1. Resume. Side 1 af 68

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Resume. Side 1 af 68"

Transkript

1 1. Resume Denne opgave belyser hvordan socialøkonomiske virksomheder arbejder og om de kan skabe en rummelig arbejdsplads for de socialt udsatte borgere. Opgaven har haft til formål at afdække: 1. Hvilke ressourcer kræver det at have socialt udsatte borgere ansat på en socialøkonomisk virksomhed? 2. Hvad får de ansatte ud af ansættelse i socialøkonomisk virksomhed frem for ansættelse i andre virksomheder. 3. Hvilke faktorer er afgørende for at de socialt udsatte borgere føler sig inkluderet i Slotssøbadet som socialøkonomisk virksomhed? 4. Besidder Slotssøbadet som socialøkonomisk virksomhed den rummelighed og personalet de faglige og etiske kompetencer som de udsatte borgere har behov for, for at kunne udvikle sig? Socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesmæssig relevans i forhold til udsatte grupper defineres i opgaven, som virksomheder med et socialt (beskæftigelsesmæssigt), sundheds- og og/eller miljømæssigt formål, et CVR-nr., har et salg af ydelser og/eller produkter, geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet og er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor. De udsatte grupper, vi sætter fokus på når vi refererer til socialøkonomiske virksomheder, er: fleksjobvisiterede, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere (aktivitetsparate unge og aktivitetsparate personer på 30 år eller derover), personer i ressourceforløb og andre udsatte personer fx hjemløse, misbrugere i forløb eller ansat i virksomheden. Efter interview med den socialøkonomiske virksomhed, Slotssøbadet og en kombination af forskellige metoder og informationsindsamling, herunder indsamling af viden om socialøkonomiske virksomheder fra offentlige tilgængelige kilder til information fx SFI rapport. Viste vores kvalitative interviews fra Slotssøbadet, at det er vigtigt at den de udsatte borgere føler sig inkluderet i den socialøkonomiske virksomhed, således at den udsatte føler at han/hun har en værdi. Endvidere har vi erfaret, at Slotssøbadet er en rummelig arbejdsplads og tilsvarende andre ordinære virksomheder, kan der forekomme etiske dilemmaer i hverdagen. Men med en kombination af professionelle fagpersoner og Slotssøbadets overskud som geninvesteres i virksomheden giver det den socialøkonomiske virksomhed råd og overskud til, at give den enkelte udsatte borger den rummelighed han eller hun har brug for. Side 1 af 68

2 2. Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Indholdsfortegnelse 2 3. Indledning 4 4. Projektbeskrivelse Problemstilling Emneafgrænsning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Begrebsafklaring Udsatte borgere Sociale problemer Social inklusion Rehabilitering Recovery Makro- meso- og mikroplan Flexicurity modellen Genstandsfelt Historisk om socialøkonomiske virksomheder Definition på socialøkonomiske virksomheder Civilsamfundsstrategien Relevant lovgivning Slotssøbadet Metode Undersøgelsesdesign Undersøgelsesenhed Tidsfaktoren Del eller totalundersøgelse Kontrol med det undersøgte Interviewguide Præsentation af interviewpersoner 17 Side 2 af 68

3 6.4 Verifikation Validitet Reliabilitet Generaliserbarhed Videnskabsteoretisk tilgang Etiske overvejelser Kildekritik Teoretisk udgangspunkt Teoretikere Pierre Bourdieu Michel Foucault Jürgen Habermas Modeller i socialt arbejde Den læringsteoretiske model Den konfliktteoretiske model Etiske teorier Refleksion over teoretisk udgangspunkt Analyse Undersøgelsesspørgsmål 1 (Eva Christensen) Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 2 (Anja S. Thomsen) Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 3 (Eva Christensen) Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål 4 (Anja S. Thomsen) Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste 58 Side 3 af 68

4 3. Indledning I vores samfund er der en gruppe socialt udsatte mennesker som i mindre eller større grad fysisk, psykisk og socialt er velfungerende og faktisk har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. Men opgaven omkring at få de svageste ledige i arbejde er ikke så ligetil. I denne rapport vil vi undersøge hvordan socialøkonomiske virksomheder løser opgaven omkring at få socialt udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Socialøkonomiske virksomheder er i dag ikke et kendt fænomen blandt den almene befolkning i Danmark. Der befinder der sig i dag virksomheder, som ikke er klar over at de faktisk hører ind under kategorien socialøkonomisk virksomhed. Dette skyldes at nogle virksomheder ikke har truffet et bevidst valg om, at de fra den ene dag til den anden vil være en socialøkonomisk virksomhed, men det er noget, som er sket over en længere periode. Konceptet socialøkonomi er et relativt nyt begreb i Danmark, hvorfor regeringen og Enhedslisten (2013) i samarbejde har lavet et udvalg for socialøkonomiske virksomheder, som skal hjælpe og støtte virksomhederne i at løfte et socialt ansvar med fokus på et rummeligt arbejdsmarked. Der blev afsat 10 mio. kr. i 2013 og 15 mio. kr. i 2014 til opbygning af den nødvendige ekspertise og opfølgning på udvalgets anbefalinger 1. Socialøkonomiske virksomheders bevågenhed ibland politikere har medført, at nogle kommuner har fået øjnene op for konceptet og gerne vil gøre en ekstra indsats for at bringe udsatte grupper i beskæftigelse heriblandt Kolding Kommune. Kolding Kommune er én af de førende kommuner indenfor socialøkonomiske virksomheder. Kolding Kommune har ambitioner om at styrke sit samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i håb om at sluse nogle af kommunens svageste borgere ind på arbejdsmarkedet, så de ikke risikerer et langt liv på samfundets sidelinje. Kolding Kommune har vækket vores interesse blandt andet på grund af, at Kolding er den første kommune i landet som har valgt at lave en strategi for socialøkonomisk vækst. Målet med strategien er at sikre 10 socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune Kolding Kommune vil gerne være centrum for socialøkonomiske virksomheder. Herudover er Kolding Kommune interessant fordi de 1 Erhvervs- og vækstministeriet. Kommissorium for udvalget af socialøkonomiske virksomheder. Side 4 af 68

5 eksisterende socialøkonomiske virksomheder i Kolding opererer inden for det sociale område 2, som er yderst aktuelt for vores erhverv/profession som socialrådgivere. 2 Socialøkonomi center for socialøkonomi Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. Oktober En strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune. Side 5 af 68

6 4. Projektbeskrivelse I dette afsnit vil vi komme rundt om hvad vi konkret vil undersøge ift. socialøkonomiske virksomheder. Afsnittet indeholder vores problemstilling, emneafgrænsning, problemformulering, undersøgelsesspørgsmål og begrebsafklaring på de begreber vi fandt relevant for opgaven, at definere. 4.1 Problemstilling SFI s rapport når udsatte bliver ansatte (2013), har kortlagt de socialøkonomiske virksomheder i Danmark, indenfor beskæftigelsesområdet. Undersøgelsen fandt frem til 115 socialøkonomiske virksomheder. I gennemsnit har de socialøkonomiske virksomheder 19 ansatte, hvoraf 5 er ansat på særlige vilkår, dvs. fleksjob, løntilskud og løntilskud til førtidspensionister. Antallet af socialøkonomiske virksomheder er noget mindre end først antaget, dermed skal man være forsigtig med at overvurdere antallet af udsatte de socialøkonomiske virksomheder kan integrere på arbejdsmarkedet. (SFI Når udsatte bliver ansatte). Der er allerede gjort værdifulde erfaringer indenfor området, men bare kendt under andre navne fx selvejende institutioner og andelsvirksomheder. De mange erfaringer skal bringes på banen ift. at løse de udfordringer der er med at få udsatte i beskæftigelse. De socialøkonomiske virksomheder skal desuden gerne være en del af det omgivende samfund og tage form herfra. (Carl Christensen Tidsskrift, uden for nr. 25). De socialøkonomiske virksomheder er vidt forskellige, og der vil være forskellighed i anvendelsen af etik såvel som den socialfaglige indsats vil være meget forskellig - idet socialøkonomiske virksomheder også handler om at drive en reel forretning. Derfor er det heller ikke alle, som er ansat i en socialøkonomisk virksomhed som har en socialfaglig baggrund (Bent Würsching Tidsskrift, uden for nr. 25). Side 6 af 68

7 4.2 Emneafgrænsning Overordnet set kan socialøkonomiske virksomheder opdeles efter, om de arbejder for eller med en målgruppe. Socialøkonomiske virksomheder, som arbejder for en målgruppe, kan i praksis opfylde deres formål ved, at virksomheden donerer et eventuelt overskud til et bestemt formål, lægger frivillig arbejdskraft eller laver indsamlinger af ting til fordel for sagen. Socialøkonomiske virksomheder, som derimod arbejder med en målgruppe, arbejder for eksempel med beskæftigelsesindsatser og jobskabelse for udsatte grupper 3. I opgaven sætter vi fokus på socialøkonomiske virksomheder, hvor dette sociale formål særligt vedrører beskæftigelse af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, dvs. socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesmæssig relevans for udsatte grupper. Socialøkonomiske virksomheder kan have mange forskellige målsætninger, fx gavne personer med bestemte sygdomme eller handicap, at gavne miljøet, at gavne befolkningsgrupper i den tredje verden mv. Vi sætter i opgaven fokus på de socialøkonomiske virksomheder, hvis sociale målsætning typisk retter sig mod at integrere og beskæftige udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Vi har valgt at indkredse målgruppen på grund af opgavens omfang - opgavens størrelse og opgavens tidsperspektiv. Samt for at kunne komme mere i dybden med opgaven. 3 Uden for nummer 25. socialøkonomiske virksomheder på beskæftigelsesområdet. Side 7 af 68

8 4.3 Problemformulering Hvordan arbejder socialøkonomiske virksomheder og kan de skabe en rummelig arbejdsplads, for de socialt udsatte borgere? 4.4 Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvilke ressourcer kræver det at have socialt udsatte borgere ansat på en socialøkonomisk virksomhed? 2. Hvad får de ansatte ud af ansættelse i en socialøkonomisk virksomhed frem for ansættelse i andre virksomheder. 3. Hvilke faktorer er afgørende for at de social udsatte borgere føler sig inkluderet i Slotssøbadet som socialøkonomisk virksomhed? 4. Besidder Slotssøbadet som socialøkonomisk virksomhed den rummelighed og personalet de faglige og etiske kompetencer som de udsatte borgere har behov for, for at kunne udvikle sig? Side 8 af 68

9 4.5 Begrebsafklaring Der findes forskellige definitioner af begreberne: udsatte borgere, sociale problemer, social inklusion rehabilitering og recovery, hvorfor vi kort vil gøre rede for, hvad vi specifikt mener, for at sikre os, at der ikke vil forekomme misforståelser undervejs Udsatte borgere Der findes ikke en fast definition af begrebet udsatte borgere 4. Når vi i denne opgave bruger betegnelsen udsatte borgere drejer det sig om kontanthjælpsmodtagere (aktivitetsparate unge og aktivitetsparate personer på 30 år eller derover), fleksjobvisiterede, personer i ressourceforløb, førtidspensionister og andre udsatte personer med problemstillinger udover ledighed fx hjemløse, misbrugere etc. Som med alle andre befolkningsgrupper er disse grupper indbyrdes forskellige, men de har en række fællestræk. De er uden for arbejdsmarkedet, har lav indkomst og ingen eller kort uddannelse, nedsat psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer Sociale problemer Det er politikker, der tematisere den samfundsmæssige forståelse af sociale problemer, og som tematiserer, hvorledes myndighederne og offentlige institutioner, kan handle for at afhjælpe, løse eller forebygge sociale problemer i forhold til individer, familier, bestemte grupper eller bestemte områder. Vi har valgt, Peter Bundesen definitions på sociale problemer: borgere der har forsørgelsesproblemer, omsorgsproblemer med afvigende adfærd og sociale integrationsproblemer Social inklusion Social inklusion vil i vores opgave blive anvendt i en kontekst, hvor det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte, og at vi medvirker til at styrke det nære miljøs ansvar for den enkelte på arbejdspladsen. 4 Servicestyrelsen - 5 Socialpolitik 3. udgave, side 68. Side 9 af 68

10 4.5.4 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og/eller fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering er således en strategi, hvor målet er, at den syge opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt samtidig med, at det er en kompleks tværfaglig og tværsektoriel proces, hvor hver faggruppe bidrager med deres faglighed, kompetencer og tiltag, men i et formaliseret samarbejde Recovery Det centrale ved recovery tilgangen er, at borgeren skal kunne tage magt og styring over eget liv, hvilket indebærer at borgeren er med til at tage beslutninger således at han/hun er med til at bestemme. Recovery anses som en individuel og personlig proces, hvor man anerkender, at recovery kan opnås gennem støtte og opbakning fra borgerens nære sociale relationer eller ved hjælp af støtte fra professionelle Makro-, meso og mikroniveau Vi beskæftiger os igennem opgave med makro-, meso og mikroniveau, vi har valgt at benytte os af Urie Bronfenbrenners definitioner heraf 8, dog undlader vi begrebet eksoniveau som ellers også er del heraf, da vi ikke benytte dette begreb igennem opgaven. Makroniveau er det overordnede samfund, økonomi og politik, samt værdier og traditioner. Mesoniveauet er så at sige den overlapning, som finder sted mellem forskellige felter eksempelvis skole og hjem. Mesoniveauet er basal for den grundlæggende socialisering. Mikroniveauet er på individplan, og skabes i ansigt til ansigt relationer Uden for nummer nr. 21: Recovery i socialpsykiatrien paradigmeskifte eller blot en trend 8 Modeller i socialt arbejde, side 260 ff. Side 10 af 68

11 4.5.6 Flexicurity modellen Den danske flexicurity model, er med fokus på beskæftigelsesmæssigsikkerhed samt indkomstmæssig sikkerhed, og dertil fleksibilitet i forhold til ansættelse og afskedigelse 9. Den danske flexicurity model har 3 grundlæggende kendetegn, som følger; Høj flexibilitet, højt niveau af social sikkerhed og et udviklet system med videreuddannelse og omskoling Medicinsk sociologi, kapitel 6. Side 11 af 68

12 5. Genstandsfelt Dette afsnit vil kort komme rundt om hvad socialøkonomiske virksomheder er, historien for begrebets opståen. Hvor stor en del de udgør, af det danske arbejdsmarked og relevant lovgivning på området og den socialøkonomiske virksomhed som vi har valgt at beskæftige os med, Slotssøbadet i Kolding. 5.1 Historisk om socialøkonomiske virksomheder Der har været en stigende interesse for de socialøkonomiske virksomheder, i takt med finanskrisens indtog og i særdeleshed i takt med at den danske velfærdsmodel er kommet under pres, med fx nulvækst i kommuner. For at forstår hvad socialøkonomiske virksomheder helt grundlæggende er, syntes vi det er relevant at se kortfattet på hvornår og hvordan de opstod. Socialøkonomisk virksomhed er et relativt nyt begreb, men virksomhedsformen har eksisteret siden slutningen af 1800 tallet, hvor velgørende foreninger blev meget udbredte, som fx andelsbevægelsen og de selvejende institutioner som er noget særligt dansk. Det nye ved virksomhedsformen er, at man nu er begyndt at arbejde med den på strategisk vis, for at sikre social og økonomisk bæredygtighed, og løse sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige problemstillinger Definition på socialøkonomiske virksomheder Der findes flere forskellige definitioner på socialøkonomiske virksomheder, vi har valgt følgende fra, regeringens nationale civilsamfundsstrategi fra En socialøkonomisk virksomhed er overordnet kendetegnet ved, at den: Har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål Har et salg af ydelser og / eller produkter Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor Har et CVR-nr. 11 Center for socialøkonomi, Når social ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd (2009), side Civilsamfundsstrategien fra 2010, Side 12 af 68

13 5.3 Civilsamfundsstrategi Den nationale civilsamfundsstrategi fra 2010, er særdeles relevant for socialøkonomiske virksomheder, regeringen har i sit arbejdsprogram Danmark 2020 et ønske om en øget inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i det sociale arbejde. Regeringen vil udarbejde en strategi for systematisk inddragelse af civilsamfundet og kvalificerede frivillige organisationer i arbejdet med udsatte og familier. Civilsamfundsstrategien indeholder en række målsætninger, hvoraf vi finder følgende relevante for vores rapport; Et civilsamfund, der samarbejder på tværs af social-, sundheds-, bolig-, integrations-, beskæftigelses- samt skole- og idrætsområdet om at løse social problemstillinger. Et civilsamfund, der samarbejder med den offentlige sektor og det private erhvervsliv om at løse sociale problemstillinger for dermed at skabe nye samspil i samarbejdet. 13 Regeringen ønsker bl.a. med målsætninger og strategien at sætte fokus på civilsamfundet som en væsentlig del af velfærdssamfundet, samt sikre et velfungerende samarbejde mellem civilsamfund, det private erhvervsliv og den offentlige sektor Relevant lovgivning Der findes i mange henseender relevant lovgivning som kan knyttes til området for socialøkonomi, vi har valgt at begrænse os til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og de tre følge paragrafer: 42, 48 og Vi har udvalgt de tre omtalte paragrafer, fordi de kort sagt omhandler mulighederne for ex. virksomhedspraktik og forholdet mellem ansatte på løntilskud og i virksomhedspraktik og ansatte på ordinære vilkår. Fordi vi mener det har en væsentlig betydning for en del socialøkonomiske virksomheder på beskæftigelsesområdet, når de som tidligere nævnt skal operer på markedsvilkår med andre virksomheder, som har sammen muligheder for at gøre brug af muligheden for virksomhedspraktik og løntilskud, som understøttes af det offentlige. 13 Den nationale civilsamfundsstrategi 2010, side Den nationale civilsamfundsstrategi 2010, side Retsinfo.dk Side 13 af 68

14 5.5 Slotssøbadet Vores bachelorrapport tager udgangspunkt i en socialøkonomisk virksomhed, som ligger i Kolding, nemlig Slotssøbadet. Her har vi foretaget interview med direktør Otto Skak, HR-chef Karina Brauner og Souschef Edvard Køhrsen, samt en af de ansatte Tonni, som vi vil beskrive nærmere i vores metodeafsnit (6.3). Vi har lavet en kort beskrivelse af virksomheden Slotssøbadet, for at give læseren et indblik i virksomheden, da den er central for selve rapporten og dens udfald. Slotssøbadet er en virksomhed som er 20 år gammel, stedets direktør Otto Skak, har været ansat siden 1996, og har siden da beskæftiget mange som han selv beskriver som; folk der ikke har haft det så let her i samfundet. Det er dog først siden oktober 2012 at Slotssøbadet går under kategorien socialøkonomisk virksomhed. I løbet af de seneste år er virksomheden ikke alene blevet udnævnt til socialøkonomisk virksomhed, men også til virksomhedscenter i Kolding Kommune. At være virksomhedscenter vil sige at virksomheden har hold på minimum 4 kontanthjælpsmodtager som aktiveres, og er en del af virksomhedens opgaveløsning. Med det formål, at bringe mennesker udenfor arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse i lokale virksomheder 16. Virksomheden er bestående af 8 afdelinger, med meget forskellige arbejdsopgaver. Hvilket gør det muligt at udvikle sig for de udsatte, eller finde noget som fanger deres interesse fra starten af. Slotssøbadet har ca. 110 fastansatte som inkluderede folk i fx fleksjob og skånejob. Derudover har de ca. 20 som er ansat via kommunen, i fx jobafklaring eller praktik. 16 Side 14 af 68

15 6. Metode Det følgende metodeafsnit har vi valgt at udarbejde med grundtanken om hvordan kommer vi fra vores problemformulering til konklusionen 17. Vi har brugt få dele af Steiner Kvales 7 faser af en interviewundersøgelse 18, kombineret med et overordnet undersøgelsesdesign 19. Afsnittet indeholder undersøgelsesdesign, interviewguide, præsentation af interviewpersoner, verifikation, videnskabsteoretisk tilgang, etiske overvejelser og kildekritik. 6.1 Undersøgelsesdesign For at sikre besvarelsen af vores problemformulering, indenfor de givne rammer i bekendtgørelsen, har vi valgt at anvende casestudiet. Dette ved at fokusere på en enkeltstående socialøkonomisk virksomhed indenfor beskæftigelsesområdet, Slotssøbadet, ved at foretage kvalitative interviews med enkelte individer med deres livsverden i fokus. Dog har vi forsøgt at sikre et bredt perspektiv ved at have både den administratives del af virksomheden kontra borgerens. Ligesom vi igennem opgaven ligeledes anvender en del andenhånds viden for området Undersøgelsesenhed Vores primære undersøgelses enhed er udsatte borger som gruppe (målgruppe for socialøkonomiske virksomheder), i det vi har valgt at beskæftige os med de forhold de udsatte borger har på de socialøkonomiske virksomheder. Sekundært beskæftiger vi os med samfundet som undersøgelsesenhed, ift. de socialøkonomiske virksomheder som en del af samfundet via både markedet, som virksomhed, staten i forhold til den lovgivning som, afgøre tilgange af udsatte borgere via kommunen. I nogen grad civilsamfundet i forhold til den frivillige indsats, der vil være, i nogle henseender når vi beskæftiger os med socialøkonomi Tidsfaktor Vi har valgt at anvende den statiske tidsfaktor, da vi gennem opgaven anvender data og empiri for området fra den nærmeste tid. Det kan tilføjes at grundet opgavens omfang 17 Den gode opgave. 18 Interview Kvale s. 119 ff. 19 Den skinbarlige virkelighed s.107 ff. Side 15 af 68

16 og det faktum at socialøkonomiske virksomheder som begreb, er relativt nyt, på sin side er medvirkende til at det vil have været vanskeligt at lave en dynamisk tidsfaktor Del- eller totalundersøgelse Undersøgelsen vi har valgt at foretage som en del af besvarelsen på vores problemformulering er en delundersøgelse. I det vi beskæftiger os med en given population, udsatte borgers forhold på socialøkonomiske virksomheder Kontrol med det undersøgte Man kan opdele den form for kontrol vi har med det indsamlede data, som er anvendt i opgaven både det primære og sekundære, i to former. I arbejdet med vores kvalitative interviews, er vi som interviewer i besiddelse af usystematisk kontrol, da vi stiller vores interviewpersoner på forhånd stillede spørgsmål, men vi har ikke nogen indflydelse på deres svar. Omvendt er vi ikke i besiddelse af nogen kontrol over den empiri og teori, som fx SFI s rapport når udsatte bliver ansatte, da vi som undersøgere ikke har nogen kontrol over udfaldet af sidstnævnte forskningsrapport. 6.2 Interviewguide Vi har foretaget to kvalitative interviews, som vi har valgt at foretage som semistrukturerede livsverdensinterviews 20. Et semistruktureret livsverdensinterview, er en form for interview som har til formål at indhente beskrivelse af de emner som ønskes belyst, ud fra interviewpersonen forforståelse eller livsverden. Da vi foretog vores interviews lagde vi helt konkret ud med at præsenterer os selv, vores bachelorprojekt, samt vores interesse for de socialøkonomiske virksomheder generelt. Vi bad interviewpersonerne præsentere sig, og talte lidt om løst og fast for at skabe en afslappet stemning. Vi forklarede at vi gerne vil optage interviewet på diktafon, og transskriberer det efterfølgende, og spurgte om nogle af interviewpersonerne ønskede at være anonyme. Under interviewet var vi meget opmærksomme på hvilke gensvar vi brugte, og prøvede at sikre os vi havde fået den rette forståelse af deres svar, og ikke være forudindtagende. Se i øvrigt bilaget med interviewspørgsmål. 20 Interview, Kvale s. 19 ff. Side 16 af 68

17 6.3 Præsentation af interviewpersoner Interviewpersonerne fra vores første kvalitative interview er Otto Skak, direktør for Slotssøbadet siden 1996, Edvard Køhrsen souschef og Karina Brauner hr-chef og mentor. Interviewpersonen fra vores andet kvalitative interview, Tonni, som startede hos Slotssøbadet i jobprøvning som kontanthjælpsmodtager, sidenhen kom Tonni i løntilskud, og siden januar 2014 har han været fastansat hos Slotssøbadet. Fra den 1. maj er han konstitueret chef for en ud af 8 afdelinger. Tonni s fortid er, at han fik en knæskade, som gjorder han var langtidssygemeldt, hvilket efter hans egen overbevisning, resulterede i at han efter nogen tid blev alkoholiker. Dertil har Tonni inden knæskaden lidt af angst, men er først kommet i behandling herfor efter han startede på Slotssøbadet. 6.4 Verifikation Vi har i det følgende afsnit lavet en verifikation, hvilket overordnet vil sige at vi har set på opgavens troværdigheden og gyldighed 21.Verifikation er bestående af validitet, reliabilitet og generaliserbarhed, de tre begreber er beskrevet nedenfor. Opgavens validitet, vil kort sagt sige, om vi har undersøgt det vi ville. Reliabilitet, betyder ganske kort hvor sikkert og præcist vi undersøger det vi undersøger. Generaliserbarhed, vil sige om de resultater vi er kommet frem til, kan opnås af andre, om resultatet af vores undersøgelser kan siges at være generel for det undersøgte område Validitet Ser vi på validiteten i vores opgave, har vi ud fra vores to kvalitative interviews med henholdsvis den administrative del af de ansatte på slotssøbadet, direktør, souschef og hr-chef og mentor, fået kvalitativt svar på vores interviewspørgsmål. Besvarelser, som vi dels har kunne lave komparative sammenligninger med den ansattes Tonnis svar vedr. de samme emner. Desuden har vi kunnet bruge svarerne enkeltstående i besvarelsen af vores underspørgsmål. Ligesom vi gennem vores bachelor opgave 21 Interview, Steiner Kvale, side 267 ff. Side 17 af 68

18 ligeledes anvender forskellig empiri, om emnet socialøkonomiske virksomheder hvor en del er kvantitativt. Empiri som i høj grad også udgør en god del af den samlede besvarelsen Reliabilitet Ift. reliabiliteten af vores bachelor opgave, formoder vi ikke, at andre kan nå frem til nøjagtig samme resultat. Da vi er klar over vores kvalitative interviews, samt måde hvorpå de er udført, af os som interviewere, og de svar vi har fået af Slotssøbadet som enkeltstående socialøkonomisk virksomhed, næppe vil være helt identisk med en anden socialøkonomisk virksomhed. Dette begrundet med at vi som interviewere vil have en vis påvirkning på interviewpersonen bl.a. pga. kropssprog, hvilket gensvar vi bruger under interviewet og vores interviewteknik generelt alt samme faktorer som vil påvirket de svar interviewpersonerne giver. Omvendt anvender vi som nævnt, en del anden empiri og teori, så samlet set er opgaven troværdig Generaliserbarhed Når vi skal se på generaliserbarheden af vores opgave, finder vi at den overordnet ikke er generaliserbar. Idet vores undersøgelse er udført kvalitativt og generaliserbarheden derfor fremkommer af få subjektive udsagn. Som nævnt bruger vi dog en del anden empiri og teori, hvoraf en del er kvantitativt, da sidstnævnte også er med til at besvare vores problemformulering, og vi endvidere var begrænset ift. undersøgelsens omfang i flere henseende. Alt taget i betragtning finder vi generaliserbarheden udmærket. Side 18 af 68

19 6.5 Videnskabsteoretisk tilgang Der findes to videnskabelige hovedretninger den positivistiske og den hermeneutiske. Nedenfor har vi kort beskrevet den hermeneutiske og den positivistiske videnskab, for at vise forskellen mellem dem: Positivisme Positivismen har sit udspring i naturvidenskaben, men har forgreninger ud i andre videnskabsområder. Positivister vil gerne tro på absolut gyldig erkendelse. Det var August Comte, sociolog der var foregangsmand i 1800-tallet for at give ordet positivisme betydning. En positivist tror på den sikre viden og kernen af hård fakta og stoler ikke på tro, traditioner og autoriteter men undersøger kritisk alle påstande og alle iagttagelser. Ifølge positivismen har mennesket kun 2 kilder til erkendelse - det vi iagttager med vores sanser og det vi kan regne ud ved hjælp af vores logik, hvilket kaldes for empirisk viden. Hermeneutik Hermeneutikken stammer fra den græske mytologi. Hermeneutikken tager udgangspunkt i empati, hvor vi kan se ind i os selv og derigennem forstå andre menneskers følelser og oplevelser og adskiller sig i høj grad fra positivismen. Tolkninger som bygger på, at vi forstår andre mennesker, forekommer hyppigst inden for de humanistiske videnskaber; historie, litteraturvidenskab og kunst. Men også inde for det samfundsvidenskabelige fag som sociologi, antropologi og jura. Alle videnskaber, som arbejder med fortolkninger af den forstående art hermeneutikken. Det negative ved hermeneutik er, når man tolker andre menneskers oplevelser ud fra sine egne følelser og oplevelser, befinder man sig på et meget usikkert område. Oplevelser og følelser kan ikke testes intersubjektivt. I vores opgave er der foretaget en hermeneutisk tilgang idet vi analyserer og tolker vores kvalitative interviews. Vores analyse er tolket ud fra vores synsvinkel (socialrådgiver perspektiv), hvorfor andre kunne være kommet frem til en anden konklusion. Dvs. tolkning er et usikkert foretagende og kan sjældent eller aldrig testes intersubjektivt, fordi det påvirkes af vores vurderinger, forforståelser samt konteksten. Side 19 af 68

20 Som socialrådgiverstuderende er der gennem vores uddannelse fremkommet nogle naturlige forfårståelser. Hvorfor vores opgave vil bære præg af et socialrådgiverperspektiv og den måde vi har arbejder med opgaven på. Opgaven indeholder dog også en flig af positivisme, altså hård fakta, som fx oversigt over antallet af socialøkonomiske virksomheder på beskæftigelsesområdet. Herudover forholder vi os også kritisk til, at vi for eksempel kun har beskæftiget os med én socialøkonomisk virksomhed, hvoraf vi kun har lavet to interviews. Hvorfor det er vigtigt at have in mente, at opgaven alene ikke kan give et helhedsbillede af alle de andre socialøkonomiske virksomheder i Danmark, men ved at sammenligne med sekundær empiri og anerkendt teori kan vi få vores forforståelser be- eller afkræftet. Side 20 af 68

21 6.6 Etiske overvejelser Vi har igennem udarbejdelsen af vores opgave gjort os nogle etiske overvejelser, især omkring vores to kvalitative interviews, både inden vi foretog interviewene, hvor vi bl.a. sikrede os interviewpersonernes godkendelse af, at vi optog dem på diktafon og efterfølgende transkriprede interviewene. Ligesom vi inden vi gik i gang med at interviewene sikrede os interviewpersonernes evt. ønske om at være anonyme. Ligeledes efterfølgende ift. den transcriptionen vi har foretaget hvor vi har anonymiserede navne som blev givet ved eksempler med andre udsatte borger eller ansatte, som jo ikke er bekendt med vores undersøgelse og de interview vi har foretaget på Slotssøbadet, dette er naturligvis ikke udelukkende et valg men også et juridisk anliggende jf. Persondataloven 22. Endvidere har vi gjort os umage med at transcriperer præcis hvad interviewpersonerne har sagt, vi er dog klar over at toneleje, ansigtsmimik og kropssprog er meget væsentlig, og aldrig vil kunne medtages i skiftsproget i fx de citater vi benytter i besvarelsen af vores underspørgsmål. I arbejdet med udsatte borgere på socialøkonomiske virksomheder vil der undertiden opstår etiske dilemmaer, som vi allerede har belyst i analyseafsnittet, nærmere undersøgelsesspørgsmål 4. Den type af etiske dilemmaer som opstår i arbejdet vil selvfølgelig afhænge af hvilken type af socialøkonomisk virksomheder der er tale om, her tænker vi på om det er en virksomhed som producere serviceydelser (som slotssøbadet) eller en virksomhed som producere vare som fx den socialøkonomiske virksomhed, Bybi, eller den ikke længere eksisterende, Multitaske. Når der produceres serviceydelser som fx på Slotssøbadet, er der mulighed for at der opstå nogle dilemmaer ift. omgang med kunderne, der er grænser for hvor rummelig en virksomhed som producere serviceydelser trods alt kan være om end det kan vendes til noget positivt ift. rehabilitering. Afslutningsvis vil vi sigte lidt bredere og henføre til DS professionsetik, og det faktum at det i arbejdet som socialrådgiver er helt grundlæggende at have en etisk bevidsthed for at kunne udføre sit arbejde professionelt. Ligesom det også kan være en hjælp i nogle etiske dilemmaer at forholde sig til professionsetikken https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 21 af 68

22 6.7 Kildekritik Vi anser det som meget væsentligt at se kritisk på de kilder vi har brugt, da det har haft stor betydning for opgavens udfald. Ser vi på interviewpersonerne fra vores to kvalitative interviews, må vi konstatere at vi ikke har formået og skaffe, den relevante viden om Souschef Edvard og HR-chef og mentor Karina s baggrund både ift. uddannelse og erhvervsmæssigt altså hvad de hver især har beskæftigede sig med, før ansættelse på Slotssøbadet. Dette har vi ingen viden om det havde været relevant i henhold til besvarelsen af vores undersøgelsesspørgsmål. Det skal dog tilføjes at vi ikke var forberedt på at de to omtalte var tilstede under interviewet. Da det først blev oplyst for os, lige inden interviewet skulle foretages. Ligesom det havde været relevant at afholde interview med mere end en borger fra Slotssøbadet, da det havde givet et langt bredere perspektiv på forholdende for de udsatte borger. Endvidere kan det diskuteres hvorvidt vores omtalte borger var valgt ud af virksomheden, fordi han var en såkaldt solstrålehistorie, da gik fra at være kontanthjælpsmodtager med flere massive problematikker til at blive fastansat og oven i købet chef for en af afdelingerne det har uden tvivl været gribende for os at se det kan lykkedes. Men omvendt må vi stille os kritisk overfor udvælgelsen af netop denne borger for under interviewene blev det os klart at det ikke ender med en fastansættelse for alle, og at det ikke kun er solstrålehistorier der kommer ud af at være i en socialøkonomisk virksomhed. Selvom de mennesker der står bagved er ildsjæle, som gør det fordi de brænder for at hjælpe udsatte. Herudover kunne det også have været interessant og observere Slotssøbadets udsatte borgere samt gå rundt og tale med de udsatte borgere hver især. For at få et større og bredere indblik i deres hverdag, og en fornemmelse af stedets atmosfærer. Vi mener, at dette kunne have givet et mere tydeligt billede af Slotssøbadets rummelighed og deres arbejde med de udsatte borgere. Side 22 af 68

23 7. Teoretisk udgangspunkt Det følgende afsnit omhandler den teori vi har anvendt til at belyse vores problemstilling og besvare underspørgsmålene analytisk i analyseafsnittet (8.). Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af de teoretiker vi har anvendt, samt anvendte modeller i socialt arbejde, etiske teorier og refleksion over teoretisk udgangspunkt. 7.1 Teoretikere Herunder er beskrevet de tre teoretikere Pierre Bourdieu, Michel Foucault og Jürgen Habermas, samt de af deres begreber vi anvender mest i besvarelsen af analyseafsnittet Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu (f.1930), opvokset i arbejderklassen i det sydvestlige Frankrig, og tog via stipendier hele turen op igennem det franske uddannelsessystem, og blev sociolog og samfundsforsker. Ift. Bourdieus omfattende arbejde og teoridannelser, er det primært de tre begreber habitus, felt og kapital, vil vi beskæftiges os med igennem rapporten, og disse er derfor ganske kort beskrevet i det nedenstående. Habitus er kort sagt adfærd, og kan yderligere inddeles i kropslig habitus, som er socialt indlejret i kroppen. Splittet habitus, kan opstå hos fx folk som indvandrer til et nyt land, hvor der er en anden kultur, som de i nogen grad må tilpasse sig efter, samtidig med de har en iboende kultur fra det land hvor de stammer. Samtidig er habitus individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Individuelt, fordi ethvert individ har en unik historie. Kollektivt, da Habitus tilegnes i det nære sociale miljø, og i fællesskab. Samfundsmæssig, idet habitus bekræftes, reproduceres og forandres igennem sekundær socialisering (institutionerne). Felter bruges til at dele samfundet op i forskellige enheder. Felter er dynamiske, de opstår, udvikles og forandres. Der er altid kampe i og omkring et felt. Kampen handler om magt i feltet og/eller hvor grænserne mellem felterne skal trækkes. Kapital begrebet, refererer ifølge Bourdieu til ressourcer, kilder til indflydelse og magt som sociale agenter kæmper for at kontrollere. Bourdieu inddeler begrebet i de fire heraf følgende begreber: Økonomisk kapital; som er materiel rigdom, fx ejendomme eller værdipapirer. Kulturel kapital, kan deles i 3 former; 1)Kropslig Side 23 af 68

24 form: en del af habitus erhverves gennem socialisering. Evnen til at, have sans for bestemte værdier og goder. 2) Objektiv form: Malerier, musikinstrumenter, bygninger og bøger. 3)Den institutionelle form: Fx eksamensbeviser og akademiske titler. Social kapital, vil sige de fordele man kan drage nytte af, gennem sociale forbindelser. Symbolsk kapital, er den merværdi som fremkommer, når andre kapitalformer omveksles til indflydelse eller anerkendelse. FX ift. kunst, kultur og velgørenhed. Når en virksomhed eller overklassen, donere penge til velgørenhed så bliver den økonomiske kapital til moral, eller symbolsk kapital Michel Foucault Michel Foucault ( ), er opvokset i Poitiers i Frankrig, og var sociolog. Hans forfatterskab omhandler primært, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig og symboliseret, samt hvordan autoriteter påvirker de mennesker den retter sig imod 25. Modsat de fleste andre sociologer har Michel Foucault ikke nogen egentlig teori, han brugte ikke praktiske eller empiriske undersøgelser, men undersøgte derimod diskurser og problematiseringsformer. Man kan sammenfatte de mange undersøgelser som Foucault foretog til nutidshistorie eller samtidsdiagnoser. I vores rapport vil vi især beskæftige os med følgende 3 af Foucaults begreber, den anden, sandhedsregimer og pastoralmagt, se nærmere beskrivelse nedenfor. Den anden, er den som beskrives af eksperterne, den hvis identitet, der ofte er en identitet som afviger, er dannet ud fra eksperternes viden og sandheder. Foucault viser, hvorledes socialt afvigende identiteter som fx kriminelle, psykisk syge og homoseksuelle er resultatet af historiske processer i sammenfletning af viden og magt. Sandhedsregimer, et andet begreb i Foucaults magtanalyser er hans koncept om sandhedsregimer, dvs. systemer og processer, som differentierer sande diskurser fra falske. Vigtige redskaber i sandhedsregimerne er de registerings- og katalogiseringsteknikker, som fx; journaler, rapporter, mødereferater, straffeattester og handlingsplaner Pastoralmagten udøver en blid normaliserende disciplinering af den enkelte med henblik på mål, som syntes at være til den enkeltes bedste Bourdieu for begyndere. 25 Pædagogik i sociologisk perspektiv. Side 24 af 68

25 7.1.3 Jürgen Habermas Habermas er født i Düsseldorf d. 18. juni Habermas er en anerkendt tysk filosof og sociolog. Habermas er en af de mest læste og citerede teoretikere inden for samfundsvidenskab, filosofi, kommunikationsteori og pædagogik i nyere tider. Han udfolder en teori om det moderne samfund, måden samfundet funger og udvikler sig på og om rammen for menneskelig handlen i social kontekst. Det er samfundet og de sociale betingelser for menneskelig handling som er i fokus hos Habermas 27. Ift. Habermas begreber, er det primært de to begreber Lisverden og systemverden, vi vil beskæftiges os med igennem rapporten, og disse er derfor ganske kort beskrevet i det nedenstående. Livsverden er de sproglige, sociale og kulturelle ressourcer og den sociale og kulturelle horisont vi bevæger os inden for, når vi handler forståelsesorienteret. Ifølge Habermas er det sprog og kultur som konstituerer livsverden. Systemverden er de sfærer i samfundet, der varetager den materielle reproduktion af samfundet. Habermas mener, at den materielle reproduktion fint kan varetages af systemerne (stat og marked). Det er det mest rationelle. Problemerne opstår, når vi tror, at også den symbolske reproduktion kan varetages af systemerne Modeller i socialt arbejde I gennem vores rapport og i særdeleshed ift. analysen og besvarelsen af vores underspørgsmål, vil vi gøre brug af læringsteoretiske modeller og konfliktteoretiske modeller, i socialt arbejde. Vi har derfor ganske kort og overordnet beskrevet disse nedenfor Den læringsteoretiske model i social arbejde Hovedvægten i den læringsteoretiske model i socialt arbejde ligger på adfærd. Med adfærd menes både ydre iagttagelig adfærd og mentale processer som tænkning og følelser. Der ligges vægt på hvilke forhold i miljøet der eventuelt må ændres, for at 26 Det magtfulde møde, mellem system og klient, kapitel Pædagogik i sociologisk perspektiv. 28 Pædagogik i sociologisk perspektiv. Side 25 af 68

26 læringsbetingelserne kan blive bedre, og det kan blive muligt at opretholde en anden adfærd 29. Relationen mellem klient og socialarbejder er stærkt præget af problemløsning. De skal sammen både identificere problemerne, analysere den situation, de opstår i, diskutere mål for samarbejdet og indgå aftaler om, hvordan disse mål kan opnås. Der er fokus på at man i samarbejde har et mål man stræber imod for at opnå. Dette kan være med til at virke motiverende på klienten, at man koncentrerer sig om klare mål, som er opnåelige. Målet med den læringsteoretiske model er, at lære klienten sociale færdigheder (kunne leve sammen med andre mennesker) uden at adfærden skaber problemer. Kritikken af den læringsteoretiske model går på, at man nemt kan blive ivrig efter og se synlige resultater og derfor kan blive manipulerende Konfliktteoretiske modeller i socialt arbejde Konfliktteorier er kort sagt teorier som understreger interessemodsætninger, og at mennesker er i konflikt med hinanden ift. prestige, ressourcer og magt. Ift. den konfliktteoretiske model, ses samfundet og de sociale problemer ud fra et konfliktperspektiv. Strukturerne i samfundet udformes af de magthavende, samtidig er samfundet dynamisk og udvikles gennem interessekampe. Det konfliktteoretiske perspektiv rummer både strukturdeterministisk menneskesyn og et menneskesyn, som vægter at mennesker også i fællesskab har mulighed for at påvirke strukturerne. Fokus er rettet mod de underprivilegerede grupper i samfundet. To helt centrale teoretiker indenfor konfliktteorier er Karl Marx, og den marxistiske teori, som kan siges at være grundlaget for konfliktteori. Her beskriver vi kort følgende 2 teorier; lønarbejderens fremmedgørelse og historisk materialisme 30. Karl Marx mener at lønarbejde er en unaturlig form for arbejde, idet lønarbejderen blot bytter sin arbejdskraft med løn, og derved er selve produktionen ligegyldig. Som lønarbejder må man altså realisere sig selv i fritiden. For at forstå den historiske udvikling, fremhæver Karl Marx menneskes produktion af forskellige livsnødvendigheder, som fx mad, tøj & boliger. Ifølge Karl Marx består produktionen af en basis (fx redskaber, maskiner og ejendomsforhold) og en overbygning (fx politiske institutioner, lovgivning, religion, kunst og videnskab). 29 Modeller i socialt arbejde 30 Modeller i socialt arbejde, kapitel 5. Side 26 af 68

27 Karl Marx mener at de menneskeskabte samfund er i forsat udvikling gennem modsætninger. Modsætninger mellem datidens adel og borgerne, modsætningerne er altså knyttet til dem som køber arbejdskraft, og dem som lever af at sælge deres arbejdskraft. Ser man på nutidens konfliktteori ligger modsætninger mellem system og indvid, på mikro- og markoplan 31. Den anden teoretiker vi skal se kortfattet på er Paulo Freire, med de undertryktes pædagogik. Paulo Freire tager afsæt i marxistisk teori, og ser på hvordan samfundsforhold, indvirker på grupper og individer. Paulo Freire er optaget af hvordan mobilisering af styrke, bevidstgørelse og samfundsændringer kan findes sted. Hans fremgangsmåde er baseret på dialog, og han viser hvordan undertrykte og passive mennesker, kan få selvtillid, blive kritiske samfundsborgere og i det hele taget deltage i hvordan samfundet udformes. Centralt i Paulo Freires teori om de undertrykte pædagogik er, at ethvert menneske, er i stand til at betragte sin tilværelse kritisk i dialog med andre mennesker. Slutteligt ift. de konfliktteoretiske modeller, vil vi kort beskrive begrebet Empowerment, mobilisering af kræfter i den enkelte, samt kræfter til at ændre problem skabende forhold. I henhold til den konfliktteoretiske tilgang er det vigtigt at understrege at der ikke blot er tale om psykologiske processer, men også arbejdet med at ændringer på system- og samfundsniveau Etiske teorier Det etiske hovedspørgsmål, er hvordan man kan sikre sig, at man handler korrekt. Når man har med mennesker at gøre, vil man altid have nogle etiske refleksioner om der kunne være noget, som man kunne have gjort anderledes. En etisk teori er en samlet argumentation, som forsøger at begrunde hvad der er rigtigt. Man kan argumentere på flere måder, alt efter hvilke forudsætninger man lægger vægt på. 31 Ibid. 32 Ibid. Side 27 af 68

28 Idet følgende vil vi kort beskrive de 5 etiske teorier, nemlig; Dydsetik, omsorgsetik, pligtetik, diskursetik og konsekvensetik 33. Dydsetikken (vær god): Sætter fokus på egenskaber hos den moralsk handlende person, altså den udrustning personen har med sig, inden han møder situationen. Den bagage man har med sig af motiver, værdier, holdninger. Dyder = hensigter - at man gør noget ud fra gode motiver og hensigter -- > "Jeg gør det her fordi jeg har nogle gode dyder" Kritik: Konsekvenserne af en handling kan godt være dårlige, selvom den handlende har store dyder Omsorgsetikken: tillid, omsorg, ansvar og empati. Ægte omsorg er præget af engagement: Professionel omsorg hviler på sympati som intuitivt fører til naturlig omsorg. Omsorg ligger som en naturlig del i os. Kritik: Man kan miste overblikket, hvis man kun tænker omsorg for den anden man sidder over for. Pligtetikken (gør det rette): Den enkelte spørger ikke hvad der er godt, men kun hvad der er rigtigt. Holder sig til loven, reglerne, den offentlige mening m.m. Kritik: Hjælperen bliver så optaget af pligter og regler at man glemmer det specielle ved personen og situationen. Nytteetik: Hoved ideen bag nytteetik går ud på, at en handling er moralsk rigtig når den i en situation føre til de bedste resultater. Mange hævder at den er langt bedre end pligtetik, da det er et udtryk for sund fornuft at fokusere på konsekvenserne af egne handlinger. Diskursetikken: Man tro på at man altid kan nå til en enighed, hvis man forsøger sig via en åben og tvangsfri diskurs/dialog. Den som besidder de bedste argumenter vil vinde. Kritik: Det er nogle gange svært at nå til en enighed fordi nogle gange "kæmper" alle for egne virkelighedsopfattelser. 33 Etik dialemma og valg. Einar Aadland Side 28 af 68

29 Konsekvensetikken (opnå det gode): Man kigger ikke på den handlendes motiver og dyder men kun på følgerne af handlingen. Konsekvenserne skal være størst mulige nytte og lykke for de fleste. Kritik: Målet helliger midlet. Målet er at det skal have nytte for de fleste. 7.4 Refleksion over teoretisk udgangspunkt Vi har i dette afsnit valgt at se kritisk på de teorier vi har anvendt mest gennem opgaven, da dette har haft stor betydning for udfaldet af vores analyse. I det følgende vil vi ser nærmere på Pierre Bourdieu, Jürgen Habermas og hhv. læringsteoretiske og konfliktteoretiske modeller i socialt arbejde. Pierre Bourdieu og Jürgen Habermas har det tilfælles at de begge er samfundskritiske, dette har naturligvis haft betydning for resultatet af vores opgave, men da vi har været opmærksomme på dette samfundskritiske syn fra begge teoretikere anser vi brugen af overnævnte i vores analyse som tilfredsstillende. Pierre Bourdieu er kritisk overfor samfundet i det han mener at det er systemet der er med til at opretholde de udsatte gruppers forhold i samfundet, især er Pierre Bourdieu optaget af uddannelsessystemet og mener der her særligt foregår en reproduktion af ulighed 34. Jürgen Habermas er samfundskritisk i sin sondring af systemverden, da han ser den som uren og indgribende i det enkelte individs livsverden. Ligesom han ser alle ansatte i systemverden som handlende ud fra styringsmedierne penge og magt 35. Overordnet om modeller i socialt arbejde vil man aldrig kunne anvende en model rendyrket det vil altid være en del man kan bruge til at belyse et fænomen eller en situation, eller til at arbejde ud fra. Dette er vi klar over, og vi har forsøgt at have, det i tankerne igennem udarbejdelsen af analyseafsnittet. Nedenstående ser vi kritiske på de to modeller hver for sig. De læringsteoretiske modeller i socialt arbejde er i sin grundform i kontrast med det sociale arbejdes syn på det unikke ved hvert enkelt individ, da læringsteoretiske modeller har et overvejende deterministisk menneskesyn. Altså at man handler ud fra en tillært adfærd, som kan til eller fralæres stort set alle individer. 34 Bourdieu for begyndere. 35 Pædagogik i sociologisk perspektiv Side 29 af 68

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS Paradigmeskiftet i tilgangen til og arbejdet med borgere på kanten Troels Mikkelsen, mploy PARADIGMESKIFT I LOVGIVNINGEN Betydningen for

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Oplæg til konference om Responsible Entrepreneurs Kofoeds Skole 28. Januar 2016 Frederik Thuesen, Forskningsleder, Ph.D. Afdeling for

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Modul 13, bachelorprojekt

Modul 13, bachelorprojekt Modul 13, bachelorprojekt Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre56132 1. Resume Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 Vores bachelorprojekt udspringer af problemstillingen med,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere