Vordingborg Gymnasium & HF. 1. Indledning. Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse. Projektnr: Projektansvarlig: Mette Abildgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vordingborg Gymnasium & HF. 1. Indledning. Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse. Projektnr: 129602. Projektansvarlig: Mette Abildgaard"

Transkript

1 Vordingborg Gymnasium & HF Projektnavn: Klasserumskultur og klasseledelse Projektnr: Projektansvarlig: Mette Abildgaard 1. Indledning Vordingborg Gymnasium er et provinsgymnasium og har et meget stort opland, og flere elever har lang rejsetid til skole. Mange elever er den første i familien, som får en studentereksamen, og andelen af gymnasiefremmede er ca. 50% i HF og 25% i STX. Vi de sidste år haft stor fokus på fravær, og teamledere, studievejledere og lærere arbejder tæt sammen med at holde øje med den enkelte elev og iværksætte forskellige hjælpeforanstaltninger. Gennemførelsesprocenter: HF 87% 82% STX 83% 80% Siden 2006 har skolen gennemført elevtrivselsundersøgelser, og generelt har trivslen været stigende. Der har gennem årene været markant forskel på trivslen i STX og HF men denne forskel er blevet mindre. Ligeledes er der stor forskel på trivslen i de enkelte klasser. De sidste 2 år har vi deltaget i projekt Netwerk, som er et samarbejde mellem Maryfonden og Ventilen. Projektets fokus er trivsel herunder tryghed i skolestarten og forebyggelse af ensomhed. Med det projekt arbejder man i klasserne både med trivsel på klasseniveau men også på individniveau ved at udvikle inkluderende undervisningsformer. Problemformulering: Hvordan skaber vi læringsmiljøer, som inkluderer alle elever men samtidig også motivere den enkelte elev til at gennemføre uddannelsen så godt som muligt? Og kan disse læringsmiljøer også mindske frafald og øge elevernes trivsel? 1

2 2. Formål Vi ønskede at øge elevernes trivsel og studievaner samtidig med, at vores skolestart trængte til en nytænkning. I forbindelse med et andet UVM projekt, gymnasiefremmede elever, havde vi udviklet et koncept for både studieteknik og læsescreeninger og kurser. Disse forhold skulle blive en del af vores skolestart fremover, idet vi ønskede at sikre eleverne de rette studieværktøjer i forbindelse med overgangen til en ungdomsuddannelse. Maryfonden henvendte sig til skolen med tilbud om at være pilotskole i forbindelse med udviklingen af Projekt Netwerk. Her så vi muligheden for at være med til at afprøve et koncept med fokus på skolestart, trivsel og ensomhed. Formålet i Projekt Netwerk er at øge bevidstheden om vigtigheden af alle elevers trivsel i klasserummet. Vi blev pilotskole i Projekt Netwerk i skoleåret 12-13, hvor vi fulgte deres koncept og deltog i følgeforskning. På skolen har vi de senere år også oplevet et stigende fravær og frafald, som vi ønsker, at alle på skolen arbejder mere bevidst med. Derudover er vi lige indtrådt i Ny Nordisk Skole samarbejdet, hvor vi sammen med ZBC, 10. klassecentret og ungdomsskolen ønsker at iværksætte et forløb til afhjælpning af overgangsvanskeligheder. 3. Vidensgrundlag og antagelser Studievejledere og ledelse har gennem længere tid diskuteret årsager til fravær og frafald. Generelt har vi den antagelse, at mistrivsel og ensomhed fører til fravær og frafald. Et forholdsvist stort antal elever har en del fravær, som vi i nogle tilfælde ikke får ændret på sammen med eleven, og i værste fald fører det til en udmeldelse. Derudover er der som regel ret stor forskel på velfungerende klasser og de klasser, som ikke fungerer specielt godt. Hvilke mekanismer er årsag til dette, og kan vi som skole påvirke klasserumskulturen i en positiv retning? Vi er derfor i høj grad undersøgende i forhold til både klasseniveau men også individniveau. Kan vi sammen med eleverne skabe rammerne for en inkluderende klasse, hvor hver enkelt elev trives og dermed udvikler sig optimalt? Vi antager derfor, at trivsel og læring hænger nøje sammen ligesom trivsel og tilstedeværelse. Vores hypoteser er, at større trivsel skaber bedre læringsmiljøer, som mindsker fraværet og sikre bedre eksamener. 2

3 4. Beskrivelse af det konkrete forløb og de metoder der har været brugt I foråret 2012 valgte vi at ændre introdagene og skolestarten for vores kommende elever. Vi blev tilbudt at deltage i projekt Netwerk i skoleåret 12/13, og vores syv 1g klasser og to 1 hf klasser deltog. Vi ændrede således vores introdage for de nye elever og fulgte Netwerks koncept. I løbet af maj 2012 deltog 9 teamledere i kursus hos Netwerk, således at de var bekendte med materialer og hjemmeside. Kursusforløbet varede en dag, hvor materiale og hjemmeside blev gennemgået, og hver enkelt teamleder fik password til Netwerks hjemmeside. På hjemmesiden har den enkelte lærer dermed adgang til inspirationsmateriale, PowerPoints og videoklip, som alt sammen kan bruges i de forskellige lektioner. Materialet er bygget op med 6 lektioner, hvor der er fokus på forskellige forhold vedr trivsel og klasserumskultur. På skolen besluttede vi, at de nye klasser skulle starte skoleåret, inden de gamle elever mødte, således at de nye elever kunne have skolen for sig selv. Dette skulle være med til at understøtte trygheden ved skolestart. De nye elever var således på skolen torsdag og fredag, hvor tiden var delt mellem teamledere og introledere, dvs 2g elever. Vores 2g introledere var ligeledes gjort bekendte med ideerne i projekt Netwerk, så de kunne understøtte det i deres introduktionstimer. På første skoledag modtog teamlederne de nye elever i klasserne, hvor der var dækket op med navneskilte, og hvor eleverne var delt i makkerskabspar og netværksgrupper. Dette er et af hovedprincipperne i projekt Netwerk, at eleverne har en fast makker og en fast gruppe, som de så bruger til par- og gruppearbejde i alle timer. Både ledelse, studievejledere og teamledere var med til at planlægge det nye introforløb med udgangspunkt i Netwerks materiale. Teamlederne nåede i løbet af introdagene de første 2 lektioner i materialet. De næste lektioner blev afviklet frem til efterårsferien i en særlig teamledertime, som vi fik plads til i skemaet. Eleverne fik nye makkere og grupper efter en måned og igen omkring efterårsferien. I de øvrige teamledertimer samt fagtimer blev studieteknik introduceret og fulgt op af faglærerne i deres egne timer. Det er meget vigtigt, at de enkelte faglærere følger op på generelle forhold vedr. studieteknik, da eleverne er nødt til at vide, hvilke særlige forhold, der er gældende i de enkelte fag. Det var vigtigt for os at prøve at sikre os, at eleverne fik så gode studievaner som muligt fra starten af. Læsescreeninger og læsekurser blev udviklet, og alle nye 1g og 1hf elever blev læsescreenet. Ca 70 elever blev efterfølgende tilbudt et læsekursus på 8 timer, og alle elever øgede deres læsehastighed markant. Elever med en læsehastighed under 150 ord i 3

4 minuttet blev tilbudt læsekurset, og vi opfordrede kraftigt til deltagelse ved også at informere forældrene om tilbuddet. Det skulle helst være svært at afslå. Studievejledere og ledelsen udarbejdede et nyt koncept for hurtig indsats herunder forældreinddragelse overfor fravær. Konceptet bygger på tæt samarbejde mellem teamleder og studievejleder i forhold til at reagere lige så snart en elev er fraværende. Eleven kontaktes og der sendes besked hjem, hvis elever er under 18 år. I det hele taget er vi optaget af, at der sikres kontakt mellem elev og studievejleder eller teamleder, når en elev er fraværende, så der kan ændres på fremmødet, og så eleven kan komme på rette kurs hurtigst muligt. I den forbindelse har vi et tæt samarbejde med UU om de elever, som er frafaldstruede. Skolen havde samtidig fokus på inkluderende arbejdsformer f.eks. Cooperative Learning. Ca. 1/3 af lærerne var på kursus i Cooperative Learning i efteråret 2012, og senere fik interesserede mulighed for et op følgende kursus. Ideen med Cooperative Learning er, at alle elever er aktive samtidig, og at den enkelte elev opnår mest mulig læring. En del af øvelserne bygger på, at eleverne er delt i 4 mands grupper alt efter niveau og faktisk også har faste pladser. På skolen ønskede vi ikke at presse lærerne til at bruge disse principper, men en del lærere har valgt at indarbejde mange af CL strukturerne og øvelserne i deres undervisning. Det har ligeledes været en del af projektet at sikre kvalificeret overgang for den enkelte elev, både i forbindelse med overgangen fra folkeskole til grundforløb men også overgangen fra grundforløb til studieretningsforløb. Hos os skifter et forholdsvist stort antal elever klasse i forbindelse med det endelige studieretningsvalg. Derfor valgte vi, at 6. januar 2013 skulle være en studieretningsdag, hvor eleverne blev blandet igen i nye makkerpar og netværksgrupper. Derudover blev dagen brugt på at introducere mulige former for tværfagligt samarbejde i studieretningerne, og eleverne skulle arbejde i deres nye grupper og par med arbejdsopgaver, som styrker sammenholdet i en nyetableret klasse. I forbindelse med Ny Nordisk Skole har vi også haft fokus på overgangen fra folkeskole til gymnasium & HF. Vi har indgået i et samarbejde med 10 klassecentret, ungdomsskolen og ZBC om at iværksætte et projekt Camp Uturn for elever, som kunne have brug for opkvalificering i dansk, engelsk eller matematik inden start på ungdomsuddannelse. I foråret 14 har der således været ca 20 elever knyttet til Camp Uturn, hvor undervisningen har været på små hold og har været et samarbejde med undervisere fra både folkeskolen og STX/HF og HHX/HTX. Hovedformålet har været, at elever frivilligt skulle tilmelde sig, hvis de var nervøse for enten fagligheden eller usikre socialt set. Mødet med undervisere og elevambassadører fra ungdomsuddannelserne skulle være med til at afdramatisere starten på en gymnasial ungdomsuddannelse. 4

5 5. Evalueringsmetode/evalueringsdesign Skolen har i flere år arbejdet med elevevalueringer både foretaget af professionelt firma med landsdækkende resultater og interne evalueringer. Vi har evalueret både introdage og Projekt Netwerk i 2012 og I efteråret 2012 deltog alle skolens elever i en stor elevtrivselsundersøgelse foretaget af Ennova sammen med en del andre gymnasieskoler. Elevtrivsel opgøres for hver enkelt klasse og for skolen samlet set. 1g klassernes evalueringer vedlægges som bilag. Elevernes perspektiv kommer på denne måde klart til udtryk gennem disse evalueringer. For at sikre så høj svarprocent som muligt, bliver klasserne bedt om at udfylde spørgeskemaet i undervisningstiden. Med henblik på at uddybe elevernes perspektiv yderligere har vi gennemført fokusgruppeinterview med elever fra en 1g klasse og fra en 1hf klasse. Klasserne var interessante, da 1g klassen var helt i top mht elevtrivsel, og 1hf klassen var interessant, da de havde fulgt Projekt Netwerk meget nøje, da de var udtaget til følgeforskningen. Fokusgruppeinterview er en god måde at få uddybet tendenser fra generelle evalueringer og sikre, at eleverne får mulighed for at uddybe både ris og ros. I efteråret 2013 har vi gennemført vores egen elevundersøgelse og for 1g ernes vedkommende drejer det sig om en evaluering af grundforløbet. I denne evaluering er der fokus på overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og dermed starten på oplevelsen af grundforløbet herunder studieteknik og arbejdsvaner. Ligeledes spørges der til overgangen fra grundforløbet til studieretningsforløbet. Disse evalueringer har skolen foretaget i flere år, og derfor er der mulighed for at se en udvikling i forhold til tidligere. Dvs på hvilke områder er der sket forbedringer, og hvor er der stadig plads til forbedringer. Derudover er projekt Netwerk evalueret af teamlederne i vinteren 12/13 med forslag til justeringer for det kommende år. Da skolens to hf klasser var udtaget til følgeforskning af Projekt Netwerk, har vi ligeledes haft adgang til evalueringsresultatet derfra, som dog ikke omtaler vores hf klasser specifikt men indeholder bla nogle anbefalinger til ændringer fra centralt sted. 5

6 6. Resultater og erfaringer Efter at have arbejdet med den nye struktur for skolestart i 2 år er vi på skolen overbevidste om, at eleverne skal have faste og trygge rammer ved skolestart og f.eks. ikke være overladt til selv at træffe beslutninger om, hvor man sætter sig første skoledag og hvem man skal arbejde sammen med i den første tid. Det første år var vi meget fokuseret på at anvende alt materialet fra Projekt Netwerk og i den forbindelse havde lanceringen af projektet fokus på ensomhed, dvs målet var at sikre, at ingen elever oplevede ensomhed i klassen eller på skolen. Klasserne skulle rustes til at kunne rumme mangfoldighed og lære at være opmærksomme på hinandens trivsel og dermed foregribe, at nogen skulle blive ensom. Ordet ensomhed gik igen i meget af materialet, og teamlederne blev hurtige enige om ikke at fokusere så meget på ensomhed. Hvis projektet skulle appellere til den enkelte elev, skulle fokus være på fællesskab og tryghed i stedet for. En studievejleder nævnte på et PR møde, at projektet ikke skulle hedde projekt ensomhed men projekt fællesskab for dermed at fokusere på det positive element i stedet for på det negative element. Vi tror, at denne ændring af fokus har haft meget stor betydning for implementeringen af projektet og elevernes modtagelse af projektet. Klasseevalueringerne viser meget stor spredning på de enkelte nye klasser. Vi har valgt at gennemføre fokusinterview med 4 elever fra den 1g klasse, som havde meget høj trivsel og med 3 elever fra den ene af hf klasserne. Fra interviewet med eleverne fra 1g klassen fremgår følgende vedr. makkerskabspar og netværksgrupper i forbindelse med skolestarten: Interviewer: Hvordan var jeres skolestart? Elev 4: Gruppen var en slags base, tryghed og lettelse. Elev 2: Rigtig godt med netværksgrupper kendte ikke nogen. Godt at grupperne blev skiftet. Elev 1: godt med både makker og netværksgrupper blev sat til at snakke med nogle man ikke kendte. Elev 4: Vi lærte at tage hensyn til hinanden. Eleverne peger dermed entydigt på, at makkerskabspar og netværksgrupper sikrer trygheden men også, at man kommer til at tale med dem, som man ikke kender. De 3 hf elever er helt enige med de 4 stx elever: Elev 2: husker at der var tænkt over hvor vi skulle sidde. Trygt. Godt at lære mange forskellige at kende stille og roligt. 6

7 Elev 3: man lærte hurtigt hinanden at kende Elev 1: ja, det var rart. Vi kan dermed konkludere, at trygheden kan sikres ved skolestart, og at den er utrolig vigtig for eleverne. Lærernes rolle er bestemt heller ikke uvæsenligt i forhold til det at skabe et godt klasserum. Stx eleverne svarer følgende på spørgsmålet om, hvad et godt læringsmiljø er?: Elev 2: god kemi med lærere, sammenhold i klassen, tryghed mellem lærer og elever Elev 3. forskellige arbejdsformer. Ikke samme forhold til lærerne Elev 1: det er ikke tungt at arbejde, når man har det godt med læreren. Elev 4: også at man har respekt for læreren. Og det faglige niveau skal være ok Og hf eleverne supplerer med følgende: Elev 1: gerne mere ro, der er meget larm i klassen. Variation i undervisningen, som i matematik Elev 2: lærerne skal skrive det væsentlige på tavlen. Ikke udelukkende klasseundervisning. Hf eleverne peger hermed på didaktiske principper som variation i undervisningen og kvalitet i tavlenotater, men de peger også på, at der skal være arbejdsro i timerne. Elevtrivselsundersøgelsen fra 2012 nævner arbejdsro, som et af de parametre som skolen bør være opmærksom på fremover. Rapporter nævner endvidere, at hvis skolen og underviserne arbejder med variation, så er det noget, som vil kunne højne elevernes trivsel. Vi valgte derfor også at udbyde flere kurser i Cooperative learning for at give lærerne endnu flere redskaber i tilrettelæggelsen af undervisning men også for at nytænke undervisningen og arbejdsformerne. I løbet af det sidste år har ca 20 lærere været på kursus i Web 2.0, og de bruger nu disse redskaber til dels at øge læringen men også for at skabe variation i undervisningen. Elevtrivselsundersøgelsen viser endvidere, at skolen bør fokusere på motivation. 7

8 90 TILPAS VEDLIGEHOLD VURDERING OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 70. Lærernes/undervisernes evne til at formidle stoffet 73. Lærerne/underviserne motiverer mig VEDLIGEHOLD 68. Lærernes/undervisernes faglige dygtighed 69. Lærernes/undervisernes engagement i undervisningen 75. Lærerne/underviserne overholder aftaler TILPAS 71. Lærerne/underviserne er godt forberedte 72. Lærerne/underviserne anvender opdateret viden og materialer 76. Lærerne/underviserne kommer til tiden 77. Lærerne/underviserne giver plads til humor i undervisningen OBSERVER 74. Lærerne/underviserne giver ofte tilbagemeldinger på mine præsentationer og min arbejdsindsats 8

9 Vi har nu gennemført 3 runder af vores læsekurser og hvert år oplevet, at de 8 timers træning har meget stor effekt på de deltagende elever. Ud fra evalueringer kan man se, at over halvdelen af eleverne selv mener, at de har haft stort udbytte af læsekurserne. Slutscreeningerne har hvert år vist, at alle elever opnår en bedre læsehastighed eller en større sikkerhed i at få det optimale udbytte af læsningen af en tekst. En elev bemærker følgende om læsekurset: Jeg synes det var svært at vide om det man gjorde var rigtigt. Det kunne godt være svært at se om man havde udviklet sig men det har jeg! Jeg ved ikke om tiden har, det halter stadig lidt med forståelsen og at følge med i det tempo, men jeg synes i hvert fald at det er mere overskueligt at læse og at gå i gang med at læse! Tak for et godt kursus! Fortsæt endelig! Det er vores erfaring, at vi er nødt til at presse nogle af eleverne til at deltage i læsekurset, da nogle af de 8 timer kan være placeret efter normal skoletid. Vi gør os stor umage for at placere de fleste timer indenfor normal skoletid, men det kan ikke altid lade sig gøre. Nogle elever forsøger at undslå sig ved at sige, at de har klaret sig godt i folkeskolens læseprøve, men vi har som regel held til at overtale de fleste til at gennemføre kurset. Vi gør meget ud af at forklare eleverne, at de får teknikker, som skal lette deres læsning igennem de næste 2 eller 3 år. Det er ikke vores oplevelse, at eleverne oplever en stigmatisering, tværtimod har vi sidste år oplevet, at en del elever ønskede at deltage, selvom deres læsescreeninger ikke pegede på lav læsehastighed. Overgangen fra grundforløb til studieretning opleves som problematisk af en del elever, selvom vi starter forfra med makkerskabspar og netværksgrupper. Eleverne oplever, at de skal forlade de trygge klasser, som kun lige er etableret. Vi har ikke fundet løsningen på dette problem og tror heller ikke, at der for alvor er en løsning på problemet. Så længe eleverne først endeligt skal vælge studieretning 1. december, så kan et klasseskift ikke undgås. En elev udtaler følgende i grundforløbsevalueringen: Jeg synes man skal finde en anden måde at gøre det på. Man bruger så meget tid på at få et fantastisk sammenhold i den klasse man kommer ind til i starten af gymnasiet. Jeg har en personlighed der passede perfekt til min forhenværende klasse og det er der mange andre der har det på samme måde. Men da vi skiftede klasse var det bare lige på og hårdt. Jeg føler man ikke nåede at lærer hinanden at kende, så jeg kendte først alle navnene på min nye klasse ugen inden vinterferien. Man kunne godt, den første uge efter juleferien, gå lidt mere op i få de nye til at føle sig mere velkomne i de nye klasser. Eleven her peger på det utrygge i at skifte klasse og det ulogiske for eleverne i, at man bruger meget tid på socialisering i efteråret for så at bryde det op til januar. En del af svaret er dog, at den socialisering som eleverne oplever i starten af forløbet, forhåbentligvis kan gavne dem også ved studieretningsskiftet. Som sagt kan vi ikke løse 9

10 dette problem, men vi kan arbejde på at gøre studieretningsstarten endnu bedre og holde endnu mere øje med de elever, som føler det er svært at komme ind i nye klasser. I forbindelse med studieretningsvalget bruger vi meget tid på at tale med de elever, som ikke kan få opfyldt deres første prioritet. Måske bruger vi for meget tid på at tale med de elever og er måske med til at dyrke problemet mere end gavnligt, så vi overvejer at ændre procedure næste gang, eleverne vælger endelig studieretning. I forbindelse med Ny Nordisk Skole samarbejdet har vi deltaget i et Camp Uturn projekt sammen med ungdomsskolen, ZBC samt undervisere fra folkeskolerne. Projektet er ikke endeligt evalueret af deltagerne endnu, men vi har dog nogle erfaringer. Ca 25 elever havde tilmeldt sig Camp Uturn for at opkvalificere deres kundskaber i matematik, dansk eller engelsk. På første undervisningsgang blev de 3 fag præsenteret, og eleverne blev kort introduceret til hvilke områder, fagene ville arbejde med. I matematik blev der foretaget en screening blandt alle elever. Resultatet var, at 5 elever valgte at arbejde videre med engelsk og resten med matematik. Ingen valgte således dansk. Indtil videre er det vores oplevelse, at eleverne har haft en nogenlunde stabil mødefrekvens i de 8 uger, som Camp Uturn har varet her i foråret, og de har mundtligt tilkendegivet, at de har fået udbytte af undervisningen. Planlægningen af undervisningen foregik som et samarbejde mellem undervisere på ungdomsskolen, folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det er vores erfaring, at det kræver forholdsvis stram styring af planlægningen, hvis den skal foregå effektivt og frugtbart. Undervisningen i Camp Uturn har foregået fra kl til 17.30, og det er ikke altid let at finde undervisere, som kan og er interesseret i at undervise på dette tidspunkt. Overordnet set er det indtil videre vores opfattelse, at Camp Uturn er lykkedes i at give de kommende elever en indsigt i ungdomsuddannelserne og deres undervisere samtidig med, at de er blevet løftet fagligt og har fået afdramatiseret det at starte på en ungdomsuddannelse. I løbet af efteråret vil det vise sig, om det var de rigtige elever, som deltog i denne opkvalificering og om det er lykkedes at få dem forberedt bedst muligt. 7. Opsamlende og videre arbejde Vi er helt sikre på, at vi vil fortsætte med projekt Netwerk i forbindelse med modtagelsen af nye elever og ved studieretningsstarten. Vi ønsker bestemt fortsat at fokusere mest på fællesskab og ikke så meget på ensomhed, således at vi fra starten af fremstår som en positiv skole med fællesskab og engagement. Eleverne har ligeledes givet udtryk for, at de ikke har kunnet forstå, at der var så meget fokus på ensomhed. Vi er klar over, at det kræver en del påmindelser at få alle lærere til at bruge makkerskabspar og netværksgrupperne, men vi har i år set, at når teamlederen jævnligt sender tilbagemeldinger til den øvrige lærergruppe, så husker de fleste lærere projekt 10

11 Netwerk og støtter det. Der er hvert år nye teamledere som kommer til, og dermed sikrer vi, at flere og flere lærere stifter kendskab til Projekt Netwerk, hvilket er vigtigt, da man som lærer får en helt anden indsigt i projektet, når man er teamleder. Vi fortsætter ligeledes med læsekurserne, da de har været en stor succes. Muligvis ændrer vi på tidspunktet for opstarten, da et par lærere i år har færdiggjort læsevejlederuddannelsen og har fået input til organisering og gennemførelse af et læsekursus. I uge 27 har vi valgt at holde 3 kursusdage for lærerne, hvor den ene dag skal indeholde kursus i faglig læsning. På den måde ønsker vi, at alle lærere øger bevidstheden om de udfordringer, som nogle elever har i forhold til læsning. Vores teamleder får også i uge 27 et kursus i at være mentor/tutor for elever, og på den måde, håber vi at kunne ruste teamlederne endnu bedre til at være opmærksomme på elever, som ikke trives. Det er et kursus i bl.a. samtaleteknik og introduktion til forskellige samtaleredskaber i den forbindelse. Med dette håber vi, at mistrivsel opdages og håndteres i tide. Ligeledes forventer vi at kunne styrke tutorsamtalerne i hf. Vi har desværre ikke fundet løsningen på studieretningsskiftet og opstarten i de nye klasser, men vi vil fortsætte med at arbejde på at få dette til at fungere til elevernes tilfredsstillelse. Vi fortsætter arbejdet med de inkluderende arbejdsformer som Cooperative Learning og anvendelse af IT værktøjer, da det er vores erfaring, at både elever og lærere mener, at disse arbejdsformer engagerer og aktiver eleverne. Samtidig er disse arbejdsformer med til at skabe et inkluderende miljø i klasserne. 8. Koncepter og anbefalinger Vi vil helt klart anbefale andre skoler, at bruge Projekt Netwerk i forbindelse med skolestart og med henblik på at skabe et inkluderende klasserum lige fra starten af. Projekt Netwerk har udviklet et koncept, som skoler kan tilmelde sig og dermed få adgang til materiale og strukturen i projektet. Vi har allerede delagtiggjort andre skoler i vores erfaringer med læsekurset, og vi kan kun anbefale andre skoler at iværksætte noget lignende. Vores udgangspunkt har været, at eleverne har en enorm læsemængde i løbet af de 2 eller 3 år og med læsestrategier og øget læsehastighed, kan vi hjælpe mange elever lettere igennem skoletiden. Det har også været vores erfaring, at læsekurserne med fordel kan afholdes og gennemføres af andre lærere ende læsevejledere. Vi har haft sproglærere, naturvidenskabelige lærere og samfundsfagslærere med i læsekurserne. Fordelen med dette er, at eleverne oplever, at læsning er vigtig og relevant i alle fag. 11

12 I forbindelse med fravær og frafald spiller det skriftlige arbejde en stor rolle, da mange elever har problemer med at få skrevet og afleveret alle opgaver. Nogle af eleverne har givetvis svært ved det faglige i at skrive opgaverne, og andre har svært ved at tage sig sammen til at skrive dem. Fremover bliver skriftlighed et stort udviklingsprojekt, og på skolen er vi i gang med flere tiltag bl.a. omlagt skriftlighed. Næste skoleår påtænker vi, at omlægge en stor del af det skriftlige arbejde i fagene dansk, engelsk og matematik i vores 1hf klasser. Ved at gøre dette håber vi, at flere hf ere kommer bedre igennem forløbet, da de kommer til at skrive mange af opgaverne i skoletiden. Samtidig lægger dette op til, at lærerne arbejder med skriftligheden på en anden måde, f.eks. med progression, stilladsering og retteark. 12

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Michael Ross Sinclair (MS) Teamleder for klassen Har klassen i Dansk A & Idræt C 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 215 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 88% (296 besvarelser ud af 338 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole 84 63 73 2 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 15 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 97% (992 besvarelser ud af 126 mulige) Elevtrivsel 1 Bedste resultat for skole [+7] 78 88 Elevtrivsel Elevtrivsel 1 [+7] [+7] 78

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 215 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 95% (5 besvarelser ud af 4 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole 88 78 2 Elevtrivsel Elevtrivsel 78 78 73 72 2 Frederiksberg

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 215 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 99% (347 besvarelser ud af 35 mulige) Elevtrivsel 1 78 78 [+3] 88 4 2 Elevtrivsel Elevtrivsel - Studieretninger 1 STX - Kunstnerisk

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 216 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 1224 besvarelser Elevtrivsel 1 Bedste resultat for skole 84 4 71 73 2 Elevtrivsel Hvordan spiller trivsel sammen med demografi,

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Svarprocent: 82% (59/622) Elevtrivsel 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Regionsgns. (Region Nordjylland) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 662 besvarelser Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Selandia - CEU Svarprocent: 7% (545 besvarelser ud af 777 mulige) Elevtrivsel 1 Selandia - CEU Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 97% (922 besvarelser ud af 949 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 4 [-3] 76 Elevtrivsel

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 215 For de gymnasiale uddannelser Roskilde Tekniske Skole Svarprocent: 84% (392 besvarelser ud af 466 mulige) Elevtrivsel Roskilde Tekniske Skole Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste

Læs mere

Netwerk. om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser

Netwerk. om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser Netwerk om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser At skabe fællesskab Skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse er et stort skridt i et ungdomsliv. Et skridt ind i en verden, der både

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 15 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 87% (154 besvarelser ud af 178 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole 76 73 84 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2013

Elevtrivselsundersøgelsen 2013 Elevtrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: ikke oplyst (553 besvarelser) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Midtjylland) Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 88 73 76 75 [] Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 Svarprocent: 85% (669 besvarelser ud af 784 mulige) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole 79 74 76 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x + Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x + Hvem er vi? Lise Grønlund (LG) Teamleder for klassen 1r Matematik, kemi og biotek Kim Vedel Pedersen (KP) Teamleder for klassen 1x Matematik

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1.z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1.z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1.z Hvem er vi? Line Thorsteinsson (LR) Teamleder for klassen Biologi og idræt 1z i biologi på A-niveau og nogle af jer til idræt på c-niveau Tutorerne

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 91% (934 besvarelser ud af 132 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 74 76 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1] 21-2-14 Kursisttrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 63% (1 besvarelser ud af 947 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit VUC 12 2 årig HF 13 på almene gymnasier Elevtrivsel 1 21-2-14 Elevtrivsel 1 [+3]

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Svendborg Gymnasium og HF

Svendborg Gymnasium og HF Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en

Læs mere

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog 2015 Faaborg Gymnasium Sundagervej 42 5600 Faaborg tlf. 62 61 89 10 email: post@faaborg-gym.dk Indhold Lectio Elev- og lærerskemaer Log ind til Lectio Fravær Karakterer

Læs mere

Velkomst og introduktion til nye elever og forældre. 1.d

Velkomst og introduktion til nye elever og forældre. 1.d Velkomst og introduktion til nye elever og forældre 1.d Struktur omkring klassen teamleder, lærerteam og studievejleder Teamleder: Der er knyttet en teamleder til hver klasse. Teamlederen er klassens kontaktlærer.

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Hvad ved vi - inden projektet går i gang

Hvad ved vi - inden projektet går i gang Hvad ved vi - inden projektet går i gang Dokumentation og viden før projektstart Titel: Knæk koden og del den Ansvarlig skole: Faaborg Gymnasium Metoder Hvilket kendskab har skolen på forhånd til de metoder,

Læs mere

VELKOMMEN TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE

VELKOMMEN TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE VELKOMMEN TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE 1T HVEM ER JEG? Nina Westh (NW) Teamleder for 1t Klassens historielærer Underviser også i tysk 1T - STUDIERETNINGEN Klassens studieretningsfag: Biologi (A) Kristian

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Holstebro Gymnasium og HF Svarprocent: 99% (733 besvarelser ud af 737 mulige) Elevtrivsel Holstebro Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM

Læs mere

Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 2010

Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 2010 Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 21 Svarprocent: 18% (996/5671) Elevtrivsel 1 Regionsgns. VUC (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit VUC Bedste resultat for skole 71 71 71 78 2 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 205 Der har deltaget i alt skolens

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Rybners Gymnasium STX

Rybners Gymnasium STX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. Evaluering af grundforløb Skoleåret 2012-2013 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 211 Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 82% (662 besvarelser ud af 7 mulige) Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Bedste resultat

Læs mere

Svendborg Tekniske Gymnasium

Svendborg Tekniske Gymnasium Benchmarkingrapport Svendborg Tekniske Gymnasium HTX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Svendborg Tekniske Gymnasium - HTX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2013

Elevtrivselsundersøgelsen 2013 Elevtrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 88% (564 besvarelser ud af 639 mulige) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 88 76 73 75 Elevtrivsel

Læs mere

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N 1.BS STUDIERETNINGER Sprog, samfund og visuel kommunikation med Fransk Sprog,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2013

Elevtrivselsundersøgelsen 2013 Elevtrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 87% (679 besvarelser ud af 779 mulige) Elevtrivsel 1 Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole 76 74 81 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Uddannelsescenter Holstebro Svarprocent: 81% (7 besvarelser ud af 911 mulige) Elevtrivsel 1 Uddannelsescenter Holstebro Regionsgns. (Region Midtjylland) Landsgennemsnit HHX/HTX

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 212 Svarprocent: 95% (97 besvarelser ud af 123 mulige) Elevtrivsel 1 Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 87 75 75 [-1] 2 Elevtrivsel

Læs mere

Svendborg Gymnasium & HF

Svendborg Gymnasium & HF Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 212 December 212 For de gymnasiale uddannelser Paderup gymnasium Svarprocent: ikke oplyst (482 besvarelser) Skolerapport Indhold Del I: Del II: Del II (fortsat): Sammenfatning

Læs mere

Tårnby Gymnasium & HF. Tårnby Gymnasium & HF Elevtrivselsundersøgelse 2010

Tårnby Gymnasium & HF. Tårnby Gymnasium & HF Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tårnby Gymnasium & HF Tårnby Gymnasium & HF Elevtrivselsundersøgelse 2010 Om rapporten Rapportens fokus: Elevtrivsel Faktorer der indgår i elevtrivslen: a) Hvilken karakter vil du give skolen som helhed?

Læs mere

Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Kursisttrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser HF og VUC FYN Svarprocent: 84% (13 besvarelser ud af 2149 mulige) Elevtrivsel 1 HF og VUC FYN Landsgennemsnit VUC Bedste resultat for skole

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering og handleplan for forbedringer. HHX Nykøbing EUC Nordvest

Undervisningsmiljøvurdering og handleplan for forbedringer. HHX Nykøbing EUC Nordvest Undervisningsmiljøvurdering og handleplan for forbedringer HHX Nykøbing EUC Nordvest EUC Nordvest værdier EUC Nordvests værdier betyder, at eleven og kursisten er i centrum. Alle elever og kursister på

Læs mere

VELKOMST OG INTRODUKTION TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE. I 2015u (eller 1u)

VELKOMST OG INTRODUKTION TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE. I 2015u (eller 1u) VELKOMST OG INTRODUKTION TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE I 2015u (eller 1u) Struktur omkring klassen teamleder, lærerteam og studievejleder Teamleder: En teamleder til hver klasse er klassens kontaktlærer.

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Benchmarkingrapport Svendborg HandelsGymnasium HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Svendborg HandelsGymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Netwerk. om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser

Netwerk. om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser Netwerk om at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser At skabe fællesskab Skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse er et stort skridt i et ungdomsliv. Et skridt ind i en verden, der både

Læs mere

Marie Kruses Skole Gymnasium

Marie Kruses Skole Gymnasium Marie Kruses Skole Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Marie Kruses Skole, Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Marie Kruses Skole, Gymnasium Ud af af gymnasiets

Læs mere

Ledelse af højtuddannede i gymnasieuddannelserne. Rektor Ib Brøkner Christiansen Vicerektor Mette Abildgaard Vordingborg Gymnasium & HF

Ledelse af højtuddannede i gymnasieuddannelserne. Rektor Ib Brøkner Christiansen Vicerektor Mette Abildgaard Vordingborg Gymnasium & HF Ledelse af højtuddannede i gymnasieuddannelserne Rektor Ib Brøkner Christiansen Vicerektor Mette Abildgaard Vordingborg Gymnasium & HF Ledelsesprojekt Relevans: Nye tider i forbindelse med OK13 Vurdering

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 December 12 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: ikke oplyst (414 besvarelser) Skolerapport Indhold Del I: Del II: Del II (fortsat): Sammenfatning af undersøgelsens resultater

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Forebyggelsesforløbet

Forebyggelsesforløbet Tidspunkt Aktivitet Varighed Inden skolestart Oplæg for lærergruppen om Netwerk 10 min. Forebyggelsesforløbet Første skoledag Del 1: Præsentation af Netwerk og etablering af makkerskaber 45 min. 1.-3.

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål

Læs mere

Handlingsplan 2012 - HHX

Handlingsplan 2012 - HHX Handlingsplan 2012 - HHX Nedenstående plan er en oversigt over de indsatsområder der er foreslået for 2012 handlingsplanen bygger på strategiplanen 2010 2013, elevtrivselsundersøgelsen 2011, medarbejdertrivselsundersøgelsen

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Velkommen til kommende elever og forældre i 1a

Velkommen til kommende elever og forældre i 1a Velkommen til kommende elever og forældre i 1a Hvem er vi? Karin Waaben (KW). Teamleder for 1a Frederikke & Benedikte (2a). Tutorer for 1a 1. Supersproglig studieretning 1a - Klassens fag 4. Sprog, samfund

Læs mere

Campus Vejle HHX 3. årgang

Campus Vejle HHX 3. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

SYNERGIskolerne Netværk C ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015/16

SYNERGIskolerne Netværk C ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015/16 skolerne Netværk C ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015/16 Netværk C Elevtrivselsundersøgelse (ETU) 2015 skolernes hhx-afdelinger Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) i skoleåret 2015/16 blev gennemført på 8 af skolerne

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Velkommen og introduktion til 1k og 1k s forældre

Velkommen og introduktion til 1k og 1k s forældre Velkommen og introduktion til 1k og 1k s forældre Dagsorden Nørre Gs struktur omkring klasserne - teamleder, lærerteam og studievejleder Studieretning, lærere og studierejse Den første tid på skolen Mulighederne

Læs mere

Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012

Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012 Blanketnr. 215686, staus: KLA Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012 1. Skolens navn, 2. postadresse og 3. telefonnummer/ web/ e-mail Randers Statsskole 731022 Rådmands Boulevard

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015 Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive

Læs mere

Det Blå Gymnasium HHX

Det Blå Gymnasium HHX Benchmarkingrapport Det Blå Gymnasium HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Det Blå Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har

Læs mere

Samtaleaften i november. Valg af studieretning. Internetadgang. Vigtige datoer

Samtaleaften i november. Valg af studieretning. Internetadgang. Vigtige datoer Velkommen Lectio p. 2 p. 3 Skema Login til Lectio Fravær Karakter Samtaleaften i november Valg af studieretning Vejledning p. 5 p. 6 p. 6 p. 7 Lærerteams Mentorer Studievejledning Læsekursus & læsevejledning

Læs mere