Resultatrevision Slagelse

Transkript

1 Resultatrevision Slagelse Område: Sammenligningsgrundlag: Slagelse Jobcentre med rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Periode: 2009 Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen skal n med det lokale beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionens bemærkninger til denne godkendes af Byrådet. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen for det kommende år. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af selve beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data-tabeller til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen via Jobindsats.dk, som der skal kommenteres og reflekteres på. Heraf fremgår status for indsats og resultater i jobcentret nu og i det forgangne år, og jobcentret har mulighed for at nligne resultater med nlignelige jobcentre (klyngen). Resultatrevisionen på Jobindsats.dk består af fire dele: Resultatoversigt, der viser indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen den seneste måned og det seneste år. Desuden nlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver nlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden nlignes med de øvrige jobcentre i landet. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller ikke præcise formkrav til udformningen af resultatrevisionen. Det forventes dog, at jobcentrene som minimum kommenterer på alle dele af resultatrevisionen, der kan trækkes på i Jobindsats.dk, og forholder sig til både jobcentrets positive resultater, og hvor udfordringerne for jobcentrets indsats ligger. Jobcentrene anbefales at forholde sig til de væsentligste problemstillinger, hvor: Resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i jobcentret Resultaterne i jobcentret er mindre gode end nligningsgrundlagets Resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. 1

2 Resultatoversigt - Slagelse Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov Unge under 30 år i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Revalidering - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Antal berørte personer Dec Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Antal forløb (over 13 uger) Nov Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste Ift. Ift. Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. i point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Dec Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Dec Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Nov Jobsamtaler kontant- og starthjælp Dec Første tilbud - a-dagpenge Nov Første tilbud - kontant- og starthjælp Nov arbejdsmarkedsparate Nov ikke-arbejdsmarkedsparate Nov Gentagne tilbud - a-dagpenge Nov Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Nov arbejdsmarkedsparate Nov ikke-arbejdsmarkedsparate Nov Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. 2

3 1. Forsørgelsesgrupper og indsatsen (Resultatoversigt) I løbet af 2009 har Slagelse samlet set haft en stigning i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse på 10 % mod 11 % i gennemsnittet af den nlignelige klynge. Denne forskel på 1 procentpoint svarer til ca. 100 færre fuldtidspersoner end, hvis jobcentrets resultater havde været på niveau som gennemsnittet af klyngen. Slagelse adskiller sig tydeligt fra gennemsnittet af nlignelige jobcentre ved, at der har været et fald i antal personer på førtidspension mod en lille stigning i nlignelige jobcentre. I periode har stigningen i antal personer på ledighedsydelse været markant mindre end i de øvrige jobcentre, hvor Slagelse i øvrigt i forvejen har en relativ lille andel borgere, der modtager denne ydelse. Slagelse har endelig i 2009 haft en relativ mindre stigning i antal arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner på A-dagpenge. Det vurderes at hænge n med en fokuseret aktiv indsats i Jobcentret, samt at de private serviceerhverv og de offentlige virksomheder fylder relativt meget i Slagelse. Disse brancher har således i 2009 været relativt mindre ramt af lavkonjunkturen end Bygge og anlæg samt fremstillingserhvervene. Fremadrettet i 2010 og 2011 er der imidlertid en risiko for, at Slagelse vil blive relativt hårdere ramt, da det der startede som en krise i nogle få sektorer nu er ved at udvikle sig til en mere generel krise i alle brancher. Kommunens prioritering af en aktiv indsats og opnåelse af årets samlede resultater stemmer godt overens med beskæftigelsesministerens nye udmeldte mål for Det handler om, at jobcentrene skal styrke indsatsen for at begrænse antallet af personer i fleksjob, ledighedsydelse og på førtidspension (permanente ydelser). Den klare landspolitiske udmelding er, at personer med nedsat arbejdsevne i stedet skal hjælpes til en tilknytning til arbejdsmarkedet via en aktiv indsats, da det i højere grad vil øge livskvaliteten for den enkelte og være til gavn for samfundsøkonomien 1. Jobcentrets fokus på at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet betyder, at der - på grund af de indbyrdes nhænge mellem de forskellige ydelser - har været en større stigning i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner på kontant- og starthjælp end i nlignelige jobcentre. Jobcentrets opbyggede aktive beredskab understøtter imidlertid, at de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere modtager en mere aktiv indsats end i nlignelige jobcentre. Det gælder både ift. mulighederne for at blive aktiveret og for at få en jobsamtale og et tilbud til tiden. Samlet set giver den aktive indsats således her og nu en nettogevinst ift. det samlede antal personer på offentlig forsørgelse. På længere sigt betyder den aktive indsats, at Slagelse bevarer muligheden for at hente en endnu større gevinst, når der igen bliver mangel på arbejdskraft, idet disse borgere ikke er blevet placeret på permanente forsørgelsesydelser. Udfordringen fremadrettet i resten af 2010 og 2011 er at sikre, at borgere fortsat får aktiv indsats på trods af, at antallet af borgere i Jobcentret forventes at blive stadig større, jf. Beskæftigelsesregionens seneste prognoser i marts Det handler i høj grad om at få vedligeholdt og udviklet kompetencer under lavkonjunkturen, der kan være klar, når der igen i højere grad bliver efterspurgt arbejdskraft. 2. Resultater ift. ministeren 3 mål (Resultatoversigt og Scorecard) I det såkaldte Scorecard for 2009, som viser det seneste års udvikling i forhold til de 3 ministermål, befinder Slagelse sig midt i feltet af nlignelige jobcentre på en samlet 6 plads. Slagelse er bedre end gennemsnittet i klyngen, når det handler om udviklingen i arbejdskraftreserven og udviklingen i antal sygedagpengeforløb over 26 uger. Til gengæld har Slagelse en dårligere udvikling end gennemsnittet af klyngen, når det handler om antallet af unge på A-dagpenge, kontant- og starthjælp samt introduktionsydelse. En af Jobcentrets udfordringer i 2009 har været og er fortsat i 2010, at stigningen i arbejdskraftreserven er større end ledighedsstigningen. Det indikerer, at en relativ høj andel af de nyledige ender i arbejdskraftreserven. Væsentlige forklaringer på denne negative udvikling er, at Slagelse for det første har et særdeles lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken i form af rigtigt mange ufaglærte. Det er en vanskelig og langsigtet opgave at få flyttet mange af disse borgere til andre jobåb- 1 Arbejdsmarkedsstyrelsen, Notat á 9. marts 2010, Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for

4 ninger. Jobcentrets udgangspunkt er, at de mange nedlagte ufaglærte job ikke kan forventes at blive genskabt, når krisen er forbi. For det andet spiller det ind på resultaterne i forhold til ministermålene, at Slagelse er en stor uddannelsesby med relativt mange erhvervsuddannelser. Under lavkonjunkturen har mange af de nyuddannede unge ikke kunnet få fodfæste på arbejdsmarkedet, og mange har ikke kunnet få en praktikplads ifm. uddannelsesforløbet på erhvervsskolerne. Udover at dette forhold har indvirkning på arbejdskraftreserven, spiller det også meget ind på ministerens ungemål. Det ses således, at uddannelsesbyer som Haderslev, Randers, Kalundborg, Frederikshavn og Slagelse med relativt mange erhvervsuddannelser bliver hårdere ramt. Slagelse har i de seneste år haft en særlig stor stigning i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate unge. Det skyldes i høj grad en stor tilgang af helt unge til gruppen, der ofte har problemer af både psykisk og social karakter. Den negative udvikling for denne gruppe er dog fladet siden juni 2009 og frem til december 2009 og ser ud til at stagnere. Slagelse Kommune har stor fokus på udvikling og iværksættelse af initiativer, der kan bremse denne negative udvikling i ungegruppen. Der er dog tale om et langt sejt træk, hvor den primære indsats optimalt set bør ske som en forebyggende indsats mellem mange samarbejdspartnere, inden disse ikke-arbejdsmarkedsparate unge ender i Jobcentret. Scorecard - Slagelse Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Dec 2009 Udvikling ift. måned året før, pct. Antal forløb Nov 2009 Udvikling ift. måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2009 Udvikling ift. måned året før, pct. Norddjurs , , ,7 1 Lolland , , ,6 2 Bornholm , , ,2 3 Vordingborg , , ,6 3 Guldborgsund , , ,5 4 Frederikshavn/Læsø , , ,2 5 Slagelse , , ,7 6 Sv.borg/Langel./Ærø , , ,8 7 Nyborg , , ,8 8 Randers , , ,6 9 Kalundborg , , ,1 10 Haderslev , , ,1 11 Placering Hele klyngen , , ,5. Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. måned året før, nlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. I forhold til ministermålet vedrørende sygedagpengeforløb over 26 uger har Slagelse fortsat den positive udvikling på sygedagpengeområdet, der blev påbegyndt i 2. halvår For Slagelse har det i 2009 været hårdt arbejde og krævet en særdeles aktiv indsats blot at fastholde den relativt lave andel af sygemeldte over 26 uger i forhold til arbejdsstyrken. 3. Indsatsen (Resultatoversigt og Scorecard rettidighed) I 2009 er det lykkedes for Jobcentret at fastholde et stabilt højt niveau for den aktive indsats for alle målgrupper, på trods af en stor stigning i antallet af borgere, der har ret og pligt til en aktiv indsats. Det placerer Slagelse blandt de bedste jobcentre på landsplan, når det handler om at give en aktiv indsats. I slutningen af 2009 faldt aktiveringsgraden en smule for de ikke-arbejdsmarkedsparate nlignet med året før, men efter 1. kvartal 2010 er aktiveringsgraden for de ikke-arbejds- 4

5 markedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere steget til tilnærmelsesvis høje niveau som tidligere i Den aktive indsats skal være med til at vedligeholde borgernes kvalifikationer og opkvalificere til de jobåbninger, som opstår på arbejdsmarkedet på kort og længere sigt. A-dagpengemodtagerne modtager en aktiveringsindsats, der er en smule højere end det gennemsnitlige niveau i klyngen. En af forklaringer herpå er dog som tidligere nævnt, at der er flere A-dagpengemodtagere, der ender i arbejdskraftreserven i Slagelse og som dermed har ret og pligt til at blive aktiveret. Aktiveringsgraden er bl.a. på grund af stigende langtidsledighed steget med 5 procentpoint nlignet med tidspunkt i Slagelse udmærker sig på tilsvarende vis ved på næsten alle rettidighedsmålingerne for alle målgrupper at ligge over det gennemsnitlige niveau i klyngen. Det samlede resultatet heraf er en delt tredje plads i det såkaldte Scorecard, der ser på samtlige rettidighedsmålinger og jobcentre i Østdanmark. Den eneste rettidighedsmåling, hvor Slagelse ikke fuldstændigt opfylder de centralt bestemte mål og er på niveau som klyngen, er for jobsamtaler for kontant- og starthjælpsmodtagere. Rettidighed 4. kvt 2009 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Målsætning Ikke-arbejdsmarkedsparate Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Brø ndby Lejre Næstved Slagelse Egedal Frederikssund Guldborgsund Holbæk Roskilde Vallensbæk/Ishøj Allerød Ballerup Fredensborg Hvidovre Lolland Ringsted Vordingborg Bornholm Faxe Kalundborg Lyngby-Taarbæk Odsherred Solrød Stevns Gladsaxe Gribskov Hillerød Furesø Gent ofte Halsnæs Helsingør Rudersdal Sorø Hørsholm Køge Rødovre Albertslund Herlev Tårnby/Dragør København Frederiksberg Glostrup Greve Høje-Tåstrup Hovedstaden-Sjælland Hele landet Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. Placering 5

6 4. Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale - Slagelse Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,90 3, ,0 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 1,20 0, ,5 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 2,62 2, ,9 Introduktionsydelse 0,02 0, ,5 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,76 0, ,9 Sygedagpenge 2,02 2, ,9 Ledighedsydelse 0,14 0, ,3 Førtidspension 7,83 9, ,5 I alt 17,48 18, ,3 Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de nlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Oversigten over besparelsespotentiale viser, at Jobcenter Slagelse samlet set sparer det offentlige for 62,9 mio. kr. i 2009 nlignet med gennemsnittet i klyngen. Sammenlignet med det tilsvarende resultat i 2008 er der tale om en yderligere relativ besparelse på 27,3 mio. kr. Jobcentret vurderer, at den store relative besparelse på forsørgelsesydelserne i høj grad er et resultat af den systematiske og aktive indsats, som det er lykkedes at få etableret siden Såfremt det kan lade sig gøre at opretholde Jobcenter Slagelses positive resultater på A-dagpenge, introduktionsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension, samtidig med at resultaterne for kontanthjælp og revalidering kommer på niveau med gennemsnittet i klyngen, vil der kunne spares yderligere 36,3 mio. kr. Som tidligere nævnt er der i praksis naturligvis tæt forbundne kar mellem forsørgelsesydelserne. Det gør, at den teoretiske øvelse med at opretholde alle de positive resultater, og samtidig forbedre resultaterne for de knap så gode ydelser, er en vanskeligere øvelse i virkeligheden end på papiret. Men oversigten er et godt redskab, der er med til at inspirere til, hvor jobcentret skal satse ressourcerne og fokusere på forbedringer, så udgifterne til forsørgelse fortsat minimeres mest muligt. Oversigten indikerer bl.a., at en af årsagerne til, at Slagelse har dårligere resultater på kontanthjælpsområdet, er, at der historisk set er færre af disse borgere, som er blevet placeret stationært på passive ydelser som ledighedsydelse og førtidspension. Den nuværende fordeling af borgere på forskellige forsørgelsesydelser betyder, at Slagelse umiddelbart har bedre mulighed for fortsat at reducere i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse på sigt end gennemsnittet af klyngen. Det skyldes, at der er flere borgere, der modtager en aktiv indsats frem for en passiv indsats. Det bidrager, jævnfør ministerens udmeldinger og mål, til at sikre, at flest mulige borgere får en korrekt afklaring af mulighederne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 6