Billedskoler i Danmark. med pensler og pixels

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedskoler i Danmark. med pensler og pixels"

Transkript

1 Billedskoler i Danmark med pensler og pixels 1

2 Forord Udgivet af Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Åsen Hornslet Tlf Mail: eller Redaktion Eva Ring, leder Billedskolen i Tvillinghallen, København Lise Munk, leder Billedskolen i Toldkammeret, Helsingør Hanne Algot Jeppesen, leder Aarhus Billed- og Medieskole Karen Marie Demuth, formand Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Forord og introtekster er skrevet af redaktionen. Grafisk tilrettelæggelse Trine Heller Jensen Tryk narayana press Fotos & Tegninger Billedskolerne i Billund, Favrskov, Gentofte, Helsingør, Herning, Horsens, København, Louisiana, Tåstrup, Vejen, Aabenrå, Aalborg, Århus, Syddjurs og på Bornholm Copyright Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder November 2011 Der kan frit citeres fra BILLEDSKOLER I DANMARK med tydelig kildeangivelse ISBN: Publikationen er støttet af Børnekulturens Netværk Hvis forestillinger udgør grænserne for vores univers og hvis forestillinger er en form for billeder så er beherskelsen og forståelsen af billeder de vigtigste redskaber til udvidelse af vores univers. Det gælder på det store plan, som når Kopernikus i begyndelsen af 1500-tallet anfægter, at Jorden er det stabile centrum i universet, men at den selv cirkulerer i en bane omkring Solen. Det gælder også på det mindre plan, som når barnet opnår evnen til at sætte sig ud over sig selv som det givne centrum og se tingene fra den andens perspektiv. Der er en direkte sammenhæng mellem vores forståelse af billeder og vores evne til at leve os ind i andres situation, at se med andre øjne på tingene. Ligesom der er en direkte sammenhæng mellem vores billedforståelse og vore evne til at visualisere, at se med nye øjne på tingene. Udviklingen af denne relation mellem billeddannelse, viden og muligheder er helt central for at kunne håndtere de udfordringer, et komplekst, foranderligt og globaliseret verdenssamfund står over for. Billedkunstens og ikke mindst samtidskunstens rolle i den sammenhæng kan ikke overvurderes. Billedkunsten er et felt, hvor alle får lov til at lege med muligheden for at fremstille nye billeder, nye forestillinger. Billedkunsten er et grænseløst felt, som ikke holder sig inden for afstukne rammer, men hele tiden afsøger nye horisonter. Billedkunsten lærer os at se med andre øjne, at se med nye øjne. Billedkunsten lærer os at anlægge nye perspektiver på virkeligheden, på os selv og på hinanden. Derved bidrager billedkunsten til vores muligheder for at begribe og håndtere den kompleksitet, tilværelsen byder på. Og den giver os mulighed for at skitsere konturerne af en ny virkelighed, at tilpasse os nye omstændigheder, at tænke innovativt, abstrakt og plastisk ved hjælp af konkrete og håndgribelige materialer. I Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg anser vi det kunstneriske eksperiment som et helt afgørende og vigtigt aspekt af samtidskunsten. Det kunstneriske eksperiment bærer såvel kimen til myldrende vækst som til fiasko. Men det vigtigste er i vores øjne viljen til at risikere noget, at turde udfordre sig selv og verden med nye perspektiver, nye forestillinger. Udviklingen af kompetencen til risikovillighed og nye perspektiver skal på skemaet så tidligt som muligt, både som et vidensfelt og et praksisområde. Billedkunsten er en enestående ressource i den henseende. Vi anser det for afgørende, at børn og unge i Danmark møder samtidskunst af den højeste internationale kvalitet og at de får et kvalificeret førstehåndskendskab til kunstneriske praksisformer. Arbejdet med at sikre dette samt at sikre det en politisk bevågenhed betragter vi som en vigtig del af vores mission. Billedskolerne udgør centrale institutioner i den henseende, idet de løfter den i øvrigt meget forsømte opgave med at tilbyde børn og unge kvalificerede møder med billedkunsten. Derfor velkommer vi udgivelsen af denne antologi, som samler en mængde viden og synspunkter om billedskolerne i Danmark og kan tjene som et inspirations- og debatoplæg på området. Rune Gade, formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg 2 3

3 INDHOLD 3 Forord, Rune Gade 5 Indledning 7 Hvorfor billedskoler? 8 Billedkunst og billedskoler, Benedicte Helvad 9 Billedskoler i Danmark 10 Nordisk og internationalt samarbejde 10 Kortlægning af billedkunst for børn og unge 11 Visuel kompetence en nødvendig i en kompleks visuel virkelighed, Helene Illeris 14 At kunne se og opleve billedet, Lisbeth Tolstrup 15 Vi lever af at skabe i virkeligheden, Lars Goldschmidt 16 At fantasere er at forestille sig, Claus Buhl 16 Hvorfor kunst?, Sanne Kofoed Olsen 18 Styrk vores billedskoler og udbyg deres indhold af arkitektur, Jes Vagnby 21 Hvad er en billedskole? 22 Værkstedsfornemmelser, Lise Munk 24 At gå sine egne veje, interview med John Kørner 27 Billedskolen rykker ud af værkstedet 29 Gadekunst, billedskolen maler byens rum, Jytte Andersen 30 Vi vil det hele!, Lisbet Hauge 32 Billedskolen og lokalsamfundet, Eva Lillegaard Hansen 33 Talentudvikling 34 Billedkunstnerisk Grundkursus, Tove Kobberå 36 Øvelse gør mester, interview med Jannik Broz 38 Tegning som kommunikationsredskab, Hugo Dines Schmidt 39 Skolesamarbejde 40 En god investering, Marianne Holst Nielsen 41 Billedskolerne og folkeskolerne, Søren Bechmann 42 Det særlige sted, billedskolernes samarbejde med skolerne, Eva Ring 44 Nye ambitioner, tværgående ud viklingssamarbejde, Elisabeth Momme 46 Film i Fokus, modelforsøg med unge og film, Hanne Algot Jeppesen 49 Billedskoler på kunstmuseerne 50 En symbiotisk helhed, Teresa Nielsen 52 Krøller fra Eckersbergs tid, Bente Sonne 54 Her forstås samtidskunsten med kroppen, Louise Hauerberg 55 Organisation 57 Kulturskoler 57 Fælles ønske om kulturskolelov, Ulla Voss Gjesing 58 Musiske skoler eller en innovativ kulturskole, Lene Degett 60 Musikskole, billedskole og teaterskole under samme hat, Eva Lillegaard Hansen 62 Små billedskoler stor aktivitet, Line Frøslev 65 Faglighed og udvikling 66 Ledelsesmæssige opgaver og udfordringer, Hanne Algot Jeppesen 68 Lærermødet som rum for eksperimenter, refleksion og arbejdsglæde, Eva Ring 70 Progression i undervisningen, Anne-Grethe Lænkholm 72 Fakta om billedskoler i Danmark 73 Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder 74 Fortegnelse over billedskoler i Danmark Indledning Hvad er en billedskole, hvad kan den, og hvilke udviklingsperspektiver har den? Vi ønsker med denne publikation at give et nuanceret billede af Danmarks 110 billedskoler. Derfor har vi bedt et udvalg af billedskoler om at beskrive et særligt område af deres virke, ligesom vi har spurgt en række personer med afsæt i forsker-, erhvervs-, kunst- og undervisningsverdenen, hvordan de ser billedskolerne udefra. I 2010 afsluttede landsforeningen Børn, Kunst og Billeder en landsdækkende billedskoleundersøgelse, som primært dokumenterede faktuelle forhold i landets billedskoler. I kølvandet heraf opstod et behov for en fremadrettet opfølgning, for at komme et spadestik dybere og for at synliggøre og give krop til noget af alt det, der sker i danske billedskoler, indholdsmæssigt, ledelsesmæssigt og organisatorisk. Denne publikation kan forhåbentlig medvirke til at synliggøre den plads i den visuelle fødekæde og i kulturlandskabet, som billedskolerne fortjener. Vi håber og tror, at der også snart på den politiske scene er forståelse for, at alle børn får mulighed for at tilegne sig visuelle kompetencer. Følges der op med handling kan billedkunst for børn dermed få samme muligheder for udvikling, vilkår og rammer som de øvrige kunstarter. Billedskolen er et kvalificeret bud på ønsket om børns møde og interaktion med kunstneren, samtidskunsten og den visuelle kulturarv. Tak til alle bidragyderne for jeres indlæg. Mange flere billedskoler kunne fortjene at være med i publikationen, men vi har i dette udvalg bestræbt os på at vise billedskolernes forskellighed og bredde samt noget af al den kompetence, professionalisme og entusiasme, billedskolerne rummer. Redaktionen og Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder November

4 Hvorfor billedskoler? 6 7

5 Billedkunst og billedskoler for børn og unge - hvorfor det? Billedskoler i Danmark Af Benedicte Helvad, Sekretariatschef Børnekulturens Netværk Børnekulturens Netværk har den vision, at alle børn og unge skal have adgang til kunst og kultur - alle kulturinstitutioner skal bidrage, og alle kunstarter inddrages. Kunsten og kulturen er en del af vores kulturarv. Den medvirker til vores dannelse og identitet, den beriger os og giver os oplevelser. Derfor er det af stor betydning, at børn og unge gennem hele deres opvækst får mulighed for ikke alene at møde kunsten og kulturen, men også at der skabes mulighed for at møde alle kunstarter og forstå de forskellige udtryksformer, som kunstarterne har. For at forstå og opleve en kunstart er det vigtigt, at børn bliver præsenteret for kunsten for børn, at man kan arbejde med kunsten sammen med kunstneren, og endelig at kunstarten kan opleves af børn, nemlig at få lejlighed for prøve udtryksformen selv. Billedkunsten er en stærk kunstart. Vi lever i et visuelt samfund, hvor børn og voksne dagligt konfronteres med et væld af billeder, der indeholder åbne og skjulte budskaber. Børnekulturens Netværk ønsker, at adgangen til billedkunst er en naturlig del af børn og unges hverdag på lige fod med andre kunstarter, og at de tilbud, der gives, er alderssvarende og kontinuerlige gennem hele opvæksten. Billedkunsttilbuddene skal være af høj kvalitet både i dagtilbud, skole og fritid, og professionelle kunstnere skal inddrages. Billedskolernes platform Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder har gennem årene arbejdet med at skabe overblik over billedkunstområdet for børn og unge. Der er indsamlet erfaringer, dokumenteret, igangsat landsdækkende udviklings- og udvekslingsprojekter, konferencer og netværk, og vi har deltaget i nordisk og internationalt samarbejde. Desuden har Børn, Kunst og Billeder været aktiv på det kulturpolitiske og politiske niveau, bl.a. ved deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper, hvor overordnede rammer for undervisning og formidling af billedkunst for børn og unge diskuteres. Mangfoldighed og forskellighed Billedskolerne i Danmark er først og fremmest kendetegnet ved mangfoldighed og forskellighed i forhold til størrelse, geografisk beliggenhed, fysiske rammer og organisering, så der kan ikke gives et entydigt billede af den typiske billedskole. Men der er i et stadigt større fællesskab med netværk, erfaringsudveksling og videndeling, blevet væsentlig flere fællesnævnere. Anerkendelse og ligestilling i lovgivningen Billedskolernes etablering har i stor udstrækning været båret af lokale ildsjæle, men med mange års erfaringer og kvalitativ udvikling og med et generationsskifte i sigte er der brug for en organisering, der ikke er personafhængig eller udelukkende er afhængig af lokale økonomiske og geografiske forhold. Derfor er der brug for en overordnet lovgivning, der med hensyntagen til billedskolernes mangfoldighed ligestiller undervisning i billedkunst for børn og unge med andre kunstarter, og som dækker hele landet. Udvikling forudsætter støtte Mange års frivilligt arbejde har brug for at blive suppleret med en fast og kontinuerlig organisering i form af en sekretariats- og rådgivningsfunktion med lønnet arbejdskraft. En organisering, som vil medvirke til stabilitet og kontinuitet og give mulighed for sammen med billedskolerne at løfte kvaliteten og samle og udvikle området yderligere. Skal disse perspektiver for udvikling virkeliggøres skal billedkunst for børn og unge have sin egen platform, bevågenhed og villighed til handling og støtte såvel politisk som i Kulturministeriet, i Statens Kunstråd og i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. 8 9

6 Nordisk og internationalt samarbejde Billedskolerne er en del af en større, visuel fødekæde, og som det fremgår af denne publikation, har mange billedskoler samarbejde med eller kontakt til de fleste andre billedkunsttilbud for børn og unge. Der har i mange år været et tæt nordisk samarbejde, og der er nu også et kontinuerligt samarbejde med europæiske billedskoleorganisationer, som mødes en gang årligt et sted i Europa i netværket Art4all. Desuden har der lejlighedsvis været udvekslingsprojekter med børn og undervisere (f. eks. Bergen, Riga, Helsinki, Beijing, St. Petersborg, New Delhi). Samarbejdet med nordiske og internationale samarbejdspartnere har tilført billedskolerne megen inspiration og mulighed for at sammenligne vilkår og faglighed. Desværre kan de danske billedskoler af økonomiske grunde sjældent selv bidrage, selv om billedskolerne med en høj faglig standard absolut har noget at bidrage med. De økonomiske forhold og fysiske rammer er de fleste steder i vore nabolande væsentlig bedre end Kortlægning af billedkunst for børn og unge Konsulentbureauet Pluss Leadership arbejder aktuelt med en kortlægning af hele feltet børn/unge og billedkunst. Alle de steder børn, og unge møder billedkunsten i institutioner, skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og fritidstilbuddene, bliver undersøgt. Opdragsgiverne er Børnekulturens Netværk og Billedkunstudvalget under Statens Kunstråd. Metoden omfatter deskresearch og samtaler med alle de forskellige aktører inden for feltet. Kortlægningen skal omfatte børn og unge i alderen 0 19 år og tilbud både i Undervisningsministeriet og kulturministerielt regi. Opgaven omfatter dels en faktuel kortlægning, dels sammenlignende analyser med de øvrige kunstarter, dels anbefalinger til udvikling/justeringer på henholdsvis statsligt, i Danmark, og der satses i højere grad på de musiske områder, både i grundskolen med obligatorisk undervisning gennem hele skoleforløbet og i billedskolerne, der indgår i lovgivningen. Der er eksempelvis også et mere formaliseret samarbejde med grundskolen, ligesom der er afsat midler til sekretariat med landsdækkende rådgivnings- og udviklingsopgaver. Jeg går på billedskolen for at udfolde mine kreative evner. Skolen har ikke så meget at byde på. Aino 14 år kommunalt og fagligt niveau. Pluss-rapporten er færdig i slutningen af november 2011, og forventes offentliggjort først i Følg med på børnekulturportalen Læs også rapport om kortlægning af de praktsk/ musiske fag i Folkeskolen udført af Rammbøll i samarbejde med Anvendt Kommunalforskning (AKF) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) på vegne af Undervisningsministeriet. Visuel kompetence en nødvendighed i en kompleks visuel virkelighed Af Helene Illeris, Professor i kunstfagdidaktik, Universitetet i Agder Med jævne mellemrum dukker debatten op om de æstetiske fags overføringsværdi til andre områder. Historisk har man løbende hævdet, at det, at beskæftige sig med kunst, skulle gøre èn til et åndeligt set bedre menneske, et intellektuelt set bedre menneske, et moralsk set bedre menneske eller et følelsesmæssigt set bedre menneske. Da børns frie og kreative udtryk blev indført som en del af skolens undervisning i formning og musik, skete det netop ud fra forestillingen om fagenes personlighedsdannende kvaliteter. En af formningspædagogikkens store fædre, kunstpædagogen Herbet Read 1, mente fx, at børns frie kreative udfoldelser kunne forebygge udviklingen af den neurotiske og autoritetstro personlighedstype, mange psykoanalytikere mente kunne være skyld i grusomhederne under 2. verdenskrig. Det frigjorte og frit skabende menneske ville aldrig være grusomt undervisning i fri skabende kunst var forebyggende mod krig! Sidste skud på stammen er moderne hjerneforskning, som viser, at kreativitet stimulerer hjernen. Jeg skal ikke drage denne forskning i tvivl, men blot påpege at den direkte kobling mellem kreativitet og kunstfag, som bl.a. den britiske forsker Anne Bamford står for 2, er ren vanetænkning. Man kan (selvfølgelig!) være kreativ inden for alle fagområder. Min holdning er, at de æstetiske fag videst muligt bør undgå en argumentation, der handler om, at man bliver bedre til noget andet gennem at beskæftige sig med drama, billedkunst, håndværk og musik, for i stedet at argumentere for væsentligheden af de indlysende vigtige kompetencer, der faktisk udvikles netop i omgangen med disse fagområder. 1. Se Herbert Read (1943/1956): Uppfostran genom konsten, Stockholm: Natur och kultur 2. Se bl.a. Anne Bamford: Accessible, Appropriate, Affordable and Attractive: The challenges of cultural experiences i Kreativitet och mångfald. Kulturarvspedagogik för ett nytt decennium. Rapport fra Nordiskt centrum för kulturarvspedagogiks vårkonferens

7 Visuelle kvalifikationer og visuelle kompetencer I en tidligere artikel 3 har jeg prøvet jeg at skabe et overblik over, hvordan man kan tale om visuel kompetence ved at bruge Lars Qvortrups 4 skelnen mellem kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer omhandler faktuel kundskab eller kundskab om noget. Kompetence er at kunne bringe sine kvalifikationer i anvendelse på en selvstændig og uafhængig måde. På det visuelle område kan centrale visuelle kvalifikationer defineres som visuel opmærksomhed (fx at orientere sig ), visuel produktion (fx at arbejde, skabe, omskabe ) og visuel analyse (fx at se gennem, forstå ). Disse kvalifikationer ligger tæt på Undervisningsministeriets første mål for faget billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.5 Visuel kompetence handler derimod om mere end at kunne bruge billedsprog som et kommunikationsog udtryksmiddel. Det handler om at kunne bruge sine visuelle kvalifikationer selvstændigt, kreativt og strategisk i omgangen med samtidens visuelle kompleksitet og her er det ikke tilstrækkeligt at forstå billeder som et sprog. Det er i en nutidig virkelighed også nødvendigt at kunne percipere, producere og analysere visuelle fænomener relationelt som indskrevet i forskellige visuelle begivenheder. Visuelle begivenheder handler ikke bare om det vi kigger på, men om hele den situation, der er forbundet med det at skabe eller interagere med visuelle fænomener ved hjælp af synet og de øvrige sanser. For eksempel er der forskel på at se det samme foto i en avis, på et museum eller i et butikscenter, ligesom der er forskel på at fremstille billeder i forskellige kontekster og sociale relationer (alene, i skolen, på nettet, på en ferierejse osv.). Derfor handler visuel kompetence i høj grad om at kunne fremstille og vurdere egne og andres produkter i komplekse relationer. Forholdet mellem visuelle kvalifikationer og kompetencer kan illustreres som i nedenstående skema. Afslutning I et demokratisk funderet videnssamfund er det afgørende, at alle borgere er i stand til at bearbejde de oplevelser, informationer og betydninger vi får gennem vores relationer til billeder og andre visuelle fænomener. Det er vigtigt, at kunne omgås, skabe og omskabe visuel kompleksitet selvstændigt, kreativt og strategisk. At kunne gøre det kræver grundlæggende visuelle kvalifikationer som kan udvikles til visuel kompetence, og det kommer ikke af sig selv - det skal læres! 6 Derfor skal billedkunst lige så lidt som andre æstetiske fag bruges som særligt udviklingsområde for ånden, moralen, følelseslivet eller hjernens synapser. Det skal bruges til at stimulere elevernes visuelle kvalifikationer og kompetencer, så de kan håndtere den komplekse visuelle virkelighed, vi alle er en del af. Visuelle kvalifikationer Visuelle kompetencer Visuel opmærksomhed Viden om synsstrategier Reflekteret anvendelse af visuelle kvalifikationer forstået som strategiske Visuel produktion Viden om produktionsstrategier tilgange til visuel kompleksitet Visuel analyse Viden om analysestrategier 3. Helene Illeris (2008): Visuelle kvalifikationer og visuelle kompetencer bidrag til en begrebsdiskussion. I: Viveka Lindberg og Kajsa Borg (red.): Kunskapande, kommunikation och bedömning i gestaltande utbildning. Stockholms universitets förlag. 4. Lars Qvortrup (2004): Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. København: Gyldendal 5. Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål Billedkunst. Faghæfte 8, mine fremhævelser. 6. Disse sætninger er bl.a. inspireret af en pressemeddelelse udsendt af foreningen Danmarks Billedkunstlærere i 2005 på: Pressemeddelelser/Pressemeddeleser.htm 12 13

8 At kunne se og opleve billedet Af Lars Goldschmidt, Direktør i DI Organisation for erhvervslivet Vi lever af at skabe i virkeligheden Af Lisbeth Tolstrup, Lærer i billedkunst, bachelor i kunsthistorie, kunstkritiker og forfatter Det kan forekomme paradoksalt, at mange unge i dag ser væsentligt flere billeder end nogen generation før dem, samtidig med at deres kendskab til billeder som kunstnerisk funderet kulturarv tilsyneladende er forsvindende. Mange unge, jeg har mødt gennem årene, er blevet overraskede og derefter dybt optagede, når de blev præsenteret for de referencer mange af deres digitale billediagttagelser hviler på. Kunstbilledet, filmens billeder og de animerede billedverdener, der kan ses i spil og virtuelle scenarier, får en særlig værdi, når de kan føres tilbage til oldgamle myter, eller genkendelige figurer og forestillinger. Gennem billedskolernes virksomhed skabes nogle muligheder, der kan række fra den nære praksis til en stigende nysgerrighed omkring egen formåen og en livslang forholden sig til værdien af kunst i et samfund. Billedskolerne kan med deres konstruktion og klare fokusering skabe nogle rum for oplevelse, der ikke findes andre steder. Den værdi, der ligger i det, bør styrkes og udbygges, så mange flere børn og unge kan nå at opleve fortryllelsen ved selv at kunne både se og skabe. Kunst, design og arkitektur handler om at tænke og skabe i den fysiske virkelighed. Det er af meget stor værdi, set fra et arbejdsmarkedssynspunkt, at de unge fremtidens medarbejdere har ikke blot mødt dette perspektiv tidligt i deres dannelse men rent praktisk har anlagt perspektivet og brugt metoder og ideer fra de skabende fag i processer, hvor de producerer billeder, design eller andre fysiske artifakter. De fleste af erhvervslivets processer handler om at transformere mange forskellige former for viden og råstoffer om til produkter og services, der fungerer rent teknisk i samspil med de mennesker, der indgår i en servicerelation eller som bruger af et produkt. På baggrund af det voldsomme tilbagetog, der er gennemført for de praktisk kreative fag genem de sidste årtier i grundskolen, så er der et meget stort potentiale for at genopdage og udvikle disse fag i dagens skoler. De kreative discipliner skal ikke bare være tydelige som selvstændige fag men i højere grad være den del af den måde, man arbejder med alle de øvrige fag. Design, matematik og fremstilling i træ eller metal kan være et eksempel på samtænkning af teoretiske og praktiske discipliner. Fremstilling af fantastiske solure kan være en kombination af astronomi, matematik, fremstilling, design og måske en diskussion af tidlige religiøse forestillinger. Operahuset i Sidney kan bruges som udgangspunkt for diskussioner af akustik, arkitektur, geometri osv

9 At fantasere er at forestille sig Af Claus Buhl, Cand. mag. et art. og Ph. D Kreativitet har to udspring. Dels i noget, en faglighed/en kunnen inden for et område. Dels i en relation til dette noget, i en konstruktiv fantaseren. At fantasere er at forestille sig, at billedliggøre. At bruge sit intellekt på at afsøge muligheder. At se muligheder for sig. Også umulige muligheder. Det er især børn rigtig gode til. Biler, der flyver under vandet, og den slags. Børn har, mens de er små, ret nemt ved at tage ting, de kender fra deres erfaringsverden som fx biler og hav, og forbinde dem i deres mentale verden. Den virkelige verdens billeder blander sig med den fantaserede verdens muligheder. Børn er født fantasifulde og med medfødte evner for divergent tænkning. Og har dermed halvdelen af forudsætningen for at kunne være virkelig kreative. Den anden halvdel handler om, at kunne bringe fantasien til anvendelse, så den bliver nyttig. Kreativitet er nyttig fantasi, ikke fantasi i sig selv. Kreativitet er at tage fantasien i anvendelse sammen med et fag for at frembringe noget nyt af værdi. At være konstruktiv, at være skabende, at være formålsrettet. Citat fra bogen Kreativitet - Danmarks vigtigste råstof, L&R Business Forlag, 2007 Kunst er følelser tanker og liv Emma Line 15 år Hvorfor kunst? Af Sanne Kofoed Olsen, Museumsdirektør Museet for Samtidskunst, Roskilde Undervisningen i billedkunst og andre kreative fag er i de seneste år blevet nedprioriteret i Folkeskolen. Dette er sket i takt med, at man i erhvervslivet og fra politisk hold har efterlyst innovation og kreative processer som en væsentlig drivkraft for vækst i samfundet. Men tendenserne modarbejder hinanden! Billedkunst i dag trækker på mange erfaringer og anvender det visuelle sprog og den vilkårlige form, der omgiver os i vores hverdag. Den kan på den ene side ikke bruges til noget, men på den anden side til en hel masse. Den skærper vores sansning og vores sprog og hjælper os til at orientere os i verden. Billedkunst i skolen eller på billedkunstskolerne drejer sig ikke kun om at lave et askebæger i ler eller binde en træpind ind i snor. Billedkunst drejer sig også om at fortælle en historie eller en følelse gennem film eller skabe en atmosfære gennem lyd. Det handler om at udvikle børns og unges evne til at tænke kreativt. En evne, de ikke kun skal bruge til at få kreative kunstneriske ideer, men til at kunne tænke anderledes og frit også i forhold til andre fag. Det handler om at understøtte evnen til at få gode ideer! 16 17

10 Styrk vores billedskoler og udbyg deres indhold af arkitektur Af Jes Vagnby, Arkitekt, Arkitektur & Identitet 110 steder i Danmark er der i dag en billedskole. Kreative værksteder drevet af ildsjæle, der desværre ikke helt har politikernes bevågenhed bevillingsmæssigt. Dette kan måske skyldes at de ikke kender nok til skolernes indhold og dermed deres potentiale. Igennem billedskolerne har vi en enestående chance for at styrke og udvikle en af landets vigtigste ressourcer kreativitet, og kan arkitektur blive en fast del af billedskolernes indhold, vil vores demokratiske fundament også blive styrket. Arkitektur og design er en stor del af den fysiske verden, vi er omgivet af. Inde og ude er vi, de fleste af døgnets timer, brugere af rum eller objekter, der er tænkt og formet af mennesker. De bygninger, hvor vi bor, mødes, arbejder, spiser og sover, er en så naturlig del af vores hverdag, at vi knapt bemærker de påvirkninger, de har på vores liv. Verden er formbar og foranderlig. Vi har indflydelse på vores fysiske verden og på samme måde har den fysiske verden, vi formgiver, indflydelse på os. Ønsker vi, at vores børn vokser op som hele og selvstændige mennesker, er det i deres opvækst vigtigt, at de kan forholde sig til kunst og arkitektur, ligesom vi ønsker, at de får forståelse for sprog, matematik, historie, litteratur, film, biologi osv. Herved giver vi dem også en reel mulighed for aktivt at være med i udviklingen af vores fysiske omgivelser. Flere og flere beslutninger tages internationalt, i Europa og nationalt, væk fra vores nærmiljø. Oparbejder vi et videns og begrebsapparat, der gør os i stand til at indgå i debat og projekter, åbnes der for engagement og impulsivt opståede begivenheder og projekter, hvor initiativet for udformningen og indhold af vores byer kan overtages af borgerne. En sådan udvikling vil skabe øget demokrati, fællesskabsfølelse, omsorg, ansvar og tryghed. Arkitektur i billedskolerne kan være det initiativ, der gør, at borgerne kan blive medskabere af deres by. Byer baseret på et humanistisk fundament, hvor idéen for byens planlægning og udformning er mødet : Mødet mellem mennesker og deres engagement som afstedkommer følelse af sammenhold i et inkluderende fællesskab. En af udfordringerne er at bringe dette op på et mere omfattende og afgørende niveau i byen. Det handler om overordnede strategiske beslutninger - så hvad venter vi på? 18 19

11 Hvad er en billedskole? Indtryk, aftryk & udtryk Overordnet beskæftiger billedskolerne sig som andre dele af børnekulturen med kultur for, med og af børn. Det vil sige, at der arbejdes med den kulturelle trekants tre elementer: den rige oplevelse (indtryk), den nuancerede forståelse (aftryk) og den selvstændige skaben (udtryk). Oversat til billedskolernes undervisning betyder det: børns oplevelse af professionel kunst f.eks. ved museumsbesøg og i mødet med professionelle kunstnere, børns kendskab til egen kultur og tradition, den visuelle kulturarv og demokratiske tænkning, og sidst men ikke mindst betyder det børns eget arbejde med at eksperimentere, tilegne sig færdigheder og skabe egne billedudtryk. Innovativ og demokratisk tænkning Billedskolen er en væsentlig ressource, hvor man udover at styrke den enkeltes lyst til eller behov for at udtrykke sig billedsprogligt, giver eleverne indsigt i billedkunstnerisk arbejde og mulighed for at erhverve almene kompetencer. Kreativitet, fantasi og skaberevne fremhæves i dag som nødvendige redskaber for nutidens mennesker, både i deres fritid, arbejdsliv og i deres vidensbearbejdelse. Derfor strækker billedskolernes arbejde sig længere end til billedarbejde, nemlig til glæden ved at skabe, til identitetsskabelse og til en øvelse i kreativ, innovativ og demokratisk tænkning. Plads til fordybelse I billedskolen kan børn deltage i lange kontinuerlige billedskoleforløb, hvor der er tid og ro til koncentration og fordybelse, til den enkeltes billedoplevelser og til samtaler om egne og andres billeder. Børn og unge kan i billedskolen møde og indgå i et fællesskab med andre med samme interesse, hvilket kan være meget befordrende og motiverende for den enkelte. Eksperimenterende undervisning Der lægges i billedskolen vægt på at arbejde i bredden, i dybden og i højden i en eksperimenterende undervisning med plads til både leg og alvor. En undervisning, som er tilrettelagt for forskellige målgrupper. Billedskolerne arbejder med et bredt billedbegreb, der både skal rumme den visuelle kulturarv, følge samtidskunstens udvikling og udviklingen af børns og unges kulturaktiviteter. Der optages derfor løbende nye billedområder. Installationer, tegneserier, animation og film er efterhånden selvfølgelige muligheder, og senest har der været fokus på street-art, arkitektur og design. Synlighed Deltagelse i billedskolernes tilbud kan være svingende, alt efter strømninger, lokale forhold, sparerunder, osv. I en tid, hvor der er mange kulturtilbud til børn og unge, og hvor børn ofte udskifter deres kulturaktiviteter, er det vigtigt, at man har indsigt i børns hverdag og kulturelle interesser, så man kan give dem kvalitative valgmuligheder. Billedskolerne må derfor være fleksible og synlige, både i egne tilbud, i lokale samarbejdsprojekter og i offentligheden

12 Værkstedsfornemmelser Af Lise Munk, Leder Billedskolen, Børnekulturcentret, Toldkammeret, Helsingør Der er dyb koncentration i værkstedet. Kun den skrattende lyd af kul, der hastigt bevæges over papiret, og et barn der bukker sig for at få fyldt nyt papir på tegnebrættet, bryder stilheden. Vi tegner croquis, og det går stærkt, så der er slet ikke tid til at snakke med sidemanden, eller se på det, man laver. Vi er inde i et flow, et rum fyldt af tilstedeværelse. Vi er inde i den inderste kerne, der hvor vi ser og sanser. Der, hvor vi giver slip og tør lave det grimme, for at komme videre. Jeg er tændt, for jeg husker aha-oplevelsen, da jeg selv lærte at tegne. Og børnene er tændte, fordi de kan se, at der sker noget med dem, men også fordi de kan mærke, at jeg er begejstret for mit fag og for at give det videre. Billedskolens særlige berettigelse er, at vi har skabt et rum for læring, som børnene ikke møder andre steder. Her er plads og tid til at få fingrene i materialerne, svine, eksperimentere, begå fejl og lære af dem. Og her er undervisere, som selv er udøvende kunstnere, voksne, som børnene kan identificere sig med, som ikke er pædagoger, men fagligt forankrede i håndværket og den kreative proces. Den gode billedskoleunderviser investerer sig selv i mødet med børnene og skaber et fagligt fællesskab. At gå i billedskole er som at komme på en opdagelsesekspedition, hvor kroppen er en vigtig medspiller. En vekselvirkning af dyb koncentration og pauser og omveje, hvor vi går væk, kommer tilbage igen og ser værket med nye øjne. Men også den sanselige erkendelse, når vi får maling på tøjet, stikker armene ned i den bløde tapetklister, hamrer mandshøje skulpturer sammen. Vi bruger også hovedet, når vi undervejs taler om processen, hvad børnene har erfaret, og hvordan de kommer videre. Vi forholder os til kunstnere, som har arbejdet med lignende processer. Kunstbegrebet udvides til en måde at tænke på. Gang på gang oplever vi, at forældre overraskes over at se deres børn agere i billedskolen. Oscar, som måske har svært ved at sidde stille i skolen, kan pludselig blive vildt optaget af at bygge en arkitekturmodel. Eller Frederik, som ikke kan få tingene store nok, får stensikkert klattet både sig selv og gulvet til i sin meget målrettede skabertrang. Der er børn, som stikker af i en tidlig alder og simpelthen tænker og agerer som kunstnere, og andre som går i billedskole, fordi den også er et fællesskab for motiverede børn med fælles interesser. Vi har børn, der følges med venner og veninder, men også børn, der helst ikke vil have deres klassekammerater med på holdet, fordi billedskolen er deres eget frirum, som giver barnet sin egen identitet i et fagligt fællesskab. Et frirum, hvor det enkelte barn bliver set. Der er gået tre timer. Hundredvis af tegninger er samlet sammen og et lille udvalg er hængt op. Børnene viser stolt forældrene, hvad de har lavet og forklarer, hvordan de er blevet bedre til at nå at få tegnet hele kroppen. De er trætte og glade. Det er læreren også. Billedskolen i Toldkammeret i Helsingør Billedskolen er del af Børnekulturcentret, kommunalt drevet siden elever på fritidshold 6 hold, 6-15 år 6 undervisere + assistenter Deltidsansat leder

13 At gå sine egne veje John Kørner, billedkunstner Interview: Lise Munk. Hvad var dit første møde med billedkunsten? Min formningslærer i folkeskolen på Lolland var en rigtig, old school kunstner, og så havde han lavet et gavlmaleri i Nakskov, som ved sin tilstedeværelse beviste overfor mig, at samtidskunsten formåede at integrere sig i samtiden. Det gjorde voldsomt indtryk på mig som 8-9 årig, at han kunne få lov til at være kunstner. At man godt kunne lave billedkunst, som ikke kunne måles eller havde en funktion, og så samtidig være en del af samfundet, som ellers var præget af regulære håndværk som roer, køer og skibsbyggeri. Jeg følte en frihed og lethed ved at tegne og male, og jeg blev klar over, at man som kunstner skulle gå sine egne veje, at der ikke var retningslinier, men at jeg bestemte selv. Det var meget motiverende. Hvorfor skal børn beskæftige sig med kunst? Det er dejligt at være uafhængig og fri! De fleste fag har fælles sprog og metoder, men jeg opfatter kunsten som en personlig tilgang. Det er dejligt at være fri af konventionelle tankegange. Hvad gør billedskolerne godt for? Billedskolerne repræsenterer de metoder og den uafhængighed, som samtidskunsten bygger på. Det er ikke bare det tekniske, børnene lærer, men også sproget og måden, hvordan kunsten virker i forhold til det omliggende samfund

14 Billedskolen rykker ud af værkstedet Som supplement til den grundlæggende undervisning har mange billedskoler tilbud om kortere forløb og arrangementer for børn, unge og familier. Det kan f. eks. være sommerbilledskole, der kan introducere børn til billedskolens aktiviteter og dermed rekruttere børn til vinterens længerevarende hold med kontinuerlig undervisning. Omkring en fjerdedel af landets billedskoler har tilbud om sommeraktiviteter, og de er mange steder et tilløbsstykke. Sommerbilledskolen kan give plads til særlige eksperimenter, til fordybelse i et særligt fagområde eller tværfaglige projekter i et sammenhængende forløb. Det er også i sommerbilledskolen man kan afprøve nye samarbejder, nye lokaliteter og invitere nye kunstnere ind i billedskolen. Det giver både nogle øjeblikkelige, gode og anderledes og oplevelser, og det giver nogle erfaringer, der kan bruges fremadrettet i billedskolens undervisningsforløb

15 alle nationaliteter til atgribe Gadekunst billedskolen maler byens rum eller gadekunst var det kit, der fik børn og voksne af TrafficArt maleruller og pensler i Høje-Taastrup. Jytte Andersen, Leder, Høje-Taastrup Billedskole Høje-Tåstrup Billedskole 14 hold klasse 6 undervisningssteder 4 undervisere + gæstelærere fuldtidsleder StreetArt, TrafficArt eller blot gadekunst er en kunstart, som har vundet indpas i samtiden. Her bruger man byen som udstillingsrum og kunstværkerne får dermed byens borgere som publikum. Gadekunst har ofte et formsprog, som er hentet fra tegneserier, punk og hiphop, men Kajols TrafficArt er orientalsk inspireret. Vi valgte ornamentikken som udtryksform, fordi den er en velkendt og bredt forankret i de indvandrede kulturkredse, som bor i området. TrafficArt er megastore ornamentale gademalerier, som billedkunstneren Ra Kajol fra Bangladesh har udviklet. Han arbejder i det offentlige rum og mange storbyer har de senere år haft besøg. Hos os blev det cykelstien fra stationen til Taastrup Teater og Tåstrupgård-kvarteret, der var det lærred vi malede på. Grib dagen og sæt dine spor! Billedskolen inviterede i sommerferien hele byen til at komme og være med til at male og i løbet af få dage spredte rygtet sig, og folk kom! Børn, unge og barnlige sjæle malede - non stop i otte dage - et 150 meter langt gademaleri. 200 borgere greb chancen for at gøre det forbudte, og kastede sig ud i at male på den sti, de gik og cyklede på til hverdag. Mange flere kom og så på. Billedskolen havde sammensat en kernegruppe af 10 erfarne elever som var hovedkræfter i projektet. De havde rolle som mestre, der kendte paletten og satte de forbipasserende ind i arbejdsprocessen og hjalp dem i gang med at male. Et samarbejde med Kulturteam et i Tåstrupgårdbebyggelsen sørgede for at en gruppe børn af indvandrere blev daglige malere. Vi malede fra kl. 10 til solnedgang otte dage i træk. For os, som deltog dagligt, blev det et æstetisk farveorgie i en multietnisk kontekst en oplevelse, som vi aldrig glemmer. Det blev en stor, sanselig og kropslig farveoplevelse, hvor elever og deltagere fik mulighed for at følge kunstneren i arbejdsprocessen. Der opstod nærmest en lejr ved søen og stien hvor vi malede og efterhånden blev det et samlingssted for børn og unge, mødre med barnevogn og pensionister. Også folk på vej hjem fra arbejde lod sig friste til at stille cyklen og gribe penslen en time eller to. Alt imens gik samtalerne på kryds og tværs på: bangla, urdu, arabisk, spansk, italiensk, engelsk og dansk. Vi antager, at de deltagende børn, unge og voksne har fået en kunstnerisk oplevelse og har styrket deres medejerskab til deres boligområde. En regnbue kommer og går På 10.dagen blev cykelstien givet tilbage til cyklister og fodgængere og den nye farvestrålende sti blev straks taget i brug af elever på rulleskøjter og vi andre fik en eventyrlig gåtur. Hvis forundrede smil blandt deltagere og forbipasserende er et vurderingsgrundlag, vil vi betragte projektet som vellykket. Men TrafficArt er et projekt, der rækker længere ud i tiden. Plakater og postkort blev efterfølgende delt ud til alle deltagere og beboere i lokalområdet. En slags visuelle visitkort fra en farveægte multietnisk workshop som stadig står klart på nethinden, selv om værket for længst er slidt væk en regnbue som kom og gik, for at sige det med Kajols ord

16 Vi vil det hele! Med andre øjne - Firmaportrætter fra Herning Herning Billedskole i samarbejde med - skoler, institutioner, kirker, interessegrupper, kultur- og erhvervsliv Af Lisbeth Hauge, Leder Herning Billedskole Ud over vores daglige undervisning her på billedskolen, deltager vi gerne i diverse arrangementer i byen. Vi har flere gange været tovholder/idemager/arrangør af store kulturprojekter i samarbejde med mange forskellige firmaer/organisationer og folkeskoleklasser. I fælles mål står der, at eleverne skal deltage i kulturprojekter. Derfor ser vi det som en af vores vigtige opgaver at kunne tilbyde disse store projekter, hvor enhver elev får en følelse af at være en vigtig brik i et stort projekt. Vi styrer projekterne, så det er overkommeligt at gå til for den enkelte lærer og klasse. Vi har heldigvis fået det ry, at vi har styr på det, så man kan trygt melde sig til et af vore projekter. Her et par eksempler: U21-EM i fodbold Sidste projekt vi var med i var U21- EM. Her blev vi spurgt om vi havde et forslag til noget der kunne byde velkommen til Herning Vores forslag var at få 300 skolebørn til at dekorere fodbolde, der skulle hænge i træerne i Fanzonen. Billedskolen inviterede lærere og deres klasse. Som lærer er det om at være hurtig med tilmeldingen, der går efter først til mølle princippet. Lærerne bliver inviteret til et møde, hvor de hører om projektet, undervisning i forbindelse med U 21 EM, og i dette tilfælde sætte snore i 300 skumfodbolde. Boldene tages med hjem, - dekoreres af klassen, afleveres på Billedskolen. Vi sørger for (i samarbejdet med parkafdelingen) at boldene kommer op i træerne, - og ned igen. Et tilsvarende projekt, dog meget, meget større var vores MØRKE- MÆND i forbindelse med Kulturfestival MØRKE i Midt/Vestjylland. Med andre øjne var et bogprojekt med anderledes firmaportrætter af 90 firmaer i Herning. Bogen blev til ved et samarbejde mellem et reklamebureau, to fotografer, Herning Billedskole og 10 af kommunens 4. klasser. En bog der ser på det enkelte firma med andre øjne. Først ser firmaet sig selv med andre øjne, derefter gør en fotograf det, og endelig ser en 4. klasses elev på firmaet med helt andre øjne, og fortæller Herning Billedskole Herning Billedskole er en forening med en bestyrelse Fritidshold ca. 210 børn og 60 voksne Desuden åbne værksteder, weekendkurser og store kulturprojekter samt projekter for skoler og institutioner 16 faste undervisere + diverse gæsteundervisere Fuldtidsansat leder derefter i billedsprog om firmaet. Med andre Øjne præsenterer menneskene bag virksomheder i Herning Kommune på en ny, spændende og befriende anderledes måde. Et opslag i bogen viser på den ene side et børneværk på den anden den professionelle fotografs værk. Som det sig hør og bør blev bogen udgivet ved et reales party hvor børn og voksne mødtes og diskuterede foto og værk. Her havde voksne og børn (der vel at mærke ikke kendte hinanden) noget at tale sammen om. Alene den oplevelse var det hele værd. Bogen blev en stor succes og udsolgt lynhurtigt. Jeg og de andre initiativtagere fik løn for arbejdet, men derudover fik et krisecenter og Ventilen overskuddet ved salget af bogen. Win win for alle parter. Hvorfor går du i Billedskole? Fordi jeg tegner på mit skrivebord, og så sagde min mor om det ikke var noget at komme på billedskolen. Asta 8 år 30 31

17 Billedskolen og lokalsamfundet Billedskolen i Billund Musik & Kulturskole arbejder blandt andet sammen med LEGO Fonden Af Billedskoleleder Eva Lillegaard Hansen, Billund Musik- og Kulturskole Billund Kommune har indgået et samarbejde med LEGO Fonden om at gøre Billund til Børnenes Hovedstad. Det betyder, at fokus på børnenes muligheder, bl.a. for at udvikle sig kreativt, er blevet større. LEGO Fonden er hermed blevet en aktiv medspiller i Billunds udvikling. Billedskolen indledte i foråret 2011 et frugtbart samarbejde med LEGO Fonden. Elever fra Billedskolens Billundhold blev bedt om at komme med deres drømme om, hvordan Billund kunne udvikle sig i fremtiden for at blive en endnu bedre by for børn. Billedskolen lavede i samarbejde med Camilla Uhre Fog fra LEGO Fonden og kunstner Marianne Steenberg en workshop for billedskolebørnene, hvor de kom ud på en drømmerejse og derefter tegnede deres visioner og drømme ned på papir. De mange tegninger tog Marianne Steenberg med sig hjem og puslede dem ved hjælp af indscanning og en projektor sammen til et stort, flot billede, der blev overrakt til borgmesteren ved offentliggørelsen af de første tiltag i forbindelse med Billund - Børnenes Hovedstad. I sæson udbygger Billedskolen og LEGO Fonden samarbejdet, idet Billedskoleleder Eva Lillegaard Hansen har fået tilført ekstra tid til at udvikle på det kreative område til glæde for Billedskolen, men også mere bredt for kommunens børn. I dette samarbejde er Billunds skoler, som er på vej til at blive én, en vigtig samarbejdspartner. Nye computere og software gør det muligt at starte undervisning op i animation og digitale billeder. De nye bærbare computere er med til at opkvalificere både Billedskolens og skolens undervisning. Det er LEGO Fonden, der donerer midler til computerudstyret og de Smart Boards, der bliver tildelt billedkunstlokalet, hvor nogle af Billedskolens hold også holder til. Igennem flere år har Billedskolen opbygget en mindre skrammelsamling inspireret af ReMiDatanken om kreativt genbrug og af Fantasy Design. Med LEGO Fondens støtte og i samarbejde med skolen arbejder Billedskolen videre på at opbygge et mere systematisk lager. Til glæde for børn og voksne fra hele kommunen arrangeres der dage med åbent værksted, hvor børn og voksne kan komme og være kreative med skrammeltingene, der får en helt ny værdi, når de bliver ordnet og sat i overskuelige systemer. De ekstra timer til billedskolelederen muliggjorde også et ugelangt projekt i forbindelse med Grindsted Festuge 2011, hvor Billedskolen indbød elever fra 4. og 5. årgang på Vestre Skole til et maleri på skolens cykelsti. I løbet af festugen tog Festormen form på asfalten, og børnene fik en anderledes oplevelse med sig. De opfandt sjove ben til ormen og flotte mønstre til kroppen. Ved ferniseringen var børnene klar til at cykle på ormen, så snart snoren var klippet af kommunens kulturkonsulent. Billedskolen har gennem årene samarbejdet med flere partnere i lokalsamfundet. Det har været med til at gøre Billedskolen mere synlig i lokalområdet, og det lokale netværk, kontakterne til erhvervslivet giver, er en stor støtte både på det personlige plan og på det økonomiske og praktiske plan. Talentudvikling Billedskolerne uddanner ikke kunstnere, men giver børn redskaber til at se og opleve billedkunst, til at arbejde med kreativitet og fantasi og til selv at arbejde skabende med billedkunstneriske udtryk. Men billedskolerne er naturligvis også en del af det omgivende samfund og af en visuel fødekæde. I en del større billedskoler, som har eksisteret i en længere årrække, er der derfor efterhånden også blevet behov for fortsætterhold og talentudviklingshold. Nogle er organiseret som BGK-hold (billedkunstnerisk grundkursus), der er en parallel til MGK på musikområdet, og de kan både fungere som forberedelse til de videregående uddannelser og som en videreførelse af billedskolernes arbejde med at styrke innovative og visuelle kompetencer. Det er i den sammenhæng værd at bemærke at BGK, talentudviklingshold og undervisningen i billedskolerne i det hele taget ikke er statsstøttet som musikområdet, men udelukkende kommunalt finansieret

18 Billedkunstnerisk Grundkursus, BGK Af Tove Kobberå, Leder af billedlinien på Aalborg Kulturskole Aalborg Kommune har i lighed med en række andre kommuner været med i forsøgsordningen for BGK (Billedkunstnerisk Grundkursus) og har således oprettet BGK Nord, der delvist har været finansieret af statslige midler. Udover at forberede unge i aldersgruppen år til optagelse på videregående uddannelser indenfor billedkunst, scenografi, arkitektur og design er formålet for BGK Nord at styrke og udvikle talentmassen indenfor det billedkunstneriske felt i Region Nordjylland. BGK udfylder således et vigtigt led i billedkunstens faglige og uddannelsesmæssige fødekæde, og med BGK er der sket en ligestilling mellem unge der ønsker at dygtiggøre sig indenfor musik (som kan søge optagelse på Musikalsk Grundkursus) og unge, der ønsker at udvikle deres talent indenfor billedkunst, arkitektur og design. Med vedtagelsen af finansloven for 2010 blev det desværre besluttet, ikke at videreføre den statslige pulje til BGK. BGK Nords fremtid er derfor i lighed med andre BGK er i landet - usikker. Kulturaftale Nordjylland har dog sikret BGK Nords fremtid frem til 2012 og aktuelt har Aalborg Kommunes Skole og Kulturudvalg besluttet, at driften af BGK Nord flyttes til Aalborg Kulturskole fra For BGK Nord har den statslige medfinansiering af BGK både været et økonomisk fundament og incitament for drift og udvikling af BGK. I Kunstrådets evalueringsrapport Huskunstnerordningen og Puljen til forsøg med kulturskoler og Billedkunstneriske Grundkurser (Pluss leadership, 2008) er konklusionerne som bekendt, at ordningerne generelt har været en succes og rapporten anbefaler entydigt en videreførelse af den statslige støtteramme til BGK tilbuddet. Vigtigheden af et fortsat statsligt økonomisk engagement i BGK skal ikke mindst ses i denne sammenhæng, idet Kunstrådet hermed vil kunne fastsætte målsætninger og kvalitative krav for de Billedkunstneriske Grundkurser. BGK Nord undervisningen foregår i egne lokaler i Nordkraft, hvor 3 faste undervisere/kunstnere er tilknyttet. Det ugentlige lektionstal er 12 og eleverne kan benytte værkstedet så ofte de ønsker. I hvert semester afsættes 48 lektioner til gæstelærerundervisning. Pt. har vi 18 elever fordelt på 3 årgange. Ålborg Kulturskole Billedskolen har ca. 600 elever Alle hold undervises i 38 uger. Central og decentral undervisning Aldersgrupper 2. 7 klasse Total 48 hold/ 119 lektioner ugentlig. 21 lærere er tilknyttet billedkunstfaggruppen

19 Øvelse gør mester - værktøjskassen på Horsens billedskole Horsens billedskole holder til på Horsens Kunstmuseum. Jannik Broz (JB) er leder af billedskolen og har desuden gennem en årrække stået for afviklingen af tegne-festivalen for børn og unge, DM i tegning. Her fortæller han om billedskolens tegneundervisning og den grundlæggende værktøjskasse. Interview ved Eva Ring (ER) måske har fået en god ide, at udfordre og diskutere ideen: Hvad nu hvis du i stedet gjorde sådan eller sådan? Hvad er forskellen? ER: Hvad skal eleverne bruge det til? J.B: Eleverne elsker at blive bænket bag et tegnebræt og få en opgave. Men på et tidspunkt når de frem til en proces, hvor de skal til at arbejde mere selvstændigt og søger et mere personligt og i sidste ende kunstnerisk udtryk. Når de har værktøjskassen, får de en meget bedre personlig følelse af at være i fremdrift. Den følelse af flow, når man kan sine redskaber og ikke skal spilde en masse tid på en skitse. Det duer ikke at have friheden, hvis man ikke selv kan lave en struktur. ER: Hvilke kompetencer får eleverne? J.B: Der er jo rigtig meget realitetssans i det her og det eleverne får med sig er meget bredt. Det handler ikke om at lære at tegne på en bestemt måde, men at finde sit personlige tegnesprog gennem opgaver og øvelser. De, som har en god værktøjskasse, er børn, der kan udtrykke sig, som kan udtrykke, hvad de tænker. Og selvfølgelig må man ikke kvæle barnets eget udtryk. Men når man taler om talent i denne her sammenhæng, så fylder talentet i virkeligheden ikke så meget, alle kan lære at tegne. Men det kræver mange timers øvelse at blive rigtig god. Jo større kompetencer eleverne har, jo højere er deres niveau. ER: Handler det også om undervisningsniveauet og billedskolernes placering i fødekæden, når vi taler om de videregående kunstneriske uddannelser? J.B: Det er vigtigt for mig at understrege, at det vi står for på Horsens billedskole, er en ud af mange måder at gøre det på, og vi tager ikke patent på en bestemt metode. Vi har en opgave med at hæve niveauet i forhold til de årige. Billedskolerne skal have det samme niveau for den aldersgruppe, som man har på højskolerne. Når eleverne kommer med et højt niveau fra billedskolerne, hæver vi niveauet generelt på de videregående uddannelser. Det er her vi skal vokse som billedskoler. ER: Hvad er billedskolens opgave? J.B: Det er selvfølgelig grundlæggende at stimulere elevernes almene kreativitet men på den anden side også at sørge for at de, på det rigtige tidspunkt, får lært værktøjskassen. At man henvendt til børn og gennem opgaver egnet til børn arbejder med grundlæggende tegneøvelser og lærer dem at kunne vise form f.eks. ved brug af cirkel og oval. At man i det hele taget giver eleverne nogle specifikke værktøjer, så man ved, hvad eleverne kan. Fra omkring 8 9 års alderen til omkring 13 år synes jeg, at værktøjskassen er meget, meget vigtig at få på plads. ER: Hvordan foregår det? J.B: Gennem øvelser på tid, lærerstyrede øvelser. Værktøjskassen har dels den traditionelle tilgang, altså sæt dig ned og få det lært. Noget mange børn kender f. eks fra fodbold, at man skal øve sig og øve sig for at blive teknisk god. Det nytter ikke noget, at man kun er god med højrebenet, hvis man vil spille elitefodbold. Men det er ikke ren tekniktræning. Sideløbende med det får man selvfølgelig også stillet opgaver af mere kreativ karakter. Det betyder altså ikke, at man ikke skal have det sjovt, men det handler om at få et ordentligt niveau. Elever, der har værktøjskassen, har et højere niveau rent tegnemæssigt end børn, der måske mest har oplevet at få ros for deres fantasi, eller for at lave en god kopi. Et eksempel: En elev kan tegne en side med Anders And, men her må man ind og spørge, om hun så også kan ændre sin tegning og tegne Anders And der kigger efter en flyver oppe i luften. Målet er, at børnene kommer til at kunne tegne det, de gerne vil. Hvis, værktøjskassen skal være god skal vi læringsmæssigt have den til at ligge på rygraden af børnene, det skal være lige så naturligt for dem at tegne som at cykle. Når eleverne når års alderen, og de kan udtrykke sig, er det tid til at gå over til mere projektorienterede opgaver. Udvikle elevens ideer og tale mere om hvad billedet skal kommunikere. Her handler det om at underviseren er meget vågen og kan få eleverne til at prøve nogle forskellige vinkler af, selvom de Horsens Billedskole 5 hold 6 18 år to undervisere sommerskole + sommercamp tilbud til børnehaver og skoler kurser for voksne Tegnefestival og DM i tegning se

20 Tegning som kommunikationsredskab Hugo Dines Schmidt, Arkitekt og industriel designer, partner VE2 Tegning er et kommunikationsredskab som børn bruger, før de formulerer sig skriftligt. De fleste børn mister fortroligheden med deres tegnestil og stopper med at tegne i løbet af de første skoleår. Dette er ikke unaturligt i og med, at folkeskolen har sit store fokus på fakta og knap så meget fokus på fantasi, og derved glemmes tegning som et kommunikationsredskab. Eleverne mister på den måde evnen til kreativ sparring de mister muligheden for kommunikation via tegning. Billedskolerne har fokus på fantasien og tegnelysten. Billedskolerne er med til at nære den kreative ild, som Danmark har en ambition om, at blive ved med at være kendt for. Evnen til at kunne udtrykke sine tanker og idéer grafisk er yderst vigtigt i den kreative udviklingsproces - et internationalt sprog, hvor en god skitse kan sige 1000 gange mere end ord! I mange erhverv er kommunikation via tegning afgørende. Du kan ikke lave arkitektur og design udelukkende ved at skrive - men du kan gøre det via tegning! Skolesamarbejde Billedskolerne har primært undervisningstilbud til børn og unge efter skoletid, men næsten halvdelen af billedskolerne tilbyder også billedprojekter til skoler, børnehaver og SFO. Nogle steder er det indarbejdet som kontinuerlige tilbud, mens det andre steder foregår som enkeltstående projekter. Med stadig flere kunstnere ansat i billedskolerne (ca. to tredjedele af underviserne) er der mange steder et tæt samarbejde i forbindelse med skoler og huskunstnerprojekter, hvor man bruger billedskolens ekspertise og/eller billedskolens ansatte kunstnere som undervisere. Billedskolerne laver i dag kunstprojekter med lige så mange skolebørn som det antal børn, der benytter sig af billedskolerne i fritiden

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D Nyhed mode * 3D BILLED fremtid starter her SKO LEN din kreative Horsens Kunstmuseum Forår 2015 TILMELDING NU BILLED SKOLEN Billedskolen tilbyder i foråret 2015 en fritidsundervisning, hvor begreber som

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter,

konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter, konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter, Middelfart invitation Kan vi mærke verden, nu hvor vi helst

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

ANSØGNING OM STØTTE TIL KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST

ANSØGNING OM STØTTE TIL KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST ANSØGNING OM STØTTE TIL KOMPETENCECENTER FOR BØRN, UNGE OG BILLEDKUNST ANSØGER Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder (BKB) med støtte fra en række organisationer og institutioner (se bilag 1) Siden etableringen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

din kreative fremtid starter her SKO Sommerhold og CAMP Læs om TILMELDING NU LEN Horsens Kunstmuseum

din kreative fremtid starter her SKO Sommerhold og CAMP Læs om TILMELDING NU LEN Horsens Kunstmuseum BILLED fremtid starter her SKO Læs om Sommerhold og CAMP LEN din kreative Horsens Kunstmuseum Sommer og efterår 2015 TILMELDING NU BILLED SKOLEN Sommer og efterår 2015 En tegneevent for voksne er blandt

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer:

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer: Dansk Talentakademi: Vision for Campus Udarbejdet af Have Kommunikation Ved projektleder Rasmus Navntoft, kreativ direktør Christian Have og tekstforfatter Mikkel Elbech Maj 2014 Indledning Dansk Talentakademi

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere