Viden - Vækst - Balance. Markedsrapport. Afsætning af grisekød VIETNAM

Transkript

1 Viden - Vækst - Balance Markedsrapport Afsætning af grisekød VIETNAM

2 Denne rapport samler en række datakilder, som giver et samlet overblik af markedet for grisekød i Vietnam. Hvor det er relevant, er de vietnamesiske forhold relateret til resten af verden. Rapporten er opbygget så der gradvist gås i detaljerne med forbruget af grisekød. Først præsenteres et blik på landets økonomiske situation samt befolkningssammensætning. Efterfølgende ses på det globale marked for grisekød, importen heraf og i hvor høj grad landet er selvforsynende. De tre sidste kapitaler i rapporten er målrettet forbrugersegmentet, herunder de typiske afsætningskanaler samt branding og markedsføring. Indhold 1. Økonomi og befolkning Markedsstørrelser Vigtigste importlande Selvforsyningsgrad Grisekøds rolle hos forbrugerne (overordnet) Typiske afsætningskanaler Branding og markedsføring Grafer BNP pr. indbygger... 4 Relativ høj inflation i Vietnam... 4 Indbyggertal... 5 Alderssammensætning... 5 Global produktion af grisekød... 6 Globalt råvaregrundlag... 7 Grisebestand... 7 Produktion af grisekød... 8 Markedsstørrelse, kød total... 9 Vietnam import af grisekød... 1 Selvforsyningsgrad Forventet forbrug af kød Afsætningskanaler Tabeller Økonomiske nøgletal... 3 Verdens import af grisekød... 9 Top1: Vietnams største importørlande... 9 Side 2 af 14

3 1. Økonomi og befolkning I efterkrigsårene har Vietnam været involveret i tre territoriale konflikter - den indokinesiske krig ( ), Vietnamkrigen ( ) og senest den væbnede konflikt med Cambodia i Konflikter der ødelagde store dele af landet, ikke mindst økonomien. Siden begyndelsen af 198 erne er den positive økonomiske udvikling gået stærkt for landet. Regeringen forsøger at modernisere økonomien, understøtter væksttiltag og afvikler fortsat sit direkte ejerskab af statsligt drevne virksomheder i et forsøg på at gøre økonomien mere åben. Armoden er på retur, selvom 11 pct. af befolkningen stadig lever under fattigdomsgrænsen. Vietnam tilsluttede sig WTO i begyndelsen af 27, hvilket har forstærket udviklingen af industrien med eksport for øje. Landbrugsproduktionens andel af landets samlede økonomi er faldet fra 25 pct. i 2 til 17 pct. i 215. I samme periode er industriens andel steget fra 36 til 39 pct. En vigtig vækstdriver har været en stigende afvikling af de statsejede virksomheder. Vietnam er et af de tolv medlemmer af TPP-handelsaftalen, som blandt andet inkluderer lande som Kina, Japan, Australien, Indien, Sydkorea og New Zealand. Vietnams BNP pr. indbygger korrigeret for købekraften udgør med 6. dollars blot 13 pct. af den danske på 45.7 dollars. Arbejdsløsheden på 3 pct. er lav, et stykke under den danske på 4,7 pct. Økonomiske nøgletal (Vietnam) Vietnam Danmark Verden enhed Befolkning 93 5, mio. stk. BNP mia. $ BNP årlig vækstrate 6,7 1,2 3, pct. BNP pr. indbygger $ BNP pr. indbygger (PPP) $ - BNP_landbrug 17,4 1,3 6,5 pct. - BNP_industri 38,8 22,4 331,1 pct. - BNP_service 43,7 76,3 62,4 pct. Arbejdsstyrken 54,9 2,8 3.39, mio. stk. Arbejdsløshedsrate 3, 4,7 8, pct. Bef. Under fattigdomsgrænsen pct. Forbrugerpriser_215,6,5 3,8 pct. Forbrugerpriser_214 4,1,6 pct. Anm: PPP (purchasing power parity) er udtryk for købekraften. Kilde: IMF, FN og CIA Factbook Forventning om stigende købekraft de kommende år Den vietnamesiske økonomi er vokset meget de seneste årtier. Udviklingen forventes på længere sigt at fortsætte, hvilket afspejler sig i en større nationalindkomst. Fra 216 og frem mod 221 forventer IMF, at BNP pr indbygger målt i købekraft (PPP), vil stige i takt med at landets økonomi forbedres. Købekraften pr. indbygger forventes at stige med 42 pct. fra 216 til 221. I Danmark er forventningen 19 pct. i samme periode. Side 3 af 14

4 BNP pr. indbygger Vietnam BNP pr. indbygger (USD) BNP pr. indbygger i PPP (USD) Kilde: IMF Anm: PPP (purchasing power parity) er et udtryk for købekraften Forbrugerpriser Vietnam har opleveret store prisstigninger på forbrugsgoder og især på fødevarer, når der tages udgangspunkt i FAO s prisindeks. FAO har indekseret og vægtet varerne efter relevans. Vægtene er baseret på spørgeskemaundersøgelser og derfor er prisindeksene et udtryk for, hvor meget en repræsentativ borgers forbrug af varer er steget i pris siden 2. Forbrugerpriserne, også kaldet inflationen, er steget med knap 3 pct. i perioden 2 til 214. Mao. de vietnamesiske priser er i gennemsnit steget 3 gange på 15 år. Fødevarepriserne er tilsyneladende ikke steget nær så meget. Desværre har det kun været muligt, at finde data herfor frem til og med 21. Fra 2 til 21 er priserne på fødevarer steget med lige godt 5 pct. Relativ høj inflation i Vietnam Indeks 2=1 35 Fødevareprisindeks 3 25 Forbrugerprisindeks Danmark (fødevareprisindeks) Side 4 af 14

5 Geografi og befolkning Klimaet er tropisk. Vietnams befolkning på 94 mio. indbyggere bor på 331. km 2, eller hvad der svarer til 7,5 gange større end Danmark. Knap 82 procent af befolkningen er ateister, 8 pct. er budister og knap 7 pct. katolikker. Befolkningstilvæksten har siden 195 erne ligget over verdensgennemsnittet, kurven knækker først omkring år 255. Indbyggertal Indbyggertal 12 Befolkning (mio. indbyggere) Vietnam (indeks) 1 Verden (indeks) Indeks, 195=1 (Y-akse) Kilde: United Nation, Population Division Siden 197 har fertilitetskvotienten været støt faldende. Seneste befolkningsopgørelse for 215 viser, at 23 pct. af befolkningen har alderen -14 år, hvor det i 197 var 43 pct. Befolkningspyramiden viser et skift mod en ældre befolkning. Gruppen af årige er steget fra 33 pct. i 198 til at udgøre 53 pct. af befolkningen i 215. En stadig større del af befolkningen bliver seniorer (+65 år) men Vietnam har fortsat en relativ lavere andel af seniorer end i resten af verden. Alderssammensætning 6 5 Pct årige årige årige 65+ årige Kilde: United Nation, Population Division Side 5 af 14

6 2. Markedsstørrelser Verden Verdens samlede produktion af grisekød er de sidste godt 5 år steget med 3 pct. om året. Ifølge FAO var verdens samlede produktion af grisekød på 113 mio. tons (ekskl. levende) i 213, hvilket er 1,6 mio. tons mere end året før altså en årsstigning, der nogenlunde svarer til Danmarks samlede produktion 1. Før 1979 havde Europa verdens største produktion af grisekød, men siden har Asien haft den største produktion. Fra 1979 til 213 steg Asiens produktion med 242 pct. mod 29 pct. i Europa. De seneste prognoser fra FAO med estimater for produktionsmængden i 215 og 216 ændrer ikke ved denne udvikling 2. Global produktion af grisekød (mængder) Mio. tons Asien Europa Nordamerika Sydamerika Afrika Oceanien Anm.: Ekskl. levende De seks største produktionslande af grisekød - Kina, USA, Tyskland, Spanien, Brasilien og Vietnam repræsenterer 7 pct. af den samlede verdensproduktion. Kina producerer 48 pct. af verdens grisekød Kina har ifølge FAO suverænt verdens største produktion af grisekød med knap 54 mio. tons i 213 svarende til 48 pct. af verdens samlede produktion. USA repræsenterer 9 pct., Tyskland 5 pct. og de resterende tre lande med cirka 3 pct. De resterende 3 pct. af verdens produktion af grisekød er fordelt på 179 lande. EU28 udgør den største produktion i Europa, men samlet knap 2 pct. af verdens produktion. 1 FAO er FN s organisation for landbrug og fødevarestatistik. Data er baseret på databaserne Livestock Primary og Value of Production under 2 FAO World Food Outlook 216 (juni) Side 6 af 14

7 Globalt råvaregrundlag 213 (mængder) Sydamerika Afrika Oceanien 6% 1% % Nordamerika 11% Europa 22% Asien 6% Vietnam Vietnam har en grisebestand på knap 26,8 mio. stk. i 214, en stigning på knap 5. stk. i forhold til 213. Ifølge FAO var den samlede bestand i verden på 987 mio. stk. i 214, hvilket er 9 mio. stk. mere end året før. Vietnam repræsenterer dermed 2,7 promille af den samlede bestand i verden i 214. Grisebestand 3 25 Grisebestand Bestand (mio. stk) Verden (indeks) Vietnam (indeks) Indeks, 1961=1 (Y-akse) Vietnam havde i 213 en produktion af grisekød på knap 3,2 mio. tons svarende til 2,9 promille af verdens samlede produktion. Vietnams produktion svarer til den brasilianske på 3,3 mio. tons. Vietnam har fra 21 til 213 fordoblet produktionen af grisekød. Side 7 af 14

8 Produktion af grisekød Produktion af grisekød Grisekød (mio. kg) Verden (indeks) Vietnam (indeks) Indeks, 1961=1 (Y-akse) Vigtigste importlande Verden Efterspørgslen efter grisekød er over tid støt stigende. Asien har i dag den største produktion af grisekød og er samtidigt den del af verden der importerer mest grisekød fra andre lande svarende til 6 pct. af produktion og 76 pct. af importen. Når der korrigeres for verdensdelenes interne handel, fx Danmarks eksport til Tyskland og omvendt, fås et udtryk for nettoimporten fra lande udenfor hver respektive verdensdel. Navnlig for Europa er der mange lande med en stor produktion og udenrigshandel af grisekød, men ved at korrigere herfor viser det sig, at nettoimporten er minimal. I Asien er produktionen af grisekød endnu større men efterspørgslen overstiger dette, hvorved et stort importbehov opstår. Det samlede EU og USA er de førende eksportører af grisekød. Samlet dækker det over 66 pct. af verdenshandlen med grisekød. I februar 214 indførte Rusland et importforbud pga. fundet af amerikansk svinepest i et EU-land, i august blev importforbuddet udvidet til at dække andre produkter end grisekød. Meget af den berørte europæiske produktion blev i første omgang kanaliseret videre til Japan, mens det i stigende grad i stedet afsættes på det kinesiske marked. Side 8 af 14

9 Verdens import af grisekød, 1. tons Andel af produktionen i procent Asien ,5 Syd- og Mellemamerika ,3 Oceanien ,4 Europa ,5 Afrika ,1 Nordamerika , I alt , Anm.: Importen er korrigeret for den interne eksport i verdensdelene. EU-landene har fx stor intern samhandel via det Indre Marked, hvilket ikke indgår i opgørelsen her. Det er alene EU's samlede import fra lande udenfor EU, der indgår i opgørelsen. Samme metodik gælder for de andre verdensdele. Opgørelsen er ekskl. levende grise. Andel af produktionen er for 213. Vietnam Den samlede import af grisekød til Vietnam var i 213 på godt 158. tons. Markedet dækkes stort set kun af Kina (via Hong Kong). En række lande har en mindre eksport til landet. Danmark eksporterede knap 29 tons til Vietnam i 213, fortrinsvis spiselige biprodukter samt forarbejdet og konserveret kød. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik fremgår det, at den danske eksport steg til cirka 1.6 tons i 214 og 2.7 tons i 215 fortrinsvis udskæringer og spiselige biprodukter. Top 1: Vietnams største importørlande, tons Hong Kong Canada Italien USA Kina Tyskland Australien Spanien Polen Resterende lande Hovedtotal Anm.: Ekskl. levende grise Vietnam havde i 213 en produktion af grisekød på knap 3,2 mio. tons, det dækker ikke efterspørgslen fra befolkningen på 93 mio. indbyggere. Importen består fortrinsvis af grisekød og biprodukter. Side 9 af 14

10 Vietnams import af grisekød Tons Grisekød Biprodukter mm Pølser Bacon og skinke Anm.: Ekskl. levende grise. Kilde: L&F pba FAO 4. Selvforsyningsgrad Selvforsyningsgraden angiver, hvor stor en andel af det indenlandske forbrug, som er produceret i landet. Her angiver selvforsyningsgraden således, hvor stor en andel af forbruget et land enten producerer for meget eller for lidt af den pågældende fødevare i forhold til landets eget forbrug. Dvs. hvis det pågældende land har en selvforsyningsgrad på 1 pct. vil landet være i stand til at dække sit eget forbrug af eksempelvis svinekød. Omvendt vil en selvforsyningsgrad på pct. betyde, at landet intet producerer af varen selv, og er derfor afhængig af import. Selvforsyningsgraden udregnes ud fra følgende ligning mht. forbrug og produktion. Selvforsyningsgrad Udregningerne er alle foretaget i mængde produceret og forbrugt. Selvforsyningsgraden er ikke et direkte mål for nettoimport eller eksport. Vietnam har de senere år oplevet et fald i selvforsyningsgraden, fra at ligge på 1 pct. i 21 til 95 pct. i 215. Faldet kommer af, at produktionen ikke har fulgt med det øgede forbrug, hvilket er resulteret i en stor stigning i import af grisekød. OECD-FAO forventer, at forbruget vil stige mere end produktionen frem til 22 og derfor vil selvforsyningsgraden være aftagende frem mod 22, hvorefter produktionen forventes at begynde og indhente forbruget igen. Side 1 af 14

11 Selvforsyningsgrad Produktion af grisekød. Grisekød (mio. kg.) Selvforsyning (pct.) Selvforsyningsgrad (linjen) 1% 99% % 3. 97% % 2. 95% % 1. 93% 5 92% Kilde: L&F pba OECD-FAO Agricultural Outlook % Forbruget forventes at stige fra mio. kg. i 215 til 4.7 mio. kg. i 225, en stigning på hele 16,6 pct. Den store stigning i forbruget og en produktion, som ikke forventes at følge med, vil betyde et større nettobehov for svinekød i Vietnam frem mod 222. Fra 222 forventer OECD-FAO, at den vietnamesiske produktion vil begynde at indhente forbruget igen. Selvforsyningsgrad 25 2 Nettobehov Grisekød (mio. kg.) Selvforsyning (pct.) Selvforsyningsgrad (linjen) 1% 99% 98% 15 97% 96% 1 95% 94% 5 93% 92% Anm: Nettobehov er udregnet som forbruget fratrukket produktionen dvs., hvis et land har større forbrug end produktion, vil det være et positivt nettobehov. Kilde: L&F pba OECD-FAO Agricultural Outlook % Side 11 af 14

12 5. Grisekøds rolle hos forbrugerne (overordnet) Forventet forbrug Kg./capita % % % 5 3 % Okse- og kalvekød Grisekød Fjerkræ Fårekød Ovenstående er de officielle tal for kød til rådighed for forbrug opgjort i slagtevægt. Tallene udtrykker den statistisk beregnede og dermed principielle mængde, der findes i markedet. Det reelle forbrug, dvs. det faktiske indtag af f.eks. grisekød, varierer imidlertid herfra. OBS: Okse-, kalve-, grise-, og fårekød opgjort i cwe. Fjerkræ opgjort i rtc. Grisekød er den absolut vigtigste kilde til animalsk protein i Vietnam. Efterspørgslen efter grisekød er således in-elastisk, da der ifølge vietnamesiske forbrugere ikke findes substitutter for grisekød fjerkræ, æg, fisk og skaldyr er blot supplementer hertil. Det anslås, at 99,6 pct. af de vietnamesiske husholdninger spiser grisekød, og på trods af, at forbrugerne har en tendens til at vælge større andele fisk, skaldyr, fjerkræ, æg og oksekød i takt med, at deres indkomst stiger, er grisekød fortsat det dominerende kød i hjemmet. 3 De kommende år forventes forbruget af grisekød at stige med 7 pct. frem mod 225. Forbrug af kød i de vietnamesiske husholdninger: 99,6 pct. spiser grisekød 94,7 pct. spiser fjerkræ 52,4 pct. spiser oksekød 63,8 pct. spiser forarbejdet kød 15,1 pct. spiser andet kød De vietnamesiske forbrugere har stærke præferencer for frisk slagtede dyr købt i de traditionelle wet markets. Kølet og frosset kød anses for at være en dårlig erstatning for fersk kød, og dette medfører en automatisk begrænsning af import af kølet, frosset og forarbejdet grisekød. 4 Baseret på en undersøgelse af 1.65 husstande i HCMC, Hanoi og seks andre provinser, er friskhed den mest foretrukne egenskab ved grisekød og fersk grisekød er mest almindeligt købt. Der opleves også en stigende præference i retning af magert grisekød. 5 3 Gira, Pigmeat, Gira, Pigmeat, Gira, Pigmeat, 215 Side 12 af 14

13 Det er som oftest traditionelle udskæringer, men også fedt, hjerne, fødder, ører, organer og blod som efterspørges af de vietnamesiske forbrugere. 6 Der er klar forskel på efterspørgslen efter kvaliteten af grisekød mellem by og landdistrikter. I byområderne er 86 pct. af forbrugerne således mere parate til at købe bedre kvalitet trods højere priser. 7 Vietnamesiske forbrugere, især de yngre i byområder, har mindre tid til at lave mad og efterspørgslen efter emballerede fødevarer fremfor friske råvarer er således stigende. En stor del af vietnamesernes måltider indtages fra gadekøkkener, hvorfra der serveres varm mad døgnet rundt til en meget lav pris. Madlavning i hjemmet erstattes derfor ofte med et måltid indtaget ude. Vietnams byområder, især i HCMC og Hanoi, har observeret en hurtig vækst i fastfood kæder, herunder KFC, Lotteria, Subway, og McDonalds, hvor menuerne er tilpasset vietnamesernes kærlighed til grisekød. Den fortsatte hurtige ekspansion af fast-food kæder forventes således at øge forbruget af kylling og grisekød. 6. Typiske afsætningskanaler Afsætningskanaler, fersk grisekød 3% 2% 1% 3% 64% Wet markets Temporary markets Dagligvarebutikker Supermarkeder Mobil kiosk Kilde: Gira, Pigmeat, 215 Vietnameserne foretrækker, at købe deres kød frisk, og nyeste tal fra Gira viser, at 64 pct. af al fersk grisekød sælges på de traditionelle wet-markets, hvor dyret er slagtet kort tid forinden og derfor stadig er lunt. Ifølge en Gira rapport fra 213 er dette tal 97 pct. 3 pct. af al fersk grisekød afsættes derudover på temporary markets, som er karakteriseret ved små familieejede butikker, som sælger små partier friske fødevarer, mod en hurtig omsætning. 6 Gira, Pigmeat, Gira, Pigmeat, 215 Side 13 af 14

14 Dagligvarebutikker og supermarkeder står for blot 3 og 2 pct. af afsætningen af ferskgrisekød. Værdien af den gennemsnitlige indkøbskurv er lav, og vietnameserne foretrækker daglige indkøb. Supermarkeder vurderes at have højere priser end traditionelle wet markets. Desuden har kun få bil og i stedet knallerter/motorcykler som primært transportmiddel. Det er således svært at komme ud til de større supermarkeder, som typisk er placeret i byernes udkant. 7. Branding og markedsføring Innovation og nye produkter I forhold til innovation og lancering af nye produkter med kød bliver de fleste nye produkter med kød lanceret på køl men ret mange også som konserves. I perioden fra juni 214 til og med juli 217 var Hormel og Ngon Moi Ngay blandt de mest aktive i forhold til lancering af nye fødevarer med kød. Emballerede/brandede produkter sælges og distribueres typisk i supermarkedskæder, som stadig har de mere velstillede forbrugere og middelklassen som kundegrupper. Den positionering som flest nye produkter af kød har, er time saving. I perioden juni 214 til og med juli 216 var der kun registreret forarbejdede grisekødsprodukter ingen ferske blandt de nye produkter af kød. Blandt de forarbejdede grisekødsprodukter var der især produkter såsom pølser, skinke, pålæg og kødkonserves. Eksempler på nye produkter Saags Bistro Style Virginia Brand Ham With Natural Juices (Hormel) Cuore Italia Speck Wein Schwarzwalder Bierschinken: Beer Ham Hormel eksempel time saving Svinekødseksempel - kødkonserves Kilde: Innovadatabase, 216 Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E info@lf.dk Finn Christensen fch@lf.dk 169 København V F W Louise Nyborg lou@lf.dk Marianne Gregersen mgr@lf.dk

15 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F e info@lf.dk W