Notat. Baggrund. Lønudviklingen

Transkript

1 Notat Vedrørende: Lønudvikling Sagsnavn: Lokal løndannelse Sagsnummer: I Skrevet af: Bjarne Vejrup Forvaltning: Personale- og HR-afdeling Dato: Sendes til: Direktionen og Hoved-MED Baggrund I forbindelse med ajourføringen af Kommunes personalepolitik er det blevet besluttet, at kommunens lønpolitik skal drøftes i Hovedudvalget. Dette notat, som beskriver lønudviklingen i perioden , er udarbejdet med henblik på at danne baggrund for drøftelserne. Lønudviklingen Lønudviklingen er undersøgt for Kommune og er nlignet med kommuner af størrelse: Viborg, Kolding, Silkeborg, Herning, Vejle, Roskilde, Næstved, Slagelse og Frederiksberg samt Hele landet (alle kommuner). Udtrækket er baseret på Årsløn fra nes og Regionernes Løndatakontor (KRL), hvor man ikke kan nligne med enkelte kommuner, men på kommunegrupper. For at kunne følge lønudviklingen nærmere, er der i alle oversigter medtaget årslønnen for 2011, 2013 og 2015, så der er nligning for perioderne og Sammenligning af overenskomstgrupper over flere år kan være vanskelig da både overenskomstområder og stillingsbetegnelser ændrer sig - fx har Kontorpersonale og IT i 2011 ændret navn til Administration og IT fra Gennemsnitslønninger og lønudvikling på aggregeret niveau påvirkes endvidere af en lang række forhold, som der ikke i nærværende notat er foretaget dybdegående analyse af. Her tænkes bl.a. på udviklingen i anciennitet og omsætningshastighed (til- /afgang af medarbejdere). 1

2 Den generelle lønudvikling Tabel 1 Lønudviklingen Lønudviklingen ) Udviklingen Udviklingen Absolut Procent Absolut Procent Kommune ,8% ,9% størrelse 2) ,7% ,8% Hele landet ,9% ,8% 1) Årsløn. Grundløn/trinløn, centrale og lokale tillæg, efter reguleringer, særydelser, særlig feriegodtgørelse og pension. 2) Viborg, Kolding, Silkeborg, Herning, Vejle, Horsens, Roskilde, Næstved, Slagelse og Frederiksberg Kommune har haft en lønudvikling fra på 3,9 %, hvilket er lidt over landsgennemsnittet og kommuner størrelse på 3,8 %. Lønudviklingen fra var i Kommune på 1, 8 %, mens den for hele landet var 2,9 % så Kommune har i disse år haft en lavere lønudvikling på 1,1 procent point, hvilket også gælder i forhold til kommuner af størrelse. Det skal bemærkes, at der ikke er korrigeret for stedtillæg som forekommer i en række kommuner fx Frederiksberg. De største overenskomstgrupper (over 100 fuldtidsansatte i 2015) Tabel 2 Årslønnen for de største overenskomstgrupper Årsløn ) størrelse Forskel i forhold til Hele Landet Fuldtid Løn ialt Løn ialt Løn ialt Absolut Procent Ialt 7.391, ,2% Administration og it 621, ,8% Akademikere 275, ,1% Dagplejere 206, ,1% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 311, ,6% Husassistenter 117, ,8% Lærere m.fl. i folkesk , ,8% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 129, ,1% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 769, ,3% Pædagogmedhj. og pædagogiske assiste 424, ,3% Rengøringsassistenter 122, ,3% Social- og sundhedspersonale 1.607, ,0% Socialrådg./socialformidlere 221, ,0% Specialarbejdere mv. 140, ,0% Syge- og sundhedspersonale - basis 492, ,4% Teknisk Service 157, ,1% 1) Årsløn. Grundløn/trinløn, centrale og lokale tillæg, efter reguleringer, særydelser, særlig feriegodtgørelse og pension. Der er ikke korrigeret for stedtillæg 2

3 Tabel 2 viser årslønnen i 2015 for de største overenskomstgrupper. Kommune ligger for hovedparten af overenskomsterne under lønniveauet på landsplan, og for hele kommunen er forskellen på kr. eller -4,2%. I forhold til størrelse er forholdet det med et lavere lønniveau i Kommune med kr. eller 3,1 %. Tabel 3 Lønudviklingen de største overenskomstgrupper størrelse Lønudviklingen Forskel kommuner Forskel Hele størrelse Landet og - Ialt 3,93% 3,8% 3,8% 0,1% 0,1% Administration og it 3,65% 3,5% 3,8% 0,1% -0,1% Akademikere, KL 3,57% 3,1% 3,4% 0,5% 0,1% Dagplejere 1,38% 3,0% 3,1% -1,6% -1,7% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 3,01% 2,9% 2,7% 0,1% 0,3% Husassistenter 4,72% 3,9% 4,0% 0,8% 0,7% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 3,55% 3,3% 3,4% 0,2% 0,1% Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 3,16% 3,3% 3,5% -0,2% -0,3% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 4,00% 3,7% 3,3% 0,3% 0,7% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 3,92% 4,7% 4,2% -0,7% -0,3% Rengøringsassistenter 2,94% 3,1% 3,2% -0,2% -0,2% Social- og sundhedspersonale 2,47% 2,2% 2,7% 0,3% -0,2% Socialrådg./socialformidlere 3,15% 2,1% 2,2% 1,0% 0,9% Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv 5,65% 3,1% 3,8% 2,6% 1,9% Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 2,39% 2,6% 2,5% -0,2% -0,1% Teknisk Service 7,63% 5,6% 5,6% 2,1% 2,0% I Tabel 3 er vist lønudviklingen fra De overenskomstgrupper i Kommune, der har haft en større lønudvikling end hele landet er Teknisk Service med stigning på 2,0 procent point og Specialarbejdere med 1,9 procent point. De overenskomstgrupper med en mindre lønudvikling end Hele landet er Dagplejere med -1,7 procent point. Alle øvrige overenskomstgrupper har højere eller lavere udvikling i lønnen på +/-1,0 procent point. De er tendenser i lønudviklingen i forhold til med størrelse. 3

4 Tabel 4 Lønudviklingen de største overenskomstgrupper størrelse Lønudviklingen Forskel kommuner Forskel Hele størrelse Landet og - Ialt 1,78% 2,7% 2,9% -0,9% -1,1% Administration og it 2,08% 3,3% 3,1% -1,3% -1,0% Akademikere, KL 3,43% 3,1% 3,2% 0,3% 0,2% Dagplejere 2,56% 2,9% 2,7% -0,4% -0,2% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 1,82% 2,3% 2,4% -0,5% -0,6% Husassistenter 1,82% 2,4% 2,0% -0,6% -0,2% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 2,17% 2,7% 2,7% -0,5% -0,6% Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 4,04% 2,9% 3,1% 1,1% 1,0% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 2,75% 2,7% 2,7% 0,1% 0,1% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 1,24% 2,8% 3,2% -1,5% -1,9% Rengøringsassistenter 0,99% 2,3% 2,1% -1,3% -1,1% Social- og sundhedspersonale 3,32% 3,2% 3,5% 0,1% -0,2% Socialrådg./socialformidlere 2,49% 1,9% 2,0% 0,6% 0,5% Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv 7,44% 2,3% 2,4% 5,2% 5,0% Syge- og sundhedspersonale - basis, KL 1,89% 2,2% 2,5% -0,3% -0,6% Teknisk Service 2,33% 2,8% 3,4% -0,5% -1,1% Tabel 4 viser lønudviklingen de største overenskomstgrupper for perioden De overenskomstgrupper i Kommune, der har haft en størst lønudvikling i forhold til Hele landet er Specialarbejdere med 5,0 procent point. De overenskomstgrupper som har haft den mindste lønudvikling set i forhold til er Pædagogmedhjælpere med i -1,9 procent point, Rengøringsassistenter og Teknisk Service med -1,1 procent point og Kontor og IT-personale med 1.0 procent point. Alle øvrige overenskomstgrupper har haft udvikling i lønnen +/- 1,0 procent point. Samme tendenser i lønudviklingen gælder i forhold til ne af størrelse. Lederoverenskomstgrupper Nogle ledere indgår fx i overenskomstgrupperne: Administration, Akademikere og Socialrådgivere. Der laves ikke særskilte opgørelser på ledernes lønudvikling i disse overenskomstgrupper. Lønudviklingen påvirkes af en lang række forhold, fx har antallet af ledere/chefer stor betydning for opgørelse af lønudviklingen herunder hvis der i perioden er sket nedlæggelse af stillinger med tilsvarende udvidelse af ansvarsområderne for andre leder-/chefstillinger, ligesom gruppen af chefer er så relativt lille, at nedlagte stillinger kan påvirke gennemsnitsberegninger relativt meget. 4

5 Ser man på den samlede lønsum og chefgruppens andel heraf i 2013 og 2015 viser den følgende: Lønsum 2013 Lønsum 2015 Løn ialt Løn ialt Løn ialt Løn ialt Løn ialt Løn ialt Ialt Chefer Chefers andel af lønsum 1,1% 1,3% 1,6% 1,1% 1,2% 1,6% Ledere undervisning Led. Underv andel af lønsum 1,6% 1,8% 1,7% 1,4% 1,7% 1,6% Ledere ældreområdet Led. ældre andel lønsum 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 0,4% 0,4% Pædagogisk ledere Pæd. Ledere andel lønsum 1,5% 2,1% 2,2% 1,5% 2,0% 2,1% Chefer i Kommune har således en lønandel både i 2013 og 2015 på 1,1 %, hvilket er mindre end kommunerne med størrelse og i forhold til hele landet. Tilsvarende for de øvrige ledergrupper er lønandel faldet eller status quo fra for Kommune. Derudover ligger chef- og lederlønandelen laver i Kommune i forhold til Hele landet. Nedenfor er vist Årslønnen for ledere i 2015 Tabel 5 Årsløn 2015 for ledere Årsløn ledere ) Komune størrelse Fuldtid Løn ialt Fuldtid Løn ialt Fuldtid Løn ialt Ialt 7.391, , , Chefer 31, , , Ledere undervisning 61, , , Ledere ældreområdet 26, , , Pædagogisk ledere 80, , , ) Årsløn. Grundløn/trinløn, centrale og lokale tillæg, efter reguleringer, særydelser, særlig feriegodtgørelse og pension. Tabel 6 Lønudviklingen ledergrupper størrelse Lønudviklingen Forskel kommuner størrelse - Forskel Hele Landet og Ialt 3,9% 3,8% 3,8% 0,1% 0,1% Chefer 5,5% 3,5% 4,3% 2,0% 1,3% Ledere undervisning 6,0% 3,8% 3,4% 2,2% 2,6% Ledere ældreområdet 3,8% 3,4% 4,4% 0,5% -0,6% Pædagogisk ledere 4,3% 3,5% 3,7% 0,8% 0,5% Som det fremgår tabel 6, har Kommune haft en højere lønudvikling for Ledere inden for undervisning med 2,6 procent point og Chefer 1,3 procent point og Pædagogiske ledere med 0,5 5

6 procent point, men Ledere inden for ældreområdet har et fald i lønudviklingen i forhold til Hele landet på 0,6 procent point. Tabel 7 Lønudviklingen ledergrupper størrelse Lønudviklingen Forskel kommuner størrelse - Forskel Hele Landet og Ialt 1,8% 2,7% 2,9% -0,9% -1,1% Chefer 7,7% 4,1% 3,9% 3,6% 3,8% Ledere undervisning 2,9% 2,8% 3,1% 0,1% -0,2% Ledere ældreområdet 4,9% 1,7% 3,3% 3,2% 1,6% Pædagogisk ledere 3,7% 3,5% 3,3% 0,2% 0,4% Kommune har fra haft en højere lønudvikling for chefer på 3,8 procent point og Ledere inden for ældreområder med 1,6 procent point. De to øvrige ledergrupper har haft en udvikling på under 1,0 procent point. En af forklaringen på den højere lønudvikling for chefer/ledere i forhold til andre overenskomstgrupper er, at chefer/ledere bliver ledere for flere afdelinger/ ansatte. I tabel 8 nedenfor er vist udviklingen i antallet af medarbejdere fra Tabel 8 Udviklingen i antal medarbejdere Udviklingen størrelse Ansatte i alt -4,7% -3,3% -4,9% Chefer -12,2% -14,2% -12,4% Ledere undervisning -23,2% -7,9% -11,6% Ledere ældreområdet -14,3% 2,9% -12,2% Pædagogisk ledere -31,1% -12,4% -14,9% Generelt viser udviklingen et større fald i antal chefer/ledere i forhold til antal ansatte i alt. Chefer i Kommune har en udvikling i antal ansatte på niveau med hele landet. For de øvrige ledergrupper har Kommune et pænt stort fald i antal ledere både i forhold til kommuner af størrelse og hele landet. 6

7 Lokal løndannelse Baggrund Den lokale løndannelse blev i overenskomstforliget sat fri af tidligere bindinger. Der er således ikke centralt afsat nye midler til lokal løndannelse, hvilket er fastholdt i den netop afsluttede overenskomstperiode for Udviklingen i Tabel 9: Lokal løndannelse december 2011 december 2015 Udviklingen dec. Udviklingen dec dec dec dec-11 dec-13 dec-15 Procent point Procent point Kommune 8,36% 8,15% 7,49% -0,22% -0,65% størrelse 2) 8,93% 8,75% 8,38% -0,18% -0,37% Hele landet 9,22% 9,07% 8,94% -0,15% -0,13% 1) Månedslønnede ekskl. Elever, fleksjob og ekstraordinær ansatte 2) Viborg, Kolding, Silkeborg, Herning, Vejle, Horsens, Roskilde, Næstved, Slagelse og Frederiksberg Som det fremgår af Tabel 9 blev niveauet for lokal løndannelse i perioden ikke fastholdt i kommune, hvilket primært skyldtes ændringer i lokalaftalen på lærerområdet, ændringer af lønnen for 50 ledere inden for ældreområdet med forhøjelse af grundløn og bortfald af lokale løndele og en tilsvarende ændring inden for dagtilbudsområdet. De omtalte årsager fremgik af notatet, som blev fremlagt og taget til efterretning på hovedudvalgets møde den 13. september Udviklingen i lokal løndannelse i perioden viser et fald i Kommune på - 0,65 procent point. Faldet er større end faldet på landsplan på 0,13 procent point og nligningskommunerne har haft et fald på -0,37 procent point. I Bilag 1 er vist udviklingen i den lokale løndannelse for overenskomstgrupper med mere end 10 ansatte i Kommune. De overenskomstområder der har haft de største stigninger i lokal løndannelse er chefer (31,0 fuldtidsansatte) med 5,75 procent point og tandlæger (13,6 fultidsansatte) med 2,96 procent point. De største fald i lokal løndannelse har været inden for lærere (947,2 fuldtidsansatte) med -3,77 procent point og bygningskonstruktører (10 fuldtidsansatte) med - 2,66 procent point. Forklaringen af det store fald inden for lærerområdet skyldes flere forhold. For det første fik lærerne den 1. august 2014 en ny overenskomst og midlerne fra de overenskomstmæssige tillæg forsvandt. Der blev derfor indgået en aftale, hvor lærerne skulle have et 7

8 tillæg på 8000 kr. pr. år finansieret af lokalløn. Det tidligere store tillæg var registreret som lokaleløn. Denne ændring har medvirket til at en relativt høj andel af lønsummen indenfor lærerområdet i i nligning med landet som helhed er fjernet som et lokallønselement og indlagt som et grundlønselement. For det andet fik lærerne en aftale pr. 1 august 2015 med et tillæg på kr. pr. år for overenskomstansatte lærere på ny løn. Tillægget var en blanding af overenskomstmæssige tillæg og midler fra lokalløn. Begge disse forhold har betydet at andelen af lokal lønandele er faldet som følge af omlægninger fra lokalløn til grundløn. Det fremgår af tabel 3, at lønniveauet er holdt inden for området Konklusion Kommune har i perioden haft en samlet lønudvikling på 3,9 %, som er lidt over landsgennemsnittet, samtidig med at den lokal løndannelse er faldet med - 0,65 procent point fra december 2013 december Sammenligning af overenskomstgrupper over flere år kan være vanskelig da både overenskomstområder og stillingsbetegnelser ændrer sig. Endvidere påvirkes lønudvikling på aggregeret niveau af en lang række forhold, som der ikke i nærværende notat er foretaget dybdegående analyse af. Her tænkes bl.a. på udviklingen i anciennitet og omsætningshastighed (til-/afgang af medarbejdere). Endelig er udviklingen inden for mindre overenskomstgrupper fx ledere/chefer ikke altid umiddelbar nlignelig, hvis der i perioden er sket nedlæggelse af stillinger med tilsvarende udvidelse af ansvarsområderne for andre leder-/chefstillinger, ligesom gruppen af chefer er så relativt lille, at nedlagte stillinger kan påvirke gennemsnitsberegninger relativt meget. 8

9 Bilag 1 Lokal løndannelse december 2013 december 2015 overenskomstgrupper Kommune Månedslønnede lokal løndannelse 1) Nettoløn 2) December 2013 December 2015 Heraf lokale tillæg Lokalløn: andel af nettoløn Fuldtid 3) Nettoløn 2 Heraf lokale tillæg Lokalløn: andel af nettoløn Ændring Ialt ,1% ,5% -0,65% Kontor- og It-personale, KL ,3% 515, ,9% -0,37% Akademikere, KL ,4% 275, ,8% -0,56% Bygningskonstruktører ,4% 10, ,7% -2,66% Chefer, KL ,4% 31, ,2% 5,75% Dagplejere ,9% 197, ,0% 0,15% Erhvervsudd.serv.ass.-og elever,kl ,3% 21, ,2% 0,95% Forhandlingskartellets personale ,0% 11, ,2% -1,80% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst ,3% 294, ,4% 0,15% Husassistenter, KL ,5% 72, ,3% -0,12% Håndværkere m.fl., KL ,7% 40, ,2% 1,45% Led. værkst.pers. mv., klientv.,kl ,0% 18, ,8% 0,82% Ledere m.fl., undervisningsområdet ,9% 62, ,6% 0,68% Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsor ,3% 27, ,6% 0,32% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv ,7% 947, ,9% -3,77% Musikskolelærere ,0% 15, ,6% -0,32% Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass ,5% 85, ,4% -2,16% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr ,6% 735, ,9% -0,66% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr ,7% 55, ,3% -0,37% Pædagogisk uddannede ledere ,2% 80, ,1% 0,94% Pædagogmedhj. og pædagogiske assisten ,4% 327, ,5% 0,16% Rengøringsassistenter, KL ,0% 88, ,6% -1,47% Social- og sundhedspersonale, KL ,9% 1.189, ,1% 0,16% Socialrådg./socialformidlere, KL ,9% 216, ,4% 0,52% Specialarbejdere mv., KL ,3% 110, ,8% -0,42% Syge- og sundhedspersonale - basis, KL ,5% 38, ,6% 1,10% Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL ,7% 476, ,3% -0,47% Tandklinikassistenter, KL ,6% 32, ,5% -0,06% Tandlæger ,4% 13, ,4% 2,96% Teknisk Service ,2% 105, ,9% 0,74% Tekniske designere m.fl., KL ,3% 24, ,0% 1,70% 1) Månedslønnede ekskl elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte 2) Nettoløn=Grundløn, centrale tillæg og lokale tillæg 3) Overenskomstgrupper med under 10 ansatte er ikke medtaget 9