29/08/14. Måling af serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder. Udarbejdet af DAMVAD for Copenhagen Finance IT Region (CFIR)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29/08/14. Måling af serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder. Udarbejdet af DAMVAD for Copenhagen Finance IT Region (CFIR)"

Transkript

1 29/08/14 Måling af serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder i Danmark Udarbejdet af DAMVAD for Copenhagen Finance IT Region (CFIR)

2 2 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2014 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Executive summary 5 2 Introduktion og sammenfatning Baggrund Om Copenhagen Finance IT Region Struktur 8 3 Hovedresultater af serviceinnovationsmåling blandt danske IT- og finansvirksomheder Metodegrundlag Sammenhæng mellem investeringer i serviceinnovation og værdiskabelse Overordnet serviceinnovationsniveau: betydeligt forbedringspotentiale Større IT- og finansvirksomheder er mere innovative Input: sammenligneligt investeringsniveau i IT- og finansbranchen Throughput: Større virksomheder bedst til nyskabelse Output: Større virksomheder og IT-virksomheder bedst til at skabe værdi 17 4 Detaljerede resultater fordelt på virksomhedsstørrelse Input Throughput Output 30 5 Detaljerede resultater fordelt på branche Input Throughput Output 47 6 Benchmarkingværktøj Resultatvisning 53 Bilag A Metode og referencer Måleinstrument Datagrundlag Indeksering 56 Bilag B Spørgeskema 61 4 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

5 1 Executive summary This report investigates the state of service innovation among Danish IT and finance companies. A defining characteristic of a service innovation is that it creates value for the company concerned. Knowledge about the state of service innovation in a company compared to its competitors, can therefore contribute to both company competitiveness and profitability. The report employs a unique instrument for the measurement of service innovation among Danish IT and Finance companies, which has been developed by DAMVAD for the EU working group EPISIS (European Policies and Instruments to Support Innovation in Services). The instrument comprises approximately 30 survey indicators, which measure inputs, throughputs and outputs of service innovation. Input is the intentional investment in the innovation, throughput signifies the actual new element and output represents the value of the innovation for the company and the customer. The report has been commissioned by Copenhagen Finance and IT Region (CFIR) to give CFIRs member organisations and companies a deeper understanding of the state of service innovation among Danish finance and IT companies. This knowledge can be used to support service innovation efforts of individual companies and of the sector as a whole. The following main findings can be highlighted: IT- and finance companies that invest more in service innovation create more innovations and obtain more value from these innovations. There is thus a positive association among inputs, throughputs and outputs among Danish IT and finance companies. There is important room for improving the state of service innovation among a number of IT and finance companies There is a large spread in the level of service innovation among the IT and finance companies. While the poorest company obtains less than 1 point, the best performer obtains 22 points corresponding to 75% of the total number of obtainable points. On average however, the Danish IT- and finance companies appear to perform relatively well compared to other companies in Denmark and the Nordics. This also applies when looking exclusively at the knowledge intensive sector. Larger IT and finance companies are more innovative overall The larger companies invest more in service innovation, create more innovations and obtain more value from their innovations. On average, the larger companies obtain 8 percentage points higher score than micro companies. IT companies are better at creating value from service innovations than companies within finance Comparing the two sectors, the average IT company scores 10 percentage points higher than the average finance company. Indeed one in four companies in finance does not obtain any value from their service innovations. There is great potential in benchmarking of service innovation for individual companies The service innovation process is unique for each company, and while one area might be focus of attention in one company, it might be overlooked in another. For instance, only 1 in 3 finance and IT companies collaborate with foreign companies within the sector to develop service offerings. This report gives Danish IT and finance companies an online benchmarking tool, which allows them to map their specific service innovation process, and identify its relative strengths and weaknesses. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 5

6 2 Introduktion og sammenfatning Denne rapport undersøger serviceinnovationstilstanden blandt danske IT- og finansvirksomheder og viser at: IT- og finansvirksomheder, der investerer mere i serviceinnovation laver flere serviceinnovationer og opnår mere værdi af disse Der er en tydelig sammenhæng mellem IT- og finansvirksomhedernes investering i serviceinnovation på den ene side, og nye serviceinnovationer samt værdien heraf på den anden side. Med andre ord skaber de IT- og finansvirksomheder, som investerer i serviceinnovation flere nye serviceinnovationer og opnår mere værdi af disse end servicevirksomheder, som investerer mindre. Serviceinnovationsmålingen peger på betydeligt forbedringspotentiale blandt mange IT- og finansvirksomheder Der er betydelig spredning i serviceinnovationsniveauet blandt IT- og finansvirksomhederne i målingen. Mens den dårligste performer scorer under 1 point i målingen, scorer den bedste virksomhed 22 points svarende til 75 pct. af det samlede antal opnåelige points. Den bedste fjerdedel blandt virksomhederne scorer lidt mere end halvdelen af det samlede antal opnåelige points (52 pct.). Undersøgelsen peger således på, at der er betydeligt rum for optimering af serviceinnovationsprocessen blandt en stor del af virksomhederne. På den anden side vurderes IT- og finansvirksomhederne at klare sig godt sammenholdt med øvrige virksomheder i Danmark og i Norden. Dette gælder også, når der alene ses på de vidensintensive virksomheder. Større IT- og finansvirksomheder er mere innovative samlet set Målingen viser, at de større virksomheder har et højere serviceinnovationsniveau end mikrovirksomhederne. Således investerer de større virksomheder mere i serviceinnovationsprocessen (input), skaber flere nyskabelser (throughput) og opnår mere værdi heraf (output). Det skal her bemærkes, at målingen tager højde for virksomhedsstørrelse, således at investeringer i forskning og udvikling eksempelvis ses i forhold til virksomhedens omsætning. TABEL 2.1 Samlet serviceinnovationsscore i pct. af maksimalt antal opnåelige points fordelt på størrelse og branche Mikrovirksomheder Større virksomheder IT-virksomheder Finansvirksomheder Alle virksomheder Gennemsnitsscore 35 % 43 % 41 % 36 % 40 % Bedste score 74 % 75 % 75 % 72 % 75 % 25 pct. bedste> 49 % 53 % 52 % 53 % 52 % Median (50 pct.><) 35 % 44 % 41 % 34 % 41 % 25 pct. laveste < 21 % 35 % 32 % 21 % 29 % Laveste score 1 % 8 % 1% 6% 1 % Note: Maksimal opnåelig score = 30 points. Mikro virksomheder er her virksomheder med færre end 10 ansatte. Større virksomheder er virksomheder med 10 ansatte eller flere. 6 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

7 IT-virksomheder er bedre end finansvirksomheder til at skabe værdi i serviceinnovationsprocessen IT-virksomhederne i undersøgelsen har generelt et lidt højere serviceinnovationsniveau end finansvirksomhederne, og adskiller sig særligt mht. at opnå værdi i serviceinnovationsprocessen. Således er den gennemsnitlige IT-virksomhed 10 procentpoint mere serviceinnovativ målt på outputtet end finansvirksomheder. Samtidig har én ud af fire finansvirksomheder slet ikke har opnået nogen værdi af deres serviceinnovation. Stort potentiale i serviceinnovationsbenchmarking for enkeltvirksomheder Der er betydelig variation i virksomhedernes performance på forskellige områder i serviceinnovationsprocessen. Mens 9 ud af 10 virksomheder eksempelvis involverer kunder eller brugere i udviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser, samarbejder kun hver tredje virksomhed om serviceudvikling med udenlandske virksomheder i branchen. Med denne rapport får IT- og finansvirksomhederne et online benchmarkingværktøj, der giver hver enkelt virksomhed mulighed for præcist at kortlægge deres unikke serviceinnovationsproces, og identificere steder hvor den enkelte virksomhed gør det godt, og de steder hvor der er plads til forbedring sammenholdt med lignende virksomheder i branchen. 2.1 Baggrund Et afgørende kendetegn ved en serviceinnovation er, at den skaber øget værdi i den pågældende virksomhed 1. Viden om hvad, der adskiller mere inno- vative virksomheder fra mindre innovative virksomheder, kan derfor bidrage til øget lønsomhed i virksomhederne. Formålet med en måling af serviceinnovation blandt finans- og IT-virksomheder er således at give CFIR og brancheorganisationerne ny viden om innovationsniveauet og innovationsprocessen i virksomhederne. Denne viden kan danne grundlag for en indsats, der skal understøtte serviceinnovationen i ITog finansvirksomhederne og dermed bidrage til øget konkurrenceevne. Innovation i servicevirksomheder er et koncept, som indtil for nyligt, har været betragtet som vanskeligt at konkretisere og dermed måle. For at imødekomme denne udfordring, har DAMVAD for EU-arbejdsgruppen EPISIS (European Policies and Instruments to Support Innovation in Services) udviklet et måleredskab til brug for måling af serviceinnovation. Måleinstrumentet, der er baseret på et spørgeskema med omkring 30 spørgsmål, er offentliggjort i rapporten Service Innovation: Impact analysis and assessment indicators. 2 Instrumentet baserer sig på ledende forskning på området og bygger på en omfattende gennemgang af akademiske artikler og rapporter, ekspertinterviews samt et ekspertseminar. Ydermere er instrumentet tidligere testet blandt virksomheder i innovationsnetværket Serviceplatform 3 og blandt nordiske virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige for Nordic Innovation. 4 Denne analyse anvender dette instrument til at måle serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder 1 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, Se 2 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, Se og 4 DAMVAD 2013, for Nordic Innovation Service innovation in the Nordics, forthcoming. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 7

8 i Danmark. I målingen skelnes der mellem følgende tre faser i serviceinnovationsprocessen: Inputs til serviceinnovation, der er det intentionelle element, og det virksomhederne investerer i deres serviceinnovation i form af penge, tid og indsats Throughputs til serviceinnovation, der udgør selve det nye i innovationen Outputs til serviceinnovation, der måler på værdien af innovationen for virksomheden nem ambitiøse forskningsprojekter, netværksdannelse, månedlige netværksarrangementer og konferencer med internationale key notes. Finans og it udgør samlet mere end 5 pct. af Danmarks beskæftigelse med en stor koncentration i Region Hovedstaden. Finanssektoren har danske jobs, og it-sektoren står for It er vigtig i innovationsarbejdet, både når det drejer sig om udvikling af effektive processer, og når målet er udvikling af nye produkter og kundeløsninger. Disse tre faser i serviceinnovationsprocessen er tæt forbundne hvis processen er intentionel (input), leder til noget nyt (throughput) og dette nye har en værdi (output), kan processen identificeres som værende en innovation. 5 Viden om de tre dimensioners indbyrdes forhold kan bruges til at optimere innovationsprocessen. Eksempelvis er det væsentligt, hvis det i en virksomhed viser sig, at der skabes masser af nyskabelser, men ikke nogen nævneværdig værdi af disse. 2.2 Om Copenhagen Finance IT Region 6 Copenhagen Finance IT Region (CFIR) er etableret i 2009 med finansiering fra EU-Regionalfonden, Region Hovedstaden og 13 private partnere. CFIR bliver i 2014 nationalt Innovationsnetværk for Finans IT med støtte fra Videnskabsministeriet. CFIR arbejder for at skabe vækst og innovation mellem finans og it, tiltrække og udvikle flere højværdijob samt forbedre mulighederne for eksport af danske finans-it-virksomheders services. CFIR arbejder for udviklingen af den danske finans-it-sektor gen- Finanssektorens samarbejde med offentlige organisationer om moderne digitale løsninger er tillige med til at løfte samfundsløsningerne. Finans- og itbrancherne investerede i 2011 tilsammen over 13 mia. kr. i forskning, udvikling og innovation. Dette svarede til over 25 pct. af den samlede private forskning og udvikling i Danmark. De store investeringer i innovation af både produkter, finansiel service og organisering placerer således finans-it blandt de største bidragydere til dansk innovation. 2.3 Struktur Rapporten er opbygget som følger: I Kapitel 3 præsenteres hovedresultaterne af serviceinnovationsmålingen blandt de danske IT- og finansvirksomheder. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af målingen på de enkelte indikatorer for serviceinnovation. Virksomhedernes samlede performance sammenholdes her med virksomhedernes performance fordelt på størrelse. 5 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, Fra 8 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

9 I kapitel 5 sammenholdes resultaterne af målingen på de enkelte indikatorer for serviceinnovation med virksomhedernes performance fordelt på branche. I kapitel 6 præsenteres det benchmarkingværktøj, der er blevet udviklet i forbindelse med målingen, og som giver enkeltvirksomheder i CFIRs netværk mulighed for at sammenligne sit serviceinnovationsniveau med lignende virksomheder i branchen. Bilag A indeholder en mere uddybende beskrivelse af datagrundlag og metode. I Bilag B fremgår det spørgeskema, der er anvendt i forbindelse med målingen. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 9

10 3 Hovedresultater af serviceinnovationsmåling blandt danske IT- og finansvirksomheder I dette kapitel præsenteres undersøgelsens resultater mht. niveauet for serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder i Danmark. For det første ses der på de tre faser i serviceinnovationsprocessen, input (investeringer), throughput (nyskabelsen) og output (værdien) og sammenhængen mellem disse blandt undersøgelsens IT- og finansvirksomheder. For det andet præsenteres hovedresultaterne fordelt på hhv. branche og størrelse, og det analyseres, hvorvidt der er forskelle blandt undersøgelsens respondenter i serviceinnovationsprocessens tre faser. Outputs til serviceinnovation, der måler på værdien af innovationen for virksomheden Disse tre dimensioner i serviceinnovationsprocessen er tæt forbundne hvis processen er intentionel (input), leder til noget nyt (throughput) og dette nye har en værdi (output), kan processen identificeres som værende en innovation. 9 Dette er illustreret i figur 3.1 nedenfor. FIGUR 3.1 Serviceinnovationsprocessen Indledningsvis præsenteres i afsnit 3.1. analysens metodegrundlag. 3.1 Metodegrundlag Denne analyse anvender et surveybaseret måleinstrument til måling af serviceinnovation. Instrumentet baserer sig på ledende forskning på området og bygger på en omfattende gennemgang af akademiske artikler og rapporter, ekspertinterviews samt et ekspertseminar. Ydermere er instrumentet tidligere testet blandt virksomheder i innovationsnetværket Serviceplatform 7 og blandt nordiske virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige for Nordic Innovation. 8 Serviceinnovationsprocessen er konceptualiseret som bestående i tre afhængige elementer: Inputs til serviceinnovation, der er det intentionelle element, og det virksomhederne investerer i deres serviceinnovation, i form af penge, tid og indsats Throughputs til serviceinnovation, der udgør selve det nye i innovationen Kilde: DAMVAD på baggrund af EPISIS 2010 Figuren illustrerer, hvordan offentlige programmer og politik kan påvirke virksomhederne til at investere mere i innovation, og herefter hvordan den nyskabelse, der kommer ud af investeringen samt værdien heraf, leder til vækst for virksomheden, og derfor også samfundet. 7 Se og 8 DAMVAD 2013, for Nordic Innovation Service innovation in the Nordics, forthcoming. 9 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

11 For at måle IT- og finansvirksomhedernes niveau for serviceinnovation konstrueres et indeks på baggrund af spørgsmålene i spørgeskemaet. Hvert enkelt spørgsmål fungerer som en indikator for serviceinnovation i indekset. Indekset består af 30 indikatorer for serviceinnovation 10 indikatorer for hver af de tre dimensioner i serviceinnovationsprocessen. Hver indikator er udvalgt på baggrund af forskning på området, der har afdækket og kortlagt relevansen af en lang række faktorer, som har indflydelse på innovation, og i særdeleshed serviceinnovation. Svaret for hvert spørgsmål for hver virksomhed, der har besvaret spørgeskemaet er tildelt en score mellem 0 og 1. Disse scores er efterfølgende aggregeret, for at kunne måle tilstanden for serviceinnovation blandt virksomhederne på de tre dimensioner og som en samlet serviceinnovationsscore. Der kan maksimalt opnås 30 points ved at score 10 points i hver af de tre kategorier. Metoden anvendt til skalering og indeksering er yderligere beskrevet i Bilag A Datagrundlag Målingen er foretaget blandt populationen af aktive IT- finans- og forsikringsvirksomheder i Danmark. Konkret er virksomheder i IT, finans- og forsikringsbranchen identificeret på baggrund af virksomhedsdatabasen Experian, jf. tabel 3.1. Virksomheder med begrænset aktivitet, herunder bl.a. diverse holdingselskaber og virksomheder med ingen eller meget få ansatte er samtidig frasorteret. Processen for dataindsamlingen er yderligere uddybet i Bilag A. TABEL 3.1 Oversigt over brancher inkluderet i målingen IT Finans Forsikring Udgivelse af computerspil Anden udgivelse af software Computerprogrammering Konsulentbistand vedr. informationsteknologi Computer facility management Anden IT-servicevirksomhed Databehandling, webhosting, m.v Databehandling, webhosting, m.v Webportaler Banker, sparekasser og andelskasser Investeringsforeninger Pengemarkedsforeninger Ventureselskaber og kapitalfonde Finansiel leasing Realkreditinstitutter Andre kreditinstitutter Andre kreditselskaber FVC selskaber Anden finansiel form Livsforsikring Anden forsikring Genforsikring Pensionskasser Anden pensionsforsikring Forvaltning af kapitalmarkeder Værdipapir og varemægling Andre hjælpetjenester ifm finansiel formidling Risiko og skadesvurdering Forsikringsagenters og forsikringsmægleres virks Andre hjælpetjenester ifm. Forsikring og pensionsforsikring MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 11

12 I alt har 157 virksomheder besvaret samtlige spørgsmål og yderligere 79 har lavet en ufuldstændig besvarelse. Den samlede svarprocent beregnet udelukkende på baggrund af de gennemførte besvarelser ender dermed på 14 pct. Det relativt lave antal besvarelser sammenholdt med undersøgelsespopulationen kan bl.a. ses i lyset af, at serviceinnovationsmålingen repræsenterer den første branchespecifikke populationsmåling, der foretages internationalt og i dansk kontekst. Dermed har virksomhedernes incitament for at deltage været begrænset af, at muligheden for at benchmarke sig mod andre virksomheder i branchen indtil nu ikke har været til stede. Med denne måling vil virksomhederne få mulighed for at benchmarke sig mod sammenlignelige virksomheder (se kapitel 6). Fremtidige målinger vil således med stor sandsynlighed resultere i betydeligt højere svarprocenter. Sådanne målinger vil dermed kunne anvendes til at styrke datagrundlaget, ligesom de kan anvendes til at analysere udviklingen i serviceinnovationsniveauet inden for branchen over tid. Som det fremgår af tabellen, er antallet af besvarelser navnlig inden for finans- og forsikringsbranchen refereret samlet under overskriften finansvirksomheder relativt begrænset. Dette skal bl.a. sammenholdes med, at antallet af finans- og forsikringsvirksomheder i undersøgelsespopulationen er væsentlig lavere end antallet af IT-virksomheder jf. svarprocenterne i tabel Sammenhæng mellem investeringer i serviceinnovation og værdiskabelse Forud for målingen var det forventningen, at de ITog finansvirksomheder, der investerer mere i input til serviceinnovation også vil være bedre til at udvikle og præsentere nye serviceinnovationer og til at skabe værdi af disse, end de IT- og finansvirksomheder, der investerer mindre. Denne hypotese er tidligere blevet bekræftet i forbindelse med en måling af serviceinnovationsniveauet blandt i alt 1448 nordiske servicevirksomheder foretaget af DAMVAD 10. Tabellen nedenfor viser, hvordan virksomhederne fordeler sig på størrelse og branche. TABEL 3.2 Fordeling af respondenter på størrelse og branche Respondenter Antal Svarprocent % Mikrovirksomheder % Større virksomheder % IT virksomheder % Finansvirksomheder % Som fremgår af figur 3.2 og 3.3 (næste side) er der blandt IT- og finansvirksomhederne i undersøgelsen sammenhæng mellem dimensionerne, således at de virksomheder, der investerer mere i serviceinnovation (input) skaber flere nye serviceinnovationer (throughput) og opnår mere værdi heraf (output). Med andre ord peger undersøgelsen på, at det betaler sig for IT- og finansvirksomheder, at investere i serviceinnovation. 10 DAMVAD 2013, for Nordic Innovation Service innovation in the Nordics, forthcoming. 12 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

13 FIGUR 3.2 Sammenhæng mellem investeringer i serviceinnovation (Input) og nyskabelser i serviceinnovation (Throughput) Throughput R² = 0, Input FIGUR 3.3 Sammenhæng mellem investeringer i serviceinnovation (Input) og værdien af serviceinnovation (Output) Output R² = 0, Input MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 13

14 3.3 Overordnet serviceinnovationsniveau: betydeligt forbedringspotentiale Tabel 3.3 viser den samlede gennemsnitlige serviceinnovationsscore blandt undersøgelsens IT- og finansvirksomheder samt serviceinnovationsscoren for den bedste virksomhed, de bedste 25 pct. af virksomhederne, osv. TABEL 3.3 Samlet serviceinnovationsscore Points Pct. af maksimal opnåelig score Gennemsnitsscore % Bedste score % 25 pct. bedste> % Median (50 pct.><) % 25 pct. laveste < 9 29 % Laveste score 0 1 % Note: Maksimal opnåelig score = 30 points. Det fremgår af tabellen, at de danske IT- og finansvirksomheder i undersøgelsen i gennemsnit opnår 40 pct. af det samlede antal opnåelige points (30 points). Der er betydelig spredning i resultaterne. Mens den dårligste performer scorer under 1 point i målingen, scorer den bedste virksomhed 22 points svarende til 75 pct. af det samlede antal opnåelige points. De bedste 25 pct. af virksomhederne scorer lidt mere end halvdelen af det samlede antal opnåelige points (52 pct.). Det er klart, at ikke alle faktorer i måleinstrumentet er lige relevante for alle virksomheder i alle situationer. Eksempelvis er det ikke sikkert, at en lille virksomhed har behov for at etablere formaliserede strategier for serviceudvikling i samme grad som større virksomheder for at være innovativ. Generelt er måleinstrumentet dog konstrueret således, at det er relevant for alle virksomheder, der leverer serviceydelser. Nulpunktsmålingen blandt danske finans- og IT-virksomheder indikerer således, at der er rum for forbedring i serviceinnovationsprocessen i en stor gruppe af undersøgelsens virksomheder. Det er også interessant at sammenligne finans- og IT-sektorens serviceinnovationsniveau med serviceinnovationsniveauet i Danmark og Norden jf. DAMVADs tidligere målinger, 11. Sammenligninger på tværs af dataset kan af metodologiske årsager relateret til datasættets afgrænsning og metoden anvendt til normering og skalering af indikatorer alene ses som indikative. Med dette forbehold in mente, peger resultaterne på, at den gennemsnitlige finans- og IT-virksomhed er mere innovativ end den gennemsnitlige danske virksomhed. Dette er også tilfældet, når der alene sammenlignes med vidensintensive virksomheder, dvs. virksomheder, der ligesom IT- og finansvirksomhederne i høj grad leverer vidensintensive serviceydelser som f.eks. konsulentfirmaer, revisorer o.l. Der er samtidig indikation på, at det især er i forhold til virksomhedernes evne til at skabe værdi af deres serviceinnovationsaktiviteter, at de danske finans- og IT-virksomheder ligger i front i forhold til det danske gennemsnittet. Målingen peger på, at det særlig er i forhold til virksomhedernes evne til at skabe værdi af deres serviceinnovationer, at IT- og finansvirksomhederne adskiller sig fra de øvrige danske virksomheder. Når der sammenlignes med vidensintensive virksomheder i de øvrige Nordiske lande er tendensen MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

15 ikke fuldt så udtalt. Ikke desto mindre indikerer målingen, at de danske IT- og finansvirksomheder klarer sig relativt godt i forhold til vidensintensive virksomheder generelt - også i et nordisk perspektiv. 3.4 Større IT- og finansvirksomheder er mere innovative Tabel 3.4 og 3.5 viser gennemsnitsscoren fordelt på hhv. størrelse og branche. Der skelnes mellem mikrovirksomheder, det vil sige virksomheder med færre end 10 ansatte, og større virksomheder med 10 eller flere ansatte. Finans- og forsikringsvirksomheder behandles i det følgende samlet, grundet det relativt lave antal deltagende virksomheder fra disse brancher i undersøgelsen. TABEL 3.4 Samlet serviceinnovationsscore fordelt på størrelse og procent af maksimal score Mikrovirksomheder Større virksomheder Points Pct. Points Pct. Gennemsnitsscore % % Bedste score % % 25 pct. bedste> % % Median (50 pct.><) % % 25 pct. laveste < 6 21 % % Laveste score 0 1 % 2 8 % de bedste 25 pct. af hhv. mikrovirksomhederne og de større virksomheder. Det skal her bemærkes, at målingen tager højde for virksomhedsstørrelse, således at investeringer i forskning og udvikling eksempelvis ses i forhold til virksomhedens omsætning. TABEL 3.5 Samlet serviceinnovationsscore/procent af maksimal score fordelt på branche IT virksomheder Finansvirksomheder Points Pct. Points Pct. Gennemsnitsscore % % Bedste score % % 25 pct. bedste> % % Median (50 pct.><) % % 25 pct. laveste < % 6 21 % Laveste score 0 1% 2 6% Note: Maksimal opnåelig score = 30 Ser man på branchefordelingen, er der jf. tabel 3.5 overfor kun en mindre forskel i det samlede serviceinnovationsniveau blandt IT-virksomhederne sammenholdt med finansvirksomhederne. IT-virksomhederne i undersøgelsen opnår således i gennemsnit 5 procentpoint højere serviceinnovationsscore end finansvirksomhederne. Note: Maksimal opnåelig score = 30 points. Mikrovirksomheder er her virksomheder med færre end 10 ansatte. Større virksomheder er virksomheder med 10 ansatte eller flere. Som det ses af tabel 3.4, scorer undersøgelsens større virksomheder i gennemsnit 9 procentenheder (omkring 3 points) højere i serviceinnovationsmålingen end undersøgelsens mikrovirksomheder. Det er især en lavere score blandt de dårligste 25 pct. af mikrovirksomhederne, der trækker ned sammenlignet med de større virksomheder. Omvendt er der ikke store forskelle på de to grupper, når der ses på MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 15

16 3.5 Input: sammenligneligt investeringsniveau i IT- og finansbranchen Når der måles på virksomhedernes investeringer i serviceinnovation (input), opnår den gennemsnitlige IT- og finansvirksomhed omkring en tredjedel af det samlede antal opnåelige points under input jf. tabel 3.6. Som det ses i nedenstående tabel, er der ikke stor forskel i investeringsniveauet på tværs af hverken branche eller størrelse. Den gennemsnitlige IT-virksomhed opnår lige mange points som den gennemsnitlige finansvirksomhed. Mikrovirksomhederne investerer dog i gennemsnit lidt mindre end undersøgelsens øvrige virksomheder, der opnår 0,7 flere points dvs. scorer 7 procentenheder højere end undersøgelsens mikrovirksomheder. Samlet set scorer virksomhederne lavere på inputdimensionen (34 pct.), end på de øvrige dimensioner i serviceinnovationsprocessen. Ligeledes scorer ingen virksomhed højere end 7,4 ud af 10 points på inputdimensionen. Dette kan delvist ses i lyset af den metode, der er anvendt til at skalere de enkelte serviceinnovationsindikatorer fra 0-1, som nærmere beskrevet i Bilag A. Samtidig, for at kunne opnå samtlige 10 points i inputdimensionen, skal virksomhederne opfylde en række relativt krævende kriterier, f.eks. i form af et bredt spænd af uddannelsestyper i virksomheden. Disse kriterier vil potentielt kunne revideres i fremtidige serviceinnovationsmålinger. 3.6 Throughput: Større virksomheder bedst til nyskabelse I tabel 3.7 på næste side ses IT- og finansvirksomhedernes score på throughputdimensionen, dvs. den dimension, der måler nyskabelsen i serviceinnovationsprocessen. Den gennemsnitlige IT-og finansvirksomhed scorer 44 pct. af det samlede antal points. Når der måles på throughput, viser serviceinnovationsmålingen, at de større virksomheder generelt er bedre end mikrovirksomhederne til at frembringe nyskabelser. Den gennemsnitlige mikrovirksomhed scorer således i gennemsnit 9 procentenheder lavere end den gennemsnitlige større virksomhed. Dette billede forstærkes, når der ses på medianen et mål, der er TABEL 3.6 Inputscore som procent af maksimal opnåelig score fordelt på størrelse og branche Mikrovirksomheder Større virksomheder IT-virksomheder Finansvirksomheder Alle virksomheder Gennemsnitsscore 30 % 37 % 35 % 34 % 35 % Bedste score 52 % 74 % 74 % 51 % 74 % 25 pct. bedste> 38 % 44 % 42 % 42 % 42 % Median (50 pct.><) 30 % 37 % 34 % 35 % 34 % 25 pct. laveste < 22 % 30 % 27 % 27 % 27 % Laveste score 3 % 14 % 3 % 4 % 3 % Kilde: DAMVAD Note: Maksimal opnåelig score = MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

17 mere robust over for påvirkning af et fåtal af særligt gode eller dårlige performers. Når der ses på brancher, er der omvendt ikke nogen tydelige forskelle. Mens den gennemsnitlige finansvirksomhed scorer noget lavere end IT-virksomheden, når der ses på et simpelt gennemsnit (39 pct.), ligger gennemsnitsscoren for medianvirksomheden i de to brancher på samme niveau (45 pct.) Det er således tale om et begrænset antal finansvirksomheder, der scorer særligt lavt på throughputdimensionen. 3.7 Output: Større virksomheder og IT-virksomheder bedst til at skabe værdi Når der ses på outputdimensionen, dvs. virksomhedernes evne til at skabe værdi af deres serviceinnovationer, skilles fårene fra bukkene. Her er der tydelige forskelle både på tværs af størrelse og branche, ligesom der generelt er længere mellem hhv. de dårligste 25 pct. og de bedste 25 pct. Det fremgår af tabel 3.8 på næste side. værdi af deres serviceinnovationer. De større virksomheder scorer således i gennemsnit 10 pct. enheder højere end mikrovirksomhederne. Ser man på medianen, opnår de 50 pct. bedste mikrovirksomheder kun knap en tredjedel af det samlede antal opnåelige points mod halvdelen af de samlede antal points for de større virksomheder. Når der ses på virksomhedernes evne til at skabe værdi af innovationerne på tværs af branche, fremstår IT-virksomhederne samtidig i gennemsnit bedre end finansvirksomhederne. Mens den gennemsnitlige IT-virksomhed opnår 44 pct. af den samlede outputscore, opnår den gennemsnitlige finansvirksomhed 34 pct. En fjerdedel af finansvirksomhederne i undersøgelsen opnår ingen værdi af deres investeringer i serviceinnovation (input) og deres nyskabelser (throughput). Resultaterne skal dog fortolkes med forsigtighed grundet det lave antal finansvirksomheder, der indtil videre har deltaget i undersøgelsen. Igen er det de større virksomheder, der scorer højest i undersøgelsen, og således er bedst til at skabe TABEL 3.7 Throughputscore som procent af maksimal opnåelig score fordelt på størrelse og branche Mikrovirksomheder Større virksomheder ITvirksomheder Finansvirksomheder Alle virksomheder Gennemsnitsscore 38 % 47 % 45 % 39 % 44 % Bedste score 90 % 100 % 100 % 80 % 100 % 25 pct. bedste> 55 % 60 % 60 % 60 % 60 % Median (50 pct.><) 35 % 50 % 45 % 45 % 45 % 25 pct. laveste < 20 % 40 % 30 % 15 % 30 % Laveste score 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Note: Maksimal opnåelig score = 10 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 17

18 TABEL 3.8 Outputscore som procent af maksimal opnåelig score fordelt på størrelse og branche Mikrovirksomheder Større virksomheder ITvirksomheder Finansvirksomheder Alle virksomheder Gennemsnits score 36 % 46 % 44 % 34 % 42 % Bedste score 100 % 100 % 100 % 85 % 100 % 25 pct. bedste> 55 % 65 % 65 % 60 % 65 % Median (50 pct.><) 30 % 50 % 40 % 30 % 40 % 25 pct. laveste < 10 % 29 % 25 % 0 % 20 % Laveste score 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Note: Maksimal opnåelig score = MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

19 4 Detaljerede resultater fordelt på virksomhedsstørrelse I det følgende præsenteres de detaljerede resultater på de enkelte målepunkter i serviceinnovationsmålingen blandt IT- og finansvirksomheder i Danmark. Resultaterne for samtlige virksomheder i undersøgelsen sammenholdes med resultaterne fordelt på virksomhedsstørrelse. Resultaterne er opgjort for henholdsvis mikrovirksomheder (under ti ansatte) og større virksomheder (ti eller flere ansatte). Denne opdeling skal bl.a. ses i lyset af virksomhedsstrukturen i undersøgelsespopulationen, der har en overvægt af mindre virksomheder (se kapitel 3, afsnit 3.1. og Bilag A). 4.1 Input Nedenfor præsenteres virksomhedernes besvarelser for de spørgsmål, der vedrører inputtet til serviceinnovation, dvs. den bevidste investering som virksomhederne gør i serviceinnovation. Kapitel 3, afsnit 3.5 viste, at mikrovirksomhederne i gennemsnit investerer lidt mindre i serviceinnovation end undersøgelsens øvrige virksomheder. Når der ses nærmere på de enkelte målepunkter under inputdimensionen, viser resultaterne, at de større virksomheder i højere grad end mikrovirksomhederne investerer i forskning og udvikling, målrettet arbejder med specifikke management-, ledelses- eller forretningsstrategier som led i udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud og involverer kunder i udviklingen af servicetilbud. Omvendt bruger mikrovirksomhederne flere penge pr. medarbejder på oplæring, træning og uddannelse. På de øvrige områder er der lille eller begrænset forskel på mikrovirksomhederne og de øvrige virksomheder. I det følgende gennemgås de enkelte spørgsmål og delspørgsmål under input, og der ses på relative forskelle mellem mikrovirksomheder og større virksomheder i målingen Investeringer i forskning og udvikling Figur 4.1. viser fordelingen af virksomheder som investerer i forskning og udvikling, fordelt på mikrovirksomheder og større virksomheder. Den associerede indikator bygger på viden, der peger på, at virksomheders investeringer i forskning og udvikling er en vigtig kilde til virksomheders innovation - også for servicevirksomheder 12. Overordnet angiver knap 70 pct. af IT- og finansvirksomhederne i undersøgelsen, at de investerer i forskning og udvikling. Mens lidt over tre fjerdele af de større virksomheder investerer i forskning og udvikling, er det samme tilfældet for lidt over halvdelen af mikrovirksomhederne. FIGUR 4.1 Investerer virksomheden i forskning og udvikling? Større virksomheder Mikro virksomheder 56% 76% 69% 44% 24% 31% Ja Nej Således er der altså flere af de større virksomheder, som investerer i forskning og udvikling end de helt 12 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 19

20 små virksomheder. Resultatet er ikke overraskende, idet mange forsknings- og innovationsaktiviteter formodentlig forudsætter en vis kritisk masse, således at større virksomheder i højere grad har mulighed for at foretage investeringer eksempelvis i forskningssamarbejder eller -faciliteter Investeringer i informations- og kommunikationsteknologi og software Figur 4.2. viser hvor mange af virksomhederne, som har investeret i informations- og kommunikationsteknologi, samt software (IKT) i løbet af det seneste regnskabsår. IKT er en kilde til innovation, fordi flere og flere serviceydelser er baseret på eller integreret med teknologi. På denne baggrund anses investeringer i IKT, som en kilde til serviceinnovation. mikrovirksomhederne. Dette er igen ikke overraskende, i lyset af at løbende IKT-investeringer med høj sandsynlighed forudsætter en vis kritisk masse Management-, ledelses- og forretningsstrategier Formaliserede strategier for udvikling af servicetilbud repræsenterer en bevidst investering i serviceinnovation. Omkring 3 ud af 5 af de større IT- og finansvirksomheder i undersøgelsen arbejder med specifikke management-, ledelses- eller forretningsstrategier som led i udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud. Det samme gør sig gældende for en tredjedel af mikrovirksomhederne. Det fremgår af figur 4.3. nedenfor. Næsten samtlige virksomheder i undersøgelsen (94 pct.) angiver, at de har investeret i IKT. Dette resultat er ikke overraskende i lyset af at målingen er foretaget blandt IT- og finansvirksomheder. FIGUR 4.3 Arbejder virksomheden med specifikke management- ledelses- eller forretningsstrategier internt i virksomheden FIGUR 4.2 Investerer virksomheden i informations- og kommunikationsstrategi, samt software? Større virksomheder Mikro virksomheder 33% 61% 67% 39% Større virksomheder 96% 4% 51% 49% Mikro virksomheder 91% 9% 94% 6% Ja Nej Det ses samtidig, at en lidt større andel har investeret i IKT blandt de støre virksomheder end blandt Ja Nej Samlet set arbejder lidt over halvdelen af virksomhederne med management- ledelses- eller forretningsstrategier i forbindelse med udvikling af servicetilbud. 20 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

21 Det må samtidig antages, at et større antal af virksomheder arbejder med udvikling af servicetilbud, men uden at det nødvendigvis er formaliseret gennem specifikke strategier. Dette især gældende for de mindre virksomheder Ressourceforbrug på kurser og uddannelse En yderligere investering i serviceinnovation kommer fra det ressourceforbrug en virksomhed har på oplæring, træning og uddannelse af medarbejdere. Målt på antallet af dage, der anvendes om året per medarbejder på kurser og uddannelse, viser den nedenstående figur, at den gennemsnitlige IT- og finansvirksomhed i undersøgelsen anvender knap 13 dage om året pr. medarbejder på oplæring, træning og uddannelse. den gennemsnitlige mikrovirksomhed knap 12 dage. Omvendt, når der ses på investeringer per medarbejder målt i kr. (ekskl. tiden anvendt per medarbejder), er der en tendens til at mikrovirksomhederne bruger flere ressourcer på kurser og uddannelse af deres medarbejdere end de større virksomheder gør, j.f. figur 4.5 nedenfor. Mikrovirksomhederne bruger således i gennemsnit kr. mere per medarbejder om året end de større virksomheder. En mulig årsag kan være, at de større virksomheder oplever storskalafordele, eksempelvis ved at flere medarbejdere kan deltage i samme kursus eller interne træningsprogrammer. FIGUR 4.5 Hvad er de samlede investeringer i gennemsnit pr. medarbejder for kurser, efter- og videreuddannelse mv. af medarbejderne? FIGUR 4.4 Hvor mange dage om året er i gennemsnit anvendt til træning, oplæring, uddannelse etc. af medarbejderne? ,7 11,8 13, Alle virksomheder Mikro virksomheder Større virksomheder Alle virksomheder Mikro virksomheder Større virksomheder Note: Omkostningerne er eksklusiv tiden anvendt per medarbejder til træning og oplæring. Bemærk, at der modsat tidligere målinger er tale om absolutte omkostninger sat i forhold til antallet af medarbejdere i virksomheden. Det fremgår samtidig, der er kun er lille forskel på de større og mindre virksomheder i undersøgelsen. Mens virksomheder med ti eller flere ansatte i gennemsnit bruger 13 dage per medarbejder, anvender MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 21

22 4.1.5 Inddragelse af ideer, eksternt samarbejde og inspiration En yderligere bevidst investering i og kilde til serviceinnovation er inddragelse af idéer og inspiration fra forskellige kilder, samt det samarbejde, som virksomheden har, med f.eks. forskningsinstitutioner eller andre virksomheder. FIGUR 4.7 Virksomheden har rutiner rettet mod at opfange kunders eller brugeres ideer til nye serviceydelser Større virksomheder Mikro virksomheder 78% 68% 22% 32% Figur 4.6 viser, at mere end tre ud af fire IT- og finansvirksomheder i undersøgelsen har rutiner, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye servicetilbud inddrages og anvendes i virksomheden. Andelen er 3 procentpoint lavere i små virksomheder end i store virksomheder, og der er således ikke nogen markant forskel på grupperne. FIGUR 4.6 Virksomheden har rutiner/arbejdsgange, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye serviceydelser opfanges og anvendes 75% 25% Ja Nej På spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne i det hele taget involverer kunder / brugere i udviklingen af nye servicetilbud er der ligeledes 10 procentpoint flere blandt de større virksomheder, der involverer kunder / brugere, jf. figur 4.8 nedenfor. Større virksomheder 78% 22% Mikro virksomheder 75% 77% 25% 23% FIGUR 4.8 Virksomheden involverer kunder eller brugere i medudviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser Større virksomheder 91% 9% Ja Nej Mikro virksomheder 81% 19% 87% 13% Ligeledes har 3 ud af 4 virksomheder rutiner, der sikrer, at kundernes ideer opfanges og anvendes, jf. figur 4.7 nedenfor. På dette område er forskellen mellem de større og mindre virksomheder mere markant. Mens knap 80 pct. af de større virksomheder systematisk søger at opfange kundeidéer til nye eller forbedrede serviceydelser, er det samme tilfældet for knap 70 pct. af mikrovirksomhederne. Ja Nej Overordnet er det en ganske høj andel af IT- og finansvirksomhederne, der benytter sig af brugerin- 22 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

23 volvering i serviceudvikling. Brugerdreven innovation synes således at være en prioriteret kilde til serviceinnovation blandt virksomhederne i undersøgelsen. med virksomheder i andre brancher. Herudover angiver omkring en tredjedel af virksomhederne, at de samarbejder med udenlandske virksomheder inden for samme branche. En anden ekstern kilde til udvikling af serviceydelser, er samarbejde med andre organisationer. 84 pct. af IT- og finansvirksomhederne samarbejder med andre offentlige og private organisationer med henblik på udvikling af serviceydelser. Som det ses af figur 4.9, er det især andre virksomheder nationalt, der angives som samarbejdspartnere. Mens mere end 3 ud af 5 virksomheder samarbejder med andre virksomheder i samme branche samarbejder lidt over halvdelen af virksomhederne Samarbejder med øvrige organisationer forekommer sjældnere. Mens knap en fjerdedel samarbejder med offentlige institutioner nationalt, samarbejder under 1 ud af 5 med universiteter i Danmark og kun 7 pct. med andre forsknings og vidensinstitutioner på nationalt plan. Det fremgår samtidig, at de større virksomheder generelt er bedre til at samarbejde om udvikling af servicetilbud med andre private og offentlige organisationer. Forskellen er særlig markant, hvad angår samarbejder offentlige institutioner, universiteter og FIGUR 4.9 Ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud, samarbejder virksomheden da med offentlige organisationer eller private organisationer? Virksomheder i Danmark inden for samme branche Virksomheder i Danmark fra andre brancher Virksomheder i udlandet inden for samme branche Organisationer fra den offentlige sektor i Danmark Virksomheder i udlandet fra andre brancher Universiteter i Danmark Virksomheden samarbejder ikke med nogen Forsknings- og vidensinstitutioner i Danmark Forsknings- og vidensinstitutioner i udlandet Universiteter i udlandet Organisationer fra den offentlige sektor i udlandet Andre organisationer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Større virksomheder Mikro virksomheder MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 23

24 forskningsinstitutioner, hvor andelen blandt de større virksomheder er omkring dobbelt så stor som for mikrovirksomhederne. Hvad angår virksomhedssamarbejder, samarbejder de større virksomheder ligeledes i højere grad med andre virksomheder inden for samme branche. Derimod er forskellen begrænset, hvad angår samarbejder med virksomheder i andre brancher. I figur 4.10 nedenfor ses det, at virksomhederne generelt benytter en bred vifte af inspirationskilder i forbindelse med innovation og udvikling af nye servicetilbud. Uformelle netværk, eksempelvis med andre virksomheder, er den hyppigst anvendte inspirationskilde blandt IT- og finansvirksomhederne og benyttes af knap 9 ud af 10 blandt disse. Konferencer og seminarer og formelle netværk repræsenterer også hyppigt anvendte inspirationskilder, der benyttes af omkring tre fjerdedele. Der er ikke store forskelle mellem de større virksomheder og mikrovirksomhederne i undersøgelsen. Der er dog en tendens til at mikrovirksomhederne i lidt højere grad benytter sig af uformelle inspirationskilder som sociale medier, uformelle netværk og online fora end de større virksomheder. Omvendt benytter virksomheder i lidt højere grad formelle kanaler som konferencer, seminarer og formaliserede netværk som eksempelvis brancheorganisationer Medarbejdernes uddannelsesbaggrund Endeligt er medarbejdernes uddannelsesbaggrund, og særligt variationen inden for disse, et muligt input til serviceinnovation. Antagelsen bag denne faktor er, at jo mere varieret medarbejdernes baggrund er, og jo flere uddannelser, der er repræsenteret, jo mere innovation fører det til i virksomheden. FIGUR 4.10 Ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud, får virksomheden da inspiration fra følgende kilder? Uformelle netværk (f.eks. med andre virksomheder) Konferencer/seminarer Netværk (f.eks. gennem brancheorganisationer) On-line diskussionsfora Sociale medier Fagblade Ingen af angivne kilder Andre kilder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Større virksomheder Mikro virksomheder 24 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

25 Samlet set har de adspurgte virksomheder et bredt udsnit af medarbejdere inden for alle uddannelseskategorier ansat. Det fremgår af figur 4.11 nedenfor. Det ses derudover, at mens større virksomheder og mikrovirksomheder har et lignende antal ansatte med kortere uddannelser, som f.eks. faglærte eller medarbejdere med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller voksenuddannelser har, de større virksomheder relativt flere uddannende med i et højere uddannelsesniveau. Der synes dermed at være en tendens til, at de højtuddannede udgør en relativt større andel i de større virksomheder sammenlignet med mikrovirksomhederne. Det er samtidig klart, at de større virksomheder i målingen har nemmere ved at opnå en større spredning i medarbejdersammensætning. For at en virksomhed skal kunne drage nytte af en bred medarbejdersammensætning, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at have en stor spredning i medarbejdersammensætning. Det er også vigtig, at have procedurer i virksomheden, der sikrer at medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund samarbejder. Figur 4.12 viser, at tre fjerdedele af virksomhederne har rutiner, der sikrer tværfagligt samarbejde i virksomheden. FIGUR 4.11 Hvilke uddannelsestyper repræsenterer medarbejderne i virksomheden? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mikro virksomheder Større virksomheder MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 25

26 FIGUR 4.12 Virksomheden har rutiner, der sikrer, at medarbejderne med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige stillinger i virksomheden samarbejder Større virksomheder Mikro virksomheder Det ses samtidig, at andelen af virksomheder er 10 procentpoint højere blandt de større virksomheder end mikrovirksomhederne. 78% 68% 75% 22% 32% 25% Ja Nej 4.2 Throughput I det følgende præsenteres virksomhedernes besvarelser for de spørgsmål, der vedrører throughput til serviceinnovation, dvs. selve det nye i serviceinnovationen Kapitel 3, afsnit 3.6., viste, at de større virksomheder generelt er bedre end mikrovirksomhederne til at frembringe servicerelaterede nyskabelser (throughput). Når der ses på de enkelte målepunkter, viser resultaterne, at de større IT og finansvirksomheder især adskiller sig fra mikrovirksomhederne på throughputdimensionen, når det gælder nyskabelser i virksomhedens organisationsstruktur, digitalisering af serviceydelser, og at introducere serviceydelser, der er nye for virksomheden eller markedet. Herudover er andelen af større virksomheder, der har søgt om rettighedsbeskyttelse af eller knyttet nye standarder til nye servicetilbud, næsten dobbelt så stor som for mikrovirksomhederne. FIGUR 4.13 Virksomheden har introduceret nye eller forbedrede serviceydelser det seneste regnskabsår, som er nye for Virksomheden 72% 82% 88% Markedet 54% 64% 70% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Større virksomheder Mikro virksomheder 26 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

27 Når der ses på den måde hvorpå virksomhederne oftest har været nyskabende i foregående regnskabsår, fremgår at virksomhederne særligt har benyttet sig af gradvise ændringer i deres servicetilbud, men også mere radikale ændringer, der er nye for markedet som helhed eller virksomheden selv. Andre servicerelaterede nyskabelser, der er foretaget af mere end halvdelen af undersøgelsens IT- og finansvirksomheder handler om metodeforbedringer i produktionen af servicetilbud (teknikker, udstyr, software) og digitaliseringer af interne processer I det følgende gennemgås de enkelte indikatorer og underindikatorer under throughput med fokus på de større virksomheder og mikrovirksomhedernes relative performance. og f.eks. foretager små eller gradvise ændringer i deres servicetilbud. Figuren nedenfor viser at 9 ud af 10 virksomheder i målingen har justeret deres servicetilbud inden for det seneste regnskabsår. Det ses samtidig, at der ikke er stor forskel på de større virksomheder og mikrovirksomhederne i forhold til at foretage gradvise ændringer i serviceydelser. FIGUR 4.14 Virksomheden har foretaget små eller gradvise ændringer i deres serviceydelser Større virksomheder Mikro virksomheder 92% 86% 8% 14% Introduktion af nye servicetilbud 90% 10% Langt størstedelen af virksomhederne har inden for det seneste år introduceret nye eller forbedrede serviceydelser jf. figur 4.13 (forrige side). Der er særligt tale om serviceydelser, der er nye for virksomheden, idet dette er tilfældet for mere end 4 ud af 5 af de adspurgte IT- og finansvirksomheder. Mere end 3 ud af 5 har også introduceret tilbud, der er nye for markedet. Det ses samtidig, at de større virksomheder i målingen i højere grad har introduceret nye eller forbedrede servicetilbud end mikrovirksomhederne. Forskellen på de større virksomheder og mikrovirksomhederne er dog sammenlignelig, når der ses på hvorvidt ydelsen er ny for virksomheden eller ny for markedet. Kilde: DAMVAD Ja Nej En yderligere måde hvorpå virksomhederne kan ændre og forbedre deres servicetilbud, er f.eks. ved at digitalisere dem. En digitalisering af et servicetilbud kan f.eks. ske ved at der, som et nyt tiltag, oprettes en elektronisk platform for at booke den serviceydelse, som virksomheden tilbyder. Som det ses i figur 4.15, har flere virksomheder i målingen digitaliseret interne processer end digitaliseret serviceydelser inden for det seneste år Ændringer og justeringer i servicetilbuddene Ser man nærmere på de servicetilbud der er introduceret, ses det, at virksomhederne ofte justerer og ændrer deres servicetilbud efter markedsbehovene, MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 27

28 FIGUR 4.15 Virksomheden har digitaliseret en intern proces eller serviceydelse Virksomheden har digitaliseret en intern proces 46% 54% 58% Virksomheden har digitaliseret en serviceydelse 33% 45% 52% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Større virksomheder Mikro virksomheder Samtidig er andelen af de større virksomheder, der har digitaliseret ydelser og processer generelt højere end for mikrovirksomhederne. Forskellen er størst når det angår digitalisering af serviceydelser her angiver over halvdelen af de større virksomheder, at dette er tilfældet, mens en tredjedel af mikrovirksomhederne har digitaliseret en serviceydelse inden for det seneste år. Omkring en tredjedel af virksomhederne i målingen forsøger yderligere at skabe serviceinnovation ved at koble servicetilbud til et af virksomhedens fysiske produkter, se figur Det skal her understreges at spørgsmålet også vedrører fysiske produkter, der ikke er produceret af virksomheden selv og forudsætter således ikke egenproduktion af fysiske produkter. Som den følgende figur viser, benyttede 41 pct. af de små virksomheder i målingen sig af dette inden for det seneste regnskabsår, mens 56 pct. af de større virksomheder har koblet et servicetilbud til et fysisk produkt. Forskellen på de små og større virksomheder er igen begrænset, om en lidt større andel af de større virksomheder har benyttet sig af denne form for nyskabelse. FIGUR 4.16 Virksomheden har koblet en eller flere serviceydelser til et fysisk produkt Større virksomheder Mikro virksomheder Kilde: Damvad % 30% 34% En anden form for nyskabelse kan ske ved at virksomheder udnytter ændret lovgivning eller regulering til fornyelse. Som det ses af figur 4.17 har lidt under en femtedel af virksomhederne fornyet deres servicetilbud på denne måde. Igen er det en marginalt større andel blandt de større virksomheder end mikrovirksomhederne, der har fornyet sig gennem ændret regulering eller lovgivning. 64% 70% 66% Ja Nej 28 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

29 FIGUR 4.17 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som følge af ændringer i lovgivningen eller regulering Ligeledes har blot 7 pct. af de mindre virksomheder i målingen tilknyttet standarder til et servicetilbud, mens 12 pct. af de større virksomheder anvender standarder ifm. deres servicetilbud, se figur Større virksomheder Mikro virksomheder 20% 14% 80% 86% FIGUR 4.19 Virksomheden har tilknyttet formelle standarder (fx ISO 9001 eller ISO 14001) til en serviceydelse 18% 82% Større virksomheder 12% 88% Ja Nej Mikro virksomheder 7% 93% 10% 90% Blot omkring en tiendedel af virksomhederne i nulpunktsmålingen forsøger at beskytte deres servicetilbud ved rettighedsbeskyttelse, ligesom kun få virksomheder tilknytter formelle standarder til deres servicetilbud. Figur 4.18 viser således, at blot 7 pct. af mikrovirksomhederne har søgt rettighedsbeskyttelse i det seneste regnskabsår, mens 13 pct. af de større virksomheder har søgt om beskyttelse. FIGUR 4.18 Virksomheden har købt eller søgt rettighedsbeskyttelse, herunder immaterielle rettigheder, for en serviceydelse Større virksomheder Mikro virksomheder 13% 7% 11% 87% 93% 89% Ja Nej Ændringer i metode, organisationsstruktur og marketingskoncepter og strategier Endeligt måles virksomhedernes throughput også gennem ændringer i metoder for udviklingen af servicetilbud eller ændringer i organisationsstruktur og marketingkoncepter eller lignende. Som figur 4.20 neden for viser, har omkring to tredjedele af de adspurgte virksomheder ændret eller forbedret deres metode til produktion eller udvikling af servicetilbud over det seneste år. Igen har de store virksomheder gennemsnitligt ændret lidt mere på deres metode gennem det seneste år sammenlignet med de små virksomheder. Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 29

30 FIGUR 4.60 Virksomheden har introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder (teknikker, udstyr, software, m.v.) til produktion eller levering af serviceydelser FIGUR 4.82 Virksomheden har implementeret større ændringer i marketingskoncepter eller -strategier Større virksomheder 69% 31% Større virksomheder 38% 62% Mikro virksomheder 60% 40% Mikro virksomheder 39% 61% 66% 34% 38% 62% Ja Nej Ja Nej Som det fremgår af figur 4.21, har omkring halvdelen af virksomhederne foretaget større ændringer i organisationsstrukturen gennem det seneste år. De større virksomheder har i højere grad ændret deres organisationsstruktur inden for det seneste år end de mindre. 4.3 Output I det følgende præsenteres virksomhedernes besvarelser for de spørgsmål, der vedrører output til serviceinnovation, dvs. den værdiskabelse som sker via virksomhedernes serviceinnovation. FIGUR 4.71 Virksomheden har implementeret større ændringer i organisationsstrukturen Større virksomheder Mikro virksomheder 33% 56% 48% 67% 44% 52% Ja Nej Kapitel 3, afsnit 3.7. viste, at de større virksomheder i gennemsnit var bedre til at skabe værdi af deres serviceinnovationer. Når der ses på de enkelte målepunkter, viser undersøgelsen, at relativt flere større virksomheder opnår værdi på næsten samtlige indikatorer sammenlignet med mikrovirksomhederne. De største forskelle ses på internationale områder, såsom på adgang til nye internationale markeder eller øget eksport gennem servicerelaterede nyskabelser. Herudover har en større andel større virksomheder end mikrovirksomheder opnået øgede markedsandele gennem nyskabelser på serviceområdet inden for det seneste år. Når det kommer til ændring i marketingskoncepter eller strategier inden for det seneste år, har knap 40 pct. af virksomhederne i målingen foretaget ændringer. Det fremgår af figur Der er ingen nævneværdig forskel på større og mindre virksomheder. Ses der derimod på hvilke målepunkter, hvor flest IT- og finansvirksomheder i målingen har oplevet, at et nyt eller forbedret servicetilbud har medført øget værdi, har omkring 7 ud af 10 virksomheder opnået 30 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

31 øget værdi i form af øget kundetilfredshed og omdømme. Herudover er det især i på omsætning og bundlinje, at bidraget fra serviceinnovationerne mærkes blandt virksomhederne. Således har knap halvdelen af alle virksomheder haft øget omsætning eller profitmargin som følge af at introducere en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse. Nedenfor gennemgås de enkelte spørgsmål under output, og forskellene mellem små og store virksomheder præsenteres Nye markeder og øgede markedsandele En måde hvorpå der kan skabes værdi for en virksomhed af en servicerelateret nyskabelse, er ved at virksomheden introducerer sit servicetilbud på et nyt marked. Figur 4.23 nedenfor viser fordelingen af større og mindre virksomheder, som i målingen har angivet om de har introduceret nye eller væsentligt forbedrede servicetilbud på enten hjemlige markeder eller på eksportmarkeder. Det ses her, at lidt over en tredjedel af virksomhederne har nået et nyt hjemligt marked med deres nyskabelser inden for det seneste år, mens omkring en fjerdel af virksomhederne har nået nye eksportmarkeder. Det ses samtidig, at mens andelen af mikrovirksomhederne og større virksomheder i målingen, der har nået nye hjemlige markeder er lige stor, er andelen af de større virksomheder, der har nået nye eksportmarkeder med deres serviceinnovationer over dobbelt så stor som for mikrovirksomhederne. Dette kan skyldes, at de store virksomheder i højere grad er internationaliserede i forhold til de små virksomheder. En større andel, nærmere bestemt knap halvdelen af virksomhederne i målingen, har opnået værdi af deres nyskabelser gennem øgede markedsandele j.f. figur Her ses en forskel på de større og mindre virksomheder på 14 procentenheder. FIGUR 4.93 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har nået Et nyt hjemligt marked (ny region, ny landsdel) 36% 35% 36% Et nyt internationalt marked (et andet land) 14% 24% 29% 0% 10% 20% 30% 40% Større virksomheder Mikro virksomheder MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 31

32 FIGUR 4.24 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens markedsandel FIGUR 4.25 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens produktivitet Større virksomheder 54% 46% Større virksomheder 45% 55% Mikro virksomheder 37% 63% Mikro virksomheder 32% 68% 48% 52% 40% 60% Ja Nej Ja Nej Produktivitet, omkostninger og leveringstid En måde hvorpå et servicetilbud kan skabe værdi er ved at forøge virksomhedens produktivitet. En forøgelse af virksomhedens produktivitet kan ske ved at virksomheden bliver mere effektiv ved at udføre sine services på en ny måde, eller kan levere et produkt, der har en højere værdi for kunden. Som det ses i figur 4.25, har de større IT- og finansvirksomheder i højere grad end de mindre virksomheder introduceret servicetilbud, som har forøget produktiviteten, inden for det seneste år. Yderligere kan et nyt eller forbedret servicetilbud også værdi for en virksomhed, ved at reducere virksomhedens omkostninger til f.eks. materialer, tid, etc. Som det ses af følgende figur har knap tre ud af ti IT- og finansvirksomheder inden for det seneste år introduceret et servicetilbud, som har reduceret virksomhedens omkostninger. Andelen er 5 procentpoint højere for de større virksomheder end for mikrovirksomhederne. 32 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

33 FIGUR Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har reduceret virksomhedens omkostninger (materialer, energi, miljø, tid etc.) Større virksomheder 31% 69% FIGUR 4.27 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har reduceret den faktiske leveringstid Større virksomheder 31% 69% Mikro virksomheder 26% 74% Mikro virksomheder 23% 77% 29% 71% 28% 72% Ja Nej Ja Nej En anden måde hvorpå et nyt eller forbedret servicetilbud kan skabe værdi for virksomhederne, er ved at reducere leveringstiden for virksomhedens services. Det kan f.eks. ske ved at virksomheden introducerer et servicetilbud, som gør at virksomhedens services eller produkter kan leveres mere effektivt eller hurtigere. Effekten af en sådan reduktion vil både kunne ses for kunden, men ofte også internt for virksomheden. Som det ses i figur 4.27, har knap hver tredje blandt de større virksomheder forbedret servicetilbud, som har reduceret den faktiske leveringstid, mens det samme er tilfældet for lidt under en fjerdedel af mikrovirksomhederne Kundetilfredshed og omdømme Værdien af en serviceinnovation kan også komme til udtryk gennem virksomhedens kunder. Således kan nye eller forbedrede servicetilbud være med til at forbedre kundetilfredsheden med virksomheden, og de ydelser den leverer. En forøget tilfredshed blandt virksomhedens kunder vil naturligvis betyde øget værdi for virksomheden, idet kunderne med større sandsynlighed vil vende tilbage og købe nye ydelser, jo højere kundetilfredsheden er. Som det ses i figur 4.28 nedenfor har syv ud af ti virksomheder i målingen introduceret servicetilbud, som har forøget kundetilfredsheden inden for det seneste år. Igen er de større virksomheder lidt bedre end de mindre virksomheder til at skabe værdi gennem serviceinnovationer på denne måde. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 33

34 FIGUR 4.28 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget kundetilfredsheden FIGUR 4.29 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har forbedret virksomhedens omdømme Større virksomheder 72% 28% Større virksomheder 70% 30% Mikro virksomheder 63% 37% Mikro virksomheder 61% 39% 69% 31% 67% 33% Ja Nej Ja Nej En serviceinnovation kan også skabe værdi ved at forbedre en virksomheds omdømme. Et forbedret omdømme kan på sigt betyde mere salg og åbne døre i forhold til nye forretningspartnere, facilitere kontraktuelle processer m.v. To tredjedele af IT- og finansvirksomhederne i målingen har inden for det seneste år introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har forbedret virksomhedens omdømme. Igen er andelen af de større virksomheder, der har skabt værdi på denne måde omkring 10 procentenheder højere end for mikrovirksomhederne Salg og bundlinje Man kan yderligere måle værdien af et servicetilbud ved at se på hvordan det skaber værdi for virksomheden på indkomstsiden, f.eks. ved at se på servicetilbuddets bidrag til virksomhedens omsætning. Det fremgår af figur 4.30, at knap 4 ud af 10 virksomheder har introduceret servicetilbud, der har øget virksomhedens omsætning (balance for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser) inden for det seneste år. Igen har de større virksomheder i lidt højere grad end de små opnået værdi af deres servicerelaterede nyskabelser på denne måde. 34 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

35 FIGUR 4.30 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens omsætning (for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser: balance) Større virksomheder 42% 58% FIGUR 4.31 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens eksport Større virksomheder 28% 72% Mikro virksomheder 33% 67% Mikro virksomheder 19% 81% 39% 61% 25% 75% Ja Nej Ja Nej Øget eksport betyder typisk øget vækstpotentiale for en virksomhed. Når der måles på, om virksomhedernes nyskabelser har bidraget til virksomhedernes eksport er dette tilfældet for 1 ud af 4 virksomheder i undersøgelsen, jf. figur Andelen af større virksomheder, der opnår værdiskabelse af nye servicetilbud gennem eksport er knap 10 procentenheder større end for mikrovirksomhederne. Dette kan igen hænge sammen med, at mikrovirksomhederne i mindre grad er internationaliserede end de større virksomheder. Nedenstående figur 4.32 ser nærmere på bidraget til virksomhedens profit for de nye eller forbedrede servicetilbud, som virksomhederne har introduceret gennem det seneste år. FIGUR 4.32 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens profit Større virksomheder 52% 48% Mikro virksomheder 40% 60% 48% 52% Ja Nej Igen fremgår, at andelen af de større virksomheder, der har formået at skabe værdi af deres investeringer og nyskabelser målt på bundlinjen, er 12 procentenheder højere end for mikrovirksomhederne. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 35

36 FIGUR 4.33 Hvor stor er overskudsgraden for virksomhedens nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, sammenlignet med jeres andre produkter eller services? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 52% 45% 33% 33% 25% 25% 21% 19% 21% 8% 9% 8% Over gennemsnittet Det samme Under gennemsnittet Ved ikke Mikro virksomheder Større virksomheder Figur 4.33 viser hvor stor overskudsgraden er for virksomhedernes nyudviklede servicetilbud, sammenholdt med deres øvrige produkter og services. Her ses det, at relativt flere mikrovirksomheder oplever, at nyudviklede serviceydelser bidrager over gennemsnitligt til virksomhedens bundlinje. Den største gruppe virksomheder mener dog, at deres nyudviklede eller forbedrede servicetilbud ligger på samme niveau, som virksomhedens øvrige produkter og services. 36 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

37 5 Detaljerede resultater fordelt på branche I det følgende præsenteres resultaterne på de enkelte målepunkter i serviceinnovationsmålingen blandt IT- og finansvirksomheder sammenholdt med resultaterne fordelt på branche. Resultaterne er opgjort for henholdsvis IT-virksomheder og bank-, forsikrings- og pensionsselskaber, i det efterfølgende refereret under betegnesen finansvirksomheder. Denne opdeling skal bl.a. ses i lyset af virksomhedsstrukturen i undersøgelsespopulationen og antallet af deltagende virksomheder i målgruppen, se Kapitel 3, afsnit 3.1 (datagrundlag) og Bilag A. 5.1 Input Nedenfor præsenteres virksomhedernes besvarelser for de spørgsmål, der vedrører inputtet til serviceinnovation og der ses på relative forskelle mellem IT-virksomheder og finansvirksomheder i undersøgelsen. I det følgende gennemgås de enkelte målepunkter under input Investeringer i forskning og udvikling Figur 5.1. nedenfor viser at der er relativt stor forskel på andelen af IT-virksomheder og finansvirksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Mens omkring 7 ud af 10 IT-virksomheder investerer i forskning og udvikling, er det samme tilfældet for omkring halvdelen af finansvirksomhederne. Samlet set er andelen af virksomheder, der investerer i forskning og udvikling dog betydelig i begge brancher. FIGUR 5.1 Investerer virksomheden i forskning og udvikling? Finansvirksomheder IT-virksomheder 52% 72% 48% 28% Kapitel 3, afsnit 3.5. viste, at den gennemsnitlige ITvirksomhed opnår lige mange points under input som den gennemsnitlige finansvirksomhed. Når der ses på de enkelte målepunkter, fremgår det, at mens IT-virksomhederne i højere grad investerer i forskning og udvikling, samt kurser træning og oplæring af medarbejdere, fokuserer finansvirksomhederne i højere grad på specifikke forretningsstrategier og samarbejder med universiteter, forskningsog vidensinstitutioner for at udvikle nye og forbedrede servicetilbud. Fælles for begge brancher er, at der generelt er en udbredt anvendelse af de forskellige kilder til serviceinnovation. Således er andelen af virksomheder i de to brancher, der benytter sig af en given kilde til udvikling af nye eller forbedrede servicetilbud sjældent under 50 pct. 69% 31% Ja Nej Investeringer i informations- og kommunikationsteknologi og software Det er ikke kun inden for forskning og innovation, at der foretages investeringer. På tværs af brancherne ses det, hvordan mere end 9 ud af 10 virksomheder investerer i informationsog kommunikationsteknologi, samt software (IKT). Det ses af figur 5.2., hvor kun 3 pct. point udgør forskellen mellem de to brancher. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 37

38 FIGUR 5.2 Investerer virksomheden i informations- og kommunikationsstrategi, samt software? Finansvirksomheder IT-virksomheder 92% 95% 94% 8% 5% 6% Ressourceforbrug på kurser og uddannelse De følgende figurer (Figur 5.5. og 5.6.) sætter fokus på virksomhedernes prioritering af kurser og efterog videreuddannelse af medarbejderne. Med et gennemsnit på 13 dage om året anvender IT-virksomhederne gennemsnitligt knap 2 dage mere om året på disse aktiviteter end finansvirksomhederne. Ja Nej Management-, ledelses- og forretningsstrategier Når der ses på andelen af virksomheder inden for de to brancher, der arbejder med specifikke management-, ledelses- eller forretningsstrategier som led i udviklingen af forbedringer eller nye servicetilbud, investerer relativt flere finans- og forsikringsvirksomheder i undersøgelsen i denne form for input til serviceinnovation. Det fremgår af figur 5.3. nedenfor. FIGUR 5.4 Hvor mange dage om året er i gennemsnit anvendt til træning, oplæring, uddannelse etc. af medarbejderne? ,7 13,0 11,1 FIGUR 5.3 Arbejder virksomheden med specifikke management- ledelses- eller forretningsstrategier internt i virksomheden? Finansvirksomheder IT-virksomheder 48% 64% 51% 52% 49% 36% Ja Nej At IT-virksomhederne anvender flere ressourcer på kurser og uddannelse af deres medarbejdere, fremgår tydeligere af figur 5.5., hvor de gennemsnitlige investeringer i kurser og uddannelse per medarbejder er opgjort i kroner (eksklusiv timeforbrug). ITvirksomhederne i målingen anvender i gennemsnit en halv gang så meget per medarbejder om året, set i forhold til gennemsnittet for finansvirksomhederne. 38 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

39 FIGUR 5.5 Hvad er de samlede investeringer i gennemsnit pr. medarbejder for kurser, efter- og videreuddannelse mv. af medarbejderne? , , ,9 FIGUR 5.6 Virksomheden har rutiner, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye serviceydelser opfanges og anvendes Finansvirksomheder 68% 32% IT-virksomheder 79% 21% 0 77% 23% Ja Nej Note: Omkostningerne er eksklusiv tiden anvendt per medarbejder til træning og oplæring. Bemærk, at der modsat tidligere målinger er tale om absolutte omkostninger sat i forhold til antallet af medarbejdere i virksomheden Inddragelse af ideer, eksternt samarbejde og inspiration En stor andel af virksomhederne i begge brancher har rutiner til at sikre, at idéer fra medarbejdere, kunder og brugeres anvendes til udvikling af nye servicetilbud. Når det kommer til medarbejderinddragelse, ses det i figur 5.6 at mens knap 8 ud af 10 IT-virksomheder har rutiner, der sikrer anvendelse af medarbejderidéer, gælder det samme for knap 7 ud af 10 finansvirksomheder. Mens IT-virksomhederne i samme grad har udviklet faste rutiner til at opfange kunde- og brugeridéer som medarbejderidéer, er det samme kun tilfældet for omkring halvdelen af finansvirksomhederne. Det fremgår af figur 5.7. FIGUR 5.7 Virksomheden har rutiner rettet mod at opfange kunders eller brugeres ideer til nye serviceydelser Finansvirksomheder IT-virksomheder 52% 79% 75% 48% 21% 25% Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 39

40 Som fremgår af figur 5.8 nedenfor, involveres kunder og brugere hyppigere på andre måder i udviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser. Således er dette tilfældet for knap 8 ud af 10 finansvirksomheder og knap 9 ud af 10 IT-virksomheder. FIGUR 5.8 Virksomheden involverer kunder eller brugere i medudviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser Finansvirksomheder IT-virksomheder 76% 89% 87% 24% 11% 13% Ja Nej I figur 5.9 fremgår andelen af virksomheder i de to brancher, der samarbejder med andre offentlige og private organisationer ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud. Det ses her, at der er stor lighed på tværs af de to brancher, når der ses på samarbejder med virksomheder og den offentlige sektor i Danmark, mens IT-virksomhederne i højere grad end finansvirksomhederne samarbejder med andre virksomheder i udlandet om udviklingen af servicetilbud. Eksempelvis samarbejder en tredjedel af IT-virksomhederne med andre IT-virksomheder i udlandet, mens omkring hver femte finansvirksomhed samarbejder med udenlandske finansvirksomheder om udvikling af servicetilbud. Omvendt er andelen finansvirksomheder, der samarbejder med danske universiteter, forsknings- og vidensinstitutioner dobbelt så stor som blandt IT-virksomhederne. FIGUR 5.9 Ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud, samarbejder virksomheden da med offentlige organisationer eller private organisationer? Virksomheder i Danmark inden for samme branche Virksomheder i Danmark fra andre brancher Virksomheder i udlandet inden for samme branche Organisationer fra den offentlige sektor i Danmark Virksomheder i udlandet fra andre brancher Universiteter i Danmark Virksomheden samarbejder ikke med nogen Forsknings- og vidensinstitutioner i Danmark Forsknings- og vidensinstitutioner i udlandet Organisationer fra den offentlige sektor i udlandet Universiteter i udlandet Andre organisationer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder 40 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

41 FIGUR 5.10 Ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud, får virksomheden da inspiration fra følgende kilder? Uformelle netværk (f.eks. med andre virksomheder) Konferencer/seminarer Netværk (f.eks. gennem brancheorganisationer) On-line diskussionsfora Sociale medier Fagblade Ingen af angivne kilder Andre kilder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder Der er relativt stor lighed på tværs af brancher, når der ses på anvendelsen af eksterne inspirationskilder til udvikling af nye eller forbedrede servicetilbud, j.f. figur 5.10 ovenfor. Generelt anvender en lidt større andel finansvirksomheder formelle og uformelle netværk i form af eksempelvis brancheorganisationer og virksomhedssamarbejder samt fagblade, mens IT-virksomhederne ikke overraskende i lidt højere grad benytter sig af on-line diskussionsfora og sociale medier Medarbejdernes uddannelsesbaggrund Hvad angår tværfagligt samarbejde som kilde til serviceinnovation, har finansvirksomhederne i lidt højere grad end IT-virksomhederne rutiner, der sikrer at medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund samarbejder. Mens dette er tilfældet for 80 pct. af finansvirksomhederne, er andelen 7 procentpoint lavere for IT-virksomhederne. Det fremgår af figur 5.11 nedenfor. FIGUR 5.11 Virksomheden har rutiner, der sikrer, at medarbejderne med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige stillinger i virksomheden samarbejder Finansvirksomheder IT-virksomheder 80% 73% 75% 20% 27% 25% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 41

42 FIGUR 5.12 Hvilke uddannelsestyper repræsenterer medarbejderne i virksomheden? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alle Virksomheder IT-virksomheder Finansvirksomheder Når der ses på uddannelsessammensætningen i de to brancher er der en svag tendens til at IT-virksomhederne i undersøgelsen har relativt flere universitetsuddannede som PhD er, kandidater, bachelorer, og mellemlang videregående uddannelse, mens finansvirksomhederne har relativt flere med videregående voksenuddannelse, diplomuddannelse og kortere videregående uddannelse. 5.2 Throughput I det følgende præsenteres de brancheopdelte besvarelser for de spørgsmål, der danner grundlag for målingen af throughput til serviceinnovation dvs. det nye i serviceinnovationen. Kapitel 3, afsnit 3.6. pegede på at der ikke var store forskelle på IT- og finansbranchen i målingen målt på throughput om end nogle af finansvirksomhederne scorede særligt dårligt og således trak gennemsnittet for branchen ned. Når der ses på det enkelte målepunkter for throughput, fremgår at IT-virksomhederne i større omfang end finansvirksomhederne har introduceret serviceydelser, der er nye for markedet, nye metoder til fremstilling af serviceydelser og i højere grad har koblet serviceydelser til fysiske produkter indenfor det seneste regnskabsår. Omvendt har finansvirksomhederne i højere grad foretaget større organisationsændringer, ligesom de i højere grad har søgt om rettighedsbeskyttelse af eller tilknyttet formelle standarder til nye eller ændrede servicetilbud. 42 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

43 FIGUR 5.13 Virksomheden har introduceret nye eller forbedrede serviceydelser det seneste regnskabsår, som er nye for Virksomheden 68% 85% 82% Markedet 24% 64% 72% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder Introduktion af nye servicetilbud Som det ses i figur 5.13 har en stor andel virksomheder i både IT- og finansbranchen introduceret nye eller forbedrede serviceydelser som er nye for virksomheden inden for det seneste regnskabsår. Dette er tilfældet for mere end 8 ud af 10 IT-virksomheder og næsten 7 ud af 10 finansvirksomheder. Ses det på hvorvidt serviceydelsen også har været ny for markedet, er IT-virksomhederne betydelig mere nyskabende end finansvirksomhederne. Mens næsten tre fjerdele af IT-virksomhederne har introduceret servicetilbud, der var nye for markedet inden for det seneste år, er det samme tilfældet for knap en fjerdedel af finansvirksomhederne. Finansvirksomhederne lader sig således hyppigere inspirere af andre virksomheders ydelser i udviklingen af nye servicetilbud Ændringer og justeringer i servicetilbuddene Figur vidner samtidig om, at det er særdeles udbredt i både IT- og finansbranchen, at foretage især små eller gradvise ændringer i servicetilbuddene. Ikke desto mindre har en lidt større andel ITvirksomheder end finansvirksomheder foretaget gradvise justeringer af servicetilbud i det foregående år. FIGUR 5.14 Virksomheden har foretaget små eller gradvise ændringer i deres serviceydelser Finansvirksomheder IT-virksomheder 80% 92% 90% 20% 8% 10% Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 43

44 FIGUR 5.75 Virksomheden har digitaliseret en intern proces eller serviceydelse Virksomheden har digitaliseret en intern proces 52% 54% 54% Virksomheden har digitaliseret en serviceydelse 48% 45% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder Når det kommer til digitalisering af servicetilbuddene, er billedet i høj grad det samme på tværs af de to brancher. Omkring halvdelen af virksomhederne i begge brancher, indikerer således, at de har digitaliseret enten et servicetilbud eller en intern proces, j.f. figur 5.15 ovenfor. Færre virksomheder i begge brancher angiver generelt at have koblet en eller flere serviceydelser til et fysisk produkt, som enten produceres af dem selv eller andre virksomheder. Mens lidt over en tredjedel af IT-virksomhederne har foretaget nyskabelser på denne måde inden for det seneste år, er det samme tilfældet for en femtedel af finansvirksomhederne. Det fremgår af figur FIGUR 5.86 Virksomheden har koblet en eller flere serviceydelser til et fysisk produkt Finansvirksomheder IT-virksomheder 20% 36% 34% 80% 64% 66% Ja Nej Omvendt har finansvirksomhederne i lidt højere grad end IT-virksomhederne benyttet sig af ændrede regler og lovgivning til nyskabelser jf. figur Også dette er en relativt sjældnere anvendt kilde til serviceinnovation i begge brancher. Det skal her tages med at spørgsmålet forudsætter, at der har været ændringer i lovgivning eller regulering inden for det seneste år, der påvirker virksomheden. 44 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

45 FIGUR 5.97 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som følge af ændringer i lovgivningen eller regulering Finansvirksomheder IT-virksomheder 24% 17% 76% 83% På samme vis som ved beskyttelse af immaterielle rettigheder er det få af virksomhederne, der anvender formelle standarder i forbindelse med servicetilbud. Igen anvender de finansielle i lidt større omfang end IT-virksomhederne standarder. For IT-virksomhederne er det blot 10 pct. af virksomhederne, der inden for det seneste år har tilknyttet standarder til en serviceydelse. Det viser figur % 82% Ja Nej Som figur 5.18 vidner om, er det få af virksomhederne, der forsøger at beskytte deres viden og ydelser gennem rettighedsbeskyttelse. Der er en lille tendens til, at finansvirksomhederne i lidt større omfang end IT-virksomhederne søger at beskytte deres servicetilbud på denne måde. FIGUR 5.19 Virksomheden har tilknyttet formelle standarder (fx ISO 9001 eller ISO 14001) til en serviceydelse Finansvirksomheder IT-virksomheder 12% 10% 10% 88% 90% 90% Ja Nej FIGUR 5.18 Virksomheden har købt eller søgt rettighedsbeskyttelse, herunder immaterielle rettigheder, for en serviceydelse Ændringer i metode, organisationsstruktur og marketingskoncepter og strategier Finansvirksomheder 16% 84% Servicevirksomhedernes throughput måles også på ændringer i virksomhedernes metoder for udvikling IT-virksomheder 10% 90% af servicetilbud, organisationskultur, marketing indsats mv. 11% 89% Ja Nej Figur 5.20 vidner om, at IT-virksomhederne i lidt større omfang end finansvirksomhederne har introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder til produktion eller levering af serviceydelser inden for det seneste år. For begge brancher gælder dog, at dette er en relativt udbredt anvendt form for nyska- MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 45

46 belse, og mere end halvdelen af finansvirksomhederne har således udviklet forbedrede metoder til fremstilling af serviceydelser. FIGUR 5.21 Virksomheden har implementeret større ændringer i organisationsstrukturen FIGUR 5.20 Virksomheden har introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder (teknikker, udstyr, software, m.v.) til produktion eller levering af serviceydelser Finansvirksomheder IT-virksomheder 45% 60% 55% 40% Finansvirksomheder 48% 52% 48% 52% IT-virksomheder 69% 31% 66% 34% Ja Nej Ja Nej Omvendt har finansvirksomhederne i højere grad end IT-virksomhederne gennemført større ændringer i organisationsstrukturen, der påvirker fremstillingen af virksomhedernes serviceydelser. Mens 3 ud af 5 finansvirksomheder har ændret deres organisationsstruktur inden for det seneste regnskabsår, er det samme lidfældet for under halvdelen af ITvirksomhederne. Forskellen på tværs af brancher er mindre, når der ses på nyskabelser i marketingskoncepter og strategier jf. figur Mens 32. pct. af finansvirksomheder har fornyet sine marketingskoncepter inden for det seneste år er det samme tilfældet for 39 pct. af IT-virksomhederne i målingen. FIGUR 5.22 Virksomheden har implementeret større ændringer i marketingskoncepter eller -strategier Finansvirksomheder 32% 68% IT-virksomheder 39% 61% 38% 62% Ja Nej 46 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

47 5.3 Output I det følgende præsenteres de brancheopdelte besvarelser for de målepunkter, der vedrører output til serviceinnovation. Som det sås i kapitel 3, afsnit 3.7. er IT-virksomhederne i gennemsnit bedre end finansvirksomhederne når det gælder, at skabe værdi af deres serviceinnovationer (output). De detaljerede resultater viser, at IT-virksomhederne i betydeligt højere omfang end finansvirksomhederne, skaber værdi af investeringer og nyskabelser inden for service på internationale markeder og gennem øget kundetilfredshed og omdømme. Kun hvad angår produktivitet og omkostningseffektivitet har finansvirksomhederne i højere grad end IT-virksomhederne opnået merværdi af serviceinnovationsprocessen i løbet af det seneste år. Dette kan i nogen grad hænge sammen med den krise, som de seneste år har lagt pres på finanssektoren. Nedenfor gennemgås de enkelte spørgsmål under output og forskellen mellem IT- og finansvirksomheder hvad angår evne til at skabe værdi for virksomheden gennem serviceinnovationsprocessen præsenteres Nye markeder og øgede markedsandele En måde for virksomheder at skabe øget værdi er gennem at introducere produkter og ydelser på nye markeder. I figur 5.23 nedenfor ses det, at IT-virksomhederne er betydelig bedre end finansvirksomhederne til at skabe værdi af deres serviceinnovationer på denne måde. Således er andelen af IT-virksomheder, der har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelser næsten dobbelt så stor som for finansvirksomhederne. Når der ses på internationale markeder er forskellen endnu større. Mens mere end hver fjerde IT-virksomhed har nået internationale markeder med nye serviceydelser, er det samme tilfældet for 4 pct. af finansvirksomhederne. Dette kan bl.a. hænge sammen med at detailmarkederne for finansielle ydelser i høj grad er påvirket af nationale regler og præferencer vedrørende eksempelvis skat-, pension-, og forsikring. FIGUR 5.23 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har nået Et nyt hjemligt marked (ny region, ny landsdel) 20% 39% 36% Et nyt internationalt marked (et andet land) 4% 27% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 47

48 En noget større andel, nærmere bestemt halvdelen af IT-virksomhederne og lidt over en tredjedel af finansvirksomhederne i målingen, har opnået værdi af deres nyskabelser gennem øgede markedsandele jf. figur FIGUR 5.25 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens produktivitet FIGUR 5.24 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens markedsandel Finansvirksomheder IT-virksomheder 48% 39% 52% 61% Finansvirksomheder 36% 64% 40% 60% IT-virksomheder 50% 50% Ja Nej 48% 52% Ja Nej Virksomhederne introducerer således i højere grad nye eller forbedrede serviceydelser på markeder, hvor de allerede er til stede end de anvender disse til at trænge ind på nye markeder. Ligeledes har en betydelig større andel finansvirksomheder end IT-virksomheder i undersøgelsen opnået omkostningsreduktioner som følge af deres servicerelaterede nyskabelser. Mens knap hver anden finansvirksomhed har opnået omkostningsbesparelser som følge af en ny serviceydelse inden for det seneste år, er det samme tilfældet for hver fjerde IT-virksomhed Produktivitet, leveringstid og omkostninger Når der ses på, om virksomhederne i undersøgelsen har opnået øget produktivitet som følge af nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, fremgår af figur 5.25 at dette er tilfældet for næsten halvdelen af finansvirksomhederne i undersøgelsen. Det samme er tilfældet for lidt færre, knap 40 pct., af ITvirksomhederne. 48 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

49 FIGUR 5.26 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har reduceret virksomhedens omkostninger (materialer, energi, miljø, tid etc.) FIGUR 5.27 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har reduceret den faktiske leveringstid Finansvirksomheder 48% 52% Finansvirksomheder 28% 72% IT-virksomheder 26% 74% IT-virksomheder 28% 72% 29% 71% 28% 72% Ja Nej Ja Nej En anden måde hvorpå et nyt eller forbedret servicetilbud kan skabe værdi for virksomheder er ved at reducere leveringstiden for virksomhedens ydelser. Effekten af en reduktion i leveringstiden vil medvirke til at øge serviceniveauet for kunderne samt medvirke til at øge effektiviteten internt i virksomheden. Som det ses af figur 5.27 er der ingen forskel på tværs af de to brancher på denne indikator. Således har knap 3 ud af 10 virksomheder i begge brancher reduceret leveringstiden gennem en ny serviceydelse inden for det seneste år Kundetilfredshed og omdømme Værdien af serviceinnovation kan også måles gennem større kundetilfredshed på de services, som virksomheden leverer. En øget tilfredshed blandt virksomhedens kunder kan medvirke til at øge værdien for virksomheden fordi kunderne vil være mere tilbøjelige til at vende tilbage og købe flere ydelser, hvis tilfredsheden er høj. Figur 5.28 vidner om, at IT-virksomhederne i betydelig højere grad end finansvirksomhederne har skabt værdi af serviceinnovation gennem øget kundetilfredshed inden for det seneste år. Mens dette er tilfældet for næsten tre ud af fire IT-virksomheder er det samme gældende for halvdelen af finansvirksomhederne. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 49

50 FIGUR 5.28 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget kundetilfredsheden Finansvirksomheder IT-virksomheder 52% 72% 69% 48% 28% 31% Salg og bundlinje Værdien af serviceinnovationer kan også bidrage direkte til indtjeningen. Figur 5.30 neden for viser at IT-virksomhederne i lidt højere grad end finansvirksomhederne har opnået øget omsætning (balance for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser) som følge af deres nyskabelser det sidste regnskabsår. Mens dette er tilfældet for 4 ud af 10 IT-virksomheder, gælder det for 3 ud af 10 finansvirksomheder. Ja Nej Det samme billede går igen, når der ses på om nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser har forbedret virksomhedens omdømme. Mens andelen af IT-virksomheder, der har forbedret sit omdømme gennem nyskabelser på serviceområdet er nogen lunde konstant, er det under halvdelen, 44 pct., af finansvirksomhederne, der har skabt værdi på denne måde. FIGUR 5.29 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har forbedret virksomhedens omdømme FIGUR 5.30 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens omsætning (for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser: balance) Finansvirksomheder IT-virksomheder 32% 40% 39% 68% 60% 61% Ja Nej Finansvirksomheder 44% 56% IT-virksomheder 71% 29% 67% 33% Ja Nej Når der måles på, om virksomhedernes nyskabelser har bidraget til virksomhedernes eksport er dette tilfældet for 1 ud af 4 virksomheder i undersøgelsen. Der er imidlertid stor forskel på tværs af de to brancher. Mens næsten 30 pct. af IT-virksomhederne har øget eksporten ved at introducere en ny eller væsentlig forbedret serviceydelser, er dette kun tilfældet for 4 pct. af finansvirksomhederne. Igen kan den lave andel hænge sammen med forholdsvis nationale detailmarkeder for finansielle serviceydelser 50 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

51 således at internationale finansvirksomheder i høj grad benytter sig af datterselskaber til at servicere internationale markeder. FIGUR 5.31 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens eksport FIGUR 5.32 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens profit Finansvirksomheder 40% 60% Finansvirksomheder 4% 96% IT-virksomheder 49% 51% IT-virksomheder 29% 71% 48% 52% 25% 75% Ja Nej Ja Nej Sidst, men ikke mindst, kan nye eller forbedrede servicetilbud i visse tilfælde ses direkte på bundlinjen. Figur 5.32 viser, at en relativt stor andel af virksomhederne i begge brancher, har formået at skabe værdi af deres investeringer og nyskabelser målt på bundlinjen. Igen er dette tilfældet for en relativt større andel IT-virksomheder end finansvirksomheder. Figur 5.33 viser hvor stor overskudsgraden er for virksomhedernes nyudviklede servicetilbud, sammenholdt med deres øvrige produkter og services. Her ses det, at den største gruppe virksomheder mener, at deres nyudviklede eller forbedrede servicetilbud ligger på samme niveau, som virksomhedens øvrige produkter og services. Der er dog samtidig en stor gruppe virksomheder, særlig i finansbranchen, der er usikre på den relative overskudsgrad af deres nyudviklede servicetilbud sammenholdt med virksomhedens øvrige ydelser. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 51

52 FIGUR 5.33 Hvor stor er overskudsgraden for virksomhedens nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, sammenlignet med jeres andre produkter eller services? 50% 45% 47% 44% 40% 30% 20% 10% 0% 21% 22% 16% 36% 8% 9% 4% 25% 22% Over gennemsnittet Det samme Under gennemsnittet Ved ikke IT-virksomheder Finansvirksomheder 52 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

53 6 Benchmarkingværktøj For at fremme CFIRs medlemmers mulighed for at kunne forbedre sig på serviceinnovationsområdet, er der i forbindelse med målingen udviklet et benchmarkingværktøj. ledet af eksempelvis CFIR har en effekt blandt virksomhederne. 6.1 Resultatvisning Benchmarkingværktøjet er et webbaseret værktøj, hvor virksomhederne efter at have svaret på en række spørgsmål, som er også er benyttet i forbindelse med indeværende serviceinnovationsmåling, kan sammenligne (benchmarke) deres performance op imod andre virksomheder inden for IT- og finansbranchen og fordelt på branche og virksomhedsstørrelse. Modsat indeværende måling, vil virksomhederne umiddelbart efter gennemført undersøgelse modtage resultaterne af målingen. Det er derfor forventningen, at datagrundlaget vil blive forbedret over tid, således at der på sigt kan vises resultater fordelt på mere detaljerede brancheopdelinger og størrelser. Herudover vil det på sigt være muligt, at følge udviklingen i serviceinnovationsniveauet over tid, ligesom det vil kunne måles, om eventuelle indsatser Ved præsentationen af virksomhedens resultater, fremgår det af værktøjet, hvordan virksomheden har klaret sig, benchmarket mod andres virksomheders performance. Indledningsvist præsenteres den samlede score for serviceinnovation, som et antal opnåede points i alt, ud af et maksimalt antal opnåelige points. Herefter præsenteres scoren for henholdsvis input, throughput og output, på tilsvarende vis som den samlede score, opgjort ved et opnået antal points ud af et maksimalt antal mulige points. For at virksomhederne skal kunne opnå højest mulig værdi af benchmarkingen, er det dog vigtigt, at de også kan se deres resultater på et endnu højere detaljeringsniveau. Derfor kan virksomhederne, under hver af de tre kategorier for serviceinnovation, FIGUR 6.1 Eksempel på benchmarkingværktøjets præsentation af resultater MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 53

54 se deres resultater og svar for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet, sammenholdt med IT og finansvirksomhederne i nulpunktsmålingen. Resultaterne for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet præsenteres som oftest, men afhængigt af spørgsmålets karakter, med en angivelse af hvor stor en procentdel af nulpunktsmålingens virksomheder, som tager den faktor der spørges til, i anvendelse. Eksempelvis spørges til om virksomheden har rutiner eller arbejdsgange, der sikrer at medarbejdernes ideer opfanges og anvendes i udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud. På resultatsiden angiver værktøjet hvor mange procent af IT- og finansvirksomhederne i målingen som har svaret ja til dette, og om den konkrete virksomhed har svaret ja eller nej til spørgsmålet. Dermed vil det give virksomheden anledning til at overveje om det vil være aktuelt for virksomheden at påbegynde dette. I Med værktøjet får virksomhederne dermed mulighed for præcist at kortlægge deres serviceinnovationsproces, og identificere steder hvor de gør det godt, og steder hvor der er plads til forbedring. Benchmarkingværktøjet kan tilgås via CFIRs hjemmeside. 54 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

55 Bilag A Metode og referencer 6.1 Måleinstrument De indikatorer som indgår i spørgeskemaet baserer sig på indikatorerne udviklet i.f.m. rapporten Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, som er udarbejdet af DAMVAD for EU-arbejdsgruppen EPISIS (European Policies and Instruments to Support Innovation in Services) 13. Indikatorerne er siden blevet videreudviklet og testet i flere sammenhænge, bl.a. for innovationsnetværket Serviceplatform 14 og på tværs af de nordiske lande for Nordic Innovation 15. Det har ledt til ændringer i formuleringer, tilføjelse af enkelte nye spørgsmål og fjernelse af enkelte andre spørgsmål. Desuden er formuleringer og eksempler i forbindelse med denne analyse specifikt rettet mod finans og IT virksomheder, så de forekommer så relevante som muligt for målgruppen. Hver enkelt indikator er valgt på baggrund af en række kriterier samt forskning og evidens på området, der viser hvad der driver serviceinnovation. 6.2 Datagrundlag Målgruppen for målingen er virksomheder inden for finans-, it- og forsikringsbrancherne, som repræsenterer CFIRs medlemsvirksomheder. Tabel 6.1 viser en oversigt over de relevante delbrancher. På denne baggrund er relevante respondenter blevet identificeret fra virksomhedsdatabasen Experian. TABEL 6.1 Oversigt over brancher IT Finans Forsikring Udgivelse af computerspil Anden udgivelse af software Computerprogrammering Konsulentbistand vedr. informationsteknologi Computer facility management Anden IT-servicevirksomhed Databehandling, webhosting, m.v Databehandling, webhosting, m.v Webportaler Banker, sparekasser og andelskasser Investeringsforeninger Pengemarkedsforeninger Ventureselskaber og kapitalfonde Finansiel leasing Realkreditinstitutter Andre kreditinstitutter Andre kreditselskaber FVC selskaber Anden finansiel form Livsforsikring Anden forsikring Genforsikring Pensionskasser Anden pensionsforsikring Forvaltning af kapitalmarkeder Værdipapir og varemægling Andre hjælpetjenester ifm finansiel formidling Risiko og skadesvurdering Forsikringsagenters og forsikringsmægleres virks Andre hjælpetjenester ifm. Forsikring og pensionsforsikring 13 Se 14 Se 15 DAMVAD, 2103 for Nordic Innovation, Service innovation in the Nordics, forthcoming. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 55

56 Der er udelukkende udtrukket virksomheder med de følgende selskabsformer: A/S ApS I/S Enkeltmandsvirksomhed Forsikringsaktieselskab Herudover er der udelukkende medtaget virksomheder med minimum 5 ansatte. Det er sket med henblik på at undgå at medtage virksomheder, der reelt ikke er aktive. Af samme årsag er frasorteret en række forskellige holdingselskaber. Udtrækket af disse virksomheder resulterer i et antal på ca virksomheder. Herfra frasorteres virksomheder, hvortil der ikke er noteret oplysninger om , hvorfor udtrækket af virksomheder, der er tilsendt spørgeskemaet udgøres af i alt virksomheder. I alt har 157 virksomheder besvaret samtlige spørgsmål og yderligere 79 har lavet en ufuldstændig besvarelse, som er vurderet til ikke at være tilstrækkelig til at kunne indgå i målingen. Den samlede svarprocent beregnet udelukkende på baggrund af de gennemførte besvarelser ender dermed på 14 pct. TABEL 6.2 Fordeling af respondenter på størrelse og branche Respondenter Antal Svarprocent % Mikrovirksomheder % Større virksomheder % IT-virksomheder % Finansvirksomheder % 6.3 Indeksering Metoden for at kombinere indikatorerne til en score for hver dimension af serviceinnovation (input, throughput og output) og en samlet score for serviceinnovation, præsenteres i det følgende. Indikatorer Spørgeskemaet der er anvendt i analysen består af en række spørgsmål, der fungerer som indikatorer for serviceinnovation. Samlet set skaber indikatorerne indgående viden om serviceinnovationsprocessen i en virksomhed. Indikatorerne er inddelt i tre dimensioner af serviceinnovation: Tabellen nedenfor viser hvordan de virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen fordeler sig på størrelse og branche. Inputs til serviceinnovation, der er det intentionelle element, og det virksomhederne investerer i deres serviceinnovation, i form af penge, tid og indsats Throughputs til serviceinnovation, der udgør selve det nye i innovationen Outputs til serviceinnovation, der måler på værdien af innovationen for virksomheden For at kunne beregne en samlet score for de tre dimensioner skal indikatorerne for hver dimension sammenvejes. Dette gøres ved at de 10 indikatorer, 56 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

57 som hører under hver dimension, omregnes til ensartede værdier, som således kan sammenvejes til en samlet score for hver dimension. Hver indikator tildeles således en værdi, i form af en score mellem 0 og 1 points. Udfordringen ved en sådan sammenvejning er, at indikatorerne måler meget forskelligartede faktorer. Derfor kan de ikke uden videre sammenvejes. Således måler nogle indikatorer på en monetær værdi, andre på processer for indsamling af ideer, mens en tredje gruppe af indikatorer afdækker temaer som uddannelsesniveau, inspirationskilder til serviceinnovation, etc. Dermed varierer indikatorerne altså i forhold til den måde de er skaleret på, og tabellen nedenfor giver et overblik over de forskellige typer af indikatorer, eksempler herpå, deres skalering og endelig i hvilke(n) af de tre dimensioner de befinder sig. Skalering Skalering vedrører det at generere et kontinuum, hvor det der måles kan indplaceres. Der findes fire primære måder hvorpå der kan skaleres (nominal, ordinal, interval og ratio), og disse diskuteres nærmere i bilaget. Nominal skalering, hvor data kategoriseres og klassificeres, men hvor det ikke er muligt at sammenligne kategorierne med hinanden eller måle forskellen imellem dem. Ordinal skalering, hvor klassificeringen af data indikerer de relative positioner for datapunkterne, men ikke hvor meget bedre de er end andre. Interval skalering, som inkluderer den samme information som ved ordinal skalering, men hvor det er muligt at sammenligne forskellene mellem datapunkterne. Nulpunktet er arbitrært, og det klassiske eksempel er Celcius temperaturskalaen. Ratio skalering, som har alle egenskaberne ved de tre øvrige typer, men hvor der også findes et absolut nulpunkt. TABEL 6.3 Indikatorgrupper og skalering Indikatorgruppe Eksempler Skalering Dimension Kvantitative Samlede investeringer årligt (løn, anlægsudgifter, ekstern bistand) i forskning og udvikling, inklusiv Ratio Input, output indikatorer markedsanalyse Binære indikatorer Kvalitative indikatorer Kostpris pr. medarbejder for uddannelse og oplæring Har virksomheden arbejdsgange, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye services opfanges og anvendes? Har virksomheden digitaliseret en eller flere services? Ved udviklingen af nye eller forbedrede services, samarbejder virksomheden da med andre offentlige eller private organisationer, som eksempelvis (valgmuligheder gives) Nominal Nominal Input, throughput, output Input MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 57

58 Sammenvejning af indikatorer Som nævnt ovenfor behandles de tre grupperinger af indikatorer (kvantitative, binære og kvalitative) på hver sin måde, for at kunne sammenveje dem til et indeks. Tabellen nedenfor giver en oversigt over de metoder der anvendes og fremgangsmåden beskrives nærmere i det følgende. Sammenvejningen af indikatorer anvendes i mange sammenhænge i forbindelse med udregningen af forskellige indekseringer, og af mange aktører. OECD anvender eksempelvis sammenvejning af indikatorer i deres arbejde med European Innovation Scoreboard, ligesom København Kommunes Tryghedsindeks 16 sammenvejer en række indikatorer for hvilken effekt kriminalitetsaktiviteter har på beboerne og deres hverdag i et givet område. De tre grupperinger af indikatorer (kvantitative, binære og kvalitative) behandles på hver sin måde, for at kunne sammenveje dem til et indeks. Således omregnes hver indikator til at udgøre en score mellem 0 og 1, som kan sammenvejes til en samlet score. Ved hvert spørgsmål kan en virksomhed altså score maksimalt 1 point. Kvantitative indikatorer De kvantitative indikatorer i undersøgelsen er alle ratioskaleret, hvilket giver mulighed for at anvende flere statistiske metoder. Et eksempel på en kvantitativ indikator er: Angiv virksomhedens omtrentlige samlede investeringer årligt i informations- og kommunikationsteknologi og software? TABEL 6.4 Sammenvejning af indikatorer Indikatorgruppe Kvantitative indikatorer Binære indikatorer Kvalitative indikatorer Min/max metoden Metode for sammenvejning Den maksimale og minimale værdi for hver indikator blandt besvarelserne identificeres Den mindste værdi subtraheres fra hver indikator og divideres med differencen mellem den maksimale værdi og den minimale værdi Indikatorerne tildeles en værdi mellem 0 og 1 Der gives points for hver ønskværdig egenskab eller forhold Indikatorerne tildeles værdien 0 eller 1 For hver kategori i den kvalitative indikator laves en binær variabel (har egenskaben/har ikke egenskaben) Scoren normeres efter samme principper som for de kvantitative indikatorer Indikatorerne tildeles værdien 0 eller 1 Kilde : DAMVAD, Metodiske kilder: OECD - Innovation Union Scoreboard 2010,, København Kommunes tryghedsindeks, samt Hellevik, Ottar, Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, 2002, Universitetsforl., 7. udgave 16 page.aspx 58 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

59 For at kunne omregne de kvantitative indikatorer, følges fremgangsmåden kaldet min-max normaliseringsmetoden, som bl.a. anvendes i det OECD baserede arbejde med European Innovation Scoreboard. Metoden følger de nedenstående skridt: Den maksimale værdi for hver indikator blandt besvarelserne identificeres Den mindste værdi for hver indikator blandt besvarelserne identificeres Den mindste værdi subtraheres fra hver indikator og divideres med differencen mellem den maksimale værdi og den minimale værdi. Ved anvendelsen af denne metode normaliseres værdierne dermed, og den maksimale normaliserede værdi får scoren 1, mens den mindste normaliserede værdi får scoren 0. Binære indikatorer Nogle af indikatorerne i undersøgelsen er binære, tagende form i ja/nej spørgsmål. Disse indikatorer er således nominalt skalerede. Et eksempel er: Har virksomheden koblet en eller flere services til et fysisk produkt? De binære indikatorer anvendes i indekset med de værdier, de allerede har (0/1). Da de binære indikatorer således allerede er normeret til at løbe i spændet 0-1, vil de indgå med samme vægt i indekset som de øvrige normerede kvantitative indikatorer. Anvendelsen af binære indikatorer kan således opfattes som beregningen af en score, hvor der gives points for hvert ja, der kan svares til spørgsmål, der er væsentlige for innovation eksempelvis spørgsmål om, hvorvidt virksomheden har faste rutiner til indsamling af ideer fra kunder. Dette er netop i tråd med beregningen af et formativt indeks, hvor der gives points efter hvor mange ønskværdige egenskaber eller forhold, enhederne i undersøgelsen har. Kvalitative indikatorer Endeligt er der i undersøgelsen en række kvalitative indikatorer, som er nominalt skalerede. Et eksempel på disse spørgsmål er: Ved udviklingen af nye eller forbedrede services, samarbejder virksomheden da med andre offentlige eller private organisationer, som eksempelvis (valgmuligheder gives). De kvalitative indikatorer benyttes på en måde, der er meget lig anvendelsen af binære indikatorer i et indeks: For hver kategori i den kvalitative indikator laves en binær variabel (har egenskaben/har ikke egenskaben). Disse binære variabler sammenregnes til en score. Derefter normeres scoren efter samme principper som for de kvantitative indikatorer, så scoren falder i intervallet 0-1. Derefter kan scoren indgå i indekset på samme måde som de kvantitative indikatorer. Vægtning af indikatorerne De indikatorer som indgår i spørgeskemaet følger indikatorerne udviklet i.f.m. EPISIS rapporten Service innovation: Impact analysis and assessment indicators 17, men er siden blevet udviklet yderligere. Dette er bl.a. sket i forhold til formuleringer, sammenlægning af spørgsmål, udvidelse af spørgsmål, oversættelse til dansk, etc. 17 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 59

60 Hver enkelt af indikatorerne er i.f.m. EPISIS arbejdet valgt på baggrund af en række kriterier og med baggrund i teori, som beskrevet i ovenstående. Samtlige af indikatorerne er i analysen vægtet ens. Det er de, fordi der ikke umiddelbart findes et teoretisk eller empirisk grundlag for at vægte nogle af indikatorerne tungere end andre i forbindelse med opbygningen af indekset der er således ikke grundlag for at afgøre, om enkelte indikatorer har større indflydelse på eller betydning for niveauet for serviceinnovation end andre. 60 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

61 Bilag B Spørgeskema Introduktion Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Fokus for undersøgelsen er på de serviceydelser som virksomheden udvikler, på inspirationskilderne til udviklingen af disse, og på hvilken værdi disse har skabt. Ved serviceydelser forstår vi nye løsninger i samspillet med kunder, nye distributionsmetoder og kanaler, ny anvendelse af teknologi eller nye måder at organisere og administrere tjenester på. En ny serviceydelse kan konkret fx være en ny type låneydelse, en it-sikkerhedsløsning eller en webbaseret version af et eksisterende produkt. Hvordan klarer din virksomhed sig? Din besvarelse vil blive en del af et benchmarkingværktøj der udvikles i forbindelse med projektet, som gør det muligt at benchmarke din virksomhed op imod et gennemsnit for andre virksomheder. Det vil gøre det muligt for dig at se hvilke metoder andre virksomheder anvender og hvilke initiativer de igangsætter. Nogle spørgsmål i undersøgelsen er mere krævende end andre. Hvis et spørgsmål er særligt vanskeligt at svare på, er vi interesserede i dit bedste bud. Informationen du indtaster i spørgeskemaet behandles konfidentielt og anonymt. 1. Angiv venligst, hvilken af de følgende typer, din virksomhed primært tilhører (Angiv kun ét svar) Bank Realkredit Forsikring Pension IT Andet - angiv venligst hvad MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 61

62 _ 2. Angiv venligst antal årsværk oplyst i virksomhedens seneste årsregnskab Med "virksomheden" mener vi den del af virksomheden, der er beliggende i Danmark. Hvis virksomheden udelukkende består af en ejer, angiv da: 0 (Antal) Ansatte Omsætning Angiv venligst virksomhedens omsætning. (Eksempel: Hvis omsætning = 1 mio. DKK, skriv da: ) For banker, forsikringsselskaber og pensionselskaber: Angiv venligst virksomhedens balance ultimo året Med "virksomheden" mener vi den del af virksomheden, som er beliggende i Danmark. 3. Omsætning (i hele kr.) (i kr.) I det sidste regnskabsår? 4. Har virksomheden nogle af de følgende aktiviteter? 62 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

63 (Angiv gerne flere svar) Virksomheden har én eller flere salgsafdelinger i andre lande end Danmark Virksomheden har én eller flere udviklingsafdelinger i andre lande end Danmark Virksomheden har én eller flere filialer i udlandet Virksomheden har én eller flere udenlandske datterselskaber Virksomheden eksporterer serviceydelser til udlandet Virksomheden har ikke nogle af de ovenstående aktiviteter Investerer virksomheden i forskning eller udvikling? Med forskning og udvikling mener vi: Forskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. Udvikling: Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller serviceydelser. Ja Nej 6. Angiv omtrentligt hvad virksomhedens samlede investeringer (løn, anlægsudgifter, ekstern bistand) i forskning eller udvikling er (i hele kr.) MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 63

64 Beløb (i kr.) Investeringer inden for det seneste regnskabsår: Med forskning og udvikling mener vi: Forskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. Udvikling: Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller serviceydelser. Såfremt der ikke findes en præcis opgørelse af virksomhedens investeringer i forskning eller udvikling er vi interesserede i dit bedste bud på beløbet. 7. Angiv venligst virksomhedens omtrentlige samlede investeringer i informations- og kommunikationsteknologi eller software (i hele kr.): Med IKT eller software menes alt fra computere og printere til software såsom Microsoft Office, SAP, etc. Beløb (i kr.) Investeringer inden for det seneste regnskabsår: Såfremt der ikke findes en præcis opgørelse af virksomhedens investeringer i informations- og kommunikationsteknologi eller software er vi interesserede i dit bedste bud på beløbet. 64 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

65 8. Arbejder virksomheden med specifikke management-, ledelses- eller forretningsstrategier internt i virksomheden? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 9. Giv gerne et eksempel, hvis muligt _ 10. Involverer virksomheden medarbejderne i udviklingen af nye eller væsentligt forbedrede services på nogle af følgende måder? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Virksomheden har rutiner/arbejdsgange, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye serviceydelser opfanges og anvendes Virksomheden har rutiner/arbejdsgange, der sikrer, at medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige stillinger i virksomheden samarbejder Andre rutiner/arbejdsgange, hvilke MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 65

66 _ 11. Angiv venligst den samlede investering i kurser, efter- og videreuddannelse af medarbejderne (ekskl. tiden brugt på disse aktiviteter) Beløb (i kr.) Investering i det seneste regnskabsår? 12. Hvor mange dage vil du estimere at der sidste regnskabsår blev anvendt på træning, oplæring og uddannelse pr. medarbejder? (Angiv værdi) Såfremt der ikke findes en præcis opgørelse af virksomhedens investeringer i kurser, efter- og videreuddannelse, eller dage brugt på træning, oplæring og uddannelse, er vi interesserede i dit bedste bud. 13. Angiv venligst hvilke uddannelsestyper dine medarbejdere/kolleger repræsenterer: (Angiv gerne flere svar) Folkeskole (ufaglært) Erhvervsuddannelser 66 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

67 Korte videregående uddannelser (Erhvervsakademiuddannelser) Videregående voksenuddannelse (herunder fx akademiuddannelsen i finansiel rådgivning) Mellemlange videregående uddannelser (proffesionsbachelorer) Diplomuddannelser (herunder fx HD) Universitetsbachelorer Kandidater Master (MBA mv.) PhD'ere Serviceydelser I de følgende spørgsmål spørges der ind til virksomhedens nye eller forbedrede serviceydelser. Med serviceydelser menes for eksempel: Nye løsninger i samspillet med kunder Nye distributionsmetoder og kanaler Ny anvendelse af teknologi eller nye måder at organisere og administrere tjenester på Konkrete eksempler på nye serviceydelser kan fx være en ny type låneydelse, en it-sikkerhedsløsning eller en webbaseret version af et eksisterende produkt. 14. Ved udviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser, samarbejder virksomheden da med andre offentlige eller private organisationer, som eksempelvis: (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Virksomheder i Danmark inden for samme branche Virksomheder i udlandet inden for samme branche MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 67

68 Virksomheder i Danmark fra andre brancher Virksomheder i udlandet fra andre brancher Universiteter i Danmark Universiteter i udlandet Forsknings- og vidensinstitutioner i Danmark (fx SFI, AKF, Teknologisk Institut, erhvervsakademier, etc.) Forsknings- og vidensinstitutioner i udlandet Organisationer fra den offentlige sektor i Danmark (fx kommuner, regioner, skoler, etc.) Organisationer fra den offentlige sektor i udlandet Andre organisationer specificer venligst _ 15. Ved udviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser, får virksomheden da inspiration fra følgende kilder: (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej On-line diskussionsfora 68 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

69 Netværk (fx gennem brancheorganisationer) Uformelle netværk (fx med andre virksomheder) Konferencer/seminarer Fagblade Sociale medier Andre kilder specificer venligst _ 16. Involverer virksomheden kunderne/brugerne på nogen af følgende måder? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Virksomheden har rutiner/arbejdsgange rettet mod at opfange kunder eller brugeres ideer til nye serviceydelser Virksomheden involverer kunder eller brugere i medudviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser Andre rutiner/arbejdsgange, hvilke _ MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 69

70 17. Har virksomheden introduceret nye eller forbedrede serviceydelser det seneste regnskabsår, som er nye for (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Virksomheden Markedet 18. Har virksomheden foretaget små eller gradvise ændringer i jeres serviceydelser gennem det seneste regnskabsår? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 19. Har virksomheden introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder (teknikker, udstyr, software, m.v.) til produktionen eller leveringen af serviceydelser gennem det seneste regnskabsår? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 20. Har virksomheden implementeret større ændringer i organisationsstrukturen gennem det seneste regnskabsår? (fx skiftet organisationsmodel, omrokering af afdelinger, påbegyndt anvendelse af projektorganisation, mv.) (Angiv kun ét svar) 70 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

71 Ja Nej 21. Har virksomheden implementeret større ændringer i marketingkoncepter eller -strategier gennem det seneste regnskabsår? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 22. Har virksomheden købt eller søgt rettighedsbeskyttelse, herunder immaterielle rettigheder, (fx patenter, mærkevarebeskyttelse, licenser, etc.) for en serviceydelse det seneste år? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 23. Har virksomheden tilknyttet formelle standarder (fx ISO 9001 eller ISO 14001) til en serviceydelse det seneste regnskabsår? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 24. Har virksomheden introduceret en ny eller væsentligt forbedret serviceydelse i det seneste regnskabsår, som følge af ændringer i lovgivning eller regulering? (Angiv kun ét svar) Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 71

72 25. Har virksomheden i det seneste regnskabsår koblet en eller flere serviceydelser til et fysisk produkt (hvor det fysiske produkt er produceret af virksomheden selv eller af en anden virksomhed)? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 26. Har virksomheden digitaliseret en eller flere serviceydelser eller en intern proces i virksomheden? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Vi har gennem det seneste regnskabsår digitaliseret en serviceydelse Vi har gennem det seneste regnskabsår digitaliseret en intern proces Med digitalisering af en serviceydelse menes fx introduktion af e-faktura, introduktion af elektronisk kundeplatform, etc. Med digitalisering af en intern proces menes fx oprettelsen af et digitalt arkivsystem som erstatning for et arkiv med fysiske papirer. 27. Har virksomheden introduceret en ny eller væsentligt forbedret serviceydelse, som har nået (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej 72 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

73 Et nyt hjemligt marked (ny region, ny landsdel) det seneste år Et nyt internationalt marked (et andet land) det seneste år 28. Har virksomheden introduceret en ny eller væsentligt forbedret serviceydelse, som inden for det seneste regnskabsår: (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Har øget virksomhedens omsætning (for banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber: balance)? Har øget virksomhedens profit? Har øget virksomhedens markedsandel? Har øget virksomhedens eksport? Har reduceret den faktiske leveringstid? Har øget virksomhedens produktivitet (Med produktivitet mener vi produktion pr. time.)? Har reduceret virksomhedens omkostninger (materialer, energi, miljø, tid etc.)? Har øget kundetilfredsheden? Har forbedret virksomhedens omdømme? MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 73

74 Med faktisk leveringstid menes den tid det tager fra en serviceydelse bestilles, til kunden har modtaget ydelsen. Fx vil en netbankløsning frem for en manuel transaktion ved en skranke, reducere leveringstiden af en pengeoverførsel. 29. Hvor stor er overskudsgraden for virksomhedens nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, sammenlignet med jeres andre produkter eller services? (Angiv kun ét svar) Over gennemsnittet Det samme Under gennemsnittet Ved ikke 30. Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen om at vinde et gavekort til gavekortet.dk og hvis du ønsker en benchmark af dine resultater i forhold til andre virksomheder, indtast venligst dit navn og din adresse nedenfor _ Tak fordi du ville deltage i undersøgelsen! Mange tak fordi du deltog i undersøgelsen, dine svar er vigtige for vores analyse. Tryk på afslut for at indsende dine svar. 74 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

75 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 75

76 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Norsk adresse 123 N-2390 Oslo Tel MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

April 2012. Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation. Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform

April 2012. Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation. Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform April 2012 Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

August 2011 Effekter af Eksportrådets betalings- belagte eksportfremmeydelser i 2011

August 2011 Effekter af Eksportrådets betalings- belagte eksportfremmeydelser i 2011 August 2011 Effekter af Eksportrådets betalingsbelagte eksportfremmeydelser i 2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder. Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen

Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder. Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen Juni 2014 2 BRUGEN AF ÅRSRAPPORTER FOR MINDRE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM For information on obtaining additional

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

April 2015. Innovationsbarometeret

April 2015. Innovationsbarometeret April 2015 Innovationsbarometeret Foreløbig baggrundsrapport, april 2015 INNOVATIONSBAROMETERET Foreløbig baggrundsrapport, april 2015 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Kontaktcenter 2014. 20. marts 2014

Kontaktcenter 2014. 20. marts 2014 Digital kundeservice Høst de lavthængende frugter! Kontaktcenter 2014 20. marts 2014 Jacob Lego Boye Konsulent, forfatter og foredragsholder jacob@lego.boye.dk og mobil 25527005 www.linkedin.com/jacoblegoboye

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652 Gazeller i Nordjylland 6. september 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Kendskabet til converged systems er endnu lavt, da næsten halvdelen af IT beslutningstagerene ikke kender til konceptet.

Kendskabet til converged systems er endnu lavt, da næsten halvdelen af IT beslutningstagerene ikke kender til konceptet. Survey Resumé IDC Nordic, Bredgade 23A 3. 1260 Copenhagen K, Denmark & Upplandsgatan 7, 111 23 Stockholm, Sweden Converged Systems i Danmark Kendskab og præferencer Anders Elbak June 2013 Dette dokument

Læs mere

19/03/15. Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige

19/03/15. Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige 19/03/15 Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere