Styrkepositioner for den dansk-tyske region

Transkript

1 Styrkepositioner for den dansk-tyske region

2

3 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION Kontaktperson: Nikolaj Bøggild Rambøll Management Consulting Kieler Straße 303A Hamburg T +49 (0)40 / F +49 (0)40 / Nikolaj.Boeggild@r-m.com Achim Georg Georg & Ottenströer Immobilienwirtschaft I Regionalökonomie Bei den Mühren Hamburg T +49 (0)40 / F +49 (0)40 / Achim.Georg@georg-ic.de Vækstcentret Succes for den dansk-tyske region Plantagevej 4 DK 8330 Padborg T info@vaekstcentret.eu

4 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION III INDHOLD Figurer IV Forkortelser 5 Forord 6 Sammenfatning af resultaterne 7 1. Indledning og fremgangsmåde Rammebetingelser og økonomiske hovedemner i regionen Geografisk beliggenhed, befolkning og arbejdsmarked Bruttoværditilvækst og produktivitet Økonomiske og branchespecifikke hovedemner i den tyske del af undersøgelsesregion Økonomiske og branchespecifikke hovedemner på dansk side af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende sammenligning af branchernes hovedemner Centrale grænseoverskridende emnefelter Turisme og oplevelsesøkonomi Udgangssituationen i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituation i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Fødevarer Udgangssituationen i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituation i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi Udgangssituation i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituation i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Bæredygtig energi Udgangssituation i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituationen i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Logistik Udgangssituationen i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituationen i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Tværgående emne viden Udgangssituationen i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituationen i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Konklusion Kildehenvisninger 78

5 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION IV FIGURER Figur 1: Undersøgelsesregion og betragtet område Figur 2: Målsætningen af undersøgelseskontrakten Figur 3: Ekspertsamtaler på tysk side Figur 4: Ekspertsamtaler på dansk side Figur 5: Det nordlige Schleswig-Holstein og Region Syddanmark: Befolkning og befolkningsudvikling (i antal personer) Figur 6: Aldersstrukturen i den tyske og danske undersøgelsesregion (Aldersgrupper i % af den samlede befolkning) Figur 7: Forandringer i antallet af beskæftigede i % (2006/07 til 2009/10) Figur 8: Udvikling af Bruttoværditilvæksten i Schleswig-Holstein opdelt efter økonomiske områder (2000=100) Figur 9: BNP pr. indbygger, produktivitet, arbejdsomkostninger Figur 10: Regionale hovedemner i den tyske del af undersøgelsesregion (lokationskoefficienter) Figur 11: Fremtidsmuligheder af forskellige brancher (regionsuafhængig) Figur 12: Samlet branchebedømmelse i det nordlige Schleswig-Holstein Figur 13: Branche-beskæftigelsesandel af den danske del i undersøgelsesregionen i % Figur 14: Andele af beskæftigede fordelt på sektorer i den dansk-tyske undersøgelsesregion i 2009 (i %) Figur 15: Andele af beskæftigede i udvalgte brancher i succesregionen (DE, DK) 2009 (i %) Figur 16: Beskæftigelsesandel efter udvalgte brancher i tværregional sammenligning (beskæftigede efter branche i %) Figur 17: Relative styrkeområder for den tysk-danske undersøgelsesregion Figur 18: Den kommercielle hotelbranche Figur 19: Overnatninger: Gæster fra Danmark (inkl. Camping) Figur 20: Udvalgte data om overnatningsturismen i den danske del af undersøgelsesregionen Figur 21: Udviklingslinjer indenfor turisme og oplevelsesøkonomien Figur 22: Mulige udviklingslinjer i Fødevareindustrien Figur 23: Mulige udviklingslinjer indenfor sundhedsøkonomi og velfærdsteknologi Figur 24: Vindenergi (i watt/indbygger) Figur 25: Udviklingsliner i Energi og Energieffektivitet Figur 26: Godstransport i mio. tons (lastbiler samt færge, tog, Ro-Ro og containere fra og til Danmark i 2006) Figur 27: Mulige udviklingslinjer indenfor logistikområdet Figur 28: Udviklingslinjer indenfor det tværgående emne viden Figur 29: Aktions- og emnefelter skæringspunkter Figur 30: Den bæredygtige vækstregion Figur 31: Emneovergribende anbefalinger for en effektiv kooperationsproces... 77

6 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 5 FORKORTELSER bl.a. blandt andet BNP Bruttonationalprodukt ca. cirka CB-Log Cross-Border-Logistics (dansk-tysk INTERREG IVA-Projekt, grænseoverskridende Cluster indenfor logistikområdet) DE Tyskland DK Danmark DKK Danske kroner dvs. det vil sige EFRE Europæiske Fond for Regionaludvikling el. lign. eller lignende EU Europæisk Union EU-27 de 27 medlemslande i den Europæiske Union f.eks. for eksempel FH Fachhochschule FoU Forskning og udvikling FURGY Future Renewable Energy (dansk-tysk INTERREG IVA-Projekt for iværksættelse af et internationalt netværk for bæredygtig energi og energieffektivisering) GmbH Gesellschaft mit beschränkter Haftung hhv. henholdsvis iflg. ifølge IHK Industrie- und Handelskammer INTERREG INTERREG er en regionalpolitisk EU-initiativ der udspringer EFRE der siden 1990 fremmer samarbejdet imellem regionerne i Europa IoK Information og Kommunikation jf. jævnfør KIWI Kieler Wirtschaftsförderungs- und Strukturentwicklungs GmbH LTO Lokal Tourism Organisation MICE Meetings, Incentives, Conventions, Events min. mindst MW Megawatt OP Operationelt Program osv. og så videre p.a. per annum PVA Patent- und Verwertungsagentur RUK Regionalt Udviklingskoncept SH Schleswig-Holstein VDMA Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau vha. ved hjælp af vs. versus WiREG Wirtschaftsförderungs- und Regionalentwicklungsgesellschaft Flensburg / Schleswig mbh WIZE Wissenschaftszentrum Kiel WTSH Wirtschaftsförderung und Technologietransfer Schleswig-Holstein WZ Wirtschaftszweige

7 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 6 FORORD Projekt Vækstcenteret har som overordnet mål at bidrage til at det nordlige Schleswig-Holstein og Regionen Syddanmark udvikler sig fra en grænseregion til en vækstregion. For at fokusere indsatsen er den første del af projektet, at drøfte og definere den samlede dansk/tyske regions potentiale gennem udpegning af fælles styrkepositioner for den erhvervsmæssige udvikling. Med afsæt heri skal projektet arbejde for at synliggøre regionens styrker ved hjælp af en målrettet markedsføring. Parallelt med markedsføringen skal projektet indenfor de valgte styrkepositioner arbejde for at understøtte og intensivere udviklingen af nye innovative og fremtidsorienterede projektidéer. Identifikation og drøftelse af fælles udviklingslinjer eller styrkepositioner er en proces, hvor projektets partnere ønsker en høj grad af involvering fra regionens aktører. Processen indeholder dels en analyse- og forberedelsesfase med bl.a. interviews af udvalgte aktører, dels workshops på regionalkonferencen den 10. februar 2011, og dels en efterfølgende bearbejdning af resultaterne fra regionalkonferencen via projektets sekretariat og følgegrupper. Projekt Vækstcentret har efter udbud bedt Rambøll Management Consulting i Hamborg og Georg Ottenströer Immobilienwirtschaft Regionalökonomie om at udføre analyse- og forberedelsesfasen. Arbejdet bygger på desk research for vurdering af rammebetingelser og de økonomiske strukturer, eksisterende strategier og udviklingserklæringer samt en række interviews med regionale aktører primært fra den tyske del af regionen. De udarbejdede styrkeanalyser fra den tyske del af regionen er herefter sammenholdt med analysen: Region Syddanmark og Schleswig-Holstein kortlægning af regionale styrkepositioner, marts 2009 udarbejdet af Capacent, som forinden var blevet aktualiseret via supplerende interviews på dansk side. På baggrund heraf er der udarbejdet forslag til fælles styrkepositioner for den dansk/tyske region. Denne rapport sammenfatter analyse- og forberedelsesfasen. Projektsekretariat Vækstcentret april 2011

8 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 7 SAMMENFATNING AF RESULTATERNE INTERREG IVA-programmet understøtter udviklingen af det dansk-tyske grænseområde ved at fremme grænseoverskridende projekter. Økonomisk ansvarlige for programmet er Regionen Syddanmark på dansk side og det nordlige Schleswig-Holstein på tysk side, bestående af Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Stadt Flensburg, Kreis Rendsburg-Eckernförde, Landeshauptstadt Kiel og Stadt Neumünster. I tidsrummet stiller den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRE) ca. 44 millioner Euro til rådighed for at finansiere projekter i programområdet. Undersøgelsesregion og betragtet område Kilde: INTERREG IVA Operationelles Programm für Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N INTERREG IVA-projektet Vækstcentret skal i denne kontekst bidrage til at INTERREG IVA-regionen udvikles fra en grænse- til en vækstregion. Målet er, vha. et systematisk samarbejde mellem beslutningstagerne på begge sider af grænsen, at fremstille en klar definition af regionens potentialer og at synliggøre disse vha. en målrettet optræden udadtil. Indenfor analyse- og forberedelsesfasen blev der i første omgang foretaget en Desk Research omkring rammebetingelser, økonomiske strukturer, tidligere udarbejdet analyser og udviklingsstrategier såvel som en omfattende brancheanalyse. Herved blev der allerede identificeret regionale paralleller i den overordnede branchefordeling, som henviste til bestemte hovedemner og handlefelter. Mere dybdegående analyser og faglige samtaler med ca. 50 tyske og danske eksperter i regionen har identificeret fem regionale styrkepositioner samt et tværgående tema, viden.

9 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 8 Handleområder og styrkepositioner Turisme og oplevelsesøkonomi - Tourismus und Erlebniswirtschaft Bæredygtig energi Erneuerbare Energien und Energieeffizienz Fødevarer Viden som tværgående område Wissen als Querschnittsthema Ernährungswirtschaft Sundhed og velfærdsteknologi Gesundheit und Welfare Technology Logistik - Logistik Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Disse fælles styrker egner sig til en overregional hhv. international markedsføring (Cross- Marketing). En intern videndeling, såsom en afstemning af produktionsfaktorer og infrastrukturen, kan fæstne styrkepositioner på internationale afsætningsmarkeder. Fælles potentialer (f.eks. Vadehavet for grøn turisme, Vesterhavet og Østersøen for Offshore industrien) kunne opnås via en grænseoverskridende kooperation. Derved gælder det at mindske barrierer i samarbejdet, som f.eks. forskellige strukturer, manglende kendskab af relevante aktører på den hhv. anden side af grænsen, sproglige barrierer og kulturelle forskelle samt regionale forskelle i målsætning og strategi. Sammenfattende kan der ud fra de nævnte fælles styrkepositioner udledes følgende mulige grænseoverskridende udviklingslinjer indenfor de identificerede emnefelter og tværsnitsemnet viden: Turisme og oplevelsesøkonomi Pga. den udprægede styrkeposition på begge sider af grænsen kan en afstemt fremgangsmåde hjælpe ved aktivt at understøtte såvel den tyske som den danske turismeregion. De væsentlige udgangspunkter er: Meget høje tal på overnatninger og den signifikant regionaløkonomiske betydning som turismen har på begge sider af grænsen (også for andre brancher som f.eks. detailhandlen, byggebranchen) Den tyske side af undersøgelsesregion viser årligt omkr. 11,5 millioner overnatninger og Syddanmark omkr. 13,5 millioner overnatninger i hotelerhvervet, inklusive camping. Overgennemsnitlige beskæftigelsestal i hotelbranchen med beskæftigede på dansk side og beskæftigede på tysk side i undersøgelsesregionen. Meget høj betydning af tyske overnatningsgæster for Syddanmark (40 procent af overnatninger; med op til 80 procent i feriehussegmentet) og mindre (men stigende) andel overnatninger af danske gæster i det nordlige Schleswig-Holstein (2 procent). Dog steg andelen af danske overnatningsgæster med 58 procent i årene 2005 til 2009.

10 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 9 Meget stor betydning af endagsturisme i den tyske grænseregion (grænsehandel). Også i den danske undersøgelsesregion udgør endagsturisme en betydelig regionaløkonomisk faktor. Nuværende mangfoldige grænseoverskridende aktiviteter og projekter indenfor kultur og turisme. Fælles maritim positionering og dominerende kystturisme (f.eks. sejlsport) forbundet med flere museer og kulturhistoriske attraktioner såsom det supplerende potentiale i naturen i forbindelse med urbane centre og moderne oplevelsescentre (f.eks. Danfoss Universe). Mulige udviklingslinjer indenfor Turisme og Oplevelsesøkonomi Satsning på fælles handlingsfelter Grøn turisme i forbindelse med naturoplevelse og miljøbeskyttelse Samarbejde på kulturområdet med henblik på turisme Historieturisme (fælles dansk-tysk historie) Maritim oplevelseregion (produktudvikling rundt omkring vandsport f. eks. Baltic Sailing, lysthavnkooperation) Grænseoverskridende vadehav (oplevelsetur Nationalpark Vadehavet) Technical Visits, oplevelsescentre og attraktioner (Edutainment, destinationsudvikling) Regionale produkter / kulinariske muligheder Ensidige kooperationsønsker: Sunhedsturisme (DK) og MICE/dagturisme (D) Vidensdeling og koordination af aktiviteter på turisme området Fokuseret vidensdeling (f. eks. turistike motiver og efterspørgselsanalyse) Fælles informationsteknologi og anvendelse på turisme området Marketing (cross-marketing, ingen fælles turisme brand) Fælles marketing af tværnationale naturoplevelser, grænseveje, oplevelseruter, etc. Afstemning af udvikling Udvikling og optimering af fælles infrastruktur (f. eks. tværnationale cykelstier) Fælles afstemt produktudvikling (f.eks. tværnationalt pakketilbud) -> komplementært turismetilbud Grænseoverskridende oplevelsregion/ produktudvikling (f. eks. pakketilbud, (tema)-ruter som f. eks. maritim oplevelsrute, vikinger-rute, oplevelsescentre, ) Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Fødevarer Pga. de følgende fælles styrkepositioner og udfordringer indenfor fødevareområdet kan et grænseoverskridende samarbejde hjælpe med en bedre udnyttelse af fremtidige vækstpotentialer. Udgangssituationen er kendetegnet ved følgende aspekter: Stor betydning af fødevarebranchen med i alt omkr beskæftigede (her ligger størstedelen af beskæftigelsen i Syddanmark) såsom overgennemsnitlig betydning af den forudliggende landbrugssektor på begge sider af grænsen (i alt omkr beskæftigede). Fødevarebranchen bidrager især i Sydjylland (over beskæftigede) og Kreds Schleswig- Flensburg (over beskæftigede) med en høj beskæftigelse og stabile brancheomsætninger. For tiden foretages der store investeringer i fødevarebranchen på både dansk og tysk side. Fødevarebranchen indtager en vigtig rolle som traditionel økonomisk faktor mht. tilknytningen til landbrugen og som basis-branche for den regionale emballageindustri, engros-handelen og logistikken. Fødevarebranchen kan opnå speciel betydning i forbindelse med sundhedssektoren ("sund ernæring, Functional Food") og turismen (f.eks. "kulinariske oplevelser, regionale produkter"). Pga. de mættede regionale markeder ligger vækstpotentialet bl.a. i området "innovative produkter". Disse markedstendenser fører til en tiltagende betydning af FoU og Uddannelse (uddannelse og videreuddannelse) indenfor ernæring hvilket muligvis kan anses som et hensigtsmæssigt felt for et grænseoverskridende samarbejde.

11 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 10 Der findes allerede projekter for at styrke det dansk-tyske samarbejde (f.eks. Kompetenznetzwerk Ernährungswirtschaft, Lab-on-Chip ) og i Regionen Syddanmark etableres der aktuelt en fødevare klynge, der givetvis kan optage grænseoverskridende samarbejde som programpunkt. Mulige udviklingslinjer indenfor fødevarer Samarbejde på området sundhed og fødevarer Forebyggelse gennem sund ernæring Kooperation og samarbejde indenfor Functional Food Understøttelse af informationsudveksling Netværk til faglig dialog og forskning tæt på erhvervslivet Udveksling af informationer mellem forskning/ udvikling og virksomheder ( Kompetenzzentrum Ernährungswirtschaft ) Grænseoverskridende benyttelse af forskningsinstitutionerne i Schleswig-Holstein for fødevareområdet Mål: Udvikling af innovative fødevareprodukter for at opretholde konkurrenceevnen på mættede markeder Andre mullige (fælles) temaer Vedvarende landbrug, miljøvenlig produktion, reducering af emissioner Uddannelsesforløb fødevareteknologi ved Fachhochschule Flensburg og KIN Neumünster Markedsføring af regionale produkter Turistisk markedsføring af regionale produkter (kulinariske oplevelser) Innovation (trendprodukter, regionale innovative kvalitetsprodukter) Undgåelse af transportveje Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi Med afsæt i de bestående styrkepositioner, den udprægede beskæftigelsesdynamik og de fremtidige udfordringer fremstår et fortsat grænseoverskridende samarbejde indenfor sundhed og velfærdsteknologi som meget vigtig: Undersøgelsesregionen råder over en høj kompetence indenfor sundhedsøkonomien på begge sider af grænsen. Der findes en del fremtrædende overregionale og internationale vigtige medicinske institutter og projekter i undersøgelsesregionen. Sundhedsvæsenet beskæftiger mennesker på den tyske del af undersøgelsesregionen og mennesker i Syddanmark. Medregnet socialvæsenet udgør disse 15 til 20 procent af den samlede beskæftigelse I fremtiden forventes der en voksende betydning af sundhedsøkonomien pga. den demografiske udvikling og forøgelse af kroniske sygdomme. Den voksende betydning vil stå overfor finansielle problemer og en voksende personalemangel (tendens til centralisering af medicinske ydelser). Til dato findes der ingen nævneværdige dansk-tyske patientstrømme i undersøgelsesregionen (forskellige sundhedssystemer, bureaukratiske og sproglige barrierer). Dog efterspørges sundhedsturistiske tilbud i Schleswig-Holstein af danskerne. Den danske side ser et betydningsfuldt samarbejdsfelt især på det teknologiske område med E-Health og medicinteknik. Der findes allerede et grænseoverskridende netværk gennem INTERREG-projekter og Gesundheitsregion Nord.

12 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 11 Mulige udviklingslinjer indenfor sundhed og velfærdteknologi Mulige projektfelter Sunhedstursime (forebyggelse, (medical) wellness) Grænseoverskridende samarbejde imellem universiteter og kliniker f.eks. Indenfor forskning, diagnose og behandling / pleje i tilfælde af betydelige sygdomme (f.eks. kræft, diabetes) Sund ernæring som forebyggelse Forebyggelse i form af sund ernæring Kooperation og udveksling indenfor området Functional Food Velfærdsteknologi: E-Health og telemedicin Grænseoverskridende etablering af telemedicin og monitorering (forebyggelse, rehabilitation) Således kan der også sikres en god medicinsk forsørgelse i de afsides liggende regioner Fælles udvikling af kompetencer indenfor IT og teknologi på sundhedsområdet Sammenknytning af Syddanmarks kompetencer indenfor Welfare Technolgy med kompetencerne i Schleswig- Holstein bl.a. klinisk forskning og behandling, Life Science, teknologi, kommunikationssystemer Grænseoverskridende kooperation Formidling af patienter (sikre optimal behandling og infrastrukurudlastning f.eks. i specialiserede indretninger) Udveksling af plejepersonale Grænseoverskridende driftsbaseret sundhedsforsørgelse på et integreret tysk-dansk arbejdsmarked Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Bæredygtig energi Pga. de følgende styrkepositioner og rammebetingelser er det hensigtsmæssigt at fremme et grænseoverskridende arbejde indenfor området bæredygtig energi: Stort potentiale i energi-området på begge sider af grænsen bl.a. pga. de udprægede kompetencer, bestående kooperationsstrukturer og de geografiske karakteristika i undersøgelsesregionen. Voksende betydning af "Bæredygtig energi " pga. ressourceknapheden og mht. beskyttelse af naturmiljøet. Meget gode forudsætninger i naturen for at fremme og udnytte bæredygtig energi (vindenergi, Offshore-parker ved kysten, biogasanlæg i de landbrugsprægede områder). Omfattende viden hos kommuner, virksomheder, energiproducenter og banker. Uddannelsessteder og forskningsinstitutter med speciel fokus på (bæredygtig) energi. Godt uddannet serviceområde/højtkvalificeret arbejdskraft; beskæftigelsestallene i energisektoren ligger i Syddanmark op til 133 procent højere end i hele EU. Også i Schleswig- Holstein er der allerede beskæftigede i energisektoren (med en stigende tendens). Bestående aktørnetværk og erfaring indenfor den grænseoverskridende regionaludvikling; f.eks. INTERREG IVA projektet FURGY som fælles energi-projekt der fremmer udbygning af netværk og arbejdsgrupper.

13 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 12 Mulige udviklingslinjer indenfor området bæredygtig energi Samarbejde indenfor området bæredygtig energi CO2 reduktion og fremme af energieffektivitet Kraft-varme kobling Elektromobilitet Samarbejde indenfor netudbygningsområdet Samarbejde indenfor produktion af bæredygtig energi Vindenergi og Offshore Biomasse -> her skal der henvises til at bygningen af nye biogasanlæg på tysk side (pga. risikoen for en majsmonokultur) delvis bliver besværliggjort, mens der på dansk side aktuelt forskes i ny udvikling indenfor biogas Potentiel udnyttelse af mindre udforskede energipotentialer (Repowering i vindenergi / drivgods, træ og affald til biogassektoren) Teste innovative lagringskoncepter, intensivere samarbejdet af overregionale aktører med universiteter / forskning og udvikling Fælles positionering Udnytte bæredygtig energi som økonomisk tema af regionen (100 procent bæredygtig energi region) Branding Fælles optræden på messer, arrangering af konferencer og møder Udnyttelse af bestående strukturer som Lean Energy, tysk-dansk arbejdsgruppe energi Service, vedligeholdelse, drift og installation af offshore-anlæg Udvikling af fælles standarder indenfor Offshore-sikkerhedsområdet Faglig (videre ) kvalificering af regionale eksperter Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Logistik Logistik-området spiller en betydelig rolle pga. den geografiske beliggenhed og det lokale producerende erhverv. Dette understreger, hvor vigtigt det er at fremme et fortsat grænseoverskridende samarbejde. I modsætning til logistikken ser den danske side ingen overregional styrkeposition og intet fælles fremtidigt kooperationsfelt i søfartsokonomien. Styrkerne indenfor Logistik-området kan sammenfattes: Med nærheden til de skandinaviske markeder og som port til det europæiske fastland byder den dansk-tyske grænseregion på en gunstig trafikal og erhvervsgeografisk beliggenhed mellem Hamborg og København. Danmark er den vigtigste handelspartner for Schleswig-Holstein (import 14,3 procent, eksport 7,6 procent). Omkring 75 procent af den danske eksport og mere end 60 procent af import til Tyskland transporteres over den såkaldte "Jylland-rute" (A7/E45). I undersøgelsesregionen er der opstået mangfoldige logistiske kompetencer og knudepunkter. F.eks. finder man i Padborg Nordeuropas største kølehusanlæg og dermed en central transitplads for kølevarer. Både den danske og den slesvig-holstenske økonomi er udrettet internationalt og har brug for moderne logistiske løsninger fra de lokale tjenesteydere. Således er logistikken en vigtig basisbranche og et nødvendigt supplement for det forarbejdende erhverv og handlen. Logistikken har med omkr beskæftigede (ca. 5 procent af den samlede beskæftigelse) i hele regionen en stor beskæftigelsespolitisk betydning (høj beskæftigelsesandel især i Sønderjylland og Neumünster). A7/E45 (Jylland-ruten) og B5/B11 kan således anses som logistikkens og turismens livsåre. Der findes allerede et intensivt samarbejde indenfor logistik-området i form af det grænseoverskridende projekt CB-Log og der er allerede blevet etableret nye netværk på denne baggrund.

14 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 13 Mulige udviklingslinjer indenfor området logistik Samling af grænseoverskridende logistik-aktiviteter i CB-Log Benyttelse af etablerede grænseoverskridende kooperationsstrukturer (CB-Log) Samling af projekter of kompetences i CB-Log Sammenfletning af logistik og det maritime erhverv Grænseoverskridende havnekooperation Sammenfletning af logistik- og industriarealer med havne og værfter (potentialer i offshore industrien) Viden af videreudvikling af det grænseoverskridende arbejdsmarkedet Kooperation mellem forskning og logistik-virksomheder (workshops, praktiske forskningsopgaver) Forbedring af kvalifikationsniveauet/-situationen på arbejdsmarked på begge sider af grænsen (ensartede uddannelser) Fælles uddannelser/ -forløb indenfor logistik Netværksarbejde Matchmakig af logistikaktører (mellem hinanden og hen mod kunder Supplement af den logistiske ydelsesprofil i regionen Bosættelse af supplerende virksomheder Kooperation mellem de logistiske knudepunkter (f.eks. Vejle/ Kolding, Padborg/ Flensburg, Rendsburg, Kiel, Neumünster) Lobbyarbejde for udbygningen af infrastrukturprojekter (f.eks. vestkystmotorvejen, A7, Nord-syd-tog-forbindelse / hurtigtog) Fælles marketing af den grænseoverskridende logistikregion Marketing af ydelsesprofilen i grænseregionen Deltagelse i fag konferencer of aktiv dialog med virksom heder Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Tværgående emne Viden Viden som produktionsfaktor har en stadig voksende betydning i forhold til de traditionelle faktorer arbejdskraft, finanser og råstoffer. Dertil kommer, at viden i modsætning til de traditionelle faktorer, der forbruges vokser over tiden. Et målrettet arbejde med denne værdifulde ressource danner grundlaget for, at virksomheder og organisationer kan bestå i fremtiden. Viden skal forstås som "smørefedt" og et vigtigt tværgående emne for al økonomisk udvikling. Dette gælder især for videndeling fra universiteterne og forskningsinstitutter ud til virksomhederne, men også når det gælder om at bruge den bestående viden målrettet som ressource i virksomheder og organisationer: Stor betydning af viden som tværgående og lovende emne for grænseoverskridende projekter. Stor betydning for al økonomisk udvikling og alle emnefelter. Positiv udvikling for region som beliggenhed indenfor videnskabs- og teknologiområdet. Fokus på stærke klynger (i Syddanmark især en specialisering på forskning indenfor mekatronik og teknologi, mens det i det nordlige Schleswig-Holstein er High-Tech (Life Science) og kommunikationsteknologi). Gode kapaciteter for FoU og gode netværk mellem institutterne. Faglig diskussion indenfor kooperationer blandt universiteter og arbejdsgrupper (ERASMUS, Knowledge-Based Region eller MINT Akademien ligger her for det meste til grunde). Referenceprojektet INTERREG IVA Videnregion. Grænseoverskridende samarbejde som fordel i konkurrencen om finansielle midler fra EU.

15 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 14 Mulige udviklingslinjer indenfor det tværgående emne Viden Tværgående område Viden fungerer som produktionsfaktor Stor betydning for al økonomisk udvikling Overførsel af viden og teknologi Involvering af virksomheder og regioner for at få skabt en effektiv og målrettet udveksling af viden Uddybning af den grænseoverskridende kooperation Fokusering på et udvalgt fælles område med spidskompetencer Faglig dialog indenfor en struktureret og organiseret videndeling (-> for mange forskellige aktører og projekter) Oprettelse af incitamenter for universiteter for at skabe strukturer der fremmer viden overførsel til virksomheder Fælles universitet som kan muliggøre en faglig dialog under et tag Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer De foreslåede kooperationsfelter er næsten identiske med handlefelterne, som blev identificeret i undersøgelsen "Region Syddanmark & Schleswig-Holstein Kortlægning af regionale styrker" (disse er oplevelsesøkonomi, sundhed og Welfare Technology, energi og Klynger (fødevareindustri og logistik)). Ydermere er der høj overensstemmelse med undersøgelsen "Konceptionelle overvejelser om det tysk-danske samarbejde" (Danmark-strategien), som det slesvig-holstenske delstatsparlament præsenterede i november Afsluttende kommentarer For en grænseregion er grænseoverskridende samarbejde, det kulturelle møde og forståelsen for kulturelle forskelle de vigtigste (bløde) forudsætninger for en succesrig udvikling. For at sikre at nærheden til grænsen ikke bliver til en ulempe, er den personlige, kulturelle og økonomiske dialog nødvendig. Et fælles (kultur-) landskab, miljø og den skrøbelige økologi skal beskyttes på begge sider af grænsen. Den følgende figur indeholder emneovergribende anbefalinger for en effektiv kooperationsproces. Emneovergribende anbefalinger for at sikre et effektivt samarbejde Definere kontaktpersoner, koncentrere kompetencer efter emne, fortsætte etablerede netværk of projekter samt fremme videndeling Etablere konkrete projekter frem for almene kooperationsaftaler, påvise kooperationens nytte Fokusere midler, hellere igangsætte et mindre antal af store fyrtårnsprojekter i stedet for mange små heterogene projekter Finde overordnet positionering som identitetsskabende ramme (hvad vil regionen stå for), også med hensigt til det grænseoverskridende (internationale) regionsmarketing Ud over de centrale punkter indenfor branchen burde følgende vigtige tværgående emner uddybes: viden / forskning of udvikling, faguddannede / arbejdsmarked, iværksættere, infrastruktur, kultur / kulturelle møde Barrierer skal nedbrydes: forskellige strukturer (juridiske grundlag, støttemuligheder, forvaltningsstrukturer osv.), manglende kendskab af de relevante aktører på den anden side af grænsen, konkurrence imellem landene og virksomheder, sproget, manglende politisk vilje Aktiviteter skal efter impuls via offentlige midler gå over i privat hånd for at blive videreført under medvirken af virksom heder Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer

16 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION INDLEDNING OG FREMGANGSMÅDE Økonomisk ansvarlige for programmet er Region Syddanmark på dansk side og det nordlige Schleswig-Holstein på tysk side, bestående af Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Stadt Flensburg, Kreis Rendsburg-Eckernförde, Landeshauptstadt Kiel og Stadt Neumünster. I tidsrummet stiller den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRE) ca. 44 millioner Euro til rådighed til finansieringen af projekter i programområdet. På tysk side ligger ansvaret for styringen og implementeringen af programmet hos Entwicklungsagentur Nord og Wirtschaftsförderungsgesellschaft für die Region Kiel, Rendsburg-Eckernförde und Plön. Figur 1: Undersøgelsesregion og betragtet område Kilde: INTERREG IVA Operationelt Program for Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N INTERREG IVA-projektet Vækstcentret skal i denne kontekst bidrage til udviklingen af INTERREG IVA-regionen fra en grænse- til en vækstregion. Projektpartnerne er Region Syddanmark, kommunikationsafdeling (Leadpartner), Entwicklungsagentur Nord GmbH og Kiel Region GmbH. Målet er, ved systematisk samarbejde imellem beslutningstagerne på begge sider af grænsen, at definere regionens potentiale og øge synligheden udadtil. For at opnå denne overordnede målsætning stræbes der efter et fælles udviklingsarbejde og der udarbejdes fælles udviklingslinjer for grænseregionen. Dette skal opnås i tre projektfaser: I den første fase (analyse- og forberedelsesfasen) skal den aktuelle udvikling for hele regionen analyseres og evalueres. Udgangspunktet er analysen af de eksisterende udviklingsaktiviteter for derefter at udarbejde fælles styrkepositioner. Fase to (implementeringsfasen) indeholder det egentlige projektarbejde (bl.a. definition af konkrete støtteberettigede projekter i henhold til de afstemte styrkepositioner). Her er det nødvendigt at samle, ordne, sammenskrive og tilpasse bestående projekter samt definere nye projekter. En

17 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 16 tredje fase skal omhandle profileringen indadtil og udadtil (profileringsfase) samt markedsføring af regionen. Målgruppen og emnerne for den regionale markedsføring viser sig i de tidligere identificerede individuelle og fælles styrkepositioner. I analyse- og forberedelsesfasen har Rambøll Management Consulting og Georg & Ottenströer Immobilienwirtschaft Regionalökonomie fået til opgave at udarbejde fælles udviklingslinjer for den samlede INTERREG IVA-region Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. Målsætningen af dette projekt er sammenfattet i figur 2. Figur 2: Målsætningen af undersøgelseskontrakten Analyse af regionale styrkepositioner Sammenholde med eksisterende undersøgelse Kortlægning af regionale styrkepositioner Identifkation af muligheder for grænseoverskridende samarbejde Afstemning af mulige fælles udviklingslinier Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer I første skridt blev styrkepositionerne for den tyske delregion analyseret og defineret. Resultaterne blev derefter sammenholdt med resultaterne fra en allerede eksisterende forundersøgelse for den danske del af regionen 1. Efterfølgende blev der på dette grundlag udarbejdet styrkepositioner for hele regionen, som viser samarbejdsmulighederne hen over grænsen. I sidste skridt blev disse resultater fremlagt og diskuteret på en Regionalkonference. Undersøgelseskontrakten koncentrerer sig derfor på makroniveau om samarbejdet hen over grænsen. Målet var ikke at udarbejde konkrete, kortvarige projekttilgange, men derimod strategiske, langsigtede styrkepositioner. Definitionen af konkrete understøttelsesberettigede projekter, såsom den egentlige profilering indadtil og udadtil, følger i projektets kommende faser. Første skridt i projektforløbet var projektetableringen. Denne tjente som grundlag til forberedelsen af den egentlige undersøgelse. I september 2010 blev der ført indledende samtaler med medarbejdere fra Entwicklungsagentur Nord GmbH, Kiel Region GmbH og Region Syddanmark, såvel som erhvervsfremmende institutioner i den tyske delregion. I forlængelse af disse indledende samtaler blev der indsamlet information ang. eksisterende udviklingsaktiviteter samt almene politiske og økonomiske rammebetingelser for den tyske delregion. Med baggrund i dette blev der i næste skridt gennemført en brancheanalyse og en analyse af de foreliggende økonomiske strukturer. Derved blev der i første omgang identificeret de vigtigste brancher og sektorer for undersøgelsesregionen. Som resultat blev områderne Turisme og Oplevelsesøkonomi, Fødevarer, Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi, Bæredygtig energi samt 1 Capacent / DSN (2009): Region Syddanmark og Schleswig-Holstein. Kortlægning af regionale styrkepositioner.

18 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 17 Logistik identificeret som emne- og handlingsfelter med særlige grænseoverskridende udviklingsmuligheder. Til understøttelse og validering af de gennemførte analyser blev der ført samtaler med 46 opinionsledere på tysk og dansk side af regionen. Disse ekspert-samtaler dannede grundlag for en styrkeanalyse af de udvalgte emnefelter. Figur 3 og 4 sammenfatter alle samtaler og samtalepartnere. Figur 3: Ekspertsamtaler på tysk side Navn Organisation Samtaleemne Herr Becker Ministerium für Wirtschaft, Wissenschaft und Verkehr Turisme Herr Beckmann KIWI GmbH Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Dr. Born FH Flensburg Vedvarende energi Herr Dr. Bösche WTSH Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Brauer Investitionsbank Schleswig Holstein Vedvarende energi Frau Ehlers Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit Strategisk runde delstatsregering Herr Dr. Gehrtz Wirtschaftsförderung Rendsburg-Eckernförde Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Haack Ministerium für Bildung und Kultur Strategisk runde delstatsregering Herr Hornig KIN Lebensmittelinstitut Ernæringsøkonomi Frau Höfinghoff Nordsee-Tourismus-Service Turisme Herr Dr. Hüppauff Wirtschaftsförderung Nordfriesland Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Jahnke Seehafen Kiel Logistik/ søfartsøkonomi Herr Kässens KIWI GmbH Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Ketter Wirtschaftsförderung Nordfriesland Turisme Frau Kislat WIREG Viden Frau Kluck Wirtschaftsförderung Rendsburg-Eckernförde Turisme Herr Kuhn Norgenta und Cluster Life Science Nord Sundhed/ velfærdsteknologi Herr Kulb Heilbäderverband Schleswig-Holstein Sundhed/ velfærdsteknologi Herr Dr. Küchmeister Technologietransfer FH Kiel Viden Frau Lauritzen Ostee-Holstein-Tourismus Turisme Herr Lehmann-Mattei FH GmbH Kiel Viden Herr Liliental Wirtschaftsförderung Rendsburg-Eckernförde Vedvarende energi Frau Lübke Staatskanzlei Strategisk runde delstatsregering Herr Maier-Staud Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Vedvarende energi Herr Musiolik Staatskanzlei Strategisk runde delstatsregering Herr Nicolaisen IHK Flensburg Turisme Frau Dr. Össer Innovationsnetzwerk, WTSH Ernæringsøkonomi, viden Frau Roloff Ministerium für Wirtschaft, Wissenschaft und Verkehr Strategisk runde delstatsregering Herr Saupe Gf WEF Schmid Logistik/ søfartsøkonomi Herr Schmidt GF Tourismusagentur Schleswig-Holstein Turisme Herr Schmütz CB Log Logistik/ søfartsøkonomi Frau Dr. Schröder WIZE Viden Herr Schwartze Wirtschaftsagentur Neumünster Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Dr. Steentoft Technologietranfer FH Kiel Viden Herr Thiede Lubinus Kliniken Sundhed/ velfærdsteknologi Herr Dr. Trill FH Flensburg Sundhed/ velfærdsteknologi Herr Volmari Wirtschaftsförderung Nordfriesland Vedvarende energi Frau von Bargen WIREG Turisme Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer

19 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 18 Figur 4: Ekspertsamtaler på dansk side Navn Organisation Samtaleemne Herr Brædstrup Region Syddanmark Vedvarende energi Herr Christensen Region Syddanmark Overordnet Frau Jokumsen Region Syddanmark Vedvarende energi Frau Knudsen Region Syddanmark Overordnet Frau Kusk Region Syddanmark Ernæringsøkonomi Herr Oddershede Syddansk Universitet Viden Frau Olesen Region Syddanmark Turisme Herr Simonsen Syddansk Turisme Turisme Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer For aktivt at kunne inddrage relevante regionale aktører i definitionen af fælles styrkepositioner for grænseregionen, også udover de talrigt gennemførte ekspertsamtaler, blev der i starten af 2011 afholdt en Regionalkonference med mere end 150 deltagere fra hele regionen. Her blev de definerede udviklingslinjer præsenteret og efterfølgende diskuteret i fem emnespecifikke workshops. I 2012 afholdes der endnu en Regionalkonference. Denne har til formål at evaluere udviklingen i regionen i forhold til accept og implementeringen af de afstemte udviklingslinjer. I denne rapport præsenteres resultaterne af de foroven beskrevne projektfaser. Rapporten er bygget op på følgende måde: Kapitel 2 skitserer resultaterne af de gennemførte kontekst- og brancheanalyser. Kapitel 3 beskriver undersøgelsesregionens styrker og præsenterer resultaterne for både de gennemførte dokumentevalueringer, ekspertsamtalerne på dansk og tysk side samt workshops. Kapitel 4 drager facit mht. styrker, komparative fordele og udviklingslinjer for den samlede region. Kapitel 5 indeholder de anvendte kilder

20 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION RAMMEBETINGELSER OG ØKONOMISKE HOVEDEMNER I REGIONEN På baggrund af det operationelle program (OP) for Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N til 2013 koncentrerer støttemulighederne i INTERREG 4A-programmet sig om tre indsatsområder: Styrkelse og konsolidering af den regionale vidensbaserede økonomi, udvikling af rammebetingelserne for regionen samt styrkelse af det daglige samarbejde og den funktionelle integration i grænseregionen. Centrale prioriteringer er økonomisk samarbejde, forskning og udvikling, turisme, sundhed, uddannelse, miljø, energi, logistik og trafik, bæredygtig udvikling af bosætningen, arbejdsmarked og pendling over grænsen, kultur samt administrativt samarbejde. Alt i alt har programmet udviklet sig til et måleinstrument for samarbejdet over grænsen (INTERREG IV A 2007). Derudover iagttages der en stabilisering og udbygning af samarbejdet mellem aktørerne på begge sider af grænsen. Aftalen om årlige arbejdsplaner mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har ført til en intensiveret udveksling, også i form af arbejdsgrupper. Delstatsregeringen Schleswig-Holstein har flere gange bekræftet vigtigheden af samarbejdet hen over grænsen. Yderligere aktører, som f. eks. det dansk-tyske regionalmanagement ved Industrieund Handelskammer i Flensburg eller Entwicklungsagentur Nord, har derudover bidraget til at fremme samarbejdet mellem begge sider i regionen (Landesregierung Schleswig Holstein 2010a). Indenfor de "Konceptionelle overvejelser for det tysk-danske samarbejde" (Delstatsregeringens Danmark-strategi) skal samarbejdet nu udvides til hele Danmark. Delstatsregeringens begrebsmæssige overvejelser koncentrerer sig om styrkelsen af den trafikale infrastruktur for Jyllands- og Fehmarnruten, nedbrydning af barrierer for et fælles, dynamisk arbejdsmarked, samarbejde i områderne sundhed og velfærdsteknologi og fødevarer samt udbygning af samarbejdet indenfor energieffektivitet og bæredygtig energi. Delstatsregeringen vil desuden udbygge turisttilbud for besøgende fra Danmark samt strategiske partnerskaber (Landesregierung Schleswig Holstein 2010b). En vigtig retningslinje for udviklingen for den tysk-danske region er derudover EU-2020 målene. EU-Kommissionen foreslår fem hovedmålsætninger, som skal realiseres og omsættes i regionerne inden Det omhandler målsætninger indenfor områderne beskæftigelse, forskning og innovation, klimaændringer og energi, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Herved er tre gensidigt styrkende prioriteringer af central betydning (Europäische Kommission 2010): Intelligent vækst: Udvikling af en videns- og innovationsstøttet økonomi Bæredygtig vækst: Fremme af ressourcerne bevarende, økologisk og konkurrencedygtig økonomi Integreret vækst: Fremme af en økonomi med høj beskæftigelse og udpræget social og territorial sammenhold Følgende centrale målsætninger skal ifølge den Europæiske Kommission indvirke på disse prioriteringer (Europäische Kommission 2010): Beskæftigelseskvotienten for de 20- til 64-årige skal stige til mindst 75 procent bl.a. gennem øget inddragelse af kvinder, ældre arbejdstagere og migranter i arbejdsstyrken. Investeringsmålet i FoU-området skal fortsat være på tre procent af BNP. Betingelserne for private FoU-investeringer skal desuden forbedres.

21 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 20 Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med mindst 20 procent med udgangspunkt i niveauet fra Andelen af bæredygtig energi i det samlede energiforbrug skal øges med 20 procent, og den samlede energieffektivitet skal ligeledes øges med 20 procent. Indenfor uddannelse skal kvoten af elever, der afbryder skolegangen i utide, reduceres til 10 procent og samtidig skal andelen af befolkningen i alderen mellem 30 og 34, der har afsluttet et studie, øges til mindst 40 procent. Antallet af europæere, der lever under den nationale fattigdomsgrænse, skal sænkes med 25 procent. Den Europæiske Kommision har udviklet den såkaldte EU-Østersøstrategi specielt for Østersøområdet. Denne skal gennem et forbedret samarbejde mellem Østersø-landene imødegå de aktuelle udfordringer og fælles problemer for regionen, så som forringelse af Østersøens tilstand, trafikale forbindelser, handelsbarrierer og problemer med energiforsyning. De fire søjler i Østersøstrategien sigter på at gøre Østersøregionen miljømæssigt bæredygtig, velhavende, tilgængelig og attraktiv såvel som sikker. Til dette formål omfatter kommissionens strategi en handlingsplan på 80 fyrtårnsprojekter (Europæiske Kommission 2009). Med baggrund i disse tal, målsætninger og strategier skal de følgende uddybende analyser af den geografiske, demografiske og økonomiske situation fortolkes. 2.1 Geografisk beliggenhed, befolkning og arbejdsmarked Programområdets beliggenhed (nordlige Schleswig-Holstein og Region Syddanmark) med over 2,2 millioner indbyggere er præget af den såkaldte Jyllandsrute. Mod syd grænser undersøgelsesregionen til metropolregionen Hamborg. Mod nord ligger det danske trekantsområde (Vejle, Frederica, Kolding), efterfulgt af Aarhus, den næststørste by i Danmark. Administrativt består undersøgelsesregionen af de tre tyske amter Schleswig-Flensburg, Nordfriesland, Rendsburg-Eckernförde og byerne Flensburg, Kiel og Neumünster på den tyske side og Region Syddanmark med provinserne Sydjylland og Fyn på den danske side. Fra et tysk synspunkt er undersøgelsesregionens beliggenhed perifer, mens den fra et skandinavisk synspunkt kan klassificeres som central i forhold til det øvrige Europa. På baggrund af beliggenheden mellem de to hovedøkonomicentre og metropolregioner Hamborg og København opstår der en forstærket nødvendighed for at koncentrere ressourcerne på de områder, i hvilke programområdet har en komparativ fordel overfor vækstområderne i metropolregionerne og andre regioner. Undersøgelsesregionens trafikale infrastruktur bliver bestemt af den nord-syd-gående motorvej E45/A7. De tilsvarende øst/vest forbindelser er utilfredsstillende særligt for Nordfriesland, da Nordfriesland ikke råder over nogen tilslutning til motorvej (A23 går over i B5). Tilsvarende problemer med en utilfredsstillende øst/vest forbindelse viser sig også nord for grænsen. Områderne nord og syd for grænsen er ramt af en fraflytning af unge erhvervsaktive til større byer udenfor regionen. Man kan gå ud fra, at erhvervsaktive i begge regioner bliver ældre og færre, hvilket understreger nødvendigheden for at skaffe attraktive leve- og arbejdsmuligheder i regionen. Indtil 2025 bliver der trods faldende antal af erhvervsaktive kun regnet med en mindre tilbagegang i det samlede befolkningstal i den tyske del af undersøgelsesregionen, og i den danske delregion bliver der endda regnet med en stigning (figur 5).

22 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 21 Figur 5: Det nordlige Schleswig-Holstein og Region Syddanmark: Befolkning og befolkningsudvikling (i antal personer) Nordlige S.H. Sydjylland Fyn Flensburg Kiel Syddanmark Neumünster Nordfriesland Rendsb.- Eckernförde Schleswig Flensburg Kilde: Georg & Ottenströer på basis af Statistics Denmark und Statistisches Bundesamt Figur 6 sammenfatter befolkningens fordeling på de forskellige aldersgrupper. Grundlæggende er aldersstrukturen yngre på den danske side (især aldersgruppen op til 20 år), hvilket forklarer den mere positive befolkningsprognose. Kiel og Flensburg, som er kendetegnet for byer med videregående uddannelser, dominerer klart den tyske side for unge mellem 20 og 30 år. Figur 6: Aldersstrukturen i den tyske og danske undersøgelsesregion (Aldersgrupper i % af den samlede befolkning) 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% > 75 Tyskland Schleswig-Holstein Nordlige S.H. Flensburg Kiel Neumünster Nordfriesland Rendsburg-Eckernförde Schleswig-Flensburg Danmark Sydanmark Kilde: Georg & Ottenströer på basis af Statistics Denmark und Statistisches Bundesamt

23 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 22 Betragter man beskæftigelsesudviklingen, er det vigtigt at bemærke at observationsperioden omfatter den globale finans- og økonomikrise og dens realøkonomiske konsekvenser. De signifikante tilbagegange i antallet af beskæftigede i Danmark og Syddanmark, som vist i figur 8, kan henføres til betydelige tab indenfor fremstillingssektoren (Danmark -16 procent, Syddanmark -25 procent), byggesektoren (Danmark -12 procent, Syddanmark -14 procent) og handel / transport (Danmark -10 procent). Disse fald blev til dels udlignet af stabile eller stigende beskæftigelsestal i servicesektoren. Den tyske undersøgelsesregion kunne i perioden derimod positionere sig positivt grundet en stabil beskæftigelse i produktionssektoren såsom handel og hotelindustri og understøttet med et overvejende stigende beskæftigelsestal i området for øvrige tjenesteydelser (Figur 7). En negativ udvikling kunne derimod ses i byen Flensburg. Figur 7: Forandringer i antallet af beskæftigede i % (2006/07 til 2009/10) 10% 9% 8% 7% 9,1% 7,8% 6% 5% 4% 3,7% 4,1% 5,2% 5,6% 3% 2% 2,3% 1% 0% -2,7% -1% -2% -3% -4% -5% Schleswig-Holstein Nordlige S.H. Flensburg Kiel Neumünster Nordfriesland Rendsburg-Eckernförde Schleswig-Flensburg Danmark -3,6% Syddanmark -6% -7% -6,3% Kilde: Georg & Ottenströer på basis af Statistics Denmark und Statistikamt Nord Et andet vigtigt kendetegn ved arbejdsmarkedet langs den tysk-danske grænse er forandringerne i gruppen af grænsependlere. Mens man i 2000 stadig gik ud fra ca pendlere (deraf ca. 2/3 fra Tyskland til Danmark), er pendlerantallet i nordgående retning siden steget kraftigt pga. en stærkt stigende efterspørgsel af arbejdskraft i Danmark. Ifølge oplysninger fra regionskontoret Sønderjylland-Schleswig var antallet af grænsependlere fra Tyskland til Danmark i slutningen af 2008 på ca personer, i den modsatte retning var det ca personer. I kølvandet på den økonomiske krise er tallene efter dette peak dog igen gået tilbage. Det seneste estimat siden status fra december 2009 går på ca grænsependlere i nordlig retning og i den modsatte retning ca pendlere. Mange af de tyske grænsependlere er kommet tilbage og søger nu igen arbejde på den tyske side. Dette kunne de finde hos danske virksomheder, som investerer på den tyske side pga. de lavere lønomkostninger, den finansielle støtte og de optimale miljøforhold i nærheden af grænsen.