SUNDHED magasinet. TEMA: Sygehuset, en arbejdsplads i Danmark Bag TV-serien»Forbrydelsen«Fotokonkurrence Isdronningen fra Næstved Sygehus FORÅR 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHED magasinet. TEMA: Sygehuset, en arbejdsplads i Danmark Bag TV-serien»Forbrydelsen«Fotokonkurrence Isdronningen fra Næstved Sygehus FORÅR 2007"

Transkript

1 SUNDHED magasinet s FORÅR 2007 TEMA: Sygehuset, en arbejdsplads i Danmark Bag TV-serien»Forbrydelsen«Fotokonkurrence Isdronningen fra Næstved Sygehus Det er skønt at bo på landet Skuespilleren Bjarne Henriksen trives i landsbymiljø på Midtsjælland, hvor han lader op til den krævende rolle i»forbrydelsen«som flyttemanden Theis Birk Larsen. Stort interview side 32-35

2 Sygehuset, en arbejdsplads i Danmark Bag TV-serien»Forbrydelsen«Fotokonkurrence Isdronningen fra Næstved Sygehus Det er skønt at bo på landet Skuespilleren Bjarne Henriksen trives i landsbymiljø på Midtsjælland, hvor han lader op til den krævende rolle i»forbrydelsen«som yttemanden Theis Birk Larsen. Stort interview side Forside_SM_1-07.indd :40:13 32 Hollywood? Hø-hø-hø, de kan da bare ringe 6 TEMA: En arbejdsplads i Danmark: Sygehuset 56 Isdronningen fra Næstved Sygehus 49 Børneafdelingen 18 Professor»Ondt i maven«24 Her vaskes 100 dyner om dagen 28 Jeg kan bruge min sygdom positivt 36 Forbrydelse betaler sig 46 Fotokonkurrence 48 Kryds og tværs 52 Gemmeleg 44 Væk med brok på få timer 64 Projekt skal mindske faldulykker s SUNDHED magasinet FORÅR 2007 Sundhedsmagasinet udgives af Region Sjælland og er til borgerne i regionen Ansvarshavende: Kommunikationschef Søren Væver Redaktør: Gert Ellegaard (DJ) Layout: Karin Sander Forsidefoto: Gert Ellegaard Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: Trykt på miljøcertificeret papir ISSN-nr.: Ekstra eksemplarer af bladet fås hos Kommunikation, Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø, tlf , 2 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

3 Kære Læser Du sidder lige nu med det første eksemplar af Sundhedsmagasinet foran dig. Et nyt blad til patienter, pårørende, besøgende og andre på Region Sjællands sygehuse. Eller i venteværelser hos læger, på biblioteker og andre steder, hvor folk kommer. Kort sagt, et nyt blad til borgerne i Region Sjælland. Formålet med Sundhedsmagasinet er at informere om sundhed i almindelighed og Region Sjællands tilbud og ydelser i særdeleshed. For at nå så mange som muligt er stoffet journalistisk bearbejdet, og med den form er målet at skabe et indbydende og populært magasin. Magasinet indeholder bl.a. et tema om sygehusene, der giver et indblik i, hvordan så stor en arbejdsplads fungerer. Med udgivelsen af Sundhedsmagasinet ønsker Region Sjælland at leve op til intentionerne i regionsrådets vision:»brobyggeren«. Gennem god kommunikation over for borgere, kommuner, erhvervsliv og institutioner er det vores ambition at være en aktiv medspiller og en katalysator for udviklingen i regionen. Det gælder i allerhøjeste grad på sundhedsområdet, men også i mange andre sammenhænge som for eksempel uddannelses- og socialområdet, erhvervsudvikling, kultur, natur og miljø. Sundhedsmagasinet er et lille skridt på vejen. God fornøjelse med læsningen, som forhåbentlig både giver udbytte og gør opholdet på sygehuset eller i venteværelset lidt mere behageligt. Kristian Ebbensgaard Formand for Regionsrådet SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

4 Region Sjælland TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD Areal: Region Sjælland dækker et areal på i alt kvadratkilometer Brobyggeren er navnet på Region Sjælland vision, se visionen på B Centrum for det politiske liv og administrationen ligger i Sorø Dialog er et af nøgleordene for Region Sjællands virke Elektive behandlinger er planlagte behandlinger i modsætning til akutte Fora, Regionsrådet har nedsat syv fora med politikere, som tager sig af særlige opgaver Gymnasiale uddannelser og forskellige grunduddannelser skal Region Sjælland være med til at koordinere S Indbyggertallet i regionen er Helhedstankegang præger Region Sjællands politik, fra behandling af patienter til planlægning af regional udvikling Jordforureningssager hører til Region Sjællands opgaver inden for natur og miljø Kultur, Region Sjælland har mulighed for at støtte projekter i startfasen Logoet for Region Sjælland er et blåt S i prikker, som blandt andet symboliserer samarbejde, dynamik og bevægelse Miljøprojekter vil kunne få hjælp fra Region Sjælland Netværk er et andet nøgleord for Region Sjællands virke, som blandt andet handler om at være dynamo for den fremtidige udvikling Organisatorisk er sygehusene i Region Sjælland samlet i tre: Syd, Vest og Øst 4 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

5 Psykiatri-området dækkes bredt i hele geografien, og regionen har to psykiatriske skadestuer Qua deltagelse i en række internationale sammenhænge som eksempelvis Øresundskomiteen har Region Sjælland mulighed for at øve indflydelse også uden for Danmarks grænser Regionsrådet er øverste myndighed og består af 41 folkevalgte politikere Socialafdelingen i Region Sjælland har den overordnede driftsledelse af 22 institutioner i regionen, som leverer højt specialiserede sociale tilbud Trafikselskabet Movia står for driften af den kollektive trafik på hele Sjælland, og Region Sjælland bidrager med en del af finansieringen Udviklingsplanen for Region Sjælland forkortes RUP (Regional Udviklingsplan) og er en vision for udviklingen i fremtiden Æ Vækstforum Sjællands sekretariat ligger i Regionshuset i Sorø, og Vækstforum Sjælland er klar til sammen med EU s strukturfonde at investere 130 mio. kr. i erhvervsudvikling i år fra A til Å er adressen på Region Sjællands hjemmeside Xtra stjerner var der til halvdelen af Region Sjællands sygehuse i den nyeste sammenligning af danske sygehuses kvalitet og service Yderområderne i Region Sjælland er et af regionens fokuspunkter og indgår i visionen Brobyggeren Zimbabwe er et land i Afrika og har ikke noget med Region Sjælland at gøre Æ et i Region Sjælland skrives som ae, når det handler om internettet. Se også under W. Økonomien i Region Sjælland handler i 2007 om et budget på 13,2 mia. kr., hvoraf 12,3 mia. kr. går til sundhedsopgaver Åbenhed er endnu et nøgleord for Region Sjælland, og eksempelvis er alle møder i Regionsrådet åbne for offentligheden SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

6 TEMA: En arbejdsplads i Danmark: Sygehuset 6 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

7 De fleste af os tænker næppe meget over det, men et sygehus er andet og mere end et sted, vi kommer, når vi bliver syge. Et sygehus er også en arbejdsplads, endda ofte en meget stor arbejdsplads. Alene i Region Sjælland handler det om cirka arbejdspladser, som er stærkt medvirkende til, at Region Sjælland med i alt omkring medarbejdere er den største arbejdsplads på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Tegningen her er en slags grafisk fremstilling af et moderne sygehus med de funktioner og afdelinger, der hører sig til. Tegningen viser ikke et særligt sygehus, men til gengæld er et sygehus en særlig arbejdsplads. Det kan du få et indtryk af på de næste sider, hvor du kan møde nogle af de mennesker, der har sygehuset som deres arbejdsplads TEKST: GERT ELLEGAARD TEGNING: KRESTEN IVAR SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

8 Et sygehus i Danmark er en arbejdsplads, som mange har en mening om. Vi har bedt ansatte, en topleder og en forsker om at tage en tur rundt om et sygehus med helikopter-perspektiv-brillerne på Rundt om et sygehus TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD 8 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

9 TEMA:»En arbejdsplads i Danmark«Overlægen: Høj faglig standard og empati er fundamentet DET KARAKTERISERER ARBEJDET på en god sygehusafdeling, at man her har samlet en række engagerede mennesker med interesse for sygdom og syge mennesker. Og med interesse i at hjælpe, både kropsligt og mentalt. Det er fælles for alle, uanset afdeling og jobfunktion. Fundamentet for at arbejde med patienter vil og skal - til alle tider være en kombination af høj faglig standard og empati. Overlæge Jesper B. Hertz, Akut Visitationsafsnit (AVA) på Holbæk Sygehus er ikke i tvivl, når han bliver bedt om at sætte ord på sin arbejdsplads. På et sygehus er der en følelse af samhørighed, selv om den måske har ændret sig lidt de senere år som følge af udviklingen og de stigende krav til eksempelvis produktiviteten. I dag omfatter følelsen nok i højere grad den afdeling eller enhed, man er en del af, frem for sygehuset som helhed, som jeg tidligere oplevede. Men det er stadig noget særligt at arbejde på et sygehus eller i sundhedssektoren i det hele taget. Ikke, at jeg føler mig finere, fordi jeg er læge på et sygehus. Jeg tror da, jeg ville kunne finde den samme stolthed ved at være produktionschef på en fabrik, men det særlige her er den udelte glæde, man får ved at kunne hjælpe andre mennesker. Det kan lyde banalt og en smule flæbende, men det er sandt, og det er i virkeligheden den følelse, der driver hele værket. SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

10 Afdelingssygeplejersken: Vi skal altid være parate En væsentlig forskel på et sygehus og mange andre»virksomheder«er nok, at vi har åbent døgnet rundt. Vi skal være parate altid, uanset om det er lørdag, søndag eller helligdage. Sådan siger afdelingssygeplejerske Lise Magnussen, Kirurgisk Afdeling A1, Slagelse Sygehus: Dagligdagen er også speciel på den måde her på afdelingen, at vi kun til en vis grad kan styre tingene selv. Vi skal nemlig også tage os af de akutte tilfælde, og det gør det svært at lave en planlægning, som altid kan holde. Når man arbejder på et sygehus, føler man, at man gør noget for sin egen lille enklave, men naturligvis har man hele tiden bevidstheden om, at man også er en del af den store enhed. Tingene er noget anderledes i dag på et sygehus, end da jeg begyndte for snart mange år siden, og måske kommer vi i virkeligheden til at ligne alle andre former for virksomhed mere og mere. Økonomien spiller en stadig større rolle, og det er noget, vi hele tiden skal være bevidste om. 10 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

11 TEMA:»En arbejdsplads i Danmark«Rengøringsassistenten: Vi kommer hinanden ved På et sygehus kommer vi hinanden ved på en helt anden måde end på for eksempel en fabrik. Jeg har selv prøvet at arbejde på fabrik for år tilbage, og det kunne jeg ikke tænke mig igen. Her på sygehuset har vi et godt samarbejde, helt fra toppen, og det gør det til en god arbejdsplads for mig. Jeg føler mig helt anderledes med i det samlede arbejde på sygehuset, end da jeg arbejdede på fabrikken. Og det er nok også nødvendigt, at det foregår på den måde på et sygehus, for at vi skal lave de gode resultater, som patienterne får gavn af. Og så sætter jeg stor pris på, at der i mit arbejde er stor variation. Selv om jeg har titel af rengøringsassistent, laver jeg meget andet i hverdagen end udelukkende at gøre rent. Citat: Helga Carlsen, rengøringsassistent, Kirurgisk Afdeling A1, Slagelse Sygehus. SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

12 TEMA:»En arbejdsplads i Danmark«Social- og sundhedsassistenterne: Dagligdagen er uforudsigelig Lisbeth Larsen er social- og sundhedsassistent på Kirurgisk Afdeling A1 på Slagelse Sygehus, og for hende er den foranderlige hverdag det første, der falder ind, hvis man spørger til, hvordan det er at arbejde på et sygehus. Dagligdagen er uforudsigelig på et sygehus. Man kan godt have nogle ideer om, hvad man skal lave, når man møder på jobbet, men et fingerknips senere er det hele blevet ændret: Kollegaen Janne Maceachnie kan supplere med en anden iagttagelse: - Det er også specielt for et sygehus, at så mange forskellige mennesker og faggrupper skal arbejde tæt sammen. Lisbeth Larsen: Ja, og er afhængige af hinanden i så stor grad. Janne Maceachnie: Vi er gode til at snakke med hinanden og til at lytte når der er tid til det i de situationer, hvor arbejdet sætter sig spor hos den enkelte. Det kan ikke undgås, at man af og til kommer ud for oplevelser, som påvirker én temmelig meget, og som man ikke kan slippe igen, når arbejdstiden er forbi. Lisbeth Larsen: Det sker nok for de fleste på et sygehus, men vi bliver nok bedre med erfaringen til at komme videre efter sådanne oplevelser. Sådan har jeg i hvert fald selv oplevet det. Indtrykkene er ikke helt så overvældende i dag for mig, som da det hele var nyt i sin tid. 12 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

13 Klinikchefen: Den menneskelige kontakt er drivkraften Et sygehus adskiller sig i flere henseender fra andre former for virksomhed for eksempel i det private erhvervsliv. På et sygehus skal man uanset omstændighederne kunne tage sig af alle akutte patienter, og derfor er vi på 24 timer i døgnet, syv dage om ugen hele året igennem. Det er med til at give en ansvarsfølelse hos medarbejderne, som gør, at stort set alle møder, på trods af politiets advarsler om ikke at køre ud, når vi oplever en snestorm som den for nylig. Ordene kommer fra klinikchef Tage Lysbo Svendsen, Kardiologisk/Endokrinologisk/Nefrologisk Afsnit, Holbæk Sygehus: Dertil kommer, at vi har en omfattende uddannelsesfunktion over for rigtigt mange forskellige faggrupper. Det betyder, at vi ikke i enhver situation kan fungere optimalt, fordi de uddannelsessøgende naturligvis skal have muligheder for også at udføre forskellige funktioner. En tredje forskel er, at vi er underlagt et politisk system, hvilket kan føre andre krav og hensyn med sig end de strengt faglige. Vi måles på vores produktivitet, men vi skal i den sammenhæng huske, at der stadig er et hensyn til patienterne. Den væsentligste drivkraft, tror jeg, for os, der arbejder i sundhedsvæsenet, er den menneskelige kontakt. Tilfredsstillelsen i arbejdet ligger i den glæde, man møder hos en patient, man har været i stand til at hjælpe. Nye navne til sygehusene I forbindelse med dannelsen af Region Sjælland har alle sygehuse i regionen fået nye navne. For eksempel hedder det nu Roskilde Sygehus (tidl. Roskilde Amts Sygehus), ligesom det hedder Næstved Sygehus (tidl. Storstrømmens Sygehus Næstved). Alle sygehusene i regionen får altså navn efter deres hjemby. SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

14 Forskeren: Sygehusene på vej ind i ny rolle Et moderne sygehus er på vej mod en helt anden rolle i samfundet, end sygehuset havde tidligere. Kodeordene er specialisering og kvalitet. SÅDAN SER SENIOR projektleder Jakob Kjellberg scenariet for sygehusene. Han kommer fra DSI, Institut for Sundhedsvæsen, som blandt andet forsker og rådgiver inden for det danske sundhedsvæsen. På flere områder får sygehusene mindre og mindre med det omkringliggende samfund at gøre, og i en vis forstand kan man godt sige, at deres storhedstid er på retur. Tidligere lå patienterne meget længere tid på sygehuset, end de gør i dag, og det gjorde den lokale forankring stor, når Moster Olga var indlagt 30 dage, og hele familien kom på besøg konstant. I dag ved man, at det i virkeligheden ikke er specielt gavnligt for patienterne at være indlagt over længere tid, og høj specialisering, avanceret teknologi og super præcis diagnosticering gør, at man kan behandle patienterne meget bedre og over langt kortere tidsintervaller, siger Jakob Kjellberg. Han peger på, at udviklingen i liggetider, altså den tid, patienter er indlagt på sygehusene, gennem en årrække har vist sig faldende. Det skyldes en kombination af økonomiske hensyn, fordi det er rasende dyrt at have folk indlagt på et sygehus, og så de stadig mere avancerede behandlingsformer. Sådan vil også fremtiden blive. Udviklingen går i retning af endnu mere specialisering. Et sygehus vil blive en højteknologisk virksomhed, hvor man udfører de meget krævende behandlinger, mens eksempelvis operation af nye hofter, knæ og så videre vil foregå andre steder på klinikker, lægecentre og lignende. Mange forskellige faggrupper Et sygehus er en arbejdsplads med mange forskellige faggrupper. Læger og sygeplejersker er formentlig de professioner, der dukker først op, hvis man bliver bedt om at nævne typiske sygehusfag, men listen er altså lang. Her et udpluk af de stillingsbetegnelser, man også finder på et sygehus: Bioanalytiker Jordemoder Social- og sundhedsassistent Radiograf Portør IT-medarbejder Ernæringsassistent Rengøringsassistent Lægesekretær Ergoterapeut Telefonist Farmaceut Klinisk diætist Sterilassistent Farmakonom Sygehustekniker Serviceassistent Professionsbachelor Kommunikationsmedarbejder Fotograf Konsulent Assistent Fuldmægtig Risk-manager Overassistent Maskinmester 14 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

15 TEMA:»En arbejdsplads i Danmark«Kvalitetsdirektøren: Sygehusene begynder at få konkurrence MAN KAN BETRAGTE et sygehus fra mange forskellige vinkler, men hvis man vælger en mere samfundsmæssig indgang, må vi konstatere, at sygehusene begynder at få en konkurrence, de ikke oplevede tidligere. Sådan siger Lars Onsberg Henriksen fra Region Sjællands enhed for Kvalitet og Udvikling. Det ville være forkert at sige, at sygehusene i dag agerer på et frit marked, for selv om vi har et frit-valgssystem her i landet, er det ikke markedsvilkår som i det private erhvervsliv. Men man tilstræber noget, der ligner markedsvilkår, for at give patienterne valgmuligheder, og fordi det er med til at øge effektiviteten på sygehusene. Et sygehus i dag skal i modsætning til tidligere arbejde for også at være attraktiv for patienterne, både på det faglige og det servicemæssige niveau, og der er indført en slags smiley-system for sygehusene, som nu får tildelt stjerner ud fra forskellige kvalitetskriterier. Charter-vinklen I kvalitetsdirektørens optik er der både forskelle og ligheder mellem et sygehus og private virksomheder. Ligesom på en hvilken som helst produktionsvirksomhed skal man også på et sygehus lave en aftalt produktion. Forskellen er bare, at man ikke på sygehuset i nær samme grad kan bestemme, hvad man vil producere, og hvornår man vil producere det. Her skal man nemlig være klar til at tage imod de akutte patienter, og det betyder, at en færdselsulykke med en eller flere tilskadekomne kan vælte planerne. Patienterne har heldigvis langt hen ad vejen forståelse for de specielle forhold, der gælder på et sygehus, men samtidig stiller de med en række forventninger, som de har med sig fra samfundet uden for sygehuset. På en vis måde ligner forventningerne dem, man har til en charterrejse: Her booker man sig ind på et bestemt fly til en bestemt destination, det svarer til at skulle have foretaget en bestemt operation. Man regner med at få en rimelig komfort på flyet, ligesom man ikke forventer at skulle ligge på en otte-sengsstue på sygehuset. Man går ud fra, at flyet ikke aflyses, og at eksempelvis en operation heller ikke aflyses, og man reg- ner ikke med, at flyet falder ned eller flyver det forkerte sted hen Menneskelige hensyn øverst Blandt forskellene på en charterturist og en sygehuspatient er, at den første stadig bestemmer ganske meget efter at være gået om bord i flyet, mens den anden i højere grad er underlagt andres vurderinger og afgørelser. Du kan ikke møde med en brækket arm og kræve, at lægerne lægger dit ben i gips. Du er nødt til at acceptere, at lægerne»bestiller«på dine vegne, fordi du er afhængig af deres ekspertise omkring din sygdom, fortsætter Lars Onsberg Henriksen. Samtidig gælder de normale spilleregler for»retfærdighed«ikke på et sygehus. Hvis vi bliver i fly-sammenligningen, ville de fleste næppe afgive deres plads på business class til en anden, uanset en nok så god forklaring. På et sygehus er man nødt til at acceptere at skulle vige pladsen for dem med større behov. Trods krav til effektivitet og produktivitet er det stadig et gældende princip på et sygehus, at man sætter hensynet til mennesket først, og det er heldigvis et princip, som patienterne næsten uden undtagelser også altid er villige til at følge. SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

16 Har du nogle sunde Thomas Bro, Vordingborg, kundechef, 33 år Jeg spiser frugt til morgenmad. Det har jeg gjort gennem nogle år. Bananer, æbler og så videre. Det kom sig af, at jeg skulle møde temmelig tidligt på arbejdet og havde brug for noget, så jeg ikke var så sulten, når jeg kom frem. Og så er det vel også en sund vane, at jeg aldrig har røget? Oguz Vural, Køge, skoleelev, 14 år Taekwondo er min store hobby, og det er sund motion. Når jeg skal til træning, tænker jeg over, hvad jeg spiser. Inden træningen tager jeg lidt frugt og grønt samt rå rugbrødsmadder, bagefter spiser jeg lidt mere, men aldrig for meget. Siri Ramsland, Vipperød, skolelærer, 40 år Grønt, altid spiser jeg grønt, og i det hele taget er jeg meget bevidst, når det handler om min kost. Jeg går ture, ryger ikke og drikker ikke så meget, men jeg kunne da nok godt røre mig lidt mere. I flere år har jeg dyrket kajakroning på et rimeligt niveau, og her lærte jeg noget om det vigtige i at holde en vis diæt og at være opmærksom på sundhed i det hele taget 16 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

17 vaner» For mig er det vigtigt at være aktiv «Steen Hansen, Faxe, VVS-sælger, 43 år Louise Riisholt, Fårevejle, sygeplejerske, 22 år Mark Denholt, Skælskør, tømrerlærling, 18 år Jeg har fået en sund vane som følge af nogle problemer med maven. Jeg hørte, det kunne hjælpe at spise frugt, så det begyndte jeg på. Faktisk hjalp det, og jeg er så fortsat med at spise en del frugt. Ellers har jeg vist ingen særligt sunde vaner. For mig er det vigtigt at være aktiv, så jeg går faktisk til fitnesstræning fem gange om ugen. Det lyder måske lidt voldsomt, men jeg er altså ikke fanatisk. Desuden prøver jeg at spise sundt. I flere år har jeg dyrket kajakroning på et rimeligt niveau, og her lærte jeg noget om det vigtige i at holde en vis diæt og at være opmærksom på sundhed i det hele taget. Derfor er jeg stadig aktiv med løb og fitness, selv om jeg er holdt op med roningen. Ok, det bliver da nok til et par ture i byen af og til, men røg rører jeg aldrig. SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

18 Professor»ondt-i-maven«Der er sket store fremskridt i behandlingen af mavesår. Men ondt i maven er stadig en folkesygdom. Region Sjælland har fået sin første sygehusprofessor, som vil gøre livet mindre surt for patienter med ondt i maven TEKST: ANNETTE WESTPHAL FOTO: KURT JOHANSEN FOR 20 ÅR siden opdagede forskere i Australien en bakterie, som kan være årsag til mavesår. Bakterien kan behandles med penicillin og kan være udryddet på en uge. Peter Bytzer, der er professor i mave-tarmsygdomme, har været med til at udvikle en metode til at undersøge patienter for den bakterie. Metoden kan spare patienter for de såkaldte kikkertundersøgelser på sygehuset. For ti år siden blev en stor del af patienterne behandlet for mavesår, selv om det måske slet ikke var det, de led af. Professor Peter Bytzer forklarer: For år siden blev 40 procent af alle mænd i København over 50 år opereret for mavesår. Det var en relativ voldsom operation, men siden er der sket fantastiske fremskridt. Der er fortsat 8-10 procent af danskerne, der vil opleve at få et mavesår, i løbet af livet, og det er vigtigt at finde dem, så de kan komme i behandling. Peter Bytzer håber, at de praktiserende læger snart vil få adgang til den såkaldte pustetest, som med det samme kan afsløre, om patienten har mavesårsbakterier. Fem procent af alle besøg hos praktiserende læger handler om ondt i den øvre del af maven, og det kan skyldes mavesår eller andre mindre alvorlige lidelser. 18 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

19 Peter Byttzer tiltrådte 1. februar som overlæge og professor på Medicinsk Afdeling på Køge Sygehus, hvor der i forvejen foregår en del forskning i medicinske sygdomme. Peter Bytzer er den første sygehusprofessor i Region Sjælland, men flere professorater, lektorer og ph.d. studerende er på vej på Region Sjællands sygehuse. SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

20 Ledende overlæge Pierre Bouchelouche har arbejdet målrettet i omkring to år på at skabe regionens nye Center for Muskelforskning sammen med sin kone Kirsten Bouchelouche fra Odense Universitetshospital. Center for Muskelforskning er netop åbnet på sygehuset i Køge. Forskningen vil gavne patienter, der lider af prostatakræft eller har besvær med at lade vandet TEKST: ANNETTE WESTPHAL FOTO: KURT JOHANSEN Nyt forskningscenter på Køge Sygehus FORSKNINGSCENTRET ER DET eneste i Danmark, der forsker i glatte muskelceller fra urinblæren. Der er tale om forskning, som vil komme mange mennesker til gode. Mere end en tredjedel af danske mænd over 50 har problemer med at lade vandet og skal for eksempel op og tisse flere gange om natten. Et andet forskningsområde er prostatakræft. Det er den hyppigste kræfttype og den kræftform, som næstflest mandlige kræftpatienter dør af. Med andre ord er der tale om folkesygdomme, som forskerne vil forsøge at finde årsagerne til, så der kan udvikles nye og bedre behandlinger. PET/CT skanning er en nyere metode til at undersøge, hvor udbredt en kræftsygdom er. Men det er ikke så nemt at se, hvor kræftcellerne sidder på patienter med prostatakræft. Derfor samarbejder vi med Odense Universitetshospital om at udvikle nye sporstoffer, så man får et mere præcist billede af, hvor kræftcellerne er, fortæller ledende overlæge Pierre Bouchelouche, der har arbejdet målrettet i omkring to år på at få etableret det nye forskningscenter. Centret har fået nye, flotte lokaler i Klinisk Biokemisk Afdeling. Forskerne håber, at arbejdet i laboratoriet i nær fremtid kan medvirke til en mere nøjagtig diagnose og en bedre behandling af de mange patienter med prostatakræft, så en del af patienterne vil få væsentligt større chancer for at overleve. Ifølge forskerne ændrer prostatakræft sig ofte på et tidspunkt fra at være mere fredelig til at blive aggressiv. Det betyder, at den primære behandling ikke mere er effektiv, så kræftcellerne kan sprede sig. Årsagen til, at sygdommen bliver aggressiv, kendes endnu ikke. Her er der endnu et forskningsområde for det nye center. Region Sjælland på landkortet Forskerne på det nye Center for Muskelforskning har opnået stor viden og international anerkendelse for deres forskningsresultater. Centret vil styrke den regionale, nationale og internationale forskning inden for prostatakræft og problemer med vandladning. 20 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

21 Regionsformand Kristian Ebbensgaard sagde i sin tale under indvielsen: Det kræver ildsjæle at lykkes med et center som det her. Det er vigtigt, at Region Sjælland har forskningen højt på dagsordenen som en integreret del af et godt læringsmiljø og et udviklende fagligt miljø, så vi også i fremtiden kan rekruttere dygtige folk. Fakta om forskningscentret Forskerne bruger levende muskelceller fra mennesker til deres forskning. Når patienterne siger ja til at medvirke i forskning, bliver små celleprøver hurtigt kørt til Køge Sygehus, hvor forskerne dyrker cellerne for at blive klogere på deres funktioner. Blandt andet kan to til fire mikrogram muskelvæv bruges» Det kræver ildsjæle at lykkes med et center som det her«til at undersøge, hvordan vævet trækker sig sammen under forskellige forhold. Ved at tilføre cellerne næring i form af ilt og kalk kan forskerne stimulere muskulaturen. Resultaterne kan blandt andet bruges til at hjælpe patienter, der skal tisse hele tiden. På længere sigt vil forskningsmetoderne også kunne bruges på andre organer, for eksempel livmoder, blodkar, hjerte og tarm. Center for Muskelforskning samarbejder med Herlev og Roskilde sygehuse, Odense Universitetshospital og en række universiteter, både i Danmark, Tyskland og USA. SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

22 Melder du dig som Anne Marie Hansen, Dansk Folkeparti Organdonor ja eller nej? Dette spørgsmål har fået mig til at diskutere emnet med venner og familie. For nuværende har jeg ikke personligt taget stilling, men kan se dilemmaet i, at man ikke gør sin holdning op, for det kan være vanskeligt for pårørende at skulle træffe en beslutning i en given situation, som er meget svær. Når vi har muligheden for at transplantere organer, stiller det nye krav og svære valg for den enkelte, men for mig at se må det være en personlig beslutning, og det må være op til den enkelte at tage stilling. Et andet dilemma er, at der er organmangel, og der diskuteres, om det skal gøres legalt at handle med organer. For mig er dette meget uetisk, og en lovliggørelse vil få social slagside. Det eneste rigtige må være, at den enkelte tager personlig stilling til eventuelt at blive organdonor, og det er vigtigt at oplyse befolkningen om muligheden herfor. Freddy Blak, Blaklisten Jeg synes det er meget, meget fint, at flere og flere beslutter at blive organdonorer. Det er en rigtig god ordning, der kan hjælpe andre mennesker. Men jeg vil ikke selv gøre det, og det er ud fra et rent etisk synspunkt. Jeg har nemlig været plaget af allergi hele mit liv og blandt andet været indlagt et par gange med voldsomme forgiftninger, så jeg ved ikke hvor stor risiko, det kan være for andre mennesker, hvis jeg bliver organdonor. Den risiko vil jeg ikke løbe på mine medmenneskers vegne. Men jeg tager altså hatten af for dem, der melder sig som organdonorer, for der er behov for dem! Kirsten Devantier, Venstre Det er et meget personligt spørgsmål, som kan være svært at svare på, men Jeg har brugt en del tid på at sætte mig ind i det at være organdonor. Jeg har været til foredrag og fået flere forskellige pjecer om emnet netop for at være klædt på til at tage en beslutning. Den har jeg ikke taget endnu. Ti danskere omkring et tilfældigt kaffebord: Kun én af dem har taget stilling og står nu i Donorregistret. Syv af de andre i det hyggelige selskab vil gerne modtage organer fra et andet menneske, hvis det kan redde deres liv, men de er ikke selv registreret som organdonorer Ingelise Hansen, Det Radikale Venstre Jeg har tidligere været organdonor, men efter at have været alvorlig syg af kræft, måtte jeg sige fra. Så, selvfølgelig mener jeg, at man bør melde sig som organdonor, hvis man har mulighed for det. 22 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

23 organdonor Sundhedsmagasinet har sat sig ved et politisk kaffebord i Region Sjælland og spurgt en række politikere i Regionsrådet om deres personlige holdning til organdonation Flemming Stenild, Socialistisk Folkeparti En aften for 15 år siden talte min kone og jeg om det det var vist på baggrund af en artikel med grunde for og imod Den aften spurgte jeg mig selv: Hvorfor ikke? Og jeg kunne ikke finde nogen grund til ikke at gøre det. Så tog jeg mig sammen og indsendte tilladelsen til, at alle min organer kan anvendes til transplantation efter min død. Det er et helt personligt anliggende. Men jeg synes, det er vigtigt at tage stilling, så ens pårørende ikke står med dét spørgsmål i en situation, som i forvejen er svær. For regionen og andre er det en vigtig opgave at rejse spørgsmålet over for folk med fyldestgørende oplysninger samt at gøre det enkelt at tilmelde sig. Jeg vil så håbe, at flere når frem til at give tilladelsen. Eventuelt at kunne redde liv eller forbedre et andet menneskes livskvalitet på den måde er det vigtigste, men samtidig næsten en gave til én selv, synes jeg. Lennard B. Nielsen, Socialdemokraterne Tanken om at blive organdonor strejfer mig jævnligt, men jeg har bare ikke fået meldt mig endnu. Hvis der næste gang, jeg er ude at få tappet blod, står en med papirerne klar og siger»hva så, Lennard?«, så vil jeg nok få gjort det. Jeg har ikke noget imod tværtimod at man bruger mine organer, når jeg ikke er mere. Når man først er død, kan de gøre, hvad de vil. Derimod er det for mig utroligt svært at skulle donere et af mine organer i levende live, for eksempel en nyre. For selvfølgelig kan man sagtens leve med én nyre, men tænk nu, hvis den nyre man har tilbage, så svigter på et tidspunkt. Nej den beslutning er jeg ikke moden til endnu, selv om det nok ville være anderledes, hvis det var et familiemedlem. Ellen Manelius Knudsen, Det Konservative Folkeparti Ja, jeg har meldt mig som organdonor, med mine pårørendes tilladelse som forudsætning. Da min ældste datter fyldte 18 år, meddelte hun os, at hun ønskede at være donor og tilmeldte sig. Som hun sagde til os forældre: Hvis man skulle komme i en sådan forfærdelig situation, må det jo være rart at tænke på, at man kan være med til at skabe et nyt liv for en anden. Som mor er bare tanken om at miste et barn uudholdelig (og her er alder underordnet). Derfor må jeg indrømme, at min datters bemærkninger var stærkt medvirkende til, at jeg fik indsendt min tilmelding til donorregisteret. I den sidste måned har jeg endvidere været på nettet (sundhed. dk) og bestille foldere om organdonation. De ligger nu på skranken i min Klinik for Fysioterapi. Jeg tror, det er vigtigt, vi ofte tager emnet op og snakker åbent om organdonation. Alle vil gerne modtage en nyre, en lunge eller måske endda et nyt hjerte. Vi må derfor hjælpe hinanden med at tage stilling, mens tid er. Organdonation er noget de fleste danskere går ind for. Men kun få af os har gjort noget ved det og er blevet registreret i Donorregisteret. SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

24 Sygehuset bag facaden: Her vaskes 100 dyner om dagen Dresscode for de cirka 1400 ansatte på Nykøbing Falster og Nakskov sygehuse er ren uniform hver dag. Når patienter udskrives, skal dyner og sengetøj vaskes, og dertil kommer alt det løse under indlæggelsen. Hygiejnen er højt prioriteret, så resultatet er en storvask på 14½ tons vasketøj hver uge året rundt TEKST: SØREN R. THUESEN FOTO: CLAUS HANSEN 24 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

25 Principper for personalets uniforms-hygiejne Skift uniform/kittel daglig Skift uniform/kittel, hvis den bliver snavset Beskyt uniform/kittel med plastikforklæde ved urent arbejde Bær ikke ringe, armbånd, armbåndsur eller lang halskæde. Bæres trøje, skal den dækkes af uniformen Uniform/kittel må ikke bæres uden for sygehusets område 70 tons om ugen Vasketøjet fra sygehusene i Region Sjælland vaskes på tre vaskerier i Holbæk, Fakse og Nykøbing Falster. Der vaskes i alt 70 tons tøj om ugen BYGNINGEN MED VA- SKERIET ligger lidt for sig selv, ikke langt fra hovedindgangen til Nykøbing Falster Sygehus. Den er indrettet som en hvilken som helst anden produktionsvirksomhed med transportbånd og maskiner, hvor noget puttes ind i den ene ende, forarbejdes og kommer rent ud i den anden ende. Det er helt andre dimensioner end den hjemlige vaskemaskine i hus eller lejlighed, hvor der er plads til tre eller fire kilo tøj og måske en tørretumbler. Via underjordiske gange ankommer hovedparten af læger, sygeplejersker og portørers kitler og uniformer sammen med patienternes hospitals- og sengetøj i tøjsække på mindre transportvogne. Resten af tøjet hentes i lukkede lastbiler på Nakskov Sygehus, som vaskeriet også har som kunde. Vasketøj med smitterisiko, eksempelvis fra patienter med smitsom leverbetændelse, ankommer i lukkede smitte-poser af gelatine, som opløses ved fugt, og når temperaturen stiger til over 30 grader under vaskeprocessen. På den måde undgår de cirka 20 medarbejdere i vaskeriet at løbe en smitterisiko. Hygiejne og miljø i højsædet Thomas Petersen har været produktionsleder af vaskeriet i fem år og er uddannet mejeritekniker. Hygiejnen er overordentlig vigtig, men det er miljøhensyn også. Derfor vasker vi efterhånden alt tøj ved 85 grader for at slå bakterierne ihjel, bortset fra smedenes blå arbejdstøj. I andre lande for eksempel Tyskland vaskes ved lavere temperaturer, men i stedet bruges der kemikalier. Vi har stort set også afskaffet skyllemidler på grund af allergi- SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

26 risikoen. I stedet bruger vi eddikesyre for at få den rigtige PH-værdi. Den skal helst være omkring syv. Er den ikke det, kan vi risikere, at personale og patienter klør over det hele, siger Thomas Petersen. Hygiejnestandarden skal leve op til Dansk Standard og håndhæves af Teknologisk Institut, som kommer på uanmeldte besøg og tager prøver. Netop for at holde en høj standard bruges der på operationsstuerne mere og mere engangstøj. Det begrænser antallet af partikler i luften og dermed bakterierne. Vasketøjet skal helst bruges inden for en uge. Ligger det i længere tid, kan det samle fugt og bakterier og må vaskes igen. Når det rene tøj transporteres ud til brugerne, er det pakket på vogne eller reoler, som er dækket til med plastik eller fler-gangs-hætter. For at holde en høj hygiejnestandard bliver rent og snavset tøj til Nakskov Sygehus ikke transporteret sammen i lastbilen. Kjole eller bukser På Nykøbing Falster og Nakskov sygehuse må det kvindelige personale selv bestemme, om de vil have kjole eller bukser på. Thomas Pedersen vurderer, at cirka 80 procent foretrækker bukser, mens 20 procent er til kjole. Lidt flere går i kjole om sommeren og færre om vinteren. Det snavsede tøj transporteres i sække til vaskeriet via underjordiske gange. Tøjet hejses fra kælderen op under vaskeriets tag i en elevator. På anden sal hænges sækkene op på skinner. Et spor til ekspresvask, et til uniformer og fire til sengelinned, håndklæder osv. Systemet styrer selv, hvad der skal vaskes først. Fra anden sal dumper tøjet via en skakt og et transportbånd ned til sorteringen på første sal, hvor sækkene åbnes, og tøjet kommer over i vogne. På et lysbord undersøges, om tøjet indeholder kanyler, kuglepenne og løse dele, som sorteres fra. Efter sorteringen dumper tøjet automatisk ned i bygningens stueplan og føres her ind i en stor rørformet vaskemaskine, cirka ti meter lang og to meter høj. Vaskemaskinen har ti kamre, og tøjet vaskes i princippet som i en husholdnings-vaskemaskine med forvask, vask og skyl. Når tøjet er blevet vasket og tørret, lægges det sammen. Det foregår både manuelt og maskinelt. Vaskeriet har også som opgave at pakke tøjet på reoler eller vogne og sende det ud til afdelinger og kunder på sygehusene, så de altid har rent tøj. 26 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

27 Psykiatrien i Region Sjælland»En helhedspsykiatri, præget af god tilhængelighed og kapacitet, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng«tekst OG FOTO: GERT ELLEGAARD SÅDAN LYDER REGION Sjællands overordnede vision for psykiatriområdet. Formuleringen er nedfældet i regionens vision Brobyggeren, der samtidig udpeger tre mere konkrete mål for arbejdet inden for psykiatrien: Børne- og ungdomspsykiatrien skal være i fokus, de professionelle kompetencer i regionen skal udnyttes bedst muligt, og der skal være et godt samarbejde og god arbejdsdeling med kommunerne i regionen. Over 1600 medarbejdere i alt er ansat i psykiatrien i Region Sjælland, og de psykiatriske funktioner ligger jævnt fordelt over hele geografien (se kortet). Sammenhængende patientforløb, åbenhed, nedbringelse af ventetider og ikke mindst at forbedre psykiatriens image i offentligheden er blandt de erklærede målsætninger for psykiatriarbejdet i Region Sjælland. Væk med tabuer Psykiske sygdomme kan være forbundet med tabuer, og det vil Region Sjælland gøre op med. En styrket kommunikation med syge og pårørende bliver et af virkemidlerne. 430 senge Det samlede antal sengepladser inden for psykiatrien i Region Sjælland er 430. Sidste år var der knap sengedage og næsten ambulante besøg i de psykiatriske enheder. Egen hjemmeside Psykiatrien i Region Sjælland har egen hjemmeside SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

28 Da Mette var 23 år, fik hun sin første psykose. Midt i et spændende ungdomsliv fuld af oplevelser og gå-påmod og netop hjemvendt fra en stor jordomrejse blev hun for første gang alvorligt psykisk syg. Sygdommen blev starten på et noget anderledes liv, end hun havde forestillet sig den gang. Men også begyndelsen på en lang rejse mod dét liv, som hun i dag er rigtig glad for, og som hun ikke ville undvære for noget i verden TEKST: JEANNE IRENE PEDERSEN FOTO: GERT ELLEGAARD Jeg kan bruge min sygdom POSITIVT»Det drejer sig om at få et godt liv med den psykiske skrøbelighed, man har«28 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

29 I DAG ARBEJDER Mette Munch Kristoffersen i et fleksjob som informationsmb er i PsykInfo, psykiatrisk informationscenter, der ligger i Psykiatrien Vordingborg, tæt ved vandet og omkranset af skov. En MB er er en medarbejder, der skal have både brugererfaringer og en social eller sundhedsfaglig uddannelse. Mette var selv ansat som pædagog inden for psykiatrien i flere år og arbejdede blandt andet på et værested. Og det er ikke mindst sine faglige erfaringer herfra, hun kan trække på i sit arbejde i dag: Det er fantastisk, at jeg kan bruge både mine faglige kompetencer og mine erfaringer med at være psykisk syg. Det allervigtigste er faktisk min uddannelsesmæssige baggrund som pædagog. Det kommer mig virkelig til gode i mit arbejde her og i kontakten til både pårørende, indlagte og ansatte i psykiatrien. Jeg har mine faglige styrker, og så har jeg mine personlige erfaringer den kombination er rigtig god i det informationsarbejde, vi laver i PsykInfo. PsykInfo væk med tabuer og fordomme PsykInfo holder til sammen med patientbiblioteket og ledes af Anne Mette Billekop. Vores opgave er at gøre information om psykiatri og sindslidelse let tilgængelig. Psykisk sygdom er stadig tabu. Mange fordomme bunder ofte i manglende viden, åbenhed og dialog. Derfor arrangerer vi foredrag, udstillinger og temadage for alle, der vil vide noget mere om psykisk sygdom. Uanset, om det er mennesker, der selv kender til psykisk sygdom, om det er pårørende, kolleger eller andre interesserede. Vores arrangementer er åbne for alle. Det er vores telefoner også, fortæller Anne Mette Billekop og fortsætter: Der er flere informationscentre som vores rundt omkring i landet, og vi samarbejder og udveksler erfaringer, så vi hele tiden har fingeren på pulsen. To gange om ugen kan man henvende sig personligt i PsykInfo, og hver dag kan man ringe til PsykInfo og få vejledning om, hvor man kan få hjælp, eller hvor man for eksempel kan finde frem til en pårørendegruppe. Vi går ikke ind i de enkelte personsager, men kan hjælpe generelt med at informere om, hvordan man kan komme videre, og vi kan vejlede om, hvor tilbuddene er. Vi samarbejder også Mindst Mindst danskere lider til enhver tid af depression, mindst af angst og mindst af misbrug. Herudover er et stort antal mennesker, ca , ramt af svære psykoser, og af demens. Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. Kilde: Samtalen er et vigtigt arbejdsredskab for Anne Mette Billekop Sådan bliver man MB er For at blive ansat som MB er skal man gennemgå en et-årig uddannelse samtidig med, at man for eksempel har et fleks- eller skånejob inden for psykiatrien. Det er en forudsætning, at man har haft en psykisk sygdom, og at man har en uddannelsesmæssig baggrund som for eksempel sygeplejerske, pædagog eller socialog sundhedsassistent. PsykInfo et sted med direkte adgang. tæt med bruger- og pårørendeorganisationerne, som har været med i PsykInfos styregruppe helt fra begyndelsen. At leve godt med en psykisk skrøbelighed Da Mette Munch Kristoffersen blev syg for første gang, kom det som et chok for hende. Den ene dag kunne hun næsten alt, syntes hun, den næste dag var selv de mest basale ting alt for svære for hende. Hun kunne virkelig ingenting. Bare det at gå i bad var for svært og uoverskueligt. Det var chokerende at blive så psykisk syg. Alt det, der før havde været enkelt, var det pludseligt ikke mere. Da jeg var blevet behandlet for min første psykose, tænkte jeg: Det her skal aldrig komme til at ske for mig igen! Så forfærdeligt vil jeg aldrig nogensinde have det igen det måtte absolut være noget, der skete»once in a life«for mig, kun en gang i livet. Men sådan blev det ikke, fortæller Mette. Nu ved jeg, at det kan ske igen. For jeg er disponeret og har denne psykiske skrøbelighed. Jeg vil ikke gå og være bange for at blive syg igen, men jeg vil være beredt. Sådan tænker jeg. Jeg vil forsøge at bruge mig selv på en anden måde, hvor jeg passer bedre på mig selv. Og det har faktisk hen ad vejen givet mig et godt liv et anderledes liv, end jeg havde tænkt mig, men et godt liv. Et liv, hvor kreativitet og motion har været vigtige redskaber til at få det godt. Når jeg er ude at fortælle om min egen historie eller snakker med pårørende, vil folk gerne vide, hvad det er, der sker med én, når man bliver så syg. Og om det er rigtigt, at man slet ikke kan noget? Og så kan jeg fortælle, hvordan det er at være indlagt på en lukket afdeling, og når de ser på mig, kan de jo se, at man kan få det godt igen ved at gøre en aktiv indsats selv og få den rigtige behandling. Og det rigtige job-tilbud, så arbejdet matcher ens ressourcer og styrker. Psykiatrien i Vordingborg (det tidligere Oringe) er en del af Psykiatrien i Region Sjælland. Læs mere herom på sjaelland.dk/psykiatrien PsykInfo læs mere på PsykInfos hjemmeside på SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

30 Sådan kommer den nye stråleterapi til at se ud. Strålerum støbes med jernmalm Stråleterapicenter skyder i vejret ved Næstved Sygehus TEKST: LISA WESTENGAARD FOTO: KIRSTEN LUNDGREN BECK REGION SJÆLLANDS KAN fra januar 2008 tilbyde stråleterapi til kræftpatienterne. Det sker på Næstved Sygehus, hvor byggeriet af stråleterapicentret er i fuld gang. Væggene til selve strålerummene er over halvanden meter tykke og støbt med en speciel beton, hvor det grus, som normalt bruges til beton, er erstattet med jernmalm fra Kiruna i Nordsverige. Det særlige ved jernmalm er, at den giver en beton, som er meget tungere end almindelig beton. Det er vægten, der giver beskyttelsen mod strålerne. Dermed kan vi nøjes med mure, der er 1,60 meter tykke frem for tre meter tykke, fortæller ingeniør Preben Schou, sygehusets byggerådgiver. Jernmalmen er sejlet med skib til Danmark og blandet op med cement på Unicons fabrik i Hedehusene. Det tog ca. 12 timer at støbe hvert strålerum, og betonkanoner kørte i pendulfart mellem Hedehusene og Næstved med deres tunge last. Strålebyggeriet forventes færdigt den 1. september, og første patient forventes behandlet i starten af januar Perioden indtil da skal bruges til opsætning og indstilling af de første to strålekanoner. Omkring 80 procent af kræftpatienter i det område, sygehuset dækker, med behov for stråleterapi vil kunne behandles i Næstved. Det drejer sig om brystkræft, lungekræft, mave-tarmkræft og lindrende behandling. Alt sker også uddannelse af personalet i tæt samarbejde med Rigshospitalet og efter nøjagtig samme retningslinier og med samme høje kvalitet som på Rigshospitalet. Stråleterapien bygges mellem Næstved Sygehus og skoven. 30 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

31 Har du nogle sunde vaner Keld Mogensen, Tølløse, kleinsmedelærling, 18 år Thomas Rasmussen, Vordingborg, tjener, 31 år Birthe Brygge, Asnæs, husmoder, 73 år Da jeg flyttede hjemmefra, begyndte jeg at føle mig lidt sløv i hele kroppen. For at rette lidt op på det har jeg lagt kosten om, så jeg nu spiser meget mere grønt, og det har hjulpet. Mit næste projekt bliver måske at holde op med at ryge. Jeg cykler en del og går nogle ture. Jeg vil også påstå, at jeg forsøger at spise fornuftigt, og desuden dyrker jeg lidt fitness af og til. På lavt plan ganske vist, men alligevel. Desværre har jeg den usunde vane, at jeg ryger. Jeg er Jehovas Vidne, så jeg får da gået lidt! Det gør jeg i øvrigt også med vores hund. Jeg ryger ikke og drikker kun meget lidt alkohol, men selv om jeg prøver at spise fornuftigt, kunne jeg måske nok gøre lidt mere ved det grønne. Jeg er Jehovas Vidne, så jeg får da gået lidt! SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

32 Hollywood? Hø-hø-hø, de kan da bare ringe! Han er inden i flyttemand Theis Birk Larsen fra»forbrydelsen«, og som ham er han dysterheden selv. Men når skuespilleren Bjarne Henriksen smider flyttemandstøjet, ryger også gruen og den tunge alvor. I rollen som sig selv er Bjarne Henriksen afslappet, åben og lattermild, men samtidig en mand med begge ben solidt plantet på den midtsjællandske landsbyjord, hvor han slog sig ned for tolv år siden TEKST OG FOTO: GERT ELLEGAARD 32 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

33 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR

34 Sådan så Bjarne Henriksen (i midten) ud, da han første gang havde en større rolle for et betalende publikum. Det var i amatørrevyen Revyborg i Nyborg i begyndelsen af 80 erne. Blandt de medvirkende var i øvrigt også sangerinden Signe Svendsens far, og lille Signe var en flittig gæst i salen under både prøver og forestillinger. 6-årige Joey er Bjarnes tro følgesvend på gåturene i landskabet omkring Nyrup. Bjarne selv er 48, gift og far til to teenagebørn. DU KAN GODT droppe dét dér, Bjarne. Når du får et telefonnummer, der starter med et tal over 40, er der aldrig nogen, der ringer. Du får simpelt hen ingen opgaver! Sådan lød det fra skuespiller-vennekredsen, da Bjarne Henriksen for tolv år siden sagde op som fastansat skuespiller ved Svalegangen i Århus og slog sig ned i landsbyen Nyrup i det midtsjællandske for at prøve lykken som freelance, specielt med mulighederne i København i kikkerten. Men det var altså nu eller aldrig, for det skulle være, før børnene skulle begynde i skole. Det var vi enige om i vores lille familie, og da det også dengang var umuligt at finde en billig lejebolig i hovedstaden og alt for dyrt at købe noget, endte vi altså med at købe et gammelt hus her i Nyrup. Heldigvis, for det har vi sandelig ikke fortrudt. Bjarne henne fra vejen For Bjarne Henriksen er der adskillige fordele ved at bo lidt landligt. Jeg kommer selv fra landet, faktisk fra bøh-landet, og jeg kan godt lide den puls, der slår her, i modsætning til storbyens puls. Når man så tilfældigvis har et job, der gør én lidt kendt, er det i hvert fald for mig lettere at bo i et mindre samfund, hvor alle alligevel mere eller mindre kender hinanden. Her i Nyrup er jeg ikke»ham der fra TV«, her er jeg bare Bjarne henne fra vejen. Og så er Nyrup altså bare en skøn landsby med mange dejlige mennesker og en utroligt aktiv borgerforening som et godt samlingspunkt. Desværre har byen som så mange andre landsbyer mistet mange af sine aktiver. Bare i min tid her er flere butikker forsvundet, og nu ser børnehaven også ud til at skulle lukke, så jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden. Det er vigtigt at huske også at servicere vores landsbyer her midt i en kommunalreform, hvor der er tendens til at centralisere tingene. Jobtilbud i svømmehallen Det kan føre lidt af hvert med sig, når man i en periode dukker op hver uge på fladskærmene i de små hjem. Selv om jeg efterhånden har prøvet det nogle gange, kan jeg stadig blive overrasket over, hvor stærkt TV-mediet er, fortæller Bjarne Henriksen. Folks reaktioner, når jeg møder dem på gaden, afhænger meget af min rolle i serierne. Lige for tiden oplever jeg en høj grad af umiddelbar omsorg, fordi folk synes, jeg har det hårdt i»forbrydelsen«. Tidligere har jeg spillet skurk og usympatisk, og så kan jeg godt mærke, at man forventer, jeg er et dumt svin. Eller at bestemte typer henvender sig om spørger, om jeg ikke lige vil købe et par stænger cigaretter.»som yngre spillede jeg temmelig meget fodbold og badminton«sjovest var det nok, da jeg i en periode spillede kok i en TV-serie. Da fik jeg et jobtilbud, netop som jeg steg op af vandet i en svømmehal. På kanten af bassinet stod en mand og spurgte, om jeg ikke kunne lave mad til en konfirmationsfest fjorten dage senere? Vandet drev stadig af mig, men jeg fik da høfligt sagt til ham, at jeg aldrig lavede mad ud af huset Motionerer jævnligt og spiser god mad Bjarne Henriksen ligner ikke prototypen på en sundhedsapostel, men faktisk forsøger han at få indarbejdet gode vaner i sin hverdag. Han får eksempelvis motion hver dag, når familiens gadekryds Joey (nej, hunden er ikke opkaldt efter den kendte person i»venner«, det er snarere omvendt, påstår Bjarne Henriksen) skal luftes, og så gæster han jævnligt et motionscenter i Ringsted. Som yngre spillede jeg temmelig meget fodbold og badminton, men det er svært at passe den slags ind i et liv som skuespiller, så er det lettere med motionscenteret. Desværre, for jeg savner det. De senere år har jeg også forsøgt at holde mine ferier som aktiv-ferier, senest sidste år, hvor vi var på vandreture i Toscana med op til syv timers gåture hver dag. Det var virkelig godt. Men, jeg kunne da godt gøre noget mere ved det, erkender Bjarne Henriksen med et smil og et blik ned mod maveregionen. Ja, det har jo nok noget at gøre med, at jeg også er lidt af en livsnyder. Jeg kan godt lide mad, og jeg er blevet 34 SUNDHEDSMAGASINET FORÅR 2007

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved B &U-psykiatrisk klinik, Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Særpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever

Særpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever 12. udgave Juni 2015 Særpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever I samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning har du i 9. og 10. klasse mulighed for at komme i erhvervspraktik 1 uge. I den

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET FAKTA OM LANDSSYGEHUSET Mission Landssygehuset yder sundhedstjeneste på højt fagligt niveau. Vi skal udvikle og uddanne vores medarbejdere og understøtte forskning Vision Patienten er i centrum Medarbejderne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Rejsebrev Studerende: Camilla I. Eskildsen Email: cies@stud.ucl.dk Rejsekammerat: Mette V. Jensen Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Holdnummer: SOB11 By: Edinburgh, Skotland Periode: 23/4-2013

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 9. Indhold. Akutkampagne

Nyhedsbrev nr. 9. Indhold. Akutkampagne Tirsdag den 10. december 2013 Side 1 af 7 Indhold Akutkampagne... 1 Nye uniformer... 3 To afsnit har fået bugt med tryksår... 5 Mindre aktivitet i 2013... 6 Nyt eksponeringskammer... 7 Akutkampagne Region

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Arbejdsmedicinsk Afdeling Lykkebækvej 1 4600 Køge Tlf.: 5663 1500 sghnord@regionsjaelland.dk Direkte tlf.: 4732 2900 Fax: 4632 2073 E-Mail: koe-arbmed@regionsjaelland.dk

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING. Informationspjece

Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING. Informationspjece Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING Informationspjece Indhold Velkommen side 3 1. Indretning side 3 2. Visitering side 3 3. Patientmålgruppe side 4 4. Centrets personale side 5 5. Samarbejde side

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Socialdemokraterne. S-nyt 2015.3. Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, post@s-nyt.dk 21. maj 2015. 4 Psykiatrisygehuset i Slagelse åbner

Socialdemokraterne. S-nyt 2015.3. Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, post@s-nyt.dk 21. maj 2015. 4 Psykiatrisygehuset i Slagelse åbner Socialdemokraterne S-nyt 2015.3 Region Sjælland s Redaktør: Knud Henning Nielsen, post@s-nyt.dk 21. maj 2015 2 Vi fik besøg fra Kina Region Sjælland har siden 2007 samarbejdet med Zhejiang Provinsen i

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt. Hvad skal du gøre, hvis du

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere