Styrkepositioner for den dansk-tyske region

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrkepositioner for den dansk-tyske region"

Transkript

1 Styrkepositioner for den dansk-tyske region

2

3 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION Kontaktperson: Nikolaj Bøggild Rambøll Management Consulting Kieler Straße 303A Hamburg T +49 (0)40 / F +49 (0)40 / Achim Georg Georg & Ottenströer Immobilienwirtschaft I Regionalökonomie Bei den Mühren Hamburg T +49 (0)40 / F +49 (0)40 / Vækstcentret Succes for den dansk-tyske region Plantagevej 4 DK 8330 Padborg T

4 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION III INDHOLD Figurer IV Forkortelser 5 Forord 6 Sammenfatning af resultaterne 7 1. Indledning og fremgangsmåde Rammebetingelser og økonomiske hovedemner i regionen Geografisk beliggenhed, befolkning og arbejdsmarked Bruttoværditilvækst og produktivitet Økonomiske og branchespecifikke hovedemner i den tyske del af undersøgelsesregion Økonomiske og branchespecifikke hovedemner på dansk side af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende sammenligning af branchernes hovedemner Centrale grænseoverskridende emnefelter Turisme og oplevelsesøkonomi Udgangssituationen i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituation i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Fødevarer Udgangssituationen i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituation i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi Udgangssituation i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituation i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Bæredygtig energi Udgangssituation i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituationen i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Logistik Udgangssituationen i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituationen i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Tværgående emne viden Udgangssituationen i den tyske del af undersøgelsesregionen Udgangssituationen i den danske del af undersøgelsesregionen Grænseoverskridende aktiviteter Styrkeanalyse og fælles udviklingslinjer Konklusion Kildehenvisninger 78

5 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION IV FIGURER Figur 1: Undersøgelsesregion og betragtet område Figur 2: Målsætningen af undersøgelseskontrakten Figur 3: Ekspertsamtaler på tysk side Figur 4: Ekspertsamtaler på dansk side Figur 5: Det nordlige Schleswig-Holstein og Region Syddanmark: Befolkning og befolkningsudvikling (i antal personer) Figur 6: Aldersstrukturen i den tyske og danske undersøgelsesregion (Aldersgrupper i % af den samlede befolkning) Figur 7: Forandringer i antallet af beskæftigede i % (2006/07 til 2009/10) Figur 8: Udvikling af Bruttoværditilvæksten i Schleswig-Holstein opdelt efter økonomiske områder (2000=100) Figur 9: BNP pr. indbygger, produktivitet, arbejdsomkostninger Figur 10: Regionale hovedemner i den tyske del af undersøgelsesregion (lokationskoefficienter) Figur 11: Fremtidsmuligheder af forskellige brancher (regionsuafhængig) Figur 12: Samlet branchebedømmelse i det nordlige Schleswig-Holstein Figur 13: Branche-beskæftigelsesandel af den danske del i undersøgelsesregionen i % Figur 14: Andele af beskæftigede fordelt på sektorer i den dansk-tyske undersøgelsesregion i 2009 (i %) Figur 15: Andele af beskæftigede i udvalgte brancher i succesregionen (DE, DK) 2009 (i %) Figur 16: Beskæftigelsesandel efter udvalgte brancher i tværregional sammenligning (beskæftigede efter branche i %) Figur 17: Relative styrkeområder for den tysk-danske undersøgelsesregion Figur 18: Den kommercielle hotelbranche Figur 19: Overnatninger: Gæster fra Danmark (inkl. Camping) Figur 20: Udvalgte data om overnatningsturismen i den danske del af undersøgelsesregionen Figur 21: Udviklingslinjer indenfor turisme og oplevelsesøkonomien Figur 22: Mulige udviklingslinjer i Fødevareindustrien Figur 23: Mulige udviklingslinjer indenfor sundhedsøkonomi og velfærdsteknologi Figur 24: Vindenergi (i watt/indbygger) Figur 25: Udviklingsliner i Energi og Energieffektivitet Figur 26: Godstransport i mio. tons (lastbiler samt færge, tog, Ro-Ro og containere fra og til Danmark i 2006) Figur 27: Mulige udviklingslinjer indenfor logistikområdet Figur 28: Udviklingslinjer indenfor det tværgående emne viden Figur 29: Aktions- og emnefelter skæringspunkter Figur 30: Den bæredygtige vækstregion Figur 31: Emneovergribende anbefalinger for en effektiv kooperationsproces... 77

6 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 5 FORKORTELSER bl.a. blandt andet BNP Bruttonationalprodukt ca. cirka CB-Log Cross-Border-Logistics (dansk-tysk INTERREG IVA-Projekt, grænseoverskridende Cluster indenfor logistikområdet) DE Tyskland DK Danmark DKK Danske kroner dvs. det vil sige EFRE Europæiske Fond for Regionaludvikling el. lign. eller lignende EU Europæisk Union EU-27 de 27 medlemslande i den Europæiske Union f.eks. for eksempel FH Fachhochschule FoU Forskning og udvikling FURGY Future Renewable Energy (dansk-tysk INTERREG IVA-Projekt for iværksættelse af et internationalt netværk for bæredygtig energi og energieffektivisering) GmbH Gesellschaft mit beschränkter Haftung hhv. henholdsvis iflg. ifølge IHK Industrie- und Handelskammer INTERREG INTERREG er en regionalpolitisk EU-initiativ der udspringer EFRE der siden 1990 fremmer samarbejdet imellem regionerne i Europa IoK Information og Kommunikation jf. jævnfør KIWI Kieler Wirtschaftsförderungs- und Strukturentwicklungs GmbH LTO Lokal Tourism Organisation MICE Meetings, Incentives, Conventions, Events min. mindst MW Megawatt OP Operationelt Program osv. og så videre p.a. per annum PVA Patent- und Verwertungsagentur RUK Regionalt Udviklingskoncept SH Schleswig-Holstein VDMA Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau vha. ved hjælp af vs. versus WiREG Wirtschaftsförderungs- und Regionalentwicklungsgesellschaft Flensburg / Schleswig mbh WIZE Wissenschaftszentrum Kiel WTSH Wirtschaftsförderung und Technologietransfer Schleswig-Holstein WZ Wirtschaftszweige

7 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 6 FORORD Projekt Vækstcenteret har som overordnet mål at bidrage til at det nordlige Schleswig-Holstein og Regionen Syddanmark udvikler sig fra en grænseregion til en vækstregion. For at fokusere indsatsen er den første del af projektet, at drøfte og definere den samlede dansk/tyske regions potentiale gennem udpegning af fælles styrkepositioner for den erhvervsmæssige udvikling. Med afsæt heri skal projektet arbejde for at synliggøre regionens styrker ved hjælp af en målrettet markedsføring. Parallelt med markedsføringen skal projektet indenfor de valgte styrkepositioner arbejde for at understøtte og intensivere udviklingen af nye innovative og fremtidsorienterede projektidéer. Identifikation og drøftelse af fælles udviklingslinjer eller styrkepositioner er en proces, hvor projektets partnere ønsker en høj grad af involvering fra regionens aktører. Processen indeholder dels en analyse- og forberedelsesfase med bl.a. interviews af udvalgte aktører, dels workshops på regionalkonferencen den 10. februar 2011, og dels en efterfølgende bearbejdning af resultaterne fra regionalkonferencen via projektets sekretariat og følgegrupper. Projekt Vækstcentret har efter udbud bedt Rambøll Management Consulting i Hamborg og Georg Ottenströer Immobilienwirtschaft Regionalökonomie om at udføre analyse- og forberedelsesfasen. Arbejdet bygger på desk research for vurdering af rammebetingelser og de økonomiske strukturer, eksisterende strategier og udviklingserklæringer samt en række interviews med regionale aktører primært fra den tyske del af regionen. De udarbejdede styrkeanalyser fra den tyske del af regionen er herefter sammenholdt med analysen: Region Syddanmark og Schleswig-Holstein kortlægning af regionale styrkepositioner, marts 2009 udarbejdet af Capacent, som forinden var blevet aktualiseret via supplerende interviews på dansk side. På baggrund heraf er der udarbejdet forslag til fælles styrkepositioner for den dansk/tyske region. Denne rapport sammenfatter analyse- og forberedelsesfasen. Projektsekretariat Vækstcentret april 2011

8 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 7 SAMMENFATNING AF RESULTATERNE INTERREG IVA-programmet understøtter udviklingen af det dansk-tyske grænseområde ved at fremme grænseoverskridende projekter. Økonomisk ansvarlige for programmet er Regionen Syddanmark på dansk side og det nordlige Schleswig-Holstein på tysk side, bestående af Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Stadt Flensburg, Kreis Rendsburg-Eckernförde, Landeshauptstadt Kiel og Stadt Neumünster. I tidsrummet stiller den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRE) ca. 44 millioner Euro til rådighed for at finansiere projekter i programområdet. Undersøgelsesregion og betragtet område Kilde: INTERREG IVA Operationelles Programm für Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N INTERREG IVA-projektet Vækstcentret skal i denne kontekst bidrage til at INTERREG IVA-regionen udvikles fra en grænse- til en vækstregion. Målet er, vha. et systematisk samarbejde mellem beslutningstagerne på begge sider af grænsen, at fremstille en klar definition af regionens potentialer og at synliggøre disse vha. en målrettet optræden udadtil. Indenfor analyse- og forberedelsesfasen blev der i første omgang foretaget en Desk Research omkring rammebetingelser, økonomiske strukturer, tidligere udarbejdet analyser og udviklingsstrategier såvel som en omfattende brancheanalyse. Herved blev der allerede identificeret regionale paralleller i den overordnede branchefordeling, som henviste til bestemte hovedemner og handlefelter. Mere dybdegående analyser og faglige samtaler med ca. 50 tyske og danske eksperter i regionen har identificeret fem regionale styrkepositioner samt et tværgående tema, viden.

9 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 8 Handleområder og styrkepositioner Turisme og oplevelsesøkonomi - Tourismus und Erlebniswirtschaft Bæredygtig energi Erneuerbare Energien und Energieeffizienz Fødevarer Viden som tværgående område Wissen als Querschnittsthema Ernährungswirtschaft Sundhed og velfærdsteknologi Gesundheit und Welfare Technology Logistik - Logistik Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Disse fælles styrker egner sig til en overregional hhv. international markedsføring (Cross- Marketing). En intern videndeling, såsom en afstemning af produktionsfaktorer og infrastrukturen, kan fæstne styrkepositioner på internationale afsætningsmarkeder. Fælles potentialer (f.eks. Vadehavet for grøn turisme, Vesterhavet og Østersøen for Offshore industrien) kunne opnås via en grænseoverskridende kooperation. Derved gælder det at mindske barrierer i samarbejdet, som f.eks. forskellige strukturer, manglende kendskab af relevante aktører på den hhv. anden side af grænsen, sproglige barrierer og kulturelle forskelle samt regionale forskelle i målsætning og strategi. Sammenfattende kan der ud fra de nævnte fælles styrkepositioner udledes følgende mulige grænseoverskridende udviklingslinjer indenfor de identificerede emnefelter og tværsnitsemnet viden: Turisme og oplevelsesøkonomi Pga. den udprægede styrkeposition på begge sider af grænsen kan en afstemt fremgangsmåde hjælpe ved aktivt at understøtte såvel den tyske som den danske turismeregion. De væsentlige udgangspunkter er: Meget høje tal på overnatninger og den signifikant regionaløkonomiske betydning som turismen har på begge sider af grænsen (også for andre brancher som f.eks. detailhandlen, byggebranchen) Den tyske side af undersøgelsesregion viser årligt omkr. 11,5 millioner overnatninger og Syddanmark omkr. 13,5 millioner overnatninger i hotelerhvervet, inklusive camping. Overgennemsnitlige beskæftigelsestal i hotelbranchen med beskæftigede på dansk side og beskæftigede på tysk side i undersøgelsesregionen. Meget høj betydning af tyske overnatningsgæster for Syddanmark (40 procent af overnatninger; med op til 80 procent i feriehussegmentet) og mindre (men stigende) andel overnatninger af danske gæster i det nordlige Schleswig-Holstein (2 procent). Dog steg andelen af danske overnatningsgæster med 58 procent i årene 2005 til 2009.

10 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 9 Meget stor betydning af endagsturisme i den tyske grænseregion (grænsehandel). Også i den danske undersøgelsesregion udgør endagsturisme en betydelig regionaløkonomisk faktor. Nuværende mangfoldige grænseoverskridende aktiviteter og projekter indenfor kultur og turisme. Fælles maritim positionering og dominerende kystturisme (f.eks. sejlsport) forbundet med flere museer og kulturhistoriske attraktioner såsom det supplerende potentiale i naturen i forbindelse med urbane centre og moderne oplevelsescentre (f.eks. Danfoss Universe). Mulige udviklingslinjer indenfor Turisme og Oplevelsesøkonomi Satsning på fælles handlingsfelter Grøn turisme i forbindelse med naturoplevelse og miljøbeskyttelse Samarbejde på kulturområdet med henblik på turisme Historieturisme (fælles dansk-tysk historie) Maritim oplevelseregion (produktudvikling rundt omkring vandsport f. eks. Baltic Sailing, lysthavnkooperation) Grænseoverskridende vadehav (oplevelsetur Nationalpark Vadehavet) Technical Visits, oplevelsescentre og attraktioner (Edutainment, destinationsudvikling) Regionale produkter / kulinariske muligheder Ensidige kooperationsønsker: Sunhedsturisme (DK) og MICE/dagturisme (D) Vidensdeling og koordination af aktiviteter på turisme området Fokuseret vidensdeling (f. eks. turistike motiver og efterspørgselsanalyse) Fælles informationsteknologi og anvendelse på turisme området Marketing (cross-marketing, ingen fælles turisme brand) Fælles marketing af tværnationale naturoplevelser, grænseveje, oplevelseruter, etc. Afstemning af udvikling Udvikling og optimering af fælles infrastruktur (f. eks. tværnationale cykelstier) Fælles afstemt produktudvikling (f.eks. tværnationalt pakketilbud) -> komplementært turismetilbud Grænseoverskridende oplevelsregion/ produktudvikling (f. eks. pakketilbud, (tema)-ruter som f. eks. maritim oplevelsrute, vikinger-rute, oplevelsescentre, ) Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Fødevarer Pga. de følgende fælles styrkepositioner og udfordringer indenfor fødevareområdet kan et grænseoverskridende samarbejde hjælpe med en bedre udnyttelse af fremtidige vækstpotentialer. Udgangssituationen er kendetegnet ved følgende aspekter: Stor betydning af fødevarebranchen med i alt omkr beskæftigede (her ligger størstedelen af beskæftigelsen i Syddanmark) såsom overgennemsnitlig betydning af den forudliggende landbrugssektor på begge sider af grænsen (i alt omkr beskæftigede). Fødevarebranchen bidrager især i Sydjylland (over beskæftigede) og Kreds Schleswig- Flensburg (over beskæftigede) med en høj beskæftigelse og stabile brancheomsætninger. For tiden foretages der store investeringer i fødevarebranchen på både dansk og tysk side. Fødevarebranchen indtager en vigtig rolle som traditionel økonomisk faktor mht. tilknytningen til landbrugen og som basis-branche for den regionale emballageindustri, engros-handelen og logistikken. Fødevarebranchen kan opnå speciel betydning i forbindelse med sundhedssektoren ("sund ernæring, Functional Food") og turismen (f.eks. "kulinariske oplevelser, regionale produkter"). Pga. de mættede regionale markeder ligger vækstpotentialet bl.a. i området "innovative produkter". Disse markedstendenser fører til en tiltagende betydning af FoU og Uddannelse (uddannelse og videreuddannelse) indenfor ernæring hvilket muligvis kan anses som et hensigtsmæssigt felt for et grænseoverskridende samarbejde.

11 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 10 Der findes allerede projekter for at styrke det dansk-tyske samarbejde (f.eks. Kompetenznetzwerk Ernährungswirtschaft, Lab-on-Chip ) og i Regionen Syddanmark etableres der aktuelt en fødevare klynge, der givetvis kan optage grænseoverskridende samarbejde som programpunkt. Mulige udviklingslinjer indenfor fødevarer Samarbejde på området sundhed og fødevarer Forebyggelse gennem sund ernæring Kooperation og samarbejde indenfor Functional Food Understøttelse af informationsudveksling Netværk til faglig dialog og forskning tæt på erhvervslivet Udveksling af informationer mellem forskning/ udvikling og virksomheder ( Kompetenzzentrum Ernährungswirtschaft ) Grænseoverskridende benyttelse af forskningsinstitutionerne i Schleswig-Holstein for fødevareområdet Mål: Udvikling af innovative fødevareprodukter for at opretholde konkurrenceevnen på mættede markeder Andre mullige (fælles) temaer Vedvarende landbrug, miljøvenlig produktion, reducering af emissioner Uddannelsesforløb fødevareteknologi ved Fachhochschule Flensburg og KIN Neumünster Markedsføring af regionale produkter Turistisk markedsføring af regionale produkter (kulinariske oplevelser) Innovation (trendprodukter, regionale innovative kvalitetsprodukter) Undgåelse af transportveje Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi Med afsæt i de bestående styrkepositioner, den udprægede beskæftigelsesdynamik og de fremtidige udfordringer fremstår et fortsat grænseoverskridende samarbejde indenfor sundhed og velfærdsteknologi som meget vigtig: Undersøgelsesregionen råder over en høj kompetence indenfor sundhedsøkonomien på begge sider af grænsen. Der findes en del fremtrædende overregionale og internationale vigtige medicinske institutter og projekter i undersøgelsesregionen. Sundhedsvæsenet beskæftiger mennesker på den tyske del af undersøgelsesregionen og mennesker i Syddanmark. Medregnet socialvæsenet udgør disse 15 til 20 procent af den samlede beskæftigelse I fremtiden forventes der en voksende betydning af sundhedsøkonomien pga. den demografiske udvikling og forøgelse af kroniske sygdomme. Den voksende betydning vil stå overfor finansielle problemer og en voksende personalemangel (tendens til centralisering af medicinske ydelser). Til dato findes der ingen nævneværdige dansk-tyske patientstrømme i undersøgelsesregionen (forskellige sundhedssystemer, bureaukratiske og sproglige barrierer). Dog efterspørges sundhedsturistiske tilbud i Schleswig-Holstein af danskerne. Den danske side ser et betydningsfuldt samarbejdsfelt især på det teknologiske område med E-Health og medicinteknik. Der findes allerede et grænseoverskridende netværk gennem INTERREG-projekter og Gesundheitsregion Nord.

12 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 11 Mulige udviklingslinjer indenfor sundhed og velfærdteknologi Mulige projektfelter Sunhedstursime (forebyggelse, (medical) wellness) Grænseoverskridende samarbejde imellem universiteter og kliniker f.eks. Indenfor forskning, diagnose og behandling / pleje i tilfælde af betydelige sygdomme (f.eks. kræft, diabetes) Sund ernæring som forebyggelse Forebyggelse i form af sund ernæring Kooperation og udveksling indenfor området Functional Food Velfærdsteknologi: E-Health og telemedicin Grænseoverskridende etablering af telemedicin og monitorering (forebyggelse, rehabilitation) Således kan der også sikres en god medicinsk forsørgelse i de afsides liggende regioner Fælles udvikling af kompetencer indenfor IT og teknologi på sundhedsområdet Sammenknytning af Syddanmarks kompetencer indenfor Welfare Technolgy med kompetencerne i Schleswig- Holstein bl.a. klinisk forskning og behandling, Life Science, teknologi, kommunikationssystemer Grænseoverskridende kooperation Formidling af patienter (sikre optimal behandling og infrastrukurudlastning f.eks. i specialiserede indretninger) Udveksling af plejepersonale Grænseoverskridende driftsbaseret sundhedsforsørgelse på et integreret tysk-dansk arbejdsmarked Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Bæredygtig energi Pga. de følgende styrkepositioner og rammebetingelser er det hensigtsmæssigt at fremme et grænseoverskridende arbejde indenfor området bæredygtig energi: Stort potentiale i energi-området på begge sider af grænsen bl.a. pga. de udprægede kompetencer, bestående kooperationsstrukturer og de geografiske karakteristika i undersøgelsesregionen. Voksende betydning af "Bæredygtig energi " pga. ressourceknapheden og mht. beskyttelse af naturmiljøet. Meget gode forudsætninger i naturen for at fremme og udnytte bæredygtig energi (vindenergi, Offshore-parker ved kysten, biogasanlæg i de landbrugsprægede områder). Omfattende viden hos kommuner, virksomheder, energiproducenter og banker. Uddannelsessteder og forskningsinstitutter med speciel fokus på (bæredygtig) energi. Godt uddannet serviceområde/højtkvalificeret arbejdskraft; beskæftigelsestallene i energisektoren ligger i Syddanmark op til 133 procent højere end i hele EU. Også i Schleswig- Holstein er der allerede beskæftigede i energisektoren (med en stigende tendens). Bestående aktørnetværk og erfaring indenfor den grænseoverskridende regionaludvikling; f.eks. INTERREG IVA projektet FURGY som fælles energi-projekt der fremmer udbygning af netværk og arbejdsgrupper.

13 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 12 Mulige udviklingslinjer indenfor området bæredygtig energi Samarbejde indenfor området bæredygtig energi CO2 reduktion og fremme af energieffektivitet Kraft-varme kobling Elektromobilitet Samarbejde indenfor netudbygningsområdet Samarbejde indenfor produktion af bæredygtig energi Vindenergi og Offshore Biomasse -> her skal der henvises til at bygningen af nye biogasanlæg på tysk side (pga. risikoen for en majsmonokultur) delvis bliver besværliggjort, mens der på dansk side aktuelt forskes i ny udvikling indenfor biogas Potentiel udnyttelse af mindre udforskede energipotentialer (Repowering i vindenergi / drivgods, træ og affald til biogassektoren) Teste innovative lagringskoncepter, intensivere samarbejdet af overregionale aktører med universiteter / forskning og udvikling Fælles positionering Udnytte bæredygtig energi som økonomisk tema af regionen (100 procent bæredygtig energi region) Branding Fælles optræden på messer, arrangering af konferencer og møder Udnyttelse af bestående strukturer som Lean Energy, tysk-dansk arbejdsgruppe energi Service, vedligeholdelse, drift og installation af offshore-anlæg Udvikling af fælles standarder indenfor Offshore-sikkerhedsområdet Faglig (videre ) kvalificering af regionale eksperter Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Logistik Logistik-området spiller en betydelig rolle pga. den geografiske beliggenhed og det lokale producerende erhverv. Dette understreger, hvor vigtigt det er at fremme et fortsat grænseoverskridende samarbejde. I modsætning til logistikken ser den danske side ingen overregional styrkeposition og intet fælles fremtidigt kooperationsfelt i søfartsokonomien. Styrkerne indenfor Logistik-området kan sammenfattes: Med nærheden til de skandinaviske markeder og som port til det europæiske fastland byder den dansk-tyske grænseregion på en gunstig trafikal og erhvervsgeografisk beliggenhed mellem Hamborg og København. Danmark er den vigtigste handelspartner for Schleswig-Holstein (import 14,3 procent, eksport 7,6 procent). Omkring 75 procent af den danske eksport og mere end 60 procent af import til Tyskland transporteres over den såkaldte "Jylland-rute" (A7/E45). I undersøgelsesregionen er der opstået mangfoldige logistiske kompetencer og knudepunkter. F.eks. finder man i Padborg Nordeuropas største kølehusanlæg og dermed en central transitplads for kølevarer. Både den danske og den slesvig-holstenske økonomi er udrettet internationalt og har brug for moderne logistiske løsninger fra de lokale tjenesteydere. Således er logistikken en vigtig basisbranche og et nødvendigt supplement for det forarbejdende erhverv og handlen. Logistikken har med omkr beskæftigede (ca. 5 procent af den samlede beskæftigelse) i hele regionen en stor beskæftigelsespolitisk betydning (høj beskæftigelsesandel især i Sønderjylland og Neumünster). A7/E45 (Jylland-ruten) og B5/B11 kan således anses som logistikkens og turismens livsåre. Der findes allerede et intensivt samarbejde indenfor logistik-området i form af det grænseoverskridende projekt CB-Log og der er allerede blevet etableret nye netværk på denne baggrund.

14 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 13 Mulige udviklingslinjer indenfor området logistik Samling af grænseoverskridende logistik-aktiviteter i CB-Log Benyttelse af etablerede grænseoverskridende kooperationsstrukturer (CB-Log) Samling af projekter of kompetences i CB-Log Sammenfletning af logistik og det maritime erhverv Grænseoverskridende havnekooperation Sammenfletning af logistik- og industriarealer med havne og værfter (potentialer i offshore industrien) Viden af videreudvikling af det grænseoverskridende arbejdsmarkedet Kooperation mellem forskning og logistik-virksomheder (workshops, praktiske forskningsopgaver) Forbedring af kvalifikationsniveauet/-situationen på arbejdsmarked på begge sider af grænsen (ensartede uddannelser) Fælles uddannelser/ -forløb indenfor logistik Netværksarbejde Matchmakig af logistikaktører (mellem hinanden og hen mod kunder Supplement af den logistiske ydelsesprofil i regionen Bosættelse af supplerende virksomheder Kooperation mellem de logistiske knudepunkter (f.eks. Vejle/ Kolding, Padborg/ Flensburg, Rendsburg, Kiel, Neumünster) Lobbyarbejde for udbygningen af infrastrukturprojekter (f.eks. vestkystmotorvejen, A7, Nord-syd-tog-forbindelse / hurtigtog) Fælles marketing af den grænseoverskridende logistikregion Marketing af ydelsesprofilen i grænseregionen Deltagelse i fag konferencer of aktiv dialog med virksom heder Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer Tværgående emne Viden Viden som produktionsfaktor har en stadig voksende betydning i forhold til de traditionelle faktorer arbejdskraft, finanser og råstoffer. Dertil kommer, at viden i modsætning til de traditionelle faktorer, der forbruges vokser over tiden. Et målrettet arbejde med denne værdifulde ressource danner grundlaget for, at virksomheder og organisationer kan bestå i fremtiden. Viden skal forstås som "smørefedt" og et vigtigt tværgående emne for al økonomisk udvikling. Dette gælder især for videndeling fra universiteterne og forskningsinstitutter ud til virksomhederne, men også når det gælder om at bruge den bestående viden målrettet som ressource i virksomheder og organisationer: Stor betydning af viden som tværgående og lovende emne for grænseoverskridende projekter. Stor betydning for al økonomisk udvikling og alle emnefelter. Positiv udvikling for region som beliggenhed indenfor videnskabs- og teknologiområdet. Fokus på stærke klynger (i Syddanmark især en specialisering på forskning indenfor mekatronik og teknologi, mens det i det nordlige Schleswig-Holstein er High-Tech (Life Science) og kommunikationsteknologi). Gode kapaciteter for FoU og gode netværk mellem institutterne. Faglig diskussion indenfor kooperationer blandt universiteter og arbejdsgrupper (ERASMUS, Knowledge-Based Region eller MINT Akademien ligger her for det meste til grunde). Referenceprojektet INTERREG IVA Videnregion. Grænseoverskridende samarbejde som fordel i konkurrencen om finansielle midler fra EU.

15 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 14 Mulige udviklingslinjer indenfor det tværgående emne Viden Tværgående område Viden fungerer som produktionsfaktor Stor betydning for al økonomisk udvikling Overførsel af viden og teknologi Involvering af virksomheder og regioner for at få skabt en effektiv og målrettet udveksling af viden Uddybning af den grænseoverskridende kooperation Fokusering på et udvalgt fælles område med spidskompetencer Faglig dialog indenfor en struktureret og organiseret videndeling (-> for mange forskellige aktører og projekter) Oprettelse af incitamenter for universiteter for at skabe strukturer der fremmer viden overførsel til virksomheder Fælles universitet som kan muliggøre en faglig dialog under et tag Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer De foreslåede kooperationsfelter er næsten identiske med handlefelterne, som blev identificeret i undersøgelsen "Region Syddanmark & Schleswig-Holstein Kortlægning af regionale styrker" (disse er oplevelsesøkonomi, sundhed og Welfare Technology, energi og Klynger (fødevareindustri og logistik)). Ydermere er der høj overensstemmelse med undersøgelsen "Konceptionelle overvejelser om det tysk-danske samarbejde" (Danmark-strategien), som det slesvig-holstenske delstatsparlament præsenterede i november Afsluttende kommentarer For en grænseregion er grænseoverskridende samarbejde, det kulturelle møde og forståelsen for kulturelle forskelle de vigtigste (bløde) forudsætninger for en succesrig udvikling. For at sikre at nærheden til grænsen ikke bliver til en ulempe, er den personlige, kulturelle og økonomiske dialog nødvendig. Et fælles (kultur-) landskab, miljø og den skrøbelige økologi skal beskyttes på begge sider af grænsen. Den følgende figur indeholder emneovergribende anbefalinger for en effektiv kooperationsproces. Emneovergribende anbefalinger for at sikre et effektivt samarbejde Definere kontaktpersoner, koncentrere kompetencer efter emne, fortsætte etablerede netværk of projekter samt fremme videndeling Etablere konkrete projekter frem for almene kooperationsaftaler, påvise kooperationens nytte Fokusere midler, hellere igangsætte et mindre antal af store fyrtårnsprojekter i stedet for mange små heterogene projekter Finde overordnet positionering som identitetsskabende ramme (hvad vil regionen stå for), også med hensigt til det grænseoverskridende (internationale) regionsmarketing Ud over de centrale punkter indenfor branchen burde følgende vigtige tværgående emner uddybes: viden / forskning of udvikling, faguddannede / arbejdsmarked, iværksættere, infrastruktur, kultur / kulturelle møde Barrierer skal nedbrydes: forskellige strukturer (juridiske grundlag, støttemuligheder, forvaltningsstrukturer osv.), manglende kendskab af de relevante aktører på den anden side af grænsen, konkurrence imellem landene og virksomheder, sproget, manglende politisk vilje Aktiviteter skal efter impuls via offentlige midler gå over i privat hånd for at blive videreført under medvirken af virksom heder Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer

16 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION INDLEDNING OG FREMGANGSMÅDE Økonomisk ansvarlige for programmet er Region Syddanmark på dansk side og det nordlige Schleswig-Holstein på tysk side, bestående af Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Stadt Flensburg, Kreis Rendsburg-Eckernförde, Landeshauptstadt Kiel og Stadt Neumünster. I tidsrummet stiller den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRE) ca. 44 millioner Euro til rådighed til finansieringen af projekter i programområdet. På tysk side ligger ansvaret for styringen og implementeringen af programmet hos Entwicklungsagentur Nord og Wirtschaftsförderungsgesellschaft für die Region Kiel, Rendsburg-Eckernförde und Plön. Figur 1: Undersøgelsesregion og betragtet område Kilde: INTERREG IVA Operationelt Program for Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N INTERREG IVA-projektet Vækstcentret skal i denne kontekst bidrage til udviklingen af INTERREG IVA-regionen fra en grænse- til en vækstregion. Projektpartnerne er Region Syddanmark, kommunikationsafdeling (Leadpartner), Entwicklungsagentur Nord GmbH og Kiel Region GmbH. Målet er, ved systematisk samarbejde imellem beslutningstagerne på begge sider af grænsen, at definere regionens potentiale og øge synligheden udadtil. For at opnå denne overordnede målsætning stræbes der efter et fælles udviklingsarbejde og der udarbejdes fælles udviklingslinjer for grænseregionen. Dette skal opnås i tre projektfaser: I den første fase (analyse- og forberedelsesfasen) skal den aktuelle udvikling for hele regionen analyseres og evalueres. Udgangspunktet er analysen af de eksisterende udviklingsaktiviteter for derefter at udarbejde fælles styrkepositioner. Fase to (implementeringsfasen) indeholder det egentlige projektarbejde (bl.a. definition af konkrete støtteberettigede projekter i henhold til de afstemte styrkepositioner). Her er det nødvendigt at samle, ordne, sammenskrive og tilpasse bestående projekter samt definere nye projekter. En

17 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 16 tredje fase skal omhandle profileringen indadtil og udadtil (profileringsfase) samt markedsføring af regionen. Målgruppen og emnerne for den regionale markedsføring viser sig i de tidligere identificerede individuelle og fælles styrkepositioner. I analyse- og forberedelsesfasen har Rambøll Management Consulting og Georg & Ottenströer Immobilienwirtschaft Regionalökonomie fået til opgave at udarbejde fælles udviklingslinjer for den samlede INTERREG IVA-region Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. Målsætningen af dette projekt er sammenfattet i figur 2. Figur 2: Målsætningen af undersøgelseskontrakten Analyse af regionale styrkepositioner Sammenholde med eksisterende undersøgelse Kortlægning af regionale styrkepositioner Identifkation af muligheder for grænseoverskridende samarbejde Afstemning af mulige fælles udviklingslinier Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer I første skridt blev styrkepositionerne for den tyske delregion analyseret og defineret. Resultaterne blev derefter sammenholdt med resultaterne fra en allerede eksisterende forundersøgelse for den danske del af regionen 1. Efterfølgende blev der på dette grundlag udarbejdet styrkepositioner for hele regionen, som viser samarbejdsmulighederne hen over grænsen. I sidste skridt blev disse resultater fremlagt og diskuteret på en Regionalkonference. Undersøgelseskontrakten koncentrerer sig derfor på makroniveau om samarbejdet hen over grænsen. Målet var ikke at udarbejde konkrete, kortvarige projekttilgange, men derimod strategiske, langsigtede styrkepositioner. Definitionen af konkrete understøttelsesberettigede projekter, såsom den egentlige profilering indadtil og udadtil, følger i projektets kommende faser. Første skridt i projektforløbet var projektetableringen. Denne tjente som grundlag til forberedelsen af den egentlige undersøgelse. I september 2010 blev der ført indledende samtaler med medarbejdere fra Entwicklungsagentur Nord GmbH, Kiel Region GmbH og Region Syddanmark, såvel som erhvervsfremmende institutioner i den tyske delregion. I forlængelse af disse indledende samtaler blev der indsamlet information ang. eksisterende udviklingsaktiviteter samt almene politiske og økonomiske rammebetingelser for den tyske delregion. Med baggrund i dette blev der i næste skridt gennemført en brancheanalyse og en analyse af de foreliggende økonomiske strukturer. Derved blev der i første omgang identificeret de vigtigste brancher og sektorer for undersøgelsesregionen. Som resultat blev områderne Turisme og Oplevelsesøkonomi, Fødevarer, Sundhedsøkonomi og Velfærdsteknologi, Bæredygtig energi samt 1 Capacent / DSN (2009): Region Syddanmark og Schleswig-Holstein. Kortlægning af regionale styrkepositioner.

18 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 17 Logistik identificeret som emne- og handlingsfelter med særlige grænseoverskridende udviklingsmuligheder. Til understøttelse og validering af de gennemførte analyser blev der ført samtaler med 46 opinionsledere på tysk og dansk side af regionen. Disse ekspert-samtaler dannede grundlag for en styrkeanalyse af de udvalgte emnefelter. Figur 3 og 4 sammenfatter alle samtaler og samtalepartnere. Figur 3: Ekspertsamtaler på tysk side Navn Organisation Samtaleemne Herr Becker Ministerium für Wirtschaft, Wissenschaft und Verkehr Turisme Herr Beckmann KIWI GmbH Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Dr. Born FH Flensburg Vedvarende energi Herr Dr. Bösche WTSH Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Brauer Investitionsbank Schleswig Holstein Vedvarende energi Frau Ehlers Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit Strategisk runde delstatsregering Herr Dr. Gehrtz Wirtschaftsförderung Rendsburg-Eckernförde Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Haack Ministerium für Bildung und Kultur Strategisk runde delstatsregering Herr Hornig KIN Lebensmittelinstitut Ernæringsøkonomi Frau Höfinghoff Nordsee-Tourismus-Service Turisme Herr Dr. Hüppauff Wirtschaftsförderung Nordfriesland Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Jahnke Seehafen Kiel Logistik/ søfartsøkonomi Herr Kässens KIWI GmbH Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Ketter Wirtschaftsförderung Nordfriesland Turisme Frau Kislat WIREG Viden Frau Kluck Wirtschaftsförderung Rendsburg-Eckernförde Turisme Herr Kuhn Norgenta und Cluster Life Science Nord Sundhed/ velfærdsteknologi Herr Kulb Heilbäderverband Schleswig-Holstein Sundhed/ velfærdsteknologi Herr Dr. Küchmeister Technologietransfer FH Kiel Viden Frau Lauritzen Ostee-Holstein-Tourismus Turisme Herr Lehmann-Mattei FH GmbH Kiel Viden Herr Liliental Wirtschaftsförderung Rendsburg-Eckernförde Vedvarende energi Frau Lübke Staatskanzlei Strategisk runde delstatsregering Herr Maier-Staud Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Vedvarende energi Herr Musiolik Staatskanzlei Strategisk runde delstatsregering Herr Nicolaisen IHK Flensburg Turisme Frau Dr. Össer Innovationsnetzwerk, WTSH Ernæringsøkonomi, viden Frau Roloff Ministerium für Wirtschaft, Wissenschaft und Verkehr Strategisk runde delstatsregering Herr Saupe Gf WEF Schmid Logistik/ søfartsøkonomi Herr Schmidt GF Tourismusagentur Schleswig-Holstein Turisme Herr Schmütz CB Log Logistik/ søfartsøkonomi Frau Dr. Schröder WIZE Viden Herr Schwartze Wirtschaftsagentur Neumünster Strategisk runde erhvervsfremmeorganisationer Herr Dr. Steentoft Technologietranfer FH Kiel Viden Herr Thiede Lubinus Kliniken Sundhed/ velfærdsteknologi Herr Dr. Trill FH Flensburg Sundhed/ velfærdsteknologi Herr Volmari Wirtschaftsförderung Nordfriesland Vedvarende energi Frau von Bargen WIREG Turisme Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer

19 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 18 Figur 4: Ekspertsamtaler på dansk side Navn Organisation Samtaleemne Herr Brædstrup Region Syddanmark Vedvarende energi Herr Christensen Region Syddanmark Overordnet Frau Jokumsen Region Syddanmark Vedvarende energi Frau Knudsen Region Syddanmark Overordnet Frau Kusk Region Syddanmark Ernæringsøkonomi Herr Oddershede Syddansk Universitet Viden Frau Olesen Region Syddanmark Turisme Herr Simonsen Syddansk Turisme Turisme Kilde: Rambøll Management Consulting, Georg & Ottenströer For aktivt at kunne inddrage relevante regionale aktører i definitionen af fælles styrkepositioner for grænseregionen, også udover de talrigt gennemførte ekspertsamtaler, blev der i starten af 2011 afholdt en Regionalkonference med mere end 150 deltagere fra hele regionen. Her blev de definerede udviklingslinjer præsenteret og efterfølgende diskuteret i fem emnespecifikke workshops. I 2012 afholdes der endnu en Regionalkonference. Denne har til formål at evaluere udviklingen i regionen i forhold til accept og implementeringen af de afstemte udviklingslinjer. I denne rapport præsenteres resultaterne af de foroven beskrevne projektfaser. Rapporten er bygget op på følgende måde: Kapitel 2 skitserer resultaterne af de gennemførte kontekst- og brancheanalyser. Kapitel 3 beskriver undersøgelsesregionens styrker og præsenterer resultaterne for både de gennemførte dokumentevalueringer, ekspertsamtalerne på dansk og tysk side samt workshops. Kapitel 4 drager facit mht. styrker, komparative fordele og udviklingslinjer for den samlede region. Kapitel 5 indeholder de anvendte kilder

20 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION RAMMEBETINGELSER OG ØKONOMISKE HOVEDEMNER I REGIONEN På baggrund af det operationelle program (OP) for Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N til 2013 koncentrerer støttemulighederne i INTERREG 4A-programmet sig om tre indsatsområder: Styrkelse og konsolidering af den regionale vidensbaserede økonomi, udvikling af rammebetingelserne for regionen samt styrkelse af det daglige samarbejde og den funktionelle integration i grænseregionen. Centrale prioriteringer er økonomisk samarbejde, forskning og udvikling, turisme, sundhed, uddannelse, miljø, energi, logistik og trafik, bæredygtig udvikling af bosætningen, arbejdsmarked og pendling over grænsen, kultur samt administrativt samarbejde. Alt i alt har programmet udviklet sig til et måleinstrument for samarbejdet over grænsen (INTERREG IV A 2007). Derudover iagttages der en stabilisering og udbygning af samarbejdet mellem aktørerne på begge sider af grænsen. Aftalen om årlige arbejdsplaner mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har ført til en intensiveret udveksling, også i form af arbejdsgrupper. Delstatsregeringen Schleswig-Holstein har flere gange bekræftet vigtigheden af samarbejdet hen over grænsen. Yderligere aktører, som f. eks. det dansk-tyske regionalmanagement ved Industrieund Handelskammer i Flensburg eller Entwicklungsagentur Nord, har derudover bidraget til at fremme samarbejdet mellem begge sider i regionen (Landesregierung Schleswig Holstein 2010a). Indenfor de "Konceptionelle overvejelser for det tysk-danske samarbejde" (Delstatsregeringens Danmark-strategi) skal samarbejdet nu udvides til hele Danmark. Delstatsregeringens begrebsmæssige overvejelser koncentrerer sig om styrkelsen af den trafikale infrastruktur for Jyllands- og Fehmarnruten, nedbrydning af barrierer for et fælles, dynamisk arbejdsmarked, samarbejde i områderne sundhed og velfærdsteknologi og fødevarer samt udbygning af samarbejdet indenfor energieffektivitet og bæredygtig energi. Delstatsregeringen vil desuden udbygge turisttilbud for besøgende fra Danmark samt strategiske partnerskaber (Landesregierung Schleswig Holstein 2010b). En vigtig retningslinje for udviklingen for den tysk-danske region er derudover EU-2020 målene. EU-Kommissionen foreslår fem hovedmålsætninger, som skal realiseres og omsættes i regionerne inden Det omhandler målsætninger indenfor områderne beskæftigelse, forskning og innovation, klimaændringer og energi, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Herved er tre gensidigt styrkende prioriteringer af central betydning (Europäische Kommission 2010): Intelligent vækst: Udvikling af en videns- og innovationsstøttet økonomi Bæredygtig vækst: Fremme af ressourcerne bevarende, økologisk og konkurrencedygtig økonomi Integreret vækst: Fremme af en økonomi med høj beskæftigelse og udpræget social og territorial sammenhold Følgende centrale målsætninger skal ifølge den Europæiske Kommission indvirke på disse prioriteringer (Europäische Kommission 2010): Beskæftigelseskvotienten for de 20- til 64-årige skal stige til mindst 75 procent bl.a. gennem øget inddragelse af kvinder, ældre arbejdstagere og migranter i arbejdsstyrken. Investeringsmålet i FoU-området skal fortsat være på tre procent af BNP. Betingelserne for private FoU-investeringer skal desuden forbedres.

21 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 20 Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med mindst 20 procent med udgangspunkt i niveauet fra Andelen af bæredygtig energi i det samlede energiforbrug skal øges med 20 procent, og den samlede energieffektivitet skal ligeledes øges med 20 procent. Indenfor uddannelse skal kvoten af elever, der afbryder skolegangen i utide, reduceres til 10 procent og samtidig skal andelen af befolkningen i alderen mellem 30 og 34, der har afsluttet et studie, øges til mindst 40 procent. Antallet af europæere, der lever under den nationale fattigdomsgrænse, skal sænkes med 25 procent. Den Europæiske Kommision har udviklet den såkaldte EU-Østersøstrategi specielt for Østersøområdet. Denne skal gennem et forbedret samarbejde mellem Østersø-landene imødegå de aktuelle udfordringer og fælles problemer for regionen, så som forringelse af Østersøens tilstand, trafikale forbindelser, handelsbarrierer og problemer med energiforsyning. De fire søjler i Østersøstrategien sigter på at gøre Østersøregionen miljømæssigt bæredygtig, velhavende, tilgængelig og attraktiv såvel som sikker. Til dette formål omfatter kommissionens strategi en handlingsplan på 80 fyrtårnsprojekter (Europæiske Kommission 2009). Med baggrund i disse tal, målsætninger og strategier skal de følgende uddybende analyser af den geografiske, demografiske og økonomiske situation fortolkes. 2.1 Geografisk beliggenhed, befolkning og arbejdsmarked Programområdets beliggenhed (nordlige Schleswig-Holstein og Region Syddanmark) med over 2,2 millioner indbyggere er præget af den såkaldte Jyllandsrute. Mod syd grænser undersøgelsesregionen til metropolregionen Hamborg. Mod nord ligger det danske trekantsområde (Vejle, Frederica, Kolding), efterfulgt af Aarhus, den næststørste by i Danmark. Administrativt består undersøgelsesregionen af de tre tyske amter Schleswig-Flensburg, Nordfriesland, Rendsburg-Eckernförde og byerne Flensburg, Kiel og Neumünster på den tyske side og Region Syddanmark med provinserne Sydjylland og Fyn på den danske side. Fra et tysk synspunkt er undersøgelsesregionens beliggenhed perifer, mens den fra et skandinavisk synspunkt kan klassificeres som central i forhold til det øvrige Europa. På baggrund af beliggenheden mellem de to hovedøkonomicentre og metropolregioner Hamborg og København opstår der en forstærket nødvendighed for at koncentrere ressourcerne på de områder, i hvilke programområdet har en komparativ fordel overfor vækstområderne i metropolregionerne og andre regioner. Undersøgelsesregionens trafikale infrastruktur bliver bestemt af den nord-syd-gående motorvej E45/A7. De tilsvarende øst/vest forbindelser er utilfredsstillende særligt for Nordfriesland, da Nordfriesland ikke råder over nogen tilslutning til motorvej (A23 går over i B5). Tilsvarende problemer med en utilfredsstillende øst/vest forbindelse viser sig også nord for grænsen. Områderne nord og syd for grænsen er ramt af en fraflytning af unge erhvervsaktive til større byer udenfor regionen. Man kan gå ud fra, at erhvervsaktive i begge regioner bliver ældre og færre, hvilket understreger nødvendigheden for at skaffe attraktive leve- og arbejdsmuligheder i regionen. Indtil 2025 bliver der trods faldende antal af erhvervsaktive kun regnet med en mindre tilbagegang i det samlede befolkningstal i den tyske del af undersøgelsesregionen, og i den danske delregion bliver der endda regnet med en stigning (figur 5).

22 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 21 Figur 5: Det nordlige Schleswig-Holstein og Region Syddanmark: Befolkning og befolkningsudvikling (i antal personer) Nordlige S.H. Sydjylland Fyn Flensburg Kiel Syddanmark Neumünster Nordfriesland Rendsb.- Eckernförde Schleswig Flensburg Kilde: Georg & Ottenströer på basis af Statistics Denmark und Statistisches Bundesamt Figur 6 sammenfatter befolkningens fordeling på de forskellige aldersgrupper. Grundlæggende er aldersstrukturen yngre på den danske side (især aldersgruppen op til 20 år), hvilket forklarer den mere positive befolkningsprognose. Kiel og Flensburg, som er kendetegnet for byer med videregående uddannelser, dominerer klart den tyske side for unge mellem 20 og 30 år. Figur 6: Aldersstrukturen i den tyske og danske undersøgelsesregion (Aldersgrupper i % af den samlede befolkning) 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% > 75 Tyskland Schleswig-Holstein Nordlige S.H. Flensburg Kiel Neumünster Nordfriesland Rendsburg-Eckernförde Schleswig-Flensburg Danmark Sydanmark Kilde: Georg & Ottenströer på basis af Statistics Denmark und Statistisches Bundesamt

23 STYRKEPOSITIONER FOR DEN DANSK-TYSKE REGION 22 Betragter man beskæftigelsesudviklingen, er det vigtigt at bemærke at observationsperioden omfatter den globale finans- og økonomikrise og dens realøkonomiske konsekvenser. De signifikante tilbagegange i antallet af beskæftigede i Danmark og Syddanmark, som vist i figur 8, kan henføres til betydelige tab indenfor fremstillingssektoren (Danmark -16 procent, Syddanmark -25 procent), byggesektoren (Danmark -12 procent, Syddanmark -14 procent) og handel / transport (Danmark -10 procent). Disse fald blev til dels udlignet af stabile eller stigende beskæftigelsestal i servicesektoren. Den tyske undersøgelsesregion kunne i perioden derimod positionere sig positivt grundet en stabil beskæftigelse i produktionssektoren såsom handel og hotelindustri og understøttet med et overvejende stigende beskæftigelsestal i området for øvrige tjenesteydelser (Figur 7). En negativ udvikling kunne derimod ses i byen Flensburg. Figur 7: Forandringer i antallet af beskæftigede i % (2006/07 til 2009/10) 10% 9% 8% 7% 9,1% 7,8% 6% 5% 4% 3,7% 4,1% 5,2% 5,6% 3% 2% 2,3% 1% 0% -2,7% -1% -2% -3% -4% -5% Schleswig-Holstein Nordlige S.H. Flensburg Kiel Neumünster Nordfriesland Rendsburg-Eckernförde Schleswig-Flensburg Danmark -3,6% Syddanmark -6% -7% -6,3% Kilde: Georg & Ottenströer på basis af Statistics Denmark und Statistikamt Nord Et andet vigtigt kendetegn ved arbejdsmarkedet langs den tysk-danske grænse er forandringerne i gruppen af grænsependlere. Mens man i 2000 stadig gik ud fra ca pendlere (deraf ca. 2/3 fra Tyskland til Danmark), er pendlerantallet i nordgående retning siden steget kraftigt pga. en stærkt stigende efterspørgsel af arbejdskraft i Danmark. Ifølge oplysninger fra regionskontoret Sønderjylland-Schleswig var antallet af grænsependlere fra Tyskland til Danmark i slutningen af 2008 på ca personer, i den modsatte retning var det ca personer. I kølvandet på den økonomiske krise er tallene efter dette peak dog igen gået tilbage. Det seneste estimat siden status fra december 2009 går på ca grænsependlere i nordlig retning og i den modsatte retning ca pendlere. Mange af de tyske grænsependlere er kommet tilbage og søger nu igen arbejde på den tyske side. Dette kunne de finde hos danske virksomheder, som investerer på den tyske side pga. de lavere lønomkostninger, den finansielle støtte og de optimale miljøforhold i nærheden af grænsen.

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn -

Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn - CBLog Cross Border Logistics - et projekt som et fyrtårn - 1. Think-Tank - Tank 15.09.2009 Technologiezentrum Flensburg Støttet af I. Projektpartnere & personer: Wirtschaftsförderungs und Dr. Klaus Matthiesen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Årsplan 2013/2014. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2013/2014. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2013/2014 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Rammerne Det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein videreudvikles

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

MED HINANDEN, FOR HINANDEN

MED HINANDEN, FOR HINANDEN MED HINANDEN, FOR HINANDEN KOMPAKTUDGAVE AF KOMPETENCEANALYSEN: MINDRETAL SOM LOKALITETSFAKTOR I DEN DANSK-TYSKE GRÆSNEREGION Nyt oplag i forbindelse med INTERREG 4A projektet Mindretallenes Hus, 2013

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage

Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage Projektchef Lotte Lindgaard Andersen Vi sætter handling bag og lægger energi i. Grøn erhvervsvækst er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012

Bov, d. 16. august 2012. Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Bov, d. 16. august 2012 Invitation til EU-studietur OPEN DAYS 2012 Vækstcentret Succes for den Dansk-Tyske Region vil i samarbejde med det Syddanske EU-kontor og Hanse-Office gerne invitere dig til studietur

Læs mere

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012 En printervenlig PDF-version finder du HER Januar 2012 Deutsch Abonnement Tilmeld dig Legal & Tax Tilmeld dig News & Jobs Afbestil Members Update Arrangementer 25. Januar 2012 Handelskammerets nytårsreception

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED DANISH DESK TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED Tyskland er Danmarks største handelspartner. Ca. en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. (kilde: Udenrigsministeriet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen Vedtægter for Femern Bælt Komitéen 1 Navn og hjemsted Femern Bælt Komitéen er oprettet d. 11. maj 2009 med hjemsted i henholdsvis Kreis Ostholstein og Region Sjælland. 2 Femern Bælt Komitéens formål Femern

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

http://view.exacttarget.com/?j=fe5715737c6305757210&m=fef51d717d6503&ls=fdf...

http://view.exacttarget.com/?j=fe5715737c6305757210&m=fef51d717d6503&ls=fdf... Page 1 of 5 For at se denne e-mail som en web side, klik her. Nyt fra Destination Femernbælt Både på tysk og dansk side foregår der i sommer en række konkrete aktiviteter i forbindelse med projektet Destination

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere