Marts Grundejere - foren jer! Side 3. Vinterens hærgen, affald og gebyrer m.m. Side 4. Ny grøn bølge i København Side 6-7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2011. Grundejere - foren jer! Side 3. Vinterens hærgen, affald og gebyrer m.m. Side 4. Ny grøn bølge i København Side 6-7"

Transkript

1 Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København 16 Marts 2011 Grundejere - foren jer! Side 3 Vinterens hærgen, affald og gebyrer m.m. Side 4 Ny grøn bølge i København Side 6-7 Telemaster på grund eller tag? Side 8 Skru ned for fjernvarmeregningen Side 9-12 Afgift på brændefyring side 13 Grundejermøde i Valby side Høringssvar til Privatvejsloven Side Operation Dagsværk i Sundbyerne Side Renovation i snevejr Side 19 Postkasser på vejen! Side 20

2 Fakta om grundejeren.dk Formand: Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2009 for: Valby og Omegns Byggeforening Byplanlægning/byggeri og Miljø Næstformand: Birgit Philipp Permanent medlem udpeget af Valby Grundejerforening Jura Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2010 for GF Sundbyvang Vand og kloak Erik Honoré Permanent medlem udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Affaldshåndtering og snerydning Svend Vexby Permanent medlem udpeget af Sundbyernes Grundejerfællesskab Forsikring Hans Aage Zabel Permanent medlem udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn og grænsen privat/offentlig Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Jette Balslev Vendersgade 22, 1363 København K. tlf.: Bestyrelsen Bjarne Kallesøe Valgt i 2009 for SGF Parcelforening Energiforsyning og vindmøller m.v. Hans Bo Larsen Valgt i 2009 for GF Utterslevhøj Natur/have og byfortætning Steen A. S. von Lorenzen Valgt i 2010 for GF Vanløse Stationsby Parkering og skiltning Jens B. van der Watt Valgt i 2009 for GF Kirkemosens Haveby Hanne Skovsgaard Valgt i 2010 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2010 for Brønshøj Præstegårds Vejlaug Inge Merete Feilberg Valgt i 2010 for Vejforeningen af 11/ Redaktion Grundejeren.dk - redaktion v/erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse tlf.: Medlemsforeninger Bakke Allé GF, 2720 Bakkedal GF, 2720 Bjørnsonsvej/Strindbergsvej GF, 2500 Brønshøj Grundejerforening, 2700 Brønshøjgårds Haveby GF, 2700 Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700 Brønshøj Parcelforening, 2700 Brønshøjs Præstegård GF, 2700 Brønshøj Præstegårdsø GF, 2700 Damhussøen GF, 2720 Danas Park, 2700 Dortheavejs Vejlaug, 2400 Enebærvej GF, 2400 Enighedens Vejlaug, 2700 Fossgården GF, 2720 Fredenshøj GF, 2300 Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720 Frederikssundsvej 333 EF, 2700 Hasselvængets Ejerlaug, 2720 Holcks Plads, 2700 Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700 Holmestien GF, 2720 Horserødvej Vejlaug, 2100 Højmark GF, 2500 Katrinedal GF, 2720 Kløverbladet GF, 2500 Kirkemosens Haveby GF, 2700 Kæragervej GF, 2720 Langkærvej/Ledagersti GF, 2720 Lille Husum GF, 2700 Løvholmens Vejlaug, 2720 Lykkehøj GF, 2300 Lyset GF, 2500 Morsøvej af 1945 GF, 2720 Nybovej GF, 2500 Ny Østergaard Villaby GF, 2500 Odin GF, 2300 Ofea Plads GF, 2720 Slotsherrens Bro GF, 2720 Solvænget m. v., Ejerlaug, 2100 Strandengen GF, 2300 Strandlyst GF, 2500 Sundby Grundejerforening, 2300 Sundbyvang GF, 2300 Søgaard GF, 2700 Søndervang GF, 2500 Søndre Hanssted GF, 2500 Thorupgårdens Haveby GF, 2720 Toftøjevejens Vejlaug, 2720 Trekantens Vejlaug, 2500 Utterslevhøj GF, 2400 Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300 Ulriksdal GF, 2500 Valby Bakkes Vejlaug, 2500 Valby og Omegns Byggef., 2500 Valhal GF, 2300 Vanløse Haveby GF, 2720 Vanløse Ny Villakvarter GF, 2720 Vanløse Stationsby GF, 2720 Vejforeningen af 11/6-1957, 2700 Vigerslev Haveforstad GF, 2500 Vestre Solvang GF, 2300 Aabakken GF,

3 Grundejere - foren jer! Hvordan skal grundejerne - dette priviligerede mindretal i København - i fremtiden varetage deres interesser? Er der overhovedet nogen der har tid til arbejdet? Hvordan samler vi kræfterne til at styrke både det lokale foreningsliv og samarbejdet Københavns bydele imellem? Hvad koster det? Foreningstræthed? Vi får flere og flere indberetninger fra grundejerforeninger og vejlaug, om manglen på frivillige til at besætte formands-, kasserer- og bestyrelsesposter, som kan sikre det videre foreningsvirke. Det er en problematik, vi selvfølgelig også har øje for i grundejeren.dk s bestyrelse, hvor vi søger nye veje for at samle kræfterne omkring grundejerarbejdet i København. Flere grundejerformænd har på det seneste efterlyst et større samarbejde foreningerne imellem i København. Tit står man alene over for myndigheder, forsyningsselskaber og hvad man ellers kan komme ud for af trængsler som frivillige bestyrelsesmedlemmer. Også grundejernes bydelssammenslutninger, lokale fællesskaber og foreninger ligger nogle steder underdrejet pga. manglen på frivillige. Vi er alle sammen travle mennesker - især børnefamilierne - og i grundejeren.dk, er det da i høj grad også det grå guld, der har tid til bestyrelsesarbejdet centralt, med samtidige poster i en bydel og i sin egen grundejerforening. I grundejeren.dk startede vi for to år siden en proces, der i løbet af 2011 skulle tilpasse organisationens struktur til at kunne opsuge alle bydelsforeningerne i en funktion. På det administrtive plan har en enkelt bydelsforening allerede ind- gået en aftale med grundejeren.dk. Nogle vil måske have undret sig over, at kontingentopkrævningen i år også indeholdt oplysninger om Valby Grundejerforenings lokale kontingent. I Valby betaler man - som i grundejeren.dk efter kohale-princippet - et fast kontingent pr. medlem, og da alle deres medlemmer også er med i grundejeren.dk, glider de let ind i systemet. Men de forskellige strukturer og opkrævningsmodeller i andre bydele har været den store udfordring i arbejdet med at samle kræfterne om det organisatorisk/administrative, det overordnede strategiske og politiske arbejde samt informationsvirksomheden. Vi vil samtidig gerne styrke det lokale arbejde bl.a. ved at få alle bydele repræsenteret i bestyrelsen, idet det lokale arbejde fortsat bør være grundstammen i de fælles tiltag. Den ambitiøse plan med at professionaliserer grundejeren.dk og ruste den til fremtidens opgaver kræver, hvis den frivillige bestyrelse skal kunne opfylde foreningens formålsparagraf, økonomi til sekretariat, informationsvirksomhed, aktiviteter og lokale arrangementer. For at undgå kontingentforhøjelser har ambitionerne været mange flere medlemsforeninger. Der har da også været en pæn tilgang af nye medlemmer, der hermed bydes velkommen, men det er pt. ikke nok. Derfor foreslås en kontingentforhøjelse på det kommende repræsentantskabsmøde, så arbejdet med en ny struktur, der kan rumme alle bydele og dermed forene kræfterne om de store opgaver i et tættere samarbejde bydelene i mellem, kan færdiggøres. Kun medlemmer grundejeren.dk, der har betalt kontingent, har adgang til repræsentantskabsmødet. Forsikring Juridisk Hotline Er du omfattet af vores kollektive forsikringsordning, der dækker - Bestyrelses- og ledelsesansvar - Erhvervsansvar - Underslæb til kr. 900,- årligt? Den direkte linie Her kan bl. a. svares på simple spørgsmål som: - Forhold vedr. medl. ejendomme - Skat vedr. fast ejendom - Deklarationer og servitutter - Hegnsforhold - Vejforhold - Parkering - Vedtægtsforhold - Lejeforhold - Byggesager 3

4 Vinteren - og alle dens fortrædeligheder... Vinteren har igen i denne sæson vist tænder. November og decembers koncentrerede snemængder fik - med de hårde frostgrader - hurtigt lagt et ispanser på vore villaveje, og saltningen var lidet effektiv. Mange foreninger med fælles snerydning fik mere end fordoblet udgifterne for indeværende vintersæson på blot 6 uger. Både forrige hidsige vintersæson og den sidste faldt stort set i samme regnskabsår. Bristede snebudgetter Det har flere steder betydet at snerydningsbudgettet blev opbrugt på denne vinters første 6 uger. En del foreninger, der ikke ønskede en gentagelse af sidste vinters manglende affaldstømning, havde indgået kontrakt om en egentlig glatførebekæmpelse. Men om der ikke ofres de samme udgifter på de private fællesveje, som kommunen ofrer på de offentlige, er det penge ud af vinduet. Med så store snemængder og ekstreme frostgrader var effekten af saltning lig med nul. Skader på vej og fortov Nu kan vi så efter vinterens hærgen gå ud og se på vore veje, der mange steder har lidt gevaldigt under den hårde frost. Dertil kommer de mange fortovsskader. De ophobede snebunker i vejenes sider med de udrykkede parkerede biler, som gjorde snerydning besværlig på de smalle veje, betød at tunge køretøjer ikke kunne passere uden turen op over fortovet. Så det bliver på mange måder en dyr vinter for grundejerne. Affaldsafhentningen Igen i denne vinter fik grundejerne i store områder af København ikke afhentet deres affald i de seks til syv uger, det værste vintervejr stod på. Med fuld forståelse for, at skraldemændene skal have rimelige arbejdsvilkår - mange veje var overhovedet ikke ryddet og ganske ufremkommelige - undrede det dog med de meget forskellige vurderinger, som blev foretaget rundt omkring i villakvartererne. En af begrundelserne for manglende tømning var, at skraldebilerne ikke kunne komme gennem vejen. Det undrer dog mange beboere, at skraldebilen kørte igennem, men ikke stoppede der, hvor man faktisk havde gjort sig den ulejlighed at rydde eller gruse vejen. En flok grundejere i Brønshøj, der på tømningsdagen ryddede en stor del af deres vej, nåede at opleve skraldebilens ankomst. Det smukke vintervejr var en dyr fornøjelse for grundejerne. Bilen kørte dog forbi uden at stoppe, og da den ene skraldemand vinkede til beboerne, og den anden rakte tunge, konkluderede de skuffede beboere, at der nok var tale om en kollektiv afstraffelse af grundejerne. Andre bud på den manglende afhentning har været, at skraldemændene skulle prøve kræfter med deres nye arbejdsgiver Cityrenovation, da det har været i deres område, at problemerne har været størst. En journalist på politiken havde været på tur med en skraldebil i det vilde Vanløse for at konstatere, at vejene var ufremkommelige. Det fik Toftøjevejens Vejlaug til at reagere. Trods rydning og grusning af deres vej kørte skraldebilen igennem uden at tage affaldet. Man indsendte derfor billeddokumentation til både Politiken og Affaldsservice, hvorefter der straks blev tømt. Skraldemændenes frygt for at skride i hjulsporene og dermed komme i alvorlig nærkontakt med de parkerede biler blev alvor for en Nettolastbil på den smalle vej. På trods af grundejernes forståelse for skraldemændenes krav om rimelige arbejdsbetingelser, virker det som om at enkelte skraldemænd har taget sig nogle friheder. 4

5 - og dialog om affaldstømningen fremover! Møde med affaldsservice Grundejeren.dk har talt med områdeleder Jens Purup om den manglende affaldstømning i vinterperioden, som han stærkt beklager. Om kommende vintre bliver lige så ekstreme, kan det jo blive noget af et problem. En nødløsning som de indsatte skraldekonvojer blev desværre ikke opfanget af alle, og mange ældre og gangbesværede kunne ikke benytte denne tømningsform, med mindre man havde en hjælpsom nabo. Jens Purup fortæller, at der har været overvejelser om en dialog med grundejerne mht. en bedre nødordning i fremtiden. Det bragte spørgsmålet om et fast brugerpanel - til erstatning for den indflydelse, som grundejerne i R98 s repræsentantskab og bestyrelse mister ved lukningen af R98 - på banen. Dette panel er ikke glemt, siger Jens Purup, men udliciteringen har været en stor opgave, der har kostet os mange kræfter. Nu, hvor brikkerne falder på plads d. 1. maj med sidste del af udliciteringen, vil vi tage emnet op. Evt. med en model fra Stockholm som forbillede. Affaldsgebyrer De nye affaldsgebyrer betyder for villaejerne stort set uændrede priser. Men karréejendomme - og de mindre især - har fået nogle gevaldige stigninger på helt op til 58%. Først er der ændret på boligberegningen, der tidligere tog udgangspunkt i antallet af bolig-m 3, men nu er blevet til en fast boligenhed. Den store forskel - i forhold til tidligere - skal findes i ordningsgebyret. Det afløser beregningen på beholdervolumen, der var baseret på antallet af beholdere og deres størrelse. Det er altså afløst af et fast boliggebyr, der ikke nødvendigvis hænger sammen med mængden af affald. Galimatias Nogle ejendomme kan så trøste sig med at kunne producere dobbelt så meget affald som tidligere, skønt de ikke har brug herfor. At indføre en beregningsmetode uden incitament til nedbringelse affaldsproduktionen, er da helt hen i vejret og bestemt ikke i tråd med den miljøpolitik, som Københavns Kommune ellers har gjort sig til talsmand for. Ja, den er helt gal, medgiver Jens Purup, der peger på lovgivningen som årsag, og tilføjer at teknik- og miljøborgmesteren har rettet henvendelse til miljøministeren om netop dette spørgsmål. Affaldsgebyrerne i 2011 Affaldsgebyret i Københavns Kommune udregnes efter det antal boligenheder, der er registreret i BBR på kørselstidspunktet for data til ejendomsskattebilletten, hvor over gebyret opkræves. Taksterne for affaldsgebyret er fordelt i seks kategorier alt efter, hvor mange boligenheder, der er registreret i en ejendom. Du kan læse mere om, hvad gebyret dækker på bagsiden af din skattebillet eller på: Dagrenovationsgebyrer 1 bolig 2 boliger kr moms kr moms 3-8 boliger kr moms 9-15 boliger kr moms boliger kr moms Over 30 boliger kr moms Samlet gebyr for andre ordninger pr. bolig (Storskrald, haveaffald, glas, papir, farligt affald og genbrugsstationer) kr moms Administrationsgebyr pr. bolig kr moms 5

6 Ny grøn bølge i København Med ny træer, anlæg af små, grønne oaser og videreudvikling af den københavnske cykelkultur bliver Hovedstaden en sundere og mere venlig by, skriver socialdemokraternes teknik- og miljøordfører på rådhuset, Lars Weiss. Lars Weiss, socialdemokraternes teknik- og miljøordfører ved Dronning Louises bro. Den udvikling er ikke kommet af sig selv. Det politiske flertal på rådhuset har ønsket at imødekomme og stimulere københavnernes cykelglæde ved at anlægge flere og bedre cykelstier. Byen har i dag 338 km. cykelsti og 41 km. grønne cykelruter, og hver måned kommer der endnu en lille bid til. Mens det sker, studerer udenlandske politikere og eksperter med interesse den udvikling, som internationalt har fået tilnavnet det cyklende mirakel, og i New York er cykelstier simpelthen kommet til at hedde Copenhagen lanes. Resultat: København er blevet skånet for luftforurening, og byens miljø er blevet mere venligt. Hjertekamre Et andet eksempel på, at vi i Borgerrepræsentationen forsøger at gribe Af Lars Weiss Et par eksempler: befolkningens ønsker og gøre dem København er blevet verdensberømt til politik og virkelighed, er en dugsocialdemokraterne som cyklernes by. frisk strategi for at gøre København mere grøn. Parkeringsdiskussionen fylder meget Undersøgelser viser, at to ud af tre københavnere cykler næsten hver Af en ny rapport fra Danmarks på Københavns Rådhus, ikke mindst dag, ikke bare fordi det er sundt, Miljøundersøgelser fremgår det, at i disse uger, hvor vi på tværs af men fordi det er hurtigt og gratis. kun to procent af byens borgere er partiskel forsøger at finde en langjernhesten er også på vej til at blive ligeglade med byens grønne åndesigtet, fælles strategi. et klasseløst transportmiddel, efterhuller, og at de fleste ikke blot I skrivende stund vides det ikke, som det er mennesker i alle aldre bruger dem, men også vil have flere. hvor forhandlingerne ender, men og alle slags job, som vælger pedal- Det samme vil vi på rådhuset, og lykkes det, vil den politiske kamp kraften. I de seneste ti år er cykeltra- derfor vil der rundt om i byen i de fra kantsten til kantsten kunne fikken steget med 27 procent, dvs. kommende år blive anlagt storbyaflyses. fire gange så meget som biltrafikken haver eller lommeparker, som det og knap tre gange så meget som den er kommet til at hedde i folkelig En fredsaftale om byens parkejargon. ringsforhold vil have mange fordele. kollektive trafik. Beboere og forretningsdrivende vil kende forholdene i en overskuelig fremtid og kan disponere derefter. Det vil også betyde, at dette - trods alt beskedne - hjørne af storbypolitikken ikke bliver ved med at aflede opmærksomheden fra de mange spændende planer om at gøre København - cyklernes by København grønnere og mere miljøvenlig. 6

7 Det bygger på idéen om, at hvor der er små uudnyttede, offentlige arealer i tæt bebyggede områder, bør de gøres så indbydende, at folk får lyst til at sætte sig i det grønne. I London, som er kendt for sine store rekreative områder, er der også mange uprætentiøse lommeparker, som har udviklet sig til en slags hjertekamre midt i hektiske kvarterer. Aktuelt går vi i København i gang med to pilotprojekter på Amager til 12 millioner kroner, og herfra er det tanken, at den grønne bølge skal brede sig ud over byen nye træer Et andet vigtigt element i strategien er plantning af træer i løbet af de kommende fjorten år. Allerede i år plantes 5.000, fortrinsvis i selve gaderne, hvor miljøeffekten er størst, men også i parker, på torve og pladser - og i de nye byrum, som opstår omkring metrostationerne. Tilsammen betyder det, at bybilledet vil ændre sig og flere steder komme til at minde om de indbydende gader og pladser i det sydlige Europa. Her kommer også grundejerne ind i billedet. I planen bruger vi det lidt sære ord partnerskabs-træer som udtryk for, at kommunen venter mange private medinteressenter i projektet. Aktuelt har Falck lovet vejtræer omkring sit hovedsæde ved Polititorvet, og vi lægger med planen op til, at det skal blive en positiv trend at hjælpe byens ny, grønne bølge på vej. Det vil gøre luften friskere og byen mere charmerende. Kort sagt: I teknik- og miljøudvalget beskæftiger vi os med meget andet end parkeringsregler. Teknik- & Miljøudvalget Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard/ F Lars Weiss/ A Mette Reissmann/ A Lise Thorsen/ A Signe Goldmann/ F Peter Thiele/ F Morten Kabell / Ø Jakob Næsager/ C Lars Berg Dueholm / (V) Anna Mee Allerslev/ B Karin Storgaard/ O I forsøget på at skabe en konstruktiv dialog med Teknik- & Miljøforvaltningen har grundejeren.dk startet denne artikelserie med de politikere, der har størst indflydelse på de forhold, der optager grundejerne. Vi startede i foråret 2010 med en præsentation af udvalgets formand, teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F). I efteråret skrev Karin Storgaard (O) om parkeringsproblemerne i hovedstaden, og denne gang er det socialdemokraternes teknik- og miljøordfører, Lars Weiss (A), der skriver om ny grøn bølge i København. Også andre af udvalgets medlemmer har grundejerne stiftet bekendtskab med ved grundejeren.dk s seneste arrangementer. Flere af dem har været os behjælpelige med undersøgelser og fremme af strandede sager. Ideen med dialogen var selvfølgelig, at læserne gennem nærværende blad kunne skrive - eller stille spørgsmål - om alt inden for teknik- og miljøforvaltningens arbejdsområder. Teknik- og Miljøforvaltningen udfører de opgaver, som Teknik- og Miljøudvalget har ansvaret for. Teknik- og Miljøborgmesteren er forvaltningens øverste leder, mens forvaltningens direktion står for den daglige ledelse. Forvaltningens væsentligste opgaver er at varetage myndighedsopgaver inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og vej- og trafikområdet. Herudover varetager forvaltningen ren- og vedligehold af byens veje og parker, og foretager parkeringskontrol. Københavns kirkegårde hører også under forvaltningen. Vores vision er, at København skal have verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv. Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed og helhedssyn. Vi er en enhedsforvaltning, der tænker helhed i opgaveløsningen, og vi gør hver især en forskel i en åben og tillidsfuld stemning. 7

8 Telemaster på grund eller skorsten? Gratis og uforpligtende hjælp til at undersøge muligheder for opsætning af telemaster, samt professionel hjælp til at forhandle eller genforhandle lejekontrakten med de store teleudbydere! RD Telecom er et rådgivningsfirma, der hjælper med forhandling af lejekontrakter ved udlejning eller genudlejning af antenneplads til teleoperatører. En professionel partner, når man skal forhandle lejekontrakt med sin antenne/telemast udbyder. De formidler antennelejemål og forhandler lejeaftaler mellem ejere af egnede ejendomme - til placering af mobilantenner, telemaster eller andet teknisk udstyr - og de danske Teleselskaber som TDC Mobil, Telenor, Telia etc. Ny lejeindtægt Teleselskaberne udbygger vedvarende deres mobilnet med nye antennepositioner. Så hvis du ejer en eller flere velbeliggende høje bygninger, som boligejendomme, erhvervsejendomme eller andre høje strukturer, som teleselskaberne kan bruge, er der hjælp at hente. Du kan også få undersøgt om din ejendom egner sig til en ny antenneposition. RD Telecom hjælper med at undersøge om bygningens beliggenhed har deres interesse her og nu eller måske i nærmeste fremtid. Så måske kan du tjene ekstra penge på din ejendom. RD Telecom hjælper både privatpersoner såvel som firmaer med at genforhandle de allerede eksisterende lejeaftaler, eller at indgå nye lejeaftaler for lejemål. Således sørges der for alt forarbejdet, gennemgåelse af eksisterende lejekontrakt, en grundig analyse af lejemålets markedsværdi for såvel udlejer som lejer, formulering af økonomiske og tekniske krav til teleselskabet, indhentelse af nødvendige oplysninger, forhandling med teleselskabet og afslutning af forløbet med en lejeaftale. En attraktiv økonomisk model for serviceydelsen RD Telecom har udviklet en økonomisk model for afregning af vederlaget for vores ydelse, som gør det særdeles attraktivt for jer at bruge denne service. RD Telecom foretager en gratis forundersøgelse af lejeforholdet og gennemgår lejekontrakten. Kan lejekontrakten genforhandles, laves der en formidlingsaftale, og vederlaget betales først, når arbejdet er slut. Så principielt uden at det har kostet kunden noget i forhold til udgangspunktet. Inden du kontakter RD Telecom er det vigtigt, at du selv undersøger i din lejekontrakt, om det er muligt at genforhandle den. Almindeligvis er kontrakterne forsynet med en paragraf, der beskriver lejemålets varighed og hvor stor en uopsigelighedsperiode, der er. Normalt er denne på 5 10 år, og først derefter kan lejekontrakten genforhandles. Ønsker du flere oplysninger om hvordan RD Telecom kan skaffe dig eller dit firma en god lejeindtægt over en længere årrække, - stort set uden at du eller I skal røre en finger eller endnu bedre - stort set uden at i har en direkte udgift derved, kan de kontaktes på telefon og eller på mail til Hvordan findes markedslejen? Da sådanne antennelejemål er et meget specialiseret område af udlejningsmarkedet, er det da også svært for menigmand selv at vurdere den rigtige leje for netop sit lejemål. En ting er hvad lejeprisen i dit område var, da du indgik kontrakten med teleselskabet, en anden ting er prisen for nye lejemål i dag. RD Telecom har udviklet et værktøj, der er med til at sikre dig den rigtige pris altså den nuværende markedsleje for dit lejemål. Det skal ses i forhold til hvad lejemålet består af. Er der placeret en telemast? Er antennerne placeret på ejendommens tag eller ejendommens vægge? Er der udover mobilantennerne også radiokædeantenner? Er teknikudstyret placeret i kælder eller loft på ejendommen, eller har selskabet opstillet teknikkabinen ved siden af din ejendom. 8

9 Skru ned for varmen og CO2-udslippet Ved at justere varmesystemet korrekt kan der gennemsnitligt spares 10% af varmeforbruget - uden tekniske ændringer - til glæde for pengepung og CO2-regnskab. Som fjernvarmebruger kan det være svært at holde styr på de mange ventiler, haner, manometre, cirkulationspumper, ekspansionsbeholdere m.m., som skal kunne overskues for at kunnr bruge fjernvarmesystemet effektivt. Per Stengade og Jørn Kofod fra lokaludvalgets Natur- og Miljøgruppe fortæller, at ved eftersyn af 270 anlæg var kun 7 justeret korrekt. Blot ved at justere de øvrige anlæg vil der minimum kunne spares 10% af forbruget uden tekniske ændringer. Ca. 1/3 af vores energiforbrug går til opvarmning, og inden 2020 skal vi skære 30% af vores samlede CO2-udledning. Derfor har Natur& Miljøgruppen i samarbejde med Vanløse Grundejersammenslutning taget initiativ til udarbejdelse af vejledningsmateriale for fjernvarmebrugere i en- og tofamiliehuse. Vejledningen Pjecen er udarbejdet på baggrund af oplysningsmateriale fra Københavns Energi, Frederiksberg Forsyning, fagfolk og brugere. Vejledningen er et pilotprojekt, hvor brugerne opfordres til at kommentere materialet inden den De deltager herefter i lodtrækningen om fem vejlednings- og justeringsbesøg. Herefter bliver materialet revideret og indgår i gruppens samarbejde med forsyningsselskaberne og Teknisk Skole om videreudvikling af vejledningsmateriale, service og uddannelse. Vanløses grundejerforeninger kan bestille vejledningen - til uddeling blandt sine medlemmerne - hos Vanløse Grundejersammenslutning. Man kan også hente den på Biblioteket, Miljøpunkt Vanløse, Arbejdernes Landsbank, Kajs Foto og SP Foto. Per Stengade og Jørn Kofod gør opmærksom på, at Natur- & Miljøgruppen i det tidlige forår vil samarbejde med 9 lejerforeninger om et lignende vejledningsmateriale for varmemestre og beboere i etageejendomme. (kan downloades på Nedkøling Du bør som ejer eller ansvarlig for et fjernvarmebaseret varmeanlæg naturligvis sætte dig ind i brugsanvisningen for dit anlæg, således at du kender funktionsprincippet og hovedelementerne i dit anlæg. Brugsvejledningen giver en række råd og vink, som kan hjælpe dig med at effektivisere udnyttelsen af din fjernvarmeforsyning og håndteringen af dit varmeanlæg. Det på side 10 viste generelle diagram for et fjernvarmeanlæg, kan være en hjælp til at fastholde overblikket og til at identificere hovedelementerne i dit anlæg. Desuden er fortrykt 6 navneskilte, som der refereres til i diagrammet og i teksten, som du med fordel kan fæstne til de respektive enheder, så de er lette at genkende, når du skal justere dit anlæg. 9 Fjernvarmeforbruget afregnes ud fra den varmeenergi, der forbruges, og den mængde vand fra fjern-varmenettet, som løber gennem husets varmeanlæg. Det gælder derfor om at nedkøle vandet så meget som muligt for at få mest varme for pengene. Hvis nedkølingen er for lille, betales et ekstra gebyr, og ved stor afkøling gives et afslag i prisen.

10 KE Reguleringsventil til varmtvandsbeholder Sommerventil til varmeveksler Reguleringsventil til varmeveksler Manometer til radiatorkreds Cirkulationspumoe til centralvarme Påfyldningshane Hovedafspærringsventil Termometre Viser vandets temperatur ind og ud af huset. Manometre Viser trykket i fjernvarmerørene ind og ud af huset. Det indadgående tryk skal være højere end det udad-gående (>0,5 bar). Returventil Holder returvandet tilbage, hvis det er for varmt. Nåleventil Energimåler Aflæses minimum en gang årligt gerne en gang om måneden. Snavssamlere Afspærringsventil Sommerventil til varmeveksler Føler Differenstrykventil, Afstemmer trykket, så de to reguleringsventiler (13+19) virker optimalt. Termometer Viser returtemperaturen fra varmeveksleren. Reguleringsventil til varmeveksler Her indstilles fremløbstemperaturen til radiatorsystemet. Varmeveksler Trykekspansionsbeholder Optager tryksvingninger i radiatorsystemet. Termometre Viser temperaturen på radiatorsystemets frem - og returvand. Manometer til radiatorkreds viser trykket i radiatorsystemet. Cirkulationspumpe til centralvarme Bør stå i den lavest mulige stilling, idet det varme vand i radiatorerne ellers ikke når at afgive energien, før det pumpes tilbage til veksleren igen. Reguleringsventil til varmtvandsbeholder Til indstilling af temperaturen i varmtvandsbeholderen. Vandet bør aldrig være varmere end 55 C. Termometer Viser returtemperaturen fra beholderen. Påfyldningshane Til påfyldning af vand på radiatorsystemet. Pumpe Sørger for at der hurtigt er varmt vand ved hanerne. Sikkerhedsventiler Termostatventil 10

11 Justering af fjernvarmeanlægget Justering af radiatorsystemet er nemmest ved udetemperatur under 10 grader Sæt de 6 navneskilte på de forskellige enheder. Få evt. hjælp af en ven eller nabo. Sørg for at der er tilstrækkeligt vand på anlægget - aflæs manometer til radiatorkreds ved ekspansionsbeholder. Foretag evt. vandpåfyldning. Sommerventil til varmeveksler åbnes. Tænd for cirkulationspumpen til centralvarmen på trin 1, hvis det er et 2-strengsanlæg. 1-strengsanlæg kræver trin 2 eller 3. Udluft radiatorer. Sæt alle termostatventiler på radiatorerne på f.ex Skru så meget op for reguleringsventil for varmeveksler, at der kommer varme i den sidste radiator på fremløbet. Find den indstilling af radiatorventilerne, der giver den ønskede temperatur i de enkelte rum. F.ex. 21 grader i stuen, 16 grader i soveværelset o.s.v. Alle radiatorer i samme rum skal være lige varme. Placer termometer permanent i hvert rum ca. 1 meter over gulv. Der skal være lukkede døre mellem rum med forskellig temperatur Find det lavest mulige trin på reguleringsventil til varmeveksler, der stadigvæk giver varme i den sidste radiator på fremløbet. Kontroller temperaturen i de enkelte rum. Skru evt. op eller ned på radiatorernes termostatventiler. Nu skulle justeringen være optimal. Når udetemperaturen stiger eller falder, skrues kun op eller ned på reguleringsventil for varmeveksler, så den ønskede temperatur i de enkelte rum bibeholdes. Radiatorventilernes indstilling bibeholdes. Gentag justeringsprocessen efter et stykke tid. I kolde perioder kommer fjernvarmevandet ind med ca. 80 grader, som gerne skal køles grader ned før det sendes retur. Evt. mere hvis det er muligt. I varmere perioder er fremløbstemperaturen mindre, og afkølingen vil også være mindre. Det er dog i de kolde perioder, at varmeforbruget er størst, og afkølingen betyder mest. I meget kolde perioder kan det være nødvendigt at hæve hastigheden på cirkulationspumpen for at få varme i den sidste radiator. Har du stadig problemer efter at have fulgt denne vejledning, så gå ind på ned/aut. VVS med certificerede svende - eller kontakt evt. Frederiksberg Forsyning og bestil et service- og justeringsbesøg. Se uddybning af de enkelte processer samt mulige fejl i det følgende. Cirkulations- pumpe til centralvarme arme Påfyldnings- hane Reguleringsventil til varme armeveksler eksler Sommerventil entil til varme armeveksler eksler Manometer er til radiator orkreds Reguleringsventil til varmtv armtvandsbeholder andsbeholder 11

12 Fjernvarmeanlægget Vandpåfyldning og tryk i radiatorsystemet Der er et naturligt lille vandsvind i radiatorsystemet, og derfor efterfyldes vand på anlægget ca. en gang årligt via en slange fra vandhane til anlæggets påfyldningshane. Før påfyldning skal cirkulationspumpen stoppes, og slangen fyldes med vand for at undgå unødig luft. Tommelfingerreglen for en et-plans villa er, at trykket i radiator-systemet, som du kan aflæse på manometer til radiatorkreds, efter påfyldningen bør være ca. 1,6 bar og for en to-plansvilla ca. 2,0 bar. I fler-etageejendomme er det nødvendigt, at en fagligt uddannet person rådgiver om såvel maksimumtryk som minimumtryk. Vandtrykket i radiatorsystemet stabiliseres af ekspansionsbeholderen, og det er vigtigt, at beholderen er dimensioneret og fungerer korrekt. Beholderen er adskilt i to dele af en gummimembran. Den ene del indeholder almindelig luft eller en luftart hyppigt kvælstof under et tryk på ca. 0,5 bar, og den anden del er tilsluttet radiatorsystemet og indeholder radiatorvand. Et for lavt tryk i den luftfyldte del af beholderen kan bevirke, at der kommer luft i radiatorerne, og/eller at det kun er muligt at varme en del af den enkelte radiator op. Hvis der opstår en revne i membranen, vil beholderen blive fyldt med radiatorvand, og radiatorernes varmeevne vil ligeledes svigte. Måling af trykket i ekspansionsbeholderen kræver, at beholderen og eventuelt en del af radiatorsystemet først tømmes for vand. I forbindelse med tilbygninger m.v. skal man være opmærksom på, om ekspansionsbeholderen fortsat er stor nok. Beholderen skal som tommelfingerregel have en størrelse på 1 liter pr. 10 m2 boligareal, dvs. at en bolig på 150 m2 skal have en beholder på ca. 15 liter. Den rigtige temperatur på det varme brugsvand Indstil temperaturen for det varme brugsvand en gang for alle, og kontroller derefter temperaturen årligt. Det varme brugsvand bør være i intervallet grader Celcius, når det kommer ud af hanen. Temperaturen indreguleres ved at skrue op eller ned på reguleringsventilen til varmtvands-beholderen, indtil den ønskede temperatur er opnået. Hvis temperaturen er under 50 grader Celcius, er der fare for udvikling af legionella bakterier i systemet, og hvis temperaturen er over 57 grader Celcius, vil kalkudfældningen i varmtvandsbeholderen være så stor, at den giver et væsentlig forøget effektforbrug. Den rigtige temperatur på det varme brugsvand Når fyringssæsonen slutter i løbet af foråret, er det vigtigt både at lukke for sommerventilen til varmeveksleren og at slukke for cirkulations-pumpen. Pumpen bør dog startes op et par minutter hver måned i sommerperioden for at hindre, at den sætter sig fast. Natsænkning og udendørsfølere Sænkning af fremløbstemperaturen for vandet i radiatorsystemet kan via automatik baseres på blandt andet tidsperioder og udendørsfølere af temperatur og vindforhold. Fordelene ved at anvende natsænkning er afhængige af den enkelte boligs konstruktion og størrelse samt de mulige tidsperioders længde. Generelt gælder følgende tommelfingerregler: Hvis indervæggene i boligen er af tunge materialer, er fordelene mindre, end hvis væggene er af lette materialer. Ved indervægge af tunge materialer bør tidsperioden for en sænkning helst være på 12 timer eller mere. Temperaturen bør ikke sænkes under 16 grader Celsius for at undgå dannelse af kondensvand. Det er et lovkrav, at der etableres udendørsfølere for boliger med et boligareal større end 300m2 12 Effektforbrug og afregning Fjernvarmeforbruget måles for den enkelte bolig i megawatt-timer (MWh) ud fra temperaturforskellen mellem det fjernvarmevand, der kommer ind i boligens varmesystem, og det fjernvarmevand, der forlader systemet, multipliceret med den aktuelle vandmængde. Afregningsmæssigt er det vigtigt, at dit varmesystem er effektivt og trækker så meget energi som muligt ud af fjernvarmevandet, fordi ikke kun dit energiforbrug, men også dit årlige gennemsnitstal for afkøling indgår i beregningen af din årlige afregning fra Københavns Energi. Hvis din gennemsnitlige afkøling afviger mere end 5 grader fra det årlige normtal for afkøling i København, får du tilskrevet en bonus eller en ekstra betaling afhængig af, om din køling er højere eller lavere end normtallet. Normtallet sidste år var 34 grader. Effektforbruget målt i megawatttimer (MWh) og den forbrugte vandmængde målt i kubikmeter (m3) kan aflæses på energi-måleren. Den gennemsnitlige afkøling målt i grader siden en tidligere aflæsning kan beregnes ved at dividere tilvæksten i energiforbrug målt i MWh med tilvæksten i forbrug af fjernvarmevand målt i m3 og gange resultatet med 860. Eksempel på beregning af afkøling Aflæsning 1 Aflæsning 2 Forbrug af varmeenergi (MWh): 183, ,675 Forbrug af fjernvarmevand (m3): 4987, ,14 MWh-forbruget i perioden: 184, ,281 = 1,394 MWh M3-forbruget i perioden: 4987, ,14 = 35,32 m3 Gennemsnitlig afkøling: (1,394 : 35,32) x 860 = 33,9 grader

13 Afgift på brændefyring skal sikre ren luft i villaområder En ny dansk undersøgelse viser, at røg fra brændeovne giver DNA-skader og derved øger risikoen for kræft ligesom dieselpartikler. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser udleder landets brændeovne omkring 5 gange så mange partikler som hele transportsektoren. Der er derfor akut behov for en afgift på brændefyring, som motiverer til renere opvarmning. Forskere fra Københavns og Århus Universitet har netop offentliggjort resultaterne fra en større dansk undersøgelse i Chemical Research in Toxicology fra American Chemical Society. Undersøgelsen viser, at partikelforureningen fra brændefyring giver oxidativt stress i kroppen på samme måde som partikler fra dieselbiler. Luftforurening fra brændefyring i villaområder kan derfor være kræftfremkaldende. Der skal være renere luft i villaområderne. Derfor foreslår vi en afgift for at nedbringe forureningen med stærkt sundhedsskadelige partikler, tjærestoffer og dioxin fra brændefyring. Brændefyring er paradoksalt nok helt fritaget for miljøafgifter - modsat alle andre varmekilder selv om brændefyring er den mest sundhedsskadelige varmekilde siger Kåre Press- Kristensen, civilingeniør, Ph.D., HD(A) ved Det Økologiske Råd, der i en længere årrække har arbejdet med luftforurening. I byzonen foreslår Det Økologiske Råd en miljøafgift på kr/år for gamle forurenende brændeovne, pejse m.v. For miljømærkede brændeovne eller tilsvarende foreslås en afgift på kr/år. I landzonen foreslås kun en miljøafgift på kr/år for gamle forurenende brændeovne, pejse m.v. Afgifterne vil motivere beboerne til at skifte gamle brændeovne og pejse ud med mere miljørigtige alternativer f.eks. miljømærkede brændeovne eller masseovne. Afgiften på kr/år skal også omfatte brændefyr og brændekedler, der står for en stor del af forureningen og med stor fordel kan udskiftes med træpillekedler eller varmepumper. Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) Partikelforurening fra varmekilder Ældre brændeovn Nyere brændeovn Svanemærket ovn Træpillefyr Afgiftsforslaget vil mere end halvere luftforureningen fra privat brændefyring via udskiftning af gamle forurenende brændefyringsenheder til mere miljørigtige alternativer. Brændefyring er ifølge Danmarks Miljøundersøgelser ansvarlig for ca. 85 % af det danske udslip af mutagene tjærestoffer, ca. 65 % af udslippet af sundhedsskadelige partikler og ca. 55 % af det ekstremt giftige dioxinudslip. Varmepumpe Fjernvarme Figur 1: Forurening fra privat brændefyring er så stor, at forureningen fra andre varmekilder næsten ikke er til at få øje på. Figur 2: Det Økologiske Råds afgiftsforslag vil mere end halvere forureningen ved udskiftning af fyringsenheder. Brændekedler omfattes dog af afgiften på kr/år ved udledning over 50 g/gj, hvilket vil fremme træpillekedler og varmepumper. Oliefyr Gasfyr Udslippet er fordoblet de sidste 10 år hvilket primært skyldes, at brændefyring paradoksalt nok er fritaget for afgifter. Afgiften vil give renere luft via udskiftning af ovne og vil motivere til udvikling af mindre forurenende brændefyring og filterløsninger. Yderligere oplysninger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D., HD(A) ved Det Økologiske Råd: tlf

14 Fra minikonferencen i Valby Arbejdernes Landsbank og Valby Grundejerforening arrangerede den 19. januar en minikonference under overskriften: Vandveje og vildveje - set i forhold til private fællesveje. Ved Birgit Philipp, formand for Valby Grundejerforening Hvis der skulle være enkelte, der ikke ved, at det at være ejer af en privat fællesvej betyder: En privat fællesvej kan alle i princippet benytte, men det er kun grundejerne, der skal betale alle omkostninger ved vedligeholdelse af vejene. Vejejerne har ingen ret til at indføre begrænsninger i færdslen på deres veje. Så kommunen bestemmer alting, og grundejerne betaler fin ordning, ikke? Der er flere kilometer private fællesveje i Københavns kommune end der er offentlige veje, og der er ikke alene ejere af villaer, der for manges vedkommende også ejer de veje, der går gennem området, men også andels- og ejerboligforeninger, som sagtens kan eje en privat fællesvej. Vandveje Jeg ved ikke meget om, hvad man teknisk kan gøre for at sikre sig mod, at vand trænger ind på steder, hvor man ikke ønsker det, men jeg ved fra mange års sejlsport, at man aldrig kan regne med, at vandet bliver udenfor. Den seneste tids megen nedbør i form af sne og efterfølgende smeltevand har endnu engang tydeliggjort, at der er mange vandproblemer, som kræver en løsning, især fra det offentliges side, men også i nogen grad fra private: Den offentlige sektor bør tage sig af det forhold, at vore kloaker er ikke dimensionerede til at kunne aftage så store mængder regnvand, og det har i flere år været på tale, at der skulle ske en udvidelse, uden at dette er sket. Vi private grundejere bør i højere grad tænke over konsekvenserne, når vi i stadig højere grad lægger fliser og asfalt på vores grunde, fordi det bevirker, at det bliver vanskeligere for nedbør at trænge ned i jorden, hvor vi i øvrigt har brug for det som grundvand. I stedet løber regnvandet ud i kloakkerne, som ikke har kapacitet til dette. Vi kommer fra de efterfølgende indlægsholdere til at høre om andre måder, hvorpå vi som grundejere kan bidrage til at løse dette problem, hvilket jeg forstår kan være i form af faskiner og/eller grønne tage. Grundejere er jo generelt meget villige til at investere i forbedringer af deres ejendom og vel også i en vis udstrækning miljøbevidste, fordi vi selv har fingrene i jorden og kan konstatere umiddelbare konsekvenser af vores handlinger og undladelser i haven og på vejene. Den positive indstilling synes jeg imidlertid bliver groft udnyttet af vore politikere på såvel folketingssom kommunalt niveau. Det seneste eksempel herpå er, at eksperter i Københavns Kommune i deres klimatilpasningsplan, som blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. januar slog fast, at det er alt for dyrt at grave ned og udvide kloaknettet i de store byer. I stedet skal husejere selv installere kælderventiler, hvilket typisk vil koste kroner for en effektiv højvandslukker i kælderen. I sandhedens interesse skal det nævnes, at kommunerne skal sørge for, at der ikke løber så meget regnvand ned i kloakkerne ved at der etableres flere bassiner, kanaler og anden styring af vandet over jorden. Men begrundelsen for forslaget er: at det samfundsøkonomisk er bedre, at grundejere selv betaler for at sikre deres ejendom mod vandindtrængning mod en lavere omkostning til samfundet, som ikke skal betale for den meget dyrere løsning med kloakudvidelse. Problemet er, at man sammenligner æbler med pærer: Hvis man havde stillet sagen op således, at det samfundsøkonomisk er bedre, at det offentlige giver hver enkelt husejer økonomisk kompensation for installation af kælderventiler, og at det offentlige på forskellig vis reducerer mængden af regnvand i kloakkerne mod, at det offentlige afholder den store udgift for kloakudvidelse, ville det have givet mening. Men det, man rent faktisk siger, er, at det bedre kan betale sig for samfundet, som husejere jo trods alt er en del af og bidrager med skattekroner til, selv betaler en del af regningen, altså i realiteten endnu en ekstra skat for husejere, og det forventer man fra politisk hold, at vi bare skal finde os i: Teknik- og Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), siger det helt klart i Politiken den 17. januar: Det er ikke og har aldrig været en kommunal opgave at sikre parcelhuse mod oversvømmelser. Derfor er jeg da også overbevist om, at husejerne gerne betaler en højvandslukker, hvis det betyder, at de undgår oversvømmelser og de udgifter, der er forbundet hermed. Så politikerne kan bare igennem mange år undlade at afholde de nødvendige anlægsudgifter vedrørende kloaksystemet, så skal grundejerne nok selv bidrage til løsning af problemet sådan tænker politikerne åbenbart. 14

15 Vildveje Som følge af den økonomiske krise leder kommunerne med lys og lygte efter steder at spare, og hvad er lettere end at rette søgelyset mod de pligtopfyldende grundejere, som bruger deres fritid og beskattede midler på ganske gratis for kommunen at vedligeholde de private fællesveje. I kan nok huske forsøget på at vælte betaling af gadebelysning over på grundejerne? At det ikke lykkedes skyldes i meget høj grad, at grundejerne i Danmark for de flestes vedkommende er organiserede i henholdsvis Parcelhusejernes Landsforening og Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København.) Vi var meget hurtigt på banen med protester over for kommuner og transportministeren, og Grundejeren.dk blev høringsberettiget vedrørende det revisionsforslag til Privatvejsloven, som transportministeren hurtigt så, at det var nødvendigt at udarbejde. De ændringer, der af ministeriet blev foreslået, drejede sig imidlertid hovedsageligt om at styrke kommunerne i forhold til grundejerne og meget lidt om forbedring af grundejernes retsstilling. Der blev f.eks. foreslået længere frister for kommunerne, når de ønsker at omdanne offentlige veje til private fællesveje. Jeg udarbejdede høringssvar som indeholdt forslag til en bedre retsstilling for grundejerne, men det er tvivlsomt, om det får nogen virkning overhovedet. Der er ingen grund til at tro, at denne tendens med at læsse omkostningerne over på ejerne af de private fællesveje stopper foreløbigt. Vi må se i øjnene, at vi i årene fremover vil skulle stå på vagt over for offentlige myndigheders forsøg på at vælte udgifter, som bør være offentlige, over på os, som myndighederne åbenbart opfatter som nyttige idioter. Nu hvor sneen er væk, kan man tydeligt konstatere, at der er sket store skader på vejene, også de offentlige. Hvis kommunerne så ikke har udvist rettidig omhu og sørget for reparation af vejbanen, straks når hullerne er opstået, står man nu med store problemer og reparationer, som bliver væsentligt dyrere, end de behøvede at være. Og hvad siger man så? Man siger, at det har man ikke penge til. Det må vel skyldes, at man har budgetteret forkert? Tænk hvis vi ejere af private fællesveje bare sagde, at vi ikke har penge til at reparere vejene. Hvad ville der så ske? Det er meget enkelt: Så kommer kommunen som jo er vejmyndighed blot og udsteder et påbud om reparation, og hvis grundejeren ikke efterkommer dette påbud så udfører kommunen reparationen for grundejerens regning. Også en måde at få penge i kassen på, fordi det er kommunens eget entreprenørselskab, der udfører arbejdet. Og så er det jo i øvrigt også private denne gang bilejerne der skal betale for de skader, der opstår på deres biler som følge af kommunernes manglende, ordentlige vejvedligeholdelse af det offentlige vejnet. Jeg er overbevist om, at det også i de kommende år er yderst vigtigt, at vi grundejere står sammen, og det gør vi bedst, hvis vi alle gennem vores lokale grundejerforening er medlemmer af paraplyorganisationen Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København), så de af jer, der er medlemmer af en grundejerforening her i Valby, som stadig ikke er medlemmer af Grundejeren.dk, opfordres på det kraftigste til at melde jer ind. Der er mange fordele ved et medlemskab, bl.a. en kollektiv forsikringsordning, on-line advokatrådgivning og erfaringsudveksling om vejvedligeholdelse og frem for alt mulighed for at opnå politisk indflydelse, fordi vi er mange, og det er meget nødvendigt nu om dage, hvis vi skal gøre os håb om at dæmme op for den ekstra beskatning af ejere af villaer og af private fællesveje, som kommunernes politik jo reelt er et udtryk for. Angående højvandslukkere! I Politiken af 17. januar i år kan man læse artiklen: "Oversvømmelser kan undgås langt billigere end hidtil antaget". Kbh s teknik-og miljøborgmester Bo Asmus Keljdgaard nævner, at husejere typisk skal punge ud med kr. for en effektiv højvandslukker i kælderen. Selv har jeg installeret en højvandslukker i mit gulvafløb i kælderen bestående af en lille gummibold, som flyder op og lukker af for kloakvandet udefra, når det stiger. Indkøbspris hos en VVS-forhandler - ca. 150 kr.!!! Hvor får Bo det astronomisk høje tal fra? Jeg gætter på, at Bo tænker på en højvandslukker installeret ude i kloaksamlebrønden, hvor typisk både kloak- og tagrenderegnvand samles før udledning til det offentlige kloaknet. Prisen på en sådan løsning er ganske rigtigt omkring kr. Problemet ved en sådan løsning er imidlertid, at ens eget regnvand fra tagrenderne samt øvrigt spildevand (når højvandslukken har blokeret for det offentlige kloaknet) simpelthen løber tilbage og ind i kælderen. For at forhindre dette - har man så 150 kr s gummibold-løsningen. Hvorfor ikke nøjes med den??? Med venlig hilsen Torben Mark-Hansen Bangsbo Plads Vanløse PS! Problemerne bliver først svære, hvis man har toilet installeret i kælderen. PS! PS! Kbh s Kommune bør under alle omstændigheder påbegynde en kritisk gennemgang /renovering af sit kloaknet. 15

16 Privatvejsloven i høring Grundejeren.dk har indgivet nedenstående høringssvar i forbindelse med den igangværende revidering af privatvejsloven København, den 15. november 2010 TRANSPORTMINISTERIET, Departementet, Att.: fm. Søren Møller Larsen, Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 Kbh. K Tak for skrivelse af 11. oktober med udkast til Forslag til lov om private fællesveje, modtaget 2. november På vegne af GRUNDEJEREN.DK (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København) fremkommer jeg hermed med foreningens bemærkninger, indføjet med rødt: Stk. 3. Taksationsmyndighederne skal pålægge de parter, der har interesse i sagen, at afholde de udgifter ved taksationsforretningerne, som det påhviler kommunalbestyrelsen at afholde efter 62, stk. 2, i lov om offentlige veje. Ved fordelingen af udgifterne mellem parterne skal taksationsmyndighederne tage hensyn til, om det har været rimeligt at kræve sagen forelagt for taksationsmyndighederne. Bestemmelsen ønskes fjernet i sin helhed. Lovteksten: Ad Loven skal medvirke til at sikre, at private fællesveje er indrettet teknisk forsvarligt, at vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og at privates dispositioner i forbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige planlægning. Loven skal desuden medvirke til at sikre, at såvel private som almene, offentlige hensyn i øvrigt tilgodeses i forbindelse med private fællesveje i byer. Begrundelse: På trods af at der er visse forbedringer af ejere af private fællesvejes retsstilling i lovforslaget, tilgodeser det i meget høj grad offentlige interesser. Under hensyn til at private fællesveje ejes af grundejerne, ønsker vi en præcisering af, at der i formålsformuleringen ligeledes skal tages hensyn til de rettigheder, der følger heraf. Ad Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse. Som nævnt under bemærkningerne til 57 er det et problem i Københavns kommune, at politiet i praksis yderst sjældent giver en sådan godkendelse. Det er urimelilgt, at vejejerne, som betaler al vejvedligeholdelse, i praksis ikke kan opnå tilladelse til at begrænse uvedkommende færdsel på deres veje. Kan der f.eks. udarbejdes et cirkulære, der over for politiet i København præciserer, at København ikke bør have denne særstatus. F.eks. gives der på Frederiksberg langt flere godkendelser. Vi er bekendte med, at København og Frederiksberg politi nu er én enhed, men så vidt vi har fået oplyst, vil det være Københavns politis holdning, som videreføres. Ad 58, stk. 3 Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at behandle en anmodning om optagelse af en privat fællesvej som offentlig efter stk. 2 stille krav om, at ansøgeren dokumenterer, at der er enighed mellem de berørte grundejere om at ønske vejen afspærret. Det kan vel ikke være meningen, at der skal være enighed? Kvalificeret flertal på en generalforsamling må vel være nok! Ad Den, der efter aftale, servitut eller anden bestemmelse, jf. 13, stk. 1, og 46, der er mere end 20 år gammel, er forpligtet til at deltage i vedligeholdelsen eller istandsættelsen af en privat fællesvej eller i betalingen af omkostningerne herved, kan indbringe spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen skal opretholdes, for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i 91. Den pågældende kan også forlange, at kommunalbestyrelsen indbringer sagen for taksationsmyndighederne. Stk. 2. Hvis taksationsmyndighederne vurderer, at forpligtelsen væsentligt går ud over, hvad der på baggrund af den almindelige samfundsudvikling kunne forventes, da bestemmelsen blev oprettet, kan de bestemme, at forpligtelsen helt eller delvis skal bortfalde, eventuelt mod erstatning. Begrundelse: En automatisk ret til at indbringe en aftale mv. for taksationsmyndighederne, blot fordi den er mere end 20 år gammel, men uden dokumentation for kommunalbestyrelsen for at forholdene har ændret sig til skade for klageren, er meget vidtgående. Spørgsmålet bør uden tidsfrist henhøre under de ordinære domstole, hvor det bl.a. sikres, at den part, der ikke får medhold, betaler sagsomkostningerne. For Taksations-kommissionen sker ingen tilkendelse af omkostninger, ej heller f.s.v.a. ekspert-udtalelser, til den vindende part, selv om denne er indklaget. Derved pålægges vejejerne en urimelig omkostning. Bemærkningerne til lovforslaget: Side 2, øverst: Private fællesveje er arealer, som ejerne af andre ejendomme end den eller de ejendomme, som arealet ligger på, har fået ret til at benytte som færdselsareal. Retten er som udgangspunkt af privatretlig karakter, idet retten til at benytte de pågældende veje, hviler på et særligt grundlag, typisk en aftale, der kan være sikret ved tinglyst servitut. Private fællesveje kan som udgangspunkt lovligt benyttes af andre end de vejberettigede. Vejene indgår således i vidt omfang sammen med de offentlige veje i det almindelige vejnet og er derfor undergivet en offentligretlig regulering gennem reglerne i lov om private fællesveje (privatvejsloven). De offentligretlige interesser, der knytter sig til private fællesveje, varetages af kommunerne. Dette afsnit bør ændres til: Private fællesveje er arealer, som ejerne af de tilstødende ejendomme ejer og benytter som privat færdselsareal. 16

17 De private fællesveje er undergivet en offentligretlig regulering gennem reglerne i lov om private fællesveje (privatvejsloven). De offentligretlige interesser, der knytter sig til private fællesveje, varetages af kommunerne. De privatretlige interesser varetages af vejejerne. Begrundelse: En privat vej defineres ved, at den er privat, og at den har én ejer/bruger. En privat fællesvej er ligeså privat. Eneste forskel er, at den har flere ejere/brugere. Dette bør klart fremgå af loven og bemærkningerne til den. Ad pkt Lovforslagets udformning Lovforslaget ændrer ikke ved det grundlæggende princip, at private fællesveje og brugen af disse er baseret på privatretlige aftaler m.m., men samtidig er undergivet en offentligretlig regulering. Som noget nyt foreslås indsat en formålsbestemmelse, der præciserer, at lovens formål er at give kommunerne mulighed for at varetage det offentliges interesser, herunder først og fremmest at private fællesveje er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, at vejene teknisk er forsvarlige, og at de privates dispositioner over vejene ikke er i strid med planlægningen i det pågældende område. Det bør ligeledes fremgå, at: Loven formål tillige er at sikre, at ejerne af de private fællesvejes rettigheder over disse tilgodeses i videst muligt omfang, især under hensyn til, at disse ejere betaler alle omkostninger i forbindelse med de private fællesvejes vedligeholdelse. Ad pkt Gældende ordning Reglerne i privatvejsloven gælder for private fællesveje og på enkelte punkter rent private veje og områder. Begrebet rent private veje eksisterer ikke juridisk. Derfor bør ordet rent fjernes. Private fællesveje er lige så private som private veje. Eneste forskel er, at private fællesveje har flere ejere/brugere. Ad pkt (3. afsnit) Det har været overvejet, om det kunne være hensigtsmæssigt at afskaffe sondringen mellem private fællesveje på landet, hvor kommunens muligheder for at regulere er begrænsede, og private fællesveje i byer og bymæssige områder, og i stedet indføre ét regelsæt gældende for alle private fællesveje. Vurderingen er, at der fortsat er en sådan forskel på funktionen af private fællesveje på landet og i byer, at der bør være to forskellige regelsæt. Ejerne af private fællesveje i Køben-havns kommune føler, at denne forskel på funktionen af private fællesveje på landet og i byer har været en glidebane, som over tid har bevirket, at private fællesveje i byer opfattes som offentlige, men med den store forskel, at det ikke er offentlige midler, der anvendes til deres vedligeholdelse. Som tidligere nævnt, har vejejerne ingen reel mulighed for at begrænse uvedkommende og ofte tung færdsel på deres private fællesveje, idet Københavns politi rutinemæssigt giver afslag på begæring om skiltning (såvel autoriseret som uautoriseret), som kunne medvirke til at begrænse denne færdsel, blot med den begrundelse, at en skiltning må formodes ikke at ville flytte nogen færdsel. Vi ønsker derfor, at der indføres ét regelsæt gældende for alle private fællesveje i Danmark med det formål, at kommunens muligheder for at regulere vejejernes rettigheder begrænses. Ad side 7, sidste afsnit: For at imødegå KL s bekymring for de økonomiske konsekvenser af forslaget foreslås det, at en kommune skal kunne stille krav om, at ansøgeren dokumenterer, at der er enighed mellem de berørte grundejere om at ønske vejen afspærret som betingelse for at behandle en anmodning om optagelse af en privat fællesvej som offentlig efter bestemmelsen. Det bør vel være ikke enighed, men: Vedtaget med kvalificeret flertal på en generalforsamling. Side 10, pkt. 5: Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget skal bidrage til at klargøre lovgivningen om private fællesveje og dermed gøre det lettere for borgerne at forstå og indrette sig på lovgivningen. Pkt. 3 og 4 hedder: Økonomiske og administrative konsekvenser for hhv. det offenlige og erhvervslivet, hvor der lægges vægt på, at lovforslaget ingen negative konsekvenser har. Pkt. 5, som omhandler borgerne, udelader økonomiske og nævner kun administrative: Det er ønskeligt, at der i bemærkningerne ligeledes redegøres for de økonomiske konsekvenser, som lovforslaget må forventes at have for borgerne/ejerne af de private fællesveje, især da vi i forvejen oplever det som en ekstraskat, at vi skal betale al vedligeholdelse (og af beskattede midler, samtidig med at vi betaler til vedligeholdelse af de offentlige veje over skatten), uden at dette modsvares af en ret til at bestemme over brugen af vores private fællesveje. Side 15, 4. afsnit: Private fællesveje og fællesstier er arealer, som ejerne af andre ejendomme end den eller de ejendomme, som arealet ligger på, har ret til at benytte som færdselsareal. En sådan vejret er som udgangspunkt af privatretlig karakter. Den hviler typisk på en aftale med ejeren af arealet. Bør ændres til: Private fællesveje og fællesstier er arealer, som vejejerne eller ejerne af de ejendomme, som støder op til disse, har ret til at benytte som færdselsareal. En sådan vejret er af privatretlig karakter. Andre kan have vejret som følge af privat aftale med ejerne. Det typiske er ikke, at vejretten hviler på en aftale, men derimod som hovedregel på grundejernes tinglyste ejendomsret. Afslutningsvis: Som det fremgår af ovenstående, har vi hovedsageligt forholdt os til Kapitel III og med hovedvægten på det, vi oplever som en urimelig retstilstand: At alle i princippet har ret til at benytte vores private fællesveje, uden at det offentlige bidrager økonomisk til at vedligeholde disse, er i realiteten en ekstra beskatning af ejerne af private fællesveje. Vi ønsker derfor, at vor ejendomsret over de private fællesveje udmøntes i en (med)bestemmelsesret, eller at det offentlige betaler en del af omkostningerne til vejvedligeholdelse, således at denne urimelige forskelsbehandling af borgerne ophører. Med venlig hilsen, GRUNDEJEREN.DK Birgit Philipp Cand.jur., næstformand 17

18 Operation Dagsværk laver udstilling hos Sundbyernes Grundejerfællesskab I forbindelse med Operation Dagsværk 2010 omdannede lokale gymnasieelever grundejerfællesskabets butiksvindue til en udstilling om kvarterets Områdeløft. Det er et eksempel på godt samarbejde mellem grundejere og det kommunale områdeløftprojekt. I flere københavnske bydele er der områdeløft i gang. Områdeløft er helhedsorienterede projekter, der i en kort årrække sætter intensivt ind for at give kvarterets bygninger, veje, pladser, kultur og klima et løft. På Amager har Sundbyernes Grundejerfællesskab grebet muligheden for at præge udviklingen ved at gå i dialog med områdeløft. Operations dagsværk i foreningens vindue Et aktuelt eksempel på denne dialog er, at Sundbyernes Grundejerfællesskab har inviteret områdeløft helt ind i deres lokale. De har både stillet lokalet til rådighed for områdeløftmøder og ladet deres butiksvindue omdanne til en udstilling om områdeløft. For Birgitte Maltesen fra grundejerfællesskabet er det kun helt naturligt: Som Grundejerfællesskab er vi kun glade for at bakke op om områdeløftet. Det er til stor fordel for alle, at der sker en helhedsindsats og at vi er med i det. Vi inviterer meget gerne Områdeløft helt ind i vores vindueskarm, hvis det kan gøre at flere opdager de muligheder der er for at søge penge og lave projekter. Generationsmøde Vinduesudsmykningen blev skudt i gang til Operation Dagsværk 2010, hvor to lokale gymnasieelever tog fat med hæftepistoler og tommestokke. De omdannede butiksvinduet til en udstilling, der fortæller om de lokale områdeløftprojekter og mulighederne for at lave projekter, der skaber liv og livskvalitet i kvarteret. Udsmykningen blev samtidig et møde mellem de yngre og den mere etablerede generation af sundbyboere. Et kreativt og usædvanligt trekløver bestående af unge gymnasielever, en lokal grundejerforening og et kommunalt Områdeløft tog i uge 44 fat på at give grundejernes butiksvindue et total-makeover. Anledningen var Operation Dagsværk, og resultatet blev en vinduesudstilling med spraglede områdeløftbannere og mini-lygtepæle. Gymnasieelev Ida Thalbitzer, der er ved at flytte hjemmefra og ind i Sundholmskvarteret fortæller: Jeg har lært meget om kvarteret. Nu glæder jeg mig endnu mere til at flytte hertil. Det er let at få indflydelse og lære nogen at kende gennem områdeløftet, og måske komme til at lave et projekt. Det giver mig en tryghed ved at flytte hertil, og giver mig helt klart lyst til at være med til at præge kvarterets udvikling. Grundejerne med i områdeløftets styregruppe Birgitte Maltesen er også med i områdeløftets styregruppe, der er sammensat af ejere, andelshavere, lejere og frivilligt aktive fra kvarteret. Også her sørger hun hele tiden for at der er dialog mellem de kommunale udviklingsprojekter og grundejernes ønsker for kvarteret: Dialogen med områdeløftet er vigtig for os, der bor og er grundejere i kvarteret. Jo mere dialog vi har, jo mere dynamik og jo mere kan vi være med til at udvikle hele kvarteret i fællesskab. Det er positivt, udtaler Birgitte. Om vinduet siger Birgitte: Det er sjovt at se vinduet forandre sig. Man kan godt se, det er unge mennesker, der har været på spil- fx fordi der er 18

19 kommet mange flere farver i vinduet. Før var det en rigtig flot tilbageskuende udstilling om det historiske kvarter - nu peger udstillingen frem mod de projekter, man kan søge penge til at lave. Det er nyt og dynamisk. Sundholmskvarterets Områdeløft varer fra Også i Gl. Valby, i Husum og i Skt. Kjelds kvarter på Østerbro foregår der lige nu Områdeløft. Læs mere på eller Renovation i snevejr En grundejer i Brønshøj mener - i lighed med flere andre læsere - at Københavns kommune bryder renovationsaftalen! FAKTA Sundholmskvarteret Sundholmskvarteret er et socialt udsat boligområde på Amager, hvor der frem til 2014 foregår et helhedsorienteret områdeløft. Området grænser op til DR byen og Amagerbrogade og omkranser den gamle arbejdsanstalt Sundholm. Kontakt Sundholmskvarterets Områdeløft Eva Christensen presseansvarlig Direkte tlf.: mail: De fleste Grundejere indgår hvert år en renovationsaftale med Københavns kommune om, at kommunen foranstalter renovation og opkræver betaling herfor. Når kommunen bryder denne aftale ved ikke at fortage den aftalte renovation, så er det uhæderligt. Jyske lov siger at: Aftaler er aftaler og aftaler skal holdes. Københavns kommune har brudt aftalen mange gange i 2010 og er allerede godt i gang i 2011 med at bryde aftalen. Kommunen bryder aftalen ved ikke at hente affald, når det er snevejr. Jeg har boet på Bornholm i 6 år, i Stockholm i 3 år og i Oslo i 7 år. Her har jeg altid kunnet få hentet skrald, selv når der var mere end en meter sne. Jeg har arbejdet i Polen. Her blev skraldet altid hentet. Jeg ved, at gode venner og familie i Herlev, Gladsaxe og Frederiksberg får hentet skrald, selvom de har lige så meget sne som i København. Jeg ved også at beboere i Napoli ikke får hentet skrald, så Napoli ligner København. Københavns skraldemænd får en høj løn. Måske skulle vi hente skraldemænd fra Herlev, Gladsaxe eller Frederiksberg, hvor skraldemændene er snegående og har lært at hente skrald, selv når der er sne. Skraldemændenes køretøjer har også dæk, som ikke kan køre selv i lidt sne. Det oplevede vi for et par uger siden. Måske skulle de anvende egnede køretøjer og lære at bruge køretøjerne, når der er sne. De kan sikkert få et kursus i skraldeafhentning i snevejr i en af nabokommunerne. Når man henvender sig til kommunens medarbejdere, giver de udtryk for, at de er meget tilfredse med, at skraldemændene ikke afhenter skrald, når der er sne. Begrundelsen er, at det har medarbejderne og skraldemændene aftalt. Der må ikke være nogen risiko for, at skraldemændene kan skades. At dele af København er sundhedsfarlig og ligner en svinesti er ikke interessant. De politisk ansvarlige er ligeglade - eller er de? Selvfølgeligt er de det. De har lavet aftaler. Så jeg føler mig snydt af Københavns Kommune, som bryder en aftale. Og det er der sikkert mange andre, der gør. 19

20 Nu skal postkassen helt ud til vejen! Den nye postlov berører villa og parcelhusejere, der skal montere ny postkasse eller flytte den gamle til skel inden årets udgang. Fra 1. januar 2012 er det et krav, at alle boliger har en postkasse ved vejen. Det er der små , som ikke har og derfor skal de i løbet af året sørge for, at det bliver gjort efter forskrifterne. De nye regler er en konsekvens af den ny postlov, som Folketinget vedtog i december For villa- og parcelhusejerne gælder følgende retningslinjer: Postkassen skal være placeret således, at postbuddet kan aflevere posten fra offentlig vej uden at stige af cyklen. Offentlig vej inkluderer i denne forbindelse også fortov, offentlig sti eller privat fællesvej. Postkassen skal være let at komme til og må ikke være dækket af bevoksning el.lign. Underkanten af postkassens sprække skal være cm over terræn. Postkassen skal være tilstrækkeligt belyst, og der skal være synligt og tydeligt navneskilt på den. Postkassen skal være forsynet med lås. Postkassen skal være gjort fast, så man ikke uden videre kan fjerne den. Bor der to eller flere i huset, der ønsker hver deres postkasse, skal postkasserne placeres lige ved siden af hinanden. Hvis din hoveddør sidder helt ud til skellet, må du dog godt have en brevsprække i døren. Det er husejerens ansvar at postkassen er korrekt monteret. Grundejerforeninger har mulighed for at kontakte Postkassemontøren og opnå op til 15 % rabat. Postkassemontøren forhandler postkasser og tilbyder også montering hos private. Servicen er landsdækkende (dog kun til brofaste øer). Postkassen monteres jf. den nye postlov og støbes fast. Ingen overgravede kabler - der undersøges med kabelsøger inden montering. Såfremt din postkasse ikke opfylder reglerne, kan postbuddet efter 1. januar 2012 nægte at aflevere din post hos dig. Konsekvensen af dette er, at du enten skal afhente din post på posthuset, eller at posten sendes retur til afsender. For handicappede er der dog mulighed for at søge dispensation. Det skal ske hos din kommune, der træffer afgørelse i sagen og giver både dig og postvæsnet besked om afgørelsen. Se mere om reglerne for hvordan og hvor postkassen monteres på den hjemmeside, PostDanmark har etableret til formålet: Når du placerer din nye postkasse, skal du være forsigtig, når du graver hullet til holderen. Nogle steder ligger telefon-, tv- og el-kabler forholdsvis tæt på overfladen. Er det tilfældet, skal du udvise forsigtighed, så du ikke kapper forbindelsen. For en del husejere er opgaven med at grave hul, støbe osv. en stor opgave, og der er også mange der ikke har tid eller lyst til at sætte sig ind i reglerne for, hvor postkassen skal placeres. For dem er der heldigvis hjælp at hente hos postkassemontøren, som tilbyder at klare opgaven for private over hele landet. Vælger man at købe postkasse og montering hos Postkassemontøren klares alt det praktiske. Kunden kan vælge mellem flere forskellige postkasser på hjemmesiden og angive hvor postkassen skal monteres. Herefter klarer Postkassemontøren resten, leverer og monterer postkassen efter forskrifterne, forklarer Martin Petersen, indehaver af Postkassemontøren. Han fortæller videre, at de altid støber standeren fast samt tjekker, at der ikke er kabler til El, TV eller telefon, der hvor de graver. Postkassemontøren tilbyder rabat til grundejerforeninger. Rabat til grundejerforeninger Alle grundejerforeningens medlemmer får glæde af den aftalte rabat, der fratrækkes automatisk. Ingen administration for grundejerforeningens bestyrelsesmedlemmer. Kontakt postkassemontøren på eller tlf: Se mere på 20

Skru ned... -for varmeregningen og CO2-udledningen. Vejledning for fjernvarmebrugere i en- og tofamilieshuse

Skru ned... -for varmeregningen og CO2-udledningen. Vejledning for fjernvarmebrugere i en- og tofamilieshuse Skru ned... -for varmeregningen og CO2-udledningen Vejledning for fjernvarmebrugere i en- og tofamilieshuse Ved at justere varmesystemet korrekt kan der gennemsnitligt spares 10% af varmeforbruget - uden

Læs mere

Skru ned... -for varmeregningen og CO2-udledningen. Vejledning for fjernvarmebrugere i en- og tofamilieshuse

Skru ned... -for varmeregningen og CO2-udledningen. Vejledning for fjernvarmebrugere i en- og tofamilieshuse Skru ned... -for varmeregningen og CO2-udledningen Vejledning for fjernvarmebrugere i en- og tofamilieshuse Ved at justere varmesystemet korrekt kan der gennemsnitligt spares 10% af varmeforbruget - uden

Læs mere

Guide til dit fjernvarmeanlæg

Guide til dit fjernvarmeanlæg Guide til dit fjernvarmeanlæg Sådan får du fjernvarmen til at fungere optimalt Dit fjernvarmeanlæg er skabt til at fungere helt af sig selv 24 timer i døgnet året rundt. Ikke desto mindre er der nogle

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Du bør som ejer eller ansvarlig for et {ernvarmebaseret varmeanlæg

Du bør som ejer eller ansvarlig for et {ernvarmebaseret varmeanlæg Nedkøling Fjernvarmefrbruget afregnes ud fra den varmeenergi, der frbruges, g den mængde vand fra fjernvarmenettet, sm løber gennem husets varmeanlæg. Det gælder defr m at nedkøle vandet så meget sm muligt

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

FJERNVARME. - Gode råd - Vejledning - Skema til forbrugskontrol I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG

FJERNVARME. - Gode råd - Vejledning - Skema til forbrugskontrol I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG FJERNVARME - Gode råd - Vejledning - Skema til forbrugskontrol I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG Egernvej 35 2000 Frederiksberg Tlf: 60 67 98 32 E-mail: varmelaug@post.tele.dk 1 Pas på udgifterne til fjernvarme

Læs mere

Skriftlig beretning 2010-11

Skriftlig beretning 2010-11 Skriftlig beretning 2010-11 Trekanten på Valløvej Vejudvalget har været i fortsat dialog med naboforeningen GF af 11. februar 1931 vedrørende vedligeholdelse af trekanten. En repræsentant for vejudvalget

Læs mere

27 november 2013. Fokus på Vanløse

27 november 2013. Fokus på Vanløse Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København 27 november 2013 Fokus på Vanløse Foretræde i TMU... side 3 Rockerborgen i Vanløse... side 4-5 Beslutnninger i TMU... side 6 Jakob Hougaard... side 7

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillevang 15 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Forklaring til sprogbrug ifm. fjernvarmeanlægget

Forklaring til sprogbrug ifm. fjernvarmeanlægget Forklaring til sprogbrug ifm. fjernvarmeanlægget Indhold Fjernvarmeanlæggets opbygning Split, Todelt, Unit Direkte, Indirekte Et-strenget eller To-strenget Brugsvandets opvarmningskilde Brugsvandets opvarmningsform

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Grundejerforeningen Hvedevænget

Grundejerforeningen Hvedevænget Grundejerforeningen Hvedevænget HVEDEINFO (nr. 2012-001) 20. februar 2012 Kære Hvedeboer Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår. I nyhedsbrevet kan du læse nyheder fra bestyrelsen, om bestyrelsesarbejdet

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Ny fair afregning af din fjernvarme

Ny fair afregning af din fjernvarme Ny fair afregning af din fjernvarme Se bagsiden, hvad du kan gøre for at spare på varmeregningen. Din fjernvarmeregning bliver mere retfærdig Hidtil har vi afregnet den variable del af fjernvarmen udelukkende

Læs mere

Skriftlig beretning for året 2008-2009

Skriftlig beretning for året 2008-2009 Skriftlig beretning for året 2008-2009 Mødeaktivitet Siden sidste generalforsamling har bestyrelsen holdt 4 møder. Trekanten på Valløvej Vejudvalget har været i dialog med naboforeningen Grundejerforeningen

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers skriftlig varsel.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers skriftlig varsel. Vedtægter for: Grundejerforeningen Møllely Indholdsoversigt: Foreningens navn Foreningens hjemsted Foreningens medlemmer Foreningens formål Kontingent og vejbidrag Regnskab Generalforsamling Generalforsamlingens

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Grundejerforeningen. Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen.

Grundejerforeningen. Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen. Grundejerforeningen Grøndalslund Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen. 14. oktober 2004 Orientering til grundejerne De seneste generalforsamlinger har været præget

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...]

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...] Advokathuset Kongevejen 54 Att. advokat Ole Conradsen Kongevejen 54 2840 Holte Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere varmen skal Hvis være fjernvarmen billig og samtidig skal være være billig til og samtidig være til ores natur, er gavn det vigtigt, for vores

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september 2012 12/06521 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2012, hvor du som formand for foreningen klager over Kommunens

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sundtoften 79A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-008252 Energikonsulent: Knud Lorentzen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. august 2012 12/05626 BET. FOR VEJBELYS. Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. maj 2012 over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Andelsboligforeningen Skovparken II Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Sted : DFIF - Storebæltsvej 11 (overfor svømmehallen) Tid : 19.00 - (Revideret) Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af

Læs mere

vejledning Unit - system 3 - type 6366

vejledning Unit - system 3 - type 6366 Creating hot water vejledning Unit - system 3 - type 6366 Direkte med blandesløjfe unit System 3 Type 6366 VVS nr. 37.5277.010 Metro nr. 16.366.1000 25 A Analog termometer 15 Afspæringsventil 17 A Termostatisk

Læs mere

Generalforsamling 2013 Afholdt den 17. august kl. 16.00 i parken i foreningens partytelt. 19 fremmødte (ca. 13 husstande).

Generalforsamling 2013 Afholdt den 17. august kl. 16.00 i parken i foreningens partytelt. 19 fremmødte (ca. 13 husstande). Generalforsamling 2013 Afholdt den 17. august kl. 16.00 i parken i foreningens partytelt. 19 fremmødte (ca. 13 husstande). Formanden, Simon Pinnau, bød alle medlemmer velkommen. 1) Valg af dirigent og

Læs mere

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke Tårnby Kommune Regulativ for Tømningsordning for samletanke 1 Indhold: side 1 Formål 3 2 Gyldighedsområde 3 3 Grundejerens forpligtelser 3 4 Tømning 5 5 Tilmelding og afmelding 5 6 Økonomi 6 7 Henvendelser,

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 1.Valg af dirigent Søren Krab blev valgt. 2. Formandens beretning om det forløbne år Formanden berettede: Bestyrelsen har i det forløbne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 12. april 2010 om tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a.

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 12. april 2010 om tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a. (XXX) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Klage over

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 Indholdsfortegnelse Vi skal have ny gårdmand... 1 Afdelingsmøde 18. September 2012... 2 Der renoveres fortove i Bavnevangen... 2 Storskrald, pap og haveaffald...

Læs mere

Afd 7014, dok.nr. 8205 Dato: 21. december SIDE 1 AF 72010

Afd 7014, dok.nr. 8205 Dato: 21. december SIDE 1 AF 72010 Afd 7014, dok.nr. 8205 Dato: 21. december SIDE 1 AF 72010 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Ordrupvej 35A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-142933 Energikonsulent:

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngårdsholmsvej 57 P 9000 Aalborg 851-028235-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Lindegårdshegnet 7 4500 Nykøbing Sjælland 306-039550-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere