bips nyt 3 / 2008 bips konferencen 2008 og bips live BIM Byggeriets IKT-Specifikationer Nordisk buildingsmart møde i Stockholm byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bips nyt 3 / 2008 bips konferencen 2008 og bips live BIM Byggeriets IKT-Specifikationer Nordisk buildingsmart møde i Stockholm byggeri"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips konferencen 2008 og bips live BIM Byggeriets IKT-Specifikationer Nordisk buildingsmart møde i Stockholm bips nyt 3 / 2008 bips 3 /

2 Det faglige forum folder sig ud At Det Digitale Byggeri har skabt en masse viden, er der ingen tvivl om, men det er siden blevet meget synligt, at der er en bid vej fra at have en viden og at få denne viden omsat til praktiske og produktive løsninger. Det er byggeriets aktører, som skal udvikle løsningerne, og der gives ingen på forhånd sikre facits på, hvad der er den mest produktive anvendelse. Implementering kræver en vis prøven sig frem, og indimellem koster det dyrekøbte erfaringer, for de forskellige teknologier modnes i forskellig takt. Det er nu, der skabes løsninger ude i virksomhedernes praktiske hverdag, - og nogle er begyndt at høste resultater, som kan være til inspiration for andre. I 2003 udgav vi en lille folder, Byggeriets faglige forum. En af dette forums udtryksmåder er det årlige møde med medlemmerne på en konference, hvor vi diskuterer de mest aktuelle emner. Dette års konference handlede udover præsentation af aktuelle bips produkter netop om praktiske erfaringer med implementering af digital arbejdsmetode, bygningsmodeller mv. og om, hvilke gode og mindre gode resultater, der er kommet ud af det. Sidste år oplevede vi nogen tilbagegang i interessen for at deltage i konferencen, og mange deltagere efterspurgte fornyelse i konceptet. Dette års konference bød udover et varieret program på 3 nyheder: Det er ikke længere en snæver IT/CAD-konference, nu favner den hele bips paletten, og selvom cad stadig fylder meget, er det et koncept, vi vil arbejde videre på Stedet for konferencen er ændret til lysere omgivelser på Nyborg Strand Og som det særlige krydderi blev 7 talentfulde studerende sat til at arbejde med BIM live under hele konferenceforløbet. De skabte nogle imponerende resultater, se mere om dem inde i bladet. Målgruppen tog godt imod fornyelsen, og den nedadgående kurve blev knækket. Med 380 deltagere i alt på dag 1 og 250 deltagere i alt på dag 2 var der mærkbar højere deltagelse end i Og aldrig før er vi draget hjem med så mange udfyldte evalueringer. Vi er i gang med at granske dem samlet, men en hurtig gennemgang tyder på, at der er stor tilfredshed med både program, afvikling, udbytte og fysiske rammer. Deltagerreaktionerne viste, at konferencen fik karakter af netop det faglige forum, vi sigtede imod. Nu vil vi nærlæse evalueringerne herunder udsagn fra udvalgte deltagere - med henblik på at gøre det endnu bedre i 2009, hvor Nyborg Strand igen lægger ramme til. Det sker den 7. og. 8. september, sæt allerede X i kalenderen nu. Tak til både arrangører, indlægsholdere og medlevende deltagere, som denne gang var med til at skabe det engagerede forum. Lars Coling Formand bips Forsidebilleder: Nordisk buildingsmart møde i Stockholm, Model af Sundhedshuset i Horsens, Kursister lærer CAD-manual 2008, Rendering af bips live BIM projekt og fælles model. 2 bips 3 / 2008

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 / 2008 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips CAD-udvalgets formand Kikki G. Steffensen åbner bips konferencen for 380 mennesker. Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Konference 4 Årets model er en BIMMER 10 Tema: bips live BIM Cases 14 Sigma flytter ind på tegnestuerne buildingsmart 15 Byggeklassifikation og byggebegreber 16 buildingsmart konferencen 17 Nordisk møde i buildingsmart i Stockholm Cad-værktøj 19 Cad-projekt: Grafisk repræsentation 20 Cad-manual Modelbaseret arbejdsmetode Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Lars Fuhr Pedersen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Universitets- og bygningsstyrelsen Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Niels Ole Karstoft, Alettia Bjarne A. Andersen, Velux Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Christian Koch, Aarhus Universitet Fundamentsværktøj 24 Byggeriets IKT-Specifikationer 26 buildingsmart er fusioneret i bips Cad-ERFA 27 En ERFA brugers syn på konferencen bips 3 /

4 Konference I pauserne var deltagerne på udforskning i udstillingssalen. Årets model er en BIMMER! bips-konferencen i Nyborg Strand gav syn for sagn: BIM-teknologien breder sig langsomt men sikkert i byggeriet. Nu kommer entreprenørerne også måske Jeg vil ha en pris. Vi må have en pris, før vi lukker! Som en håndboldtræner på linien går Niels Treldal rundt og opildner sit hold ved de flimrende computerskærme i det hjørne af bips konferencen, hvor BIM Live eventen holder til. Det er tirsdag middag, og de seks studerende arkitekter, konstruktører, bygningsingeniører er på halvanden dag nået forbløffende langt i deres bestræbelser på at besvare spørgsmålet: Hvor meget BIM kan man nå på to dage? Her, nogle få timer før lukketid, er svaret tæt på et triumferende Færdig! De sidste kollisioner mellem konstruktions- og installationsmodellerne blev klaret i formiddag, og nu er arkitekterne i gang med at hente mængder ud af modellen og kalkulere en pris. I sin afslutningstale opsamlede Kikki resultaterne af bips live BIM, og de studerende høstede velfortjent applaus. Ubesværet har de tre fag gentagne gange udvekslet deres respektive fagmodeller via IFC. De har kodet modellen i DBK, og inden lukketid vil de også nå at udarbejde et driftsbudget ved hjælp af Rambyg. Så Trelda l eventleder og projektkoordinator sammen med Jonas Lindhart fra Universitets- og Bygningsstyrelsen fik sin pris. Alle vi andre fik til gengæld syn for sagn på spørgsmålet om, hvor meget man i dag kan nå med BIM. Svaret er langt, meget langt og meget hurtigt. Ikke mindst når arbejdsstationerne som her bliver bemandet af den generation, som i disse år kommer ud fra byggeriets uddannelser og ind på tegnestuer og byggeriets arbejdspladser med modeltænkningen i rygraden og modelleringskompetencen dybt under huden. 4 bips 3 / 2008

5 Konference FAKTA OM BIPS KONFERENCEN bips-konferencen september samlede på førstedagen totalt 380 deltagere til 42 indlæg fra i alt et halvt hundrede oplægsholdere. 250 blev til dagen efter, hvor software-leverandørerne fik lov at præsentere deres nyheder og produkter. Det var femte gang, bips samlede byggeriets IKT-folk til konference om det digitale byggeri. Nille Juul-Sørensen, ARUP var en af topscorerne iflg. deltagerevalueringerne. Visionær opsang BIM Live eventen på årets bips-konference på Nyborg Strand leverede på den måde anskuelighedseksemplet på et af de hovedindtryk, der står tilbage efter konferencen: Modellerne kommer. Modellerne er her. Og de er ikke længere eksotiske udstyrsstykker men praktiske værktøjer, som langsomt men sikkert er på vej ind i branchens hverdag. Konferencen bekræftede dermed billedet fra bips aktuelle kortlægning, hvor snart hver anden af bips medlemsvirksomheder fortæller, at de har eller er ved at gøre sig erfaringer med modelbaseret arbejdsmetode. Mere om undersøgelsen som også blev præsenteret i Nyborg andetsteds i bladet. Vi er parate og det kan kun gå for langsomt! Sådan var vist også den fælles følelse hos alle 380 konferencedeltagere, da Nille Juul-Sørensen arkitekt og associate director hos Arup i London åbnede ballet i Nyborg med en opsang om at slippe kræfterne, idéerne og innovationen løs med eksempler på, hvordan de prøver at gøre det hos Arup. Folk, der er skøre nok til at tro, de kan ændre verden er dem, der gør det!, lød salutten, som deltagerne fik med sig ud til dagens konferenceoplæg, fordelt på tre forskellige spor: Standardisering, Visionen om BIM og BIM i praksis. Det strategiske niveau savnes Her satte bips i en række præsentationer fokus på, hvordan de udførende kan komme med på modellerne. Visionerne fejler ikke noget som man også kan læse sig til i eksemplerne her på disse sider men nøgternt set er der stadig flere fugle på taget end i hånden. Den strategiske vilje til at satse helhjertet på at imple- mentere BIM-teknologien synes stadig at savnes. Og her gør bips-konferencen næppe i sig selv den store forskel, for det var fortsat i højere grad bygge- IKT ens praktikere end de strategiske beslutningstagere, der kom til Nyborg. Sidstnævnte kunne ellers nok have fået noget at tygge på fra konferencens afsluttende keynote-taler Marcus Schreyer, der står for at implementere BIM-strategien hos det tyske entreprenørfirma Max Bögl. Tænk frem! Som et internationalt opererende entreprenørfirma med stor egenproduktion over hele byggeriets værdikæde har Max Bögl-ledelsen set i øjnene, at firmaet ikke i en global økonomi vil opretholde sin konkurrenceevne uden gennemgribende at reorganisere sine forretningsprocesser og man har identificeret BIM-teknologien som nøglen til at realisere denne ambition. I en række forskellige projekter har man testet teknologiens muligheder til at forbedre performance på alle firmaets aktivitetsområder. Resultaterne er lovende, men Max Bögl er også løbet ind i nøjagtig de samme udfordringer og barrierer, vi kender hos os og arbejder med nogle af de samme løsninger. Det tyske entreprenørfirma er langt fra i mål med sin ambitiøse strategi. Men man holder fast, for som Marcus Schreyer konstaterede: Vi er ikke i en situation, hvor vi kan vælge BIM til eller fra. Modelteknologien er her, og den vil fuldstændig revolutionere vores måde at arbejde og samarbejde på. Men man skal ikke regne med gevinster her og nu. Tænk i stedet hvordan jeres virksomhed skal være om to, fem eller femten år. Og sørg så for at topledelsen tager ansvar og ejerskab for forandringsprocessen. Ellers kan I glemme det helt! Kikki G. Steffensen åbner konferencen. Marcus Schreyer betonede, at BIM teknologien er kommet for at blive - også for de udførende. Foto: 3dbyggeri danmark bips 3 /

6 Konference Direktør, Christian Berg. Udviklingschef, Claus Persson De udførende kommer - langsomt Det digitale byggeri har indtil nu i stor stil været rådgivernes fest. Det har også afspejlet sig på tidligere års it/cad konferencer, som ikke har trukket mange entreprenører til. Med etableringen af Produktionsudvalget har bips taget initiativ til at rette op på dette. Navneskiftet fra it/cad til bips konference er ligeledes et signal om, at bips har bud til alle parter i byggeriets værdikæde, og tilrettelæggerne har i år i særlig grad haft for øje, at der også skulle være noget at hente for de udførende. Med en snes entreprenør-deltagere er de udførende stadig i mærkbart undertal, men årets konference trak faktisk en række nye deltagere blandt de udførende virksomheder. bips nyt har talt med et par af dem om deres forventninger og udbytte. Må gerne være mere konkret Georg Berg Entreprise A/S i Slagelse er en mellemstor byggevirksomhed i Vestsjælland. Direktør Christian Berg havde to medarbejdere med på årets bipskonference: Vi har lige meldt os ind i bips for et par måneder siden, så konferencen var vores første bipsarrangement. Vi synes selv, at vi er pænt med på den digitale front. Vi udfører mange hoved- og totalentrepriser, hvor vi samarbejder digitalt med både rådgivere og underleverandører, og vi har en logisk interesse i at være med til at arbejde for fælles standarder og spilleregler. Som en mellemstor lokal entreprenørvirksomhed i Vestsjælland ser vi os selv som primus motor for det digitale byggeri i området, så jeg vi tog med på bips-konferencen for at få fingeren på pulsen og hente inspiration fra andre. - Blev de forventninger så indfriet? Både og. Overordnet var konferencen overordentlig velorganiseret. Åbningsindlægget med Nille Juul-Sørensen fra Arup var super inspirerende og fik virkelig lukket op for det visionære. Efter det delte vi os på de forskellige spor, og her var da mange spændende ting på programmet. Men de forblev også lidt overfladiske. Vi syntes ikke rigtigt, man kom i dybden med nogle af tingene. Vi mødte det og det problem, og vi tacklede det sådan og sådan. På den måde ville man få noget med hjem, man direkte kunne bruge til noget. Det er jo ikke helt billigt for et firma som vores at tage tre mennesker til konference i to dage, og jeg synes ikke helt, at vi fik valuta for pengene. Andendagen var jo en ren reklamedag for de firmaer, der præsenterede deres produkter. Der synes jeg måske nok, at man kunne tænke mere på at give deltagerne noget med hjem. Spændende smeltedigel for idéer og erfaringer Som Nordeuropas største leverandør af staldbyggerier er Gråkjær i Holstebro en overset gigant i dansk byggeri. Virksomheden omsatte sidste år for 1,1 mia kr og afleverede 230 byggerier de fire femtedele landsbrugsbyggerier, men også haller til produktion, lager og udstilling. Gråkjær satser målrettet på at optimere produktion og byggelogistik ved at digitalisere informationsflowet i hele leverancekæden fra salg til aflevering. Så for udviklingschef Claus Persson er det vigtigt at følge den digitale udvikling i branchen. Han var i Nyborg til bips-konference for tredje gang: Jeg har meget målrettet fulgt det praktiske spor i konferencen, og jeg ser mange tegn på, at udviklingen er ved at nå frem til det stadium, hvor de nye løsninger bliver praktisk nyttige og værdiskabende. Sådan noget som de nye KS-værktøjer, for eksempel. Vi arbejder selv på at få kvalitetssikringen digitaliseret og integreret naturligt i byggeforløbet. Det er i sig selv med til at trimme processen, og næste skridt bliver selvfølgelig at få struktureret tingene, så vi kan bruge BIM-modellen til at lokalisere KS-dokumentationen. Vi oplever her i år, at BIM-teknologien endelig er ved at blive moden og anvendelig, og jeg tror, at vi virkelig vil begynde at se gevinsterne i de kommende år. Det er de praktiske eksempler og erfaringer, der gør bips-konferencen interessant. Men det er også en god smeltedigel for idéer. Jeg synes, at jeg får en masse med hjem, som jeg måske ikke kan bruge til noget her og nu, men som alligevel gør mig bedre til at sætte kursen for, hvordan vi kan udvikle vores virksomhed og produktion. Det er fint nok, at man kan shoppe rundt mellem mange forskellige indlæg, men man kunne med fordel skære lidt ned på antallet og i stedet afsætte lidt mere tid til de enkelte indslag. Så var der større chance for at komme ned i materien og ind i det helt konkrete: 6 bips 3 / 2008

7 Konference Adm. direktør, Villads Engstrøm ibuild med Grønne Lykke Produktet er der ikke meget fremtidsvision over. Firmaet GrønneLykke har specialiseret sig i at bygge typehuse som reproduktioner af de go e gamle murermestervillaer fra Bedre Byggeskik perioden nøjagtige palækopier helt ned til de svulmende cementbalustre om soveværelsets altan oven på karnappen i stueetagens sofastue, hvor familien Varnæs får serveret eftermiddagsteen. Flere succeshistorier tak! Villads Engstrøm er administrende direktør for byggefirmaet O V Engstrøm A/S i Svendborg. Men han er også en utålmodig fortaler for at byggesektoren med langt større beslutsomhed implementerer de nye digitale informationsløsninger. Derfor er O V Engstrøm selvfølgelig medlem af bips, hvor Villads Engstrøm er med i CAD-udvalget og har deltaget i planlægningen af årets konference. Han savner flere succeshistorier, som kan inspirere andre til at komme i gang. Det bedste ved bips-konferencen er at høre og opleve andre, som bare har gjort tingene. For det er jo det, det handler om teknologien er her, løsningerne er her, og vi skal bare se at komme i gang! Alt for mange går og putter sig. Og det er ikke bare entreprenørerne. Det er også bygherrerne, der skal stille krav. Og rådgiverne, der skal involvere deres samarbejdspartnere og dele deres modeller med entreprenørerne. Ikke kun på de store forkromede projekter, men også og måske især på de mindre. Men nu får firmaerne måske bedre tid I Svendborg har O V Engstrøm selv taget fat på at implementere et nyt KS-system, som kan integrere KSrutinerne i produktionen, og Villads Engstrøm er fast besluttet på at fortsætte med at implementere nye IKT-løsninger, hvor mulighederne viser sig: Næste gang, vi har et større betonelementbyggeri, vil vi også kræve chips indstøbt i elementerne, så vi kan effektivisere vores logistik og modtagekontrol. Og jeg håber da, at vi får lov at arbejde sammen med nogle arkitekter og rådgivere, som er fremme i skoene og vil dele deres modeller med os. Vi skal nok være klar!, siger Villads Engstrøm, før han drøner afsted til en licitiation. Måske bliver det den sag, der kan sætte ham i stand til at komme med en af succeshistorierne næste år Processen er til gengæld helt fremme i den globaliserede verdens snydeskaft. Detailprojekteringen sker i firmaets tegnestue i Bangladesh, og selve byggeriet udføres i stor udstrækning af importeret østeuropæisk arbejdskraft. Produktionskæden bindes sammen digitalt. Det eneste stykke papir i processen er den kontrakt, køberen skriver under på. I det hele taget er GrønLykke ikke meget for skriftlig kommunikation. Webcams, iphones, videoog lydfiler er de bærende piller i den Building Communication Platform, som GrønLykke præsenterede på bips konceferencen. Byggemøder som videokonferencer KS som podcast Der er jo ikke sket meget i byggeriet siden Middelalderen, smilede GrønLykke-direktør Britt Hye- Knudsen, da hun præsenterede konceptet for bipskonferencen. Derfor har vi været nødt til at opfinde løsningerne selv. Så Grønlykke har skrottet hele den sædvanlige procesmodel og vendt tingene på hovedet. Informations- og kommunikationsystemerne skal primært understøtte håndværkerne på byggepladsen og give dem adgang til støtte ogsupport, når de har behov. Byggemøder holdes som ugentlige videokonferencer og den arkiverede videofil gør det ud for referatet. Vi har designet en digital informationsstruktur baseret på praktisk nytteværdi. Systemerne skal først og fremmest understøtte håndværkerne på pladsen og sikre en effektiv produktion, pointerede GrønLykkedirektøren. Håndværkerne må dog affinde sig med, at byggepladsen er overvåget af webcams, som med faste mellemrum optager videosekvenser. Disse videooptagelser konverteres til podcast, som gøres tilgængelige på virksomhedens intranet. Sådan løses KS-opgaven i GrønLykkes helt egen digitale byggemodel. bips 3 /

8 Konference Håndholdt støtte Her kunne Heldgaard så samtidig tilbyde fagentreprenørerne håndholdt støtte til at komme med på byggeprojektets digitale informationsstruktur. Ovenikøbet vederlagsfrit som led i IT i byggeprocessen - det femte og foreløbig seneste af de mange bygge-it projekter, som VIA University College (det tidligere Vitus Bering) har gennemført med støtte fra bl.a. Videnskabsministeriet. Model af Sundhedshuset i Horsens. Sundhedshuset i Horsens Konceptet er simpelt og ambitionen jordnær. Men Den Digitale Skurvogn virker, og med lektor Jens Heldgaard som den fokuserede skipper har svende, lærlinge og mestre i efterhånden talrige (især) midt- og østjyske byggefirmaer gennem de senere år fået hands on erfaringer med byggeriets nye digitale værktøjer. Senest har de udførende på et igangværende byggeprojekt i Horsens fået mulighed for at snuse til de muligheder, som BIM-modellen tilbyder. De rådgivende ingeniører på det i alt m 2 store Sundhedshuset incl. tilhørende butikscenter - Horsensingeniørerne Hundsbæk & Henriksen valgte fra starten at bygge en bygningsmodel op om projektet. Så da entreprenørerne var valgt, kunne man invitere dem alle til eftermiddagsforestilling i Horsens nye MegaScoop biograf, hvor de for første gang fik mulighed for en tredimensionel rundrejse i en digital model af det byggeri, som de nu skulle i gang med at opføre. Med IT i byggeprocessen vil VIA undersøge, hvad entreprenøren kan få ud af at have adgang til projektweb og bygningsmodel fra byggepladsen særlig hvad angår muligheden for at tilgå informationer og plotte tegninger, når der under udførelsen opstår behov for at få belyst en detalje eller afklaret et tvivlsspørgsmål. Entreprenørerne får i projektet tillige mulighed for at gennemføre kvalitetssikringen ved hjælp af Etjeksystemet, hvor KS en udføres som et integreret led i udførelsen ved hjælp af en PDA med indbygget kamera. Registreringer og billeddokumentation kan herved med det samme lagres i en database, så det nemt kan genfindes. Overblik, tryghed og tidsbesparelser EMR Murer & Entreprenør i Nørre Snede har råhusentreprisen på det store byggeri. Firmaet greb chancen for at komme med på den digitale vogn og det er entrepriseleder Lars Langballe godt tilfreds med at have adgang til projektwebben fra byggepladsen: Først og fremmest har det givet mig et godt overblik og tryghed, at jeg automatisk får advis, når der sker opdateringer af tegninger. Jeg føler mig tryg ved, at vi altid arbejder på det gældende projektgrundlag. Desuden har jeg sparet rigtig megen tid ved at slippe for at køre hjem til firmakontoret i Nørre Snede i tide og utide og kan i stedet bruge tiden på pladsen, hvor jeg har adgang til alle de informationer, jeg skal bruge. Byggeplads-KS: Der ligger iflg. Jens Heldgaard, VIA University stor gevinst og venter på de udførende ved at indføre elektronisk KS, her via en PDA. Selve 3D-modellen har Lars Langballe alene haft adgang til via en viewer med de begrænsninger, det giver i anvendelsesmuligheder: Det har jeg ikke benyttet mig så meget af kun nogle enkelte gange for at vise nogle af folkene, hvordan en bestemt del af byggeriet skulle se ud i den færdige bygning. Men jeg kunne da godt ønske mig at have mulighed for at hente flere informationer ud fx nøjagtige mål. Det ville bare kræve, at vi fik en licens til AutoCad, og det ville simpelhen blive for dyrt. Men hvis prisen var rigtig, kunne jeg da godt forestille mig, at det kunne være smart. Det bliver måske næste gang, siger Lars Langballe. 8 bips 3 / 2008

9 Konference BIM på byggepladsen i Hobro BIM-modellen kan blive et supereffektivt værktøj for entreprenøren på byggepladsen både i den løbende tilrettelæggelse af udførelsen, til afklaring og plot af udførelsesdetaljer og instruktion af håndværkerne, til styring af logistik og KS, til overvågning af fremdrift og tidsplaner: Med andre ord til alle aspekter af entreprenørens ledelse af byggeriets udførelse. nyttiggøre den i det konkrere byggeri, fortæller turnusingeniør og assisterende byggeleder Rikke Katrine Tscherning Kruhøffer: Kurset i CAD-manual 2008 på dag 2 var så eftertragtet, at mange måtte stå op. Det viser erfaringerne fra Hobro, hvor MT Højgaard ved byggeriet af den nye Tinglysningsret har haft adgang til ingeniørrådgiveren Rambølls konstruktionsmodel og mulighed for at udbygge den til 4D-model med tidsplaner og løbende status over fremdriften. Forsøget er led i et erhvervs-phd projekt ved Rambøll og Aalborg Universitet med projekttitlen Digital byggestyring med 3D, 4D og RFID. I forsøget har erhvervsforsker Kristian Birch Sørensen fået elementproducenten Spæncom til at indstøbe RFID-tags i betonelelementerne, sådan at entreprenøren kunne registrere modtagelsen af de enkelte elementer med en mobiltelefon. Herved havde entreprenøren straks etableret det nødvendige grundlag for sin KS, logistikstyring og montageplanlægning. Den lille indstøbte chip vil efterfølgende kunne anvendes i forbindelse med byggeriets drift og vedligeholdelse. Forsøget har givet godt grundlag for at vurdere den praktiske anvendelighed og teste den konkrete placering af RFIDtags i byggekomponenterne, fortalte Kristian Birch Sørensen på bips-konferencen. Masser af muligheder og teknologien er klar MT Højgaard har også fået masser af nyttige erfaringer med BIM-teknologiens muligheder, selv om man først fik adgang til modellen på et fremskredent tidspunkt i byggeprocessen, hvor man ikke rigtigt kunne Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi har på den anden side set nok til at få bekræftet, at der virkelig er perspektiver i dette her. At kunne lave modtagekontrol med en mobiltelefon er jo ti gange nemmere end at stå og blafre ude på pladsen med 27 forskellige papirdokumenter i regnvejr. Og at kunne bruge bygningsmodellen til at få afklaret en udførelsesdetalje og med det samme lave et plot til ham, der skal lave det, er jo bare smart. Vi kan se masser af fordele og muligheder, og softwaren er jo egentlig klar. Vi skal bare beslutte os for, hvordan vi vil bruge den og her har forsøget også vist, at der er en række ting, vi skal have afklaret. Blandt andet er det blevet klart, at vi skal have udarbejdet en IT/CAD-aftale for samarbejdet mellem parterne om modellen på byggepladsen, siger Rikke Kruhøffer. Hun er nu i færd med at opsamle entreprenørens erfaringer i en rapport, som internt i MT Højgaard kan danne grundlag for at beslutte, hvordan man skal gå videre med BIM-teknologien. bips 3 /

10 Konference Tema: bips live BIM 7 studerende erobrede scenen Svend Erik Jensen, bips interviewer Mia Burger og Anders Mehlsen fra BIM standen Med inspiration fra de BIMStorm events, som er begyndt at dukker op i det store udland, var der en, der spurgte, nogen om vi kunne vise noget sådant i Danmark. Diskussionen blev kort og endte med: Vi gør det da bare. Jonas og Niels blev sat på at organisere alt det praktiske, bl.a. skulle de udpege en række talentfulde studerende, som skulle have chancen for at vise hvad de kan. Lidt betuttede så de ud, de 7 udvalgte studerende, som dukkede op mandag morgen ved konferencens start og opdagede, hvor eksponerede de ville blive, ikke mindst, da folk begyndte at vælte ind. Generte smil var reaktionen på, at jeg foreslog dem bare at trykke den af. Men så, pludselig tog pokker ved dem, de kastede sig over at lave modeller. De var i gang, de var koncentrerede om deres opgave, de erobrede scenen, og de var i den grad "på". Lone og jeg blev koblet på få dage forinden, så for os var mandag morgen meget hovedkuls, fortæller Mia. Heldigvis var der hurtig hjælp at hente fra Niels og fra lasercad standen, så vi kom ret hurtigt på rette spor, og henad frokost var vi klar til at udveksle vores konstruktionsmodel på lavt informationsniveau med de andre fag. Nyborg Strand er jo noget andet end Erhvervsakademiet, fortæller Anders om sit førsteindtryk, det satte spænding på at skulle folde sig ud her og med så mange mennesker, som dukkede op i pauserne og stillede spørgsmål til vores gøremål. Men det var positiv spænding, for jeg brænder for 3D projektering og er hyret til at indføre det på en tegnestue. Vi havde også den første arkitektmodel klar til udveksling før frokost, og det var navnlig sammen med VVS erne, vi skulle have nogle tilpasninger på plads. Jeg synes, vi nåede overraskende langt, vurderer Mia, i betragtning af, at vi ikke var specielt forberedte, stødte vi på færre problemer end vi havde frygtet, I pauserne flokkedes deltagerne om BIM aktiviteterne, her Lone og Mia. og IFC oversættelsen fungerede. Min AHA oplevelse var at se så mange forskellige programmer i funktion sammen om den samme opgave, og at det kunne lade sig gøre i en så presset situation at nå så mange resultater. Det gik op for mig, hvor vigtigt samarbejdet mellem fagene er. Jeg kunne godt forestille mig at være på igen en anden gang, men så ville jeg forbeholde mig en bedre forhåndsintroduktion. Da jeg trykkede mængderne ud på dag 2 og fik lavet priskalkulation, var vi nået langt udover, hvad jeg havde forestillet mig på så kort tid, opsummerer Anders. Der var lidt problemer at løse, vi havde egenudviklet nogle skrå vægge i Revit, og da de skulle oversættes, viste IFC-modellen fejlagtigt, at de skar op gennem taget. Der var også lidt fejl i mængdeudtrækket, som vi manuelt måtte korrigere. Jeg synes, vi alt i alt nåede et rigtig godt resultat, og det var først i slutfasen, vi fik lidt behov for hjælp. Mit vigtigste indtryk var, at 3 forskellige fag lavede hver deres fagmodel i hver deres program, og til sidst lykkedes det Niels at samle alle 3 modeller korrekt i en fællesmodel i et helt 4. program. Da fik jeg bekræftet min vision om 3D projektering. 10 bips 3 / 2008

11 Konference bips live BIM eventen Af: Jonas Lindhart, Universitets- og Bygningsstyrelsen/bips CAD-udvalg, og Niels Treldal, Rambøll. På den årlige bips konference den 1. og 2. september på Nyborg Strand fik en gruppe studerende en anderledes udfordring: Hvor meget BIM kan man nå at lave på 2 dage? Ideen til denne bips live BIM kom fra bips CAD-udvalg kort før sommerferien. Jonas Lindhart og Niels Treldal blev udpeget som projektledelse og begyndte hurtigt at planlægge det stunt, det var at samle studerende og udstyr hen over en sommerferie og derudover få lavet et setup for, hvordan man får afviklet et BIMprojekt på kun to dage. Mål for øvelsen Målet for eventen blev først og fremmest at få uarbejdet fagmodeller fra henholdsvis arkitekt, konstruktionsingeniør og VVS-ingeniør og at koordinere disse til at udgøre et samlet projekt. Derudover skulle fagmodellerne anvendes direkte til simuleringer, mængdeudtræk og D&V styring. Planen var hurtigst muligt at få udarbejdet fagmodeller på informationsniveau 2, så de overordnede pladskrav kunne koordineres mellem fagene. Herefter skulle indholdet i modellerne øges til informationsniveau 4, og de studerende skulle føre indholdet i modellerne videre til andre værktøjer. Vi valgte bevidst at arbejde på forskellige CAD platforme og udveksling af modeller skulle derfor foregå via IFC. Forberedelser Forud for konferencen blev der afholdt en workshop for leverandører og en for studerende, og der var blevet fundet et referenceprojekt, som vi kunne tage udgangspunkt i. Projektet var et konkurrenceprojekt til Hillerød kommune (udarbejdet af Gottlieb Paludan), som havde en overskuelig størrelse, men samtidig en masse spændende detaljer. Udfordringen for de studerende blev derfor at udføre projekteringen med brug af BIM på de kun 2 dage, som var til rådighed. Hvis de ambitiøse mål skulle lykkes på to dage, var der ingen tvivl om, at projektet skulle forberedes grundigt. Inden konferencen fik vi derfor lavet projektopsætninger i de forskellige CAD-værktøjer, koordineret at modellerne blev placeret i rette koordinatsystemer på tværs af CAD-platforme og lagt 2D skitser fra konkurrenceprojektet ind som underlag. Da bips konferencen skulle til at starte, var vi derfor helt klar til at lave BIM! Projektorganisation Det lykkedes at finde både studerende og computere med den fornødne software inden konferencens start. Computere blev stillet til rådighed af BYG DTUs BIM Eksperimentarium og Rambøll. Der var næsten al nødvendig software på computerne, og det manglende fik vi venligst stillet til rådighed af leverandørerne. Navn Uddannelsessted el. firma Opgave BIM-Værktøj Anders Lunddal Mehlsen og Mads Stidsen Københavns Erhvervsakademi Fagmodel ARK Mængdeudtræk og priskalkulation Revit Architechture 2009 Sigma 2007 Mia Burger og Lone Camilla Pedersen Ingeniørhøjskolen i Århus Fagmodel KON Archicad 11 Helle Juul Bak og Thorbjørn Færing Asmussen DTU Fagmodel VVS Driftsbudget MagiCAD Rambyg Steffen Maagaard Ingeniørhøjskolen i Århus og Moe & Brødsgaard Lys- og skyggesimulering IES VE Niels Treldal Rambøll Modelkoordinator Solibri Model Checker Jonas Lindhart Universitets- og Bygningsstyrelsen Konsulent Lars F. Kjems Gottlieb Paludan Sparring bips 3 /

12 Konference Figur 1 KON Dag 1 Mandag d. 1. september begyndte de studerende at modellere, og allerede ved frokost var de nået langt med de tre fagmodeller, arkitektmodellen i Revit, konstruktionsmodellen i ArchiCAD (Figur 1) og installationsmodellen i MagiCAD (Figur 2). Figur 2 VVS Kort efter frokost blev de tre fagmodeller samlet i én fællesmodel i IFC format (Figur 3). Herefter kunne vi lave den første kollisionskontrol med Solibri Model Checker og få udskrevet en kollisionsrapport til de studerende. Det gav anledning til en ekstra tæt dialog blandt de studerende, som med imponerende hastighed fik koordineret deres løsninger og tilrettet fagmodellerne. Figur 3 Fælles Figur 4 Visualisering Figur 5 Lys simulering Som afslutning på første dagen fik vi via gbxml (et åbent format, som IFC anvender) overført arkitektens fagmodel til simuleringsværktøjet IES og udført en skyggesimulering for bygningen (Figur 4). Dag 2 Tirsdag d. 2. september gik de studerende igen i gang lige fra morgenstunden. Modellerne fik en sidste finpudsning, den sidste kollisionskontrol afslørede en enkelt fejl, som blev rettet, og vi gik i gang med simuleringer. Softwaren drillede, så vi fik ikke lavet statiske simuleringer, men vi fil lavet en flot dagslyssimulering af et enkelt rum i bygningen (Figur 5). Via mængdeudtræk fra arkitekt- og VVS-fagmodellerne fik de studerende samlet indhold til en priskalkulation i Sigma, og mængderne fra arkitekten blev endda klassificeret og opstillet efter det nye klassifikationssystem DBK (Figur 6). De studerende sluttede af med at lave en række flotte visualiseringer af deres fagmodeller, og mod slutningen af konferencen nåede de studerende at lægge arkitektens fagmodel ind i Rambyg via IFC og få lavet et udkast til et driftbudget (Figur 7). Alt i alt blev det til et imponerende stykke arbejde, når man tænker på, at de syv studerende havde bare 16 timer til at nå så langt. Figur 6 Figur 7 Mængde og pris Drift 12 bips 3 / 2008

13 Helle og Thorbjørn modellerede installationer på MagiCAD. Anders og Mads modellerede arkitekt modellen i AutoCAD. Vurdering Fælles for de studerende var, at de alle gav udtryk for at de også selv fik noget med hjem fra de to dage. Alle havde fået en bedre fornemmelse af, hvordan det er vigtigt at samarbejde på tværs af faggrupper og finde fælles løsninger. Dette projekt blev gennemført af studerende fra tre forskellige uddannelser og fagretninger, på tre forskellige CAD-platforme og på grundlag af et skitseprojekt. Vi vurderer at grunden til deres imponerende resultater og hurtige fremdrift i høj grad skyldes deres fordomsfri tilgang til arbejdsmetoden og de forbedrede muligheder, som 3D og BIM giver for at kommunikere hinandens løsninger ud til andre. At man via modellerne kunne koordinere hinandens behov i en dynamisk proces var meget synlig under bips live BIM, og når man samtidig kunne se at informationerne kunne anvendes direkte i andre værktøjer, var motivationen helt i top for at lave rigtige og præcise modeller med det rette indhold. Vi føler, at vi var godt forberedt til eventen fordi vi allerede på forhånd havde udført udvekslingstests og lavet en veldefineret plan for, hvordan modellerne skulle udvikle sig. Desværre oplevede vi stadig fejl i bl.a. IFC eksporten fra noget software, men heldigvis kunne problemerne omgås. Vi hører ofte det udsagn, at BIM er et fremtidsmål, vi kan nærme os over en vis årrække i takt med, at værktøjerne udvikler den fornødne funktionalitet til det. Vi mener med denne demonstration at have dokumenteret, at man allerede med de it-værktøjer, som er tilgængelige i dag ikke bare kan praktisere BIM, men tilmed opnå åbenlys fordele med det. Generelt oplevede vi en meget velkørt arbejdsproces, som klart viste, at der er store fordele Efter kraftpræstationen lignede BIM truppen nogle, som mest af alt trængte til en lang ferie. ved at arbejde med BIM så længe man er bevidst om begrænsningerne i værktøjer og arbejdsmetoder. Et af de store temaer på årets bips konference var: Hvad er BIM? På bips live BIM prøvede vi at give en del af svaret ved at vise, hvordan fagmodeller kan opbygges og genbruges gennem designprocessen. Selvom det stadig primært er geometri, som udveksles mellem værktøjer, er det nu alligevel spændende at se, hvordan antallet af vinduer og døre går igen fra CAD-modellen til priskalkulation og driftsbudgettet. bips live BIM var forhåbentlig blot et lille indblik i, hvad fremtiden inden for BIM verdenen vil byde på. At syv studerende kunne komme så langt på to dage, håber vi, om ikke andet gav mange af bips konferencens deltagere fornyet blod på tanden til at forsætte udviklingen i deres virksomheder mod de spændende muligheder, som arbejdet med BIM giver. En stor tak til de studerende og de øvrige involverede for, at bips live BIM blev til en succes. Du kan deltage i debatten og se flere af bips live BIM resultaterne på bipslivebim.wordpress.com bips 3 /

14 Sigma flytter ind på tegnestuerne Hvis der skal ensartethed i arbejdet på de store projekter, gælder det om at have værktøjet i orden. Det har arkitektfirmaet CEBRA gennemskuet. Med intelligent software har tegnestuen støbt et fundament, der får projekteringen til at glide lettere parterne imellem. Nina Munch-Petersen, interviewer Flemming Vind, CEBRA Arkitektbranchen består af folk, som alle gerne vil sætte deres fingeraftryk. Med Sigma som fælles platform får man ikke formudret tingene. Flemming Vind er bygningskonstruktør og arbejder i dag som projektleder på tegnestuen CEBRA i Århus. Han kommer fra en lignende stilling hos 3xN. Her stiftede han første gang bekendtskab med kalkulationsprogrammet Sigma, udviklet af CodeGroup. Jeg har gode erfaringer med Sigma fra 3xN, hvor vi kalkulerede både Ørestad Gymnasium og Lighthouse, fortæller Flemming Vind. Det var netop i forbindelse med projekteringen af de to byggerier, 3xN fandt frem til Sigma. Vi søgte efter noget, vi kunne anvende i hierarkiet med den rådgivende ingeniør. Vi ville hver især gøre det på vores måde, men så blev vi enige om at anvende en fælles platform, forklarer Flemming Vind. I 3xN brugte vi Sigma meget. Også til at lave besparelsesmodeller. Det er klart, det kan man også lave i regneark, men det kræver meget mere tid og flere ressourcer. Sigma følger med Da Flemming Vind skiftede job, tog han Sigma med sig til CEBRA. Efter at jeg er kommet til CEBRA, har vi taget Sigma i brug og er nu i fuld gang med at projektere Isbjerget sammen med Tækker Group, fortæller han og refererer til et spektakulært byggeri, der skal blive en del af den nye levende bydel på Århus havn. Vi bruger Sigma til at kalkulere, så de budgetter vi har indgået projektering omkring, bliver overholdt. For os er det en slags kontrolværktøj. Selvom Flemming Vind har gode erfaringer med Sigma, understreger han, at det kræver erfaring at få opstillet brugbare modeller. Alligevel har han stort set kun positive ord til overs for programmet. Både som projekterende og udførende er Sigma det bedste bud på markedet lige nu. Det er enkelt, hurtigt og skaber overblik i en fart, siger han og peger på, at man med programmet har frihed til at opbygge egne kalkulationer og til at vælge hvilke udskrifter, man vil have. Det giver en dejlig fleksibilitet. Man kan selvfølgelig også bruge et regneark, men så skal man selv til at tænke! Vigtigt med fælles platform Regneark viser sig ofte at være langt mere tidskrævende, ligesom egne løsninger kan være dyre og usikre. For Flemming Vind er der ingen tvivl om fordelene ved Sigma frem for regneark. Med et glimt i øjet forklarer han: Hvis vi for eksempel har et samarbejde otte firmaer i mellem og hver enkelt anarkist ændrer i regnearket, så kommer det ikke med igennem projektorganisationen. Så er man fuldkommen lost! Model af Ørestad Gymnasium. Et fælles værktøj kan gøre en ende på evindelige diskussioner om, hvordan man kalkulerer. Flemming Vind understreger da også vigtigheden af, at alle arbejder ud fra samme platform. Med Sigma har man en ensartet model, en Master, som ligger til grundlag for alle i projektgruppen. Det vil sige, at man kan ændre og opdatere fra dag til dag, uden at noget går tabt. Ja, fra time til time. Der er bestemt effektivitet i det, fordi alle gør det samme, og de gør det ens hver gang! 14 bips 3 / 2008

15 buildingsmart Byggeklassifikation og byggebegreber DBK, ISO og IFD-library i Stockholm. Af: Gunnar Friborg, bips bips var repræsenteret ved en international workshop i Stockholm den 18. september i forbindelse med buildingsmart-ugens arrangementer fra den september i Stockholm. Workshoppen var indkaldt af ISO TC59 / SC 13 arbejdsgruppen for at diskutere brugen af ISO , en af de standarder, som har ligget til grund for udarbejdelsen af bl.a. DBK, Dansk Bygge Klassifikation. Nedenfor er gengivet en række af de emner og synspunkter, der blev lagt frem på workshoppen. Nationale klassifikationssystemer udarbejdet på baggrund af De fire lande, der senest har udarbejdet nationale klassifikationssystemer, USA med OmniClass, England med UniClass, Sverige med BSAB og Danmark med DBK, var blevet bedt om at præsentere disse i det internationale forum. Derudover var der en række kortere indlæg med klassifikationssynspunkter og en redegørelse for et igangværende arbejde vedr. ISO med hensyn til, om der kan foretages en harmonisering af byggeriets faser internationalt. Endvidere var IFD-library sat på dagsorden (se senere). Agendaen havde til formål udover selve præsentationen af de nationale klassifikationssystemer at pege på - hvor ligner eller afviger de nationale klassifikationer fra hinanden. Der er rigtig mange ligheder tabelmæssigt og indholdsmæssigt, men også forskellig kodning og struktur specielt omkring bebyggelses- og bygningstabeller, bygningsdele og processer. Danmark var her specielt anmodet om at gøre rede for anvendelsen af IEC/DS/EN (snart IEC/ISO ) som referencesystemstandard ved udarbejdelsen af DBK, for Resultatdomænets begreber og tabeller. - hvordan har det været at udarbejde de nationale klassifikationssystemer på baggrund af ISO Nogle lande har direkte kunnet tage de foreslåede tabeller. De fleste har udvalgt de mest anvendte om- Gerrie Mühren, PSIBouw forklarer IFC, IFD og IDM på denne måde. råder for deres tabelarbejder. Nogle lande har haft problemer med manglende modelleringsorientering og manglen på opdeling af Rum (Space) svarende til opdelingen af de fysiske resultater i bebyggelse, bygninger og bygningsdele, resultat-domænet. - om der er basis for at foretage revisioner af ISO og hvilke. Der blev peget på et grundigere eftersyn, dels mht. modellering, og om bygningsdele fortsat skal ses på fire måder (Construction entity, Element, Designed element og Work result) eller kun som bygningsdel (Element) og bygningsdelstype (Element type), om der skal gøres mere ved rum (Space), og om der kan ses på en tilnærmet harmonisering mellem landendes forskellige tabeller. - om der er mulighed for en harmonisering og standardisering af nogle af klassifikationstabellerne. De nationale klassifikationssystemer er formålsorienterede og i høj grad knyttet til den specifikke byggekultur og de informationsværktøjer, der anvendes i nationalstaterne. En byggeklassifikation er dermed det filter, det pågældende lands byggeaktører ser byggeriets informationer igennem, og der var ikke på mødet megen tiltro til hverken en harmonisering af de nationale klassifikationssystemer eller til dannelsen af et fælles internationalt system. Troen på en fælles mapping af de nationale byggebegreber med tilhørende klas- bips 3 /

16 buildingsmart IFD as a mapping mechanism for classification tables Classification 3 IFD Classification 1 buildingsmart konferencen Af: Niels Treldal, Rambøll Håvard Bell & Lars Bjørkhaug SINTEF Building and Infrastructure Classification 2 Håvard Bell og Lars Bjørkhaug fra SINTEF gennemgik principperne i IFD library. sifikationskodning var til gengæld større (se under IFD-library). Men det blev foreslået at udvide en igangværende sammenligning (i Norge, Australien og Danmark) af landenes anvendelse af de samme tabeller. Derudover blev det foreslået, at de enkelte lande hver for sig undersøger fx hvor mange forskellige bebyggelses- og bygningstabeller, forskellige instanser indenfor samme land har opfundet som deres egne varianter. En nylig undersøgelse i Tyskland, viste, at der var ganske mange instanser, der havde gjort det - med de problemer sådan noget giver. 295 byggefolk, som tilsammen repræsenterede stort set alle verdensdele, var onsdag den 17. september samlet i Stockholm til den årlige internationale buildingsmart konference. Konferencen havde fokus på, hvordan man opnår forretningsfordele og forbedret samarbejde med brug af BIM (Building Information Modelling) og åbne standarder. Morgenen bød på interessante indlæg om, hvordan offentlige myndigheder i både Danmark, Norge og Finland nu stiller høje krav til, hvordan parter i deres byggeprojekter skal anvende BIM modeller. Clars Danvold fra Slots- og Ejendomsstyrelsen fik stor opmærksomhed, da han kunne præsentere et projekt, hvor den nye ydelsesbeskrivelse fra bips, Byggeriets IKT-specifikationer, var anvendt til at definere krav til rådgiverne. Her viste konferencen tydeligt, at mange forsat efterspørger krav fra bygherrerne, som et incitament for at fortsætte udviklingen og implementeringen af BIM. Der blev opfordret til yderligere samarbejde internationalt om klassifikation i byggeriet. Oven for nævnte arbejder blev foreslået igangsat med henblik på fremlægning af resultater på et nyt møde i foråret Inden frokost fik deltagerne en live præsentation af, hvordan en stor model baseret på IFC kunne flyde mellem mere en 13 værktøjer og anvendes til alt fra design og terrænmodellering til udførelse bygningsdrift. IFD-library om byggebegreber og klassifikation Agendaens sidste punkt var en præsentation af de tanker, der ligger bag etableringen af IFD-library i buildingsmart regi. IFD-arbejdet (International Framework for Dictionaries) har til formål at etablere et databasebaseret forum, hvor nationale byggebegreber (herunder egenskabsdata) og tilhørende klassifikationssystemer med kodning og angivelse af klassifikationsoprindelse (fx DBK) kan mappes op mod hinanden. Når IFD er udarbejdet, vil det, når IT-værktøjerne har implementeret IFD-library, gøre det muligt at udarbejde et byggeprojekt ved anvendelse af egen national klassifikationsstandard og eksportere det til andet land og anden national byggeklassifikation. Hvor der er en til en sammenfald mellem klassifikationssystemerne vil der kunne oversættes automatisk, hvor der er en til mange eller mange til en relationer, vil man ind og skulle tage stilling. Arbejdet er lige begyndt, og der er ved at blive etableret værktøjer til at håndtere byggebegreberne og udviklet API er (Application Programming Interface) der skal sikre samkørsel med andre IT-værktøjer. Eftermiddagen forløb med en række indlæg om kvalitet og implementering af bl.a. IFC, hvorefter undertegnede havde et indlæg om, hvordan Rambøll på vores nye domicil-projekt i Ørestaden med succes anvender IFC til modeludveksling og konsistenskontrol af fagmodeller. BIM-Vikings fra Norge var med til at slutte konferencen af med en præsentation af, hvordan de sikrede sig førstepladsen i den seneste BIMStorm i London ved bl.a. at have fokus på samarbejde og en høj udvekslingsfrekvens af modeller. Generelt var der en meget positiv stemning på konferencen, og alle indlæg bar præg af, at der forsat er fuld gang i udviklingen og implementeringen af BIM-værktøjer. Der er ingen tvivl om, at vi i Norden forsat er helt i front, når det gælder implementering af værktøjer og arbejdsmetoder. Det er derfor også tydeligt, at vi med stor fordel kan lade os inspirere og involvere i de udviklingsprojekter, som bl.a. Norge og Finland arbejder med for at sikre at vi forsat er helt i front også i Danmark. 16 bips 3 / 2008

17 buildingsmart Nordisk møde i buildingsmart i Stockholm Af: Jan Karlshøj, formand for buildingsmart udvalget Det tekniske møde Det tekniske møde blev afholdt hos Sweco, Stockholm. Sweco sidder i bestyrelse for building-smart Nordic. IFC version 2x4 blev frigivet til det tekniske møde i Stockholm. IFC version 2x4 indeholder understøttelse af GIS-elementer og IFD biblioteker. Begge dele funktionalitet, som brugerne på sigt vil få glæde af. IFC version 2x4 vil dog først opnå en effekt efter implementering i softwareløsninger. For ikke at skabe falske forventninger ønsker buildingsmart at vente med annonceringen af IFC2x4, indtil man nærmer sig en praktisk implementering i softwareværktøjerne. Rapporten med forslag til forbedringer af softwareimplementeringskvaliteten blev vel modtaget, og rapportens forslag bliver sammen med input fra Software Implementeringsgruppen og den tekniske ledelse brugt til at forbedre certificeringsprocessen i fremtiden. Jan Karlshøj har været projektleder for arbejdsgruppen, som har set på forbedring af softwareimplementeringskvaliteten. Gruppens medlemmer er kommet fra Tyskland, Finland, Holland og USA. buildingsmart samarbejder fortsat med en række organisationer og initiativer, herunder ISO (International Standardisation Organisation), OGC (Open Geospatial Consortium), Fiatech, EU projekterne STDINN og Inpro, de Hollandske projekter VISI/COINS, COBIE i USA mfl. Internationalt bestyrelsesmøde Det internationale bestyrelsesmøde blev afholdt hos White Arkitekter AB i Stockholm med repræsentanter fra USA, Frankrig, Holland, Tyskland, Portugal, Italien, Storbritannien, Sverige, Norge, Finland, Danmark, Japan, Korea, Singapore, Australien. Kina var som det eneste medlem ikke repræsenteret til mødet. Benævnelsen Chapter ændres af hensyn til forståelsen i engelsktalende lande til region. Alle regioner er enige om, at der er behov for flere penge i det internationale buildingsmart arbejde. Der er behov for midler til vedligeholdelse af standarderne, til et opdateret ansigt udadtil i form af en løbende opdateret Web, til officielt præsentationsmateriale og endvidere til et beredskab til håndtering af projekter m.v. Derfor er der fastsat et større kontigent for regionerne. En plads i den internationale bestyrelse kommer til at koster US $ om året, US $ årligt, hvis det er en plads med stemmeret. Der vil blive satset massivt på at opnå succes med de såkaldte akvarier (Aquariums), hvor man bringer brugere, softwarefolk og teknikere sammen for at løse et problem. Ejeren af problemet yder økonomisk støtte til at få problemet løst, og der indregnes et overhead, der tilfalder buildingsmart international, som derved kan yde en bedre service for sine medlemmer og styrke interessen for buildingsmart. bips 3 /

18 buildingsmart Et forslag til oprettelse af en international brugergruppe blev vedtaget. Oprettelsen af en international brugergruppe skal ses i lyset af et ønske om at rette fokus mod brugerne i byggesektoren snarere end mod teknikere og softwareindustrien. Det er derfor også besluttet, at brugergruppen refererer direkte til den internationale bestyrelse. Jeff Wix blev udpeget til koordinator for IDM (Information Delivery Manual) arbejdet. International brugergruppe Der er overordnet to slags brugere, som man ønsker at involvere mere i buildingsmart arbejdet. Den ene er væsentlige aktører og den anden er de egentlige brugere. Væsentlige aktører kan være de statslige bygherrer, som allerede har tilkendegivet at de har eller meget snart vil indføre obligatoriske krav om brug af IFC, men det kan også være andre organisationer, som ønsker at basere deres teknologiske løsning på buildingsmart, og som har forskellige forhold de ønsker ændret. Den internationale brugergruppe vil bestå af repræsentanter fra de enkelte regioner, og refererer til den internationale bestyrelse. Den internationale brugerforening vil først og fremmest koordinere ønsker fra brugerne verdenen over og danne ramme om erfaringsudveksling mellem de enkelte regioner. I Norden vil det fx være naturligt med nationale brugergrupper, hvorfra der kan gå en repræsentant videre i en nordisk koordineringsgruppe. Fra denne gruppe kan der så vælges en fælles nordisk repræsentant til den internationale brugergruppe. Akvarium Der har været arbejdet med IFC gennem mange år på en række felter, fx specifikationer, implementering af softwaren, tests eller anvendelse i pilotprojekter eller konkrete projekter. Alligevel har man måtte konstatere, at anvendelse ikke har nået det ønskede niveau i branchen. Det er der mange årsager til. Ved at indføre en ny aktivitet, som betegnes akvarier, håber man på at identificere og fjerne årsagen til den manglende implementering, hvad enten det drejer tilføjelser til specifikationerne, ændring i softwaren eller justering af de anvendte arbejdsmetoder. Akvariekonceptet bygger på at man samler alle relevante parter med ejeren af et problem. Ejeren finansierer omkostningerne, og alle aktive optræder i et akvarium, dvs. i en åben proces, hvor interesserede udefra kan følge og overvåge forløbet. Ved at bringe parterne sammen får man dels de relevante parter på banen på én gang, og det bliver muligt at opnå et hurtigere og mere effektivt forløb. En anden vigtig egenskab ved akvariet er, at ejeren af problemet slipper for selv at skulle bringe flere instanser i spil i buildingsmart organisationen. V&S Prisdata Vi sætter pris på byggeprojekter V&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift. V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Følgende akvarier er planlagt: Mængdeudtag og prissætning af bygningsinstallationer (de udgør % af omkostningerne i en bygning) for Statsbygg i Norge, Mængdeudtag og prissætning af boliger for Boligproducenterne i Norge Enkle energianalyser af boliger for Boligproducenterne i Norge Håndtering af krav til rum og kontrol af at løsningerne opfylder kravene HOK i USA Læs mere og bestil på Du kan også kontakte os på Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Telefon Se mere om buildingsmart på 18 bips 3 / 2008

19 Cad-værktøj Cad-projekt: Grafisk repræsentation bips cad-udvalg har kort før sommerferien igangsat et nyt projekt, som har fået arbejdstitlen Grafisk Repræsentation. Projektleder er Jørgen Korsgård, lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus, hvor han har arbejdet med forskellige cad systemer i næsten 20 år. Projektgruppens arbejde præsenteres ved 2 workshops januar 2009, i Jylland og i hovedstadsområdet. Projektbeskrivelse. 3D teknologien præger en stadig stigende del af markedet for projektering og planlægning, hvilket bekræftes i bips brugerundersøgelse, publikation C 109 fra maj måned, mens der ikke er sket tilsvarende udvikling med måden resultaterne af modelleringen præsenteres på. De nuværende tegningsregler C203 omhandler 2D tegninger. Når der genereres 2D tegninger fra en 3D model, kan det efter de nuværende retningslinier være et tidskrævende arbejde at få udtrækket fra en 3D model til at se ud, som om den var tegnet i 2D. Meget tyder på, at der anvendes uforholdsmæssigt mange ressourcer på at få et 3D skabt projekt til at ligne et 2D projekt. På denne måde udnytter man ikke potentialet i 3D teknologien, idet der ikke eksisterer regler for, hvordan de mange oplysninger i 3D modellen kan udnyttes i kommunikationen mellem byggeriets parter. Der mangler således regler for, hvordan disse nye muligheder kan udnyttes på en ensartet og struktureret måde. Det er sådanne regler projektet sigter mod at kunne generere. Projektets formål. Formålet med projektet er at skabe overblik over mulighederne for forbedring af tegningsmateriale gennem udnyttelse af 3D modelprojektering. Dette kan ikke gøres uden at komme i berøring med de eksisterende tegningsregler. Derfor omfatter projektet også en revision af tegningsreglerne for konstruktion og arkitekt. Denne del af projektet forventes at blive en mindre del af det samlede arbejde. Til højre vises løsrevne eksempler på 3D modellens udnyttelse til letforståelige tegninger. bips 3 /

20 Cad-værktøj Mediehus for Aller Koncernen - PLH arkitekter. CAD-manual 2008 CAD-manual 2008 er nu udkommet. Cad-manualen er udover en sammenskrivning af bips C202, CAD-manual 2005 (2D) og Det Digitale Byggeri, CAD-manual 2006 (3D) også en generel opdatering. Den indeholder anvisning for både 2D og 3D samarbejde, den er cad-systemneutral mv. Alle cad-abonnenter får tilsendt ét eksemplar af den trykte udgave. Ønskes yderligere eksemplarer, eller er du ikke abonnent, kan de købes i Byggecentrum via BygNet. Pdf-udgaven er tilgængelig for bips cad-abonnenter. Den kan downloades fra menupunktet Cad-værktøjer på Printvejledning er beskrevet sidst i denne mail. C102 er anvisningen, der indeholder både vejledningstekst (venstre side) og basisbeskrivelse (højre side). Basisbeskrivelsen er udgivet i en selvstændig publika- tion bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse. Byggeriets IKT- specifikationer henviser til C202, og det er således kun basisbeskrivelsen, der er gældende på projekterne. C102 er ved at blive oversat til engelsk. Den engelske udgave udkommer kun i pdf og vil kun være tilgængelig på for cad-abonnenter. Den forventes klar i november, men følg med på CAD-manualens opbygning CAD-manual 2008 er opbygget på en sådan måde, at kapitlernes rækkefølge og indhold i størst muligt opfang understøtter den proces, som cad-produktionen gennemgår under et projektforløb. De forhold, der skal tages hensyn til tidligt i cad-produktionen, behandles først, mens de forhold der danner basis for det efterfølgende arbejde, behandles derefter. Nedenfor gives en kort introduktion til hvert enkelt kapitel. 20 bips 3 / 2008

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

BIM Workflow Certificering

BIM Workflow Certificering BIM Workflow Certificering Bliv certificeret som BIM Workflow Professional Nohr-Con er glad for at kunne udbyde en helt ny certificeringsuddannelse i ét samlet BIM Workflow - i samarbejde med BIM Equity.

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

Digitalt produktkatalog - Workshop 3 Dataintegration med Digitalt Produktkatalog - case study - v/ Jeppe Liisberg (3dbyggeri danmark) og Paw

Digitalt produktkatalog - Workshop 3 Dataintegration med Digitalt Produktkatalog - case study - v/ Jeppe Liisberg (3dbyggeri danmark) og Paw Digitalt produktkatalog - Workshop 3 Dataintegration med Digitalt - case study - v/ Jeppe Liisberg (3dbyggeri danmark) og Paw Mouritzen (Vrøgum A/S). Agenda Automatisk dataudveksling ets API Dataudveksling

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 bips nyt 3 / 2007 Nyt om DBK

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 bips nyt 3 / 2007 Nyt om DBK byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 Nyt om DBK bips nyt 3 / 2007 bips 3 / 2007 1 Digital arbejdsmetode Siden afslutningen

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne

BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne Intro Lidt om NIRAS Implementerings processen generelt BIM implementering i NIRAS Hospitalsbyggerierne BIM implementering i Hospitalsbyggerierne

Læs mere

NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Aarhus Aalborg

NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Aarhus Aalborg Velkommen til BIM Universe 2014 NTI CADcenter A/S Hvorfor er vi her BIM Universe Programmet Programmet Dag I giver et overblik over vigtige områder Dag II er mere teknisk og ændret i år, således at cases

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

IT på Byggepladsen - Hvordan går det?

IT på Byggepladsen - Hvordan går det? IT på Byggepladsen - Hvordan går det? Principper i financieringen af aktiviteterne Vitus Bering Ingeniøruddannelserne Bygningskonstruktører Byggeteknikere Kort og landmåling Teknisk skole Aalborg Universitet

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Digitale Byggeri mobile enheder 21. september 2011 i København Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Kursus og udvikling Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Det handler ikke om 2 1 Kursus

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape

En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape Denne bog er tænkt som guide til et effektivt samarbejde omkring et projekts BIM. Bogen kan også benyttes som et opslagsværk

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Syv grunde til at vælge ibinder

Syv grunde til at vælge ibinder Syv grunde til at vælge ibinder 1. Nemt at anvende - kræver ingen forkundskaber 2. Let at beregne driftsomkostningerne 3. Fungerer i ethvert IT-miljøkræver blot en webbrowser 4. Udviklet af mennesker til

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

C-WEB. Construction WEB C-WEB

C-WEB. Construction WEB C-WEB C-WEB TM Construction WEB C-WEB TM Construction WEB Digital byggestyring 01 Hvad er C-WEB TM 02 Fordele 03 Kom nemt igang C-WEB TM er et projektstyringsværktøj til håndtering af forespørgsler, tilsyn,

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

bips nyt 3/ 2011 bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard

bips nyt 3/ 2011 bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard Nu skal kommunale byggerier også være digitale Entreprenører

Læs mere

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen Bilag H - Besvarelse af specifikationen I tilbudsbesvarelsen redegøres for ene i specifikationen i bilag 2. Tabellernes nummer og overskrift refererer til numre og overskrifter i bilag 2. 5.1. Den tekniske

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Nicolaj Hvid BIM konsulent Uddannet arkitekt/designer CEO Archiwise Aps Modelbaseret bygherrerådgivning Formål: At

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Det Det Nye Nye Universitetshospital i Århus i Århus I Orienteringsmøder. Udbud med mængder på DNU Det Nye Universitetshospital Aarhus

Det Det Nye Nye Universitetshospital i Århus i Århus I Orienteringsmøder. Udbud med mængder på DNU Det Nye Universitetshospital Aarhus Det Det Nye Nye Universitetshospital i Århus i Århus I Orienteringsmøder Udbud med mængder på DNU Det Nye Universitetshospital Aarhus Indledning Program Tilbudsliste Klassifiktation Mængdeudtræk Demonstration

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere