Kvinder. efter voldtægt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder. efter voldtægt"

Transkript

1 Kvinder efter voldtægt når en kvinde har været udsat for voldtægt, risikerer hun stadig at blive ramt. for eksempel af mistro, af tvivl på hendes fortælling og af skyld og selvbebrejdelser. Overgreb Af Anja Hareskov Jensen og Elena Røikjær Madsen Arbejdet med voldtægtsramte involverer næsten altid både forskellige faggrupper og forskellige offentlige og til tider private instanser. Det tværfaglige samarbejde er essentielt, men også en udfordring, da de forskellige faggruppers faglige socialisering, arbejdsopgaver og grundlæggende værdisæt er væsensforskellige. I efteråret 2008 var Center for Voldtægtsofre i Århus vært for The first International Conference on Survivors of Rape, hvor man delte viden om voldtægtsramte og deres vilkår set fra disse forskellige vinkler. Desuden var formålet at søge svar på spørgsmålet om, hvordan vi uanset perspektiv bliver bedre til at yde den hjælp, voldtægtsramte har brug for i et til tider overvældende og i sig selv traumatiserende system. Ud over psykologiske aspekter var andre vigtige spørgsmål således i fokus, fx retsmedicinske undersøgelser, hospitalspersonalets akutmodtagelse, den politimæssige efterforskning, juridiske forhold, menneskerettigheder og bredere ideologiske teorier. Vi vil her søge at integrere og elaborere på den viden, der blev præsenteret på konferencen. Håbet er at bidrage til at sikre, at den behandling, voldtægtsramte får, er så værdig som mulig, og at større faglig bevidsthed kan reducere risikoen for stigmatisering og traumatisering hos de ramte piger og kvinder. I artiklen henviser vi for sproglighedens skyld til piger/ kvinder. Et meget lille antal af anmeldte voldtægter er begået mod drenge/mænd. tonisk ubevægelighed Et af oplæggene omhandlede forskellige symptombilleder hos voldtægtsramte, som traditionelt kunne opfattes som værende inden for det psykotiske spektrum, men som psykolog Andrew Moskowitz argumenterede for var traumeudløste. Han pegede i sit oplæg især på tre forskellige typer af symptomer inden for dette cluster, nemlig tonisk ubevægelighed, vrangforestillinger og auditive hallucinationer. Hvad angår de to sidstnævnte typer symptomer, henvises der til, at ca. en femtedel af de voldtægtsramte er plaget af auditive hallucinationer, samt at der er en 18 gange forhøjet risiko for at lide af vrangforestillinger, hvis kvinden har været udsat for voldtægt og som følge heraf har udviklet PTSD. I det følgende vil det dog være den toniske ubevægelighed og betydningen heraf, der vil være i centrum. Tonisk ubevægelighed anses for at være en evolutionær 6 PsykoLog nyt

2 illustrationer: lisbeth e. Christensen baseret angstrespons på linje med henholdsvis kamp- og flugtreaktionerne. Den optræder oftest i tilfælde, hvor hverken kamp eller flugt er en mulighed, og hvor personen oplever ekstrem angst og frygter at blive slået ihjel. En person, der er ramt af tonisk ubevægelighed, mangler ufrivilligt evnen til at bevæge sig eller kalde på hjælp. Det er hyppigt forbundet med en markant forhøjet smertetærskel, således at den ramte ikke mærker fysisk smerte, samtidig med at personen bevidsthedsmæssigt er fuldt til stede og i nogle tilfælde endda oplever en skærpelse af bevidstheden. Mellem hver tredje og halvdelen af alle voldtægtsramte oplever en eller anden grad af ubevægelighed under overgrebet, og der er en række negative følger. For det første synes der at være en øget risiko for at udvikle PTSD efterfølgende, når kvinden har oplevet tonisk ubevægelighed. Det skyldes dels, at tonisk ubevægelighed er forbundet med dissociering under overgrebet, dels at det i sig selv er yderst skræmmende og traumatiserende at have oplevet ikke at kunne forsvare sig i en livstruende situation. I tilgift er de, der ikke har kunnet kæmpe imod, ofte plaget af endnu sværere følelser af skyld og skam, end hvad der typisk er tilfældet for voldtægtsramte. For det andet kan den toniske ubevægelighed have betydelige negative følger for den voldtægtsramtes møde med professionelle og systemerne efter voldtægten. Det er klart mindre sandsynligt, at professionelle tror på, at kvinden har været udsat for voldtægt, hvis hun ikke har kæmpet imod eller råbt på hjælp, ligesom gerningsmanden oftere ikke bliver dømt, hvis kvinden har været ramt af tonisk ubevægelighed. Uden at kæmpe imod I beskrivelsen af de retsmæssige procedurer i forhold til voldtægtssager i Danmark fortalte adjunkt, ph.d. Lasse Lund Madsen fra det juridiske fakultet på Aarhus Universitet således, at kernen i den nuværende danske lovgivning er, at der skal have været tale om vold eller trusler om vold i forbindelse med en voldtægtssag, for at en gerningsmand kan dømmes. Herudover er det juridiske system underlagt krav om, at sagerne skal vurderes ud fra objektive kriterier, og at en gerningsmands skyld skal kunne bevises ud over al rimelig tvivl. Læge, ph.d. Ole Ingemann-Hansen, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, oplyste, at de retsmedicinske un- Psykolog nyt

3 Arbejdet med voldtægtsramte involverer næsten altid både forskellige faggrupper og forskellige offentlige og til tider private instanser. dersøgelser mange gange ikke øger sandsynligheden for, at en gerningsmand bliver dømt for voldtægt. Vores tese er, at den toniske ubevægelighed netop betyder, at det vil være mindre sandsynligt, at de retsmedicinske undersøgelser afslører markante spor efter vold på kvindens krop. Hvis kvinden i overgrebssituationen ufrivilligt har mistet evnen til at kæmpe imod, synes det givet, at der vil være færre tegn på vold efter overgrebet. Gerningsmanden har da kunnet gennemføre sit forehavende uden yderligere magtanvendelse. Med det juridiske systems definition af voldtægt som en situation, hvor det ud over enhver rimelig tvivl skal kunne bevises, at den formodede gerningsmand har tvunget kvinden til sex ved hjælp af vold eller trusler om vold, kan den toniske ubevægelighed betyde, at en del mænd, der har begået overgreb, ikke kan straffes. Hertil kommer betydningen af den toniske ubevægelighed for kvindernes selvforståelse og i systemernes forståelse af det hændte. Tonisk ubevægelighed er ofte uforståelig for både kvinderne og for de professionelle, de møder på deres vej igennem systemerne. Kvinderne er selv umådelig skamfulde over, at de ikke har kæmpet imod i situationen. De har på egen krop oplevet, at de ikke reagerede med at gøre aktiv modstand, hvad de fleste nok forventer de vil gøre i en sådan situation. De har ikke levet op til disse samfundsskabte stereotype og ofte urealistiske forventninger om egne reaktionsmønstre i kritiske situationer og plages efterfølgende af skyld og skam. Oplevelsen af uretfærdighed Der er i forvejen en udtalt tendens blandt kvinder, som har været udsat for voldtægt, til at påtage sig skyld også hvor det forekommer helt indlysende, at kvinden absolut intet har at føle skyld over. Denne tendens er velbeskrevet (jf. fx Janoff-Bulmann) og medvirker ifølge nogle forfattere til at opretholde en umiddelbar fornemmelse af kontrol, idet alternativet nemlig at hændelsen var helt og aldeles uforudsigelig og uden for ofrets kontrol vækker for megen angst og magtesløshed. Det at været blevet lammet af tonisk ubevægelighed er uforståeligt for de fleste kvinder, og skyldfølelsen bliver ikke nødvendigvis mindre i mødet med forskellige systemer, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor hun ikke gjorde modstand i situationen, og om det så overhovedet er muligt at dømme nogen for det, der er overgået hende. Enkelte aktuelle sager viser dog en tendens til, at man i det juridiske system begynder at vægte betydningen af, om kvinden har givet sit tilsagn til seksuel omgang, og ikke blot om der har været tale om vold. Indtil videre har vi dog en situation, hvor nogle af de kvinder, der har oplevet intens angst og har frygtet, at de ville miste livet, netop ikke oplever retfærdigheden ske fyldest. Nogle af dem, der har været mest angst, har mistet muligheden for at kunne kæmpe imod. Det kan have haft afgørende negativ betydning for deres selvforståelse og betyde, at andre møder dem med mistro, og at der er langt mindre sandsynlighed for, at deres gerningsmænd dømmes. Restorative justice Kun ca. en tredjedel af de kvinder, der anmelder voldtægt eller voldtægtsforsøg har således en sag, der af anklageren vurderes at være stærk nok til at kunne bringes for retten. Hertil kommer, at et relativt stort antal kvinder, der udsæt- 8 Psykolog nyt

4 tes for seksuelle krænkelser, af forskellige grunde vælger ikke at anmelde krænkelserne til politiet. Hermed konstituerer voldtægt den form for lovovertrædelse, der er mindst rapporteret, mindst bragt for retten og har den laveste rate af dømte inden for personfarlig kriminalitet. Derfor er man blandt andet i USA begyndt at udforske alternativer til det eksisterende retssystem, som i højere grad varetager den voldtægtsramtes behov for retfærdighed og ikke mindst værdighed. Et af resultaterne er restorative justice, som professor Mary Koss, University of Arizona fortalte om, og hvis overordnede formål er at skabe grundlaget for en form for retfærdighed, som er mere helende og styrkende, samtidig med at gerningsmanden stilles til ansvar for den skade, som overgrebet har forvoldt. Restorative justice findes i forskellige varianter, men indebærer typisk et møde eller et forløb, hvor både ofre og krænkere deltager. Herudover deltager pårørende til den ramte ofte ud fra en erkendelse af, at de pårørende typisk er voldsomt berørt af overgrebet (se Bak 2007, der finder at over halvdelen af de pårørende udvikler PTSD eller subklinisk PTSD). Ved at interviewe voldtægtsramte og deres advokater har man forsøgt at indkredse, hvilke elementer et sådan møde skal indeholde for at sikre den ramte oprejsning. Det har vist sig at være centralt, at den ramte får mulighed for at genfortælle sin egen historie om hændelsen. En undersøgelse af volds- og voldtægtsofre (Elklit, 1993) viste således, at op mod 80 % følte sig dårligt behandlet i retten netop Psykolog nyt

5 fordi de oplever, at der ikke er plads til, at deres historie kan fortælles. Væsentlig er også at give den ramte mulighed for at få svar fra gerningsmanden på fx spørgsmål om hændelsesforløbet, hvor den ramte er plaget af dissociering og amnesi, eller på uforståelige handlinger fra gerningsmandens side i forbindelse med overgrebet. Hertil kommer elementer centreret om validering af den ramtes oplevelser. Det er ofte vigtigt at opnå gyldiggørelse som voldtægtsramt, dvs. opleve at blive troet på og få anerkendt, at der er sket et overgreb, og at dette overgreb har haft betydning for kvinden og hendes liv. Det kan være betydningsfuldt for den voldtægtsramte at opleve gerningsmanden angre overgrebet og dets konsekvenser. Da mange voldtægtsramte er plaget af selvbebrejdelser, bidrager valideringen til at mindske den ramtes tendens til at påtage sig en skyld og skam, som jo rettelig ikke er hendes. Endelig anses det for særlig betydningsfuldt, at kvinden gives indflydelse på, hvordan krænkelsen løses og forløses. Der er ofte tale om meget individuelle og særegne forslag, men det kan være aftaler om, at gerningsmanden skal gå i behandling, at han ikke må vise sig inden for en vis radius af den ramtes hjem, at værdsatte genstande, der er ødelagt under overgrebet, erstattes, at gerningsmanden pålægges at betale for udgifter, som den ramte har haft i forbindelse med overgrebet, eller blot at han erkender den smerte, han har påført den ramte. Og siger undskyld! Der sættes klare regler op for processen, som styres af personale, som er specifikt uddannet i metoden, samtidig med at begge parter støttes undervejs. Således håber man, ved at fokusere mindre på skyld og straf, dels at undgå stigmatisering og forværring af efterreaktioner for den voldtægtsramte, dels at den (nye) viden, der bliver tilgængelig for tiltalte, kan forebygge ny krænkeradfærd. Inden forløbet begyndes, iværksættes en psykoseksuel evaluering af gerningsmanden, så at der er en kvalificeret vurdering af, hvorvidt gerningsmanden er i stand til på en ikke-misbrugende måde at indgå i forløbet. For at sikre den ramte laves der ligeledes aftaler om, at gerningsmanden ikke må opsøge den ramte, og der laves klare regler, hvis formål er at hindre muligheden for misbrugende adfærd i forbindelse med samtalerne. Forløbet kan igangsættes både af dommere som alternativ straf i forbindelse med en retssag, og på offerets initiativ, mens der ventes på retssagen. Metoden kan også anvendes i de relativt mange tilfælde, hvor der ikke rejses sag ved domstolen, enten fordi den ramte ikke ønsker at melde overgrebet til 10 Psykolog nyt

6 politiet, eller hvor sagen bliver henlagt af anklagemyndigheden på grund af bevisets stilling. Flere undersøgelser har påvist, at restorative justice har positiv indflydelse på selve bearbejdningsprocessen og hjælper den ramte til hurtigere at komme tilbage til en normal hverdag (Koss & Achilles 2008). Men der kan være adskillige andre fordele. Forskningen peger således på, at en af de mest afgørende prediktorer for sværhedsgrad og varighed af fysiske, sociale og psykologiske eftervirkninger efter voldtægt er den ramtes tendens til at bebrejde sig selv. Et supplement til retssystemet Ud over de indre personlighedsmæssige faktorer har en række ydre omstændigheder betydning for kvindens følelse af skyld og selvbebrejdelser: kontakten til politiet, det juridiske system, reaktioner fra kolleger venner og familie samt eksisterende myter. Nogle kvinder fortæller, at de har oplevet at blive mistænkeliggjort i forbindelse med afhøringerne hos politiet. Denne oplevelse kan forstærkes, hvis afhøringen foregår allerede få timer efter voldtægten, når kvinden afhøres på skadestuen eller hos politiet, hvor hun er mødt op. På dette tidspunkt kan kvinden stadig være i en choktilstand og har derfor vanskeligt ved at forstå, at politiet forholder sig undersøgende til, hvad hun fortæller. Dette er især problematisk for de unge piger, der udgør en stor del af de voldtægtsramte. De er i forvejen plaget af skyldfølelser, er usikre på deres seksualitet og er tilbøjelige til at overvurdere egen andel i den traumatiske oplevelse, hvis de fx har flirtet eller kysset med gerningsmanden, inden overgrebet fandt sted. Oplevelsen af ikke at blive troet kan derfor blive det, de tager med sig. Fra politiets side er man opmærksom på denne problematik. Politiinspektør Gitte Christensen, Østjyllands Politi, oplyste således, at der specialuddannes aspiranter i interview af kvinder, der har været udsat for voldtægt. Der er tale om interview guide-lines som indeholder elementer som ved en terapeutisk samtale. Men til forskel fra en terapeutisk samtale har politiet til opgave at vurdere, om der er begået en forbrydelse, og i givet fald hvordan denne forbrydelse har fundet sted. Der vil således i en afhøring, hvor nænsom og kompetent den end udføres, altid være et element af vurdering af kvinden og hendes historie. Restorative justice synes derfor at have en central betydning som supplement til et retssystem, der sjældent yder de ramte retfærdighed på en måde, der opleves som værdig, og som en måde at hjælpe kvinden til at fortælle sin historie inden for en ramme, hvor hun ikke får oplevelsen af, at der bliver sat spørgsmålstegn ved hendes beretning. Anja Hareskov Jensen, cand.psych., specialist i psykoterapi, ledende psykolog, Center for Voldtægtsofre, Århus Elena Røikjær Madsen, cand.psych., Center for Voldtægtsofre, Århus litteratur Bak, R.S. (2007): Voldtægtsofrets nære. Center for Voldtægts ofre. Århus. Elklit, A. (1993): Offer for vold. Aarhus University Press. Århus. Janoff-Bulmann, R. (1992). Shattered assumptions: Towards a new psychology of trauma. Free Press. New York. Koss & Achilles (2008): Restorative Justice Responses to Sexual Assault. Applied Research Forum. Oplæggene fra konferencen kan ses på Psykolog nyt

Den europæiske psykolog

Den europæiske psykolog 2 30. januar 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Langt væk hjemmefra De udsendte soldater arbejder under farefulde vilkår og er langt væk fra familien. Men psykologen er nu blot et klik borte. Side

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?

Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? 1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt

Læs mere

Høring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet

Høring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 89 Offentligt Høring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet Anja Hareskov Jensen Ledende psykolog Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

En traumeinformeret tilgang

En traumeinformeret tilgang En traumeinformeret tilgang Landsseminar for Centrene for Voldtægtsofre, 23. november, 2016 Ved Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU rhbramsen@health.sdu.dk Program Baggrund og ressourcer En

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB 1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 410 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-150-0260 Dok.: LBN41944 Besvarelse af spørgsmål nr. 410 fra

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab

Læs mere

DAGSORDEN FOR MØDET I DAG

DAGSORDEN FOR MØDET I DAG Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt JUSTITSOMRÅDET DAGSORDEN FOR MØDET I DAG Justitsområdet i Grønland Kriminalitet Naalakkersuisut s visioner Lovgivningsefterslæb Efterårssamlingen 16

Læs mere

BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING

BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING Transskribering af interviewet med Sara Parding, kommunikationsansvarlig for Center for Voldtægtsofre Aarhus. Interviewet er foretaget den 27. november 2015 kl. 11.

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. april 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene

Læs mere

Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes

Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes SSP konference torsdag den 24. november Furesø Kommune Genoprettende retfærdighed i Danmark i 2011 og hvordan kan det udbredes Oplæg og gruppedrøftelse ved Bo Ørsnes, proceskonsulent og konfliktmægler

Læs mere

Til alle politikredse og regionale statsadvokater. Behandling af voldtægtssager 6 initiativer i 2017

Til alle politikredse og regionale statsadvokater. Behandling af voldtægtssager 6 initiativer i 2017 Til alle politikredse og regionale statsadvokater DATO 21. de c e m be r 20 1 6 J O U R N A L N R. RA- 2 0 16-909- 0 2 85 B E D E S A N F Ø R T V E D S V A R S K R I V E L S E R S A G S B EH A N DL E R

Læs mere

Center for Voldtægtsofre

Center for Voldtægtsofre Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Center for Voldtægtsofre www.koldingsygehus.dk Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8 6000

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

Terapi med. Center for

Terapi med. Center for I samme båd Af Maiken Knudsen Den psykologiske hjælp til voldtægtsofre kan med fordel bestå i gruppesamtaler. Samvær og fælles bearbejdning efter behandling er en stor hjælp, viser to gruppeforløb fra

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf. m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION

GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION NÅR UNGE ER I KONFLIKT K A T R I N E B A R N E K O W R A S M U S S E N S T U D. P H. D. J U R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T GENERELT OM GENOPRETTENDE

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG 1 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION

GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 202 Offentligt GENOPRETTENDE RET SOM ALTERNATIV REAKTION NÅR UNGE BRYDER LOVEN SSP-SAMRÅDETS FAGUDVALG FOR GENOPRETTENDE RET OG PRAKSIS CHARLIE LYWOOD,

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Information til ofre for seksuelt overgreb

Information til ofre for seksuelt overgreb Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

LOKK henviser til sine bemærkninger under bemærkninger til de almindelige bemærkninger.

LOKK henviser til sine bemærkninger under bemærkninger til de almindelige bemærkninger. Justitsministeriet Politi-og Strafferetsafdelingen e-mail: strafferetskontoret@jm.dk 20. november 2015 Vedr. : Justitsministeriets sags.nr. 2015-731-0057 - Svar på høring over udkast til lovforslag om

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb

Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb MALTHE ØLAND RIBE JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD En stor tak til Center for Seksuelle Overgreb,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse)

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af bødestraffen for blufærdighedskrænkelse) Politi- og Strafferetsafdelingen UDKAST Dato: 13. september 2017 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg Sagsnr.: 2017-731-0013 Dok.: 487654 Forslag til Lov om ændring af straffeloven

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007

Hillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn Vicestatsadvokat Michael Møller Hansen Statsadvokaten for Nord- og Østjylland og Kriminalassistent Gitte Christensen Østjyllands Politi Det tværfaglige

Læs mere

Voksne ofre for INCEST

Voksne ofre for INCEST Incest Af Ask Elklit og Anne Øxenberg Voksne ofre for INCEST I debatten om incest har der været stor interesse for, om terapeuter på det grå marked forfører deres klienter til at komme med falske anklager

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

ANMELDT VOLDTÆGT. Faktorer relateret til sagshenlæggelse i. anmeldte voldtægtssager ved Østjylland Politi. Nina Beck Hansen, Louise Hjort Nielsen,

ANMELDT VOLDTÆGT. Faktorer relateret til sagshenlæggelse i. anmeldte voldtægtssager ved Østjylland Politi. Nina Beck Hansen, Louise Hjort Nielsen, ANMELDT VOLDTÆGT Faktorer relateret til sagshenlæggelse i anmeldte voldtægtssager ved Østjylland Politi Nina Beck Hansen, Louise Hjort Nielsen, Rikke Holm Bramsen, Ole Ingemann-Hansen & Ask Elklit 0 Trykkeri:

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 00. september 2007 1. udkast Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015 Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Forskning som argument

Forskning som argument LIDELSE AF PETER BERLINER Psykisk torturs SKADELIGHED Tortur er tortur, uanset form, og har voldsomme konsekvenser for ofrene. Ny psykologisk forskning rammer en pæl igennem den opfattelse, at psykisk

Læs mere