Vordingborg Gymnasium & HF. 1. Indledning. Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse. Projektnr: Projektansvarlig: Mette Abildgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vordingborg Gymnasium & HF. 1. Indledning. Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse. Projektnr: 129602. Projektansvarlig: Mette Abildgaard"

Transkript

1 Vordingborg Gymnasium & HF Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse Projektnr: Projektansvarlig: Mette Abildgaard 1. Indledning Vordingborg Gymnasium er et provinsgymnasium og har et meget stort opland, og flere elever har lang rejsetid til skole. Mange elever er den første i familien, som får en studentereksamen, og andelen af gymnasiefremmede er ca. 50% i HF og 25% i STX. Vi de sidste år haft stor fokus på fravær, og teamledere, studievejledere og lærere arbejder tæt sammen med at holde øje med den enkelte elev og iværksætte forskellige hjælpeforanstaltninger. Gennemførelsesprocenter: HF 87% 82% STX 83% 80% Siden 2006 har skolen gennemført elevtrivselsundersøgelser, og generelt har trivslen været stigende. Der har gennem årene været markant forskel på trivslen i STX og HF men denne forskel er blevet mindre. Ligeledes er der stor forskel på trivslen i de enkelte klasser. De sidste 2 år har vi deltaget i projekt Netwerk, som er et samarbejde mellem Maryfonden og Ventilen. Projektets fokus er trivsel herunder tryghed i skolestarten og forebyggelse af ensomhed. Med det projekt arbejder man i klasserne både med trivsel på klasseniveau men også på individniveau ved at udvikle inkluderende undervisningsformer. Problemformulering: Hvordan skaber vi læringsmiljøer, som inkluderer alle elever men samtidig også motivere den enkelte elev til at gennemføre uddannelsen så godt som muligt? Og kan disse læringsmiljøer også mindske frafald og øge elevernes trivsel? 1

2 2. Formål Vi ønskede at øge elevernes trivsel og studievaner samtidig med, at vores skolestart trængte til en nytænkning. I forbindelse med et andet UVM projekt, gymnasiefremmede elever, havde vi udviklet et koncept for både studieteknik og læsescreeninger og kurser. Disse forhold skulle blive en del af vores skolestart fremover, idet vi ønskede at sikre eleverne de rette studieværktøjer i forbindelse med overgangen til en ungdomsuddannelse. Maryfonden henvendte sig til skolen med tilbud om at være pilotskole i forbindelse med udviklingen af Projekt Netwerk. Her så vi muligheden for at være med til at afprøve et koncept med fokus på skolestart, trivsel og ensomhed. Formålet i Projekt Netwerk er at øge bevidstheden om vigtigheden af alle elevers trivsel i klasserummet. Vi blev pilotskole i Projekt Netwerk i skoleåret 12-13, hvor vi fulgte deres koncept og deltog i følgeforskning. På skolen har vi de senere år også oplevet et stigende fravær og frafald, som vi ønsker, at alle på skolen arbejder mere bevidst med. Derudover er vi lige indtrådt i Ny Nordisk Skole samarbejdet, hvor vi sammen med ZBC, 10. klassecentret og ungdomsskolen ønsker at iværksætte et forløb til afhjælpning af overgangsvanskeligheder. 3. Vidensgrundlag og antagelser Studievejledere og ledelse har gennem længere tid diskuteret årsager til fravær og frafald. Generelt har vi den antagelse, at mistrivsel og ensomhed fører til fravær og frafald. Et forholdsvist stort antal elever har en del fravær, som vi i nogle tilfælde ikke får ændret på sammen med eleven, og i værste fald fører det til en udmeldelse. Derudover er der som regel ret stor forskel på velfungerende klasser og de klasser, som ikke fungerer specielt godt. Hvilke mekanismer er årsag til dette, og kan vi som skole påvirke klasserumskulturen i en positiv retning? Vi er derfor i høj grad undersøgende i forhold til både klasseniveau men også individniveau. Kan vi sammen med eleverne skabe rammerne for en inkluderende klasse, hvor hver enkelt elev trives og dermed udvikler sig optimalt? Vi antager derfor, at trivsel og læring hænger nøje sammen ligesom trivsel og tilstedeværelse. Vores hypoteser er, at større trivsel skaber bedre læringsmiljøer, som mindsker fraværet og sikre bedre eksamener. 2

3 4. Beskrivelse af det konkrete forløb og de metoder der har været brugt I foråret 2012 valgte vi at ændre introdagene og skolestarten for vores kommende elever. Vi blev tilbudt at deltage i projekt Netwerk i skoleåret 12/13, og vores syv 1g klasser og to 1 hf klasser deltog. Vi ændrede således vores introdage for de nye elever og fulgte Netwerks koncept. I løbet af maj 2012 deltog 9 teamledere i kursus hos Netwerk, således at de var bekendte med materialer og hjemmeside. Kursusforløbet varede en dag, hvor materiale og hjemmeside blev gennemgået, og hver enkelt teamleder fik password til Netwerks hjemmeside. På hjemmesiden har den enkelte lærer dermed adgang til inspirationsmateriale, PowerPoints og videoklip, som alt sammen kan bruges i de forskellige lektioner. Materialet er bygget op med 6 lektioner, hvor der er fokus på forskellige forhold vedr trivsel og klasserumskultur. På skolen besluttede vi, at de nye klasser skulle starte skoleåret, inden de gamle elever mødte, således at de nye elever kunne have skolen for sig selv. Dette skulle være med til at understøtte trygheden ved skolestart. De nye elever var således på skolen torsdag og fredag, hvor tiden var delt mellem teamledere og introledere, dvs 2g elever. Vores 2g introledere var ligeledes gjort bekendte med ideerne i projekt Netwerk, så de kunne understøtte det i deres introduktionstimer. På første skoledag modtog teamlederne de nye elever i klasserne, hvor der var dækket op med navneskilte, og hvor eleverne var delt i makkerskabspar og netværksgrupper. Dette er et af hovedprincipperne i projekt Netwerk, at eleverne har en fast makker og en fast gruppe, som de så bruger til par- og gruppearbejde i alle timer. Både ledelse, studievejledere og teamledere var med til at planlægge det nye introforløb med udgangspunkt i Netwerks materiale. Teamlederne nåede i løbet af introdagene de første 2 lektioner i materialet. De næste lektioner blev afviklet frem til efterårsferien i en særlig teamledertime, som vi fik plads til i skemaet. Eleverne fik nye makkere og grupper efter en måned og igen omkring efterårsferien. I de øvrige teamledertimer samt fagtimer blev studieteknik introduceret og fulgt op af faglærerne i deres egne timer. Det er meget vigtigt, at de enkelte faglærere følger op på generelle forhold vedr. studieteknik, da eleverne er nødt til at vide, hvilke særlige forhold, der er gældende i de enkelte fag. Det var vigtigt for os at prøve at sikre os, at eleverne fik så gode studievaner som muligt fra starten af. Læsescreeninger og læsekurser blev udviklet, og alle nye 1g og 1hf elever blev læsescreenet. Ca 70 elever blev efterfølgende tilbudt et læsekursus på 8 timer, og alle elever øgede deres læsehastighed markant. Elever med en læsehastighed under 150 ord i 3

4 minuttet blev tilbudt læsekurset, og vi opfordrede kraftigt til deltagelse ved også at informere forældrene om tilbuddet. Det skulle helst være svært at afslå. Studievejledere og ledelsen udarbejdede et nyt koncept for hurtig indsats herunder forældreinddragelse overfor fravær. Konceptet bygger på tæt samarbejde mellem teamleder og studievejleder i forhold til at reagere lige så snart en elev er fraværende. Eleven kontaktes og der sendes besked hjem, hvis elever er under 18 år. I det hele taget er vi optaget af, at der sikres kontakt mellem elev og studievejleder eller teamleder, når en elev er fraværende, så der kan ændres på fremmødet, og så eleven kan komme på rette kurs hurtigst muligt. I den forbindelse har vi et tæt samarbejde med UU om de elever, som er frafaldstruede. Skolen havde samtidig fokus på inkluderende arbejdsformer f.eks. Cooperative Learning. Ca. 1/3 af lærerne var på kursus i Cooperative Learning i efteråret 2012, og senere fik interesserede mulighed for et op følgende kursus. Ideen med Cooperative Learning er, at alle elever er aktive samtidig, og at den enkelte elev opnår mest mulig læring. En del af øvelserne bygger på, at eleverne er delt i 4 mands grupper alt efter niveau og faktisk også har faste pladser. På skolen ønskede vi ikke at presse lærerne til at bruge disse principper, men en del lærere har valgt at indarbejde mange af CL strukturerne og øvelserne i deres undervisning. Det har ligeledes været en del af projektet at sikre kvalificeret overgang for den enkelte elev, både i forbindelse med overgangen fra folkeskole til grundforløb men også overgangen fra grundforløb til studieretningsforløb. Hos os skifter et forholdsvist stort antal elever klasse i forbindelse med det endelige studieretningsvalg. Derfor valgte vi, at 6. januar 2013 skulle være en studieretningsdag, hvor eleverne blev blandet igen i nye makkerpar og netværksgrupper. Derudover blev dagen brugt på at introducere mulige former for tværfagligt samarbejde i studieretningerne, og eleverne skulle arbejde i deres nye grupper og par med arbejdsopgaver, som styrker sammenholdet i en nyetableret klasse. I forbindelse med Ny Nordisk Skole har vi også haft fokus på overgangen fra folkeskole til gymnasium & HF. Vi har indgået i et samarbejde med 10 klassecentret, ungdomsskolen og ZBC om at iværksætte et projekt Camp Uturn for elever, som kunne have brug for opkvalificering i dansk, engelsk eller matematik inden start på ungdomsuddannelse. I foråret 14 har der således været ca 20 elever knyttet til Camp Uturn, hvor undervisningen har været på små hold og har været et samarbejde med undervisere fra både folkeskolen og STX/HF og HHX/HTX. Hovedformålet har været, at elever frivilligt skulle tilmelde sig, hvis de var nervøse for enten fagligheden eller usikre socialt set. Mødet med undervisere og elevambassadører fra ungdomsuddannelserne skulle være med til at afdramatisere starten på en gymnasial ungdomsuddannelse. 4

5 5. Evalueringsmetode/evalueringsdesign Skolen har i flere år arbejdet med elevevalueringer både foretaget af professionelt firma med landsdækkende resultater og interne evalueringer. Vi har evalueret både introdage og Projekt Netwerk i 2012 og I efteråret 2012 deltog alle skolens elever i en stor elevtrivselsundersøgelse foretaget af Ennova sammen med en del andre gymnasieskoler. Elevtrivsel opgøres for hver enkelt klasse og for skolen samlet set. 1g klassernes evalueringer vedlægges som bilag. Elevernes perspektiv kommer på denne måde klart til udtryk gennem disse evalueringer. For at sikre så høj svarprocent som muligt, bliver klasserne bedt om at udfylde spørgeskemaet i undervisningstiden. Med henblik på at uddybe elevernes perspektiv yderligere har vi gennemført fokusgruppeinterview med elever fra en 1g klasse og fra en 1hf klasse. Klasserne var interessante, da 1g klassen var helt i top mht elevtrivsel, og 1hf klassen var interessant, da de havde fulgt Projekt Netwerk meget nøje, da de var udtaget til følgeforskningen. Fokusgruppeinterview er en god måde at få uddybet tendenser fra generelle evalueringer og sikre, at eleverne får mulighed for at uddybe både ris og ros. I efteråret 2013 har vi gennemført vores egen elevundersøgelse og for 1g ernes vedkommende drejer det sig om en evaluering af grundforløbet. I denne evaluering er der fokus på overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og dermed starten på oplevelsen af grundforløbet herunder studieteknik og arbejdsvaner. Ligeledes spørges der til overgangen fra grundforløbet til studieretningsforløbet. Disse evalueringer har skolen foretaget i flere år, og derfor er der mulighed for at se en udvikling i forhold til tidligere. Dvs på hvilke områder er der sket forbedringer, og hvor er der stadig plads til forbedringer. Derudover er projekt Netwerk evalueret af teamlederne i vinteren 12/13 med forslag til justeringer for det kommende år. Da skolens to hf klasser var udtaget til følgeforskning af Projekt Netwerk, har vi ligeledes haft adgang til evalueringsresultatet derfra, som dog ikke omtaler vores hf klasser specifikt men indeholder bla nogle anbefalinger til ændringer fra centralt sted. 5

6 6. Resultater og erfaringer Efter at have arbejdet med den nye struktur for skolestart i 2 år er vi på skolen overbevidste om, at eleverne skal have faste og trygge rammer ved skolestart og f.eks. ikke være overladt til selv at træffe beslutninger om, hvor man sætter sig første skoledag og hvem man skal arbejde sammen med i den første tid. Det første år var vi meget fokuseret på at anvende alt materialet fra Projekt Netwerk og i den forbindelse havde lanceringen af projektet fokus på ensomhed, dvs målet var at sikre, at ingen elever oplevede ensomhed i klassen eller på skolen. Klasserne skulle rustes til at kunne rumme mangfoldighed og lære at være opmærksomme på hinandens trivsel og dermed foregribe, at nogen skulle blive ensom. Ordet ensomhed gik igen i meget af materialet, og teamlederne blev hurtige enige om ikke at fokusere så meget på ensomhed. Hvis projektet skulle appellere til den enkelte elev, skulle fokus være på fællesskab og tryghed i stedet for. En studievejleder nævnte på et PR møde, at projektet ikke skulle hedde projekt ensomhed men projekt fællesskab for dermed at fokusere på det positive element i stedet for på det negative element. Vi tror, at denne ændring af fokus har haft meget stor betydning for implementeringen af projektet og elevernes modtagelse af projektet. Klasseevalueringerne viser meget stor spredning på de enkelte nye klasser. Vi har valgt at gennemføre fokusinterview med 4 elever fra den 1g klasse, som havde meget høj trivsel og med 3 elever fra den ene af hf klasserne. Fra interviewet med eleverne fra 1g klassen fremgår følgende vedr. makkerskabspar og netværksgrupper i forbindelse med skolestarten: Interviewer: Hvordan var jeres skolestart? Elev 4: Gruppen var en slags base, tryghed og lettelse. Elev 2: Rigtig godt med netværksgrupper kendte ikke nogen. Godt at grupperne blev skiftet. Elev 1: godt med både makker og netværksgrupper blev sat til at snakke med nogle man ikke kendte. Elev 4: Vi lærte at tage hensyn til hinanden. Eleverne peger dermed entydigt på, at makkerskabspar og netværksgrupper sikrer trygheden men også, at man kommer til at tale med dem, som man ikke kender. De 3 hf elever er helt enige med de 4 stx elever: Elev 2: husker at der var tænkt over hvor vi skulle sidde. Trygt. Godt at lære mange forskellige at kende stille og roligt. 6

7 Elev 3: man lærte hurtigt hinanden at kende Elev 1: ja, det var rart. Vi kan dermed konkludere, at trygheden kan sikres ved skolestart, og at den er utrolig vigtig for eleverne. Lærernes rolle er bestemt heller ikke uvæsenligt i forhold til det at skabe et godt klasserum. Stx eleverne svarer følgende på spørgsmålet om, hvad et godt læringsmiljø er?: Elev 2: god kemi med lærere, sammenhold i klassen, tryghed mellem lærer og elever Elev 3. forskellige arbejdsformer. Ikke samme forhold til lærerne Elev 1: det er ikke tungt at arbejde, når man har det godt med læreren. Elev 4: også at man har respekt for læreren. Og det faglige niveau skal være ok Og hf eleverne supplerer med følgende: Elev 1: gerne mere ro, der er meget larm i klassen. Variation i undervisningen, som i matematik Elev 2: lærerne skal skrive det væsentlige på tavlen. Ikke udelukkende klasseundervisning. Hf eleverne peger hermed på didaktiske principper som variation i undervisningen og kvalitet i tavlenotater, men de peger også på, at der skal være arbejdsro i timerne. Elevtrivselsundersøgelsen fra 2012 nævner arbejdsro, som et af de parametre som skolen bør være opmærksom på fremover. Rapporter nævner endvidere, at hvis skolen og underviserne arbejder med variation, så er det noget, som vil kunne højne elevernes trivsel. Vi valgte derfor også at udbyde flere kurser i Cooperative learning for at give lærerne endnu flere redskaber i tilrettelæggelsen af undervisning men også for at nytænke undervisningen og arbejdsformerne. I løbet af det sidste år har ca 20 lærere været på kursus i Web 2.0, og de bruger nu disse redskaber til dels at øge læringen men også for at skabe variation i undervisningen. Elevtrivselsundersøgelsen viser endvidere, at skolen bør fokusere på motivation. 7

8 90 TILPAS VEDLIGEHOLD VURDERING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 70. Lærernes/undervisernes evne til at formidle stoffet 73. Lærerne/underviserne motiverer mig VEDLIGEHOLD 68. Lærernes/undervisernes faglige dygtighed 69. Lærernes/undervisernes engagement i undervisningen 75. Lærerne/underviserne overholder aftaler TILPAS 71. Lærerne/underviserne er godt forberedte 72. Lærerne/underviserne anvender opdateret viden og materialer 76. Lærerne/underviserne kommer til tiden 77. Lærerne/underviserne giver plads til humor i undervisningen OBSERVER 74. Lærerne/underviserne giver ofte tilbagemeldinger på mine præsentationer og min arbejdsindsats 8

9 Vi har nu gennemført 3 runder af vores læsekurser og hvert år oplevet, at de 8 timers træning har meget stor effekt på de deltagende elever. Ud fra evalueringer kan man se, at over halvdelen af eleverne selv mener, at de har haft stort udbytte af læsekurserne. Slutscreeningerne har hvert år vist, at alle elever opnår en bedre læsehastighed eller en større sikkerhed i at få det optimale udbytte af læsningen af en tekst. En elev bemærker følgende om læsekurset: Jeg synes det var svært at vide om det man gjorde var rigtigt. Det kunne godt være svært at se om man havde udviklet sig men det har jeg! Jeg ved ikke om tiden har, det halter stadig lidt med forståelsen og at følge med i det tempo, men jeg synes i hvert fald at det er mere overskueligt at læse og at gå i gang med at læse! Tak for et godt kursus! Fortsæt endelig! Det er vores erfaring, at vi er nødt til at presse nogle af eleverne til at deltage i læsekurset, da nogle af de 8 timer kan være placeret efter normal skoletid. Vi gør os stor umage for at placere de fleste timer indenfor normal skoletid, men det kan ikke altid lade sig gøre. Nogle elever forsøger at undslå sig ved at sige, at de har klaret sig godt i folkeskolens læseprøve, men vi har som regel held til at overtale de fleste til at gennemføre kurset. Vi gør meget ud af at forklare eleverne, at de får teknikker, som skal lette deres læsning igennem de næste 2 eller 3 år. Det er ikke vores oplevelse, at eleverne oplever en stigmatisering, tværtimod har vi sidste år oplevet, at en del elever ønskede at deltage, selvom deres læsescreeninger ikke pegede på lav læsehastighed. Overgangen fra grundforløb til studieretning opleves som problematisk af en del elever, selvom vi starter forfra med makkerskabspar og netværksgrupper. Eleverne oplever, at de skal forlade de trygge klasser, som kun lige er etableret. Vi har ikke fundet løsningen på dette problem og tror heller ikke, at der for alvor er en løsning på problemet. Så længe eleverne først endeligt skal vælge studieretning 1. december, så kan et klasseskift ikke undgås. En elev udtaler følgende i grundforløbsevalueringen: Jeg synes man skal finde en anden måde at gøre det på. Man bruger så meget tid på at få et fantastisk sammenhold i den klasse man kommer ind til i starten af gymnasiet. Jeg har en personlighed der passede perfekt til min forhenværende klasse og det er der mange andre der har det på samme måde. Men da vi skiftede klasse var det bare lige på og hårdt. Jeg føler man ikke nåede at lærer hinanden at kende, så jeg kendte først alle navnene på min nye klasse ugen inden vinterferien. Man kunne godt, den første uge efter juleferien, gå lidt mere op i få de nye til at føle sig mere velkomne i de nye klasser. Eleven her peger på det utrygge i at skifte klasse og det ulogiske for eleverne i, at man bruger meget tid på socialisering i efteråret for så at bryde det op til januar. En del af svaret er dog, at den socialisering som eleverne oplever i starten af forløbet, forhåbentligvis kan gavne dem også ved studieretningsskiftet. Som sagt kan vi ikke løse 9

10 dette problem, men vi kan arbejde på at gøre studieretningsstarten endnu bedre og holde endnu mere øje med de elever, som føler det er svært at komme ind i nye klasser. I forbindelse med studieretningsvalget bruger vi meget tid på at tale med de elever, som ikke kan få opfyldt deres første prioritet. Måske bruger vi for meget tid på at tale med de elever og er måske med til at dyrke problemet mere end gavnligt, så vi overvejer at ændre procedure næste gang, eleverne vælger endelig studieretning. I forbindelse med Ny Nordisk Skole samarbejdet har vi deltaget i et Camp Uturn projekt sammen med ungdomsskolen, ZBC samt undervisere fra folkeskolerne. Projektet er ikke endeligt evalueret af deltagerne endnu, men vi har dog nogle erfaringer. Ca 25 elever havde tilmeldt sig Camp Uturn for at opkvalificere deres kundskaber i matematik, dansk eller engelsk. På første undervisningsgang blev de 3 fag præsenteret, og eleverne blev kort introduceret til hvilke områder, fagene ville arbejde med. I matematik blev der foretaget en screening blandt alle elever. Resultatet var, at 5 elever valgte at arbejde videre med engelsk og resten med matematik. Ingen valgte således dansk. Indtil videre er det vores oplevelse, at eleverne har haft en nogenlunde stabil mødefrekvens i de 8 uger, som Camp Uturn har varet her i foråret, og de har mundtligt tilkendegivet, at de har fået udbytte af undervisningen. Planlægningen af undervisningen foregik som et samarbejde mellem undervisere på ungdomsskolen, folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det er vores erfaring, at det kræver forholdsvis stram styring af planlægningen, hvis den skal foregå effektivt og frugtbart. Undervisningen i Camp Uturn har foregået fra kl til 17.30, og det er ikke altid let at finde undervisere, som kan og er interesseret i at undervise på dette tidspunkt. Overordnet set er det indtil videre vores opfattelse, at Camp Uturn er lykkedes i at give de kommende elever en indsigt i ungdomsuddannelserne og deres undervisere samtidig med, at de er blevet løftet fagligt og har fået afdramatiseret det at starte på en ungdomsuddannelse. I løbet af efteråret vil det vise sig, om det var de rigtige elever, som deltog i denne opkvalificering og om det er lykkedes at få dem forberedt bedst muligt. 7. Opsamlende og videre arbejde Vi er helt sikre på, at vi vil fortsætte med projekt Netwerk i forbindelse med modtagelsen af nye elever og ved studieretningsstarten. Vi ønsker bestemt fortsat at fokusere mest på fællesskab og ikke så meget på ensomhed, således at vi fra starten af fremstår som en positiv skole med fællesskab og engagement. Eleverne har ligeledes givet udtryk for, at de ikke har kunnet forstå, at der var så meget fokus på ensomhed. Vi er klar over, at det kræver en del påmindelser at få alle lærere til at bruge makkerskabspar og netværksgrupperne, men vi har i år set, at når teamlederen jævnligt sender tilbagemeldinger til den øvrige lærergruppe, så husker de fleste lærere projekt 10

11 Netwerk og støtter det. Der er hvert år nye teamledere som kommer til, og dermed sikrer vi, at flere og flere lærere stifter kendskab til Projekt Netwerk, hvilket er vigtigt, da man som lærer får en helt anden indsigt i projektet, når man er teamleder. Vi fortsætter ligeledes med læsekurserne, da de har været en stor succes. Muligvis ændrer vi på tidspunktet for opstarten, da et par lærere i år har færdiggjort læsevejlederuddannelsen og har fået input til organisering og gennemførelse af et læsekursus. I uge 27 har vi valgt at holde 3 kursusdage for lærerne, hvor den ene dag skal indeholde kursus i faglig læsning. På den måde ønsker vi, at alle lærere øger bevidstheden om de udfordringer, som nogle elever har i forhold til læsning. Vores teamleder får også i uge 27 et kursus i at være mentor/tutor for elever, og på den måde, håber vi at kunne ruste teamlederne endnu bedre til at være opmærksomme på elever, som ikke trives. Det er et kursus i bl.a. samtaleteknik og introduktion til forskellige samtaleredskaber i den forbindelse. Med dette håber vi, at mistrivsel opdages og håndteres i tide. Ligeledes forventer vi at kunne styrke tutorsamtalerne i hf. Vi har desværre ikke fundet løsningen på studieretningsskiftet og opstarten i de nye klasser, men vi vil fortsætte med at arbejde på at få dette til at fungere til elevernes tilfredsstillelse. Vi fortsætter arbejdet med de inkluderende arbejdsformer som Cooperative Learning og anvendelse af IT værktøjer, da det er vores erfaring, at både elever og lærere mener, at disse arbejdsformer engagerer og aktiver eleverne. Samtidig er disse arbejdsformer med til at skabe et inkluderende miljø i klasserne. 8. Koncepter og anbefalinger Vi vil helt klart anbefale andre skoler, at bruge Projekt Netwerk i forbindelse med skolestart og med henblik på at skabe et inkluderende klasserum lige fra starten af. Projekt Netwerk har udviklet et koncept, som skoler kan tilmelde sig og dermed få adgang til materiale og strukturen i projektet. Vi har allerede delagtiggjort andre skoler i vores erfaringer med læsekurset, og vi kan kun anbefale andre skoler at iværksætte noget lignende. Vores udgangspunkt har været, at eleverne har en enorm læsemængde i løbet af de 2 eller 3 år og med læsestrategier og øget læsehastighed, kan vi hjælpe mange elever lettere igennem skoletiden. Det har også været vores erfaring, at læsekurserne med fordel kan afholdes og gennemføres af andre lærere ende læsevejledere. Vi har haft sproglærere, naturvidenskabelige lærere og samfundsfagslærere med i læsekurserne. Fordelen med dette er, at eleverne oplever, at læsning er vigtig og relevant i alle fag. 11

12 I forbindelse med fravær og frafald spiller det skriftlige arbejde en stor rolle, da mange elever har problemer med at få skrevet og afleveret alle opgaver. Nogle af eleverne har givetvis svært ved det faglige i at skrive opgaverne, og andre har svært ved at tage sig sammen til at skrive dem. Fremover bliver skriftlighed et stort udviklingsprojekt, og på skolen er vi i gang med flere tiltag bl.a. omlagt skriftlighed. Næste skoleår påtænker vi, at omlægge en stor del af det skriftlige arbejde i fagene dansk, engelsk og matematik i vores 1hf klasser. Ved at gøre dette håber vi, at flere hf ere kommer bedre igennem forløbet, da de kommer til at skrive mange af opgaverne i skoletiden. Samtidig lægger dette op til, at lærerne arbejder med skriftligheden på en anden måde, f.eks. med progression, stilladsering og retteark. 12

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene

Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Basisrammen: 2: Studieparathed. a) Antal elever, der gennemfører adgangsgivende eksamen inden for normal tid. Mål: minimum samme niveau

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog 2015 Faaborg Gymnasium Sundagervej 42 5600 Faaborg tlf. 62 61 89 10 email: post@faaborg-gym.dk Indhold Lectio Elev- og lærerskemaer Log ind til Lectio Fravær Karakterer

Læs mere

Forebyggelsesforløbet

Forebyggelsesforløbet Tidspunkt Aktivitet Varighed Inden skolestart Oplæg for lærergruppen om Netwerk 10 min. Forebyggelsesforløbet Første skoledag Del 1: Præsentation af Netwerk og etablering af makkerskaber 45 min. 1.-3.

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1. C

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1. C VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1. C STRUKTUR OMKRING KLASSEN TEAMLEDER, LÆRERTEAM OG STUDIEVEJLEDER TEAMLEDEREN Klassens kontaktlærer Sørger for det faglige og sociale samarbejde Informerer elever

Læs mere

Velkommen til kommende elever og forældre i 1a

Velkommen til kommende elever og forældre i 1a Velkommen til kommende elever og forældre i 1a Hvem er vi? Karin Waaben (KW). Teamleder for 1a Frederikke & Benedikte (2a). Tutorer for 1a 1. Supersproglig studieretning 1a - Klassens fag 4. Sprog, samfund

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Tiltag i 2013-14 Det sociale miljø Resonans For at få det største udbytte af undervisning er det vigtigt, at man trives. Det er vigtigt for læring,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1w

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1w Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1w Bioteknologi Hvem er vi? Kirsten Rosenkilde Teamleder for klassen Matematik, Dansk Andrea og Peter Tutorer Bioteknologi Hvad kan vi fx arbejde med? Hvor

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

mellem den 1. og den 5. i hver måned

mellem den 1. og den 5. i hver måned Til hver klasse på skolen er knyttet et lærerteam i 1g og 2g to lærere og i 3g én lærer. Teamets overordnede ansvar er at kvalificere, koordinere og udvikle den undervisning, som foregår i klassen. Teamets

Læs mere

Indsats mod fravær og frafald

Indsats mod fravær og frafald Indsats mod fravær og frafald A: Baggrunden: 1. Påskeforliget 2009, hvor forligskredsen bag Gymnasiereformen fulgte op på Rambøll rapporten om fravær og samtidig bebudede en skærpet indsats mod (stigende)

Læs mere

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 Uge Hvad sker der overordnet? Værkstedstimerne 33+34 2. hf starter mandag d. 10/8. Tutorerne mødes inden værkstedstimen og afgør, hvem der er tutor for hvem. I skal hurtigt

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Faaborg Gymnasium og Svendborg Erhvervsskole Knæk Koden og del den. Projektansvarlig: Maria Bruun Bundgård

Faaborg Gymnasium og Svendborg Erhvervsskole Knæk Koden og del den. Projektansvarlig: Maria Bruun Bundgård Indledning Dette projekt involverer de to uddannelsesinstitutioner Faaborg Gymnasium og Svendborg Erhvervsskole og kørte i skoleåret 2012/13. Mange forhold adskiller de to institutioner fra hinanden det

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering Undersøgelsen på Nordfyns Gymnasium Der har deltaget i alt

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Bilag til handlingsplan 2014-15

Bilag til handlingsplan 2014-15 Bilag til handlingsplan 2014-15 Oversigt over evalueringen af handlingsplanens indsatsområder samt visse nøgletal. For en detaljeret beskrivelse af mål og indsatser henvises til Handlingsplan 2014-15.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Støtte og hjælpefunktioner Indsatserne for at hjælpe og støtte eleverne gennem deres uddannelse er fordelt på en række forskellige personer

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 December 2014

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 December 2014 Elevtrivselsundersøgelsen 214 December 214 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: (111 besvarelser ud af 116 mulige) Skolerapport Indhold Del I: Del II: Del III: Del IV: Del V: Appendiks Sammenfatning

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Svarprocent: 99% (4/4) Fortroligt Indhold Del I Del II Del II (fortsat) Sammenfatning af undersøgelsens resultater Resultater og anbefalinger til det videre arbejde Resultater

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Studie- og ordensreglement HTX Køge gældende fra 1/1-2014

Studie- og ordensreglement HTX Køge gældende fra 1/1-2014 Studie- og ordensreglement HTX Køge gældende fra 1/1-2014 Til grund for udarbejdelsen af Studie- og ordensreglementet ligger følgende: Et godt sted at være et godt sted at lære. EUC Sjællands værdigrundlag:

Læs mere

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. NGG - profil... 4 2.1 Organisering af skolen...7 3. Fokusområder... 8 3.1. Gennemgående aktiviteter

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM. Studenterkursus

ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM. Studenterkursus ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM Studenterkursus Hvad er Århus Akademi? Århus Akademi er et af de få steder i landet, hvor du kan tage en studentereksamen, STX, på 2 år. Vi starter 2-3

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Anders Filtenborg, Afdelingchef, Ennova Odense, 19. januar 2011 Ennova A/S Agenda 1. Om undersøgelsen et nyt projekt 2. Hovedresultater 2010 3. Opfølgningsarbejdet en køreplan

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 December 2014

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 December 2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 December 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 9 (4 besvarelser ud af 5 mulige) Skolerapport Indhold Del I: Del II: Del IV: Del V: Appendiks Sammenfatning af undersøgelsens

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

1220 København K 10.april 2015

1220 København K 10.april 2015 Styrelsen for undervisning og kvalitet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K 10.april 2015 Vedrørende Sags nr: 108.09M.271 Skolens har modtaget Kvalitetsstyrelsens svar på skolebesøget d.29.januar og

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium

Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium Elevversion Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Samlet overblik over fraværshåndteringen... 2 Fraværsregistrering... 2 Fraværsopgørelse... 2 Skriftlig advarsel...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere