Notat. Århus Kommune. Indledning. Om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen. Arbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Arbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen Den 17. marts marts 2010 Århus Kommune Indledning I forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til udformningen af beskæftigelsesindsatsen. Dette notat beskriver arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger. Notat har dannet baggrund for en Rådmandsindstilling, som skal forelægges Rådmanden. Arbejdsgruppen vil desuden følge udviklingen i indsatsen med møder hvert kvartal. Arbejdsgruppen består af: Claus Bislev, arbejdsgruppeformand, Sekretariatschef i Beskæftigelsesforvaltningen Gitte Breinholdt Bjerregaard, Leder af Job og Trivsel, Beskæftigelsesforvaltningen Jørn Melgaard, Projektchef i Arbejdskonsulenterne, Ida Petsersen, Job og Trivsel, Beskæftigelsesforvaltningen Maja Tang Petersen, Arbejdskonsulenterne, Bjarne Andersen, Beskæftigelsesforvaltningen Jens Esbensen, Tre Ege, Anders Thomsen, Østervang, Vibeke Hulemose, Afd. Leder aktivitetscenter Nørre Allé Lars Nielsen, Den Grønne Elevator, Charlotte Rye, Udsatte Team, Vita Schmidt, Job og Trivsel, Beskæftigelsesforvaltningen Svend Erik Sørensen, Social Psykiatri, Carsten Grønholdt/Sanne Pagel Frederiksen,, Tovholder Jægergården Værkmestergade Århus C Sagsnummer: M1/2009/ Sagsbehandler: Sanne Pagel Frederiksen/Carsten Grønholdt, Telefon: Telefon direkte: Telefax: Om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen Beskæftigelse er identitetsskabende og giver borgeren en mening i hverdagen. Aktivitets- og beskæftigelsesindsatser er således en vigtig del af rehabilitering/recovery processen efter social deroute. Erfaringerne fra bl.a. Arbejdskonsulenterne haft vist, at socialt udsatte borgere har brug for massiv støtte og udredning for sociale og personlige problemer, som f.eks. misbrug, psykiatriske problemer, økonomi, TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 1 af 12

2 familie m.v., såfremt det skal lykkes at bane vejen til arbejdsmarkedet for dem. I forbindelse med Hjemløseplanen er der oprettet en enhed i Beskæftigelsesforvaltningen Job & Trivsel, der samler Beskæftigelsesforvaltningens tilbud for udsatte borgere i matchgruppe 4 og 5 og førtidspensionister. Det foreslås, at forankre beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen i Job & Trivsel og således oprette et hjemløseteam bestående af 4-5 jobkonsulenter, der arbejder målrettet med at skabe beskæftigelse for hjemløse. Den primære metode i hjemløseteamet vil være en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Denne indsats har primært fokus på at udrede den hjemløses forsørgelsesgrundlag og skabe beskæftigelse for borgeren. Derudover tages der højde for at hjælpe den hjemløse med at blive udredt og få hjælp til andre problemer i borgerens liv som f.eks. fastholdelse af bolig og misbrugsproblemer. Det vil ikke i alle tilfælde være jobkonsulenten, der udføre den håndholdte indsats og er den primære koordinator for den hjemløse, det kunne f.eks. også tænkes at være bostøtten eller misbrugskonsulenten. Det er således vigtigt, at jobkonsulenten har en tæt kontakt til de andre instanser i, der er involveret i borgerens sag. Det skal i den enkelte sag vurderes, om den indsats jobkonsulenten skal udrette, udelukkende skal vedrøre beskæftigelsesdelen eller om jobkonsulenter også skal være den primære koordinator i forbindelse med at afhjælpe andre problemstillinger i borgerens liv. Samarbejdet mellem Beskæftigelsesforvaltningen og Den overordnede problemstilling for at kunne sikre en kvalificeret beskæftigelsesindsats for hjemløse er at få skabt en rød tråd i samarbejdet om beskæftigelsesindsatser for udsatte borgere mellem Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Erfaringerne fra aktiverings- og beskæftigelsesindsatser i hhv. Beskæftigelsesforvaltningen og viser, at socialt udsatte borgere, herunder hjemløse har brug for massiv støtte og udredning for sociale og personlige problemer, som f.eks. misbrug, psykiatriske problemer, økonomi, familie m.v., såfremt det skal lykkes at bane vejen til arbejdsmarkedet for dem. TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 2 af 12

3 Der er en lang tradition i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse for særlige beskæftigelsesindsatser for udsatte borgere. Siden 2007 har Arbejdskonsulenterne, som udfører for Jobcentret, været placeret i og arbejdet med at skabe beskæftigelses for socialt udsatte. Denne model har styrket kontakten mellem Arbejdskonsulenterne og de andre instanser i, der arbejder med denne målgruppe. Det har betydet, at Arbejdskonsulenterne har kunnet udføre en særlig håndholdt indsats for de udsatte borgere, hvilket har været nødvendigt for, at borgerne har kunnet deltage i beskæftigelsesindsatser og fastholdes heri. Bl.a. erfaringer fra Arbejdskonsulenterne har bevirket, at Århus Kommune i forbindelse med Hjemløseplanen har besluttet at oprette en beskæftigelsesafdeling i Jobcentret for socialt udsatte ved navn Job & Trivsel. Job & Trivsel vil lave beskæftigelsesindsats for socialt udsatte i matchgruppe 4 og 5 og førtidspensionister, herunder en særlig beskæftigelsesenhed for hjemløse. Målgruppen for indsatsen Målgruppen i Beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen defineres ud fra to former for hjemløshed: funktionelt hjemløse og reelt hjemløse. En funktionelt hjemløs person, er en person, der har en bolig (egen eller lejet), men som ikke benytter den, af forskellige årsager. Denne person kan opholde sig på gaden, herberger, hos familie og venner mv. ligesom den reelt hjemløse. Årsagerne til, at borgere bliver hjemløse er lige så forskelligartede, som borgerne er. Nedenstående beskrives nogle risikofaktorer herfor. Overordnet set er det typisk sociale og personlige problematikker, der spiller ind i forhold til funktionel hjemløshed, i form af misbrug eller psykisk sygdom/sårbarhed: Borgeren kan have svært ved at overkomme huslige pligter som rengøring og oprydning, hvilket betyder, at boligen kan være så dårligt vedligeholdt, at borgeren ikke kan benytte den som sit hjem. Borgeren kan være forfulgt af andre eller efterlyst af politiet, hvilket kan få vedkommende til at gå under jorden og opholde sig andre steder end sin bolig. TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 3 af 12

4 Boligen kan blive tilholdssted for andre mennesker, f.eks. til at holde fest i, hvilket kan gøre, at den ikke længere fungerer som hjem for den person, der egentligt bor der. Psykisk sygdom kan gøre, at borgeren mentalt ikke magter at opholde sig i sin bolig, eller opretholde rutiner såsom at åbne post, varetage personlig hygiejne, mv. Funktionel hjemløshed kan være et forstadie til reel hjemløshed, men det behøver ikke at komme så vidt. Overordnet set er en funktionelt hjemløs ofte karakteriseret ved en manglende evne til selv at håndtere ovennævnte problemer, så selvom vedkommende måske ved, at der er noget galt, så formår han eller hun ikke at ændre på sin situation. En reelt hjemløs person er en person, der ikke har en bolig (egen eller lejet). I praksis vil denne person typisk opholde og sove på gaden eller på et herberg/varmestue, hos familie og venner eller lignende. De risikofaktorer, som er beskrevet i forhold til funktionel hjemløshed, kan selvsagt føre til reel hjemløshed, f.eks. hvis borgerens lejemål bliver opsagt pga. manglende vedligeholdelse. Endvidere er der andre risikofaktorer, som kan føre til reelt hjemløshed: Skilsmisse eller opløsning af et forhold kan betyde, at den ene part pludselig står uden tag over hovedet. Ofte er det manden, der oplever en social deroute i forbindelse med skilsmisse. Fyring eller konkurs kan betyde manglende evne til at betale husleje og begyndende social deroute, f.eks. et stigende alkoholindtag. Misbrug, psykiatriske problemer, sociale og personlige problemer kan både forårsage hjemløshed og forværres heraf. Forventede effekt af den særlige beskæftigelsesindsats De langsigtede virkninger ved den særlige beskæftigelsesindsats er, at borgeren opnår en grad af selvforsørgelse, bliver inkluderet i normalsamfundet i form af beskæftigelse eller uddannelse og får en øget livskvalitet. På langt sigt er nogle af forudsætningerne for dette, at TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 4 af 12

5 borgeren ingen kriminalitet begår og at borgeren indgår i familierelationer/netværk. For at sikre, at borgeren opnår disse langtidsvirkninger er det på mellemlangt sigt nødvendigt, at borgeren har tillid til det system, som kan hjælpe vedkommende, at borgeren har en motivation til, at der skal ske en forandring, og at borgeren har fået øget selvtillid/selvværd. På kort sigt vil effekten være, at borgeren får hjælp til de umiddelbare problemer, der er dominerende i vedkommendes liv, og som er en hindring for at kunne fastholdes i beskæftigelse. Effekten på kort sigt vil f.eks. være udredning af forsørgelsesgrundlag, afklaring af boligsituation, ophør eller reduktion af misbrug, psykiatrisk udredning, inddragelse i beskæftigelse eller aktiveringsindsats mv. Beskæftigelsesindsatsen skal således bl.a. give borgeren redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen. Dette handler om, at borgeren får opbyget nogle nye rutiner, så borgeren ikke foretager uhensigtsmæssige handlinger, hvis en krise opstår borgeren skal vide, hvor han eller hun kan få hjælp. Desuden skal borgeren tilegne sig arbejdsmarkedsrettede beskæftigelseskompetencer. Forudsætningerne for dette er, at borgeren oplever at kunne få hjælp, men også at borgeren har beskæftigelsesrettede succesoplevelser, som vedkommende kan bygge videre på. Endeligt er det vigtigt at borgeren får hjælp til at mobilisere et netværk, som vedkommende kan få støtte fra. De konkrete effekter af beskæftigelsesindsatsen vil på kort sigt vil være: At antallet af borgere, der får afklaret forsørgelsesgrundlag, øges At antallet af uplanlagte ophør af foranstaltninger reduceres At borgerne oplever progression i deres indsats At størstedelen af de unge, som hjemløseteamet i Job & Trivsel er i kontakt med, kommer videre i beskæftigelse eller uddannelse Metoder Der benyttes case management metoden i form af en særlig håndholdt indsats. Den overordnede metodik er, at der er en gennemgående person, som følger borgeren på vej. Den gennemgående person skal være et fast holdepunkt for borgeren, og vedkommende skal støtte borgeren i de beskæftigelsesrettede aktiviteter og desuden følge borgeren til f.eks. TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 5 af 12

6 misbrugscentret eller lignende, alt efter hvad der er behov for. Den gennemgående person skal således sikre en håndholdt indsats for borgerne, så indsatsen bliver helhedsorienteret og ikke kun fokuserer på beskæftigelsesproblematikken. Den gennemgående person er dog ikke nødvendigvis en jobkonsulent, for det kan være, at der allerede er en person, der er koordinerende for borgeren f.eks. bostøtten. I så tilfælde vil jobkonsulenten udelukkende varetage beskæftigelsesindsatsen. Dokumentation Beskæftigelsesindsatsen knyttes ikke konkret til en af de metoder, der særligt fokuseres på i hjemløsestrategien. Der vil dog hovedsageligt benyttes case management metoden - eller en særlig håndholdt indsats - for de borgere, hvor der ikke er en anden kontaktperson i kommunen, der har casemanagement funktionen. Det skal afklares, om beskæftigelsesindsatsen skal dokumenterer i forhold til de indikatorer, der fastlægges for case management metoden i hjemløsestrategien. Dette dog kun for de borgere, hvor jobkonsulenten udfører case management funktionen. For beskæftigelsesindsatsen i øvrigt vil dokumentationen primært bestå af en halvårlig indberetning af fremdrift og udvikling i projektet (f.eks. opgørelse over antal kontakter mv.). Rambøll udarbejder et forslag til denne dokumentation. Dokumentationen opgøres på baggrund af de opstillede målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen for Hjemløse: Målsætninger for beskæftigelsesindsatsen for hjemløse: At 50 % af de borgere de opsøgende medarbejdere samt bostøtter m.fl. er i kontakt med henvises til hjemløseteamet i Job & Trivsel. At 30 % af de borgere som hjemløseteamet i Job & Trivsel får i virksomhedspraktik afklares til eller opnår beskæftigelse på ordinære eller støttede vilkår eller kommer i uddannelse. At 80 % af de borgere hjemløseteamet i Job & Trivsel har kontakt med får afklaret deres forsørgelsesgrundlag. At 90 % af de unge under 25 år hjemløseteamet i Job & Trivsel er i kontakt med kommer videre i beskæftigelse eller uddannelse. I udgangspunktet vil sagerne i hjemløseteamet blive registreret i Beskæftigelsesforvaltningens IT-system Workbase. I Workbase er der mulighed for at trække forskellige oplysninger om borgeren, der vil TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 6 af 12

7 kunne anvendes som dokumentation. Det skal afklares, om der er behov for at udbygge registreringsmulighederne i Workbase, for at dokumentationen kan blive tilstrækkelig. De planlagte ydelser i indsatsen Det afgørende for medarbejderne i hjemløseteamet i Job & Trivsel og andre sociale/beskæftigelsesmæssige foranstaltninger er at få afdækket hvilke problemstillinger, der har forårsaget eller forårsager, at en borger er funktionelt eller reelt hjemløs, herunder hvorfor vedkommende evt. ikke har fået afklaret forsørgelsesgrundlag eller er i beskæftigelse. Jobkonsulenten skal således handle på at stoppe denne udvikling, og få igangsat en positiv udvikling mht. udredning af forsørgelsesgrundlag og etablering af aktivitetsindsats samt f.eks. misbrugsbehandling, psykiatrisk udredning og behandling, bostøtte osv. Det er grundlæggende nødvendigt at være opmærksom på, hvordan en problematisk boligsituation påvirker en persons evne til at indgå i et konstruktivt beskæftigelsesforløb og sociale sammenhænge. Det kan f.eks. være svært at møde stabilt over en længere periode, og det kan være svært at være mentalt åben overfor forandringer og tiltag, der skal hjælpe en, hvis hele ens liv er kaotisk. Jobkonsulenternes primære rolle bliver at skabe aktivering efter LAB loven. Derudover skal jobkonsulenten koordinere kontakten til andre personer i, der kan hjælpe borgeren til et bedre og mere stabilt hverdagsliv. Dette vil være udgangspunktet for at kunne hjælpe borgeren til at komme i beskæftigelse og sikre at borgeren fastholdes i beskæftigelse. En sådan opgave kræver en tæt koordinering mellem Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den ideelle model for at få hjemløse i beskæftigelse er, at bostøtte og andre, der har kontakten til den hjemløse, henviser vedkommende direkte til hjemløseteamet i Job og Trivsel, og at der derigennem skabes en aktivitet for borgeren under LAB-loven. Erfaringerne viser imidlertid, at mange af de hjemløse borgere enten er førtidspensionister eller er så dårlige, at de ikke umiddelbart vil kunne indgå i en LABlovs aktivitet. For de allerdårligste hjemløse vil det kræve en proces med motivationsarbejde i, hvor borgeren klargøres til at indgå i Job & Trivsel. I vil borgeren således blive udredt, TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 7 af 12

8 og når borgeren modtager den rette behandling eller støtte, vil vedkommende være klar til at indgå i et beskæftigelsesforløb i Job & Trivsel. s indsatser skal således klargøre den hjemløse til bedre at kunne magte et aktiveringstilbud via hjemløseteamet i Job & Trivsel. Flowet mellem og Beskæftigelsesforvaltningen illustreres udfra nedenstående trin-model. Trin 1: Motivationsarbejde af Projekt Arbejdskonsulenter på væresteder I er Arbejdskonsulenterne blevet bevilliget penge til projekt Arbejdskonsulenter på væresteder. Projektet vil opsøge borgere på s væresteder og tilbyde de interesserede en beskæftigelsesindsats. Dette kan både være i form af placering i s SEL 103 beskæftigelsestilbud eller på en offentlig eller privat virksomhed under SEL 103. Ideen er, at disse placeringer skal føre til, at borgeren overgår til en placering under LABlovens 32 via hjemløseteamet. Trin 2: Beskyttet beskæftigelsesindsats på s SEL 103 institutioner De beskyttede beskæftigelsestilbud under Driftsområdet for Forsorg og Misbrug skal primært tilbyde beskyttet beskæftigelse for førtidspensionister, men skal samtidig på en fleksibel måde kunne benyttes af de borgere, der ikke er klar til at kunne indgå i et aktiveringstilbud i Job & Trivsel. SEL 103 institutioner skal således både tilbyde rene SEL 103 pladser for borgere, hvor denne indsats er relevant eller fleksible pladser, hvor en borger kan være indskrevet på en SEL 103 plads men sideløbende deltage i aktiviteter efter LAB-loven m.h.p. at kunne overgå til Job & Trivsel. Trin 3: Aktiveringsindsats via Job og Trivsel Hjemløseteamet i Job & Trivsel benytter en række aktiviteter fra LABloven til at få målgruppen i en form for beskæftigelse og fastholde borgerne i denne beskæftigelsesindsats: LAB 32 (vejledning og opkvalificering, f.eks. forløb hos Jobvækst A/S eller andre private eller offentlige virksomheder) LAB 42 (virksomhedspraktik på offentlige eller private virksomheder) LAB 51 (løntilskud på offentlige eller private virksomheder) LAB 78 mentorordninger TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 8 af 12

9 Fordelingen af antal pladser: 20 interne 103 pladser Center Basen 10 interne 103 pladser Team Nord, Tre Ege Ca eksterne 103 pladser Den fleksible model : X antal fleksible pladser ( 103 pladser med sideløbende aktiviteter efter LABloven) Arbejdskonsulenterne visiterer til private virksomheder (eller Østervang) SOC/BEF 20 LAB 32 pladser f.eks. 10 Team Nord og 10 Center Basen Særlig unge beskæftigelsesindsats Der er særlig opmærksomhed på en beskæftigelsesindsats for de unge under 30 år i hjemløseteamet i Job & Trivsel. Denne indsats skal koordineres tæt med hhv. Ungeindsatsen i hjemløseplanen og den ungeindsats, der udføres i Ungdomscentret i Beskæftigelsesforvaltningen. Tanken er, at alle de unge hjemløse, der har en forsørgelsesproblematik eller er uden beskæftigelse/uddannelse, skal sendes til hjemløseteamet i Job & Trivsel, og at Ungdomscentret i Beskæftigelsesforvaltningen således ikke tages sig af de hjemløse unge. Der er behov for at blive mere tydelige på koordineringen mellem Ungeindsatsen i hjemløseplanen og den særlige beskæftigelsesindsats for unge i Job og Trivsel. Det skal gøres gennemskueligt, hvem der har det primære ansvar i den unges sag, om Jobkonsulenten skal yde en håndholdt indsats på alle områder, eller blot tages sig af forsørgelsesog beskæftigelsesproblematikkerne for den unge. Organisering af indsatsen Det vigtigste i den koordinerede indsats er én klar indgang i hhv. Beskæftigelsesforvaltningen og. I Beskæftigelsesforvaltningen vil indgangen være Hjemløseteamet i enheden Job og Trivsel og i vil indgangen være Arbejdskonsulenterne, der organisatorisk placeres i Socialcenter for Voksne. Hjemløseteam placeres i enheden Job og Trivsel, der skal tilbyde særlig håndholdt beskæftigelsesindsats for udsatte borgere i matchgruppe 4 og 5 og førtidspensionister. Enheden Job & Trivsel kommer foruden hjemløseteamet til at bestå af: Projekt Socialvækst og Job, Indsats for Fastholdelse af Socialt Udsatte og Indsats for Førtidspensi- TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 9 af 12

10 onister i Job. Hjemløseteamet får således et tæt samarbejde med andre indsatser i Job & Trivsel, der kan være relevante for målgruppen. Desuden får Job & Trivsel via forankringen i Jobcentre en tilknytning til Virksomhedskonsulenterne, hvor der kan trækkes på de erfaringer, der er med virksomhedsrettet arbejde og evt. benytte nogle af de samarbejdsaftaler, som Virksomhedskonsulenterne allerede har med virksomheder i kommunen. Tilsvarende ønskes det, at skabe én indgang til beskyttet beskæftigelsestilbud for udsatte borgere i. Det foreslås derfor, at Arbejdskonsulenterne, skal være indgangen i for borgere, der er motiveret for at komme i beskæftigelse, og hvor en gruppe vil skulle klargøres i til at kunne overgå til et aktiveringstilbud i enheden Job & Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen. Arbejdskonsulenterne vil organisatorisk blive placeret under Socialcenter for Voksne og overtage visitationskompetencen i forhold til SEL 103 pladserne indenfor forsorgs- og misbrugsområdet. Arbejdskonsulenterne vil således stå for en hurtig og smidig visitation af borgerne til enten de beskyttede beskæftigelsestilbud indenfor forsorgs- og misbrugsområdet eller til et antal pladser på private virksomheder efter Serviceloven. Når borgeren er klar til at kunne indgå i et aktiveringstilbud i Beskæftigelsesforvaltningen, vil Arbejdskonsulenter kunne sikre et hurtigt og effektivt flow til Job og Trivsel. I tilfælde hvor borgeren vil kunne overgå direkte fra et SEL 103 tilbud til et skåne- eller flexjob vil Arbejdskonsulenterne stå for koordineringen med Job og Trivsel. Nedenstående model illustrerer de organisatoriske sammenhænge mellem beskæftigelsesindsatserne i hhv. og Beskæftigelsesforvaltningen. TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 10 af 12

11 Ressourcer Det foreslås at det afsatte budget i hjemløseplanen på 2 mio. kr. pr. år i den 4-årige periode til Beskæftigelsesindsatsen anvendes til finansiering af 4-5 jobkonsulenter i hjemløseteamet i enheden Job & Trivsel samt til udgifter til husleje, kontorhold, transport mv. Der skabes desuden mulighed for at oprette 20 Lab 32 pladser i s institutioner Team Nord og Center Basen, som vil være en ramme som Hjemløseteamet vil kunne trække på. Beskæftigelsesforvaltningen betaler 1700 kr. pr. uge pr. bruger for disse pladser. Derudover er der et eksisterende budget til 30 SEL 103 pladser under forsorgs- og misbrugsområdet, samtidigt med at der oprettes et budget til yderligere ca eksterne SEL 103 pladser på området, som hjemløseteamet også vil kunne få borgere visiteret til via Arbejdskonsulenterne. Fremtidige afklaringspunkter i implementeringsfasen Det bør besluttes, hvordan det synliggøres for alle implicerede parter i en borgers sag, hvem der er primær koordinator i sagen - hvem der har det overordnede ansvaret for den håndholdte indsats er det jobkonsulenten, bostøtten, misbrugskonsulenter eller andre. Det skal vedtages, om hjemløseteamet i Job og Trivsel skal have adgang til s IT-system, således at de kan have kendskab til den pågældende brugers sag i og sikre en kvalificeret koordinering. Alternativt vil det være Arbejdskonsulenterne, der skal hjælpe medarbejderne i Job og Trivsel med at få de oplysninger, de har behov for, om borgerens sag i. I forhold til dokumentation skal det afklares, om beskæftigelsesindsatsen skal dokumenterer i forhold til de indikatorer, der er fastlagt for case management metoden i hjemløsestrategien for de borgere, hvor de udfører denne metode. Der er behov for at blive mere tydelige på koordineringen mellem Ungeindsatsen i hjemløseplanen og den særlige beskæftigelsesindsats for unge i Job og Trivsel. Det skal gøres gennemskueligt, hvem der har det primære ansvar i den unges sag, om Jobkonsulenten skal yde en håndholdt indsats på alle om- TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 11 af 12

12 råder, eller blot tages sig af forsørgelses- og beskæftigelsesproblematikkerne for den unge. Tidligere beslutninger Byrådsindstilling: Hjemløseplan for Århus Kommune blev tiltrådt 10. juni TArbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanent Side 12 af 12