Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige"

Transkript

1 Kronik Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede? Betina Højgaard Livsstil er ikke længere en privat sag. Offentlige såvel som private arbejdspladser forsøger i dag at påvirke deres medarbejdere i retning af en mere sund livsstil. Virksomhederne føler således i større grad end tidligere, at de har et medansvar for de ansattes sundhedsvaner (Sundhedsstyrelsen 2006). Dette lader sig blandt andet afspejle i det voksende marked af aktører på området, som tilbyder deres bistand til virksomhederne, i form af fx tilbud om afholdelse af livsstilskurser, rygestoptilbud, diætistvejledning mm. På DR kunne man i efteråret følge med i programmet Chris på chokoladefabrikken, der viste hvordan Toms chokoladefabrik ved hjælp fra en sundhedscoach forsøger at inspirere deres medarbejdere til en sund og aktiv hverdag. Det er således ikke længere kun den enkeltes ansvar at leve sundt, men arbejdsgiveren får også et an svar for, at medarbejderne lever sundt. Sundhed er blevet et strategisk indsatsområde for virksomhederne. Den generelle opfattelse er, at sunde medarbejdere giver en sund økonomi, og at investeringer i medarbejdernes sundhed på bundlinien fal der positivt ud. Dårlig livsstil koster da også årligt virksomhederne mange millioner kroner, hvorved sundhedsfremmepotentialet er stort. Ifølge en tværsnitsanalyse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er fysisk inaktivitet således årligt skyld i 3,1 mio. ekstra fraværsdage, mens rygning, overvægt og alkohol henholdsvis er skyld i 2,8 mio., 1,8 mio. og ekstra fraværsdage årligt (Juel m.fl. 2006). Foruden den direkte sundhedseffekt hos medarbejderne kan investeringer i medarbejdernes sundhed være med til at give et positivt image af virksomheden. Arbejdspladsen fremhæves ofte som værende en velegnet arena for sundhedsfremme aktiviteter. Begrundelsen herfor er dels det store omfang af tid flertallet af den voksne befolkning tilbringer på arbejdspladsen, dels er arbejdspladsen et socialt kollektiv, hvor kollegaerne kan fungere som støtte for hinanden (Sund By Netværket 2004). Li geledes har sundhedsfremmeindsatser på ar bejdspladsen potentiale for at få fat i befolkningsgrupper, som ellers svært lader sig inkludere i sundhedsfremmende indsatser ved andre arenaer. Denne generelle opfattelse i samfundet tyder således på at være, at sundhedsfremme på arbejdspladsen kan betale sig. Men Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

2 kender vi egentlig effekten af det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen? Og er denne viden nødvendig? På nationalt plan har der tidligere i forskellige fora været taget initiativ til erfaringsudvikling, både i form af beskrivelse af specifikke indsatser, inspirationskataloger samt dokumentation af effekten inden for området sundhedsfremme på arbejdspladsen, fx KL, Sund By Netværket og Nationalt Center for Sundhedsfremme på arbejdspladsen (Sund By Netværket 2004; Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen 2005a; 2005b; 2005c; 2005d; Kommunernes Landsforening 2007). En samlet systematisk opgørelse af effekten af forskellige sundhedsfremmeindsatser er dog manglende. I en nylig publiceret rapport fra Dansk Sundhedsinstitut initieret og finansieret af Sund By Netværket har vi imidlertid forsøgt at tage første skridt til en sådan opgørelse (Højgaard 2008). Rapporten viste, at litteraturen omhandlende effekten af sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen over for risikofaktorerne usund kost, rygning, alkohol, manglende motion og stress generel er sparsom. Endvidere hviler flertallet af studierne på et skrøbeligt metodisk grundlag, og inden for alle fem risikofaktorer mangler der dokumentation for, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter der virker, og hvilke der ikke gør. Den mangelfulde evidens for effekten af de undersøgte sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen kan have flere forklaringer. Dels har der i det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen traditionelt været fokus på arbejdsmiljøet, og det er først i de senere år, at der her er kommet fokus på livsstilen og dermed etablering af indsatser over for denne. Dels har der ikke tidligere inden for det sundhedsfremmende arbejde været stillet de samme krav til effektevalueringer af indsatserne, som der i dag stilles. Effektevalueringer tager udgangspunkt i en forestilling om, at der er en logisk sammenhæng mellem de effektmål, som forsøges kvantificeret, og de aktiviteter, der igangsættes. Der er således tale om, at man forventer, at der er en direkte kausalitet (årsags- og virkningssammenhæng) mellem aktiviteterne og de målte effekter. I forhold til dokumentation af effekten af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen og sund hedsfremmeindsatser i almindelighed er der imidlertid en række problemer forbundet med forestillingen om, at der er en direkte kobling mellem de igangsatte sundhedsaktiviteter og opnåelsen af en effekt, som let lader sig måle. Problemet består i at få isoleret indsatsen således, at effekten kan tilbageføres til indsatsen, idet der er mange andre faktorer end blot den pågældende indsats på arbejdspladsen, der spiller ind på medarbejdernes sundhed. Hvor det kliniske forsøg typisk virker via biologiske mekanismer, kræver sundhedsfremmeindsatser ofte adfærdsændringer og virker derved primært via sociale og psykologiske mekanismer. Tidsperspektivet fra indsatsen gives, og til en eventuel effekt kan observeres, vil derfor ofte være længere ved adfærdsændringer end ved kliniske forsøg (Thompson m.fl. 2003; Victora m.fl. 2004). Disse særlige karakteristika ved sundhedsfremmeindsatser bevirker, at det ofte vil være mere ressourcekrævende at evaluere effekten af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen end fx kliniske forsøg. Effektevaluering af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen er foruden at være ressourcekrævende også tidskrævende. Udfordringen ved livsstilsændringer er at opretholde ændringen over tid. Adfærdslitteraturen viser således konsistent, at det er forholdsvis let at opnå kortvarige livsstilsændringer, mens det er svært at opretholde ændringen over tid (Reilly & McDowell 2003). Hvilket stiller yderligere krav til, at effekten måles over længere tid fx år. I fravær af langtids- 94 Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede?

3 studier vil det være svært at vurdere den sande sundhedseffekt af interventionen. Publicering af resultater fra interventionsstudier i peer-reviewede tidsskrifter kræver yderligere ressourcer, og kravene til de anvendte studiedesigns m.m. er som regel også forholdsvis skrappe i denne type tidsskrifter. Arbejdspladserne vil derfor ofte ikke bruge ressourcer på at få publiceret effekten af deres sundhedsfremme indsatser i peerreviewede tidsskrifter, men i stedet sammenfatte resultaterne i en rapport eller et lokalt notat. Inden for sundhedsfremmeområdet hersker der således en tro på, at denne ikke indekserede litteratur (også kaldet grå litteratur) rummer en del viden om effekten af sundhedsfremmeinterventioner. Vores rapport understøtter imidlertid ikke teorien om, at der ligger en masse brugbar information om effekten af sundhedsfremmeinterventioner gemt ude i den grå litteratur. At arbejde evidensbaseret er i de senere år blevet et plusord og ikke længere en term, der kun anvendes inden for forskningens verden, hvilket også afspejler sig på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Hvor arbejdet tidligere i sig selv havde sin berettigelse, fordi det var politisk og moralsk rigtigt, stilles der i dag, i større grad end tidligere, krav om dokumentation for effekten af interventionerne på området. Evidenstankegangen er på det medicinske område baseret på en forestilling om, at forskningsdesigns kan rangordnes i et evidenshierarki. Nogle undersøgelsesdesigns vil således, hvis de gennemføres optimalt, give mere troværdige resultater end andre designs. Styrken af evidensen for effekten af en given type sundhedsfremmeindsats afhænger dermed af den mængde og kvalitet af evidens, som foreligger for sundhedsfremmeindsatsen. At dømme ud fra vores rapport tyder det ikke på, at der er særlig meget dokumentation for effekten af sundhedsfremmearbejdet. Dette er ikke ensbetydende med, at det sundhedsfremmende arbejde ikke har en effekt, men er blot et udtryk for, at vi på nuværende tidspunkt mangler studier, der har dokumenteret effekten af denne type indsatser. Et relevant spørgsmål i denne sammenhæng er, om det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen overhovedet skal være evidensbaseret? Som nævnt tidligere udspiller sundhedsfremmeinterventionerne sig typisk i komplekse samspil mellem mennesker og samfund, hvor effekten let lader sig påvirke af, fx hvilken social og samfundsmæssig kontekst der danner baggrund for analysen, samt hvem der intervenerer. Indsatserne er der med fra naturens hånd mere komplekse end simple kliniske analyser af fx en pilles effekt, idet årsagssammenhængskæden ofte er længere. Der er således et tydeligt sammenstød mellem forskellige paradigmer inden for dette felt en medicinsk/epidemiologisk og en samfundsfaglig-kvalitativ/ organisatorisk tankegang og hvor evidenstankegangen udspringer af den medicinske tankegang om stringente årsags- og virkningssammenhænge. Hvis sundhedsfremmearbejdet på arbejdspladsen er genereret af et ønske om at forbedre det enkelte medarbejders sundhedstilstand, må svaret umiddelbart være ja til, at det sundhedsfremmende arbejde skal være evidensbaseret i den udstrækning, det er muligt. Manglende kendskab til de sundhedsmæssige effekter af indsatserne kan resultere i, at arbejdspladsen misbruger ressourcer på interventioner, som ingen effekt har eller som måske i værst tilfælde har en decideret skadelig virkning frem for at benytte ressourcerne på effektive indsatser. Det sundhedsfremmende arbejde på den enkelte arbejdsplads kan imidlertid være motiveret af flere og andre faktorer end blot arbejdsgiverens sociale ansvar for medarbejderens sundhed. Det kan fx være motive ret af økonomiske incitamenter i form Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

4 af reduceret sygefravær og øget produktivitet, eller det kan indgå som et element i virksomhedernes rekrutterings- og fastholdelsespolitik ved blandt andet at signalere omsorg for medarbejderne. Disse faktorer er kun i mindre grad initieret af et ønske om at forbedre sundhedseffekten hos den enkelte medarbejder. For den enkelte arbejdsplads handler det således ofte ikke blot om at opnå en direkte sundhedseffekt af det sundhedsfremmende arbejde, men også om at opnå en positiv økonomisk nettoeffekt af indsatsen. Nogen vil måske mene, at sundhedseffekten og fx et reduceret sygefravær går hånd i hånd, men det behøver de nødvendigvis ikke at gøre. Sygefravær kan ikke sidestilles med sygdom, og afhænger af andet end sygdom man kan gå på arbejde, selv om man er syg, og man kan have fravær, selvom man er rask (Iversen m.fl. 2002). En række forhold udenfor arbejdspladsen influerer endvidere også på omfanget af sygefravær, fx alder og sygdom hos ens børn. En sundhedsfremme indsats kan dermed godt have en sundhedseffekt uden at medføre reduceret sygefravær og den omvendte situation kan også gøre sig gældende. At sygefraværet har vist sig at være et dårligt effektmål for sundhedseffekten af sundhedsfremmeindsatser rokker ikke i sig selv ved påstanden om, at det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen bør være evidensbaseret, hvis dette er muligt. I udgangspunktet er det blot nogle andre årsags- og virkningssammenhænge, der i denne forbindelse skal belyses fx om sundhedsfremmeinterventioner har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet og dermed påvirker lysten til at komme på arbejde. Set fra arbejdspladsens perspektiv vil sund hedsfremmearbejdet ikke altid skulle være evidensbaseret. I nogle tilfælde kan det endda tænkes at arbejdspladsen af hensyn til nettoomkostningsbetragtninger ikke er interesseret i at indføre indsatser, der har dokumenteret en sundhedseffekt. Der vil ofte være en stor tidsforskydning fra et tiltag igangsættes til effekten viser sig, der kan fx gå lang tid fra en indsats omhandlende sund mad i kantinen igangsættes til effekten viser sig i form af færre overvægtige på arbejdspladsen. Helbredsproblemer som følge af en dårlig livsstil genereres over tid, hvorfor det ikke er sikkert, at en medarbejder med en dårlig livsstil her og nu koster ekstra penge for virksomheden men vil muligvis på længere sigt komme til det. Sundhedsfremmeindsatserne kan herved til tider være en langsigtet investering, hvor andre aspekter end evidenstankegangen og den dokumenterede effekt af interventionen vægter højere. Kravene til evidens må ligeledes afhænge af interventionernes kompleksitet. De forhold, der fx forårsager stress, er yderst komplekse. Dette medfører dels, at effekten af en stressintervention ofte vil være meget kontekstafhængig og dels, at det er meget svært nok snarere umuligt at sikre, at det kun er faktorer inden for interventionen, der påvirker de faktorer, der forårsager stress. Evidenstankegangen er fokuseret på måling af enkeltfaktorers betydning for en effekt, og der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om denne tankegang kan benyttes på alle sundhedsfremmeområderne. Der kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved, om medarbejdernes personlige sundhed ikke er et privat anliggende, og man generelt overtræder grænsen mellem det offentlige og det private rum, når man begynder at foretage indsatser på dette område uafhængigt af om der er evidens for effekten af indsatserne. Det skal pointeres, at der er tale om en principiel diskussion, og at det i praksis selvfølgelig står de private og dels også de offentlige virksomheder frit for, hvilke sundhedskrav de stiller til deres medarbejdere, hvad enten de er betinget af 96 Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede?

5 karakteristika i jobbet fx job som pilot, politibetjent og bodyguard eller blot er betinget af ønsket om en bestemt sundhedsprofil hos medarbejderne. Det umiddelbart eneste argument mod at foretage sundhedsfremmeinterventioner på arbejdspladsen er, at ens sundhedstilstand er et privat anliggende. Dette argument holder dog ikke helt, da den enkeltes sundhedstilstand har konsekvenser, der rækker langt ud over den enkelte, hvilket SIF s opgørelse over risikofaktorernes påvirkning af sygefraværet er en tydelig indikation for (Juel m.fl. 2006). Endvidere kan man, som TrygFonden i rapporten Er sundhed et personligt valg? har gjort det, gå skridtet videre og stille spørgsmålstegn ved, om vores livsstil er selvvalgt: Så godt som ingen mennesker ønsker at have en usund livsstil. Næppe en eneste overvægtig, nikotinafhængig endsige alkoholiker har ønsket om at komme i den situation og mange arbejder intenst, men med ringe succes, på at forandre den. Begrebet livsstilssygdomme er misvisende. Det er langt mere kon struktivt at betragte problemerne som ci vilisationssygdomme, der er skabt af den moderne civilisations stadigt mere udbredte og lettilgængelige fristelser fra nikotin og alkohol over alt for rigelige mængder fed og sød mad til næsten konstant stillesiddende arbejde (Huset Mandag Morgen 2006, 3). Hvis vores livsstil, som forfatterne til rapporten argumenterer for, ikke er selvvalgt, men i stedet er skabt af ydre rammer, kræver en ændring af livsstilen netop påvirkning af de ydre rammer, vi lever under i hverdagen. Herved bliver arbejdspladsen en central aktør i ændringen af folks livsstil. At arbejdspladsen har et medansvar for deres medarbejderes sundhedsadfærd og -vaner tyder da også på at være forholdsvis bredt accepteret på både virksomheds- og medarbejdersiden. En undersøgelse fra Synovate Vilstrup foretaget for pensionsselskabet Skandia i juni 2007 viser således, at blandt adspurgte mener 47 %, at deres arbejdsplads har et ansvar for deres sundhed, og to ud af tre mener, at deres arbejdsplads bør tilbyde sundhedsordninger (Holm 2007). Netop livs stilssygdomme tyder dog på stadig at være lidt tabubelagte, idet 46 % siger ja og 47 % nej til, at den personlige grænse bliver overskredet, hvis arbejdspladsen blander sig i medarbejderens livsstilssygdomme; mens kun 31 % mener, at den enkelte medarbejders vægt er noget, virksomheden skal blande sig i (Marsling 2007). Af Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2005 af danske virksomheders brug af sundhedsfremmeordninger fremgår det, at virksomhederne i stigende grad mener, at de har et medansvar for de ansattes vaner og adfærd i forhold til mad, motion, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø (herunder stress) (Sundhedsstyrelsen 2006). Både medarbejderne og arbejdsgiverne tyder altså på at have taget det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen til sig. Motivet for etablering af sundhedsfremme tilbud på arbejdspladsen kan imidlertid være mangeartet, og det primære motiv er ikke nødvendigvis altid et ønske om en sundhedseffekt. Argumentationen om, hvorvidt det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen skal være evidensbaseret vil derfor afhænge af sigtet med arbejdet. Det vil fx være svært at forestille sige et studiedesign, der kan dokumentere effekterne af det sundhedsfremmende arbejde på virksomhedernes rekrutterings- og fastholdelsespolitik eller deres branding evne. Der kan herved argumenteres for, at jo længere væk sigtet med sundhedsfremmearbejdet bevæger sig fra sit oprindelige sigte nemlig at forbedre den enkeltes sundhed jo svagere bliver argumentationen for, at det sundhedsfremmende arbejde skal være evidensbaseret Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

6 Hvis det primære formål med det sundhedsfremmende arbejde er et direkte ønske om at forbedre medarbejdernes sundhedstilstand hvilket det vel rettelig burde være synes det imidlertid rimeligt, at der i en vis udstrækning kan dokumenteres sammenhæng mellem indsat og effekt. Denne viden synes på nuværende tidspunkt, at være forholdsvis begrænset, og som skitseret i denne artikel forekommer der også visse barrierer i tilvejebringelsen af denne viden. Disse problemer er ikke enkeltstående for dokumentationen af effekten af det sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen, men er generelle problemer inden for forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, og der arbejdes i disse år på mange fronter for at opstille generelle retningslinjer for, hvordan sådanne interventioner effektevalueres. Indtil vi får skabt en større viden om, hvilke typer af sundhedsfremmeinterventioner på arbejdspladsen der er effektfulde, og hvilke der ikke er, må de enkelte virksomheder ved udvælgelse af sundhedsfremmetilbud anvende en pragmatisk tilgang. På områder, hvor der ved andre arenaer er dokumenteret effekt af en eller flere interventioner og denne ikke vurderes at være så kontekstafhængig må man med rimelighed også kunne forvente en effekt ved indførelse af interventionen på arbejdspladsen. Fx findes der en del god dokumentation for effekten af rygestopinterventioner. Mange strukturelle tiltag på arbejdspladsen, så som servering af ernæringsrigtigt mad i kantinen, ingen fri sodavand og forbud mod indtagelse af alkohol i arbejdstiden virker ligeledes umiddelbart fornuftige at indføre, da der umiddelbart ikke for virksomheden er forbundet nogle omkostninger ved denne type indsatser den konkrete sundhedseffekt af denne type tiltag er selvfølgelig stadig uvis. Selvsagt er det i den forbindelse vigtigt at sikre, at der er handling bag de indsatser, der iværksættes. Det er altså ikke nok blot at udarbejde alverdens politikker for fx den mad, der serveres i kantinen, der skal ske reelle ændringer af den mad der serveres i kantinen. Hvis man i virksomheder vælger at implementere større sundhedsfremmeindsatser, som der endnu ikke er dokumentation for effekten af, vil det i den grad være relevant i det mindste at foretage simple før-/ efter-målinger for relevante effektmål, og at erfaringerne i et vist omfang gøres tilgængelige for andre, så vi forhåbentlig i fremtiden i større grad end det er tilfældet i dag kan arbejde evidensbaseret. REFERENCER Holm, Charlotte (2007): Vi kræver sundhed på arbejdspladsen, i Human Invest, 1, Huset Mandag Morgen (2006): Er sundhed et personligt valg? et debatoplæg om forebyggelse i Danmark, København, Huset Mandag Morgen og TrygFonden. Højgaard, Betina (2008): Effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen. Hvor meget dokumentation er der?, København, Dansk Sundhedsinstitut. Iversen, Lars, Tage S. Kristensen & Bjørn Holdstein (2002): Medicinsk sociologi samfund, sundhed og sygdom, København, Munksgaard Danmark. Juel, Knud, Jan Sørensen & Henrik Brønnum- Hansen (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, København, Statens Institut for Folkesundhed. Kommunernes Landsforening (2007): Idékatalog om borgerrettet forebyggelse, København: Kommunernes Landsforening. Marsling, Stine Hove (2007): Usund livsstil er tabu, i Human Invest, 1, Nationalt Center for Sundhedsfremme på Ar- 98 Skal sundhedsfremme indsatser på arbejdspladsen være evidensbaserede?

7 bejdspladsen (2005a): Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar, København: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (2005b): Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag, København: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (2005c): Sunde medarbejdere i sunde virksomheder, København: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (2005d): Ti gode historier om sundhedsfremmerådgivning på arbejdspladsen inspiration og erfaringer fra rådgiver til rådgiver, København: Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale Netværk. Reilly, John J. & Zoe C. McDowell (2003): Physical activity interventions in the prevention and treatment of paediatric obesity: systematic review and critical appraisal, i Proceedings of the Nutrition Society, 62, 3, Sund By Netværket (2004): Sund By Netværktøjskassen. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Erfaringer redskaber metoder, Sund By Netværket, September 2004 [www.sund-by-net.dk]. Sundhedsstyrelsen (2006): Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 2005 med fokus på mad, motion, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø/stress, København, Sundhedsstyrelsen. Thompson, Beti m.fl. (2003): Methodologic advances and ongoing challenges in designing community-based health promotion programs, i Annual Review of Public Health, 24, Victora, Cesar G., Jean-Pierre Habicht & Jeniffer Bryce (2004): Evidence-based public health: moving beyond randomized trials, i American Journal of Public Health, 94, 3, Betina Højgaard, cand.scient.oecon., ph.d.-studerende ved Dansk Sundhedsinstitut. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Årsberetning for Sundhed & Trivsel

Årsberetning for Sundhed & Trivsel Årsberetning for Sundhed & Trivsel 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Vi laver gode resultater!... 3 80 pct. ønsker mere indblanding fra arbejdsgiver... 4 Statistik... 4 Fysioterapi... 4 Psykoterapi...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen

Effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen Effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen Hvor meget dokumentation er der? Betina Højgaard Dansk Sundhedsinstitut Januar 2008 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Fra sygefravær til arbejdsevne

Fra sygefravær til arbejdsevne Fra sygefravær til arbejdsevne Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Work. Adapted for all. Move Europe. funded by the Health Programme of The European Union FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE Sundhedsfremme

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Motion i arbejdstiden virker!!!

Motion i arbejdstiden virker!!! Motion i arbejdstiden virker!!! Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM),

Læs mere