Billedskoler i Danmark. med pensler og pixels

Transkript

1 Billedskoler i Danmark med pensler og pixels 1

2 Forord Udgivet af Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Åsen Hornslet Tlf Mail: info@bornkunstogbilleder.dk eller karenmarie.demuth@get2net.dk Redaktion Eva Ring, leder Billedskolen i Tvillinghallen, København Lise Munk, leder Billedskolen i Toldkammeret, Helsingør Hanne Algot Jeppesen, leder Aarhus Billed- og Medieskole Karen Marie Demuth, formand Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Forord og introtekster er skrevet af redaktionen. Grafisk tilrettelæggelse Trine Heller Jensen Tryk narayana press Fotos & Tegninger Billedskolerne i Billund, Favrskov, Gentofte, Helsingør, Herning, Horsens, København, Louisiana, Tåstrup, Vejen, Aabenrå, Aalborg, Århus, Syddjurs og på Bornholm Copyright Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder November 2011 Der kan frit citeres fra BILLEDSKOLER I DANMARK med tydelig kildeangivelse ISBN: Publikationen er støttet af Børnekulturens Netværk Hvis forestillinger udgør grænserne for vores univers og hvis forestillinger er en form for billeder så er beherskelsen og forståelsen af billeder de vigtigste redskaber til udvidelse af vores univers. Det gælder på det store plan, som når Kopernikus i begyndelsen af 1500-tallet anfægter, at Jorden er det stabile centrum i universet, men at den selv cirkulerer i en bane omkring Solen. Det gælder også på det mindre plan, som når barnet opnår evnen til at sætte sig ud over sig selv som det givne centrum og se tingene fra den andens perspektiv. Der er en direkte sammenhæng mellem vores forståelse af billeder og vores evne til at leve os ind i andres situation, at se med andre øjne på tingene. Ligesom der er en direkte sammenhæng mellem vores billedforståelse og vore evne til at visualisere, at se med nye øjne på tingene. Udviklingen af denne relation mellem billeddannelse, viden og muligheder er helt central for at kunne håndtere de udfordringer, et komplekst, foranderligt og globaliseret verdenssamfund står over for. Billedkunstens og ikke mindst samtidskunstens rolle i den sammenhæng kan ikke overvurderes. Billedkunsten er et felt, hvor alle får lov til at lege med muligheden for at fremstille nye billeder, nye forestillinger. Billedkunsten er et grænseløst felt, som ikke holder sig inden for afstukne rammer, men hele tiden afsøger nye horisonter. Billedkunsten lærer os at se med andre øjne, at se med nye øjne. Billedkunsten lærer os at anlægge nye perspektiver på virkeligheden, på os selv og på hinanden. Derved bidrager billedkunsten til vores muligheder for at begribe og håndtere den kompleksitet, tilværelsen byder på. Og den giver os mulighed for at skitsere konturerne af en ny virkelighed, at tilpasse os nye omstændigheder, at tænke innovativt, abstrakt og plastisk ved hjælp af konkrete og håndgribelige materialer. I Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg anser vi det kunstneriske eksperiment som et helt afgørende og vigtigt aspekt af samtidskunsten. Det kunstneriske eksperiment bærer såvel kimen til myldrende vækst som til fiasko. Men det vigtigste er i vores øjne viljen til at risikere noget, at turde udfordre sig selv og verden med nye perspektiver, nye forestillinger. Udviklingen af kompetencen til risikovillighed og nye perspektiver skal på skemaet så tidligt som muligt, både som et vidensfelt og et praksisområde. Billedkunsten er en enestående ressource i den henseende. Vi anser det for afgørende, at børn og unge i Danmark møder samtidskunst af den højeste internationale kvalitet og at de får et kvalificeret førstehåndskendskab til kunstneriske praksisformer. Arbejdet med at sikre dette samt at sikre det en politisk bevågenhed betragter vi som en vigtig del af vores mission. Billedskolerne udgør centrale institutioner i den henseende, idet de løfter den i øvrigt meget forsømte opgave med at tilbyde børn og unge kvalificerede møder med billedkunsten. Derfor velkommer vi udgivelsen af denne antologi, som samler en mængde viden og synspunkter om billedskolerne i Danmark og kan tjene som et inspirations- og debatoplæg på området. Rune Gade, formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg 2 3

3 INDHOLD 3 Forord, Rune Gade 5 Indledning 7 Hvorfor billedskoler? 8 Billedkunst og billedskoler, Benedicte Helvad 9 Billedskoler i Danmark 10 Nordisk og internationalt samarbejde 10 Kortlægning af billedkunst for børn og unge 11 Visuel kompetence en nødvendig i en kompleks visuel virkelighed, Helene Illeris 14 At kunne se og opleve billedet, Lisbeth Tolstrup 15 Vi lever af at skabe i virkeligheden, Lars Goldschmidt 16 At fantasere er at forestille sig, Claus Buhl 16 Hvorfor kunst?, Sanne Kofoed Olsen 18 Styrk vores billedskoler og udbyg deres indhold af arkitektur, Jes Vagnby 21 Hvad er en billedskole? 22 Værkstedsfornemmelser, Lise Munk 24 At gå sine egne veje, interview med John Kørner 27 Billedskolen rykker ud af værkstedet 29 Gadekunst, billedskolen maler byens rum, Jytte Andersen 30 Vi vil det hele!, Lisbet Hauge 32 Billedskolen og lokalsamfundet, Eva Lillegaard Hansen 33 Talentudvikling 34 Billedkunstnerisk Grundkursus, Tove Kobberå 36 Øvelse gør mester, interview med Jannik Broz 38 Tegning som kommunikationsredskab, Hugo Dines Schmidt 39 Skolesamarbejde 40 En god investering, Marianne Holst Nielsen 41 Billedskolerne og folkeskolerne, Søren Bechmann 42 Det særlige sted, billedskolernes samarbejde med skolerne, Eva Ring 44 Nye ambitioner, tværgående ud viklingssamarbejde, Elisabeth Momme 46 Film i Fokus, modelforsøg med unge og film, Hanne Algot Jeppesen 49 Billedskoler på kunstmuseerne 50 En symbiotisk helhed, Teresa Nielsen 52 Krøller fra Eckersbergs tid, Bente Sonne 54 Her forstås samtidskunsten med kroppen, Louise Hauerberg 55 Organisation 57 Kulturskoler 57 Fælles ønske om kulturskolelov, Ulla Voss Gjesing 58 Musiske skoler eller en innovativ kulturskole, Lene Degett 60 Musikskole, billedskole og teaterskole under samme hat, Eva Lillegaard Hansen 62 Små billedskoler stor aktivitet, Line Frøslev 65 Faglighed og udvikling 66 Ledelsesmæssige opgaver og udfordringer, Hanne Algot Jeppesen 68 Lærermødet som rum for eksperimenter, refleksion og arbejdsglæde, Eva Ring 70 Progression i undervisningen, Anne-Grethe Lænkholm 72 Fakta om billedskoler i Danmark 73 Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder 74 Fortegnelse over billedskoler i Danmark Indledning Hvad er en billedskole, hvad kan den, og hvilke udviklingsperspektiver har den? Vi ønsker med denne publikation at give et nuanceret billede af Danmarks 110 billedskoler. Derfor har vi bedt et udvalg af billedskoler om at beskrive et særligt område af deres virke, ligesom vi har spurgt en række personer med afsæt i forsker-, erhvervs-, kunst- og undervisningsverdenen, hvordan de ser billedskolerne udefra. I 2010 afsluttede landsforeningen Børn, Kunst og Billeder en landsdækkende billedskoleundersøgelse, som primært dokumenterede faktuelle forhold i landets billedskoler. I kølvandet heraf opstod et behov for en fremadrettet opfølgning, for at komme et spadestik dybere og for at synliggøre og give krop til noget af alt det, der sker i danske billedskoler, indholdsmæssigt, ledelsesmæssigt og organisatorisk. Denne publikation kan forhåbentlig medvirke til at synliggøre den plads i den visuelle fødekæde og i kulturlandskabet, som billedskolerne fortjener. Vi håber og tror, at der også snart på den politiske scene er forståelse for, at alle børn får mulighed for at tilegne sig visuelle kompetencer. Følges der op med handling kan billedkunst for børn dermed få samme muligheder for udvikling, vilkår og rammer som de øvrige kunstarter. Billedskolen er et kvalificeret bud på ønsket om børns møde og interaktion med kunstneren, samtidskunsten og den visuelle kulturarv. Tak til alle bidragyderne for jeres indlæg. Mange flere billedskoler kunne fortjene at være med i publikationen, men vi har i dette udvalg bestræbt os på at vise billedskolernes forskellighed og bredde samt noget af al den kompetence, professionalisme og entusiasme, billedskolerne rummer. Redaktionen og Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder November

4 Hvorfor billedskoler? 6 7

5 Billedkunst og billedskoler for børn og unge - hvorfor det? Billedskoler i Danmark Af Benedicte Helvad, Sekretariatschef Børnekulturens Netværk Børnekulturens Netværk har den vision, at alle børn og unge skal have adgang til kunst og kultur - alle kulturinstitutioner skal bidrage, og alle kunstarter inddrages. Kunsten og kulturen er en del af vores kulturarv. Den medvirker til vores dannelse og identitet, den beriger os og giver os oplevelser. Derfor er det af stor betydning, at børn og unge gennem hele deres opvækst får mulighed for ikke alene at møde kunsten og kulturen, men også at der skabes mulighed for at møde alle kunstarter og forstå de forskellige udtryksformer, som kunstarterne har. For at forstå og opleve en kunstart er det vigtigt, at børn bliver præsenteret for kunsten for børn, at man kan arbejde med kunsten sammen med kunstneren, og endelig at kunstarten kan opleves af børn, nemlig at få lejlighed for prøve udtryksformen selv. Billedkunsten er en stærk kunstart. Vi lever i et visuelt samfund, hvor børn og voksne dagligt konfronteres med et væld af billeder, der indeholder åbne og skjulte budskaber. Børnekulturens Netværk ønsker, at adgangen til billedkunst er en naturlig del af børn og unges hverdag på lige fod med andre kunstarter, og at de tilbud, der gives, er alderssvarende og kontinuerlige gennem hele opvæksten. Billedkunsttilbuddene skal være af høj kvalitet både i dagtilbud, skole og fritid, og professionelle kunstnere skal inddrages. Billedskolernes platform Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder har gennem årene arbejdet med at skabe overblik over billedkunstområdet for børn og unge. Der er indsamlet erfaringer, dokumenteret, igangsat landsdækkende udviklings- og udvekslingsprojekter, konferencer og netværk, og vi har deltaget i nordisk og internationalt samarbejde. Desuden har Børn, Kunst og Billeder været aktiv på det kulturpolitiske og politiske niveau, bl.a. ved deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper, hvor overordnede rammer for undervisning og formidling af billedkunst for børn og unge diskuteres. Mangfoldighed og forskellighed Billedskolerne i Danmark er først og fremmest kendetegnet ved mangfoldighed og forskellighed i forhold til størrelse, geografisk beliggenhed, fysiske rammer og organisering, så der kan ikke gives et entydigt billede af den typiske billedskole. Men der er i et stadigt større fællesskab med netværk, erfaringsudveksling og videndeling, blevet væsentlig flere fællesnævnere. Anerkendelse og ligestilling i lovgivningen Billedskolernes etablering har i stor udstrækning været båret af lokale ildsjæle, men med mange års erfaringer og kvalitativ udvikling og med et generationsskifte i sigte er der brug for en organisering, der ikke er personafhængig eller udelukkende er afhængig af lokale økonomiske og geografiske forhold. Derfor er der brug for en overordnet lovgivning, der med hensyntagen til billedskolernes mangfoldighed ligestiller undervisning i billedkunst for børn og unge med andre kunstarter, og som dækker hele landet. Udvikling forudsætter støtte Mange års frivilligt arbejde har brug for at blive suppleret med en fast og kontinuerlig organisering i form af en sekretariats- og rådgivningsfunktion med lønnet arbejdskraft. En organisering, som vil medvirke til stabilitet og kontinuitet og give mulighed for sammen med billedskolerne at løfte kvaliteten og samle og udvikle området yderligere. Skal disse perspektiver for udvikling virkeliggøres skal billedkunst for børn og unge have sin egen platform, bevågenhed og villighed til handling og støtte såvel politisk som i Kulturministeriet, i Statens Kunstråd og i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. 8 9

6 Nordisk og internationalt samarbejde Billedskolerne er en del af en større, visuel fødekæde, og som det fremgår af denne publikation, har mange billedskoler samarbejde med eller kontakt til de fleste andre billedkunsttilbud for børn og unge. Der har i mange år været et tæt nordisk samarbejde, og der er nu også et kontinuerligt samarbejde med europæiske billedskoleorganisationer, som mødes en gang årligt et sted i Europa i netværket Art4all. Desuden har der lejlighedsvis været udvekslingsprojekter med børn og undervisere (f. eks. Bergen, Riga, Helsinki, Beijing, St. Petersborg, New Delhi). Samarbejdet med nordiske og internationale samarbejdspartnere har tilført billedskolerne megen inspiration og mulighed for at sammenligne vilkår og faglighed. Desværre kan de danske billedskoler af økonomiske grunde sjældent selv bidrage, selv om billedskolerne med en høj faglig standard absolut har noget at bidrage med. De økonomiske forhold og fysiske rammer er de fleste steder i vore nabolande væsentlig bedre end Kortlægning af billedkunst for børn og unge Konsulentbureauet Pluss Leadership arbejder aktuelt med en kortlægning af hele feltet børn/unge og billedkunst. Alle de steder børn, og unge møder billedkunsten i institutioner, skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og fritidstilbuddene, bliver undersøgt. Opdragsgiverne er Børnekulturens Netværk og Billedkunstudvalget under Statens Kunstråd. Metoden omfatter deskresearch og samtaler med alle de forskellige aktører inden for feltet. Kortlægningen skal omfatte børn og unge i alderen 0 19 år og tilbud både i Undervisningsministeriet og kulturministerielt regi. Opgaven omfatter dels en faktuel kortlægning, dels sammenlignende analyser med de øvrige kunstarter, dels anbefalinger til udvikling/justeringer på henholdsvis statsligt, i Danmark, og der satses i højere grad på de musiske områder, både i grundskolen med obligatorisk undervisning gennem hele skoleforløbet og i billedskolerne, der indgår i lovgivningen. Der er eksempelvis også et mere formaliseret samarbejde med grundskolen, ligesom der er afsat midler til sekretariat med landsdækkende rådgivnings- og udviklingsopgaver. Jeg går på billedskolen for at udfolde mine kreative evner. Skolen har ikke så meget at byde på. Aino 14 år kommunalt og fagligt niveau. Pluss-rapporten er færdig i slutningen af november 2011, og forventes offentliggjort først i Følg med på børnekulturportalen Læs også rapport om kortlægning af de praktsk/ musiske fag i Folkeskolen udført af Rammbøll i samarbejde med Anvendt Kommunalforskning (AKF) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) på vegne af Undervisningsministeriet. Visuel kompetence en nødvendighed i en kompleks visuel virkelighed Af Helene Illeris, Professor i kunstfagdidaktik, Universitetet i Agder Med jævne mellemrum dukker debatten op om de æstetiske fags overføringsværdi til andre områder. Historisk har man løbende hævdet, at det, at beskæftige sig med kunst, skulle gøre èn til et åndeligt set bedre menneske, et intellektuelt set bedre menneske, et moralsk set bedre menneske eller et følelsesmæssigt set bedre menneske. Da børns frie og kreative udtryk blev indført som en del af skolens undervisning i formning og musik, skete det netop ud fra forestillingen om fagenes personlighedsdannende kvaliteter. En af formningspædagogikkens store fædre, kunstpædagogen Herbet Read 1, mente fx, at børns frie kreative udfoldelser kunne forebygge udviklingen af den neurotiske og autoritetstro personlighedstype, mange psykoanalytikere mente kunne være skyld i grusomhederne under 2. verdenskrig. Det frigjorte og frit skabende menneske ville aldrig være grusomt undervisning i fri skabende kunst var forebyggende mod krig! Sidste skud på stammen er moderne hjerneforskning, som viser, at kreativitet stimulerer hjernen. Jeg skal ikke drage denne forskning i tvivl, men blot påpege at den direkte kobling mellem kreativitet og kunstfag, som bl.a. den britiske forsker Anne Bamford står for 2, er ren vanetænkning. Man kan (selvfølgelig!) være kreativ inden for alle fagområder. Min holdning er, at de æstetiske fag videst muligt bør undgå en argumentation, der handler om, at man bliver bedre til noget andet gennem at beskæftige sig med drama, billedkunst, håndværk og musik, for i stedet at argumentere for væsentligheden af de indlysende vigtige kompetencer, der faktisk udvikles netop i omgangen med disse fagområder. 1. Se Herbert Read (1943/1956): Uppfostran genom konsten, Stockholm: Natur och kultur 2. Se bl.a. Anne Bamford: Accessible, Appropriate, Affordable and Attractive: The challenges of cultural experiences i Kreativitet och mångfald. Kulturarvspedagogik för ett nytt decennium. Rapport fra Nordiskt centrum för kulturarvspedagogiks vårkonferens

7 Visuelle kvalifikationer og visuelle kompetencer I en tidligere artikel 3 har jeg prøvet jeg at skabe et overblik over, hvordan man kan tale om visuel kompetence ved at bruge Lars Qvortrups 4 skelnen mellem kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer omhandler faktuel kundskab eller kundskab om noget. Kompetence er at kunne bringe sine kvalifikationer i anvendelse på en selvstændig og uafhængig måde. På det visuelle område kan centrale visuelle kvalifikationer defineres som visuel opmærksomhed (fx at orientere sig ), visuel produktion (fx at arbejde, skabe, omskabe ) og visuel analyse (fx at se gennem, forstå ). Disse kvalifikationer ligger tæt på Undervisningsministeriets første mål for faget billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.5 Visuel kompetence handler derimod om mere end at kunne bruge billedsprog som et kommunikationsog udtryksmiddel. Det handler om at kunne bruge sine visuelle kvalifikationer selvstændigt, kreativt og strategisk i omgangen med samtidens visuelle kompleksitet og her er det ikke tilstrækkeligt at forstå billeder som et sprog. Det er i en nutidig virkelighed også nødvendigt at kunne percipere, producere og analysere visuelle fænomener relationelt som indskrevet i forskellige visuelle begivenheder. Visuelle begivenheder handler ikke bare om det vi kigger på, men om hele den situation, der er forbundet med det at skabe eller interagere med visuelle fænomener ved hjælp af synet og de øvrige sanser. For eksempel er der forskel på at se det samme foto i en avis, på et museum eller i et butikscenter, ligesom der er forskel på at fremstille billeder i forskellige kontekster og sociale relationer (alene, i skolen, på nettet, på en ferierejse osv.). Derfor handler visuel kompetence i høj grad om at kunne fremstille og vurdere egne og andres produkter i komplekse relationer. Forholdet mellem visuelle kvalifikationer og kompetencer kan illustreres som i nedenstående skema. Afslutning I et demokratisk funderet videnssamfund er det afgørende, at alle borgere er i stand til at bearbejde de oplevelser, informationer og betydninger vi får gennem vores relationer til billeder og andre visuelle fænomener. Det er vigtigt, at kunne omgås, skabe og omskabe visuel kompleksitet selvstændigt, kreativt og strategisk. At kunne gøre det kræver grundlæggende visuelle kvalifikationer som kan udvikles til visuel kompetence, og det kommer ikke af sig selv - det skal læres! 6 Derfor skal billedkunst lige så lidt som andre æstetiske fag bruges som særligt udviklingsområde for ånden, moralen, følelseslivet eller hjernens synapser. Det skal bruges til at stimulere elevernes visuelle kvalifikationer og kompetencer, så de kan håndtere den komplekse visuelle virkelighed, vi alle er en del af. Visuelle kvalifikationer Visuelle kompetencer Visuel opmærksomhed Viden om synsstrategier Reflekteret anvendelse af visuelle kvalifikationer forstået som strategiske Visuel produktion Viden om produktionsstrategier tilgange til visuel kompleksitet Visuel analyse Viden om analysestrategier 3. Helene Illeris (2008): Visuelle kvalifikationer og visuelle kompetencer bidrag til en begrebsdiskussion. I: Viveka Lindberg og Kajsa Borg (red.): Kunskapande, kommunikation och bedömning i gestaltande utbildning. Stockholms universitets förlag. 4. Lars Qvortrup (2004): Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. København: Gyldendal 5. Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål Billedkunst. Faghæfte 8, mine fremhævelser. 6. Disse sætninger er bl.a. inspireret af en pressemeddelelse udsendt af foreningen Danmarks Billedkunstlærere i 2005 på: Pressemeddelelser/Pressemeddeleser.htm 12 13

8 At kunne se og opleve billedet Af Lars Goldschmidt, Direktør i DI Organisation for erhvervslivet Vi lever af at skabe i virkeligheden Af Lisbeth Tolstrup, Lærer i billedkunst, bachelor i kunsthistorie, kunstkritiker og forfatter Det kan forekomme paradoksalt, at mange unge i dag ser væsentligt flere billeder end nogen generation før dem, samtidig med at deres kendskab til billeder som kunstnerisk funderet kulturarv tilsyneladende er forsvindende. Mange unge, jeg har mødt gennem årene, er blevet overraskede og derefter dybt optagede, når de blev præsenteret for de referencer mange af deres digitale billediagttagelser hviler på. Kunstbilledet, filmens billeder og de animerede billedverdener, der kan ses i spil og virtuelle scenarier, får en særlig værdi, når de kan føres tilbage til oldgamle myter, eller genkendelige figurer og forestillinger. Gennem billedskolernes virksomhed skabes nogle muligheder, der kan række fra den nære praksis til en stigende nysgerrighed omkring egen formåen og en livslang forholden sig til værdien af kunst i et samfund. Billedskolerne kan med deres konstruktion og klare fokusering skabe nogle rum for oplevelse, der ikke findes andre steder. Den værdi, der ligger i det, bør styrkes og udbygges, så mange flere børn og unge kan nå at opleve fortryllelsen ved selv at kunne både se og skabe. Kunst, design og arkitektur handler om at tænke og skabe i den fysiske virkelighed. Det er af meget stor værdi, set fra et arbejdsmarkedssynspunkt, at de unge fremtidens medarbejdere har ikke blot mødt dette perspektiv tidligt i deres dannelse men rent praktisk har anlagt perspektivet og brugt metoder og ideer fra de skabende fag i processer, hvor de producerer billeder, design eller andre fysiske artifakter. De fleste af erhvervslivets processer handler om at transformere mange forskellige former for viden og råstoffer om til produkter og services, der fungerer rent teknisk i samspil med de mennesker, der indgår i en servicerelation eller som bruger af et produkt. På baggrund af det voldsomme tilbagetog, der er gennemført for de praktisk kreative fag genem de sidste årtier i grundskolen, så er der et meget stort potentiale for at genopdage og udvikle disse fag i dagens skoler. De kreative discipliner skal ikke bare være tydelige som selvstændige fag men i højere grad være den del af den måde, man arbejder med alle de øvrige fag. Design, matematik og fremstilling i træ eller metal kan være et eksempel på samtænkning af teoretiske og praktiske discipliner. Fremstilling af fantastiske solure kan være en kombination af astronomi, matematik, fremstilling, design og måske en diskussion af tidlige religiøse forestillinger. Operahuset i Sidney kan bruges som udgangspunkt for diskussioner af akustik, arkitektur, geometri osv

9 At fantasere er at forestille sig Af Claus Buhl, Cand. mag. et art. og Ph. D Kreativitet har to udspring. Dels i noget, en faglighed/en kunnen inden for et område. Dels i en relation til dette noget, i en konstruktiv fantaseren. At fantasere er at forestille sig, at billedliggøre. At bruge sit intellekt på at afsøge muligheder. At se muligheder for sig. Også umulige muligheder. Det er især børn rigtig gode til. Biler, der flyver under vandet, og den slags. Børn har, mens de er små, ret nemt ved at tage ting, de kender fra deres erfaringsverden som fx biler og hav, og forbinde dem i deres mentale verden. Den virkelige verdens billeder blander sig med den fantaserede verdens muligheder. Børn er født fantasifulde og med medfødte evner for divergent tænkning. Og har dermed halvdelen af forudsætningen for at kunne være virkelig kreative. Den anden halvdel handler om, at kunne bringe fantasien til anvendelse, så den bliver nyttig. Kreativitet er nyttig fantasi, ikke fantasi i sig selv. Kreativitet er at tage fantasien i anvendelse sammen med et fag for at frembringe noget nyt af værdi. At være konstruktiv, at være skabende, at være formålsrettet. Citat fra bogen Kreativitet - Danmarks vigtigste råstof, L&R Business Forlag, 2007 Kunst er følelser tanker og liv Emma Line 15 år Hvorfor kunst? Af Sanne Kofoed Olsen, Museumsdirektør Museet for Samtidskunst, Roskilde Undervisningen i billedkunst og andre kreative fag er i de seneste år blevet nedprioriteret i Folkeskolen. Dette er sket i takt med, at man i erhvervslivet og fra politisk hold har efterlyst innovation og kreative processer som en væsentlig drivkraft for vækst i samfundet. Men tendenserne modarbejder hinanden! Billedkunst i dag trækker på mange erfaringer og anvender det visuelle sprog og den vilkårlige form, der omgiver os i vores hverdag. Den kan på den ene side ikke bruges til noget, men på den anden side til en hel masse. Den skærper vores sansning og vores sprog og hjælper os til at orientere os i verden. Billedkunst i skolen eller på billedkunstskolerne drejer sig ikke kun om at lave et askebæger i ler eller binde en træpind ind i snor. Billedkunst drejer sig også om at fortælle en historie eller en følelse gennem film eller skabe en atmosfære gennem lyd. Det handler om at udvikle børns og unges evne til at tænke kreativt. En evne, de ikke kun skal bruge til at få kreative kunstneriske ideer, men til at kunne tænke anderledes og frit også i forhold til andre fag. Det handler om at understøtte evnen til at få gode ideer! 16 17

10 Styrk vores billedskoler og udbyg deres indhold af arkitektur Af Jes Vagnby, Arkitekt, Arkitektur & Identitet 110 steder i Danmark er der i dag en billedskole. Kreative værksteder drevet af ildsjæle, der desværre ikke helt har politikernes bevågenhed bevillingsmæssigt. Dette kan måske skyldes at de ikke kender nok til skolernes indhold og dermed deres potentiale. Igennem billedskolerne har vi en enestående chance for at styrke og udvikle en af landets vigtigste ressourcer kreativitet, og kan arkitektur blive en fast del af billedskolernes indhold, vil vores demokratiske fundament også blive styrket. Arkitektur og design er en stor del af den fysiske verden, vi er omgivet af. Inde og ude er vi, de fleste af døgnets timer, brugere af rum eller objekter, der er tænkt og formet af mennesker. De bygninger, hvor vi bor, mødes, arbejder, spiser og sover, er en så naturlig del af vores hverdag, at vi knapt bemærker de påvirkninger, de har på vores liv. Verden er formbar og foranderlig. Vi har indflydelse på vores fysiske verden og på samme måde har den fysiske verden, vi formgiver, indflydelse på os. Ønsker vi, at vores børn vokser op som hele og selvstændige mennesker, er det i deres opvækst vigtigt, at de kan forholde sig til kunst og arkitektur, ligesom vi ønsker, at de får forståelse for sprog, matematik, historie, litteratur, film, biologi osv. Herved giver vi dem også en reel mulighed for aktivt at være med i udviklingen af vores fysiske omgivelser. Flere og flere beslutninger tages internationalt, i Europa og nationalt, væk fra vores nærmiljø. Oparbejder vi et videns og begrebsapparat, der gør os i stand til at indgå i debat og projekter, åbnes der for engagement og impulsivt opståede begivenheder og projekter, hvor initiativet for udformningen og indhold af vores byer kan overtages af borgerne. En sådan udvikling vil skabe øget demokrati, fællesskabsfølelse, omsorg, ansvar og tryghed. Arkitektur i billedskolerne kan være det initiativ, der gør, at borgerne kan blive medskabere af deres by. Byer baseret på et humanistisk fundament, hvor idéen for byens planlægning og udformning er mødet : Mødet mellem mennesker og deres engagement som afstedkommer følelse af sammenhold i et inkluderende fællesskab. En af udfordringerne er at bringe dette op på et mere omfattende og afgørende niveau i byen. Det handler om overordnede strategiske beslutninger - så hvad venter vi på? 18 19

11 Hvad er en billedskole? Indtryk, aftryk & udtryk Overordnet beskæftiger billedskolerne sig som andre dele af børnekulturen med kultur for, med og af børn. Det vil sige, at der arbejdes med den kulturelle trekants tre elementer: den rige oplevelse (indtryk), den nuancerede forståelse (aftryk) og den selvstændige skaben (udtryk). Oversat til billedskolernes undervisning betyder det: børns oplevelse af professionel kunst f.eks. ved museumsbesøg og i mødet med professionelle kunstnere, børns kendskab til egen kultur og tradition, den visuelle kulturarv og demokratiske tænkning, og sidst men ikke mindst betyder det børns eget arbejde med at eksperimentere, tilegne sig færdigheder og skabe egne billedudtryk. Innovativ og demokratisk tænkning Billedskolen er en væsentlig ressource, hvor man udover at styrke den enkeltes lyst til eller behov for at udtrykke sig billedsprogligt, giver eleverne indsigt i billedkunstnerisk arbejde og mulighed for at erhverve almene kompetencer. Kreativitet, fantasi og skaberevne fremhæves i dag som nødvendige redskaber for nutidens mennesker, både i deres fritid, arbejdsliv og i deres vidensbearbejdelse. Derfor strækker billedskolernes arbejde sig længere end til billedarbejde, nemlig til glæden ved at skabe, til identitetsskabelse og til en øvelse i kreativ, innovativ og demokratisk tænkning. Plads til fordybelse I billedskolen kan børn deltage i lange kontinuerlige billedskoleforløb, hvor der er tid og ro til koncentration og fordybelse, til den enkeltes billedoplevelser og til samtaler om egne og andres billeder. Børn og unge kan i billedskolen møde og indgå i et fællesskab med andre med samme interesse, hvilket kan være meget befordrende og motiverende for den enkelte. Eksperimenterende undervisning Der lægges i billedskolen vægt på at arbejde i bredden, i dybden og i højden i en eksperimenterende undervisning med plads til både leg og alvor. En undervisning, som er tilrettelagt for forskellige målgrupper. Billedskolerne arbejder med et bredt billedbegreb, der både skal rumme den visuelle kulturarv, følge samtidskunstens udvikling og udviklingen af børns og unges kulturaktiviteter. Der optages derfor løbende nye billedområder. Installationer, tegneserier, animation og film er efterhånden selvfølgelige muligheder, og senest har der været fokus på street-art, arkitektur og design. Synlighed Deltagelse i billedskolernes tilbud kan være svingende, alt efter strømninger, lokale forhold, sparerunder, osv. I en tid, hvor der er mange kulturtilbud til børn og unge, og hvor børn ofte udskifter deres kulturaktiviteter, er det vigtigt, at man har indsigt i børns hverdag og kulturelle interesser, så man kan give dem kvalitative valgmuligheder. Billedskolerne må derfor være fleksible og synlige, både i egne tilbud, i lokale samarbejdsprojekter og i offentligheden

12 Værkstedsfornemmelser Af Lise Munk, Leder Billedskolen, Børnekulturcentret, Toldkammeret, Helsingør Der er dyb koncentration i værkstedet. Kun den skrattende lyd af kul, der hastigt bevæges over papiret, og et barn der bukker sig for at få fyldt nyt papir på tegnebrættet, bryder stilheden. Vi tegner croquis, og det går stærkt, så der er slet ikke tid til at snakke med sidemanden, eller se på det, man laver. Vi er inde i et flow, et rum fyldt af tilstedeværelse. Vi er inde i den inderste kerne, der hvor vi ser og sanser. Der, hvor vi giver slip og tør lave det grimme, for at komme videre. Jeg er tændt, for jeg husker aha-oplevelsen, da jeg selv lærte at tegne. Og børnene er tændte, fordi de kan se, at der sker noget med dem, men også fordi de kan mærke, at jeg er begejstret for mit fag og for at give det videre. Billedskolens særlige berettigelse er, at vi har skabt et rum for læring, som børnene ikke møder andre steder. Her er plads og tid til at få fingrene i materialerne, svine, eksperimentere, begå fejl og lære af dem. Og her er undervisere, som selv er udøvende kunstnere, voksne, som børnene kan identificere sig med, som ikke er pædagoger, men fagligt forankrede i håndværket og den kreative proces. Den gode billedskoleunderviser investerer sig selv i mødet med børnene og skaber et fagligt fællesskab. At gå i billedskole er som at komme på en opdagelsesekspedition, hvor kroppen er en vigtig medspiller. En vekselvirkning af dyb koncentration og pauser og omveje, hvor vi går væk, kommer tilbage igen og ser værket med nye øjne. Men også den sanselige erkendelse, når vi får maling på tøjet, stikker armene ned i den bløde tapetklister, hamrer mandshøje skulpturer sammen. Vi bruger også hovedet, når vi undervejs taler om processen, hvad børnene har erfaret, og hvordan de kommer videre. Vi forholder os til kunstnere, som har arbejdet med lignende processer. Kunstbegrebet udvides til en måde at tænke på. Gang på gang oplever vi, at forældre overraskes over at se deres børn agere i billedskolen. Oscar, som måske har svært ved at sidde stille i skolen, kan pludselig blive vildt optaget af at bygge en arkitekturmodel. Eller Frederik, som ikke kan få tingene store nok, får stensikkert klattet både sig selv og gulvet til i sin meget målrettede skabertrang. Der er børn, som stikker af i en tidlig alder og simpelthen tænker og agerer som kunstnere, og andre som går i billedskole, fordi den også er et fællesskab for motiverede børn med fælles interesser. Vi har børn, der følges med venner og veninder, men også børn, der helst ikke vil have deres klassekammerater med på holdet, fordi billedskolen er deres eget frirum, som giver barnet sin egen identitet i et fagligt fællesskab. Et frirum, hvor det enkelte barn bliver set. Der er gået tre timer. Hundredvis af tegninger er samlet sammen og et lille udvalg er hængt op. Børnene viser stolt forældrene, hvad de har lavet og forklarer, hvordan de er blevet bedre til at nå at få tegnet hele kroppen. De er trætte og glade. Det er læreren også. Billedskolen i Toldkammeret i Helsingør Billedskolen er del af Børnekulturcentret, kommunalt drevet siden elever på fritidshold 6 hold, 6-15 år 6 undervisere + assistenter Deltidsansat leder

13 At gå sine egne veje John Kørner, billedkunstner Interview: Lise Munk. Hvad var dit første møde med billedkunsten? Min formningslærer i folkeskolen på Lolland var en rigtig, old school kunstner, og så havde han lavet et gavlmaleri i Nakskov, som ved sin tilstedeværelse beviste overfor mig, at samtidskunsten formåede at integrere sig i samtiden. Det gjorde voldsomt indtryk på mig som 8-9 årig, at han kunne få lov til at være kunstner. At man godt kunne lave billedkunst, som ikke kunne måles eller havde en funktion, og så samtidig være en del af samfundet, som ellers var præget af regulære håndværk som roer, køer og skibsbyggeri. Jeg følte en frihed og lethed ved at tegne og male, og jeg blev klar over, at man som kunstner skulle gå sine egne veje, at der ikke var retningslinier, men at jeg bestemte selv. Det var meget motiverende. Hvorfor skal børn beskæftige sig med kunst? Det er dejligt at være uafhængig og fri! De fleste fag har fælles sprog og metoder, men jeg opfatter kunsten som en personlig tilgang. Det er dejligt at være fri af konventionelle tankegange. Hvad gør billedskolerne godt for? Billedskolerne repræsenterer de metoder og den uafhængighed, som samtidskunsten bygger på. Det er ikke bare det tekniske, børnene lærer, men også sproget og måden, hvordan kunsten virker i forhold til det omliggende samfund

14 Billedskolen rykker ud af værkstedet Som supplement til den grundlæggende undervisning har mange billedskoler tilbud om kortere forløb og arrangementer for børn, unge og familier. Det kan f. eks. være sommerbilledskole, der kan introducere børn til billedskolens aktiviteter og dermed rekruttere børn til vinterens længerevarende hold med kontinuerlig undervisning. Omkring en fjerdedel af landets billedskoler har tilbud om sommeraktiviteter, og de er mange steder et tilløbsstykke. Sommerbilledskolen kan give plads til særlige eksperimenter, til fordybelse i et særligt fagområde eller tværfaglige projekter i et sammenhængende forløb. Det er også i sommerbilledskolen man kan afprøve nye samarbejder, nye lokaliteter og invitere nye kunstnere ind i billedskolen. Det giver både nogle øjeblikkelige, gode og anderledes og oplevelser, og det giver nogle erfaringer, der kan bruges fremadrettet i billedskolens undervisningsforløb

15 alle nationaliteter til atgribe Gadekunst billedskolen maler byens rum eller gadekunst var det kit, der fik børn og voksne af TrafficArt maleruller og pensler i Høje-Taastrup. Jytte Andersen, Leder, Høje-Taastrup Billedskole Høje-Tåstrup Billedskole 14 hold klasse 6 undervisningssteder 4 undervisere + gæstelærere fuldtidsleder StreetArt, TrafficArt eller blot gadekunst er en kunstart, som har vundet indpas i samtiden. Her bruger man byen som udstillingsrum og kunstværkerne får dermed byens borgere som publikum. Gadekunst har ofte et formsprog, som er hentet fra tegneserier, punk og hiphop, men Kajols TrafficArt er orientalsk inspireret. Vi valgte ornamentikken som udtryksform, fordi den er en velkendt og bredt forankret i de indvandrede kulturkredse, som bor i området. TrafficArt er megastore ornamentale gademalerier, som billedkunstneren Ra Kajol fra Bangladesh har udviklet. Han arbejder i det offentlige rum og mange storbyer har de senere år haft besøg. Hos os blev det cykelstien fra stationen til Taastrup Teater og Tåstrupgård-kvarteret, der var det lærred vi malede på. Grib dagen og sæt dine spor! Billedskolen inviterede i sommerferien hele byen til at komme og være med til at male og i løbet af få dage spredte rygtet sig, og folk kom! Børn, unge og barnlige sjæle malede - non stop i otte dage - et 150 meter langt gademaleri. 200 borgere greb chancen for at gøre det forbudte, og kastede sig ud i at male på den sti, de gik og cyklede på til hverdag. Mange flere kom og så på. Billedskolen havde sammensat en kernegruppe af 10 erfarne elever som var hovedkræfter i projektet. De havde rolle som mestre, der kendte paletten og satte de forbipasserende ind i arbejdsprocessen og hjalp dem i gang med at male. Et samarbejde med Kulturteam et i Tåstrupgårdbebyggelsen sørgede for at en gruppe børn af indvandrere blev daglige malere. Vi malede fra kl. 10 til solnedgang otte dage i træk. For os, som deltog dagligt, blev det et æstetisk farveorgie i en multietnisk kontekst en oplevelse, som vi aldrig glemmer. Det blev en stor, sanselig og kropslig farveoplevelse, hvor elever og deltagere fik mulighed for at følge kunstneren i arbejdsprocessen. Der opstod nærmest en lejr ved søen og stien hvor vi malede og efterhånden blev det et samlingssted for børn og unge, mødre med barnevogn og pensionister. Også folk på vej hjem fra arbejde lod sig friste til at stille cyklen og gribe penslen en time eller to. Alt imens gik samtalerne på kryds og tværs på: bangla, urdu, arabisk, spansk, italiensk, engelsk og dansk. Vi antager, at de deltagende børn, unge og voksne har fået en kunstnerisk oplevelse og har styrket deres medejerskab til deres boligområde. En regnbue kommer og går På 10.dagen blev cykelstien givet tilbage til cyklister og fodgængere og den nye farvestrålende sti blev straks taget i brug af elever på rulleskøjter og vi andre fik en eventyrlig gåtur. Hvis forundrede smil blandt deltagere og forbipasserende er et vurderingsgrundlag, vil vi betragte projektet som vellykket. Men TrafficArt er et projekt, der rækker længere ud i tiden. Plakater og postkort blev efterfølgende delt ud til alle deltagere og beboere i lokalområdet. En slags visuelle visitkort fra en farveægte multietnisk workshop som stadig står klart på nethinden, selv om værket for længst er slidt væk en regnbue som kom og gik, for at sige det med Kajols ord

16 Vi vil det hele! Med andre øjne - Firmaportrætter fra Herning Herning Billedskole i samarbejde med - skoler, institutioner, kirker, interessegrupper, kultur- og erhvervsliv Af Lisbeth Hauge, Leder Herning Billedskole Ud over vores daglige undervisning her på billedskolen, deltager vi gerne i diverse arrangementer i byen. Vi har flere gange været tovholder/idemager/arrangør af store kulturprojekter i samarbejde med mange forskellige firmaer/organisationer og folkeskoleklasser. I fælles mål står der, at eleverne skal deltage i kulturprojekter. Derfor ser vi det som en af vores vigtige opgaver at kunne tilbyde disse store projekter, hvor enhver elev får en følelse af at være en vigtig brik i et stort projekt. Vi styrer projekterne, så det er overkommeligt at gå til for den enkelte lærer og klasse. Vi har heldigvis fået det ry, at vi har styr på det, så man kan trygt melde sig til et af vore projekter. Her et par eksempler: U21-EM i fodbold Sidste projekt vi var med i var U21- EM. Her blev vi spurgt om vi havde et forslag til noget der kunne byde velkommen til Herning Vores forslag var at få 300 skolebørn til at dekorere fodbolde, der skulle hænge i træerne i Fanzonen. Billedskolen inviterede lærere og deres klasse. Som lærer er det om at være hurtig med tilmeldingen, der går efter først til mølle princippet. Lærerne bliver inviteret til et møde, hvor de hører om projektet, undervisning i forbindelse med U 21 EM, og i dette tilfælde sætte snore i 300 skumfodbolde. Boldene tages med hjem, - dekoreres af klassen, afleveres på Billedskolen. Vi sørger for (i samarbejdet med parkafdelingen) at boldene kommer op i træerne, - og ned igen. Et tilsvarende projekt, dog meget, meget større var vores MØRKE- MÆND i forbindelse med Kulturfestival MØRKE i Midt/Vestjylland. Med andre øjne var et bogprojekt med anderledes firmaportrætter af 90 firmaer i Herning. Bogen blev til ved et samarbejde mellem et reklamebureau, to fotografer, Herning Billedskole og 10 af kommunens 4. klasser. En bog der ser på det enkelte firma med andre øjne. Først ser firmaet sig selv med andre øjne, derefter gør en fotograf det, og endelig ser en 4. klasses elev på firmaet med helt andre øjne, og fortæller Herning Billedskole Herning Billedskole er en forening med en bestyrelse Fritidshold ca. 210 børn og 60 voksne Desuden åbne værksteder, weekendkurser og store kulturprojekter samt projekter for skoler og institutioner 16 faste undervisere + diverse gæsteundervisere Fuldtidsansat leder derefter i billedsprog om firmaet. Med andre Øjne præsenterer menneskene bag virksomheder i Herning Kommune på en ny, spændende og befriende anderledes måde. Et opslag i bogen viser på den ene side et børneværk på den anden den professionelle fotografs værk. Som det sig hør og bør blev bogen udgivet ved et reales party hvor børn og voksne mødtes og diskuterede foto og værk. Her havde voksne og børn (der vel at mærke ikke kendte hinanden) noget at tale sammen om. Alene den oplevelse var det hele værd. Bogen blev en stor succes og udsolgt lynhurtigt. Jeg og de andre initiativtagere fik løn for arbejdet, men derudover fik et krisecenter og Ventilen overskuddet ved salget af bogen. Win win for alle parter. Hvorfor går du i Billedskole? Fordi jeg tegner på mit skrivebord, og så sagde min mor om det ikke var noget at komme på billedskolen. Asta 8 år 30 31

17 Billedskolen og lokalsamfundet Billedskolen i Billund Musik & Kulturskole arbejder blandt andet sammen med LEGO Fonden Af Billedskoleleder Eva Lillegaard Hansen, Billund Musik- og Kulturskole Billund Kommune har indgået et samarbejde med LEGO Fonden om at gøre Billund til Børnenes Hovedstad. Det betyder, at fokus på børnenes muligheder, bl.a. for at udvikle sig kreativt, er blevet større. LEGO Fonden er hermed blevet en aktiv medspiller i Billunds udvikling. Billedskolen indledte i foråret 2011 et frugtbart samarbejde med LEGO Fonden. Elever fra Billedskolens Billundhold blev bedt om at komme med deres drømme om, hvordan Billund kunne udvikle sig i fremtiden for at blive en endnu bedre by for børn. Billedskolen lavede i samarbejde med Camilla Uhre Fog fra LEGO Fonden og kunstner Marianne Steenberg en workshop for billedskolebørnene, hvor de kom ud på en drømmerejse og derefter tegnede deres visioner og drømme ned på papir. De mange tegninger tog Marianne Steenberg med sig hjem og puslede dem ved hjælp af indscanning og en projektor sammen til et stort, flot billede, der blev overrakt til borgmesteren ved offentliggørelsen af de første tiltag i forbindelse med Billund - Børnenes Hovedstad. I sæson udbygger Billedskolen og LEGO Fonden samarbejdet, idet Billedskoleleder Eva Lillegaard Hansen har fået tilført ekstra tid til at udvikle på det kreative område til glæde for Billedskolen, men også mere bredt for kommunens børn. I dette samarbejde er Billunds skoler, som er på vej til at blive én, en vigtig samarbejdspartner. Nye computere og software gør det muligt at starte undervisning op i animation og digitale billeder. De nye bærbare computere er med til at opkvalificere både Billedskolens og skolens undervisning. Det er LEGO Fonden, der donerer midler til computerudstyret og de Smart Boards, der bliver tildelt billedkunstlokalet, hvor nogle af Billedskolens hold også holder til. Igennem flere år har Billedskolen opbygget en mindre skrammelsamling inspireret af ReMiDatanken om kreativt genbrug og af Fantasy Design. Med LEGO Fondens støtte og i samarbejde med skolen arbejder Billedskolen videre på at opbygge et mere systematisk lager. Til glæde for børn og voksne fra hele kommunen arrangeres der dage med åbent værksted, hvor børn og voksne kan komme og være kreative med skrammeltingene, der får en helt ny værdi, når de bliver ordnet og sat i overskuelige systemer. De ekstra timer til billedskolelederen muliggjorde også et ugelangt projekt i forbindelse med Grindsted Festuge 2011, hvor Billedskolen indbød elever fra 4. og 5. årgang på Vestre Skole til et maleri på skolens cykelsti. I løbet af festugen tog Festormen form på asfalten, og børnene fik en anderledes oplevelse med sig. De opfandt sjove ben til ormen og flotte mønstre til kroppen. Ved ferniseringen var børnene klar til at cykle på ormen, så snart snoren var klippet af kommunens kulturkonsulent. Billedskolen har gennem årene samarbejdet med flere partnere i lokalsamfundet. Det har været med til at gøre Billedskolen mere synlig i lokalområdet, og det lokale netværk, kontakterne til erhvervslivet giver, er en stor støtte både på det personlige plan og på det økonomiske og praktiske plan. Talentudvikling Billedskolerne uddanner ikke kunstnere, men giver børn redskaber til at se og opleve billedkunst, til at arbejde med kreativitet og fantasi og til selv at arbejde skabende med billedkunstneriske udtryk. Men billedskolerne er naturligvis også en del af det omgivende samfund og af en visuel fødekæde. I en del større billedskoler, som har eksisteret i en længere årrække, er der derfor efterhånden også blevet behov for fortsætterhold og talentudviklingshold. Nogle er organiseret som BGK-hold (billedkunstnerisk grundkursus), der er en parallel til MGK på musikområdet, og de kan både fungere som forberedelse til de videregående uddannelser og som en videreførelse af billedskolernes arbejde med at styrke innovative og visuelle kompetencer. Det er i den sammenhæng værd at bemærke at BGK, talentudviklingshold og undervisningen i billedskolerne i det hele taget ikke er statsstøttet som musikområdet, men udelukkende kommunalt finansieret

18 Billedkunstnerisk Grundkursus, BGK Af Tove Kobberå, Leder af billedlinien på Aalborg Kulturskole Aalborg Kommune har i lighed med en række andre kommuner været med i forsøgsordningen for BGK (Billedkunstnerisk Grundkursus) og har således oprettet BGK Nord, der delvist har været finansieret af statslige midler. Udover at forberede unge i aldersgruppen år til optagelse på videregående uddannelser indenfor billedkunst, scenografi, arkitektur og design er formålet for BGK Nord at styrke og udvikle talentmassen indenfor det billedkunstneriske felt i Region Nordjylland. BGK udfylder således et vigtigt led i billedkunstens faglige og uddannelsesmæssige fødekæde, og med BGK er der sket en ligestilling mellem unge der ønsker at dygtiggøre sig indenfor musik (som kan søge optagelse på Musikalsk Grundkursus) og unge, der ønsker at udvikle deres talent indenfor billedkunst, arkitektur og design. Med vedtagelsen af finansloven for 2010 blev det desværre besluttet, ikke at videreføre den statslige pulje til BGK. BGK Nords fremtid er derfor i lighed med andre BGK er i landet - usikker. Kulturaftale Nordjylland har dog sikret BGK Nords fremtid frem til 2012 og aktuelt har Aalborg Kommunes Skole og Kulturudvalg besluttet, at driften af BGK Nord flyttes til Aalborg Kulturskole fra For BGK Nord har den statslige medfinansiering af BGK både været et økonomisk fundament og incitament for drift og udvikling af BGK. I Kunstrådets evalueringsrapport Huskunstnerordningen og Puljen til forsøg med kulturskoler og Billedkunstneriske Grundkurser (Pluss leadership, 2008) er konklusionerne som bekendt, at ordningerne generelt har været en succes og rapporten anbefaler entydigt en videreførelse af den statslige støtteramme til BGK tilbuddet. Vigtigheden af et fortsat statsligt økonomisk engagement i BGK skal ikke mindst ses i denne sammenhæng, idet Kunstrådet hermed vil kunne fastsætte målsætninger og kvalitative krav for de Billedkunstneriske Grundkurser. BGK Nord undervisningen foregår i egne lokaler i Nordkraft, hvor 3 faste undervisere/kunstnere er tilknyttet. Det ugentlige lektionstal er 12 og eleverne kan benytte værkstedet så ofte de ønsker. I hvert semester afsættes 48 lektioner til gæstelærerundervisning. Pt. har vi 18 elever fordelt på 3 årgange. Ålborg Kulturskole Billedskolen har ca. 600 elever Alle hold undervises i 38 uger. Central og decentral undervisning Aldersgrupper 2. 7 klasse Total 48 hold/ 119 lektioner ugentlig. 21 lærere er tilknyttet billedkunstfaggruppen

19 Øvelse gør mester - værktøjskassen på Horsens billedskole Horsens billedskole holder til på Horsens Kunstmuseum. Jannik Broz (JB) er leder af billedskolen og har desuden gennem en årrække stået for afviklingen af tegne-festivalen for børn og unge, DM i tegning. Her fortæller han om billedskolens tegneundervisning og den grundlæggende værktøjskasse. Interview ved Eva Ring (ER) måske har fået en god ide, at udfordre og diskutere ideen: Hvad nu hvis du i stedet gjorde sådan eller sådan? Hvad er forskellen? ER: Hvad skal eleverne bruge det til? J.B: Eleverne elsker at blive bænket bag et tegnebræt og få en opgave. Men på et tidspunkt når de frem til en proces, hvor de skal til at arbejde mere selvstændigt og søger et mere personligt og i sidste ende kunstnerisk udtryk. Når de har værktøjskassen, får de en meget bedre personlig følelse af at være i fremdrift. Den følelse af flow, når man kan sine redskaber og ikke skal spilde en masse tid på en skitse. Det duer ikke at have friheden, hvis man ikke selv kan lave en struktur. ER: Hvilke kompetencer får eleverne? J.B: Der er jo rigtig meget realitetssans i det her og det eleverne får med sig er meget bredt. Det handler ikke om at lære at tegne på en bestemt måde, men at finde sit personlige tegnesprog gennem opgaver og øvelser. De, som har en god værktøjskasse, er børn, der kan udtrykke sig, som kan udtrykke, hvad de tænker. Og selvfølgelig må man ikke kvæle barnets eget udtryk. Men når man taler om talent i denne her sammenhæng, så fylder talentet i virkeligheden ikke så meget, alle kan lære at tegne. Men det kræver mange timers øvelse at blive rigtig god. Jo større kompetencer eleverne har, jo højere er deres niveau. ER: Handler det også om undervisningsniveauet og billedskolernes placering i fødekæden, når vi taler om de videregående kunstneriske uddannelser? J.B: Det er vigtigt for mig at understrege, at det vi står for på Horsens billedskole, er en ud af mange måder at gøre det på, og vi tager ikke patent på en bestemt metode. Vi har en opgave med at hæve niveauet i forhold til de årige. Billedskolerne skal have det samme niveau for den aldersgruppe, som man har på højskolerne. Når eleverne kommer med et højt niveau fra billedskolerne, hæver vi niveauet generelt på de videregående uddannelser. Det er her vi skal vokse som billedskoler. ER: Hvad er billedskolens opgave? J.B: Det er selvfølgelig grundlæggende at stimulere elevernes almene kreativitet men på den anden side også at sørge for at de, på det rigtige tidspunkt, får lært værktøjskassen. At man henvendt til børn og gennem opgaver egnet til børn arbejder med grundlæggende tegneøvelser og lærer dem at kunne vise form f.eks. ved brug af cirkel og oval. At man i det hele taget giver eleverne nogle specifikke værktøjer, så man ved, hvad eleverne kan. Fra omkring 8 9 års alderen til omkring 13 år synes jeg, at værktøjskassen er meget, meget vigtig at få på plads. ER: Hvordan foregår det? J.B: Gennem øvelser på tid, lærerstyrede øvelser. Værktøjskassen har dels den traditionelle tilgang, altså sæt dig ned og få det lært. Noget mange børn kender f. eks fra fodbold, at man skal øve sig og øve sig for at blive teknisk god. Det nytter ikke noget, at man kun er god med højrebenet, hvis man vil spille elitefodbold. Men det er ikke ren tekniktræning. Sideløbende med det får man selvfølgelig også stillet opgaver af mere kreativ karakter. Det betyder altså ikke, at man ikke skal have det sjovt, men det handler om at få et ordentligt niveau. Elever, der har værktøjskassen, har et højere niveau rent tegnemæssigt end børn, der måske mest har oplevet at få ros for deres fantasi, eller for at lave en god kopi. Et eksempel: En elev kan tegne en side med Anders And, men her må man ind og spørge, om hun så også kan ændre sin tegning og tegne Anders And der kigger efter en flyver oppe i luften. Målet er, at børnene kommer til at kunne tegne det, de gerne vil. Hvis, værktøjskassen skal være god skal vi læringsmæssigt have den til at ligge på rygraden af børnene, det skal være lige så naturligt for dem at tegne som at cykle. Når eleverne når års alderen, og de kan udtrykke sig, er det tid til at gå over til mere projektorienterede opgaver. Udvikle elevens ideer og tale mere om hvad billedet skal kommunikere. Her handler det om at underviseren er meget vågen og kan få eleverne til at prøve nogle forskellige vinkler af, selvom de Horsens Billedskole 5 hold 6 18 år to undervisere sommerskole + sommercamp tilbud til børnehaver og skoler kurser for voksne Tegnefestival og DM i tegning se

20 Tegning som kommunikationsredskab Hugo Dines Schmidt, Arkitekt og industriel designer, partner VE2 Tegning er et kommunikationsredskab som børn bruger, før de formulerer sig skriftligt. De fleste børn mister fortroligheden med deres tegnestil og stopper med at tegne i løbet af de første skoleår. Dette er ikke unaturligt i og med, at folkeskolen har sit store fokus på fakta og knap så meget fokus på fantasi, og derved glemmes tegning som et kommunikationsredskab. Eleverne mister på den måde evnen til kreativ sparring de mister muligheden for kommunikation via tegning. Billedskolerne har fokus på fantasien og tegnelysten. Billedskolerne er med til at nære den kreative ild, som Danmark har en ambition om, at blive ved med at være kendt for. Evnen til at kunne udtrykke sine tanker og idéer grafisk er yderst vigtigt i den kreative udviklingsproces - et internationalt sprog, hvor en god skitse kan sige 1000 gange mere end ord! I mange erhverv er kommunikation via tegning afgørende. Du kan ikke lave arkitektur og design udelukkende ved at skrive - men du kan gøre det via tegning! Skolesamarbejde Billedskolerne har primært undervisningstilbud til børn og unge efter skoletid, men næsten halvdelen af billedskolerne tilbyder også billedprojekter til skoler, børnehaver og SFO. Nogle steder er det indarbejdet som kontinuerlige tilbud, mens det andre steder foregår som enkeltstående projekter. Med stadig flere kunstnere ansat i billedskolerne (ca. to tredjedele af underviserne) er der mange steder et tæt samarbejde i forbindelse med skoler og huskunstnerprojekter, hvor man bruger billedskolens ekspertise og/eller billedskolens ansatte kunstnere som undervisere. Billedskolerne laver i dag kunstprojekter med lige så mange skolebørn som det antal børn, der benytter sig af billedskolerne i fritiden