Kvinder. efter voldtægt
|
|
- Alexander Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvinder efter voldtægt når en kvinde har været udsat for voldtægt, risikerer hun stadig at blive ramt. for eksempel af mistro, af tvivl på hendes fortælling og af skyld og selvbebrejdelser. Overgreb Af Anja Hareskov Jensen og Elena Røikjær Madsen Arbejdet med voldtægtsramte involverer næsten altid både forskellige faggrupper og forskellige offentlige og til tider private instanser. Det tværfaglige samarbejde er essentielt, men også en udfordring, da de forskellige faggruppers faglige socialisering, arbejdsopgaver og grundlæggende værdisæt er væsensforskellige. I efteråret 2008 var Center for Voldtægtsofre i Århus vært for The first International Conference on Survivors of Rape, hvor man delte viden om voldtægtsramte og deres vilkår set fra disse forskellige vinkler. Desuden var formålet at søge svar på spørgsmålet om, hvordan vi uanset perspektiv bliver bedre til at yde den hjælp, voldtægtsramte har brug for i et til tider overvældende og i sig selv traumatiserende system. Ud over psykologiske aspekter var andre vigtige spørgsmål således i fokus, fx retsmedicinske undersøgelser, hospitalspersonalets akutmodtagelse, den politimæssige efterforskning, juridiske forhold, menneskerettigheder og bredere ideologiske teorier. Vi vil her søge at integrere og elaborere på den viden, der blev præsenteret på konferencen. Håbet er at bidrage til at sikre, at den behandling, voldtægtsramte får, er så værdig som mulig, og at større faglig bevidsthed kan reducere risikoen for stigmatisering og traumatisering hos de ramte piger og kvinder. I artiklen henviser vi for sproglighedens skyld til piger/ kvinder. Et meget lille antal af anmeldte voldtægter er begået mod drenge/mænd. tonisk ubevægelighed Et af oplæggene omhandlede forskellige symptombilleder hos voldtægtsramte, som traditionelt kunne opfattes som værende inden for det psykotiske spektrum, men som psykolog Andrew Moskowitz argumenterede for var traumeudløste. Han pegede i sit oplæg især på tre forskellige typer af symptomer inden for dette cluster, nemlig tonisk ubevægelighed, vrangforestillinger og auditive hallucinationer. Hvad angår de to sidstnævnte typer symptomer, henvises der til, at ca. en femtedel af de voldtægtsramte er plaget af auditive hallucinationer, samt at der er en 18 gange forhøjet risiko for at lide af vrangforestillinger, hvis kvinden har været udsat for voldtægt og som følge heraf har udviklet PTSD. I det følgende vil det dog være den toniske ubevægelighed og betydningen heraf, der vil være i centrum. Tonisk ubevægelighed anses for at være en evolutionær 6 PsykoLog nyt
2 illustrationer: lisbeth e. Christensen baseret angstrespons på linje med henholdsvis kamp- og flugtreaktionerne. Den optræder oftest i tilfælde, hvor hverken kamp eller flugt er en mulighed, og hvor personen oplever ekstrem angst og frygter at blive slået ihjel. En person, der er ramt af tonisk ubevægelighed, mangler ufrivilligt evnen til at bevæge sig eller kalde på hjælp. Det er hyppigt forbundet med en markant forhøjet smertetærskel, således at den ramte ikke mærker fysisk smerte, samtidig med at personen bevidsthedsmæssigt er fuldt til stede og i nogle tilfælde endda oplever en skærpelse af bevidstheden. Mellem hver tredje og halvdelen af alle voldtægtsramte oplever en eller anden grad af ubevægelighed under overgrebet, og der er en række negative følger. For det første synes der at være en øget risiko for at udvikle PTSD efterfølgende, når kvinden har oplevet tonisk ubevægelighed. Det skyldes dels, at tonisk ubevægelighed er forbundet med dissociering under overgrebet, dels at det i sig selv er yderst skræmmende og traumatiserende at have oplevet ikke at kunne forsvare sig i en livstruende situation. I tilgift er de, der ikke har kunnet kæmpe imod, ofte plaget af endnu sværere følelser af skyld og skam, end hvad der typisk er tilfældet for voldtægtsramte. For det andet kan den toniske ubevægelighed have betydelige negative følger for den voldtægtsramtes møde med professionelle og systemerne efter voldtægten. Det er klart mindre sandsynligt, at professionelle tror på, at kvinden har været udsat for voldtægt, hvis hun ikke har kæmpet imod eller råbt på hjælp, ligesom gerningsmanden oftere ikke bliver dømt, hvis kvinden har været ramt af tonisk ubevægelighed. Uden at kæmpe imod I beskrivelsen af de retsmæssige procedurer i forhold til voldtægtssager i Danmark fortalte adjunkt, ph.d. Lasse Lund Madsen fra det juridiske fakultet på Aarhus Universitet således, at kernen i den nuværende danske lovgivning er, at der skal have været tale om vold eller trusler om vold i forbindelse med en voldtægtssag, for at en gerningsmand kan dømmes. Herudover er det juridiske system underlagt krav om, at sagerne skal vurderes ud fra objektive kriterier, og at en gerningsmands skyld skal kunne bevises ud over al rimelig tvivl. Læge, ph.d. Ole Ingemann-Hansen, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, oplyste, at de retsmedicinske un- Psykolog nyt
3 Arbejdet med voldtægtsramte involverer næsten altid både forskellige faggrupper og forskellige offentlige og til tider private instanser. dersøgelser mange gange ikke øger sandsynligheden for, at en gerningsmand bliver dømt for voldtægt. Vores tese er, at den toniske ubevægelighed netop betyder, at det vil være mindre sandsynligt, at de retsmedicinske undersøgelser afslører markante spor efter vold på kvindens krop. Hvis kvinden i overgrebssituationen ufrivilligt har mistet evnen til at kæmpe imod, synes det givet, at der vil være færre tegn på vold efter overgrebet. Gerningsmanden har da kunnet gennemføre sit forehavende uden yderligere magtanvendelse. Med det juridiske systems definition af voldtægt som en situation, hvor det ud over enhver rimelig tvivl skal kunne bevises, at den formodede gerningsmand har tvunget kvinden til sex ved hjælp af vold eller trusler om vold, kan den toniske ubevægelighed betyde, at en del mænd, der har begået overgreb, ikke kan straffes. Hertil kommer betydningen af den toniske ubevægelighed for kvindernes selvforståelse og i systemernes forståelse af det hændte. Tonisk ubevægelighed er ofte uforståelig for både kvinderne og for de professionelle, de møder på deres vej igennem systemerne. Kvinderne er selv umådelig skamfulde over, at de ikke har kæmpet imod i situationen. De har på egen krop oplevet, at de ikke reagerede med at gøre aktiv modstand, hvad de fleste nok forventer de vil gøre i en sådan situation. De har ikke levet op til disse samfundsskabte stereotype og ofte urealistiske forventninger om egne reaktionsmønstre i kritiske situationer og plages efterfølgende af skyld og skam. Oplevelsen af uretfærdighed Der er i forvejen en udtalt tendens blandt kvinder, som har været udsat for voldtægt, til at påtage sig skyld også hvor det forekommer helt indlysende, at kvinden absolut intet har at føle skyld over. Denne tendens er velbeskrevet (jf. fx Janoff-Bulmann) og medvirker ifølge nogle forfattere til at opretholde en umiddelbar fornemmelse af kontrol, idet alternativet nemlig at hændelsen var helt og aldeles uforudsigelig og uden for ofrets kontrol vækker for megen angst og magtesløshed. Det at været blevet lammet af tonisk ubevægelighed er uforståeligt for de fleste kvinder, og skyldfølelsen bliver ikke nødvendigvis mindre i mødet med forskellige systemer, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor hun ikke gjorde modstand i situationen, og om det så overhovedet er muligt at dømme nogen for det, der er overgået hende. Enkelte aktuelle sager viser dog en tendens til, at man i det juridiske system begynder at vægte betydningen af, om kvinden har givet sit tilsagn til seksuel omgang, og ikke blot om der har været tale om vold. Indtil videre har vi dog en situation, hvor nogle af de kvinder, der har oplevet intens angst og har frygtet, at de ville miste livet, netop ikke oplever retfærdigheden ske fyldest. Nogle af dem, der har været mest angst, har mistet muligheden for at kunne kæmpe imod. Det kan have haft afgørende negativ betydning for deres selvforståelse og betyde, at andre møder dem med mistro, og at der er langt mindre sandsynlighed for, at deres gerningsmænd dømmes. Restorative justice Kun ca. en tredjedel af de kvinder, der anmelder voldtægt eller voldtægtsforsøg har således en sag, der af anklageren vurderes at være stærk nok til at kunne bringes for retten. Hertil kommer, at et relativt stort antal kvinder, der udsæt- 8 Psykolog nyt
4 tes for seksuelle krænkelser, af forskellige grunde vælger ikke at anmelde krænkelserne til politiet. Hermed konstituerer voldtægt den form for lovovertrædelse, der er mindst rapporteret, mindst bragt for retten og har den laveste rate af dømte inden for personfarlig kriminalitet. Derfor er man blandt andet i USA begyndt at udforske alternativer til det eksisterende retssystem, som i højere grad varetager den voldtægtsramtes behov for retfærdighed og ikke mindst værdighed. Et af resultaterne er restorative justice, som professor Mary Koss, University of Arizona fortalte om, og hvis overordnede formål er at skabe grundlaget for en form for retfærdighed, som er mere helende og styrkende, samtidig med at gerningsmanden stilles til ansvar for den skade, som overgrebet har forvoldt. Restorative justice findes i forskellige varianter, men indebærer typisk et møde eller et forløb, hvor både ofre og krænkere deltager. Herudover deltager pårørende til den ramte ofte ud fra en erkendelse af, at de pårørende typisk er voldsomt berørt af overgrebet (se Bak 2007, der finder at over halvdelen af de pårørende udvikler PTSD eller subklinisk PTSD). Ved at interviewe voldtægtsramte og deres advokater har man forsøgt at indkredse, hvilke elementer et sådan møde skal indeholde for at sikre den ramte oprejsning. Det har vist sig at være centralt, at den ramte får mulighed for at genfortælle sin egen historie om hændelsen. En undersøgelse af volds- og voldtægtsofre (Elklit, 1993) viste således, at op mod 80 % følte sig dårligt behandlet i retten netop Psykolog nyt
5 fordi de oplever, at der ikke er plads til, at deres historie kan fortælles. Væsentlig er også at give den ramte mulighed for at få svar fra gerningsmanden på fx spørgsmål om hændelsesforløbet, hvor den ramte er plaget af dissociering og amnesi, eller på uforståelige handlinger fra gerningsmandens side i forbindelse med overgrebet. Hertil kommer elementer centreret om validering af den ramtes oplevelser. Det er ofte vigtigt at opnå gyldiggørelse som voldtægtsramt, dvs. opleve at blive troet på og få anerkendt, at der er sket et overgreb, og at dette overgreb har haft betydning for kvinden og hendes liv. Det kan være betydningsfuldt for den voldtægtsramte at opleve gerningsmanden angre overgrebet og dets konsekvenser. Da mange voldtægtsramte er plaget af selvbebrejdelser, bidrager valideringen til at mindske den ramtes tendens til at påtage sig en skyld og skam, som jo rettelig ikke er hendes. Endelig anses det for særlig betydningsfuldt, at kvinden gives indflydelse på, hvordan krænkelsen løses og forløses. Der er ofte tale om meget individuelle og særegne forslag, men det kan være aftaler om, at gerningsmanden skal gå i behandling, at han ikke må vise sig inden for en vis radius af den ramtes hjem, at værdsatte genstande, der er ødelagt under overgrebet, erstattes, at gerningsmanden pålægges at betale for udgifter, som den ramte har haft i forbindelse med overgrebet, eller blot at han erkender den smerte, han har påført den ramte. Og siger undskyld! Der sættes klare regler op for processen, som styres af personale, som er specifikt uddannet i metoden, samtidig med at begge parter støttes undervejs. Således håber man, ved at fokusere mindre på skyld og straf, dels at undgå stigmatisering og forværring af efterreaktioner for den voldtægtsramte, dels at den (nye) viden, der bliver tilgængelig for tiltalte, kan forebygge ny krænkeradfærd. Inden forløbet begyndes, iværksættes en psykoseksuel evaluering af gerningsmanden, så at der er en kvalificeret vurdering af, hvorvidt gerningsmanden er i stand til på en ikke-misbrugende måde at indgå i forløbet. For at sikre den ramte laves der ligeledes aftaler om, at gerningsmanden ikke må opsøge den ramte, og der laves klare regler, hvis formål er at hindre muligheden for misbrugende adfærd i forbindelse med samtalerne. Forløbet kan igangsættes både af dommere som alternativ straf i forbindelse med en retssag, og på offerets initiativ, mens der ventes på retssagen. Metoden kan også anvendes i de relativt mange tilfælde, hvor der ikke rejses sag ved domstolen, enten fordi den ramte ikke ønsker at melde overgrebet til 10 Psykolog nyt
6 politiet, eller hvor sagen bliver henlagt af anklagemyndigheden på grund af bevisets stilling. Flere undersøgelser har påvist, at restorative justice har positiv indflydelse på selve bearbejdningsprocessen og hjælper den ramte til hurtigere at komme tilbage til en normal hverdag (Koss & Achilles 2008). Men der kan være adskillige andre fordele. Forskningen peger således på, at en af de mest afgørende prediktorer for sværhedsgrad og varighed af fysiske, sociale og psykologiske eftervirkninger efter voldtægt er den ramtes tendens til at bebrejde sig selv. Et supplement til retssystemet Ud over de indre personlighedsmæssige faktorer har en række ydre omstændigheder betydning for kvindens følelse af skyld og selvbebrejdelser: kontakten til politiet, det juridiske system, reaktioner fra kolleger venner og familie samt eksisterende myter. Nogle kvinder fortæller, at de har oplevet at blive mistænkeliggjort i forbindelse med afhøringerne hos politiet. Denne oplevelse kan forstærkes, hvis afhøringen foregår allerede få timer efter voldtægten, når kvinden afhøres på skadestuen eller hos politiet, hvor hun er mødt op. På dette tidspunkt kan kvinden stadig være i en choktilstand og har derfor vanskeligt ved at forstå, at politiet forholder sig undersøgende til, hvad hun fortæller. Dette er især problematisk for de unge piger, der udgør en stor del af de voldtægtsramte. De er i forvejen plaget af skyldfølelser, er usikre på deres seksualitet og er tilbøjelige til at overvurdere egen andel i den traumatiske oplevelse, hvis de fx har flirtet eller kysset med gerningsmanden, inden overgrebet fandt sted. Oplevelsen af ikke at blive troet kan derfor blive det, de tager med sig. Fra politiets side er man opmærksom på denne problematik. Politiinspektør Gitte Christensen, Østjyllands Politi, oplyste således, at der specialuddannes aspiranter i interview af kvinder, der har været udsat for voldtægt. Der er tale om interview guide-lines som indeholder elementer som ved en terapeutisk samtale. Men til forskel fra en terapeutisk samtale har politiet til opgave at vurdere, om der er begået en forbrydelse, og i givet fald hvordan denne forbrydelse har fundet sted. Der vil således i en afhøring, hvor nænsom og kompetent den end udføres, altid være et element af vurdering af kvinden og hendes historie. Restorative justice synes derfor at have en central betydning som supplement til et retssystem, der sjældent yder de ramte retfærdighed på en måde, der opleves som værdig, og som en måde at hjælpe kvinden til at fortælle sin historie inden for en ramme, hvor hun ikke får oplevelsen af, at der bliver sat spørgsmålstegn ved hendes beretning. Anja Hareskov Jensen, cand.psych., specialist i psykoterapi, ledende psykolog, Center for Voldtægtsofre, Århus Elena Røikjær Madsen, cand.psych., Center for Voldtægtsofre, Århus litteratur Bak, R.S. (2007): Voldtægtsofrets nære. Center for Voldtægts ofre. Århus. Elklit, A. (1993): Offer for vold. Aarhus University Press. Århus. Janoff-Bulmann, R. (1992). Shattered assumptions: Towards a new psychology of trauma. Free Press. New York. Koss & Achilles (2008): Restorative Justice Responses to Sexual Assault. Applied Research Forum. Oplæggene fra konferencen kan ses på Psykolog nyt
Den europæiske psykolog
2 30. januar 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Langt væk hjemmefra De udsendte soldater arbejder under farefulde vilkår og er langt væk fra familien. Men psykologen er nu blot et klik borte. Side
Læs mereHvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,
Læs mereHøring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 89 Offentligt Høring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet Anja Hareskov Jensen Ledende psykolog Center for Voldtægtsofre,
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs mereråd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereIndledning. Vi skal altid være på ofrenes side.
RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få
Læs mereVOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG
VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,
Læs mereNår ofre ikke søger hjælp
Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?
Læs mereEvaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus
Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereEn traumeinformeret tilgang
En traumeinformeret tilgang Landsseminar for Centrene for Voldtægtsofre, 23. november, 2016 Ved Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU rhbramsen@health.sdu.dk Program Baggrund og ressourcer En
Læs mereProtection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.
Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste
Læs mereEfter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen
Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,
Læs mereHar du været udsat for en forbrydelse?
Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,
Læs mereHjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital
Hjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital CfV - Center for Voldtægtsofre Behandlings- og videnscenter Fælles AKUT afdeling Efter overgreb Tekst: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Grafisk
Læs mereråd og vejledning Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb
råd og vejledning Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereråd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en
Læs mereRetningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte
Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL
Læs mereSEKUNDÆRVIKTIMISERING
SEKUNDÆRVIKTIMISERING NÅR HJÆLPESYSTEMET GØR ONDT VÆRRE Temadag om voldtægt, Dansk Kriminalistforening 06.11.17 ÅRSMØDE, DANSK SELSKAB FOR Louise RETSMEDICIN Hjort Nielsen, LOUISE HJORT NIELSEN, cand.psych.
Læs mereHjælp efter overgrebet
Hjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Fælles AKUT afdeling Efter overgreb Tekst: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder
Læs mereRåd og vejledning. Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel
Råd og vejledning Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel Indhold Denne vejledning er til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel. For at du kan vejlede ofrene bedst muligt, får du denne
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB
1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 410 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-150-0260 Dok.: LBN41944 Besvarelse af spørgsmål nr. 410 fra
Læs mereInformation til pårørende
Information til pårørende Aarhus Universitetshospital CfV - Center for Voldtægtsofre Behandlings- og videnscenter Fælles AKUT afdeling Information til pårørende Tekst: Psykologerne Louise Due & Maria Houe,
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AH fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg den 7. juni 2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 434 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. juni 2017 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Sidsel Bøndergaard
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.
Læs mereDAGSORDEN FOR MØDET I DAG
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt JUSTITSOMRÅDET DAGSORDEN FOR MØDET I DAG Justitsområdet i Grønland Kriminalitet Naalakkersuisut s visioner Lovgivningsefterslæb Efterårssamlingen 16
Læs merePæne piger bliver da ikke voldtaget
Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre
Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. april 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager
2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen
Læs mereForord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.
Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab
Læs mereBILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING
BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING Transskribering af interviewet med Sara Parding, kommunikationsansvarlig for Center for Voldtægtsofre Aarhus. Interviewet er foretaget den 27. november 2015 kl. 11.
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereRetningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane
Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.
Læs mereMURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER
PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel
Læs mereTil alle politikredse og regionale statsadvokater. Behandling af voldtægtssager 6 initiativer i 2017
Til alle politikredse og regionale statsadvokater DATO 21. de c e m be r 20 1 6 J O U R N A L N R. RA- 2 0 16-909- 0 2 85 B E D E S A N F Ø R T V E D S V A R S K R I V E L S E R S A G S B EH A N DL E R
Læs mereCenter for Voldtægtsofre
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Center for Voldtægtsofre www.koldingsygehus.dk Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8 6000
Læs mereGenoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes
SSP konference torsdag den 24. november Furesø Kommune Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes Oplæg og gruppedrøftelse ved Bo Ørsnes, proceskonsulent og konfliktmægler
Læs mereUNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET
UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET DET SKER IKKE FOR MIG når man snakker om voldelige forhold, så er det meget den der med, jamen hvorfor gjorde
Læs mereGENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 202 Offentligt GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION NÅR UNGE BRYDER LOVEN SSP-SAMRÅDETS FAGUDVALG FOR GENOPRETTENDE RET OG PRAKSIS CHARLIE LYWOOD,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2018
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2018 Sag 33/2018 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Dupont Jørgensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereGENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION
GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION NÅR UNGE ER I KONFLIKT K A T R I N E B A R N E K O W R A S M U S S E N S T U D. P H. D. J U R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T GENERELT OM GENOPRETTENDE
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereRetsudvalget L 115 Bilag 1 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 L 115 Bilag 1 Offentligt Dato: 1. december 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg Sagsnr.: 2017-731-0019 Dok.: 563387 K O M M E N T E R E T H Ø R I N G
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016
Læs mereTerapi med. Center for
I samme båd Af Maiken Knudsen Den psykologiske hjælp til voldtægtsofre kan med fordel bestå i gruppesamtaler. Samvær og fælles bearbejdning efter behandling er en stor hjælp, viser to gruppeforløb fra
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik
2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereet nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.
m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereNÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG
1 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereRetsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:
Læs mereHvad er gråzoneprostitution?
Hvad er gråzoneprostitution? Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, materielle
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende.
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. jm@jm.dk og mll@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 J C H @ H U M A N R I G H T S. D
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 2017
ETNISK KONSULENTTEAMS STATISTIK 2017 Etnisk konsulentteam er forankret i Den Sociale Døgnvagt, Center for Forebyggelse og Rådgivning i Socialforvaltningen, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune.
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereSeksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde
Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas
Læs mereHillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007
Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereInformation til ofre for seksuelt overgreb
Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere
Læs mereNakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen
Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet
Læs mereLOKK henviser til sine bemærkninger under bemærkninger til de almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet Politi-og Strafferetsafdelingen e-mail: strafferetskontoret@jm.dk 20. november 2015 Vedr. : Justitsministeriets sags.nr. 2015-731-0057 - Svar på høring over udkast til lovforslag om
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereTil Justitsministeriet jm@jm.dk og mll@jm.dk Frederiksberg den 15. august 2017 Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar
Læs mereKritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.
med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde
Læs mereDen største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.
Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk
Læs meregode råd når skaden er sket
En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereHandleguide ved overgreb
Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den
Læs mereDIALOG ANBRINGELSESSTED
DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.
Læs mereAnmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb
Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb MALTHE ØLAND RIBE JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD En stor tak til Center for Seksuelle Overgreb,
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereUdkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn
2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen
Læs merePsykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer
Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.
Læs mereAnklagemyndighedens tilsyn med behandlingen af voldtægtssager
Anklagemyndighedens tilsyn med behandlingen af voldtægtssager Kriminalistforeningens temadag den 6. november 2017 Vsa Gyrithe Ulrich Side 1 Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af straffesager
Læs mere