Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale"

Transkript

1 Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med tilsvarende ekspertise med kompetence til at gennemføre og evt. afslutte behandling. Teamleder og teamarbejde Avanceret hjertestopbehandling er kompliceret både fagligt og organisatorisk. Diagnostik og behandling skal gennemføres effektivt og på så kort tid som overhovedet muligt. For at sikre koordination samt at opgaverne bliver løst hurtigst muligt og effektivt er det nødvendigt med en teamleder. Teamlederen kan være defineret ud fra lokale instrukser. Hvis ikke andet er aftalt gælder følgende: Hjertestopholdets teamleder er den først-ankomne læge fra hjertestopholdet (eller tilsvarende funktion), der har gennemført et certificeret Advanced Life Support (ALS)-kursus med teamledertræning. Koordinationen af behandlingen indtil en teamleder når frem skal varetages af en anden læge fra holdet, selv om vedkommende ikke har et ALS-kursus eller gennemgået specifik teamtræning. Klassifikation af hjertestop Under fortsat basal genoplivning tilkobles defibrillator hurtigst muligt for at vurdere, om den primære rytme er en stødbar eller en ikke-stødbar rytme. De specifikke interventioner afhænger af, om der er tale om en stødbar rytme eller en ikke-stødbar rytme og evt. tilgrundliggende årsager. Det skal fremhæves, at der i det konkrete forløb oftest er tale om skiftende rytmer. Stødbare rytmer Stødbare rytmer omfatter ventrikelflimren (VF) og pulsløs ventrikulær tachykardi (pvt). Stødbare rytmer har oftest en god prognose. Ikke-stødbare rytmer Ikke- stødbare rytmer deles i asystoli og pulsløs elektrisk aktivitet (PEA). Asystoli har oftest en dårlig prognose. Pulsløs elektrisk aktivitet tidligere kaldet pumpesvigt eller elektro-mekanisk dissociation omfatter alle øvrige hjertestop, der ikke er VF/VT eller asystoli. Karakteristisk er, at EKG kan vise alt fra en normal sinusrytme evt. med tachykardi til frustrane breddeøgede QRS komplekser med langsom frekvens, men at patienten har klinisk hjertestop. PEA udgør oftest hovedparten af hjertestop på hospital og er oftest ikke primært kardielt udløst, men er forårsaget en række andre komplikationer som hypoxi eller hypovolæmi. Prognosen afhænger af den tilgrundliggende årsag og tidlig behandling af denne. 1/7

2 Prioriteret behandlingsrækkefølge En prioriteret behandling omfatter normalt nedenstående under samtidig og kontinuerlig basal genoplivning med ventilation og hjertemassage. 1. Vurdering af behandlingsindikation I forbindelse med iværksættelse af avanceret genoplivning er det væsentligt at afklare, om der er indikation for at påbegynde og/eller fortsætte allerede påbegyndt behandling. Dette sker blandt andet udfra en vurdering af evt. tilgrundliggende lidelser hos patienten (svær kronisk sygdom eller cancer), patientens evt. udtrykte ønsker om ikke at ville modtage genoplivningsforsøg samt en vurdering af en eventuel effekt af et behandlingsforsøg i det konkrete forløb. Dette kan være vanskeligt at afklare i den akutte situation. Hvis der ikke foreligger sikre og dokumenterede oplysninger, der kontraindicerer genoplivningsforsøg, skal behandling iværksættes. 2. EKG-rytme vurderes Hvis patienten ikke i forvejen er EKG-monitoreret, kan aflæsning af EKG-rytme ske hurtigt via defibrillator stødplader (paddles) eller via påsatte elektroder fra defibrillator. Ved forekomst af stødbare rytmer defibrilleres straks Ved fin ventrikelflimren eller ved tvivl skal der ikke defibrilleres men i stedet fortsættes med kompressioner og ventilationer i 2 minutter. Ved asystoli skal evt. fejlkilder udelukkes, dvs. kontrollér at elektroderne er korrekt påsatte, og at EKG-signalet er korrekt (forsøg flere afledninger og maximal forstærkning). 3. Ventilation og endotracheal intubation Maskeventilation med ilttilskud kan oftest sikre en tilstrækkelig oxygenering umiddelbart, men er ikke altid tilstrækkelig og indebærer risiko for aspiration af ventrikelindhold til lungerne. Hvis det er vanskeligt eller ikke-muligt at sikre en sufficient ventilation ved maskeventilation, skal patienten intuberes umiddelbart. Endotracheal intubation bør i øvrigt foretages så snart muligt og af kvalificeret personale. Tubeplacering kontrolleres med stetoskopi og med capnograf hvis muligt under samtidig hjertemassage. Hvis intubation er vanskeligt eller ikke-muligt, følges normale retningslinjer for vanskelig intubation, herunder brug af larynxmaske eller evt. cricothyreodotomi. Varighed af intubationsforsøg bør begrænses mest muligt, da samtidig hjertemassage ikke er muligt. Intubation bør ske så snart muligt, men må ikke forsinke defibrillering. 4. Intravaskulær adgang Intravaskulær adgang bør etableres hurtigst muligt med henblik på administration af medicin. Der opsættes infusionsvæske til kontinuerligt indløb for at sikre kontrol af en korrekt og blivende adgang og for at sikre, at medicinindgift fordeles til det centrale kredsløb. Intravaskulær adgang bør være via større vener fx jugularis externa eller cubitalregioner. Andre adgange kan anvendes afhængig af de konkrete muligheder, herunder en central adgang, en intraossøs adgang eller administration af medicin via endotracheal tuben. Intrakardiel administration af farmaka anvendes kun som sidste mulighed. 5. Medicinering Den foretrukne administrationsvej for medicin ved hjertestop er intravenøs. Alternativt kan der gives medicin endotrachealt eller intraossøst. Dosis afhænger af administrationsvejen. De anførte doseringer er anbefalinger for normale voksne. For specifik dosering af farmaka til børn 2/7

3 og voksne efter vægt henvises til almindelige lærebøger fx European Resuscitation Councils Pocketbook eller ERC s Advanced Life Support Manual Ved alle hjertestop hos voksne gives adrenalin1 mg intravenøst hvert 3-5 minut. Ved ikkestødbare rytmer giver der adrenalin, så snart der er en intravenøs adgang. Ved stødbare rytmer gives der adrenalin, hvis der fortsat er VF/pVT efter 2. defibrilleringsforsøg. Ved VF/VT gives et antiarytmikum. Amiodaron er førstevalg ved VF/VT undtagen ved Torsade de Pointes. Amiodaron gives normalt efter 3. defibrilleringsforsøg. Amiodaron gives initialt som 300 mg IV og kan suppleres med yderligere 150 mg som bolus. Herefter kan der fortsættes med infusionsbehandling. Ved behandlings-refraktær VF/VT overvejes magnesium 8 mmol IV. Ved asystoli gives atropin 3 mg IV som engangsdosis. Ved pulsløs elektrisk aktivitet gives der atropin (3 mg IV som engangsdosis), hvis frekvensen er under 60 per minut. 6. Ekstern pacing Ved AV-blok og evt. ved asystoli forsøges ekstern pacing. Paceelektroder påsættes som vist på elektroderne. Pacefrekvens (typisk for voksne per minut) og styrke (typisk for voksne ma) indstilles. Styrken øges gradvis til effekt. 7. Find mulige årsager Der er vigtigt ved alle former for hjertestop at identificere en evt. tilgrundliggende lidelse, der kan behandles. Ved VF/pVT er årsagen ofte iskæmisk betinget hjertesygdom. Ved PEA er det alt afgørende i den akutte fase at identificere den tilgrundliggende årsag og behandle denne. Årsager, der skal overvejes, omfatter følgende: hypoxi, hypovolæmi, hypotermi, metabolisk acidose, elektrolytforstyrrelser specielt hyper- og hypokaliæmi og hypocalcæmi, forgiftning, pericardietamponade, trykpneumothorax, lungeemboli eller akut myocardieinfarkt med svært nedsat cardiac output. Behandlingen retter sig efter den mistænkte årsag. Huskeregel: 4 H er og 4 T er: Hypoxi, Hypovolæmi, Hyperkaliæmi/metabolisk, Hypotermi Trykpneumothorax, Tamponade (hjerte-), Toxicitet/tabletter, Trombose (koronar eller pulmonal) 8. Vurdering af behandlingseffekt I forbindelse med enhver hjertestopbehandling skal kvaliteten af behandlingen løbende vurderes, herunder om der er puls på igangværende hjertemassage. Blodgasanalyser kan anvendes til at vurdere behandlingseffekt. Pupildilatation og manglende lysreaktion kan ikke anvendes som udtryk for en dårlig prognose, men normal pupilstørrelse og reaktion på lysreaktion er tegn på en god prognose. 9. Ophør med behandling Den fortsatte behandlingsindikation skal vurderes løbende i forhold til tidsforløbet, behandlingseffekten og prognosen. I et behandlingsforløb kan der fremkomme nye oplysninger, der gør, at yderligere behandling er udsigtsløs og dermed kontraindicerer fortsat genoplivningsforsøg. Når behandling indstilles, skal dette ske i konsensus mellem de involverede ansvarshavende læger. Præmisserne for behandlingsophør skal gøres klart for alle involverede og dokumenteres i journalen. Ved fortsat og vedvarende asystoli hos voksne med normal temperatur kan yderligere behandling indstilles, hvis der ikke er effekt efter minutter trods ovenstående behandling. 3/7

4 Monitorering, defibrillering og medicinering i øvrigt Monitorering Patienten skal i behandlingsforløbet monitoreres med kontinuerligt EKG og pulsoximeter. Capnografi (måling af end-tidal CO 2 ) er den bedste monitor for vurdering af korrekt endotracheal tubeplacering og en god indirekte monitor for cardiac output ved hjertestop. Capnografi bør anvendes, hvis overhovedet muligt. Ved korrekt intubation vil værdien på kapnografen og ændringer i denne oftest være den hurtigste og mest pålidelige monitor for hjertets pumpefunktion (cardiac output). Capnografen giver kun en end-tidal CO 2 værdi, hvis tuben er placeret i trachea/hovedbronchie OG der samtidig er en central cirkulation (enten spontan eller ved hjertemassage). Blodgasanalyser, enten arterielle eller venøse, giver ligeledes et pålideligt udtryk for den udførte behandling. Defibrillatorer, sikker defibrillering og ekstern pacing Defibrillering kan ske med en manuel defibrillator eller en automatisk eller semiautomatisk ekstern defibrillator (AED) såkaldt hjertestarter. Defibrillatorer kan være monofasiske eller bifasiske. Bifasiske defibrillatorer bør anvendes, hvor disse findes, alternativt anvendes en monofasisk defibrillator. Defibrillatorerne bør være tydeligt mærket som monofasiske eller bifasiske. For de bifasiske defibrillatorer bør producentens anbefaling for energiniveau ved hjertestop være anført. Afhængig af typen kan en defibrillator afgive stød enten via stødpadler eller via tilkoblet stødelektroder (håndfrit), eller med mulighed for begge dele. Defibrillatorer med mulighed for håndfri monitorering og stødafgivelse bør anvendes, hvis muligt. Stødpadlerne kan evt anvendes ved første kontakt hvor EKG-rytmen straks skal monitoreres og stød evt afgives, såkaldt Quick-look. Procedure for sikker defibrillering Den, der defibrillerer, har ansvaret for at defibrillering gennemføres som en sikker procedure. Hvis der anvendes stødpadler, skal disse altid være enten i defibrillatorens holdere eller på patientens brystkasse, når defibrillatoren er tændt. Hvis padlerne ikke er et af disse to steder, er det fordi, de hurtigt er ved at blive flyttet fra den ene position til den anden. Bekræft klinisk hjertestop ved hurtigt at vurdere bevidsthed, frie luftveje, respiration og puls eller andre tegn på liv Sæt gel-patch på patienten (stødelektroder hvis håndfrit) Tænd defibrillatoren sæt evt. defibrillatoren direkte på den ønskede energimængde Sig højt: Alle væk Ved brug af stødpadler: Flyt padlerne fra defibrillatoren til patientens brystkasse Aflæs EKG-rytmen Ved ventrikelflimren eller pulsløs ventrikulær tachykardi fortsættes med følgende sekvens 1. Vælg korrekt energimængde 2. Sig højt: Alle væk jeg lader fjern ilten 3. Sikre visuelt at alle er væk ( hoved, krop, ben og mig selv ) 4. Oplad defibrillatoren 5. Kontroller en sidste gang, at der forsat er en stødbar rytme på EKG et 6. Sig højt: Jeg støder og afgiv stød. 4/7

5 Der henvises i øvrigt til Dansk Råd for Genoplivnings anbefaling for sikker defibrillering. Manuel defibrillering kan enten ske via stødpladerne (padles) eller for visse modeller evt. direkte ved tilkoblet pace-stødplader-modul. DC stød gives asynkront og som enkelte stød. Inden stødafgivelse skal den, der afgiver stødet, sikre sig, at ingen andre er i direkte kontakt med patienten. Alle stød afgives som enkeltstød. Med monofasisk defibrillator gives alle stød med 360 joule. Med bifasisk defibrillator gives J ved første stød og ved alle efterfølgende stød. For små voksne og børn gives 4 Joule per kg. Der defibrilleres hvert 2. minut ved fortsat VF/VT forudgået af basal genoplivning med hjertemassage og ventilation og evt. antiarytmika for at øge sandsynligheden for succes ved næste defibrillering. Automatisk defibrillering med AED er hurtigt og effektivt og kan oftest anvendes uden forudgående undervisning. Følg anvisningerne på AED-en eller den tale-besked som AED-en giver. En AED analyserer selv hjerterytmen og vil give besked om stød anbefales eller ej. Følg anbefalingen, da analysesikkerheden er100 pct. Ekstern pacing. Visse defibrillatorer har mulighed for ekstern pacing. Ved AV-blok og evt. ved asystoli forsøges ekstern pacing. Paceelektroder påsættes som vist på elektroderne. Pacefrekvens (typisk per minut) og styrke (typisk ma) indstilles. Styrken øges gradvis til effekt. 5/7

6 Samlet rækkefølge for defibrillering og medicinering ved stødbare rytmer Huskeregel: Drug-Shock-CPR-Rhythme check. Start hjertemassage/ventilation (30:2) straks Tilslut defibrillator så snart muligt Behandlingscyklus ved stødbar rytme Giv DC-stød (Monofasisk:360 J; Bifasisk: J første gang, herefter J). Giv hjertemassage/ventilation (30:2) i 2 minutter svarende til 5 sekvenser Tjek rytme / evt puls Efter 2. cyklus gives adrenalin 1 mg IV, herefter hvert 3-5 minut Efter 3. cyklus gives amiodaron 300 mg IV Ved fortsat VF/pVT suppleres med amiodaron 150 mg IV Ved fortsat VF/pVT overvejes magnesium 8 mmol IV evt gentaget efter 10 minutter. Samlet rækkefølge for behandling af ikke-stødbare rytmer (PEA og asystoli) Start hjertemassage/ventilation (30:2) straks Tilslut defibrillator så snart muligt Behandlingscyklus ved ikke-stødbare rytmer Giv hjertemassage/ventilation (30:2) i 2 minutter Tjek rytme / evt puls Giv adrenalin 1 mg IV, så snart der er vaskulær adgang, og herefter hvert 3-5 minut Ved PEA med frekvens <60 per minut: giv atropin 3 mg IV Ved asystoli: giv atropin 3 mg IV og overvej transkutan pacing Medicinering i øvrigt Volumenterapi Ved mistanke om hypovolæmi gives volumenekspander i form af ringerlaktat eller natriumklorid 20 ml/kg, kolloid eller blodprodukter. Volumenekspansion gives hurtigt og gentages til effekt. Ved behov for blodprodukter gives O Rhesus negativt blod, hvis der ikke forefindes type og forligeligt blod. Adrenalin Ved alle hjertestop hos voksne gives adrenalin1 mg IV hvert 3-5 minut. Ved ikke-stødbare rytmer giver der adrenalin efter så snart der er en intravenøs adgang. Ved stødbare rytmer gives der adrenalin efter 2. defibrilleringsforsøg, hvis der fortsat er VF/pVT. Amiodaron Ved VF/VT gives et antiarytmikum. Amiodaron er førstevalg ved VF/VT undtagen ved Torsade de Pointes. 6/7

7 Amiodaron gives normalt efter 3 defibrilleringsforsøg (behandlingssekvens). Amiodaron gives initialt som 300 mg IV og kan suppleres med yderligere 150 mg IV som bolus efter 4 defibrilleringsforsøg/behandlinscyklus. Herefter kan der fortsættes med infusionsbehandling. Atropin Ved asystoli gives atropin 3 mg IV som engangsdosis. Ved pulsløs elektrisk aktivitet gives der atropin (3 mg IV som engangsdosis), hvis frekvensen er under 60 per minut. Calciumklorid Calcium er indiceret ved hyperkaliæmi eller hypocalcæmi. Dosis er 5 mmol IV evt. gentaget hos voksne. For børn er dosis 0,1 mmol/kg evt. gentaget. Natriumbikarbonat Natriumbikarbonat er indiceret ved svær metabolisk acidose typisk med ph under 7.1 eller ved samtidig svær hyperkaliæmi. En lav ph bør ikke korrigeres, hvis årsagen primært er respiratorisk dvs. samtidig forhøjet pco2. Dosis er sædvanligvis 1 mmol/kg, evt. gentaget efter kontrol af blodgas. Magnesium Magnesium er indiceret ved Torsade de Pointes eller anden behandlingsrefraktær VF. Dosis er 0,1-0,2 mmol magnesium pr. kg svarende til mg/kg både for voksen og børn. Dosis er identiske uanset intraossøs eller intravenøs administration. 7/7

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.

Læs mere

Anbefalinger for genoplivning 2010: avanceret genoplivning

Anbefalinger for genoplivning 2010: avanceret genoplivning Genoplivning Anbefalinger for genoplivning 2010: avanceret genoplivning Af Niels Henrik Vinther Krarup, Mogens Zarling og Bo Løfgren Månedsskriftet har tidligere bragt en opdatering om principper for basal

Læs mere

Retningslinjer for genoplivning 2010. Guidelines 2010 (G2010)

Retningslinjer for genoplivning 2010. Guidelines 2010 (G2010) Retningslinjer for genoplivning 2010 Guidelines 2010 (G2010) Dansk introduktion De nye internationale retningslinjer for genoplivning guidelines 2010 - blev offentliggjort den 18. oktober 2010 på ERC s

Læs mere

Vejledning i neonatal genoplivning

Vejledning i neonatal genoplivning 1 Vejledning i neonatal genoplivning Det er formålet med vedlagte vejledning at erstatte den tidligere udsendte Behandling af asphyksi ved fødslen på baggrund af den nyligt udsendte Guidelines 2000 for

Læs mere

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator)

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Beredskabsmester Lars M. Sørensen Hvorfor Hjertestarter Tidlig alarmering Tidlig hjertemassage Tidlig defibrillation Tidlig stabillisering Hvad er

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,

Læs mere

Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen

Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Mere end bare en hjertestarter en hjertestarter, der guider dig hele vejen alarmering hjerte-lunge-redning defibrillering avanceret behandling

Læs mere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det

Læs mere

Iltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum

Iltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum Standard 2.4 Dokumentnavn: Akut behandling lc-k Retningslinjer for genoplivning/ retningslinjer for behandling af anafylaktisk chok Dato for ikrafttrædelse: 1. december2015 Revideres senest: 1. december

Læs mere

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014 Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn

Læs mere

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed

Læs mere

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 21-01-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Bricanyl IH Solu-medrol

Læs mere

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring

Læs mere

Guidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning

Guidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning Guidelines 2015 om genoplivning fra det Europæiske Råd for Genoplivning Resumé af de væsentligste ændringer i 2015 Denne danske oversættelse er sket i regi af Dansk Råd for Genoplivning (DRG), som er en

Læs mere

forholdet til kolleger er vigtigst Ringe MUS-tilfredshed Største stigning

forholdet til kolleger er vigtigst Ringe MUS-tilfredshed Største stigning Forholdet til kollegerne er vigtigst Generelt er medarbejderne på Skejby Sygehus blevet en lille smule mere tilfredse i de seneste år. Og dét, der betyder mest for os, er forholdet til kollegerne. Det

Læs mere

Endnu bedre support til. professionelle livreddere

Endnu bedre support til. professionelle livreddere Endnu bedre support til professionelle livreddere Mere end AED Plus I 2002 lancerede ZOLL AED Plus -med Real CPR Help HLR-feedback i realtid, der for første gang nogensinde informerer livreddere om, hvorvidt

Læs mere

LIFEPAK 15 kvikguide

LIFEPAK 15 kvikguide LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Hjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors

Hjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Ambulatorium for almen psykiatri Thy- Mors Thylandsvej 37 7700 Thisted tlf. 9764 3050 Udgave 2 Februar 2013 Læs mere om

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Hjertestarter på Sdr. Vang Skole.

Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang

Læs mere

Hjertestop KARDIOLOGI. Niels Henrik Krarup. Genoplivning i almen praksis

Hjertestop KARDIOLOGI. Niels Henrik Krarup. Genoplivning i almen praksis 353 Hjertestop Niels Henrik Krarup Genoplivning i almen praksis Enhver praksis bør regelmæssigt overveje at træne sine rutiner for akutte situationer, hvoraf der forekommer 8 10 pr. læge pr. år. I denne

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

INDHOLD REDAKTØR OG FORFATTERE 9 FORORD 13 1. VURDERING AF BEVIDSTLØSE VED HJÆLP AF ABCDE 15 2. RESPIRATIONSPROBLEMER 37

INDHOLD REDAKTØR OG FORFATTERE 9 FORORD 13 1. VURDERING AF BEVIDSTLØSE VED HJÆLP AF ABCDE 15 2. RESPIRATIONSPROBLEMER 37 INDHOLD REDAKTØR OG FORFATTERE 9 FORORD 13 1. VURDERING AF BEVIDSTLØSE VED HJÆLP AF ABCDE 15 Indledning / 15 Førstehjælpens grundregler / 15 Gennemgang / 17 Basal genoplivning (BLS) / 27 Stabilt sideleje

Læs mere

Prognosen ved pludselig uventet hjertestop

Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Placer evt. logo her Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Freddy Lippert FREDDY LIPPERT Akutchef, Region Hovedstaden Sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen TrygFondens rådgivende forskningsråd

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 1 INDHOLD 03 Baggrund 03 Metode 03 Resultater 03 Konklusion og anbefalinger

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer Uddannelsesplan 4 timer Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en

Læs mere

Brugsanvisning AED-træner

Brugsanvisning AED-træner Brugsanvisning AED-træner VARENUMMER Copyright 2007 Cardiac Science Corporation. Alle rettigheder forbeholdt. AED (automatiseret ekstern defibrillator)-træneren er et apparat, som er beregnet til brug

Læs mere

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma Antidoter Kramper Naloxon (naloxon) Stesolid (diazepam) Injektionsvæske 0,4 mg/ml Overdosering med opiater Injektionsvæske 5 mg/ml, 2 ml Klysma 4 mg/ml 2,5 ml Sedation, abstinens, kramper 1 2 ml, kan evt.

Læs mere

TraumeCenter. Rigshospitalets

TraumeCenter. Rigshospitalets Sygeplejen til patienter i akutte og livstruende situationer/tilstande Traumesygeplejerske Heidi Vestergaard Traumesygeplejerske Mads Riise Den 29 marts 2017 Somatiske sygdomme fra A til Z Kend symptomerne

Læs mere

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017

Læs mere

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer

Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Aug 2013 v. 1.0

Indholdsfortegnelse. Aug 2013 v. 1.0 ALS kursusdokumenter Aug 2013 v. 1.0 Instruktørmanualen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Generelt... 3 Mentorfunktion og pædagogisk feedback... 3 Mentor for kursisterne... 3 Mentor for instruktørkandidater

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Den vigtigste hændelse ved et hjertestop er hvad der sker. agefter

Den vigtigste hændelse ved et hjertestop er hvad der sker. agefter Den vigtigste hændelse ved et hjertestop er hvad der sker agefter Powerheart G5 giver dig selvtillid til at hjælpe. I Danmark. Dit lokale Cardiac Science team står altid til rådighed med support og den

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen Automatisk ekstern defibrillator Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase

Læs mere

Navn: Digoxin. LR_digoxin_rev.doc. Nr.:

Navn: Digoxin. LR_digoxin_rev.doc. Nr.: Nr.: Emne Afgrænsning Virkningsmekanisme Kinetik Risikovurdering Navn: Digoxin Digoxin er et lægemiddel, der blokerer Na-K-pumpen i myokardiet. Digoxin anvendes til behandling af atrieflimren/flagren samt

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Vejledning. Vejledning

Vejledning. Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Indhold 1.1 Indledning... 3 1.2 Problembaggrund... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definition... 6 1.5 Metode... 6 2.1 Data afsnit... 8 2.

Indhold 1.1 Indledning... 3 1.2 Problembaggrund... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definition... 6 1.5 Metode... 6 2.1 Data afsnit... 8 2. Indhold 1.1 Indledning... 3 1.2 Problembaggrund... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definition... 6 1.5 Metode... 6 2.1 Data afsnit... 8 2.2 Hjertet... 9 2.3 Kredsløbet... 10 2.4 Reversible årsager til

Læs mere

HeartSine PDU 400. personlig defibrilleringsenhed. Brugervejledning. Danish www.heartsine.com

HeartSine PDU 400. personlig defibrilleringsenhed. Brugervejledning. Danish www.heartsine.com HeartSine PDU 400 personlig defibrilleringsenhed Brugervejledning Danish www.heartsine.com INTRODUKTION HeartSine PDU 400 er en semiautomatisk ekstern defibrillator beregnet til hurtig levering af defibrillationsbehandling

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rytmonorm 150 mg og 300 mg, tabletter Propafenonhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få

Læs mere

Evt Furosemid 40 80 mg i.v. ved lungestase og BT > 110

Evt Furosemid 40 80 mg i.v. ved lungestase og BT > 110 Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. IV-adgang: morfin 5-10 mg ved BT > 110 3. Iilt: 10-15 L/min på maske 4. NG subl 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov. OBS! Behandling for erektil

Læs mere

Godkendelse af anbefalinger for hjertestartere i Aalborg Kommune

Godkendelse af anbefalinger for hjertestartere i Aalborg Kommune Punkt 6. Godkendelse af anbefalinger for hjertestartere i Aalborg Kommune 2014-186041 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter kortlægningen af hjertestartere

Læs mere

HEARTSTART MRx MONITOR/DEFIBRILLATOR. www.laerdal.com

HEARTSTART MRx MONITOR/DEFIBRILLATOR. www.laerdal.com HEARTSTART MRx MONITOR/DEFIBRILLATOR www.laerdal.com HEARTSTART MRx MONITOR/DEFIBRILLATOR 948001 Vægophæng til køretøjer 948002 Jævnstrøms lader 948006 Cadex, 2 batteri lader 948007 Cadex, 4 batteri lader

Læs mere

INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21

INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 INDHOLD Forkortelser / 13 Forord / 17 Kapitel 1 Hjertestopbehandling / 19 Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 Kapitel

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Brugermanual til HeartSine PAD 500P Trainer-enhed 1

Brugermanual til HeartSine PAD 500P Trainer-enhed 1 HeartSine Brugermanual til HeartSine PAD 500P Trainer-enhed 1 HeartSine samaritan PAD 500P Trainer-enhed model TRN-500-1 Brugervejledning HeartSine samaritan PAD med CPR Advisor-model 500P Trainer-enhed

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

Hjertestarter (AED Automatisk Ekstern Defibrillator)

Hjertestarter (AED Automatisk Ekstern Defibrillator) Hjertestarter (AED Automatisk Ekstern Defibrillator) Jan Tagesen Pludseligt opstået hjertestop uden for sygehus er en tilstand med høj dødelighed, som kan reduceres ved hurtigt at foretage defibrillering

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo

Læs mere

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,

Læs mere

Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark

Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark Årsrapport 2005 Dansk Hjertestopregister Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark 1 FORORD... 4 2 GENERELT OM DANSK HJERTESTOPREGISTER... 6 3 BAGGRUND... 8 4 DATAINDSAMLING OG METODE... 10 5 DEMOGRAFI...

Læs mere

HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1:

HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1: HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1: Anæstesisygeplejerske-1 Anæstesisygeplejerske-2 Bioanalytiker-1 Falck FAM-sygeplejerske -1 FAM-sygeplejerske-2 FAM-sygeplejerske-3 FAM-læge (Medicinsk læge-1) FAM-tovholder

Læs mere

Kontraktbilag 4. Spørgsmål svar til udbudsmaterialet

Kontraktbilag 4. Spørgsmål svar til udbudsmaterialet Kontraktbilag 4 Spørgsmål svar til udbudsmaterialet Nr. Spørgsmål: Spørgsmålet vedrører Svar: 1 I betragtning af at DS / EN 60601-1:2006 ikke er et krav for CE-mærkning, ønsker vi at vide, om I kan acceptere,

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

HJERTESTOPBEHANDLING UDEN FOR HOSPITAL I DANMARK

HJERTESTOPBEHANDLING UDEN FOR HOSPITAL I DANMARK 9. september 2003 HJERTESTOPBEHANDLING UDEN FOR HOSPITAL I DANMARK En statusrapport fra Styregruppen for DANSK HJERTESTOPREGISTER Rapportens forfattere PERNILLE BUCH FREDDY LIPPERT STEEN PEHRSON CHRISTIAN

Læs mere

LIFEPAK 20. Defibrillator/Monitor. Simpel og alligevel avanceret

LIFEPAK 20. Defibrillator/Monitor. Simpel og alligevel avanceret LIFEPAK 20 Defibrillator/Monitor Simpel og alligevel avanceret Et hjertestop kan indtræde når som helst, hvor som helst. Også på dit hospital. Selv under de bedst mulige plejeforhold opstår der hjertestop:

Læs mere

Administratorhåndbog

Administratorhåndbog Administratorhåndbog Administratorhåndbog REF 9650-0301-27 Rev. E Udgivelsesdato og revisionsniveau for denne håndbog fremgår af titelbladet. Hvis der er gået mere end tre år siden denne dato, skal du

Læs mere

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person

Læs mere

Brugermanual til HeartSine PAD 360P Trainer-enhed 1

Brugermanual til HeartSine PAD 360P Trainer-enhed 1 HeartSine samaritan PAD 360P Trainer-enhed model TRN-360-1 Brugervejledning HeartSine Brugermanual til HeartSine PAD 360P Trainer-enhed 1 HeartSine samaritan PAD 360P Trainer-enhed, model TRN-360-1 Denne

Læs mere

Når i.v.-adgang er opnået, gives Atropin i.v. og ventilationen overtages. Er der problemer med at opnå i.v.-adgang, kan Atropin forinden gives i.m.

Når i.v.-adgang er opnået, gives Atropin i.v. og ventilationen overtages. Er der problemer med at opnå i.v.-adgang, kan Atropin forinden gives i.m. Anæstesiologisk afdeling R Nr: BØRNEANÆSTESI AN 28 Udarbejdet af: Michael Crawford Godkendt af: Afdelingsledelsen Ansvar: Michael Crawford Målgruppe: Anæstesilæger og sygeplejersker Sidst ajourført den:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Samarbejdspartner med Hjerteforeningen

Indholdsfortegnelse. Samarbejdspartner med Hjerteforeningen Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af virksomheden Cardia Scandinavia 2. Beskrivelse af CardiAid AED a. Funktionalitet b. Kvalitet og holdbarhed herunder garanti c. Krisepsykologisk bistand ved brug 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

LIFEPAK 20e DEFIBRILLATOR/Monitor. Altid parat

LIFEPAK 20e DEFIBRILLATOR/Monitor. Altid parat LIFEPAK 20e DEFIBRILLATOR/Monitor Altid parat 1 Det kan ikke undre, at professionelt sundhedspersonale stoler på LIFEPAK 20e I mere end 50 år har Physio-Control udviklet teknologier og konstrueret udstyr,

Læs mere

Hjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan

Hjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 6, maj 2009 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 4. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00. Hold S06S

Intern prøve farmakologi den 4. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00. Hold S06S Intern prøve farmakologi den 4. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Fru Andersen på 61 år skal have fjernet et 10 cm stort hernia incisionalis via en åben abdominal operation. Hun får postoperativ

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Defibtech DDU-2000-serie Automatiseret ekstern defibrillator DDU-2300 DDU-2400 DDU-2450

Defibtech DDU-2000-serie Automatiseret ekstern defibrillator DDU-2300 DDU-2400 DDU-2450 Defibtech DDU-2000-serie Automatiseret ekstern defibrillator DDU-2300 DDU-2400 DDU-2450 Brugermanual AHA/ERC 2010 ELEKTRONISK DISTRIBUTION TRYK PÅ KNAPPEN "TÆND" 1 SÆT ELEKTRODER PÅ FØLG HJERTESTARTER-

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

Kontraktbilag 4. Spørgsmål svar til udbudsmaterialet

Kontraktbilag 4. Spørgsmål svar til udbudsmaterialet Kontraktbilag 4 Spørgsmål svar til udbudsmaterialet Nr. Spørgsmål: Spørgsmålet vedrører Svar: 1 I betragtning af at DS / EN 60601-1:2006 ikke er et krav for CE-mærkning, ønsker vi at vide, om I kan acceptere,

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp for voksne med ansvar for børn. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Førstehjælp for voksne med ansvar for børn. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Førstehjælp for voksne med ansvar for børn Førstehjælp og forebyggelse til børn - 2,5 timer Særtillæg - 0,5 timer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Varighed 420 minutter Maj 2015 Basisuddannelser

Læs mere

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen Risikosituationslægemidler Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen 26.11.2012 26.11.2012 Agenda Hvad kendetegner udviklingen i utilsigtede hændelser om medicinering i Dansk Patientsikkerhedsdatabase?

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus

Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sundhedsstyrelsen.dk

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere