Det baltoslaviske problem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det baltoslaviske problem"

Transkript

1 Thomas Olander Det baltoslaviske problem Accentologien (Kopi fra Wijk 1923a: 12 efter et skema af M. Weingart)

2

3 Forord De første spæde tanker omkring denne opgave gjorde jeg omkring årsskiftet i Rusland som gæstestuderende ved Sankt Petersborg Statsuniversitet. Min interesse for baltisk og slavisk accentologi vakt af Martin Slaaby-Larsen i starten af min studietid gjorde valget af emne nemt, ikke mindst fordi netop det baltoslaviske problem som bekendt spiller en stor rolle inden for debatten om den indoeuropæiske sprogenheds opløsning. Jenny Helena Larsson, Anders Richardt Jørgensen og Adam Hyllested har stillet deres ekspertise på forskellige områder til rådighed og beredvilligt kommenteret ufærdige dele af nærværende fremstilling. Jeg er dem stor tak skyldig for deres hjælp med at påpege uklarheder i opgaven. [2. oplag, København 2003]

4

5 3 Indhold 1. Indledning Det baltoslaviske problem Accentologiens betydning Problemformulering. Metode Lidt om terminologi. Praktiske bemærkninger Det indoeuropæiske udgangspunkt Fonologisk Morfologisk Udlydende stavelser Endelserne i ā-stammerne Endelserne i o-stammerne Vedisk Græsk Germansk De baltiske og slaviske accentsystemer forskellige synspunkter Den ældre forskning klassisk accentologi Kuryłowicz Stang Moskvaskolen Leidenskolen Baltisk Urbaltisk Fonologisk Morfologisk Nominer Verber Baltiske innovationer i forhold til indoeuropæisk Winters lov Hirts lov Mobilitet Stavelsesintonationer Metatoni...61

6 Litauisk Genaccentuering af recessivt betonede ordformer Saussures og Leskiens love Lettisk Indførelse af initialbetoning. Toner Den lettiske stødtone: Endzelīns og Stang Den lettiske stødtone: Kuryłowicz Den lettiske stødtone: Leidenskolen Den lettiske stødtone: alternativ Oldprøjsisk Urslavisk Fonologisk Morfologisk Nominer Verber Præsens af e-verber Præsens af i-verber Aorist Slaviske innovationer i forhold til indoeuropæisk Winters lov Hirts lov Mobilitet Stavelsesintonationer Metatoni Dybos lov Stangs lov Baltisk, slavisk og indoeuropæisk: arkaismer og innovationer Winters lov Hirts lov Mobilitet Stavelsesintonationer Metatoni Konklusion Litteratur

7 5 Ab. ablativ A. akkusativ adj. adjektiv adv. adverbium aor. aorist ap. accentparadigme av. avestisk balt. baltisk bsl. baltoslavisk du. dualis čak. čakavisk D. dativ dial. dialekt f. femininum fi. finsk G. genitiv got. gotisk gr. græsk I. instrumentalis ie. indoeuropæisk ipf. imperfektum isl. islandsk kpv. komparativ ksl. kirkeslavisk L. lokativ lett. lettisk Forkortelser lit. litauisk m. maskulinum N. nominativ n. neutrum pers. persisk opt. optativ pf. perfektum pl. pluralis po. polsk pr. prøjsisk prs. præsens ptc. participium refl. refleksiv ru. russisk sg. singularis sl. slavisk slk. slovakisk sln. slovensk st. stamme štok. štokavisk tj. tjekkisk ukr. ukrainsk ursl. urslavisk žem. žemaitisk Dæksymboler: C konsonat D stemt klusil Dʰ aspirireret stemt klusil h laryngal R sonant S sibilant T ustemt klusil V vokal Hvis ikke andet nævnes, betegner m. og n. o- stammer mens f. betegner ā-stammer.

8

9 Det baltoslaviske problem 1. Indledning Inden for debatten om den indoeuropæiske sprogenheds opløsning er der vel næppe et emne der har optaget sindene så meget som det såkaldte baltoslaviske problem. I det 19. århundrede var der dog tilsyneladende ingen der var i tvivl om at baltisk og slavisk tilsammen udgør én gren den baltoslaviske af det indoeuropæiske stamtræ, på samme måde som indoiransk består af indisk og iransk, og germansk udgøres af de germanske sprog. Dette Schleicherske syn på forholdet mellem baltisk og slavisk er også repræsenteret i Karl Brugmann klassiske håndbøger 1. Men da Antoine Meillet i 1905 med andet bind af sine Études sur l étymologie et le vocabulaire du vieux slave (senere fulgt op af andre publikationer, først og fremmest Les dialectes indo-européens fra 1908) som den første såede tvivl om hvor meget der egentlig positivt peger på et baltoslavisk grundsprog, var kimen lagt til en diskussion der endnu i dag, næsten 100 år senere, ikke kan betragtes som afsluttet. Meillet konkluderede efter en gennemgang og kritik af Brugmanns argumenter for et baltoslavisk grundsprog: Le baltique et le slave ont eu des développements parallèles; ce parallélisme a eu pour conséquence naturelle la création de quelques formes identiques, mais ces innovations semblables n attestent pas une période de développement commun 2 Og længere fremme: Le baltique et le slave ont eu des points de départ exactement identiques, qu ils sont développés dans les mêmes conditions et sous les mêmes influences; peut-être même y a-t-il eu une période de communauté plus ou moins longue, mais où le slave et le baltique, qui sont les langues indo-européennes les plus conservatrices, n ont pas introduit d innovations notables 3 Meillets hypotese at lighederne mellem baltisk og slavisk ikke er opstået i et fælles baltoslavisk grundsprog, men ved parallel udvikling gjorde diskussionen om sprogslægtskab mere nuanceret end tidligere. Forskerne var nødt til at tage stilling til hvordan man egentlig skulle forstå et baltoslavisk grundsprog, og de måtte eksplicit formulere og vurdere betydningen af alle argumenterne for og imod et sådant grundsprog. Én af de første der tog til genmæle mod Meillet og forsvarede den klassiske Schleicherske lære, var polakken Wiktor Porzeziński der efter en gennemgang af Meillets argumenter fremlagde sit forsvar for den klassiske model. Til slut mente han at have beskrevet det materiale inden for fonetikken og morfologien der für den alten Brugmann 1886: 18-21; 1904: 16-18; jf. Wijk 1923a: 11 med henvisninger. Meillet 1908: 45. Meillet 1908: 48.

10 8 Zusammenhang des baltischen und des slavischen Sprachzweiges ein ziemlich beredtes Zeugnis ablegen 4. I 1911 publicerede den lettiske sprogforsker Jānis Endzelīns sine Славянобалтийские этюды [ Slavisk-baltiske studier ], en monografi om det baltoslaviske problem. Efter en gennemgang af forskelle og ligheder i baltisk og slavisk fonetik (heraf et kort afsnit om Saussures lov), morfologi, syntaks og leksikon konkluderer Endzelīns at visse forskelle på de to sproggrene går helt tilbage til det indoeuropæiske grundsprog, eller med andre ord at der allerede i det indoeuropæiske grundsprog var forskel på de dialekter der senere skulle blive til baltisk og slavisk. I den forbindelse indtog slavisk oprindeligt en stilling omtrent mellem baltisk og indoiransk. Ved den indoeuropæiske sprogenheds opløsning kom de baltiske og slaviske dialekter til at indgå i et nært forhold her berigedes sprogene med en række fælles nye ord og undergik (ganske vist kun få) fælles ændringer i fonetik, morfologi og syntaks. Som sin landsmand Porzeziński var heller ikke Jan Rozwadowski i tvivl om at der efter opløsningen af indoeuropæisk virkelig var et baltoslavisk grundsprog: Dla mnie, podobnie jak dla innych, pierwotna bałtycko-słowiańska prawspólność i prajedność językowa jest faktem tak pewnym, jak jakikolwiek inny w naszej dziedzinie naukowej 5 [Efter min såvel som andres mening er det oprindelige baltoslaviske urfællesskab og sproglige enhed et lige så sikkert faktum som et hvilket som helst andet på vores videnskabelige område] Dog, tilføjer Rozwadowski, der er også store forskelle mellem baltisk og slavisk. Derfor må vi antage at der efter det baltoslaviske grundsprogs opløsning fulgte en periode hvor baltere og slaver levede adskilt fra hinanden først i nyere tid er de igen blevet naboer. De store forskelle mellem baltisk og slavisk i især konjugation og ordforråd skyldes netop det tidsrum hvor der ingen eller ringe kontakt var mellem de to folkeslag. Rozwadowskis hypotese accepteres blandt andre af Oswald Szemerényi der i en fyldig behandling (i to dele) af det baltoslaviske problem gennemgår først forskningshistorien og siden de relevante elementer inden for baltisk og slavisk fonetik og morfologi 6. André Vaillant afviser skarpt sin lærer Meillets holdning til forholdet mellem baltisk og slavisk og er én af de varmeste fortalere for et nært slægtskab mellem de to sproggrene. I hans Grammaire comparée des langues slaves 7 jævnføres det slaviske materiale Porzeziński 1911: 26. Rozwadowski 1912: 15. Szemerényi 1948a; 1948b; jf. også Szemerényi Vaillant 1950; 1958; 1966; 1974; 1977.

11 9 bestandigt med materiale fra de baltiske sprog, og Vaillant er da også kategorisk i sin beskrivelse af slægtskabet mellem de to sproggrene: Les langues slaves sont surtout proches des langues baltiques, si proches qu il faut admettre que ces langues représentent deux groupes issus d une même langue commune et placer, entre la période reculée de l unité indo-européenne et la période, qui touche aux temps historiques, de l unité slave, une période d unité balto-slave 8 Og lidt senere: Cette abondance de traits communs, et de traits frappants, comme la constitution d une flexion déterminée de l adjectif, rend évidente l existence d une période d unité balto-slave qui, bien après l unité indo-européenne, s est prolongée jusqu à une date assez récente. Il ne s agit pas d un fait lontain comme l unité que la grammaire comparée retrouve entre les langues italiques et celtiques, mais d un fait à peu près contemporain de l unité germanique: actuellement, les langues baltiques ne diffèrrent guère plus des langues slaves que le suédois de l allemand 9 På den Fjerde Internationale Slavistkongres i Moskva i 1958, hvor det baltoslaviske problem var ét af hovedemnerne, fremlagde V.V. Ivanov og V.N. Toporov en hypotese om slægtskabet mellem de to sproggrene, af Henrik Birnbaum kaldet the modeling approach 10 : Нам представляется необходимым [ ] считать модель, установленную для славянского, результатом преобразования модели, установленной для древнейшего балтийского состояния 11 [Det synes os nødvendigt [ ] at regne den model der er opstillet for slavisk, for resultatet af en omdannelse af den model der er opstillet for den ældste baltiske tilstand] Eftersom urslavisk således i princippet kan afledes af urbaltisk, mens det ikke er muligt at aflede urbaltisk af urslavisk, er baltoslavisk og tidligt urbaltisk i virkeligheden nærmest synonymer, eller med andre ord, man kan regne urslavisk for en slags baltisk dialekt på lige fod med de mere konservative dialekter, østbaltisk (litauisk og lettisk) og vestbaltisk (oldprøjsisk). Også F.H.H. Kortlandt fra Leiden arbejder ud fra at et baltoslavisk grundsprog. Han kommer frem til et resultat der ligner the modeling approach østbaltisk, vestbaltisk og slavisk er ligestillede søstersprog, og der kan ikke opstilles et egentligt urbaltisk der er forskelligt fra baltoslavisk 12. Den norske baltolog Christian S. Stang analyserer i sin Vergleichende Grammatik der baltischen Sprachen fra 1966 både de baltiske sprogs indbyrdes forhold og deres Vaillant 1950: 13. Vaillant 1950: 14. Ivanov & Toporov 1961; jf. Birnbaum 1970a: 71-73; 1975: Ivanov & Toporov 1961: 303. Kortlandt 1977: 323.

12 10 forhold til slavisk 13. Efter hans mening adskiller de baltiske sprog sig fra de andre indoeuropæiske sprog ved en række karakteristiske fornyelser som man ikke finder andre steder. Man kan dog ikke i alle tilfælde opstille et absolut homogent urbaltisk, men må regne med at der i dette grundsprog har fandtes visse dialektale forskelle. Om slægtskabet mellem baltisk og slavisk kommer Stang til en lignende konklusion: Welcher Schluß soll nun aus allen diesen Fakten gezogen werden? Wohl dieser, dass in nachindoeuropäischer Zeit ein balto-slavisches Dialektgebiet existierte, das gewisse Variationen umfasste, und das vielleicht niemals ganz homogen war, das aber doch in dem Sinne eine Einheit bildete, dass es eine Reihe gemeinschaftlicher Neuerungen durchführte, während andere Neuerungen nur einen Teil des Gebiets umfassten und das spätere baltische Gebiet durchschnitten 14 Blandt de fællestræk for baltisk og slavisk der inddrages i debatten som argumenter for eksistensen af et baltoslavisk grundsprog, kan ud over de accentologiske der vil blive behandlet længere fremme i nærværende fremstilling blandt mange andre nævnes følgende innovationer 15 : 1) udviklingen af ie. *r, *l til både *ir, *il og *ur, *ul; 2) udviklingen af ie. *u r-, *u l- til *r-, *l-; 3) udviklingen af ie. *s til lit. š, ursl. *x i bestemte omgivelser; 4) udviklingen af ie. *eu til *iau; 5) dannelsen af prs. og prt. ptc. med ie. *- o-; 6) præteritum på *-ē-/-ā-; 7) dannelsen af definitte adjektiver med * o-pronomenet; Desuden kan baltisk og slavisk fremvise et stort antal overensstemmelser i såvel den nominale som den verbale derivation samt i ordforrådet. Imod eksistensen af et nogenlunde homogent baltoslavisk grundsprog taler først og fremmest omstændighederne omkring den ovenfor som nr. 3 nævnte innovation, den såkaldte ruki-lov, en udvikling af ie. *s til litauisk š, urslavisk *x efter *i u r k 16. I slavisk har loven virket temmelig konsekvent kun en efterfølgende obstruent har kunnet forhindre udviklingen af *s til *x (jf. ursl. *ˌpirsti [pьȓstь] < ie. *pr s-ti- : ursl. *ˌparxu [poȓxъ] < ie. *por-so-s) 17. I litauisk virker loven nogenlunde konsekvent efter r og sandsynligvis efter k, men tilsyneladende kun sporadisk efter i og u 18. Især er litauisk š som udvikling af *s sjæl Stang 1966a: Stang 1966a: 20. Jf. Brugmann 1904: 18; Szemerényi 1957: 120; Birnbaum 1975: med litteratur. Lettisk og oldprøjsisk har her ingen beviskraft da urbalt. *š i disse sprog har udviklet sig videre til s hvorved det er faldet sammen med urbalt. *s. For den her anvendte notation af urslavisk se 5.1. Stang 1966a:

13 11 dent i suffikser og endelser mens det slaviske x netop i disse tilfælde har bredt sig ud over sit oprindelige (lydrette) domæne. Eftersom ruki-loven også virker i indoiransk (dog uden den for slavisk gældende begrænsning) og ikke kan regnes for en banal lydudvikling, må man antage at der har været ansatser til udviklingen allerede i (visse dialekter af) det indoeuropæiske grundsprog 19. Når lydloven så i detaljerne er forskellig i baltisk og slavisk, må der altså være tale om en forskel der går helt tilbage til indoeuropæisk, en omstændighed der tilsyneladende er uforenelig med eksistensen af et baltoslavisk grundsprog efter den indoeuropæiske epoke. Herimod indvender Rozwadowski dog at de litauiske tilfælde af s efter i og u kan skyldes indflydelse fra andre baltiske dialekter hvor *š var blevet til *s, og således ikke behøver at gå tilbage til et indoeuropæisk eller baltoslavisk grundsprog 20. Dette er dog en noget utilfredsstillende udvej, der desuden ikke lader sig verificere. En elegant forklaring på ruki-problemet er givet af Henning Andersen 21. Han mener at ie. *s i både førbaltisk og førslavisk havde udviklet to varianter, *s₂ (efter *i u r k) og *s₁ (ellers). Den forskellige udbredelse af *s₂ i baltisk og slavisk hang sammen med den forskellige udvikling af ie. *, der i litauisk blev til š (dvs. faldt sammen med *s₂), og i slavisk til s (dvs. faldt sammen med *s₁). I mange suffikser og endelser alternerede i førlitauisk et underliggende *s (< *s₁) med *š (< *s₂) hvorimod et underliggende *š (< ie. * ) ikke udviste alternationer. I slavisk alternerede et underliggende *x (< *s₂) med *s (< *s₁) hvorimod et underliggende *s (< ie. * ) ikke udviste alternationer. Det er derfor ganske naturligt at det i litauisk var *s der blev regnet for typisk for disse suffikser og endelser og generaliseredes, mens det i slavisk var *x. Hvad angår den manglende udvikling af *s til slavisk x efter *i u r k hvis der fulgte en obstruent, er forklaringen simpel. Både i sanskrit, baltisk og slavisk skete der i denne position sammenfald af reflekserne af ie. *s og *. I sanskrit var resultatet af dette sammenfald *s₂, dvs. ṣ, mens det i baltisk var *, dvs. litauisk *š og slavisk *s. Den tilsyneladende forskellige udvikling af *s₂ før obstruenter i baltisk og slavisk viser sig at være en fælles udvikling i de to sproggrene, der strukturelt ligner udviklingen af samme lyd i samme position i sanskrit. En anden gammel forskel mellem baltisk og slavisk er de sporadiske tilfælde af centumreflekser af de indoeuropæiske palatale klusiler, fx ursl. *ˌgansi [gǫ sь] (over for lit. žąsìs (4), lett. zùoss, oldpr. f. sansy; ie. *ĝʰans-, jf. ved. haṁsáḥ, gr. χήν, oldhøjtysk gans 22 ); ursl. *suekrˈū Den armenske udvikling af *-is -us til -ir -ur der af og til bliver sat i forbindelse med den indoiranske, slaviske og baltiske lydudvikling ser ud til at være af nyere oprindelse. I armensk er det dels kun udlydende *-s der rammes, dels fremkaldes ruki også af armensk i u der kommer af ældre *ē ō. For en grundig behandling af den armenske ruki se Olsen 1989: 5-15 og jf. Olsen 1999: Rozwadowski 1912: 9. Andersen 1968; jf. Andersen Se Larsson 1999: (med litteratur) for en diskussion af den indoeuropæiske grundform. Det slaviske *g- tilskrives ofte germansk indflydelse (fx hos Pokorny 1959: 412).

14 12 [svekrỳ] (over for lit. šẽšuras; ie. *su e -, jf. ved. śváśuraḥ); lit. klausýti, lett. klàust (over for lit. šlov, oldksl. slyšati; ie. rod * leu-, jf. ved. aor. 3.sg. áśrot). Af det sidste tilfælde kan man se at der endog inden for samme sprog (litauisk) er to reflekser. Eftersom både baltisk og slavisk jo uomtvisteligt er satem-sprog, er tilhængerne og modstanderne af et baltoslavisk grundsprog enige om at centum-reflekserne af palatalerne af den ene eller den anden grund er uregelmæssige. Modstanderne af grundsproget ser her en vigtig forskel, der må være meget gammel, på de to sproggrene. Derimod indvender tilhængerne at det nævnte litauiske par klausýti : šlov viser at der også inden for ét sprog kan være varianter til stede der går tilbage til en meget gammel forskel Accentologiens betydning Jeg vil i nærværende fremstilling ikke behandle de i den forudgående omtalte sproglige forhold, der gennem de sidste hundrede år er blevet diskuteret frem og tilbage, og som de fleste prominente baltologer og slavister på et eller andet tidspunkt har taget stilling til. Siden Meillet, Rozwadowski og Endzelīns argumenterede for og imod et baltoslavisk grundsprog, har debatten i høj grad drejet sig om de samme problemstillinger. Imidlertid er de komplicerede accentforhold i baltisk og slavisk meget ofte blevet tildelt en sekundær rolle i debatten. Endzelīns gjorde i konklusionen på sine Этюды opmærksom på at der endnu manglede en bearbejdelse af især accentologien: Последнее слово науки о славяно-балтийском сродстве мною, конечно, не сказано: дальнейшая разработка ударения и синтаксиса, а также словарного состава, вероятно, еще более осветит этот вопрос 23 [Naturligvis er videnskabens sidste ord om de slavisk-baltiske slægtskab ikke sagt af mig: en yderligere bearbejdelse af accenten og syntaksen såvel som af ordforrådet vil belyse spørgsmålet endnu mere] Nicolaas van Wijk satte sig som opgave at udforske de baltisk-slaviske slægtskabsrelationer ud fra et accentologisk perspektiv. Hans monografi om emnet, Die baltischen und slavischen Akzent- und Intonationssysteme fra 1923, bærer undertitlen Ein Beitrag zur Erforschung der baltisch-slavischen Verwandtschaftsverhältnisse. Den indeholder en sammenligning af tonegangen i de baltiske og slaviske stavelsesintonationer, en sammenligning af accentstedet i de to sproggrene og en fremstilling af stavelsesintonationernes oprindelse. Wijk når frem til at man ikke får så meget ud af at sammenligne de baltiske og slaviske intonationer. Ganske vist ser begge sproggrene ud til at kunne afledes af et system hvor den akutte tone er stigende, og den cirkumflekse tone er faldende, men det er ikke nok til at bevise en fælles udvikling. Desuden er de baltiske og slaviske tonale forskelle (i hvert fald i finale stavelser) efter Wijks mening nedarvet fra indoeuropæisk Endzelīns 1911: 347, se også Wijk 1923a:

15 13 Heller ikke accentstedet i baltisk og slavisk viser sig i Wijks undersøgelse at kunne bevise eksistensen af et baltoslavisk grundsprog. Wijk anerkender ganske vist Saussures lov ikke kun for litauisk, men også for slavisk 25. Ifølge Wijk er den slaviske Saussures lov, som også den litauiske, en accentfremrykning fra ikkakutte til akutte stavelser, men en række sekundært opståede akutte stavelser i slavisk gør at loven her er ansvarlig for langt flere accentalternationer end i litauisk. Og netop lovens store virkefelt i slavisk mod den mere begrænsede udgave som vi finder i litauisk får Wijk til at frakende loven positiv beviskraft for die Annahme einer baltisch-slavischen Periode : Das De Saussuresche Gesetz hat ohne jeden Zweifel sowohl auf slavischem wie auf baltischem Boden gewirkt; die Übereinstimmung ist so merkwürdig, dass man geneigt ist, ohne eine eingehendere Untersuchung das Gesetz einfach für baltoslavisch zu halten, aber bei einer nähern Prüfung zeigt sich die Unhaltbarkeit dieser Annahme. Wir haben es mit blossem Parallelismus zu tun, ein direkter Zusammenhang zwischen dem baltischen und dem slavischen Gesetze ist nicht plausibel zu machen 26 Også en anden accentforskydningslov, Hirts lov, må afvises 27 : Das Zurückziehungsgesetz kann höchstens ein paar Wörter erklären, deren Betonung in den baltischen und slavischen Sprachen von der aus andern Sprachen bekannten Betonung abweicht: lit. dúmai, skr. dȉm usw. Die Anzahl dieser Fälle ist aber so gering, dass auch die Annahme von idg. Dubletten oder von nicht lautgesetzlicher Entwicklung plausibel wäre 28 En del andre ligheder mellem baltisk og slavisk på det accentologiske område er ikke nødvendigvis baltisk-slaviske innovationer, men kan være arkaismer nedarvet fra indoeuropæisk eller resultatet af parallel udvikling i de to sproggrene. Dog er også fælles udvikling i mange af tilfældene en mulighed. Kun i én kategori finder vi et eksempel på en fælles innovation i baltisk og slavisk: det synes at være et fast mønster i både slavisk og visse litauiske dialekter at en infinitiv med akut intonation står over for et supinum (der i litauisk fungerer som opt. 3.sg.) med cirkumfleks intonation. Den metatoni som vi ser i det slovenske supinum bȋt (over for infinitiv bíti), regnes altså af Wijk for at være identisk med den der optræder i litauisk dial. opt. 3.sg. bũtų (infinitiv b ti) 29. Bulaxovs kyj noterede sig i sin artikel Акцентологическая проблематика вопроса о славяно-балтийском языковом единстве [ Den accentologiske problematik omkring spørgsmålet om den slavisk-baltiske sprogenhed ] fra 1959 at accentologiens betydning for det baltoslaviske problem kun er blevet behandlet af nogle få forskere (Wijk, Meillet, Se længere fremme i nærværende ; desuden Wijk 1923a: Se , og 6.2. Wijk 1923a: 157. Se hertil , og 6.5.

16 14 Kuryłowicz). De fleste andre forskere lægger mest vægt på leksikon, fonetik og morfologi og nævner kun flygtigt accentologien. Bulaxovs kyj kom frem til at det især er kvantiteten af lighedstræk mellem de baltiske og slaviske accentsystemer der taler for en tæt kontakt mellem de to sprog. Efter hans mening kunne de fleste overensstemmelser teoretisk set også skyldes tilfældigheder, men netop fordi der er så mange overensstemmelser, må man for det første antage at de to dialektgrupper har været meget tæt forbundet med hinanden i tiden omkring den indoeuropæiske sprogenheds opløsning, for det andet at de i lang tid herefter i en slags sprogforbund har kunnet gennemføre fælles fornyelser. Synet på baltisk og slavisk accentologi har ændret sig radikalt siden de klassiske behandlinger af det baltoslaviske problem. Det skyldes først og fremmest Stangs Slavonic accentuation fra 1957 og de herpå byggende mangfoldige publikationer fra den såkaldte Moskvaskole der fik stor betydning for synet på især det slaviske materiale. Stangs afvisning af at Saussures lov har virket i slavisk, har medført at det ikke længere er de samme accentueringstyper der grupperes sammen i baltisk og slavisk. Det klassiske paradeeksempel på baltisk-slaviske accentologiske overensstemmelser russ. ruká, A.sg. rúku (ap. c) : lit. rankà, A.sg. rañką (ap. 2) må erstattes af russ. golová, A.sg. gólovu (ap. c) : lit. galvà, A.sg. gálvą (ap. 3) Stang anser altså den baltiske og slaviske mobilitet for at være uafhængig af Saussures lov, der regnes for rent litauisk. Tidligere havde også Kuryłowicz afvist Saussures lov for slavisk 30, men det var Stangs ovennævnte monografi og Illič- Svityč Именная акцентуация в балтийском и славянском [ Nominernes accentuering i baltisk og slavisk ] fra 1963 der for alvor markerede starten på en ny æra inden for den baltiske og slaviske accentologi. Stangs afvisning af at Saussures lov også har virket i slavisk, bygger først og fremmest på former som ursl. m.n.a.du *ˌabā [ȍba], f.n.a.du. *ˌabai [ȍbě] og m.a.pl. *ˌzanbū [zǫ by], f.a.pl. *ˌrankū [rǫ ky] hvor udeblivelsen af Saussures lov står i modsætning til de tilsvarende litauiske former, abù, abì og ponùs, rankàs 31. En anden og vigtigere forskel mellem baltisk og slavisk er at Saussures lov i litauisk kun virker til en umiddelbart efterfølgende stavelse (fx f.n.sg. rankà < *rˈañkā, jf. f.n.sg. pãsaka hvor loven ikke har virket) hvorimod en sådan mobilitet ikke kan rekonstrueres for urslavisk hvor mobiliteten altid består af en alternation mellem rodbetoning og final betoning (fx čak. (Novi) f.n.sg. slipotȁ, A.sg. slȉpotu < ursl. *slēpatˈā [slěpotà], *ˌslēpatan [sl potǫ]). Dermed svarer mobiliteten i slavisk til mobiliteten i det litauiske ap. 3 hvor Saussures lov netop ikke har virket. Det der gør Stangs og Kuryłowicz afvisning af Saussures lov for slavisk særdeles interessant for diskussionen om det baltoslaviske problem, er at det netop er Saussures Kuryłowicz 1931: Stang 1957: 19.

17 15 lov der igen og igen blev fremhævet som en væsentlig baltisk-slavisk fælles innovation. Spørgsmålet var i den ældre forskning ikke så meget om Saussures lov havde virket eller ej, men om den havde virket én gang i et baltoslavisk grundsprog og altså var en baltoslavisk innovation, eller om den havde virket uafhængigt i baltisk og slavisk og således ikke kunne bruges som argument for et sådant grundsprog. Siden Fortunatov tilskrev Saussures lov det litauisk-slaviske sprog 32, har denne lov hvis beviskraft dog ofte er blevet afvist på grund af de temmelig talrige afvigelser mellem baltisk og slavisk 33 været fast inventar i listen over mulige fælles baltoslaviske innovationer. Meillet og, som vi har set, Wijk mente at loven havde virket uafhængigt i baltisk og slavisk 34 ; derimod tilskrev Porzeziński, Rozwadowski og, noget mere forbeholdent, Endzelīns loven den baltoslaviske periode 35. Også i én af de nyeste behandlinger af det baltoslaviske problem, Oleg Poljakovs monografi Das Problem der balto-slavischen Sprachgemeinschaft fra 1995, ser det ud til at Fortunatov-de Saussures lov menes at være årsag til accentkurverne i både det slaviske ap. b og c uden at de nærmere omstændigheder ved udviklingen dog uddybes 36. Poljakov drager altså i sin behandling af det baltoslaviske problem ikke nytte af den nye opfattelse af de slaviske accentforhold og dermed af forholdet mellem de baltiske og slaviske accentsystemer som Stangs afvisning af Saussures lov har ført til. Når vi så med Stang antager at Saussures lov ikke har virket i slavisk, kunne det ud fra en overfladisk betragtning se ud til at der er blevet fjernet et vigtigt argument for den baltoslaviske sprogenhed. Sådan forholder det sig dog ikke. Hvis man betragter den traditionelle opfattelse af Saussures lov i slavisk ikke som en lydlov der forklarer de underliggende mekanismer, men snarere som en iagttagelse, en beskrivelse af accentalternationer i bestemte kategorier, er springet til det Stangske system ikke uoverkommeligt. Stangs afvisning af Saussures lov i slavisk har blot gjort det klart at man i visse tilfælde skal sammenligne andre kategorier i litauisk og slavisk end man hidtil har gjort. Det nye syn på den baltiske og slaviske accentologi har dermed også ført til en revurdering af hvilke processer der forener de to sproggrene, og hvilke processer der adskiller dem. Sammenfattende kan man sige at der inden for de fleste af de fonologiske og morfologiske kategorier der i starten af det tyvende århundrede blev taget i betragtning i diskussionen af det baltoslaviske problem, ikke er opdaget radikalt nye sammenhænge Se fodn. 167 i nærværende fremstilling. Fx Szemerényi 1948a: Meillet 1908: Porzeziński 1911: 19; Rozwadowski 1912: 10; Endzelīns 1911: 261; ligeledes fx Vaillant 1950: 246 ( en balto-slave, une tranche d intonation rude a attiré l accent de la tranche brève ou d intonation douce qui la précédait ); Bräuer 1961: 15. Poljakov 1995:

18 16 Derimod arbejder forskningen på det accentologiske område ud fra et temmeligt andet udgangspunkt end i 1920 erne da Wijk skrev sine Akzent- und Intonationssysteme. Det er derfor jeg i denne fremstilling har valgt at behandle netop dette område. Naturligvis lever så komplicerede accentologiske forhold som de baltiske og slaviske ikke et liv isoleret fra resten af sprogsystemet, men der finder en bestandig interferens med fonologiske og morfologiske faktorer sted. Jeg vil da også ofte være nødt til at behandle disse ikke direkte accentologiske faktorer dog kun i det omfang de bidrager til oplysningen af de baltiske og slaviske accentsystemer. Med hensyn til værdien af accentologien for det baltoslaviske problem må det bemærkes at det naturligvis ikke kan udelukkes at accentsystemet i et givet sprog kan være opstået under påvirkning fra et andet andet sprogs accentsystem, eller at en bestemt accentologisk udvikling gennemføres i to sprog der først relativt sent er kommet i kontakt med hinanden. For eksempel antages det at den lettiske initialbetoning skyldes indflydelse fra østersøfinske sprog 37, ligesom det næppe kan skyldes tilfældigheder at to geografisk nærtliggende og kulturelt forbundne, men genetisk ubeslægtede sprog som kinesisk og vietnamesisk samt en række andre sprog i samme region fremviser distinktive toneforskelle 38. Det må dog understreges, at accentologiske ligheder der er opstået som følge af sekundær konvergens og altså ikke er udviklet i et fælles grundsprog, som regel tydeligt vil kunne genkendes som sekundære på grund af deres mere generelle og overfladiske karakter. I tilfældet baltisk-slavisk er udgangspunktet dog et noget andet eftersom disse sproggrene jo begge går tilbage til det indoeuropæiske grundsprog. Hvis både baltisk og slavisk havde et accentueringssystem lig det vediske og græske, ville man kunne regne det for en arkaisme; hvis vi derimod fandt et relativt ukompliceret system med initialbetoning eller betoning på sidste eller næstsidste stavelse, ville det kunne være resultat af sekundær konvergens. Men eftersom vi i både urbaltisk og urslavisk finder yderst komplekse systemer der omfatter ikke blot kvantitetsforskelle og frit accentsted (der afviger betragteligt fra det indoeuropæiske), men også distinktive toner (eller noget der i flere sprog har udviklet sig til toner), synes det som udgangspunkt ikke umuligt at man kan nå frem til en afgørelse af om disse to systemer er opstået som resultat af fælles innovationer eller sekundær konvergens. Som det kan ses af ovenstående, spiller accentologien en betydningsfuld rolle inden for debatten om det baltoslaviske problem. Desuden har vores syn på både det indoeuro Se fx Endzelīns 1922: 20 (efter Vilhelm Thomsen). Vietnamesisk tilhører den austroasiatiske sproggruppe der ellers ikke er karakteriseret ved distinktive toner. Denne oplysning skylder jeg Adam Hyllested der også gør opmærksom på et andet tonesprogforbund, nemlig det i Vestafrika hvor de fleste sprog, uanset deres genetiske oprindelse, er tonesprog.

19 17 pæiske og det baltisk-slaviske system ændret sig mest netop på de områder der vedrører accentologien. Anerkendelsen af laryngaler som en del af det indoeuropæiske foneminventar har for baltisk og slavisk først og fremmest betydning for accentologien, og det er også en opdagelse inden for accentologien Stangs afvisning af Saussures lov i slavisk der har afstedkommet det største brud med den traditionelle forestilling om sammenhængen mellem baltisk og slavisk. Disse forhold er årsag til at jeg har valgt at se bort fra alle andre områder end netop accentologien. I sig selv udgør alene rekonstruktionen af de urbaltiske og urslaviske accentsystemer, og derfor naturligvis også sammenligningen af disse indbyrdes og i forhold til det indoeuropæiske system, et så omfangsrigt felt at det når målet er at levere en nogenlunde afrundet fremstilling af et emne inden for debatten om opløsningen af indoeuropæisk inden for de givne tidsmæssige rammer ikke ville være muligt at beskrive det baltoslaviske problem under alle dets aspekter Problemformulering. Metode Med nærværende fremstilling er det mit mål at undersøge i hvilket omfang de baltiske og slaviske accentsystemer taler for eller imod eksistensen af en baltoslavisk sprogenhed i en kortere eller længere periode efter den indoeuropæiske sprogenheds opløsning. Det vil blive søgt belyst om der ud fra accentologiske forhold kan opstilles et sprogligt forstadium ( grundsprog ) til baltisk og slavisk der ved karakteristiske innovationer adskiller sig fra forstadierne til alle andre indoeuropæiske sprog. Fremgangsmåden vil bestå af en analyse af først det baltiske og siden det slaviske accentsystem med fremhævelse af de accentologiske innovationer i de to sproggrene til sidst vil der blive foretaget en sammenligning af disse innovationer med det formål at bestemme om de kan regnes for genetisk identiske og altså må være foretaget i et fælles grundsprog, eller om de kun typologisk ligner hinanden og derfor må tolkes som resultatet af en parallel udvikling. En stor del af uenigheden om slægtskabsforholdet mellem baltisk og slavisk ligger i definitionen af et grundsprog eller sprogenhed. Meillet har naturligvis ganske ret i at on ne rencontre nulle part l unité linguistique complète 39. Også Kuryłowicz er klar over at et sprogfællesskab ikke betyder fuldstændig identitet mellem to sprog, sådan som den Schleicherske stamtræsmodel ellers kan få én til at tro: Общность в смысле идентичности языков является устарелым понятием. Новое понятие общности определено еще недостаточно четко, но представляется, что оно должно опираться на характерные общие новообразования, более ранние в 39 Meillet 1908: 1.

20 18 общей цепи относительной хронологии, чем новообразования различные для обоих языков 40 [Fællesskab i betydningen sproglig identitet er en forældet forestilling. En ny forestilling om fællesskab er endnu utilstrækkeligt defineret, men man forestiller sig at den bør hvile på karakteristiske fælles nydannelser der i den fælles relative kronologi er ældre end de nydannelser der er forskellige for de to sprog] Jeg mener at vi kan tale om et baltoslavisk grundsprog eller en sprogenhed hvis vi i både baltisk og slavisk, men ikke i andre sproggrupper, finder karakteristiske innovationer der er identiske i begge sprogområder, og som ikke kronologisk forudgås af innovationer der kun rammer det ene sprogområde eller en del heraf 41. Selvfølgelig er det svært helt objektivt at sige hvad der er karakteristisk, og hvad der ikke er, men det er nu ikke her forskerne plejer at være uenige. Som regel drejer diskussionerne sig om hvorvidt de to sproggrene virkelig fremviser helt ens træk, og hvis ja, om disse træk så er arkaismer eller innovationer. Det var netop Meillets påstand om at baltisk og slavisk ikke har gennemført nogen nævneværdige innovationer, som Wijk satte sig for at undersøge 42. Grunden til at der netop må foreligge fælles innovationer, er at innovationer er de eneste positive beviser på eksistensen af et sprogfællesskab. Ikke alle fællestræk mellem to sprog som baltisk og slavisk kan nemlig bruges som bevis på at disse udspringer af et fælles grundsprog. Det er vigtigt at skelne mellem på den ene side arkaismer, dvs. træk der har været til stede i det indoeuropæiske grundsprog og er bevaret i baltisk og slavisk, men som er forsvundet i de fleste eller alle andre indoeuropæiske sprog, og på den anden side innovationer. Szemerényis udtrykker problematikken således: Une parenté plus proche entre deux langues ne peut être admise que s il y a des innovations concordantes dont il est impossible d affirmer que elles soient issues des mêmes germes hérités en commun par suite d évolutions particulières ou qu elles soient dues à l évolution parallèle ou convergente des faits 43 Kuryłowicz har formaliseret de objektive kriterier for at vurdere beviskraften af forskellige typer fællestræk for et sprogfællesskab: Kuryłowicz 1958: 18. Se hertil også Bulaxovs kyj 1959: 56 (der citerer Kuryłowicz). Stang afviser (på grundlag dels af de forskellige resultater af ruki-loven, dels af de indoeuropæiske palatale klusilers ikke helt konsekvente reflekser, se slutningen af 1.1) at der mellem baltisk og slavisk har eksisteret eine Einheit, die nur durch individuelle nicht dialektische und soziale Abweichungen gebrochen wird (Stang 1939: 88). Hans forestilling om forholdet mellem de to sproggrene er defineret i andre termer: Solange wie die Möglichkeit der Bildung neuer Isoglossen besteht, die das betreffende Sprachgebiet umfassen, kann man noch von einem lebendigen Isoglossengebiet sprechen. Wijk 1923a: 13, fodn. 14. Szemerényi 1948a: 69 med henvisninger til ældre litteratur.

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

PF-Info maj 2013. Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår!

PF-Info maj 2013. Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår! PF-Info maj 2013 Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår! Dejligt at kunne komme af sted om morgenen uden at skulle tænke på lange un- derbukser, skistrøm- per, halstørklæde,

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2 Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS Mardi 23 juin 2015 Langue vivante 2 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire (LVO) Durée de

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1031-1033 Klager: Ishøj Golf Center Holding ApS Ishøj Søndergade 19 2635 Ishøj Indklagede: Per Rieland Petersen Klintemarks Alle 3 2670 Greve Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Skakhåndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER

Skakhåndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER spilleren selv eller hans modstander standse uret og tilkalde dommeren. Dommeren kan idømme straf til den spiller som fejlplacerede brikkerne. 7.4 Hvis det under et parti opdages at der er fuldført et

Læs mere

Den 29. september 2015 kl. 16.22 skrev Per Hald :

Den 29. september 2015 kl. 16.22 skrev Per Hald <ph@bl-law.dk>: Den 29. september 2015 kl. 16.22 skrev Per Hald : Kære I forlængelse af nedenstående mail har jeg modtaget Nykredits kæresvarskrift i den verserende Højesteretssag. Jeg kan konstatere, at

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Textmining Einführung und Übersicht

Textmining Einführung und Übersicht Textmining Einführung und Übersicht Dept. Informatik 8 (Künstliche Intelligenz) Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (Informatik 8) Textmining Einführung 1 / 10 Textmining Kurzfassung Gigantische

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om rullende vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme

Høring over bekendtgørelse om rullende vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme Til Ministeriet for By-. Bolig og Landdistrikter 8. maj 2015 Ref: TOC/PHU Administrende direktør Torben Christensen Telefon +45 33 12 03 30 phu@ejendomsforeningen.dk Høring over bekendtgørelse om rullende

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement)

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Formålet med Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis Europass-bilaget til uddannelses-/eksamensbevis

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk

Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk Sproglærerens dag 2015 Evaluering i tysk Evaluering og målstyret undervisning Eksempler med fokus på produkter og observation inkl. drøftelse Øvrige eksempler med forskellige fokuspunkter; mobilisering

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS HC Midtjylland Brøndby, d. 1. marts 2013 Journalnr.1201-13-FS Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) har dags dato truffet

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere