VELFÆRDSTEKNOLOGIER FORUDSÆTNINGER OG KONSEKVENSER FOR ERHVERVSUDDANNELSERNE Marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRDSTEKNOLOGIER FORUDSÆTNINGER OG KONSEKVENSER FOR ERHVERVSUDDANNELSERNE Marts 2012"

Transkript

1 Rapport til Ministeriet for Børn og Undervisning VELFÆRDSTEKNOLOGIER FORUDSÆTNINGER OG KONSEKVENSER FOR ERHVERVSUDDANNELSERNE Marts 2012 Forfatter: VAC Sidst gemt: :05:00 Sidst udskrevet: :08:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\4174s Velfærdsteknologi UVM 2011\Afrapportering\endelig rapport\velfærdsteknologier - forudsætninger og konsekvenser for erhvervsuddannelserne_ docx Revision: 2 Antal sider: 53

2 2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 5 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger... 8 Kapitel 1. Analysens formål og afgrænsning Analysens formål og afgrænsning Analysedesign Definition af velfærdsteknologi Læsevejledning Kapitel 2. Opstilling af fire scenarier Uundgåelige udviklingstendenser den fælles ramme Det uforudsigelige Fire scenarier for udviklingen af velfærdsteknologier Scenarie 1 Sælen Paro Scenarie 2 Robotten Robert Scenarie 3 Håndholdt computer Scenarie 4 Tungestyringssystem Opsummering af konsekvenser for kompetencebehov Kapitel 3. Kommunal og regional praksis inden for velfærdsteknologi i Danmark Fokus er rettet mod social- og sundhedsmedarbejdere Potentiale i en større grad af tværfagligt samarbejde Medarbejderinddragelse er central Opgaveglidning og større sundhedsfagligt fokus Uddannelsesinstitutioners fokus på velfærdsteknologi varierer Behov for en strategi på det velfærdsteknologiske område Kapitel 4. Udvikling af erhvervsuddannelserne Potentiale i et større samarbejde på tværs af indgange Udviklingspotentialer for hver af uddannelserne SOSU-uddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse Uddannelsen til teknisk designer Ortopædistuddannelsen Konklusioner på analysens to fokusområder

4 Kapitel 5. Metode Desk Research og litteraturstudier Opstilling af scenarier og ekspertinterview Interview med politikere og embedsmænd Fokusgruppeinterview med uddannelses- og arbejdsmarkedsrepræsentanter Inddragelse af de faglige udvalg

5 Sammenfatning I Danmark har der de senere år været et stort fokus på velfærdsteknologi fra statslig side såvel som i regioner og kommuner. Der er mange årsager til det store fokus. Velfærdsteknologi vurderes således at rumme mange muligheder: De nye løsninger kan gøre borgerne mere selvhjulpne og forbedre deres livskvalitet; de kan lette medarbejdernes opgaver og mindske den fysiske nedslidning blandt frontpersonalet; og de kan skabe en mere omkostningseffektiv drift af de offentlige ydelser. Hvis de mange store forhåbninger skal bære frugt, kræver det en national strategi, som ikke alene sikrer investeringer i udvikling, men også sikrer de nødvendige kompetencer i arbejdsstyrken til både udvikling og anvendelse af teknologierne. På trods af en stigende brug af begrebet velfærdsteknologi er der endnu ikke udarbejdet en officiel definition af begrebet. Oxford Research definerer i analysen velfærdsteknologi som teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere. Formålet med Oxford Researchs analyse er at undersøge, hvordan erhvervsuddannelserne og særligt SOSU-uddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og uddannelserne til teknisk designer og ortopædist kan fremtidssikres i forhold til den velfærdsteknologiske udvikling. Analysen går på to ben og retter således fokus på, hvad der kræves, for, at erhvervsuddannede inden for de fire uddannelsesretninger dels kan anvende og formidle anvendelsen af velfærdsteknologier og dels kan være medudviklere af velfærdsteknologier. I forhold til at afdække hvordan det velfærdsteknologiske område kan forventes at udvikle sig, har Oxford Research på baggrund af en grundig desk research og ekspertinterview opstillet fire scenarier for anvendelsen og udviklingen af velfærdsteknologier i Derudover har Oxford Research med udgangspunkt i interview med politikere og embedsmænd undersøgt, hvad arbejdsgivere i kommuner og regioner fremadrettet forventer af deres medarbejdere i forhold til anvendelse og udvikling af velfærdsteknologier. Endelig baserer undersøgelsen sig på fokusgruppeinterview med uddannelses- og arbejdsmarkedsrepræsentanter fra de fire uddannelsesretninger samt en dialog med de faglige udvalg, som har ansvaret for uddannelserne. Analysen er gennemført for Ministeriet for Børn og Undervisning på baggrund af midler fra ministeriets centrale bevilling til analyse- og prognosevirksomhed på erhvervsuddannelsesområdet. I Oxford Research har direktør Helle Ourø Nielsen, chefanalytiker Sandy Brinck og analytikerne Mette Slottved og Ida Maiken Schaar uarbejdet analysen. Konklusioner i forhold til analysens to ben Analysens to ben består af et fokus på, hvad der kræves af de erhvervsuddannede i forhold til dels anvendelsen, og dels udviklingen af velfærdsteknologier. Interviewene med politikere og embedsmænd i kommuner og regioner peger på, at de erhvervsuddannede i dag primært tænkes ind i forhold til anvendelsen af velfærdsteknologier, mens de kun i begrænset omfang inddrages i udviklingsopgaver. 5

6 I forhold til anvendelsen af velfærdsteknologier viser alle fire scenarier, at personalet i den sociale sektor skal have en bred vifte af kompetencer for at sikre en optimal udnyttelse. Scenarierne tydeliggør således behovet for, at personalet har en teknologiforståelse, som kan gøre dem i stand til at gennemføre tjek, skifte batterier osv. Endvidere skal de være i stand til at formidle ny teknologi til borgerne, herunder demonstrere, introducere og vedligeholde ny teknologi. De skal desuden kunne gå i dialog med fagfolk fra andre brancher og indgå i tværfaglige netværk. Og endelig skal de have nogle sundhedsfaglige kompetencer, som klæder dem på til at gennemføre dokumentation og sparring i forbindelse med behandlingsforløb samt motivere borgerne i forhold til hjælp til selvhjælp. Af interviewene med politikere og embedsmænd i kommuner og regioner fremgår det, at flere af de anvendelsesorienterede kompetencer, som beskrives i scenarierne i forhold til personalet i den sociale sektor, allerede i dag er efterspurgte. Det gælder især på ældreområdet, hvor udviklingen i forhold til implementeringen af velfærdsteknologier er længst fremme. I forhold til personalet inden for det tekniske område lægger scenarierne op til, at personalet skal kunne tilpasse og afprøve velfærdsteknologier og give rådgivning og instruktion til borgerne. Analysen peger på, at ortopædister og tekniske designere i dag typisk ikke har brugerkontakt. På denne baggrund vurderes kompetencer i forhold til at tilpasse og afprøve velfærdsteknologier at være de væsentligste på kort sigt. Når det kommer til udviklingen af velfærdsteknologier, er der på nuværende tidspunkt et begrænset fokus på inddragelsen af de erhvervsuddannede i udviklingsopgaver. Hvor meget fokus der i Danmark generelt vil komme på udviklingen af velfærdsteknologier, vurderer Oxford Research i høj grad afhænger af en politisk beslutning, som ikke mindst vil bestemme størrelsen af de økonomiske investeringer i velfærdsteknologi. Hvor meget de erhvervsuddannede inddrages i denne proces vurderes ydermere at afhænge af de strukturer, som kommuner og regioner skaber i forhold til medarbejderinddragelse. Der er allerede i dag et spirende fokus på at invitere medarbejdere, herunder erhvervsuddannede til at komme med idéer til såvel anvendelsen som udviklingen af velfærdsteknologier. Scenarierne lægger i forskellig grad vægt på de erhvervsuddannedes rolle i forhold til udviklingsopgaver. Udviklingskompetencerne for personalet i den sociale sektor kan indplaceres på en skala, der går fra at foretage mindre justeringer i den ene ende til at kunne bidrage med idéer og formidle idéer til ny teknologi i den anden ende. I forhold til personalet inden for det tekniske område kan de kompetencer, som i scenarierne relaterer sig til udvikling, placeres på en skala gående fra tilpasning og afprøvning af teknologier til nyudvikling. Scenariernes konsekvenser for kompetencebehov Scenarierne er opstillet på baggrund af et kryds imellem to udviklinger, som udover at være uforudsigelige også anses for at have stor betydning for, hvordan velfærdsteknologier udvikler sig i Danmark og i sidste ende, hvilke kompetencebehov der bliver behov for i fremtiden. De to udviklinger drejer sig om niveauet af investeringer (offentlige såvel som private) og holdningen til velfærdsteknologier blandt frontpersonalet på det sociale område i Danmark. Scenarierne er således udspændt omkring udfaldsmuligheder for den økonomiske investeringsgrad (høj/lav investering) og den holdningsmæssige udvikling blandt frontpersonalet (positiv/negativ holdning). Selvom de fire scenarier tegner forskellige billeder af udviklingen i forhold til velfærdsteknologi frem til 2020, er det alligevel muligt at pege på en række kompetencer, som i 6

7 større eller mindre grad bliver væsentlige for det erhvervsuddannede personale i alle fire scenarier. Inden for den sociale sektor tyder de fire scenarier således på, at teknologiforståelse og formidlingsmæssige, tværfaglige, innovative og sundhedsfaglige kompetencer alle bliver væsentlige. De samme kompetencebehov med undtagelse af de sundhedsfaglige kompetencer går igen for de faglærte inden for det tekniske område. Udviklingen bremses af manglende overblik Interviewene med politikere og embedsmænd i kommuner og regioner peger på, at de mange netværk, projekter og aktører, som er på banen, kan gøre det vanskeligt at danne sig et overblik over området, herunder over god praksis, evidens og de mest effektive velfærdsteknologier. Flere af de interviewede politikere og embedsmænd i kommuner og regioner efterspørger en samlende agent og strategi på området, som kan være med til at vise retning. Manglen på en samlet national strategi og viden om stor-skala projekter, som går på tværs af geografi og befolkningsgrupper, har bl.a. betydet, at KL stiller sig afventende over for at anbefale, at kommunerne foretager større investeringer i velfærdsteknologi. Oxford Research vurderer, at en samlet strategi for området samt en større grad af erfaringsopsamling af de mange decentrale initiativer og indsatser er væsentlig i forhold til at få skabt overblik og undgå, at udbredelsen og udviklingen af velfærdsteknologier bremses. Herudover vurderer Oxford Research, at en samlet strategi desuden vil gøre det lettere fremadrettet at vurdere, hvilke kompetencebehov udviklingen medfører i forhold til medarbejderne. Kommuner og regioner har fokus på de SOSU-uddannede Analysen viser, at politikere og embedsmænd i kommuner og regioner altovervejende fokuserer på det SOSU-uddannede personale, mens de øvrige faggrupper i analysen ikke umiddelbart tænkes ind i forhold til den velfærdsteknologiske udvikling. Der er bred enighed blandt analysens interviewpersoner om, at det sundhedsfaglige område fremover kommer til at fylde mere i social- og sundhedsmedarbejdernes dagligdag i kraft af øget anvendelse af bl.a. ehealth og telemedicinske løsninger i borgernes eget hjem. Social- og sundhedsmedarbejdere har allerede i flere kommuner gennemgået en kompetenceudviklingsindsats med henblik på at skabe større fokus på rehabilitering og hjælp til selvhjælp, og flere kommuner forventes at følge efter i de kommende år. Vægt på medarbejderinddragelse i kommuner og regioner Interviewene med politikere og embedsmænd viser endvidere, at flere kommuner og regioner allerede i dag er opmærksomme på at inddrage medarbejderne, herunder det sundhedsfaglige personale i såvel implementeringen som udviklingen af velfærdsteknologier. De fleste steder er der især fokus på medarbejderinddragelse i den implementerende fase, da der er bred enighed om, at vellykket implementering forudsætter medarbejderinddragelse såvel som ledelsesmæssig anerkendelse, motivation samt klar kommunikation om baggrunden for indførelse af ny teknologi. 7

8 Andre steder er inddragelsen desuden målrettet udviklingsfasen, hvor der er oprettet strukturer målrettet medarbejdere, der har fået en god idé, som de ønsker at kvalificere og udvikle, eller hvor medarbejderne inddrages i mere problemorienterede innovationsprocesser og forsøger at løse de små problemer i hverdagen. Analysen viser, at graden af samarbejde imellem ansatte inden for det sociale og tekniske område i dag er forholdsvist begrænset, men at der eksisterer nogle enkelte eksempler på fora, som går på tværs af fagskel, og som har fokus på at udvikle velfærdsteknologiske løsninger til gavn for borgere og medarbejdere. Endvidere vurderer Oxford Research på baggrund af bl.a. fokusgruppeinterviewene med uddannelses- og arbejdsmarkedsrepræsentanter, at der ligger et betydeligt potentiale i at skabe en større grad af samarbejde og dialog på tværs af faggrupper inden for det sociale og tekniske område. Udviklingen stiller nye krav til uddannelserne Både scenarier såvel som interviewene med politikere og embedsmænd i kommuner og regioner peger på, at udviklingen i forhold velfærdsteknologier vil have konsekvenser i forhold til de kompetencer, som efterspørges hos det erhvervsuddannede personale. Oxford Research vurderer, at der i første omgang er behov for at rette fokus på SOSUuddannelsen, idet det er langt den største uddannelse og social- og sundhedsmedarbejdere er den gruppe af faglærte, som mest åbenlyst er i fokus, når politikere og embedsmænd i kommuner tænker på velfærdsteknologi. Endvidere peger analysen på, at der i dag er en betydelig variation i tilgangen til velfærdsteknologi på tværs af SOSU-skoler og hos de enkelte undervisere. Bekendtgørelsen for SOSU-uddannelsen er i øjeblikket i gang med at blive revideret. Oxford Research vurderer på baggrund af dialogen med PASS, som er det faglige udvalg, der er ansvarlig for uddannelsen, at den nye bekendtgørelse tager højde for mange af de kompetencer, som dels scenarierne, og dels interviewene med repræsentanter fra kommuner og regioner peger på, at der bliver behov for. Med henblik på at understøtte de erhvervsuddannedes kompetencer i forhold til at indgå i den nuværende udvikling og implementering af velfærdsteknologier og på længere sigt bidrage til tværfaglige samarbejdsfora, vurderer Oxford Research, at der ligger et potentiale i at skabe et større samarbejde på tværs af indgange. Herudover peger Oxford Research i analysen på en række opmærksomhedspunkter i forhold til den fremadrettede udvikling for hver af de fire erhvervsuddannelser i analysen. Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Oxford Researchs analyse leder frem til en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som vurderes at have betydning dels for udviklingen af velfærdsteknologi, og dels for mulighederne for at tilpasse erhvervsuddannelserne i forhold til denne udvikling. Idet den velfærdsteknologiske udvikling i høj grad vil være præget af de kommende års politiske beslutninger og niveauet af investeringer fra såvel stat, kommuner, regioner og private investorer, er det med denne analyse ikke muligt at give detaljerede beskrivelser af fremtidige kompetencebehov, der med sikkerhed bliver væsentlige for de erhvervsuddannede på de fire uddannelser. Via analysens anvendelse af scenarier, er det i stedet muligt at udlede en række kompetencer, som i forskellig grad vurderes at blive væsentlige alt efter udviklingen i investeringer og frontpersonalets indstilling til velfærdsteknologier. 8

9 Oxford Researchs valg af opmærksomhedspunkter og anbefalinger tager primært udgangspunkt i den eksisterende praksis, udfordringer og barrierer og leverer inputs til, hvad politikere, embedsmænd og de faglige udvalg generelt set skal være opmærksomme på, hvis de ønsker at udvikle området og inddrage det erhvervsuddannede personale i forhold til denne udvikling. I forhold til inddragelsen af erhvervsuddannede indeholder analysen anbefalinger, som retter sig imod hver af de fire uddannelser. Disse anbefalinger er tilpasset analysens konklusioner i forhold til uddannelsernes forskellige rolle i forhold til den nuværende såvel som fremtidige velfærdsteknologiske situation. Endvidere tager de højde for de faglige udvalgs forskelligartede udgangspunkter for arbejdet med at justere uddannelserne i forhold til den velfærdsteknologiske udvikling. De fire opmærksomhedspunkter bliver i det følgende udfoldet under overskrifterne: Behov for mere koordination og opsamling af viden Potentiale i et større samarbejde på tværs af faggrupper Væsentligt at øge samarbejdet på tværs af indgange Forskelligartede behov for udvikling af uddannelserne. Behov for mere koordination og opsamling af viden Oxford Researchs analyse har vist, at politikere og embedsmænd i kommuner og regioner vurderer, at det er svært at danne sig et overblik over muligheder og konsekvenser i forhold til anvendelsen af velfærdsteknologier, og at dette formentlig kan være med til at bremse udviklingen. Desuden efterlyser både KL og Danske Regioner stor-skala projekter, som kan være med til at afdække, hvordan de nye teknologier virker, og hvilke implementeringsudfordringer der bliver, når man skalerer udbredelsen af dem op. Hvis udviklingen i forhold til velfærdsteknologi for alvor skal tage fart, vurderer Oxford Research derfor, at det er væsentligt, at der kommer mere koordination og opsamling af viden på området. En større grad af koordination og opsamling af viden vil desuden gøre det lettere at danne sig et overblik over de kompetencer, som udviklingen forudsætter ikke bare på erhvervsuddannelserne, men på uddannelsesområdet generelt set. Oxford Research anbefaler derfor: At der fra nationalt hold er fokus på at øge koordinationen og opsamlingen af viden på tværs af de forskellige indsatser, som er i gang inden for det velfærdsteknologiske område. Potentiale i et større samarbejde på tværs af faggrupper Udgangspunktet for i analysen at inddrage to uddannelsesretninger inden for det sociale område og to uddannelsesretninger inden for det tekniske område var at imødekomme den tværfaglighed og tværsektorialitet, som gør sig gældende i forhold til velfærdsteknologi. Interview med repræsentanter fra kommuner og regioner tyder på, at graden af samarbejde imellem den sociale sektor og det tekniske område i dag er begrænset. På baggrund af fokusgruppeinterviewene med uddannelses- og arbejdsmarkedsrepræsentanter for de fire uddannelsesretninger, vurderer Oxford Research imidlertid, at der ligger et væsentligt potentiale i at skabe en større grad af samarbejde og dialog på tværs af faggrupper inden for de to områder. Oxford Research anbefaler derfor: 9

10 At såvel stat, kommuner og regioner støtter og etablerer samarbejdsfora, hvor faggrupper på tværs af sektorer kan komme frem med deres idéer. Herudover anbefales det, at erhvervsuddannelserne ruster sig til at kunne bidrage og komme med indspil i forhold til etableringen af disse samarbejdsfora. Væsentligt at øge samarbejdet på tværs af indgange Tendensen til at inddrage medarbejdere i forbindelse med implementeringen og udviklingen af velfærdsteknologier stiller krav til de erhvervsuddannedes tværfaglige kompetencer. Idet det velfærdsteknologiske felt er bredt og går på tværs af de 12 indgange i erhvervsuddannelsessystemet, vurderer Oxford Research, at der er behov for at finde veje i forhold til at skabe et tættere samarbejde på tværs af disse. Et større samarbejde på tværs af indgange vurderes således at kunne bidrage til at øge kendskabet på tværs af det sociale og tekniske område. Dette anses som en fordel, når fx SOSU-uddannede skal hjælpe borgere med at håndtere en protese, eller tekniske designere skal tegne et plejehjem. Oxford Research anbefaler derfor: At Undervisningsministeriet og de faglige udvalg opfordrer skolerne til at øge samarbejdet på tværs af indgange. Konkret kan de opfordre til, at underviserne gør brug af oplægsholdere fra andre indgange, at elever arbejder sammen om projekter på tværs af indgange samt tager på virksomheds eller kommunebesøg, og at skolerne opretter learning labs og showrooms, hvor elever på tværs af uddannelsesskel kan afprøve de nye velfærdsteknologier. Forskelligartede behov for udvikling af uddannelserne De fire uddannelsesretninger i analysen har forskellige grader af fokus på velfærdsteknologi, hvilket afspejler deres forskellige roller i forhold til den velfærdsteknologiske udvikling. Oxford Researchs anbefalinger i forhold til de enkelte uddannelser tager højde for denne forskellighed og er desuden målrettet de forskelligartede behov, som ikke mindst dialogen med de faglige udvalg og uddannelsesrepræsentanter har været med til at afdække. I forhold til SOSU-uddannelsen peger analysen på, at der i øjeblikket er store forskelle på den enkeltes skoles såvel som den enkelte lærers tilgang til velfærdsteknologi. Uddannelsen får en ny bekendtgørelse, der træder i kraft til sommer (sommer 2012), og som forventes at tage højde for mange af de kompetencebehov, som analysen peger på bliver vigtige for de SOSU-uddannede. Endvidere vurderes den at kunne skabe en større ensartethed i tilgangen til velfærdsteknologi. Oxford Research anbefaler: At såvel det faglige udvalg som bestyrelsesforeningen for SOSU-skolerne fortsat har fokus på at sikre en større ensartethed i såvel skolernes som lærernes tilgange til velfærdsteknologi. 10 At det faglige udvalg overvejer mulighederne for på grunduddannelsen at ruste social- og sundhedsassistenterne til at indgå i innovative udviklings- såvel som implementeringsforløb. Den gældende bekendtgørelse for Den pædagogiske assistentuddannelse indeholder ikke et selvstændigt fokus på velfærdsteknologi, selvom dette på baggrund af såvel

11 scenarier som interview med repræsentanter i kommuner og regioner vurderes at være relevant. Det faglige udvalg er i øjeblikket ved at undersøge behovet for en revidering af bekendtgørelsen. Oxford Research anbefaler: At det faglige udvalg i deres analyser af behovet for at revidere uddannelsen specifikt har fokus på den velfærdsteknologiske udvikling, og at denne desuden tages i betragtning ved en revidering af uddannelsen. I forhold til uddannelsen til teknisk designer tyder interviewene med repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne på, at de virksomheder, som beskæftiger sig med velfærdsteknologi, og hvor det ville være relevant at ansætte tekniske designere, ofte er for små og for specialiserede til at kunne tilbyde et fuldt praktikforløb. Oxford Research vurderer imidlertid fortsat, at uddannelsen til teknisk designer giver nogle kompetencer, som er relevante i forhold til udviklingen af velfærdsteknologi, og at det derfor er vigtigt at fremme antallet af velfærdsteknologivirksomheder, som uddanner tekniske designere. Oxford Research anbefaler: At Undervisningsministeriet gør en generel indsats i forhold til at fremme brugen af kombinationsaftaler, da disse vurderes at være et væsentligt skridt på vejen til at uddanne flere tekniske designere i velfærdsteknologivirksomheder og dermed styrke uddannelsen i forhold til den velfærdsteknologiske udvikling. Som fremstiller af hjælpemidler til mennesker med nedsat funktionsevne spiller ortopædister en naturlig rolle i forhold til den velfærdsteknologiske udvikling. Begrebet velfærdsteknologi er imidlertid ikke skrevet eksplicit ind i uddannelsens bekendtgørelse. Selvom der i dag endnu er et begrænset samarbejde på tværs af personalet inden for det tekniske og sociale område, peger denne analyse på, at der er et betydeligt potentiale i at fremme dette. Det bliver derfor i et fremtidigt perspektiv væsentligt, at ortopædister har kendskab til den sociale sektor og har kompetencerne til at indgå i tværfaglige og innovative udviklingsforløb. Oxford Research anbefaler: At det faglige udvalg overvejer, hvordan uddannelsen kan være med til at give fremtidige ortopædister en forståelse af begrebet; velfærdsteknologi samt den velfærdsteknologiske udviklings betydning for ortopædisters fagområde. At det faglige udvalg overvejer mulighederne for på grunduddannelsen at give eleverne en forståelse af arbejdsfunktionerne for personalet i den sociale sektor for at ruste fremtidige ortopædister til at indgå i innovative udviklingsforløb i samspil med medarbejdere i den sociale sektor. 11

12 12

13 Kapitel 1. Analysens formål og afgrænsning I dette kapitel redegøres for analysens formål, afgrænsning og analysedesign. Baggrunden for analysen er, at der i Danmark de senere år har været et stort fokus på velfærdsteknologi fra statslig side såvel som i regioner og kommuner. Den tidligere regering oprettede i 2009 ABT-fonden (nu Fonden for Velfærdsteknologi), der i perioden har afsat 3 mia. kr. til demonstration og implementering af bl.a. velfærdsteknologier. Desuden udgav Socialministeriet og KL i marts 2010 en publikation med titlen Brug teknologien! muligheder på det sociale område. Ønsket om at fremme udviklingen og brugen af velfærdsteknologi betones ligeledes flere steder i det nye regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen fra oktober Regeringens første udspil på området fra december 2011 har til formål at fremme velfærdsteknologiske løsninger via såkaldte funktionsudbud med støtte fra Fornyelsesfonden. Der er i alt afsat 21 mio. kr. til, at kommuner og regioner kan gennemføre funktionsudbud, som innovative iværksættere kan byde ind på. Iværksætterne får dermed mulighed for at skabe sig et godt fundament til at skaffe sig et hjemmemarked for deres velfærdsløsninger. 2 Der er mange årsager til det store fokus på velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi vurderes således at rumme mange muligheder: De nye løsninger kan gøre borgerne mere selvhjulpne og forbedre deres livskvalitet; de kan lette medarbejdernes opgaver og mindske den fysiske nedslidning blandt frontpersonalet; og de kan skabe en mere omkostningseffektiv drift af de offentlige ydelser. Når mange politikere, embedsmænd og forskere særligt betoner sidstnævnte forhold, skyldes det ikke mindst, at velfærdssektoren i de kommende år vil stå overfor en øget efterspørgsel på velfærdsydelser og pres på de offentlige udgifter. Hertil kommer, at velfærdsteknologierne vurderes at have et stort eksportpotentiale, som er en vigtig del af en dansk vækststrategi. Danske virksomheder omsætter årligt velfærdsteknologi for 41 mia. kr., hvoraf der eksporteres for ca. 18 mia. kr. 3 Der vurderes imidlertid at være et endnu større potentiale for udvikling og salg af velfærdsteknologi. Dette vækstpotentiale tilskrives muligheden for at anvende et stærkt og professionelt velfærdssystem som partner i udviklingen af velfærdsteknologier. Danmarks Vækstråd udgav i 2009 en pjece om velfærdsteknologi, der bl.a. blev indledt med ordene: Potenti- 1 Regeringen (2011): Et Danmark, der står sammen, oktober Funktionsudbud betyder, at indkøberen undlader at stille specifikke krav til, hvordan opgaven skal løses. Formålet er at give virksomhederne bedre mulighed for innovation og nytænkning. Udspillet giver en række kommuner og regioner mulighed for at afprøve intelligent offentlig indkøb af velfærdsteknologi via funktionsudbud. Læs mere i pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet (2011): Nu gennemføres praktiske forsøg med intelligent offentligt indkøb af velfærdsteknologi, 19. december 2011, se samt Børsen (2011): Hjælp til markedsadgang for iværksættere, 20. december Region Syddanmark og Odense Kommune (2010): Velfærdsteknologi og service, se 13

14 alet er stort. Gør vi det rigtigt, kan vi både opnå bedre velfærd og skabe en sund forretning for dansk erhvervsliv. 4 Tankegangen er, at Danmark har en konkurrencefordel på det globale marked på baggrund af velfærdsstatens historik og erfaring, en uddannet arbejdsstyrke i velfærdssektoren samt en forholdsvis flad organisationsstruktur, som kan understøtte medarbejder- og brugerdreven innovation. Ved at bygge på hverdagens erfaringer og behov hos slutbrugere og frontpersonale forventes det, at udviklingen sker på baggrund af reelle behov og med løsningsforslag, der samtidig tager højde for de mange praktiske hensyn i forbindelse med den konkrete anvendelse. Hvis de mange store forhåbninger skal bære frugt, kræver det en strategi, som ikke alene sikrer investeringer i udvikling, men også sikrer de nødvendige kompetencer i arbejdsstyrken til både udvikling og anvendelse af teknologierne. Nærværende rapport har til formål at afdække, hvilke kompetencer som udgør forudsætningen for inddragelsen af erhvervsuddannede medarbejdere i anvendelsen og udviklingen af velfærdsteknologier. Rapporten, som er udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning, er gennemført på baggrund af midler fra ministeriets centrale bevilling til analyse- og prognosevirksomhed på EUD-området. 1.1 Analysens formål og afgrænsning Undersøgelsen er afgrænset til social- og sundhedsområdet. Der ses hovedsageligt på den del af social- og sundhedsområdet, som falder inden for Serviceloven, men der trækkes ligeledes eksempler ind fra sygehusverdenen. Idet det velfærdsteknologiske felt er bredt og går på tværs af mange sektorer, har Oxford Research ved analysens begyndelse valgt at sætte fokus på to uddannelser fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik og to uddannelser fra indgangen Produktion og Udvikling. De fire uddannelser er SOSU-uddannelsen og uddannelserne til pædagogisk assistent, ortopædist og teknisk designer. Mens de SOSU-uddannede og de pædagogiske assistenter som en del af frontpersonalet inden for velfærdssektoren har en åbenlys relevans for denne analyse, er ortopædisternes og de tekniske designeres rolle måske mindre åbenlys. De er dog taget med, da de vurderes at rumme kompetencer, som potentielt kunne have relevans for udviklingen af velfærdsteknologier. Uddannelsen til ortopædist har således fokus på fremstillingen af hjælpemidler til mennesker med nedsat funktionsevne, mens uddannelsen til teknisk designer har fokus på design og formgivning. Når begrebet frontpersonalet anvendes i analysen, henvises udelukkende til personalet i velfærdssektoren, dvs. de SOSU-uddannede og de pædagogiske assistenter. Begrebet dækker således ikke over ortopædister og de tekniske designere. Analysens genstandsfelt kan på baggrund af ovenstående opsummeres i figur 1.1: 4 Danmarks Vækstråd (2009): Velfærdsteknologi på vej til ny vækst, se 14

15 Figur 1.1: Analysens genstandsfelt Velfærdsområdet social og sundhed Social og sundhedsområdet - Serviceloven Uddannelserne: SOSU-uddannelsen Pædagogisk assistent Ortopædist Teknisk designer Analysen afdækker, hvilke konsekvenser øget brug af velfærdsteknologier medfører for kompetencebehovet i de fire erhvervsuddannelser i forhold til anvendelsen af velfærdsteknologi. Derudover afdækker analysen, hvilke kompetencer som udgør forudsætningen for at inddrage erhvervsuddannede medarbejderes erfaringer mv. i udviklingen af velfærdsteknologier. Analysen har således to ben, hvilket afspejles i følgende to underspørgsmål: Hvad kræves, for at erhvervsuddannede inden for uddannelserne social- og sundhedshjælper og - assistent, pædagogisk assistent, ortopædist og teknisk designer kan anvende og formidle anvendelsen af velfærdsteknologier? Hvad kræves, for at erhvervsuddannede inden for uddannelserne social- og sundhedshjælper og - assistent, pædagogisk assistent, ortopædist og teknisk designer kan være medudviklere af velfærdsteknologier? 1.2 Analysedesign Analysen gør brug af mange forskellige kilder til afdækning af forhold omkring velfærdsteknologier, det sociale område, de fire faggruppers professionelle hverdag og de tilhørende uddannelser. Analysen inddrager således: De faglige udvalg Undervisere på de fire uddannelser Repræsentanter fra erhvervslivet Politikere Embedsmænd Eksperter inden for velfærdsteknologi. Analyseprocessen er som skitseret i figur 1.2 foregået i tre faser: 15

16 Figur 1.2: Analyseprocessen FASE 1: Opstilling af scenarier FASE 2: Kommunal og regional praksis FASE 3: Vurdering af kompetencebehov Desk research og litteraturstudier Ekspertinterview Dialogseminar med de faglige udvalg Interview med politikere og embedsmænd Fokusgruppeinterview med uddannelses- og arbejdsmarkedsrepræsentanter Udviklingsseminar med de faglige udvalg Rapport med opmærksomhedspunkter og anbefalinger i forhold til de fire uddannelser I fase et er der på baggrund af en grundig desk research, litteraturstudier og interview med eksperter primært inden for velfærdsteknologi opstillet fire scenarier for anvendelsen og udviklingen af velfærdsteknologier i Scenarierne er drøftet til et udviklingsseminar med PASS, som er det faglige udvalg, som har ansvar for SOSUuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Derudover er scenarierne blevet drøftet med det faglige udvalg for bolig og ortopædi. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere vurderingen af kompetencebehovene i de respektive scenarier. I fase to er den kommunale og regionale praksis i forhold til velfærdsteknologi i Danmark undersøgt via kvalitative interview med udvalgte politikere og embedsmænd fra kommuner og regioner. Derudover er der afholdt en række fokusgruppeinterview med uddannelses- og arbejdsmarkedsrepræsentanter fra de fire uddannelsesretninger. På baggrund af den indsamlede viden er gennemført en analyse af, hvad arbejdsgivere i kommuner og regioner fremadrettet forventer af deres medarbejdere i forhold til anvendelse og udvikling af velfærdsteknologi. I fase tre er resultaterne af ovenstående faser og den udbyggede viden om kompetencebehovene drøftet på et dialogseminar med repræsentanter fra PASS og det faglige udvalg for bolig og ortopædi med henblik på at konkretisere behovet for udvikling af uddannelserne Definition af velfærdsteknologi Det velfærdsteknologiske område kan på nuværende tidspunkt ikke afgrænses til en samlet sektor. Der findes således heller ikke én gennemgående identifikationsnøgle af velfærdsteknologivirksomheder. 5 Det faglige udvalg for uddannelsen til teknisk designer har ikke medvirket i hverken dialog- eller udviklingsseminar. Inddragelsen af de faglige udvalg uddybes i kapitel 5. 16

17 Idet der er mange forskellige definitioner af velfærdsteknologi i spil, er det centralt indledningsvist at afklare, hvordan begrebet anvendes i denne rapport. Velfærdsteknologi defineres i rapporten på følgende måde: Velfærdsteknologi er teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere. Eksempler på velfærdsteknologi kan være en robotstøvsuger, en vaskekabine, en loftlift, en operationsrobot, en telemedicinsk skærm, håndholdte computere (PDA er) eller elektroniske patientjournaler. Definitionen afspejler en forståelse af velfærdsteknologi som værende både bruger- og medarbejderorienteret. Definitionen læner sig op af Fonden for Velfærdsteknologis og Hjælpemiddelinstituttets beskrivelser af velfærdsteknologi. Fonden for Velfærdsteknologi omtaler velfærdsteknologi således: Velfærdsteknologi skal gøre borgerens hverdag lettere, fx ved at gøre det nemmere for den enkelte selv at løse sine problemer - hvad enten det drejer sig om genoptræning, toiletbesøg, kontakt til kommunen eller lignende. Det gælder også for eksempelvis brug af telemedicin og hjemmemonitorering, der betyder, at personer med en kronisk lidelse selv kan holde øje med deres sundhedstilstand, hvorved de undgår pludselige indlæggelser og desuden undgår en masse rutinemæssige kontrolbesøg på sygehuset 6. Hjælpemiddelinstituttet, der er et landsdækkende videncenter og en del af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), forstår velfærdsteknologi som: teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser. I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser til borgere med særlige behov, fx pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv. Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der indgår som en del af disse ydelser. Velfærdsteknologi er således ikke afgrænset til én bestemt sektor, men rækker ind i alle sektorer herunder sundhedssektoren, socialsektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren. Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og afgrænser sig primært i forhold til disse ved dets dobbelte fokus.. Det er fælles for de to beskrivelser, at de både beskriver velfærdsteknologi ud fra et brugerorienteret og et medarbejderorienteret perspektiv. Mens Fonden for Velfærdsteknologi primært omtaler anvendelsesområdet for velfærdsteknologi som velfærdssektoren, afgrænser Hjælpemiddelinstituttet sig ikke til bestemte sektorer. Instituttet skriver tværtimod, at velfærdsteknologi kan række ind i alle sektorer. 6 Se Fonden for Velfærdsteknologis hjemmeside: 17

18 1.3 Læsevejledning Nærværende rapport formidler analysen og dens fund. Rapporten indledes med en sammenfatning af analysens hovedkonklusioner og anbefalinger. I dette kapitel, kapitel et, redegøres for analysens formål, afgrænsning og design. I kapitel to opstilles fire scenarier for den fremtidige udvikling og de heraf følgende kompetencebehov, der baserer sig på en omfattende desk research og en række interview med eksperter på området. I kapitel tre følger en beskrivelse af status for velfærdsteknologier i Danmark i forhold til det erhvervsuddannede personale. Kapitlet er baseret på interview med politikere og embedsmænd fra kommuner og regioner med henblik på at udlede pointer, der har betydning for, hvad arbejdsgiverne fremadrettet kræver af deres medarbejdere i forhold til anvendelse og udvikling af velfærdsteknologier. I kapitel fire analyseres behovet for at imødekomme de opstillede kompetencebehov igennem en udvikling af de fire erhvervsuddannelser, som er genstand for analysen. I kapitel fem samles op på analysens metoder og inddragelse af forskellige kilder. 18

19 Kapitel 2. Opstilling af fire scenarier Scenarier er eksempler på en fremtidig udvikling, som dels beror på nogle generelle og veldokumenterede tendenser, som udgør en fælles ramme, og dels på nogle specifikke valg, som netop udgør forskellene mellem de mulige scenarier. Scenarier kan på den måde anvendes til at kvalificere konsekvenserne af specifikke valg og hermed skabe et forbedret beslutningsgrundlag. I dette kapitel præsenteres fire forskellige scenarier for udviklingen af velfærdsteknologier frem til De er alle udarbejdet ved systematisk at identificere og kombinere viden om en fælles ramme af det uundgåelige med usikkerheden ved det uforudsigelige. De fire scenarier baserer sig på omfattende litteraturstudier og på interview med eksperter inden for velfærdsteknologi. De afholdte ekspertinterview har på forskellig vis bidraget til at fastlægge de vigtigste drivere såvel som barrierer i forhold til udviklingen af velfærdsteknologier i Danmark, det aktuelle danske investeringsniveau på området, forventningerne til fremtiden samt eksperternes syn på den aktuelle grad af medarbejderinddragelse i udviklingen af velfærdsteknologier og fremadrettede kompetencebehov blandt det erhvervsuddannede personale. Vi har på baggrund af ovenstående input fra litteratur og interview lagt to udviklinger til grund for de fire scenarier, som udover at være uforudsigelige også anses for at have stor betydning for, hvordan velfærdsteknologier i Danmark udvikler sig, og i sidste ende hvilke kompetencebehov der bliver behov for i fremtiden blandt den for analysen relevante erhvervsuddannede arbejdskraft. De to udviklinger drejer sig om niveauet af investeringer (offentlige såvel som private) og holdning til velfærdsteknologier blandt frontpersonalet på det sociale område i Danmark. Det betyder, at scenarierne er udspændt omkring udfaldsmuligheder for den økonomiske investeringsgrad (høj/lav investering) og den holdningsmæssige udvikling blandt frontpersonalet (positiv/negativ holdning). Som udgangspunkt for udarbejdelsen af de fire scenarier for udviklingen af velfærdsteknologier er desuden identificeret en række vigtige trends og drivkræfter, som vurderes at have en uundgåelig indflydelse, dvs. tendenser som omgiver udviklingen af velfærdsteknologier uanset de aktive valg, der træffes af skiftende politikere. Dette kapitel består af fire dele. Først (afsnit 2.1) beskriver vi de uundgåelige udviklingstendenser, der må forventes at få betydning for udviklingen af velfærdsteknologier. Herefter (afsnit 2.2.) beskriver vi de uforudsigelige parametre, som efter vores vurdering i forskellig grad kan influere på udviklingen af velfærdsteknologier, dvs. investeringsgrad og holdning til velfærdsteknologier. I afsnit 2.3. udfolder vi fire scenarier for udviklingen af velfærdsteknologier. Og endelig i afsnit 2.4. opsummeres scenariernes konsekvenser for de erhvervsuddannedes kompetencebehov. Det skal bemærkes, at der kun enkelte steder i kapitlet skelnes imellem kompetencebehovene for de forskellige uddannelser inden for henholdsvis den sociale sektor og det tekniske område. Dette er valgt, da vi på baggrund af scenarierne ikke vurderer at have belæg for en større detaljeringsgrad. 19

20 2.1 Uundgåelige udviklingstendenser den fælles ramme Oxford Research har i foråret 2010 gennemført en tendensanalyse for Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 7 Analysen udpeger en række tendenser, hvoraf flere også har betydning for de forventninger, man kan have til udviklingen af velfærdsteknologier. Nedenfor beskrives de udviklingstendenser, som umiddelbart er relevante som baggrund for opstilling af forskellige scenarier i udviklingen af velfærdsteknologier. Disse er således at forstå som det uundgåelige og nødvendige i alle scenarierne. De seks uundgåelige udviklingstendenser er: Aldring Pres på de offentlige budgetter Øget fokus på mentale sygdomme Udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi Voksende anvendelse af brugerdreven innovation Globalisering og øget global konkurrence. Aldring Der er i europæiske fremsynsrapporter generelt set enighed om, at middellevetiden vil stige i den vestlige del af verden. Fremskrivninger foretaget af Statens Institut for Folkesundhed peger på, at gruppen af 65-årige og derover i 2025 vil udgøre 22 % af den danske befolkning mod 15 % i 2000 og 9 % i Dette betyder en stigning i antal brugere af fx ældreomsorg og et fald i arbejdsstyrken til at levere denne velfærdsydelse. Dette betegnes ofte som den dobbelte demografiske udfordring. Den demografiske udvikling bekræftes af Finansministeriets prognoser af udviklingen i arbejdsudbuddet for social- og sundhedsassistenter, som forventes at være mindre end udviklingen i efterspørgslen frem til Aldringstendensen vil ikke mindst betyde, at der vil komme en betydelig stigning i udgifterne til social- og sundhedsområdet samt en voksende sundhedssektor. For EU-25 forudser OECD, at aldersrelaterede offentlige udgifter vil stige med 3-4 BNP-point fra 2004 til 2050, hvilket repræsenterer en stigning på 10 % i de offentlige udgifter. 10 Pres på de offentlige budgetter Som en konsekvens af den aldrende befolkning i den vestlige del af verden, vil Danmark i fremtiden være påvirket af et øget pres på de offentlige budgetter. Presset på de offentlige budgetter vil få konsekvenser i forhold til den offentlige sektors mulighed for at finansiere de voksende udgifter til sundhed, infrastruktur, uddannelse og grønne løsninger. 7 Oxford Research (2011): Analyse af udviklingstendenser for Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 8 Statens Institut for Folkesundhed (2007): Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, se 9 Finansministeriet (8. juni 2011). Hentede 9. januar 2012 fra Folketinget.dk: 10 OECD (2008): The Future of the Family to a scoping report, OECD International Futures Programme 20

21 Både inden for uddannelsesområdet og sundhedsområdet forventes en ændret global balance mellem stats- og privatfinansierede ydelser. 11 I forhold til udviklingen inden for velfærdsteknologier kan presset på de offentlige ydelser betyde et incitament til at udvikle en række nye innovative løsninger, der kan bidrage til en øget produktivitet og en bedre offentlig service. 12 Øget fokus på mentale sygdomme Forekomsten af mentale sygdomme har de senere år været stigende - specielt i de udviklede lande. WHO estimerede i 2002, at der på globalt plan var 154 mio. mennesker, der led af depression, 25 mio. der led af skizofreni, 91 mio. der led af alkoholrelaterede mentale sygdomme, og 15 mio., der levede med sygdomme forårsaget af stofmisbrug. Forekomsten af mentale sygdomme er bedst dokumenteret i den vestlige verden, men der er tale om et globalt problem. 13 I forhold til velfærdsteknologier har udbredelsen af mentale sygdomme betydning for typen af teknologier, som efterspørges både i Danmark og globalt set, hvor der må forventes at være et eksportmarked for velfærdsteknologier rettet mod personer med mentale sygdomme. Udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi En fortsat udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) forventes i fremtiden at få en central betydning inden for alle dele samfundet. Den stigende brug af internettet har allerede haft en markant indflydelse på sundhedsområdet. En indflydelse, der forventes at stige yderligere i de kommende år i takt med, at den teknologiske udvikling og ikke mindst digitaliseringen fortsætter. I kølvandet på IKT-udviklingen er ehealthbegrebet opstået. EHealth dækker over brugen af elektroniske processer og kommunikationssystemer inden for sundhedssystemet og forventes en øget udbredelse i fremtiden. 14 I forhold til udviklingen af velfærdsteknologier betyder udbredelsen af IKT og ehealth, at der formentlig vil finde en stor udvikling sted for så vidt angår IKT- baserede velfærdsteknologier inden for social- og sundhedssektoren. Det gælder fx i forhold til udviklingen og udbredelsen af elektroniske patientjournaler, telemedicintjenester og personlige bærbare og/eller kropsbårne kommunikationssystemer til overvågning af patienter. Voksende anvendelse af brugerdreven innovation Der ses tendenser til, at anvendelsen af brugerdreven innovation vokser. Herved demokratiseres innovation, så netværk af borgere og små virksomheder kan samarbejde om projekter og dermed udfordre store virksomheders dominans. 15 Brugerdreven innovation er derfor også særligt relevant i et land som Danmark med en erhvervsstruktur præget af hovedsageligt små og mellemstore virksomheder. Betydningen af nye innovationsformer underbygges af en ny dansk undersøgelse, som viser, at mere end 80 % af de innovative 11 Oxford Research (2011): Analyse af udviklingstendenser for Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 12 Christian Bason (2007): Velfærdsinnovation Ledelse af nytænkning i den offentlige sektor, Børsens Forlag 13 WHO Mental health (2011): 14 European Commission (2007): Accellerating the Development of the ehealth Market in Europe. 15 Regeringen (2010): Styrket innovation i virksomhederne 21

22 virksomheder anvender viden om brugeres og kunders behov i idéudviklingen eller gennemførelsen af innovationsaktiviteterne. 16 Anvendelsen af brugerdreven innovation vil nu som i fremtiden også gøre sig gældende i forhold til udviklingen af velfærdsteknologier. Dette betyder, at såvel slutbrugere som fagfolk inden for socialsektoren i fremtiden i stigende grad vil blive inddraget i udviklingen af nye teknologier til brug for området. Kasper Hallenborg, der er lektor på Syddansk Universitet og uddannet inden for software og robotteknologi, understreger, at dette allerede er tilfældet, og at det er uundgåeligt også i de fremtidige processer: Det er meget brugerdrevent det her område. Velfærdsteknologier får ingen gang på jorden, hvis ikke brugerne inddrages. Både på EU-niveau og nationalt niveau er det er krav, at brugerne inddrages. Globalisering og øget global konkurrence Globalisering af markeder og tjenesteydelser er en gennemgående tendens, som også udviklingen af velfærdsteknologier må ses i forhold til. Ifølge Verdensbanken vil de kommende årtier være kendetegnet ved en stadig stigende globalisering, hvilket indebærer en dybere integration af den globale økonomi gennem handel, informationsflow, finanser og migration. 17 Tendensen betyder, at danske velfærdsteknologier kommer til at skulle konkurrere på et globalt marked med øget konkurrence fra ikke mindst Kina og Indien, men også med mulighed for at indgå i en international produktionskæde i den forbindelse. 2.2 Det uforudsigelige Som nævnt, fremkommer scenarier ved at kombinere ovenstående fælles ramme - det som er uundgåeligt - med det uforudsigelige. I forhold til udviklingen inden for velfærdsteknologier er scenarierne udspændt omkring udfaldsmuligheder for den økonomiske udvikling (høj/lav investering) og den holdningsmæssige udvikling blandt frontpersonalet (positiv/negativ holdning). Disse udviklingskontinua er valgt, da netop graden af investeringer og frontpersonalets holdning til velfærdsteknologi på baggrund af Oxford Researchs desk research og ekspertinterview anses som nogen af de mest betydningsfulde faktorer for udviklingen inden for velfærdsteknologier. Herudover anses det som uforudsigeligt, hvor Danmark befinder sig på de to udviklingskontinua i Ved at sætte de to udviklingskontinua op i et kryds, dannes herved fire i princippet lige sandsynlige scenarier for udviklingen inden for velfærdsteknologier i Danmark i Høj/lav investering Udviklingskontinuet høj/lav investering dækker over udviklingen i offentlige såvel som private investeringer i velfærdsteknologi. Investeringer skal i denne sammenhæng både forstås som investeringer i udvikling og lokal tilpasning og dokumentation af udenlandske produkter, men også i indkøb, fx kommuners eller statens indkøb af velfærdsteknologi. 16 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011): Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation 17 The International Bank for Reconstruction and Development (2007): Global Economic Prospects Managing the Next Wave of Globalization, The World Bank 22

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens?

Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens? Menneskelignende robotter i sundhedssektoren Kan robotter lindre symptomer på demens? Jens D inesen Strandbech Projektleder, Ph.d. Studerende SOSU Nord Future Lab H vad er Future Lab? SOSU Nord Future

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER

EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER Temasession 1b: Vi skal redesigne velfærden Temasession 2b: Motivation og lyst til læring Temasession 3b: Det gode partnerskab Temasession 4b: Potentialer i intelligent offentlig

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere