På besøg hos Europas største kedelproducent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På besøg hos Europas største kedelproducent"

Transkript

1 På besøg hos Europas største kedelproducent Nr. 5 november årgang Velkommen til Årsmøde 2005 Program og udstillerkatalog <<< side Gasfolk blandt brandteknikere Side 28 >>> - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Kvalitetsprodukter til gas, vand, olie m.m. Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring Dette system er beregnet til brug inden for en lang række områder, hvor der er behov for kontrol og afprøvning af gastilførslen på f.eks. laboratorier, skoler, højere læreanstalter og universiteter. O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke kun tale om en "maskering" af lugten. O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. Biologisk nedbrydelig. Produktet skal påføres med en forstøverpistol Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % Gasstikkontakt - PLUG1 Den specialdesignede gasstikkontakt gør, sammen med den medfølgende gasslange, til- og frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og sikkert. Stikkontakten har integreret strømningsog temperaturvagt. fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: - Kuglehaner - Filtre - Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler - Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater - Gasmålere - Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler - Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere... fh-teknik a/s Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf

3 LEDER INDHOLD Leder: Fremtidens energiforsyning 3 Nye energibestemmelser for gaskedelanlæg fra nytår 4 Naturgasselskabernes energispareaktiviteter i Status for kedelmærkning og sammenhæng med Bygningsreglementet 8 Brint i gaskedler! 10 ERFA-konference: God teknik og peptalk med slag i! 12 Program og udstillerkatalog for Dansk Gas Forenings Årsmøde Gasfolk blandt brandteknikere 25 Lovpligtige energitjek på gaskedelanlæg fra Brændselsceller skal ind i private hjem 27 Gasmåling andet og mere end måleteknik 28 På besøg hos Europas førende kedelfabrikant 30 Branchenyt Temadag om Kraftvarme 37 Slagsmål i IGU 38 Medlem af Nr ISSN Fremtidens energiforsyning Det forløbne år har - som de seneste år - været præget af store forandringer i den danske energisektor. Men efter en årrække med mange initiativer i støbeskeen, synes det nu som om, de nye rammer for dansk energiforsyning er ved at være på plads. Dette er den aktuelle baggrund og tema - for det kommende årsmøde og generalforsamling november i Dansk Gas Forening. Traditionen tro finder mødet sted på Hotel Nyborg Strand. Tilmelding kan ske via DGF s hjemmeside www. gasteknik.dk. Nøglepersoner fra energiverdenen vil efter generalforsamlingen give os deres vurdering af den politiske, markedsmæssige og teknologiske situation. Indlæggene vil tage udgangspunkt i de emner, der optager alle DGF ere for øjeblikket: DONG er i en fusionsproces med Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning. Det nye store energiselskab bliver den suverænt mest markante spiller på det danske energimarked. Der er fra det ny selskab udmeldt en aktiv teknologipolitik, og vi ser frem til at høre nærmere om dette. Et led i fusionsprocessen er, at det svenske statsselskab Vattenfall overtager en ikke uvæsentlig del af det danske kraftproduktionsapparat. DGF byder Vattenfall velkommen i den ny rolle og ser frem til et godt samarbejde. Energinet.dk-organisationen er nu på plads med hovedsæde i Fredericia. Energinet. dk får en væsentlig teknologi-politisk rolle. Virksomheden skal bl.a. via PSO-midlerne være med til at styre den danske energiteknologiske udvikling. Hvad ligger der af planer for gasområdet? George Verberg, Præsident for den Internationale Gas Union kommer på årsmødet med sit bud på, hvad teknologien betyder for udviklingen af fremtidens gasmarked. Regeringen har i juni 2005 udsendt oplæg til en ny langsigtet energistrategi for Danmark: Energistrategi På årsmødet vil vi høre nærmere om, hvad den kommer til at betyde for gassektoren. Regeringen indgik d. 10. juni en politisk aftale om den fremtidige energispareindsats. For perioden fastsætter aftalen en målsætning om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skal svare til 1,7 pct. af energiforbruget i Det er en udfordring for naturgassen, som vi meget gerne tager op, selvom vi finder målet meget ambitiøst. Også det vil der blive god lejlighed til at diskutere på Nyborg Strand. Det bliver et spændende årsmøde, og jeg tør godt love, at vi alle vender hjem med ny indsigt på området Fremtidens Energiforsyning. Niels Erik Andersen formand Sponsorer for Gasteknik: 3

4 SYNSPUNKT Nye energibestemmelser for gaskedelanlæg fra nytår Gaskedler skal være kondenserende De nye energibestemmelser i Bygningsreglementet som træder i kraft fra 1. januar 2006, indebærer specifikke nyttevirkningskrav til gaskedler, hvad enten de skal installeres i nybygninger eller i forbindelse med en udskiftning. I praksis skal alle mindre gaskedler fra nytår være kondenserende, men det giver i sig selv ingen problemer for branchen at leve op til. Alle gaskedelleverandører har allerede nu produkter, som overholder de nye krav, og her i 2005 udgør de kondenserende gaskedler snart 90% af markedet. Årsnyttevirkningen bliver et nøgletal Men de nye energirammebestemmelser for nye bygninger betyder, at årsnyttevirkningen for en gaskedel i enhver ny bygning fremover skal dokumenteres. Årsnyttevirkningen indgår nemlig i beregningen af bruttoenergibehovet, som skal dokumentere, at energirammen er overholdt. Det vil være en betingelse for udstedelsen af både byggetilladelsen og den senere ibrugtagningstilladelsen. Den samme beregning skal i øvrigt laves i eksisterende bygninger, når disse skal energimærkes ved salg og udlejning, som følge af en ny bekendtgørelse, der også træder i kraft fra nytår. Regeringens handlingsplan giver nye udfordringer og muligheder for kedelleverandører, servicefirmaer og andre aktører i gasbranchen. AF PER LANGKILDE, FORMAND FOR DANSK GAS BRANCHEFORENING Tilgængelige energidata for kedler et must Dokumentationen af årsnyttevirkningen giver virkelig en udfordring for gaskedelbranchen og andre involverede parter. Grundenergidata for såvel nye som eksisterende gaskedler skal gøres tilgængelige for aktørerne ude i marken. Og energidataene skal foreligge i en form, så de kan bruges direkte som inddata i det autoriserede regneprogram, som Byggemyndighederne har udviklet og valgt at bruge. Gaskedelleverandørerne ser en åben internetportal med de nødvendige energidata for alle kedler som den bedste løsning, og der er allerede indledt et samarbejde mellem energimyndigheder, DGC, Teknologisk Institut og Dansk Energi Brancheforening for at få det rette grundlag på plads, så energidata for kedler gøres tilgængelige og praktisk anvendelige beregningsprogrammer bliver udviklet. Dansk energi-fusion trækker i langdrag Den store danske energifusion mellem blandt andet DONG og Elsam er løbet ind i problemer efter at EUs konkurrencemyndigheder den 19. oktober indledte en dybtgående kulegravning af storfusionen, skriver dagbladet Børsen.»Der er en ikke ubetydelig risiko for, at EU enten underkender eller stiller skrappe krav til fusionen om frasalg. Juridisk set fremfører kommissionen i sin foreløbige Krav om energitjek på gaskedelanlæg Oven i kravene fra bygningsmyndighederne har Energistyrelsen barslet med nye krav om 4-årige energitjek på alle gaskedler over 100 kw og 15-års èngangs energicheck på alle gaskedler og det tilknyttede varmeanlæg. En ny bekendtgørelse om energieftersyn på kedel- og varmeanlæg har været ude i høring i oktober. Bekendtgørelsen lægger op til, at der i løbet af de næste 3-4 år skal udføres ca éngangs energitjek på gaskedelanlæg, som er 15 år eller ældre. Serviceteknikere i gasservicefirmaerne vil være selvskrevne som de tekniske eksperter, der skal udføre de 4-årige energitjek på større gas kedler og 15-års energitjek på alle størrelser kedelanlæg, men det kræver en mindre opkvalificering af serviceteknikerne for at kunne være med. Men også på dette område skal der udvikles værktøjer og beskrives metodikker til de aktuelle energiregistreringer og beregninger, for at eftersynsordningerne kan fungere i praksis. I øvrigt vil beregning af årsnyttevirkninger ligeledes blive en del af de kommende energicheck. En travl tid for branchen, men med muligheder forude Så samlet set der bliver nok at tage fat på i de kommende måneder for kedelleverandørerne, servicefirmaerne og andre involverede fra gasbranchen i samarbejde med Bygge- og energimyndighederne. Men der ligger ikke kun udfordringer og venter, de nye energikrav åbner også mange muligheder for en god forretningsmæssig udvikling for branchens virksomheder. udtalelse næsten de samme argumenter, som blev brugt ved afvisningen sidste år,«siger konkurrenceekspert Morten Nissen fra advokatfirmaet Hammond til avisen. I december sidste år afviste EU- Kommissionen en tilsvarende stor el- og gasfusion i Portugal. EU Kommissionens beslutning kommer ikke bag på DONG, der allerede i starten af oktober udtrykte forventning om at afgørelsen vil trække ud til starten af DONGs administrerende direktør Anders Eldrup, forventer dog en godkendelse i EU uden de store problemer. Det skyldes bl.a. aftalen med Vattenfall om overtagelse af nogle af de danske kraftværker og vindmølleaktiviteter til gengæld for Vattenfalls aktier i Elsam. Godkendelsen fra EU er en fordsætning for børsnotering af DONG. ut- 4 Gasteknik 5/2005

5 ANN0NCE EN GASKEDEL DU GLEMMER En Bosch naturgaskedel er altid en driftssikker løsning. Med EuroPur får du tilmed den nyeste kondenserende teknologi, der udnytter naturgassen optimalt med en virkningsgrad på 109 %. Kedlens smalle konstruktion gør den særdeles placeringsvenlig og fås både sidehængt og som stabelmodel med skjult rørføring. Læg dertil et højt teknisk indbygget styringssystem og særdeles lave serviceomkostninger samt et tidløst design og du har allerede mange gode argumenter for at kontakte din lokale VVS-installatør. Bosch EuroPur Str. 850x440x360 (HxBxD) BOSCH - KVALITET DU KENDER Gasteknik 5/2005 5

6 ENERGIBESPARELSER Naturgasselskabernes energispareaktiviteter i 2004 DSM-rapport 2004 dokumenterer naturgasselskabernes energispareaktiviteter i det andet år i det treårige planlægningsforløb, angivet i DSM-plan , hvori Energistyrelsens krav til gasdistributionsselskabernes planlægning af energispareaktiviteter (DSM) er angivet. Efterfølgende beskrives kort de overordnede resultater foruden de særlige indsatsområder i 2004 og samarbejdsprojekterne mellem el-, varme- og gassektoren. Yderligere interesserede kan læse såvel DSM-plan som hele DSM-rapport 2004 på hjemmesiden De overordnede resultater i 2004 Den samlede økonomiske indsats i 2004 er opgjort til 17,3 mio. kr., hvilket er lidt lavere end budgetteret. Indsatsen er fordelt på områderne: Basisdelen Private kunder og småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt og kommune Generel information Fordelingen af indsatsen i 2004 viser at der god overensstemmelse mellem indsatsens faktiske fordeling og budgettet, jvf. figur 1. Den realiserede gasbesparelse for kategorierne private kunder og småforbrugere samt industri, handel og service er større end budgetteret, mens der for kategorien offentlige er realiseret mindre end budgetteret (figur 2): De realiserede energibesparelser i selskaberne i forhold til rådgivningspotentialet viser, at langt den største andel opnås indenfor kategorien private kunder og småforbrugere til trods for, at der ikke er anvendt så mange midler indenfor denne kategori som indenfor industri, handel og service. Gasselskabernes energispareaktiviteter i 2004 har fulgt beskrivelserne i DSMplan og dermed Energistyrelsens opgavebrev De realiserede energibesparelser viser, at langt den største andel opnås indenfor kategorien private kunder og småforbrugere. AF HANNE FREDERIKSEN, GASSELSKABERNES DSM-SEKRETARIAT til gasselskaberne for De særlige indsatsområder i 2004 Erhvervsrådgivning, energiledelse og energibevidst projektering Særlig indsats for den offentlige sektor, finansiering af besparelse og indkøb Synliggørelse og benchmarking af kundegruppers energiforbrug ELO og energimærkning af små bygninger Effektive vinduer, cirkulationspumper og kedler Samarbejde mellem sektorerne og selskaberne De enkelte indsatsområder er nærmere beskrevet i DSMrapporten. De væsentligste samarbejdsprojekter mellem el- varmeog gassektorerne var i 2004: Børnehaveprojektet Projektet var et samarbejdsprojekt mellem el-, varme og gassektoren. Projektet har omfattet benchmarking, energiog finansieringsrådgivning i ni udvalgte kommuner med følgende hovedelementer: Indsamling af data for energiforbruget i børnehaver Energirådgivning af udvalgte børnehaver Benchmarking af energiforbruget i børnehaver Generalisering af energirådgivningsrapporter Opstilling af finansieringsforslag Projektet er afsluttet i 2005 med udgivelse af tre energisparekataloger til interessegrupperne: 1. Borgmestre og kommunal administration 2. Institutioner 3. Teknisk forvaltning og rådgivere Skoleprojektet Dette projekt har omfattet udarbejdelse af undervisningsmateriale til tværfaglig energiundervisning for 7. klasser. Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem el- og gassektoren, som om- Fig. 1. Der er god overensstemmelse mellem den budgetterede og den faktiske energispareindsats i 2004 Fig. 2 Gasselskabernes procentvise realiserede besparelse fordelt på kategorier 6 Gasteknik 5/2005

7 ENERGIBESPARELSER fattede udarbejdelse af et koordineret undervisningsmateriale, der dækkede både el og naturgas. Projektet, som startede i 2003 med stor succes, fortsatte i Ca skoler har modtaget klassesæt, bestående af gasbog, elbog, sparometer og undervisningsmateriale. Der er desuden udviklet et internetspil i tilknytning til materialet. Årets energisparekommune Blandt de nuværende samarbejdsprojekterer er Årets Energisparekommune Her er der samarbejdet med el- og fjernvarmesektoren om at afholde konkurrencen om at blive Årets Energisparekommune Der blev dels konkurreret om at nedbringe kommunes energiforbrug mest muligt det seneste år, dels om at få det laveste energiforbrug pr. m 2 bygningsareal. Alle de deltagende kommuner fik: Statusrapport med nøgletal for alle deltagende kommuner fordelt på kommunestørrelse Fra prisoverrækkelsen ved kåringen af Årets Energisparekommune 2005 ses fra venstre: Borgmester Tom Larsen, Rudbjerg Kommune (Årets Energisparekommune), formanden for elnetselskabernes brancheforening, ELFOR, Arne Bo Larsen, formanden for Folketingets Energipolitiske Udvalg, Eyvind Vesselbo og Jørgen Laulund Olsen, Lokalenergi, der repræsenterede Skanderborg, Årets Energirigtige Kommune. Foto: Stine Larsen. Nøgletal for varme- og elforbruget i den enkelte kommunes institutioner Nøgletalsoversigt på forskellige institutionstyper til brug for sammenligning Vinderkommunerne blev offentliggjort på Christiansborg den 13, september på den årlige temadag for energiansvarlige medarbejdere og politiske beslutningstagere fra stats-, amts- og kommunesektoren, jvf. ovenstående foto. Erhvervskampagne Gassektoren samarbejder i 2005 med elsektoren om en landsdækkende kampagne for den vederlagsfrie erhvervsrådgivning. Kampagnen består af en række tv-spot, fulgt op af udsendelse af direct mail til en række mellemstore erhvervsvirksomheder, foruden annoncering i forskellige fagblade. Fremtidige energispareaktiviteter Som en del af den politiske aftale af 10. juni 2005, der har til formål at opnå øgede energibesparelser, skal der i efteråret 2005 indgås en aftale mellem Transportog Energiministeren samt el-, gas-, fjernvarme- og oliebrancherne om en øget effekt i form af flere realiserede energibesparelser som følge af selskabernes energispareindsats. Det betyder, at Energi sty relsens ikke fremover sender opgavebreve til selskaberne med prioriterede indsatsområder. Rammerne for den fremtidige indsats forventes fastlagt i aftalen mellem Transport- og energiministeren samt el-, gas-, fjernvarme- og oliebrancherne ultimo november STRÅLE- VARME der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. CELSIUS Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 360 INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. Fig 3. Realiserede energibesparelser i forhold til rådgivningspotentialet VEST ØST Gasteknik 5/2005 7

8 ENERGIMÆRKNING Status for kedelmærkning og sammenhæng med Bygningsreglementet Energimærkningsordningen for små gas kedler har nu været i drift i mere end et år, og der er allerede mange gode og positive erfaringer med mærkningsordningen. Der er samtidig en proces i gang med implementering af de nye krav i Bygningsreglementet. I godt et år har gasselskaberne, kedelbranchen, Elsparefonden, Forbrugerstyrelsen og Energistyrelsen bakket op om energimærkningsordningen for små gaskedler, og om få måneder stiller Bygningsreglementet nye krav til bl.a. gaskedlers virkningsgrad og bygningers isoleringsstandard. Det er således et godt tidspunkt at gøre status. Kedellistens udvikling For et år siden var der 34 kedler på kedellisten, og heraf var 49% A-mærkede. I løbet af det sidste år er yderligere 14 gaskedler kommet med i energimærkningsordningen, så listen tæller nu i alt 48 forskellige gaskedler. Disse nye kedler har opnået A-mærket, og således er 72% af kedlerne på kedellisten nu A-mærkede. Alle kedelleverandører på det danske marked er repræsenteret på listen, som findes på under Energimærkningsordningen for gaskedler. Der er også en meget tydelig trend mht. de nøgletal, der indgår i mærket, som understøtter hele formålet med energimærkningsordningen. Det er således vigtigt at fremhæve følgende: 1. Den gennemsnitlige årsnyttevirkning for alle kedlerne på listen er p.t. 96%, hvilket er to procentpoint højere end tallet pr Det gennemsnitlige elforbrug for alle kedlerne på listen er 477 kwh/år, hvilket er et fald på 5% i forhold til Den gennemsnitlige NO x - emission for alle kedlerne ligger nu på 1,1 kg/år, mod 1,3 kg/år pr Markedsudvilking Det faktum, at udbudet af kedler i mærkningsordningen bliver bedre og bedre, er ikke Denne artikel gør status for Energimærkningsordningen for små gaskedler og beskriver sammenhængen med det nye Bygningsreglement. AF KARSTEN V. FREDERIKSEN, PROJEKTLEDER, AFD. FOR ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC nødvendigvis ensbetydende med, at det også er den slags kedler der bliver solgt. For at få klarhed over dette, har man bestemt fordelingen af solgte kedler i Naturgas Midt-Nord og HNGs områder for henholdsvis 1. kvartal 2004 og 1. kvartal Som det fremgår af Figur 1 blev der i Naturgas Midt- Nords område solgt 632 kedler i 1. kvartal 2004, og heraf var 77% A-mærkede. 16% var ikke mærkede, og de resterende 7% var fordelt på B-, D- og E-kedler. Tilsvarende viser Figur 2, at der i Naturgas Midt-Nords område blev solgt 669 kedler i 1. kvartal 2005, og heraf var 82% A-mærkede. 11% var ikke mærkede, og de resterende 7% var fordelt på B- til E-kedler. Med andre ord får de A- mærkede kedler en stadig større andel af markedet på bekostning af de ikke mærkede kedler. Tallene i HNGs område viser en tilsvarende tendens, dog med større salgstal og en lidt mindre andel af A-mærkede kedler. Der er ikke udarbejdet en detaljeret statistik som ovenfor på Fyn og i DONGs områder i Jylland og på Sjælland; men der ses dog en tendens til, at andelen af kondenserende kedler er høj og fortsat stigende. Der kan naturligvis peges på en række forhold, der har indflydelse på, at markedet udvikler til fordel for de A- mærkede kedler; men indførelsen af mærkningsordningen har bidraget en del hertil. Endvidere skal det nævnes, at gasbranchen i en årrække har profileret kondenserende gaskedler, og ændringerne i Bygningsreglementet fra 2006 mht. minimumskrav til kedlernes virkningsgrad har været kendt i branchen i en længere periode. Status for brug af mærket I sommeren 2005 blev der gennemført en markedskontrol på 70 nye naturgasinstallationer for at undersøge, om Figur 1: Fordeling af 632 solgte kedler i MidtNords område i 1. kvartal (Kilde MN ) Figur 2: Fordeling af 669 solgte kedler i MidtNords område 1. kvartal (Kilde: MN ) 8 Gasteknik 5/2005

9 ENERGIMÆRKNING Figur 4 viser fuldlastvirkningsgraden, dellastvirkningsgraden og års nyttevirkningen for 21 kedler fra databasen, som alle lever op til de nye krav i Bygningsreglementet. slutbrugeren, via påklistrede mærker på gaskedlen og information i brugervejledningen, blev orienteret om den konkrete gaskedels energimærke. Enkelte kedelleverandører havde allerede sikret implementering af energimærket på slutproduktet, og informationen fremgik tillige af den tilhørende brugervejledning. Dog viste de fleste stikprøvekontroller, at mange slutbrugere ikke var bekendt med, hvilket energimærke den valgte gaskedel havde opnået. Stikprøveundersøgelsen har også omfattet besøg på vvsmesser og gennemgang af kampagnemateriale. Her er det konstateret, at de fleste kedelleverandører mærker deres kedler på udstillinger, og at kampagnemateriale i vid udstrækning indeholder mærkerne. Der er dog konstateret et problem ved gennemgangen, og det er, at kampagnematerialet for nogle af kedlerne kun indeholder en del af mærket og udelader logoerne nederst på mærket. Det er vigtigt at pointere, at kampagnematerialet skal indeholde mærket i sin helhed. Hvis der ikke er plads, kan pilen med det rigtige mærke bruges (se Figur 3). Energimærket og de nye krav i Bygningsreglementet Der kommer som nævnt nye krav til gaskedler fra nytår. Figur 3 - Pilen med det rigtige mærke og farve kan bruges i kampagnemateriale. Det er i den sammenhæng interessant at se, hvordan disse hænger sammen med mærkningsordningen. Betyder det, at det i fremtiden kun vil være A-mærkede kedler, der lever op til de nye krav og dermed gør energimærkningsordningen overflødig? Svaret er nej; og ifølge DGCs database findes der både B-, C- og en enkelt D-kedel, der kan leve op til de nye krav. Det fremgår af Figur 4, hvor fuldlastvirkningsgraden, dellastvirkningsgraden og årsnyttevirkningen er vist for 21 kedler fra databasen, som alle lever op til de nye krav i Bygningsreglementet. Design af energioptimal A-hus og det nye Bygningsreglement Tilbage i 2004 blev der udviklet en DGC-vejledning 48 (se Figur 5), der giver anvisninger til bygherren mht. rigtigt valg af anlægsdele til boligen allerede i planlægningsfasen. Vejledningen indeholder bl.a. en tjekliste med angivelse af minimum isoleringstykkelser for de enkelte anlægsdele, og på den måde er vejledningen let at bruge i praksis. Vejledningen sætter fokus på en række vigtige forhold ved projektering af et nybyggeri, men de nye krav i Bygningsreglementet betyder, at vejledningen ikke umiddelbart kan bruges efter 1. januar Dette kræver en revision af vejledningen. Her til slut skal det fremhæves, at både energimærkningsordningen for små gaskedler og de nye bestemmelser i Bygningsreglementet i højere grad end tidligere sætter fokus på samspillet mellem kedel, varmeanlæg og husets klimaskærm. Dette er godt for såvel bygherrens pengepung som for miljøet generelt. Figur 5: Vejledning i design af et nyt energioptimalt hus Gasteknik 5/2005 9

10 BRINT Brint i gaskedler! Baggrund Brint forventes at få en central placering i fremtidens energiforsyning, og naturgasnettet kan tænkes anvendt både som bufferlager for overskudsproduktion af vedvarende energi og som distributionskanal for brinten. Dette stiller imidlertid nye krav til gasnettet og naturgasbrugerne. Hvor store andele brint kan fx gaskedler og gasmotorer anvende ved uændret sikkerheds- og ydelsesniveau? Dette område foreligger der kun i meget beskedent omfang viden om. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har deltaget i flere undersøgelser af området /1/. Da der på kort sigt ikke er kommercielt potentiale i området, er det et generelt problem, at leverandører og fabrikanter er meget tilbageholdende med at investere ressourcer på området. Undersøgelserne afdækkede dog, at der vil være store forskelle mellem de enkelte apparatgruppers egnethed for brintanvendelse. For at afklare naturgassystemets mulighed for at håndtere brint blev NATURALHY-projektet igangsat i NATURALHY I lighed med Japan og USA har EU har i de senere år haft brintanvendelse som et højt prioriteret indsatsområde. Et væsentligt projekt i denne indsats er projekt NATURALHY. Projektet er støttet af EU s 6. rammeprogram ( ) for forskning, udvikling og demonstration og er et såkaldt integreret projekt med 39 europæiske partnere. Projektet skal belyse mange facetter ved indblanding af brint i naturgasnettet: Analyse af socio-økonomi og livscyklus Figur 1 Hovedelementer i NATURALHY projektet /2/. Testresultater viser stærke indikationer for, at Vaillant gaskedel VC 126 kan håndtere betydelige brintmængder uden væsentlige problemer HENRIK ISKOV, PROJEKTLEDER, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S Holdbarhed af gastransmissionsnet og distributionsnet Sikkerhedsaspekter Standarder og normer Måling og afregning Egnethed og ydelse af gasapparater hos slutbruger Membraner til brintudskillelse De mange facetter ved projektet kan illustreres som vist i Figur 1. At der er tale om et væsentligt projekt, vidner økonomitallene om. Samlet projektsum er cirka 120 mio. kr., hvoraf EU støtter med cirka 80 mio. kr. Den danske del af NATURALHY Danmark deltager dels i de socio-økonomiske analyser via firmaet SAVIKO og dels med undersøgelse af gasapparaters egnethed og ydelse ved brinttilsætning til nettet. I disse undersøgelser deltager DGC og Naturgas Midt-Nord. Denne artikel vil efterfølgende koncentrere sig om undersøgelsen af gasapparater. I projektet er det valgt at koncentrere sig om væghængte gaskedler på det danske marked. Projektet er opdelt i to hovedfaser: Laboratorietest hos DGC 1 års field-test hos Naturgas Midt-Nord Laboratorietest hos DGC Brintforsyningen sker på enkel vis via et eksternt placeret brintbatteri. Et blandesystem baseret på massflowmåling sikrer, at det ønskede blandingsforhold fastholdes. Sikkerhedsforholdene omkring forsøget er inddraget fra starten. Det basale sikkerhedssystem er fast fortrådet uden om PC-styringen. Sensorer for røg, brintudslip og brintbrand er koblet til sikkerhedssystemet. Laboratoriet er i øvrigt kraftigt ventileret døgnet rundt. Til forsøgene er valgt to af de mest udbredte kedler på det danske marked. Der er tale om kondenserende standardkedler: Vaillant VC 126 med en nominel ydelse på 5-10 kw Bosch Europur ZSB med en nominel ydelse på 3-16 kw Kedlerne anvendes helt umodificerede gennem hele forsøgsperioden. Dog er der i kedlen fra Vaillant indsvejst en række termofølere i selve brænderhovedet, der er udformet som en perforeret hat. Dette tiltag er primært gjort 10 Gasteknik 5/2005

11 BRINT Figur 2 Brintforsyningen er af sikkerhedsmæssige årsager placeret udendørs. for at overvåge, om tilbagebrænding kan være et problem ved stigende brintandele. Brints forbrændingshastighed er omkring 10 gange højere end for brændingshastigheden af naturgas. Under forsøgene måles: Emissioner (NO x, CO, CO 2, O 2 ) Flow (gasser og vand) Temperaturer (medier samt brænderhoved) Lækager Forsøgsresultater Forsøgene er gennemført med Vaillant-kedlen, mens afprøvningen af Bosch-kedlen pågår. Følgende forsøg med Vaillant-kedlen er gennemført: Korte indledende kørsler á cirka 5 timer for at indkredse mulighederne. Kontinuert drift med konstant varmebelastning og fast brintandel. Brintandele fra 10-85% (vol.) ved min. last og 10-55% ved maks. last anvendtes uden problemer. De anførte øvre grænser skyldtes alene begrænsninger i brintforsyningssystemet, der ikke var dimensioneret til højere brintflow. Langtids start/stop-drift (ca. 100 timer) ved 35% (vol.) brint. Ingen driftsproblemer registreret. Langtidstest ved konstant last, min. eller maks. last timer ved hver last. Ingen driftsproblemer registreret. Med stigende brinttilsætning sås: Faldende brændertemperatur indtil 70% brint. Herefter stigning. Højere luftoverskud, større iltprocent i røggassen. Forbedrede emissionstal for NO x, CO og CO 2. Følger af reduceret brændertemperatur og mindre kulstof i brændslet Reduceret varmeydelse % ved 50% brintandel. Størst reduktion ved fuldlast. Brint og naturgas blandes ved 2-3 baro, og det har vist sig vanskeligt at undgå brintlækager ved dette trykniveau, som jo er det normale før trykregulatoren, der bringer trykket ned til de 20 mbar. På 2-3 bar trykniveau har over halvdelen af de ikkesvejste eller loddede samlinger vist sig at lække brint. Antallet af lækager stiger med driftstiden. Årsagen til disse lækager skønnes hovedsageligt at være ukorrekt montage og i enkelte tilfælde uheldigt komponentvalg. På 20 mbar trykniveau (dvs. det normale gastryk ind til boliger og i villakedler) har vi Figur 3 Forsøgsopstillingen, hvor blandesystemet kan ses til venstre, testkedlen midtfor og overvågning samt emissionsudstyr til højre. derimod ikke detekteret brintlækager. Konklusion Det kan konkluderes, at der er stærke indikationer for, at Vaillant gaskedel VC 126 kan håndtere betydelige brintmængder uden væsentlige problemer. Hvorvidt dette gælder generelt for kedler på det danske marked, kan vi give et yderligere fingerpeg om efter den forestående test af Bosch-kedlen. Yderligere oplysninger om projektet samt projektets nyhedsblad findes på Referencer 1. Brint som energibærer, Paw Andersen, DGC, et al., Projektrapport, DGC, November 1999, ISBN: Gasteknik 5/

12 GASANVENDELSE ERFA-konference om gasanvendelse God teknik og peptalk med slag i! Det årlige ERFA-træf vedrørende gasanvendelse var som noget nyt i år både for små og store anlæg. På førstedagen var det indlæg af mere generel karakter, mens konferencen på andendagen blev delt i to separate spor. Et for små anlæg (de tusinde hjem) og et for store anlæg. På konferencen blev der holdt indlæg om en lang række emner, lige fra nyt fra myndighederne til løsning af praktiske problemer i marken. Her gives blot en kort beskrivelse af nogle af disse indlæg. Initiativer inden for energibesparelser Energibesparelser var der igen i år meget fokus på, idet en ny lov om fremme af energibesparelser i bygninger blev vedtaget af Folketinget inden sommerferien. Loven betyder, at alle nye bygninger skal energimærkes, at bygninger, boliger og lejligheder, der lejes ud eller handles, skal energimærkes, samt at der skal etableres regelmæssigt eftersyn af oliekedler og større gaskedler. Hertil kommer engangseftersyn af varmeanlæg, hvor den tilknyttede kedel er over 15 år. For nye bygninger betyder den nye lov, at man ud over at dokumentere bygningens samlede energimæssige forhold i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, nu også skal have kontrolleret, at den opførte bygning rent faktisk er udført som beskrevet i ansøgningen. Dette fremgår af de nye tillæg til Bygningsreglementet. Jørgen K. Nielsen, Dansk DGFs ERFA konference om gasanvendelse var fyldt med gode indlæg og mange gode spørgsmål fra deltagernes side - og en lærerig peptalk. AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S Energi Brancheforening, holdt to indlæg, som begge tog afsæt i den nye lovgivning, og hvor han dels klarlagde, hvad lovgivningen betyder for gasbranchen, men lige så meget hvordan gasbranchen forventes at blive involveret i implementeringsprocessen. Elvarmepumper versus gaskedler De nye love betyder også, at fremtidens boliger får et langt mindre varmebehov, og derved er det ikke givet, at den naturgasfyrede gaskedel er den bedste løsning. Måske er elvarmepumpen her en oplagt løsning. Bent Karll fra DGC har i den sammenhæng gennemført en undersøgelse for gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Instal la tioner (FAU GI). Formålet med arbejdet har været at sammenligne varmepumpeanlæg af væske/vandtypen med en kondenserende naturgasfyret kedel i fremtidigt nybyggeri. Udviklingen over årene er i dokumentationsrapporten for undersøgelsen illustreret med privatøkonomiske beregninger for nybygning af en villa på 130 m 2. Med de nuværende energipriser viser eksemplerne omtrent samme økonomi for varmepumpen og den kondenserende gaskedel, når der er karbad, men bedre økonomi for varmepumpen uden karbad, og når varmebehovet nedsættes i fremtiden. Der må dog tages forbehold for, om varmepumpeanlæggets pris er realistisk ved de fremtidige meget lave effektbehov, og om brugeren accepterer den lave varmtvandstemperatur på 45 C, som er en forudsætning for en tilfredsstillende effektfaktor for varmepumpen. Gaskedlens økonomi forbedres noget, hvis der i fremtiden bliver udviklet gaskedler og gastilslutninger til lavere effekt og lavere investering. Energistyrelsens velfærdsøkonomiske beregning af nutidsværdien er ligeledes benyttet til sammenligning af eksemplerne, og den nye opgørelsesmetode betyder, at en Sikkerhedsteknisk information fra Arne Hosbond 12 Gasteknik 5/2005

13 GASANVENDELSE Fra PCen kan funktionerne for Lauritz Knudsens IHC-system indstilles og ændres eldrevet varmepumpe giver en CO 2 -besparelse i forhold til en naturgasfyret kedel. Med Energistyrelsens forudsætninger er der dog en samfundsmæssig merudgift ved en eldrevet varmepumpe i forhold til en naturgasfyret kedel, og også privatøkonomisk vil det være dyrere for forbrugeren at vælge en eldrevet varmepumpe. Analysen viser, at når der skal vælges gasfyret kedel eller varmepumpe, så er det helt afgørende for anlægsvirkningsgraden og økonomien, at det tekniske grundlag indgår korrekt i dimensioneringen og vurderingen. Kedlen eller varmepumpen skal afstemmes med husets faktiske varmebehov, fremløbstemperatur og varmtvandsinstallation. Intelligente installationer i boligen Fra elbranchen kom Claus Borghegn fra firmaet Lauritz Knudsen, og han viste både film med præsentation af fremtidens hjemmeautomatikløsninger og uddybede efterfølgende, hvordan disse systemer allerede nu kan udbygges til at spille sammen med gasinstallationerne. Der er ca nybyggede boliger i Danmark, hvor Lauritz Knudsens IHC Control system indgår, og det er med en merpris på blot 25-30% i forhold til traditionelle løsninger. Princippet i IHC Control er kort fortalt, at der centralt i systemet indgår en controller, der modtager signaler fra en række signalgivere i boligen. Disse signalgivere kan eksempelvis være betjeningstryk, bevægelsesmeldere, fjernbetjeninger, termostater eller alarmsensorer. I controlleren bliver signalerne bearbejdet, og alt efter hvordan controlleren er programmeret, resulterer dette i en tænd- eller slukfunktion, en timerfunktion eller eksempelvis en lysdæmperfunktion. Kraftvarme i fremtiden Jan de Wit, DGC, præsenterede et indlæg med titlen Er det sidste centrale elværk bygget? Hedder det mikrokraftvarme for fremtiden? Indlægget var baseret på skitse samt materiale fra Aksel Hauge Pedersen, DONG VE. I indlægget blev perspektiver Tidligere, nuværende forventet fremtidig energiforbrug i boliger for implementering af mikrokraftvarme belyst mht.: Potentiale Produkter Barrierer/udviklingsbehov EUs kraftvarmedirektiv fra 2004, der skal være implementeret i national lovgivning senest i 2006, påbyder øget anvendelse af kraftvarme i EUs medlemslande. Mikrokraftvarme kan være en mulighed, idet der er et stort uudnyttet potentiale i Danmark, og der nu er produkter på markedet (eller tæt herpå), der effektmæssigt matcher den potentialeoptimale størrelse på ca. 1-3 kwe. Nyhedsbrevet KV-Info blev præsenteret. Dette er en nyhedsskrivelse, som distributionsselskaberne udsender til alle ejere af kraftvarmeanlæg ca. tre gange om året. KV-Info koncentrerer sig om aktuelle gasrelevante forhold, som f.eks. sikkerhedsanliggender mv. Skrivelsen produceres af FAU GIs ERFA-gruppe vedr. kraftvarme. Gaspro Store Anlæg I over 10 år har Gaspro til villamarkedet været kendt og brugt af gasbranchen som beregningsværktøj ved kedeludskiftning. Der er nu lavet et Gaspro Store Anlæg (Gaspro SA), som er et program for professionelle brugere. Det kan beregne årsnyttevirkning og besparelser af energiforbedringer på større kedelanlæg med en eller flere kedler. Med Gaspro SA kan brændselsbesparelsen ved en tiltænkt forbedring på et eksisterede anlæg vurderes. Det kan fx være: Udskiftning af kedel/kedler Evt. overgang til kaskadeløsning Efterisolering af kedel/kedler Sænkning af røggastemperatur Ny driftsstrategi (kedelprioritering, afspærring) Ny driftsautomatik (fx fremløbstemperaturstyring) Efterisolering i varmeanlæg Efterisolering i varmtvandsanlæg Yderligere spørgsmål kan rettes til Carsten Cederqvist (DGC). Traditionelle kedelløsninger versus kaskadeløsninger Ianina Mofid, DGC, orienterede om resultaterne fra et FAU GI projekt, som havde til formål at sammenligne traditionelle kedelløsninger med kaskadeløsninger. Med baggrund i kendte oplysninger (viden og erfaringer) kan man bl.a. fremhæve, at det i mange tilfælde ikke er et løfte om besparelser, der bruges som det afgørende argument for valg af et kaskadeanlæg. Følgende forhold er ofte afgørende, når valget falder ud til fordel for en kaskadeløsning: Varmeforsyningssikkerhed. Kunden ønsker flere kedler installeret af driftssikkerhedsmæssige grunde, fx på hospitaler, plejehjem og i andre virksomheder, hvor der stilles krav om, at der altid er varmeforsyning. Bygningsmæssige forhold. I de tilfælde, hvor bygge- eller pladsforhold ikke tillader at installere en stor kedel, er >>> Gasteknik 5/

14 GASANVENDELSE... God teknik og peptalk der ikke nogen vej uden om en kaskade. Et bredt moduleringsområde. Hvis kundernes varmebehov er meget varierende over året, og en stor kedel ikke kan modulere langt ned, vil det være oplagt at installere et kaskadeanlæg. For at sammenligne effektiviteten af anlæggene blev kaskademodellen, som en supplerende løsning, implementeret i det ovenfor nævnte program Gaspro SA. Da energirådgiverne i gasselskaberne tit og ofte står i en situation, hvor forskellige Principdiagram for kaskadeanlæg løsninger skal sammenlignes, er det yderst vigtigt, at disse teoretiske beregninger ikke står alene, men suppleres med økonomiske aspekter (vedr. investeringer og driftsøkonomi) for de to anlægstyper. Peptalk med slag i! Jacob Palmqvist fra ahakompagniet var dette års peptalker på ERFA-konferencen, og han holdt et indlæg med fokus på motivation. Findes der en opskrift på motivation? Man må sige, at Jacob Palmqvist havde en opskift på dette, idet han igennem sit indlæg fik vækket et engagement hos tilhørerne og med sine talegaver fik os til at se mulighederne frem for begrænsningerne i enhver opgave. Det handler kort sagt om at snakke med sig selv i dagligdagen, og det, man sige, skal være de positive ting. Et par af resultaterne fra indlægget skal fremhæves her. Alle ved, hvor svært det kan være at huske, men det lykkedes ham med simple midler at lære tilhørerne 35 stikord stort set udenad i løbet at sit foredrag, og som prikken over i et sluttede seancen med, at tre af tilhørerne var blevet så motiverede, at de hver flækkede en centimetertyk træplade med et slag. Foredraget varede ca. to timer, så dette er kun en meget kort appetitvækker. Jeg kan kun anbefale andre at høre hans foredrag, hvis de får mulighed for det. Alt i alt en rigtig god ERFAkonference! Husk Dansk Gasforenings årsmøde november på Hotel Nyborg Strand Program og tilmelding på Gaspro SA) er målrettet kedelcentraler som eksempelvis denne 14 Gasteknik 5/2005

15 Der er én ting, dette kraftværk ikke har præsteret i timer. Et olieskift Exxon Mobil Corporation. Mobil, Mobil Pegasus og Mobil Pegasus 905 er varemærker, som tilhører Exxon Mobil Corporation eller et af dennes datterselskaber. Du kan stole på kvaliteten af Mobil Pegasus gasmotorolier. Det er dokumenteret, at de forlænger olieskiftintervallet i applikationer fra gasopsamling til kraftvarmeværk. Mobil Pegasus smøremidler modstår nedbrydning under høje temperaturer længere end konventionelle smøremidler og giver en overlegen beskyttelse, der bidrager til at forlænge udstyrets levetid. Mobil. Mere end fyrre års udviklingsarbejde inden for gasmotorolier, udført af vores ekspertteam af ingeniører.

16 16 Gasteknik 5/2005

17 Dansk Gas Forenings Årsmøde 2005 Program - Udstillerkatalog Velkommen til DGFs årsmøde 2005 AF NIELS ERIK ANDERSEN, FORMAND FOR DGF Velkommen til Dansk Gas Forenings 94. generalforsamling og årsmøde, der finder sted november 2005 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Jeg ser frem til at møde mange af foreningens medlemmer, udstillere og gæster på et sædvanligvis velbesøgt årsmøde. Sidste år var der rekorddeltagelse med 250 delegerede jeg håber, vi slår rekorden i år. Det forløbne år har - som de seneste år - været præget af store forandringer i den danske energisektor. Men efter en årrække med mange initiativer i støbeskeen, synes det nu som om, de nye rammer for dansk energiforsyning er ved at være på plads. Tema for årsmødet Bestyrelsen har derfor valgt Fremtidens energiforsyning - politisk, markedsmæssigt og teknologisk som et aktuelt tema for dette årsmøde. Der vil blive rig lejlighed til at blive både energipolitisk og fagligt opdateret og diskutere udviklingen med branchekolleger. Vi nærmer os den kommende Verdensgaskonference Velkommen til udstillingen AF PER LANGKILDE, FORMAND FOR DANSK ENERGI BRANCHEFORENING Traditionen tro har gasbranchen igen i år fornøjelsen at byde deltagerne ved DGFs årsmøde velkommen til udstilling på Nyborg Strand. En række leverandørvirksomheder har valgt at udstille deres produkter, og vil med deres stande medvirke til at skabe nogle gode træfpunkter for deltagerne under årsmødet. Så er der behov for en faglig produktsnak, står udstillerne parat, men vi håber også, at udstillingen vil være rammen om hyggelig social snak og udveksling af synspunkter mellem kollegaer fra branchen. Vi ser frem til et godt årsmøde med spændende tekniske indlæg og et par dage med hyggeligt og inspirerende samvær med alle deltagerne. i Amsterdam, juni På årsmødet vil vi høre mere om denne store gasbegivenhed, og vi er stolte over, bl.a. at kunne præsentere IGUs Præsident George Verberg som en af årsmødets foredragsholdere. Brancheudstillingen Udstillingen er en vigtig del af årsmødet, og det er glædeligt, at Dansk Energi Brancheforening også i år via udstillerne kan vise os seneste nyt indenfor udstyr og services. Et velfungerende samarbejde mellem gassektorens mange aktører indenfor forsyning, installation og udstyr er afgørende for en sikker, effektiv og miljøvenlig energileverance til kunderne. DGFs årsmøde og udstillingen er med til at styrke samarbejdsrelationerne. På gensyn på Hotel Nyborg Strand! Brænderserie W Dækker ydelser fra 12 til 550 kw og opfylder luftvejledningens bestemmelser Den nye generation indenfor gør montage, betjening og nøjagtig drift, og giver utallige moderne kompaktbrændere service meget enklere og muligheder for tilslutning for olie og gas. omkostningsbesparende. til CTS-/SRO anlæg. Særlige kendetegn er den Den digitale Fyringsmanager ensartede strategi for både sørger for enkel indstilling, olie- og gasbrændere, der Max Weishaupt A/S - Erhvervsvej Glostrup Tlf

18 ÅRSMØDE 2005 Overordnet program Dansk Gas Forenings årsmøde november 2005 Hotel Nyborg Strand, Nyborg Torsdag, 17. november 09.00: Registrering i DGFs sekretariat Kondenserende gaskedler fra 3,5-70 kw Vælg mellem 8 modeller, der passer til alle typer beboelser og varmebehov. Mulighed for separat eller indbygget varmtvandsbeholder. Med indbygget vejrkompensator som standard. Meget lavt energi- og strømforbrug. Energimærke Få flere informationer på eller kontakt BAXI A/S på telefon eller RMA Højtrykskugleventil 10.30: Åbning af udstilling Per Langkilde, formand for Dansk Energi Brancheforening Niels Erik Andersen, formand for Dansk Gas Forening 10.45: Præsentation af udstillerne Jørgen K. Nielsen, sekretariatschef Dansk Energi Brancheforening 11.45: Udstilling Reception med let anretning samt øl/vand 13.00: Generalforsamling iht. udsendt dagsorden 15.10: Velkomst til eftermiddagens foredrag v/ DGFs formand, Niels Erik Andersen 15.15: Tema: Fremtidens energiforsyning politisk, markedsmæssigt og teknologisk Ordstyrer: DGFs formand, Niels Erik Andersen 15.15: Energistrategi 2025, v/ repræsentant fra regeringen 15.45: Status for det nye store danske energiselskab: organisation, marked og fremtidsperspektiver v/ Kurt Bligaard Pedersen, DONG Fremtidens energiteknologi v/ George Verberg, formand for IGU 16.45: Verdensgaskonferencen i Amsterdam juni 2006, v/ Peter K. Storm, IGU 19.00: Festmiddag 22.00: Dans til Leif Fabers Showband Fredag, den 18. november 09.00: Udstilling 09.00: Tekniske sessioner (se separat program) Programkoordinator: Peter Hodal, Energinet.dk RMA HKSF-W kugleventil er fuldsvejst og 100% vedligeholdelsesfri. HSKF-W produceres i 3 modeller: blød tætning primært metal og sekundær blød tætning metal-til-metal tætning COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: Mail: Homepage: : Gasanvendelse og installationer Mødeleder: Carsten Nielsen, DONG 09.00: Gastransport og -måling Mødeleder: Søren H. Sørensen, Naturgas Midt-Nord 11.00: Kaffepause - Udstillingen lukker kl : Fællessession Mødeleder: Peter Hodal, Energinet.dk 13.00: Frokost - derefterer er årsmødet slut

19 ÅRSMØDE 2005 Teknisk program Fredag, den 18. november 2005 kl Programkoordinator: Peter Hodal, Energinet.dk Session A: Gasanvendelse og installationer Mødeleder: Carsten Nielsen, DONG 09.30: Nye bestemmelser om energieftersyn på olieog gaskedler v/ Karsten V. Frederiksen, DGC 10.00: NO x og Ny miljøregulering af energianlæg v/ Asger Myken, DONG 10.30: Gaskvaliteter, hvad sker på området? v/ Tine Lindgren, Energinet.dk Session B: Gastransport og -måling Mødeleder: Søren H. Sørensen, Naturgas Midt-Nord 09.00: M/R NewTech (teknologifornyelse) v/ Ole Rohde Lassen, Balslev 09.30: Status på fjernaflæsning på målere v/ John H. Mølgaard, DONG 10.00: Status på LER og betydningen for gasselskaberne v/ Winn Nielsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen 10.30: Skabelonprojektet v/ Jess Bernt Jensen, Energinet.dk 11.00: Kaffepause - udstillingen lukker kl Fællessession Mødeleder: Peter Hodal, Energinet.dk 11.30: Procesorienteret ledelsessystem i DONG Distribution v/ Flemming Jensen, DONG 12.00: Beredskab i el- og gassektoren v/ Ernst Hagge, Energinet.dk 12.30: Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG 13.00: Afslutning og frokost

20 ÅRSMØDE 2005 SNUSFORNUFTIG SNIFFER Gasdetektor i robust design DGS-10 gassniffer fra Digitron finder nemt og hurtigt utætheder. Instrumentet opfylder den professionelle håndværkers krav. Indstillelig følsomhed Praktisk fleksibel arm Både visuel og akustisk indikering Gummikappe for ekstra beskyttelse DGS-10 indikerer de fleste gasser bl.a. metangas, ammoniak, hydrogen, butan, propan, acetone, kølemiddel, hydrogensulfat, lak/fortynder, opløsningsmidler, flybrændstof, R-600A og Formiergas (10%H + 90%N2). Leveres komplet med sporbart kalibreringsbevis, gummikappe med magnet, batterier samt manual ,- EL-NR MESSETILBUD KUN KR ,- Elma Instruments A/S Ryttermarken Farum Tel: Fax: Udstillere BAXI A/S BAXI kondenserende gaskedler findes til alle typer beboelser og varmebehov. WBS, WGB og WGB-KN udgør tilsammen 8 modeller, der yder 3,5 70 kw. Kedlerne er bl.a. kendetegnet ved et højt kvalitetsniveau, servicevenlighed og et minimalt strømforbrug. Kontaktoplysninger: Tlf Fax COBALCH ApS Den førende leverandør når det gælder tilbehør til installation af rørledninger indenfor gas, olie, vand, fjernvarme, processer etc. Vi har gennem de sidste år samlet megen viden omkring rørledningstilbehør. Kontaktperson: Gunnar Dahlgaard Tel: Fax: Mail: - Web: Dansk Gasteknisk Center A/S DGC er en rådgivnings-, udviklings- og teknologisk servicevirksomhed inden for energi og miljø med fokus på gasanvendelsesområdet. DGC ejes af de danske gasselskaber. DGC har kontor og laboratorium i Hørsholm og et filialkontor i Aalborg. Kontaktperson: Peter I. Hinstrup Tlf Mail: - Web:

21 ÅRSMØDE 2005 DONG A/S DONG er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle med energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca medarbejdere og omsætter for 14 mia. danske kroner. Kontakt: Susanne Westh, marketing manager Tlf. direkte: Fax: Mail: - Web: EC Power A/S er Danmarks førende egenproducent af intelligente superkompakte mikrokraftvarmeanlæg med et erfaringsgrundlag på langt over 1 million driftstimer. XRGI konceptet er prisbillige, gennemprøvede og højeffektive industrielt fremstillede energisystemer med en effektivitet på op til 93%. Kontakt: Marketingchef Michael Finderup Jensen Tlf Fax Mail: - Web: Elster-Instromet A/S Vi viser et udsnit af et bredt spektrum, som Elster-Instromet Gruppen tilbyder gassektoren. Bl.a. Ultralydsmåler, Encoder tælleværk, BCU brænderstyring og brænder. Kontaktperson: Erik F. Hyldahl Tlf Elma Instruments A/S Elma Instruments er i dag Skandinaviens førende leverandør af håndholdt og transportabelt test- og måleudstyr til enhver opgave. Vi leverer instrumenter inden for bl.a.: Røggasanalyse, ventilation, el, klima, VVS, miljø, energi og termografering. Adresse: Ryttermarken 2, 3520 Farum Kontaktperson: Stig Hansen, Telefon: fh-teknik a/s blev startet i 1983, og er i dag lagerførende med et bredt program indenfor gasarmaturer, ventiler, haner og komponenter, både med hensyn til standardkomponenter, specialarmaturer og reservedele fra førende europæiske leverandører. fh-teknik a/s leverer en bred vifte af produkter til de danske naturgasnet, kraft- og fjernvarmeværker samt industrien. Kontaktperson: Flemming Hansen, tlf Mail: - Web: Flonidan A/S Flonidan har i de seneste 20 år beskæftiget sig med udvikling, produktion og salg af komponenter og projekter til gassektoren. Se de nyeste tiltag på elektronik, komponenter og projekter. Kontaktperson: Jørgen Strøm, salgschef Tlf.: Mail: - Web: FLONIDAN

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Velkommen til branchemøder

Velkommen til branchemøder Velkommen til branchemøder Et fantastisk positivt samarbejde mellem Dansk Energi Brancheforening DS Håndværk & Industri Oliefyrsservicebranchens Registreringsudvalg Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

DGC s strategiplan 2009-2014/2015. FAU GI-demonstration. Demonstrationsprojekter gennemført i samarbejde med øvrige aktører i energibranchen

DGC s strategiplan 2009-2014/2015. FAU GI-demonstration. Demonstrationsprojekter gennemført i samarbejde med øvrige aktører i energibranchen DGC s strategiplan 2009-2014/2015 - FAU GI-demonstration - Demonstrationsprojekter gennemført i samarbejde med øvrige aktører i energibranchen Nye tider med Ecodesign-mærkning jf. ENS-indlæg! Gas er VE

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling d. 17/11/2005 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 14/11/05 Indledning Endnu en gang hjertelig velkommen til alle medlemmer og gæster til dette

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 29 September 2015. Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter. Røgaftræk ødelægges af UV-stråling

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 29 September 2015. Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter. Røgaftræk ødelægges af UV-stråling Stikledningen Nr. 29 September 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Gasdistribution Vest flytter Røgaftræk ødelægges af UV-stråling Status på biogasudbygningen Ny lovpligtig energimærkningsordning

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand

Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Velkommen til DGF s generalforsamling og årsmøde 2008! Klimaforandringer er uden sammenligning det globalt

Læs mere

DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2003

DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2003 DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2003 DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2003 Gasselskabernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Henrik Andersen, DGC kontrolinstans () DGF Gastekniske dage 2008 Indhold 1. Nyt kraftvarme-anlæg Hvem er ansvarlig for: - Udarbejdelse

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Årsmøde 07. Dansk Gas Forenings. Velkommen til brancheudstilling! Tillæg til Gasteknik nr. 5 2007

Årsmøde 07. Dansk Gas Forenings. Velkommen til brancheudstilling! Tillæg til Gasteknik nr. 5 2007 Dansk Gas Forenings Årsmøde 07 Tillæg til Gasteknik nr. 5 2007 Dansk Gas Forenings årsmøde er tilbage på Hotel Nyborg Strand, der gennem de seneste år har gennemført flere udvidelser. Per Langkilde Formand

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Når den danske naturgas ebber ud...

Når den danske naturgas ebber ud... Når den danske naturgas ebber ud... Årsmøde i Dansk Gas Forening 19.-20. november 2009 Hotel Nyborg Strand Hvad gør vi, når det er slut med naturgassen fra de danske felter i Nordsøen? Og hvad er egentlig

Læs mere

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services GRUNDFOS Commercial Building Services I 2007 besluttede EU at CO 2 -emissionerne skal reduceres med 20 % inden 2020. Alle medlemslande skal arbejde frem mod dette mål. Dette giver slutbrugere rig mulighed

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

...ER ENIGE OM, AT DER ER...

...ER ENIGE OM, AT DER ER... ...ER ENIGE OM, AT DER ER......GOD BRUGERØKONOMI I SOLVARME VED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER SOLVARME ER EN ÅBENLYS FORDEL I FORBINDELSE MED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER INSTALLATØRENS KUNDERÅDGIVNING

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Velkommen til Energi Nord

Velkommen til Energi Nord Velkommen til Energi Nord Velkommen )l Energi Nord Om Energi Nord Energi Nord som forhandler af solcelleanlæg Ne7oafregningsordningen ENCOURAGE Energi Nords deltagelse i et EU- projekt Fakta om Energi

Læs mere

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling -måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Kursuskatalog 2008 Bosch Termoteknik 2. halvår. Kursuskatalog 1

Kursuskatalog 2008 Bosch Termoteknik 2. halvår. Kursuskatalog 1 Kursuskatalog 2008 Bosch Termoteknik 2. halvår Kursuskatalog 1 sfortegnelse Indledning 5 BOSCH GASKEDLER 100.08 Display og automatik, Heatronic III - for kondenserende kedler 101.08 Grundkursus - Kaskadeløsninger

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004 DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2003-2005. Gasselskabernes DSM-sekretariat

Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2003-2005. Gasselskabernes DSM-sekretariat Naturgasdistributionsselskabernes plan for energispareaktiviteter i 2003-2005 Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Naturgasdistributionsselskabernes plan for

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Energiforbedringer i eksisterende bygninger Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Årsmøde 08. 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand. Dansk Gas Forenings. Program for DGFs årsmøde. Tillæg til Gasteknik nr.

Årsmøde 08. 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand. Dansk Gas Forenings. Program for DGFs årsmøde. Tillæg til Gasteknik nr. Tillæg til Gasteknik nr. 5 november 2008 Dansk Gas Forenings Årsmøde 08 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Program for DGFs årsmøde Torsdag den 13. november 2008 Fredag den 14. november 2008 10.00:

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde

Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Koncern overblik TREFOR TREFOR A/S TREFOR INVEST TREFOR Vand A/S 45,73 % IRD A/S 2 Stensåsa Vindkraft AB Lerkaka

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Alternative kølemetoder

Alternative kølemetoder Temadag om Alternative kølemetoder få mere at vide om alternative kølemetoder og hvor de kan bruges ÅRHUS 9. JUNI 2008 Hvilke alternative kølemetoder findes der og hvor anvendes de? Hør om den seneste

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energimærkningsordningerne

Energimærkningsordningerne Energimærkningsordningerne Dansk Gas Forening ERFA-konference større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 Kai Borggreen FEM-sekretariatet Energimærkningsordningerne og seneste nyt

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere