Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed

Transkript

1 Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed Del I Studieguiden dit orienteringskort... 2 Tilvalgets formål og opbygning... 6 ProjektStyring og Ledelse (PSL) Fitness og (genop)træning Epidemiologi og statistik Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning Praktikforløb Denne version er sidst opdateret d. 16. februar 2011

2 Del I Studieguiden dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den på nettet - Studieguiden består af to hovedafsnit først et afsnit med generelle informationer og dernæst følger et afsnit med detaljeret beskrivelse 3. studieårs moduler. STUDIEORDNING OG STUDIEGUIDES Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2008 (.pdf) - I studieordningen er opført alle de regler og bestemmelser, som gælder for Bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Kort sagt, studieordningen angiver hvilken bane vi spiller på. Læs den når du har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her. Studieguiden er en uddybning af studieordningens generelle rammer. Den angiver hvad vi spiller og hvordan. 2 STRUKTUR PÅ BACHELORSTUDIETS BASISÅR Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet på næste side. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. START OG SLUTDATOER FOR 3. STUDIEÅRS KVARTER Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 30. august 29. okt nov. Uge 42 efterårsferie 2.kvarter 8. nov. 17. dec januar 3.kvarter 31. januar 25. marts 28.marts 1. april januar 20. dec. 2. januar juleferie januar vinterferie 4.kvarter 04. april 15. juni juni Fridage April Optagelsesprøve Maj

3 St. Bededag d. 20. Maj Kr. Himmelfart Juni 2. pinsedag d. 13. Juni Fridage juni KOMPETENCEBESKRIVELSER Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencebeskrivelser. De er vigtige for dig, idet de fortæller, hvad du skal kunne, når du har gennemført undervisningen. Med andre ord fortæller kompetencebeskrivelserne, hvad du skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Som du vil se er kompetencebeskrivelsen delt i to: Teoretiske og akademiske kompetencer Professionskompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal den studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Hvert niveau angiver en række kompetencer de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencebeskrivelser på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål. 3 PROFESSIONS KOMPETENCENIVEAUER Niveau 1 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i praksis idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Niveau 2 Niveau 3 Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis.

4 TEORETISKE OG AKADEMISKE KOMPETENCENIVEAUER Niveau 1 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2 Niveau 3 Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Kompetencebeskrivelserne angiver hvad du skal kunne og dermed hvad du bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun dette, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). LÆRINGSMILJØ Læringsmiljøet på studiet er både tilrettelagt af instituttet og studenterstyret. Det tilrettelagte miljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det 4 tilrettelagte læringsmiljø er undervisning, E-learn, gruppelog og arbejdsrapporter. Undervisning er organiseret som: Forelæsninger for hele årgangen, Holdundervisning på 3 hold á ca. 25 studerende (Hold A, B og C) Studiegrupper á 8-10 studerende fra samme hold og Arbejdsgrupper á 4-5 studerende. E-learn er en virtuel læringsplatform, som er specifik for det enkelte modul. Her findes alle informationer om modulet samt kommunikationsplatform til udveksling af opgaver, besvarelser, refleksioner, feed back m.m. På E-learn afleveres alle arbejdsrapporter og gruppelogger. Gruppeloggen er en optegnelsesform, der skal støtte refleksionerne omkring den studerendes tilegnelse af læring. I loggen reflekterer den eller de studerende over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper.

5 Det studenterstyrede læringsmiljø har naturligvis en vis tilknytning til det tilrettelagte læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. Det består typisk af forskellige læsegrupper eller samarbejdsgrupper i forhold til opgaver, prøver m.v. MØDEPLIGT OG AKTIV DELTAGELSE I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet. I studieguidens specifikke afsnit præciseres disse prøver og eksamen. Udover den afsluttende prøve stilles der i visse fag, typisk de praktisk pædagogiske fag, diverse laboratorieøvelser og skriveøvelser krav om mødepligt og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse betyder, at du er fysisk aktiv i de praktisk pædagogiske timer og deltager i de forskellige øvelser. I tilfælde af mindre skader kan den fysiske aktivitet erstattes af en anden funktion efter aftale med den enkelte underviser. Mødepligten opfyldes ved aktiv deltagelse i mindst 80% af fagets planlagte lektioner. I tilfælde af, at du ikke opfylder disse betingelser, skal det aftales med den pågældende underviser, hvordan du kan indhente det forsømte. Modulsekretæren skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for, hvornår aftalen skal være opfyldt. EVALUERING AF MODULET Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi opfordrer kraftigt alle studerende til at deltage i dette arbejde. Evalueringen foretages elektronisk ved at du får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Uddannelsen vil løbende blive justeret bla. efter de studerendes ønsker. 5

6 Tilvalgets formål og opbygning UDDANNELSENS PROFIL OG MÅL Profil for tilvalg i Fysisk aktivitet og Sundhed. Den overordnede mission for tilvalgsstudiet er: at videreudvikle den viden og de færdigheder den studerende har fra Bacheloruddannelsen i Idræt og sundhed. På denne baggrund er det visionen, at: udvikle, uddanne og danne virksomme og kreative fagpersoner, der har dyb indsigt i kropslige kompetencer samt krops- og bevægelsesfaglig viden. Formålet med tilvalgsstudiet er: at give den studerende målrettede teoretiske og professionsrettede kompetencer til anvendelse i arbejdet som konsulent og/eller projektmedarbejder indenfor en bred vifte af jobs i den offentlige og private sundheds-, kultur- og fritidssektor. Professionskompetencer Kunne planlægge, udføre og evaluere fysisk aktivitet i relation til specifikke målgrupper i forskellige læringskontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og turismeområdet). 6 Kunne anvende teoretisk og praktisk viden i jobfunktioner som formidler og projektmedarbejder i forskellige kontekster (som nævnt oven for). Kunne udvælge og anvende teorier og metoder kritisk til analyse, udvikling og evaluering af relevante praksissammenhænge (teori praksis kobling). Kunne omsætte teori til praksis og kunne gøre praktiske problemstillinger egnede til videnskabelig behandling. Kunne anvende videnskabelig viden til rådgivning og planlægning af træning og testning af menneskers arbejdsevne samt analyse af fysiske krav i forbindelse med idræt og anden fysisk udfoldelse for forskellige målgrupper. Teoretisk, akademiske kompetencer Kunne analysere og diskutere den individuelle, sociale og samfundsmæssige betydning af idræt og fysisk aktivitet særligt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme.

7 UDDANNELSENS VARIGHED Tilvalgsstudiet har et omfang på 45 ECTS og er placeret i efterårssemestret og 1. kvarter af forårssemestret. TILVALGETS STRUKTUR Tilvalget er bygget op således det styrker den studerendes teoretiske og professionskompetencer i forhold til planlægning, implementering og vurdering af indsatser med fokus på fysisk aktivitet og sundhedsrelaterede faktorer. Samlet sikrer modulerne en grundig og anvendelsesorienteret gennemgang af fire, delvist overlappende, faser af en given intervention: Undersøgelse, analyse, implementering og evaluering. Fasemodel for Indsats Evaluere Implementere Undersøge Analysere 7 Figur I: Oversigtsbillede: Fysisk aktivitet og Sundhed Undersøgelse Analyse Implementering Evaluering Projektstyring og -ledelse (9 ECTS) Fitness & (genop)træning (6 ECTS) Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet (6 ECTS) Epidemiologi og statistik (6 ECTS) Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (3 ECTS) Praktik (15 ECTS) Som markeret i figur I fungerer modulelementet Projektstyring og -ledelse som en overordnet ramme for de øvrige indholdselementer. Modulet har således til formål at sætte den studerende i stand til grundigt og systematisk at gennemtænke, tilrettelægge, koordinere og dokumentere en

8 given indsats. Alt afhængig af målgruppe (eks. børn i førskolealderen, fysisk funktionshæmmede unge eller psykisk sårbare ældre), planlægningsniveau (eks. strategisk vs. operationelt) samt ramme (eks. arbejdsplads, børneinstitution, offentlig park) vil forskellige af de øvrige indholdselementer være særligt relevante. Er der eksempelvis tale om udvikling af en motions- og sundhedskampagne, vil modulet psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet stå centralt. I forbindelse med indsatser koncentreret om effektiv fysisk træning af bestemte målgrupper, vil et modul som Fitness & (genop)træning være i fokus. I øvrigt vil kompetencer med hovedfæste i bestemte moduler typisk supplerer hinanden i et samlet forløb fra undersøgelse, over analyse og implementering til evaluering. Primær kompetence i.f.t. undersøgelse: Indsamle og vurdere oplysninger om enkeltpersoners og/eller gruppers funktionsdygtighed, fysiske form, almene helbred og trivsel. I den forbindelse vil der både være fokus på metoder og værktøjer til vurdering af individuel fysisk, psykisk og social sundhed samt brede sociale udredninger møntet på at bedømme livskvalitet og helbred på gruppeniveau. Det handler om at danne sig et overblik af den aktuelle motions- og sundhedstilstand og derfra overveje, om der er behov for indsats, overfor hvilke grupper og om der er tale om problemstillinger, der faktisk kan gøre noget ved. De centrale modulelementer er 8 Fitness & (genop)træning Sundhedspsykologi og pædagogik Epidemiologi og statistik Primær kompetence i.f.t. analyse: Udrede de faktorer, som er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Udgangspunktet er en forståelse af motionsadfærd og sundhed(sadfærd) som en funktion af et dynamisk samspil mellem personlig levevis, levevilkår og samfundets generelle virkemåder blandt andet i form af offentlige indsatser. Hertil kommer givne forhold som køn, bestemte genetiske faktorer og alder. Afsættet er altså det, der ofte kaldes det brede motions- og sundhedsbegreb, hvor fysisk aktivitet som sundhedsadfærd betinges af interaktionen mellem en række individuelle og miljøbestemte faktorer.

9 Under anvendelse af såvel klassiske som nyligt fremlagte teorier og modeller for motions- og sundhedsadfærd, opstilles forklaringer på adfærdsmønstre i relation til fysisk aktivitet og inaktivitet. I tilknytning hertil opbygges kundskaber i relation til at identificere, indsamle og kritisk vurdere videnskabelig litteratur. I den forbindelse vil såvel individ- og socialpsykologiske samt sociologiske adfærdsteorier blive præsenteret, diskuteret og analyseret. Ovenstående udgør en teoretisk base for udvikling af mål(gruppe)rettede indsatser med sigte på at intervenere i de bestemmende faktorer for motions- og sundhedsadfærd. Motions- og sundhedspædagogik fremdrages i den forbindelse specifikt, da denne har til formål at formidle relevant viden mellem professionelle og borgere for herved at fremme sundhedsrelaterede aktiviteter. De centrale modulelementer er Sundhedspsykologi og pædagogik Epidemiologi og statistik Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning 9 Primær kompetence i.f.t. implementering: Udvikle, planlægge, monitorere og håndtere programmer/indsatser, som handler om fysisk aktivitet og sundhed. Implementeringsfasen er den proces, der ligger mellem vedtagelsen af en beslutning (eks. i form af ny lovgivning, sundhedspolitiske principprogrammer eller lokale motions- og kostpolitikker) og udmøntningen heraf i forhold til den generelle befolkning eller udvalgte målgrupper. Et eksempel kan være beslutningen om, at noget skal gøres for at øge andelen af motionsaktive danskere i alle aldre. Implementeringsfasen begynder, hvor målsætningen omsættes til konkrete indsatser og slutter efter organisering og gennemførelse af interventioner, der så kan måles i forhold til præstation og effekt. Vigtige kompetencer er for det første at kunne identificere implementeringsteorier indenfor en række fagdiscipliner knyttet til såvel natur- og samfundsvidenskab samt humaniora. For det andet at kunne overføre implementeringsteorier til praksis og konkrete indsatser. De centrale modulelementer er Fitness & (genop)træning Projektledelse og styring

10 Praktik Primær kompetence i.f.t. evaluering: Identificere og udvikle virkningsfulde undersøgelsesdesign med vægt på både proces- og effektevaluering. Evaluering af praksis og udvikling skal bruges til at svare på, hvad der virker med henblik på at skabe forståelse, refleksion og læring. Det handler om at gøre dokumentationsarbejde så godt og relevant, at det aktivt bidrager til realisering af de mål og ambitioner, der er formuleret for en given indsats. Det handler om at kunne godtgøre for omverdenen, at tildelte ressourcer bruges så effektivt som muligt. Både i relation til interne og eksterne parter er der typisk brug for: at vide om indsatsen gør en forskel for udvalgte målgrupper at lære af gode og dårlige erfaringer, så kommende indsatser bliver endnu bedre at dokumentere, hvorvidt en given investering faktisk medfører relevante forbedringer. Under anvendelse af gængse designs for proces- og effektevaluering sættes der fokus på, hvordan indsatser kan evalueres systematisk og troværdigt. I forbindelse med evalueringer af indsatser rettet mod en sundhedsadfærd som motion, er formålet er at levere et veldokumenteret svar på, hvorfor og hvad man har gjort, om det har virket efter hensigten og hvilke ressourcer, der er brugt til formålet. På den vis bidrager evaluerings- og dokumentationsarbejdet til en løsningsorienteret erkendelse af, hvad der holder og hvad der ikke holder i relation til motions- og sundhedfremme og forebyggelse af inaktivitet. De centrale modulelementer er 10 Epidemiologi og statistik Praktik FORVENTNING TIL DIG SOM STUDERENDE I forbindelse med skiftet fra 2. til 3. årgang vil du mærke at vi som undervisere har andre forventninger til dig som studerende. Du har selv valgt at fortsætte på studiet, hvilket vi tolker som at du har masser af motivation til at lære mere om idræt og fysisk aktivitet. Denne forventning indebærer at vi på de fleste moduler på 3. studieår har valgt at droppe læringsmål, der omhandler aktiv deltagelse. Derfor fører vi ikke fravær i undervisningen.

11 ProjektStyring og Ledelse (PSL) PLACERING 3. studieår, 1. kvarter. OMFANG 9 ECTS svarende til 252 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende tilegner sig faglig viden om projektstyring og projektsamarbejdsformen. Hertil kommer kompetencer til at identificere muligheder og begrænsninger ved tværsektorielle og - faglige samarbejder. Den studerende bibringes også indsigt i projektledelse, der i udstrakt grad handler om aktiv styring, koordination og opfølgning af relevante processer. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Anvende teoretisk viden indenfor projektledelse (niveau 2). Vurdere igangværende eller potentielle projekter (niveau 3). 11 Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af studieretningen skal den studerende kunne: Beskrive målstyret projektering fra idéudvikling, etablering over planlægning og monitorering til proces- og effektevaluering (niveau 1). Identificere og kunne anvende typiske planlægningsværktøjer og metodikker i relation til projektarbejde (niveau 2). MODULETS FAGLIGE INDHOLD OG ARBEJDSFORM En vigtig del med undervisningen i projektledelse er at synliggøre måder at kombinere og skabe koblinger mellem teoretisk og praksis viden. PSL handler i høj grad om at styrke evnerne udi videnskabelig baseret praksis. Den fælles ambition er derfor at koble projektteorien til en

12 gennemgående case, hvor du sammen med din projektgruppe løbende arbejder med opgaver, der til slut i undervisningsforløbet munder i en helstøbt projektbeskrivelse. Undervisningen kommer dels til at foregå ved forelæsninger og vejledningstimer. Den overordnede tanke er, at forelæsningerne er det tidspunkt, hvor der er fokus på projektrelateret viden præsentation af værktøjer mens vejledningstimer fungerer som det forum, hvor du får feedback på dele af projektgruppens projektbeskrivelse og gruppens anvendelse af projektteori og -værktøjer. Den inddeling er imidlertid fleksibel - idet du også vil få mulighed for at arbejde med cases i forbindelse med forelæsningstimerne. Projektgrupper Arbejdsformen i PSL er baseret på gruppearbejde idet projekter som oftest foregår i samarbejde med kollegaer eller eksterne samarbejdspartnere. Gruppearbejdet er ikke skemalagt, Det er en selvstændig udfordring at få denne type processuelle samarbejder til at fungere optimalt. Ved at tilrettelægge effektive gruppeseancer viser I, at I er på vej til at blive kompetente projektledere/medarbejdere. Vi anbefaler, at I hurtigst muligt indgår faste aftaler for, hvornår I skal mødes i projektgrupperne. Projektgrupperne bliver udformet med afsæt i Whole-brain metoden en model fra den virkelige verden til at sammensætte projektteams. Når der tages afsæt i denne måde at gøre det på, frem for at du selv får mulighed for at vælge arbejdsgruppe, så skyldes det at vi tilstræber en markant lighed med hensyn til, hvordan projektgrupper fungerer og arbejder uden for universitets mure. Projektgrupperne vil have en størrelse på 4-5 studerende. Projektgrupperne er de samme grupper som også anvendes til eksamen. 12 Case-opgaver Undervisningsforløbet i projektledelse tager afsæt i en enkelt case, hvor du skal anvende din projektfaglighed på netop dette ene projekt. Casen er af et omfang så du får mulighed for at afprøve projektledelsesteorier i tillempet virkelighed. Casen skal bruges til at producere en omfattende projektbeskrivelse som du undervejs i forløbet udbygger, fordi du får ny viden og nye værktøjer samt kvalificerer de beskrivelser, diagrammer eller oversigter du i samarbejde med din gruppe har udformet tidligere i forløbet. De produkter du afleverer, vil derfor ikke være endelige, men procesprodukter.

13 Forventede arbejdstimer Forløbets er fordelt på 9 uger og indebærer såvel undervisning, gruppearbejde og eksamen. Undervisningstimerne er de timer, du tilbringer i et undervisningslokale. Når du lægger din forberedelse (pensum og opgaver) til de skemalagte timer får du det vi kalder arbejdstimer. Gruppearbejdet er både det arbejde i udfører sammen i gruppen og individuelt arbejde med casen. OMRÅDE SKEMALAGTE TIMER ARBEJDSTIMER Undervisningstimer og forberedelse til undervisning Vejledning/sparring Gruppearbejde/ individuelt arbejde med case 70 Eksamen I alt TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Lektion Tema Læringsmål Introduktion til fag og undervisere, gruppedannelse og gruppens normer 1 Litteratur: Kapitel 9 Artikel: Hvad skaber en god projektleder? 2 3 Projektarbejdsformen Litteratur: Kapitel 1 og 2 Artikel: Projektledelse vs. linjeledelse Hvad er målsætningen for projektet? Litteratur: Kapitel 3 Artikler: Projektets målsætning Skelne mellem hvad der er relevant at udføre i projekter vs. drift Redegøre for forskelle mellem de seks forskellige typer projekter Vurdere projekters kompleksitet Redskaber til at skabe et succesprojekt Redegøre for hvordan man anvender målsætning som ledelsesværktøj Opdele målsætningen i formål, leverancer og succeskriterier Udvikle et projekts målhierarki Redegøre for hvad en SMART målsætning er Redegøre for arbejde med formulering af

14 målsætning i praksis 4 Hvem skal bruge resultatet? Litteratur: Kapitel 4 Artikel: Interessentanalysen Gennemføre en interessentanalyse og segmentering af interessenterne. 5 Milepælsplanen og estimering Litteratur: Kapitel 5 Artikel: En plan med ejerskab og kvalitet Redegøre for hvordan man kan opbygge en projektplan, og hvad planen skal kunne bruges til Redegøre for hvordan planen skal være indrettet for at kunne anvendes til opfølgning på resultater, ressourcer og økonomi Redegøre for hvordan planen kan sikre tempo og intensitet Redegøre for hvorfor det er en fordel, at projektgruppen udarbejder planen Udarbejde en plan for forskellige projekttyper og med forskellige plantyper Estimere usikre aktiviteter Gennemføre en risikoanalyse Redegøre for principperne for risikostyring 6 Risikoanalyse Litteratur: Kapitel 5. Artikel: Risikostyring Identificere risici i projekter Reducere og håndtere risici i projekter 14 7 Organisering af projektet & Projektlederen som kaptajn Litteratur: Kapitel 6 og 7 Artikel: Projektorganisering og Styregruppen som medspiller Forstå betydningen af de forskellige deltagere i projektarbejdet Sikre klar ansvarsfordeling i projekter Have forståelse for hvordan man opfølger og styrer projekter Vide hvad der skal til for at gennemføre succesfulde møder Projektlederen som forandringsagent og introduktion til program- og porteføljestyring Introduktion til at lede og styre flere projekter Beherske forskellige forandringsteorier i forhold til at skabe en adfærdsændring i projektet 8 Litteratur: Kapitel: 8 og 10 kursorisk. Artikel: Projektlederen som forandringsagent. I alt

15 E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Grundbog: Lindegaard, Mette & John Ryding Olsson (2008), Power i projekter og portefølje, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave. Artikler fra Børsens håndbog i ledelse: Hvad skaber en god projektleder Projektledelse versus linjeledelse Interessentanalysen Projektets målsætning En plan med ejerskab og kvalitet Styregruppen som medspiller Risikostyring Projektorganisering Projektlederen som forandringsagent 15 Det forventes at den studerende selv finder disse artikler via biblioteket. Studerende på SDU har adgang til Børsens artikler. PRØVER Afsluttende prøve Den afsluttende prøve finder sted i uge Torsdag d kl udleveres eksamenscase/ gøres tilgængelig på e-learn. Tirsdag d kl afleveres eksamensbesvarelsen i form af selvvalgt antal Power-point slides, der skal understøtte den mundtlige præsentation af projektopgavens løsning Torsdag d og fredag d kl mundtlig eksamination

16 Eksamensform: Projektgrupperne får udleveret en eksamensopgave (case), som de skal løse. Alle grupper får samme case. Casen vil være en autentisk case som instituttet ønsker et bud på at løse. Eksamensopgaven præsenteres mundtligt af hele projektgruppen. Den mundtlige eksamen varer max. 1½ time (inklusiv votering), hvor den enkelte studerende er ansvarlig for max otte minutters selvstændig præsentation. Den studerende får en individuel karakter efter 7 trins skalaen. Eksamen er med ekstern censur. Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til projektstyring og -ledelse. Den studerende skal udførligt kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området med særlig fokus på projekter vedrørende fysisk aktivitet og/eller sundhed. Endvidere skal den studerende mundtligt kunne argumentere for indhold, forslag og fokuspunkter inkluderet i den projektbeskrivelse, der afleveres i præsentationsformat (jf. afsnit om prøver). 16 NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig Thomas Skovgaard Undervisere: Thomas Skovgaard Just Bendix Justesen

17 Fitness og (genop)træning PLACERING 3. studieår, 1. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende udvikler kompetencer til at kunne vurdere og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer tilpasset udvalgte målgrupper med specifikke behov i forhold til forebyggelse, trivsel, sundhedsfremme og præstationsoptimering. At den studerende opnår grundlæggende forståelse for træningsprincipper og tilrettelæggelse, herunder betydningen af skader, overtræning og inaktivitet i forhold til udviklingen af træningsforløb. Der sættes særligt fokus på styrketræning og genoptræning. KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Udføre behovs- og arbejdskravanalyse med henblik på udvikling og implementering af styrketræningsaktiviteter (niveau 1). Anvende periodisering af træningsvariable for at sikre progression i træning over tid (niveau 2). Planlægge styrke- og genoptræning for forskellige målgrupper med anvendelse af varierede træningsmetoder og -principper (niveau 2). Tilrettelægge og afvikle målgruppespecifikke styrke- og genoptræningstræningsforløb, f.eks. for børn, unge, ældre samt patientgrupper (niveau 3). Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af studieretningen skal den studerende kunne: Inddrage, diskutere og vurdere træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser i tilrettelæggelse og implementering af konkrete træningsforløb (niveau 3). 17

18 Redegøre for betydningen af skader, overtræning og inaktivitet i forhold til udviklingen af træningsforløb (niveau 2). Redegøre for principperne ved akut behandling af skader (niveau 2). MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulet sætter fokus på hhv. styrketræning og genoptræning. Der tages udgangspunkt i 6 temaer, der behandles i teori og praksis: arbejdskrav/behovsanalyse, periodisering, trivsel og sundhedsfremme, varierede træningsmetoder, skade og overtræning, inaktivitet. De studerende skal efter hvert tema omsætte deres viden i en tilknyttet case. Casene går igen i pædagogik, psykologi og fysisk aktivitet (2. Kvarter). De studerende skal efter hvert tema omsætte deres viden i en tilknyttet case. OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE Uge Fokus Tema K.Timer Intro 1 time 35 Styrketræning Arbejdskravs/behovsanalyse 2 k-timer 18 Case 1: gruppearbejde med vejledning 3 timer: 36 Styrketræning Periodisering 2 k-timer Case 2: gruppearbejde med vejledning 3 timer 37 Styrketræning Trivsel og sundhedsfremme 2 k-timer Case 3: gruppearbejde med vejledning 3 timer 38 Genoptræning Skader 2 k-timer Case 4: gruppearbejde med vejledning 3 timer 39 Genoptræning Genoptræning efter skader 2 k-timer

19 Case 5: gruppearbejde med vejledning 3 timer 40 Genoptræning Inaktivitet 2 k-timer Case 6: gruppearbejde med vejledning 3 timer 41 Selvstændigt arbejde med rapport 42 Efterårsferie 43 Skriftlig rapport afleveres I alt 31 timer E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den 19 afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Lægges på E-learn under kurset. PRØVER Læringsprøver Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen. Afsluttende prøve Individuel skriftlig rapport på max. 10 sider på baggrund af selvvalgt case med fokus på enten styrketræning eller genoptræning. Det forventes, at der i rapporten, ud over behovs-/ arbejdskravsanalyse, diskuteres og argumenteres for bl.a. valg af træningsmetoder og principper samt træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser ift. trænings- / genoptræningsforløbet. I

20 rapporten præsenteres ligeledes et samlet udkast til træningsforløbet over tid (begrundede praksisbeskrivelser), herunder overvejelser omkring periodisering af træningsvariable for at sikre progression. Rapporten afleveres på e-learn onsdag kl i uge 43. Intern censur. 7-trinsskalaen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til styrke- og genoptræning. Den studerende kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området styrke- og genoptræning. Endvidere skal den studerende kunne begrunde den praksis, der præsenteres i rapporten, herunder planlægning og udførelse af træningsprogrammer tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål. 20 NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig Søren Smedegaard & Annemari Munk Svendsen Undervisere: Søren Smedegaard, Christina Christiansen og Allan Villadsen.

21 Epidemiologi og statistik PLACERING 3. studieår, 2. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. FORMÅL At den studerende opnår kendskab til grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber. De studerende sættes i stand til at vurdere videnskabelige epidemiologiske studier. Efter forløbet har de studerende opnået kendskab til undersøgelsesdesigns s.f.a tværsnitsstudier, kohorte studier, case-control studie. Den studerende er også i stand til at vurdere fejlkilder og har kendskab til begreber som effeksmodifisering og confounding m.v. Den studerende kan anvende mål for association og vurdere deres statistiske signifikans samt benytte en statistisk programpakke til praktisk dataanalyse. 21 KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Anvende grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber i forbindelse med egne og andres resultater (eksempelvis gengivet i forskningslitteratur) (niveau 2) Applicere statistiske værktøjer i relation til undersøgelse af fysisk aktivitet - herunder forebyggelse og sundhedsfremme (niveau 2). Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Redegøre for anvendelseområder for epidemiologi (niveau 2). Redegøre for grundlæggende statistiske metoder (niveau 2). Vurdere epidemiologiske og statistiks anvendelsesmuligheder i relation til fysisk aktivitet og sundhed.

22 MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulet er såvel teoretisk som praktisk funderet. Modulet omfatter indføring i grundlæggende epidemiologiske kundskaber, samt brug af den statistiske software-pakke STATA. Teoretisk viden formidles fortrinsvis gennem forelæsninger og indholdet i forelæsningerne herunder statistiske analyser - praktiseres gennem brug af STATA. Underviser er tilstede ved alle lektioner. TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING Uge Fokus Tema K.Timer 45 Introduktion til epidemiologi Introduktion til STATA 4 46 Mål for sundhed og sygdom Introduktion til STATA 6 47 Studie design Data behandling Fejlkilder og usikkerhed Data analyse 6 49 Kausalitet Data analyse 6 50 Analyse af epidemiologiske data Grafiske illustrationer 6 02 Analyse af epidemiologiske data Stratifiserede analyser 6 I alt 40 k-timer

23 E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Pensum: Rothman K. Epidemiology: An introduction. Oxford: Oxford University Press; Juul S, Frydenberg M. An Introduction to Stata for Health Researchers. 3 ed: Stata Press; 2010 Øvrigt materiale lægges også på E-learn PRØVER Læringsprøver De studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Afsluttende prøve Skriftlig prøve. Eksamen består i besvarelse af 10 spørgsmål, inklusiv data-analyse. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Alle hjælpemidler er tilladt. 23 Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlige: John Singhammer Undervisere: John Singhammer

24 Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet PLACERING 3. studieår, 2. kvarter. OMFANG 6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer. 12 forelæsningstimer, 16 gruppetimer samt 4 fremlæggelsestimer. FORUDSÆTNINGER FORMÅL At den studerende opnår viden og indsigt i de psykologiske og pædagogiske processer, der er bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Modulet fokuserer på teorier om dannelse og forandring af livsstil. Den studerende tilegner sig også viden om, forståelse for samt færdigheder i kritisk at kunne forholde sig til sundhedsformidling og -pædagogikkens værdigrundlag, teorier, strategier og praksis med relevans for området fysisk aktivitet. 24 KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Tilrettelægge og diskutere interventioner med udgangspunkt i konkrete psykologiske redskaber til udvikling af fysisk aktivitet, samt at diskutere muligheder for at evaluere interventioner (niveau 3). Vurdere og anvende psykologisk teori i relation til adfærdsændringsinitiativer for varierende målgrupper (niveau 2) Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Redegøre for psykiske effekter af fysisk aktivitet (niveau 2). Forklare sundhedspædagogiske og formidlingsmæssige problemstillinger (niveau 2 ).

25 Udvikle indsatser vedrørende fysisk aktivitet med udgangspunkt i pædagogisk og psykologisk teori og metode (niveau 3). Analysere, diskutere og vurdere begrebet psykisk sundhed (niveau 3). Identificere og definere relevante begreber og gældende præmisser for de i modulet udvalgte teorier (Stress, Coping, Theory of Planned Behaviour, Transteoretiske Model, og Self-efficacy) (niveau 1). Analysere, diskutere og vurdere igangværende interventioner herunder især sundhedsfremmende og forebyggende kampagner ud fra psykologisk litteratur og empiri (niveau 3). MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulbeskrivelse: Modulet Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet skal give den studerende en grundlæggende sundhedspsykologisk, sundhedspædagogisk og helhedsorienteret indsigt i individets forudsætninger for adfærdsændring. Desuden skal modulet give den studerende en indsigt i relevante motivationsteorier og eksempler på praktisk anvendelse af disse. Supplerende skal den studerende opnå en sundhedspædagogisk indsigt i arbejdet med motivationsinterventioner. Afsluttende skal den studerende opnå færdigheder til at udvikle hensigtsmæssige fysisk aktivitetsinterventioner for udvalgte målgrupper. Modulet består af forelæsninger, praktisk og teoretisk holdundervisning samt studenterfremlæggelser. Der tages udgangspunkt i 6 temaer. De studerende skal efter hvert tema omsætte deres viden i en tilknyttet case. Casene fungerer som en rød tråd for anvendelse og diskussion af de relevante pædagogiske og psykologiske emner. 25 OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE

26 Uge Fokus Tema K.Timer 45 Intro /Teori 1 Sundhedspsykologi og Sundhedspædagogik 2 timer Case 1: gruppearbejde med vejledning 2 timer 46 Teori 2 Stress og Coping 2 timer Case 2: gruppearbejde med vejledning 2 timer 47 Teori 3 Adfærdsmodeller 1 2 timer 48 Case 3: gruppearbejde med vejledning Teori 4 Adfærdsmodeller 2 2 timer 2 timer 26 Case 4: gruppearbejde med vejledning 2 timer 49 Teori 5 Sundhedspædagogik 2 timer Case 5: gruppearbejde med vejledning 2 timer 50 Case 6: gruppearbejde med vejledning 2 timer Teori 6 Sundhedspsykologi og 50 Sundhedspædagogik 2 timer 51 Juleferie 52 Juleferie 1 Case 7: gruppearbejde med 2 timer

27 vejledning 1 Case 8: gruppearbejde med vejledning 2 timer 2 Oplæg 1 2 timer 2 Oplæg 2 2 timer 3 Eksamen I alt 32 timer E-LEARN Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. LITTERATUR Der købes kompendium, samt grundbog. Informationer, beskeder samt evt. supplerende litteratur lægges på E-learn under kurset. 27 PRØVER Afsluttende prøve Skriftlig prøve. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Opgaven stilles på E-learn onsdag den 19. januar 2011 kl Den skriftlige besvarelse afleveres i 3 eksp., det ene på en cd-rom på sekretariatet fredag d. 21. januar 2011 senest kl (Der skal skrives eksamensnr. på forsiden af de printede eksp. og på cd-rom en skal der skrives navn) Opgaven skal opfylde gældende officielle krav fra studieordningen og må maksimalt fylde 7 normalsider, eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. En normalside udgør typeenheder. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke.

28 Kriterier for målopfyldelse: For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til motivation, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik. Den studerende kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området motivationsteori, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik i forbindelse med fysisk aktivitet og træning. Endvidere skal den studerende kunne diskutere planlægning og udførelse af adfærdsændrende interventioner som er tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål. Det forventes, at den studerende i forvejen besidder generelle kompetencer i forhold til opgavetekniske formalia. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig Thomas Bredahl 28 Undervisere: Thomas Bredahl Annemari Svendsen

29 Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (VUIO) PLACERING 2. kvarter, 3. studieår OMFANG 3 ECTS FORUDSÆTNINGER Det forventes, at den studerende: Kan redegøre for og anvende PBL som metode. Kan tage ansvar for og planlægge egen læreproces og indgå hensigtsmæssigt i gruppeprocesser. Har erfaring med at formulere problemformuleringer, skrive universitetsopgaver og søge information til disse. Besidder en grundlæggende viden inden for hvert af de tre vidensområder: naturvidenskabeligt, humanistisk-samfundsvidenskabelig og praktisk-pædagogisk. Besidder en specialiseret viden knyttet til studieretningen på andet studieår. Kan anvende E-learn, Blackboard. Har et personligt motiv for at studere på tilvalget Fysisk aktivitet og Sundhed, og derfor er motiveret for at lære. 29 FORMÅL At øge den studeredes evne til at: Udarbejde fundamentet i en videnskabelig undersøgelse. Skrive videnskabelige opgaver og foretage videnskabelig informationssøgning. Igangsætte den første proces af en videnskabelig undersøgelse i god tid.

30 KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Foretage en konkret undersøgelsesplanlægning inden for en begrænset ressourcemæssig ramme (niveau 2). Formulere en faglig relevant problemformulering som lægger op til en videnskabelig undersøgelse, og begrunde sammenhængen mellem undersøgelsens problemfelt, formål, problemformulering, fænomen, redskaber og metode (niveau 2-3). Udføre videnskabelig informationssøgning knyttet til en selvvalgt undersøgelse (niveau 1). Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Identificere faglige metoder, teori og empirisk materiale der er hensigtsmæssig at anvende i forhold til en konkret undersøgelsestype (niveau 1). Redegøre for og diskutere kriterier i den gode universitetsopgave, som knytter sig til en videnskabelig undersøgelse (niveau 2-3). 30 INDHOLD Modulets indhold relaterer sig til tre overordnede temaer, som er gensidigt afhængige: 1) Videnskabelig undersøgelse: fundament og undersøgelsesplanlægning 2) Informationssøgning 3) Opgaveskrivning Ad 1) Videnskabelig undersøgelse: fundament og undersøgelsesplanlægning Under dette tema præsenteres forskellige typer af undersøgelser og forskerroller, som hver har sine unikke kendetegn og som hører hjemme i forskellige videnskabsteoretiske paradigmer. Temaet fokuserer på de sammenhænge, der eksisterer i en undersøgelses fundament, og ikke på at gå i dybden med udvalgte fagområder eller forskningstyper. Dette kommer den studerende i høj grad til selv at gøre i forbindelse med praktikforløbet og bacheloropgaven. Med undersøgelsens fundament menes her parametrene problemfelt og formål (hvorfor spørger du?), problemformulering (hvad spørger du om?), fænomen (hvad spørger du til?), redskaber

31 (hvad spørger du med?) og metode (hvordan spørger du?) og sammenhængen mellem disse (ud fra pentagon i Rienecker og Stray Jørgensen (2006): Den gode opgave). Temaet er gennemgående i modulet og behandles eksplicit i undervisningsgang 1, 2, 3, 4 og 7. Ad 2) Informationssøgning Dette tema handler om at foretage en systematisk informationssøgning med udgangspunkt i en konkret og selvvalgt undersøgelse. Du vil som studerende både få en almen introduktion til informationssøgning og en specifik introduktion rettet mod en relevant database i forhold til fagområdet for undersøgelsen. Temaet behandles eksplicit i undervisningsgang 8 og 9, hvorfor det forventes, at du søger efter relevant og brugbar litteratur på baggrund af din undersøgelses fundament. Ad 3) Opgaveskrivning Dette tema beskæftiger sig med kriterier for den gode universitetsopgave. Her skelnes mellem generelle forhold, som gælder for alle typer af undersøgelser og opgaver; og mere specifikke forhold, som knytter sig til de forskellige vidensområder. Selve opgaveskrivningen bliver realiseret i praksis i foråret i henholdsvis praktikforløbet og bacheloropgaven. Temaet behandles eksplicit i undervisningsgang 5 og Nedenfor ses en tabel, som giver et overblik over undervisningen i modulet: Uge Gang K-timer Organisering Dagens tema (centralt indhold i undervisningen) *36 stud. Introduktion og igangsætning *18 stud. Problemfelt, formål og problemformulering (pentagon 1 og 2) *18 stud. Fænomen og redskaber (pentagon 3 og 4) *18 stud. Undersøgelsens metode (pentagon 5) *18 stud. Den gode opgave I *18 stud. Den gode opgave II *36 stud. Præsentation, vidensdeling og afrunding *18 stud. Informationssøgning I: Almen introduktion (ekstern underviser fra biblioteket) *18 stud. Informationssøgning II: Specifik introduktion til database (ekstern underviser fra biblioteket) Tabel 1: Rød: Tema 1, Blå: Tema 2, Grøn: Tema 3.

32 Det er vigtigt at understrege, at modulet beskæftiger sig med udviklingen af en undersøgelses fundament. Selve udførelsen i praksis er ikke en del af modulet, men kommer i forårets moduler. UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Undervisningen vil i stor udstrækning lægge op til deltageraktivitet og -interaktion. Den enkelte undervisningsgang vil indeholde et mindre problemscenarie knyttet til dagens tema, som de studerende alene eller i grupper skal arbejde med. Den studerendes respektive undersøgelsesfundament udgør det gennemgående problemscenario i undervisningsforløbet. Afhængig af faglig interesse arbejdes der individuelt, i par eller i 3- mandsgrupper med direkte kobling til den forventede gruppering i praktikforløbet eller i bachelorprojektet Arbejdstimer for den studerende Se fordelingen af arbejdstimer for den studerende i tabellen nedenfor. Modul VUIO Arbejdsbelastning 32 3 ECTS point 84 arbejdstimer i alt Undervisning Forberedelse, efterbehandling, arbejdsportefølje alene eller i grupper. 20 K-timer i alt 64 arbejdstimer. Svarende til 3,2 timers forberedelse mv. til 1 K-time. Tabel 2: Fordeling af arbejdstimer i modulet. Arbejdsportefølje Den studerende udarbejder løbende en arbejdsportefølje over undersøgelsens fundament, hvis centrale dele præsenteres i slutningen af undervisningsforløbet (Gang 7). Arbejdsporteføljen knytter sig den enkelte undersøgelses fundament, hvorfor den enten udarbejdes individuelt, i par eller i 3-mandsgrupper. En del af forberedelsen til og efterbehandlingen af undervisninger er netop at løbende at udvikle fundamentet til og planlægningen af ens selvvalgte undersøgelses fundament

33 LITTERATUR Rienecker, Lotte & Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Desuden artikler og uddrag fra bøger, som oploades i vidensbank på E-learn-kurset. Endelig den litteratur, som de studerende selv søger og finder relevant. En nærmere plan oploades på E-learn-kurset inden modulet starter. PRØVER Læringsprøver Den studerende udarbejder løbende en arbejdsportefølje over undersøgelsens fundament, hvis centrale dele præsenteres i slutningen af undervisningsforløbet. Bedømmes med Bestået / Ikke bestået. Afsluttende prøve Ingen. NØGLEPERSONER I MODULET Modulansvarlig Mads Hovgaard, mhovgaard@health.sdu.dk, Underviser: Mads Hovgaard, mhovgaard@health.sdu.dk, Modulsekretær: Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk,

34 Praktikforløb PLACERING 3. studieår, 3. kvarter. OMFANG 15 ECTS svarende til 420 arbejdstimer. Arbejdstimerne fordeles på følgende måde (ca.): 260 timer i regi af praktikstedet (omtrentlig almindelig arbejdsuge i 7 uger) 70 timer til praktikforberedelse og workshops (praktikplads søgning, logbog, ajourføring af community, oplæg, litteraturlæsning) 90 timer til eksamen (evalueringsrapport og eksamensoplæg) FORMÅL At den studerende stifter bekendtskab med og virker i den type af jobfunktioner, som uddannelsesretningen sigter mod. Endvidere er det hensigten, at den studerende anvender teoretisk viden i praksis og reflekterer over fordele og ulemper i forhold til den valgte praktikplads. Desuden er det målsætningen, at den studerende udvikler sine formidlingskompetencer. 34 KOMPETENCEMÅL Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Deltage i udvikling, administration og ledelse af intervention/programmer indenfor området fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme (niveau 1) Beherske evnen til at handle på et teoretisk grundlag inden for området fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme (niveau 3) Beherske mundtlig og skriftlig formidling inden for området fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme med afsæt i relevant empiri, teori og metode (niveau 3) Teoretisk, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Redegøre for og diskutere faglige problemstillinger i praktikforløbet samt perspektivering af praktikforløbet i relation til kommende projekter (niveau 2 3).

35 MODULETS FAGLIGE INDHOLD Modulets indhold er opdelt i tre faser. 1. Planlægningsfase 2. Handlingsfase 3. Evalueringsfase Fase 1 Planlægningsfasen er fundamentet for et godt praktikforløb. Det er i denne fase at du: Undersøger praktikmarkedet (praktikkataloget eller på egen hånd) Sender ansøgning til en praktikplads Indgår praktikaftale med praktikpladsen Udformer praktikplan og forventningsafstemmer med praktikpladsen Forbereder dig til praktikperioden ved at udforme en handlingsplan og læse relevant litteratur. Planlægningsfasen starter i oktober måned med praktikdating, hvor praktikpladserne bliver inviteret til IOB for at give dig en idé om mulighederne på praktikstedet. Når praktikdating er overstået, starter praktiksøgningen. Det anbefales at opsøge en praktikplads, der ligger inden for dine interesseområder og de jobfunktioner, hvor du ser dig selv i fremtiden. IOB tilvejebringer praktikpladser, der er idræts- og/eller sundhedsrelaterede. Du kan finde ideer i det praktikkatalog, der er tilgængelig på praktikforløbets e-learn kursus. Bemærk, at nogle praktikpladser tilbyder et tilrettelagt praktikforløb med konkrete arbejdsopgaver, mens andre praktikpladser foretrækker, at du selv byder ind med forslag til praktikperiodens indhold. Såfremt praktikkatalogets udbud ikke ligger inden for dine interesseområder, har du mulighed for at indgå aftale med anden praktikplads, der opfylder praktikforløbets betingelser. Der er både fordele og ulemper ved at finde en anden praktikplads end dem, der i forvejen er en del af praktiknetværket. Fordelen er, at du i endnu højere grad har mulighed for at vælge inden for et specifikt interessefelt. Ulempen er, at nye praktikpladser har brug for mange informationer vedrørende praktikforløbet og at praktikpladserne ikke har samme kendskab til og erfaringer med praktikforløbet, som de etablerede praktikpladser har. Derfor er det nødvendigt, at du selv gør en indsats for at fremskaffe de nødvendige informationer til praktikpladsen som fx. forventninger til praktikpladsen og praktikforløbets rammer. Nye praktikpladser skal godkendes af praktikkoordinator inden den studerende laver praktikaftale. 35