Ældreområdet. - udarbejdet en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for fortsat at kunne yde høj service i fremtiden

Transkript

1 Side 1 af 7 Socialudvalget Ældreområdet I har ældreområdet: - udarbejdet en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi for fortsat at kunne yde høj service i fremtiden - hjemmeplejen leveret omkring timers pleje - sørget for, at borgeren får tilbudt min. bad to gange ugentligt - udarbejdet en plan for fremtidens boliger - hjemmeplejen gennemført en natlig rutine så borgeren som hovedregel max. skal vente 30 minutter - sat fokus på sund- og ernæringsrigtig kost til de ældre borgere ældreboliger og 517 plejeboliger - produceret hovedretter Socialområdet I har socialområdet: - etableret udsatteteam - igangsat alkoholforebyggelse projekt - etableret centre for psykiatri og misbrug - udarbejdet strategi på handicapområdet - igangsat udmøntningen af handicapstrategien

2 Side 2 af 7 Økonomisk oversigt Mio. kr. i årets priser Socialudvalget 2007 Vedtaget budget Korrigeret budget Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Ældreområdet 463,0 462,5 486,3 483,4-2,9 Socialområdet 170,0 186,5 197,6 185,8-11,8 Sekretariat 32,0 29,5 13,9 4,1-9,8 Drift i alt 665,0 678,5 697,8 673,3-24,5 Heraf overføres til ,5 Anlæg: Socialudvalget 40,0 4,5 55,6 48,5-7,1 Anlæg i alt 40,0 4,5 55,6 48,5-7,1 Heraf overføres til ,1 Socialudvalget i alt 705,0 683,0 753,4 721,8-31,6 + = nettoudgift & - = nettoindtægt Bevillinger Mio. kr. Tillægsbevillinger i - Drift: - Overførsel fra KTO-forlig hele udvalget - Strejkebesparelse - Konsekvenser som følge af lov- og cirkulæreprogram (socialområdet) - Lønjustering mellem udvalgene - Besparelser: møder, annoncer og IT-licenser - Barselspuljerefusioner - Renoveringsudgifter overført til anlæg Driftsbevillinger i alt Tillægsbevillinger i Anlæg: - Overførsel fra Renoveringsudgifter overført til anlæg Anlægsbevillinger i alt 7,9 11,5-1,9 0,6-0,7-0,2 2,3-0,2 19,3 50,9 0,2 51,1 Bevillinger i alt 70,4

3 Side 3 af 7 Mio. kr. 800 Socialudvalget Drift Anlæg Budget Korr. budget Økonomisk udvikling Socialudvalget Drift sresultatet for Socialudvalget viser et forbrug på 673,3 mio. kr. Sammenholdes regnskabsresultatet med korrigeret budget på 697,8 mio. kr., giver det et samlet mindreforbrug på 24,5 mio. kr., heraf overføres 23,5 mio. kr. til Mindreforbruget fordeler sig med 2,9 mio. kr. på ældreområdet, 11,8 mio. kr. på socialområdet og 9,8 mio. kr. på sekretariatet. De væsentligste årsager til mindreforbruget skyldes dels tilbageholdte midler på 7,8 mio. kr. grundet overførselskrav til 2009, betalinger fra fremmede kommuner på 10,8 mio. kr. grundet ændret opkrævningspraksis samt indgåelse af leasingaftale på mobilitetshjælpemidler med 7,1 mio. kr. Afvigelsen fra vedtaget budget til korrigeret budget fremgår af tabellen over tillægsbevillinger i vedrørende drift. Anlæg På anlægssiden udgør regnskabsresultatet 48,5 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget, der overføres til 2009, vedrører primært om- og nybyggeriet på henholdsvis Ollerup og Stenstrup plejecentre. Afvigelsen fra vedtaget budget til korrigeret budget fremgår af tabellen over tillægsbevillinger i vedrørende anlæg.

4 Side 4 af 7 Ældreområdet/sekretariatet Økonomisk udvikling På ældreområdet/sekretariatet viser regnskabsresultatet et forbrug på i alt 487,5 mio. kr. Sammenholdes korrigeret budget med regnskabsresultatet, giver det et samlet mindreforbrug på 12,7 mio. kr. Mindreforbruget dækker over mange udsving. Således skyldes mindreforbruget primært betalinger fra fremmede kommuner på 10,8 mio. kr., en leasingaftale på mobilitetshjælpemidler på 7,1 mio. kr. samt et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på ældreområdets drifts- og lønbudgetter. Dette modsvares imidlertid af et merforbrug, der hovedsageligt fordeler sig på hjælpemiddelområdet med 3,5 mio. kr. til især indretning af private boliger samt kropsbårne hjælpemidler samt øget dimensionering af SOSU elever på 1,2 mio. kr. Hvad nåede vi i? Rekruttering og fastholdelse attraktive arbejdspladser og nedbringelse af sygefravær Projekt Rekruttering og fastholdelse, der blev gennemført i og afsluttes januar 2009, var et vigtigt indsatsområde i. Den demografiske udvikling med flere ældre understreger nødvendigheden af at skabe attraktive rammer for også fremadrettet at kunne fastholde og tiltrække kvalificerede og stabile medarbejdere. Projektet har haft en systematisk tilgang til fastholdelse og rekruttering, og er udmøntet i en strategi for ældreområdet. Projektet har udmøntet sig i mange initiativer som eks. større fleksibilitet i forhold til ændringer i medarbejderens timetal, etablering af mentoruddannelse, hvor uddannede mentorer stilles til rådighed for nyansatte medarbejdere og elever samt etablering af mentornetværk i hver afdeling for de uddannede mentorer. Der har tillige været sat særlig fokus på trivsel, herunder uddeling af Arbejdsglædens Pris to gange om året til medarbejdere, der gør en særlig indsats for trivsel på arbejdspladsen samt været sat fokus på god ledelse gennem ledersamtaler, uddannelse og lederevalueringer. Desuden har der været ekstra opmærksomhed på sygefravær i hele. Endvidere har der været arbejdet med image gennem formidling af de gode historier fra ældreområdet via pressemeddelelser og intra- og internettet samt reklamer for området som arbejdsplads gennem busog biografreklamer. Herudover udarbejdes der fortsat på nye tiltag, mens de eksisterende tiltag forankres i den daglige drift vha. tovholdere, der er ansvarlige for videreførelsen. Omsorg/nærvær og ekstra bad I blev der afsat ekstra midler til at styrke omsorg og nærvær af den enkelte borger samt til et tilbud om ekstra ugentligt bad. Omsorgs-nærværstiden er tiltænkt som samværstid med den ældre for at højne dennes livskvalitet ligesom et ekstra ugentligt bad øger borgerens velvære. Bolighandlingsplan en samlet oversigt over fremtidens behov og ønsker Der er i arbejdet videre med udarbejdelse af en sammenhængende plan for boligmassen på ældreområdet. Arbejdet er begrundet i ønsket om proaktivt at imødegå den demografiske udvikling med flere ældre i fremtiden samt at overholde plejeboliggarantien, der tilsiger, at der pr. 1. januar 2009 skal stilles en plejebolig til rådighed for borgere, der har behov for en sådan bolig, inden for 2 måneder. Den nuværende boligmasse er blevet kortlagt, og en detaljeret gennemgang af fremtidens behov og ønsker har udmøntet sig i en bolighandlingsplan, der ser på boligmassen for det samlede ældreområde på såvel kort som lang sigt. Bolighandlingsplanen tager udgangspunkt i dels en stigning i antallet af ældre,

5 Side 5 af 7 men også en ændring i de ældres ønsker og krav. Således er der formodentlig en stigende efterspørgsel efter pleje-/demensboliger og en faldende interesse for ældreboliger med eller uden centerfaciliteter. Kostpolitik og Skolemad Der blev i gennemført et kostprojekt, som sikrede en øget fokusering på de problematikker, der er i forbindelse med kost og ernæring hos ældre borgere og løsningen af disse. Formålet med implementering af en kostpolitik på ældreområdet er, at integrere det ernæringsmæssige i alle aspekter af plejen lige fra forebyggelse, omsorg/pleje til behandling. Projektet vil styrke den enkelte borgers ernæringstilstand og livskvalitet samt øge medarbejdernes faglige viden om kost og ernæring. Centralkøkkenet, nu; Det Gode Madhus, var med i et projekt omkring skolemad. Udgangspunktet for projektet er at gøre sund mad tilgængeligt for eleverne og derigennem lære dem om den mad de spiser og dens betydning for deres velbefindende. Det Gode Madhus producerede mere end portioner til skoleelever i. Hjemmeplejen det 5. nathold. Der blev i oprettet et ekstra nathold, for at sikre borgernes service i Svendborg Kommune. Dette betyder, at borgerne som hovedregel maksimalt skal vente 30 minutter før natholdet møder op. Tabeller og nøgletal Aktivitetsforudsætninger for ældreområdet 2007 Hjemmehjælpsmodtagere Gennemsnitligt antal leverede timer pr. uge Hjemmeplejemodtagere Gennemsnitligt antal leverede timer pr. uge Antal borgere, som har valgt privat leverandør Antal borgere, som har eget valg af hjælper Borgere, som får leveret kølemad Borgere, som får leveret varmholdt mad Antal producerede hovedretter Hjælpemiddelmodtagere Ovenstående tabel viser, at antallet af hjælpemiddelmodtagere er steget med knap 17% fra 2007 til, hvilket er en væsentlig forklaring på merforbruget på hjælpemiddelområdet. Dertil kommer, at den enkelte borgers tyngde, dvs. borgerens pasningsbehov, er steget: der har været et lille fald i antallet af såvel hjemmehjælpsmodtagere som hjemmeplejemodtagere medens det gennemsnitligt antal leverede timer pr. uge er steget med knap 3%. Antallet af borgere, der vælger private leverandører er steget med ca. 19% i indeværende år. Ligeledes er efterspørgslen efter såvel køle- som varmholdt mad steget i.

6 Side 6 af 7 Prisforudsætninger for ældreområdet 2007 Vedtaget budget Fritvalgs takster: Praktisk hjælp Personlig pleje, dag Personlig pleje, weekend Personlig pleje, aften Personlig pleje, nat Omkostning Madservice: Almindelig hovedret Lille hovedret Biret Borgerens egen betaling Madservice: Almindelig hovedret Lille hovedret Biret Kørsel til dagcenter tur/retur Husleje i ældreboliger Socialområdet Økonomisk udvikling Socialområdet har et mindreforbrug på 11,8 mio. kr., når regnskabsresultatet på 185,8 mio. kr. sammenholdes med det korrigerede budget på 197,6 mio. kr. Mindreforbruget modsvares imidlertid af et overførselskrav på 7,1 mio. kr., hvoraf de 5,6 mio. kr. vedrører rammeaftaleinstitutionerne. Det samlede mindreforbrug på socialområdet udgør således 4,7 mio. kr. Mindreforbruget dækker over store positive som negative afvigelser inden for området. Således fordeler størstedelen af mindreforbruget sig med 2,7 mio. kr. på rammeaftaleinstitutionerne på grund af større belægningsprocent end forventet, 1,5 mio. kr. på socialfagligt team i kraft af mindreudgift på invalidebiler, 0,8 mio. kr. på aktivitets- og samværstilbud samt 2,0 mio. kr. på dyre enkeltsager grundet merrefusion. Dette modsvares af merforbrug på myndighedsgruppen på 2,5 mio. kr., som hovedsageligt stammer fra misbrug døgnophold. Hvad nåede vi i? Socialafdelingen har i arbejdet på at tilpasse afdelingen organisatorisk så den modsvarer de udfordringer afdelingen står overfor. Således er der i etableret centre indenfor psykiatri og misbrugsområderne. På handicapområdet har man udarbejdet en strategi der skal sikre retning i den samlede sociale indsats. Udmøntningen af strategien er igangsat og har fyldt meget, fokus har særligt været rettet mod at kunne håndtere det stigende sagspres og har resulteret i organisatoriske ændringer inden for handicapområdet. I etablerede Socialafdelingen ligeledes Udsatteteamet, der skal styrke sagsbehandlingen af kommunens mest udsatte borgere. Der er igangsat et alkoholforebyggelses projekt og udarbejdet en udsattepolitik.

7 Side 7 af 7 I har afdelingen også forberedt dels flytning af Svendborghusenes botilbud til Ryttervej og dels etablering af nye tilbud på Ryttervej. Tabeller og nøgletal Aktivitetsforudsætninger for socialområdet Belægning i : Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns Gns. Udg. Socialpædagogisk støtte Personlig hjælperordning Misbrugsinstitutioner døgnophold Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidig botilbud Længerevarende botilbud Sidste kolonne er gennemsnitlig årlig udgift pr. foranstaltning i kr. Belægningsoversigten afspejler alene antal personer i foranstaltning. Der kan være store udsving i udgiften med uændret antal foranstaltninger. Der kan også være forskel i hjælpens omfang f.eks. til personlig hjælper, hvor antal personer er ret stabilt, mens der er en stigning i antal bevilgede timer, og dermed større udgifter. Udgiften til de enkelte længerevarende botilbud varierer med over 1 mio. kr. - fra 0,5 mio. kr. til 1,6 mio. kr.