29/08/14. Måling af serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder. Udarbejdet af DAMVAD for Copenhagen Finance IT Region (CFIR)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29/08/14. Måling af serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder. Udarbejdet af DAMVAD for Copenhagen Finance IT Region (CFIR)"

Transkript

1 29/08/14 Måling af serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder i Danmark Udarbejdet af DAMVAD for Copenhagen Finance IT Region (CFIR)

2 2 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2014 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Executive summary 5 2 Introduktion og sammenfatning Baggrund Om Copenhagen Finance IT Region Struktur 8 3 Hovedresultater af serviceinnovationsmåling blandt danske IT- og finansvirksomheder Metodegrundlag Sammenhæng mellem investeringer i serviceinnovation og værdiskabelse Overordnet serviceinnovationsniveau: betydeligt forbedringspotentiale Større IT- og finansvirksomheder er mere innovative Input: sammenligneligt investeringsniveau i IT- og finansbranchen Throughput: Større virksomheder bedst til nyskabelse Output: Større virksomheder og IT-virksomheder bedst til at skabe værdi 17 4 Detaljerede resultater fordelt på virksomhedsstørrelse Input Throughput Output 30 5 Detaljerede resultater fordelt på branche Input Throughput Output 47 6 Benchmarkingværktøj Resultatvisning 53 Bilag A Metode og referencer Måleinstrument Datagrundlag Indeksering 56 Bilag B Spørgeskema 61 4 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

5 1 Executive summary This report investigates the state of service innovation among Danish IT and finance companies. A defining characteristic of a service innovation is that it creates value for the company concerned. Knowledge about the state of service innovation in a company compared to its competitors, can therefore contribute to both company competitiveness and profitability. The report employs a unique instrument for the measurement of service innovation among Danish IT and Finance companies, which has been developed by DAMVAD for the EU working group EPISIS (European Policies and Instruments to Support Innovation in Services). The instrument comprises approximately 30 survey indicators, which measure inputs, throughputs and outputs of service innovation. Input is the intentional investment in the innovation, throughput signifies the actual new element and output represents the value of the innovation for the company and the customer. The report has been commissioned by Copenhagen Finance and IT Region (CFIR) to give CFIRs member organisations and companies a deeper understanding of the state of service innovation among Danish finance and IT companies. This knowledge can be used to support service innovation efforts of individual companies and of the sector as a whole. The following main findings can be highlighted: IT- and finance companies that invest more in service innovation create more innovations and obtain more value from these innovations. There is thus a positive association among inputs, throughputs and outputs among Danish IT and finance companies. There is important room for improving the state of service innovation among a number of IT and finance companies There is a large spread in the level of service innovation among the IT and finance companies. While the poorest company obtains less than 1 point, the best performer obtains 22 points corresponding to 75% of the total number of obtainable points. On average however, the Danish IT- and finance companies appear to perform relatively well compared to other companies in Denmark and the Nordics. This also applies when looking exclusively at the knowledge intensive sector. Larger IT and finance companies are more innovative overall The larger companies invest more in service innovation, create more innovations and obtain more value from their innovations. On average, the larger companies obtain 8 percentage points higher score than micro companies. IT companies are better at creating value from service innovations than companies within finance Comparing the two sectors, the average IT company scores 10 percentage points higher than the average finance company. Indeed one in four companies in finance does not obtain any value from their service innovations. There is great potential in benchmarking of service innovation for individual companies The service innovation process is unique for each company, and while one area might be focus of attention in one company, it might be overlooked in another. For instance, only 1 in 3 finance and IT companies collaborate with foreign companies within the sector to develop service offerings. This report gives Danish IT and finance companies an online benchmarking tool, which allows them to map their specific service innovation process, and identify its relative strengths and weaknesses. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 5

6 2 Introduktion og sammenfatning Denne rapport undersøger serviceinnovationstilstanden blandt danske IT- og finansvirksomheder og viser at: IT- og finansvirksomheder, der investerer mere i serviceinnovation laver flere serviceinnovationer og opnår mere værdi af disse Der er en tydelig sammenhæng mellem IT- og finansvirksomhedernes investering i serviceinnovation på den ene side, og nye serviceinnovationer samt værdien heraf på den anden side. Med andre ord skaber de IT- og finansvirksomheder, som investerer i serviceinnovation flere nye serviceinnovationer og opnår mere værdi af disse end servicevirksomheder, som investerer mindre. Serviceinnovationsmålingen peger på betydeligt forbedringspotentiale blandt mange IT- og finansvirksomheder Der er betydelig spredning i serviceinnovationsniveauet blandt IT- og finansvirksomhederne i målingen. Mens den dårligste performer scorer under 1 point i målingen, scorer den bedste virksomhed 22 points svarende til 75 pct. af det samlede antal opnåelige points. Den bedste fjerdedel blandt virksomhederne scorer lidt mere end halvdelen af det samlede antal opnåelige points (52 pct.). Undersøgelsen peger således på, at der er betydeligt rum for optimering af serviceinnovationsprocessen blandt en stor del af virksomhederne. På den anden side vurderes IT- og finansvirksomhederne at klare sig godt sammenholdt med øvrige virksomheder i Danmark og i Norden. Dette gælder også, når der alene ses på de vidensintensive virksomheder. Større IT- og finansvirksomheder er mere innovative samlet set Målingen viser, at de større virksomheder har et højere serviceinnovationsniveau end mikrovirksomhederne. Således investerer de større virksomheder mere i serviceinnovationsprocessen (input), skaber flere nyskabelser (throughput) og opnår mere værdi heraf (output). Det skal her bemærkes, at målingen tager højde for virksomhedsstørrelse, således at investeringer i forskning og udvikling eksempelvis ses i forhold til virksomhedens omsætning. TABEL 2.1 Samlet serviceinnovationsscore i pct. af maksimalt antal opnåelige points fordelt på størrelse og branche Mikrovirksomheder Større virksomheder IT-virksomheder Finansvirksomheder Alle virksomheder Gennemsnitsscore 35 % 43 % 41 % 36 % 40 % Bedste score 74 % 75 % 75 % 72 % 75 % 25 pct. bedste> 49 % 53 % 52 % 53 % 52 % Median (50 pct.><) 35 % 44 % 41 % 34 % 41 % 25 pct. laveste < 21 % 35 % 32 % 21 % 29 % Laveste score 1 % 8 % 1% 6% 1 % Note: Maksimal opnåelig score = 30 points. Mikro virksomheder er her virksomheder med færre end 10 ansatte. Større virksomheder er virksomheder med 10 ansatte eller flere. 6 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

7 IT-virksomheder er bedre end finansvirksomheder til at skabe værdi i serviceinnovationsprocessen IT-virksomhederne i undersøgelsen har generelt et lidt højere serviceinnovationsniveau end finansvirksomhederne, og adskiller sig særligt mht. at opnå værdi i serviceinnovationsprocessen. Således er den gennemsnitlige IT-virksomhed 10 procentpoint mere serviceinnovativ målt på outputtet end finansvirksomheder. Samtidig har én ud af fire finansvirksomheder slet ikke har opnået nogen værdi af deres serviceinnovation. Stort potentiale i serviceinnovationsbenchmarking for enkeltvirksomheder Der er betydelig variation i virksomhedernes performance på forskellige områder i serviceinnovationsprocessen. Mens 9 ud af 10 virksomheder eksempelvis involverer kunder eller brugere i udviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser, samarbejder kun hver tredje virksomhed om serviceudvikling med udenlandske virksomheder i branchen. Med denne rapport får IT- og finansvirksomhederne et online benchmarkingværktøj, der giver hver enkelt virksomhed mulighed for præcist at kortlægge deres unikke serviceinnovationsproces, og identificere steder hvor den enkelte virksomhed gør det godt, og de steder hvor der er plads til forbedring sammenholdt med lignende virksomheder i branchen. 2.1 Baggrund Et afgørende kendetegn ved en serviceinnovation er, at den skaber øget værdi i den pågældende virksomhed 1. Viden om hvad, der adskiller mere inno- vative virksomheder fra mindre innovative virksomheder, kan derfor bidrage til øget lønsomhed i virksomhederne. Formålet med en måling af serviceinnovation blandt finans- og IT-virksomheder er således at give CFIR og brancheorganisationerne ny viden om innovationsniveauet og innovationsprocessen i virksomhederne. Denne viden kan danne grundlag for en indsats, der skal understøtte serviceinnovationen i ITog finansvirksomhederne og dermed bidrage til øget konkurrenceevne. Innovation i servicevirksomheder er et koncept, som indtil for nyligt, har været betragtet som vanskeligt at konkretisere og dermed måle. For at imødekomme denne udfordring, har DAMVAD for EU-arbejdsgruppen EPISIS (European Policies and Instruments to Support Innovation in Services) udviklet et måleredskab til brug for måling af serviceinnovation. Måleinstrumentet, der er baseret på et spørgeskema med omkring 30 spørgsmål, er offentliggjort i rapporten Service Innovation: Impact analysis and assessment indicators. 2 Instrumentet baserer sig på ledende forskning på området og bygger på en omfattende gennemgang af akademiske artikler og rapporter, ekspertinterviews samt et ekspertseminar. Ydermere er instrumentet tidligere testet blandt virksomheder i innovationsnetværket Serviceplatform 3 og blandt nordiske virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige for Nordic Innovation. 4 Denne analyse anvender dette instrument til at måle serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder 1 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, Se 2 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, Se og 4 DAMVAD 2013, for Nordic Innovation Service innovation in the Nordics, forthcoming. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 7

8 i Danmark. I målingen skelnes der mellem følgende tre faser i serviceinnovationsprocessen: Inputs til serviceinnovation, der er det intentionelle element, og det virksomhederne investerer i deres serviceinnovation i form af penge, tid og indsats Throughputs til serviceinnovation, der udgør selve det nye i innovationen Outputs til serviceinnovation, der måler på værdien af innovationen for virksomheden nem ambitiøse forskningsprojekter, netværksdannelse, månedlige netværksarrangementer og konferencer med internationale key notes. Finans og it udgør samlet mere end 5 pct. af Danmarks beskæftigelse med en stor koncentration i Region Hovedstaden. Finanssektoren har danske jobs, og it-sektoren står for It er vigtig i innovationsarbejdet, både når det drejer sig om udvikling af effektive processer, og når målet er udvikling af nye produkter og kundeløsninger. Disse tre faser i serviceinnovationsprocessen er tæt forbundne hvis processen er intentionel (input), leder til noget nyt (throughput) og dette nye har en værdi (output), kan processen identificeres som værende en innovation. 5 Viden om de tre dimensioners indbyrdes forhold kan bruges til at optimere innovationsprocessen. Eksempelvis er det væsentligt, hvis det i en virksomhed viser sig, at der skabes masser af nyskabelser, men ikke nogen nævneværdig værdi af disse. 2.2 Om Copenhagen Finance IT Region 6 Copenhagen Finance IT Region (CFIR) er etableret i 2009 med finansiering fra EU-Regionalfonden, Region Hovedstaden og 13 private partnere. CFIR bliver i 2014 nationalt Innovationsnetværk for Finans IT med støtte fra Videnskabsministeriet. CFIR arbejder for at skabe vækst og innovation mellem finans og it, tiltrække og udvikle flere højværdijob samt forbedre mulighederne for eksport af danske finans-it-virksomheders services. CFIR arbejder for udviklingen af den danske finans-it-sektor gen- Finanssektorens samarbejde med offentlige organisationer om moderne digitale løsninger er tillige med til at løfte samfundsløsningerne. Finans- og itbrancherne investerede i 2011 tilsammen over 13 mia. kr. i forskning, udvikling og innovation. Dette svarede til over 25 pct. af den samlede private forskning og udvikling i Danmark. De store investeringer i innovation af både produkter, finansiel service og organisering placerer således finans-it blandt de største bidragydere til dansk innovation. 2.3 Struktur Rapporten er opbygget som følger: I Kapitel 3 præsenteres hovedresultaterne af serviceinnovationsmålingen blandt de danske IT- og finansvirksomheder. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af målingen på de enkelte indikatorer for serviceinnovation. Virksomhedernes samlede performance sammenholdes her med virksomhedernes performance fordelt på størrelse. 5 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, Fra 8 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

9 I kapitel 5 sammenholdes resultaterne af målingen på de enkelte indikatorer for serviceinnovation med virksomhedernes performance fordelt på branche. I kapitel 6 præsenteres det benchmarkingværktøj, der er blevet udviklet i forbindelse med målingen, og som giver enkeltvirksomheder i CFIRs netværk mulighed for at sammenligne sit serviceinnovationsniveau med lignende virksomheder i branchen. Bilag A indeholder en mere uddybende beskrivelse af datagrundlag og metode. I Bilag B fremgår det spørgeskema, der er anvendt i forbindelse med målingen. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 9

10 3 Hovedresultater af serviceinnovationsmåling blandt danske IT- og finansvirksomheder I dette kapitel præsenteres undersøgelsens resultater mht. niveauet for serviceinnovation blandt IT- og finansvirksomheder i Danmark. For det første ses der på de tre faser i serviceinnovationsprocessen, input (investeringer), throughput (nyskabelsen) og output (værdien) og sammenhængen mellem disse blandt undersøgelsens IT- og finansvirksomheder. For det andet præsenteres hovedresultaterne fordelt på hhv. branche og størrelse, og det analyseres, hvorvidt der er forskelle blandt undersøgelsens respondenter i serviceinnovationsprocessens tre faser. Outputs til serviceinnovation, der måler på værdien af innovationen for virksomheden Disse tre dimensioner i serviceinnovationsprocessen er tæt forbundne hvis processen er intentionel (input), leder til noget nyt (throughput) og dette nye har en værdi (output), kan processen identificeres som værende en innovation. 9 Dette er illustreret i figur 3.1 nedenfor. FIGUR 3.1 Serviceinnovationsprocessen Indledningsvis præsenteres i afsnit 3.1. analysens metodegrundlag. 3.1 Metodegrundlag Denne analyse anvender et surveybaseret måleinstrument til måling af serviceinnovation. Instrumentet baserer sig på ledende forskning på området og bygger på en omfattende gennemgang af akademiske artikler og rapporter, ekspertinterviews samt et ekspertseminar. Ydermere er instrumentet tidligere testet blandt virksomheder i innovationsnetværket Serviceplatform 7 og blandt nordiske virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige for Nordic Innovation. 8 Serviceinnovationsprocessen er konceptualiseret som bestående i tre afhængige elementer: Inputs til serviceinnovation, der er det intentionelle element, og det virksomhederne investerer i deres serviceinnovation, i form af penge, tid og indsats Throughputs til serviceinnovation, der udgør selve det nye i innovationen Kilde: DAMVAD på baggrund af EPISIS 2010 Figuren illustrerer, hvordan offentlige programmer og politik kan påvirke virksomhederne til at investere mere i innovation, og herefter hvordan den nyskabelse, der kommer ud af investeringen samt værdien heraf, leder til vækst for virksomheden, og derfor også samfundet. 7 Se og 8 DAMVAD 2013, for Nordic Innovation Service innovation in the Nordics, forthcoming. 9 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

11 For at måle IT- og finansvirksomhedernes niveau for serviceinnovation konstrueres et indeks på baggrund af spørgsmålene i spørgeskemaet. Hvert enkelt spørgsmål fungerer som en indikator for serviceinnovation i indekset. Indekset består af 30 indikatorer for serviceinnovation 10 indikatorer for hver af de tre dimensioner i serviceinnovationsprocessen. Hver indikator er udvalgt på baggrund af forskning på området, der har afdækket og kortlagt relevansen af en lang række faktorer, som har indflydelse på innovation, og i særdeleshed serviceinnovation. Svaret for hvert spørgsmål for hver virksomhed, der har besvaret spørgeskemaet er tildelt en score mellem 0 og 1. Disse scores er efterfølgende aggregeret, for at kunne måle tilstanden for serviceinnovation blandt virksomhederne på de tre dimensioner og som en samlet serviceinnovationsscore. Der kan maksimalt opnås 30 points ved at score 10 points i hver af de tre kategorier. Metoden anvendt til skalering og indeksering er yderligere beskrevet i Bilag A Datagrundlag Målingen er foretaget blandt populationen af aktive IT- finans- og forsikringsvirksomheder i Danmark. Konkret er virksomheder i IT, finans- og forsikringsbranchen identificeret på baggrund af virksomhedsdatabasen Experian, jf. tabel 3.1. Virksomheder med begrænset aktivitet, herunder bl.a. diverse holdingselskaber og virksomheder med ingen eller meget få ansatte er samtidig frasorteret. Processen for dataindsamlingen er yderligere uddybet i Bilag A. TABEL 3.1 Oversigt over brancher inkluderet i målingen IT Finans Forsikring Udgivelse af computerspil Anden udgivelse af software Computerprogrammering Konsulentbistand vedr. informationsteknologi Computer facility management Anden IT-servicevirksomhed Databehandling, webhosting, m.v Databehandling, webhosting, m.v Webportaler Banker, sparekasser og andelskasser Investeringsforeninger Pengemarkedsforeninger Ventureselskaber og kapitalfonde Finansiel leasing Realkreditinstitutter Andre kreditinstitutter Andre kreditselskaber FVC selskaber Anden finansiel form Livsforsikring Anden forsikring Genforsikring Pensionskasser Anden pensionsforsikring Forvaltning af kapitalmarkeder Værdipapir og varemægling Andre hjælpetjenester ifm finansiel formidling Risiko og skadesvurdering Forsikringsagenters og forsikringsmægleres virks Andre hjælpetjenester ifm. Forsikring og pensionsforsikring MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 11

12 I alt har 157 virksomheder besvaret samtlige spørgsmål og yderligere 79 har lavet en ufuldstændig besvarelse. Den samlede svarprocent beregnet udelukkende på baggrund af de gennemførte besvarelser ender dermed på 14 pct. Det relativt lave antal besvarelser sammenholdt med undersøgelsespopulationen kan bl.a. ses i lyset af, at serviceinnovationsmålingen repræsenterer den første branchespecifikke populationsmåling, der foretages internationalt og i dansk kontekst. Dermed har virksomhedernes incitament for at deltage været begrænset af, at muligheden for at benchmarke sig mod andre virksomheder i branchen indtil nu ikke har været til stede. Med denne måling vil virksomhederne få mulighed for at benchmarke sig mod sammenlignelige virksomheder (se kapitel 6). Fremtidige målinger vil således med stor sandsynlighed resultere i betydeligt højere svarprocenter. Sådanne målinger vil dermed kunne anvendes til at styrke datagrundlaget, ligesom de kan anvendes til at analysere udviklingen i serviceinnovationsniveauet inden for branchen over tid. Som det fremgår af tabellen, er antallet af besvarelser navnlig inden for finans- og forsikringsbranchen refereret samlet under overskriften finansvirksomheder relativt begrænset. Dette skal bl.a. sammenholdes med, at antallet af finans- og forsikringsvirksomheder i undersøgelsespopulationen er væsentlig lavere end antallet af IT-virksomheder jf. svarprocenterne i tabel Sammenhæng mellem investeringer i serviceinnovation og værdiskabelse Forud for målingen var det forventningen, at de ITog finansvirksomheder, der investerer mere i input til serviceinnovation også vil være bedre til at udvikle og præsentere nye serviceinnovationer og til at skabe værdi af disse, end de IT- og finansvirksomheder, der investerer mindre. Denne hypotese er tidligere blevet bekræftet i forbindelse med en måling af serviceinnovationsniveauet blandt i alt 1448 nordiske servicevirksomheder foretaget af DAMVAD 10. Tabellen nedenfor viser, hvordan virksomhederne fordeler sig på størrelse og branche. TABEL 3.2 Fordeling af respondenter på størrelse og branche Respondenter Antal Svarprocent % Mikrovirksomheder % Større virksomheder % IT virksomheder % Finansvirksomheder % Som fremgår af figur 3.2 og 3.3 (næste side) er der blandt IT- og finansvirksomhederne i undersøgelsen sammenhæng mellem dimensionerne, således at de virksomheder, der investerer mere i serviceinnovation (input) skaber flere nye serviceinnovationer (throughput) og opnår mere værdi heraf (output). Med andre ord peger undersøgelsen på, at det betaler sig for IT- og finansvirksomheder, at investere i serviceinnovation. 10 DAMVAD 2013, for Nordic Innovation Service innovation in the Nordics, forthcoming. 12 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

13 FIGUR 3.2 Sammenhæng mellem investeringer i serviceinnovation (Input) og nyskabelser i serviceinnovation (Throughput) Throughput R² = 0, Input FIGUR 3.3 Sammenhæng mellem investeringer i serviceinnovation (Input) og værdien af serviceinnovation (Output) Output R² = 0, Input MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 13

14 3.3 Overordnet serviceinnovationsniveau: betydeligt forbedringspotentiale Tabel 3.3 viser den samlede gennemsnitlige serviceinnovationsscore blandt undersøgelsens IT- og finansvirksomheder samt serviceinnovationsscoren for den bedste virksomhed, de bedste 25 pct. af virksomhederne, osv. TABEL 3.3 Samlet serviceinnovationsscore Points Pct. af maksimal opnåelig score Gennemsnitsscore % Bedste score % 25 pct. bedste> % Median (50 pct.><) % 25 pct. laveste < 9 29 % Laveste score 0 1 % Note: Maksimal opnåelig score = 30 points. Det fremgår af tabellen, at de danske IT- og finansvirksomheder i undersøgelsen i gennemsnit opnår 40 pct. af det samlede antal opnåelige points (30 points). Der er betydelig spredning i resultaterne. Mens den dårligste performer scorer under 1 point i målingen, scorer den bedste virksomhed 22 points svarende til 75 pct. af det samlede antal opnåelige points. De bedste 25 pct. af virksomhederne scorer lidt mere end halvdelen af det samlede antal opnåelige points (52 pct.). Det er klart, at ikke alle faktorer i måleinstrumentet er lige relevante for alle virksomheder i alle situationer. Eksempelvis er det ikke sikkert, at en lille virksomhed har behov for at etablere formaliserede strategier for serviceudvikling i samme grad som større virksomheder for at være innovativ. Generelt er måleinstrumentet dog konstrueret således, at det er relevant for alle virksomheder, der leverer serviceydelser. Nulpunktsmålingen blandt danske finans- og IT-virksomheder indikerer således, at der er rum for forbedring i serviceinnovationsprocessen i en stor gruppe af undersøgelsens virksomheder. Det er også interessant at sammenligne finans- og IT-sektorens serviceinnovationsniveau med serviceinnovationsniveauet i Danmark og Norden jf. DAMVADs tidligere målinger, 11. Sammenligninger på tværs af dataset kan af metodologiske årsager relateret til datasættets afgrænsning og metoden anvendt til normering og skalering af indikatorer alene ses som indikative. Med dette forbehold in mente, peger resultaterne på, at den gennemsnitlige finans- og IT-virksomhed er mere innovativ end den gennemsnitlige danske virksomhed. Dette er også tilfældet, når der alene sammenlignes med vidensintensive virksomheder, dvs. virksomheder, der ligesom IT- og finansvirksomhederne i høj grad leverer vidensintensive serviceydelser som f.eks. konsulentfirmaer, revisorer o.l. Der er samtidig indikation på, at det især er i forhold til virksomhedernes evne til at skabe værdi af deres serviceinnovationsaktiviteter, at de danske finans- og IT-virksomheder ligger i front i forhold til det danske gennemsnittet. Målingen peger på, at det særlig er i forhold til virksomhedernes evne til at skabe værdi af deres serviceinnovationer, at IT- og finansvirksomhederne adskiller sig fra de øvrige danske virksomheder. Når der sammenlignes med vidensintensive virksomheder i de øvrige Nordiske lande er tendensen MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

15 ikke fuldt så udtalt. Ikke desto mindre indikerer målingen, at de danske IT- og finansvirksomheder klarer sig relativt godt i forhold til vidensintensive virksomheder generelt - også i et nordisk perspektiv. 3.4 Større IT- og finansvirksomheder er mere innovative Tabel 3.4 og 3.5 viser gennemsnitsscoren fordelt på hhv. størrelse og branche. Der skelnes mellem mikrovirksomheder, det vil sige virksomheder med færre end 10 ansatte, og større virksomheder med 10 eller flere ansatte. Finans- og forsikringsvirksomheder behandles i det følgende samlet, grundet det relativt lave antal deltagende virksomheder fra disse brancher i undersøgelsen. TABEL 3.4 Samlet serviceinnovationsscore fordelt på størrelse og procent af maksimal score Mikrovirksomheder Større virksomheder Points Pct. Points Pct. Gennemsnitsscore % % Bedste score % % 25 pct. bedste> % % Median (50 pct.><) % % 25 pct. laveste < 6 21 % % Laveste score 0 1 % 2 8 % de bedste 25 pct. af hhv. mikrovirksomhederne og de større virksomheder. Det skal her bemærkes, at målingen tager højde for virksomhedsstørrelse, således at investeringer i forskning og udvikling eksempelvis ses i forhold til virksomhedens omsætning. TABEL 3.5 Samlet serviceinnovationsscore/procent af maksimal score fordelt på branche IT virksomheder Finansvirksomheder Points Pct. Points Pct. Gennemsnitsscore % % Bedste score % % 25 pct. bedste> % % Median (50 pct.><) % % 25 pct. laveste < % 6 21 % Laveste score 0 1% 2 6% Note: Maksimal opnåelig score = 30 Ser man på branchefordelingen, er der jf. tabel 3.5 overfor kun en mindre forskel i det samlede serviceinnovationsniveau blandt IT-virksomhederne sammenholdt med finansvirksomhederne. IT-virksomhederne i undersøgelsen opnår således i gennemsnit 5 procentpoint højere serviceinnovationsscore end finansvirksomhederne. Note: Maksimal opnåelig score = 30 points. Mikrovirksomheder er her virksomheder med færre end 10 ansatte. Større virksomheder er virksomheder med 10 ansatte eller flere. Som det ses af tabel 3.4, scorer undersøgelsens større virksomheder i gennemsnit 9 procentenheder (omkring 3 points) højere i serviceinnovationsmålingen end undersøgelsens mikrovirksomheder. Det er især en lavere score blandt de dårligste 25 pct. af mikrovirksomhederne, der trækker ned sammenlignet med de større virksomheder. Omvendt er der ikke store forskelle på de to grupper, når der ses på MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 15

16 3.5 Input: sammenligneligt investeringsniveau i IT- og finansbranchen Når der måles på virksomhedernes investeringer i serviceinnovation (input), opnår den gennemsnitlige IT- og finansvirksomhed omkring en tredjedel af det samlede antal opnåelige points under input jf. tabel 3.6. Som det ses i nedenstående tabel, er der ikke stor forskel i investeringsniveauet på tværs af hverken branche eller størrelse. Den gennemsnitlige IT-virksomhed opnår lige mange points som den gennemsnitlige finansvirksomhed. Mikrovirksomhederne investerer dog i gennemsnit lidt mindre end undersøgelsens øvrige virksomheder, der opnår 0,7 flere points dvs. scorer 7 procentenheder højere end undersøgelsens mikrovirksomheder. Samlet set scorer virksomhederne lavere på inputdimensionen (34 pct.), end på de øvrige dimensioner i serviceinnovationsprocessen. Ligeledes scorer ingen virksomhed højere end 7,4 ud af 10 points på inputdimensionen. Dette kan delvist ses i lyset af den metode, der er anvendt til at skalere de enkelte serviceinnovationsindikatorer fra 0-1, som nærmere beskrevet i Bilag A. Samtidig, for at kunne opnå samtlige 10 points i inputdimensionen, skal virksomhederne opfylde en række relativt krævende kriterier, f.eks. i form af et bredt spænd af uddannelsestyper i virksomheden. Disse kriterier vil potentielt kunne revideres i fremtidige serviceinnovationsmålinger. 3.6 Throughput: Større virksomheder bedst til nyskabelse I tabel 3.7 på næste side ses IT- og finansvirksomhedernes score på throughputdimensionen, dvs. den dimension, der måler nyskabelsen i serviceinnovationsprocessen. Den gennemsnitlige IT-og finansvirksomhed scorer 44 pct. af det samlede antal points. Når der måles på throughput, viser serviceinnovationsmålingen, at de større virksomheder generelt er bedre end mikrovirksomhederne til at frembringe nyskabelser. Den gennemsnitlige mikrovirksomhed scorer således i gennemsnit 9 procentenheder lavere end den gennemsnitlige større virksomhed. Dette billede forstærkes, når der ses på medianen et mål, der er TABEL 3.6 Inputscore som procent af maksimal opnåelig score fordelt på størrelse og branche Mikrovirksomheder Større virksomheder IT-virksomheder Finansvirksomheder Alle virksomheder Gennemsnitsscore 30 % 37 % 35 % 34 % 35 % Bedste score 52 % 74 % 74 % 51 % 74 % 25 pct. bedste> 38 % 44 % 42 % 42 % 42 % Median (50 pct.><) 30 % 37 % 34 % 35 % 34 % 25 pct. laveste < 22 % 30 % 27 % 27 % 27 % Laveste score 3 % 14 % 3 % 4 % 3 % Kilde: DAMVAD Note: Maksimal opnåelig score = MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

17 mere robust over for påvirkning af et fåtal af særligt gode eller dårlige performers. Når der ses på brancher, er der omvendt ikke nogen tydelige forskelle. Mens den gennemsnitlige finansvirksomhed scorer noget lavere end IT-virksomheden, når der ses på et simpelt gennemsnit (39 pct.), ligger gennemsnitsscoren for medianvirksomheden i de to brancher på samme niveau (45 pct.) Det er således tale om et begrænset antal finansvirksomheder, der scorer særligt lavt på throughputdimensionen. 3.7 Output: Større virksomheder og IT-virksomheder bedst til at skabe værdi Når der ses på outputdimensionen, dvs. virksomhedernes evne til at skabe værdi af deres serviceinnovationer, skilles fårene fra bukkene. Her er der tydelige forskelle både på tværs af størrelse og branche, ligesom der generelt er længere mellem hhv. de dårligste 25 pct. og de bedste 25 pct. Det fremgår af tabel 3.8 på næste side. værdi af deres serviceinnovationer. De større virksomheder scorer således i gennemsnit 10 pct. enheder højere end mikrovirksomhederne. Ser man på medianen, opnår de 50 pct. bedste mikrovirksomheder kun knap en tredjedel af det samlede antal opnåelige points mod halvdelen af de samlede antal points for de større virksomheder. Når der ses på virksomhedernes evne til at skabe værdi af innovationerne på tværs af branche, fremstår IT-virksomhederne samtidig i gennemsnit bedre end finansvirksomhederne. Mens den gennemsnitlige IT-virksomhed opnår 44 pct. af den samlede outputscore, opnår den gennemsnitlige finansvirksomhed 34 pct. En fjerdedel af finansvirksomhederne i undersøgelsen opnår ingen værdi af deres investeringer i serviceinnovation (input) og deres nyskabelser (throughput). Resultaterne skal dog fortolkes med forsigtighed grundet det lave antal finansvirksomheder, der indtil videre har deltaget i undersøgelsen. Igen er det de større virksomheder, der scorer højest i undersøgelsen, og således er bedst til at skabe TABEL 3.7 Throughputscore som procent af maksimal opnåelig score fordelt på størrelse og branche Mikrovirksomheder Større virksomheder ITvirksomheder Finansvirksomheder Alle virksomheder Gennemsnitsscore 38 % 47 % 45 % 39 % 44 % Bedste score 90 % 100 % 100 % 80 % 100 % 25 pct. bedste> 55 % 60 % 60 % 60 % 60 % Median (50 pct.><) 35 % 50 % 45 % 45 % 45 % 25 pct. laveste < 20 % 40 % 30 % 15 % 30 % Laveste score 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Note: Maksimal opnåelig score = 10 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 17

18 TABEL 3.8 Outputscore som procent af maksimal opnåelig score fordelt på størrelse og branche Mikrovirksomheder Større virksomheder ITvirksomheder Finansvirksomheder Alle virksomheder Gennemsnits score 36 % 46 % 44 % 34 % 42 % Bedste score 100 % 100 % 100 % 85 % 100 % 25 pct. bedste> 55 % 65 % 65 % 60 % 65 % Median (50 pct.><) 30 % 50 % 40 % 30 % 40 % 25 pct. laveste < 10 % 29 % 25 % 0 % 20 % Laveste score 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Note: Maksimal opnåelig score = MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

19 4 Detaljerede resultater fordelt på virksomhedsstørrelse I det følgende præsenteres de detaljerede resultater på de enkelte målepunkter i serviceinnovationsmålingen blandt IT- og finansvirksomheder i Danmark. Resultaterne for samtlige virksomheder i undersøgelsen sammenholdes med resultaterne fordelt på virksomhedsstørrelse. Resultaterne er opgjort for henholdsvis mikrovirksomheder (under ti ansatte) og større virksomheder (ti eller flere ansatte). Denne opdeling skal bl.a. ses i lyset af virksomhedsstrukturen i undersøgelsespopulationen, der har en overvægt af mindre virksomheder (se kapitel 3, afsnit 3.1. og Bilag A). 4.1 Input Nedenfor præsenteres virksomhedernes besvarelser for de spørgsmål, der vedrører inputtet til serviceinnovation, dvs. den bevidste investering som virksomhederne gør i serviceinnovation. Kapitel 3, afsnit 3.5 viste, at mikrovirksomhederne i gennemsnit investerer lidt mindre i serviceinnovation end undersøgelsens øvrige virksomheder. Når der ses nærmere på de enkelte målepunkter under inputdimensionen, viser resultaterne, at de større virksomheder i højere grad end mikrovirksomhederne investerer i forskning og udvikling, målrettet arbejder med specifikke management-, ledelses- eller forretningsstrategier som led i udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud og involverer kunder i udviklingen af servicetilbud. Omvendt bruger mikrovirksomhederne flere penge pr. medarbejder på oplæring, træning og uddannelse. På de øvrige områder er der lille eller begrænset forskel på mikrovirksomhederne og de øvrige virksomheder. I det følgende gennemgås de enkelte spørgsmål og delspørgsmål under input, og der ses på relative forskelle mellem mikrovirksomheder og større virksomheder i målingen Investeringer i forskning og udvikling Figur 4.1. viser fordelingen af virksomheder som investerer i forskning og udvikling, fordelt på mikrovirksomheder og større virksomheder. Den associerede indikator bygger på viden, der peger på, at virksomheders investeringer i forskning og udvikling er en vigtig kilde til virksomheders innovation - også for servicevirksomheder 12. Overordnet angiver knap 70 pct. af IT- og finansvirksomhederne i undersøgelsen, at de investerer i forskning og udvikling. Mens lidt over tre fjerdele af de større virksomheder investerer i forskning og udvikling, er det samme tilfældet for lidt over halvdelen af mikrovirksomhederne. FIGUR 4.1 Investerer virksomheden i forskning og udvikling? Større virksomheder Mikro virksomheder 56% 76% 69% 44% 24% 31% Ja Nej Således er der altså flere af de større virksomheder, som investerer i forskning og udvikling end de helt 12 EPISIS, Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 19

20 små virksomheder. Resultatet er ikke overraskende, idet mange forsknings- og innovationsaktiviteter formodentlig forudsætter en vis kritisk masse, således at større virksomheder i højere grad har mulighed for at foretage investeringer eksempelvis i forskningssamarbejder eller -faciliteter Investeringer i informations- og kommunikationsteknologi og software Figur 4.2. viser hvor mange af virksomhederne, som har investeret i informations- og kommunikationsteknologi, samt software (IKT) i løbet af det seneste regnskabsår. IKT er en kilde til innovation, fordi flere og flere serviceydelser er baseret på eller integreret med teknologi. På denne baggrund anses investeringer i IKT, som en kilde til serviceinnovation. mikrovirksomhederne. Dette er igen ikke overraskende, i lyset af at løbende IKT-investeringer med høj sandsynlighed forudsætter en vis kritisk masse Management-, ledelses- og forretningsstrategier Formaliserede strategier for udvikling af servicetilbud repræsenterer en bevidst investering i serviceinnovation. Omkring 3 ud af 5 af de større IT- og finansvirksomheder i undersøgelsen arbejder med specifikke management-, ledelses- eller forretningsstrategier som led i udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud. Det samme gør sig gældende for en tredjedel af mikrovirksomhederne. Det fremgår af figur 4.3. nedenfor. Næsten samtlige virksomheder i undersøgelsen (94 pct.) angiver, at de har investeret i IKT. Dette resultat er ikke overraskende i lyset af at målingen er foretaget blandt IT- og finansvirksomheder. FIGUR 4.3 Arbejder virksomheden med specifikke management- ledelses- eller forretningsstrategier internt i virksomheden FIGUR 4.2 Investerer virksomheden i informations- og kommunikationsstrategi, samt software? Større virksomheder Mikro virksomheder 33% 61% 67% 39% Større virksomheder 96% 4% 51% 49% Mikro virksomheder 91% 9% 94% 6% Ja Nej Det ses samtidig, at en lidt større andel har investeret i IKT blandt de støre virksomheder end blandt Ja Nej Samlet set arbejder lidt over halvdelen af virksomhederne med management- ledelses- eller forretningsstrategier i forbindelse med udvikling af servicetilbud. 20 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

21 Det må samtidig antages, at et større antal af virksomheder arbejder med udvikling af servicetilbud, men uden at det nødvendigvis er formaliseret gennem specifikke strategier. Dette især gældende for de mindre virksomheder Ressourceforbrug på kurser og uddannelse En yderligere investering i serviceinnovation kommer fra det ressourceforbrug en virksomhed har på oplæring, træning og uddannelse af medarbejdere. Målt på antallet af dage, der anvendes om året per medarbejder på kurser og uddannelse, viser den nedenstående figur, at den gennemsnitlige IT- og finansvirksomhed i undersøgelsen anvender knap 13 dage om året pr. medarbejder på oplæring, træning og uddannelse. den gennemsnitlige mikrovirksomhed knap 12 dage. Omvendt, når der ses på investeringer per medarbejder målt i kr. (ekskl. tiden anvendt per medarbejder), er der en tendens til at mikrovirksomhederne bruger flere ressourcer på kurser og uddannelse af deres medarbejdere end de større virksomheder gør, j.f. figur 4.5 nedenfor. Mikrovirksomhederne bruger således i gennemsnit kr. mere per medarbejder om året end de større virksomheder. En mulig årsag kan være, at de større virksomheder oplever storskalafordele, eksempelvis ved at flere medarbejdere kan deltage i samme kursus eller interne træningsprogrammer. FIGUR 4.5 Hvad er de samlede investeringer i gennemsnit pr. medarbejder for kurser, efter- og videreuddannelse mv. af medarbejderne? FIGUR 4.4 Hvor mange dage om året er i gennemsnit anvendt til træning, oplæring, uddannelse etc. af medarbejderne? ,7 11,8 13, Alle virksomheder Mikro virksomheder Større virksomheder Alle virksomheder Mikro virksomheder Større virksomheder Note: Omkostningerne er eksklusiv tiden anvendt per medarbejder til træning og oplæring. Bemærk, at der modsat tidligere målinger er tale om absolutte omkostninger sat i forhold til antallet af medarbejdere i virksomheden. Det fremgår samtidig, der er kun er lille forskel på de større og mindre virksomheder i undersøgelsen. Mens virksomheder med ti eller flere ansatte i gennemsnit bruger 13 dage per medarbejder, anvender MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 21

22 4.1.5 Inddragelse af ideer, eksternt samarbejde og inspiration En yderligere bevidst investering i og kilde til serviceinnovation er inddragelse af idéer og inspiration fra forskellige kilder, samt det samarbejde, som virksomheden har, med f.eks. forskningsinstitutioner eller andre virksomheder. FIGUR 4.7 Virksomheden har rutiner rettet mod at opfange kunders eller brugeres ideer til nye serviceydelser Større virksomheder Mikro virksomheder 78% 68% 22% 32% Figur 4.6 viser, at mere end tre ud af fire IT- og finansvirksomheder i undersøgelsen har rutiner, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye servicetilbud inddrages og anvendes i virksomheden. Andelen er 3 procentpoint lavere i små virksomheder end i store virksomheder, og der er således ikke nogen markant forskel på grupperne. FIGUR 4.6 Virksomheden har rutiner/arbejdsgange, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye serviceydelser opfanges og anvendes 75% 25% Ja Nej På spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne i det hele taget involverer kunder / brugere i udviklingen af nye servicetilbud er der ligeledes 10 procentpoint flere blandt de større virksomheder, der involverer kunder / brugere, jf. figur 4.8 nedenfor. Større virksomheder 78% 22% Mikro virksomheder 75% 77% 25% 23% FIGUR 4.8 Virksomheden involverer kunder eller brugere i medudviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser Større virksomheder 91% 9% Ja Nej Mikro virksomheder 81% 19% 87% 13% Ligeledes har 3 ud af 4 virksomheder rutiner, der sikrer, at kundernes ideer opfanges og anvendes, jf. figur 4.7 nedenfor. På dette område er forskellen mellem de større og mindre virksomheder mere markant. Mens knap 80 pct. af de større virksomheder systematisk søger at opfange kundeidéer til nye eller forbedrede serviceydelser, er det samme tilfældet for knap 70 pct. af mikrovirksomhederne. Ja Nej Overordnet er det en ganske høj andel af IT- og finansvirksomhederne, der benytter sig af brugerin- 22 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

23 volvering i serviceudvikling. Brugerdreven innovation synes således at være en prioriteret kilde til serviceinnovation blandt virksomhederne i undersøgelsen. med virksomheder i andre brancher. Herudover angiver omkring en tredjedel af virksomhederne, at de samarbejder med udenlandske virksomheder inden for samme branche. En anden ekstern kilde til udvikling af serviceydelser, er samarbejde med andre organisationer. 84 pct. af IT- og finansvirksomhederne samarbejder med andre offentlige og private organisationer med henblik på udvikling af serviceydelser. Som det ses af figur 4.9, er det især andre virksomheder nationalt, der angives som samarbejdspartnere. Mens mere end 3 ud af 5 virksomheder samarbejder med andre virksomheder i samme branche samarbejder lidt over halvdelen af virksomhederne Samarbejder med øvrige organisationer forekommer sjældnere. Mens knap en fjerdedel samarbejder med offentlige institutioner nationalt, samarbejder under 1 ud af 5 med universiteter i Danmark og kun 7 pct. med andre forsknings og vidensinstitutioner på nationalt plan. Det fremgår samtidig, at de større virksomheder generelt er bedre til at samarbejde om udvikling af servicetilbud med andre private og offentlige organisationer. Forskellen er særlig markant, hvad angår samarbejder offentlige institutioner, universiteter og FIGUR 4.9 Ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud, samarbejder virksomheden da med offentlige organisationer eller private organisationer? Virksomheder i Danmark inden for samme branche Virksomheder i Danmark fra andre brancher Virksomheder i udlandet inden for samme branche Organisationer fra den offentlige sektor i Danmark Virksomheder i udlandet fra andre brancher Universiteter i Danmark Virksomheden samarbejder ikke med nogen Forsknings- og vidensinstitutioner i Danmark Forsknings- og vidensinstitutioner i udlandet Universiteter i udlandet Organisationer fra den offentlige sektor i udlandet Andre organisationer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Større virksomheder Mikro virksomheder MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 23

24 forskningsinstitutioner, hvor andelen blandt de større virksomheder er omkring dobbelt så stor som for mikrovirksomhederne. Hvad angår virksomhedssamarbejder, samarbejder de større virksomheder ligeledes i højere grad med andre virksomheder inden for samme branche. Derimod er forskellen begrænset, hvad angår samarbejder med virksomheder i andre brancher. I figur 4.10 nedenfor ses det, at virksomhederne generelt benytter en bred vifte af inspirationskilder i forbindelse med innovation og udvikling af nye servicetilbud. Uformelle netværk, eksempelvis med andre virksomheder, er den hyppigst anvendte inspirationskilde blandt IT- og finansvirksomhederne og benyttes af knap 9 ud af 10 blandt disse. Konferencer og seminarer og formelle netværk repræsenterer også hyppigt anvendte inspirationskilder, der benyttes af omkring tre fjerdedele. Der er ikke store forskelle mellem de større virksomheder og mikrovirksomhederne i undersøgelsen. Der er dog en tendens til at mikrovirksomhederne i lidt højere grad benytter sig af uformelle inspirationskilder som sociale medier, uformelle netværk og online fora end de større virksomheder. Omvendt benytter virksomheder i lidt højere grad formelle kanaler som konferencer, seminarer og formaliserede netværk som eksempelvis brancheorganisationer Medarbejdernes uddannelsesbaggrund Endeligt er medarbejdernes uddannelsesbaggrund, og særligt variationen inden for disse, et muligt input til serviceinnovation. Antagelsen bag denne faktor er, at jo mere varieret medarbejdernes baggrund er, og jo flere uddannelser, der er repræsenteret, jo mere innovation fører det til i virksomheden. FIGUR 4.10 Ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud, får virksomheden da inspiration fra følgende kilder? Uformelle netværk (f.eks. med andre virksomheder) Konferencer/seminarer Netværk (f.eks. gennem brancheorganisationer) On-line diskussionsfora Sociale medier Fagblade Ingen af angivne kilder Andre kilder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Større virksomheder Mikro virksomheder 24 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

25 Samlet set har de adspurgte virksomheder et bredt udsnit af medarbejdere inden for alle uddannelseskategorier ansat. Det fremgår af figur 4.11 nedenfor. Det ses derudover, at mens større virksomheder og mikrovirksomheder har et lignende antal ansatte med kortere uddannelser, som f.eks. faglærte eller medarbejdere med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller voksenuddannelser har, de større virksomheder relativt flere uddannende med i et højere uddannelsesniveau. Der synes dermed at være en tendens til, at de højtuddannede udgør en relativt større andel i de større virksomheder sammenlignet med mikrovirksomhederne. Det er samtidig klart, at de større virksomheder i målingen har nemmere ved at opnå en større spredning i medarbejdersammensætning. For at en virksomhed skal kunne drage nytte af en bred medarbejdersammensætning, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at have en stor spredning i medarbejdersammensætning. Det er også vigtig, at have procedurer i virksomheden, der sikrer at medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund samarbejder. Figur 4.12 viser, at tre fjerdedele af virksomhederne har rutiner, der sikrer tværfagligt samarbejde i virksomheden. FIGUR 4.11 Hvilke uddannelsestyper repræsenterer medarbejderne i virksomheden? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mikro virksomheder Større virksomheder MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 25

26 FIGUR 4.12 Virksomheden har rutiner, der sikrer, at medarbejderne med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige stillinger i virksomheden samarbejder Større virksomheder Mikro virksomheder Det ses samtidig, at andelen af virksomheder er 10 procentpoint højere blandt de større virksomheder end mikrovirksomhederne. 78% 68% 75% 22% 32% 25% Ja Nej 4.2 Throughput I det følgende præsenteres virksomhedernes besvarelser for de spørgsmål, der vedrører throughput til serviceinnovation, dvs. selve det nye i serviceinnovationen Kapitel 3, afsnit 3.6., viste, at de større virksomheder generelt er bedre end mikrovirksomhederne til at frembringe servicerelaterede nyskabelser (throughput). Når der ses på de enkelte målepunkter, viser resultaterne, at de større IT og finansvirksomheder især adskiller sig fra mikrovirksomhederne på throughputdimensionen, når det gælder nyskabelser i virksomhedens organisationsstruktur, digitalisering af serviceydelser, og at introducere serviceydelser, der er nye for virksomheden eller markedet. Herudover er andelen af større virksomheder, der har søgt om rettighedsbeskyttelse af eller knyttet nye standarder til nye servicetilbud, næsten dobbelt så stor som for mikrovirksomhederne. FIGUR 4.13 Virksomheden har introduceret nye eller forbedrede serviceydelser det seneste regnskabsår, som er nye for Virksomheden 72% 82% 88% Markedet 54% 64% 70% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Større virksomheder Mikro virksomheder 26 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

27 Når der ses på den måde hvorpå virksomhederne oftest har været nyskabende i foregående regnskabsår, fremgår at virksomhederne særligt har benyttet sig af gradvise ændringer i deres servicetilbud, men også mere radikale ændringer, der er nye for markedet som helhed eller virksomheden selv. Andre servicerelaterede nyskabelser, der er foretaget af mere end halvdelen af undersøgelsens IT- og finansvirksomheder handler om metodeforbedringer i produktionen af servicetilbud (teknikker, udstyr, software) og digitaliseringer af interne processer I det følgende gennemgås de enkelte indikatorer og underindikatorer under throughput med fokus på de større virksomheder og mikrovirksomhedernes relative performance. og f.eks. foretager små eller gradvise ændringer i deres servicetilbud. Figuren nedenfor viser at 9 ud af 10 virksomheder i målingen har justeret deres servicetilbud inden for det seneste regnskabsår. Det ses samtidig, at der ikke er stor forskel på de større virksomheder og mikrovirksomhederne i forhold til at foretage gradvise ændringer i serviceydelser. FIGUR 4.14 Virksomheden har foretaget små eller gradvise ændringer i deres serviceydelser Større virksomheder Mikro virksomheder 92% 86% 8% 14% Introduktion af nye servicetilbud 90% 10% Langt størstedelen af virksomhederne har inden for det seneste år introduceret nye eller forbedrede serviceydelser jf. figur 4.13 (forrige side). Der er særligt tale om serviceydelser, der er nye for virksomheden, idet dette er tilfældet for mere end 4 ud af 5 af de adspurgte IT- og finansvirksomheder. Mere end 3 ud af 5 har også introduceret tilbud, der er nye for markedet. Det ses samtidig, at de større virksomheder i målingen i højere grad har introduceret nye eller forbedrede servicetilbud end mikrovirksomhederne. Forskellen på de større virksomheder og mikrovirksomhederne er dog sammenlignelig, når der ses på hvorvidt ydelsen er ny for virksomheden eller ny for markedet. Kilde: DAMVAD Ja Nej En yderligere måde hvorpå virksomhederne kan ændre og forbedre deres servicetilbud, er f.eks. ved at digitalisere dem. En digitalisering af et servicetilbud kan f.eks. ske ved at der, som et nyt tiltag, oprettes en elektronisk platform for at booke den serviceydelse, som virksomheden tilbyder. Som det ses i figur 4.15, har flere virksomheder i målingen digitaliseret interne processer end digitaliseret serviceydelser inden for det seneste år Ændringer og justeringer i servicetilbuddene Ser man nærmere på de servicetilbud der er introduceret, ses det, at virksomhederne ofte justerer og ændrer deres servicetilbud efter markedsbehovene, MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 27

28 FIGUR 4.15 Virksomheden har digitaliseret en intern proces eller serviceydelse Virksomheden har digitaliseret en intern proces 46% 54% 58% Virksomheden har digitaliseret en serviceydelse 33% 45% 52% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Større virksomheder Mikro virksomheder Samtidig er andelen af de større virksomheder, der har digitaliseret ydelser og processer generelt højere end for mikrovirksomhederne. Forskellen er størst når det angår digitalisering af serviceydelser her angiver over halvdelen af de større virksomheder, at dette er tilfældet, mens en tredjedel af mikrovirksomhederne har digitaliseret en serviceydelse inden for det seneste år. Omkring en tredjedel af virksomhederne i målingen forsøger yderligere at skabe serviceinnovation ved at koble servicetilbud til et af virksomhedens fysiske produkter, se figur Det skal her understreges at spørgsmålet også vedrører fysiske produkter, der ikke er produceret af virksomheden selv og forudsætter således ikke egenproduktion af fysiske produkter. Som den følgende figur viser, benyttede 41 pct. af de små virksomheder i målingen sig af dette inden for det seneste regnskabsår, mens 56 pct. af de større virksomheder har koblet et servicetilbud til et fysisk produkt. Forskellen på de små og større virksomheder er igen begrænset, om en lidt større andel af de større virksomheder har benyttet sig af denne form for nyskabelse. FIGUR 4.16 Virksomheden har koblet en eller flere serviceydelser til et fysisk produkt Større virksomheder Mikro virksomheder Kilde: Damvad % 30% 34% En anden form for nyskabelse kan ske ved at virksomheder udnytter ændret lovgivning eller regulering til fornyelse. Som det ses af figur 4.17 har lidt under en femtedel af virksomhederne fornyet deres servicetilbud på denne måde. Igen er det en marginalt større andel blandt de større virksomheder end mikrovirksomhederne, der har fornyet sig gennem ændret regulering eller lovgivning. 64% 70% 66% Ja Nej 28 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

29 FIGUR 4.17 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som følge af ændringer i lovgivningen eller regulering Ligeledes har blot 7 pct. af de mindre virksomheder i målingen tilknyttet standarder til et servicetilbud, mens 12 pct. af de større virksomheder anvender standarder ifm. deres servicetilbud, se figur Større virksomheder Mikro virksomheder 20% 14% 80% 86% FIGUR 4.19 Virksomheden har tilknyttet formelle standarder (fx ISO 9001 eller ISO 14001) til en serviceydelse 18% 82% Større virksomheder 12% 88% Ja Nej Mikro virksomheder 7% 93% 10% 90% Blot omkring en tiendedel af virksomhederne i nulpunktsmålingen forsøger at beskytte deres servicetilbud ved rettighedsbeskyttelse, ligesom kun få virksomheder tilknytter formelle standarder til deres servicetilbud. Figur 4.18 viser således, at blot 7 pct. af mikrovirksomhederne har søgt rettighedsbeskyttelse i det seneste regnskabsår, mens 13 pct. af de større virksomheder har søgt om beskyttelse. FIGUR 4.18 Virksomheden har købt eller søgt rettighedsbeskyttelse, herunder immaterielle rettigheder, for en serviceydelse Større virksomheder Mikro virksomheder 13% 7% 11% 87% 93% 89% Ja Nej Ændringer i metode, organisationsstruktur og marketingskoncepter og strategier Endeligt måles virksomhedernes throughput også gennem ændringer i metoder for udviklingen af servicetilbud eller ændringer i organisationsstruktur og marketingkoncepter eller lignende. Som figur 4.20 neden for viser, har omkring to tredjedele af de adspurgte virksomheder ændret eller forbedret deres metode til produktion eller udvikling af servicetilbud over det seneste år. Igen har de store virksomheder gennemsnitligt ændret lidt mere på deres metode gennem det seneste år sammenlignet med de små virksomheder. Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 29

30 FIGUR 4.60 Virksomheden har introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder (teknikker, udstyr, software, m.v.) til produktion eller levering af serviceydelser FIGUR 4.82 Virksomheden har implementeret større ændringer i marketingskoncepter eller -strategier Større virksomheder 69% 31% Større virksomheder 38% 62% Mikro virksomheder 60% 40% Mikro virksomheder 39% 61% 66% 34% 38% 62% Ja Nej Ja Nej Som det fremgår af figur 4.21, har omkring halvdelen af virksomhederne foretaget større ændringer i organisationsstrukturen gennem det seneste år. De større virksomheder har i højere grad ændret deres organisationsstruktur inden for det seneste år end de mindre. 4.3 Output I det følgende præsenteres virksomhedernes besvarelser for de spørgsmål, der vedrører output til serviceinnovation, dvs. den værdiskabelse som sker via virksomhedernes serviceinnovation. FIGUR 4.71 Virksomheden har implementeret større ændringer i organisationsstrukturen Større virksomheder Mikro virksomheder 33% 56% 48% 67% 44% 52% Ja Nej Kapitel 3, afsnit 3.7. viste, at de større virksomheder i gennemsnit var bedre til at skabe værdi af deres serviceinnovationer. Når der ses på de enkelte målepunkter, viser undersøgelsen, at relativt flere større virksomheder opnår værdi på næsten samtlige indikatorer sammenlignet med mikrovirksomhederne. De største forskelle ses på internationale områder, såsom på adgang til nye internationale markeder eller øget eksport gennem servicerelaterede nyskabelser. Herudover har en større andel større virksomheder end mikrovirksomheder opnået øgede markedsandele gennem nyskabelser på serviceområdet inden for det seneste år. Når det kommer til ændring i marketingskoncepter eller strategier inden for det seneste år, har knap 40 pct. af virksomhederne i målingen foretaget ændringer. Det fremgår af figur Der er ingen nævneværdig forskel på større og mindre virksomheder. Ses der derimod på hvilke målepunkter, hvor flest IT- og finansvirksomheder i målingen har oplevet, at et nyt eller forbedret servicetilbud har medført øget værdi, har omkring 7 ud af 10 virksomheder opnået 30 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

31 øget værdi i form af øget kundetilfredshed og omdømme. Herudover er det især i på omsætning og bundlinje, at bidraget fra serviceinnovationerne mærkes blandt virksomhederne. Således har knap halvdelen af alle virksomheder haft øget omsætning eller profitmargin som følge af at introducere en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse. Nedenfor gennemgås de enkelte spørgsmål under output, og forskellene mellem små og store virksomheder præsenteres Nye markeder og øgede markedsandele En måde hvorpå der kan skabes værdi for en virksomhed af en servicerelateret nyskabelse, er ved at virksomheden introducerer sit servicetilbud på et nyt marked. Figur 4.23 nedenfor viser fordelingen af større og mindre virksomheder, som i målingen har angivet om de har introduceret nye eller væsentligt forbedrede servicetilbud på enten hjemlige markeder eller på eksportmarkeder. Det ses her, at lidt over en tredjedel af virksomhederne har nået et nyt hjemligt marked med deres nyskabelser inden for det seneste år, mens omkring en fjerdel af virksomhederne har nået nye eksportmarkeder. Det ses samtidig, at mens andelen af mikrovirksomhederne og større virksomheder i målingen, der har nået nye hjemlige markeder er lige stor, er andelen af de større virksomheder, der har nået nye eksportmarkeder med deres serviceinnovationer over dobbelt så stor som for mikrovirksomhederne. Dette kan skyldes, at de store virksomheder i højere grad er internationaliserede i forhold til de små virksomheder. En større andel, nærmere bestemt knap halvdelen af virksomhederne i målingen, har opnået værdi af deres nyskabelser gennem øgede markedsandele j.f. figur Her ses en forskel på de større og mindre virksomheder på 14 procentenheder. FIGUR 4.93 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har nået Et nyt hjemligt marked (ny region, ny landsdel) 36% 35% 36% Et nyt internationalt marked (et andet land) 14% 24% 29% 0% 10% 20% 30% 40% Større virksomheder Mikro virksomheder MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 31

32 FIGUR 4.24 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens markedsandel FIGUR 4.25 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens produktivitet Større virksomheder 54% 46% Større virksomheder 45% 55% Mikro virksomheder 37% 63% Mikro virksomheder 32% 68% 48% 52% 40% 60% Ja Nej Ja Nej Produktivitet, omkostninger og leveringstid En måde hvorpå et servicetilbud kan skabe værdi er ved at forøge virksomhedens produktivitet. En forøgelse af virksomhedens produktivitet kan ske ved at virksomheden bliver mere effektiv ved at udføre sine services på en ny måde, eller kan levere et produkt, der har en højere værdi for kunden. Som det ses i figur 4.25, har de større IT- og finansvirksomheder i højere grad end de mindre virksomheder introduceret servicetilbud, som har forøget produktiviteten, inden for det seneste år. Yderligere kan et nyt eller forbedret servicetilbud også værdi for en virksomhed, ved at reducere virksomhedens omkostninger til f.eks. materialer, tid, etc. Som det ses af følgende figur har knap tre ud af ti IT- og finansvirksomheder inden for det seneste år introduceret et servicetilbud, som har reduceret virksomhedens omkostninger. Andelen er 5 procentpoint højere for de større virksomheder end for mikrovirksomhederne. 32 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

33 FIGUR Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har reduceret virksomhedens omkostninger (materialer, energi, miljø, tid etc.) Større virksomheder 31% 69% FIGUR 4.27 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har reduceret den faktiske leveringstid Større virksomheder 31% 69% Mikro virksomheder 26% 74% Mikro virksomheder 23% 77% 29% 71% 28% 72% Ja Nej Ja Nej En anden måde hvorpå et nyt eller forbedret servicetilbud kan skabe værdi for virksomhederne, er ved at reducere leveringstiden for virksomhedens services. Det kan f.eks. ske ved at virksomheden introducerer et servicetilbud, som gør at virksomhedens services eller produkter kan leveres mere effektivt eller hurtigere. Effekten af en sådan reduktion vil både kunne ses for kunden, men ofte også internt for virksomheden. Som det ses i figur 4.27, har knap hver tredje blandt de større virksomheder forbedret servicetilbud, som har reduceret den faktiske leveringstid, mens det samme er tilfældet for lidt under en fjerdedel af mikrovirksomhederne Kundetilfredshed og omdømme Værdien af en serviceinnovation kan også komme til udtryk gennem virksomhedens kunder. Således kan nye eller forbedrede servicetilbud være med til at forbedre kundetilfredsheden med virksomheden, og de ydelser den leverer. En forøget tilfredshed blandt virksomhedens kunder vil naturligvis betyde øget værdi for virksomheden, idet kunderne med større sandsynlighed vil vende tilbage og købe nye ydelser, jo højere kundetilfredsheden er. Som det ses i figur 4.28 nedenfor har syv ud af ti virksomheder i målingen introduceret servicetilbud, som har forøget kundetilfredsheden inden for det seneste år. Igen er de større virksomheder lidt bedre end de mindre virksomheder til at skabe værdi gennem serviceinnovationer på denne måde. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 33

34 FIGUR 4.28 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget kundetilfredsheden FIGUR 4.29 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har forbedret virksomhedens omdømme Større virksomheder 72% 28% Større virksomheder 70% 30% Mikro virksomheder 63% 37% Mikro virksomheder 61% 39% 69% 31% 67% 33% Ja Nej Ja Nej En serviceinnovation kan også skabe værdi ved at forbedre en virksomheds omdømme. Et forbedret omdømme kan på sigt betyde mere salg og åbne døre i forhold til nye forretningspartnere, facilitere kontraktuelle processer m.v. To tredjedele af IT- og finansvirksomhederne i målingen har inden for det seneste år introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har forbedret virksomhedens omdømme. Igen er andelen af de større virksomheder, der har skabt værdi på denne måde omkring 10 procentenheder højere end for mikrovirksomhederne Salg og bundlinje Man kan yderligere måle værdien af et servicetilbud ved at se på hvordan det skaber værdi for virksomheden på indkomstsiden, f.eks. ved at se på servicetilbuddets bidrag til virksomhedens omsætning. Det fremgår af figur 4.30, at knap 4 ud af 10 virksomheder har introduceret servicetilbud, der har øget virksomhedens omsætning (balance for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser) inden for det seneste år. Igen har de større virksomheder i lidt højere grad end de små opnået værdi af deres servicerelaterede nyskabelser på denne måde. 34 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

35 FIGUR 4.30 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens omsætning (for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser: balance) Større virksomheder 42% 58% FIGUR 4.31 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens eksport Større virksomheder 28% 72% Mikro virksomheder 33% 67% Mikro virksomheder 19% 81% 39% 61% 25% 75% Ja Nej Ja Nej Øget eksport betyder typisk øget vækstpotentiale for en virksomhed. Når der måles på, om virksomhedernes nyskabelser har bidraget til virksomhedernes eksport er dette tilfældet for 1 ud af 4 virksomheder i undersøgelsen, jf. figur Andelen af større virksomheder, der opnår værdiskabelse af nye servicetilbud gennem eksport er knap 10 procentenheder større end for mikrovirksomhederne. Dette kan igen hænge sammen med, at mikrovirksomhederne i mindre grad er internationaliserede end de større virksomheder. Nedenstående figur 4.32 ser nærmere på bidraget til virksomhedens profit for de nye eller forbedrede servicetilbud, som virksomhederne har introduceret gennem det seneste år. FIGUR 4.32 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens profit Større virksomheder 52% 48% Mikro virksomheder 40% 60% 48% 52% Ja Nej Igen fremgår, at andelen af de større virksomheder, der har formået at skabe værdi af deres investeringer og nyskabelser målt på bundlinjen, er 12 procentenheder højere end for mikrovirksomhederne. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 35

36 FIGUR 4.33 Hvor stor er overskudsgraden for virksomhedens nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, sammenlignet med jeres andre produkter eller services? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 52% 45% 33% 33% 25% 25% 21% 19% 21% 8% 9% 8% Over gennemsnittet Det samme Under gennemsnittet Ved ikke Mikro virksomheder Større virksomheder Figur 4.33 viser hvor stor overskudsgraden er for virksomhedernes nyudviklede servicetilbud, sammenholdt med deres øvrige produkter og services. Her ses det, at relativt flere mikrovirksomheder oplever, at nyudviklede serviceydelser bidrager over gennemsnitligt til virksomhedens bundlinje. Den største gruppe virksomheder mener dog, at deres nyudviklede eller forbedrede servicetilbud ligger på samme niveau, som virksomhedens øvrige produkter og services. 36 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

37 5 Detaljerede resultater fordelt på branche I det følgende præsenteres resultaterne på de enkelte målepunkter i serviceinnovationsmålingen blandt IT- og finansvirksomheder sammenholdt med resultaterne fordelt på branche. Resultaterne er opgjort for henholdsvis IT-virksomheder og bank-, forsikrings- og pensionsselskaber, i det efterfølgende refereret under betegnesen finansvirksomheder. Denne opdeling skal bl.a. ses i lyset af virksomhedsstrukturen i undersøgelsespopulationen og antallet af deltagende virksomheder i målgruppen, se Kapitel 3, afsnit 3.1 (datagrundlag) og Bilag A. 5.1 Input Nedenfor præsenteres virksomhedernes besvarelser for de spørgsmål, der vedrører inputtet til serviceinnovation og der ses på relative forskelle mellem IT-virksomheder og finansvirksomheder i undersøgelsen. I det følgende gennemgås de enkelte målepunkter under input Investeringer i forskning og udvikling Figur 5.1. nedenfor viser at der er relativt stor forskel på andelen af IT-virksomheder og finansvirksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Mens omkring 7 ud af 10 IT-virksomheder investerer i forskning og udvikling, er det samme tilfældet for omkring halvdelen af finansvirksomhederne. Samlet set er andelen af virksomheder, der investerer i forskning og udvikling dog betydelig i begge brancher. FIGUR 5.1 Investerer virksomheden i forskning og udvikling? Finansvirksomheder IT-virksomheder 52% 72% 48% 28% Kapitel 3, afsnit 3.5. viste, at den gennemsnitlige ITvirksomhed opnår lige mange points under input som den gennemsnitlige finansvirksomhed. Når der ses på de enkelte målepunkter, fremgår det, at mens IT-virksomhederne i højere grad investerer i forskning og udvikling, samt kurser træning og oplæring af medarbejdere, fokuserer finansvirksomhederne i højere grad på specifikke forretningsstrategier og samarbejder med universiteter, forskningsog vidensinstitutioner for at udvikle nye og forbedrede servicetilbud. Fælles for begge brancher er, at der generelt er en udbredt anvendelse af de forskellige kilder til serviceinnovation. Således er andelen af virksomheder i de to brancher, der benytter sig af en given kilde til udvikling af nye eller forbedrede servicetilbud sjældent under 50 pct. 69% 31% Ja Nej Investeringer i informations- og kommunikationsteknologi og software Det er ikke kun inden for forskning og innovation, at der foretages investeringer. På tværs af brancherne ses det, hvordan mere end 9 ud af 10 virksomheder investerer i informationsog kommunikationsteknologi, samt software (IKT). Det ses af figur 5.2., hvor kun 3 pct. point udgør forskellen mellem de to brancher. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 37

38 FIGUR 5.2 Investerer virksomheden i informations- og kommunikationsstrategi, samt software? Finansvirksomheder IT-virksomheder 92% 95% 94% 8% 5% 6% Ressourceforbrug på kurser og uddannelse De følgende figurer (Figur 5.5. og 5.6.) sætter fokus på virksomhedernes prioritering af kurser og efterog videreuddannelse af medarbejderne. Med et gennemsnit på 13 dage om året anvender IT-virksomhederne gennemsnitligt knap 2 dage mere om året på disse aktiviteter end finansvirksomhederne. Ja Nej Management-, ledelses- og forretningsstrategier Når der ses på andelen af virksomheder inden for de to brancher, der arbejder med specifikke management-, ledelses- eller forretningsstrategier som led i udviklingen af forbedringer eller nye servicetilbud, investerer relativt flere finans- og forsikringsvirksomheder i undersøgelsen i denne form for input til serviceinnovation. Det fremgår af figur 5.3. nedenfor. FIGUR 5.4 Hvor mange dage om året er i gennemsnit anvendt til træning, oplæring, uddannelse etc. af medarbejderne? ,7 13,0 11,1 FIGUR 5.3 Arbejder virksomheden med specifikke management- ledelses- eller forretningsstrategier internt i virksomheden? Finansvirksomheder IT-virksomheder 48% 64% 51% 52% 49% 36% Ja Nej At IT-virksomhederne anvender flere ressourcer på kurser og uddannelse af deres medarbejdere, fremgår tydeligere af figur 5.5., hvor de gennemsnitlige investeringer i kurser og uddannelse per medarbejder er opgjort i kroner (eksklusiv timeforbrug). ITvirksomhederne i målingen anvender i gennemsnit en halv gang så meget per medarbejder om året, set i forhold til gennemsnittet for finansvirksomhederne. 38 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

39 FIGUR 5.5 Hvad er de samlede investeringer i gennemsnit pr. medarbejder for kurser, efter- og videreuddannelse mv. af medarbejderne? , , ,9 FIGUR 5.6 Virksomheden har rutiner, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye serviceydelser opfanges og anvendes Finansvirksomheder 68% 32% IT-virksomheder 79% 21% 0 77% 23% Ja Nej Note: Omkostningerne er eksklusiv tiden anvendt per medarbejder til træning og oplæring. Bemærk, at der modsat tidligere målinger er tale om absolutte omkostninger sat i forhold til antallet af medarbejdere i virksomheden Inddragelse af ideer, eksternt samarbejde og inspiration En stor andel af virksomhederne i begge brancher har rutiner til at sikre, at idéer fra medarbejdere, kunder og brugeres anvendes til udvikling af nye servicetilbud. Når det kommer til medarbejderinddragelse, ses det i figur 5.6 at mens knap 8 ud af 10 IT-virksomheder har rutiner, der sikrer anvendelse af medarbejderidéer, gælder det samme for knap 7 ud af 10 finansvirksomheder. Mens IT-virksomhederne i samme grad har udviklet faste rutiner til at opfange kunde- og brugeridéer som medarbejderidéer, er det samme kun tilfældet for omkring halvdelen af finansvirksomhederne. Det fremgår af figur 5.7. FIGUR 5.7 Virksomheden har rutiner rettet mod at opfange kunders eller brugeres ideer til nye serviceydelser Finansvirksomheder IT-virksomheder 52% 79% 75% 48% 21% 25% Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 39

40 Som fremgår af figur 5.8 nedenfor, involveres kunder og brugere hyppigere på andre måder i udviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser. Således er dette tilfældet for knap 8 ud af 10 finansvirksomheder og knap 9 ud af 10 IT-virksomheder. FIGUR 5.8 Virksomheden involverer kunder eller brugere i medudviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser Finansvirksomheder IT-virksomheder 76% 89% 87% 24% 11% 13% Ja Nej I figur 5.9 fremgår andelen af virksomheder i de to brancher, der samarbejder med andre offentlige og private organisationer ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud. Det ses her, at der er stor lighed på tværs af de to brancher, når der ses på samarbejder med virksomheder og den offentlige sektor i Danmark, mens IT-virksomhederne i højere grad end finansvirksomhederne samarbejder med andre virksomheder i udlandet om udviklingen af servicetilbud. Eksempelvis samarbejder en tredjedel af IT-virksomhederne med andre IT-virksomheder i udlandet, mens omkring hver femte finansvirksomhed samarbejder med udenlandske finansvirksomheder om udvikling af servicetilbud. Omvendt er andelen finansvirksomheder, der samarbejder med danske universiteter, forsknings- og vidensinstitutioner dobbelt så stor som blandt IT-virksomhederne. FIGUR 5.9 Ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud, samarbejder virksomheden da med offentlige organisationer eller private organisationer? Virksomheder i Danmark inden for samme branche Virksomheder i Danmark fra andre brancher Virksomheder i udlandet inden for samme branche Organisationer fra den offentlige sektor i Danmark Virksomheder i udlandet fra andre brancher Universiteter i Danmark Virksomheden samarbejder ikke med nogen Forsknings- og vidensinstitutioner i Danmark Forsknings- og vidensinstitutioner i udlandet Organisationer fra den offentlige sektor i udlandet Universiteter i udlandet Andre organisationer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder 40 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

41 FIGUR 5.10 Ved udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud, får virksomheden da inspiration fra følgende kilder? Uformelle netværk (f.eks. med andre virksomheder) Konferencer/seminarer Netværk (f.eks. gennem brancheorganisationer) On-line diskussionsfora Sociale medier Fagblade Ingen af angivne kilder Andre kilder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder Der er relativt stor lighed på tværs af brancher, når der ses på anvendelsen af eksterne inspirationskilder til udvikling af nye eller forbedrede servicetilbud, j.f. figur 5.10 ovenfor. Generelt anvender en lidt større andel finansvirksomheder formelle og uformelle netværk i form af eksempelvis brancheorganisationer og virksomhedssamarbejder samt fagblade, mens IT-virksomhederne ikke overraskende i lidt højere grad benytter sig af on-line diskussionsfora og sociale medier Medarbejdernes uddannelsesbaggrund Hvad angår tværfagligt samarbejde som kilde til serviceinnovation, har finansvirksomhederne i lidt højere grad end IT-virksomhederne rutiner, der sikrer at medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund samarbejder. Mens dette er tilfældet for 80 pct. af finansvirksomhederne, er andelen 7 procentpoint lavere for IT-virksomhederne. Det fremgår af figur 5.11 nedenfor. FIGUR 5.11 Virksomheden har rutiner, der sikrer, at medarbejderne med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige stillinger i virksomheden samarbejder Finansvirksomheder IT-virksomheder 80% 73% 75% 20% 27% 25% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 41

42 FIGUR 5.12 Hvilke uddannelsestyper repræsenterer medarbejderne i virksomheden? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alle Virksomheder IT-virksomheder Finansvirksomheder Når der ses på uddannelsessammensætningen i de to brancher er der en svag tendens til at IT-virksomhederne i undersøgelsen har relativt flere universitetsuddannede som PhD er, kandidater, bachelorer, og mellemlang videregående uddannelse, mens finansvirksomhederne har relativt flere med videregående voksenuddannelse, diplomuddannelse og kortere videregående uddannelse. 5.2 Throughput I det følgende præsenteres de brancheopdelte besvarelser for de spørgsmål, der danner grundlag for målingen af throughput til serviceinnovation dvs. det nye i serviceinnovationen. Kapitel 3, afsnit 3.6. pegede på at der ikke var store forskelle på IT- og finansbranchen i målingen målt på throughput om end nogle af finansvirksomhederne scorede særligt dårligt og således trak gennemsnittet for branchen ned. Når der ses på det enkelte målepunkter for throughput, fremgår at IT-virksomhederne i større omfang end finansvirksomhederne har introduceret serviceydelser, der er nye for markedet, nye metoder til fremstilling af serviceydelser og i højere grad har koblet serviceydelser til fysiske produkter indenfor det seneste regnskabsår. Omvendt har finansvirksomhederne i højere grad foretaget større organisationsændringer, ligesom de i højere grad har søgt om rettighedsbeskyttelse af eller tilknyttet formelle standarder til nye eller ændrede servicetilbud. 42 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

43 FIGUR 5.13 Virksomheden har introduceret nye eller forbedrede serviceydelser det seneste regnskabsår, som er nye for Virksomheden 68% 85% 82% Markedet 24% 64% 72% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder Introduktion af nye servicetilbud Som det ses i figur 5.13 har en stor andel virksomheder i både IT- og finansbranchen introduceret nye eller forbedrede serviceydelser som er nye for virksomheden inden for det seneste regnskabsår. Dette er tilfældet for mere end 8 ud af 10 IT-virksomheder og næsten 7 ud af 10 finansvirksomheder. Ses det på hvorvidt serviceydelsen også har været ny for markedet, er IT-virksomhederne betydelig mere nyskabende end finansvirksomhederne. Mens næsten tre fjerdele af IT-virksomhederne har introduceret servicetilbud, der var nye for markedet inden for det seneste år, er det samme tilfældet for knap en fjerdedel af finansvirksomhederne. Finansvirksomhederne lader sig således hyppigere inspirere af andre virksomheders ydelser i udviklingen af nye servicetilbud Ændringer og justeringer i servicetilbuddene Figur vidner samtidig om, at det er særdeles udbredt i både IT- og finansbranchen, at foretage især små eller gradvise ændringer i servicetilbuddene. Ikke desto mindre har en lidt større andel ITvirksomheder end finansvirksomheder foretaget gradvise justeringer af servicetilbud i det foregående år. FIGUR 5.14 Virksomheden har foretaget små eller gradvise ændringer i deres serviceydelser Finansvirksomheder IT-virksomheder 80% 92% 90% 20% 8% 10% Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 43

44 FIGUR 5.75 Virksomheden har digitaliseret en intern proces eller serviceydelse Virksomheden har digitaliseret en intern proces 52% 54% 54% Virksomheden har digitaliseret en serviceydelse 48% 45% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder Når det kommer til digitalisering af servicetilbuddene, er billedet i høj grad det samme på tværs af de to brancher. Omkring halvdelen af virksomhederne i begge brancher, indikerer således, at de har digitaliseret enten et servicetilbud eller en intern proces, j.f. figur 5.15 ovenfor. Færre virksomheder i begge brancher angiver generelt at have koblet en eller flere serviceydelser til et fysisk produkt, som enten produceres af dem selv eller andre virksomheder. Mens lidt over en tredjedel af IT-virksomhederne har foretaget nyskabelser på denne måde inden for det seneste år, er det samme tilfældet for en femtedel af finansvirksomhederne. Det fremgår af figur FIGUR 5.86 Virksomheden har koblet en eller flere serviceydelser til et fysisk produkt Finansvirksomheder IT-virksomheder 20% 36% 34% 80% 64% 66% Ja Nej Omvendt har finansvirksomhederne i lidt højere grad end IT-virksomhederne benyttet sig af ændrede regler og lovgivning til nyskabelser jf. figur Også dette er en relativt sjældnere anvendt kilde til serviceinnovation i begge brancher. Det skal her tages med at spørgsmålet forudsætter, at der har været ændringer i lovgivning eller regulering inden for det seneste år, der påvirker virksomheden. 44 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

45 FIGUR 5.97 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som følge af ændringer i lovgivningen eller regulering Finansvirksomheder IT-virksomheder 24% 17% 76% 83% På samme vis som ved beskyttelse af immaterielle rettigheder er det få af virksomhederne, der anvender formelle standarder i forbindelse med servicetilbud. Igen anvender de finansielle i lidt større omfang end IT-virksomhederne standarder. For IT-virksomhederne er det blot 10 pct. af virksomhederne, der inden for det seneste år har tilknyttet standarder til en serviceydelse. Det viser figur % 82% Ja Nej Som figur 5.18 vidner om, er det få af virksomhederne, der forsøger at beskytte deres viden og ydelser gennem rettighedsbeskyttelse. Der er en lille tendens til, at finansvirksomhederne i lidt større omfang end IT-virksomhederne søger at beskytte deres servicetilbud på denne måde. FIGUR 5.19 Virksomheden har tilknyttet formelle standarder (fx ISO 9001 eller ISO 14001) til en serviceydelse Finansvirksomheder IT-virksomheder 12% 10% 10% 88% 90% 90% Ja Nej FIGUR 5.18 Virksomheden har købt eller søgt rettighedsbeskyttelse, herunder immaterielle rettigheder, for en serviceydelse Ændringer i metode, organisationsstruktur og marketingskoncepter og strategier Finansvirksomheder 16% 84% Servicevirksomhedernes throughput måles også på ændringer i virksomhedernes metoder for udvikling IT-virksomheder 10% 90% af servicetilbud, organisationskultur, marketing indsats mv. 11% 89% Ja Nej Figur 5.20 vidner om, at IT-virksomhederne i lidt større omfang end finansvirksomhederne har introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder til produktion eller levering af serviceydelser inden for det seneste år. For begge brancher gælder dog, at dette er en relativt udbredt anvendt form for nyska- MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 45

46 belse, og mere end halvdelen af finansvirksomhederne har således udviklet forbedrede metoder til fremstilling af serviceydelser. FIGUR 5.21 Virksomheden har implementeret større ændringer i organisationsstrukturen FIGUR 5.20 Virksomheden har introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder (teknikker, udstyr, software, m.v.) til produktion eller levering af serviceydelser Finansvirksomheder IT-virksomheder 45% 60% 55% 40% Finansvirksomheder 48% 52% 48% 52% IT-virksomheder 69% 31% 66% 34% Ja Nej Ja Nej Omvendt har finansvirksomhederne i højere grad end IT-virksomhederne gennemført større ændringer i organisationsstrukturen, der påvirker fremstillingen af virksomhedernes serviceydelser. Mens 3 ud af 5 finansvirksomheder har ændret deres organisationsstruktur inden for det seneste regnskabsår, er det samme lidfældet for under halvdelen af ITvirksomhederne. Forskellen på tværs af brancher er mindre, når der ses på nyskabelser i marketingskoncepter og strategier jf. figur Mens 32. pct. af finansvirksomheder har fornyet sine marketingskoncepter inden for det seneste år er det samme tilfældet for 39 pct. af IT-virksomhederne i målingen. FIGUR 5.22 Virksomheden har implementeret større ændringer i marketingskoncepter eller -strategier Finansvirksomheder 32% 68% IT-virksomheder 39% 61% 38% 62% Ja Nej 46 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

47 5.3 Output I det følgende præsenteres de brancheopdelte besvarelser for de målepunkter, der vedrører output til serviceinnovation. Som det sås i kapitel 3, afsnit 3.7. er IT-virksomhederne i gennemsnit bedre end finansvirksomhederne når det gælder, at skabe værdi af deres serviceinnovationer (output). De detaljerede resultater viser, at IT-virksomhederne i betydeligt højere omfang end finansvirksomhederne, skaber værdi af investeringer og nyskabelser inden for service på internationale markeder og gennem øget kundetilfredshed og omdømme. Kun hvad angår produktivitet og omkostningseffektivitet har finansvirksomhederne i højere grad end IT-virksomhederne opnået merværdi af serviceinnovationsprocessen i løbet af det seneste år. Dette kan i nogen grad hænge sammen med den krise, som de seneste år har lagt pres på finanssektoren. Nedenfor gennemgås de enkelte spørgsmål under output og forskellen mellem IT- og finansvirksomheder hvad angår evne til at skabe værdi for virksomheden gennem serviceinnovationsprocessen præsenteres Nye markeder og øgede markedsandele En måde for virksomheder at skabe øget værdi er gennem at introducere produkter og ydelser på nye markeder. I figur 5.23 nedenfor ses det, at IT-virksomhederne er betydelig bedre end finansvirksomhederne til at skabe værdi af deres serviceinnovationer på denne måde. Således er andelen af IT-virksomheder, der har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelser næsten dobbelt så stor som for finansvirksomhederne. Når der ses på internationale markeder er forskellen endnu større. Mens mere end hver fjerde IT-virksomhed har nået internationale markeder med nye serviceydelser, er det samme tilfældet for 4 pct. af finansvirksomhederne. Dette kan bl.a. hænge sammen med at detailmarkederne for finansielle ydelser i høj grad er påvirket af nationale regler og præferencer vedrørende eksempelvis skat-, pension-, og forsikring. FIGUR 5.23 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har nået Et nyt hjemligt marked (ny region, ny landsdel) 20% 39% 36% Et nyt internationalt marked (et andet land) 4% 27% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Finansvirksomheder IT-virksomheder Alle Virksomheder MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 47

48 En noget større andel, nærmere bestemt halvdelen af IT-virksomhederne og lidt over en tredjedel af finansvirksomhederne i målingen, har opnået værdi af deres nyskabelser gennem øgede markedsandele jf. figur FIGUR 5.25 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens produktivitet FIGUR 5.24 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens markedsandel Finansvirksomheder IT-virksomheder 48% 39% 52% 61% Finansvirksomheder 36% 64% 40% 60% IT-virksomheder 50% 50% Ja Nej 48% 52% Ja Nej Virksomhederne introducerer således i højere grad nye eller forbedrede serviceydelser på markeder, hvor de allerede er til stede end de anvender disse til at trænge ind på nye markeder. Ligeledes har en betydelig større andel finansvirksomheder end IT-virksomheder i undersøgelsen opnået omkostningsreduktioner som følge af deres servicerelaterede nyskabelser. Mens knap hver anden finansvirksomhed har opnået omkostningsbesparelser som følge af en ny serviceydelse inden for det seneste år, er det samme tilfældet for hver fjerde IT-virksomhed Produktivitet, leveringstid og omkostninger Når der ses på, om virksomhederne i undersøgelsen har opnået øget produktivitet som følge af nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, fremgår af figur 5.25 at dette er tilfældet for næsten halvdelen af finansvirksomhederne i undersøgelsen. Det samme er tilfældet for lidt færre, knap 40 pct., af ITvirksomhederne. 48 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

49 FIGUR 5.26 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har reduceret virksomhedens omkostninger (materialer, energi, miljø, tid etc.) FIGUR 5.27 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har reduceret den faktiske leveringstid Finansvirksomheder 48% 52% Finansvirksomheder 28% 72% IT-virksomheder 26% 74% IT-virksomheder 28% 72% 29% 71% 28% 72% Ja Nej Ja Nej En anden måde hvorpå et nyt eller forbedret servicetilbud kan skabe værdi for virksomheder er ved at reducere leveringstiden for virksomhedens ydelser. Effekten af en reduktion i leveringstiden vil medvirke til at øge serviceniveauet for kunderne samt medvirke til at øge effektiviteten internt i virksomheden. Som det ses af figur 5.27 er der ingen forskel på tværs af de to brancher på denne indikator. Således har knap 3 ud af 10 virksomheder i begge brancher reduceret leveringstiden gennem en ny serviceydelse inden for det seneste år Kundetilfredshed og omdømme Værdien af serviceinnovation kan også måles gennem større kundetilfredshed på de services, som virksomheden leverer. En øget tilfredshed blandt virksomhedens kunder kan medvirke til at øge værdien for virksomheden fordi kunderne vil være mere tilbøjelige til at vende tilbage og købe flere ydelser, hvis tilfredsheden er høj. Figur 5.28 vidner om, at IT-virksomhederne i betydelig højere grad end finansvirksomhederne har skabt værdi af serviceinnovation gennem øget kundetilfredshed inden for det seneste år. Mens dette er tilfældet for næsten tre ud af fire IT-virksomheder er det samme gældende for halvdelen af finansvirksomhederne. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 49

50 FIGUR 5.28 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget kundetilfredsheden Finansvirksomheder IT-virksomheder 52% 72% 69% 48% 28% 31% Salg og bundlinje Værdien af serviceinnovationer kan også bidrage direkte til indtjeningen. Figur 5.30 neden for viser at IT-virksomhederne i lidt højere grad end finansvirksomhederne har opnået øget omsætning (balance for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser) som følge af deres nyskabelser det sidste regnskabsår. Mens dette er tilfældet for 4 ud af 10 IT-virksomheder, gælder det for 3 ud af 10 finansvirksomheder. Ja Nej Det samme billede går igen, når der ses på om nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser har forbedret virksomhedens omdømme. Mens andelen af IT-virksomheder, der har forbedret sit omdømme gennem nyskabelser på serviceområdet er nogen lunde konstant, er det under halvdelen, 44 pct., af finansvirksomhederne, der har skabt værdi på denne måde. FIGUR 5.29 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har forbedret virksomhedens omdømme FIGUR 5.30 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens omsætning (for banker, forsikringsselskaber og pensionskasser: balance) Finansvirksomheder IT-virksomheder 32% 40% 39% 68% 60% 61% Ja Nej Finansvirksomheder 44% 56% IT-virksomheder 71% 29% 67% 33% Ja Nej Når der måles på, om virksomhedernes nyskabelser har bidraget til virksomhedernes eksport er dette tilfældet for 1 ud af 4 virksomheder i undersøgelsen. Der er imidlertid stor forskel på tværs af de to brancher. Mens næsten 30 pct. af IT-virksomhederne har øget eksporten ved at introducere en ny eller væsentlig forbedret serviceydelser, er dette kun tilfældet for 4 pct. af finansvirksomhederne. Igen kan den lave andel hænge sammen med forholdsvis nationale detailmarkeder for finansielle serviceydelser 50 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

51 således at internationale finansvirksomheder i høj grad benytter sig af datterselskaber til at servicere internationale markeder. FIGUR 5.31 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens eksport FIGUR 5.32 Virksomheden har introduceret en ny eller væsentlig forbedret serviceydelse, som har øget virksomhedens profit Finansvirksomheder 40% 60% Finansvirksomheder 4% 96% IT-virksomheder 49% 51% IT-virksomheder 29% 71% 48% 52% 25% 75% Ja Nej Ja Nej Sidst, men ikke mindst, kan nye eller forbedrede servicetilbud i visse tilfælde ses direkte på bundlinjen. Figur 5.32 viser, at en relativt stor andel af virksomhederne i begge brancher, har formået at skabe værdi af deres investeringer og nyskabelser målt på bundlinjen. Igen er dette tilfældet for en relativt større andel IT-virksomheder end finansvirksomheder. Figur 5.33 viser hvor stor overskudsgraden er for virksomhedernes nyudviklede servicetilbud, sammenholdt med deres øvrige produkter og services. Her ses det, at den største gruppe virksomheder mener, at deres nyudviklede eller forbedrede servicetilbud ligger på samme niveau, som virksomhedens øvrige produkter og services. Der er dog samtidig en stor gruppe virksomheder, særlig i finansbranchen, der er usikre på den relative overskudsgrad af deres nyudviklede servicetilbud sammenholdt med virksomhedens øvrige ydelser. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 51

52 FIGUR 5.33 Hvor stor er overskudsgraden for virksomhedens nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, sammenlignet med jeres andre produkter eller services? 50% 45% 47% 44% 40% 30% 20% 10% 0% 21% 22% 16% 36% 8% 9% 4% 25% 22% Over gennemsnittet Det samme Under gennemsnittet Ved ikke IT-virksomheder Finansvirksomheder 52 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

53 6 Benchmarkingværktøj For at fremme CFIRs medlemmers mulighed for at kunne forbedre sig på serviceinnovationsområdet, er der i forbindelse med målingen udviklet et benchmarkingværktøj. ledet af eksempelvis CFIR har en effekt blandt virksomhederne. 6.1 Resultatvisning Benchmarkingværktøjet er et webbaseret værktøj, hvor virksomhederne efter at have svaret på en række spørgsmål, som er også er benyttet i forbindelse med indeværende serviceinnovationsmåling, kan sammenligne (benchmarke) deres performance op imod andre virksomheder inden for IT- og finansbranchen og fordelt på branche og virksomhedsstørrelse. Modsat indeværende måling, vil virksomhederne umiddelbart efter gennemført undersøgelse modtage resultaterne af målingen. Det er derfor forventningen, at datagrundlaget vil blive forbedret over tid, således at der på sigt kan vises resultater fordelt på mere detaljerede brancheopdelinger og størrelser. Herudover vil det på sigt være muligt, at følge udviklingen i serviceinnovationsniveauet over tid, ligesom det vil kunne måles, om eventuelle indsatser Ved præsentationen af virksomhedens resultater, fremgår det af værktøjet, hvordan virksomheden har klaret sig, benchmarket mod andres virksomheders performance. Indledningsvist præsenteres den samlede score for serviceinnovation, som et antal opnåede points i alt, ud af et maksimalt antal opnåelige points. Herefter præsenteres scoren for henholdsvis input, throughput og output, på tilsvarende vis som den samlede score, opgjort ved et opnået antal points ud af et maksimalt antal mulige points. For at virksomhederne skal kunne opnå højest mulig værdi af benchmarkingen, er det dog vigtigt, at de også kan se deres resultater på et endnu højere detaljeringsniveau. Derfor kan virksomhederne, under hver af de tre kategorier for serviceinnovation, FIGUR 6.1 Eksempel på benchmarkingværktøjets præsentation af resultater MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 53

54 se deres resultater og svar for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet, sammenholdt med IT og finansvirksomhederne i nulpunktsmålingen. Resultaterne for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet præsenteres som oftest, men afhængigt af spørgsmålets karakter, med en angivelse af hvor stor en procentdel af nulpunktsmålingens virksomheder, som tager den faktor der spørges til, i anvendelse. Eksempelvis spørges til om virksomheden har rutiner eller arbejdsgange, der sikrer at medarbejdernes ideer opfanges og anvendes i udviklingen af nye eller forbedrede servicetilbud. På resultatsiden angiver værktøjet hvor mange procent af IT- og finansvirksomhederne i målingen som har svaret ja til dette, og om den konkrete virksomhed har svaret ja eller nej til spørgsmålet. Dermed vil det give virksomheden anledning til at overveje om det vil være aktuelt for virksomheden at påbegynde dette. I Med værktøjet får virksomhederne dermed mulighed for præcist at kortlægge deres serviceinnovationsproces, og identificere steder hvor de gør det godt, og steder hvor der er plads til forbedring. Benchmarkingværktøjet kan tilgås via CFIRs hjemmeside. 54 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

55 Bilag A Metode og referencer 6.1 Måleinstrument De indikatorer som indgår i spørgeskemaet baserer sig på indikatorerne udviklet i.f.m. rapporten Service innovation: Impact analysis and assessment indicators, som er udarbejdet af DAMVAD for EU-arbejdsgruppen EPISIS (European Policies and Instruments to Support Innovation in Services) 13. Indikatorerne er siden blevet videreudviklet og testet i flere sammenhænge, bl.a. for innovationsnetværket Serviceplatform 14 og på tværs af de nordiske lande for Nordic Innovation 15. Det har ledt til ændringer i formuleringer, tilføjelse af enkelte nye spørgsmål og fjernelse af enkelte andre spørgsmål. Desuden er formuleringer og eksempler i forbindelse med denne analyse specifikt rettet mod finans og IT virksomheder, så de forekommer så relevante som muligt for målgruppen. Hver enkelt indikator er valgt på baggrund af en række kriterier samt forskning og evidens på området, der viser hvad der driver serviceinnovation. 6.2 Datagrundlag Målgruppen for målingen er virksomheder inden for finans-, it- og forsikringsbrancherne, som repræsenterer CFIRs medlemsvirksomheder. Tabel 6.1 viser en oversigt over de relevante delbrancher. På denne baggrund er relevante respondenter blevet identificeret fra virksomhedsdatabasen Experian. TABEL 6.1 Oversigt over brancher IT Finans Forsikring Udgivelse af computerspil Anden udgivelse af software Computerprogrammering Konsulentbistand vedr. informationsteknologi Computer facility management Anden IT-servicevirksomhed Databehandling, webhosting, m.v Databehandling, webhosting, m.v Webportaler Banker, sparekasser og andelskasser Investeringsforeninger Pengemarkedsforeninger Ventureselskaber og kapitalfonde Finansiel leasing Realkreditinstitutter Andre kreditinstitutter Andre kreditselskaber FVC selskaber Anden finansiel form Livsforsikring Anden forsikring Genforsikring Pensionskasser Anden pensionsforsikring Forvaltning af kapitalmarkeder Værdipapir og varemægling Andre hjælpetjenester ifm finansiel formidling Risiko og skadesvurdering Forsikringsagenters og forsikringsmægleres virks Andre hjælpetjenester ifm. Forsikring og pensionsforsikring 13 Se 14 Se 15 DAMVAD, 2103 for Nordic Innovation, Service innovation in the Nordics, forthcoming. MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 55

56 Der er udelukkende udtrukket virksomheder med de følgende selskabsformer: A/S ApS I/S Enkeltmandsvirksomhed Forsikringsaktieselskab Herudover er der udelukkende medtaget virksomheder med minimum 5 ansatte. Det er sket med henblik på at undgå at medtage virksomheder, der reelt ikke er aktive. Af samme årsag er frasorteret en række forskellige holdingselskaber. Udtrækket af disse virksomheder resulterer i et antal på ca virksomheder. Herfra frasorteres virksomheder, hvortil der ikke er noteret oplysninger om , hvorfor udtrækket af virksomheder, der er tilsendt spørgeskemaet udgøres af i alt virksomheder. I alt har 157 virksomheder besvaret samtlige spørgsmål og yderligere 79 har lavet en ufuldstændig besvarelse, som er vurderet til ikke at være tilstrækkelig til at kunne indgå i målingen. Den samlede svarprocent beregnet udelukkende på baggrund af de gennemførte besvarelser ender dermed på 14 pct. TABEL 6.2 Fordeling af respondenter på størrelse og branche Respondenter Antal Svarprocent % Mikrovirksomheder % Større virksomheder % IT-virksomheder % Finansvirksomheder % 6.3 Indeksering Metoden for at kombinere indikatorerne til en score for hver dimension af serviceinnovation (input, throughput og output) og en samlet score for serviceinnovation, præsenteres i det følgende. Indikatorer Spørgeskemaet der er anvendt i analysen består af en række spørgsmål, der fungerer som indikatorer for serviceinnovation. Samlet set skaber indikatorerne indgående viden om serviceinnovationsprocessen i en virksomhed. Indikatorerne er inddelt i tre dimensioner af serviceinnovation: Tabellen nedenfor viser hvordan de virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen fordeler sig på størrelse og branche. Inputs til serviceinnovation, der er det intentionelle element, og det virksomhederne investerer i deres serviceinnovation, i form af penge, tid og indsats Throughputs til serviceinnovation, der udgør selve det nye i innovationen Outputs til serviceinnovation, der måler på værdien af innovationen for virksomheden For at kunne beregne en samlet score for de tre dimensioner skal indikatorerne for hver dimension sammenvejes. Dette gøres ved at de 10 indikatorer, 56 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

57 som hører under hver dimension, omregnes til ensartede værdier, som således kan sammenvejes til en samlet score for hver dimension. Hver indikator tildeles således en værdi, i form af en score mellem 0 og 1 points. Udfordringen ved en sådan sammenvejning er, at indikatorerne måler meget forskelligartede faktorer. Derfor kan de ikke uden videre sammenvejes. Således måler nogle indikatorer på en monetær værdi, andre på processer for indsamling af ideer, mens en tredje gruppe af indikatorer afdækker temaer som uddannelsesniveau, inspirationskilder til serviceinnovation, etc. Dermed varierer indikatorerne altså i forhold til den måde de er skaleret på, og tabellen nedenfor giver et overblik over de forskellige typer af indikatorer, eksempler herpå, deres skalering og endelig i hvilke(n) af de tre dimensioner de befinder sig. Skalering Skalering vedrører det at generere et kontinuum, hvor det der måles kan indplaceres. Der findes fire primære måder hvorpå der kan skaleres (nominal, ordinal, interval og ratio), og disse diskuteres nærmere i bilaget. Nominal skalering, hvor data kategoriseres og klassificeres, men hvor det ikke er muligt at sammenligne kategorierne med hinanden eller måle forskellen imellem dem. Ordinal skalering, hvor klassificeringen af data indikerer de relative positioner for datapunkterne, men ikke hvor meget bedre de er end andre. Interval skalering, som inkluderer den samme information som ved ordinal skalering, men hvor det er muligt at sammenligne forskellene mellem datapunkterne. Nulpunktet er arbitrært, og det klassiske eksempel er Celcius temperaturskalaen. Ratio skalering, som har alle egenskaberne ved de tre øvrige typer, men hvor der også findes et absolut nulpunkt. TABEL 6.3 Indikatorgrupper og skalering Indikatorgruppe Eksempler Skalering Dimension Kvantitative Samlede investeringer årligt (løn, anlægsudgifter, ekstern bistand) i forskning og udvikling, inklusiv Ratio Input, output indikatorer markedsanalyse Binære indikatorer Kvalitative indikatorer Kostpris pr. medarbejder for uddannelse og oplæring Har virksomheden arbejdsgange, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye services opfanges og anvendes? Har virksomheden digitaliseret en eller flere services? Ved udviklingen af nye eller forbedrede services, samarbejder virksomheden da med andre offentlige eller private organisationer, som eksempelvis (valgmuligheder gives) Nominal Nominal Input, throughput, output Input MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 57

58 Sammenvejning af indikatorer Som nævnt ovenfor behandles de tre grupperinger af indikatorer (kvantitative, binære og kvalitative) på hver sin måde, for at kunne sammenveje dem til et indeks. Tabellen nedenfor giver en oversigt over de metoder der anvendes og fremgangsmåden beskrives nærmere i det følgende. Sammenvejningen af indikatorer anvendes i mange sammenhænge i forbindelse med udregningen af forskellige indekseringer, og af mange aktører. OECD anvender eksempelvis sammenvejning af indikatorer i deres arbejde med European Innovation Scoreboard, ligesom København Kommunes Tryghedsindeks 16 sammenvejer en række indikatorer for hvilken effekt kriminalitetsaktiviteter har på beboerne og deres hverdag i et givet område. De tre grupperinger af indikatorer (kvantitative, binære og kvalitative) behandles på hver sin måde, for at kunne sammenveje dem til et indeks. Således omregnes hver indikator til at udgøre en score mellem 0 og 1, som kan sammenvejes til en samlet score. Ved hvert spørgsmål kan en virksomhed altså score maksimalt 1 point. Kvantitative indikatorer De kvantitative indikatorer i undersøgelsen er alle ratioskaleret, hvilket giver mulighed for at anvende flere statistiske metoder. Et eksempel på en kvantitativ indikator er: Angiv virksomhedens omtrentlige samlede investeringer årligt i informations- og kommunikationsteknologi og software? TABEL 6.4 Sammenvejning af indikatorer Indikatorgruppe Kvantitative indikatorer Binære indikatorer Kvalitative indikatorer Min/max metoden Metode for sammenvejning Den maksimale og minimale værdi for hver indikator blandt besvarelserne identificeres Den mindste værdi subtraheres fra hver indikator og divideres med differencen mellem den maksimale værdi og den minimale værdi Indikatorerne tildeles en værdi mellem 0 og 1 Der gives points for hver ønskværdig egenskab eller forhold Indikatorerne tildeles værdien 0 eller 1 For hver kategori i den kvalitative indikator laves en binær variabel (har egenskaben/har ikke egenskaben) Scoren normeres efter samme principper som for de kvantitative indikatorer Indikatorerne tildeles værdien 0 eller 1 Kilde : DAMVAD, Metodiske kilder: OECD - Innovation Union Scoreboard 2010,, København Kommunes tryghedsindeks, samt Hellevik, Ottar, Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, 2002, Universitetsforl., 7. udgave 16 page.aspx 58 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

59 For at kunne omregne de kvantitative indikatorer, følges fremgangsmåden kaldet min-max normaliseringsmetoden, som bl.a. anvendes i det OECD baserede arbejde med European Innovation Scoreboard. Metoden følger de nedenstående skridt: Den maksimale værdi for hver indikator blandt besvarelserne identificeres Den mindste værdi for hver indikator blandt besvarelserne identificeres Den mindste værdi subtraheres fra hver indikator og divideres med differencen mellem den maksimale værdi og den minimale værdi. Ved anvendelsen af denne metode normaliseres værdierne dermed, og den maksimale normaliserede værdi får scoren 1, mens den mindste normaliserede værdi får scoren 0. Binære indikatorer Nogle af indikatorerne i undersøgelsen er binære, tagende form i ja/nej spørgsmål. Disse indikatorer er således nominalt skalerede. Et eksempel er: Har virksomheden koblet en eller flere services til et fysisk produkt? De binære indikatorer anvendes i indekset med de værdier, de allerede har (0/1). Da de binære indikatorer således allerede er normeret til at løbe i spændet 0-1, vil de indgå med samme vægt i indekset som de øvrige normerede kvantitative indikatorer. Anvendelsen af binære indikatorer kan således opfattes som beregningen af en score, hvor der gives points for hvert ja, der kan svares til spørgsmål, der er væsentlige for innovation eksempelvis spørgsmål om, hvorvidt virksomheden har faste rutiner til indsamling af ideer fra kunder. Dette er netop i tråd med beregningen af et formativt indeks, hvor der gives points efter hvor mange ønskværdige egenskaber eller forhold, enhederne i undersøgelsen har. Kvalitative indikatorer Endeligt er der i undersøgelsen en række kvalitative indikatorer, som er nominalt skalerede. Et eksempel på disse spørgsmål er: Ved udviklingen af nye eller forbedrede services, samarbejder virksomheden da med andre offentlige eller private organisationer, som eksempelvis (valgmuligheder gives). De kvalitative indikatorer benyttes på en måde, der er meget lig anvendelsen af binære indikatorer i et indeks: For hver kategori i den kvalitative indikator laves en binær variabel (har egenskaben/har ikke egenskaben). Disse binære variabler sammenregnes til en score. Derefter normeres scoren efter samme principper som for de kvantitative indikatorer, så scoren falder i intervallet 0-1. Derefter kan scoren indgå i indekset på samme måde som de kvantitative indikatorer. Vægtning af indikatorerne De indikatorer som indgår i spørgeskemaet følger indikatorerne udviklet i.f.m. EPISIS rapporten Service innovation: Impact analysis and assessment indicators 17, men er siden blevet udviklet yderligere. Dette er bl.a. sket i forhold til formuleringer, sammenlægning af spørgsmål, udvidelse af spørgsmål, oversættelse til dansk, etc MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 59

60 Hver enkelt af indikatorerne er i.f.m. EPISIS arbejdet valgt på baggrund af en række kriterier og med baggrund i teori, som beskrevet i ovenstående. Samtlige af indikatorerne er i analysen vægtet ens. Det er de, fordi der ikke umiddelbart findes et teoretisk eller empirisk grundlag for at vægte nogle af indikatorerne tungere end andre i forbindelse med opbygningen af indekset der er således ikke grundlag for at afgøre, om enkelte indikatorer har større indflydelse på eller betydning for niveauet for serviceinnovation end andre. 60 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

61 Bilag B Spørgeskema Introduktion Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Fokus for undersøgelsen er på de serviceydelser som virksomheden udvikler, på inspirationskilderne til udviklingen af disse, og på hvilken værdi disse har skabt. Ved serviceydelser forstår vi nye løsninger i samspillet med kunder, nye distributionsmetoder og kanaler, ny anvendelse af teknologi eller nye måder at organisere og administrere tjenester på. En ny serviceydelse kan konkret fx være en ny type låneydelse, en it-sikkerhedsløsning eller en webbaseret version af et eksisterende produkt. Hvordan klarer din virksomhed sig? Din besvarelse vil blive en del af et benchmarkingværktøj der udvikles i forbindelse med projektet, som gør det muligt at benchmarke din virksomhed op imod et gennemsnit for andre virksomheder. Det vil gøre det muligt for dig at se hvilke metoder andre virksomheder anvender og hvilke initiativer de igangsætter. Nogle spørgsmål i undersøgelsen er mere krævende end andre. Hvis et spørgsmål er særligt vanskeligt at svare på, er vi interesserede i dit bedste bud. Informationen du indtaster i spørgeskemaet behandles konfidentielt og anonymt. 1. Angiv venligst, hvilken af de følgende typer, din virksomhed primært tilhører (Angiv kun ét svar) Bank Realkredit Forsikring Pension IT Andet - angiv venligst hvad MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 61

62 _ 2. Angiv venligst antal årsværk oplyst i virksomhedens seneste årsregnskab Med "virksomheden" mener vi den del af virksomheden, der er beliggende i Danmark. Hvis virksomheden udelukkende består af en ejer, angiv da: 0 (Antal) Ansatte Omsætning Angiv venligst virksomhedens omsætning. (Eksempel: Hvis omsætning = 1 mio. DKK, skriv da: ) For banker, forsikringsselskaber og pensionselskaber: Angiv venligst virksomhedens balance ultimo året Med "virksomheden" mener vi den del af virksomheden, som er beliggende i Danmark. 3. Omsætning (i hele kr.) (i kr.) I det sidste regnskabsår? 4. Har virksomheden nogle af de følgende aktiviteter? 62 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

63 (Angiv gerne flere svar) Virksomheden har én eller flere salgsafdelinger i andre lande end Danmark Virksomheden har én eller flere udviklingsafdelinger i andre lande end Danmark Virksomheden har én eller flere filialer i udlandet Virksomheden har én eller flere udenlandske datterselskaber Virksomheden eksporterer serviceydelser til udlandet Virksomheden har ikke nogle af de ovenstående aktiviteter Investerer virksomheden i forskning eller udvikling? Med forskning og udvikling mener vi: Forskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. Udvikling: Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller serviceydelser. Ja Nej 6. Angiv omtrentligt hvad virksomhedens samlede investeringer (løn, anlægsudgifter, ekstern bistand) i forskning eller udvikling er (i hele kr.) MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 63

64 Beløb (i kr.) Investeringer inden for det seneste regnskabsår: Med forskning og udvikling mener vi: Forskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. Udvikling: Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller serviceydelser. Såfremt der ikke findes en præcis opgørelse af virksomhedens investeringer i forskning eller udvikling er vi interesserede i dit bedste bud på beløbet. 7. Angiv venligst virksomhedens omtrentlige samlede investeringer i informations- og kommunikationsteknologi eller software (i hele kr.): Med IKT eller software menes alt fra computere og printere til software såsom Microsoft Office, SAP, etc. Beløb (i kr.) Investeringer inden for det seneste regnskabsår: Såfremt der ikke findes en præcis opgørelse af virksomhedens investeringer i informations- og kommunikationsteknologi eller software er vi interesserede i dit bedste bud på beløbet. 64 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

65 8. Arbejder virksomheden med specifikke management-, ledelses- eller forretningsstrategier internt i virksomheden? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 9. Giv gerne et eksempel, hvis muligt _ 10. Involverer virksomheden medarbejderne i udviklingen af nye eller væsentligt forbedrede services på nogle af følgende måder? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Virksomheden har rutiner/arbejdsgange, der sikrer, at medarbejdernes ideer til nye serviceydelser opfanges og anvendes Virksomheden har rutiner/arbejdsgange, der sikrer, at medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forskellige stillinger i virksomheden samarbejder Andre rutiner/arbejdsgange, hvilke MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 65

66 _ 11. Angiv venligst den samlede investering i kurser, efter- og videreuddannelse af medarbejderne (ekskl. tiden brugt på disse aktiviteter) Beløb (i kr.) Investering i det seneste regnskabsår? 12. Hvor mange dage vil du estimere at der sidste regnskabsår blev anvendt på træning, oplæring og uddannelse pr. medarbejder? (Angiv værdi) Såfremt der ikke findes en præcis opgørelse af virksomhedens investeringer i kurser, efter- og videreuddannelse, eller dage brugt på træning, oplæring og uddannelse, er vi interesserede i dit bedste bud. 13. Angiv venligst hvilke uddannelsestyper dine medarbejdere/kolleger repræsenterer: (Angiv gerne flere svar) Folkeskole (ufaglært) Erhvervsuddannelser 66 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

67 Korte videregående uddannelser (Erhvervsakademiuddannelser) Videregående voksenuddannelse (herunder fx akademiuddannelsen i finansiel rådgivning) Mellemlange videregående uddannelser (proffesionsbachelorer) Diplomuddannelser (herunder fx HD) Universitetsbachelorer Kandidater Master (MBA mv.) PhD'ere Serviceydelser I de følgende spørgsmål spørges der ind til virksomhedens nye eller forbedrede serviceydelser. Med serviceydelser menes for eksempel: Nye løsninger i samspillet med kunder Nye distributionsmetoder og kanaler Ny anvendelse af teknologi eller nye måder at organisere og administrere tjenester på Konkrete eksempler på nye serviceydelser kan fx være en ny type låneydelse, en it-sikkerhedsløsning eller en webbaseret version af et eksisterende produkt. 14. Ved udviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser, samarbejder virksomheden da med andre offentlige eller private organisationer, som eksempelvis: (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Virksomheder i Danmark inden for samme branche Virksomheder i udlandet inden for samme branche MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 67

68 Virksomheder i Danmark fra andre brancher Virksomheder i udlandet fra andre brancher Universiteter i Danmark Universiteter i udlandet Forsknings- og vidensinstitutioner i Danmark (fx SFI, AKF, Teknologisk Institut, erhvervsakademier, etc.) Forsknings- og vidensinstitutioner i udlandet Organisationer fra den offentlige sektor i Danmark (fx kommuner, regioner, skoler, etc.) Organisationer fra den offentlige sektor i udlandet Andre organisationer specificer venligst _ 15. Ved udviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser, får virksomheden da inspiration fra følgende kilder: (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej On-line diskussionsfora 68 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

69 Netværk (fx gennem brancheorganisationer) Uformelle netværk (fx med andre virksomheder) Konferencer/seminarer Fagblade Sociale medier Andre kilder specificer venligst _ 16. Involverer virksomheden kunderne/brugerne på nogen af følgende måder? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Virksomheden har rutiner/arbejdsgange rettet mod at opfange kunder eller brugeres ideer til nye serviceydelser Virksomheden involverer kunder eller brugere i medudviklingen af nye eller forbedrede serviceydelser Andre rutiner/arbejdsgange, hvilke _ MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 69

70 17. Har virksomheden introduceret nye eller forbedrede serviceydelser det seneste regnskabsår, som er nye for (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Virksomheden Markedet 18. Har virksomheden foretaget små eller gradvise ændringer i jeres serviceydelser gennem det seneste regnskabsår? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 19. Har virksomheden introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder (teknikker, udstyr, software, m.v.) til produktionen eller leveringen af serviceydelser gennem det seneste regnskabsår? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 20. Har virksomheden implementeret større ændringer i organisationsstrukturen gennem det seneste regnskabsår? (fx skiftet organisationsmodel, omrokering af afdelinger, påbegyndt anvendelse af projektorganisation, mv.) (Angiv kun ét svar) 70 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

71 Ja Nej 21. Har virksomheden implementeret større ændringer i marketingkoncepter eller -strategier gennem det seneste regnskabsår? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 22. Har virksomheden købt eller søgt rettighedsbeskyttelse, herunder immaterielle rettigheder, (fx patenter, mærkevarebeskyttelse, licenser, etc.) for en serviceydelse det seneste år? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 23. Har virksomheden tilknyttet formelle standarder (fx ISO 9001 eller ISO 14001) til en serviceydelse det seneste regnskabsår? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 24. Har virksomheden introduceret en ny eller væsentligt forbedret serviceydelse i det seneste regnskabsår, som følge af ændringer i lovgivning eller regulering? (Angiv kun ét svar) Ja Nej MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 71

72 25. Har virksomheden i det seneste regnskabsår koblet en eller flere serviceydelser til et fysisk produkt (hvor det fysiske produkt er produceret af virksomheden selv eller af en anden virksomhed)? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 26. Har virksomheden digitaliseret en eller flere serviceydelser eller en intern proces i virksomheden? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Vi har gennem det seneste regnskabsår digitaliseret en serviceydelse Vi har gennem det seneste regnskabsår digitaliseret en intern proces Med digitalisering af en serviceydelse menes fx introduktion af e-faktura, introduktion af elektronisk kundeplatform, etc. Med digitalisering af en intern proces menes fx oprettelsen af et digitalt arkivsystem som erstatning for et arkiv med fysiske papirer. 27. Har virksomheden introduceret en ny eller væsentligt forbedret serviceydelse, som har nået (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej 72 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

73 Et nyt hjemligt marked (ny region, ny landsdel) det seneste år Et nyt internationalt marked (et andet land) det seneste år 28. Har virksomheden introduceret en ny eller væsentligt forbedret serviceydelse, som inden for det seneste regnskabsår: (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Har øget virksomhedens omsætning (for banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber: balance)? Har øget virksomhedens profit? Har øget virksomhedens markedsandel? Har øget virksomhedens eksport? Har reduceret den faktiske leveringstid? Har øget virksomhedens produktivitet (Med produktivitet mener vi produktion pr. time.)? Har reduceret virksomhedens omkostninger (materialer, energi, miljø, tid etc.)? Har øget kundetilfredsheden? Har forbedret virksomhedens omdømme? MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 73

74 Med faktisk leveringstid menes den tid det tager fra en serviceydelse bestilles, til kunden har modtaget ydelsen. Fx vil en netbankløsning frem for en manuel transaktion ved en skranke, reducere leveringstiden af en pengeoverførsel. 29. Hvor stor er overskudsgraden for virksomhedens nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, sammenlignet med jeres andre produkter eller services? (Angiv kun ét svar) Over gennemsnittet Det samme Under gennemsnittet Ved ikke 30. Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen om at vinde et gavekort til gavekortet.dk og hvis du ønsker en benchmark af dine resultater i forhold til andre virksomheder, indtast venligst dit navn og din adresse nedenfor _ Tak fordi du ville deltage i undersøgelsen! Mange tak fordi du deltog i undersøgelsen, dine svar er vigtige for vores analyse. Tryk på afslut for at indsende dine svar. 74 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

75 MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM 75

76 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Norsk adresse 123 N-2390 Oslo Tel MÅLING AF SERVICEINNOVATION BLANDT IT- OG FINANSVIRKSOMHEDER I DANMARK DAMVAD.COM

April 2012. Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation. Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform

April 2012. Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation. Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform April 2012 Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation Udarbejdet af DAMVAD for Innovationsnetværk Service Platform For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

ERHVERVSANALYSE 2018

ERHVERVSANALYSE 2018 ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag

FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag Knap 40 pct. af virksomhederne arbejder med FN s Verdensmål. Det viser en undersøgelse foretaget blandt IDAs Toplederpanel. De

Læs mere

Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering

Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Hanne Merete Lassen, chefkonsulent, haml@di.dk, 3377 3868 Mille Munksgaard, konsulent, mimu@di.dk, 3377 4631 NOVEMBER 2018 Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Virksomhederne arbejder

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019 FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads

Læs mere

Resultater fra smv-undersøgelse. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018

Resultater fra smv-undersøgelse. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018 Resultater fra smv-undersøgelse Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018 Hovedparten af virksomhederne forventer en stigning i deres omsætning det kommende år Hvad er dine forventninger

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne

Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne Danske virksomheder kan gennem varer og serviceydelser både bidrage til en bedre bundlinje og til at imødegå klimaforandringerne.

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Dansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)

Dansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Dansk erhvervslivs innovation 2004-2006 (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Udarbejdet af: På opdrag af: Dansk Center for Forskningsanalyse EUROSTAT Danmarks Statistik Aarhus Universitet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg 20.12.17 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 1.1 Effekter i byggefasen 5 1.2 Effekter i driftsfasen 6 1.3 Bredere samfundsmæssige effekter 7

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr. 2 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE

HOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE HOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE Indhold Indledning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Kapitel 1: Konjunktur-situation... 4 Konjunktur-index... 4 Konjunktur-kort... 6 Kapitel 2: Overordnede konjunktur-tendenser...

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Business angel survey November 2017

Business angel survey November 2017 Business angel survey 2017 November 2017 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde igen i år gennemført en større kortlægning af danske

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren: Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

TILFREDSHEDS- ANALYSE 2017

TILFREDSHEDS- ANALYSE 2017 TILFREDSHEDS- ANALYSE 2017 Indhold MEDLEMSTILFREDSHED... 4 TILFREDSHED M. ORGANISATIONEN... 5 Tilfredshedsperformance... 5 PRIORITERINGSKORT... 6 Det prioriterer medlemmerne... 6 TILFREDSHED M. YDELSER...

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Hovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College

Hovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Hovedresultater fra registeranalyse Fra uddannelse til første job med handicap April 2019 Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Publikationstitel: Hovedresultater fra registeranalyse Projekttitel:

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

KENDSKAB TIL MARKETING AUTOMATION RAPPORT MARTS 2017

KENDSKAB TIL MARKETING AUTOMATION RAPPORT MARTS 2017 KENDSKAB TIL MARKETING AUTOMATION RAPPORT MARTS 2017 HOVEDRESULTATER Selvom marketing automation er et fokusområde blandt 33% af de deltagende virksomheder, er det kun en lille gruppe der siger deres virksomhed

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018

Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018 Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December Hovedparten af virksomhederne forventer en stigning i deres omsætning det kommende år Hvad er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2012/2013 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning

Dimittendundersøgelse 2012/2013 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Konjunkturanalyse. Holbæk Erhvervsforum

Konjunkturanalyse. Holbæk Erhvervsforum Konjunkturanalyse Holbæk Erhvervsforum maj 2012 Generelt om analysen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 26.04 10.05.2012 Målgruppe: 750 virksomheder i Holbæk Kommune Antal besvarelser:

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning

Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv

Læs mere

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes

DI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes DI s innovationsundersøgelse 12 Innovation skal ledes DI, Ledelsesudvikling og Produktivitet April 13 1 Fakta om undersøgelsen Deltagerne har svaret på et spørgeskema, der blev udsendt elektronisk og besvaret

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN

Læs mere

Topledernes forventninger til 2018

Topledernes forventninger til 2018 Topledernes forventninger til 20 Januar 20 Resume Topledernes forventningerne til 20 er positive. 72 pct. forventer øget salg mod kun 4 pct., der forventer reduceret salg. To tredjedele forventer medarbejdervækst,

Læs mere

Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic

Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic Metode: Spørgeskema med kvalitative og kvantitative spørgsmål udarbejdet som anonymiseret online spørgeskema (SurveyMonkey) med udgangspunkt

Læs mere

Effektmåling af fælles erhvervsfremstød

Effektmåling af fælles erhvervsfremstød Effektmåling af fælles erhvervsfremstød 2016-2017 - Evaluering for The Trade Council 07.12.18 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret

Læs mere

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen.

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisosiderernes 1 af 7interesser

Læs mere