygefraværet har vist sig at være et dårligt effektmål for sundhedseffekten af sundhedsfremmeindsatser rokker ikke i sig selv ved påstanden om, at det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen bør være evidensbaseret, hvis dette er muligt. I udgangspunktet er det blot nogle andre årsags- og virkningssammenhænge, der i denne forbindelse skal belyses fx om sundhedsfremmeinterventioner har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet og dermed påvirker lysten til at komme på arbejde. Set fra arbejdspladsens perspektiv vil sund hedsfremmearbejdet ikke altid skulle være evidensbaseret. I nogle tilfælde kan det endda tænkes at arbejdspladsen af hensyn til nettoomkostningsbetragtninger ikke er interesseret i at indføre indsatser, der har dokumenteret en sundhedseffekt. Der vil ofte være en stor tidsforskydning fra et tiltag igangsættes til effekten viser sig, der kan fx gå lang tid fra en indsats omhandlende sund mad i kantinen igangsættes til effekten viser sig i form af færre overvægtige på arbejdspladsen. Helbredsproblemer som følge af en dårlig livsstil genereres over tid, hvorfor det ikke er sikkert, at en medarbejder med en dårlig livsstil her og nu koster ekstra penge for virksomheden men vil muligvis på længere sigt komme til det. Sundhedsfremmeindsatserne kan herved til tider være en langsigtet investering, hvor andre aspekter end evidenstankegangen og den dokumenterede effekt af interventionen vægter højere. Kravene til evidens må ligeledes afhænge af interventionernes kompleksitet. De forhold, der fx forårsager stress, er yderst komplekse. Dette medfører dels, at effekten af en stressintervention ofte vil være meget kontekstafhængig og dels, at det er meget svært nok snarere umuligt at sikre, at det kun er faktorer inden for interventionen, der påvirker de faktorer, der forårsager stress. Evidenstankegangen er fokuseret på måling af enkeltfaktorers betydning for en effekt, og der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om denne tankegang kan benyttes på alle sundhedsfremmeområderne. Der kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved, om medarbejdernes personlige sundhed ikke er et privat anliggende, og man generelt overtræder grænsen mellem det offentlige og det private rum, når man begynder at foretage indsatser på dette område uafhængigt af om der er evidens for effekten af indsatserne. Det skal pointeres, at der er tale om en principiel diskussion, og at det i praksis selvfølgelig står de private og dels også de offentlige virksomheder frit for, hvilke sundhedskrav de stiller til deres medarbejdere, hvad enten de er betinget af 96 Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede?

5 karakteristika i jobbet fx job som pilot, politibetjent og bodyguard eller blot er betinget af ønsket om en bestemt sundhedsprofil hos medarbejderne. Det umiddelbart eneste argument mod at foretage sundhedsfremmeinterventioner på arbejdspladsen er, at ens sundhedstilstand er et privat anliggende. Dette argument holder dog ikke helt, da den enkeltes sundhedstilstand har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte, hvilket SIF s opgørelse over risikofaktorernes påvirkning af sygefraværet er en tydelig indikation for (Juel m.fl. 2006). Endvidere kan man, som TrygFonden i rapporten Er sundhed et personligt valg? har gjort det, gå skridtet videre og stille spørgsmålstegn ved, om vores livsstil er selvvalgt: Så godt som ingen mennesker ønsker at have en usund livsstil. Næppe en eneste overvægtig, nikotinafhængig endsige alkoholiker har ønsket om at komme i den situation og mange arbejder intenst, men med ringe succes, på at forandre den. Begrebet livsstilssygdomme er misvisende. Det er langt mere kon struktivt at betragte problemerne som ci vilisationssygdomme, der er skabt af den moderne civilisations stadigt mere udbredte og lettilgængelige fristelser fra nikotin og alkohol over alt for rigelige mængder fed og sød mad til næsten konstant stillesiddende arbejde (Huset Mandag Morgen 2006, 3). Hvis vores livsstil, som forfatterne til rapporten argumenterer for, ikke er selvvalgt, men i stedet er skabt af ydre rammer, kræver en ændring af livsstilen netop påvirkning af de ydre rammer, vi lever under i hverdagen. Herved bliver arbejdspladsen en central aktør i ændringen af folks livsstil. At arbejdspladsen har et medansvar for deres medarbejderes sundhedsadfærd og -vaner tyder da også på at være forholdsvis bredt accepteret på både virksomheds- og medarbejdersiden. En undersøgelse fra Synovate Vilstrup foretaget for pensionsselskabet Skandia i juni 2007 viser således, at blandt adspurgte mener 47 %, at deres arbejdsplads har et ansvar for deres sundhed, og to ud af tre mener, at deres arbejdsplads bør tilbyde sundhedsordninger (Holm 2007). Netop livs stilssygdomme tyder dog på stadig at være lidt tabubelagte, idet 46 % siger ja og 47 % nej til, at den personlige grænse bliver overskredet, hvis arbejdspladsen blander sig i medarbejderens livsstilssygdomme; mens kun 31 % mener, at den enkelte medarbejders vægt er noget, virksomheden skal blande sig i (Marsling 2007). Af Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2005 af danske virksomheders brug af sundhedsfremmeordninger fremgår det, at virksomhederne i stigende grad mener, at de har et medansvar for de ansattes vaner og adfærd i forhold til mad, motion, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø (herunder stress) (Sundhedsstyrelsen 2006). Både medarbejderne og arbejdsgiverne tyder altså på at have taget det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen til sig. Motivet for etablering af sundhedsfremme tilbud på arbejdspladsen kan imidlertid være mangeartet, og det primære motiv er ikke nødvendigvis altid et ønske om en sundhedseffekt. Argumentationen om, hvorvidt det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen skal være evidensbaseret vil derfor afhænge af sigtet med arbejdet. Det vil fx være svært at forestille sige et studiedesign, der kan dokumentere effekterne af det sundhedsfremmende arbejde på virksomhedernes rekrutterings- og fastholdelsespolitik eller deres branding evne. Der kan herved argumenteres for, at jo længere væk sigtet med sundhedsfremmearbejdet bevæger sig fra sit oprindelige sigte nemlig at forbedre den enkeltes sundhed jo svagere bliver argumentationen for, at det sundhedsfremmende arbejde skal være evidensbaseret Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

6 Hvis det primære formål med det sundhedsfremmende arbejde er et direkte ønske om at forbedre medarbejdernes sundhedstilstand hvilket det vel rettelig burde være synes det imidlertid rimeligt, at der i en vis udstrækning kan dokumenteres sammenhæng mellem indsat og effekt. Denne viden synes på nuværende tidspunkt, at være forholdsvis begrænset, og som skitseret i denne artikel forekommer der også visse barrierer i tilvejebringelsen af denne viden. Disse problemer er ikke enkeltstående for dokumentationen af effekten af det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen, men er generelle problemer inden for forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, og der arbejdes i disse år på mange fronter for at opstille generelle retningslinjer for, hvordan sådanne interventioner effektevalueres. Indtil vi får skabt en større viden om, hvilke typer af sundhedsfremmeinterventioner på arbejdspladsen der er effektfulde, og hvilke der ikke er, må de enkelte virksomheder ved udvælgelse af sundhedsfremmetilbud anvende en pragmatisk tilgang. På områder, hvor der ved andre arenaer er dokumenteret effekt af en eller flere interventioner og denne ikke vurderes at være så kontekstafhængig må man med rimelighed også kunne forvente en effekt ved indførelse af interventionen på arbejdspladsen. Fx findes der en del god dokumentation for effekten af rygestopinterventioner. Mange strukturelle tiltag på arbejdspladsen, så som servering af ernæringsrigtigt mad i kantinen, ingen fri sodavand og forbud mod indtagelse af alkohol i arbejdstiden virker ligeledes umiddelbart fornuftige at indføre, da der umiddelbart ikke for virksomheden er forbundet nogle omkostninger ved denne type indsatser den konkrete sundhedseffekt af denne type tiltag er selvfølgelig stadig uvis. Selvsagt er det i den forbindelse vigtigt at sikre, at der er handling bag de indsatser, der iværksættes. Det er altså ikke nok blot at udarbejde alverdens politikker for fx den mad, der serveres i kantinen, der skal ske reelle ændringer af den mad der serveres i kantinen. Hvis man i virksomheder vælger at implementere større sundhedsfremmeindsatser, som der endnu ikke er dokumentation for effekten af, vil det i den grad være relevant i det mindste at foretage simple før-/ efter-målinger for relevante effektmål, og at erfaringerne i et vist omfang gøres tilgængelige for andre, så vi forhåbentlig i fremtiden i større grad end det er tilfældet i dag kan arbejde evidensbaseret. REFERENCER Holm, Charlotte (2007): Vi kræver sundhed på arbejdspladsen, i Human Invest, 1, Huset Mandag Morgen (2006): Er sundhed et personligt valg? et debatoplæg om forebyggelse i Danmark, København, Huset Mandag Morgen og TrygFonden. Højgaard, Betina (2008): Effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen. Hvor meget dokumentation er der?, København, Dansk Sundhedsinstitut. Iversen, Lars, Tage S. Kristensen & Bjørn Holdstein (2002): Medicinsk sociologi samfund, sundhed og sygdom, København, Munksgaard Danmark. Juel, Knud, Jan Sørensen & Henrik Brønnum- Hansen (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, København, Statens Institut for Folkesundhed. Kommunernes Landsforening (2007): Idékatalog om borgerrettet forebyggelse, København: Kommunernes Landsforening. Marsling, Stine Hove (2007): Usund livsstil er tabu, i Human Invest, 1, Nationalt Center for Sundhedsfremme på Ar- 98 Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede?

7 bejdspladsen (2005a): Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar, København: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (2005b): Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag, København: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (2005c): Sunde medarbejdere i sunde virksomheder, København: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (2005d): Ti gode historier om sundhedsfremmerådgivning på arbejdspladsen inspiration og erfaringer fra rådgiver til rådgiver, København: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk. Reilly, John J. & Zoe C. McDowell (2003): Physical activity interventions in the prevention and treatment of paediatric obesity: systematic review and critical appraisal, i Proceedings of the Nutrition Society, 62, 3, Sund By Netværket (2004): Sund By Netværktøjskassen. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Erfaringer redskaber metoder, Sund By Netværket, September 2004 [www.sund-by-net.dk]. Sundhedsstyrelsen (2006): Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 2005 med fokus på mad, motion, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø/stress, København, Sundhedsstyrelsen. Thompson, Beti m.fl. (2003): Methodologic advances and ongoing challenges in designing community-based health promotion programs, i Annual Review of Public Health, 24, Victora, Cesar G., Jean-Pierre Habicht & Jeniffer Bryce (2004): Evidence-based public health: moving beyond randomized trials, i American Journal of Public Health, 94, 3, Betina Højgaard, cand.scient.oecon., ph.d.-studerende ved Dansk Sundhedsinstitut. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel SUNDHEDSTJEK fokus på medarbejdertrivsel et SUNDHEDSTEGN... når virksomheden tager medansvar for de ansattes sundhed og trivsel Tag del i medarbejdersundheden det betaler sig! Det moderne samfund med overflod

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Evidensafsnit sundhed på arbejdspladsen

Evidensafsnit sundhed på arbejdspladsen Evidensafsnit sundhed på arbejdspladsen 26-09-2008 Baggrund Ansattes helbred og velbefindende påvirkes af arbejdsbyrder og af jobkrav (Shoaf et al, 2004). Igennem årene er antallet af både offentlige og

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Din Sundhed Din Fremtid 2. Baggrund: Der er forskel på sundhedstilstanden blandt københavnske

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Den sunde arbejdsplads - Notat om et projekt vedrørende grønlandske virksomheders sundhedsansvar

Den sunde arbejdsplads - Notat om et projekt vedrørende grønlandske virksomheders sundhedsansvar Den sunde arbejdsplads - Notat om et projekt vedrørende grønlandske virksomheders sundhedsansvar EXECUTIVE SUMMARY Dette notat er en opsamling og kontekstualisering af en række fokusgrupper og interview

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere